SIKKERHED GENNEM PARTNERSKAB

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIKKERHED GENNEM PARTNERSKAB"

Transkript

1 SIKKERHED GENNEM PARTNERSKAB

2 S I K K E R H E D G E N N E M P A R T N E R S K A B

3 Fo ro rd Formålet med denne brochure er at forklare de grundlæggende principper bag Det Euro-Atlantiske Partnerskab og dets grundlæggende mekanismer. Brochuren fokuserer derefter på fem primære aktivitetsområder, nemlig dialog og samarbejde om sikkerhed, fredsstøttende operationer, forsvarsreform, katastrofeberedskab samt samarbejde inden for de videnskabelige og miljømæssige områder, der alle er eksempler på, hvordan NATO s partnersamarbejde øger sikkerheden i det euro-atlantiske område, og hvordan samarbejdet er af reel, praktisk relevans for partnerlandene. Det har således vist sig, at partnerskabsaktiviteterne har haft positiv indvirkning på partnerlandenes reformarbejde, på udvikling af demokratiske strukturer og på partnerlandenes deltagelse i multinationalt samarbejde som medlemmer af et bredere internationalt samfund. Bredden og omfanget af de aktiviteter, som partnerlandene samarbejder med NATO om, kan naturligvis ikke ydes fuld retfærdighed i en enkelt publikation. Disse aktiviteter omfatter ikke blot de veldokumenterede fredsstøttende operationer på Balkan og i Afghanistan, men også samarbejde på mange andre områder som f.eks. terrorbekæmpelse, forsvarsreform, økonomiske aspekter af sikkerhed, katastrofeberedskab, våbenkontrol, logistik, luftforsvar, kontrol af luftrummet, materielsamarbejde, uddannelse og træning, videnskab og miljø samt informationsprogrammer. NATO har også udviklet særlige relationer med to partnerlande, Rusland og Ukraine, og med de syv lande, der deltager i NATO s Middelhavsdialog. Endvidere undersøger Alliancen mulighederne for samarbejde med landene i den bredere mellemøstlige region gennem et initiativ, der blev lanceret på NATO s topmøde i Istanbul i juni Selv om disse relationer ikke dækkes særskilt i denne brochure, bygger det nuværende og potentielle samarbejde med disse lande på mange af de aktiviteter og mekanismer, der er udviklet inden for rammerne af Det Euro-Atlantiske Partnerskab. 1

4 Indholdsfor tegnelse SIKKERHED GENNEM 4 Partnerskabets oprindelse og udvikling 8 Grundlæggende mekanismer 14 Dialog og samarbejde om sikkerhed 18 Kort over NATO- og partnerlandene ullstein bild-schnürer Bemærk! Referencer i denne publikation til Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er anført med en stjerne (*), der henviser til følgende fodnote: Tyrkiet anerkender Republikken Makedonien ved dens forfatningsmæssige navn. Bemærkninger vedr. billeder: Alle billeder er NATO, medmindre andet er angivet. 2

5 PARTNERSKAB 20 Fredsstøttende operationer 24 Forsvarsreform 29 Katastrofeberedskab og katastrofeindsats 33 Sikkerhed, videnskab og miljø Finnish Defence Forces 36 En ægte euro-atlantisk sikkerhedskultur 3 3

6 Partnerskabets oprindelse og udvikling I november 1989 faldt Berlinmuren, hvilket signalerede afslutningen på Den Kolde Krig. I løbet af kort tid stillede den utrolige hastighed, hvormed der skete forandringer i Central- og Østeuropa, NATO over for en ny og meget anderledes form for sikkerhedsmæssige udfordringer. Politiske forandringer i et omfang uden fortilfælde åbnede for fantastiske muligheder for udbredelse af sikkerheden i Europa, men ville uvægerligt også medføre nye usikkerhedsmomenter og skabe grobund for ustabilitet. Hvordan kunne man udnytte muligheden for at lede europæisk sikkerhedspolitik ind på en ny og mere positiv vej efter Den Kolde Krigs konfrontationer? Hvilke skridt kunne man tage for at genskabe normale relationer blandt de europæiske lande, mellem Øst og Vest? Hvordan kunne man via multinationalt sikkerhedssamarbejde bistå landene i Central- og Østeuropa med at konsolidere deres nyvundne uafhængighed og realisere deres ambitioner om at deltage i fuldt omfang som demokratiske lande, såvel på regionalt som på internationalt plan? De allierede ledere reagerede på topmødet i London i juli 1990 ved at række en venskabets hånd tværs over den gamle øst-vest-deling og ved at foreslå et nyt samarbejde med alle landene i Central- og Østeuropa. Rammerne var dermed skabt for oprettelsen af Det Nordatlantiske Samarbejdsråd (North Atlantic Cooperation Council, NACC) i december 1991 et forum, hvor NATO og organisationens nye partnerlande kunne mødes og diskutere emner af fælles interesse (ja, så hurtigt skete forandringerne i Europa på tidspunktet for det første møde i NACC, at deltagerne i dette møde blev vidne til en historisk begivenhed: Da landene var blevet enige om det endelige kommuniké, meddelte den sovjetiske ambassadør, at Sovjetunionen havde opløst sig selv, mens mødet fandt sted, og at han nu udelukkende repræsenterede Den Russiske Føderation). Denne holdningsændring blev fastholdt i Alliancens nye strategiske koncept, som blev vedtaget i november 1991, og som indførte en bredere tilgang til sikkerhed. Mulighederne for at nå Alliancens mål > Afslutningen på Den Kolde Krig åbnede nye muligheder for udbygning af samarbejdet om sikkerhed og udvikling. ullstein bild-schnürer 4

7 Dette partnerskab etableres som et udtryk for en fælles overbevisning om, at stabilitet og sikkerhed i det euro-atlantiske område kun kan opnås gennem samarbejde og fælles handling. Beskyttelse og fremme af fundamentale friheds- og menneskerettigheder samt garanti for frihed, retfærdighed og fred gennem demokrati er fælles værdier, som er grundlæggende for partnerskabet. (Partnerskab for Fred: Rammedokument topmøde i Bruxelles den 10. januar 1994) gennem politiske midler var større end nogensinde før. Mens der ikke blev ændret ved selve forsvarsdimensionen, var det nu muligt i højere grad at fokusere på økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål som en måde at fremme stabilitet og sikkerhed på i det euro-atlantiske område som helhed. Dialog og samarbejde var grundlæggende elementer i den tilgang, der skulle benyttes for at håndtere de mange forskellige udfordringer, som Alliancen stod over for. Nu hvor Den Kolde Krig var forbi, var hovedmålene at reducere risikoen for, at der opstod konflikter som følge af misforståelser eller på grund af det internationale systems struktur, og at blive bedre til at håndtere kriser, der havde indflydelse på de allieredes sikkerhed; at øge den gensidige forståelse og tillid mellem alle de europæiske lande; og at udbygge mulighederne for ægte partnerskab ved at tage hånd om almindelige sikkerhedsproblemer. forsvarsrelaterede emner. NACC var på mange måder banebrydende. Samarbejdet tog imidlertid udgangspunkt i en multilateral politisk dialog, hvilket betød, at de enkelte partnerlande ikke havde mulighed for at udvikle individuelle samarbejdsrelationer med NATO. Dette ændrede sig i 1994 med lanceringen af Partnerskab for Fred (Partnership for Peace, PfP), som udgjorde et betydeligt spring fremad i samarbejdsprocessen med sit omfattende, praktiske bilaterale samarbejde mellem NATO og individuelle partnerlande. Og i 1997 blev Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (Euro-Atlantic Partnership Council, EAPC) oprettet for at erstatte NACC og bygge videre på dette samarbejdes resultater og bane vej for udviklingen af et forbedret og mere operationelt partnerskab. I perioden umiddelbart efter Den Kolde Krig handlede konsultationerne i NACC om at løse de sikkerhedsproblemer, der stod tilbage efter Den Kolde Krig som f.eks. tilbagetrækning af russiske styrker fra de baltiske lande. Der blev også indledt et politisk samarbejde i relation til en række sikkerheds- og 5

8 På multinationalt niveau er de centrale elementer i partnersamarbejdet løbende konsultationer og samarbejdsaktiviteter, der har til formål at opbygge gennemsigtighed og tillid i hele det euro-atlantiske område. På bilateralt niveau handler det om at udvikle praktiske arbejdsrelationer mellem de individuelle partnerlande og NATO, som er skræddersyet til deres særlige situation og behov. Partnerskabsprocessen indebærer, at der skabes dialog og forståelse mellem alle de deltagende lande, hvoraf mange er tidligere modstandere i kraft af deres medlemskab af forskellige alliancer eller har været involveret i langvarige regionale, territoriale, politiske, etniske eller religiøse konflikter. Fælles aktiviteter, som har til formål at finde fælles løsninger på fælles sikkerhedsudfordringer, har ført til vigtige resultater i form af overvindelse af tidligere fordomme og fastlæggelse af en klar vision for de gensidige fordele, der kan opnås via samarbejde. Siden partnerskabsprocessen blev lanceret, er der sket bemærkelsesværdig fremgang, selv om der også har været tilbageskridt og vanskeligheder. Sådanne problemer har dog nok været uundgåelige set i lyset af den komplekse proces, der er forbundet med den politiske, økonomiske og sociale forandring, som finder sted i Central- og Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen. EAPC- og PfP-programmerne har langsomt og sikkert udviklet deres egen dynamik, i takt med at NATO og Alliancens partnerlande har taget efterfølgende skridt til at udvide sikkerhedssamarbejdet og bygge videre på de partnerskabsaftaler, de har indgået. På samme måde som NATO har undergået forandringer i årenes løb med henblik på at håndtere de nye udfordringer i det ændrede sikkerhedsmiljø, har partnersamarbejdet også udviklet sig. For at dette samarbejde med partnerlandene skal bevare sin dynamik og relevans for Alliancen, har dets aktiviteter og mekanismer skullet tilpasses, så de opfylder NATO s nye prioriteringer (se afsnittet Grundlæggende mekanismer ). udgør en meget uens gruppe. Gruppen omfatter Balkanlande, som stadig er optaget af arven fra fortiden, de strategisk vigtige, men underudviklede lande i Kaukasus og Centralasien, og de vesteuropæiske lande, der ikke har tilsluttet sig Alliancen. Mens nogle partnerlande står midt i processen med at udvikle deres egen forsvarsstruktur og forsvarskapacitet, er andre i stand til at bidrage med betydelige styrker til NATO-ledede operationer og til at hjælpe andre partnerlande med rådgivning, uddannelse og assistance på forskellige områder. I dag bruger 20 partnerlande EAPC til løbende at konsultere de 26 allierede og udvikle samarbejde inden for emner, der dækker mange forskellige forsvars- og sikkerhedsmæssige aspekter. De militære styrker holder hyppigt øvelser og interagerer med hinanden; deres soldater gør tjeneste side om side i NATO-ledede fredsbevarende operationer; og allierede og partnerlande samarbejder i fælles sags tjeneste mod terrortruslen. Ingen kunne på tidspunktet for afslutningen af Den Kolde Krig have forudsagt denne dramatiske udvikling i det euroatlantiske strategiske miljø. Det oprindelige formål med NATO s partnerskabspolitik var at nedbryde barrierer og opbygge sikkerhed gennem dialog og samarbejde. I dag er målene langt mere ambitiøse, for partner-landene arbejder sammen med NATO om at takle det 21. århundredes sikkerhedsudfordringer, herunder terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og fejlslagne stater. Tilsvarende skal partnersamarbejdet uddybes og udvides, så det opfylder de forskellige partnerlandes krav og forventninger og forbliver et attraktivt tilbud for dem. To runder med NATO-udvidelse har ændret balancen mellem allierede og partnerlande (se boksen). Fra marts 2004 var der flere allierede end partnerlande, og de resterende partnerlande 6

9 ALLIEREDE OG PARTNERLANDE I årenes løb har 30 lande tilsluttet sig partnerskabet Albanien, Armenien, Østrig, Aserbajdsjan, Hviderusland, Bulgarien, Kroatien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Finland, Georgien, Ungarn, Irland, Kasakhstan, Kirgisistan, Letland, Litauen, Moldova, Polen, Rumænien, Rusland, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Schweiz, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien,* Tadsjikistan, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan. Der er opbygget særlige relationer med Rusland og Ukraine siden 1997 med undertegnelsen af Den Grundlæggende Akt vedrørende Gensidige Relationer, Samarbejde og Sikkerhed mellem NATO og Rusland og Charteret vedrørende det Særlige Partnerskab mellem NATO og Ukraine. Relationerne med Rusland er efterfølgende blevet intensiveret med oprettelsen af NATO-Rusland Rådet i 2002, hvor de allierede og Rusland mødes på lige vilkår. Der blev taget skridt til at uddybe og udvide relationerne mellem NATO og Ukraine i november 2002 med vedtagelsen af NATO- Ukraine Handlingsplanen, der understøtter Ukraines reformbestræbelser på vejen mod fuld integration i den euro-atlantiske sikkerhedsstruktur. Ti partnerlande er blevet allierede. Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen blev optaget i Alliancen i 1999 efterfulgt af Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien i Tre kandidatlande arbejder på at forberede sig til fremtidigt medlemskab, nemlig Albanien, Kroatien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.* Bosnien-Hercegovina og Serbien og Montenegro håber også på at tilslutte sig Partnerskab for Fred og Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd. NATO støtter deres forhåbninger, men har opstillet krav, som først skal opfyldes. Disse omfatter fuldt samarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol for eks- Jugoslavien, særligt med henblik på pågribelse af Radovan Karadzic og Ratko Mladic, de mest berygtede mistænkte krigsforbrydere. I mellemtiden støtter NATO allerede en forsvarsreform i Bosnien-Hercegovina. Et begrænset sikkerhedssamarbejde er ligeledes undervejs med Serbien og Montenegro, herunder deltagelse af militære officerer og civile i orienteringskurser om NATO, der har til formål at gøre dem bekendt med Alliancen, krisestyringsrelaterede emner, fredsstøttende operationer og civilt-militært samarbejde. 7

10 Grundlæggende mekanismer NATO konsulterer løbende sine partnerlande gennem Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC), der udgør den overordnede politiske ramme for relationer med partnerlandene. Hvert enkelt partnerland har ligeledes mulighed for at opbygge et individuelt samarbejde med Alliancen gennem Partnerskab for Fred (PfP). PfP er et praktisk samarbejdsprogram, hvor partnerlandene ud fra egne prioriteringer kan vælge, på hvilke områder de ønsker at samarbejde med NATO. Disse to grundlæggende mekanismer i partnersamarbejdet er blevet vigtige fikspunkter i den euro-atlantiske sikkerhedsarkitektur. På efterfølgende topmøder i Madrid (1997), Washington (1999), Prag (2002) og Istanbul (2004) er der blevet taget skridt til at styrke samarbejdet mellem allierede og partnerlande. Disse initiativer var baseret på de fælles værdier og principper, der ligger til grund for samarbejdet, og demonstrerede det fortsatte engagement i bestræbelserne på at nå partnersamarbejdets grundlæggende mål: at styrke og udbygge fred og stabilitet i og uden for det euroatlantiske område. MILEPÆLE I PARTNERSAMARBEJDET 1991 Det første møde i Det Nordatlantiske Samarbejdsråd 1994 Lancering af Partnerskab for Fred (PfP); Partnermissioner til NATO etableres; En Partnerskabskoordinationscelle etableres i NATO s militære hovedkvarter, Det Øverste Hovedkvarter for de Allierede Styrker i Europa (Supreme Headquarters Allied Powers Europe, SHAPE) 1995 Et internationalt koordinationscenter etableres i SHAPE 1996 Partnerlande deltager i en NATO-ledet styrke, der er oprettet med henblik på at implementere den bosniske fredsaftale 1997 Det første møde i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) i Sintra, Portugal; På et efterfølgende NATO- og EAPC-topmøde i Madrid, Spanien, øges PfP s operationelle rolle 1998 Oprettelse af Det Euro-Atlantiske Center til Koordinering af Indsats mod Katastrofer (Euro-Atlantic Disaster Response Coordination Centre, EADRCC) og Den Euro-Atlantiske Katastrofeberedskabsenhed 1999 Tre partnerlande Den Tjekkiske Republik, Ungarn og Polen optages i NATO; Dialog og samarbejde inddrages i Alliancens Strategiske Koncept som en del af dens grundlæggende sikkerhedsopgaver; På topmødet i Washington besluttes det at forbedre PfP yderligere og styrke samarbejdets operationelle rolle; Partnerlande indsætter tropper som en del af den NATO-ledede Kosovo-styrke 2001 Den 12. september mødes EAPC for at fordømme terrorangrebet mod USA og lover at kæmpe mod terrorismens svøbe 2002En omfattende gennemgang fører til styrkelse af EAPC og PfP på topmødet i Prag; Partnerskabshandlingsplanen mod Terrorisme lanceres 2003 Partnerlande bidrager med tropper til den NATO-ledede Internationale Sikkerhedsstyrke i Afghanistan 2004 Syv partnerlande Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien optages i NATO; Der tages yderligere skridt mod at styrke partnerskabet på topmødet i Istanbul; Partnerskabshandlingsplan vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner lanceres 8

11 Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd > Møderne i Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd ledes af NATO s generalsekretær. Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) samler NATO-medlemmer og partnerlande, i øjeblikket i alt 46 lande, i et multilateralt forum til løbende dialog og konsultation om politiske og sikkerhedsrelaterede emner. Rådet udgør også den politiske ramme for de individuelle bilaterale samarbejdsrelationer, der er opbygget mellem NATO og lande, der deltager i Partnerskab for Fred. Beslutningen i 1997 om at oprette EAPC afspejlede et ønske om at gå længere end det, der var opnået med Det Nordatlantiske Samarbejdsråd og skabe et sikkerhedsforum for et mere styrket og operationelt partnerskab. Det nye forum blev etableret for at matche de mere og mere avancerede relationer, der var blevet opbygget med partnerlande under PfPprogrammet, og skulle også ses i sammenhæng med den fredsbevarende operation i Bosnien-Hercegovina, hvor tropper fra 14 partnerlande i 1996 var blevet indsat for at tjene side om side med deres allierede kollegaer. Oprettelsen af EAPC supplerede den gradvise og sideløbende udvidelse af PfP s rolle, hvor partnerlandene i stigende grad blev inddraget i beslutningsprocessen og planlægningen for hele det samlede spektrum af aktiviteter i partnerskabet. Oprettelsen af EAPC åbnede også mulighed for, at partnersamarbejdets rammer, der oprindeligt var udviklet med henblik på at inddrage tidligere Warszawapagtlande, også skulle kunne omfatte alliancefri lande fra Vesteuropa. Ud over kortsigtede konsultationer i EAPC om aktuelle politiske og sikkerhedsrelaterede emner finder der også langsigtet konsultation og samarbejde sted på en lang række områder. Disse områder omfatter, men er ikke begrænset til, krisestyring og fredsstøttende operationer; regionale problemstillinger; våbenkontrol og problemstillinger relateret til spredning af masseødelæggelsesvåben, international terrorisme, forsvarsspørgsmål som f.eks. planlægning, budgetlægning, politik og strategi; civil beredskabsplanlægning og katastrofeberedskab; materielsamarbejde; nuklear sikkerhed; civil-militær koordination af lufttrafikstyring; og videnskabeligt samarbejde. EAPC kan mødes i forskellige sammensætninger, afhængigt af hvilke emner der diskuteres. Der kan derfor holdes møder mellem alle allierede og partnerlande eller møder i mindre, men ikkefastdefinerede arbejdsgrupper. Denne fleksibilitet er nøglen til succes. De fleste partnerlande har oprettet diplomatiske missioner i NATO s hovedkvarter i Bruxelles, hvilket letter den løbende kommunikation og muliggør, at konsultation altid kan finde sted, uanset hvornår det er påkrævet. Møder i EAPC afholdes månedligt på ambassadørniveau, årligt for udenrigsministre, forsvarsministre og forsvarschefer og lejlighedsvis på topmødeniveau. Fra og med 2005 vil et nyt EAPCsikkerhedsforum for deltagere på højt niveau mødes årligt for at diskutere vigtige sikkerhedsspørgsmål og se på, hvordan NATO og Alliancens partnerlande bedst kan gribe dem an i fællesskab. 9

12 Partnerskab for Fred Baseret på praktisk samarbejde og forpligtelsen over for de demokratiske principper, der ligger til grund for selve Alliancen, er formålet med Partnerskab for Fred at øge stabiliteten, mindske trusler mod freden og styrke sikkerhedsrelationerne mellem individuelle partnerlande og NATO samt indbyrdes mellem partnerlandene. Essensen i PfP-programmet er det partnerskab, som er dannet enkeltvist mellem de enkelte partnerlande og NATO, og som er skræddersyet til de individuelle behov og implementeret i fællesskab på det niveau og i det tempo, som hver enkelt deltagende regering har valgt. Gennem Partnerskab for Fred-programmet er der udviklet en omfattende værktøjskasse, der skal understøtte implementeringen af PfP s mål og omsætte ideer til handling. Disse redskaber og initiativer, som beskrives nedenfor, fastlægger grundlaget for både bilaterale og multilaterale handlinger og giver partnerlandene effektive og gennemsigtige programmer, som understøtter deres engagement i NATO. Det formelle grundlag for Partnerskab for Fred er det såkaldte Rammedokument, der opregner de særlige forhold, som hvert enkelt partnerland er forpligtet til at overholde. Det enkelte partnerland påtager sig en række vidtrækkende politiske forpligtelser, der sigter mod at bevare de demokratiske samfund; at overholde principperne i folkeretten; at opfylde forpligtelserne i medfør af FN-pagten, FN s menneske rettighedserklæring, Helsingfors-slutakten og internationale aftaler om nedrustning og våbenkontrol; at afstå fra at udøve trusler eller bruge magt mod andre stater; at respektere eksisterende grænser og at løse konflikter på fredelig vis. Ligeledes forpligter partnerlandene sig til at fremme gennemsigtigheden i national forsvarsplanlægning og budgetlægning med henblik på at etablere demokratisk kontrol over væbnede styrker og for at udvikle deres militære kapacitet, så de kan deltage i NATO s fredsbevarende og humanitære operationer. Rammedokumentet fastlægger også, at de allierede er forpligtede til at konsultere med et hvilket som helst partnerland, der opfatter en direkte trussel mod sin territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed en mekanisme, som f.eks. Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien* gjorde brug af under Kosovo-krisen. Partnerlande vælger de individuelle aktiviteter, de ønsker at deltage i, ud fra deres ambitioner og formåen. Disse aktiviteter fremlægges for de allierede i et Præsentationsdokument. Derefter udarbejder parterne i fællesskab et Individuelt Partnerskabsprogram, som godkendes af NATO og de enkelte partnerlande. Disse toårige programmer udfærdiges på grundlag af et omfattende udbud af aktiviteter i overensstemmelse med de enkelte landes særlige interesser og behov. Samarbejdet fokuserer navnlig på forsvarsrelateret arbejde, forsvarsreform og styring af konsekvenserne af forsvarsreform, men berører i praksis hvert eneste område af NATO s aktiviteter, herunder forsvarspolitik og -planlægning, civilmilitære relationer, uddannelse og træning, luftforsvar, kommunikations- og informationssystemer, krisestyring og civil beredskabsplanlægning. > Kroatien underskriver Partnerskab for Freds Rammedokument i maj

13 På topmødet i Washington i april 1999 blev der vedtaget nogle vigtige initiativer, der skulle øge PfP s operationelle fokus og inddrage partnerlande i PfPbeslutningstagning og -planlægning. Disse initiativer omfattede introduktionen af et Operationelt Kapacitetskoncept og en Politisk-Militær Ramme. Der blev også lanceret et Trænings- og uddannelsesprogram, som skulle hjælpe med at styrke partnerlandenes operationelle kapacitet gennem træning og uddannelse af deres militær. Det Operationelle Kapacitetskoncept er blevet udviklet med henblik på at forbedre samarbejdet mellem Alliancens og partnerlandenes styrker i NATO-ledede PfP-operationer. Målet er at øge fleksibiliteten ved at sammensætte skræddersyede styrker, der kan gennemføre og støtte fremtidige NATO-ledede PfP-operationer. Mekanismen fokuserer på de styrker og den kapacitet, der potentielt er til rådighed for sådanne operationer. Det styrkede fredstidssamarbejde, der gradvist udvikler sig mellem partnerlandenes og Alliancens hovedkvarterer og medarbejdere samt mellem enheder bestående af allierede og partnerlande, letter integrationen af disse styrker i NATO-ledede styrker. På topmødet i Istanbul blev det aftalt, at standarder for interoperabilitet og relaterede vurderinger vil blive harmoniseret med de pågældende NATOmekanismer som et led i implementeringen af Det Operationelle Kapacitetskoncept. Den Politisk-Militære Ramme anfører principper, rammer og andre vejledende retningslinjer for involvering af partnerlande i politiske konsultationer og beslutningssprocesser, i operationel planlægning og i kommandoarrangementer. På topmødet i Istanbul blev det understreget, at der var behov for at involvere partnerlandene på et tidligere tidspunkt i beslutningsprocessen. Bestemmelserne i dette rammedokument er under implementering i alle NATO-ledede operationer, hvori der deltager partnerlande, og anvendes endvidere som generel vejledning for partnerlandenes bidrag til andre NATOaktiviteter som f.eks. øvelser og PfP Trust Funds (se boksen på side 28). partnerlandene. En Partnerskabskoordinationscelle ved NATO s Operationelle Kommando i Mons i Belgien hjælper med at koordinere PfP-træning og PfP-øvelser. Endvidere tilvejebringer et Internationalt Koordinationscenter briefing- og planlægningsfaciliteter for alle ikke-nato-lande, der bidrager med tropper i NATO-ledede fredsbevarende operationer (se side 23). For at sikre at partnerstyrker bedre kan operere med NATO-landenes militære enheder i fredsbevarende operationer, ydes der vejledning om interoperabilitet eller kapacitetsbehov i en Planlægnings- og Gennemgangsproces (Planning and Review Process, PARP). Denne proces har bidraget betydeligt til det tætte samarbejde mellem partnerlandene i NATOledede fredsstøttende operationer på Balkan og i Afghanistan. PARP-mekanismen bygger på NATO s eget system for styrkeplanlægning og tilbydes partnerlandene på frivillig basis. Planlægningsmål, eller Partnerskabsmål, forhandles med hvert enkelt deltagende land, og omfattende gennemgange måler fremskridtene. I årenes løb er kravene i PARP blevet mere komplekse, krævende og i stigende grad knyttet sammen med de kapacitetsforbedringer, som de allierede selv har foretaget. PARP anvendes også af partnerlandene til udvikling af effektive, økonomisk overkommelige og bæredygtige væbnede styrker og til fremme af bredere forsvarsreformarbejde. Denne mekanisme har f.eks. spillet en central rolle i Ukraines omfattende forsvarsreformer (se side 25). En række partnerskabsinitiativer hjælper partnerlandene med at håndtere konsekvenserne af forsvarsreform. Det gælder ikke mindst politikken vedrørende PfP Trust Funds (se boksen på side 28), der yder praktisk støtte til forsvarlig destruktion af anti-personelminer og overskydende våben samt omskoling af militært personel og omstilling af militærbaser. For bedre at integrere partnerlandene i partnerskabets daglige arbejde er der blevet oprettet nogle PfP-stabselementer på en række NATO-hovedkvarterer, som er bemandet med officerer fra 11

14 > En schweizisk KFORhelikopter overflyver Pristina, Kosovo: Et af partnerskabets vigtigste fokusområder er samarbejdet i de NATO-ledede fredsbevarende operationer. SWISSINT Styrket samarbejde På topmødet i Prag i november 2002 blev der taget yderligere skridt til at styrke samarbejdet mellem NATO og partnerlandene. En omfattende evaluering af Det Euro-Atlantiske Partnerskabsråd (EAPC) og Partnerskab for Fred-programmet anbefalede, at man styrkede den politiske dialog med partnerlandene og involverede partnerlandene yderligere i planlægningen, udførelsen og overvågningen af de aktiviteter, som de deltager i. En ny samarbejdsmekanisme, Partnerskabshandlingsplanen, blev introduceret i Prag. Den første handlingsplan, der så dagens lys, var Partnerskabshandlingsplanen mod Terrorisme (se side 15). Et andet nyt initiativ var Den Individuelle Partnerskabshandlingsplan (Individual Partnership Action Plan, IPAP), som i stedet for at gå ud fra en række aktivitetsudbud gør det muligt for Alliancen at skræddersy sin bistand til interesserede partnerlande, der har bedt om en mere struktureret støtte til nationale reformer, navnlig i forsvars- og sikkerhedssektoren, i overensstemmelse med deres særlige behov og omstændigheder (se boksen). Som en videreførelse af de fremskridt, der blev gjort på topmødet i Prag, blev der på topmødet i Istanbul i juni 2004 taget skridt til at styrke Det Euro-Atlantiske Partnerskab og yderligere skræddersy dette med henblik på håndtering af centrale temaer og varetagelse af de enkelte partnerlandes behov og kapaciteter. Partnerskabshandlingsplanen vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner blev lanceret for at opmuntre partnerlandene til og støtte dem i opbygningen af effektive og demokratisk ansvarlige forsvarsinstitutioner (se side 24). Partnerlandenes muligheder for at øge deres bidrag til NATO-ledede operationer vil blive forbedret ved at involvere de troppebidragende lande tidligere i beslutningsprocessen og ved at give dem flere muligheder for politisk konsultation. Derudover styrkes Det Operationelle Kapacitetskoncept, og partnerlandene vil få tilbudt muligheden for at blive repræsenteret i Den Allierede Transformationskommando, der er ansvarlig for at fremme og overvåge den fortløbende transformation af Alliancens styrker og kapaciteter. Dette vil bidrage til at fremme større militær interoperabilitet mellem NATO s og partnerlandenes styrker samt omdannelsen af de forskellige forsvar i overensstemmelse med NATO s egne nye operationelle roller og kapaciteter. 12

15 Det blev også besluttet at sætte særlig fokus på at inddrage partnerlande i to strategisk vigtige regioner, nemlig Kaukasus (Armenien, Aserbajdsjan og Georgien) og Centralasien (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan). NATO har udpeget en særlig repræsentant for de to regioner samt to forbindelsesofficerer. Deres rolle er at yde assistance og komme med råd i forbindelse med implementering af relevante aspekter af de Individuelle Partnerskabshandlingsplaner, hvor der er behov for det, i forbindelse med Partnerskabshandlingsplanerne vedrørende Opbygning af Forsvarsinstitutioner og mod Terrorisme og i forbindelse med samarbejde, der bygger på PARP-mekanismen. Yderligere oplysninger: INDIVIDUELLE PARTNERSKABSHANDLINGSPLANER De Individuelle Partnerskabshandlingsplaner (IPAP er) blev lanceret på det internationale topmøde i Prag i november 2002 og tilbydes lande, der har politisk vilje og evne til at styrke deres relationer til NATO. Planerne gælder for to år ad gangen og har til formål at samle alle de forskellige samarbejdsmekanismer, som et partnerland benytter i sit samarbejde med Alliancen, med henblik på at målrette aktiviteterne i højere grad og give landene den største støtte i deres reformarbejde. En IPAP skal klart og tydeligt definere det enkelte partnerlands mål og prioriteringer på samarbejdsområdet og sikre, at de forskellige mekanismer, der anvendes, direkte modsvarer disse prioriteringer. NATO yder fokuseret og landespecifik rådgivning om reformmål. Intensiveret politisk dialog om relevante spørgsmål kan være en integreret del af en IPAP-proces. IPAP er vil også gøre det nemmere at koordinere den bilaterale bistand, der ydes af individuelle allierede og partnerlande, og at koordinere samarbejdsindsatsen med andre relevante internationale institutioner. De mål, der dækkes, falder ind under de generelle kategorier for politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål; forsvarsmæssige, sikkerhedsmæssige og militære spørgsmål; offentlig information; videnskab og miljø; civil beredskabsplanlægning samt spørgsmål vedrørende administration, sikkerhedstjeneste og ressourcer. I november 2004 blev Georgien det første land, der indgik aftale om en IPAP med NATO. IPAP er med Aserbajdsjan og Usbekistan er p.t. under udarbejdelse. Armenien har også udtrykt interesse for at udarbejde en sådan plan. > Det Euro-Atlantiske Partnerskab blev yderligere styrket på topmødet i Istanbul i juni

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

INDHOLD. 1. Alliancens formål og grundlæggende sikkerhedspolitiske opgaver 2. 2. I centrum for det transatlantiske partnerskab 6

INDHOLD. 1. Alliancens formål og grundlæggende sikkerhedspolitiske opgaver 2. 2. I centrum for det transatlantiske partnerskab 6 INDHOLD 1. Alliancens formål og grundlæggende sikkerhedspolitiske opgaver 2 2. I centrum for det transatlantiske partnerskab 6 3. Forsvarskapaciteterne styrkes 9 4. NATO-styrkernes ændrede rolle 12 5.

Læs mere

NATO. i det 21. århundrede

NATO. i det 21. århundrede NATO i det 21. århundrede Indholdsfortegnelse 4-5 Nye trusler mod sikkerheden 6-7 Alliancens oprindelse 8-9 Den Kolde Krigs afslutning 10-11 Sådan fungerer NATO 12-13 Sikkerhed gennem partnerskaber 14-15

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: KAPITEL 7 De internationale konflikter Folketingsbeslutning 2001: Danske soldater til Afghanistan Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001: Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

"Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein)

Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere. (A. Einstein) As easy as that. 12345 "Alting bør gøres så enkelt som muligt, men heller ikke enklere." (A. Einstein) 12345 Lenze gør meget enklere. Tidens hurtige udvikling har mange udfordringer til os. I fremtiden

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING

TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Bruxelles, den 21. juni 2003 10229/03 (Presse 163) (OR. en) TOPMØDET MELLEM EU OG DET VESTLIGE BALKAN (Thessaloniki, den 21. juni 2003) ERKLÆRING Stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Unions medlemsstater

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2012 Oktober 2012 M&A markedet i Danmark Kraftig fremgang i dansk M&A Alle transaktioner (køber, sælger eller target dansk): Aktiviteten steg

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse:

20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: 20 hovedstæder i Europa Navn: Klasse: A Norge Helsinki B Belgien Wien C Albanien Kyiv D Polen Andorra-la Vella E Bulgarien Sofia F Finland Dublin G Irland Lissabon H Kroatien Tirane I Holland Sarajevo

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 19.9.2012 2012/2223(INI) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Udenrigsudvalget om EU's bestemmelser

Læs mere

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN

III RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN 13.12.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 335/99 III (Retsakter vedtaget i henhold til traktaten om Den Europæiske Union) RETSAKTER VEDTAGET I HENHOLD TIL AFSNIT V I EU-TRAKTATEN RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

Sikkerhed i fællesskab En introduktion til NATO

Sikkerhed i fællesskab En introduktion til NATO Sikkerhed i fællesskab En introduktion til NATO Sikkerhed i fællesskab En introduktion til NATO P04 Introduktion P06 Alliancens svar på forandring P14 En vigtig spiller i krisesituationer P22 Indgåelse

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i Q1 2016 April 2016 M&A-markedet i Danmark Salget af danske virksomheder fortsætter de gode takter efter rekordhøjt 2015 Salg af danske virksomheder: Salget

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

PRODUKTION & SALGSSELSKABER

PRODUKTION & SALGSSELSKABER Globalt salg og service Danfoss sælger produkter med tilhørende service over hele verden i et globalt netværk med 118 salgsselskaber og 72 forhandlere og distributører. Salgsselskaberne ledes fortrinsvist

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD BRUXELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER

DET EUROPÆISKE RÅD BRUXELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER 21 DET EUROPÆISKE RÅD BRUXELLES FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 24. og 25. oktober 2002 BILAG 17 BILAG I RESULTATET AF ARBEJDET I RÅDET (ALMINDELIGE ANLIGGENDER OG EKSTERNE FORBINDELSER) Budgetmæssige

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 2. kvartal 2015 Juli 2015 M&A-markedet i Danmark Historisk højt 1. halvår for salg af danske virksomheder Salg af danske virksomheder: Salget af danske

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder

Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Figur 1.2: EU s 27 medlemslande og de fire europæiske hovedstæder Island Finland Norge Sverige Rusland Estland Irland Storbritannien Nederlandene Belgien Bruxelles Danmark Luxembourg Schweiz Tyskland Strasbourg

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Autohjælp. Betingelser

Autohjælp. Betingelser Autohjælp Betingelser Betingelser Auto-1 Gældende fra 01.09.2014 2 Betingelser for autohjælp GENERELT Det fremgår af din police, om din bilforsikring omfatter autohjælp. Betingelserne træder i kraft den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag.

Jeg vil gerne indlede med at sige tak til Folkekirkens Nødhjælp for indbydelsen til at være med her i dag. Forsvarsministerens tale den 12. april 2005 ved afslutningen på Folkekirkens Nødhjælps Lars og Lone kampagne. Københavns Rådhus, klokken 14.15 til 14.30. Mine damer og herrer, kære Lars og Lone r. Jeg

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

NATO i det 21. århundrede en dansk forsvarsministers vision

NATO i det 21. århundrede en dansk forsvarsministers vision Kun det talte ord gælder Tale ved konference om NATO reform: The need to change Christiansborg den 15. december 2005 NATO i det 21. århundrede en dansk forsvarsministers vision Af forsvarsminister Søren

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 288 Offentligt Europaudvalget 04-5 EUU Alm.del Bilag 88 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 9. januar 05 FVM 64 ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om komitéafstemninger

Læs mere

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet

Foreløbig rapport om fordelingen af medlemmer i Europa- Parlamentet Europaudvalget EU-note - E 78 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 12. september 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Foreløbig rapport om

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN

Vælg sprog. Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN Page 1 sur 10 Vælg sprog Danish OVERENSSTEMMELSESUNDERSØGELSE AF SUPPLY CHAIN INITIATIVE 2016 Velkommen til webstedet for Dedicateds online undersøgelse. Den webbaserede metodologi garanterer fortroligheden

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Italesættelse af krigen i Afghanistan

Italesættelse af krigen i Afghanistan Italesættelse af krigen i Afghanistan 1 Fakta Danmark har i alt (gennem årene) haft over 10.000 tropper udstationeret i Afghanistan. 43 soldater er blevet dræbt. Der er brugt mere end 13 milliarder danske

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0423 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.6.2004 KOM(2004) 423 endelig Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om afslutning af konsultationsproceduren

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab.

Som hovedregel fortabes bosnisk-hercegovinsk statsborgerskab således samtidig med den frivillige erhvervelse af et andet statsborgerskab. Indfødsretsudvalget IFU alm. del - Bilag 71 Offentligt Oversigt over løsning fra det statsborgerretlige tilhørsforhold til de tidligere jugoslaviske republikker ved ansøgning om dansk statsborgerskab (februar

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015 Projektgruppe: Kristian Søby Kristensen Henrik Ø. Breitenbauch Kristian

Læs mere

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA

DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA DE TRANSATLANTISKE FORBINDELSER: USA OG CANADA EU og dets nordamerikanske partnere, Amerikas Forenede Stater og, deler de fælles værdier demokrati og respekt for menneskerettighederne samt økonomisk og

Læs mere

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International

Mersalg til eksisterende kunder. Flemming Dufke Mercuri International 1 Mersalg til eksisterende kunder Flemming Dufke Mercuri International En kort introduktion Ansat i Mercuri International siden 1993 Administrerende Direktør/Partner Sælger, Konsulent, Træner, Salgsleder

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE

Læs mere

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet Aktuelt fra Danmark Regeringens prioriteter for beredskabet Samling af beredskab og forsvar Status på arbejdet med samlingen Fokus på udviklingen af et CBRN-institut Tværfaglig koordination ved kriser

Læs mere