BØRNE-, FAMILIE- OG KULTURUDVALGET

Transkript

1 Referat fra mødet den kl i Mødelokale D + E Medlemmer: Bjarne Holm, Peter Skriver, Poul Erik Skov, Poul Hvass Hansen, Preben Dahlgaard Afbud: Mødet hævet kl.: Side 608

2 Indholdsfortegnelse: Meddelelser Meddelelser den 16. december Efterretningssager Thisted Kommunes Børne- og Ungecenter Sundhedsaftaler Åbne beslutningssager Frøstrup og Omegns Medborgerhus - ansøgning om driftstilskud Frøstrup Minilandsby - ansøgning om tilskud for Lokalhistorisk arkiv for Frøstrup og omegn KFUK Spejderne, Hurup Trop. Ansøgning om tilladelse til salg af ejendommen Nygade 16, 7760 Hurup Hørdum Hallen. Fladt tag over omklædningsrum i fare for sammenstyrtning Multihus i Klitmøller. Ansøgning vedrørende tilsagn om driftstilskud til aktiviteter efter folkeoplysningsloven m.v Thisted Bibliotek. Fælles-, kombi- og integrerede biblioteker som alternative modeller for biblioteksbetjening i nuværende filialområder i Thisted Kommune SFO start den 1. april - afledte behov for byggeri og hvilke skoler skal deltage? Kompenserende specialundervisning - Træningssektionen Brugertilfredshedsundersøgelse - dagpasning Strukturtilpasning på dagpasningsområdet Anlæg daginstitutioner Dagpasningsområdet. Frigivelse af opsparede midler til anlægsprojekter i - Anlægsbevilling Udsendelse af udvalgets dagsorden elektronisk Udviklingsprojekt Kompetencecenter - fase Eventuelt Bilagsliste Side 609

3 597. Meddelelser den 16. december. MEDDELELSER J.nr.: A14 SagsID: Sagsbeh.: ANNN Åben sag Sagsfremstilling: Forvaltningen Udvalgsformanden Øvrige udvalgsmedlemmer Beslutning fra møde i den : Formanden orienterede om møde med FOA Side 610

4 EFTERRETNINGSSAGER 598. Thisted Kommunes Børne- og Ungecenter J.nr.: P00 SagsID: Sagsbeh.: hak Åben sag Sagsfremstilling: Børne og familierådgivningen har besluttet at samle de pædagogiske dag- og døgntilbud i afdelingen i et nyt pædagogisk kompetencecenter, Thisted Kommunes Børne- og Ungecenter. Det nye Børne- og Ungecenter vil danne rammen om de nuværende pædagogiske dag- og døgn tilbud indenfor det forebyggende og behandlende område, ligesom nye initiativer på området forventes udviklet derfra. Børne- og Ungecenteret vil bestå af følgende afdelinger: Ådalen - Sydthy Børne- og Ungdomshus: Dagbehandling (eftermiddag og aften) af børn og unge i alderen 6-18 år med massive sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder pga. opvækstbetingede problematikker. Børn og unge tilbuddet henvises jfr. servicelovens 52 efter vurdering og undersøgelse af sagsbehandler. Ådalen er fysisk beliggende i Hurup, og behandlingstilbuddet består af 2 grupper. Børnegruppen 6 12 år med 12 pladser samt ungegruppen år med 10 pladser (mødes 2 aftener pr. uge). Derudover løser Ådalen en del støttekontaktpersonopgaver for unge med særlige støttebehov - også henvist af sagsbehandlergruppen. Huset: Huset er en socialpædagogisk fritidsklub for børn og unge i alderen 6 18 år. Huset er beliggende i alment boligområde på Havrevej i Thisted, hvor der er en høj koncentration af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, samt en del beboere med sociale problemer. Huset fungerer efter Lov om dag- og klubtilbud. Husets placering og medlemmernes sammensætning betyder, at Huset er en vigtig brik i det forebyggende arbejde for børn og unge fra området, ligesom der i Huset bliver løftet en væsentlig integrationsopgave i Thisted Kommune. Ungdomspensionen Kronborgvej 56: Ungdomspensionen har 6 pladser samt 1 akutplads med nødvendig døgnbemanding til unge i alderen år med sociale- og adfærdsmæssige vanskeligheder. De unge visiteres fra Familierådgivningens sagsbehandlersektion efter grundige undersøgelser. Tilbuddet er en pædagogisk foranstaltning, der vil fungere som et forebyggende behandlingstilbud, målrettet arbejdet med den enkeltes særlige behov. Målsætningen for tilbuddets forebyggende og behandlende indsats vil være at skabe forudsætning for, at den unge bliver i stand til at genoptage eller fortsætte en mere målrettet social, fysisk og psykiske udvikling, så de på trods af deres individuelle vanskelighe Side 611

5 der, kan opnå samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. (Lov om social service 46). Gademedarbejder I distrikt Syd for at afdække de unges problematikker i forhold til misbrug, kriminalitet, personlige problemer, fritid, arbejde, uddannelse o.l. for at få kortlagt situationen i forhold til at iværksætte en realistisk handlingsplan for de unge i området, således at den destruktive adfærd for de unge ændres. Opgaven er at være opsøgende blandt unge, hvor der er mistanke om unge med særlig behov for kontakt/støtte specielt de årige i distrikt Syd-området (Hurup/ Bedsted/Vestervig-området). Indsatsen er foreløbig tidsbegrænset til Støttekontaktpersonkorps: Oprettelse af et støttekontaktpersonkorps til støtte- /kontaktpersonopgaver jf. serviceloven 52. Dette korps skal samle de faglige og administrative kompetencer, der i dag er fordelt ud i afdelingen på bl.a. den enkelte sagsbehandler. En samling af disse opgaver i et samlet korps af personer der varetager ansættelse, koordinering og visitering af opgaver, vil sikre en økonomisk såvel som faglig rationel udnyttelse af de ressourcer, der i dag anvendes på området. Korpset vil blive bygget op omkring et pædagogisk fundament med faglig supervision, rådgivning og sparring af den enkelte kontaktperson, der i dag arbejder med meget tunge opgaver alene uden tilknytning til et pædagogisk miljø. Derudover vil et øget fokus på den enkelte kontaktpersons opgaveløsning sikre en tæt opfølgning i de enkelte sager, til gavn for bl.a. at fastholde den enkelte unge i uddannelse eller job, samt hurtig indgriben ved begyndende misbrug eller kriminalitet. Økonomisk vil den centrale visitering sikre fuld udnyttelse af de tildelte timer, samt sikre et ensartet lønniveau på området. Støttekontaktperson- korpset vil organisatorisk blive placeret i tilknytning til Huset. Organisering og opbygning Thisted Kommunes Børne- og Ungecenter bliver organiseret som illustreret i nedenstående diagram, hvor Huset og Ungdomspensionen får en faglig leder med ansvar for den daglige pædagogiske ledelse. Ådalen vil fungere som et selvstyrende team, med fælles daglig pædagogisk ansvar. Det faglige pædagogiske niveau og indsats vil løbende udvikles i et tæt samspil mellem lederen af Børne- og Ungecentret og de faglige ledere/medarbejdere i de enkelte enheder. Lederen af Børne og Unge centeret, som fremover varetages af nuværende leder af Ådalen i Hurup, har det overordnede økonomiske, personalemæssige og pædagogiske ansvar i Børne- og Ungecentret. Centret bliver en selvstændig sektion i Børne- og Familierådgivningsafdelingen. Denne organisering samler de administrative og pædagogiske opgaver fra de enkelte afdelinger/enheder og understreger, at de pædagogiske opgaver er de centrale, og at der arbejdes ud fra de samme pædagogiske principper. Ved en samlet organisering opnås der ligeledes administrative forenklede fordele. Gademedarbejderen vil referere direkte til lederen af Børne- og Ungecenteret. Thisted Kommunes Børne- og Ungecenter: Side 612

6 Leder Ådalen, Sydthy børne- /ungdomshus + gademedarbejder Huset Ungdomspensionen Støtte- /kontaktpersonskorps Vision: Visionen er, at Børne- og Familierådgivningsafdelingen med denne nye organisering af de pædagogiske tilbud indenfor det dag- og døgnbehandlende område, bliver i stand til at sikre hele det forebyggende og behandlende område et kvalitetsløft. Derudover er Thisted Kommunes Børne- og Ungecenteret forudsætningen for, at vi inden for en årrække kan løse op til 90 % af børne- og ungesagerne i Thisted Kommune. At de pædagogiske tilbud samles, opstår der et pædagogisk kompetencecenter, der løbende udvikles og samtidig bliver en meget attraktiv arbejdsplads inden for det pædagogiske område. Forvaltningen fremsender sagen til efterretning i Børne-, Familie- og Kulturudvalget. Beslutning fra møde i den : Taget til efterretning Side 613

7 599. Sundhedsaftaler. J.nr.: A06 SagsID: Sagsbeh.: ANHE Åben sag Sagsfremstilling: Nedenstående sag ønskes behandlet i børne-, familie- og kulturudvalget, omsorgsudvalget og social- og sundhedsudvalget, idet sundhedsaftalerne vedrører alle tre fagudvalg og skal endelig godkendes i byrådet. Benævnelsen sundhedsaftalerne dækker over, at aftalerne er udarbejdet efter en revidering af sundhedsaftalerne fra Den reviderede sundhedsaftale er primært udarbejdet på baggrund af rapporter fra faglige arbejdsgrupper nedsat af den administrative styregruppe. Det overordnede formål er at opfylde de krav, som Sundhedsstyrelsen fremlagde i det udsendte brev den 25. september Region Nordjylland har udarbejdet et forslag til processen for, hvorledes sundhedsaftalerne skal revideres inden indsendelse til Sundhedsstyrelsen. Efter politisk godkendelse i Thisted Kommune sendes materialet til regionen, der inden den 1. oktober skal fremsende aftalerne til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har herefter 2 måneder til at kommentere aftalerne. Samtidig dækker begrebet sundhedsaftalerne her over den bilaterale del, idet Thisted Kommunes specifikke aftaleområder indgår. I Thisted Kommune har alle relevante sektionsledere været inddraget i processen omkring formulering af sundhedsaftalerne og haft mulighed for at beskrive de konsekvenser, sundhedsaftalerne får inden for de specifikke områder. Sundhedsaftalerne omhandler 6 obligatoriske indsatsområder: 1. Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter. 2. Indlæggelsesforløb. 3. Træningsområdet. 4. Hjælpemiddelområdet. 5. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. 6. Indsatsen for mennesker med sindslidelser. Kommentarer fra social og sundhedsforvaltningen - sundhedsafdelingen: Kommunen og Region Nord arbejder med en række tiltag omkring den borgerrettede og patientrettede forebyggende og sundhedsfremmende indsats, herunder med fokus på gruppen af kronisk syge patienter og KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Sundhedsloven fastlægger, at borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er et kommunalt opgave- og myndighedsområde, mens ansvaret for den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse er delt mellem region og kommuner. Regionen og kommunerne i Nordjylland har aftalt, at patientrettet forebyggelse, der indgår i forberedelse til operation eller behandling, er regionens opgave. Efter endt sygehusophold er det kommunens opgave at tilvejebringe tilbud, som patienten informeres om ved udskrivning Side 614

8 Det er den enkelte kommune, der fastlægger serviceniveauet i kommunen, ligesom det er regionen, der fastlægger serviceniveauet på sygehusene. Begge sektorer er forpligtede til at respektere dette og ikke stille tilbud i udsigt, der muligvis ikke kan honoreres i den anden sektor. Kommunerne kan henvise til praktiserende læge omkring forebyggelsestilbud på sygehusene, og sygehusene kan henvise til den kommunale visitator på forebyggelsesområdet. Endelig vil begge sektorer kunne henvise til den fælles tilbudsportal omkring forebyggelsestilbud i Region Nordjylland. For at skabe synlighed over hvilke typer af forebyggelsesaktiviteter, der findes i kommunerne, på sygehusene, somatiske og psykiatriske, samt i praksissektoren, er der med virkning fra 1. juni etableret en primær IT baseret tilbudsportal, NordjyskSundhed.dk, som drives af Region Nordjylland. Platformen synliggør og rummer de regionale og kommunale forebyggelses- og sundhedsfremmende tilbud samt indhold og placering af disse. Det overordnede formål er at sikre sundhedsprofessionelle let tilgængelighed og overskuelig information om kvalificerede og professionelle tilbud i sektorerne. NordjyskSundhed.dk har som overordnet mål at sikre: 1. Den enkelte borger/patient kan omsætte motivation for livsstilsændring til handling. 2. Forebyggelsestilbuddene er let tilgængelige for både borgere/patienter og professionelle. 3. Tilbuddene er kvalificerede og professionelle. I forhold til de borgerrettede kommunale tilbud, der synliggøres via tilbudsportalen, er der som tidligere beskrevet krav om, at disse skal leve op til kvalificeret og professionel standard. I Thisted Kommune varetages KRAM-områderne af fagprofessionelle med spidskompetencer indenfor hvert specifikt område. Thisted Kommune lever op til kravene i sundhedsaftalerne i forhold til de tilbud, der er etableret indenfor KRAM-områderne vedrørende de borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Kommentarer fra børne-, familie- og kulturforvaltningen - børnepsykiatri: Børne-, familie- og kulturforvaltningen kan godkende og ønsker at vedgå de i aftalen nævnte visitationer på børne- og ungeområdet om tættere samarbejde i forhold til at overholde såvel udrednings- som behandlingsgarantien. Kommentarer fra omsorgsforvaltningen - voksenpsykiatri: På voksenpsykiatriområdet er der ingen kommentarer i forhold til sundhedsaftalen. Kommentarer fra omsorgsforvaltningen - ældreafdelingen: Af de 6 obligatoriske indsatsområder i sundhedsaftalerne er ældreafdelingen involveret i de 5 områder, nemlig: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter. Indlæggelsesforløb. Træningsområdet Side 615

9 Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse, hvor ældreafdelingen har opgaver indenfor den patientrettede forebyggelse. Udskrivningsforløb for svage ældre patienter: Fælles aftaler om potentielle problemområder i forbindelse med udskrivelse af patienten med behov for kommunale tilbud efter udskrivning er formuleret i en såkaldt samarbejdsaftale i forbindelse med indlæggelse og udskrivning, som henvender sig til alle ansatte i kommunen, på sygehuset og praktiserende læger, speciallæger og lægevagten. Denne samarbejdsaftale forventes implementeret i løbet af efteråret. Et vigtigt redskab til kommunikation mellem sygehus og kommunen er den elektroniske udveksling af informationer, og i sundhedsaftalen forpligter parterne sig til at kunne gennemføre dette. Der ligger fortsat udfordringer for begge parter i at få denne del på plads. Fra ældreafdelingens side arbejdes der sammen med CSC, leverandør af VITAEomsorgsjournalen, på løsningsmuligheder, men det forventes ikke at volde større problemer. I sundhedsaftalen lægges endvidere op til, at der på sigt skal være én indgangsport fra sygehuset til kommunen. Det er dog for Thisted Kommunes vedkommende aftalt, at kontakten indtil videre sker til de enkelte områder: Henholdsvis områdecentre, træningssektion, hjælpemiddelsektion og visitationsenheden. Indlæggelsesforløb: I lighed med indsatsområdet Udskrivningsforløb for svage ældre patienter er det også her samarbejdsaftalen, der danner grundlag for et optimalt indlæggelsesforløb. Derudover indeholder sundhedsaftalen en forpligtelse for parterne til at igangsætte initiativer for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Disse initiativer skal finde sted i et samarbejde kommune, sygehus og praktiserende læger imellem i det såkaldte kontaktudvalg. Kontaktudvalget har på nuværende tidspunkt haft 2 møder, og man har fået aftalt en arbejdsstruktur, der indebærer nedsættelse af flere undergrupper, heriblandt en gruppe, der skal arbejde med forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. Desuden er der fra en arbejdsgruppe, med deltagelse fra både region og kommuner, udarbejdet et idékatalog med forslag til tiltag, der kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, heriblandt forslag om opkvalificering af plejepersonalet i kommunen, følge hjem ordninger samt fokus på korttidspladser/akutstuer i kommunen. Træningsområdet: Kommunerne har myndighedsansvaret for al træning både genoptræning og vedligeholdelsestræning m.v. efter udskrivning fra et sygehus bortset fra træning, der ydes af regionen under indlæggelse i sygehusvæsenet og bortset fra specialiseret, ambulant genoptræning, der forudsætter et sygehus ekspertise, udstyr mv. Arbejdsdelingen mellem Region Nordjylland og kommunen følger ovennævnte opdeling således, at kommunen selv varetager al ikke-specialiseret ambulant genoptræning (almen genoptræning) med undtagelse af inkontinens og børnegenoptræning. Ældreafdelingen forventer, at denne træning hjemtages, når det er muligt, og det er derfor i aftalen indskrevet, at det i løbet af aftaleperioden vurderes, om denne træning skal hjemtages. Andre kommuner i regionen har fået indskrevet en målsætning i sundhedsaftalen om, hvor stor en andel af genoptræning, der skal foregå som specialiseret genoptræning. Det har ældreafdelingen ikke fundet formålstjenligt, da datagrundlaget er meget usikkert (pga. at der er mange, der stadig ikke får udarbejdet genoptræningsplaner), men både Side 616

10 regionen og ældreafdelingen er meget opmærksomme på, at der ikke skal foregå genoptræning på sygehuset, hvis denne kan varetages af kommunen. Denne problematik vil blive fulgt nøje i kontaktudvalget. Hjælpemiddelområdet: Det er i sundhedsaftalen aftalt, hvilken arbejdsdeling, der er mellem Region Nordjylland og kommunen i forhold til ansvaret for hjælpemidler og behandlingsredskaber generelt. Der er i aftalen indeholdt en formulering om, at det tilstræbes, at patienter ved overgang fra regionalt ansvar til kommunalt ansvar og betaling (og omvendt) ikke skal skifte hjælpemiddel. Såfremt dette fortolkes strikt, er dette meget vanskelig at leve op til i praksis, men det er i sundhedsaftalen videre aftalt, at det praktiske samarbejde omkring dette foregår i kontaktudvalget, hvorfor det forventes, at der findes en fleksibel lokal løsning på denne problemstilling. Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse: Ældreafdelingens ansvar i forbindelse med dette område relaterer sig til opgaverne omkring den patientrettede forebyggelse, som er et delt ansvar mellem region og kommune. Under dette punkt i sundhedsaftalen er der indeholdt en rammeaftale om tiltag, der skal sikre sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser. Ved tiltrædelse af sundhedsaftalen tiltræder man således også denne generelle rammeaftale, der fastlægger fælles principper for sammenhængende og styrkede patientforløb og den overordnede arbejdsdeling mellem region, kommuner, praktiserende læger m.fl. Denne generelle kroniker-rammeaftale suppleres af 9 sygdomsspecifikke udfyldningsaftaler, der præciserer regionens og kommunens myndighedsansvar i de enkelte dele af patientforløbet, den specifikke arbejdsdeling for sygdomsgruppen og den aktivitet, aftalerne indebærer for region og kommuner. Udfyldningsaftalen for en sygdomsgruppe tiltrædes særskilt af regionen og den enkelte kommune. Det er frivilligt for kommunen, om den ønsker at indgå disse aftaler. Der lægges i de sygdomsspecifikke aftaler op til en række nye opgaver for kommunen i form af patientuddannelser relateret til de kroniske sygdomme, tilbud om forløbskoordinatorer samt ansættelse af praksiskonsulent. Disse opgaver er nye for ældreafdelingen og vil kræve dels ansættelse af nyt personale dels opkvalificering af nuværende personale. Evt. tilslutning til en eller flere af disse aftaler vil blive forelagt omsorgsudvalget som en separat sag. Sagen er tilsendt Ældrerådet og Handicaprådet til udtalelse den 3. september. Indstillingerne herfra vil foreligge til byrådsmødet den 16. september. Beslutning fra møde i OMSORGSUDVALGET den : Enstemmigt godkendt. Børne-, familie- og kulturforvaltningen indstiller, at sagen tages til efterretning Side 617

11 Beslutning fra møde i den : Taget til efterretning. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Afbud: Jens Kr. Yde, Ib Poulsen Anbefales enstemmigt på baggrund af behandlingen i omsorgsudvalget og børne-, familie- og kulturudvalget. Social- og sundhedsudvalgets indstilling fra den 15. september vil foreligge til byrådsmødet. Beslutning fra møde i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET den : Enstemmigt besluttet at godkende oplægget. Beslutning fra møde i THISTED BYRÅD den : Afbud: Povl Bojer Enstemmigt godkendt. Genoptagelse af sag. Sundhedsstyrelsen modtog den 30. september revideret sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområdet indgået mellem regionsrådet i Region Nordjylland og kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune med henblik på vurdering og godkendelse. Sundhedsstyrelsen har forholdt sig til sundhedsaftalen indsendt i 2007, styrelsens bemærkninger hertil samt den indsendte reviderede aftale. På baggrund heraf har Sundhedsstyrelsen i brev af 28. november godkendt den samlede sundhedsaftale. Generelle bemærkninger til aftalerne. I svarskrivelsen fra Sundhedsstyrelsen er der desuden nogle generelle bemærkninger til regionerne og kommunerne: (De næste to afsnit er citater fra svarskrivelsen) Sundhedsstyrelsen anerkender det store arbejde, regioner og kommuner har lagt i arbejdet med at revidere de første sundhedsaftaler. Vi er fuldt opmærksomme på, at det har krævet involvering af rigtig mange medarbejdere på alle niveauer og på tværs af sektorer for at komme frem til den endelige aftale. Sundhedsstyrelsen har gennemgået samtlige 98 aftaler og har på den baggrund vurderet, at alle de reviderede aftaler kan godkendes. Styrelsen finder, at alle sundhedsaftaler er blevet konkretiseret i forhold til de krav, hvor styrelsen tidligere havde bemærkninger Side 618

12 De reviderede aftaler udtrykker gennemgående en ansvarsfordeling imellem parterne, hvilket er i fuld overensstemmelse med et af sundhedsaftalernes væsentligste formål, nemlig at understøtte en tydelig arbejdsdeling mellem parterne på sundhedsområdet samt at sikre sammenhængende patientforløb. Generelt arbejdes der på IT-understøttelse af kommunikationen imellem parterne, hvilket vil kunne medvirke til at sikre, at aftalerne opfylder deres formål i praksis. Dialogen til og med borgerne bør være et særligt fokusområde, som fortsat skal udvikles. Beskrivelsen af, hvordan parterne sikrer koordinering af kapacitet på de forskellige områder, er generelt blevet mere konkret end ved den første version af sundhedsaftalerne. En stor del af koordinationen finder ganske naturligt sted i forbindelse med den planlagte opfølgning på aftalerne. Koordineringen af kapacitet er et område, det vil være hensigtsmæssigt fortsat at udvikle. Almen praksis rolle i sundhedsaftalerne er beskrevet i højere grad, end de var i første version af aftalerne. Almen praksis er en vigtig part i det samlede sundhedsvæsen, hvorfor dette område vil have fokus også i fremtidige krav til sundhedsaftalerne. Beskrivelsen af, hvordan parterne vil følge op på aftalerne indenfor hvert af de obligatoriske aftaleområder, er blevet konkretiseret. Sundhedsstyrelsen finder, at opfølgningselementet i aftalerne er meget vigtig i forhold til at sikre aftalernes praktiske funktionalitet og som afsæt for det videre lokale udviklings- og kvalitetsarbejde. Det fortsatte arbejde med sundhedsaftalerne. Sundhedsstyrelsen er ikke i tvivl om, at sundhedsaftalerne er et vigtigt og godt redskab, som bidrager til at sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af region og kommune. Styrelsen er imidlertid opmærksom på, at der på nogle områder er behov for at videreudvikle og justere nogle af de nuværende krav til aftalernes form og indhold. Sundhedsstyrelsen vil derfor foretage en revision af den vejledning, som vil danne grundlag for regionernes og kommunernes udarbejdelse af 2. generationsaftalerne, som skal indsendes til Sundhedsstyrelsen til godkendelse senest den 31. december Regioner og kommuner vil blive inviteret til at bidrage til denne revision. Indstilling: Som det ses af ovenstående, er sundhedsaftalen blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen ved brev af 28. november. I svarskrivelsen er der opridset nogle generelle bemærkninger, der vil blive sat fokus på i den sundhedsaftale, der skal godkendes ultimo Det indstilles at sagen tages til efterretning. Beslutning fra møde i OMSORGSUDVALGET den : Til efterretning. Beslutning fra møde i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET den : Afbud: Randi Holler Enstemmigt besluttet at tage sagen til efterretning Side 619

13 Beslutning fra møde i den : Taget til efterretning. Beslutning fra møde i THISTED BYRÅD den : Afbud: Randi Holler Til efterretning Side 620

14 ÅBNE BESLUTNINGSSAGER 600. Frøstrup og Omegns Medborgerhus - ansøgning om driftstilskud J.nr.: Ø40 Sagsid: Sagsbehandler: OT Åben sag Sagsfremstilling: Foreningen, Frøstrup og Omegns Medborgerhus søger om ikke specificeret tilskud til drift af huset. Foreningen vedlægger et udgiftsbudget på ,-. Der er ikke vedlagt noget indtægtsbudget, men det vides, at huset blandt andet lejes ud til forskellige foreninger. Da der ikke længere findes nogen konto til støtte af forsamlingshuse, kan der ikke fra forvaltningens side anvises penge til formålet Forvaltningen indstiller, at ansøgningen ikke imødekommes Beslutning fra møde i den : Indstillingen enstemmigt godkendt. Sagen genoptages i Børne-, familie og kulturudvalget den Foreningen har fremsendt ny ansøgning om et kommunalt tilskud for 2009 på kr. Historien bag Medborgerhuset. I efteråret 2005 blev det endelig besluttet at nedrive det gamle plejehjem TRYE på Søndergade i Frøstrup hvor Frøstrup og Omegns Lokalhistoriske Samling havde og har haft til huse på 1. sal i mange år. Herved stod Lokalhistorisk Samling uden tag over hovedet. Trods flere henvendelser til det daværende Hanstholm Kommune om at få andre lokaler stillet til rådighed. Der måtte findes andre lokaler til den store samling af dokumenter og tingsamling som vidner om mange års ihærdigt arbejde for at bevare tingene for eftertiden. Frøstrup Minilandsby startede i år 1997 i lejede lokaler på Rønnebærvej 3 i Frøstrup. Disse lokaler var tidligere smedeværksted og derfor ikke videre godt isoleret og med dårlige varme og sanitære forhold. Frøstrup Borgerforening stod og manglede lokaler til deres nye lokomotiv, flagvogne m.v. En initiativgruppe samlede de tre foreninger og luftede tanken om et fælles sted, hvilket der blev stor enighed om. Valget faldt på Kirkevej 13 i Frøstrup. I foråret 2006 gik de tre Side 621

15 foreninger sammen om at lave en fælles forening, fordelt med 2 foreningsmedlemmer (ikke bestyrelsesmedlemmer) fra hver af de tre foreninger og et sidste 7 ende medlem, som er valgt eller genvalgt på den årlige generalforsamling. Huset blev købt for ,00 kr. Materialeforbruget til restaureringen er løbet op i nærheden af kr. heri lidt professionel arbejdskraft. Den frivillige arbejdsindsats ville løbe op i kr. hvis det skulle udføres af professionelle virksomheder. Her udover er der sponsoreret en stor mængde gratis materialer til projektet. En trælade til lidt større ting og borgerforeningens lokomotiv og flagvogne på ca.100 m2 bygges op i efteråret. Bestyrelsens opgave er at drive Frøstrup og Omegns Medborgerhus økonomisk forsvarligt så, så mange kan få glæde af husets formåen som muligt. Huset er ca. 300 m2. Huset er blevet indrettet så Mini husene og Lokalhistorisk Samling har ca. 100 m2 hver. De sidste 100 m2 på 1. sal, er indrettet med fælles køkken, kaffestue, depotrum og undervisnings- og mødelokale. Der er indrettet tre toiletter, hvoraf det ene er indrettet som handicaptoilet i stueetagen. Der er etableret trappelift for kørestole og gangbesværede, så også 1. sal er tilgængelig for alle. Udenoms arealerne er udlagt som grus og parkeringspladser med handicapvenlig af og pålæsning på fliseareal, ligesom der er flisegang fra fortov til indgang uden niveauforskel ved fortov og døre. Ansøgningen er på det beløb kr. som hhv. Lokalhistorisk arkiv og Minilandsbyen har fremsendt. Disse behandles under sagsid og Medborgerhusets mulighed for tilskud ligger således i en eventuel pulje for til forsamlingshuse o.l., hvortil der ikke er afsat budget i Fritidsafdelingen ikke kan anvise finansiering af eventuelt tilskud. Forvaltningen indstiller, at der ikke ydes tilskud. Bilag: Ansøgning om tilskud budget (872296) Beslutning fra møde i den : Afbud: Bjarne Holm Udsat med henblik på aflæggelse af besøg i medborgerhuset. Beslutning fra møde i den : Indstillingen godkendt Side 622

16 601. Frøstrup Minilandsby - ansøgning om tilskud for. J.nr.: Ø40 Sagsid: Sagsbehandler: NJ Åben sag Sagsfremstilling: Frøstrup Minilandsby ansøger om et kommunalt tilskud for på kr. som dækker husleje inkl. el, varme og forbrug med kr. og kr. til indretning af støberum. Foreningens formål er at bygge Frøstrup i miniformat som en ny turistattraktion for byen. Foreningen blev dannet i 1999 og støttes i dag af 314 medlemmer. Foreningen har samtidig til formål at være et socialt samlingssted for personer med interesse for gamle byggetraditioner og lokalhistorie. I november 2001 fik foreningen grunden bag plejehjemmet Trye stillet til rådighed af Hanstholm Kommune, hvorefter planlægningen af udstillingsarealet gik i gang. Arealet blev indviet i Alt arbejde blev udført af frivillige, men med tilskud fra Hanstholm Kommune, Viborg Amt, EU, medlemmer, lokale donorer og fonde. Frøstrup Minilandsby skal bestå af 80 minihuse, i dag er 43 færdige. Foreningen har i alle årene lejet lokaler til værkstedet, hvor husene bygges. Hanstholm Kommune har ydet tilskud til husleje, el, varme og forbrug. Siden slutningen af 2006 har foreningen lejet lokaler i Frøstrup og Omegns Medborgerhus. I 2007 er der ydet et lokaletilskud på kr. finansieret af kontoen lokaletilskud Hanstholm. Underudvalget for Børne-, familie- og kulturområdet besluttede på mødet den det principielt besluttes, at der ikke gives faste driftstilskud til foreningsbaserede lokalhistoriske arkiver i Ny Thisted Kommune. Ansøgninger fra foreningsbaserede lokalhistoriske arkiver om tilskud til konkrete aktiviteter, vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, og tilskud til lokaleudgifter vedrørende Lokalhistorisk Arkiv for Frøstrup og Omegn gives efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Beslutningerne må gælde tilsvarende for denne ansøgning. Foreningens medlemmer er alle over 25 år, hvilket betyder, at foreningen ikke kan opnå tilskud via folkeoplysningsloven. Forvaltningen indstiller, at foreningen tilskudsmæssigt sidestilles med en folkeoplysende forening. Beslutning fra møde i den : Side 623

17 Indstillingen godkendt. Der bevilges kr til opførelse af støberum finansieret af kontoen for kulturelle formål. Sagen genoptages i Børne- Familie- og Kulturudvalget den Frøstrup Minilandsby søger om et kommunalt tilskud for 2009 på kr til materialer og kr til husleje. Foreningen skriver i ansøgningen: Den 7. oktober 1999 startede en initiativgruppe på 10 personer foreningen Frøstrup Minilandsby. Foreningens formål er at bygge Frøstrup i miniformat som byen så ud i perioden ca til ca Bygningerne udføres i størrelsesforholdet 1:10, under hensyn til brugen af korrekte materialer og håndværksmæssige traditioner. Foreningen har samtidig til formål, at være et socialt samværssted for personer med interesse for gamle byggetraditioner og lokalhistorie. I november 2001 fik foreningen arealet bag plejehjemmet TRYE stillet til rådighed af Hanstholm kommune. Vi gik straks i gang med at etablere gader og veje på arealet, det var færdig til indvielse den 6. juni Alt arbejdet blev udført af frivillig arbejdskraft og med tilskud fra Hanstholm Kommune, Viborg Amt, EU, medlemmer, lokale donorer og fonde. Frøstrup Minilandsby skal bestå af 80 minihuse, i dag er 46 huse færdige. Foreningen støttes i dag af ca. 300 lokale medlemmer. Af det ansøgte beløb på kr ,00 skal de kr ,00 bruges til anskaffelse af to løfteborde, hvorpå husene kan bygges. De vil være til stor lettelse for minibyggerne, da arbejdet altid udføres i en bekvem højde. kr ,00 skal anvendes til indkøb af stenmel, som skal strøs på de eksisterende veje for at gøre dem handicapvenlige. kr ,00 skal anvendes til benzin og slitage vedrørende græsslåning. Ud over de ovennævnte kr ,00 ansøges om kr ,00 til husleje jævnfør ansøgning fra Frøstrup og Omegns Medborgerhus. Budget Indtægter: Kontingent Kommunalt tilskud Renter 50 Entré I alt Side 624

18 Udgifter: Byggematerialer Værktøj/maskiner Porto 200 Gebyrer 50 Kontorartikler 500 Generalforsamling 600 Annoncer Tilskud til Medborgerhuset Douglasplader til vinterafdækning løfteborde Vedligehold udstilling og græsslåning I alt Børne-, familie- og kulturudvalget besluttede den , jf. ovenstående, at ansøgningen skulle behandles efter Folkeoplysningslovens regler, hvilket betød (betyder) at foreningen ikke har fået lokaletilskud, idet ingen af medlemmerne er under 25 år. Foreningen søger desuden om tilskud til indkøb af diverse inventar og materialer for kr. Fritidsafdelingen kan ikke anvise finansiering af et eventuelt tilskud. Forvaltningen indstiller, at den tidligere trufne beslutning om tilskud efter Folkeoplysningslovens regler fastholdes, og der ikke ydes tilskud til diverse indkøb Beslutning fra møde i den : Afbud: Bjarne Holm Beslutning fra møde i den : Afbud: Bjarne Holm Udsat med henblik på aflæggelse af besøg i medborgerhuset. Beslutning fra møde i den : Der givet et éngangtilskud på kr finansieret af tilskudskontoen. Fremtidigt tilskud søges indarbejdet i budget Side 625

19 602. Lokalhistorisk arkiv for Frøstrup og omegn. J.nr.: Ø40 Sagsid: Sagsbehandler: EH Åben sag Sagsfremstilling: Lokalhistorisk arkiv for Frøstrup og omegn har ansøgt Hanstholm Kommune om tilskud til betaling af lejeudgifter i det nyetablerede medborgerhus på Kirkevej 13 i Frøstrup. Hanstholm Kommune har oversendt ansøgningen til behandling i sammenlægningsudvalget for Ny Thisted. Foreningens formand skriver i ansøgningen: Da vi på grund af flytning fra Trye er kommet i en ny situation, og vi antager at vore udgifter bliver følgende ifølge det lagte budget, ansøger vi om følgende beløb: Husleje lys Varme Forbrugsafgifter Kontorartikler og drift af lokalhistorisk samling, - som sædvanlig kr kr kr kr kr. Disse udgifter dækker 90 kvm af huset Kirkevej 13, 7741 Frøstrup Håber på velvillig behandling Hanstholm kommune har i en årrække efter ansøgning givet et tilskud på kr. til driften af lokalhistorisk arkiv i Frøstrup. Arkivet har haft til huse i et lokale i plejehjemmet i Frøstrup. Tilskudsordninger til private arkiver i Sydthy og Thisted Kommuner. I Thisted Kommune og Sydthy Kommune gives der ikke tilskud til private lokalhistoriske arkiver. Dog er der i Thisted Kommune i 2006 givet et tilskud på kr. til Lokalhistorisk forening for Sydhannæs til betaling af husleje (500 kr. pr måned) i Egnsbank Hanherred i Vesløs. Tidligere lejede Thisted Kommune lokaler hos Egnsbanken til biblioteksfilialen i Vesløs. Lokalhistorisk arkiv fik stillet lokaler til rådighed i biblioteksfilialen. DaThisted kommunes lejemål ophørte, som følge af biblioteksfilialens nedlæggelse, forblev Lokalhistorisk Arkiv i bygningen. Lokalhistorisk arkiv for Sydhannæs har fra Thisted Kommune fået meddelelse om, at spørgsmålet om fortsat kommunal betaling af husleje afventer stillingtagen i Ny Thisted Kommune. De private lokalhistoriske arkiver får typisk stillet lokaler vederlagsfrit til rådighed i kommunale bygninger. Lovgivningen omkring kommunale tilskud til foreningslokaler. Kommunale tilskud til foreningers udgifter til lokaler er reguleret via folkeoplysningsloven. Denne sikrer frivilligt folkeoplysende foreninger en ret til at få et tilskud på mindst 65% af renteudgifterne i egne lokaler og 65% af udgifterne ved lejemål til foreningsaktiviteter, - såfremt der ikke kan stilles et velegnet offentligt lokale til rådighed for de aktiviteter, der søges om tilskud til. Tilskuddet kan nedsættes forholdsmæssigt på baggrund af antallet af medlemmer over 25 år, der anvender lokalerne ( 25-års-reglen ) Side 626

20 Budget Der er ikke i budgettet for 2007 afsat midler specifikt til tilskud til private lokalhistoriske arkiver. Evt. tilskud vil derfor skulle ydes fra tilskudskontoen. Principper omkring lokaletilskud til foreninger. Udvalget har tidligere truffet principbeslutning om, at tilskud til foreningers leje af lokaler reguleres efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Børne- og kulturdirektør Erik Holm indstiller, at det principielt besluttes, at der ikke gives faste driftstilskud til foreningsbaserede lokalhistoriske arkiver i Ny Thisted Kommune. Ansøgninger fra foreningsbaserede lokalhistoriske arkiver om tilskud til konkrete aktiviteter, vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde, og tilskud til lokaleudgifter vedrørende Lokalhistorisk Arkiv for Frøstrup og Omegn gives efter folkeoplysningslovens bestemmelser. Beslutning fra møde i UNDERUDVALG FOR BØRNE-, FAMILIE OG KULTUROM- RÅDET den : Godkendt. Sagen genoptages på mødet i Børne-, familie- og kulturudvalget den 18. nov.. Frøstrup og Omegns Lokalhistoriske Samling søger om et kommunalt tilskud for 2009 på kr ,00. Foreningen fremsender følgende: Foreningens formål er at samle de mange gamle ting, redskaber og dokumenter for eftertiden, som gennem tiderne er blevet flittig brugt i vore slægtninges hænder og som vidner om et travlt og stræbsomt liv på jord med det formål at føre slægterne videre uanset sliddet og det store åg at være bosat på en fattig egn. I foråret 2006 blev Frøstrup og Omegns Lokalhistoriske samling husvilde da man på det tidspunkt fjernede det gamle Tryes hovedbygninger, hvor samlingen havde til huse på 1. sal, hvor foreningen havde gratis husleje, lys og varme. Samtidig gik samlingens bestyrelse i samarbejde med Frøstrup borgerforening og Frøstrup Minilandsby om købet af Kirkevej 13 i Frøstrup, der på det tidspunkt blev til salg. Efter en gennemgribende restaurering af bygningen har Samlingen fået rådighed over ca. 100 m 2 samt fælles rum og toiletter. Af det ansøgte beløb på kr bruges de kr til kontorartikler m.v. Dette beløb har foreningen modtaget fra Hanstholm Kommune gennem årene foreningen havde til huse på Trye, det resterende beløb kr er til rengøring af lokalerne på Kirkevej 13, Frøstrup og til vedligeholdelse af samlingen Side 627

21 Udover de ovennævnte kr ansøges om kr til husleje jævnfør ansøgning fra Frøstrup og Omegns Medborgerhus. Budget 2009: Indtægter: Kontingent kr ,00 Kommunalt tilskud kr ,00 Renter kr. 100,00 Entré kr. 0,00 I alt kr ,00 Udgifter: Telefon og internetforbindelse kr ,00 Porto kr. 300,00 Generalforsamling kr. 800,00 Rengøring og vedligeholdelse af samlingen kr ,00 Tilskud til Medborgerhuset kr ,00 I alt kr ,00 Overskud kr. 0,00 Jf. ovenstående beslutning af , skal husleje behandles efter reglerne i Folkeoplysningsloven. Foreningen får derfor ikke lokaletilskud, idet medlemmerne er over 25 år. Foreningen har henledt opmærksomheden på, at den tidligere har modtaget lokaletilskud fra Gl. Hanstholm Kommune på kr. Denne udbetaling må anses for bortfaldet i forbindelse med beslutningen af om udbetaling af lokaletilskud. Foreningen ansøger desuden om kr. til den daglige drift og til rengøring af lokaler. Efter beslutningen af kan der ikke ydes faste driftstilskud til foreningsbaserede lokalarkiver. Forvaltningen indstiller, at ansøgningen afslås Beslutning fra møde i den : Afbud: Bjarne Holm Udsat med henblik på aflæggelse af besøg i medborgerhuset. Beslutning fra møde i den : Indstillingen godkendt Side 628

22 603. KFUK Spejderne, Hurup Trop. Ansøgning om tilladelse til salg af ejendommen Nygade 16, 7760 Hurup J.nr.: P19 SagsID: Sagsbeh.: NJ Åben sag Sagsfremstilling: KFUK-spejderne, Hurup Trop, søger om aflysning af deklaration vedrørende gavebrev fra Sydthy Kommune i forbindelse med salg af ejendommen, Nygade 16, Hurup, som troppen ikke længere har behov for. Ansøgningen skyldes, at grunden uden bygninger er overdraget spejderne ved gavebrev fra Sydthy Kommune i Det fremgår af gavebrevet at: Ejendommen må ingensinde af gavemodtageren afhændes, det være sig ved salg eller gave, med mindre afhændelsen sker til en ungdomsforening eller ungdomsorganisation i Sydthy, som virker på kristeligt grundlag. Nærværende bestemmelse vil være at tinglyse tillige som servitut på ejendommen med Sydthy Kommunalråd som påtaleberettiget. Troppen har medio året udsendt forespørgsel til øvrige foreninger m.v. som kunne komme i betragtning, jf. ovenstående, men har ikke modtaget positiv respons. Troppen har herefter solgt ejendommen på betinget skøde til Sydthy Y s Men s Club pr for kr. Ejendommen er vurderet til kr. pr Formålene for Sydthy Y s Men s Club er ifølge lovene: 1. At dyrke kammeratskab at dyrke aktiv tjeneste. 2. At holde medlemmerne orienteret om og aktivt engageret i religiøse, samfundsmæssige, økonomiske, sociale og internationale spørgsmål. 3. At opmuntre til retfærdighed i samfundsmæssige og internationale anliggender, idet klubben altid afholder sig fra partipolitisk stillingtagen. 4. At støtte aktiviteterne i de kristne og idébetonede ungdomsorganisationer, ved medlemmernes personlige tjeneste og ved forenede anstrengelser. 5. At støtte international Area og regionale projekter i bevægelsen. Om aktivernes anvendelse i forbindelse med evt. ophør er anført: 1. Ved ophævelse af klubben, skal klubbens midler tilfalde det kristne- og idébetonede ungdomsarbejde inden for klubbens virkeområde. Det er fritidschefens vurdering, at klubben (køber) opfylder de forudsætninger, der blev opstillet for gavebrevet og dermed vil kunne overtage gavebrevet på samme vilkår. Påtegningen:.. afhændelsen sker til en ungdomsforening eller ungdomsorganisation i Sydthy, som virker på kristeligt grundlag. vil kunne virke hæmmende ved eventuelle fremtidige overdragelser, som bør kunne imødekomme alle foreningsgrundlag Side 629

23 Teknik- og miljøforvaltningen har oplyst, at et salg til Y s Men s Club ikke vil medføre ændret anvendelse af bygningen. Forvaltningen indstiller, at ejendommen kan overtages af køber mod tinglysning af deklaration om gavebrev som tidligere, dog at Sydthy ændres til Thisted, og uden betingelsen om at virke på kristent grundlag, og at udgiften hertil er kommunen uvedkommende. Beslutning fra møde i den : Indstilles godkendt. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Afbud: Arne Kaspersen, Ib Poulsen, Henning Holm Indstillingen enstemmigt vedtaget. Sagen genoptaget på mødet i Børne-, familie- og kulturudvalget den Købers advokat meddeler: Køber har meddelt, at man ikke ønsker at købe på disse vilkår. I den anledning beder jeg Dem venligst meddele mig, hvilket beløb kommunen i givet fald måtte finde rimeligt at opkræve for at aflyse deklarationen. I den forbindelse skal jeg henlede opmærksomheden på, at man i 1972 var af den opfattelse, at gavens størrelse var kr ,00, hvorfor det ville være nærliggende at pristalsregulere dette beløb indtil nuværende tidspunkt. Beløbet ville udgøre ca. kr ,00. Måtte jeg høre fra Dem snarest af hensyn til eventuel gennemførelse af handelen på ændrede vilkår, idet bemærkes, at overtagelsesdagen er aftalt til den 1. januar Ved at pristalsregulering tages der ikke højde for den betydeligt højere prisstigning, der har været på jord, herunder byggegrunde. Teknisk forvaltning har oplyst, at grundværdien er kr. pr. og at salgsprisen pr. m 2 er 85 kr. Grunden er på m 2, svarende til en værdi på kr. Forvaltningen indstiller at servitutten ophæves mod at KFUK-spejderne, Hurup Trop, indbetaler kr. til Thisted Kommune. Beslutning fra møde i den : Indstillinges godkendt Side 630

24 604. Hørdum Hallen. Fladt tag over omklædningsrum i fare for sammenstyrtning J.nr.: Ø40 SagsID: Sagsbeh.: NJ Åben sag Sagsfremstilling: Bestyrelsen for Hørdum-Hallen har fremsendt ansøgning således: På vegne af Hørdum hallens bestyrelse ansøges herved ekstraordinært om penge til reparation af tag over omklædningsrummene mod vest. Det drejer sig i alt om et tagareal på omkring 300 m2. Problemet er at det forholdsvis flade tag, belagt med sten, grus og mos, ikke længere kan holde vandet tilbage, hvilket har bevirket at vandet nu siver ned igennem tagkonstruktionen på hallens omklædningsrum, hvorfor disse ikke kan anvendes. Grunden til dette er bl.a at vandet ikke kan komme væk fra taget, hvor der konsekvent ligger 5-10 cm vand. Vores halinspektør har i sommerens løb forsøgt at nødreperere taget ved at indsmøre de værst angrebene områder med tjære, men dette holder ikke da vandet som sagt ikke kan ledes væk fra taget. Taget er fra Hørdum hallens opførelse og har derved udtjent sin værnepligt, hvorfor vi i efteråret 2007 har hjemtaget tilbud fra to leverandører på en renovation. Disse to tilbud lød på og excl. moms. Det kan ikke afvises at skaderne sidenhen vil gøre at renovationen vil blive mere omfattende. Vi har fra bestyrelsens side ikke ansøgt tidligere omkring vedligeholdelse til Hørdum Hallen, da vi igennem samtale samt avisartikler har kunnet forstå at der ikke var afsat midler til dette. Ligeledes har vi afventet den undersøgelse af hallerne som vi har vidst længe vil komme. Vi vil ikke lægge skjul på at vi føler at Hørdum Hallen er en af de haller der i den nye Thisted Kommune trænger mest til hjælp, da der stort set ikke er ofret penge til vedligeholdelse på hallen siden dens opførelse. Vi har i dag en halinspektør, der sætter en stor ære i at hallen skal fremtræde så venlig og hyggelig som muligt for de daglige brugere og vi har igennem den sidste tid via overskud på driften anvendt midler til småreparationer, men som sagt er det ikke altid nemt at få noget gammelt til at se indbydende ud uden at der er økonomi til det. På baggrund af ovenstående ansøger vi hermed om midler til at vi kan få renoveret taget over omklædningsrummene, da disse pt. ikke er anvendelige grundet at regnen siler ned igennem tagkonstruktionen. Vi har nogle få omklædningsrum i kælderen der kan benyttes, men dette er ikke en løsning vi kan bruge på sigt, da disse omklædningsrum bærer kraftigt præg af at de anvendes hovedsagligt til udendørs idræt. Bestyrelsen meddeler nu, at det er nødvendigt at lukke hallen, idet taget over omklædningsrummene er ved at styrte sammen, og oplyser samtidig, at det nu også er nødvendigt at udskifte loftsbeklædningen. Bestyrelsen har henvendt sig til den ene af tilbudsgiverne, som har oplyst, at tilbuddet på kr. stadig er gældende og at fa. tilbyder en midlertidig reparation, hvor vandet fjernes, så skaden ikke forværres. Forvaltningen vil informere yderligere på mødet. Beslutning fra møde i den : Hallen opfordres til at lave en midlertidig løsning. Endelig ansøgning om udgifterne behandles på første møde i januar Side 631

25 605. Multihus i Klitmøller. Ansøgning vedrørende tilsagn om driftstilskud til aktiviteter efter folkeoplysningsloven m.v. J.nr.: Ø40 SagsID: Sagsbeh.: NJ Åben sag Sagsfremstilling: Projektgruppen vedrørende Multihus i Klitmøller fremsender ansøgning således: Vi vil hermed ansøge om kommunens godkendelse af at foreninger og brugere m.v. der anvender et nyt multihus i Klitmøller kan opnå tilskud i henhold til folkeoplysningsloven. Der ansøges samtidig om tilsagn om økonomisk støtte i forbindelse med skolens, børnehavens og SFOens brug af huset. Ideen for et multihus i Klitmøller er oprindeligt opstået blandt byens spejdere og idrætsforening. Siden marts måned 2006 er der afholdt flere borgermøder hvor det er blevet bekræftet at der er et stort behov for et multicenter. Byen oplever i øjeblikket en stor tilflytning af højtuddannede unge familier og foreningerne som følge deraf en stor tilgang af medlemmer. Men de mangler et tidssvarende sted at udøve deres aktiviteter. Et multihus vil i høj grad være en katalysator for yderligere udvikling af byen. Den nuværende tilflytning af udefrakommende familier vil øges yderligere, da alle undersøgelser viser, at sportsfaciliteter er et meget vigtigt parameter, når man skal vælge ny bopæl. Multihuset vil også i høj grad være med til at brande Thy som aktivitetscenter, da man i centret vil have store muligheder for uddannelse, afholdelse af konferencer og ikke mindst som udgangspunkt for aktiviteter i nationalparken. Skolen vil kunne løse sine pladsproblemer med personalerum og SFO ved at flytte idrætsaktiviteter til det nye multihus. Det må samtidig erkendes at den gamle og utidssvarende gymnastiksal ikke længere er særlig minded til idrætsaktiviteter. Der er endvidere vores mål at en del kommunens nye opgaver omkring sundhed og forebyggelse kunne foregå i Klitmøller ikke kun for byens borgere, men også for kommunens øvrige borgere. Samtidigt kan tingene suppleres med skøn naturoplevelse. Huset vil blive handicapegnet og vil kunne håndtere en stor del af træning og genoptræning for handicappede i Thisted Kommune. Der arbejdes pt. på at lave energiplaner således at huset bliver CO2 neutral. Følgende fremgår af bilagsnr på sagens bilag: Vision for et multihus i Klitmøller Klitmøller fælles mål og strategi Oversigtskort Handicapvision for multihuset Anlægs- og driftsbudget for multihuset Dispositionsforslag fra arkitektfirma Side 632

26 Bilagene vil give et indtryk af et projekt, som er nyskabende, og som ikke bare er en idrætshal. Vi er af den opfattelse, at et multihus i Klitmøller, vil være en stor fordel for hele Thy. Vi har i juli måned haft møde med konsulent Jørn Christoffersen fra Lokale- og Anlægsfonden, og de er meget positive over for vores visioner. Ud over et anlægstilskud, er de meget interesseret i at låne os penge som et alternativ til kreditforeningslån. Hermed undgås den kommunegaranti, som ellers er normalt ved kreditforeningslån. Såvel anlægstilskud som lånemuligheder er afhængige af, at kommunen siger god for projektet. Belysningsanlæggene bestykkes generelt med lavenergiarmaturer, der vælges efter det enkelte lokales anvendelse. Med hensyn til yderligere fundraising har vi kontakt til konsulent Søren Christensen, der via Rørbækcentret har endog rigtig gode erfaringer med at skaffe penge til sådanne projekter. Det er et samarbejde vi tror, bliver rigtigt godt. Det anføres også: Indretning Udgangspunktet er en multihal. Derudover skal huset indeholde et motionscenter, der er et meget stort ønske fra mange surfere, og andre idrætsudøvere, der ønsker at holde sig i form hele året. Spejderne vil gerne have et samlingslokale, et mindre mødelokale, værksted samt en masse lagerplads til materiel. Desuden skal spejderne have adgang til fælles køkken og toiletforhold. Samlings- og mødelokaler indgår selvfølgelig i det samlede multihus og vil også blive brugt til andre aktiviteter i de tilfælde hvor multihallen er for stor. Køkkenet skal have en anselig størrelse, hvor man kan klargøre store mængder mad, så man kan få mad ind fra en kro eller lignende og hurtigt gøre det klar til større arrangementer. Der kan også være mange samtidige brugere af køkkenet, hvis spejdere eller ungdomsklub skal lave mad. Det vil være oplagt at der fra cafeteriet er udsyn til både hal og fodboldbaner. Da huset er i 2 etager, er det nødvendigt med en elevator. Endelig skal der være en anselig mængde lagerfaciliteter, da de enkelte foreninger skal kunne opbevare materiel, ligesom det er et mål at have mange borde og stole. Indretningen er ligeledes beskrevet yderligere i dispositionsforslaget. og: Klitmøller fælles mål og strategi I perioden op til borgermødet i Redningshuset i Klitmøller d. 24/1, 2007 var en gruppe borgere fra Klitmøller samlet. Gruppen bestod af folk, som har det til fælles, at alle sidder med ønsker om realisering af et eller flere konkrete bygge og anlægsprojekter i byen. Formålet var at lære hinanden og hinandens projekter at kende. Gruppen har siden organiseret sig i et erfarings- og strategi samarbejde: Det handler om byens fremtid og fortsatte udvikling. Vi vil gerne: 1. Igangsætte en åben og konstruktiv dialog om Klitmøllers fremtid Side 633

27 2. Placere Klitmøller i en positiv relation til resten af (Vestkysten i) Thy, Danmark og Nordeuropa. Som sådan repræsenterer vi hvert vores projekt, men ikke desto mindre et fælles fodslag, idet vi alle sigter på en positiv og fremadrettet udvikling af Klitmøller i samspil med resten af Thy. Det betyder også, at vi hver især ved og forstår, at vi indgår i en større sammenhæng, hvor den enkelte projektholder til tider må være villig til at indgå forskellige former for kompromis til fordel en samlet vision. Nærværende projekt skal ses i den sammenhæng. Klitmøller - centrum for et aktivt liv i og tæt på naturen Generelt tror gruppen på Thy som intet mindre end dansk base for udendørs naturkoncepter med mennesket som centrum. Det gælder med hensyn til bosætning, uddannelse og turisme. Vi ser byen Klitmøller som et centralt element eller måske ligefrem knudepunkt i netop den udvikling. I gruppen er der enighed om ønsket om en overordnet plan, der sikrer sammenhæng i byen. Det gælder hvad enten man er på gåben, på cykel eller i bil. Adgang skal desuden sikre adgang for folk med funktionsnedsættelse. Sidste men ikke mindst gælder det adgangen til det fantastiske naturområde, som byen grænser op til. Som sådan introducerer vi ideen om en tilgængelighedsplan for Klitmøller. Det gælder generelt men i særdeleshed i relation til idrætsfaciliteter og udendørsaktiviteter herunder idræt i naturen og dermed også idræt i relation til kysten. Det betyder konkret, at tilgængelighed tænkes ind i relation til de bygge- og anlægsprojekter, som vi på nuværende tidspunkt arbejder med i Klitmøller og omegn. Målet er, at projekterne får tilført en dimension, der skaber merværdi for alle følgelig tilføjer den mulighed, at Klitmøller også bliver kendt som stedet, hvor der er plads til ALLE med interesse for et aktivt liv (i og tæt på naturen). Men det åbner desuden op for den mulighed, at tilgængelighed mere generelt, dvs. for byen og det åbne land og dermed nationalparken, kan bringes i spil. Endelig at der laves en tilgængelighedsplan for hele kommunen. Kendetegnende er, at tilgængelighed i denne brede forstand indgår som en nødvendig og naturlig del af et moderne bygge- og anlægsprojekter. Det sidste skal udnyttes, således at både vi, byen og det åbne land bliver smukkere af sammenhængen og hensynet. Projektgruppen anfører i øvrigt: projektets idegrundlag er baseret på et borgermøde projektet kan indgå i nationalparkens tilbud til turister m.v. projektet kan understøtte den udvikling i tilvæksten i lokalbefolkningen, der er sket de senere år som følge af bl.a. surfer-tiltag anlægget vil være et samlingspunkt for hele lokalbefolkningen Side 634

28 Multihuset forventes drevet som en selvejende institution, og er budgetteret til mio. kr. afhængigt af institutionen skal momsregistreres med forventet opstart af aktiviteter primo Anlægssum og finansiering er budgetteret således: Byggesum Indsamling m.v Tilskud, fonde, komm Moms Netto I summen indgår et ikke nærmere defineret (eller ansøgt) tilskud fra Thisted Kommune. Driftsbudgettet indeholder: Indtægter: Inkl. moms Betaling for skolens, SFOs og børnehavens brug Tilsagn om 1400 timer fra foreninger: egenbetaling Gennemsnitligt tilskud via Folkeoplysingsloven Tilsagn fra spejdere om klublokaler: Egenbetaling Tilskud via folkeoplysningsloven Foreningsbaserede timer i motionscenter: Egenbetaling Tilskud via Folkeoplysningsloven Øvrig udlejning Sponsor, reklame Ekskl. moms De direkte udgifter i henhold til Folkeoplysningsloven er således beregnet til kr. Udgifter: Inkl. moms Lønninger/omkostninger El/varme Grundleje, diverse vedligehold. m.v Renovation/vand- og kloakafgifter Forsikringer (anføres forventet betalt af kommunen) Div. administration inkl. revision Side 635

29 Netto ekskl. moms (Hvis momsregistreret) Afskriv. på bygninger Afskriv. på inventar Renter af realkreditlån ,0% Renter af inventarlån ,0% Udgifter i alt Nettoresultat Hvis institutionen ikke bliver momsregistreret vil det medføre betydeligt højere realkreditlån og dermed dårligere driftsresultat. Lånene nedbringes med afskrivningerne. De direkte udgifter i henhold til Folkeoplysningsloven er således beregnet til kr. Multicentret er projekteret med en sal på 600 m 2, og et samlet areal på ca m 2, som i øvrigt indeholder motionscenter, omklædningsfaciliteter, depotrum og cafeområde. I henhold til Folkeoplysningslovens 25, stk. 5, 2. afsnit, kan kommunen afvise tilskud til nye lejemål i haller, hvis lejemålene indebærer en merudgift for kommunen. Projektet er ikke omfattet af det nuværende budgetgrundlag for tilskud til faste udgifter til haller. Det fremgår af driftsbudgettet at Thisted Kommunes betaling for skolernes m.v. brug af anlægget er budgetteret til kr. inkl. moms. Såfremt kommunen på opførelsestidspunktet har en aftale med den selvejende institution om betaling for anvendelse, vil dette formentlig berøre lånerammen med samme andel af byggesummen kr. - som indtægten herfor udgør af budgettet, der er på kr. Rammen vil således berøres med 30.4%, svarende til kr. Fritidsafdelingen kan ikke anvise finansiering inden for området og henleder opmærksomheden på den generelle driftssituation i kommunen, som kan gøre det vanskeligt at finansiere projektet. Fritidschefen indstiller til Folkeoplysningsudvalgets anbefaling til Børne-, familie- og kulturudvalget, at der gives tilsagn om tilskud til foreningernes driftsudgifter i henhold til Folkeoplysningsloven under forudsætning af, at områdets driftsbudget forhøjes tilsvarende, og udgifterne til skatter, afgifter, forsikringer, ydelser på realkreditlån m.v. søges optaget i budgettet fra Beslutning fra møde i FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET den : Afbud: Elisabeth Pedersen, Jørgen Østerby Pedersen Side 636

30 Udvalget skønner ikke, at det forventede tilskudsberettigede aktivitetsniveau er realistisk. Udvalget indstiller på dette grundlag, at der ikke ydes tilskud. Man skal samtidig understrege, at det er et interessant projekt. Sagen fremsendes børne-, familie- og kulturudvalget Beslutning fra møde i den : Udvalget ser ikke mulighed for at finansiere driftsudgifterne til projektet. Peter Skriver Nielsen stemte imod beslutningen, og ønsker at fremme projektet. Peter Skriver Nielsen og Poul Erik Skov Sørensen ønsker der arrangeres en høring vedr. fremtidig planlægning af brugen af haller i kommunen. Efter behandlingen af sagen i Folkeoplysningsudvalget har projektgruppen fremsendt følgende ændring til budgettet. Ændringen indgik i Børne-, familie- og kulturudvalgets behandling af sagen: Vi har desværre måttet konstatere, at der har indsneget sig flere fejl i den ansøgning vi har sendt ind vedr. driftstilskud til Multihus i Klitmøller. Vi sender derfor et par uddybende kommentarer, samt nye tal til budgettet. Indledningsvis vil vi gerne understrege, at vi endnu ikke søger om et bestemt beløb. Vi søger en principbeslutning om, at skole og børnehave må have lov til at bruge Multihuset, når det engang står færdigt, og at foreninger i Thy må bruge Multihuset til de mange nye aktiviteter, der naturligvis vil opstå. Det er disse aktiviteter, vi naturligvis gerne vil sikre at foreningerne kan få tilskud til. Vi har på baggrund af Folkeoplysningsudvalgets behandling af sagen gennemgået vores budgetter og timetal endnu en gang, og vi må desværre indrømme, at vi i både beregninger og vurderet timetal har lavet fejl. Det skyldes dels at vi ikke har haft styr på, om det var multisalen eller motionscentret foreningerne vil bruge, og dels at vi havde misforstået, hvor stor et kommunalt tilskud foreningerne vil kunne opnå. Det er selvfølgelig beklageligt, og vi må indse, at al begyndelse er svær. De nye timeberegninger ser således ud. Foreningers brug af Multisal. 840 timer a 225 kr Kommunal tilskud ved en unge-andel på 68% Egenbetaling Foreningers (spejderes) brug af Aktivitetslokaler. 480 timer a 110 kr Kommunal tilskud ved en unge-andel på 100% Egenbetaling Foreningers brug af Motionscenter. 400 timer a 200 kr Kommunal tilskud ved en unge-andel på 25% Egenbetaling Side 637

31 Vi beklager som nævnt de indsendte fejl, men håber på, at denne rettelse kan nå at komme med. Derudover hæfter vi os ved, at Folkeoplysningsudvalget synes, at det er et spændende projekt. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : 6 medlemmer kan godkende indstillingen fra børne-, familie- og kulturudvalget og finder, at såfremt initiativtagerne har nye væsentlige oplysninger, kan sagen genoptages i folkeoplysningsudvalget. Ib Poulsen anbefaler indstillingen fra Peter Skriver. Sagen genoptaget i Folkeoplysningsudvalget den Formanden for Folkeoplysningsudvalget ønsker sagen genoptaget på baggrund af foreningens indsendte rettelser til budget m.v., jf. vedlagte bilag (dok ) Bilag: Rettelse til ansøgning - Multihus.pdf (907980) Beslutning fra møde i FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET den : Et flertal af udvalget anbefaler, at der ydes tilskud efter folkeoplysningslovens regler. Poul Hvass undlod at stemme. Udvalget har ikke taget stilling til betaling for skolernes brug af hallen. Beslutning fra møde i den : Udsat Side 638

32 606. Thisted Bibliotek. Fælles-, kombi- og integrerede biblioteker som alternative modeller for biblioteksbetjening i nuværende filialområder i Thisted Kommune. J.nr.: S00 Sagsid: Sagsbehandler: CS Åben sag Sagsfremstilling: Med baggrund i sagsfremstillingerne om grundlag og principper for den fremtidige biblioteksstruktur i Thisted Kommune (sagsid ), samt beslutning i børne-, familie- og kulturudvalget 6. februar 2007 om at anmode forvaltningen om at arbejde videre med modeller for kombi-biblioteker i stedet for filialer, skal stadsbibliotekaren redegøre for alternative former for samarbejde mellem folke- og skolebibliotekerne. Lovmæssige samarbejdsforpligtelser samt status i Thisted Kommune Folkebibliotekerne styres af Lov om Biblioteksvirksomhed fra 2000, mens skolebibliotekerne/de pædagogiske servicecentre har hjemmel i Folkeskoleloven fra Begge lovkomplekser taler om et samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker, uden at der er taget stilling til graden af samarbejdet eller dets konkrete former. Dog beskrives i (skolebiblioteks)bekendtgørelsen skolebibliotekerne som en del af et sammenhængende bibliotekssystem, der samarbejder med folkebiblioteket i kommunen bl.a. med henblik på gensidig information om materialeanskaffelser og eventuel koordination af materialevalget. I alle tre sammenlægningskommuner har der været tradition for et godt og frugtbart samarbejde mellem folke- og skolebibliotekerne, - i Gammel Thisted siden 1993/94 tillige i form af fælles indkøb og klargøring af biblioteksmaterialer, fælles kørselsordning samt fuldt integreret fælles bibliotekssystem. Fra 2007 forventes samarbejdet i hele kommunen udover ovenstående udvidet med oprettelse af lektiecaféer samt fælles EU-licitation om indkøb og klargøring af biblioteksmaterialerne. Samarbejdsmuligheder, - generelt Såvel Lov om Biblioteksvirksomhed som Folkeskoleloven fordrer betydelige investeringer i folke- og skolebibliotekerne, hvilket mange steder har givet anledning til at sammentænke folkebibliotek og skolebibliotek i endnu højere grad end det sker i dag, - dog med respekt over for de forskellige opgaver, som de to bibliotekstyper hver for sig skal løse. I forbindelse med debatten om samarbejdsrelationer mellem folke- og skolebibliotekerne har KL i længere tid efterlyst en regelforenkling, der gør Folkeskoleloven mere fleksibel. Bl.a. fordi der gennem de seneste år er blevet givet en række lovdispensationer på området. I Danmark kendes tre former for fysiske samarbejdsrelationer mellem folke- og skolebibliotekerne: Fællesbiblioteket er betegnelse for en biblioteksafdeling med helt eller delvist lokalefællesskab mellem folke- og skolebibliotek. Biblioteket betjenes af skolebibliotekaren, når biblioteket bruges som skolebibliotek, og af folkebibliotekaren, når biblioteket bruges som folkebibliotek Side 639

33 Begrebet kombibibliotek er et nyere og mere flertydigt begreb. Kombibibliotek refererer til og distancerer sig på forskellig vis fra fællesbiblioteket, bl.a. gennem afprøvning af forskellige ledelsesmæssige forhold, men tager egentlig ikke stilling til fællesskabets vision. Fra 2005 har man med betegnelsen Det integrerede bibliotek valgt en definition, der kan rumme varierende former for og grader af integrering mellem et folkebibliotek og et skolebibliotek/pædagogisk servicecenter, - nærmest som en fælles ny virksomhedskultur baseret på et fælles værdigrundlag. Det integrerede bibliotek er et sted og en idé, der rummer mange forskellige nye aktiviteter og tilbud, som inddrager alle grupper af borgere. Her sikres alle optimal service og lige adgang til både underholdning, socialt samvær, dannelse/uddannelse og de læringskompetencer, som er nødvendige, hvis man som menneske skal kunne klare sig i fremtidens videnssamfund. Der er ikke en samlet opgørelse over, hvor mange biblioteker, der landet over fungerer som fælles- kombi- eller integrerede biblioteker. Alle er de blevet etableret med forskellige formål og motiver (fra besparelse til fælles læringscenter) og med forskellig beskaffenhed (fra bofællesskab til decideret enhedsorganisation). Planlægningen af en eventuel tredje biblioteksvariant kræver en åben og fordomsfri dialog mellem de mange parter, som tilsammen skal sikre, at skole- /folkebibliotekssamarbejdet kan løse sine mange og varierede opgaver, så synergien mellem politikere, personale og borgere udnyttes optimalt. Hovedopgaven vil i givet fald være at udvikle fælles mål og synkronisere de to institutionskulturer og faglige traditioner. En kortlægning af borgernes lokale biblioteksbehov, fælles oplæg om bibliotekets rolle i fremtiden, og en overordnet vision fra politisk side kan være vigtige ledestjerner i arbejdet med at definere et fælles mål, en konkret handleplan og en tydelig ansvarsfordeling. Man bør i hele processen være langsigtet og tålmodig - man er nødt til at anerkende, at hvis man vil skabe langtidsholdbare resultater og ikke blot slag i luften, tager det lang tid. Det kræver vedholdenhed at komme fra vision til virkelighed. Samarbejdsmuligheder, - konkret Som det fremgår af ovenstående er der tre alternative muligheder for etablering af samarbejde mellem folke- og skolebibliotekerne i Thisted Kommune. Det er stadsbibliotekarens opfattelse, at tankegangen og visionen om Det integrerede bibliotek ud fra et biblioteksfagligt synspunkt og et teoretisk grundlag er langt den mest interessante alternative biblioteksmodel at arbejde med. Men det er samtidig næppe ud fra en demografisk og udlånsmæssig betragtning et realistisk projekt i Thisted Kommunes nuværende eller tidligere filialområder. Modellen ville derimod nok være seriøs, hvis man talte om virkeområder i størrelsesmæssig volumen/udlån som det tidligere hovedbibliotek i Hanstholm/Hanstholm Skolebibliotek. Hvad angår Fællesbiblioteket kendes denne model allerede i Thisted Kommune i Bedsted Bibliotek/Bedsted Skolebibliotek. Ud fra en biblioteksfaglig vurdering er løsningen ikke optimal, idet den ud over en eventuel besparelse på huslejeudgiften i sit lokalefællesskab ikke medvirker til en egentlig udvidelse af biblioteksbetjeningen i virkeområdet Side 640

34 Kombibiblioteksmodellen er ikke kendt i Thisted Kommune. Litteratur og referencebiblioteker er tilgængelige med hensyn til råd og vejledning om dispensationsforhold, materialevalgsproblematikker, samarbejdsforhold osv, men desværre levnes ingen oplysninger om modellens økonomiske problemstillinger. Man er således så at sige nødt til at springe ud i det hvis man ønsker modellen afprøvet! I givet fald f.eks. i virkeområdet Vestervig Bibliotek/Vestervig skole, idet folkebiblioteksfilialen hér er solgt til anden side pr. 31. juli Og naturligvis med alle de planlægningsovervejelser, der er beskrevet i denne sagsfremstillings afsnit vedrørende Samarbejdsmuligheder, generelt. Udvalget har anmodet forvaltningen om at arbejde videre med modeller for kombibiblioteker i stedet for filialer. Denne sagsfremstilling er et forsøg på at udrede nogle af de definitionsspørgsmål, som er gældende når man taler om en eventuel tredje biblioteksvariant i forhold til det kendte folkebibliotek og det ligeledes kendte skolebibliotek/pædagogiske servicecenter. Samarbejdet forudsætter under alle omstændigheder politisk beslutning og en defineret platform, herunder En præcisering af indholdet i den integrering, man skal tage stilling til. Hvad vil man gennemføre praktisk, økonomisk, idémæssigt? Hvilken vision har kommunen, og hvilken rolle spiller folke- og skolebibliotekssamarbejdet i den vision? Hvilke forventninger er der til fagligheden/tværfagligheden Stadsbibliotekaren skal på baggrund heraf indstille, at der træffes politisk beslutning og defineres en platform vedrørende samarbejdets grad af integrering m.v. som ovenfor beskrevet, folkebiblioteket og folkeskoleafdelingen i fællesskab udarbejder retningslinjer og præmisser for etablering af et kombibibliotek som et (pilot)projekt, og virkeområdet Vestervig Bibliotek/Vestervig Skole udpeges som forsøgsområde Beslutning fra møde i den : Godkendt som indstillet, idet forvaltningen udarbejder oplæg inden sommerferien. Sagen genoptages, idet forvaltningen på baggrund af udvalgets beslutning har nedsat en projektgruppe, hvis kommissorium har været at udarbejde et oplæg til etablering af et kombibibliotek i Vestervig som et (pilot)projekt. Projektgruppen, der på nuværende tidspunkt har udarbejdet dele af besvarelser til kommissoriet og været på studiebesøg på et eksisterende kombibibliotek, vil på mødet give en status for projektgruppens arbejde. Styregruppen ved Palle Holm og Christian Strangholt, samt projektgruppens leder vicestadsbibliotekar Vibeke Lose Knudsen vil deltage i mødet. Stadsbibliotekaren indstiller, at Side 641

35 projektgruppens oplæg drøftes. Beslutning fra møde i den : Direktørens nye kommissorium til udarbejdelse af integreret bibliotek godkendt. Forslag fremsendes udvalget senest 10. september. Sagen genoptages, idet arbejdsgruppen på baggrund af nyt kommissorium med skyldig hensyntagen til En skole i bevægelse har forsøgt at afdække muligheder for et forsøg med en integreret eller fælles biblioteksløsning placeret på Vestervig Skole. Integreret bibliotek/kombibibliotek som (pilot)projekt Undervisningsministeriet har den 21. august 2007 til Thisted Bibliotek oplyst, at 9 forsøgsprojekter omhandlende integrerede biblioteksløsninger eller kombi-biblioteker p.t. er i gang under ministeriets indsats En skole i bevægelse. Forsøgsperioden var oprindeligt sat til udløb pr. 31. juli 2007, hvor man forventede, at revision af folkeskoleloven ville være færdig. Imidlertid kommer revisionen af folkeskoleloven først til behandling i Folketinget i efteråret og forsøgsperioden er derfor forlænget til 31. juli. Undervisningsministeriet meddeler i forlængelse heraf, at der ikke kan forventes iværksat yderligere forsøgsprojekter i den forlængede forsøgsperiode. Ovenstående betyder, at der i en integreret biblioteksløsning/kombibibliotek umiddelbart mangler lovhjemmel bl.a. vedrørende bestemmelse om overordnede og daglige ledelsesforhold, om personaleforhold generelt samt om forhold vedrørende materialevalgskompetencen. Etablering af et integreret bibliotek/kombibibliotek i Vestervig som et (pilot)-projekt kan således tidligst etableres efter 01. august. Biblioteksløsning i Vestervig her og nu I henhold til nyt kommissorium skal arbejdsgruppen p.g.a. fraflytning af biblioteksfilialen fra nuværende bygninger medio august 2007 (efterfølgende korrigeret til 01. oktober 2007) udarbejde forslag til opretholdelse af biblioteksfunktion i Vestervig (indtil en mere permanent løsning kan træde i kraft allertidligst pr. 01. august ). Arbejdsgruppen har undersøgt de lokale forhold og finder, at man kan opretholde en kontinuerlig biblioteksfunktion for Vestervigområdets borgere ved 1. midlertidigt eller permanent at indsætte bibliotekets bogbus, 2. midlertidigt eller permanent at etablere et folkebibliotekslokale i det tidligere posthus eller i Tinghuset, eller 3. midlertidigt at etablere et folkebibliotekslokale med offentlig adgang i et lokalemæssigt samarbejde med Vestervig Skole (fællesbibliotek). Hvad angår 1) indsættelse af bogbus henvises til stadsbibliotekarens sagsfremstilling vedrørende Den fremtidige biblioteksstruktur i Thisted Kommune (sagsid ) Side 642

36 Hvad angår 2) en alternativ beliggenhed forestiller arbejdsgruppen sig, at man overflytter eksisterende materialesamlinger, personalenormering, inventar m.v., idet man endvidere opretter nye, midlertidige eller permanente it-adgange og kommunikationsforbindelser, - hvilket betyder, at biblioteket fortsætter som hidtil, - men på en ny adresse. Hvad angår 3) et lokalefællesskab mellem folke- og skolebiblioteket på Vestervig Skole i form af et såkaldt fællesbibliotek, forestiller arbejdsgruppen sig at man overflytter eksisterende materialesamlinger, personalenormering, inventar (delvist) m.v., - og opretter nye, (næsten)permanente it-adgange og kommunikationsforbindelser. Arbejdsgruppen bemærker dog, at Vestervig Skolebibliotek p.t. ikke har pladsmæssig ressource til også at kunne indeholde folkebibliotekets materialer. Det understreges i den forbindelse, at et fællesbibliotek kræver, at der skabes så tilstrækkeligt med plads, at der kan indrettes separate områder til gruppearbejde, stillestudier og IT-arbejdspladser til såvel folke- som skolebibliotekets nuværende brugere. For at opfylde dette, må en endog stor del af folkebibliotekets materialebestand samt en del inventar m.v. midlertidigt sættes i depot eller pakkes i kasser. Som løsning på pladsproblemet henleder arbejdsgruppen opmærksomheden på, at der i forlængelse af Vestervig Skolebiblioteks nuværende lokale ligger en gl. gymnastiksal med omklædning. Der er ikke fundet ny anvendelse for disse lokaler, og de vil formentlig kunne om- og sammenbygges til integrerede bibliotekslokaler, idet der samtidig vil være mulighed for at etablere en direkte, offentlig indgang fra parkeringspladsen. Integreret biblioteksløsning i Vestervig efter Det er stadsbibliotekarens opfattelse, at de 3 skitserede modeller for en biblioteksløsning i Vestervigområdet er anvendelige. Imidlertid forekommer model 3) omhandlende et lokalefællesskab mellem folke- og skolebiblioteket på Vestervig Skole i form af et såkaldt fællesbibliotek som den mest perspektivrige løsning, - under forudsætning af, at ordningen med en integreret biblioteksløsning efter legitimeres af Folketinget, og at man lokalt i Thisted Kommune løser de nævnte problemstillinger om lokaleforhold, ledelse, budget, åbningstid samt personaleressourcer m.v. Hvis Folketinget ikke legitimerer en integreret biblioteksmodel, eller Thisted Kommune ikke er sindet at løse de nævnte problemstillinger, vil model 1) om indsættelse af bogbus eller 2) om overflytning til ny adresse være at foretrække. Det er imidlertid også stadsbibliotekarens opfattelse, at man, - inden der træffes afgørelse om Vestervig, - træffer bestemmelse om filialbetjeningen i hele Thisted Kommune. Som det er illustreret i tidligere sagsfremstilling om Den fremtidige biblioteksstruktur i Thisted Kommune (sagsid ), forekommer der en ganske stor ubalance i biblioteksdækningen i Thisted Kommune. Man bør derfor allerede nu seriøst overveje, hvorledes man stiller sig til etablering af integrerede biblioteksløsninger i lokalområder i Thisted Kommune med en større population end i Vestervig. Fastholder man imidlertid idéen om at oprette en integreret biblioteksmodel i Vestervig - Der kan eventuelt i første omgang være tale om et lokalefællesskab (jf. kommissorium), - er der en række problemstillinger om ledelse, budget, åbningstid samt personaleressourcer m.v., som der skal tages stilling til (jf. bilag ) Side 643

37 Såvel de i bilaget nævnte problemstillinger som spørgsmålet om en om- og sammenbygning af lokaliteterne kræver en række yderligere analyser samt efterfølgende beregninger af udgiftsniveauet. Arbejdsgruppen giver i den forbindelse udtryk for, at såvel analyser som beregninger kræver mere tid samt involvering af bl.a. byggesagkyndige, - og bør under alle omstændigheder indgå i en nærmere fastlagt tidsplan. Stadsbibliotekaren skal på baggrund af ovenstående indstille, at der pr. 01. oktober 2007 indsættes bogbus i Vestervig, subsidiært, at der (snarest) etableres biblioteksbetjening på alternativ adresse i Vestervig, subsidiært, at der pr. 01. oktober 2007 etableres et lokalefællesskab mellem folke- og skolebiblioteket på Vestervig Skole, - idet de i sagsfremstillingen nævnte juridiske og økonomiske problemstillinger løses, - herunder at der budgetteres med såvel fælles driftsudgifter hertil som anlægsmidler til om- og sammenbygning idet det yderligere forudsættes, at der iværksættes et yderligere udredningsarbejde i form af analysering af de nævnte problemstillinger, der udarbejdes økonomiberegninger såvel på drift som anlæg, samt der udarbejdes en tidsplan Beslutning fra møde i den : Udsat til næste møde. Beslutning fra møde i den : Udsat. Sagen genoptages, som en del af udvalgets afgørelser vedr. budget gennemførelse. Beslutning fra møde i den : Udgår. Sagen genoptages På baggrund af udvalgsmedlem, Poul Hvass Hansens ønske genoptages sagen Side 644

38 Sagen fremsendes til udvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til ovenstående alternativer i stadsbibliotekarens indstilling. Beslutning fra møde i den : Forvaltningen pålægges at arbejde videre med en kombibiblioteksløsning i Vestervig. Forslag behandles i udvalgets møde i november. Sagen genoptages på børne-, familie- og kulturudvalgets møde den 18. november På baggrund af udvalgets beslutning har medarbejdere fra folkebiblioteket, Vestervig skole og forvaltningen på ny set på de lokalemæssige muligheder samt udarbejdet et overslag i forhold til driftsudgifter såvel permanente som midlertidige. Der bygges i den forbindelse på en etablering frem mod en åbning pr. 1. august Forventede driftsudgifter på området drift: Ekstraordinær arbejdstid på skolen i planlægningsfasen Indkøb af nye søgemaskiner Klargøring/stregkoder/rfid Møbler/skranke/reoler/udstillingsfaciliteter/bogvogne Arbejdstid i indkøringsfasen Fællesmøder med samarbejde og materialevalg Åbningstid folkebiblioteket 12 timer samt 6 HK timer Rengøring Fælles kontorhold kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Ovenstående betyder engangsudgifter til drift på kr. samt permanente udgifter på kr. Desuden vil der være anlægsudgifter, hvor flere forskellige projekter kan medtænkes og indarbejdes. Det drejer sig bl.a. om: Flytning af ungdomsklub fra sikringsrum. Der er givet tidsbegrænset dispensation til brug af lokalerne hvor der ikke er lovlig ventilation Etablering af juniorklub Etablering af lærerarbejdspladser. Fælles biblioteksløsning SFO udbygning til 1. april børn. Forvaltningen indstiller, at der aflægges besøg på skolen med gennemgang af bygningsløsninger der træffes afgørelse vedr. biblioteksprojekt Side 645

39 Beslutning fra møde i den : Afbud: Bjarne Holm Der aflægges besøg på Vestervig Skole forinden der træffes endelig beslutning. Ungdomsskolens bestyrelse inviteres. Besøget aflægges den 2. december, kl Der er planlagt besøg på skolen kl med medvirken fra teknisk forvaltning og ungdomsskolens bestyrelse. Beslutning fra møde i den : Sagen genoptages på næste møde. Forvaltningen anmodes om at undersøge antallet af udlån i bogbussen sammenlignet med tidligere udlån. I forbindelse med besigtigelsen ønsker udvalget et oplæg med henblik på at få et overslag på lovliggørelse af lokalerne til senior- og ungdomsklub. Dette med henblik på en fremtidssikret løsning. Sagen genoptages i mødet den 16/12 : Udvalget anmodede på seneste møde forvaltningen om at fremskaffe data til belysning af udlånsniveau i Vestervig før og efter lukning af filialen og indsættelse af bogbussen. Forvaltningen fremsender data til orientering. Bilag: Folke- og skolebiblioteker. Definitioner og begreber (659995) (Er udsendt) Forslag til kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af oplæg til etablering af et kombibibliotek i Vestervig som et (pilot)projekt. (685455) (Er udsendt) Vestervig Bibliotek. Notattekst p.b.a. kommissorium (720910) (Er udsendt) Tal-materiale fra Christian Strangholt (939204) Beslutning fra møde i den : Poul Erik Skov, Peter Skriver, Bjarne Holm og Preben Dahlgaard vil ikke etablere kombibibliotek med henvisning til den manglende økonomi. Poul Hvass Hansen ønsker at etablere et forsøg med kombi-bibliotek. Poul Hvass Hansen giver udtryk for utilfredshed med den fodslæbende sagsbehandling i forvaltnings- og bibliotekssystemet Side 646

40 607. SFO start den 1. april - afledte behov for byggeri og hvilke skoler skal deltage? J.nr.: SagsID: Sagsbeh.: olej Åben sag Sagsfremstilling: En række skoler deltog på grund af pladsmangel eller for få elever ikke i 1. april projektet i skoleåret 07/08. Det drejer sig om følgende skoler: Øsløs Rolighedsskolen Tingstrup Vestervig Sjørring Stagstrup Skjoldborg Hundborg Klitmøller/Ræhr Hillerslev. Folkeskoleafdelingen har forespurgt skolerne om, hvorledes ønsker/situation vil være i forbindelse med tidlig SFO-start pr. 1. april Skolerne har tilbagemeldt således: Øsløs. ca. 13 potentielle børn. Ser ikke nogen særlig positiv gevinst ved at flytte børnene pr. 1. april, da SFO en vil blive meget stor og børnehaven drænet tilsvarende. Skolen oplyser endvidere, at der er pladsmæssige problemer der er ikke oplagt et passende lokale frit på skolen. Rolighedsskolen. ca. 45 potentielle børn. Skolen er positiv over for tidlig SFO-start, men har på grund af pladsproblemer ikke mulighed for at rumme børnene, da skolens lokaler er fuldt udnyttet i skoletiden. Tingstrup. ca. 46 potentielle børn. Skolen er positiv over for tidlig SFO-start, men har på grund af pladsproblemer ikke mulighed for at rumme børnene, da skolens lokaler er fuldt udnyttet i skoletiden. Sjørring Skole. ca. 22 potentielle børn. Er i gang med SFO-ombygningsprojekt, kan dog ikke være klar til at modtage tidlig SFObørn pr. 1. april Skolen er generelt positiv over for 1. april projektet, da man ser gode pædagogiske muligheder. Sjørring Skole oplyser, at de bygningsmæssige forhold først er optimale når hele byggeprojektet omkring en ny indskolingsafdeling er realiseret Side 647

41 Stagstrup. ca. 10 potentielle børn. Er positiv over for at deltage i projektet. Folkeskoleafdelingen skønner at 10 børn netop vil være tilstrækkeligt for at kunne deltage i projektet. Skjoldborg. ca. 8 potentielle børn. Ønsker hellere et udvidet samarbejde mellem skole og børnehave (er igangsat) end tidlig SFO-start, da der ikke er megen plads i SFO en og børnehaven ikke er fyldt op. Folkeskoleafdelingen vurderer, at 8 børn lige er i underkanten for en økonomisk og pædagogisk forsvarlig ordning. Hundborg. ca. 8 potentielle børn, heraf 2 børn som vælger andre skoler. 6 børn skønnes ikke at være tilstrækkelig til en økonomisk og pædagogisk forsvarlig ordning. Hundborg Skole har tilbagemeldt, at man på grund af det lave børnetal i større udstrækning fokuserer på at udvikle det interne samarbejde i Hundborg Børnecenter. Klitmøller/Ræhr. Henholdsvis ca. 7 og 6 potentielle børn. Hanstholm Skole (/herunder afdelingerne i Klitmøller og Ræhr) finder ikke at børnetallet åbner økonomisk og pædagogisk mulighed for at deltage i 1. april projektet. I Hanstholm er man glade for ordningen, som man meget gerne vil fortsætte. Hillerslev. ca. 15 potentielle børn. Skolen er positiv over for at deltage i ordningen, men oplyser at en udvidelse af de bygningsmæssige rammer er nødvendig. Vestervig. ca. 20 potentielle børn. Skolen er positiv over for at deltage i ordningen, men oplyser at en udvidelse af de bygningsmæssige rammer, herunder toiletfaciliteterne er nødvendig. Folkeskoleafdelingen har besigtiget de bygningsmæssige rammer på de skoler, som har tilbagemeldt, at der er behov for nybyggeri, hvis skolen skal deltage i 1. april projektet. Det drejer sig om Øsløs, Rolighed, Tingstrup, Hillerslev og Vestervig skoler. De enkelte skolers ønsker og forslag til nybyggeri, omforandringer eller renoveringer i forbindelse med tidlig SFO-start kan kort beskrives således: Øsløs. Skolen ønsker at renovere/ombygge et eksisterende omklædningsrum (ca. 46 m 2 ) til basislokale for skolefritidsordningen. I forbindelse med renovering/ombygning af omklædningsrummet er det nødvendigt at renovere eksisterende baderum (ca. 17 m 2 ). I forbindelse med projektet kan det evt. overvejes, at foretage en tilbygning til det renoverede omklædningsrum (ca. 25 m 2 ). Projektet vil således skabe et basislokale for skolefritidsordningen og 1. april børnene, samtidig med at badeforholdene for elever og fritidsbrugere forbedres, ligeledes vil projektet have den afledte virkning, at forholdene for musikundervisningen forbedres. Rolighed Side 648

42 Skolen ønsker at nybygge ca. 200m 2 til brug for 1. klasserne. Nybyggeriet vil skaffe ledige lokaler, som kan bruges som basislokaler for skolefritidsordningen og 1. april børnene. Tingstrup. Skolen ønsker at nybygge ca. 300m 2 basislokaler for skolefritidsordningen i direkte tilknytning til nuværende indskolingsafsnit. Hillerslev. Skolen ønsker et nybyggeri på ca. 200 til 250 m 2 som knytter forbindelse mellem eksisterende indskolingsafsnit samt eksisterende SFO/Børnehave. Nybyggeriet vil ud over at skabe bedre basislokalefaciliteter for SFO og 1. april børnene, også betyde mærkbart forbedrede forhold for undervisningen på skolen, i særlig grad undervisningen i indskolingsafdelingen. Alternativt ønsker skolen en tilbygning på ca. 138 m 2 i tilknytning til eksisterende skolefritidsordning. Vestervig. Skolen ønsker at ombygge nuværende håndarbejdslokale og specialundervisningslokale til basislokale for skolefritidsordningen og 1. april børnene. Nuværende håndarbejdslokale og specialundervisningslokale flyttes til mindre klasselokale, som fremover fleksibelt kan anvendes til håndarbejde/specialundervisning. I forbindelse med ombygningen etableres der to nye toiletter, samt udvendig trappe fra indgang til nuværende indskolingsafsnit til det nye SFO-basislokale (tidligere håndarbejdslokale). Der forefindes kun et tidssvarende toilet i tilknytning til nuværende basislokale for SFO. Dette toilet fungerer også som skolens handicap-toilet, og er lukket 3 gange dagligt - ca. 30 min hver gang af handicappet elev der skal bruge toilettet. Udover handicaptoilettet forefindes der ældre gårdtoiletter, som forvaltningen efter besigtigelse må betegne som særdeles utidssvarende og ikke anvendelige for små elever. Forvaltningen henleder opmærksomheden på, at der eksisterer flere igangværende projekter omkring Vestervig Skole herunder: flytning af ungdomsklub, etablering af juniorklub, etablering af lærerarbejdspladser, fælles biblioteksløsning samt SFO udbygning. Den foreslåede løsning tager hensyn til disse projekter, og har ingen negative afledte følgevirkninger for de andre projekter, som kendes på nuværende tidspunkt. Sammenfattende kan skolernes bygningsmæssige ønsker og behov beskrives således: Skole SFO 1.april SFO basis- Skolens ønsker vedr. SFO-byggeri Børn nu Børn Lokaler Vesløs/Øsløs m 2 Ombygning af ca. 46 m 2 eksisterende omklædningsrum og ca. 17 m 2 baderum. Anslået pris: kr. Evt. tilbygning til det ombyggede omklædningsrum (ca. 25 m 2 ). Anslået pris: kr. Rolighed m 2 Nybygning ca. 200 m 2 Anslået pris: kr. Vestervig m 2 Ombygning af eksisterende lokaler, nyetablering af trappe og toiletter. Anslået kr. Tingstrup m 2 Nybygning ca. 300 m 2 Anslået pris: kr Side 649

43 Hillerslev m 2 Nybygning som knytter indskoling, SFO og børnehave sammen: 200 m 2 Anslået pris: kr. Alternativ: nybygning v. SFO, 138 m 2 Alternativ pris: kr. I forbindelse med nybyggeri er der regnet med en m 2 pris på kr. - i forbindelse med ombygningsprojekter er der skønnet ud fra meget foreløbige råskitser. Teknisk Forvaltning har ikke aktuelle erfaringer og byggepriser fra skolebyggerier, da seneste byggeprojekt ligger tid tilbage. Ovennævnte priser skal derfor udelukkende betragtes som foreløbige overslag. Det kan oplyses, at folkeskoleafdelingen i 2009 råder over følgende anlægsbeløb: Anskaffelse af elev PC-ere: kr. Arbejdsmiljøforanstaltninger faglokaler: Skolerenovering: Sjørring Skoles SFO etape 2: Tidlig SFO-Start ombygning skoler: I alt: kr. Desuden skal opmærksomheden henledes på at Folketinget har afsat midler til renovering af skoletoiletter. Byggeprojektet på Vestervig Skole kan evt. opnå tilskud fra disse midler. Forvaltningen indstiller, at: folkeskolens anlægsmidler i 2009 prioriteres som følger: 1. Sjørring SFO, etape kr. 2. Rolighedsskolen, SFO Tingstrup Skole, SFO Anskaffelse af elev PC-ere Vestervig Skole, SFO I alt: kr. Stagstrup Skole deltager i 1. april projektet udvalget beslutter om Øsløs (Vesløs) og Hillerslev Skole skal deltage i 1. april projektet Rolighedsskolen, Tingstrup, Vestervig, Sjørring ikke deltager i 1. april projektet 2009 på grund af manglende lokalefaciliteter Side 650

44 Skjoldborg, Hundborg, Klitmøller/Ræhr ikke deltager i 1. april projektet på grund af for få børn. Beslutning fra møde i den : Notat vedrørende folkeskolens anlægsbudget blev udleveret på mødet (dok. nr ). Følgende skoler starter tidlig SFO-start pr. 1. april 2009: Stagstrup Skole Øsløs Skole Hillerslev Skole Rolighedsskolen Vestervig Skole For så vidt angår Rolighedsskolen og Vestervig Skole kan der bevilges et mindre beløb til opstart finansieret af fællesbygningskontoen. Forvaltningen anmodes om at udarbejde forslag til udvidelse af SFO er på Tingstrup Skole, Hillerslev Skole, Rolighedsskolen og Vestervig Skole. Eventuelle udgifter til arkitekt finansieres af fællesbygningskontoen. Sjørring Skole starter tidlig SFO-start 1. april Forvaltningen anmodes om at udarbejde anlægssag på kr. 1 mio. til elev-pc er. Sagen genoptages i mødet den 16/12. Forvaltningen har drøftet proceduren i forhold til anlægsopgaver med repræsentanter for teknisk forvaltning. Den af byrådet godkendte manual forudser, at det er byrådet der frigiver midler til arkitekt og projekteringsudgifter. På baggrund af udvalgets drøftelse på seneste møde, og med henblik på hurtigst muligt at iværksætte byggeri finder forvaltningen det hensigtsmæssigt, at byrådet anmodes om at frigive anlægsmidler. Forvaltningen indstiller, at der frigives kr. til projektering af SFO-lokaler på Tingstrup skole og Rolighedsskolen. Beløbet afholdes inden for det på området optagne budget. Beslutning fra møde i den : Indstilles godkendt Side 651

45 608. Kompenserende specialundervisning - Træningssektionen. J.nr.: P00 SagsID: Sagsbeh.: HY Åben sag Sagsfremstilling: Flytning af opgaven vedrørende kompenserende specialundervisning fra skoleområdet til træningssektionen under Omsorgsforvaltningen. Som begrundelse henvises til skrivelse af 12. maj fra Marianne Holm (dok. nr ). Børne-, familie- og kulturforvaltningen oplyser, at de i forbindelse med budgetlægningen for 2009 har gjort opmærksom på, at der på området kan effektiviseres i størrelsesordenen kr (anslået beløb) ved at opsige kontrakten med AOF og overføre opgaven til træningssektionen. Indstilling: Omsorgsdirektøren og børne-, familie- og kulturdirektøren anbefaler, at opgaven overgår til omsorgsforvaltningen. Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Indstilles til godkendelse, og således at kontrakten med AOF ikke fornyes med virkning fra 1. januar Beslutning fra møde i den : Opsigelsen godkendes, og opgavevaretagelsen sendes til vurdering i forvaltningen. Fornyet behandling: Børne- familie- og kulturforvaltningen har efterfølgende konstateret, at den kontrakt som der er udarbejdet er tre-årig. Der er således tale om en fejl i kontrakten, som indebærer at Thisted Kommune er forpligtet til at lade AOF løse opgaven frem til udgangen af Forvaltningen har afholdt møde med AOF om problemet, herunder om muligheden for at blive løst fra kontrakten. Med hevisning til problemer omkring virksomhedsoverdragelse er forvaltningen kommet til den konklussion, at det mest hensigtsmæssige vil være at lade kontrakten udløbe med udgangen af Samtidig er det i forbindelse med evalueringen konstateret, at der er behov for at få nedsat en arbejdsgruppe til nærmere at overveje hvorledes opgaverne løses, herunder om der skal ske en opdeling af af ansvaret afhængig af om der er tale om børn eller voksnes kompenserende specialundervisning. På denne baggrund indstiller forvaltningen Side 652

46 at den kompenserende specialundervisning fortsat løses af AOF med budgetmæssig placering i BFK-udvalget indtil udgangen af at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af forvaltningerne til nærmere at belyse opgaverne jf. evalueringen af den administrative struktur (Sundhedsområdet). Sagen fortsat: Budgetbeløbet for 2009 på kr. tilbageføres til Børne-, familie- og kulturvaltningen, da opgaven fortsat løses der. Indstilling: Budgetløbet for 2009 på kr. overføres fra Omsorgsforvaltningen til BFKforvaltningen. Beslutning fra møde i den : Udsat. Beslutning fra møde i den : Forvaltningen oplyste, at der fra AOF er tilkendegivet, at der kan ske en gradvis overgang af opgaverne, senest 1. april Udvalget godkendte overførsel af opgaverne til omsorgsforvaltningen Side 653

47 609. Brugertilfredshedsundersøgelse - dagpasning J.nr.: P05 SagsID: Sagsbeh.: ERO Åben sag Sagsfremstilling: Børne-, familie- og kulturudvalget besluttede den 12. august, at der i efteråret skulle afvikles en brugertilfredshedsundersøgelse på dagpasningsområdet. Undersøgelsen skulle omfatte alle kommunale tilbud på 0 til 6 års området og afvikles gennem en spørgeskema-undersøgelse. Undersøgelsen afvikles i uge 45, og forældrebesvarelserne afleveres anonymt på institutionerne/dagplejen. I forbindelse med udleveringen af spørgeskemaerne medsendes en vejledning for forældrene. Vejledningen (bilag dok.nr ) beskriver undersøgelsens formål, og hvordan undersøgelsens resultat offentliggøres og behandles. Iflg. aftale med forældrebestyrelsesformændene på området offentliggøres det samlede resultat på et møde mellem BFK udvalget og bestyrelsesformændene den 26. november. Spørgeskemaerne er vedhæftede som bilag. Brugertilfredshedsundersøgelsen gennemføres i uge 45 Forvaltningen indstiller sagen til udvalgets orientering Beslutning fra møde i den : Taget til efterretning. Det blev oplyst på mødet, at Thisted kommune er forpligtet til at have en spørgeskema undersøgelse jf. servicestrategien. SAGEN FORTSÆTTES Brugertilfredshedsundersøgelsen er blevet gennemført i uge 45 og resultatet kan ses i dokumenterne, der er vedhæftet som bilag til denne sagsfremstilling. I undersøgelsen deltog ca. 60% af forældrene og den generelle tilfredshed var meget stor over 90% gav udtryk for, at de var tilfredse eller meget tilfredse med deres dagtilbud. Forvaltningen indstiller, at Side 654

48 Bilag: THISTED KOMMUNE undersøgelsens resultat tages til efterretning og indgår i drøftelserne om de fremtidige tilbud og deres organisering i kommunen. Regneark - Udlagt tilsyn dagplejen - spørgeskemaundersøgelse (928930) Forældrekommentarer: brugerundersøgelsen (929163) Regneark - Daginstitutionerne - spørgeskemaundersøgelse (928573) Regneark - Dagplejen - spørgeskemaundersøgelse (928583) Beslutning fra møde i den : Udsat. Beslutning fra møde i den : Taget til efterretning Side 655

49 610. Strukturtilpasning på dagpasningsområdet J.nr.: A21 SagsID: Sagsbeh.: ERO Åben sag Sagsfremstilling: Børne-, Familie- og Kulturudvalget besluttede i forbindelse med sagen om robustheden for budget 2009, at forvaltningen skal udarbejde et oplæg til indledende drøftelser af strukturen på dagpasningsområdet. Sagsfremstillingen her omhandler: Budgetanalysen Forhold i dagplejen Forhold i daginstitutionerne Snitflader til skoleverdenen Budgetanalysen: I sommeren udførtes en budgetanalyse på området. Sagsid Analysen pegede i konklusionen på daginstitutionsområdet på samdrift af små institutioner således, at der skabes større enheder, men bevares institutioner decentralt. nedlæggelse af institutioner hvor børnetallet skønnes for lille til rentabel drift. iværksættelse af en brugertilfredshedsundersøgelse gennemført i uge 45 - resultaterne findes i sagsid iværksættelse af befolkningsprognose for Thisted kommune ej iværksat. Budgetanalysen giver overblik over udgifterne på institutionsniveau og giver mulighed for forskellige sammenligninger institutionerne imellem. Budgetanalysen giver sammenligningsgrundlag for udgiftsniveauet i Thisted kommune (budget ) sammenlignet med sammenlignelige kommuner kommunerne i region Nord og kommunernes udgiftsniveau på landsplan. Dagplejen: På dagplejens område fokuseredes i robustheden af budget 2009 i særlig grad på to områder: Gæsteplejen Flertællende børn Vedr. gæsteplejen Overenskomsten ændres pr. 1. april 2009 således, at der skal betales pr. gæstebarn pr. dag, selv om barnet placeres hos en dagplejer, der dén dag ikke er fyldt op. I dag er det således, at der ikke skal betales for gæstebørn før disse er 5. barn hos en dagplejer. Da der ikke foreligger et statistisk valid materiale, der kan vise hvor ofte, der efter de nye regler vil blive udbetalt ekstra løn til gæstedagplejer, har forvaltningen måtte basere disse skøn på eksempler. Forvaltningen har beregnet, at udgiften for oktober måneds gæstebørn ville være ca kr. større med den nye overenskomst end med de nugæl Side 656

50 dende regler. Det skønnes at der var færre omplaceringer af børn i oktober end en gennemsnitlig måned. Den årlige merudgift skønnes at blive godt 2 mio./år. Strukturen på området foreslås ændret således at der oprettes gæstehuse som det kendes fra f.eks. Aalborg kommune. Disse gæstehuse er faste modtagere af børn fra dagplejere, der ikke af den ene eller den anden grund er på arbejde den dag således at børnene i en dagplejegruppe holdes sammen og forældrene i højere grad end i dag, vil vide, hvor deres børn skal passes i tilfælde af, at deres dagplejer ikke er på arbejde. Forvaltningen skal regne mere på økonomien før endelig forslag kan fremsættes; men oprettelse af et gæstehus til ca. 20 børn vil sandsynligvis indebære at antallet af dagplejere vil kunne reduceres med 1 til 1½ - en årlig besparelse på ca kr. Vedr. flertællende børn. Dagplejen er indgang til pasningssystemet for en meget stor del af børnene i Thisted kommune. Der er vuggestuepladser i Thisted (3 inst.), Vorupør, Ræhr og Hurup i disse og i alle andre distrikter er der dagplejetilbud. Dagplejen kan tilbyde en tryg og rolig start med tilknytning til en enkelt voksen i dagligdagen og et gæsteplejetilbud, der lægges i så faste rammer som muligt. Langt de fleste børn profiterer af dagplejens tilbud umiddelbart; men en del børn har af den ene eller den anden grund behov for ekstra opmærksomhed og hjælp. Dagplejen rummer børn, der er for tidligt fødte, børn med forskellige fysiske handicap, børn der er under udredning, børn der har forsinket udvikling m.m. alle børn/familier, der kræver en ekstra indsats fra dagplejeren og dagplejepædagogen, således at den mest konstruktive hjælp kan ydes. I nogle situationer henvises til vuggestuepladser og i ganske særlige tilfælde til en plads i Kumlhøj. Dagplejen råder over 10 pladser i lillegruppen på Kastanievej, hvor særlig opmærksomhed gives i samspil med børn uden særlige problemstillinger. For at kunne løse fremtidige opgaver på 0 til 2 års området i Thisted kommune, er det meget vigtigt, at der eksisterer forskellige tilbud. I dag er der i dagplejen 20 flertællende børn 15 tæller for 2 3 tæller for 3 2 tæller for 4 Yderligere informationer vedr. flertællende børn på dok.nr I forbindelse med budgetvedtagelsen besluttede BFK udvalget, at de 4 tællende børn skulle placeres i Kumlhøj, hvis dette var muligt. Dette arbejder forvaltningen pt. med. Økonomien i de forskellige tilbud: - der regnes her i nettoudgifter: 1 dagplejeplads kr pr. mdr. Tællende for 2 kr pr. mdr. Tællende for 3 kr pr. mdr. Tællende for 4 kr pr. mdr. plads i lillegruppen v. 6 pladser kr pr. mdr. plads i lillegruppen v. 10 pladser kr pr. mdr. plads i vuggestue kr pr. mdr. plads i Kumlhøj kr pr. mdr. ( priser) Side 657

51 Dagplejen foreslår, at der oprettes lillegrupper i distrikt nord og syd, således at de flertællende børn i de distrikter tilbydes plads her i stedet for flertællende pladser i dagplejen. En lillegruppe med 2 x 2 tællende børn + 1 x 3 tællende børn + 3 x 1 tællende børn vil betyde en årlig besparelse på ca kr. Daginstitutionerne Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over behovet for børnehavepladser i årene 2009, 2010 og 2011, der er de eneste år, hvor vi har børnene født og dermed med ret stor sikkerhed kan beregne pladsbehovet. Beregningen er udarbejdet på grundlag af de nugældende distriktsgrænser og kan i sin helhed ses på dok.nr Beregningen viser et ret konstant behov for pladser i de tre år; men med de sædvanlige forskelle indenfor distrikterne. Det totale behov for daginstitutionspladser i Thisted kommune i perioden 2009 til 2011 kan opgøres til: pladser pladser pladser Pladsanvisningen udarbejder hvert år en meget nøje oversigt over de enkelte institutioners behov for pladser, således at udnyttelsesgraden af pladserne bliver 100% - (de sidste par år endda lidt over 100%). Forvaltningen har udarbejdet en oversigt over besparelsen i årlig drift ved nedlæggelse af de små institutioner her defineret som institutioner med færre end 35 enheder hvilket er grænsen for ekstratildeling i ressourcemodellen til små institutioner. Det drejer sig om institutionerne Bjørnebo normeret til 23 enheder Græshoppen 26 (landsbyordning) Havbo 30 Hundborg 27 (landsbyordning) Mariehønen 32 Mælkebøtten 30 Skjoldborg 20 Skovly 32 Sylen 32 Hvis én eller flere af disse institutioner nedlægges, vil det i meget udstrakt grad være nødvendig med fysiske forandringer i de institutioner, der skal huse børnene fremover. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt regnet på disse udvidelser, der vil være afhængige af de eksisterende fysiske forhold, valg af traditionelt eller alternativt tilbud (f.eks. udegruppe) men det er forvaltningens opfattelse, at der skal sættes betydelige anlægsmidler på budgettet i de kommende år til ny og ombygninger i de eksisterende institutioner. Der er heller ikke i denne sagsfremstilling taget stilling til fremtidig anvendelse/evt. muligheder for salg af de bygninger, der vil komme til at stå tomme. Antallet af private børnepasningsordninger har siden lovens vedtagelse i 2006 været støt stigende, og nedlæggelse af kommunale institutioner har i flere tilfælde været udløsende faktor for oprettelse af en privat institution. Økonomisk betragtet betyder dette ikke eks Side 658

52 tra udgifter for kommunen, da pengene følger barnet ; men et stort antal private institutioner vil udhule det kommunale tilbud, der altid skal være garant i et område, hvis det private tilbud ophører. I regneeksemplerne på besparelserne ved nedlæggelse af en lille institution er anvendt følgende metodik: Der er udregnet en standard-udgift pr. barn pr. år en udgift, der ikke er afhængig af, om barnet har plads i en stor eller lille institution. Det drejer sig om udgifter til: fagpersonale (4,37 t/uge) kr udlagt støtte (0,25 t/uge) kr uddannelse til personalet kr. 182 arbejdsskadeforsikring kr. 150 rammeudgift kr indvendig vedligehold kr. 111 i alt kr Herefter beregnes for hver enkelt institution en årlig nettobesparelse ved nedlæggelse på følgende måde: (konstrueret eksempel) institutionens samlede 2009 budget kr minus udgifterne til de børn (25) der flyttes i anden inst. kr Besparelsen brutto kr % forældrebetaling kr nettobesparelsen kr På dok.nr ses beregninger over besparelserne ved nedlæggelse af de i sagsfremstillingen nævnte institutioner. Vedr. snitflader til skolen. Ud over dagtilbudslovens pålæg om at have særligt fokus på børnenes overgange mellem de forskellige tilbud er der også forskellige forhold i skolestrukturen og skolernes indholdsmæssige side, der har betydning for dagpasningsområdet. F.eks. ville rullende skolestart på kommunens skoler betyde en optimering af dagplejens driftsøkonomi. Som det er i dag flytter børnene fra daginstitution til skole 1. april eller 1. august, hvilket betyder, at de store indtag i børnehaverne er de samme datoer. Dagplejen siger altså farvel til rigtig mange på disse datoer, hvilket betyder, at der i månederne op til store skiftedag er behov for mange pladser (ekstra ansættelser og/eller køb af 5. pladser); men efter den dato er der stor overkapacitet i dagplejen en overkapacitet, der er vanskelig at tilpasse, da historien jo gentager sig frem mod næste skolestartsdag. En model, hvor børnene startede i skole på deres 6 års fødselsdag og i børnehaven på deres 3 års fødselsdag ville give et flow i systemet, hvor kapaciteten i dagplejen bedre kunne styres. En anden knap så vidtrækkende model (anvendt i Snedsted i ) starter børnene i skole/sfo ikke én og samme dato men 4 gange om året. Hvis det politisk besluttes, at der skal nedlægges institutioner, hvor der i dag er samdrift med skolen (mest landsbyordninger) vil det betyde en anden driftsudnyttelse af bygnin Side 659

53 gerne forudsat at der forsat skal være skole/undervisningssteder de pågældende steder. Modsat vil en nedlæggelse af et undervisningssted, hvor der i dag er samdrift med en daginstitution, betyde lignende ændringer i udnyttelsen af bygningsmassen. Forvaltningen indstiller, at forvaltningen udarbejder konkret forslag til nedlæggelse af navngivne institutioner, flytning af børnene til andre institutioner, samt udarbejdelse af udbygning af de institutioner, der skal rumme flere børn. forvaltningen udarbejder konkret forslag til oprettelse af gæstehus til dagplejen i Thisted by, som et pilotprojekt, for at kunne opnå yderligere erfaringer med udnyttelsesgraden af gæstehus forvaltningen udarbejder konkret forslag til oprettelse af yderligere 2 lillegrupper i kommunen, der hver skal kunne rumme 10 pladser. Oprettelserne sker i distrikt nord og syd. Beslutning fra møde i den : Udvalget ser sig ikke i stand til at reducere udgifter pr. barn i dagpasningen set i relation til andre kommuners udgifter. Sagen fremsendes økonomiudvalget. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Afbud: Ib Poulsen Tilbagesendes børne-, familie- og kulturudvalget, idet området foreslås behandlet på et snarligt temamøde for byrådet. Beslutning fra møde i FORVALTNINGS MED-UDVALG FOR BØRNE-, FAMILIE- OG KULTURFORVALTNINGEN den : Afbud: Hanne Stadsholt, Lene Jørgensen På igen i januar 2009 eller på et ekstraordinært møde. Beslutning fra møde i den : Punkt 2 og punkt 3 godkendt. Punkt 1 afventer temamøde Side 660

54 611. Anlæg daginstitutioner J.nr.: Ø22 SagsID: Sagsbeh.: ERO Åben sag Sagsfremstilling: På anlægsbudget 2009 er afsat følgende på daginstitutionsområdet: Til renovering af daginstitutioner Til løsning af arbejdsmiljøopgaver kr. 3.0 mio. kr. 1.0 mio. På Børne-, Familie- og Kulturudvalgsmødet den 4. november besluttede udvalget, at anvende en del af disse midler til: oprettelse af ungdomspension kr indkøb til sundhedsplejen (Novax) kr indkøb til pladsanvisning (Dexter) kr Der er meget presserende opgaver på arbejdsmiljøområdet i daginstitutionerne: Lærkereden (personalefaciliteter i Skovtrolden) Skovly (garderobe- og toiletforhold m.m.) Sennels børnehave (Blåmejsens indretning) Ikke alle disse opgaver er prissat i dag; men det forventes, at opgaverne vil kunne løses indenfor den i 2009 afsatte million. Derudover er der en række opgaver på arbejdsmiljøområdet i andre institutioner. Flere institutioner har renoveringsønsker, der ikke kan dækkes af deres udlagte vedligeholdelseskonti. En uafklaret situation om ny lovgivning vedrørende bespisning af børn i daginstitutionerne fra 1. januar 2010 gør, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at være præcis om, hvilke køkkenrenoveringer, der kræves for at overholde lovkravene. Forvaltningen indstiller, at arbejdsmiljøopgaverne i Skovtrolden, Skovly og Sennels prissættes og prioriteres højest. Der udarbejdes færdige projekter, der særskilt sendes i udvalget til endelig godkendelse. der ikke på nuværende tidspunkt prioriteres yderligere i anlægsbudgettet på dagpasningsområdet; idet der afventes vedtagelse af loven om børnehavebørns bespisning. Beslutning fra møde i den : Udsat. Beslutning fra møde i den : Godkendt Side 661

55 612. Dagpasningsområdet. Frigivelse af opsparede midler til anlægsprojekter i - Anlægsbevilling. J.nr.: Ø02 SagsID: Sagsbeh.: MKP Åben sag Sagsfremstilling: Udsigterne til at Thisted Kommunes institutioner herunder daginstitutionerne kan få frigivet opsparede driftsmidler er pt. meget usikre på grund af regeringens begrænsninger i kommunernes økonomi. Da der formentligt ikke bliver en begrænsning/sanktion for anvendelse af ekstra anlægsmidler i, ansøger en række daginstitutioner om at måtte anvende opsparede midler til at iværksætte en række meget påkrævede anlægsopgaver. Betingelsen for denne mulighed er først og fremmest, at der er tale om egentlige anlægsarbejder i gængs forstand. Derudover er betingelsen, at der kan laves anlægsregnskab på projekterne i. Rent praktisk betyder det, at anlægsregnskaberne skal være afsluttede 31. december, og alle udgifterne skal bogføres inden udgangen af supplementsperioden. Følgende daginstitutioner har indenfor tidsfristen ønsket at anvende opsparede midler til anlægsprojekter, der afsluttes inden 31. dec. : Limfjordsbørnehaven Som en del af en større legepladsrenovering ønsker institutionen at indkøbe et nyt legetårn, som koster kr. Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives kr. til nyt tårn på legepladsen Brombærhaven Institutionen har to projekter på ønskelisten. Et nyt cykelskur ved parkeringspladsen pris kr. En udvidelse af børnegarderoben pris kr. Prisen er et bedste skøn fra teknisk forvaltning. Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives til nyt cykelskur Kernehuset Kernehuset har indstillet 4 projekter: Udvidelse af garderobearealet med en grovgarderobe Pusleplads Maling af opholdsrum Cyklebane på legepladsen Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: pris kr. pris kr. pris kr. pris kr kr Side 662

56 Forvaltningen indstiller, at der frigives kr. til de nævnte projekter. Dronning Louises børnehave Institutionen indstiller 2 projekter: En fuldstændig omlægning af legepladsen Etablering af grupperum Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: pris kr. pris kr kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives kr. til de nævnte projekter. Kathøj Institutionen ønsker at opføre et halmhus Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: pris kr kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives kr. til et nyt halmhus. Sennels børnehave Sennels børnehave ønsker at udvide/renovere cykelskur pris kr. Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives kr. til cykelskur. Sylen Sylen ønsker at anskaffe nye legeredskaber på legepladsen pris kr. Institutionen har et overførselsbeløb fra 2007 på: kr. Forvaltningen indstiller, at der frigives til legeredskaber. Forvaltningen indstiller, at der afsættes et rådighedsbeløb på kr finansieret af daginstitutionernes indefrosne overførselsbeløb fra 2007 der søges frigivet en anlægsbevilling på kr Beslutning fra møde i den : Indstillingen godkendt. Sagen genoptages Side 663

57 Dronning Louises børnehave har indsendt en tillægsansøgning, da det indenfor overførsels beløbet vil være muligt at få lavet stakit m. låge omkring legepladsen. Institutionen søger om frigivelse af yderligere kr. til dette projekt. Forvaltningen indstiller, at der afsættes et rådighedsbeløb på kr. finansieret af Dronning Louises børnehaves indefrosne midler fra der søges frigivet en anlægsbevilling på kr. Børne-, familie- og kulturudvalget behandler det yderligere om Dr. Louises børnehave den 21. oktober, og en indstilling fra udvalget forventes til økonomiudvalgets møde den 22. oktober. Beslutning fra møde i den : Indstilles godkendt. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Anbefales enstemmigt. Beslutning fra møde i THISTED BYRÅD den : Afbud: Arne Kaspersen, Randi Holler Indstillingen enstemmigt vedtaget. Sagen genoptages på børne-, og familie- og kulturudvalgets møde den 18. november Forvaltningen har modtaget ansøgning fra Græshoppen, der er kommet i den situation, at deres opvaskemaskine er gået i stykker og ikke med fordel kan repareres. Indkøb og installering af ny opvaskemaskine beløber sig til kr. Teknisk forvaltning har foreslået, at der etableres en mulighed for at afbryde udsugningsanlægget manuelt, da denne mulighed vil være meget elbesparende. Pris kr I alt søger Græshoppen om at måtte få frigivet kr. af det indefrosne overførselsbeløb fra Forvaltningen indstiller, at at der afsættes et rådighedsbeløb på kr. finansieret af Græshoppens indefrosne 2007 midler der søges frigivet en anlægsbevilling på kr. Beslutning fra møde i den : Side 664

58 Afbud: Bjarne Holm Indstilles godkendt. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Anbefales enstemmigt. Beslutning fra møde i THISTED BYRÅD den : Afbud: Peter Skriver, Morten Bo Bertelsen, Arne Kaspersen Indstillingen enstemmigt vedtaget. Sagen genoptages på børne-, og familie- og kulturudvalgets møde den 2. december Forvaltningen har modtaget følgende henvendelse fra Sylen, Klitmøller: I Sylen er vi bevilget at anvende kr. af indefrossede overførselsmidler fra 2007, til anlæg af nye legeredskaber. Vi er påbudt at afslutte projektet indenfor indeværende år. Thisted kommune har meddelt dispensation fra naturbeskyttelseslovens 16, til at opstille 3 forskellige legeredskaber ved Sylen, matr. nr. 63a Klitmøller Huse, V.Vandet. Vi må imidlertid ikke udnytte dispensationen før klagefristen på 4 uger er udløbet. Gældende fra den Dette betyder at vi ikke er i stand til at overholde de krav der er opstillet for os i forhold til tidsplanen. Jeg søger derfor om at få udsat tidsfristen for opsættelse af legeredskaberne, således at vi kan lave det planlagte i starten af Med Venlig hilsen Leder af Sylen Lilli Storm Forvaltningen indstiller, at projektet udsættes og tages op i 2009, når der er klarhed over anlægsbudgettet. Beslutning fra møde i den : Udsat. Beslutning fra møde i den : Udgår Side 665

59 613. Udsendelse af udvalgets dagsorden elektronisk. J.nr.: A14 SagsID: Sagsbeh.: ANNN Åben sag Sagsfremstilling: Det er forvaltningens opfattelse, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at udvalgets dagsorden med bilag alene udsendes elektronisk. Således at dagsordenen med vedhæftede bilag sendes elektronisk senest torsdag i ugen før. Forvaltningen indstiller, at der ikke fremover udsendes dagsordener i papir. Beslutning fra møde i den : Udsat. Beslutning fra møde i den : Ikke godkendt Side 666

60 614. Udviklingsprojekt Kompetencecenter - fase 2. J.nr.: P20. SagsID: Sagsbeh.: HAMA Åben sag Sagsfremstilling: Jobcenter Thisted ansøger hermed om midler til Udviklingsprojekt Kompetencecenter (herefter: udviklingsprojekt) et projekt, som her og nu fremmer en ekstraordinær indsats i forhold til Jobcentrets mål og målgrupper og samtidig lægger grunden til et egentlig kompetencecenter. Der ansøges om kr ,-. Beskrivelsen af Udviklingsprojekt Kompetencecenter ønskes udarbejdet af konsulentfirmaet Mploy (beløbsstørrelse var ikke færdigberegnet ved udsendelse af dagsordenen i maj måned, men blev forelagt på mødet den ). Kompetencecentrets overordnede opgave er at udvikle og gennemføre målrettede aktiviteter for borgere tilknyttet Jobcentret aktiviteter der supplerer sagsbehandlingen med de forløb, der er nødvendige for den enkelte borgers afklaring, hurtigst mulige vej til job / uddannelse samt personlige kompetenceudvikling. Projektansøgningen er blevet til på baggrund af følgende: o Den nylig udarbejdede rapport vedrørende borgernes og virksomhedernes forventninger til opkvalificering af arbejdskraften o Etablering af en mere tidssvarende og målrettet opkvalificering af arbejdskraften o En hurtigere afklaring af sygefraværsforløb o En forventet effektivisering af udnyttelsen af såvel aktivbevillingen, som budget til opkvalificering / afklaring / og vejledningsforløb i henhold til LAB-loven o En effektiv straksaktivering Projektet skal ses som en naturlig og nødvendig konsekvens / forlængelse af LBR s visionsprojekt og indfrielse af målene i Beskæftigelsesplan og Baggrund Som beskrevet i Beskæftigelsesplanen, er beskæftigelsesområdet præget af lav ledighed, udbredt mangel på arbejdskraft samt stigning i antallet af sygemeldte. Der er således et stort behov for stadig tilpasning af Jobcentrets ydelser og arbejdsgange og der foregår en omfattende, flerstrenget indsats for at indfri disse behov. Virkeligheden og hverdagen i Jobcentret og i sagsbehandlingen er imidlertid præget af de stadig øgede krav til dokumentation, indberetninger, rettidighed m.v. i myndighedsopgaven. Dette betyder, at en uforholdsmæssig stor del af sagsbehandlernes / konsulenternes tid bruges på administrativt arbejde. Dertil kommer, at der ofte er ventetid på nødvendige, afklarende tilbud / aktiviteter til borgerne. Dette medfører ofte lange sagsforløb med perioder uden aktivitet og dermed længere vej til job / uddannelse. Konsekvensen for borgeren er ofte forværring af situationen, tabte ressourcer, stor usikkerhed og mistillid til systemet for kommunen betyder det alvorlige økonomiske konsekvenser. Medarbejderstaben i Jobcenter Thisted rummer mange brede erfaringer, kompetencer, ideer / visioner omkring løsningen af Jobcentrets opgaver. Jobcenter Thisted ønsker som pilotjobcenter at være i front med udviklingen af nye metoder og veje til hurtig, konstruktiv og helhedsorienteret indsats i forhold til Jobcentrets mål og målgrupper: Side 667

61 Hurtigst og bedst mulige indsats samt kortest mulig vej til job / uddannelse for borgere på kanten eller udenfor arbejdsmarkedet. Visionen er at udvikle Det gode Sagsforløb. Det gode Sagsforløb sikrer en helhedsorienteret, hurtig og konstruktiv indsats i forhold til den enkelte borger, og kobler sagsbehandlingen tæt sammen med relevante og målrettede tilbud, aktiviteter og forløb for Jobcentrets målgrupper til gavn for såvel den enkelte borger, som arbejdsmarkedet og det offentlige system. Det gode Sagsforløb opstår i et tæt og fleksibelt samarbejde mellem Jobcenteret og Kompetencecenter. Udviklingsprojektet beskriver aktiviteter, der sikrer bedre flow, klarere rollefordeling og dermed bedre resultater i den enkelte sag og for den enkelte borger. Et sådant eksternt finansieret udviklingsprojekt gør det muligt at sætte et højt tempo i udviklingsprocessen og at sætte ambitiøse mål for udviklingen af Det gode Sagsforløb. Kompetencecentret Den overordnede vision er at udvikle et Kompetencecenter et center, der løbende udvikler og gennemfører målrettede afklaringsforløb for alle de borgere, der kontakter Jobcentret. Kompetencecentret skal både medvirke til at udvikle og udbygge virksomheders og andre interessenters aktive medvirken, og danne ramme for aktiviteter, der løbende kan tilpasses og matche aktuelle behov i målgrupperne og i forhold til situation og krav på arbejdsmarkedet. Kompetencecentret udgør en ekstraordinær indsats i forhold til Jobcentret, idet det sikrer: o Hurtigst mulig afklaring af borgerens kompetencer, ressourcer og behov o Afklaring og etablering af korteste vej til job / uddannelse I Kompetencecentret ses i princippet bort fra kategorisering af borgerne aktiviteterne kan således rumme borgere på tværs af forsørgelsesgrundlag, den enkelte borgers forløb og deltagelse i specifikke aktiviteter tilrettelægges ud fra individuel situation og behov. Aktiviteterne medvirker til, at borgeren både har opfattelsen af at arbejde med sit eget, individuelle forløb og får forståelsen af, at han / hun har det samme behov som mange andre for afklaring og kompetenceudvikling. Kompetencecentret skal fungere som en fleksibel enhed, der løbende og omstiller arbejdsformer og kommunikation med den øvrige organisation og eksterne samarbejdspartnere efter behov og mål, der til enhver tid er prioriteret, p.t. beskæftigelsesplanens beskrivelse af mål og strategi for. Målet er således: o At fremme et tæt samarbejde mellem borger, Jobcenter, virksomheder, andre parter og dermed skabe et konstruktivt forløb af kortest mulig varighed hurtigst muligt o At matche behovene og udvikle fleksible metoder og aktiviteter på baggrund af opnåede erfaringer og med konstant tilpasning til situationen på beskæftigelsesområdet og virksomhedernes behov For borgeren vil indsatsen betyde: o Hurtigere, bedre og tydeligere kontakt med det offentlige system o Tydelighed omkring ret og pligt som modtager af ydelser fra det offentlige Side 668

62 o Oplevelsen af at være i centrum og vigtigste part i sagen at få medansvar og tage ejerskab o At sagsbehandling og øvrige aktiviteter hænger sammen og foregår i tæt samarbejde med borgeren o Mindre ventetid i forløbet o Hurtigere, mere effektiv og sammenhængende indsats i forhold til egen problemstilling o At aktiviteter tilpasses den enkelte og dennes behov o Hjælp til at arbejde med at erkende og holde fokus på egen situation samt afklaring, muligheder, plan og handling med job / uddannelse og selvforsørgelse som fokus o At personlige kompetencer fastholdes og udvikles undervejs i arbejdet. Som naturligt led i arbejdet med Det gode Sagsforløb indgår medarbejdere fra Jobcentret i aktiviteterne i Kompetencecentret. Herved udnyttes eksisterende medarbejderkompetencer og metodeudvikling, erfaringsopsamling, opfølgning og vidensdeling omkring den samlede indsat sikres. En vigtig sidegevinst er udvikling af medarbejdernes kompetencer via praksis og en mulig arbejdsfastholdelse af gode medarbejdere! Udviklingsprojektet Formålet med udviklingsprojektet er at beskrive, hvorledes Jobcenter Thisteds nuværende opkvalificeringsaktiviteter kan reorganiseres i et kompetencecenter, således at der kan udvikles, afprøves, udvælges og implementeres konstruktive veje, metoder og værktøjer til at virkeliggøre intentionerne med et Kompetencecenter. Udviklingsprojektet skal arbejde på at samle, videreudvikle og målrette indsatsen via: o Hurtig indsats, tæt samarbejde med og fastholdelse af borgerne i aktivitet med jobfokus, løbende og tæt opfølgning, hurtigst mulig afklaring o Tæt samarbejde med virksomheder, organisationer og øvrige relevante samarbejdsparter o Fleksible og individuelt tilrettelagte forløb og projekter o Aktiviteter på tværs af forsørgelsesgrundlag hvor det er muligt og hensigtsmæssigt Udviklingsprojektet beskriver, hvordan der kan afklares, planlægges, afprøves og evalueres via delprojekter, der kan fremme disse mål og bidrage til det gode sagsforløb. Desuden skal udviklingsprojektet beskrive en hensigtsmæssig, fremtidig organisering af Kompetencecentret, herunder forankring og implementering i forhold til Jobcentrets organisation. Udviklingsprojektet vedrører således både indhold i og rammer for et Kompetencecenter. Notat fra Mploy om faseopdeling og økonomi (dok. nr ). Indstilling: Det indstilles, at ansøgningen imødekommes. Sagen oversendes til Økonomiudvalget til orientering. Beslutning fra møde i DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD den : Afbud: Arne Kaspersen, Egon Sørensen, DA, Flemming Toftdahl-Olesen, Thy Erhvervsråd, Gunnar Bang, DA, Ole Eriksen, HK, Phillip Lehn, FTF Side 669

63 Ansøgning imødekommes med Fase 1. Når resultatet af Fase 1 foreligger, behandles sagen på ny. Sagen oversendes til Økonomiudvalget til orientering. Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Tages til efterretning. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Til efterretning. GENOPTAGELSE AF SAGEN: Med udgangspunkt i LBR s beslutning af 21 maj, har konsulentfirmaet Mploy nu gennemført en proces fase 1 aktiveringsindsats (dok. nr ) hvor der er udformet et oplæg til etablering af et kompetencecenter. Indholdet i oplægget er fase 1 i denne proces og indeholder en afdækning af den nuværende indsats og de fremtidige behov for aktivering. Oplægget kan således danne afsæt for en beslutning om igangsætning og indhold i fase 2 og det videre arbejde med etablering af et Kompetencecenter i Thisted Kommune. Oplægget indeholder: En overordnet belysning af de nuværende målgrupper i Jobcenter Thisted og de afledte behov for aktiveringstilbud. en overordnet afdækning af de nuværende leverandører og aktiveringstilbud Jobcenter Thisted anvender. Der fokuseres på at identificere, hvor der mangler tilbud og / eller hvor der er behov for udvikling af nye tilbud og nye samarbejdsformer mellem jobcentret og leverandører. en belysning af de vigtigste krav i lovgivningen til aktiveringsindsatsen samt regeringens udspil på sygedagpengeområdet. Det vurderes, hvilken betydning lovgivningens krav og regeringens udspil har for aktiveringsindsatsen og dermed for et fremtidigt kompetencecenter i Thisted. Jobcenter Thisteds vurdering af behovet for aktiveringstilbud i fremtiden indhold og volumen samt en oplistning af de vigtigste krav og ønsker til et fremtidigt Kompetencecenter i Thisted. de økonomiske rammer for den nuværende aktiveringsindsats i Thisted Kommune en anbefaling til, hvordan Thisted Kommune kan arbejde videre med etablering af et Kompetencecenter samt en oplistning af de vigtigste opmærksomhedspunkter i det videre arbejde. Sammenfatning af synspunkter på den fremtidige aktiveringsindsats Generelt er den fremtidige udfordring i indsatsen at sikre: Rettidighed i kontakt og aktivering for alle målgrupper Et tilstrækkeligt aktiveringsomfang for alle målgrupper Optimale metoder og værkstøjer for alle målgrupper Høj effekt og resultat for alle målgrupper Side 670

64 Korrekt administration af hensyn til lovgivning/revision Der ikke tabes refusion Fremtidig målgruppe for aktivering Der opereres med det eksisterende omfang af personer som nævnt i afsnittene 3 og 7.1., da fremskrivningen i 2009-lanlægningen først senere foreligger. Der kan ske mindre forskydninger mellem målgrupperne, som vi f.eks. har set det her i. Målgrupperne i jobcentret forventes i nærmeste fremtid at være kendetegnet ved at: matchkategorierne 4 og 5 fylder mere der er et stigende antal sygedagpengemodtagere andelen af kvinder er stigende andelen af unge i jobcenteret er stigende andelen af etniske minoriteter er faldende - men mere komplekse Restgruppen (såkaldt svage ledige) har mange og ofte komplekse problemstillinger: manglende uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer manglende personlige kompetencer manglende erfaring fra arbejdsmarkedet, psykiske problemer, helbredsmæssige problemer, misbrug, kriminalitet m.v. Tilbudsvifte og behov i fremtiden Der er især behov for at udvikle de fremtidige tilbud i forhold til: Jobfokus i alle typer af tilbud og for alle målgrupper En tilbudsvifte der svarer til bredden i Jobcentrets målgrupper Tilbud der kan skabe progression for alle målgrupper Afklaring og udredning af komplekse problemstillinger Kombination af forskellige fagligheder eks. arbejdsmarkeds-vejledere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, læger, psykologer, fysio-/ergoterapeut, behandlingstilbud m.v Fokus på både optræning af faglige og personlige kompetencer Fokus på fysisk træning Tæt samspil med virksomheder om introduktion, afklaring og optræning på virksomheder At skabe nye samarbejdsformer mellem jobcentret, leverandører (interne og eksterne) og arbejdspladser ved oprettelse af virksomhedsaftaler med støttefunktioner Bedre sammenhæng i tilbud Større fleksibilitet og løbende ind og udslusning Sikring af leverandører og tilbud på centrale områder Justering og tilpasning af de kommunale projekter Løsning og håndtering af de indholds- og styringsmæssige krav til indsatsen eksempelvis krav til rettidighed, dokumentation, rådighed m.. Bedre sammenhæng mellem pris og effekt? Organisering af indsatsen i fremtiden For at sikre løbende udveksling af viden og holdninger vil det optimalt være med aktivering og afklaring så få steder som muligt. At være kontinuerlig udviklingsorienteret er et must i fremtidig aktiveringsindsats. Et Kompetencecenter i Thisted vil kunne opfylde dette. Jobcentret har myndighedsansvaret og skal derfor have opgaveansvaret for et Kompetencecenter Side 671

65 Der bør være en fast stab til rådighed i et Kompetencecenter, evt. sammen med de hyppigst anvendte specialister. Derudover bør kunne trækkes den relevante ekspertise fleksibelt ind i arbejdet. Tilrettelægges aktiveringsindsatsen i så stort omfang som muligt i kommunalt regi, vil der kunne drages fordel af fælles myndighed og dermed opnås helhed i opgaveløsning og opgavemængde. Arbejdsgange skal tilrettelægges så der er mindst muligt overlap. - Sagsbehandleren bør have den direkte rådighed over tilbudsviften, der tilvejebringes og ajourføres ved løbende dialog med teamleder og leverandør. Så vidt muligt undgå snitflader, hvor opgave og myndighedsansvar ikke følges. Virksomhedskonsulenter bør i en optimal model være tilknyttede al udslusning og afprøvning og indgå i et effektivt samspil med den socialfaglige indsats. En livline til virksomhederne med support ved udplacerede ledige kan forankres i Kompetencecenter, der har tværfaglig ekspertise. Hjælpemidler bør være fleksibelt og rettidigt til rådighed for jobcenterets fastholdelsesindsats og afprøvning af borgeres arbejdsevne. Visitationen bør i højere grad håndteres tværfagligt eller med øget kompetenceudvikling af eksisterende niveauer. Der bør være mulighed for løbende optag, d.v.s, en gang om ugen. Krav til bestillerdel Der bør i fremtidig aktiveringsindsats være en optimal og så professionel kravspecifikation som muligt. Jobcentret har myndigheds og opgaveansvar for aktiveringen jfr. lovgivningen. Da det er jobcentret, der er i stand til at definere hvilke ydelser der er behov for og hvad de vil købe, vil det være optimalt at bestillerdelen er placeret i jobcentret. Jobcentret kan udarbejde en præcis bestilling til udføreren (Kompetencecenter eller anden aktør), så borgeren som modtager får den optimale betjening. Desuden vigtigt at der skabes gennemskuelighed om indhold i ydelse og rollefordeling. En konkret tydelig målbeskrivelse er desuden vigtigt for at kunne måle på om den rent faktisk leveres. Principperne for indretning af bestillerenhed er mere indgående 7.5. Fremtidig økonomi Økonomien på området tager udgangspunkt i eksisterende økonomi/deltagerantal i aktiveringsindsatsen jfr. afsnit 4.4., fratrukket beløb til kvalitetsudvikling. Denne del er vigtig for løbende at kunne være på omgangshøjde med de aktuelle og effektive redskaber og metoder Side 672

66 Fremtidig aktiveringsindsats bør tilrettelægges så der løbende måles på resultaterne. De tilbud, der således ikke kan leve op til forventningerne, lukkes ned. Der skal i det videre arbejde fastlægges hvordan og hvor hyppigt der skal måles. I tilrettelægning af fremtidig indsats bør der opereres med en gennemsnitlig deltagerbetaling i forhold til de enkelte målgrupper for aktiveringen. Det bør være ambitionen at der på kort sigt som minimum sker en øgning af kvalitet og effekt inden for den samlede eksisterende økonomiske ramme På langt sigt skal der opnås et fald i den gennemsnitlige deltagerpris i forhold til i dag. Anbefalinger i det videre arbejde med beskrivelse af Kompetence Center i Thisted Grundlag for det videre arbejde i fase 2 På baggrund af sammenfatningen i forrige afsnit 8, anbefales det at det tilvejebragte analysegrundlag og synspunkterne om den fremtidige indsats anvendes som fundament for det videre arbejde i fase 2 med at beskrive det samlede indhold og funktion i et Kompetencecenter i Thisted. Afdækningen af den nuværende indsats er således et arbejdspapir for det fortsatte arbejde med reorganiseringen af aktiveringsindsatsen og etablering af et Kompetencecenter. Analysen og afdækningen af den eksisterende indsats i afsnittene 3 og 4 samt konklusionen i afsnit 6 viser at der åbenlyse og markante mangler og uhensigtsmæssigheder i den nuværende aktiveringsindsats Der er især åbenbare mangler i indsatsen over for de primære målgrupper som f.eks. match 1-3, match 4-5, Fleksjobvisiterede, og Sygedagpengeområdet. Manglerne vedrører både omfang, indhold og rettidig tilgængelighed. - Netop disse målgrupper udgør hovedsigtet med beskæftigelsesindsatsen og udgør samtidig den store volumen vedrørende antal og økonomiske udgift for Thisted kommune. Der afdækkes imidlertid også elementer i den nuværende indsats der er værd at sikre videreført i fremtiden. Det gælder f.eks. metoder og indhold i den socialfaglige indsats som den præsteres på RevaCentret, indholdet i Straksaktiveringen på Jobværkstedet og den målrettede Jobsøgning på Daghøjskolen. Særlig opmærksomhedspunkter til fase 2 1. Stillingtagen til placering og indhold i den mest hensigtsmæssige BUM-model, herunder opstilling af principper for afregning af tilbud 2. Udarbejdelse af forslag til organisering, bemanding og forankring af Kompetencecentret. Der bør lægges vægt på en så lille fast kerne af medarbejdere som muligt 3. Sikre at specialister fleksibelt kan tilkøbes og inddrages i aktiveringen 4. Udarbejdelse af forslag til implementering Side 673

67 5. Udarbejdelse af forslag til økonomi for etablering og drift af Kompetencecentret 6. Den nuværende driftsudgift for aktivering - fratrukket udviklingsudgifter er den økonomiske ramme for Kompetencecentret i dets første fulde driftsår. 7. Udarbejdelse af forslag til, hvordan eksisterende styrker i indsatsen bedst muligt videreføres 8. Sikre et optimalt flow, sammenhæng og helhed i indsatsen 9. Tilbudsviften skal svare til bredden og de tværgående behov i Jobcentrets målgrupper 10. De aftaler som jobcenteret allerede har indgået for aktiveringsindsatsen 2009, bør indgå i såvel de økonomiske som praktiske overvejelser om etablering af et Kompetencecenter 11. Der skal tages særskilt stilling, til hvordan integrationsindsatsen mest optimalt forankres i relation til et Kompetencecenter 12. Snitfladerne til andre forvaltninger er allerede beskrevet af intern arbejdsgruppe. Viden herfra bør indgå i det forsatte arbejde med beslutningsgrundlaget for indretning af et Kompetencecenter i Thisted. Proces og organisering Det foreslås, at der til det videre arbejde i fase 2 etableres en Styregruppe på 6 medlemmer. 3-4 repræsentanter for henholdsvis ØK og LBR, samt forvaltningsdirektøren og jobcenterchefen. Dertil foreslås knyttet en arbejdsgruppe, der består af Jobcenterchef, leder af Reva og relevante teamledere. Nærværende oplæg fra fase 1 inddrages som fundament for arbejdet. Produktet fra fase 2 skal respektere principperne i afsnit 8 og 9. Det tidsmæssige omfang af fase 2 anslås til 2 måneder. Indstilling: Det indstilles: - at indholdet i oplæggets fase 1 (dok. nr ) drøftes - at LBR bevilger midler til igangsætning af fase 2 - at sagen oversendes til Økonomiudvalget til godkendelse. Beslutning fra møde i DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD den : Afbud: Mona Søe Larsen, 3F, Thomas Nielsen, AC Indstillingen godkendt med følgende tilføjelser: Fase 2 igangsættes med enkelte ændringer, herunder ændring af projektets arbejdstitel til Kompetenceafklaringsprojekt. LBR bevilger kr. til igangsætning af fase Side 674

68 Evaluering af fase 2 behandles i LBR. Der etableres en styregruppe som indstillet. Fra LBR deltager Ulla Vestergaard og Arne Kaspersen. Første møde i styregruppen afholdes tirsdag, den 16. september kl i Jobcenter Thisted. Sagen oversendes til økonomiudvalget til godkendelse og valg af 1-3 medlemmer. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Afbud: Jens Kr. Yde, Ib Poulsen Godkendt. Morten Bo Bertelsen og Henning Holm vælges. GENOPTAGELSE AF SAGEN: Projektets fase 2 er nu gennemført. Chefkonsulent Jørgen Aaboe, Mploy, vil på LBR-mødet den gennemgå Kompetenceafklaringsprojektet. Økonomiudvalget er inviteret til at deltage. Indstilling: Det indstilles, at styregruppens anbefalinger godkendes (side 10 i rapporten dok. nr ). at sagen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse. LBR s anbefaling vil blive forelagt på møde i Økonomiudvalget den Beslutning fra møde i DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD den : Afbud: Jan Bang Madsen, DH, Thomas Nielsen, AC, Phillip Lehn, FTF Indstillingen godkendt med følgende bemærkninger: der var enighed om ros til såvel arbejdsgruppen som konsulenten for det samlede projekt der blev udtrykt bekymring for den fortsatte stigning i ledigheden for både forsikrede og ikke forsikrede ledige samt den store stigning på sygedagpengeområdet etablering af CAB giver mulighed for at tilpasse nuværende organisation og tilbudsvifte, således at hurtig og fleksibel indsats kan iværksættes overfor alle målgrupper. Beslutning fra møde i DIREKTIONEN den : Side 675

69 Afbud: Torben Juul-Olsen Sagen behandles igen på direktionens møde i december med henblik på stillingtagen. Beslutning fra møde i ØKONOMIUDVALGET den : Forslaget udsendes til høring hos relevante parter incl. MED-systemet. Sagen fortsat. Økonomiudvalget har den 19. november besluttet at sende sagen til høring i Omsorgsudvalget. Sagen fortsat. Økonomiudvalget har den 19. november besluttet at sende sagen til høring i socialog sundhedsudvalget. Beslutning fra møde i SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET den : Afbud: Randi Holler Enstemmigt besluttet, at borgmesteren anmodes om en gennemgang og orientering af projektet - evt. forud for et byrådsmøde. Beslutning fra møde i den : Udsat. Beslutning fra møde i OMSORGSUDVALGET den : Enstemmigt besluttet at anmode om en gennemgang af projektet på et temamøde ved konsulent fra MPLOY og status på nuværende opgavevaretagelse og organisering. Beslutning fra møde i FORVALTNINGS MED-UDVALG FOR BØRNE-, FAMILIE- OG KULTURFORVALTNINGEN den : Afbud: Lene Jørgensen, Hanne Stadsholt Der ses en god tanke i at se samlet på området. Bør afvente evaluering af den administrative struktur. Beslutning fra møde i den : Afventer temadag Side 676

70 615. Eventuelt. J.nr.: A14 SagsID: Sagsbeh.: ANNN Åben sag Sagsfremstilling: Beslutning fra møde i den : Bjarne Holm udpeget som medlem af byggeudvalg for ungdomspension Side 677

71 BILAGSLISTE 600. Frøstrup og Omegns Medborgerhus - ansøgning om driftstilskud 1. Ansøgning om tilskud budget 605. Multihus i Klitmøller. Ansøgning vedrørende tilsagn om driftstilskud til aktiviteter efter folkeoplysningsloven m.v. 1. Ansøgning om driftstilskud til Multihus i Klitmøller 606. Thisted Bibliotek. Fælles-, kombi- og integrerede biblioteker som alternative modeller for biblioteksbetjening i nuværende filialområder i Thisted Kommune. 1. Folke- og skolebiblioteker. Definitioner og begreber 2. Forslag til kommissorium og tidsplan for udarbejdelse af oplæg til etablering af et kombibibliotek i Vestervig som et (pilot)projekt. 3. Vestervig Bibliotek. Notattekst p.b.a. kommissorium 609. Brugertilfredshedsundersøgelse - dagpasning 1. brugervejledning til spørgeskema 2. Bilag 4 a - Undersøgelse af brugertilfredsheden i dagplejen 3. Bilag 4 b - Undersøgelse af brugertilfredsheden i daginstitutioner Side 1