DE SMÅ FAGBØGER. Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE

Transkript

1 DE SMÅ FAGBØGER Peter Bering og Birgitte Bering GYLDENDAL UDDANNELSE

2 De små fagbøger - Hvaler af Peter og Birgitte Bering 2001 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion: Jessie Stafort Tegninger: Christian Wiirgler Hansen Scanning og filmudkørsel: Narayana Press, Gylling Tryk: Narayana Press, Gylling Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Printed in Denmark 2001 ISBN Find Gyldendal Uddannelse på Internettet: Fotos AUSCAPE/Gothier: Forside og s. 11 Biofoto/Bauer: s. 35 Biofoto/Borregaard: s. 12 Biofoto/Lindhard: s. 5 Biofoto/Schmidt: s. 27 Biofoto/Sørensen: s. 30 Biofoto/Thomsen: s. 31 Biofoto/Plambech: s. 33 FOCI: 29 FOCI/Carwardine: s. 25 FOCI/Tipton-Wildlife Pictures: s. 21 Nordfoto/AP: s. 23 Nordfoto/Corbis/Conway: s. 17 Nordfoto/Corbis/Everton: s. 4 Nordfoto/Corbis/Frink: s. 13 Nordfoto: s. 22 Polfoto/AFP: s. 7 * Til disse bøger samt til nærværende bog kan der hentes opgaver på Internettet: I kopimappen "DE SMÅ FAGBØGER - Opgaver til faglig læsning" af Troels Gollander og Britta Schneider Jørgensen er der opgaver mm. til seriens øvrige bøger. Redaktør: Troels Gollander Læs også de andre små fagbøger Australien Biler Bronze-alderen _ Christian 4- * Chokolade* Columbus Cykler Delfiner Dinosaurer Flag Fly Fodbold *, Færøerne * Galapagos * Grønland Hunde Hajer Heste * Indien Island Jern-alderen * Katte Kina Krokodiller * Legetøj * Middel-alderen.Penge * Prærie-indianere Pyramider Riddere Rumfart Slanger Sol-systemet Sten-alderen Sverige Sørøvere Tanzania Tog Vietnam Vikinger Vulkaner *

3 Indhold På hvaltur Store pattedyr Hvaler Kaske-lot Luft i lungerne Lyde i havet Gæt en hval Blå-hval med barder Unger Befri Willy 22 Spækhugger 24 Er hvaler kloge? 26 Hvalfangst 28 Marsvin 30 Stranding 32 På træk 34 Stikord 36

4 På hval-tur Vi er sejlet ud fra en ø i Stillehavet. Havet er roligt, og det er varmt. - Nu vil 1 snart se hvaler, siger skipper. De kommer hertil, når det er vinter mod nord. Med ét hører vi et prust og ser en søjle af damp ude i havet. Det ligner et spring-vand. Skipper råber: Det er en hval, som ånder ud! 4

5 Lidt efter kommer en stor ryg op af vandet. Det er en grå-hval. Snart ligger der 5 store hvaler i vandet omkring os. De hviler sig. Så sker der igen noget. I kikkert kan vi se en flok hvaler nærme sig. De har fart på. De er sorte og hvide. - Det er spækhuggere, brøler skipper. - Måske vil de angribe grå-hvalerne! Men de 5 grå-hvaler føler faren. De dykker. Det sidste, vi ser, af de store dyr er deres haler.

6 Store pattedyr I gamle dage troede man, at hvaler var fisk. De svømmer jo rundt i vandet hele livet. Men hvaler er pattedyr. Ungerne patter nemlig mælk hos deres mor. Hvaler ånder med lunger som andre pattedyr. Derfor må de af og til op til over-fladen for at få luft. For 50 millioner år siden levede hvalernes for-fædre på land. Det var dyr med 4 ben og hår på kroppen. Disse dyr begyndte at jage i havet. De fik unger, og deres unger fik igen unger. Dyrenes krop ændrede sig. Ikke på én gang men over millioner af år. I havet kunne dyrene ikke svømme stærkt med hår på kroppen. Så lidt efter lidt forsvandt pelsen. De to for-ben blev til luffer. Bag-benene blev mindre og mindre, og til sidst var de væk. Halen ændrede sig til en bred finne. 6

7 Mange af hvalerne havde tænder i munden. Det var tand-hvaler. Andre fik store plader, der hang ned i kanten af munden. Det var barde-hvaler. Der findes altså to slags hvaler: Tand-hvaler og barde-hvaler. I vore dage er der 80 hval-arter, 70 er tand-hvaler. 10 er barde-hvaler. 7

8 Nar-hval tand-hval 6 meter lang stødtand 3 meter

9 Marsvin tandhval 1,8 meter lang Grindehval tandhval 7 meter

10 Kaskelot Kaskelotten er den største tandhval i verden. En stor han kan blive 20 meter lang og veje næsten 30 ton. Den er lige så stor som en bus. Kaskelotten får først tænder, når den er 10 år gammel. Men så får den også tænder. De sidder alle i under-munden. Hver tand vejer et halvt kilo. Kaskelotten lever af fisk og blæk-sprutter. Nogle af blæksprutterne har 12 meter lange arme og vejer over 100 kilo. Den store hval kan lave meget stærke lyde. De lyde kan lamme eller dræbe fisk og blæk-sprutter. Så kan hvalen i ro og mag svømme rundt og sluge maden. Kaskelotter fanger dyr på stor dybde. Når de dykker, slår de alle rekorder. De kan dykke mere end 2 kilo-meter ned. Og de kan være nede i mere end 2 timer. 10

11

12 Luft i lungerne Hvaler har deres næse-bor oven på hovedet. De skal altså ikke langt op af vandet for at få luft. Tand-hvaler har ét næse-bor. Bardehvaler har to. Når en hval kommer op til over-fladen, ånder den ud. Der kommer vand og damp ud gennem næse-boret. På store hvaler kan det ligne et helt spring-vand. Hvaler ånder hurtigt ind igen. En stor hval kan suge liter luft ind på et sekund. Når vi mennesker trækker vejret, kommer der ilt ned i lungerne. Herfra går ilten over i blod og muskler. Det giver energi til hele kroppen. Uden ilt kunne vi ikke leve. 12

13 Når hvaler trækker vejret, får de også ilt ned i lungerne. Men de kan gemme rigtig meget ilt i muskler og blod. Meget mere end andre dyr. Den ilt bruger de, mens de dykker. Derfor kan de være så lang tid under vand. 13

14 Lyde i havet Solens lys når ikke mere end 200 meter ned i havet. Under den dybde er der helt mørkt. De hvaler, der jager på stor dybde, kan altså ikke se deres bytte. Men en tand-hval klarer sig nemt. Den sender hele tiden lyd ud i vandet. Når lyden rammer noget hårdt, bliver den kastet tilbage som et ekko. Det ekko kan hvalen høre. Den kan faktisk høre, om der er fisk, blæk-sprutter eller klipper i nærheden. Man kan næsten sige, at hvalen ser med lyd. \

15 Hvalens lyd dannes inde i et næse-bor. I panden er der en pude af fedt. Her bliver lyden sendt igennem. Fedtet samler lyden, og får den sendt i en bestemt retning. Når ekkoet kommer tilbage, går lyden ind til øret. Øret er godt gemt inde i hovedet. Man ved endnu ikke, om barde-hvaler også kan bruge ekko til at finde vej i mørke.

16 Gæt en hval Hvad er det for et dyr, som kan blive over 30 meter langt og veje 180 ton. Det vejer lige så meget som 30 elefanter. Det er længere end en tennis-bane. Det er det største dyr, der nogen sinde har levet på Jorden. En ny-født unge er 6 meter lang og vejer 2-3 ton. Ungen patter 180 liter mælk om dagen hos sin mor. Den tager 90 kilo på hver dag. Den voksne kan svømme 40 kilo-meter i timen. Det er lige så hurtigt som en ny færge. Mens den svømmer, laver den af og til stærke dybe lyde. Lydene kan høres mere end kilo-meter væk. Dyrene kan altså tale sammen, selv om de er langt fra hinanden. Det store dyr kan blive næsten 100 år gammelt. Har du gættet dyret? Ja, det er ganske rigtigt - en blå-hval! 16

17

18 Blå-hval med ler Blå-hvalen er en barde-hval. Barderne er store plader, som hænger ned fra kanten af over-munden. Barder er lavet af det samme stof som vores negle. Yderst er hver barde flosset op. De ligner store koste. Selv om blå-hvalen er stor, så lever den af små dyr. Især små krebs. De ligner rejer og er højst 2 centimeter lange. Når hvalen er sulten, finder den en stime krebs. Den svømmer ind i stimen med åben mund. Når munden er fuld, presser den vandet ud med tungen. Men de små dyr bliver holdt tilbage af barderne. Hvalen kan nu sluge en hel grød af små dyr. Blå-hvaler er sjældne. De kan leve i havet tæt ved Nord-polen og Syd-polen. Men de ses også i varme have. 18

19 , :?f II t fim ' -i*.

20 Unger Når hvaler vil parre sig, begynder de at lege. En han og en hun svømmer rundt om hinanden. De gnider sig op ad hinanden. Af og til springer de op af vandet. Til sidst parrer de sig. Mange hvaler er gravide i 1 år. Kaskelotten er endda gravid i 1 1/2 år. Hvaler føder kun én unge. Ungen bliver født med halen først. Når hovedet til sidst kommer ud, skal det gå stærkt. Moren skubber ungen op til over-fladen, så den kan trække vejret for første gang. Somme tider hjælper andre hunner med at få ungen op. Ungen patter mælk hos moren. Det halve af mælken er fedt. Så ungen bliver hurtigt stor og tung. I starten svømmer ungen tæt ved moren. Her er den godt beskyttet. Kaskelottens unge bliver hos sin mor i mange år. Man har set unger på over 10 år patte mælk. 20

21 21

22 Filmen "Befri Willy" handler om en spækhugger. Den er fanget i et bassin. Her skal den vise spring og kunster for folk. Til sidst bliver den hjulpet ud i havet af en dreng. Den hval, der spiller Willy, har selv været i fangen-skab. I 1978 blev den fanget i havet nær Island. Den var kun 2 år gammel. Ungen blev fløjet til Amerika. Her optrådte den for folk i flere år. 22

23 Så blev den stjerne i filmen om Willy. Mens den var stjerne, svømmede den i et lille bassin. Men den blev syg af at have for lidt plads. Da folk hørte det, samlede de penge ind. I 1998 blev Willy fløjet hjem til Island. Her lever den bag net i en stor bugt. Det er planen, at Willy skal slippes ud i havet. Når du læser bogen her, er Willy måske fri igen. Pengene blev brugt til at få Willy over i et større bassin. Efter to år var Willy igen så frisk, at den kunne springe helt op over vandet.

24 Spæk-hugger Mange hvaler er grå. Men spækhuggeren har smukke sorte og hvide farver. Hannen bliver 9 meter lang. Hunnen er noget mindre. En voksen han har en meget stor ryg-finne og meget store luffer. I gabet sidder tænder. Hver tand er 10 centimeter lang. Tænderne er gode til at dræbe og til at flænse kød. Spækhuggere jager ofte i flok. Og de kommer hurtigt frem. Når de er sultne, dræber de næsten alt - selv blå-hvaler. De æder sæler, hvaler, fugle, skildpadder, fisk og blæk-sprutter. Ja, de kan kaste sig helt op på stranden for at fange søløver. Med god grund kaldes de havets ulve. Man har dog aldrig hørt om spæk-huggere, der har dræbt mennesker. Der er spæk-huggere i alle store hav-områder. Både hvor der er varmt, og hvor der er koldt. 24

25 mm SF*

26 Er hvaler klog? Nogle steder i verden har man bassiner med delfiner, spæk-huggere og andre hvaler. Her får man dem til at lave kunster. De springer gennem ringe og svømmer med bolde. Delfiner kan lære op mod 40 tegn og lyde. Bruger en træner tegn for "bold i kurv", så kaster delfinen bolden i kurven. Viser han "sprøjt vand til venstre", ja, så gør den det. Ude i havet kan man med særlige mikrofoner høre hvalers lyde. Alt tyder på, at de taler sammen. Når de svømmer, hører man pust, snøft, grynt og klik. Hvalers sprog har slet ikke så mange lyde som vores. Men få lyde kan fortælle meget. Der kan være lyde for "Her er fisk" eller "Pas på, her er fare". Hvaler har større hjerner end de fleste andre dyr. Kaskelotten har verdens tungeste hjerne. Den vejer 10 kilo. Så mon ikke hvaler er ret kloge? 26

27

28 Hvalfangst I en hval er der meget kød og spæk. Spæk er et tykt lag fedt lige under hvalens hud. Det holder hvalen varm. I gamle dage fangede man mange hvaler. Kødet blev brugt til hvalbøf og anden mad. Spækket blev kogt til olie. Olien kunne bruges i olie-lamper. Senere blev olien også brugt til maling, is, parfume, margarine og sæbe. Af hvalens barder blev der lavet kamme. Ja, det meste blev brugt. 1 starten fangede man hvaler fra små både. Senere fik man store skibe. Herfra kunne man skyde hvaler med harpun. 1 million kaskelotter og næsten 1/2 million blå-hvaler blev slået ihjel. Mange andre hvaler var ved at blive udryddet. Så blev de store dyr fredet. Det blev forbudt, at dræbe store hvaler. Nu ser det ud til, at de fleste arter vil over-leve. 28

29

30 Marsvin I Danmark har vi også hvaler. De kaldes marsvin. De er ikke ret store. Hunnen kan blive 1,8 meter lang og veje 80 kilo. Hannen er lidt mindre. Marsvin æder fisk, fisk og atter fisk. Ofte jager de i små flokke. I danske have er der over marsvin. Du kan se marsvin, hvis du er ude at sejle eller går på en mole. 30

31 Hunnen føder sin unge om sommeren. Ungen tager hurtigt på i vægt. Her er masser af fisk. Efter et år kan den klare sig selv, og moren kan få en ny unge. Marsvin tiltrækkes af fiskernes net. Sådan dør op mod marsvin hvert år. 31

32 Stranding De sidste år er en del kaskelotter strandet ved Rømø. I 1996 skyllede en flok på 16 dyr op på land. o Året efter lå her 13 store hvaler på lavt vand. Flere hvaler var i live. Men man kunne ikke redde dem. Hvalerne var unge hanner, der var på vej mod varmen i syd. Kaskelotter er vant til at svømme i dybt hav. Og det ser ud til, at deres ekko-lyd ikke virker på fladt vand. Ekkoet kommer ikke tilbage. Hvalerne kunne ikke høre stranden. Derfor endte de for fuld fart på det lave vand. Måske er det først en enkelt han, der er strandet. Men hvaler holder sammen. Derfor er de andre i flokken blevet ved ham. En efter en er de så gået på grund. Mange andre hvaler er i tidens løb strandet i Danmark. Ja, selv en blå-hval har man fundet. 32

33 33

34 På træk Om vinteren lever de fleste store hvaler i varme have. Her slapper de af. Nogle hunner får unger. Andre hvaler parrer sig. I løbet af foråret svømmer mange hvaler mod kolde egne. De er på træk. 1 de kolde have er der nu masser af små krebs, fisk og blæk-sprutter. Så hvalerne kan æde sig tykke og fede. Mange hvaler svømmer meget langt i løbet af et år. Afrika Nogle pukkel-hvaler trækker fra havet ud for Afrika til havet ved Norge. Det er mere end kilo-meter. Og hvalerne skal tilbage igen, inden det bliver vinter. Hvaler kan trække langt. De kan dykke dybt og længe. De svømmer hurtigt og finder vej med lyde. Nogle hvaler synger. Andre springer. Jo, hvaler er utrolige dyr! 34

35

36 Stikord barde-hvaler: 7, 15, 18 barder: 18, 28 blæk-sprutte: 10, 14, 24, 34 blå-hval: 8, 9, 16-17, 18-19, 28, 32 delfin: 26, 27 ekko: 14-15, 32 hjerne: 26 hval-fangst: ilt: 12, 13 kaskelot: 9,10-11, 20, 26, 28, 32, 33 krebs: 18, 34 lunger: 6, 12, 13 lyde: 10, 1445, 16, 26, 34 marsvin: 9, mælk: 6, 16, 20 næse-bor: 12, 15 pattedyr: 6 spæk: 28 spækhugger:5,8 J _22,24-25, 26 stranding: 32 tandhvaler: 7, 10, 14 træk: 34 tænder: 10, 24 unger: 6, 16, 20-21, 31 Willy: Vil du vide mere? Lette bøger: Mogens Jansen: Hvalen - et liv i havet Munksgaard, Bent Faurby: Delfiner Gyldendal, Peter og Birgitte Bering: Dyr i havet 2 Gyldendal, Sværere bøger: Claire Robinsen: Hvaler Flachs, Robin Kerrod: Hvaler og delfiner Klematis,