BÆLTESTEDET. Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi (+ enkelte udblik)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆLTESTEDET. Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi (+ enkelte udblik)"

Transkript

1 Jakob Schweppenhäuser BÆLTESTEDET Om uhørt ordspilsludomani og tenderen mod nul-værdi i den sprogligt eksperimenterende danske rapoesi (+ enkelte udblik) Frem for at gå i sociologisk have, som man så ofte har gjort det, når skriften er faldet på rap, skal vi i det følgende i stedet gå til værks: vi skal betragte det enkelte værk, den enkelte passage, det enkelte ord; rapus fx. Flugtende med denne bevægelse fra en kulturelt til en litterært funderet tilgang til rapstoffet introduceres en række rappere, hvis tekster, det skal hævdes, kan være spændende at underkaste en litterær undersøgelse. Disse rappere har hidtil befundet sig mere eller mindre (men mest mere) langt væk fra massemediernes og desværre dermed også den litterære kritiks søgelys. Nærværende artikel kan betragtes som et forsøg på at ridse konturerne op til anden måde at angribe denne del af dansk rap på, en mere formelt orienteret og lingvistisk betonet, og artiklen bærer i sig håbet om en mindre omkalfatring af den danske, næsten ikkeeksisterende, litterære rapkritik; muligvis næsten ikkeeksisterende fordi litteraterne tilsyneladende kun har et kendskab til ganske få spændende ting disse har så til gengæld fået en anstændig behandling hos bl.a. Jan Aasbjerg Petersen: Sprogleg i dansk hiphop i Apparatur 9, 2004, Peter Bo Andersen: Smash Hits på munden. Højdepunkter i dansk raplyrik i Reception nr. 44, 2001 og i Rune Skyum-Nielsens Nr. 1 Dansk hiphopkultur siden 1983 fra 2006, men først og fremmest hos Lars Bukdahl. Polemik dér Polemikrofontjek: one-two, yo-yo, i 2004 udkom både generationsmonografien Generationsmaskinen, indeholdende et længere rapafsnit, og rapantologien Poesi dér: to slags kulminationer på det pionerarbejde, 1 Lars Bukdahl har udført i forsøget på at integrere dansk rap i det litterære landskab en respektindgydende og heltemodig indsats. På sidstnævnte bogs bagside lyder påstanden, at [a]lle væsentlige stemmer i den danske raps 14 år unge historie er repræsenteret. Træder man indenfor, modificeres dog postulatet med en lettere undskyldende gestus: denne antologi [kan] godt virke lige lovlig konservativ, det er småt med reel undergrund og ungdom anno 2003, og når eller hvis betydelige players [ ] glimrer ved deres fravær, må man tro på, at det ikke er med min gode vilje (Bukdahl 2004, p. 6). Den vilje, med hvilken disse betydelige players så må være blevet udeladt (den onde?), skal vi i det følgende indlade os på udfordre ved at insistere på en række kunstnere, som ikke udelukkende bør glimre ved deres fravær men også ved deres indlysende (bl.a.) litterære kvaliteter, der netop gør dem til dette: glimrende. For at finde belæg for denne påstand er det nødvendigt at gå helt tæt på deres tekster, men inden da er nogle indledende manøvrer uomgængelige. Først skal vi for overblikkets skyld forsøge kort at indplacere nutidens danske rap i en lidt større historisk kontekst. De fleste kan efterhånden fortælle historien om, hvordan hiphopkulturen spirede frem mellem Bronx grå betonblokke i de sene halvfjerdsere, som reaktion på og alternativ til de bandekrige og røverier, de sortes kummerlige forhold i ghettoerne havde fremavlet. Hermed fortalt atter en gang. Mange kender også fortællingen om, hvordan det for Nikolaj/DJ Peyk med MC Einar lykkedes at skabe hiphopmusik efter amerikansk forbillede men med et tydeligt anstrøg af dansk, specifikt: københavnsk/christianshavnsk, ånd, som gjorde, at det faktisk gik hen og blev en succes, kunstnerisk såvel som popularitetsmæssigt. Så kom Rockers By Choice, Humleridderne, Østkyst Hustlers, Hvid Sjokolade, Kongehuset, Den Gale Pose/Jokeren, Malk De Koijn, Clemens, Sund Fornuft/Per V, Takt og Tone, L:Ron:Harald, Suspekt, L.O.C., U$O, Niarn og nu fx Johnson og nogle få andre rappere og rapgrupper for hvem det også lykkedes at vinde en vis lydhørhed uden for hiphopkredse, cirka hver på sin måde. Det er ikke dem, det hér skal handle om, det er i stedet nogle af de andre. Det er der to i hinanden

2 indgribende årsager til: dels er det på tide, at disse i deres både fra- og nærvær glimrende rappere indtræder på den kritiske scene, det har de nemlig fortjent, dels rummer deres tekster momenter, som for en litterær betragtning langt overstråler (hovedparten af) de tidligere opremsede og i denne sammenhæng nu også opbremsede rapperes ditto i sproglig spændstighed, nytænkning og fx opacitet. Hvorfor kender litteraterne dem så ikke? Først og fremmest: fordi de ikke er kendte. Næsten kun den popmedieeksponerede rapmusik når frem til universiteterne, aviserne og de kritiske tidsskrifters skribenter og den behandles følgende netop, og ganske rigtigt, som popkulturelt, måske popsubkulturelt, fænomen. Den uvishedens slugt, som åbner sig mellem akademikere funderet i den finkulturelle lyriske tradition og subkulturelle undergrundsrappere, synes uoverspringelig: kritikkerne ved ikke, at det, disse rappere laver, er spændende, for de kender det ikke, og rapperne ved ikke, at det, de laver, kunne være spændende for den litterære kritik, hvis ikke de er ligeglade så vidt, så skidt. Lad os nu derfor vove springet! Ord- og overlegen: fra Schiller til SuparDejen Men først tilløbet. Første skridt: ordspillet. Da den rapoesi, vi her skal beskæftige os med, i vid udstrækning er forankret i denne sproglige figur, kommer det følgende i høj grad til at dreje sig om og forme sig som et forsvar for disse sprogets både afholdte og forhadte fikserbilleder. I dag betragtes ordspillet ofte som forbundet med humoren; anderledes i barokken, hvor man, fx Kingo, i begravelsesvers gerne undertiden inddrog et ordspil. Det ville man sjældent se en moderne salmedigter, fx Johannes Johansen, gøre (men måske Simon Grotrian!), i dag kan ordspillet ikke rigtigt forliges med en sorgfuld stemning. Men hvad så med vrede, hån og overlegenhed, som heller ikke umiddelbart er sjove sindstilstande? Jan Aasbjerg Petersen hævder, at en sprogleg dårligt stemmer overens med forestillingen om en hård rap-jeg-fortæller [ ] Sproglegen vil være for pjattet og underminere troværdighed i skildringen af en hård person (Aasbjerg Petersen 2004, p. 46). Lad os her forsøge at underminere troværdigheden af Aasbjerg Petersens påstand ved at kaste endnu et blik tilbage i tiden: hos Ulla Albeck hedder det, at ordspillet for reformatorerne var [f]or det første agitatorisk, indhamrende. For det andet polemisk, karikerende altså latterliggørende. Albeck skriver videre: 2 Ordspillet som Figur synes altsaa at staa i Forbindelse med en overlegen Holdning [ ] dermed har vi fastsat grænserne for Ordspillets omraade: Overlegenhed overfor den, man polemiserer imod som hos Reformatorerne Overlegenhed i Forhold til Stoffet og Stemningen som hos Romantikerne. Hvor vi finder Ordspil brugt effektfuldt i patetisk Stil, vil det i Reglen være i Forbindelse med Trusler, Vrede, Formaning, Forargelse og lignende. Følelser baserede på Overlegenhed. Saaledes f. Eks. hos Schiller: Nicht eine Schlacht ein Schlachten war s zu nennen [ ] [Ordspillet] kan udtrykke Indignation, Trusler, Haan osv. [ ] Ordspillets Forudsætning er en vis Overlegenhedsfølelse, og [ ] dets Væsen er at forbløffe ved at forvrænge en ventet Mening (Albeck 1940, p. 209f.). Ordspillet som polemisk, karikerende, latterliggørende udtrykkende overlegenhed over for stoffet, stemningen og over for den, polemikken retter sig imod. Og Albeck havde, i 1940, altså ikke rap i tankerne, skønt man fristes til at tro det, for hun indkredser noget nær indbegrebet af moderne battlerap i sin karakteristik af ordspillet. Det væsentlige er således, at ordspillets funktion i sit væsen ikke ligger langt fra en grundlæggende holdning eller attitude i den sprogligt eksperimenterende danske rap (fra nu af blot kaldet rappen eller rapoesien), sådan her hedder det fx hos rapperen SuparDejen: Det tætteste, du kommer på musiker, må være hmm usikker (SuparDejen på?, Int-u-kon). Man kommer så afgjort tæt på men mangler altså lige et m og har et enkelt k for meget. Begreberne på Albecks ordspilskarakteriserende liste: Overlegenhed, Trusler, Vrede, Formaning, Forargelse, Indignation og Haan er om nogen nøgleord (som Basta) i rappen, og påstanden skal her lyde, at rapmusikken og ordspillet således er som skabt til at leve i vred samdrægtighed. Og der består bestemt ikke et modsætningsforhold, snarere et kærlighedsforhold, mellem ordspil og en såkaldt hård rap-jeg-fortæller, det kunne være Tegnedrengen: Bogstaveligt talt: S-K-R-I-D (og lad det også stå som en diskret kommentar til Jokerens opfindsomhed i omgangen med samme talemåde: Vi rocker huset bogstaveligt talt ). Ordspild? Eller: sproglig morild Arbejder man kunstnerisk med sprog, må man forholde sig til både dets fysiske, sanselige del (klang, rytme, udstrækning, evt. udseende), som peger på sproget selv, og til dets betydningsbærende del (semantik, referentialitet), som peger på noget uden for sproget, nemlig verden. Ordspillet indtager en særlig position i forhold til dette sprogets janushoved. Betragter man ordspillet fra lingvistisk hold, kan det være frugtbart at tage de strukturalistiske grundbegreber i anvendelse. Hos den strukturelle sprogvidenskabs grundlægger, Ferdinand de Saussure, hedder det, at der i sproget kun eksisterer forskelle uden positive termer. Noget er kun noget, fordi det ikke er noget andet. Sproget virker, ikke fordi der er en naturlig forbindelse mellem fx lyden [køs] eller bogstavkombinationen kys og dette læbernes bløde møde (tegnene er arbitrære), men fordi kys er forskelligt fra alle mulige andre ord, mentalgeografi fx. Dette forskelsprincip kommer undertiden i knibe: Sproget virker, fordi pandekage er forskelligt fra landeplage, men de to ord er kun

3 lidt forskellige, og det er det forhold, rimet nærer sig af. Sproget virker, fordi oplæsning er forskelligt fra oplysning men der skal kun ganske lidt til, før sproget går fra at henvise til en ting i verden til en helt anden og evt. langt mere kantiansk eller voltairesk. Sproget kan let gå i opløsning. Og det punkt, hvor det for alvor gør det, er ordspillets punkt. Man kan ikke sige: Sproget virker, fordi under er forskelligt fra under, eller fordi bakke er forskelligt fra bakke. Men det betyder ikke, at sproget ikke virker i en normal kommunikationssituation forårsager disse flertydigheder kun sjældent misforståelser. Det skyldes dels, at ordene gensidigt entydiggør hinanden i den enkelte sætning, dels at den kontekst, inden for hvilken udsagnet ytres, begrænser dets betydningsmuligheder (= monosemiering, isotopi mm., se evt. Togeby 2003, p. 229 ff.). Ordspillet kan betragtes som en sproglig konstruktion, der frem for at modarbejde sprogets iboende mangfoldige betydningspotentiale og leksemernes konceptuelle underbestemthed demonstrativt peger på denne revne i sprogsystemet. Ordspillet tirrer og trykker på sprogets allerfarligste sted, bæltestedet, hvor, i den saussurske terminologi, én signifiant henviser til to eller flere forskellige signifiéer. Ordspillet problematiserer vores grundlæggende trang til at kategorisere påstande og sammenhænge som enten sande eller falske, som vi må gøre det i videnskaben. Men denne modsætning eksisterer ikke nødvendigvis i kunsten. Ordspillet kan tilskynde os til at opleve meningsfulde tilfældigheder, tilfældige sammenhænge, som åbner for nye betydninger. Det handler ikke om die Ahnung eines tieferen Bedeutung des Zufalls eller om at afdække verborgener Wahrheiten (Albeck 1940, p. 209 & 204), som romantikerne ville sige det. Men i psykoanalysen er det afgørende ikke, om et overgreb faktisk har fundet sted (det er det derimod i juraen: er der nogen, der skal i fængsel eller ej?), det afgørende er, at/hvorfor patienten har fået den idé, at det har. Og i (ra-)poesien er det afgørende ikke, om et ordspil bygger på en etymologisk sammenhæng eller ej (men det er det i sprogvidenskaben: har vi med homonymi eller polysemi at gøre?) men hvorvidt de nye sammenhænge, der etableres i udsagnet, skaber en ny betydning. Og om den er spændende. 3 At være som en trekant Med disse tanker i bagagen er det blevet tid til at introducere de tidligere omtalte uhørte rappere. Man skal kalde dem: underfulde formalister, ordkrigere uden korpiger, triangulære troldmænd: som trekanter står de med de rette linier i en skæv vinkel, iført skræddersyet snakketøj, disse: ordspillere, betydningsspillere, Bukdahls betydelige players. SuparDejen (fra Sphaeren), Joe True (tidligere fra Essensen), Strøm (tidligere fra Jyder Mæ Attityder), Tegnedrengen (eller Mister T, fra Rent Mel) og Organiseret Riminalitet (O.R.) hedder nogle af dem 1, og lige så vel som de her sættes til at repræsentere ét felt, lige så forskellige er de indbyrdes i deres udtryk. Det følgende er et forsøg på gennem punktnedslag at udfolde en række af de ordspilsbaserede greb og konstruktioner, som gør disse rappere spændende at lytte til. Giv los! SuparDejen er den vigtigste af alle rapperne: hans stemme er diskant, aggressiv, overlegen, københavnsk; hans flow kan bedst betegnes som bevægeligt og spændstigt, men især maskinelt, som en startende motor: tempoet og volumen øges i takt med, at stemmens tone stiger. Når et maksimum er nået, bremser den ned igen for atter at speede op. Dette maskinflow modsvares semantisk i Supardejens Mensch-Maschine-tekstunivers (hvor man er fanget i en metaforregn ): Mikrofonisk bevis på en bionisk (Suparsonisk, Int-u-kon), 50 procent menneske, 50 procent maskine (SuparSonisk (Pilfinger Remix), Pinocchio Teorien 2), når jeg gi r en hånd som Skywalker jeg cyborg og altså bionisk, ikk bare idiotisk maskineri, men et menneske i et rum med maskiner i (Mars, SuparDejen/ Machacha, limited edition Vinyl-ep). Visuelt afspejler maskineliteten sig fx på coveret til pladen Intelligens Uden Konsistens, hvor en lang række SuparDeje står opstillet side om side i mandshøje cylindriske båse, over hvilke en gigantisk hjerne med edderkoppeben troner. Og i det musikalske register viser det maskinelle sig som elektroniske, ofte kølige, hårde, metalliske og digitale produktioner, som står i skarp kontrast til fx Per V s jazzede, funky, til dels håndspillede, sympatiske, soulprægede lydbillede. Man kan muligvis tale om et spektrum med en retrospektiv remember-yourroots-tilgang i den ene ende over for en mere prospektiv avantgardeholdning i den anden. Vægten lægges i den ene ende på, hvor hiphoppen kommer fra, i den anden hvor den er på vej hen. Per V m.fl. forsøger at genskabe ånden i den sorte amerikanske hiphop på dansk grund, SuparDejen m.fl. bruger den amerikanske hiphop som det fundament, der er mulighedsbetingelsen for at skabe noget nyt. Og noget helt afgørende nyt var netop det, SuparDejen skabte med det til dato bedste danske rapalbum, Intelligens Uden Konsistens (eller bare: Int-u-kon), hvorpå bl.a. nummeret rapus ligger. Om dette ord skal det siges, at det gør hele tre ting på én gang: staver Supar bagfra, siger rap og hviskende peger på ordet raptus, som et latent forvarsel om, hvad der venter forude. Nummeret starter sådan her: Jeg kan fornemme rim, ikk for nemme rim som enderim, så jeg vil vende rim og ende rim i flere stavelser. Dvs. enderim er for nemme, flerstavelsesrim er for vilde. Kort efter erklærer SuparDejen, at han er stemmen, der giver dig los i enden. Fint nok, typisk blær, tænker man måske, bagspark på rappens slagmark. Så vidt, så vildt.

4 Nu følger et lille minut med netop flerstavelsesrim og ordspil (begge dele er fx indeholdt i rimet: kuglepen / hule mænd (sic!, for han har lige høstet deres organer)), lige ind til den afsluttende punchline da støder man pludselig ind i et af de ellers forkastede enderim: [ ] på trods af, at du et for fucked up møgdyr som en los. Selv om, dvs. på trods af, at enderimet som sådan forkastedes i begyndelsen af nummeret, sluttes hele passagen af med ét. Trods realiserer således så at sige sig selv og enderimet ligeså: det er netop et rim for enden af passagen. Og i denne ende giver SuparDejen os som han lovede i begyndelsen et stort, højbenet rovdyr af kattefamilien: los! En så vellykket mis-forståelse skal man lede længe efter: begge komponenter i konstruktionen los i enden omdefineres, vrides los bevarer sin flertydighed ved første gang at benævnes uden artikel ( los som spark er intetkøn, som dyr fælleskøn), mens enden i forbindelse med los pr. automatik opfattes rumpeagtigt. En (anti-dis-) ambigueringsgestus, sproget sat i bevægelse, betydningsdannelsens skrøbelighed sat under en lup (over et loop): SuparDejen giver los. Fra veldrejet til forskruet Ovenstående lossymploke er et eksempel på, hvad man kunne kalde eksplicit flertydighed: et ord optræder flere gange med forskellige betydninger. Et andet eksempel kunne være Joe Trues [ ] prøv at slå mig, så slår jeg rødder og slår jer rødder, (Jorden er giftig, Int-u-kon), hvor også begge komponenter i konstruktionen at slå rødder gentænkes og lader et tolkiensk billede af heroisk kæmpende antropomorfe kæmpetræer spire i bevidstheden. For at blive i botanikken: betydningen knopskyder, blomstrer som en rosengård. Den eksplicitte flertydighed kan i nogle tilfælde give indtryk af en lind strøm af ensartet lyd, hvor en af lytterens opgaver består i at afgrænse ordene fra hinanden (hvilket i sagens natur synes en kende lettere, når de optræder på skrift og faktisk er afgrænsede fra hinanden ): Jeg Dejen så du vil herre gern være bager, men jeg æder din kager og din kære, altså din nære og din ære og din ordinære stil 2 (SuparDejen, Bobspil, Pinocchio Teorien 2). 3 Den eksplicitte flertydigheds modstykke kunne man kalde implicit flertydighed, og inden for denne kategori kunne man yderligere lave en hierarkisering hvor den anden betydning får stadig større vægt. Først kan vi betragte en konstruktion, hvor den optræder som meningsforstyrrende eller -udvidende element: a. kompleks i glas og ramme (Mr. Skidego, DM i dansk rap 98) hedder det hos Joe True, hvor plexiglasset vibrerer et sted under udsagnet, presser på for at få lov at betyde noget. Samme rapper trækker, hvad man kunne kalde en skjult tematisk streng gennem følgende bølgende udsagn: 4 b. al denne svælgen i denne helgen gør, at det er det ypperste pres, der lægges på mig (Jorden er giftig, Int-u-kon) Efter den gejstlige selvophøjelse, helgenkåringen af sig selv, lader Joe True resten af udsagnet forme sig sådan, at det, der først blot er et billede på en kanoniseret og højtæret rapper, med ypperstepræsterne vokser til et selvstændigt, religiøst-terminologisk spor. Men et spor, som vel at mærke kun eksisterer som ekko, det går bag om ryggen på sproget. Søger man at spore denne streng igennem hele det nummer, passagen indgår i, søger man forgæves. Den tangerer blot nummeret, blander sig et kort øjeblik og forsvinder igen. Sproget foretager en digression, men fortsætter samtidig fremad. I det sidste eksempel på implicit flertydighed kan den anden betydning anskues som ligeværdig: c. så jeg dropper (dvs. kommer med el.lign., JS) et mindre vers, kompleks som jeg er, og efterlader dig med ét. (SuparDejen, Int-u-kon, Int-u-kon) Man efterlades altså lige pludselig ( med ét ) men man efterlades også med noget (valensfeltet er smidigt): med et mindre vers (falsk komparativ), men også og i lige så høj grad med et mindreværdskompleks; så kompleks er nemlig SuparDejen. Syntaktisk set kan indskuddet som jeg er siges at usandsynliggøre dette, men da glosen mindreværdskompleks optræder langt oftere hist og her end konstruktionen mindre vers, kompleks gør, placerer man uundgåeligt den perciperede lyd (med hjemmestrikket lydskrift:) mendråvärskåmplægs under kategorien mindreværdskompleks (og det til trods for, at ä-lyden på rigsdansk skulle være en æ-lyd i værd, se evt. note 2). Siden kan man efterrationalisere og komme i tvivl om denne første opfattelse af sætningen, men ikke desto mindre lader mindreværdskomplekset sig ikke uden videre overhøre. Havde passagen oprindeligt været skriftlig eller havde SuparDejen valgt at trykke den i sit cover, og det gælder også de tidligere gengivede passager ville man kunne ræsonnere således: Når digteren har valgt denne stavemåde, tegnsætning, orddeling osv. er hovedsagen nok dette Men det kan man ikke, for det har han ikke valgt, og denne problemstilling vender vi tilbage til. Tdnevmo En elegant variant af den implicitte flertydighed er den trope, man kunne kalde den udvidede sammenligning. Det lille ord som har altid spillet en stor rolle i dansk rap. Analogitrangen bliver ofte triviel og kan afsløre en manglende opfindsomhed hos mange rappere og den bevæger sig sjældent ind på fx den moderne danske poesies breddegrader (som fx som hos Nicolaj Stochholm: vinden er tung og skyldig / som en appelsinvædet økse (!)). Det er ikke videre bevidsthedsudvidende at høre Jokeren sige, at der i hans karbad er plads til

5 en ho med store tasker, lige så våd som en vasker, XXX som en slasker. Til gengæld er der nogle spændende tankefigurer på spil, når Kool Jepp fra O.R. hævder, at han skubber som Kim Bodnia (Ingenting, DM i dansk rap 98), og det tvetydige engelske ord slet ikke optræder andre steder end i den narkofilmsfortrolige lytters kreativt associerende bevidsthed. Når samme rapper påstår, at I( ) glo(e)r som snehuse (Løgn, Første gang er gratis...) eller hans kollega i O.R., Slogan, gør opmærksom på, at publikum bu(h)er som en hvælving (Brainstorm, Gadeplan) bygger sammenligningen ikke på lighedstræk ordenes betydninger imellem, som vi er vant til det, men udelukkende på klanglig lighed, (men ikke visuel, dvs. homografi, hvorfor de lidet elegante parenteser er indsat). Men billeddannelsen finder alligevel sted: I bevidstheden trænger igloer med store, opspærrede øjne sig på og rædselsvækkende, talende loftshvælvinger vokser frem; billeder, der som miner på forhånd ligger indlejret i sproget pga. ordenes ensartethed og blot venter på at blive detonerede. Træd ej varsomt! Anderledes med Strøms atletiske nedladenhed, det hér er lyrisk hækkeløb, du ka rend og hop (Strøm på mikrofonen, Check the Intellect (DJ Cars10 Mixtape)), som i stedet tager et idiom på ordet. Endelig har [folk] set [SuparDejens] verden som fængende og spændende som et bælte, men det vender vi tilbage til. En helt tredje position på grænsen mellem implicit og eksplicit flertydighed indtager fx denne SuparDejenpassage: en flittig kriger til det sidste, vil forsvare mit rider du mod mig, har du red(d)et dig dit livs værste mareridt (SuparSonisk Klumpe K-remix, Int-u-kon). Et ridt henimod ordkrigeren med dræbersproget: Ord er et mord uden m, som Ivan Malinowski engang har udtrykt det og dermed givet en udmærket karakteristik af mangen en tidlig SuparDejen-tekst. Det sidste ordspillende greb, der her skal nævnes, kunne kaldes omvendingen og fungerer på den måde, at et kompositums eller en frases lydlige bestanddele byttes rundt og skifter betydning: en lyrisk endefuld, som vil fuldende et ordspil, der handler om at adskill ord du er ikk spor vild, du er snarere på vildspor rapper Strøm på et nummer, der selvfølgelig hedder Endevenderen (fra albummet Både til gården og til gaden), for omvendingerne findes her i hobetal: Og hvad angår mit, ved jeg, at det går an, så kom an ankom og omkom, det som om, du bør tage mod til dig og modtage det, der. Eller omvendt som vendt om som SuparDejen udtrykker det (på Lige nu, Ord jeg forstår) de sidste ord skal blive de første! (Eller omvendt som tdnevmo.) 5 Strømliniede rim: sproglig højspænding Et forhold, som i endnu højere grad kunne gøres gældende for det flertydige ord, gør Giorgio Agamben gældende for rimet: hvad er rimet andet end adskillelsen af en semiotisk begivenhed (gentagelsen af lyden) og en semantisk begivenhed, som tilskynder tanken til at kræve en analog mening dér, hvor den ikke kan finde andet end en homofoni? (Agamben 2003, p. 43). Det er derfor ikke overraskende, at også rimet i forskellige afskygninger er af meget stor væsentlighed for de rappere, vi i denne artikel har beskæftiget os med. I forhold til ordspillets figurer rummer rimet en anden fonetisk dynamik (med variation og gentagelse) og virker mere imødekommende og forførende end fx den eksplicitte flertydigheds demonstrative lydlige repetitioner hvorfor også rimet i modsætning til ordspillet er en nærmest obligatorisk komponent i raptekster. 4 Vil man have en forståelse for, hvor meget der med rimet er på spil i den del af den danske rap, vi her beskæftiger os med, må man først have en forståelse for flerstavelsesrimets kunst. Denne disciplin repræsenterer nemlig den altafgørende forskel i synet på, hvad et godt rim, og dermed et vellykket stykke kunstnerisk formet sprog, er i henholdsvis rap og (tror jeg) al øvrig poesi. Det kan for den indviede (i dette tilfælde mig) derfor virke ufrivilligt komisk, når Lars Bukdahl i en kåd parentes udbryder godt rim i øvrigt! med henvisning til MC Einar-rimet brak / tobak (Bukdahl 2004, p. 109). Kort fortalt drejer rappens rimopfattelse sig om en forskydning fra kvalitet eller indhold henimod kvantitet eller udtryk. Mens et godt rim uden for rappen bringer to eller flere betydninger i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der opstår en tankevækkende sammenhæng (fx når Sophus Claussen rimer død på skød ), bringer et godt rim inden for rappen to eller flere lange fraser eller sammensatte ord i forbindelse med hinanden. Og mens et kun tilnærmelsesvist rimende rim (det kunne fx være et Grundtvig-øjerim som miskundelig / dig i nr. 439, DDS) kan være godt inden for den skriftlige poesis rammer, kan det kun være dårligt inden for rappens mundtlige/musikalske. Rappens rimbestræbelse er formel, teknisk og kvantitativ, og Bukdahl afslører sig med ovenstående bemærkning, (flerstavelses-)rimeligt nok i øvrigt, således som mere udpræget lyriklæser end raplytter. Hans begejstring kan dog til dels forsvares, idet Einars rim stammer fra en tid, hvor det danske flerstavelsesrim endnu ikke havde vokset sig væsentligt (det gjorde det dog i det hele taget ikke for Einars, dvs. tekstforfatter Nikolaj Peyks, vedkommende selv om der trods alt kan opspores et par stykker i hans værk: snøresko / Nørrebro, ahr der / fra her / klar mer m. (enkelte) fl.) 5, og jo kan vurderes inden for sin historiske kontekst. Flerstavelsesrimet (dette er min foretrukne betegnelse, men samme fænomen går ofte under navnet dobbeltrimet ) kan defineres som et rim, hvor flere stavelser rimer på hinanden. Det kan imidlertid føre til den misforståelse, at det inkluderer rim på ord med flere stavelser, hvor kun én

6 af stavelserne rimer (fx stavelse / begavelse eller vandfald / anfald). Selv om der også jævnligt rimes på den måde i rapoesien, har disse rim ikke samme status som ægte flerstavelsesrim ganske enkelt fordi de ikke lyder lige så godt, de er ikke lige så dynamiske. På dansk grund er Strøm flerstavelsesrimets mester: a. Det lange flerstavelsesrim (markeret med fed) Gør plads for den førende fakkelbærer, der går forrest Strøm den skøre spektakelmager, der slår hårdest (Dine Overmænd, Både til gården og til gaden ) I dette lange flerstavelsesrim falder tingene, lydbrokkerne, på plads undervejs, man kommer hjem for hver ækvivalerende stavelse. Passagen fortsætter: Sender blød pakker i kødhakker, når metaforer fyger fra ordstyrer i storbyer og ødemarker, hvormed en anden og mere udbredt måde at dyrke flerstavelsesrimet præsenteres en måde, som Khalern med følgende linier (der dog rummer enkelte uægte flerstavelsesrim) kan stå som medrepræsentant for: b. Det tætte flerstavelsesrim (markeret med fed og understregning) Når jeg / står klar / slår dig / igennem dit / sårbare / forsvar / så ta r / jeg / sågar / den næste / popnar / begynder / forfra / hvor jeg / opta r / ny energi / og / sender ti / fjender i / et / skænderi / uden / ender i (På den hårde vis, Spraydezign.CD) Som i det lange flerstavelsesrim skabes en høj grad af lydmæssig overensstemmelse i udtrykket. Det tætte flerstavelsesrim (og det tætte rim generelt) kan karakteriseres som fortløbende lydmæssig lighed, hvor det ene rim griber det næste som trapezkunstnere her igen i en arabesk udformning hos Strøm: Jeg har talenter i et omfang, der sætter MC er i tomgang, dit britpop går i pit stop på første omgang dit nødskald bliver din karrieres dødsfald, min nøddeknækker ødelægger din nøddeskal (Følg Strømmen, DM i dansk rap 98). Ud over passagens auditivt formfuldendte skema kan man lægge mærke til, at MC betyder både Microphone Controler (eller Master of the Ceremony) og MotorCykel. Strøm holder begge bolde i luften og giver således også et stødende eksempel på implicit flertydighed, mens (neologismen) nødskald og nøddeskal er eksplicit homofonisk flertydighed i en nøddeskal. Andre af rappernes lydlige raffinementer trækker, i højere grad end flerstavelsesrimet, på strukturer, man også kender fra den moderne skriftlige poesi. Eksempelvis det, man kunne kalde symmetriske lydkonstellationer, og som kan betragtes som palindromets lydlige pendant: a. Spejlrimet Rapoesi: Religion og politik polyteknik, miktjek og polemik (Joe True på Rådvild, Kugleregn) Skriftlig poesi: Spæde sejl af spejlsæd (Søndergaard 1992, p. 44) b. Spejlassonansen Rapoesi: Skumle typer kryber under hegnet (Khalern på La Vær (sic), Den nye skole 100% hiphop) Skriftlig poesi: Med sus som fra jagerfly stryger svalerne lavt over haven (Lyngsø 2004, et sted blandt Morfeus unummererede sider) Disse auditive aksekonstruktioner indgyder en følelse af vending: først nås ét punkt, så et nyt men herefter ikke et nyt, lyden kan ikke komme videre men støder mod samme punkt igen for derefter at vende tilbage til det første punkt. Man kunne også sige, at de to sidste punkter netop ikke er de samme som de to første, men kun minder om dem, og at bevægelsen derfor er dobbeltbundet: spejlet kaster noget andet tilbage. Den sidste konstruktion, der her skal nævnes, kan betegnes som vokalændringen: én vokal udskiftes med en anden, og skaber en ny betydning. Joe True står som hovedrepræsentanten: jeg ikk fordægtig, jeg for dygtig, for digte det ikk det sidste, jeg har prøvet at skrive (Hvud? Essensen pt. 1, Det væsentligste væsen), vi, der virkelig ved, hva der vitterligt går ned, forstår, at det et komplot komplet med et helt sæt egne regler (Fra de Essensationelle journaler, Rent Teoretisk 2), som en sekt eller et insekt det indsigt for selv en blind (Hvud? Essensen pt. 1, Det væsentligste væsen) og: her et kontra-vers til jeres kontrovers (Vandsikker, publiceret på internettet). Vokalændringen giver strukturelle mindelser om rimet, men som det fremgår, er virkningen en ganske anden, når vokaler frem for konsonanter ændres; klangskiftet synes mere brat og radikalt, mindre stilfuldt og flydende hvilket kunne tænkes at være medvirkende til figurens begrænsede udbredelse i forhold til rimet. Den har ikke samme skønhed, men den er til gengæld overrumplende og ejendommelig. Som poetisk redskab kan vokalændringen muligvis siges at placere sig et sted mellem ordspillet og rimet: ordene synes at minde mere om hinanden end rimordene, men er dog ikke ens som polyseme eller homonyme ord. Håndholdt Højholt Når det perifere står i centrum hedder det hos rapperen Twajs, som dermed elegant geometrisk indkredser, hvilken accentforskydning, der karakteriserer den sprogligt eksperimenterende danske rapscene i forhold til mere traditionel dansk rap. Sprogets sanselige kvaliteter er det allervæsentligste, det er sprog for sprogets egen skyld, og man kunne ihukomme (og misbruge?) den berømte Nietzsche-sentens: Man ist um den Preis Künstler, daß man das, was alle Nichtkünstler Form nennen, als Inhalt, als die Sache selbst empfindet (Werke bd. IV, p. 691). Mange brokker sig i offentligheden gerne over, at rapperne ikke har noget på hjerte, at de 6

7 bare blærer sig, og at teksterne ikke handler om noget. Når så endelig en rapper, det kunne jo være Niarn, hitter med en historie fra det virkelige liv, hvor han er ærlig og ikke bare finder på, bliver mange folk begejstrede og skamroser foretagendet uanset hvor vulgærpatetisk en pubertetspigepoesi, det end måtte være befængt med/udgjort af. Men det gør naturligvis ikke et rapnummer godt, at nogen har noget, de gerne vil ud med ligesom det heller ikke gør et rapnummer dårligt, at rapperen bare blærer sig. Det kan jo være rigtig udmærket, at det i streng forstand ikke handler om noget, hvis det til gengæld handler; voldsomt, insisterende og tankevækkende. Man kan anskue blærerappen, battlerappen, som en platform, en scene hvorpå kunstnerne slipper sproget løs. 6 Nogle er gode til det, andre er ikke. Figuren jeger-bedre-end-dig er en kunstnerisk ramme og det er kun op til rappernes fantasi og dygtighed, om denne ramme er for snæver eller ej. Det skal her kort foreslås, at den ordspillende rapscenes poetologiske udgangspunkt litteraturhistorisk på visse områder kan forbindes med en fx højholtsk intethedsæstetisk; hvert nummer kan opfattes som en intethedens grimasse, en sproglig bevægelse, som producerer og opbruger tid. I sine to poetiklignende skrifter, Cézannes metode og Intethedens grimasser, udfolder Per Højholt idéen om, at kunstværket er i stand til og forpligtet til at give modtageren mulighed for at opleve intetheden, det forskelsløse, uendeligheden. Teksten må med Højholts ord forholde sig til det ordløse gennem ord, til tavsheden gennem talen, til intet gennem noget, for de fleste af os er nu en gang sådan indrettede at vi bedst opfatter stilheden når den har form som musik, et lærred når det fremtræder som maleri og en tom side når den er forklædt som digt : teksten må tendere mod nul-værdi (Højholt 1967, p. 15 & 38). Hos SuparDejen hedder det: Det betyder ikk en skid. Det her lort betyder ikk en skid. Konklusionen på det her nummer er: ikk en skid. Jeg siger ikk en skid. Intet. Negativ. Ha! (?, Intu-kon), og Stick Up Jakob: Jeg taler højt men siger ingenting som Harlekin for det essensen af at blære sig (Ingenting Alting, Med Liv & Lyst), og begge to i kor: forvandler intet til en helvedes masse, når vi går fra ingenting til alting på ingen tid fra ingenting til alting fra alting til intet (Ingenting Alting, Med Liv & Lyst). Stor poesi åbenbares i disse linier ikke, men de antyder en bevidsthed om en form for intethedstænkning. 7 Ligeledes hos den amerikanske rapper Beans (se note 3), som står bag et nummer betitlet Raping Silence, ligesom han fx taler om at accumulate zero. Disse citater er dog metabetragtninger, og pointen her skal blot være, at den egentlige udfoldelse af ordspillende rapoesi, der handler om intet, har visse træk tilfælles med tressernes og halvfjerdsernes intethedsæstetik. Og det er værd at holde sig for øje, at denne egentlige udfoldelse egentlig 7 skal holdes for øre at den er mundtlig, og at den oprindeligt kun findes som lyd. Nedskrivning & devaluering Fra trykfluktuationer til tryksværte. Tale og skrift svarer til to sanser to sprog hedder det hos Jan Lindhardt (1989). Dette kunne pege i retning af, at det kan være problematisk at flytte et stykke sprog fra det skriftlige medium til det mundtlige eller vice versa. Ikke desto mindre er det en meget udbredt praksis, fx at læse digte op eller lade sang- og raptekster trykke. Det er heller ikke nødvendigvis problematisk. Fx er der næppe mange kvaler forbundet med at trykke Jon Bon Jovis tekster i et cover til et album skriften kan godt nok ikke fange hans fraseringer, hans stemmes volumen eller melodier, men den kan dog udmærket fæstne syntaks og vokabular til siden som en håndsrækning til den, der gerne vil tjekke, hvad der egentlig bliver sunget (det kunne med stor sandsynlighed være I will love you always osv. el.lign.). Ligesom old school-rap, om så det er lavet i går, heller ikke skulle volde voldsomme problemer: sproget er i en vis forstand enkelt, versgrænsen er tydeligt markeret, endda gerne med en såkaldt backup-vokal på de(t) sidste ord, og rappen er som oftest bundet til et tørt og monotont huggende metrum. Anderledes med mere synkoperede flows og komplekse sproglige konstruktioner som fx de ordspil, denne artikel hidtil har undersøgt. Her bliver et måske lidt overset forhold, vi kunne kalde transskriptionsproblematikken, synligt, jf. eksemplerne på den udvidede sammenligning. Lad os nu som en undtagelse tage Per V: Tilhørende den del af rapperne, der vælger at lade deres tekster trykke, finder man følgende to passager i coveret til hans soloplade, Vers 1.0: når jeg får en sæk retær (Black Power) og, i forbindelse med skolegangen, scorede jeg flere el(le)vere end Aragorn (City of Dreams). Som lyd fungerer ordspillene upåklageligt, men i begge tilfælde er der tale om en iøjnefaldende forarmelse på skrift. Det virker som en pædagogiserende overtydeliggørelse at måtte inddrage parenteser ( fangede du lige dén, hva? ), hvilket Per V da heller ikke har valgt at gøre i det første tilfælde ( se(/æ)k retær ). Til gengæld punkterer de tre punktummer den elegance, der ligger i den lydlige udgaves lille opbremsning, som vel egentlig bedst kan karakteriseres som et auditivt enjambement. Det er næsten paradoksalt, at når dette ellers grundlæggende skriftlige greb overføres fra lyd til skrift, får det ikke lov at stå som et enjambement fordi det ville bryde med det rytmiske skema, som versificeringen, i Per V s booklet angivet med //, er et forsøg på at mime. Dette peger på de fundamentale problemer, der kan opstå ved især versificeret transskription. I Per V-eksemplerne drejer det sig dog i det mindste om rapperens egne valg og beslutninger, hvad ortografi, interpunktion og versifika-

8 tion angår. Navnlig dette sidste greb, liniebrudet, kan være et problem med kritikeres transskriptioner af raptekster for: man kan vende sig til meget, som det hedder på skraldespandene her i Århus, hvilket jo også kan gøres gældende for vers: man kan fx vende sig til masser af betydning. Versets vending rummer så markante kinæstetiske kræfter og semantiske implikationer (se evt. Kjørup 2002, ca. p ), at man ganske enkelt skal være meget varsom med ikke blot at hugge rappernes linier, men også med at hugge dem over, hvor man sådan synes, det er passende (eller indikere, at de burde have være hugget over med en /). Derfor har jeg undladt at gøre det i denne artikel på nær i et enkelt tilfælde, hvor nogle anskueliggørende hensyn fik førsteprioritet. At transskribere i prosa kan siges at være det tætteste, man kommer på en neutral løsning, hvorved man, hvad enten man er rapper eller kritiker, kan manøvrere uden om følgende faldgruper 8 : (i) At komme til at mime en rytmisk struktur, som for mere komplekse flows vedkommende (SuparDejens eller Beans fx) på ingen måde kan være tilnærmelsesvist fyldestgørende. Rap udfolder sig oftest over, hvad man måske kunne kalde et ekspliciteret metrum (i modsætning til skriftens skygge- eller spøgelsesagtige metrum) i form af en form for rytmisk struktur (= et beat). Det betyder, at de rytmiske manøvrer kan være anderledes frie end i den metrisk bundne skriftlige digtning, hvor det for læseren skal kunne lade sig gøre at fornemme en bankende regelmæssighed et usynligt sted bag bogstaverne. Rappere kan danse ulogisk og uhæmmet omkring pulsslagene, sætte af i rytmiske spring og sving, underinddele takterne, hæve og sænke tempoet, forskyde accentueringer etc. Det kan, tror jeg, ikke gengives kongenialt på skrift, og at forsøge at gøre det er mindre retfærdigt over for materialet end at forsøge at forholde sig så neutralt til det som muligt. (ii) At komme til at skabe et digtbillede, en visuel perciperbar sproglig struktur, der rummer nye af ortografi, interpunktion og versifikation m.m. forårsagede semantiske og æstetiske m.m. implikationer, som ikke kan eksistere i den lydlige version af teksten. (iii) I forlængelse heraf at give læseren indtryk af, at hun har med et digt at gøre, fordi det ligner et digt, hvilket det ikke er. Hvis det ligner et digt, vil man som læser også foranlediges til at læse det som et digt og således bedømme det ud fra de samme skriftlige kriterier, som man ville bedømme et sådant (som Lyngsø siger det i Nr. 1 (p. 163): når Jokeren udgiver en digtsamling [hvilket han jo netop gjorde! Storby Stodder (sic) ligner og opfører sig i hvert fald som en digtsamling, JS], så læser jeg den på mediets præmisser ). Gør man det, er der en vis risiko for, at rapteksten følgende vil fremtræde latterlig, sølle, infantil eller primitiv, muligvis uden at være det i sine vanlige auditive gevandter. Ikke få Malk de Koijn-transkriptioner kunne statuere prægtige eksempler 8 herpå, hvad enten det er de tre bananer selv eller en kritiker, der står bag dem. Forskellen er bare den, at når der med en plade følger en booklet med nedskrevne tekster, vil den ofte, jf. Bon Jovi-eksemplet, tjene til at hjælpe med at høre, hvad der bliver sagt/sunget/rappet/evt., og læseren vil fornemme, at teksterne ikke skal opfattes som andet end et ydmygt supplement. I modsætning hertil står eksempelvis denne artikel, hvor et forsvindende lille antal mennesker (4? 7?) nogensinde vil få de pågældende passager at høre og i stedet udelukkende stifter bekendtskab med dem hér, på skrift. Betænk: Ligesom ikke alle raptekster vil være glade for kun at blive læst som digte, vil mange digte vel heller ikke synes om kun at blive rappede! Appolinaires grafisk funderede? Rilkes lammende smukke? Pointen er, at der let går meget tabt, når man flytter et stykke kunstsprog fra skrift til lyd eller fra lyd til skrift, især når man har med tekster at gøre, der i særlig grad forholder sig til og er tænkt ind i deres specifikke medium (se evt. mit interview med Niels Lyngsø i Reception nr. 59, hvor vi taler om denne problemstilling), hvilket raptekster i allerhøjeste grad er. Det er således vigtigt, at man husker, at selv om raptekster efterhånden er blevet forholdsmæssigt legitime analyseobjekter, så er papiret ikke deres rette element. Man kunne bruge et billede: rappen er en flod. Heri svømmer fuldfede fisk, og du finder frem til floden, og du ser fiskene og får lyst til at fange dem, og du finder din fiskestang frem, og du firer snøren i floden og fanger dig et par stykker af de fuldfedeste. Så viser du dem til dine venner: se hvad jeg har fanget, er de ikke flotte. Jo, det er de. Det er det, jeg hér er i færd med, og det er vel et grundvilkår for videnskabelig omgang med kunst. Men det har sine begrænsninger (ligesom det har sine styrker), og en af dem er, at man, idet man trækker værkets elementer ud af deres kontekst, ud af det rum inden for hvilket de er levende, slår dem ihjel. Billedet fungerer i rapkritisk sammenhæng på to niveauer: dels fiskes elementerne ud af deres oprindelige sammenhæng og inkorporeres klinisk i fx denne i stedet, dels forflyttes de fra ét fysisk rum (musikkens) til et andet (skriftens). Således begår jeg her på sin vis dobbeltvold mod rappen, og denne artikel kan derfor om noget siges at være en død fisk (men jeg har forsøgt at holde fiskene i live, så godt jeg kunne). Til gengæld kan den forhåbentlig efter denne dilettantiske svømmeundervisning skubbe lidt til nogle mennesker på flodbredden, så de dratter ned i de rivende strømme (det kunne være i Strøms nummer Følg Strømmen eller i SuparDejens Aqua (Lydbølger)) og kan svømme rundt dér, dér, for det er jo egentlig dét, det drejer sig om, når det drejer sig om kunst. Og glem ikke Heraklit! SuparCyklisten Men fisketuren fortsætter. Her skal vi beskæftige os med en lidt mere omfattende passage: første halvdel af

9 SuparDejens første vers fra livenummeret Emnesvag? fra Musikken på nummeret er minimalistisk, et simpelt 4/4-beat ledsages af et monotont harmonisk forløb med en stigende tone omgivet af susende støjlyde. SuparDejens stemme er i begyndelsen rolig og lav men intensiveres omkring blændende : At forstå min onde tekster uden undertekster ka være som at se en cyklist uden reflekser, selv om han rørte sig i mørke men uden blændende lygter, jeg flygter spænende, jeg verdensomspændende men har aldrig set verden som spændende, folk har set min verden som fængende og spændende som et bælte ( yo Dejen, fortæl det!) Og du vil ælte Dejen? Det nemmere gå tur på Mælkevejen jeg ka fortæll dig, legen er min! Med risiko for at slå alt for stort et brød op, skal vi forsøge at gennemælte denne SuparDejen-passage underlagt netop det vilkår, første linie skitserer: at vi kun har denne tekst at forholde os til, der følger ingen undertekster med, ingen oversættelse fra poetisk til naturligt sprog. Eller på et helt konkret plan med transkriptionsproblematikken in mente: der følger ingen nedskrevet udgave med, passagen står ikke skrevet sort på hvidt nogetsteds. Det er derimod et gråt sprog i et gråt lydbillede, en blåtonet gråzone, og ovenstående nedskrivning synes således allerede at være en forflytning fra en dunkelt til en mere illumineret scene; en blændende lygte rettet mod tekstens reflekser. Men i lydens rum findes ordene som bevægelser i mørke (med Preben Major Sørensen), som præcise slag i sort (med Morten Søndergaard). Den uforsigtige cyklist er hverken udstyret med reflekser eller lygter, hun er ikke distinkt afgrænset og udsender ikke noget klart lys således også teksten: nogle konturer anes i mørket, noget er i bevægelse, brokker af betydning kommer til syne, fortoner sig igen, forbinder sig med andre brokker, danner en provisorisk mening, sammenhænge opstår og forsvinder atter; lydklynger ophober sig og opløses, ambiguitetsknuder knyttes et splitsekund. Passagen indeholder flere af de tidligere nævnte figurer: eksplicit flertydighed: onde tekster / undertekster, spænende / verdensomspændende / verden som spændende ; implicit flertydighed: og du vil ælte Dejen? ; den udvidede sammenligning: spændende som et bælte ; flerstavelsesrimet: ælte Dejen? / mælkevejen / (for-)tæll dig, legen ; spejlrimet: blændende lygter / flygter spænende. Ser vi nærmere på lydbilledet aftegner der sig i de første linier en høj koncentration af s-lyd (noteret med s), som udfolder sig inden for et ganske kort tidsrum: forstå-tekster-undertekster-som-sesyklist-reflekser-selv-sig. Herefter lander SuparDejen på mørke og lader det hænge i luften og brede sig ud. Denne s-exces søsætter cyklistsammenligningen, og lader den samtidig så at sige cykle sig ind kroppen på 9 lytteren som en taktil lydfigur: s erne hvisler på tungespidsen så cyklisten næsten rører sig i mundens mørke. Ligeledes gennemvæves hele passagen af en hækketæt æ-lyd-kæde (noteret med æ): tækster-undertækster-være-reflækser-sælv-blændende-spænende-verdensomspændende-spændende-fængende-spændende-bælte-fortæl-ælte-næmmer - Mælkevejen-fortæll. Æ-lyden løber som mælk gennem tekstens tid, pløjer en sprogets Mælkevej eller med et andet billede: æ erne blinker som små reflekser i mørket og surrer på den måde tekstens semantiske elementer sammen. De etablerer en auditiv kontinuitet i passagen, som kontrasterer de voldsomme indholdsmæssige spring og glidninger: hvad der på indholdssiden er brudt, vildt og uregerligt, er på udtrykssiden sammenhæng, ækvivalens og overensstemmelse. Eller det kunne være omvendt: de indholdsmæssige spring og glidninger skyldes netop de formelle ækvivalensers strenge førergreb. Eller måske punktet herimellem: i en gensidig pendulering eller oscillering vekselvirker lyd og mening i en konstant skiftende bevægelse. I mørke. Lad os fx se på de næstsidste linier: Og du vil ælte Dejen? / Det nemmere gå tur på Mælkevejen, hvilket omtrent kan oversættes til, at det er umuligt at besejre SuparDejen. Man fornemmer, hvor stor en rolle rimet spiller, hvordan det som en dirrende lydmagnet trækker ordene til sig. Men samtidig er den indholdsmæssige del af udsagnet så ualmindelig prægnant i sin henkastet legende arrogance, at det også kunne synes som en heldig tilfældighed, at linierne oven i købet rimer! Det er det slående ved denne punchline: som al poesi skaber den illusionen om et sprog, hvor indhold og udtryk udgør en organisk enhed, korresponderer med hinanden. Mælkevejen er som bekendt den spiralformede galakse, vores solsystem tilhører. Vi har kaldt den for en vej og dermed sået længslen eller drømmen om at gå på den, for veje kan man gå (tur) på. Men vi har også kaldt den for mælke-, og mælk kan man ikke gå på. Kan og kan ikke og herimellem en spænding. SuparDejens rapoesi er i et øjeblik at kunne gå på Mælkevejen, en spadseretur for guder. Højspænding Denne gåtur går i spænd med en tidligere bevægelse i passagen, hvor tempoet er sat op til en løbetur, nemlig ved glidningen fra det konkrete jeg flygter spænende til det overordnede jeg verdensomspændende som næsten uundgåeligt kommer til også at artikulere et forpustet jeg verdensomspænende. SuparDejen udnytter den lydlige overensstemmelse mellem -spændende og spænende til at pege på den indholdsmæssige spænding herimellem. På 220 volt. Således også videre: på trods af, at han er verdensomspændende (jf. men ), har han aldrig set verden som spændende, dvs. selv om det lyder ens, er der ikke en ind-

10 holdsmæssig sammenhæng. Denne tvetydighedens rapoetiske spænding koncentreres netop øjeblikket efter i konstruktionen: spændende som et bælte. Vha. sammenkædningen med ordet fængende, der også fungerer som et næsten-rim, fører SuparDejen lytterens opmærksomhed hen til et sted, hvor spændende betyder omtrent det samme som interessant for derefter at lave den afsluttende bevægelse, som skaber muligheden for, at folk kan se SuparDejens verden som spændende på en både interessant/fængende og strammende/påtrængende måde på én og samme tid. Passagen er et eksempel på ordspillende rapoesi, der hverken befinder sig over eller under, men netop lige på: bæltestedet. Mere spændende bliver det ikke. (Så skulle det lige være hos Strøm, det menneskelige energifelt. Eller hvis man, som det hedder hos Joe True, søger elselskab via kontaktannoncer.) ordspilsartikel således af: Man maa sige om Ordspil, som Verlaine sagde om Rimet, at det trods alt er et besynderligt grotesk Negerpaafund. (Albeck 1940, p. 210). Det skal stå hen i det uvisse, præcis hvad Albeck og Verlaine havde i tankerne med dén formulering, men ikke desto mindre slår den en gyngende bro fra rim over ordspil og videre til rapmusikken: den er nemlig i høj grad også et Negerpaafund om den er besynderligt grotesk, ja, det skal vi ikke komme nærmere ind på i denne omgang. (Ud-)ledning Der findes i Store- og lillebæltestedet Danmark naturligvis flere fremragende ordspilsdigtere, som ikke er rappere: Halfdan Rasmussen, Simon Grotrian, Per Højholt og Ursula Andkjær Olsen for at nævne nogle vidt forskellige. Når jeg her har plæderet for rapoesien og dens ordspil, skyldes det, at jeg mener, at der inden for dette felt udspiller sig nogle ting, som ikke udspiller sig i den skriftlige digtning, og som rummer visse litterære kvaliteter, som jeg her har forsøgt at gøre rede for. Ulla Albeck runder sin 10

11 Noter 1. Til denne liste kunne føjes Twajs (tidligere fra Takt og Tone. Slogan fra O.R. fortalte mig engang, at Twajs af mange rappere betragtes som dansk ordspilsraps opfinder, og at det var ham, der i sin tid startede hele), Per Vers (tidligere fra Sund Fornuft), Kongehuset og Malk de Koijn, men: de har allerede fået en del opmærksomhed andetsteds; de er for kendte til det hér sted. Også SuparDejens anden halvdel i Sphaeren (Stick Up Jakob/Konkret), Strøms i Jyder Mæ Attityder (MD) kunne have været medtagne, men: in der Begrenzung zeigt sich der Meister, og det er da også noget. 2. Det er værd at notere sig, at mange unge danske sprogbrugere, herunder SuparDejen, ofte blander [a]-lyd (som i bager ), [ä]-lyd (som i kræfter ) og [æ]- lyd, (som i bælte ) sammen, hvilket i den citerede passage betyder, at strømmen af ord fremtræder endnu mere homogen fx rimer være på bager, og kager og kære er homofone. Jeg har endda i forbifarten hørt eksempler på, at både [ä]- lyd og [æ]-lyd transformeredes hele vejen over i et åbent a (som i barm, noteret med A): La nu bar var mæ det dar! Det gør harre ondt!. Sådanne dia- og sociolektisk betingede lydlige forskydninger kan spille en ikke uvæsentlig rolle i rappen, hvor man ofte vil opleve, at rappere bevarer de sproglige og attitudemæssige karakteristika, der kendetegner det sted og miljø, de kommer fra hør fx Rent Mel I Posens kultnummer Ischi Isch med/ mod ærkejyden Per V (der her bl.a. argumenterer for, at det da ikke hedder sort men sårt, er det så hårdt at forstå? ). 3. Eller eksplicit flertydighed hos tyske Bas Böttcher: Heute zahlt er für das Aben- dabendteuer teuer. Morgen Morgen ist das Feuer verflogen (Deutsche Vita, Dies ist kein Konzert). Jeg hiver poetry slammeren Bas Böttcher ind, fordi han på flere måder er spændende i denne sammenhæng, da han netop som en af de få har forsøgt at foretage det tidligere nævnte spring over kløften mellem sub- og finkultur, mellem rap og litteratur: Han har både udgivet rapalbums (med gruppen Zentrifugal) og romanen Megaherz (Rotbuch Verlag 2004) og er samtidig blandt de ledende kræfter ved poetry slam-scenen i Berlin. Danske Per V har også forsøgt sig som poetry slamer, efter sigende uden den store succes mens Bas Böttcher har vundet adskillige konkurrencer. Til gengæld er Per V jo Skandinaviens bedste freestyle-rapper. 4. Polemiserende kunne man indvende, at de fleste rappere sikkert først og fremmest rimer så meget, som de gør, fordi det er det, de andre gør; fordi det er sådan man gør, når man er rapper, y all. Det er imidlertid bl.a. for New Yorker-rapperen Beans (tidligere en del af det hedengangne Antipop Consortium) lykkedes at modellere en rapoetisk keramik, hvori rimets status synes ændret fra nødvendighed til mulighed med en hidtil ukendt lethed og elegance demonstrerer han, hvordan forholdet mellem rap og rim kan være langt mere frit og åbent, end de fleste går og tror. Beans har i det hele taget medvirket til at udvide rappens råderum betragteligt: med et organisk, synkoperet, dansende, melodiøst flow, med en visuel æstetik i en neon- og lyserød farveholdning, med halvkitschede, kantede elektroproduktioner, med kollaborationer med fx Funkstörung og Radiohead, med engagement i poesi-rap-udveksling i New Yorks undergrund og i høj grad ved at udkomme på det ellers elektroni- 11 ka-orienterede pladeselskab Warp. 5. At det danske flerstavelsesrim i og med rappen først voksede sig stort i nærheden af det seneste årtusindskifte betyder naturligvis ikke, at det slet ikke fandtes inden da: Græshoppen knitrer i Klitten / sin skjulte Vinge-Kvivitten, lyder det eksempelvis fra Emil Bønnelycke i digtet Sensommer fra Klinte nr. 7 i Imidlertid er det værd at bemærke, at man også i dag kun meget sjældent støder på længere rim i den skriftlige digtning, hvilket selvfølgelig hænger sammen med, at der i det hele taget kun bliver rimet meget lidt. Af nyere eksempler kunne fx nævnes Niels Lyngsø (som jo også skriver sonetter og terzinedigte!): diger brister og / piger drister sig (Lyngsø 1999, p. 66). 6. Platformene kan også være mere konkrete og tematisk bundne. Eksempler på den slags sprogscener kunne være: (hos SuparDejen) jord, ild, luft, vand, våben, hospital, kleptomani, teknologi, København; (hos Joe True) rumpirat, spejder, elektricitet; (hos O.R.) brainstorm, løgn, numse vs. bryster, hvis man var sin egen kæreste, onani, rus (-land); (hos Strøm/Jyder Mæ Attityder) superhelt, land vs. by, den sidste dag. Osv. 7. SuparDejen og Stick Up Jakob er dog desværre siden hen blevet mere modne, som det hedder, når man begynder at ville skrive tekster, der handler om noget: Det ikk kun at buste blær / vi oss til flows og oss til vers med mening, som Dejen så relativt prosaisk udtrykte det for et par år siden og vel dermed også betegnede sine øvrige vers som meningsløse. Det er de ikke, men de er åbne og rummelige og inviterer til meningspåfyldning og konteksttilskrivning i modsætning til disse modne vers, der fremtræder som lukkede og sikrede og høstede masser af anmelderroser. Det er som om, den voldsomme abstraktion, som den rene sprogudfoldelse indebærer, ikke er til at holde ud i længden for disse rappere. De vil med tiden have nogle klare budskaber og ægte historier fra det levede liv på banen. SuparDejen går endda så vidt, at han i et interview i dagbladet Information latterliggør sin egen fortid: På min soloplade Intelligens uden konsistens var det helt ude af proportioner ( som Jens Okking i fucking bodystocking, som det hedder hos Khalern). Jeg fattede ikke engang selv, hvad jeg stod og rappede, hævder SuparDejen videre, hvortil man kun kan bemærke, at værket som bekendt er større end kunstneren, og at værket netop også er ufatteligt godt. Og mon ikke man som kunstner ofte kan være ude på et sidespor, hvis man forstår alt for meget af det, man selv laver? SuparDejen har for øvrigt ændret sit kunstnernavn til Martin J, og så skulle der vist ikke være nogen som helst tvivl om, at en epoke er slut. 8. New Yorker-rapperen Aesop Rock fra det progressive pladeselskab Definitive Jux haver nyligen i følgeskab med den ironisk betitlede ep Fast Cars, Danger, Fire and Knives udgivet hovedparten af sine tekster som prosa. The Living Human Curiosity Sideshow hedder bogen, og det er heri lykkedes at gengive Aesop Rocks bugnende tekster på en konsekvent og kongenial måde simpelthen ved at skabe et rum, der ganske vist er et helt andet end musikkens, men som på en eller anden måde alligevel synes at spejle eller komplementere det (i modsætning til fx Jokerens samlede tekster i Storby Stodder (sic)).

12 Litteratur Agamben, Giorgio, 2003: Digtets slutning i Iversen, Stefan m.fl (red.): Ophold Giorgio Agambens litteraturfilosofi, Akademisk Forlag, København Albeck, Ulla, 1940: Om Ordspil i Acta Philologica Scandinavica 14:2 Andersen, Peter Bo, 2001: Smash hits på munden i Reception 44 Aasbjerg Petersen, Jan, 2004: Sprogleg i dansk hiphop i Apparatur 9 tidsskrift for litteratur og kultur Bates, Catherine, 1999: The Point of Puns i Modern Philology nr. 96 Bredsdorff, Thomas m.fl. (red.), 1999: Bogens virkelighed, Gyldendal, København Bukdahl, Lars, 2004: Poesi dér, Systime, Århus Bukdahl, Lars, 2004: Generationsmaskinen, Borgen, København Culler, Jonathan, 1988: The Call of The Phonome i Culler, Jonathan (red.): On Puns Fried, Debra, 1988: Rhyme Puns i Culler, Jonathan (red.): On Puns Hartman, Geoffrey, 1970: The Voice of the Shuttle i Beyond Formalism Højholt, Per, 1967: Cézannes metode, Schønberg, København Højholt, Per, 1972: Intethedens grimasser, Schønberg, København Kjørup, Frank, 2002: Sprog versus sprog, Gyldendal, København Lindhardt, Jan, 1989: Tale og skrift, Munksgaard, København Lyngsø, Niels, 1999: Force Majeure, Borgen, København Lyngsø, Niels, 2000: Kunst og kommunikation i Stjernfelt, Frederik m.fl. (red.): Æstetisk Kommunikation, Handelshøjskolens Forlag, København Lyngsø, Niels, 2004: Morfeus, Gyldendal, København Ringgard, Dan, 2003: Enjambementer. Udkast til en metrets filosofi i Ophold Giorgio Agambens litteraturfilosofi, Akademisk Forlag, København Schlechta, Karl (red.), 1977: Friedrich Nietzsche Werke, Ullstein Verlag, Frankfurt a.m. Schweppenhäuser, Jakob, 2006: Fra Ordfeus til Lydfeus i Reception 59 Skyum-Nielsen, Rune, 2006: Nr. 1 Dansk hiphopkultur siden 1983, Informations Forlag, København Søndergaard, Morten, 1992: Sahara i mine hænder, Borgen, København Togeby, Ole, 2003: Fungerer denne sætning?, G.E.C. Gads Forlag, København Musik (udpluk) Aesop Rock, 2004: Fast Cars, Danger, Fire and Knives, Definitive Jux Antipop Consortium, 2002: Arrythmia, Warp Bas Böttcher, 2006: Dies ist kein Konzert, Voland & Quist Beans, 2004: Shock City Maverick, Warp Diverse kunstnere, 1998: DM i dansk rap 98, RPG Diverse kunstnere, 1999: DM i dansk rap 99, RPG Diverse kunstnere, 2000: ScandalNavia Vol.1, Virgin Diverse kunstnere, 2001: Dogmelistic, Chill.dk 12 Diverse kunstnere, 2001: Spraydezign.CD, Mangel på ilt Diverse kunstnere, 2002: Den nye skole 100 % hiphop, FoReal Entertainment Essensen, 2000: Det Væsentligste Væsen, Helt Sikkert Records Helt Sikkert, 2001: Pinocchio Teorien 2, Helt Sikkert Records Helt Sikkert, 2001: Rent Teoretisk 2, Helt Sikkert Records Jyder Mæ Attityder, 2002: Både til gården og til gaden, Apollo Records Kongehuset, 2000: Godt ord igen, Kroner$Ører Kongen & Knægten, 1998: Med Liv & Lyst, selvfinansieret Malk de Koijn, 1998: Smash hit in Aberdeen, BMG Malk de Koijn, 2002: Sneglzilla, BMG Organiseret Riminalitet, 2004: Første gang er gratis..., Onion Recordings Rent Mel i Posen, 1999: Langt om længe, Fab K Produktions Sphaeren, 2001: Kugleregn, Helt Sikkert Records Sphaeren, 2002: KBH.DK PART II, Helt Sikkert Records Sphaeren, 2004: Ord jeg forstår, Mis Label Sund Fornuft, 1997: Så sundt som det er sagt, Record Musik Denmark Sund Fornuft, 2001: Super Formula, Fab K Produktions SuparDejen, 1999: Intelligens Uden Konsistens, Afd. P / Helt Sikkert Records SuparDejen/Machacha, 2002: limited edition Vinyl-ep, Helt Sikkert Records Tegnedrengen, 2001: Løg til dine kindposer, Fab K Produktions Undervejs blev der i det skjulte citeret fra: LarsEFX, Tegnedrengen, Joe True og Clemens. Jakob Schweppenhäuser, født 1983, er stud. mag. i nordisk og kunsthistorie og udgør den ene halvdel af den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, som sammen med digteren Morten Søndergaard i september 2007 udsendte albummet Hjertets abe sparker sig fri. Beskæftiger sig i øvrigt med billedkunst og har tidligere rappet under navnet Obuzzd. Tak til Stefan Kjerkegaard * Artiklen er en let modificeret udgave af artiklen af samme navn bragt i Vandfanget nr. 3, årg. 11, * Layout og opsætning for Verbale Pupiller af Ole Mortensen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen

FORLØBSVEJLEDNING Af Anders Korsgaard Pedersen 1/5 Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner I dette forløb skal eleverne lære rapperen, freestyleren og mennesket Per Uldal kendt som Per Vers at kende. Dermed bliver

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6

Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Prædiken til 11.s.e.trinitatis Luk 18,9-14; Job 5,8-16; 1 Kor 15,1-10a Salmer: 748; 300; 518 609; 192; 6 Lad os bede! Kære Herre! Det er Dig, der er Gud, og vi er kun mennesker. Men på grund af Jesus vover

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk

firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk firmaidentitet Joen Asmussen 4 sem grafi sk idefasen Ideer til fi rmaet. Brainstorms innovativt åbent friskt nyt overraskende genkendeligt eksperimenterende anderledes originalt ægte udviklende hvidt kærligt

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD

SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD Download fra Spring nr 16 forlagetspring.dk COPYRIGHT Svend Skriver SØRENS POESI KAN MAN IKKE VÆRGE SIG IMOD Interview med Per Højholt Per Højholt og Søren Ulrik Thomsen lader sig ikke uden videre sætte

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2013

Tale til sommerafslutning 2013 Tale til sommerafslutning 2013 Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende og til alle medarbejdere. 10. klasserne

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson Kreative processer kan udvikle og styrke sproget Jeg er Tosprogspædagog og vejleder Pædagogisk diplomuddannelse i dansk som andetsprog. Fokus på brug af billedsproglige arbejdsformer i sprogstimulering.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning

Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Tema Samarbejde: Konflikt og konfliktløsning Formålet med temaet er at give eleverne en forståelse for, hvad en konflikt er, og hvordan de kan løse den. Med temaet vil vi opnå, at konflikter ikke bare

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere