BÆLTESTEDET. Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi (+ enkelte udblik)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆLTESTEDET. Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi (+ enkelte udblik)"

Transkript

1 Jakob Schweppenhäuser BÆLTESTEDET Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi (+ enkelte udblik) Frem for at gå i sociologisk have, som man så ofte har gjort det, når skriften er faldet på rap, skal vi i det følgende i stedet gå til værks: vi skal betragte det enkelte værk, den enkelte passage, det enkelte ord; rapus fx. Flugtende med denne bevægelse fra en kulturelt til en litterært funderet tilgang til rapstoffet introduceres en række rappere, hvis tekster, det skal hævdes, kan være spændende at underkaste en litterær undersøgelse. Disse rappere har hidtil befundet sig mere eller mindre (men mest mere) langt væk fra massemediernes og desværre dermed også den litterære kritiks søgelys. Nærværende artikel kan betragtes som et forsøg på at ridse konturerne op til anden måde at angribe denne del af dansk rap på, en mere formelt orienteret og lingvistisk betonet, og artiklen bærer i sig håbet om en mindre omkalfatring af den danske, næsten ikkeeksisterende, litterære rapkritik; muligvis næsten ikkeeksisterende fordi litteraterne tilsyneladende kun har et kendskab til ganske få spændende ting disse har så til gengæld fået en anstændig behandling hos bl.a. Jan Aasbjerg Petersen: Sprogleg i dansk hiphop i Apparatur 9, 2004, Peter Bo Andersen: Smash Hits på munden. Højdepunkter i dansk raplyrik i Reception nr. 44, 2001 og i Rune Skyum-Nielsens Nr. 1 Dansk hiphopkultur siden 1983 fra 2006, men først og fremmest hos Lars Bukdahl. Polemik dér Polemikrofontjek: one-two, yo-yo, i 2004 udkom både generationsmonografien Generationsmaskinen, indeholdende et længere rapafsnit, og rapantologien Poesi dér: to slags kulminationer på det pionerarbejde, 1 Lars Bukdahl har udført i forsøget på at integrere dansk rap i det litterære landskab en respektindgydende og heltemodig indsats. På sidstnævnte bogs bagside lyder påstanden, at [a]lle væsentlige stemmer i den danske raps 14 år unge historie er repræsenteret. Træder man indenfor, modificeres dog postulatet med en lettere undskyldende gestus: denne antologi [kan] godt virke lige lovlig konservativ, det er småt med reel undergrund og ungdom anno 2003, og når eller hvis betydelige players [ ] glimrer ved deres fravær, må man tro på, at det ikke er med min gode vilje (Bukdahl 2004, p. 6). Den vilje, med hvilken disse betydelige players så må være blevet udeladt (den onde?), skal vi i det følgende indlade os på udfordre ved at insistere på en række kunstnere, som ikke udelukkende bør glimre ved deres fravær men også ved deres indlysende (bl.a.) litterære kvaliteter, der netop gør dem til dette: glimrende. For at finde belæg for denne påstand er det nødvendigt at gå helt tæt på deres tekster, men inden da er nogle indledende manøvrer uomgængelige. Først skal vi for overblikkets skyld forsøge kort at indplacere nutidens danske rap i en lidt større historisk kontekst. De fleste kan efterhånden fortælle historien om, hvordan hiphopkulturen spirede frem mellem Bronx grå betonblokke i de sene halvfjerdsere, som reaktion på og alternativ til de bandekrige og røverier, de sortes kummerlige forhold i ghettoerne havde fremavlet. Hermed fortalt atter en gang. Mange kender også fortællingen om, hvordan det for Nikolaj/DJ Peyk med MC Einar lykkedes at skabe hiphopmusik efter amerikansk forbillede men med et tydeligt anstrøg af dansk, specifikt: københavnsk/christianshavnsk, ånd, som gjorde, at det faktisk gik hen og blev en succes, kunstnerisk såvel som popularitetsmæssigt. Så kom Rockers By Choice, Humleridderne, Østkyst Hustlers, Hvid Sjokolade, Kongehuset, Den Gale Pose/Jokeren, Malk De Koijn, Clemens, Sund Fornuft/Per V, Takt og Tone, L:Ron:Harald, Suspekt, L.O.C., U$O, Niarn og nu fx Johnson og nogle få andre rappere og rapgrupper for hvem det også lykkedes at vinde en vis lydhørhed uden for hiphopkredse, cirka hver på sin måde. Det er ikke dem, det hér skal handle om, det er i stedet nogle af de andre. Det er der to i hinanden

2 indgribende årsager til: dels er det på tide, at disse i deres både fra- og nærvær glimrende rappere indtræder på den kritiske scene, det har de nemlig fortjent, dels rummer deres tekster momenter, som for en litterær betragtning langt overstråler (hovedparten af) de tidligere opremsede og i denne sammenhæng nu også opbremsede rapperes ditto i sproglig spændstighed, nytænkning og fx opacitet. Hvorfor kender litteraterne dem så ikke? Først og fremmest: fordi de ikke er kendte. Næsten kun den popmedieeksponerede rapmusik når frem til universiteterne, aviserne og de kritiske tidsskrifters skribenter og den behandles følgende netop, og ganske rigtigt, som popkulturelt, måske popsubkulturelt, fænomen. Den uvishedens slugt, som åbner sig mellem akademikere funderet i den finkulturelle lyriske tradition og subkulturelle undergrundsrappere, synes uoverspringelig: kritikkerne ved ikke, at det, disse rappere laver, er spændende, for de kender det ikke, og rapperne ved ikke, at det, de laver, kunne være spændende for den litterære kritik, hvis ikke de er ligeglade så vidt, så skidt. Lad os nu derfor vove springet! Ord- og overlegen: fra Schiller til SuparDejen Men først tilløbet. Første skridt: ordspillet. Da den rapoesi, vi her skal beskæftige os med, i vid udstrækning er forankret i denne sproglige figur, kommer det følgende i høj grad til at dreje sig om og forme sig som et forsvar for disse sprogets både afholdte og forhadte fikserbilleder. I dag betragtes ordspillet ofte som forbundet med humoren; anderledes i barokken, hvor man, fx Kingo, i begravelsesvers gerne undertiden inddrog et ordspil. Det ville man sjældent se en moderne salmedigter, fx Johannes Johansen, gøre (men måske Simon Grotrian!), i dag kan ordspillet ikke rigtigt forliges med en sorgfuld stemning. Men hvad så med vrede, hån og overlegenhed, som heller ikke umiddelbart er sjove sindstilstande? Jan Aasbjerg Petersen hævder, at en sprogleg dårligt stemmer overens med forestillingen om en hård rap-jeg-fortæller [ ] Sproglegen vil være for pjattet og underminere troværdighed i skildringen af en hård person (Aasbjerg Petersen 2004, p. 46). Lad os her forsøge at underminere troværdigheden af Aasbjerg Petersens påstand ved at kaste endnu et blik tilbage i tiden: hos Ulla Albeck hedder det, at ordspillet for reformatorerne var [f]or det første agitatorisk, indhamrende. For det andet polemisk, karikerende altså latterliggørende. Albeck skriver videre: 2 Ordspillet som Figur synes altsaa at staa i Forbindelse med en overlegen Holdning [ ] dermed har vi fastsat grænserne for Ordspillets omraade: Overlegenhed overfor den, man polemiserer imod som hos Reformatorerne Overlegenhed i Forhold til Stoffet og Stemningen som hos Romantikerne. Hvor vi finder Ordspil brugt effektfuldt i patetisk Stil, vil det i Reglen være i Forbindelse med Trusler, Vrede, Formaning, Forargelse og lignende. Følelser baserede på Overlegenhed. Saaledes f. Eks. hos Schiller: Nicht eine Schlacht ein Schlachten war s zu nennen [ ] [Ordspillet] kan udtrykke Indignation, Trusler, Haan osv. [ ] Ordspillets Forudsætning er en vis Overlegenhedsfølelse, og [ ] dets Væsen er at forbløffe ved at forvrænge en ventet Mening (Albeck 1940, p. 209f.). Ordspillet som polemisk, karikerende, latterliggørende udtrykkende overlegenhed over for stoffet, stemningen og over for den, polemikken retter sig imod. Og Albeck havde, i 1940, altså ikke rap i tankerne, skønt man fristes til at tro det, for hun indkredser noget nær indbegrebet af moderne battlerap i sin karakteristik af ordspillet. Det væsentlige er således, at ordspillets funktion i sit væsen ikke ligger langt fra en grundlæggende holdning eller attitude i den sprogligt eksperimenterende danske rap (fra nu af blot kaldet rappen eller rapoesien), sådan her hedder det fx hos rapperen SuparDejen: Det tætteste, du kommer på musiker, må være hmm usikker (SuparDejen på?, Int-u-kon). Man kommer så afgjort tæt på men mangler altså lige et m og har et enkelt k for meget. Begreberne på Albecks ordspilskarakteriserende liste: Overlegenhed, Trusler, Vrede, Formaning, Forargelse, Indignation og Haan er om nogen nøgleord (som Basta) i rappen, og påstanden skal her lyde, at rapmusikken og ordspillet således er som skabt til at leve i vred samdrægtighed. Og der består bestemt ikke et modsætningsforhold, snarere et kærlighedsforhold, mellem ordspil og en såkaldt hård rap-jeg-fortæller, det kunne være Tegnedrengen: Bogstaveligt talt: S-K-R-I-D (og lad det også stå som en diskret kommentar til Jokerens opfindsomhed i omgangen med samme talemåde: Vi rocker huset bogstaveligt talt ). Ordspild? Eller: sproglig morild Arbejder man kunstnerisk med sprog, må man forholde sig til både dets fysiske, sanselige del (klang, rytme, udstrækning, evt. udseende), som peger på sproget selv, og til dets betydningsbærende del (semantik, referentialitet), som peger på noget uden for sproget, nemlig verden. Ordspillet indtager en særlig position i forhold til dette sprogets janushoved. Betragter man ordspillet fra lingvistisk hold, kan det være frugtbart at tage de strukturalistiske grundbegreber i anvendelse. Hos den strukturelle sprogvidenskabs grundlægger, Ferdinand de Saussure, hedder det, at der i sproget kun eksisterer forskelle uden positive termer. Noget er kun noget, fordi det ikke er noget andet. Sproget virker, ikke fordi der er en naturlig forbindelse mellem fx lyden [køs] eller bogstavkombinationen kys og dette læbernes bløde møde (tegnene er arbitrære), men fordi kys er forskelligt fra alle mulige andre ord, mentalgeografi fx. Dette forskelsprincip kommer undertiden i knibe: Sproget virker, fordi pandekage er forskelligt fra landeplage, men de to ord er kun

3 lidt forskellige, og det er det forhold, rimet nærer sig af. Sproget virker, fordi oplæsning er forskelligt fra oplysning men der skal kun ganske lidt til, før sproget går fra at henvise til en ting i verden til en helt anden og evt. langt mere kantiansk eller voltairesk. Sproget kan let gå i opløsning. Og det punkt, hvor det for alvor gør det, er ordspillets punkt. Man kan ikke sige: Sproget virker, fordi under er forskelligt fra under, eller fordi bakke er forskelligt fra bakke. Men det betyder ikke, at sproget ikke virker i en normal kommunikationssituation forårsager disse flertydigheder kun sjældent misforståelser. Det skyldes dels, at ordene gensidigt entydiggør hinanden i den enkelte sætning, dels at den kontekst, inden for hvilken udsagnet ytres, begrænser dets betydningsmuligheder (= monosemiering, isotopi mm., se evt. Togeby 2003, p. 229 ff.). Ordspillet kan betragtes som en sproglig konstruktion, der frem for at modarbejde sprogets iboende mangfoldige betydningspotentiale og leksemernes konceptuelle underbestemthed demonstrativt peger på denne revne i sprogsystemet. Ordspillet tirrer og trykker på sprogets allerfarligste sted, bæltestedet, hvor, i den saussurske terminologi, én signifiant henviser til to eller flere forskellige signifiéer. Ordspillet problematiserer vores grundlæggende trang til at kategorisere påstande og sammenhænge som enten sande eller falske, som vi må gøre det i videnskaben. Men denne modsætning eksisterer ikke nødvendigvis i kunsten. Ordspillet kan tilskynde os til at opleve meningsfulde tilfældigheder, tilfældige sammenhænge, som åbner for nye betydninger. Det handler ikke om die Ahnung eines tieferen Bedeutung des Zufalls eller om at afdække verborgener Wahrheiten (Albeck 1940, p. 209 & 204), som romantikerne ville sige det. Men i psykoanalysen er det afgørende ikke, om et overgreb faktisk har fundet sted (det er det derimod i juraen: er der nogen, der skal i fængsel eller ej?), det afgørende er, at/hvorfor patienten har fået den idé, at det har. Og i (ra-)poesien er det afgørende ikke, om et ordspil bygger på en etymologisk sammenhæng eller ej (men det er det i sprogvidenskaben: har vi med homonymi eller polysemi at gøre?) men hvorvidt de nye sammenhænge, der etableres i udsagnet, skaber en ny betydning. Og om den er spændende. 3 At være som en trekant Med disse tanker i bagagen er det blevet tid til at introducere de tidligere omtalte uhørte rappere. Man skal kalde dem: underfulde formalister, ordkrigere uden korpiger, triangulære troldmænd: som trekanter står de med de rette linier i en skæv vinkel, iført skræddersyet snakketøj, disse: ordspillere, betydningsspillere, Bukdahls betydelige players. SuparDejen (fra Sphaeren), Joe True (tidligere fra Essensen), Strøm (tidligere fra Jyder Mæ Attityder), Tegnedrengen (eller Mister T, fra Rent Mel) og Organiseret Riminalitet (O.R.) hedder nogle af dem 1, og lige så vel som de her sættes til at repræsentere ét felt, lige så forskellige er de indbyrdes i deres udtryk. Det følgende er et forsøg på gennem punktnedslag at udfolde en række af de ordspilsbaserede greb og konstruktioner, som gør disse rappere spændende at lytte til. Giv los! SuparDejen er den vigtigste af alle rapperne: hans stemme er diskant, aggressiv, overlegen, københavnsk; hans flow kan bedst betegnes som bevægeligt og spændstigt, men især maskinelt, som en startende motor: tempoet og volumen øges i takt med, at stemmens tone stiger. Når et maksimum er nået, bremser den ned igen for atter at speede op. Dette maskinflow modsvares semantisk i Supardejens Mensch-Maschine-tekstunivers (hvor man er fanget i en metaforregn ): Mikrofonisk bevis på en bionisk (Suparsonisk, Int-u-kon), 50 procent menneske, 50 procent maskine (SuparSonisk (Pilfinger Remix), Pinocchio Teorien 2), når jeg gi r en hånd som Skywalker jeg cyborg og altså bionisk, ikk bare idiotisk maskineri, men et menneske i et rum med maskiner i (Mars, SuparDejen/ Machacha, limited edition Vinyl-ep). Visuelt afspejler maskineliteten sig fx på coveret til pladen Intelligens Uden Konsistens, hvor en lang række SuparDeje står opstillet side om side i mandshøje cylindriske båse, over hvilke en gigantisk hjerne med edderkoppeben troner. Og i det musikalske register viser det maskinelle sig som elektroniske, ofte kølige, hårde, metalliske og digitale produktioner, som står i skarp kontrast til fx Per V s jazzede, funky, til dels håndspillede, sympatiske, soulprægede lydbillede. Man kan muligvis tale om et spektrum med en retrospektiv remember-yourroots-tilgang i den ene ende over for en mere prospektiv avantgardeholdning i den anden. Vægten lægges i den ene ende på, hvor hiphoppen kommer fra, i den anden hvor den er på vej hen. Per V m.fl. forsøger at genskabe ånden i den sorte amerikanske hiphop på dansk grund, SuparDejen m.fl. bruger den amerikanske hiphop som det fundament, der er mulighedsbetingelsen for at skabe noget nyt. Og noget helt afgørende nyt var netop det, SuparDejen skabte med det til dato bedste danske rapalbum, Intelligens Uden Konsistens (eller bare: Int-u-kon), hvorpå bl.a. nummeret rapus ligger. Om dette ord skal det siges, at det gør hele tre ting på én gang: staver Supar bagfra, siger rap og hviskende peger på ordet raptus, som et latent forvarsel om, hvad der venter forude. Nummeret starter sådan her: Jeg kan fornemme rim, ikk for nemme rim som enderim, så jeg vil vende rim og ende rim i flere stavelser. Dvs. enderim er for nemme, flerstavelsesrim er for vilde. Kort efter erklærer SuparDejen, at han er stemmen, der giver dig los i enden. Fint nok, typisk blær, tænker man måske, bagspark på rappens slagmark. Så vidt, så vildt.

4 Nu følger et lille minut med netop flerstavelsesrim og ordspil (begge dele er fx indeholdt i rimet: kuglepen / hule mænd (sic!, for han har lige høstet deres organer)), lige ind til den afsluttende punchline da støder man pludselig ind i et af de ellers forkastede enderim: [ ] på trods af, at du et for fucked up møgdyr som en los. Selv om, dvs. på trods af, at enderimet som sådan forkastedes i begyndelsen af nummeret, sluttes hele passagen af med ét. Trods realiserer således så at sige sig selv og enderimet ligeså: det er netop et rim for enden af passagen. Og i denne ende giver SuparDejen os som han lovede i begyndelsen et stort, højbenet rovdyr af kattefamilien: los! En så vellykket mis-forståelse skal man lede længe efter: begge komponenter i konstruktionen los i enden omdefineres, vrides los bevarer sin flertydighed ved første gang at benævnes uden artikel ( los som spark er intetkøn, som dyr fælleskøn), mens enden i forbindelse med los pr. automatik opfattes rumpeagtigt. En (anti-dis-) ambigueringsgestus, sproget sat i bevægelse, betydningsdannelsens skrøbelighed sat under en lup (over et loop): SuparDejen giver los. Fra veldrejet til forskruet Ovenstående lossymploke er et eksempel på, hvad man kunne kalde eksplicit flertydighed: et ord optræder flere gange med forskellige betydninger. Et andet eksempel kunne være Joe Trues [ ] prøv at slå mig, så slår jeg rødder og slår jer rødder, (Jorden er giftig, Int-u-kon), hvor også begge komponenter i konstruktionen at slå rødder gentænkes og lader et tolkiensk billede af heroisk kæmpende antropomorfe kæmpetræer spire i bevidstheden. For at blive i botanikken: betydningen knopskyder, blomstrer som en rosengård. Den eksplicitte flertydighed kan i nogle tilfælde give indtryk af en lind strøm af ensartet lyd, hvor en af lytterens opgaver består i at afgrænse ordene fra hinanden (hvilket i sagens natur synes en kende lettere, når de optræder på skrift og faktisk er afgrænsede fra hinanden ): Jeg Dejen så du vil herre gern være bager, men jeg æder din kager og din kære, altså din nære og din ære og din ordinære stil 2 (SuparDejen, Bobspil, Pinocchio Teorien 2). 3 Den eksplicitte flertydigheds modstykke kunne man kalde implicit flertydighed, og inden for denne kategori kunne man yderligere lave en hierarkisering hvor den anden betydning får stadig større vægt. Først kan vi betragte en konstruktion, hvor den optræder som meningsforstyrrende eller -udvidende element: a. kompleks i glas og ramme (Mr. Skidego, DM i dansk rap 98) hedder det hos Joe True, hvor plexiglasset vibrerer et sted under udsagnet, presser på for at få lov at betyde noget. Samme rapper trækker, hvad man kunne kalde en skjult tematisk streng gennem følgende bølgende udsagn: 4 b. al denne svælgen i denne helgen gør, at det er det ypperste pres, der lægges på mig (Jorden er giftig, Int-u-kon) Efter den gejstlige selvophøjelse, helgenkåringen af sig selv, lader Joe True resten af udsagnet forme sig sådan, at det, der først blot er et billede på en kanoniseret og højtæret rapper, med ypperstepræsterne vokser til et selvstændigt, religiøst-terminologisk spor. Men et spor, som vel at mærke kun eksisterer som ekko, det går bag om ryggen på sproget. Søger man at spore denne streng igennem hele det nummer, passagen indgår i, søger man forgæves. Den tangerer blot nummeret, blander sig et kort øjeblik og forsvinder igen. Sproget foretager en digression, men fortsætter samtidig fremad. I det sidste eksempel på implicit flertydighed kan den anden betydning anskues som ligeværdig: c. så jeg dropper (dvs. kommer med el.lign., JS) et mindre vers, kompleks som jeg er, og efterlader dig med ét. (SuparDejen, Int-u-kon, Int-u-kon) Man efterlades altså lige pludselig ( med ét ) men man efterlades også med noget (valensfeltet er smidigt): med et mindre vers (falsk komparativ), men også og i lige så høj grad med et mindreværdskompleks; så kompleks er nemlig SuparDejen. Syntaktisk set kan indskuddet som jeg er siges at usandsynliggøre dette, men da glosen mindreværdskompleks optræder langt oftere hist og her end konstruktionen mindre vers, kompleks gør, placerer man uundgåeligt den perciperede lyd (med hjemmestrikket lydskrift:) mendråvärskåmplægs under kategorien mindreværdskompleks (og det til trods for, at ä-lyden på rigsdansk skulle være en æ-lyd i værd, se evt. note 2). Siden kan man efterrationalisere og komme i tvivl om denne første opfattelse af sætningen, men ikke desto mindre lader mindreværdskomplekset sig ikke uden videre overhøre. Havde passagen oprindeligt været skriftlig eller havde SuparDejen valgt at trykke den i sit cover, og det gælder også de tidligere gengivede passager ville man kunne ræsonnere således: Når digteren har valgt denne stavemåde, tegnsætning, orddeling osv. er hovedsagen nok dette Men det kan man ikke, for det har han ikke valgt, og denne problemstilling vender vi tilbage til. Tdnevmo En elegant variant af den implicitte flertydighed er den trope, man kunne kalde den udvidede sammenligning. Det lille ord som har altid spillet en stor rolle i dansk rap. Analogitrangen bliver ofte triviel og kan afsløre en manglende opfindsomhed hos mange rappere og den bevæger sig sjældent ind på fx den moderne danske poesies breddegrader (som fx som hos Nicolaj Stochholm: vinden er tung og skyldig / som en appelsinvædet økse (!)). Det er ikke videre bevidsthedsudvidende at høre Jokeren sige, at der i hans karbad er plads til

5 en ho med store tasker, lige så våd som en vasker, XXX som en slasker. Til gengæld er der nogle spændende tankefigurer på spil, når Kool Jepp fra O.R. hævder, at han skubber som Kim Bodnia (Ingenting, DM i dansk rap 98), og det tvetydige engelske ord slet ikke optræder andre steder end i den narkofilmsfortrolige lytters kreativt associerende bevidsthed. Når samme rapper påstår, at I( ) glo(e)r som snehuse (Løgn, Første gang er gratis...) eller hans kollega i O.R., Slogan, gør opmærksom på, at publikum bu(h)er som en hvælving (Brainstorm, Gadeplan) bygger sammenligningen ikke på lighedstræk ordenes betydninger imellem, som vi er vant til det, men udelukkende på klanglig lighed, (men ikke visuel, dvs. homografi, hvorfor de lidet elegante parenteser er indsat). Men billeddannelsen finder alligevel sted: I bevidstheden trænger igloer med store, opspærrede øjne sig på og rædselsvækkende, talende loftshvælvinger vokser frem; billeder, der som miner på forhånd ligger indlejret i sproget pga. ordenes ensartethed og blot venter på at blive detonerede. Træd ej varsomt! Anderledes med Strøms atletiske nedladenhed, det hér er lyrisk hækkeløb, du ka rend og hop (Strøm på mikrofonen, Check the Intellect (DJ Cars10 Mixtape)), som i stedet tager et idiom på ordet. Endelig har [folk] set [SuparDejens] verden som fængende og spændende som et bælte, men det vender vi tilbage til. En helt tredje position på grænsen mellem implicit og eksplicit flertydighed indtager fx denne SuparDejenpassage: en flittig kriger til det sidste, vil forsvare mit rider du mod mig, har du red(d)et dig dit livs værste mareridt (SuparSonisk Klumpe K-remix, Int-u-kon). Et ridt henimod ordkrigeren med dræbersproget: Ord er et mord uden m, som Ivan Malinowski engang har udtrykt det og dermed givet en udmærket karakteristik af mangen en tidlig SuparDejen-tekst. Det sidste ordspillende greb, der her skal nævnes, kunne kaldes omvendingen og fungerer på den måde, at et kompositums eller en frases lydlige bestanddele byttes rundt og skifter betydning: en lyrisk endefuld, som vil fuldende et ordspil, der handler om at adskill ord du er ikk spor vild, du er snarere på vildspor rapper Strøm på et nummer, der selvfølgelig hedder Endevenderen (fra albummet Både til gården og til gaden), for omvendingerne findes her i hobetal: Og hvad angår mit, ved jeg, at det går an, så kom an ankom og omkom, det som om, du bør tage mod til dig og modtage det, der. Eller omvendt som vendt om som SuparDejen udtrykker det (på Lige nu, Ord jeg forstår) de sidste ord skal blive de første! (Eller omvendt som tdnevmo.) 5 Strømliniede rim: sproglig højspænding Et forhold, som i endnu højere grad kunne gøres gældende for det flertydige ord, gør Giorgio Agamben gældende for rimet: hvad er rimet andet end adskillelsen af en semiotisk begivenhed (gentagelsen af lyden) og en semantisk begivenhed, som tilskynder tanken til at kræve en analog mening dér, hvor den ikke kan finde andet end en homofoni? (Agamben 2003, p. 43). Det er derfor ikke overraskende, at også rimet i forskellige afskygninger er af meget stor væsentlighed for de rappere, vi i denne artikel har beskæftiget os med. I forhold til ordspillets figurer rummer rimet en anden fonetisk dynamik (med variation og gentagelse) og virker mere imødekommende og forførende end fx den eksplicitte flertydigheds demonstrative lydlige repetitioner hvorfor også rimet i modsætning til ordspillet er en nærmest obligatorisk komponent i raptekster. 4 Vil man have en forståelse for, hvor meget der med rimet er på spil i den del af den danske rap, vi her beskæftiger os med, må man først have en forståelse for flerstavelsesrimets kunst. Denne disciplin repræsenterer nemlig den altafgørende forskel i synet på, hvad et godt rim, og dermed et vellykket stykke kunstnerisk formet sprog, er i henholdsvis rap og (tror jeg) al øvrig poesi. Det kan for den indviede (i dette tilfælde mig) derfor virke ufrivilligt komisk, når Lars Bukdahl i en kåd parentes udbryder godt rim i øvrigt! med henvisning til MC Einar-rimet brak / tobak (Bukdahl 2004, p. 109). Kort fortalt drejer rappens rimopfattelse sig om en forskydning fra kvalitet eller indhold henimod kvantitet eller udtryk. Mens et godt rim uden for rappen bringer to eller flere betydninger i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der opstår en tankevækkende sammenhæng (fx når Sophus Claussen rimer død på skød ), bringer et godt rim inden for rappen to eller flere lange fraser eller sammensatte ord i forbindelse med hinanden. Og mens et kun tilnærmelsesvist rimende rim (det kunne fx være et Grundtvig-øjerim som miskundelig / dig i nr. 439, DDS) kan være godt inden for den skriftlige poesis rammer, kan det kun være dårligt inden for rappens mundtlige/musikalske. Rappens rimbestræbelse er formel, teknisk og kvantitativ, og Bukdahl afslører sig med ovenstående bemærkning, (flerstavelses-)rimeligt nok i øvrigt, således som mere udpræget lyriklæser end raplytter. Hans begejstring kan dog til dels forsvares, idet Einars rim stammer fra en tid, hvor det danske flerstavelsesrim endnu ikke havde vokset sig væsentligt (det gjorde det dog i det hele taget ikke for Einars, dvs. tekstforfatter Nikolaj Peyks, vedkommende selv om der trods alt kan opspores et par stykker i hans værk: snøresko / Nørrebro, ahr der / fra her / klar mer m. (enkelte) fl.) 5, og jo kan vurderes inden for sin historiske kontekst. Flerstavelsesrimet (dette er min foretrukne betegnelse, men samme fænomen går ofte under navnet dobbeltrimet ) kan defineres som et rim, hvor flere stavelser rimer på hinanden. Det kan imidlertid føre til den misforståelse, at det inkluderer rim på ord med flere stavelser, hvor kun én

6 af stavelserne rimer (fx stavelse / begavelse eller vandfald / anfald). Selv om der også jævnligt rimes på den måde i rapoesien, har disse rim ikke samme status som ægte flerstavelsesrim ganske enkelt fordi de ikke lyder lige så godt, de er ikke lige så dynamiske. På dansk grund er Strøm flerstavelsesrimets mester: a. Det lange flerstavelsesrim (markeret med fed) Gør plads for den førende fakkelbærer, der går forrest Strøm den skøre spektakelmager, der slår hårdest (Dine Overmænd, Både til gården og til gaden ) I dette lange flerstavelsesrim falder tingene, lydbrokkerne, på plads undervejs, man kommer hjem for hver ækvivalerende stavelse. Passagen fortsætter: Sender blød pakker i kødhakker, når metaforer fyger fra ordstyrer i storbyer og ødemarker, hvormed en anden og mere udbredt måde at dyrke flerstavelsesrimet præsenteres en måde, som Khalern med følgende linier (der dog rummer enkelte uægte flerstavelsesrim) kan stå som medrepræsentant for: b. Det tætte flerstavelsesrim (markeret med fed og understregning) Når jeg / står klar / slår dig / igennem dit / sårbare / forsvar / så ta r / jeg / sågar / den næste / popnar / begynder / forfra / hvor jeg / opta r / ny energi / og / sender ti / fjender i / et / skænderi / uden / ender i (På den hårde vis, Spraydezign.CD) Som i det lange flerstavelsesrim skabes en høj grad af lydmæssig overensstemmelse i udtrykket. Det tætte flerstavelsesrim (og det tætte rim generelt) kan karakteriseres som fortløbende lydmæssig lighed, hvor det ene rim griber det næste som trapezkunstnere her igen i en arabesk udformning hos Strøm: Jeg har talenter i et omfang, der sætter MC er i tomgang, dit britpop går i pit stop på første omgang dit nødskald bliver din karrieres dødsfald, min nøddeknækker ødelægger din nøddeskal (Følg Strømmen, DM i dansk rap 98). Ud over passagens auditivt formfuldendte skema kan man lægge mærke til, at MC betyder både Microphone Controler (eller Master of the Ceremony) og MotorCykel. Strøm holder begge bolde i luften og giver således også et stødende eksempel på implicit flertydighed, mens (neologismen) nødskald og nøddeskal er eksplicit homofonisk flertydighed i en nøddeskal. Andre af rappernes lydlige raffinementer trækker, i højere grad end flerstavelsesrimet, på strukturer, man også kender fra den moderne skriftlige poesi. Eksempelvis det, man kunne kalde symmetriske lydkonstellationer, og som kan betragtes som palindromets lydlige pendant: a. Spejlrimet Rapoesi: Religion og politik polyteknik, miktjek og polemik (Joe True på Rådvild, Kugleregn) Skriftlig poesi: Spæde sejl af spejlsæd (Søndergaard 1992, p. 44) b. Spejlassonansen Rapoesi: Skumle typer kryber under hegnet (Khalern på La Vær (sic), Den nye skole 100% hiphop) Skriftlig poesi: Med sus som fra jagerfly stryger svalerne lavt over haven (Lyngsø 2004, et sted blandt Morfeus unummererede sider) Disse auditive aksekonstruktioner indgyder en følelse af vending: først nås ét punkt, så et nyt men herefter ikke et nyt, lyden kan ikke komme videre men støder mod samme punkt igen for derefter at vende tilbage til det første punkt. Man kunne også sige, at de to sidste punkter netop ikke er de samme som de to første, men kun minder om dem, og at bevægelsen derfor er dobbeltbundet: spejlet kaster noget andet tilbage. Den sidste konstruktion, der her skal nævnes, kan betegnes som vokalændringen: én vokal udskiftes med en anden, og skaber en ny betydning. Joe True står som hovedrepræsentanten: jeg ikk fordægtig, jeg for dygtig, for digte det ikk det sidste, jeg har prøvet at skrive (Hvud? Essensen pt. 1, Det væsentligste væsen), vi, der virkelig ved, hva der vitterligt går ned, forstår, at det et komplot komplet med et helt sæt egne regler (Fra de Essensationelle journaler, Rent Teoretisk 2), som en sekt eller et insekt det indsigt for selv en blind (Hvud? Essensen pt. 1, Det væsentligste væsen) og: her et kontra-vers til jeres kontrovers (Vandsikker, publiceret på internettet). Vokalændringen giver strukturelle mindelser om rimet, men som det fremgår, er virkningen en ganske anden, når vokaler frem for konsonanter ændres; klangskiftet synes mere brat og radikalt, mindre stilfuldt og flydende hvilket kunne tænkes at være medvirkende til figurens begrænsede udbredelse i forhold til rimet. Den har ikke samme skønhed, men den er til gengæld overrumplende og ejendommelig. Som poetisk redskab kan vokalændringen muligvis siges at placere sig et sted mellem ordspillet og rimet: ordene synes at minde mere om hinanden end rimordene, men er dog ikke ens som polyseme eller homonyme ord. Håndholdt Højholt Når det perifere står i centrum hedder det hos rapperen Twajs, som dermed elegant geometrisk indkredser, hvilken accentforskydning, der karakteriserer den sprogligt eksperimenterende danske rapscene i forhold til mere traditionel dansk rap. Sprogets sanselige kvaliteter er det allervæsentligste, det er sprog for sprogets egen skyld, og man kunne ihukomme (og misbruge?) den berømte Nietzsche-sentens: Man ist um den Preis Künstler, daß man das, was alle Nichtkünstler Form nennen, als Inhalt, als die Sache selbst empfindet (Werke bd. IV, p. 691). Mange brokker sig i offentligheden gerne over, at rapperne ikke har noget på hjerte, at de 6

7 bare blærer sig, og at teksterne ikke handler om noget. Når så endelig en rapper, det kunne jo være Niarn, hitter med en historie fra det virkelige liv, hvor han er ærlig og ikke bare finder på, bliver mange folk begejstrede og skamroser foretagendet uanset hvor vulgærpatetisk en pubertetspigepoesi, det end måtte være befængt med/udgjort af. Men det gør naturligvis ikke et rapnummer godt, at nogen har noget, de gerne vil ud med ligesom det heller ikke gør et rapnummer dårligt, at rapperen bare blærer sig. Det kan jo være rigtig udmærket, at det i streng forstand ikke handler om noget, hvis det til gengæld handler; voldsomt, insisterende og tankevækkende. Man kan anskue blærerappen, battlerappen, som en platform, en scene hvorpå kunstnerne slipper sproget løs. 6 Nogle er gode til det, andre er ikke. Figuren jeger-bedre-end-dig er en kunstnerisk ramme og det er kun op til rappernes fantasi og dygtighed, om denne ramme er for snæver eller ej. Det skal her kort foreslås, at den ordspillende rapscenes poetologiske udgangspunkt litteraturhistorisk på visse områder kan forbindes med en fx højholtsk intethedsæstetisk; hvert nummer kan opfattes som en intethedens grimasse, en sproglig bevægelse, som producerer og opbruger tid. I sine to poetiklignende skrifter, Cézannes metode og Intethedens grimasser, udfolder Per Højholt idéen om, at kunstværket er i stand til og forpligtet til at give modtageren mulighed for at opleve intetheden, det forskelsløse, uendeligheden. Teksten må med Højholts ord forholde sig til det ordløse gennem ord, til tavsheden gennem talen, til intet gennem noget, for de fleste af os er nu en gang sådan indrettede at vi bedst opfatter stilheden når den har form som musik, et lærred når det fremtræder som maleri og en tom side når den er forklædt som digt : teksten må tendere mod nul-værdi (Højholt 1967, p. 15 & 38). Hos SuparDejen hedder det: Det betyder ikk en skid. Det her lort betyder ikk en skid. Konklusionen på det her nummer er: ikk en skid. Jeg siger ikk en skid. Intet. Negativ. Ha! (?, Intu-kon), og Stick Up Jakob: Jeg taler højt men siger ingenting som Harlekin for det essensen af at blære sig (Ingenting Alting, Med Liv & Lyst), og begge to i kor: forvandler intet til en helvedes masse, når vi går fra ingenting til alting på ingen tid fra ingenting til alting fra alting til intet (Ingenting Alting, Med Liv & Lyst). Stor poesi åbenbares i disse linier ikke, men de antyder en bevidsthed om en form for intethedstænkning. 7 Ligeledes hos den amerikanske rapper Beans (se note 3), som står bag et nummer betitlet Raping Silence, ligesom han fx taler om at accumulate zero. Disse citater er dog metabetragtninger, og pointen her skal blot være, at den egentlige udfoldelse af ordspillende rapoesi, der handler om intet, har visse træk tilfælles med tressernes og halvfjerdsernes intethedsæstetik. Og det er værd at holde sig for øje, at denne egentlige udfoldelse egentlig 7 skal holdes for øre at den er mundtlig, og at den oprindeligt kun findes som lyd. Nedskrivning & devaluering Fra trykfluktuationer til tryksværte. Tale og skrift svarer til to sanser to sprog hedder det hos Jan Lindhardt (1989). Dette kunne pege i retning af, at det kan være problematisk at flytte et stykke sprog fra det skriftlige medium til det mundtlige eller vice versa. Ikke desto mindre er det en meget udbredt praksis, fx at læse digte op eller lade sang- og raptekster trykke. Det er heller ikke nødvendigvis problematisk. Fx er der næppe mange kvaler forbundet med at trykke Jon Bon Jovis tekster i et cover til et album skriften kan godt nok ikke fange hans fraseringer, hans stemmes volumen eller melodier, men den kan dog udmærket fæstne syntaks og vokabular til siden som en håndsrækning til den, der gerne vil tjekke, hvad der egentlig bliver sunget (det kunne med stor sandsynlighed være I will love you always osv. el.lign.). Ligesom old school-rap, om så det er lavet i går, heller ikke skulle volde voldsomme problemer: sproget er i en vis forstand enkelt, versgrænsen er tydeligt markeret, endda gerne med en såkaldt backup-vokal på de(t) sidste ord, og rappen er som oftest bundet til et tørt og monotont huggende metrum. Anderledes med mere synkoperede flows og komplekse sproglige konstruktioner som fx de ordspil, denne artikel hidtil har undersøgt. Her bliver et måske lidt overset forhold, vi kunne kalde transskriptionsproblematikken, synligt, jf. eksemplerne på den udvidede sammenligning. Lad os nu som en undtagelse tage Per V: Tilhørende den del af rapperne, der vælger at lade deres tekster trykke, finder man følgende to passager i coveret til hans soloplade, Vers 1.0: når jeg får en sæk retær (Black Power) og, i forbindelse med skolegangen, scorede jeg flere el(le)vere end Aragorn (City of Dreams). Som lyd fungerer ordspillene upåklageligt, men i begge tilfælde er der tale om en iøjnefaldende forarmelse på skrift. Det virker som en pædagogiserende overtydeliggørelse at måtte inddrage parenteser ( fangede du lige dén, hva? ), hvilket Per V da heller ikke har valgt at gøre i det første tilfælde ( se(/æ)k retær ). Til gengæld punkterer de tre punktummer den elegance, der ligger i den lydlige udgaves lille opbremsning, som vel egentlig bedst kan karakteriseres som et auditivt enjambement. Det er næsten paradoksalt, at når dette ellers grundlæggende skriftlige greb overføres fra lyd til skrift, får det ikke lov at stå som et enjambement fordi det ville bryde med det rytmiske skema, som versificeringen, i Per V s booklet angivet med //, er et forsøg på at mime. Dette peger på de fundamentale problemer, der kan opstå ved især versificeret transskription. I Per V-eksemplerne drejer det sig dog i det mindste om rapperens egne valg og beslutninger, hvad ortografi, interpunktion og versifika-

8 tion angår. Navnlig dette sidste greb, liniebrudet, kan være et problem med kritikeres transskriptioner af raptekster for: man kan vende sig til meget, som det hedder på skraldespandene her i Århus, hvilket jo også kan gøres gældende for vers: man kan fx vende sig til masser af betydning. Versets vending rummer så markante kinæstetiske kræfter og semantiske implikationer (se evt. Kjørup 2002, ca. p ), at man ganske enkelt skal være meget varsom med ikke blot at hugge rappernes linier, men også med at hugge dem over, hvor man sådan synes, det er passende (eller indikere, at de burde have være hugget over med en /). Derfor har jeg undladt at gøre det i denne artikel på nær i et enkelt tilfælde, hvor nogle anskueliggørende hensyn fik førsteprioritet. At transskribere i prosa kan siges at være det tætteste, man kommer på en neutral løsning, hvorved man, hvad enten man er rapper eller kritiker, kan manøvrere uden om følgende faldgruper 8 : (i) At komme til at mime en rytmisk struktur, som for mere komplekse flows vedkommende (SuparDejens eller Beans fx) på ingen måde kan være tilnærmelsesvist fyldestgørende. Rap udfolder sig oftest over, hvad man måske kunne kalde et ekspliciteret metrum (i modsætning til skriftens skygge- eller spøgelsesagtige metrum) i form af en form for rytmisk struktur (= et beat). Det betyder, at de rytmiske manøvrer kan være anderledes frie end i den metrisk bundne skriftlige digtning, hvor det for læseren skal kunne lade sig gøre at fornemme en bankende regelmæssighed et usynligt sted bag bogstaverne. Rappere kan danse ulogisk og uhæmmet omkring pulsslagene, sætte af i rytmiske spring og sving, underinddele takterne, hæve og sænke tempoet, forskyde accentueringer etc. Det kan, tror jeg, ikke gengives kongenialt på skrift, og at forsøge at gøre det er mindre retfærdigt over for materialet end at forsøge at forholde sig så neutralt til det som muligt. (ii) At komme til at skabe et digtbillede, en visuel perciperbar sproglig struktur, der rummer nye af ortografi, interpunktion og versifikation m.m. forårsagede semantiske og æstetiske m.m. implikationer, som ikke kan eksistere i den lydlige version af teksten. (iii) I forlængelse heraf at give læseren indtryk af, at hun har med et digt at gøre, fordi det ligner et digt, hvilket det ikke er. Hvis det ligner et digt, vil man som læser også foranlediges til at læse det som et digt og således bedømme det ud fra de samme skriftlige kriterier, som man ville bedømme et sådant (som Lyngsø siger det i Nr. 1 (p. 163): når Jokeren udgiver en digtsamling [hvilket han jo netop gjorde! Storby Stodder (sic) ligner og opfører sig i hvert fald som en digtsamling, JS], så læser jeg den på mediets præmisser ). Gør man det, er der en vis risiko for, at rapteksten følgende vil fremtræde latterlig, sølle, infantil eller primitiv, muligvis uden at være det i sine vanlige auditive gevandter. Ikke få Malk de Koijn-transkriptioner kunne statuere prægtige eksempler 8 herpå, hvad enten det er de tre bananer selv eller en kritiker, der står bag dem. Forskellen er bare den, at når der med en plade følger en booklet med nedskrevne tekster, vil den ofte, jf. Bon Jovi-eksemplet, tjene til at hjælpe med at høre, hvad der bliver sagt/sunget/rappet/evt., og læseren vil fornemme, at teksterne ikke skal opfattes som andet end et ydmygt supplement. I modsætning hertil står eksempelvis denne artikel, hvor et forsvindende lille antal mennesker (4? 7?) nogensinde vil få de pågældende passager at høre og i stedet udelukkende stifter bekendtskab med dem hér, på skrift. Betænk: Ligesom ikke alle raptekster vil være glade for kun at blive læst som digte, vil mange digte vel heller ikke synes om kun at blive rappede! Appolinaires grafisk funderede? Rilkes lammende smukke? Pointen er, at der let går meget tabt, når man flytter et stykke kunstsprog fra skrift til lyd eller fra lyd til skrift, især når man har med tekster at gøre, der i særlig grad forholder sig til og er tænkt ind i deres specifikke medium (se evt. mit interview med Niels Lyngsø i Reception nr. 59, hvor vi taler om denne problemstilling), hvilket raptekster i allerhøjeste grad er. Det er således vigtigt, at man husker, at selv om raptekster efterhånden er blevet forholdsmæssigt legitime analyseobjekter, så er papiret ikke deres rette element. Man kunne bruge et billede: rappen er en flod. Heri svømmer fuldfede fisk, og du finder frem til floden, og du ser fiskene og får lyst til at fange dem, og du finder din fiskestang frem, og du firer snøren i floden og fanger dig et par stykker af de fuldfedeste. Så viser du dem til dine venner: se hvad jeg har fanget, er de ikke flotte. Jo, det er de. Det er det, jeg hér er i færd med, og det er vel et grundvilkår for videnskabelig omgang med kunst. Men det har sine begrænsninger (ligesom det har sine styrker), og en af dem er, at man, idet man trækker værkets elementer ud af deres kontekst, ud af det rum inden for hvilket de er levende, slår dem ihjel. Billedet fungerer i rapkritisk sammenhæng på to niveauer: dels fiskes elementerne ud af deres oprindelige sammenhæng og inkorporeres klinisk i fx denne i stedet, dels forflyttes de fra ét fysisk rum (musikkens) til et andet (skriftens). Således begår jeg her på sin vis dobbeltvold mod rappen, og denne artikel kan derfor om noget siges at være en død fisk (men jeg har forsøgt at holde fiskene i live, så godt jeg kunne). Til gengæld kan den forhåbentlig efter denne dilettantiske svømmeundervisning skubbe lidt til nogle mennesker på flodbredden, så de dratter ned i de rivende strømme (det kunne være i Strøms nummer Følg Strømmen eller i SuparDejens Aqua (Lydbølger)) og kan svømme rundt dér, dér, for det er jo egentlig dét, det drejer sig om, når det drejer sig om kunst. Og glem ikke Heraklit! SuparCyklisten Men fisketuren fortsætter. Her skal vi beskæftige os med en lidt mere omfattende passage: første halvdel af

9 SuparDejens første vers fra livenummeret Emnesvag? fra Musikken på nummeret er minimalistisk, et simpelt 4/4-beat ledsages af et monotont harmonisk forløb med en stigende tone omgivet af susende støjlyde. SuparDejens stemme er i begyndelsen rolig og lav men intensiveres omkring blændende : At forstå min onde tekster uden undertekster ka være som at se en cyklist uden reflekser, selv om han rørte sig i mørke men uden blændende lygter, jeg flygter spænende, jeg verdensomspændende men har aldrig set verden som spændende, folk har set min verden som fængende og spændende som et bælte ( yo Dejen, fortæl det!) Og du vil ælte Dejen? Det nemmere gå tur på Mælkevejen jeg ka fortæll dig, legen er min! Med risiko for at slå alt for stort et brød op, skal vi forsøge at gennemælte denne SuparDejen-passage underlagt netop det vilkår, første linie skitserer: at vi kun har denne tekst at forholde os til, der følger ingen undertekster med, ingen oversættelse fra poetisk til naturligt sprog. Eller på et helt konkret plan med transkriptionsproblematikken in mente: der følger ingen nedskrevet udgave med, passagen står ikke skrevet sort på hvidt nogetsteds. Det er derimod et gråt sprog i et gråt lydbillede, en blåtonet gråzone, og ovenstående nedskrivning synes således allerede at være en forflytning fra en dunkelt til en mere illumineret scene; en blændende lygte rettet mod tekstens reflekser. Men i lydens rum findes ordene som bevægelser i mørke (med Preben Major Sørensen), som præcise slag i sort (med Morten Søndergaard). Den uforsigtige cyklist er hverken udstyret med reflekser eller lygter, hun er ikke distinkt afgrænset og udsender ikke noget klart lys således også teksten: nogle konturer anes i mørket, noget er i bevægelse, brokker af betydning kommer til syne, fortoner sig igen, forbinder sig med andre brokker, danner en provisorisk mening, sammenhænge opstår og forsvinder atter; lydklynger ophober sig og opløses, ambiguitetsknuder knyttes et splitsekund. Passagen indeholder flere af de tidligere nævnte figurer: eksplicit flertydighed: onde tekster / undertekster, spænende / verdensomspændende / verden som spændende ; implicit flertydighed: og du vil ælte Dejen? ; den udvidede sammenligning: spændende som et bælte ; flerstavelsesrimet: ælte Dejen? / mælkevejen / (for-)tæll dig, legen ; spejlrimet: blændende lygter / flygter spænende. Ser vi nærmere på lydbilledet aftegner der sig i de første linier en høj koncentration af s-lyd (noteret med s), som udfolder sig inden for et ganske kort tidsrum: forstå-tekster-undertekster-som-sesyklist-reflekser-selv-sig. Herefter lander SuparDejen på mørke og lader det hænge i luften og brede sig ud. Denne s-exces søsætter cyklistsammenligningen, og lader den samtidig så at sige cykle sig ind kroppen på 9 lytteren som en taktil lydfigur: s erne hvisler på tungespidsen så cyklisten næsten rører sig i mundens mørke. Ligeledes gennemvæves hele passagen af en hækketæt æ-lyd-kæde (noteret med æ): tækster-undertækster-være-reflækser-sælv-blændende-spænende-verdensomspændende-spændende-fængende-spændende-bælte-fortæl-ælte-næmmer - Mælkevejen-fortæll. Æ-lyden løber som mælk gennem tekstens tid, pløjer en sprogets Mælkevej eller med et andet billede: æ erne blinker som små reflekser i mørket og surrer på den måde tekstens semantiske elementer sammen. De etablerer en auditiv kontinuitet i passagen, som kontrasterer de voldsomme indholdsmæssige spring og glidninger: hvad der på indholdssiden er brudt, vildt og uregerligt, er på udtrykssiden sammenhæng, ækvivalens og overensstemmelse. Eller det kunne være omvendt: de indholdsmæssige spring og glidninger skyldes netop de formelle ækvivalensers strenge førergreb. Eller måske punktet herimellem: i en gensidig pendulering eller oscillering vekselvirker lyd og mening i en konstant skiftende bevægelse. I mørke. Lad os fx se på de næstsidste linier: Og du vil ælte Dejen? / Det nemmere gå tur på Mælkevejen, hvilket omtrent kan oversættes til, at det er umuligt at besejre SuparDejen. Man fornemmer, hvor stor en rolle rimet spiller, hvordan det som en dirrende lydmagnet trækker ordene til sig. Men samtidig er den indholdsmæssige del af udsagnet så ualmindelig prægnant i sin henkastet legende arrogance, at det også kunne synes som en heldig tilfældighed, at linierne oven i købet rimer! Det er det slående ved denne punchline: som al poesi skaber den illusionen om et sprog, hvor indhold og udtryk udgør en organisk enhed, korresponderer med hinanden. Mælkevejen er som bekendt den spiralformede galakse, vores solsystem tilhører. Vi har kaldt den for en vej og dermed sået længslen eller drømmen om at gå på den, for veje kan man gå (tur) på. Men vi har også kaldt den for mælke-, og mælk kan man ikke gå på. Kan og kan ikke og herimellem en spænding. SuparDejens rapoesi er i et øjeblik at kunne gå på Mælkevejen, en spadseretur for guder. Højspænding Denne gåtur går i spænd med en tidligere bevægelse i passagen, hvor tempoet er sat op til en løbetur, nemlig ved glidningen fra det konkrete jeg flygter spænende til det overordnede jeg verdensomspændende som næsten uundgåeligt kommer til også at artikulere et forpustet jeg verdensomspænende. SuparDejen udnytter den lydlige overensstemmelse mellem -spændende og spænende til at pege på den indholdsmæssige spænding herimellem. På 220 volt. Således også videre: på trods af, at han er verdensomspændende (jf. men ), har han aldrig set verden som spændende, dvs. selv om det lyder ens, er der ikke en ind-

10 holdsmæssig sammenhæng. Denne tvetydighedens rapoetiske spænding koncentreres netop øjeblikket efter i konstruktionen: spændende som et bælte. Vha. sammenkædningen med ordet fængende, der også fungerer som et næsten-rim, fører SuparDejen lytterens opmærksomhed hen til et sted, hvor spændende betyder omtrent det samme som interessant for derefter at lave den afsluttende bevægelse, som skaber muligheden for, at folk kan se SuparDejens verden som spændende på en både interessant/fængende og strammende/påtrængende måde på én og samme tid. Passagen er et eksempel på ordspillende rapoesi, der hverken befinder sig over eller under, men netop lige på: bæltestedet. Mere spændende bliver det ikke. (Så skulle det lige være hos Strøm, det menneskelige energifelt. Eller hvis man, som det hedder hos Joe True, søger elselskab via kontaktannoncer.) ordspilsartikel således af: Man maa sige om Ordspil, som Verlaine sagde om Rimet, at det trods alt er et besynderligt grotesk Negerpaafund. (Albeck 1940, p. 210). Det skal stå hen i det uvisse, præcis hvad Albeck og Verlaine havde i tankerne med dén formulering, men ikke desto mindre slår den en gyngende bro fra rim over ordspil og videre til rapmusikken: den er nemlig i høj grad også et Negerpaafund om den er besynderligt grotesk, ja, det skal vi ikke komme nærmere ind på i denne omgang. (Ud-)ledning Der findes i Store- og lillebæltestedet Danmark naturligvis flere fremragende ordspilsdigtere, som ikke er rappere: Halfdan Rasmussen, Simon Grotrian, Per Højholt og Ursula Andkjær Olsen for at nævne nogle vidt forskellige. Når jeg her har plæderet for rapoesien og dens ordspil, skyldes det, at jeg mener, at der inden for dette felt udspiller sig nogle ting, som ikke udspiller sig i den skriftlige digtning, og som rummer visse litterære kvaliteter, som jeg her har forsøgt at gøre rede for. Ulla Albeck runder sin 10

11 Noter 1. Til denne liste kunne føjes Twajs (tidligere fra Takt og Tone. Slogan fra O.R. fortalte mig engang, at Twajs af mange rappere betragtes som dansk ordspilsraps opfinder, og at det var ham, der i sin tid startede hele), Per Vers (tidligere fra Sund Fornuft), Kongehuset og Malk de Koijn, men: de har allerede fået en del opmærksomhed andetsteds; de er for kendte til det hér sted. Også SuparDejens anden halvdel i Sphaeren (Stick Up Jakob/Konkret), Strøms i Jyder Mæ Attityder (MD) kunne have været medtagne, men: in der Begrenzung zeigt sich der Meister, og det er da også noget. 2. Det er værd at notere sig, at mange unge danske sprogbrugere, herunder SuparDejen, ofte blander [a]-lyd (som i bager ), [ä]-lyd (som i kræfter ) og [æ]- lyd, (som i bælte ) sammen, hvilket i den citerede passage betyder, at strømmen af ord fremtræder endnu mere homogen fx rimer være på bager, og kager og kære er homofone. Jeg har endda i forbifarten hørt eksempler på, at både [ä]- lyd og [æ]-lyd transformeredes hele vejen over i et åbent a (som i barm, noteret med A): La nu bar var mæ det dar! Det gør harre ondt!. Sådanne dia- og sociolektisk betingede lydlige forskydninger kan spille en ikke uvæsentlig rolle i rappen, hvor man ofte vil opleve, at rappere bevarer de sproglige og attitudemæssige karakteristika, der kendetegner det sted og miljø, de kommer fra hør fx Rent Mel I Posens kultnummer Ischi Isch med/ mod ærkejyden Per V (der her bl.a. argumenterer for, at det da ikke hedder sort men sårt, er det så hårdt at forstå? ). 3. Eller eksplicit flertydighed hos tyske Bas Böttcher: Heute zahlt er für das Aben- dabendteuer teuer. Morgen Morgen ist das Feuer verflogen (Deutsche Vita, Dies ist kein Konzert). Jeg hiver poetry slammeren Bas Böttcher ind, fordi han på flere måder er spændende i denne sammenhæng, da han netop som en af de få har forsøgt at foretage det tidligere nævnte spring over kløften mellem sub- og finkultur, mellem rap og litteratur: Han har både udgivet rapalbums (med gruppen Zentrifugal) og romanen Megaherz (Rotbuch Verlag 2004) og er samtidig blandt de ledende kræfter ved poetry slam-scenen i Berlin. Danske Per V har også forsøgt sig som poetry slamer, efter sigende uden den store succes mens Bas Böttcher har vundet adskillige konkurrencer. Til gengæld er Per V jo Skandinaviens bedste freestyle-rapper. 4. Polemiserende kunne man indvende, at de fleste rappere sikkert først og fremmest rimer så meget, som de gør, fordi det er det, de andre gør; fordi det er sådan man gør, når man er rapper, y all. Det er imidlertid bl.a. for New Yorker-rapperen Beans (tidligere en del af det hedengangne Antipop Consortium) lykkedes at modellere en rapoetisk keramik, hvori rimets status synes ændret fra nødvendighed til mulighed med en hidtil ukendt lethed og elegance demonstrerer han, hvordan forholdet mellem rap og rim kan være langt mere frit og åbent, end de fleste går og tror. Beans har i det hele taget medvirket til at udvide rappens råderum betragteligt: med et organisk, synkoperet, dansende, melodiøst flow, med en visuel æstetik i en neon- og lyserød farveholdning, med halvkitschede, kantede elektroproduktioner, med kollaborationer med fx Funkstörung og Radiohead, med engagement i poesi-rap-udveksling i New Yorks undergrund og i høj grad ved at udkomme på det ellers elektroni- 11 ka-orienterede pladeselskab Warp. 5. At det danske flerstavelsesrim i og med rappen først voksede sig stort i nærheden af det seneste årtusindskifte betyder naturligvis ikke, at det slet ikke fandtes inden da: Græshoppen knitrer i Klitten / sin skjulte Vinge-Kvivitten, lyder det eksempelvis fra Emil Bønnelycke i digtet Sensommer fra Klinte nr. 7 i Imidlertid er det værd at bemærke, at man også i dag kun meget sjældent støder på længere rim i den skriftlige digtning, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at der i det hele taget kun bliver rimet meget lidt. Af nyere eksempler kunne fx nævnes Niels Lyngsø (som jo også skriver sonetter og terzinedigte!): diger brister og / piger drister sig (Lyngsø 1999, p. 66). 6. Platformene kan også være mere konkrete og tematisk bundne. Eksempler på den slags sprogscener kunne være: (hos SuparDejen) jord, ild, luft, vand, våben, hospital, kleptomani, teknologi, København; (hos Joe True) rumpirat, spejder, elektricitet; (hos O.R.) brainstorm, løgn, numse vs. bryster, hvis man var sin egen kæreste, onani, rus (-land); (hos Strøm/Jyder Mæ Attityder) superhelt, land vs. by, den sidste dag. Osv. 7. SuparDejen og Stick Up Jakob er dog desværre siden hen blevet mere modne, som det hedder, når man begynder at ville skrive tekster, der handler om noget: Det ikk kun at buste blær / vi oss til flows og oss til vers med mening, som Dejen så relativt prosaisk udtrykte det for et par år siden og vel dermed også betegnede sine øvrige vers som meningsløse. Det er de ikke, men de er åbne og rummelige og inviterer til meningspåfyldning og konteksttilskrivning i modsætning til disse modne vers, der fremtræder som lukkede og sikrede og høstede masser af anmelderroser. Det er som om, den voldsomme abstraktion, som den rene sprogudfoldelse indebærer, ikke er til at holde ud i længden for disse rappere. De vil med tiden have nogle klare budskaber og ægte historier fra det levede liv på banen. SuparDejen går endda så vidt, at han i et interview i dagbladet Information latterliggør sin egen fortid: På min soloplade Intelligens uden konsistens var det helt ude af proportioner ( som Jens Okking i fucking bodystocking, som det hedder hos Khalern). Jeg fattede ikke engang selv, hvad jeg stod og rappede, hævder SuparDejen videre, hvortil man kun kan bemærke, at værket som bekendt er større end kunstneren, og at værket netop også er ufatteligt godt. Og mon ikke man som kunstner ofte kan være ude på et sidespor, hvis man forstår alt for meget af det, man selv laver? SuparDejen har for øvrigt ændret sit kunstnernavn til Martin J, og så skulle der vist ikke være nogen som helst tvivl om, at en epoke er slut. 8. New Yorker-rapperen Aesop Rock fra det progressive pladeselskab Definitive Jux haver nyligen i følgeskab med den ironisk betitlede ep Fast Cars, Danger, Fire and Knives udgivet hovedparten af sine tekster som prosa. The Living Human Curiosity Sideshow hedder bogen, og det er heri lykkedes at gengive Aesop Rocks bugnende tekster på en konsekvent og kongenial måde simpelthen ved at skabe et rum, der ganske vist er et helt andet end musikkens, men som på en eller anden måde alligevel synes at spejle eller komplementere det (i modsætning til fx Jokerens samlede tekster i Storby Stodder (sic)).

12 Litteratur Agamben, Giorgio, 2003: Digtets slutning i Iversen, Stefan m.fl (red.): Ophold Giorgio Agambens litteraturfilosofi, Akademisk Forlag, København Albeck, Ulla, 1940: Om Ordspil i Acta Philologica Scandinavica 14:2 Andersen, Peter Bo, 2001: Smash hits på munden i Reception 44 Aasbjerg Petersen, Jan, 2004: Sprogleg i dansk hiphop i Apparatur 9 tidsskrift for litteratur og kultur Bates, Catherine, 1999: The Point of Puns i Modern Philology nr. 96 Bredsdorff, Thomas m.fl. (red.), 1999: Bogens virkelighed, Gyldendal, København Bukdahl, Lars, 2004: Poesi dér, Systime, Århus Bukdahl, Lars, 2004: Generationsmaskinen, Borgen, København Culler, Jonathan, 1988: The Call of The Phonome i Culler, Jonathan (red.): On Puns Fried, Debra, 1988: Rhyme Puns i Culler, Jonathan (red.): On Puns Hartman, Geoffrey, 1970: The Voice of the Shuttle i Beyond Formalism Højholt, Per, 1967: Cézannes metode, Schønberg, København Højholt, Per, 1972: Intethedens grimasser, Schønberg, København Kjørup, Frank, 2002: Sprog versus sprog, Gyldendal, København Lindhardt, Jan, 1989: Tale og skrift, Munksgaard, København Lyngsø, Niels, 1999: Force Majeure, Borgen, København Lyngsø, Niels, 2000: Kunst og kommunikation i Stjernfelt, Frederik m.fl. (red.): Æstetisk Kommunikation, Handelshøjskolens Forlag, København Lyngsø, Niels, 2004: Morfeus, Gyldendal, København Ringgard, Dan, 2003: Enjambementer. Udkast til en metrets filosofi i Ophold Giorgio Agambens litteraturfilosofi, Akademisk Forlag, København Schlechta, Karl (red.), 1977: Friedrich Nietzsche Werke, Ullstein Verlag, Frankfurt a.m. Schweppenhäuser, Jakob, 2006: Fra Ordfeus til Lydfeus i Reception 59 Skyum-Nielsen, Rune, 2006: Nr. 1 Dansk hiphopkultur siden 1983, Informations Forlag, København Søndergaard, Morten, 1992: Sahara i mine hænder, Borgen, København Togeby, Ole, 2003: Fungerer denne sætning?, G.E.C. Gads Forlag, København Musik (udpluk) Aesop Rock, 2004: Fast Cars, Danger, Fire and Knives, Definitive Jux Antipop Consortium, 2002: Arrythmia, Warp Bas Böttcher, 2006: Dies ist kein Konzert, Voland & Quist Beans, 2004: Shock City Maverick, Warp Diverse kunstnere, 1998: DM i dansk rap 98, RPG Diverse kunstnere, 1999: DM i dansk rap 99, RPG Diverse kunstnere, 2000: ScandalNavia Vol.1, Virgin Diverse kunstnere, 2001: Dogmelistic, Chill.dk 12 Diverse kunstnere, 2001: Spraydezign.CD, Mangel på ilt Diverse kunstnere, 2002: Den nye skole 100 % hiphop, FoReal Entertainment Essensen, 2000: Det Væsentligste Væsen, Helt Sikkert Records Helt Sikkert, 2001: Pinocchio Teorien 2, Helt Sikkert Records Helt Sikkert, 2001: Rent Teoretisk 2, Helt Sikkert Records Jyder Mæ Attityder, 2002: Både til gården og til gaden, Apollo Records Kongehuset, 2000: Godt ord igen, Kroner$Ører Kongen & Knægten, 1998: Med Liv & Lyst, selvfinansieret Malk de Koijn, 1998: Smash hit in Aberdeen, BMG Malk de Koijn, 2002: Sneglzilla, BMG Organiseret Riminalitet, 2004: Første gang er gratis..., Onion Recordings Rent Mel i Posen, 1999: Langt om længe, Fab K Produktions Sphaeren, 2001: Kugleregn, Helt Sikkert Records Sphaeren, 2002: KBH.DK PART II, Helt Sikkert Records Sphaeren, 2004: Ord jeg forstår, Mis Label Sund Fornuft, 1997: Så sundt som det er sagt, Record Musik Denmark Sund Fornuft, 2001: Super Formula, Fab K Produktions SuparDejen, 1999: Intelligens Uden Konsistens, Afd. P / Helt Sikkert Records SuparDejen/Machacha, 2002: limited edition Vinyl-ep, Helt Sikkert Records Tegnedrengen, 2001: Løg til dine kindposer, Fab K Produktions Undervejs blev der i det skjulte citeret fra: LarsEFX, Tegnedrengen, Joe True og Clemens. Jakob Schweppenhäuser, født 1983, er stud. mag. i nordisk og kunsthistorie og udgør den ene halvdel af den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, som sammen med digteren Morten Søndergaard i september 2007 udsendte albummet Hjertets abe sparker sig fri. Beskæftiger sig i øvrigt med billedkunst og har tidligere rappet under navnet Obuzzd. Tak til Stefan Kjerkegaard * Artiklen er en let modificeret udgave af artiklen af samme navn bragt i Vandfanget nr. 3, årg. 11, * Layout og opsætning for Verbale Pupiller af Ole Mortensen

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for tre personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers

Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Side 1/5 Syng eller skriv en Nepal-rap med Per Vers Her kan du at lave en sjov aktivitet med eleverne, der involverer musik og lyrik. I kan se og høre en fed rap med Per Vers og DR s børnekor om forskellen

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v.

11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v. 1 Jesper Stange 11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v.6, 518 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

...?! Make Love and Money!

...?! Make Love and Money! ...?! En sjov rejse, der startede med en bagerjomfru og endte med brok, tips, kærlighed og historien om en dyne... ...? Utrolig hvad lidt lækkert morgenbrød!? kan føre til... Hallo,hvad sker der..? En

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT.

1) Advarsler mod vrede Vi har nogle stærke advarsler mod vrede i Bibelen. Vi finder dem i GT og NT, og jeg har valgt at tage tre advarsler fra NT. Vrede Jeg begynder med at beskrive nogle stærke advarsler mod vrede, dernæst beskriver jeg et realistisk syn på vores vrede, og endelig kommer jeg ind på Jesu og Guds vrede. 1) Advarsler mod vrede Vi har

Læs mere

120 ords-tæppet. På sporet af ordet

120 ords-tæppet. På sporet af ordet 120 ords-tæppet På sporet af ordet I denne vejledning kan du finde idéer og inspiration til, hvordan du kan bruge 120 ords-tæppet i arbejdet med at få automatiseret de 120 hyppige ord med afsæt i leg og

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Prædiken 7. s.e. Trinitatis

Prædiken 7. s.e. Trinitatis Prædiken 7. s.e. Trinitatis Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 401: Guds ord det er vort arvegods DDS 355: Gud har fra evighed givet sin søn // DDS 52: Du Herre Krist DDS 447: Herren strækker ud sin arm

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod

Men ikke alene er der måske ikke tre mænd, der kommer ridende, vi har heller ingen god grund til at tro, at de stolt og roligt bevægede sig frem mod I dag er det helligtrekongers søndag. Nu skulle man jo tro, at det i dag handler om de hellige tre konger, men faktisk var de hverken konger, tre eller hellige. Egentlig får vi bare at vide, at der var

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm Jeg er en vinder -5 Guds fulde rustning frelsens hjelm Mål: Vi viser børnene, at vi altid skal holde fast ved, at Jesus kommer for at frelse os: 1. gang fra synden, derefter fra fjendens angreb og til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde

E-guide. 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces. Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde E-guide 4 tips... til hvordan du undgå at din personlighed bremser din maleproces Emelia Regitse Edelsøe Kunstbloggen og malerinde Indhold 1) Indledning 2) Personligheden De 4 bremsere 3) Mindreværd 4)

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb

Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb Prædiken til Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 1 dåb 240 - Dig være ære 448 Fyldt af glæde 236 - Påskeblomst 224 Stat op min sjæl Nadververs: 245 v, 5 Opstandne herre du vil gå 218 Krist stod op af døde Jeg

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis

Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer

Læs mere

Frikvartersaktiviteter

Frikvartersaktiviteter Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Frikvartersaktiviteter Indholdsfortegnelse CHASE: Politi og røvere s.1 Udbryderkongen s.2 Grænselegen s.3 Hvad er klokken Hr. Løve s.4 De blå de må gå s.5

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Selam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan Selam Friskole Koran Målsætning og læseplan September 2009 Koranlæsning, recitation og -forståelse Formål: Ordet Koran (arabisk Quran) betyder egentligt fremsigelse eller deklamation, og de første ord

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere