Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og"

Transkript

1 Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Juni 2006

2 Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Juni 2006

3 Titel: Rapport om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: Fax: E-post Redaktion: Susanne Sehested Clausen Helle Stigaard Jensen Tanja Krabbe Redaktionen er afsluttet 12. juni Rapporten kan hentes på: efter 1. august 2006 ISBN: Elektronisk ISBN: Pris: 20 kr. inkl. moms Oplag: 500 stk. 3

4 Indhold Kapitel 1: Indledning Baggrund for nedsættelse af arbejdsgruppen Kommissorium for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens sammensætning 8 Kapitel 2: Sammenfatning af arbejdsgruppens forslag 9 Kapitel 3: Regeringens allerede gennemførte initiativer Lovgivning i relation til familiesammenføring med børn Regulering over for familien i relation til økonomiske virkninger af længerevarende udlandsophold Rådgivning og støtte 14 Kapitel 4: Problemets omfang og karakter, jf. Ankestyrelsens og NIRAS-konsulenternes rapporter Kort om rapporternes undersøgelsesgrundlag Ankestyrelsens rapport Ikke-vestlige børns længerevarende udlandsophold NIRAS-konsulenternes rapport Undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund Antallet og varigheden af længerevarende udlandsophold De forskellige typer af længerevarende udlandsophold Udlandsopholdenes konsekvenser for børnene 17 Kapitel 5: Kommunernes anvendelse af de allerede gennemførte initiativer og kommunernes organisering af indsatsen mod længerevarende udlandsophold, jf. Ankestyrelsens rapport Skolernes indberetningspligt og kommunernes reaktion på indberetninger Kommunernes træk i diverse ydelser 20 Kapitel 6: De danske myndigheders håndtering af sager om genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Grundlaget for kommunernes håndtering af sager om genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration 22 4

5 Indhold 6.2 Grundlaget for den danske udenrigstjenestes håndtering af sager om genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Udlændingestyrelsens rolle i forbindelse med afklaringen af, om børn på genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold har et opholdsgrundlag i Danmark Ansvarsfordelingen mellem de danske myndigheder i sager om genopdragelsesrejser og Andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration 27 Kapitel 7: Styrkelse af forældreansvaret 28 Kapitel 8: Indsatsen i Norge, Sverige og Finland mod genopdragelsesrejser og andre Længerevarende udlandsophold Norge Sverige Finland 31 Kapitel 9: Arbejdsgruppens kontakt med fagfolk 32 Kapitel 10: Arbejdsgruppens vurdering af omfanget af genopdragelsesrejser og andre Længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration på baggrund af Ankestyrelsens og NIRAS-konsulenternes rapporter 33 Kapitel 11: NIRAS-konsulenternes anbefalinger 35 Kapitel 12: Arbejdsgruppens forslag til en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Arbejdsgruppens forslag til en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre Længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Præcisering af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen Indførelse af fast tidsmæssig grænse for, hvornår skoler, daginstitutioner m.v. senest skal foretage indberetning til kommunerne Vejledning om frie grundskolers indberetninger til kommunalbestyrelsen Præcisering af reglerne om træk i børnefamilieydelse og børnetilskud ved børns Længerevarende udlandsophold Nedsættelse af boligstøtte under børns længerevarende udlandsophold 42 5

6 Indhold Indberetningspligt for kommunerne til Udlændingestyrelsen om børns længerevarende udlandsophold Styrkelse af kommunernes indsats Redskaber i kommunernes indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Styrkelse af de danske myndigheders hjælp til børn, der skal sendes, er sendt eller har været sendt på genopdragelsesrejser eller andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Information til kommunerne og ambassaderne Hjemmel til afholdelse af udgifter til barnets rejse tilbage til Danmark Bedre information til kommunerne, institutionerne, forældrene og børnene om, hvilke rettigheder og pligter de pågældende har i relation til genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Information til kommunerne Information til skolerne/institutionerne Information til forældrene Information til børnene Etablering af netværk og støttegrupper for drenge og piger ved konflikter i familien Forbedret statistisk opfølgning på området 52 Bilag1: Oversigt over arbejdsgruppens forslag 54 Bilag2: Referater fra arbejdsgruppens drøftelser med diverse fagfolk 55 6

7 1. Indledning 1.1. Baggrund for nedsættelse af arbejdsgruppen Regeringen har tidligere gennemført en række initiativer, som skal modvirke genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. I efteråret 2004 iværksatte regeringen to undersøgelser med henblik på at tilvejebringe nærmere oplysninger om omfanget og konsekvenserne af ikke-vestlige børns længerevarende udlandsophold, herunder genopdragelsesrejser, og om kommunernes og institutionernes anvendelse af de redskaber, som regeringen har tilvejebragt med henblik på at modvirke genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. Undersøgelserne blev foretaget af Ankestyrelsen og NIRAS-konsulenterne. Undersøgelserne, der blev offentliggjort den 4. april 2005, viser, at 50 kommuner samlet har kendskab til 554 børn, der er eller har været på længerevarende udlandsophold siden 1. juli 2002 og frem til februar Der er især tale om forlængede ferieophold og kun i begrænset omfang om egentlige genopdragelsesrejser. Visse forlængede ferieophold er uproblematiske for børnene, andre udlandsophold har negativ betydning for børnenes skolefærdigheder og sociale liv. Der henvises til afsnit 4 og 5 i denne rapport, hvor centrale punkter fra undersøgelserne fremhæves. På grundlag af de nævnte undersøgelser og som opfølgning på punktet Forebyggelse af genopdragelsesrejser i regeringsgrundlaget for VK Regeringen II (februar 2005) har regeringen nedsat arbejdsgruppen vedrørende genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration Kommissorium for arbejdsgruppen Det fremgår af arbejdsgruppens kommissorium, at arbejdsgruppen skal fremkomme med forslag til en yderligere indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. Arbejdsgruppen skal i den forbindelse overveje behovet for yderligere lovgivningsmæssige redskaber, navnlig i forhold til betingelserne for udbetaling af offentlige ydelser, og eventuelt fremkomme med forslag herom, overveje behovet for at styrke kommunernes indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration, og eventuelt fremkomme med forslag herom, fremkomme med forslag til, hvordan det med udgangspunkt i barnets tarv i højere grad end i dag sikres, at børn, der skal sendes, er sendt eller har været sendt på genopdragelsesrejser eller andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration, kan få hjælp fra myndighederne, og fremkomme med forslag til en bedre information af kommunerne, institutionerne, forældrene og børnene om, hvilke rettigheder og pligter de pågældende har i 7

8 relation til genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. Arbejdsgruppen skal endvidere anvise forslag til en forbedret statistisk opfølgning på området fremover. Arbejdsgruppen skal som grundlag for sine forslag kort redegøre for de initiativer, der allerede er iværksat til modvirkning af genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration, og for de to undersøgelser af problemets omfang og karakter og af anvendelsen af de allerede iværksatte initiativer, som blev offentliggjort den 4. april Arbejdsgruppen skal endvidere indhente oplysninger om indsatsen mod genopdragelsesrejser i Norge, Sverige og Finland og kort redegøre herfor. Arbejdsgruppen skal samtænke forslagene med arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe om forældreansvar Arbejdsgruppens sammensætning Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: Kontorchef Susanne S. Clausen, Integrationsministeriet (formand) Specialkonsulent Jacob Hess, Integrationsministeriet Fuldmægtig Line Hoelgaard Møller Hansen, Integrationsministeriet Chefkonsulent, Lone Fruerskov Andersen, Udenrigsministeriet Fuldmægtig Jens Wamsler, Familie- og Forbrugerministeriet Fuldmægtig Stine West Dyhr, Undervisningsministeriet Fuldmægtig Ilkay Yüksel, Socialministeriet Konsulent Henrik Skovdal, Kommunernes Landsforening Fuldmægtig Helle Stigaard Jensen, Integrationsministeriet, har fungeret som sekretær for arbejdsgruppen. 8

9 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens forslag Nedenfor sammenfattes arbejdsgruppens forslag til en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. For en uddybning af de enkelte forslag henvises til afsnit 12. Som baggrund for forslagene bemærkes det, at det er arbejdsgruppens vurdering, jf. afsnit 10, at et relativt lille antal børn med ikke-vestlig baggrund sendes på længerevarende udlandsophold med henblik på social, religiøs eller kulturel genopdragelse, hvorimod den overvejende del af længerevarende udlandsophold for børn med ikke-vestlig baggrund relaterer sig til ferie, familiebesøg eller identitetsafklaring. Arbejdsgruppen vurderer, at de egentlige genopdragelsesrejser uanset det relativt lave antal udgør et stort problem i hvert enkelt konkrete tilfælde. De egentlige genopdragelsesrejser kan således have meget alvorlige konsekvenser for det enkelte barn både under og efter opholdet. Derudover kan presseomtale af sådanne sager uanset det lave antal medvirke til at danne et mere generelt negativt syn i befolkningen på forældre med ikke-vestlig baggrund og deres opdragelsesmetoder over for børn. Det er endvidere arbejdsgruppens vurdering, at de længerevarende udlandsophold, der ikke har karakter af genopdragelse, også kan have visse alvorlige konsekvenser for børnene navnlig i forhold til deres skolegang, danskkundskaber og dermed faglige niveau samt i forhold til deres sociale netværk i Danmark. Arbejdsgruppens forslag retter sig på den baggrund både mod de egentlige genopdragelsesrejser og mod andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. Arbejdsgruppens forslag forventes at være udgiftsneutrale. Forslagene er opdelt efter de i kommissoriet opregnede opgaver for arbejdsgruppen, jf. afsnit 1.2. Yderligere lovgivningsmæssige redskaber, jf. afsnit 12.1: Præcisering af bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen præciseres således, at det tydeligt fremgår, at når elever ikke er mødt i skole den første uge efter sommerferien, og når fraværet ikke skyldes sygdom eller, at skolelederen har givet tilladelse til ekstraordinær frihed, skal skolen straks indberette fraværet til kommunen. Indførelse af fast tidsmæssig grænse for, hvornår skoler, daginstitutioner m.v. senest skal foretage indberetning til kommunerne om udlandsophold, jf. afsnit Arbejdsgruppens foreslår, at reglen om, hvornår skoler og institutioner skal give meddelelse om børns (formodede) udlandsophold til kommunen, ændres, således at skoler, daginstitutioner m.v. altid skal give meddelelse til kommunerne straks, når 9

10 de får oplysning om, eller der er formodning for, at et barn opholder sig i udlandet, og senest, når et barn har været fraværende i mere end en uge, og der ikke foreligger oplysninger om årsagen til fraværet. Vejledning om frie grundskolers indberetninger til kommunalbestyrelsen, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der på friskoleområdet udfærdiges en vejledning, der tydeliggør skolelederens ansvar efter friskolelovens 6, stk. 2, om, at skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om en elevs udeblivelse fra undervisningen, samt understreger skolernes forpligtelse til at indberette i henhold til 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Præcisering af reglerne om træk i børnefamilieydelse og børnetilskud ved børns længerevarende udlandsophold, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne om udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud præciseres, således at det også bliver muligt at trække i børnefamilieydelsen og børnetilskuddet, når børn opholder sig i udlandet sammen med en eller begge sine forældre. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at det undersøges nærmere, om der kan udformes en bestemmelse, hvorefter kommunen kan træffe afgørelse om bortfald af børnefamilieydelser og børnetilskud, hvis barnet har fravær ud over, hvad skolelederen efter Undervisningsministeriets regler allerede har givet eleven særlig tilladelse til. Kommunens afgørelse træffes på baggrund af skolens indberetning om fraværet og efter partshøring af forældrene. Nedsættelse af boligstøtte under børns længerevarende udlandsophold, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne om udbetaling af boligstøtte ændres, således at der i tilfælde, hvor der træffes afgørelse om, at der ikke kan udbetales børnefamilieydelse som følge af et barns udlandsophold, tillige skal træffes afgørelse om, at det barn, der opholder sig i udlandet, ikke medregnes ved beregningen af boligstøttens omfang. Indberetningspligt for kommunerne til Udlændingestyrelsen om børns længerevarende udlandsophold, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der i udlændingeloven indføres en bestemmelse, hvorefter kommunerne får pligt til at indberette sager til Udlændingestyrelsen, hvor der er kendskab til eller begrundet mistanke om, at et barn har opholdt sig i udlandet i mere end seks måneder med henblik på at sikre, at udlændingemyndighederne modtager oplysninger om børns længerevarende udlandsophold. Styrkelse af kommunernes indsats, jf. afsnit 12.2: Redskaber i kommunernes indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration, jf. afsnit

11 Det er arbejdsgruppens opfattelse, at sager, hvor der er begrundet mistanke om, at et barn sendes på længerevarende udlandsophold af negativ betydning for barnet, som udgangspunkt kan håndteres som andre typer af akutte, sociale sager, hvor man er bekymret for et barns trivsel og udvikling. Håndteringen af sager om genopdragelsesrejser kan derfor som udgangspunkt indgå som en naturlig del i de generelle retningslinjer for, hvorledes en kommune skal agere, når der er akut behov for hjælp eller støtte til barn med særlig behov herfor. Arbejdsgruppen angiver en række redskaber, der afhængig af den enkelte kommunes vurdering af behovet for at iværksætte konkrete initiativer kan være velegnede i kommunernes indsats mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold: Revision af de eksisterende akuthandleplaner, så de kan rumme denne type sager, organisatorisk placering af ansvaret for at forebygge genopdragelsesrejser, drøftelse af kommunens skolers fraværsliste i det kommunale skoleudvalg, hurtig kontakt til Udenrigsministeriet i tilfælde af kommunernes mistanke om genopdragelsesrejse eller andre længerevarende udlandsophold, forældreinformation ved institutionsstart, højere prioritering af underretninger til de sociale myndigheder, faglig netværksdannelse, fagfolkrådgivning og udbredelse af familierådslagning. Styrkelse af de danske myndigheders hjælp til børn, der skal sendes, er sendt eller har været sendt på genopdragelsesrejse eller andre længerevarende udlandsophold, jf. afsnit Information til kommunerne og ambassaderne, jf. afsnit Arbejdsgruppen anbefaler, at der udarbejdes information til kommunerne om, hvilke kompetencer ambassaderne har i sager om genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der udarbejdes information til ambassaderne om, hvilke oplysninger kommunerne typisk har brug for til håndteringen af disse sager. Hjemmel til afholdelse af udgifter til barnets rejse tilbage til Danmark, jf. afsnit Arbejdsgruppen anbefaler, at de relevante myndigheder, herunder Socialministeriet og Udenrigsministeriet, igangsætter et arbejde med henblik på at tilvejebringe klar hjemmel til afholdelse af udgifter til et barns rejse tilbage til Danmark, i tilfælde hvor barnets familie eller andre ikke selv har midlerne eller viljen hertil. Det bemærkes, at hjemlen ikke må kunne misbruges af forældre, der har midlerne, men ikke viljen til at betale. Det bør derfor overvejes, om der er mulighed for at indføre en tilbagebetalingsordning. Bedre information til kommunerne, institutionerne, forældrene og børnene om, hvilke rettigheder og pligter de pågældende har, jf. afsnit 12.4: Information til kommunerne, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der udarbejdes informationsmateriale til kommunerne med henblik på, at kommunerne styrker indsatsen mod genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold og varetagelsen af kommunernes myndighedsopgave på området. 11

12 Information til skolerne/institutionerne, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der udarbejdes informationsmateriale til skoler/institutioner med henblik på, at disse får et større kendskab til emnet og dermed bedre mulighed for at håndtere situationer, hvor børn står for at skulle sendes på genopdragelsesrejse eller andre længerevarende udlandsophold, og med henblik på, at skoler/institutioner i højere grad opfylder deres indberetningspligt til kommunerne. Information til forældrene, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der udarbejdes skriftligt informationsmateriale til forældrene med henblik på, at forældrene får bedre kendskab til børns rettigheder, viden om, hvor de kan henvende sig, hvis de har problemer med deres børn, samt kendskab til mulige retlige konsekvenser ved at sende børn på genopdragelsesrejse eller andre længerevarende udlandsophold. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der gives støtte til informationsmøder og til anonym telefonrådgivning til forældrene. Information til børnene, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der udarbejdes informationsmateriale til børn med henblik på, at børnene får viden om deres grundlæggende rettigheder og om, hvor de kan søge rådgivning og hjælp. Etablering af netværk og støttegrupper for piger og drenge, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår, at der fra den bevilling til en styrket indsats over for kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund, herunder til forebyggelse af genopdragelsesrejser og til oprettelse og/eller drift af behandlings- og botilbud, rådgivningsinstanser, hotlines eller andre tiltag rettet mod målgrupperne, som der er indgået aftale om ved satspuljeforhandlingerne for 2006, afsættes midler til etablering af netværk og støttegrupper for børn, som oplever konflikter i familien, herunder er i risiko for at blive sendt eller har været sendt på genopdragelsesrejser. Forbedret statistisk opfølgning på området, jf. afsnit Arbejdsgruppen foreslår bl.a., at kommunerne skal indberette den 24 a underretning, som kommunerne modtager fra skoler/institutioner, til Familie- og Forbrugerministeriet for derigennem at tilvejebringe oplysninger om det samlede årlige antal tilfælde af børns længerevarende udlandsophold. 12

13 3. Regeringens allerede gennemførte initiativer Regeringen har tidligere gennemført en række initiativer med det formål at modvirke genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration. Regeringens initiativer er på lovgivningsområdet udmøntet i skærpede betingelser for familiesammenføring med børn og i økonomiske sanktioner i relation til modtagelse af visse økonomiske ydelser Lovgivning i relation til familiesammenføring med børn Ved lov nr. 427 af 9. juni 2004 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven blev udlændingelovens regler om familiesammenføring med børn ændret. Nogle af disse ændringer havde bl.a. til formål at modvirke anvendelsen af genopdragelsesrejser: Nedsættelse af aldersgrænsen for mindreårige børns krav på familiesammenføring fra 18 år til 15 år, således at der som udgangspunkt alene gives opholdstilladelse til mindreårige børn under 15 år. Hensynet bag denne ændring er, at mindreårige udlændinge, der skal bo Danmark, efter regeringens opfattelse af hensyn til barnet og af integrationsmæssige årsager bør komme til Danmark så tidligt som muligt og få så stor en del af deres opvækst her i landet som muligt. Reglen blev gennemført med det formål dels at modvirke genopdragelsesrejser, dels at modvirke de tilfælde, hvor forældre bevidst vælger at lade et barn blive i hjemlandet, indtil barnet er næsten voksent. Begrænsning af kravet på familiesammenføring ved bortfald af tidligere opholdstilladelse som følge af barnets ophold i forældrenes hjemland til tilfælde, hvor barnets tarv taler derfor. Ændringen indebærer, at der i de tilfælde, hvor et barns opholdstilladelse er bortfaldet på grund af ophold uden for Danmark, kun kan meddeles opholdstilladelse på ny, hvis hensynet til barnets tarv taler herfor. Det gælder principielt, uanset om barnet er sendt til forældrenes hjemland eller et naboland hertil på genopdragelsesrejse uden forældrene, om forældrene er udrejst sammen med barnet, eller om familien har opgivet bopælen her i landet. Formålet med reglen er, at der sendes et klart signal til de forældre, der overvejer at sende et barn på genopdragelsesrejse, om, at en sådan praksis ikke accepteres af hensyn til barnet og barnets integration her i landet. Indførelse af muligheden for at meddele afslag på familiesammenføring, hvis det åbenbart vil stride mod barnets tarv. Bestemmelsen er navnlig relevant i de tilfælde, hvor den herboendes families forhold er af en sådan karakter, at der kan forudses alvorlige sociale problemer for barnet under barnets ophold her i landet. Lovændringerne trådte i kraft den 1. juli Regulering over for familien i relation til økonomiske virkninger af længerevarende udlandsophold Ved lov nr. 363 af 6. juni 2002 blev lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven ændret, således at modtagelse af forsørgertillæg og forsørgersats for henholdsvis kontanthjælps-, starthjælps- og introduktionsydelsesydelsesmodtagere er betinget af, at den pågældendes barn/børn opholder sig i Danmark eller i et andet EU/EØS-land. Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om barnets ophold er opfyldt for 13

14 at modtage kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelsesydelse. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli Ved lov nr af 19. december 2003 blev lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ændret, således at det er en betingelse for at modtage børnefamilieydelse og børnetilskud, at den pågældendes barn/børn opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis barnet opholder sig midlertidigt i udlandet som led i et uddannelsesforløb, der sigter på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet. Der kan f.eks. være tale om, at barnet for at styrke dets sproglige færdigheder eller dets viden om internationale forhold i et år eller et semester følger en uddannelse i udlandet. Der skal i den forbindelse lægges vægt på, om opholdet kan betragtes som et supplement til et igangværende uddannelsesforløb i Danmark. Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om barnets ophold er opfyldt for at modtage børnefamilieydelse/børnetiiskud. I forbindelse med lovændringen blev som 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indsat en bestemmelse, der giver bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetninger fra institutioner og skoler, når et barns udeblivelse kan skyldes, at barnet opholder sig i udlandet. Lovændringen trådte i kraft den 1. januar Efter bekendtgørelse nr. 514 af 11. juni 2004 om meddelelser efter 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag skal daginstitutioner, folkeskoler, ungdomsskoler, statsskoler, gymnasier og andre skoler, der løbende har kontakt med børn under 18 år, give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis de får oplysning om, at et barn opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet. Dette gælder dog ikke, hvis institutionen eller skolen har oplysninger om, at der er tale om et ophold i forbindelse med sygdomsbehandling eller et kortvarigt ferieophold eller lignende, eller hvis opholdet i udlandet er led i et uddannelsesforløb, som sigter på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under forsat ophold her i landet. Skoler, institutioner m.v. skal i forbindelse med indberetningen ikke tage stilling til, hvilken type udlandsophold, der er tale om, men alene give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis de får oplysning om, at et barn opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet. Det er den enkelte kommune, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets forældre skal trækkes i ydelser. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli Rådgivning og støtte Via satspuljemidlerne støtter Integrationsministeriet flere organisationer, der yder rådgivning og støtte i forbindelse med bl.a. tvangsægteskaber og genopdragelsesrejser. Integrationsministeriet støtter bl.a. en landsdækkende rådgivning, hvor unge anonymt kan få rådgivning. Ungerådgivningen er et tilbud om professionel hjælp til unge med minoritetsbaggrund, som oplever alvorlige familiekonflikter. Ungerådgivningen varetages af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). Ungerådgivningen er åben 2x3 timer om ugen (tirsdag kl og torsdag kl ). Rådgivningen er som udgangspunkt en telefonrådgivning, men hvis den unge specifikt beder om det, har rådgiveren mulighed for at tage kontakt til myndigheder eller andre relevante personer eller instanser på vegne af den unge. Desuden er der mulighed for, at LOKK s sekretariats medarbejdere og de eksterne rådgivningskonsulenter kan inddrages i særligt alvorlige og omfattende sagskomplekser, der kommer til Ungerådgivningens kendskab. 14

15 LOKK tilbyder endvidere rådgivning og vejledning til fagfolk. Fagfolkrådgivningen er åben mandag-fredag kl Der er derudover udarbejdet en værktøjskasse på internettet på adressen hvor sagsbehandlere kan få hjælp til behandling af sager vedrørende tvangsægteskaber m.m. Værktøjskassen, der opdateres løbende, indeholder oplysninger om lovgrundlag og praksis, sikkerhedsprocedurer samt henvisninger til krisehjælp og andre steder, hvor den unge kan modtage yderligere støtte. Der er samtidig udarbejdet en vejledning til kommunerne med udgangspunkt i værktøjskassen, som LOKK har sendt til kommunerne. LOKK har endvidere oprettet et etnisk konsulentteam, der er gratis for kommunerne at anvende. Kontakten til konsulentteamet, der er landsdækkende, går via LOKK s sekretariat. I forbindelse med satspuljeforhandlingerne for 2005 blev der specifikt afsat midler til oprettelse af en hotline-funktion (telefon og e-post), der kan rådgive unge med etnisk minoritetsbaggrund om generationskonflikter, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber m.v. Fra disse midler støtter Integrationsministeriet bl.a. Børns Vilkår, der har modtaget midler til opgradering af den eksisterende rådgivning Børnetelefonen, som er en anonym telefonrådgivning for børn og unge, hvor børn og unge kan få rådgivning af voksne, der har et godt kendskab til børn og deres problemer. Telefonrådgivningen er åben mandag-torsdag kl og fredag kl Opgraderingen består i, at der ansættes en projektmedarbejder med særlig indsigt i og viden om børn/unge med anden etnisk baggrund end dansk. Denne projektmedarbejder skal dels efteruddanne gruppen af frivillige rådgivere, dels stå til rådighed for direkte rådgivning og konkret sagsbehandling. Børns Vilkår har endvidere modtaget midler til opgradering af Skoletjenesten, som tilbyder skoler oplæg om bl.a. venskaber, mobning, skilsmisse, sorg og omsorgssvigt. Opgraderingen består i, at Skoletjenesten også skal omfatte projekter med fokus på børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk. Primært drejer det sig om, at Børns Vilkår vil tilbyde oplæg til skoler, hvor indholdet kan omhandle ægteskabsproblematikker, ligestilling m.v. Skoletjenesten vil i løbet af den treårige projektperiode kunne tilbyde 400 oplæg samt rådgivning på danske skoler med en større frekvens af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Ved satspuljeforhandlingerne for 2006 er der indgået aftale om en særlig bevilling, hvis formål er at styrke rådgivnings- og oplysningsarbejde og andre initiativer, der kan medvirke til integration af kvinder og familier med etnisk minoritetsbaggrund, samt at styrke indsatsen i forhold til integrationsproblemer af køns-, generations- og familiemæssig karakter. Der kan fra bevillingen bl.a. ydes støtte til projekter, der tager sigte på at forebygge familierelateret vold, genopdragelsesrejser og tvangsægteskaber. Støtte kan også ydes til bl.a. oprettelse og/eller drift af behandlings- og botilbud, rådgivningsinstanser, hotlines eller andre tiltag. 15

16 4. Problemets omfang og karakter, jf. Ankestyrelsens og NIRAS-konsulenternes rapporter Som anført i afsnit 1 iværksatte regeringen i efteråret 2004 to undersøgelser om ikkevestlige børns længerevarende udlandsophold. Undersøgelserne, der blev foretaget af Ankestyrelsen og NIRAS-konsulenterne, blev offentliggjort i rapportform den 4. april Nedenfor gengives kort begge rapporters undersøgelsesgrundlag samt rapporternes resultater for så vidt angår antallet og varigheden af udlandsopholdene, typer af udlandsophold samt udlandsopholdenes konsekvenser for børnene. Det bemærkes allerede her, at Ankestyrelsens undersøgelse af antallet af børns længerevarende udlandsophold kan dække over andre typer af længerevarende udlandsophold end genopdragelsesrejser, herunder f.eks. også udlandsophold i forbindelse med børnebortførelse. Det bemærkes endvidere, at de to undersøgelser blev iværksat kort tid efter, at reglerne om skolers og institutioners pligt til at give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis skolerne/institutionerne får oplysning om, at børn opholder sig eller formodes at opholde sig i udlandet, trådte i kraft den 1. juli 2004 (bekendtgørelse nr. 514 af 11. juni 2005), jf. afsnit 3.2., hvorfor det må formodes, at der på undersøgelsestidspunktet endnu ikke har været etableret faste indberetningspraksisser hos alle skoler, daginstitutioner m.v. i kommunerne. For så vidt angår arbejdsgruppens vurdering af omfanget af genopdragelsesrejser og andre længerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integration henvises til afsnit Kort om rapporternes undersøgelsesgrundlag Ankestyrelsens rapport Ikke-vestlige børns længerevarende udlandsophold Ankestyrelsen har på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af de 50 kommuner i Danmark, der har flest børn under 18 år med ikke-vestlig oprindelse, samt interviews med 17 skoleledere undersøgt omfanget af herværende børns længerevarende udlandsophold, opholdenes karakter og børns og forældres karakteristika. Der henvises herved til afsnit 4.2. Ankestyrelsen har endvidere undersøgt skolers og institutioners indberetning af børns længerevarende udlandsophold og kontakt til kommunen. Endelig har Ankestyrelsen undersøgt omfanget af kommunale handleplaner samt, hvor mange indberetninger der har ført til, at kommunerne har trukket i diverse ydelser. Der henvises herved til afsnit NIRAS-konsulenternes rapport Undersøgelse af længerevarende udlandsophold blandt børn med ikke-vestlig baggrund NIRAS-konsulenterne har bl.a. på baggrund af interviews med 15 medarbejdere ved fem forskellige danske, hollandske og engelske diplomatiske repræsentationer, to medarbejdere i Udenrigsministeriets Borgerservice, 10 skoleledere og klubmedarbejdere fra Odense, København og Århus, otte kvindekrisecentre under Landsorganisationen af Kvindekrisecentre 16

17 (LOKK), 13 børn og unge, der har været på længerevarende udlandsophold, og fire forældre, der har sendt eller har overvejet at sende deres børn på længerevarende udlandsophold, samt et arbejdsseminar med 13 praktikere på området undersøgt baggrunden for og motiverne bag opholdene, forholdene under opholdene og opholdenes konsekvenser for børnenes selvforståelse og opfattelse af det danske samfund. Der henvises herved til afsnit 4.3 og 4.4. NIRAS-konsulenterne fremkommer i rapporten med en række anbefalinger til, hvordan indsatsen mod længerevarende udlandsophold kan forbedres. Der henvises herved til afsnit 11, hvor arbejdsgruppens vurdering af anbefalingerne også angives Antallet og varigheden af længerevarende udlandsophold Det fremgår af Ankestyrelsens rapport, at de 50 kommuner, der var med i undersøgelsen, havde kendskab til i alt 554 børn, der havde været på længerevarende udlandsophold. Det fremgår imidlertid, at der er en vis usikkerhed om talmaterialet, da kommunerne i dag ikke systematisk indsamler og registrerer disse oplysninger. Undersøgelsesperioden strækker sig fra 1. juli 2002, hvor reglerne om træk i ydelser ved børns længerevarende udlandsophold trådte i kraft, til februar 2005, hvor Ankestyrelsen afsluttede indhentelsen af oplysninger. Det fremgår endvidere af Ankestyrelsens rapport, at varigheden af de længerevarende udlandsophold blandt de 160 tilfælde, hvor kommunen gav oplysninger om opholdets varighed, fordeler sig således: 0-3 måneder: ca. 39 % 4-6 måneder: ca. 28 % 7-12 måneder: ca. 14 % Mere end 12 måneder: ca. 19 % 4.3. De forskellige typer af længerevarende udlandsophold NIRAS-konsulenternes rapport opererer med fire forskellige typer af længerevarende udlandsophold afhængig af baggrunden for og formålet med opholdet: Længerevarende udlandsophold med henblik på social genopdragelse som forældrenes reaktion på børnenes kriminalitet, stofmisbrug eller anden antisocial adfærd. Længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse ofte som forældrenes reaktion på, at børnene er blevet for danske i deres adfærd, normer og værdier. Længerevarende udlandsophold som led i børnenes identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold. Længerevarende udlandsophold i form af ferie eller familiebesøg i forbindelse med familiære begivenheder såsom bryllupper, sygdom eller dødsfald blandt familiemedlemmer i oprindelseslandet Udlandsopholdenes konsekvenser for børnene NIRAS-konsulenterne konkluderer i deres rapport, at længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel, religiøs eller social genopdragelse oftest har alvorlige konsekvenser for børnenes selvværd, danskkundskaber, forhold til familien og integration i Danmark, idet 17

18 opholdene ofte forværrer et i forvejen konfliktfyldt forhold mellem barnet og forældrene og mellem barnet og det danske samfund. Det fremgår f.eks. vedrørende børn, der har været sendt på længerevarende udlandsophold med henblik på social genopdragelse, at problemerne ofte dukker op igen, når børnene kommer tilbage til Danmark og finder tilbage til den gamle vennekreds, og at mange børn ligeledes oplever, at beslutningen om at sende dem tilbage til slægtninge i oprindelseslandet er endnu et svigt eller et overgreb fra de voksnes side. I de fleste tilfælde er opholdet derfor med til at grave en dybere kløft mellem forældrene og børnene, og børnene vender derfor ofte tilbage til Danmark med en endnu lavere respekt for de voksne og for samfundet generelt. Nogle børn og unge oplever imidlertid, at de får en ny chance i oprindelseslandet, og at opholdet derfor giver anledning til en positiv adfærdsændring. Det afgørende er, at børnene ikke oplever, at forældrene svigter dem ved at sende dem afsted imod deres vilje. Det fremgår endvidere vedrørende børn, der har været sendt på længerevarende udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse, at disse rejser i langt de fleste tilfælde giver anledning til en grundlæggende mistillid til forældrene og en angst for, hvad forældrenes næste skridt vil være. Den grundlæggende mistillid fører ofte til, at pigerne opsøger krisecentre for at komme i sikkerhed for forældrene, og at pigerne ofte må bryde med deres familie og øvrige omgangskreds. For nogle piger betyder et udlandsophold med henblik på kulturel eller religiøs genopdragelse, at de tilpasser sig familiens forventninger og begynder at efterleve de kulturelle normer og værdier for god opførsel, der er herskende i oprindelseslandet. I disse tilfælde vender pigerne ofte tilbage til Danmark med den primære opgave at være en god hustru, og de lever ofte mere eller mindre afsondret fra det danske samfund. NIRAS-konsulenterne konkluderer i deres rapport endvidere, at længerevarende udlandsophold med henblik på identitetsdannelse og afklaring af tilhørsforhold samt længerevarende udlandsophold med henblik på ferie og familiebesøg er forholdsvis uproblematiske for børnene, og at de kan have positiv indflydelse på børnenes videre udvikling, identitet og integration, men at dette afhænger af børnenes sproglige og sociale udgangspunkt inden det længerevarende udlandsophold og af udlandsopholdets varighed. Det fremgår f.eks. vedrørende børn, der har været sendt på længerevarende udlandsophold med henblik på kulturforståelse og identitetsdannelse, at disse rejser ofte finder sted i de mere velintegrerede familier, og at det derfor typisk drejer sig om børn og unge, som har gode forudsætninger for at forholde sig til skiftet mellem to kulturer. Disse rejser giver nogle børn og unge en øget afklaring af deres tilhørsforhold, hvor nogle får en klar holdning til, at de helst vil bo i Danmark, mens andre finder ud af, at de helst vil bo i oprindelseslandet. Graden af afklaring af tilhørsforholdet afhænger af, hvor gamle børnene er, når de rejser afsted, fordi det kræver en vis modenhed at kunne håndtere de forskellige kulturelle indtryk og deraf følgende dilemmaer. Det fremgår endelig af rapporten vedrørende børn, der har været sendt på længerevarende udlandsophold med henblik på ferie og familiebesøg, at disse rejser for mange børn giver dem en mulighed for øget forståelse for deres kulturelle baggrund, ligesom det giver dem mulighed for at vedligeholde sproget i oprindelseslandet. Flere børn oplever derfor, at jævnlige sommerferier i oprindelseslandet er med til at gøre dem mere afklarede i forhold til deres tilknytning til henholdsvis Danmark og hjemlandet. Denne form for forlængede ferieophold er relativt uproblematiske, konkluderer NIRAS-konsulenterne. Nogle skoleledere 18

19 mener dog, at de forlængede sommerferier går ud over børnenes danskkundskaber. Dette skal ses i forhold til børnenes danskkundskaber forud for rejsen og børnenes forudsætninger for at indhente det tabte i skolen, når de vender tilbage, samt udlandsopholdets varighed. Rejserne er et væsentligt problem for de børn, der allerede modtager ekstraundervisning eller går i modtageklasser. 19

20 5. Kommunernes anvendelse af de allerede gennemførte initiativer og kommunernes organisering af indsatsen mod længerevarende udlandsophold, jf. Ankestyrelsens rapport Som anført i afsnit har Ankestyrelsen undersøgt skolers og institutioners indberetning af børns længerevarende udlandsophold og kontakt til kommunen, samt omfanget af kommunale handleplaner, og i hvor høj grad kommunerne har trukket i ydelser, når kommunerne er bekendt med, at et barn er eller har været på længerevarende udlandsophold Skolernes indberetningspligt og kommunernes reaktion på indberetninger Som anført i afsnit 3.2 skal skoler og institutioner, der løbende har kontakt med børn under 18 år, give meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis de får oplysning om, at et barn opholder sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om et ophold i forbindelse med sygdomsbehandling eller et kortvarigt ferieophold eller lignende, eller hvis opholdet i udlandet er led i et uddannelsesforløb, som sigter på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet (bekendtgørelse om meddelelser efter 24 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag). Det fremgår ikke af bekendtgørelsen, hvor lang fraværsperioden skal være, før skolen skal foretage indberetning om fraværet til kommunen. Skolen skal således indberette fraværet fra første dag, skolen har formodning om udlandsopholdet. Det er den enkelte skoleleder, der vurderer, hvorvidt der er tale om et udlandsophold, der er omfattet af indberetningspligten. Det fremgår af Ankestyrelsens rapport, at i de 554 tilfælde af børns længerevarende udlandsophold, som de 50 kommuner har kendskab til i perioden fra den 1. juli 2002 til februar 2005, jf. herved afsnit 4.2, er det i 287 tilfælde skoler og børne- og ungdomsinstitutioner, som har foretaget indberetningen til kommunen. Det fremgår endvidere af Ankestyrelsens rapport, at varigheden af børnenes fravær, før der er foretaget indberetning fra skoler og børne- og ungdomsinstitutioner, blandt de 169 tilfælde, hvor kommunen har givet Ankestyrelsen oplysninger om herom, fordeler sig således: 0-3 måneder: ca. 75 % 4-6 måneder: ca. 15 % 7-12 måneder: ca. 7 % Mere end 12 måneder: ca. 3 % Det fremgår endvidere af Ankestyrelsens rapport, at 5 af de 50 kommuner har udarbejdet handleplaner om længerevarende udlandsophold. Disse handleplaner omfatter generelt retningslinjer for, hvornår der er tale om et længerevarende udlandsophold, samt procedure for indberetning til kommunen og procedure efter indberetning til kommunen. Ifølge handleplanerne skal skoler og institutioner som oftest foretage underretning til en bestemt forvaltningsafdeling i kommunen, og i flere af handleplanerne er der henvist til bestemte kontaktpersoner. Skolerne og institutionerne skal ved underretningen beskrive det 20

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om en børnefamilieydelse, lov om individuel

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse?

OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Har du tænkt over hvilke fordele og ulemper, der kan være for dit barn ved sådan en rejse? 3 01 OVERVEJER DU AT SENDE DIT BARN TIL UDLANDET? Her kan du læse

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær

Retningslinje. for håndtering af bekymrende fravær Retningslinje for håndtering af bekymrende fravær Forskning viser, at uddannelse er en af de vigtigste parametre i forhold til at sikre alle lige muligheder i voksenlivet. Ud fra et princip om tidlig

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær

Bekymrende fravær. Handleguide for børn med bekymrende fravær Bekymrende fravær Handleguide for børn med bekymrende fravær Baggrund Alle børn og unge har ret til at deltage i sunde fællesskaber, og Viborg Kommune understøtter deres deltagelsesmuligheder. Lys i øjnene

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 5 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 3 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne

Læs mere

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet

Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Assens Kommune Standard på børn- og ungeområdet Denne standard benyttes i forbindelse med sagsbehandling af børnog ungesager. Standarden indeholder følgende: Retsgrundlaget for børn- og unge..2 Specifikt

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Bekendtgørelse af repatrieringsloven

Bekendtgørelse af repatrieringsloven 1 af 9 24-01-2008 11:23 Den fulde tekst Bekendtgørelse af repatrieringsloven Herved bekendtgøres repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 15. januar 2004, med de ændringer, der følger af 3 i

Læs mere

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted

Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv. V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Den professionelle underretning som løftestang for et bedre børneliv V/Usma Qureshi og Christina Avnsted Ankestyrelsens vigtigste arbejdsopgaver på børneområdet: Vi træffer afgørelse i klagesager fra landets

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 319 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk

Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk NOTAT Dato: 25. oktober 2010 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 09/04981 Sagsbeh.: MUR Vejledende notat om selvforsørgelseskravet på ægtefællesammenføringsområdet til www.nyidanmark.dk 1. Selvforsørgelseskravet

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven

Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven Udkast af 19. oktober 2005 Fremsat den {FREMSAT} af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Integrationskontrakter, erklæring om integration

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service

Forslag. Lov om ændring af lov om social service 2013/1 LSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Social-, Børne- og Integrationsministeriet Journalnummer: Social-, Børne- og Integrationsmin., j.nr. 2012-5048 Fremsat den 2. oktober

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 226 Offentligt NOTAT Dato: 2. juli 2007 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4199-844 Sagsbeh.: NHL Notat om

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

HANDLEGUIDE. om underretninger

HANDLEGUIDE. om underretninger HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...

Læs mere

Handleguide. om underretninger

Handleguide. om underretninger Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven 2011/1 LSF 150 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2012-960-0003 Fremsat den 11. april 2012 af justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

Ændring af repatrieringsloven

Ændring af repatrieringsloven Ændring af repatrieringsloven Marts 2010 Quickguide Nye muligheder for økonomisk støtte ved frivillig tilbagevenden til en udlændings hjemland eller tidligere opholdsland Ændring af repatrieringsloven

Læs mere

1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s.

1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2. 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2. 3. Familiesammenføring og offentlig forsørgelse s. Nyhedsbrev til politiet til kommunerne og KL Særnummer 9. maj 2012 Nr. 2 juni 2013 Indhold: 1. Ny e-mail-adresse til henvendelser vedr. UIS s. 2 2. Kommunernes forsørgelsespligt s. 2 3. Familiesammenføring

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010

Lov om social service (serviceloven), nr. 1096 af 21. september 2010 Notat Til: Fra: Notat til sagen: Børne - og Familiecentret, skoler og daginstitutioner i Odder Kommune og Tandplejen, private opholdssteder samt Gerda Pedersen, Lise Gammelby, Jørgen Møholt og Mette Lunau

Læs mere

Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen

Bekendtgørelse om børne- og ungeydelsen BEK nr 1563 af 13/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0173583 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1015 af 30/08/2015

Læs mere

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger

Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger Ankestyrelsens praksisundersøgelser om Inddragelse af børn og forældre i sager om frivillige foranstaltninger April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Resume og anbefalinger 3 1.1 Ankestyrelsens

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER

MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER MELLEMKOMMUNALE UNDERRETNINGER Når familier med udsatte børn og unge flytter mellem kommuner Udgivet af: Socialministeriet Juni 2011 KOLOFON Af Socialministeriet Juni, 2011 Pjecen er alene udgivet elektronisk

Læs mere

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning

Servicestandard for familieorienteret rådgivning, herunder tilbud om åben anonym rådgivning Tidlig Indsats - Livslang Effekt Formålet med servicelovens 11 er at sikre sammenhæng mellem kommunernes generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014

Informationsmøde om Netværkssamråd. Oktober 2014 Informationsmøde om Netværkssamråd Oktober 2014 Program Kl. 10.00 Velkomst Kl. 10.10 Den nye lovgivning om netværkssamråd baggrund og intentioner. Kl. 10.40 Socialstyrelsens rådgivning i forbindelse med

Læs mere

Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no.

Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark (appl.no. NOTAT Dato: 8. juli 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 11/52072 Sagsbeh.: RIN Notat om fortolkningen af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. juni 2011 i sagen Osman mod Danmark

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge Politisk målsætning for: Inddragelse af forældremyndighedsindehaver

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service

Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Handleguide rådgivning i henhold til 11, stk. 1-2, 3, 4 og 5 i lov om social service Formål Formålet med rådgivning i henhold til 11 i lov om social service er at sørge for, at forældre, børn og unge eller

Læs mere

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr.

Høring over forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn), Justitsministeriets sagsnr. Justitsministeriet Udlændingekontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Bilag 2. Spørgeskema 1

Bilag 2. Spørgeskema 1 Bilag 2 Spørgeskema 1 Den Sociale Database Skema 1 Kommunens procedurer og aftaler om kontrol af kontanthjælps- og introduktionsydelsesmodtageres fremmøde til danskundervisning på sprogcentre og i andre

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)

STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3

Læs mere

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig

at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds redegørelse

Læs mere

2008/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december Fremsat den 19. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag.

2008/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december Fremsat den 19. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag. 2008/1 LSF 77 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-1891 Fremsat den 19. november 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Læs mere

ABA foreningens landsmøde,

ABA foreningens landsmøde, Oplæg ved ABA foreningens landsmøde, d. 4. juni 2016 v/ socialfaglig konsulent Hanne Wennicke landsmød Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder og pligter Klagemuligheder

Læs mere

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT

REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis

Læs mere

Aftale om Barnets Reform

Aftale om Barnets Reform Aftale om Barnets Reform Langt de fleste børn i Danmark vokser op i gode og trygge omgivelser med forældre, som støtter dem gennem opvæksten. Desværre er dette ikke tilfældet for alle børn. Nogle børn

Læs mere

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Standard på Børn- og Ungeområdet i Nordfyns Kommune jvf. bekendtgørelse nr. 614 af 15/6 2006. Formålet med standarden er et politisk ønske i Nordfyns Kommune om at leve op til bekendtgørelsens 2. Lovhjemmel

Læs mere

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv

Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv Barnets reform med Socialpædagogisk perspektiv To centrale diskussioner -Barnet i centrum -Økonomi og faglighed Barnets reform og Socialpædagogerne Udfordringer for tilbud og medarbejdere Barnet Reform

Læs mere

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til

Udkast. Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag. til Udkast Fremsat den x. februar 2014 af social-, børne- og integrationsministeren (Annette Vilhelmsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (En tidlig forebyggende indsats m.v.) 1 I lov om

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte

Tidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering

Læs mere

UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND

UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG BAGGRUND Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 21 O Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration UNDERSØGELSE AF LÆNGEREVARENDE UDLANDSOPHOLD BLANDT BØRN MED IKKE-VESTLIG

Læs mere

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.

Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes. Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp?

Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? 2009 Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Kender du et barn, der mistrives? Eller en ung, der har brug for hjælp? Aabenraa Kommune yder hjælp til børn, unge og familier

Læs mere

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold

Bekendtgørelse om opfyldelse af boligkravet i familiesammenføringssager og om kommunalbestyrelsens udtalelse om referencens boligforhold BEK nr 721 af 13/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-960-0025. Senere ændringer til forskriften

Læs mere

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet

12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet København den 15. maj 2012 12 opmærksomhedspunkter for kommunernes håndtering af underretninger på børne- og ungeområdet I det følgende beskrives 12 opmærksomhedspunkter som kommunalbestyrelsen skal være

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/

Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse nr. 614 af 15/ Godkendt i Familieudvalgets møde den 28. november 2007. Bilag til den sammenhængende Børne- og ungepolitik for Nordfyns kommune. Standard på Børne- og ungeområdet I Nordfyns Kommune jf. Bekendtgørelse

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.

Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att. Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 189 Folketinget 2009-10 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 20. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning

Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Ballerup kommune Center for Børn og Ungerådgivning Beredskabsplan for Ballerup Kommune når der er mistanke om vold eller seksuelt overgreb på børn eller unge. Udarbejdet 1.11.2013 Redigeret ultimo 2015

Læs mere

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens

Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens Københavns Kommune Afvisning af at undersøge socialforvaltningens sagsbehandling Sagsresumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at der ikke er grundlag for at rejse en tilsynssag eller at sende sagen

Læs mere

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre

Tal og fakta om social kontrol i Danmark. Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt Tal og fakta om social kontrol i Danmark Ved Ditte Wenzel Sekretariatschef Landsorganisation af Kvindekrisecentre Kort om LOKK LOKKs formål:

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Samrådsspørgsmål AP Åbent

Læs mere

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af

Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Børns retssikkerhed vurderet på baggrund af Ankestyrelsens seneste undersøgelser v/ ankechef Henrik Horster 2 Definition på begrebet retssikkerhed Tidligere ombudsmand Lars Nordskov Nielsen har givet følgende

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere