Monsterregn. Udkast. Foreløbig version pr 16/8-2013

Transkript

1 Projektoplæg, teknologi, 2.Y August Udkast. Foreløbig version pr 16/ Frederiksberg: De kloakker, der ligger i vore gader, er ikke dimensioneret til at aflede de kraftige byger, man nok kan regne med i fremtiden som følge af global opvarmning. I stedet må mere af regnen håndteres, hvor den falder. Det kan enten ske ved at bygge forsinkelsesbassinger til at forsinke vandets vej gennem kloakkerne, eller man kan lokalt give vandet større mulighed for at sive ned i jorden. Metoden kaldes lokal afledning af regnvand, LAR, og det er blevet det helt store buzzword, efter skybruddene har ramt Danmark de senere år. Regnvand er gået fra at være noget, ingeniørerne får til at forsvinde, til at være noget, der bekymrer alle. Side 1 af 17

2 I forhold til den enkelte borger er spørgsmålet, om man kan overtale folk til at grave huller i haven, også hvis de ikke selv har problemer med vand, men blot kan hjælpe dem nede for foden af bakken, som står med den våde sorteper? Ekstremregnen kommer dobbelt så tit fremover 11. jun Nyheder Vi kan lige så godt vænne os til det. Ekstremregn og skybrud, der oversvømmer gader og bygninger, er kommet for at blive. Klimaændringerne betyder, at vi allerede inden for de næste ti-tyve år får markant mere nedbør af en langt heftigere karakter, end vi har været vant til i forrige århundrede. - Der bliver dobbelt så stor sandsynlighed for, at vi kan opleve de her ekstreme regnskyl fremover, siger Mai Andersen, der sidder med i miljøministerens Task Force for Klimatilpasning. Task Forcen er ved at udarbejde en national handlingsplan, som omfatter 15 sektorer og kræver handling fra 8-10 forskellige myndigheder. Nu skal der nemlig gøres noget, for det er for sent at ændre på klimaforandringerne. Kraftigere og heftigere regn på vej Temperaturen i Danmark er steget med 1,5 grad over de seneste hundrede år. Det giver mere vanddamp og dermed mere regn. Allerede i dag falder der 100 mm mere nedbør om året end førhen. - Det er også det, vi kommer til at opleve fremover, fordi der allerede er udledt mange drivhusgasser til atmosfæren. Det er tidligere tiders synder, vi oplever konsekvensen af i dag. Så på den måde kommer vi til at opleve kraftigere regn fremover, og vi kommer også til at opleve det hyppigere, siger Mai Andersen. Men selv om der er politisk opmærksomhed og flere handlingsplaner på vej fra både kommuner, beredskab og staten, så bliver det ikke på denne side af årets skybrudssæson, at vi kommer til at se nogen forandring. Vi er lige så udsat i år som sidste år Også i år vil det få enorme omkostninger, hvis hovedstadsområdet rammes af et skybrud, som det vi oplevede den 2. juli sidste år. Det siger Christian Vesterager, der er ekspert i klimatilpasning hos ingeniørfirmaet Alectia. Han mener, at der har været for meget snak og for lidt handling. - Der er rigtig, rigtig mange politikere, der har reageret rigtig, rigtig hurtigt, fordi denne her dagsorden er så spændende at være en del af. Men når vi kigger på de konkrete tiltag, må vi også bare konstatere, at der endnu ikke er fundet den ansvarsfordeling, der skal føre det her ud i livet, siger Christian Vesterager. Eneste forskel fra sidste år er, at de samme ting ikke kan gå tabt to gange. - Vandet vil løbe ned i de samme kældre som sidste år, stort set. Så det største forskel fra sidste år til nu må være, at der ikke er lige så mange ting i kældrene, som kan blive skadet, siger Christian Vesterager. Side 2 af 17

3 Fakta: LAR Er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand (også kaldet Lokal håndtering Af Regnvand). Dækker over en række forskellige løsninger, som har det til fælles, at regnvand ikke ender i det almindelige kloaksystem, men håndteres ved overfladen, hvor det falder. Typisk med følgende metoder: Nedsivning, for eksempel igennem en gennemtrængelig overflade (som f. eks. betonbelægning med huller, hvor der vokser græs) eller i faskiner (en kasse/ hulrum i jorden fyldt med sten eller lignende, som regnvandet fra taget på en bolig f. eks. ledes hen til, så det langsomt kan sive ned i jorden). Forsinkelse af vand ved at opsamle det i bl. a. grøfter, lavninger eller såkaldte forsinkelsesbassiner. Fordampning af vand enten fra overfladen eller gennem optagelse i f. eks buske/ træer. science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/temahaefter/filer/tema_2012- naar_monsterregnen_kommer.pdf/ Side 3 af 17

4 Eksempel på, at strømmende vand har forvoldt direkte skade på broer: Jernbanebro kollapset ved Adsbøl: Side 4 af 17

5 Vejbro kollaps: Vandet fortsatte med vejbroen mellem Sønderborg og Gråsten, men kunne ikke i tilstrækkelig grad komme under broen. Side 5 af 17

6 Forsinkelsesbassin i krydset ( NØ ) Grundtvigsalle Skovvej. Side 6 af 17

7 Sønderborg, digterhaven Side 7 af 17

8 / /artikler/ /1988 Side 8 af 17

9 Digterhaven - de 5 haver - et eksempel på rekreativ klimatilpasning i Sønderborg Forsinkelse af monsterregn i Sønderborgs Digterkvarter Større regnmængder og hyppigere regn er blevet en del af hverdagen og pludselig er begreber som monsterregn blevet en del af vores bevidsthed, når vejrudsigten melder om nedbør i store mængder. Klimaændringerne presser det nuværende kloaksystem med oversvømmelser til følge. Mange er blevet forskrækkede efter en sommer, der gentagne gange har budt på oversvømmede kloakker, veje og kældre. Klimaet ændrer sig, og vi må tilpasse os. Det betyder, at der må findes alternative løsninger til at håndtere regnvand, end blot at lede det direkte til kloakken. Regnvandet skal betragtes som en ressource. Gennem forsinkelse og opmagasinering kan vandet udnyttes til rekreative og sociale formål. De store regnmængder kan derfor være til gavn for borgernes nærmiljø, når vi bliver bedre til at lede regnen ud i søer, parker og haver - i stedet for at lede vandet til kloakken skabes der rekreative områder! Lokalt har Sønderborg Kommune gentagne gange oplevet oversvømmelseshændelser i krydset Grundtvigsalle og Skovvej, hvor skoler og trafik i området er sat ud af drift. For at løse problemet Side 9 af 17

10 skal belastningen på kloakken i dette område nedbringes. En del af løsningen på dette problem er at opmagasinere og forsinke regnvand i Digterhaven de 5 haver, som er et eksempel på rekreativ klimatilpasning i Sønderborg, hvor overfladevand udnyttes i regnvandshaver. Digterhaven de 5 haver planlægges placeret i grønt område i Sønderborgs Digterkvarter. Digterkvarterkvarteret er et veletableret villakvarter og er generelt et attraktivt boligområde. Projektet planlægges placeret midt i kvarteret med bebyggelse til alle sider. Fakta om Digterhaven de 5 haver : - Der kan opmagasineres ca m3 regnvand i Digterhaven. Dette svarer til at der kan tilbageholdes et volumen svarende til den værste regnhændelse, man har målt i Sønderborg, siden man begyndte at registrere regnhændelser for 32 år siden. - Udløbet fra Digterhaven drosler afløbsvandføringen svarende til den naturlige baggrundsafstrømning fra det bagvedliggende opland, dvs. ca. 1 l/s/ha Ideen om de 5 haver - bassiner, beplantning, karakter og brug Ideen om de fem haver udspringer ud fra tanken om at skabe et sammenhængende system af bassiner med hver sin beplantningskarakter. Vandet løber på forskellig vis gennem bassinerne fra øst og vest mod det centrale bassin og vandspejl. Bassinerne beplantes med forskellige plantetyper og der skabes dermed vidt forskellige karakterer i bassinerne - forskellige haver. Mellem bassinerne på kronekanterne anlægges gangstier i form af lave gangbroer. Dette gøres for at give beplantningen de bedste vilkår, samt sikre en behagelig og tør gangsti for områdets beboere. Dog anlægges arealerne mellem bassinerne også med græs, hvilket giver en naturlig mulighed for ophold og leg mellem bassiner og gangbroer. Der skabes herved opholdszoner med muligheder for grill og urtehave samt aktivitetszoner hvor etablering af byrumsinventar og legepladser skal skabe socialt fællesskab for havens brugere. Karakteren i projektområdet er præget af de tilstødende baghaver, fra de omkringliggende villaer. Dette medvirker også til, at området oplagt virker som en forlængelse af beboernes haver - en stor fælles baghave for områdets beboere. Højvandslukke Side 10 af 17

11 Animation: Og: Ingeniører advarer mod billige højvandslukker: Side 11 af 17

12 En bold stiger op og lukker for afløbet, hvis der kommer vand nedefra. Side 12 af 17

13 Grønne cykelstier skal opsuge skybrud Foto: Teknologisk Institut og Arkitektfirmaet Nørløv+Nørløv Levende hegn langs cykelstier skal bekæmpe oversvømmelser efter skybrud i København. Se, hvordan de små 'mini-vandværker' virker. Af Henrik Nordstrøm Mortensen 20. jun 2013 kl. Levende hegn langs cykelstierne skal fra 2015 opsamle og rense regnvand fra de københavnske tage og veje. Som et forsøg opfører arkitektfirmaet Nørløv+Nørløv sammen med Grundfos, Teknologisk Institut, Københavns Universitet og kommunen grønne skærme langs en ny cykelsti ved Folehaven i Valby. Mellem cykelstien og vejbanen skal der bygges et 50 til 100 meter langt forsøgshegn med en højde på 3 meter. Det hegn skal sammen med et større filter under cykelstien fungere som noget, der minder om et lille vandværk. Og støjværn. Samtidig er løsningen et oplagt redskab i forhold til at afhjælpe massive problemer i København i forbindelse med skybrud, der fører til oversvømmede kældre. Arkitektfirmaets indehaver, Jacob Borup Nørløv, forklarer: Side 13 af 17

14 »Ved at bruge hegn af den her type langs cykelstierne bygger vi små mini-vandværker, eller noget der minder lidt om det, der både kan opbevare og filtrere regnvandet så rent, at det vil kunne bruge til toiletskyl og lignende. Og massive vandmasser ved skybrud kan mindskes.«her det levende hegn med cykelsti illustreret, som fra 2015 skal opføres ved Folehaven i Valby. Foto: Teknologisk Institut og Arkitektfirmaet Nørløv+Nørløv Ifølge arkitekten bliver forsøget i Valby et af de første i verden, hvor man afprøver grønne hegn i forbindelse med den type anlæg.»derfor kan vores erfaringsgrundlag for, hvor meget vand systemet kan klare, hvor rent det bliver osv. blive rigtig meget værd. Også med de internationale briller i forbindelse med oversvømmelser,«siger Jacob Borup Nørløv. Side 14 af 17

15 Hegn, sand og tagrør På venstre side, ud mod vejen, skal der anlægges en åben rende til vand. Samtidig vil der fra den rende blive bygget rør, som skal lægges ind under cykelstien, som ligger på højre side af det grønne hegn. Det vand, som dels kommer fra vejen, dels fra cykelstien, renses og filtreres i et sandfang kombineret med et filter. Begge dele ligger under cykelstien. Når vandet er opsamlet og renset, kan det ved hjælp af en Grundfos-pumpe sendes op i det grønne hegn, der på den måde kommer til at fungere som opbevaringstank. Vandet kan selvfølgelig også pumpes væk og ud i den eksisterende kloak.»vores foreløbige udregninger viser dog, at vandet faktisk renses tilstrækkeligt til, at det kan bruges i husholdningens toiletter og lignende,«fortæller Jacob Borup Nørløv. Desuden vil det grønne hegn kunne forbindes til nærliggende huses tagrør, så borgerne undgår, at tagrenderne svømmer over. Han henviser til, at hegnet sagtens kan bygges lavere end de 3 meter, som forsøgshegnet i Valby bliver. Dermed bliver løsningen også attraktiv i byen og på flere store indfaldsveje til København. Trafikaftale fokuserer på cykler Projektet blev skudt i gang onsdag i denne uge, samme dag som alle partier undtagen Enhedslisten på Christiansborg vedtog en stor trafikaftale. I den afsættes der i alt 161,8 millioner kroner til at forbedre cykeltrafikken ikke kun i hovedstaden, men i hele Danmark. Den samlede ramme for udbygning og forbedring af cykeltrafikken ligger på 1 milliard kroner mellem Projektet med de små mini-vandværker vil i første omgang løbe op i 15 millioner kroner for lidt over 50 meter hegn.»det beløb lyder voldsomt, men man skal huske på, at der tale om et forsøgsprojekt, som er temmelig unikt i verden. I et cykelland som Danmark er vi sikre på, at det vil give rigtig gode erfaringer,«siger Jacob Borup Nørløv. Ifølge Københavns Kommune er der i alt 359 kilometer cykelsti alene i København, hvor godt cyklister tramper rundt i pedalerne. Side 15 af 17

16 Muligheder: / Stikord!! Brainstorm!! Besøge digterhaverne. Besøge kommunen. dvs. Sønderborg Forsyning. ( evt. få en derfra til at besøge os ). Større aflednings-kloakker er dyre at lave. Forsinkelsesanlæg, Faskiner, havedamme, vidy nok regnbed. deciderede reservoirer, Indtænke regnvands-reservoirer i gadebilledet. ( forsænkede cykelstier ) Privat, Kommunal, Digterhaven. Åbne vandløb i Århus mfl. Oversvømme vådområder Hvorfor er emnet aktuelt? monsterregn Frederiksberg for et par år siden. Sommerhusområdet Skovmose / Als. Grundtvigsalle ud for Ungdomskollegiet. Nye anlæg ved kolonihaverne Skovly øst for Borgmester Andersensvej. Pinde i alle fag SO Videnskabsteori Læring Kildekritik, Kildeanvendelse Arbejdsorganisering / Arbejdsform Kommunikation Evaluering Eksperimenter, test, fejlretning, hvad gik galt. Analyse, konklusion. Fysiske love Naturvidenskabelig undren Naturvidenskabelig dokumentation. Reflektioner over egen læring Forventninger? I grupper udarbejdes et forslag til LAR til en valgt location. Side 16 af 17

17 Produktionsrammer: ( Skal vi aftale ) Materialer Tidsplan Elevtid Gruppesammensætning ( 2 3 pr gruppe. ) Faglige forventninger Vejledning ( I skal nu lære at bruge jeres vejleder. Han er ikke jeres fjende ) Produktkrav Vurderingsgrundlag Side 17 af 17