SIKKERHED GENNEM PARTNERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIKKERHED GENNEM PARTNERSKAB"

Transkript

1 SIKKERHED GENNEM PARTNERSKAB

2 S I K K E R H E D G E N N E M P A R T N E R S K A B

3 Fo ro rd Formålet med denne brochure er at forklare de grundlæggende principper bag Det Euro-Atlantiske Partnerskab og dets grundlæggende mekanismer. Brochuren fokuserer derefter på fem primære aktivitetsområder, nemlig dialog og samarbejde om sikkerhed, fredsstøttende operationer, forsvarsreform, katastrofeberedskab samt samarbejde inden for de videnskabelige og miljømæssige områder, der alle er eksempler på, hvordan NATO s partnersamarbejde øger sikkerheden i det euro-atlantiske område, og hvordan samarbejdet er af reel, praktisk relevans for partnerlandene. Det har således vist sig, at partnerskabsaktiviteterne har haft positiv indvirkning på partnerlandenes reformarbejde, på udvikling af demokratiske strukturer og på partnerlandenes deltagelse i multinationalt samarbejde som medlemmer af et bredere internationalt samfund. Bredden og omfanget af de aktiviteter, som partnerlandene samarbejder med NATO om, kan naturligvis ikke ydes fuld retfærdighed i en enkelt publikation. Disse aktiviteter omfatter ikke blot de veldokumenterede fredsstøttende operationer på Balkan og i Afghanistan, men også samarbejde på mange andre områder som f.eks. terrorbekæmpelse, forsvarsreform, økonomiske aspekter af sikkerhed, katastrofeberedskab, våbenkontrol, logistik, luftforsvar, kontrol af luftrummet, materielsamarbejde, uddannelse og træning, videnskab og miljø samt informationsprogrammer. NATO har også udviklet særlige relationer med to partnerlande, Rusland og Ukraine, og med de syv lande, der deltager i NATO s Middelhavsdialog. Endvidere undersøger Alliancen mulighederne for samarbejde med landene i den bredere mellemøstlige region gennem et initiativ, der blev lanceret på NATO s topmøde i Istanbul i juni Selv om disse relationer ikke dækkes særskilt i denne brochure, bygger det nuværende og potentielle samarbejde med disse lande på mange af de aktiviteter og mekanismer, der er udviklet inden for rammerne af Det Euro-Atlantiske Partnerskab. 1

4 Indholdsfor tegnelse SIKKERHED GENNEM 4 Partnerskabets oprindelse og udvikling 8 Grundlæggende mekanismer 14 Dialog og samarbejde om sikkerhed 18 Kort over NATO- og partnerlandene ullstein bild-schnürer Bemærk! Referencer i denne publikation til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er anført med en stjerne (*), der henviser til følgende fodnote: Tyrkiet anerkender Republikken Makedonien ved dens forfatningsmæssige navn. Bemærkninger vedr. billeder: Alle billeder er NATO, medmindre andet er angivet. 2

5 PARTNERSKAB 20 Fredsstøttende operationer 24 Forsvarsreform 29 Katastrofeberedskab og katastrofeindsats 33 Sikkerhed, videnskab og miljø Finnish Defence Forces 36 En ægte euro-atlantisk sikkerhedskultur 3 3

6 Partnerskabets oprindelse og udvikling I november 1989 faldt Berlinmuren, hvilket signalerede afslutningen på Den Kolde Krig. I løbet af kort tid stillede den utrolige hastighed, hvormed der skete forandringer i Central- og Østeuropa, NATO over for en ny og meget anderledes form for sikkerhedsmæssige udfordringer. Politiske forandringer i et omfang uden fortilfælde åbnede for fantastiske muligheder for udbredelse af sikkerheden i Europa, men ville uvægerligt også medføre nye usikkerhedsmomenter og skabe grobund for ustabilitet. Hvordan kunne man udnytte muligheden for at lede europæisk sikkerhedspolitik ind på en ny og mere positiv vej efter Den Kolde Krigs konfrontationer? Hvilke skridt kunne man tage for at genskabe normale relationer blandt de europæiske lande, mellem Øst og Vest? Hvordan kunne man via multinationalt sikkerhedssamarbejde bistå landene i Central- og Østeuropa med at konsolidere deres nyvundne uafhængighed og realisere deres ambitioner om at deltage i fuldt omfang som demokratiske lande, såvel på regionalt som på internationalt plan? De allierede ledere reagerede på topmødet i London i juli 1990 ved at række en venskabets hånd tværs over den gamle øst-vest-deling og ved at foreslå et nyt samarbejde med alle landene i Central- og Østeuropa. Rammerne var dermed skabt for oprettelsen af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd (North Atlantic Cooperation Council, NACC) i december 1991 et forum, hvor NATO og organisationens nye partnerlande kunne mødes og diskutere emner af fælles interesse (ja, så hurtigt skete forandringerne i Europa på tidspunktet for det første møde i NACC, at deltagerne i dette møde blev vidne til en historisk begivenhed: Da landene var blevet enige om det endelige kommuniké, meddelte den sovjetiske ambassadør, at Sovjetunionen havde opløst sig selv, mens mødet fandt sted, og at han nu udelukkende repræsenterede Den Russiske Føderation). Denne holdningsændring blev fastholdt i Alliancens nye strategiske koncept, som blev vedtaget i november 1991, og som indførte en bredere tilgang til sikkerhed. Mulighederne for at nå Alliancens mål > Afslutningen på Den Kolde Krig åbnede nye muligheder for udbygning af samarbejdet om sikkerhed og udvikling. ullstein bild-schnürer 4

7 Dette partnerskab etableres som et udtryk for en fælles overbevisning om, at stabilitet og sikkerhed i det euro-atlantiske område kun kan opnås gennem samarbejde og fælles handling. Beskyttelse og fremme af fundamentale friheds- og menneskerettigheder samt garanti for frihed, retfærdighed og fred gennem demokrati er fælles værdier, som er grundlæggende for partnerskabet. (Partnerskab for Fred: Rammedokument topmøde i Bruxelles den 10. januar 1994) gennem politiske midler var større end nogensinde før. Mens der ikke blev ændret ved selve forsvarsdimensionen, var det nu muligt i højere grad at fokusere på økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål som en måde at fremme stabilitet og sikkerhed på i det euro-atlantiske område som helhed. Dialog og samarbejde var grundlæggende elementer i den tilgang, der skulle benyttes for at håndtere de mange forskellige udfordringer, som Alliancen stod over for. Nu hvor Den Kolde Krig var forbi, var hovedmålene at reducere risikoen for, at der opstod konflikter som følge af misforståelser eller på grund af det internationale systems struktur, og at blive bedre til at håndtere kriser, der havde indflydelse på de allieredes sikkerhed; at øge den gensidige forståelse og tillid mellem alle de europæiske lande; og at udbygge mulighederne for ægte partnerskab ved at tage hånd om almindelige sikkerhedsproblemer. forsvarsrelaterede emner. NACC var på mange måder banebrydende. Samarbejdet tog imidlertid udgangspunkt i en multilateral politisk dialog, hvilket betød, at de enkelte partnerlande ikke havde mulighed for at udvikle individuelle samarbejdsrelationer med NATO. Dette ændrede sig i 1994 med lanceringen af Partnerskab for Fred (Partnership for Peace, PfP), som udgjorde et betydeligt spring fremad i samarbejdsprocessen med sit omfattende, praktiske bilaterale samarbejde mellem NATO og individuelle partnerlande. Og i 1997 blev Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (Euro-Atlantic Partnership Council, EAPC) oprettet for at erstatte NACC og bygge videre på dette samarbejdes resultater og bane vej for udviklingen af et forbedret og mere operationelt partnerskab. I perioden umiddelbart efter Den Kolde Krig handlede konsultationerne i NACC om at løse de sikkerhedsproblemer, der stod tilbage efter Den Kolde Krig som f.eks. tilbagetrækning af russiske styrker fra de baltiske lande. Der blev også indledt et politisk samarbejde i relation til en række sikkerheds- og 5

8 På multinationalt niveau er de centrale elementer i partnersamarbejdet løbende konsultationer og samarbejdsaktiviteter, der har til formål at opbygge gennemsigtighed og tillid i hele det euro-atlantiske område. På bilateralt niveau handler det om at udvikle praktiske arbejdsrelationer mellem de individuelle partnerlande og NATO, som er skræddersyet til deres særlige situation og behov. Partnerskabsprocessen indebærer, at der skabes dialog og forståelse mellem alle de deltagende lande, hvoraf mange er tidligere modstandere i kraft af deres medlemskab af forskellige alliancer eller har været involveret i langvarige regionale, territoriale, politiske, etniske eller religiøse konflikter. Fælles aktiviteter, som har til formål at finde fælles løsninger på fælles sikkerhedsudfordringer, har ført til vigtige resultater i form af overvindelse af tidligere fordomme og fastlæggelse af en klar vision for de gensidige fordele, der kan opnås via samarbejde. Siden partnerskabsprocessen blev lanceret, er der sket bemærkelsesværdig fremgang, selv om der også har været tilbageskridt og vanskeligheder. Sådanne problemer har dog nok været uundgåelige set i lyset af den komplekse proces, der er forbundet med den politiske, økonomiske og sociale forandring, som finder sted i Central- og Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. EAPC- og PfP-programmerne har langsomt og sikkert udviklet deres egen dynamik, i takt med at NATO og Alliancens partnerlande har taget efterfølgende skridt til at udvide sikkerhedssamarbejdet og bygge videre på de partnerskabsaftaler, de har indgået. På samme måde som NATO har undergået forandringer i årenes løb med henblik på at håndtere de nye udfordringer i det ændrede sikkerhedsmiljø, har partnersamarbejdet også udviklet sig. For at dette samarbejde med partnerlandene skal bevare sin dynamik og relevans for Alliancen, har dets aktiviteter og mekanismer skullet tilpasses, så de opfylder NATO s nye prioriteringer (se afsnittet Grundlæggende mekanismer ). udgør en meget uens gruppe. Gruppen omfatter Balkanlande, som stadig er optaget af arven fra fortiden, de strategisk vigtige, men underudviklede lande i Kaukasus og Centralasien, og de vesteuropæiske lande, der ikke har tilsluttet sig Alliancen. Mens nogle partnerlande står midt i processen med at udvikle deres egen forsvarsstruktur og forsvarskapacitet, er andre i stand til at bidrage med betydelige styrker til NATO-ledede operationer og til at hjælpe andre partnerlande med rådgivning, uddannelse og assistance på forskellige områder. I dag bruger 20 partnerlande EAPC til løbende at konsultere de 26 allierede og udvikle samarbejde inden for emner, der dækker mange forskellige forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter. De militære styrker holder hyppigt øvelser og interagerer med hinanden; deres soldater gør tjeneste side om side i NATO-ledede fredsbevarende operationer; og allierede og partnerlande samarbejder i fælles sags tjeneste mod terrortruslen. Ingen kunne på tidspunktet for afslutningen af Den Kolde Krig have forudsagt denne dramatiske udvikling i det euroatlantiske strategiske miljø. Det oprindelige formål med NATO s partnerskabspolitik var at nedbryde barrierer og opbygge sikkerhed gennem dialog og samarbejde. I dag er målene langt mere ambitiøse, for partner-landene arbejder sammen med NATO om at takle det 21. århundredes sikkerhedsudfordringer, herunder terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og fejlslagne stater. Tilsvarende skal partnersamarbejdet uddybes og udvides, så det opfylder de forskellige partnerlandes krav og forventninger og forbliver et attraktivt tilbud for dem. To runder med NATO-udvidelse har ændret balancen mellem allierede og partnerlande (se boksen). Fra marts 2004 var der flere allierede end partnerlande, og de resterende partnerlande 6

9 ALLIEREDE OG PARTNERLANDE I årenes løb har 30 lande tilsluttet sig partnerskabet Albanien, Armenien, Østrig, Aserbajdsjan, Hviderusland, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Georgien, Ungarn, Irland, Kasakhstan, Kirgisistan, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,* Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. Der er opbygget særlige relationer med Rusland og Ukraine siden 1997 med undertegnelsen af Den Grundlæggende Akt vedrørende Gensidige Relationer, Samarbejde og Sikkerhed mellem NATO og Rusland og Charteret vedrørende det Særlige Partnerskab mellem NATO og Ukraine. Relationerne med Rusland er efterfølgende blevet intensiveret med oprettelsen af NATO-Rusland Rådet i 2002, hvor de allierede og Rusland mødes på lige vilkår. Der blev taget skridt til at uddybe og udvide relationerne mellem NATO og Ukraine i november 2002 med vedtagelsen af NATO- Ukraine Handlingsplanen, der understøtter Ukraines reformbestræbelser på vejen mod fuld integration i den euro-atlantiske sikkerhedsstruktur. Ti partnerlande er blevet allierede. Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen blev optaget i Alliancen i 1999 efterfulgt af Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien i Tre kandidatlande arbejder på at forberede sig til fremtidigt medlemskab, nemlig Albanien, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.* Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro håber også på at tilslutte sig Partnerskab for Fred og Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd. NATO støtter deres forhåbninger, men har opstillet krav, som først skal opfyldes. Disse omfatter fuldt samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol for eks- Jugoslavien, særligt med henblik på pågribelse af Radovan Karadzic og Ratko Mladic, de mest berygtede mistænkte krigsforbrydere. I mellemtiden støtter NATO allerede en forsvarsreform i Bosnien-Hercegovina. Et begrænset sikkerhedssamarbejde er ligeledes undervejs med Serbien og Montenegro, herunder deltagelse af militære officerer og civile i orienteringskurser om NATO, der har til formål at gøre dem bekendt med Alliancen, krisestyringsrelaterede emner, fredsstøttende operationer og civilt-militært samarbejde. 7

10 Grundlæggende mekanismer NATO konsulterer løbende sine partnerlande gennem Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC), der udgør den overordnede politiske ramme for relationer med partnerlandene. Hvert enkelt partnerland har ligeledes mulighed for at opbygge et individuelt samarbejde med Alliancen gennem Partnerskab for Fred (PfP). PfP er et praktisk samarbejdsprogram, hvor partnerlandene ud fra egne prioriteringer kan vælge, på hvilke områder de ønsker at samarbejde med NATO. Disse to grundlæggende mekanismer i partnersamarbejdet er blevet vigtige fikspunkter i den euro-atlantiske sikkerhedsarkitektur. På efterfølgende topmøder i Madrid (1997), Washington (1999), Prag (2002) og Istanbul (2004) er der blevet taget skridt til at styrke samarbejdet mellem allierede og partnerlande. Disse initiativer var baseret på de fælles værdier og principper, der ligger til grund for samarbejdet, og demonstrerede det fortsatte engagement i bestræbelserne på at nå partnersamarbejdets grundlæggende mål: at styrke og udbygge fred og stabilitet i og uden for det euroatlantiske område. MILEPÆLE I PARTNERSAMARBEJDET 1991 Det første møde i Det Nordatlantiske Samarbejdsråd 1994 Lancering af Partnerskab for Fred (PfP); Partnermissioner til NATO etableres; En Partnerskabskoordinationscelle etableres i NATO s militære hovedkvarter, Det Øverste Hovedkvarter for de Allierede Styrker i Europa (Supreme Headquarters Allied Powers Europe, SHAPE) 1995 Et internationalt koordinationscenter etableres i SHAPE 1996 Partnerlande deltager i en NATO-ledet styrke, der er oprettet med henblik på at implementere den bosniske fredsaftale 1997 Det første møde i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) i Sintra, Portugal; På et efterfølgende NATO- og EAPC-topmøde i Madrid, Spanien, øges PfP s operationelle rolle 1998 Oprettelse af Det Euro-Atlantiske Center til Koordinering af Indsats mod Katastrofer (Euro-Atlantic Disaster Response Coordination Centre, EADRCC) og Den Euro-Atlantiske Katastrofeberedskabsenhed 1999 Tre partnerlande Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen optages i NATO; Dialog og samarbejde inddrages i Alliancens Strategiske Koncept som en del af dens grundlæggende sikkerhedsopgaver; På topmødet i Washington besluttes det at forbedre PfP yderligere og styrke samarbejdets operationelle rolle; Partnerlande indsætter tropper som en del af den NATO-ledede Kosovo-styrke 2001 Den 12. september mødes EAPC for at fordømme terrorangrebet mod USA og lover at kæmpe mod terrorismens svøbe 2002En omfattende gennemgang fører til styrkelse af EAPC og PfP på topmødet i Prag; Partnerskabshandlingsplanen mod Terrorisme lanceres 2003 Partnerlande bidrager med tropper til den NATO-ledede Internationale Sikkerhedsstyrke i Afghanistan 2004 Syv partnerlande Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien optages i NATO; Der tages yderligere skridt mod at styrke partnerskabet på topmødet i Istanbul; Partnerskabshandlingsplan vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner lanceres 8

11 Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd > Møderne i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd ledes af NATO s generalsekretær. Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) samler NATO-medlemmer og partnerlande, i øjeblikket i alt 46 lande, i et multilateralt forum til løbende dialog og konsultation om politiske og sikkerhedsrelaterede emner. Rådet udgør også den politiske ramme for de individuelle bilaterale samarbejdsrelationer, der er opbygget mellem NATO og lande, der deltager i Partnerskab for Fred. Beslutningen i 1997 om at oprette EAPC afspejlede et ønske om at gå længere end det, der var opnået med Det Nordatlantiske Samarbejdsråd og skabe et sikkerhedsforum for et mere styrket og operationelt partnerskab. Det nye forum blev etableret for at matche de mere og mere avancerede relationer, der var blevet opbygget med partnerlande under PfPprogrammet, og skulle også ses i sammenhæng med den fredsbevarende operation i Bosnien-Hercegovina, hvor tropper fra 14 partnerlande i 1996 var blevet indsat for at tjene side om side med deres allierede kollegaer. Oprettelsen af EAPC supplerede den gradvise og sideløbende udvidelse af PfP s rolle, hvor partnerlandene i stigende grad blev inddraget i beslutningsprocessen og planlægningen for hele det samlede spektrum af aktiviteter i partnerskabet. Oprettelsen af EAPC åbnede også mulighed for, at partnersamarbejdets rammer, der oprindeligt var udviklet med henblik på at inddrage tidligere Warszawapagtlande, også skulle kunne omfatte alliancefri lande fra Vesteuropa. Ud over kortsigtede konsultationer i EAPC om aktuelle politiske og sikkerhedsrelaterede emner finder der også langsigtet konsultation og samarbejde sted på en lang række områder. Disse områder omfatter, men er ikke begrænset til, krisestyring og fredsstøttende operationer; regionale problemstillinger; våbenkontrol og problemstillinger relateret til spredning af masseødelæggelsesvåben, international terrorisme, forsvarsspørgsmål som f.eks. planlægning, budgetlægning, politik og strategi; civil beredskabsplanlægning og katastrofeberedskab; materielsamarbejde; nuklear sikkerhed; civil-militær koordination af lufttrafikstyring; og videnskabeligt samarbejde. EAPC kan mødes i forskellige sammensætninger, afhængigt af hvilke emner der diskuteres. Der kan derfor holdes møder mellem alle allierede og partnerlande eller møder i mindre, men ikkefastdefinerede arbejdsgrupper. Denne fleksibilitet er nøglen til succes. De fleste partnerlande har oprettet diplomatiske missioner i NATO s hovedkvarter i Bruxelles, hvilket letter den løbende kommunikation og muliggør, at konsultation altid kan finde sted, uanset hvornår det er påkrævet. Møder i EAPC afholdes månedligt på ambassadørniveau, årligt for udenrigsministre, forsvarsministre og forsvarschefer og lejlighedsvis på topmødeniveau. Fra og med 2005 vil et nyt EAPCsikkerhedsforum for deltagere på højt niveau mødes årligt for at diskutere vigtige sikkerhedsspørgsmål og se på, hvordan NATO og Alliancens partnerlande bedst kan gribe dem an i fællesskab. 9

12 Partnerskab for Fred Baseret på praktisk samarbejde og forpligtelsen over for de demokratiske principper, der ligger til grund for selve Alliancen, er formålet med Partnerskab for Fred at øge stabiliteten, mindske trusler mod freden og styrke sikkerhedsrelationerne mellem individuelle partnerlande og NATO samt indbyrdes mellem partnerlandene. Essensen i PfP-programmet er det partnerskab, som er dannet enkeltvist mellem de enkelte partnerlande og NATO, og som er skræddersyet til de individuelle behov og implementeret i fællesskab på det niveau og i det tempo, som hver enkelt deltagende regering har valgt. Gennem Partnerskab for Fred-programmet er der udviklet en omfattende værktøjskasse, der skal understøtte implementeringen af PfP s mål og omsætte ideer til handling. Disse redskaber og initiativer, som beskrives nedenfor, fastlægger grundlaget for både bilaterale og multilaterale handlinger og giver partnerlandene effektive og gennemsigtige programmer, som understøtter deres engagement i NATO. Det formelle grundlag for Partnerskab for Fred er det såkaldte Rammedokument, der opregner de særlige forhold, som hvert enkelt partnerland er forpligtet til at overholde. Det enkelte partnerland påtager sig en række vidtrækkende politiske forpligtelser, der sigter mod at bevare de demokratiske samfund; at overholde principperne i folkeretten; at opfylde forpligtelserne i medfør af FN-pagten, FN s menneske rettighedserklæring, Helsingfors-slutakten og internationale aftaler om nedrustning og våbenkontrol; at afstå fra at udøve trusler eller bruge magt mod andre stater; at respektere eksisterende grænser og at løse konflikter på fredelig vis. Ligeledes forpligter partnerlandene sig til at fremme gennemsigtigheden i national forsvarsplanlægning og budgetlægning med henblik på at etablere demokratisk kontrol over væbnede styrker og for at udvikle deres militære kapacitet, så de kan deltage i NATO s fredsbevarende og humanitære operationer. Rammedokumentet fastlægger også, at de allierede er forpligtede til at konsultere med et hvilket som helst partnerland, der opfatter en direkte trussel mod sin territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed en mekanisme, som f.eks. Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien* gjorde brug af under Kosovo-krisen. Partnerlande vælger de individuelle aktiviteter, de ønsker at deltage i, ud fra deres ambitioner og formåen. Disse aktiviteter fremlægges for de allierede i et Præsentationsdokument. Derefter udarbejder parterne i fællesskab et Individuelt Partnerskabsprogram, som godkendes af NATO og de enkelte partnerlande. Disse toårige programmer udfærdiges på grundlag af et omfattende udbud af aktiviteter i overensstemmelse med de enkelte landes særlige interesser og behov. Samarbejdet fokuserer navnlig på forsvarsrelateret arbejde, forsvarsreform og styring af konsekvenserne af forsvarsreform, men berører i praksis hvert eneste område af NATO s aktiviteter, herunder forsvarspolitik og -planlægning, civilmilitære relationer, uddannelse og træning, luftforsvar, kommunikations- og informationssystemer, krisestyring og civil beredskabsplanlægning. > Kroatien underskriver Partnerskab for Freds Rammedokument i maj

13 På topmødet i Washington i april 1999 blev der vedtaget nogle vigtige initiativer, der skulle øge PfP s operationelle fokus og inddrage partnerlande i PfPbeslutningstagning og -planlægning. Disse initiativer omfattede introduktionen af et Operationelt Kapacitetskoncept og en Politisk-Militær Ramme. Der blev også lanceret et Trænings- og uddannelsesprogram, som skulle hjælpe med at styrke partnerlandenes operationelle kapacitet gennem træning og uddannelse af deres militær. Det Operationelle Kapacitetskoncept er blevet udviklet med henblik på at forbedre samarbejdet mellem Alliancens og partnerlandenes styrker i NATO-ledede PfP-operationer. Målet er at øge fleksibiliteten ved at sammensætte skræddersyede styrker, der kan gennemføre og støtte fremtidige NATO-ledede PfP-operationer. Mekanismen fokuserer på de styrker og den kapacitet, der potentielt er til rådighed for sådanne operationer. Det styrkede fredstidssamarbejde, der gradvist udvikler sig mellem partnerlandenes og Alliancens hovedkvarterer og medarbejdere samt mellem enheder bestående af allierede og partnerlande, letter integrationen af disse styrker i NATO-ledede styrker. På topmødet i Istanbul blev det aftalt, at standarder for interoperabilitet og relaterede vurderinger vil blive harmoniseret med de pågældende NATOmekanismer som et led i implementeringen af Det Operationelle Kapacitetskoncept. Den Politisk-Militære Ramme anfører principper, rammer og andre vejledende retningslinjer for involvering af partnerlande i politiske konsultationer og beslutningssprocesser, i operationel planlægning og i kommandoarrangementer. På topmødet i Istanbul blev det understreget, at der var behov for at involvere partnerlandene på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Bestemmelserne i dette rammedokument er under implementering i alle NATO-ledede operationer, hvori der deltager partnerlande, og anvendes endvidere som generel vejledning for partnerlandenes bidrag til andre NATOaktiviteter som f.eks. øvelser og PfP Trust Funds (se boksen på side 28). partnerlandene. En Partnerskabskoordinationscelle ved NATO s Operationelle Kommando i Mons i Belgien hjælper med at koordinere PfP-træning og PfP-øvelser. Endvidere tilvejebringer et Internationalt Koordinationscenter briefing- og planlægningsfaciliteter for alle ikke-nato-lande, der bidrager med tropper i NATO-ledede fredsbevarende operationer (se side 23). For at sikre at partnerstyrker bedre kan operere med NATO-landenes militære enheder i fredsbevarende operationer, ydes der vejledning om interoperabilitet eller kapacitetsbehov i en Planlægnings- og Gennemgangsproces (Planning and Review Process, PARP). Denne proces har bidraget betydeligt til det tætte samarbejde mellem partnerlandene i NATOledede fredsstøttende operationer på Balkan og i Afghanistan. PARP-mekanismen bygger på NATO s eget system for styrkeplanlægning og tilbydes partnerlandene på frivillig basis. Planlægningsmål, eller Partnerskabsmål, forhandles med hvert enkelt deltagende land, og omfattende gennemgange måler fremskridtene. I årenes løb er kravene i PARP blevet mere komplekse, krævende og i stigende grad knyttet sammen med de kapacitetsforbedringer, som de allierede selv har foretaget. PARP anvendes også af partnerlandene til udvikling af effektive, økonomisk overkommelige og bæredygtige væbnede styrker og til fremme af bredere forsvarsreformarbejde. Denne mekanisme har f.eks. spillet en central rolle i Ukraines omfattende forsvarsreformer (se side 25). En række partnerskabsinitiativer hjælper partnerlandene med at håndtere konsekvenserne af forsvarsreform. Det gælder ikke mindst politikken vedrørende PfP Trust Funds (se boksen på side 28), der yder praktisk støtte til forsvarlig destruktion af anti-personelminer og overskydende våben samt omskoling af militært personel og omstilling af militærbaser. For bedre at integrere partnerlandene i partnerskabets daglige arbejde er der blevet oprettet nogle PfP-stabselementer på en række NATO-hovedkvarterer, som er bemandet med officerer fra 11

14 > En schweizisk KFORhelikopter overflyver Pristina, Kosovo: Et af partnerskabets vigtigste fokusområder er samarbejdet i de NATO-ledede fredsbevarende operationer. SWISSINT Styrket samarbejde På topmødet i Prag i november 2002 blev der taget yderligere skridt til at styrke samarbejdet mellem NATO og partnerlandene. En omfattende evaluering af Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) og Partnerskab for Fred-programmet anbefalede, at man styrkede den politiske dialog med partnerlandene og involverede partnerlandene yderligere i planlægningen, udførelsen og overvågningen af de aktiviteter, som de deltager i. En ny samarbejdsmekanisme, Partnerskabshandlingsplanen, blev introduceret i Prag. Den første handlingsplan, der så dagens lys, var Partnerskabshandlingsplanen mod Terrorisme (se side 15). Et andet nyt initiativ var Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan (Individual Partnership Action Plan, IPAP), som i stedet for at gå ud fra en række aktivitetsudbud gør det muligt for Alliancen at skræddersy sin bistand til interesserede partnerlande, der har bedt om en mere struktureret støtte til nationale reformer, navnlig i forsvars- og sikkerhedssektoren, i overensstemmelse med deres særlige behov og omstændigheder (se boksen). Som en videreførelse af de fremskridt, der blev gjort på topmødet i Prag, blev der på topmødet i Istanbul i juni 2004 taget skridt til at styrke Det Euro-Atlantiske Partnerskab og yderligere skræddersy dette med henblik på håndtering af centrale temaer og varetagelse af de enkelte partnerlandes behov og kapaciteter. Partnerskabshandlingsplanen vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner blev lanceret for at opmuntre partnerlandene til og støtte dem i opbygningen af effektive og demokratisk ansvarlige forsvarsinstitutioner (se side 24). Partnerlandenes muligheder for at øge deres bidrag til NATO-ledede operationer vil blive forbedret ved at involvere de troppebidragende lande tidligere i beslutningsprocessen og ved at give dem flere muligheder for politisk konsultation. Derudover styrkes Det Operationelle Kapacitetskoncept, og partnerlandene vil få tilbudt muligheden for at blive repræsenteret i Den Allierede Transformationskommando, der er ansvarlig for at fremme og overvåge den fortløbende transformation af Alliancens styrker og kapaciteter. Dette vil bidrage til at fremme større militær interoperabilitet mellem NATO s og partnerlandenes styrker samt omdannelsen af de forskellige forsvar i overensstemmelse med NATO s egne nye operationelle roller og kapaciteter. 12

15 Det blev også besluttet at sætte særlig fokus på at inddrage partnerlande i to strategisk vigtige regioner, nemlig Kaukasus (Armenien, Aserbajdsjan og Georgien) og Centralasien (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan). NATO har udpeget en særlig repræsentant for de to regioner samt to forbindelsesofficerer. Deres rolle er at yde assistance og komme med råd i forbindelse med implementering af relevante aspekter af de Individuelle Partnerskabshandlingsplaner, hvor der er behov for det, i forbindelse med Partnerskabshandlingsplanerne vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner og mod Terrorisme og i forbindelse med samarbejde, der bygger på PARP-mekanismen. Yderligere oplysninger: INDIVIDUELLE PARTNERSKABSHANDLINGSPLANER De Individuelle Partnerskabshandlingsplaner (IPAP er) blev lanceret på det internationale topmøde i Prag i november 2002 og tilbydes lande, der har politisk vilje og evne til at styrke deres relationer til NATO. Planerne gælder for to år ad gangen og har til formål at samle alle de forskellige samarbejdsmekanismer, som et partnerland benytter i sit samarbejde med Alliancen, med henblik på at målrette aktiviteterne i højere grad og give landene den største støtte i deres reformarbejde. En IPAP skal klart og tydeligt definere det enkelte partnerlands mål og prioriteringer på samarbejdsområdet og sikre, at de forskellige mekanismer, der anvendes, direkte modsvarer disse prioriteringer. NATO yder fokuseret og landespecifik rådgivning om reformmål. Intensiveret politisk dialog om relevante spørgsmål kan være en integreret del af en IPAP-proces. IPAP er vil også gøre det nemmere at koordinere den bilaterale bistand, der ydes af individuelle allierede og partnerlande, og at koordinere samarbejdsindsatsen med andre relevante internationale institutioner. De mål, der dækkes, falder ind under de generelle kategorier for politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål; forsvarsmæssige, sikkerhedsmæssige og militære spørgsmål; offentlig information; videnskab og miljø; civil beredskabsplanlægning samt spørgsmål vedrørende administration, sikkerhedstjeneste og ressourcer. I november 2004 blev Georgien det første land, der indgik aftale om en IPAP med NATO. IPAP er med Aserbajdsjan og Usbekistan er p.t. under udarbejdelse. Armenien har også udtrykt interesse for at udarbejde en sådan plan. > Det Euro-Atlantiske Partnerskab blev yderligere styrket på topmødet i Istanbul i juni

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014 Projektgruppe: Mikkel Vedby Rasmussen Kristian Søby Kristensen Henrik

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. december 2007 EU s udvidelse Kommissionen vedtog i november 2007 den

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015.

PRISER I UDLANDET For privatkunder Priser gælder fra 24. august 2015. Afghanistan 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Albanien 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 75,00 Algeriet 3,95 14,00 14,00 14,00 14,00 4,00 100,00 Andorra 3,95 9,15 9,15 14,00 5,15 4,00 100,00 Angola

Læs mere

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet

Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Prisliste OiSTER - Samtaler og SMS i udlandet Priserne er gældende fra 1. juli 2013 Alle priser i danske kroner inklusiv moms. * Visse operatører tager en ekstra afgift for samtaler i deres net i udlandet.

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden

Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden 15. May, 2012 Før topmødet: NATO har ikke taget skridtet ind i den post-vestlige verden Der er ét altafgørende spørgsmål, NATO ikke tør stille sig selv: Har verden stadig brug for os? Hvis alliancen skal

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

NATO s partnerskaber under udvikling

NATO s partnerskaber under udvikling EFTERÅR 2001. Nr. 4-2001 NATO s partnerskaber under udvikling Interview med Martti Ahtisaari side 24-25 Forsvarsreform i Central- og Østeuropa side 30-33 NATO nyt Indhold Udgives under generalsekretærens

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic

re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Version 1.1 re-ports+ Integration mellem Nordea Finans og e-conomic Indhold Indledning... 2 Sådan kommer du i gang... 3 Sådan sender du fakturaer til Nordea... 6 Sådan modtager du filer fra Nordea... 9

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal?

Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Udviklingen i nøgletallene på asylområdet i de nordiske lande: Hvad viser de seneste tal? Diskussionsoplæg til mødet i Nordisk Udlændingeudvalg, den 3. maj 25, Island (dagsordenspunkt 4) Asylansøgertallet

Læs mere

Danmarks. fire. EU-undtagelser

Danmarks. fire. EU-undtagelser Danmarks fire EU-undtagelser Den Danske Europabevægelse Den Danske Europabevægelse er en tværpolitisk, landsdækkende medlemsorganisation, der laver oplysningsarbejde om Europa. Vi har mere end 60 års erfaring

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014

BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 16/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 13, 21, 22 BEVILLINGSOVERFØRSEL NR. DEC 22/2014 EUR FRA KAPITEL - 1305 Instrument

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet

FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet FNs Sikkerhedsråd Resolution 1325 (2000) Kvinderådet Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Postboks 1069 1008 København K Telefon 33 12 80 87 Fax 33 12 67 40 Mail: kvr@kvinderaad.dk www.kvinderåådet.dk Introduktion

Læs mere

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan

DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk. NATO i Afghanistan DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES STRANDGADE 56 1401 Copenhagen K +45 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief NATO i Afghanistan Hvad kan vi lære af missionen, og er vi villige til at

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Danmarks civile Hundeførerforening

Danmarks civile Hundeførerforening Gennemgang af kollektiv Forsikringsprogram 2012 1 DCH s forsikringsprogram: Erhvervsansvarsforsikring Lovpligtig Arbejdsskadeforsikring Hundeansvarsforsikring (Figurantdækning) Kollektiv Ulykkesforsikring

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv

Civil-militært samarbejde i internationale operationer et dansk perspektiv Resumé Dette brief opsummerer hovedtrækkene i den analyse af samtænkning af civile og militære virkemidler, som DIIS har gennemført for den danske regering i 2008-9. Briefet gør status over, hvordan samtænkning

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ?

Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Faktablad 3 HVAD VIL PENGENE BLIVE BRUGT PÅ? Investeringsplanen for Europa er en pakke med foranstaltninger, der skal sætte gang i offentlige og private investeringer i realøkonomien på mindst 315 mia.

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 UPN Alm.del Bilag 206 Offentligt Europaudvalget, Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 11. maj 2015 Ny

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. 1 100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme. Det er ikke tilfældigt, jeg holder netop denne tale i dag. Og for jer, her på Center for Militære Studier.

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere