af Bent Faurby a^4a I ^ «f#s: *** '&*' Bil

Transkript

1 DE SMA FAGBØGER af Bent Faurby a^4a «f#s: I ^ Bil *** '&*'

2 De små fagbøger - Krokodiller 1999 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen Forlagsredaktion: Jessie Stafort Tilrettelæggelse: Arne W. Jensen -Scanning og filmudkørsel: HellasGrafisk, Haslev Tryk: Nordisk Bog Center, Haslev 1. udgave, 1. oplag Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Printed in Denmark 1999 ISBN V^ Find Gyldendal Uddannelse på internettet: ^^ Tegninger: Arne W. Jensen Fotos: Corbis/G. MacCarthy: s. 23 øv. FOCJ: SUR: s. 12 PMS: s. 13, 26 PUS: forside STA: s. 25 IFOT: F. Lanting: s. 9 S. Cardinale: s. 15 F. Polking: s. 21 Prenzel: s. 22 øv. T. Jouanneau: s. 31 BigPictures: s. 32 Planet Earth Pictures: A. Shah: s. 2 J. Scott: s. 3 N. Greaves: s. 6, 8, 11 R. de la Harpe: s. 17, 19 A. Bartschi: s. 18 P. Kumar: s. 22 n. K. Lucas: s. 23 n., 29 D. Kjaer: s. 27 Læs også de andre små fagbøger: Australien Biler Bronze-alderen Columbus Cykler Delfiner Dinosaurer Flag Fly Færøerne Grønland Hajer Hunde Indien Island Katte Kina Middel-alderen Penge Prærie-indianere Pyramider Riddere Rumfart Slanger Sol-systemet Sten-alderen Sverige Sørøvere Tanzania Tog Vietnam Vikinger Redaktør: Troels Gollander

3 Indhold Et voldsomt angreb 2 Ungerne 18 Hvad er en krokodille? 4 Kaj maner 20 Nil-krokodillen 8 Andre krokodiller 22 En god dykker 10 Alligatorer 24 Jagten på et bytte 12 Gavialer 28 Æggene 16 Krokodiller og mennesker 30 Kompetencecentret for læsning ved Rosenvangskolen Rosenvangsallé Viby J

4 Et voldsomt an reb En stor flok zebraer er på vej ned mod floden for at drikke. De ser sig forsigtigt omkring. Der er vist ingen fjender i nærheden. Men ude i floden ligger en stor krokodille på lur. I timevis har den ventet på et bytte. Kun dens næse-bor og snude stikker op over vandet. En zebra bøjer sig ned for at drikke. I det samme skyder krokodillen som en torpedo gennem vandet. Med sine mægtige kæber bider den sig fast om zebraens hals. Mens de andre dyr stikker af, bliver zebraen trukket længere og længere ud på dybt vand. Andre krokodiller i nærheden har hørt larmen. Nu kommer de svømmende for at få del i måltidet. 2

5 Snart begynder et blodigt skue-spil. Den ene krokodille efter den anden kaster sig over zebraen. Et hurtigt vrid med kroppen. Et kast med hovedet. Og en stor luns kød fra zebraen forsvinder ned i gabet på en krokodille. Kun en rød farve i vandet viser, at der for lidt siden har udspillet sig et blodigt drama her. 3

6 Hvad er en krokodille? Krokodiller er kryb-dyr. De er i familie med skild-padder, slanger og fir-ben. Kryb-dyr er veksel-varme. Det betyder, at de stort set har samme temperatur som deres omgivelser. Alle krokodiller lever i og ved vand. Nogle lever i salt-vand, og man kan møde krokodiller mange kilometer fra kysten. Men de fleste krokodiller lever i floder og søer. Det meste af tiden opholder de sig i vandet. Vandet sætter dem i stand til at flyde. På den måde bruger de kun lidt energi, når de bevæger sig. Da krokodiller lever i varme lande, kan de også bruge vandet, når de skal køle sig af. Ind imellem går krokodillerne på land. Det kan være for at sole sig, for at jage et bytte, eller for at parre sig. Og så går hunnen på land for at lægge sine æg og passe på dem. 4

7 **V<*<1 xfø* tfmvy jpjft *+^"

8 Alle krokodiller er rov-dyr. Det vil sige, at de æder kød. Den vigtigste føde er fisk. Men de tager også patte-dyr og fugle. Krokodiller vokser hele livet, og nogle arter kan blive op til 7-8 meter lange og veje kilo. Krokodiller kan blive meget gamle. Man mener, at de ældste kan være mere end 100 år. 6

9 Krokodillerne er et af de dyr, der har levet længst tid her på Jorden. Mere end 200 millioner år. Krokodiller: De var her for eksempel samtidig med dinosaurerne. Men mens mange andre dyr ud-døde, over-levede krokodillerne. Alligatorer og kaimaner: De har haft en fin evne til hele tiden at tilpasse sig de nye tider. Der findes 22 arter i krokodille-familien. De 12 arter er rigtige krokodiller. Hertil kommer alligatorer, kaimaner og gavialer. Tegningerne til højre viser nogle af forskellene mellem dem.

10 Nil-krokodillen Den krokodille, du hører mest om i denne bog, er nil-krokodillen. Men den ligner i høj grad de 11 andre krokodille-arter. Nil-krokodillen hører til de største krokodiller. Den er en god svømmer. Den har en lang-strakt krop og en hale fyldt med muskler. Dens hud er tyk og dækket af skæl. Under ryg-huden ligger nogle ben-plader. Til sammen danner de et helt panser. Mellem tæerne er der svømme-hud. Dens hoved er fladt. Når den ligger i vandet, er den næsten skjult. Kun øjne, næse-bor og ører stikker op over vandet.

11 Krokodillen bar en stor mund fyldt med tænder. Tænderne bruges til at gribe byttet med og bolde det fast. Men en krokodille kan ikke tygge sin mad. Maden sluges i store bidder. En krokodille kan bide 50 gange så hårdt som et menneske.

12 En god dykker Krokodillen er skabt til et liv i vand. Når en krokodille dykker, lukker den øjnene. Men dens øj en-låg er gennemsigtigt, så den kan se under vandet. Næse-bor og ydre øre lukkes med en lille klap. En krokodille kan svømme under vand med åben mund. Det er en stor fordel, når den skal fange sit bytte. Hvis krokodillen først skulle åbne munden, var byttet for længst smuttet bort. Hvis man sprætter en død krokodille op, finder man ofte sten i dens mave. Måske sluger den sten, fordi den så bliver så tung, at den kan ligge ned-dykket uden at bevæge sig. Andre tror, at krokodillen bruger stenene som en slags kværn. Når den sluger et stort bytte, bruges stenene til at knuse knoglerne med. Når en krokodille dykker, slår dens hjerte langsomt. Det betyder at den kan være under vandet i over en time. 10

13

14 Krokodillen er en dygtig jæger. Og den har mange måder at fange sit bytte på. De første år af sit liv lever krokodillen mest af fisk og skal-dyr. Fisk kan den fange på flere måder. Den kan ligge helt stille og lure på sit bytte. Når fisken er nær nok, gør den et kast med hovedet og griber den med tænderne. Men nærmer fisken sig bagfra, kan krokodillen slå med halen. Slaget er så kraftigt, at fisken lammes eller dør. 12

15 "."' <.'".*-'" ''i -** * «;SSL " Hvis f.eks. et patte-dyr svømmer i vandet, angriber krokodillen uden at tøve. Den ved, at dyret ikke har mange chancer for at slippe væk. Krokodillen bider sig i sit bytte. River og flår i det, mens den gør voldsomme kast med sit hoved. Og snart er dyret revet i flere stykker.

16 Alle dyr er nødt til at drikke vand for at overleve. Det ved krokodillen. Den ligger i vand-skorpen og er næsten usynlig. Når en gnu eller en zebra bøjer sig ned for at drikke, springer krokodillen frem. Den griber fat om dyrets snude og bakker ud i vandet. Her prøver den at drukne dyret. Men hvis det er et stort dyr, er det ikke så let. I stedet vrider og flår den i sit bytte. Måske dør dyret af blod-tab. Men som regel kommer der andre krokodiller til. Og i løbet af kort tid har de flået dyret i mange stykker. Krokodiller æder også svømme-fugle. Den angriber nedefra med åben mund. I samme øjeblik den når overfladen og fuglen, smækker den kæberne i. Mennesker risikerer også at havne i maven på en krokodille. Det gælder ikke mindst i Afrika. Hver dag må mange mennesker ned til floden. Nogle for at hente vand. Andre for at vande deres hus-dyr. Folk ved godt, at der er krokodiller. Og de passer godt på. Men alligevel går det ofte galt. 14

17 I Australien bliver der også dræbt en del mennesker af krokodiller. Selv om der er skilte, der advarer mod krokodiller, er mange uforsigtige. De bader måske i en flod, hvor der er krokodiller. Eller de vil tage et foto af en krokodille og kommer for tæt på. Man skal altså ikke gøre som manden du ser på billedet. Hvert år dræber krokodiller nemlig mere end tusinde mennesker. 15

18 Æggene Som de fleste kryb-dyr lægger krokodiller også æg. Når en hun-krokodille går langs flod-bredden, kommer hun gennem flere hanners område. Hvis hun ønsker at parre sig, vælger hun gerne den største og stærkeste han. Eller måske jager han alle andre hanner væk. Hunnen graver æggene ned i en hule ved bredden af floden. Den lægger gerne stykker. Hvert æg er lidt større end et hønse-æg. Hullet dækkes nu til med sand. Ofte graver flere hunner deres æg ned tæt ved hinandens. Så kan de hjælpes ad med at passe på æggene. De små krokodiller er nemlig i fare, allerede inden de kommer ud af æggene. Nil-varanen synes, krokodille-æg er en lækker-bisken. Og elefanter og flod-heste kan trampe æggene i stykker. Solen kan brænde så hårdt, at hunnen lægger sig oven på reden for at skygge. Ellers vil æggene blive ødelagt af varmen. 16

19 Æggene skal helst klækkes, inden regn-tiden sætter ind. Når floder og søer går over deres bredder, vil hulen blive fyldt med vand. Det kan æggene ikke holde til. Ikke alle æg klækkes. Kun ud af hvert tredje æg kommer der en unge. Resten er gået til i løbet af de tre måneder, der er gået, siden æggene blev lagt. 17

20 Ungerne Krokodiller passer godt på deres rede. De angriber alle, både dyr og mennesker, hvis de nærmer sig reden. Ofte æder de ikke i de 3 måneder, der går, før æggene klækkes. En dag begynder ungerne så at give lyd fra sig inde i æggene. Det hører hunnen. Hun fjerner sand og planter fra reden. Nogle unger skal have hjælp til at knuse skallen på ægget. 18

21 Ungerne søger straks ned mod vandet. En del kan selv klare sig. Men andre bærer hunnen i munden ned til vandet. I den første tid passer moderen godt på sine unger. Alligevel er det kun få, der overlever. I starten er ungerne nemlig et let bytte for både fugle og fisk. Men de har også andre fjender. Mange unger ender f.eks. i maven på en større krokodille. Mens de er små, lever ungerne mest af insekter. 19

22 Kaj maner Kaj manen lever bl.a. i Syd-amerika. Den bliver ikke mere end 2-3 meter lang. Kaj manen lever mest af fisk. Men den kan også tage patte-dyr,. der lever på land. Et flod-svin kan nemt blive kaj manens bytte, når det kommer ned til floden for at drikke. Kaj manen kan ikke tygge maden. Den må sluge sit bytte. Nede i dens mave er der en stærk mave-syre. Her bliver både hud og hår, knogler og kød opløst. Først når maven er tom, tager kaj manen føde til sig igen. Kaj manen har flere fjender, end de store krokodiller har. En sulten jaguar kan godt overvinde en kaj man. Men dens værste fjende er en anden krokodille. Det er orinoco-krokodillen. Den kan blive næsten 7 meter. Og kaj manen har ikke en chance for at vinde den kamp. Alligevel er det orinoco-krokodillen, der er ved at uddø. Kaj manen æder nemlig løs af dens unger, mens de er små. 20

23

24 Andre krokodiller Der lever krokodiller mange steder på Jorden. Her er fire krokodiller fra hver sin verdens-del. Australsk delta-krokodille Den australske delta-krokodille kan blive 6 meter lang. Selv om den hvert år dræber mange mennesker, er den fredet. Sump-krokodillen Sump-krokodillen lever i Indien i søer og vand-huller. Den bliver kun 3-4 meter lang, men er alligevel farlig for mennesker. 22

25 Spids-krokodillen Spids-krokodillen har en pukkel foran øjnene og et ujævnt panser. Den lever i Syd-amerika, i Mexico og i Florida. Dværg-krokodillen Dværg-krokodillen lever i Afrika. Det er den mindste krokodille. Den bliver højst 2 meter lang. Modsat andre krokodiller er den mest aktiv om natten. 23

26 Alligatorer Der har levet alligatorer her på Jorden i mere end 200 millioner år. De levede i sumpe i USA, hvor der næsten ingen mennesker boede. Så det er kun 200 år siden, man første gang hørte om alligatorer. Dengang fandtes de i store mængder. Og rigtig mange af dem var enormt store. Over 6 meter lange. Sådan er det ikke i dag. Man fandt hurtigt ud af, at dyrenes skind var kostbart. Det kunne bruges til tasker, til punge og sko. Derfor blev dyrene jaget. Næsten alle de store alligatorer blev dræbt. De var jo nemmest at få øje på for jægerne. Men det var ikke kun jægerne, der var skyld i, at alligatoren næsten blev udryddet. Dyrenes leve-steder blev ødelagt. Man udtørrede sumpene, så der kunne bygges veje og byer. Også forurening er skyld i, at der ikke findes så mange dyr som for 200 år siden. I dag lever der bl.a. alligatorer i sumpene ved Mississippi-floden og i Florida i USA. 24

27 "~V * ^ ^ * M V t-tki 25

28 Det kan være svært at se forskel på en alligator og en krokodille. Men de er ikke ens, selv om de kan blive næsten lige store. Hos alligatoren er snuden lidt bredere (se side 7). Dens lemmer er ikke så kraftige som krokodillens. Når en aligator lukker munden, ser det næsten ud, som om den smiler. Det får den til at se lidt rarere ud end krokodillen. Men det skal man ikke lade sig narre af. En voksen alligator kan nemt dræbe et menneske. 26

29 Æg og unger Når alligator-hunnen skal lægge sine æg, bygger den en høj af plante-dele. Dyngen er ca. 1 meter høj og 2 meter bred. Alligatoren graver et hul i toppen og lægger æg. Indtil æggene klækkes, bevogter hunnen sine æg mod store fjender. Når planterne rådner, dannes varme. Uden denne varme, ville æggene ikke blive klækket. Alligatoren lever nemlig i køligere områder, end krokodillen. Ungerne er ca. 20 cm, når de kommer ud af æggene. Kun nogle få af dem når at blive voksne. De andre bliver ædt. Enten af fisk, fugle eller andre alligatorer. Den voksne alligator har derimod kun én fjende. Det er mennesket. 27

30 Gavialer Gavialer hører til samme familie som krokodiller og alligatorer. De har en meget lang og smal snude, der bliver lidt bredere ude i spidsen. Se side 7. Gavialen kan blive 6-7 meter lang. Den har flere tænder end krokodillen. Gavialen lever i nogle få floder i Indien. Engang blev den betragtet som et helligt dyr. Ingen vovede at dræbe den eller ødelægge de steder, den holdt til. Men i dag har man brug for kraft-værker til el. Og så er der ikke plads til gavialen. Gavialen jages på grund af sit gode skind. Og mange drukner i fiskernes net. I 1975 var gavialen ved at uddø. Der var kun ca. 200 dyr tilbage. Heraf levede en del i zoologiske haver. 28

31 7i'.\ / s W <>,f?x/- &VK mry.< v \ ' ', I dag bliver de fodret op i store bassiner. Senere sættes de ud. Men kun i områder, hvor de er fredede. Gavialer lever mest af fisk og skal-dyr. Men de tager også døde dyr. Hunner lægger sine æg ved bredden af floden. Når ungerne kommer ud af æggene, er de ca. 40 cm lange. 29

32 Krokodiller og mennesker For 4000 år siden mente man i Egypten, at krokodillen var et helligt dyr. I templerne dyrkede man en gud, der havde krokodille-hoved og menneske-krop. I disse templer var der damme med hellige krokodiller. Når en krokodille døde, blev den bal-sa-me-ret og lavet til en mumie. Nogle steder har man brugt krokodiller som dommere. Når man mente at en mand var forbryder, blev han sendt ud i en flod med krokodiller. Hvis han overlevede, var han uskyldig. Blev han ædt, var det helt sikkert, fordi han var skyldig.

33 Som nævnt har krokodillen levet på Jorden i 200 millioner år. Men om der også er krokodiller om 200 år, afgør vi mennesker. Flere krokodiller-arter har været ved at uddø, fordi man drev jagt på dem. Næsten alle krokodille-skind kommer nu fra krokodille-farme. Her opdrætter man krokodiller. Dyr i fangenskab yngler bedre. På farmen passer man godt på unger og æg. Langt flere overlever her end ude i naturen. 31

34 Man har ikke blot fredet krokodillen mange steder Man har også forbudt at sælge skindet fra de mest truede arter. Det er derfor forbudt for en dansker at tage en taske af krokodille-skind med hjem fra udlandet. Alt dette gør, at der er håb om, at et af vore ældste dyr har en fremtid her på Jorden. 32

35 Stikord alder: 6, 7, 31 alligatorer: 7, 24, 25, 26, 27 Australien: 15, 22 dykning: 10 fjender: 19, 20, 24, 27, 28,31,32 forurening: 24 fredning: 29, 32 føde: 2, 6, 12, 13, 14, 20 gavialer: 7, 28, 29 hud: 8 jagt: 2, 3, 12, 13, 14 kajmaner: 7, 20, 21 krokodille-farme: 29, 31 krokodille-skind: 24, 28, 32 menneske-ædere: 14, 15, 30 orinoco-krokodillen: 20 parring: 16 sanser: 8, 10 størrelse: 6, 20, 22, 23, 24, 28, 29 tænder: 9, 26, 28 udseende: 8, 9, 10, ungerne: 18, 19,20,27,31 vekselvarme: 4 æg: 4, 16, 17, 18,27,31 Vil du vide mere? Karen Dudley: Alligatorer & krokodiller Flachs, 1997 Til elever i klasse. Kim Boye Holt: Krokodillen Alinea, 1998 Fra 9 år. Jørgen Christiansen: En bog om krokodiller Skarv, 1985 Fra 12 år. Lesley Dav: Alligatorer og krokodiller Klematis, 1993 Fra 12 år. Michael Bright: Den truede krokodille Flachs, 1991 Fra 12 år.

36 ^^^&& 9 / m Y\ ^s Krokodillen er et af de ældste dyr her på Jorden. Den er frygtet af både dyr og mennesker på grund af sin evne til at jage og dræbe. 1 denne bog kan du læse om de forskellige arter af krokodiller. Om deres jagt på føde og om deres æg og unger. b små fagbøger er for børn på 7-11 år. ne handler bl.a. om natur, fremmede gamle dage, teknik, dyreliv og sport. De små fagbøger - værd at samle på! Faurby, Bent Krokodiller &OS >"788700"391Z46"