BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN"

Transkript

1 JANUAR 2012 ENERGIFORSYNINGEN KØGE BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN BAGGRUNDSRAPPORT

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk JANUAR 2012 ENERGIFORSYNINGEN KØGE BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN BAGGRUNDSRAPPORT PROJEKTNR DOKUMENTNR VERSION 0.3 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET SAJ KONTROLLERET JABC, ANJS, PVL GODKENDT SAJ

4

5 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 5 INDHOLD 1 Indledning 7 2 Teknisk analyse Køge Havn Vindressourcer Vindmølletype og antal Fundament koncept Nettilslutning Servicering af vindmøllerne 17 3 VVM og myndighedskrav Lovgivning Regulering vedrørende vindmølle placeringer Afregningsregler Myndighedsbehandling VVM redegørelse 22 4 Projektering Fundamenter Vindmøller Nettilslutning Tidsplan 25 5 Udbudsregler og tilsyn Udbudsform Udbudsregler for forsyningsselskaber Tilsyn 27 6 Projekt- og driftsorganisation Projekt organisation Driftsorganisation 28 C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

6 6 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 6.3 Forretningsmodel for Energiforsyningen Eksempel på etablering af projekt 32 7 Økonomi Anlægs- og driftsomkostninger for vindmølleprojekt Beskatning Beregninger Økonomiberegninger for fire møller Økonomiberegninger for fem møller Udlejning af mole til vindmøller 42 8 Risikoanalyse Ved etablering Risiko for driftstab for vindmølleprojekt Reduktion af risici 43 BILAGSFORTEGNELSE Bilag A Planlagt nyt beboelsesområde Bilag B Resultater af støjberegninger Bilag C Resultater af skyggekastberegninger Bilag D Resultater af ydelsesberegninger Bilag E Moletværsnit Bilag F Principskitser for fundamenter Bilag G Støjbarometer Bilag H Regneark Business Case 1 Bilag I Regneark Business Case 2 Bilag J Regneark Business Case 3 C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

7 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 7 1 Indledning Med henblik på at etablere et kvalificeret og velfunderet grundlag for Energiforsyningens beslutning om engagement i etablering og drift af vindmøller på ny mole ved Køge Havn er der gennemført en business case for vindmølleprojekt på ny mole ved Køge Havn. Antallet af møller opstillet på ny mole er bestemt ud fra krav om begrænsning af støj og skyggekast fra møllerne samt afstandskrav mellem møller og beboelse. Det maksimale antal møller, der kan opstilles på molen under hensyntagen til planlagt fremtidig bebyggelse i havneområdet, er anvendt for business case beregningerne. Da der løbende sker udvikling af vindmøller, herunder reduktion af møllernes støjemission, er der foretaget en beregning, hvor møllernes støjemission antages at være reduceret i forhold til støjniveauet i dag med deraf følgende mulighed for opstilling af en ekstra mølle på molen. Gennemregning af business cases er udført for to forskellige forretningsmodeller. Den ene model er baseret på, at Energiforsyningen etablerer og driver vindmøllerne og sælger minimum 20 % i henhold til køberetsordningen, og i den anden model køber Energiforsyningen en andel på 25 % af et vindmølleprojekt, svarende til én mølle, som etableres. Business case beregningerne er baseret på en estimeret energi produktion for vindmøller opstillet på ny mole ved Køge Havn og på anlægsudgifter beregnet på grundlag af et overordnet koncept design for mølleparken. Business case beregningerne viser størrelsen af investeringen i vindmølleprojekt, årsresultat af mølledriften, akkumuleret likviditet over møllernes levetid samt forrentning af investeringen i vindmølleprojektet. Nærværende baggrundsrapport indeholder beskrivelse af forudsætninger, metode og analyser anvendt til gennemførelse af business case beregningerne for vindmøller på Køge Havn. Anbefaling og resume er indeholdt i hovedrapport. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

8 8 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 2 Teknisk analyse 2.1 Køge Havn Køge Kommune har besluttet at udvide eksisterende havn med et nyt udvidet havneareal og havnebassin. Der etableres i forbindelse hermed en ny mole øst for det ny havneområde. Molen vil forløbe fra nord til syd og molens samlede længde bliver ca. 2,5 km. Største afstand fra land til østligste punkt for molen bliver ca. 600 m. På indersiden af ny mole vil der nord for indsejlingen ske opfyld. Dette område vil på længere sigt blive udlagt til nyt havneområde med relativ lave bebyggelser og installationer. Vanddybde, hvor molen anlægges, varierer mellem ca. 4-5 m tæt på land til ca. 7-8 m hvor møllefundamenter skal placeres. Da opfyldningen langs molen ikke vil ske før møllerne eventuelt etableres, og da ny mole ikke er planlagt konstrueret med mulighed for færdsel på molen betyder dette, at eventuelle møller skal rejses ved hjælp af flydekran. Ved molens nordlige landfæste findes lystbådehavn og ved det sydlige landfæste planlægges anlagt nyt beboelsesområde og rekreativt strandområde. Forslag til nyt beboelsesområde syd for mole fremgår af Bilag A. Etablering af ny mole forventes påbegyndt i 2013 og færdig ultimo Vindressourcer Vindhastighed ved molen er estimeret med udgangspunkt i vindatlas for Danmark. Ved beregning af vindressourcerne i vindmøllers navhøjde er der taget hensyn til terrænruheder i området, herunder forventet terrænruhed af området med nyt havneområde. Middelvindhastigheden 94 m over vandoverflade, svarende til navhøjde på reference mølle, er estimeret til 7,4 m/s. Vindhastighedsfordeling svarer til en Weibullfordeling med A parameter A=8,3 m/s og k faktor k=2,13. Vindhastighedsfordelingen er vist i Figur 2.1. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

9 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 9 Fig. 2.1 Vindhastighedsfordeling i 94 m højde ved Køge Havn ny mole. Middelvindhastigheden inden for hver vindretningssektor fremgår af Figur 2.2. Byens beliggenhed vest for møllerne medfører, at middelvindhastigheden for vinde fra vestlige retninger er mindre end middelvindhastigheder fra østlige retninger. Fig. 2.2 Middelvindhastigheder i forskellige vindretningssektorer C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

10 10 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Vindenergifordelingen som funktion af vindretning er vist i Figur 2.3. Figuren afspejler, at vindhastigheder fra øst bidrager væsentligt til energiproduktionen. Fig. 2.3 Vindenergifordeling efter vindretningssektor 2.3 Vindmølletype og antal Overordnet kriterier for valg af mølle En screening af vindmøller er foretaget med henblik på at finde en relevant referencemølle for business case beregningerne. Ved etablering af selve projektet vælges mølle efter udbud og flere leverandører giver tilbud. Som udgangspunkt for valg af referencemølle er følgende kriterier anvendt: a. stort bestrøget areal for at opnå højt antal fuldlasttimer b. totalhøjden, dvs. navhøjde plus rotordiameter, må ikke overstige 150 m. c. møllerne skal være godkendte til opstilling i Danmark, dvs. have type A certifikat i henhold til Energistyrelsens godkendelsesordning d. skal være baseret på et gennemafprøvet møllekoncept Vindmøller af den ønskede størrelse, som er kommercielt tilgængelige og som kan opstilles i Danmark fremgår, af Tabel 2.1. Disse møller har dansk type A certifikat i henhold til Energistyrelsens godkendelsesordning og kan umiddelbart opstilles i Danmark. En række udenlandske vindmøllefabrikanter har vindmøller med relevant størrelse. Disse har imidlertid ikke p.t. et type certifikat, der er forudsætning C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

11 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 11 for opstilling af møllen i Danmark. Det kan forventes, at nogle af disse fabrikanter i fremtiden vil have dansk type A certifikat Vindforholdene ud for Køge Havn vurderes som værende middelgode i forhold til danske forhold. En stor rotor, dvs. bestrøget rotorareal, i forhold til installeret effekt vil under disse vindforhold give en høj udnyttelsesgrad af møllen. Et kriterium for møllevalg er derfor også, at møllen har et relativt stort bestrøget rotor areal. Tabel 2.1. Vindmøller med dansk type A certifikat Fabrikat Mølletype Installeret effekt MW Navhøjde m, ca. Rotordiameter m Total højde m, ca. Siemens SWT Siemens SWT Vestas V112-3MW Antal vindmøller på mole De kritiske faktorer, der har indflydelse på hvor mange møller, der kan opstilles på molen, er dels kravet til begrænsning af støj og skyggekast fra møllerne og dels afstandskrav til nærmeste beboelse. Med henblik på at fastlægge det maksimale antal møller, der kan opstilles, er der foretaget beregning af støj emission og skyggekast for to scenarier: Støjberegningerne Støjberegninger er udført for følgende scenarier: a. fire møller på molen: Vestas V112 med indbyrdes afstand på ca. 350 m b. fem møller på molen med indbyrdes afstand på ca. 320 m: Vestas V112 og SWT-101 Støjberegning på SWT 113 er ikke udført pga. manglende støjdata for denne mølle. Hovedresultaterne af støjberegninger for disse scenarier er vist i Figurerne 2.4, 2.5 og 2.6. Hele udskrifter for beregningerne er vist i Bilag B. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

12 12 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Fig. 2.4 Støjudbredelse for scenarie med fire møller på mole C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

13 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 13 Fig. 2.5 Støjudbredelse for scenarie med fem møller på mole, rotor 112 m C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

14 14 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Fig. 2.6 Støjudbredelse for scenarie med fem møller på mole, rotor 101 m' Med den eksisterende anvendelse af arealerne ved havnen opfylder alle scenarier støjkravene. Ifølge planer for byudvikling ved Søndre Havn, vil der i område, hvor der i dag ikke er beboelse, blive etableret nyt beboelsesområde, se Bilag A. Med de eksisterende støjdata for vindmøller kan støjkravene ikke opfyldes for det ny boligområde for scenarie med fem vindmøller på molen. Scenarie med fire møller vil stadig kunne opfylde støjkravene. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

15 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 15 Der foregår løbende udvikling af vindmøllers egenskaber, herunder reduktion af møllernes støj emission. Støjreduktion opnås bl.a. ved optimal lydisolering og aerodynamisk design. Støjemission fra vindmøller, der produceres om 3-4 år, kan således have lavere støjemission end vindmøllerne anvendt i ovennævnte beregninger. Skyggekastberegninger Antallet af skyggetimer ved forskellige afstande fra møllerne er beregnet. Resultaterne fra skyggekastberegningerne fremgår af Bilag C. Antallet af skyggetimer overstiger det anbefalede niveau på 10 timer i et lille område i det nye, planlagte beboelsesområde ved scenarier med fire møller. Den sydligste mølle bidrager mest til skyggekast. Antallet af skyggetimer kan reduceres til under grænseværdien ved at forsyne den sydligste mølle med skyggekontrol, således at møllen stoppes i de få timer af året, hvor møllens skyggekast overskrider grænseværdien Årsproduktion Årsproduktionen for mølleparken er beregnet for tre scenarier: 1. Scenarie 1: fire Vestas V112 møller 2. Scenarie 2: fem Siemens SWT 101 møller 3. Scenarie 3: fem Siemens SWT 101 møller Beregningsudskrifter er vedlagt i Bilag D. Nettoårsydelsen defineres som brutto ydelse fratrukket tab på grund af møllernes indbyrdes lævirkning (park effekt), elektriske tab på 2% og tab som følge af fejl og service på 3%. Beregningsresultaterne er summeret i Tabel 2.2. Tabel 2.2 Produktion for analyserede scenarier Scenarie Mølletype, antal Brutto ydelse MWh/år Park virkningsgrad, % El virkningsgrad, % Rådighedsfaktor % Netto ydelse MWh/år 1 fire Vestas V , fem Vestas V , fem Siemens SWT , C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

16 16 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Valg af reference mølle og antal møller Reference mølle Vestas V112 3MW møllen og Siemens SWT 101 møllen opfylder begge kriterierne for valg af mølle. Det forventes også at Siemens kommende mølle SWT 113 vil opfylde kriterierne og at produktionen fra denne mølle vil svare til produktionen med 112 m Vestas mølle. Til business case beregningerne er Vestas V112 3MW møllen anvendt. Antal møller Business case beregningerne er udført med fire møller opsat på molen. Desuden er beregninger udført for fem mølle for at belyse den situation, hvor udvikling af møllerne vil medføre, at støjemission er reduceret på det tidspunkt hvor møllerne skal opstilles, og hvor støjkravet derfor i forhold til det planlagte nye beboelsesområde måske kan overholdes med fem møller opsat på molen. 2.4 Fundament koncept Møllerne skal opstilles på fundamenter der etableres på indersiden af ny mole. Den planlagte mole har som formål at beskytte det ny havne bassin. Tværsnit af mole er vist i Bilag E. To forskellige fundamentkoncepter, som begge teknisk set er egnede, har været vurderet Gravitations fundament Et præfabrikeret gravitationselement kan placeres på en grus pude opbygget på oprenset og afrettet havbund umiddelbart ved molens inderside. Gravitationselementet kan baseres på kendt design som bl.a. er anvendt ved Rødsand 2/Nysted projekterne justeret til de lokale forhold mht. vanddybde, naturlaster og geoteknik. En principskitse af denne type møllefundamentet er angivet i Bilag F Pælefunderet fundament i spunsvægscelle Det pælefunderede koncept kan anvendes ved at etablere en spunsvægscelle på indersiden af den ny mole og dernæst placere det pælefunderede møllefundament i cellen. Fundamentet skal bygges i en ca. 25x25 m spunsvægscelle, som holder bagfyldet inde og samtidig beskytter fundamentet mod mindre skibsstød, samt bølgeog islast. Spunsvægscelle fastgøres til molen. Fastgørelse kan ske til spunsvæg, som udføres langs molens inderside over en strækning hvor fundament placeres. Endeligt princip udføres i forbindelse med endelig udformning af molens tværsnit. En principskitse af spunsvægscellen er også vist i Bilag F. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

17 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Valg af fundamentskoncept Gravitationsfundament er relativt dyrere end fundament baseret på pælefunderet fundament. Dette skyldes, at der er store engangsinvesteringer forbundet med etablering af produktionsfaciliteter for gravitationsfundamenterne, hvorimod dette ikke er tilfældet for det pælefunderede fundament. Det pælefunderede fundament er derfor valgt for business case beregningerne. 2.5 Nettilslutning For at undgå, at kabler krydser indsejlingsrenden gennem molen tilsluttes møllerne til to eksisterende transformerstationer. Møller, der placeres på den sydlige del af molen, kobles til transformer syd for Køge, og møllerne på den nordlige del af molen kobles til transformerstation nord for Køge. Kablerne nedlægges i kabelgrav/rør, der etableres i forbindelse med konstruktion af molen. 2.6 Servicering af vindmøllerne I forbindelsen med servicering af vindmøllerne skal der være mulighed for adgang til møllerne af servicepersonale med værktøj. Normalt kræves adgang til møllerne med en mindre kassevogn indeholdende nødvendigt værktøj og mindre reservedele. Ved store reparationsopgaver som f.eks. udskiftning af gearkasse kræves adgang med stor kran til møllen. I forbindelse med mindre serviceringsopgaver skal det overvejes, om det vil være økonomisk fordelagtigt at udvide molen med kørevej på det sydlige afsnit af molen, således at møllerne kan nås med bil, eller om meromkostninger til at sejle til møllen er mindre end anlæg af kørevej på molen. For møllerne på det nordlige afsnit forventes adgang til møllerne at kunne ske via det opfyldte område bag molen. Ved store reparationsopgaver skal der regnes med anvendelse af flydekran for møllerne placeret på det sydlige afsnit af molen. Møller på den nordlige del af molen forventes at kunne serviceres med kran fra det planlagte område, der opfyldes på indersiden af molen. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

18 18 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 3 VVM og myndighedskrav 3.1 Lovgivning Lov om fremme af vedvarende energi Opstilling af nye vindmøller i Danmark er reguleret af "Lov om fremme af vedvarende energi" 1. Lovens formål er at fremme produktion af vedvarende energi, og indeholder bl.a. detaljerede rammer for at inddrage lokalbefolkningen i et mølleprojekt Køberetsordningen Ifølge loven om fremme af vedvarende energi gælder, at: "Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 m på land eller havvindmøller etableret uden for udbud, skal inden opstillingen påbegyndes udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene til de personer, som efter 15 er berettiget til at afgive købstilbud. 15 Enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af højst 4,5 km. fra opstillingsstedet på tidspunktet for afholdelse af udbuddet, er berettiget til at afgive købstilbud". Størrelsen på ejerandelene er fastsat til prisen på kwh, som svarer til cirka til kroner, for at give mange mulighed for at gå med i projekterne. Ovenstående betyder, at såfremt Energiforsyningen etablerer et vindmølleprojekt skal 20 % af projektet udbydes til lokalbefolkningen. Omvendt har Energiforsyningen mulighed for at erhverve andele såfremt anden investor etablere vindmøller på molen Elforsyningsloven Efter elforsyningslovens 4, stk. 1, kan en kommune varetage netvirksomhed med færre end tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Herudover kan en kommune deltage i selskaber med begrænset an- 1 Lov nr af 27/12/2008 C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

19 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 19 svar, som varetager virksomhed, som er omfattet af 2, stk. 1 (dvs. produktion, transport, handel og levering af elektricitet). Dette betyder, at kommuner ikke kan eje vindmøller, men at kommunen kan eje et selskab med begrænset ansvar, som ejer og driver en vindmølle. 3.2 Regulering vedrørende vindmølle placeringer Regler om planlægning af vindmøller omfatter den fysiske planlægning samt inddragelse af miljørelaterede aspekter Placering af store vindmøller på land Møllerne på ny mole betragtes som landvindmøller da placeringen er på inderside af mole og fundamenterne placeres i kontakt med molen. Regler og retningslinjer for planlægning af vindmøller på land administreres af Miljøministeriet, men det er kommunerne, der har ansvar for planlægning af placeringer for vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. For vindmøller over 150 meter er det Miljøcentrene under Miljøministeriet, der er planmyndighed. 2 Vindmøllesekretariatet er et landsdækkende team, der har til formål at hjælpe kommunerne med at fremme vindmølleplanlægningen. Sekretariatet er organisatorisk tilknyttet Miljøministeriet, Naturstyrelsen, men udfører ikke myndighedsarbejde. Ved opstilling af vindmøller på land skal der laves en VVM (Vurderinger af Virkninger på Miljøet) redegørelse. Det er ligeledes Miljøministeriet, der administrerer planforslag på det overordnede og strategiske niveau for VVM redegørelser. Energinet.dk har ansvaret for at tilslutte vindmøller til elnettet og udbetale støtte til miljøvenlig elproduktion. Energinet.dk er ejet af Klima- og Miljøministeriet. 3 Kommunerne er blevet pålagt at identificere områder i de enkelte kommuner velegnet for opstilling af vindmøller, idet der tages hensyn til eksisterende miljøkrav og andre krav i forbindelse med opstilling af vindmøller Miljø krav Støjbegrænsning Af Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 14. december 2006 og ny lov vedrørende lavfrekvent støj fremgår det at støjbelastningen fra vindmøller ikke må overstige fastsatte grænseværdier. Grænseværdierne er fastsat for vindhastigheder i 10 meters højde. 2 Energistyrelsen og Miljøministeriet, Naturstyrelsen 3 Energinet.dk C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

20 20 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 1 I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra al anden beboelse end vindmølleejerens private beboelse i det åbne land: a) 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s b) 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s 2 I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer i områder, der anvendes til eller i lokalplan eller byplanvedtægt er udlagt til bolig-, institutions-, sommerhus-, eller kolonihaveformål eller som rekreative områder: a) 39 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s b) 37 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s Der er i Bilag G vist et støjbarometer, hvor støjniveauet for forskellige almindelige støjkilder er angivet. Der findes tekniske justeringsmuligheder således at vindmøllerne kan dæmpes såfremt der er et behov herfor. Skyggekast Der er ikke fastsat danske grænseværdier for generne fra skyggekast. Det anbefales dog, at det ved planlægningen af vindmøller sikres, at nabobeboelser ikke påføres skyggekast i mere end samlet 10 timer om året, beregnet som reel skygge tid. Afstandskrav 4 Vindmøller på land skal placeres i en afstand på minimum 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste nabobeboelse. Formålet er at forebygge, at nabobeboelser påvirkes væsentligt af visuelle gener som glimt og skyggekast. De nye vindmøllers totalhøjde er typisk mellem 125 og 150 meter, hvilket medfører, at afstanden til nabobebyggelse skal være op til 600 meter. Opstillingsmønstre Vindmøller skal fortrinsvis opstilles i grupper med let opfattelige geometriske mønstre, såsom lige rækker eller buede rækker, så vidt det passer ind i landskabet. Formålet med disse opstillingsmønstre er at skabe et harmonisk udseende bygningsværk i landskabet. 4 Cirkulære nr af 22. maj 2009 om planlægning for og landezonetilladelse til opstilling af vindmøller. (http://www.naturstyrelsen.dk/planlaegning/planlaegning_i_det_aabne_land/vindmoeller/) C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

21 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 21 Sikkerhedskrav Møller, der opstilles i Danmark, skal være godkendte iht. Energistyrelsens godkendelsesordning. Ordningen sikrer, at møllerne opfylder sikkerhedskrav og at møllernes produktion og holdbarhed er eftervist og dokumenteret. 3.3 Afregningsregler I henhold til regler på området gælder følgende forhold for afregning og dækning af omkostninger i relation til et landbaseret vindmølleprojekt i Danmark Salg af strøm og afregningspris Vindmølleejeren skal selv afsætte strømmen på markedet og afholde omkostningerne, der er forbundet hermed. For nye møller gives der et pristillæg ud over markedsprisen, samt en godtgørelse for balanceringsomkostninger mv. Markedsprisen er spotmarkedsprisen på Nord Pool i det område vindmølleprojektet er tilsluttet. For tiden ligger markedsprisen i Danmark omkring øre/kwh. Ifølge Energistyrelsen forventes den gennemsnitlige elpris at stige støt frem mod 2030, således at den rene elpris (NordPool vægtet) er på ca. 45 øre/kwh i 2020 og ca. 60 øre/kwh i Pristillægget er på 25 øre/kwh, og dette tillæg ydes for de første fuldlasttimer. Efter de første fuldlasttimer vil strømmen skulle afsættes til markedspris. For dette projekt svarer det til at tillæg ydes de første ca. 6,5 år. Godtgørelsen for balanceringsomkostninger mv. er på 2,3 øre/kwh i hele møllens levetid Nettilslutningsomkostninger Omkostninger til en vindmølles nettilslutning frem til tilslutningspunktet afholdes af ejeren af vindmøllen. Disse omkostninger indeholder f.eks. afregningsmålere og målertransformere, og vil typisk være en del af anlægsomkostningerne. Afregningsmålere og målertransformere ejes af net- eller transmissionsvirksomheden, men omkostninger til vedligeholdelse af eller udskiftning af afregningsmålere eller målertransformere påhviler vindmølleejeren. Vindmølleejeren skal også afholde omkostninger til kalibrering og aflæsning af målere samt til afregning af elektricitet. Disse omkostninger vil medregnes i de løbende driftsomkostninger. 3.4 Myndighedsbehandling Inden der påbegyndes en VVM redegørelse bør der laves en kort projektbeskrivelse med henblik på at forebygge, at projektet afvises af kommunen på grund af eventuelle modstridende retningslinjer i kommuneplanen. Første skridt i VVM processen er anmeldelse af projektet til kommunen. Herefter udarbejdes et debatoplæg til offentliggørelse af projektet og indhentning af ideer og forslag fra offentligheden og myndigheder. Debatoplægget indeholder baggrund, formål, særlige fokusområder for VVM redegørelsen samt beskrivelse af VVM C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

22 22 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN processen og myndighedsbehandlingen. I denne fase kan der eventuelt afholdes et borgermøde for information af projektet. Projektforslag udarbejdes herefter på grundlag af myndighedsvurdering af de indkomne forslag og bemærkninger fra den første offentlige høring. I projektforslaget beskrives omfang af anlægsarbejderne ligesom relevante driftsforhold og sikkerhedsforhold beskrives. Detaljeringsgraden af projektbeskrivelsen skal være tilstrækkelig til at etablere det nødvendige grundlag for de efterfølgende vurderinger af miljøpåvirkningerne. Herefter udarbejdes VVM redegørelsen der som udgangspunkt baseres på kortlægning og beskrivelse af de eksisterende miljøforhold korrigeret for forholdene i relation til det nye havneområde og molebyggeri. De forhold der lovmæssigt skal indgå i kortlægningen omfatter: - mennesker, fauna og flora - jordbund, vand, luft, klima og landskab - materielle goder og kulturarv - samspillet mellem faktorerne Beskrivelsen danner grundlag for VVM redegørelsen og miljøvurderingen samt forslag til projektoptimering og afværgeforanstaltninger for eventuelt uønskede miljømæssige virkninger. Når baggrundsmaterialet foreligger udarbejdes udkast til VVM redegørelsen. Udkastet sendes til kommentering hos Energiforsyningen og redegørelsen tilrettes i henhold til kommentarer. Herefter sendes redegørelsen til teknisk høring hos Kommunen og kommentarer fra kommunen indarbejdes i redegørelsen. VVM redegørelsen er herefter klar til politisk behandling. Kommunen kan eventuelt ønske et nyt borgermøde efter VVM redegørelsen foreligger. VVM redegørelsen skal ledsages af kommuneplantillæg og lokalplan for projektområdet. Lokalplanens formål er at fastlægge møllernes nøjagtige placering og udseende. Når projektet er godkendt skal der ansøges om byggetilladelse for fundamenter og møller samt om tilladelse til at tilslutte møllerne til el nettet. 3.5 VVM redegørelse Formål Der er pligt til at lave Vurdering af Virkninger på Miljøet (VVM) for anlæg der kan være til væsentlig skade for miljøet. VVM undersøgelsen skal laves inden anlægget kan tillades. VVM redegørelsens primære formål er at forudsige eventuelle miljøpåvirkninger inden der meddeles tilladelse til anlægget; at sammenligne alternativer; at indarbej- C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

23 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 23 de foranstaltninger for at undgå, mindske eller kompensere for negative påvirkninger samt at inddrage offentligheden i beslutningsprocessen Indhold af VVM redegørelse Eksempel på indhold i VVM redegørelsen: Indledning, baggrund og resumé Projektbeskrivelse Planforhold og relation til anden lovgivning Landskab, kulturmiljø og rekreative forhold Visualiseringer Kortlægning af eksisterende miljøforhold Støj beregninger Lys- og skyggevirkning Ressourceforbrug, håndtering af jord og affald Afværgeforanstaltninger Udkast til overvågningsprogram Eventuelle mangler i viden grundlaget Referencer Erfaringsmæssigt har det visuelle indtryk fra vindmøller en stor bevågenhed fra kommende naboer til vindmøller. Det er derfor vigtigt, at omfanget af visualiseringer er tilstrækkeligt til at give et fyldestgørende indtryk af møllernes visuelle påvirkning af området. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

24 24 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 4 Projektering 4.1 Fundamenter Projektering af det foreslåede fundamentskoncept omfatter design af spunsvægscelle, pælefundering, fundamentsplade og design af overgang mellem mole og fundament. Der skal ved design tages hensyn til møllelaster samt til de geotekniske forhold ved hver enkel mølleplacering. Spunsvægscellen, der etableres på inderside af molen, bygges først. Spunsvægsprofilerne nedrammes fra en pram, da der ikke kan køres på molen. Når cellen er komplet, fyldes cellen op med indpumpet og komprimeret sandfyld. Herefter etableres pælefunderingen efterfulgt af indbygning af stabilgrus til underside af fundamentsplade. Pælekapning, formarbejde, armering og udstøbning foretages inden fundamentsplade anbringes. 4.2 Vindmøller Business case beregningerne er baseret på placering af fire møller ved molens inderside. Når tilbud på møller er modtaget, og mølletype er valgt, foretages endelig optimering af, mølleplacering under hensyntagen til afstandskrav for den valgte mølles rotor diameter. Møllerne placeres på molen så den samlede møllepark fremstår harmonisk i landskabet. På den nordlige del af molen placeres tre møller og afstanden mellem disse møller skal have samme indbyrdes afstand. På den sydlige del af molen placeres én mølle. Endeligt antal møller besluttes på basis af opdaterede støjdata på det tidspunkt, hvor møllerne skal erhverves. 4.3 Nettilslutning Projektering af nettilslutning af møllerne omfatter beregning af kabel dimensioner, dvs. tværsnit og længder. Projekteringen vil foregå i tæt samarbejde med netforsyningsselskabet, som ejer transformerne, hvortil møllerne skal tilkobles (SEAS). Der udarbejdes beskrivelse af krav til den kabelgrav/kabelrør, der skal laves i forbindelse med etablering af ny mole. Beskrivelsen skal indgå i det endelige design af molen. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

25 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Tidsplan Tidsplan for det scenarie, hvor Energiforsyningen forestår planlægning og etablering af vindmølleparken, er vist i det følgende. Tidsplanen er baseret på at dækmole forventes færdig ultimo Planlægningsfase I planlægningsfasen fastlægges projektets overordnede omfang, herunder koordineringen mellem mølleprojekt og etablering af dækmole. Mølleprojektets organisation fastlægges, herunder udpegning af repræsentanter fra kommune og Energiforsyning. Der udarbejdes arbejdsbeskrivelser for eksterne konsulenter og disse vælges Myndigheds- og forberedelsesfase Forberedelsesfasen indeholder alle aktiviteter frem til påbegyndelse af anlægsarbejder, dvs. myndighedsbehandling, design og kontrakt med entreprenører. Varighed af forberedelsesfasen er ca. 2 år. Det skal bemærkes, at varigheden af myndighedsbehandlingen kan variere meget, afhængig af behandlingstid af projektet hos offentlige myndigheder Anlægsfase Anlægsfasen indeholder alle anlægsarbejder startende med fundamenter og afsluttes med test og aflevering af vindmøller. Det foreslås at Energiforsyningen via rådgiver udfører tilsyn på arbejdspladsen samt deltager ved afprøvning af møllerne Samlet tidsplan En overordnet tidsplan for mølleprojekt fremgår af Figur 5.1. Den samlede periode for etablering af vindmølleprojektet anslås til 3 år. Fig.5.1 Foreløbig overordnet tidsplan Aktiviteter ## ## ## ## ## ## ## ## ## Planlægning Overordnet projekt identifikation, organisation Valg af rådgiver Tidsplan, koordinering med dækmolebyggeri Forberedelsesfase Myndighedsbehandling Projekt beskrivelse, anmeldelse projet til kommune Høring og idefase VVM redegørelse, visualiseringer Kommunebehandling Offentlighedsfase, høring, borgermøde Komunebehandling, tilladelse, klageperiode Ansøgning nettilslutning, el produktion Forberede og administrere køberetsordning Ansøgninger, behandling af bygge og miljøtilladelser Design og kontrakter Design basis (forundersøgelser) Design fundamenter og nettilslutning Udbudsdokumenter for vindmøller, fundamenter, nettilslutning Tilbudsevaluering, forhandlinger, kontrakt Byggefase Fundamenter Møller, opstilling, afprøvning Nettilslutning Tilsyn, afprøvning, aflevering C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

26 26 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 5 Udbudsregler og tilsyn 5.1 Udbudsform Del entrepriser Vindmølleprojektet består af tre typer entrepriser: Levering og opstilling af vindmøller inklusiv SCADA system Anlægsarbejder omfattende etablering af vindmøllefundamenter El arbejder omfattende levering og nedgravning af el kabler fra møller til transformerstationer Kabelgrave til kabler mellem møller og transformerstationer antages etableret i forbindelse med byggeriet af molen. 5.2 Udbudsregler for forsyningsselskaber Entreprisesummen for vindmøllerne bliver af en størrelsesorden som kræver, at denne del af projektet skal udbydes efter EU regler Vindmøller Af hensyn til EU udbudsreglerne udbydes vindmølleleverancen til vindmøllefabrikanter i EU, der kan levere vindmøller, der opfylder betingelserne for opstilling af vindmøller i Danmark. P.t. kan to danske vindmølleleverandører opfylde de tekniske krav til møllerne. Desuden vurderes, at en række udenlandske fabrikanter kan levere møller, der opfylder kravene. Disse fabrikanter har på nuværende tidspunkt ikke vindmøller, der har type certifikat iht. danske regler. Der foretages en præ-kvalifikation af vindmøllefabrikanter, der kan/vil leve op til kravene om dansk type certificering af møllerne, samt at møllerne kan opstilles med den krævede indbyrdes afstand. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

27 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Anlægsarbejder Anlægsarbejderne i forbindelse med vindmølle fundamenterne forventes at ske i forbindelse med etablering af ny mole. Det bør derfor overvejes, om den allerede valgte entreprenør for etablering af molen kan udføre anlægsarbejderne vedrørende konstruktion af vindmøllefundamenterne Nettilslutning Nettilslutningsarbejdet udbydes i separat entreprise. Specifikationer i udbuddet vedrørende grænseflader til elforsyningsselskab aftales med elforsyningsselskabet. 5.3 Tilsyn Det anbefales, at bygherre fører tilsyn med anlægsarbejderne under udførelse. Under kritiske faser, f.eks. ved konstruktion af vindmøllefundamenterne, foreslås permanent tilsyn. Det anbefales ligeledes at deltage ved test af vindmøllerne som foretages i forbindelse med aflevering af møllerne. Ud over deltagelse i test foreslås også at udføre visuel inspektion af møllerne før disse overtages med henblik på at sikre, at der ingen udestående emner er for møllerne. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

28 28 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 6 Projekt- og driftsorganisation 6.1 Projekt organisation Planlægning og etablering af et vindmølleprojekt indebærer gennemførelse og koordinering af en lang række forskelligartede aktiviteter. Dette kræver, at der etableres en projektorganisation, bestående af en projektleder samt en række medarbejdere som varetager forskellige fagområder og funktioner. Kravet til organisationens størrelse varierer afhængigt af i hvilke fase projektet befinder sig i. Projektleder for projektet vil normalt være fra bygherrens organisation. Øvrige medlemmer af projektorganisationen kan dels være fra bygherrens egen organisation såfremt bygherre har ekspertiser og kapacitet inden for de enkelte områder. Bygherren kan alternativt rekvirere ekstern ekspertise til at forestå projektimplementeringen, typisk i form af aftale med en rådgiver. 6.2 Driftsorganisation Ved et begrænset antal møller er der ikke behov for at etablere en egentlig driftsorganisation til at varetage servicering af vindmøllerne. Vindmølleleverandører tilbyder normalt en service kontrakt som typisk indgås ved levering af møller. Dette sikrer, at møllerne bliver korrekt serviceret. Herved sparer bygherre omkostninger til etablering og drift af en driftsorganisation og samtidig opnås, at møllerne serviceres af erfarent personale og teknikere, der er specialister i den aktuelle mølle. Kun servicefirmaer, der er certificeret, må anvendes til servicering af vindmøller. Bygherrens bidrag under drift af møllerne kan reduceres til en enkelt person, der foretager en overordnet overvågning af møllerne og deres produktion, og som kan afrapportere internt i bygherrens organisation. 6.3 Forretningsmodel for Energiforsyningen Forretningsmodellen for Energiforsyningens eventuelle deltagelse i et vindmølleprojekt skal være en selskabsform under selskabsloven, dvs. et aktieselskab eller et anpartsselskab. Dette gælder hvad enten Energiforsyningen etablerer eget projekt eller køber andel i et projekt etableret af anden investor. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

29 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 29 Den selskabsform der oftest anvendes af lokale interesserede privatpersoner der køber andele i et mølleprojekt i henhold til køberetsordningen, anvender oftest vindmøllelaug selskabsformen Vindmøllelaug Den dominerende selskabsform i forbindelse med ejerskab af vindmøller i Danmark er vindmøllelaug. Dette er grundlæggende det samme som et interessentskab (I/S). I denne selskabsmodel ejer og driver et selskab vindmøllerne, og andelshavernes ejerskab er proportionalt med indskuddets størrelse. I/S - juridiske forhold Interessentskabets grundlæggende retsforhold er reguleret i lov om visse erhvervsdrivende selskaber 5. Interessentskabet er typisk ramme for et erhvervsmæssigt samvirke mellem flere fysiske og/eller juridiske personer. Samvirket er typisk relateret til de samarbejdende personers/deltageres hovederhverv, men behøver ikke nødvendigvis at være relateret til deltagernes hovederhverv. Det er væsentligt at holde sig for øje, at lov om visse erhvervsdrivende selskaber ikke udtømmende regulerer interessentskabers retsforhold. Stiftelse Stiftelse af interessentskab sker normalt ved at interessenterne udarbejder en stiftelsesoverenskomst (oftest kaldet interessentskabskontrakten). Denne kontrakt fastlægger det indbyrdes forhold mellem interessenterne, herunder formålet med interessentskabet, fordelingen af andele, reguleringen af indskud, opsigelse af kontrakten, m.v. Det skal dog understreges, at der ikke er et lovkrav om, at der skal udarbejdes en interessentskabskontrakt. Det skal dog for god ordens skyld understreges at den gennemarbejdede og detaljerede interessentskabskontrakt på alle måder vil gøre det nemmere at løse evt. senere konflikter mellem parterne eller mellem interessentskabet og dettes kreditorer. Som udgangspunkt vil det være en god ide at sikre sig, at interessentskabskontrakten har taget stilling til følgende forhold ved stiftelsen: Fastlæggelse af interessentskabets formål, interessenternes respektive indskud, herunder oversigt over ejerandele og regler for under- eller overskudsdeling Den interne fordeling af poster (ledelsen), arbejdsforpligtelser, krav om yderligere indskud, etc. Forholdet til eksterne, hvem kan tegne interessentskabet og disponere på interessentskabets vegne, herunder hæftelsen i forhold til kreditorer Overdrageligheden af andele, ret og pligt til at udtræde, optagelse af nye partnere, samt opløsning af interessentskabet 5 Lovbekendtgørelse nr. 559 af 19. maj 2010 C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

30 30 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Selskaber, som er reguleret under loven om visse erhvervsdrivende selskaber, er også underlagt kravene i årsregnskabsloven 6. Hæftelse Udgangspunktet for interessentskabets hæftelse er, at deltagerne hæfter personligt, solidarisk og tillige principalt. I praksis betyder det at deltagerne i et interessentskab hæfter personligt med hele deres formue. Solidarisk hæftelse betyder endvidere, at deltagerne hæfter en for alle og alle for en, hvilket i praksis betyder, at enhver kreditor kan vælge at gå løs på kun en deltager og kræve, at vedkommende betaler hele interessentskabets gæld. Det vil derefter være op til den betalende deltager at sikre sig, at de øvrige deltagere betaler deres andel af den til kreditor betalte gæld. Dette opgør er kreditor uvedkommende. Principal hæftelse betyder, at kreditorer ikke har behov for at søge deres krav dækket gennem interessentskabet før de vælger at gå løs på en af interessentskabets deltagere. Er der derimod tale om, at en af deltagerne i interessentskabet har et krav mod interessentskabet, kan denne ikke vælge at gå løs på enhver af de øvrige deltagere, idet det i praksis er antaget, at deltager-kreditoren først skal rejse sit krav mod interessentskabet, som selskab. Beskatning Et interessentskab er ikke et selvstændigt skatteretssubjekt, og af samme grund er der ikke krav om, at interessentskabet skal indlevere et årsregnskab. Overskud eller underskud i et interessentskab skal i stedet registreres på de deltagende parters selvangivelser. I praksis vil der ofte være udarbejdet et selskabsregnskab for interessentskabet, som de deltagende parter så kan vedlægge deres selvangivelser. Er de deltagende parter selskaber, skal et skattemæssigt over- eller underskud føres tilbage til årsregnskabet for de(t) deltagende selskab(er). Risici Erfaringerne med de mange møllelaug i Danmark, som har været etableret i mange år, viser, at andelshavernes risici i praksis er begrænsede, dels ved udformning af hensigtsmæssige vedtægter for møllelaugene og dels ved tegning af forsikringer. Som følge af den hæftelsesform, som er knyttet til møllelaug, skal det dog nævnes, at den økonomiske hæftelse for den enkelte andelshaver teoretisk ikke er begrænset Etablering af selskab under selskabsloven Den anden selskabsform der belyses i denne sammenhæng er etablering af et aktieselskab eller et anpartsselskab, enten sammen med en ekstern partner eller med 6 LBK nr. 395 om årsregnskabsloven af 25. maj C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

31 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 31 Energiforsyningen som eneste deltager. Aktieselskab og anpartsselskab er reguleret under den gældende selskabslov 7. Juridiske forhold Selskaber stiftet under selskabsloven kan enten være aktie- eller anpartsselskaber. For så vidt angår anpartsselskaber gælder der den grundlæggende formodning, at der er tale om en lukket deltagerkreds. Det vil i denne forbindelse sige ikkeoffentlig deltagerkreds, som hver især tegner en eller flere anparter i anpartsselskabet. Stiftelse af et selskab sker på grundlag af et stiftelsesdokument, i nogle tilfælde kaldet aktionæroverenskomst, som fastlægger selskabets formål, ejerkredsen - offentlig eller ikke-offentlig, fordelingen af ejerandele, m.v. Selskabet stiftes ved, at der afholdes en stiftende generalforsamling. Der skal endvidere oprettes en ejerfortegnelse med angivelse af de deltagende ejeres andele af det samlede ejerskab. Et anparts- eller aktieselskab er underlagt de formelle regler i selskabsloven om registrering i Erhvervs- og selskabsstyrelsens register. Registrering skal ske senest 14 dage fra stiftelsen af selskabet. Der er ud over registreringskravet også et krav om indbetaling af en stiftelseskapital, som for aktieselskaber udgør kr. og for anpartsselskaber udgør kr. Selskaber registreret under selskabsloven er underlagt årsregnskabsloven 8. I årsregnskabsloven er der fastsat detaljerede regler for hvorledes, den årlige rapport for selskabets regnskabsmæssige drift og balancer skal opgøres. Selskabsloven stiller en hel række formelle krav til såvel registrering, stiftelse, kapitalindeholdelse, årsrapportering, og kommunikation med offentligheden (gennem offentliggørelse af årsrapportering) om væsentlige forhold i selskaber under loven. Hæftelse Selskaber registreret under selskabslovens regler er såkaldt anonyme kapitalselskaber, som udelukkende hæfter indenfor det stiftede selskabs formue. De enkelte deltagere i et selskab kan udelukkende komme til at hæfte med det indskud, som de oprindelig har indbetalt (dette kan dog være reguleret ved senere indbetalinger fra deltagernes side). Eksterne kreditorer kan kun gøre krav gældende mod selskabet indenfor de aktiver, som selskabet ejer eller råder over. Det er således udelukket, at selskabets deltagere kan komme til at hæfte med deres personlige formue i forhold til selskabets kreditorer. Skatteforhold Selskaber under selskabsloven beskattes efter selskabsskattelovgivningen. Der er særlige regler for fremførsel af driftsunderskud fra et år til de følgende. Generelt er selskabsbeskatningen lempeligere end personbeskatningen i Danmark. 7 LOV nr. 470 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) af 12. juni LBK nr. 395 om årsregnskabsloven af 25. maj C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

32 32 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Beskatning af selskabets evt. overskud sker på grundlag af årsregnskabet, som skal udarbejdes i henhold til årsregnskabslovens regler. Risici Samlet set er det vurderingen, at oprettelse af et anpartsselskab som grundlag for etablering af en vindmøllepark det mindst risikofyldte. Den største risiko, som deltagerne i et anpartsselskab løber ved at være deltagere i et sådant, er tabet af det kapitalindskud, som den enkelte deltager indskyder ved selskabets stiftelse. Som omtalt er kapitalkravet til et anpartsselskab fastsat til at være kr. Afhængig af antallet af deltagere kan den enkelte deltagers kapitalindskud blive relativt småt. Det konkrete kapitalindskud udgør i den forbindelse den risikoeksponering, som den enkelte deltager påtager sig. Ulempen ved at skyde kapital ind i et selskab er, at indskuddet skal erlægges ved selskabets stiftelse, og udsigten til at få indskuddet forrentet vil skulle afvente, at driften af vindmøllerne giver overskud Vedtægter For at begrænse de økonomiske risici ved at deltage i et møllelaug kan det af selskabets vedtægter fremgå, at selskabet ikke har muligheder for gældssætning. Desuden kan det af vedtægterne fremgå, at selskabets aktiver ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning af gæld, der er interessentselskabet uvedkommende. Endelig bør det af vedtægterne fremgå, at bestyrelsen er forpligtiget til at lade vindmøllerne forsikre med minimum en ansvarsforsikring. 6.4 Eksempel på etablering af projekt Dong planlagde sammen med et borgerbaseret vindmøllelaug projektet. Dong etablerede møllerne og solgte efterfølgende én mølle til lauget. De to selskaber, Dong Energi A/S og Hvidovre Vindmøllelaug I/S, ejer hver deres møller. Selskaberne har en fælles drift og fælles service aftale med vindmølleleverandør. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

33 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 33 7 Økonomi 7.1 Anlægs- og driftsomkostninger for vindmølleprojekt Anlægsomkostninger Omkostningerne til etablering af vindmøllerne på ny havnemole omfatter dels omkostninger under forberedelsesfasen og dels omkostninger til opførelse af møllerne. De forskellige aktiviteter og estimerede omkostninger er beskrevet nedenfor. Forberedelsesfase Aktiviteternes omfang, periode og anslåede omkostninger under forberedelsesfasen er beskrevet i det følgende Gennemførelse af VVM undersøgelse VVM undersøgelsen omfatter en gennemgang af mulige miljøkonsekvenser ved gennemførelse af det planlagte projekt. Undersøgelsen udføres i tæt dialog med kommunen. Pris: kr Myndighedsbehandling Kommunikation med kommunen vedrørende udarbejdelse af plantillæg og lokalplaner for projektet, forberedelse og afholdelse af borgermøder og udarbejdelse af info materiale. Ansøgninger om byggetilladelser mv. Pris: kr Tekniske forundersøgelser Supplerende geotekniske undersøgelser med henblik på at tilvejebringe designbasis for fundamenter herunder geotekniske undersøgelser hvor fundamenter skal placeres. Koordinering vedrørende etablering af kabelgrav i mole. Pris: kr Design og projektering Der skal udføres detaildesign for vindmøllefundamenter og for nettilslutning af møllerne. Design skal indgå i udbudsdokumenter. Pris: kr Udbud, evaluering og kontrahering Projektet foreslås udbud i tre entrepriser: 1) vindmølle og SCADA system, 2) anlægsarbejder inkl. vindmøllefundamenter og 3) el entreprise omfattende nedlægning af el kabler fra møller til transformere. Mølleleverancen skal udbydes iht.eu C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

34 34 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN regler. Udarbejdelse af tre sæt udbudsdokumenter og efterfølgende tilbudsevaluering og kontraktforhandlinger. Pris: kr Udførelsesfase Levering og opstilling af 3MW vindmøller Pris for møller er sammensat af omkostninger til fremstilling af møllerne, transport af møller til opstillingssted samt opsætning af møllerne på fundamenter. Der er i prisen forudsat at transport til fundamenterne ikke kan foregå via mole men at møllerne skal transporteres til fundamenterne på pram og at der skal anvendes flydekran for installation af møllerne. Anslået møllepris er kr. 24 mio. Dvs. pris for fire møller er kr. 96 mio. og pris for fem møller er kr. 120 mio. El infrastruktur og net tilslutning Omkostninger til vindmøllers nettilslutning frem til tilslutningspunktet afholdes af vindmølle ejer. Disse omkostninger dækker kabler og afregningsmålere og målertransformere, og vil typisk være en del af anlægsomkostningerne. Møller på den sydlige del af mole tilsluttes transformer syd for Køge, og møller opstillet nord for indsejlingen tilsluttes transformer nord for Køge. Pris for el infrastruktur og el tilslutning kr. 9 mio. for fire møller og kr. 10 mio. for fem møller. Vindmøllefundamenter Det antages, at fundamenter kan etableres i forbindelse med etablering af molen. Herved forventes en reduktion i fundamentspris idet der kan opnås effektiv udnyttelse af konstruktionsmateriel. Pris pr. fundament anslås til kr. 7 mio. For fire møller er fundaments pris i alt kr. 28 mio. og for fem møller kr. 35 mio. Adgangsveje Som udgangspunkt bliver der ikke færdselsmulighed på den projekterede nye mole. Med henblik på at få adgang til møllerne ved service og vedligehold bør det overvejes at etablere adgangsvej til møllerne på molen. SCADA system og kontrolrum Møllernes drift skal overvåges med et SCADA system. Der budgetteres med et standard system som leveres af vindmøllefabrikanten. Systemet skal installeres i et kontrolrum. Der budgetteres med at kontrolrum kan indrettes i eksisterende bygning. Pris SCADA og kontrolrum: ca. kr. 3,5 mio. Tilsyn Under anlægsfasen udføres tilsyn med konstruktion af fundamenterne. Tilsynet omfatter ligeledes. Verifikation af test resultater af vindmøllerne. Tilsynsperioden antages at blive ca. otte måneder. Pris tilsyn: ca. kr. 2,5 mio. Samlede etableringsomkostninger De samlede anlægsomkostninger for fire hhv. fem vindmøller udgør herefter som vist i Tabel 8.1. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

35 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 35 Tabel 8.1 Etableringsomkostninger for fire hhv. fem vindmøller Fase Fire møller Mio. kr Fem møller Mio. kr Forberedelsesfase 4 4 Udførelsesfase I alt Driftsbudget Driftsomkostninger Serviceaftale Serviceaftale for en vindmøllepark anslås til kr kr./mw pr. år i de første ti år stigende til kr./mw i de resterende femten år. For fire møller på i alt 12 MW svarer dette til kr. 3,6 mio. i de første ti år og kr. 6 mio. i de sidste femten år. De tilsvarende tal for fem møller på i alt 15 MW er kr. 6 mio. og kr. 7,5 mio. Serviceaftale antages at inkludere reservedele samt en garanti for en minimum rådighedsfaktor for møllerne på 97 %. Årsagen til stigningen i drift - og vedligeholdelsesudgifterne skyldes forventning om øget behov for udskiftning eller reparation af større komponenter i møllernes sidste femten leveår. Leje af opstillingssted Ved opstilling af vindmøller på land opstilles møllerne på egne arealer eller på arealer der lejes på basis af langtidskontrakter på minimum 25 år. I tilfælde af at vindmøller opstilles på lejet areal vil lejeafgift typisk afhænge af vindforholdene. Der anvendes to typer lejeaftaler. Ved den ene type betales et fast årligt lejebeløb uafhængigt af hvor meget møllerne producerer. Ved den anden type er lejeaftalen baseret på et fast årligt beløb plus et beløb der udbetales for hver kwh møllerne producerer mere end en fastlagt minimum produktion. Beløbsmæssigt er det kutyme, at den årlige lejeafgift er af størrelsesordenen 7-8 % af værdien af møllernes årsproduktion baseret på taksten for salg af el til nettet (markedspris + 25 øre + 2,3 øre). Producerer en mølle f.eks MWh/år, svarer dette til en indkomst på omkring kr. 6 mio. pr år. Lejeafgift baseret på et fast årligt beløb vil derfor typisk udgøre kr pr. mølle pr år Afregningsmålere Afregningsmålere og målertransformere ejes af net- eller transmissionsvirksomheden, men omkostninger til vedligeholdelse af eller udskiftning af afregningsmålere eller målertransformere påhviler vindmølle ejer. Vindmølle ejer skal også afholde C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

36 36 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN omkostninger til kalibrering og aflæsning af målere samt til afregning af elektricitet. Pris leje og kalibrering af antages at være kr. 25,.000 pr år Administration og forsikringer Administration vedrørende vindmølleprojektet omfatter primært opfølgning af møllernes drift, udarbejdelse af rapporter samt udarbejdelse af regnskaber. Administrationsomkostninger pr. år anslås til ca kr./år. Forsikringer vil typisk omfatte forsikring mod driftstab og mod skader på møllerne. Desuden er det normalt at tegne forsikring mod person- og tingsskader. Samlede årlige driftsomkostninger De samlede årlige driftsomkostninger udgør herefter: Fire møller: År 1-10: År Fem møller: År 1-10: År 11-25: kr. 5,4 mio., svarende til kr/mw kr. 7,8 mio., kr/mw kr. 6,7 mio., kr/mw kr. 9,7 mio., kr/mw Finansieringsomkostninger Base case beregningerne baseres på, at finansiering af anlægsudgifterne sker ved et lån på hele beløbet til en årlig rente på 4 % og en løbetid på 25 år. Fjernelse af anlæg Normalt er betingelse for byggetilladelse at bygherre garanterer at anlægget fjernes efter endt brug. Omkostningerne til fjernelse af møllerne forventes at kunne dækkes af genbrugsværdien Indtægter ved salg af el til nettet Vindmølle ejeren skal selv afsætte strømmen på markedet og afholde omkostningerne der er forbundet hermed. For nye møller gives der et pristillæg på 25 øre/kwh ud over markedsprisen for el, samt en godtgørelse for balanceringsomkostninger på 2,3 øre/kwh. Markedsprisen er spotmarkedsprisen på Nord Pool i det område vindmølleparken er tilsluttet. For tiden ligger markedsprisen i Danmark omkring 35 øre/kwh og ifølge Energistyrelsen forventes en gennemsnitlig elpris på 42 øre/kwh fremover. Pristillægget på 25 øre /kwh ydes for de første fuldlasttimer. Efter de første fuldlasttimer vil strømmen skulle afsættes til markedspris. Godtgørelsen for balanceringsomkostninger mv. er på 2,3 øre/kwh i hele møllens levetid. I beregningerne er anvendt markedspris på el på 37 øre i 2015 stigende til 42 øre i I base case beregningerne antages elprisen at være 42 øre. Denne antagelse vurderes som værende konservativ. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

37 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Reduktion af drivhusgasser For hver kwh el der blev produceret i Danmark i 2010 blev der genereret følgende emissioner til luften: 448 g CO 2 0,07 g SO 2 0,34 g NO x Et projekt med fire møller og en årlig produktion på kwh vil fortrænge drivhusgasser svarende til følgende mængde pr. år: tons CO 2 2,6 tons SO 2 14,2tons NO x Til sammenligning vil et projekt med fem møller fortrænge drivhusgasser svarende til følgende mængde pr. år: tons CO 2 3,6 tons SO 2 17,4 tons NO x 7.2 Beskatning I de økonomiske beregninger er der kalkuleret med 25 % selskabsskat, og skatteværdien af fradrag for finansieringsomkostningerne antages også at udgøre 25 %. 7.3 Beregninger Generelt Med udgangspunkt i anlægs- og driftsudgifter for fire og fem vindmøller og tarif for salg af vindmølleproduceret el til nettet er de økonomiske forhold ved vindmølleprojektet beregnet i form af årsresultat og likviditet ved investering i mølleprojektet. Følgende beregninger er udført: Fire møller: Overordnet resultat fra mølledrift beregnet som forskellen mellem indtægter og udgifter efter afskrivninger og før skat og finansieringsomkostninger Business case 1: Energiforsyningen A/S etablerer fire vindmøller. Den ene mølle, dvs. 25 % af den samlede kapacitet, sælges til møllelaug bestående af lokale interessenter Business case 2: Energiforsyningen A/S køber én mølle af investor der etablerer de fire møller C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

38 38 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Fem møller: Overordnet resultat fra mølledrift beregnet som forskellen mellem indtægter og udgifter efter afskrivninger og før skat og finansieringsomkostninger Business case 3: Resultat ved opførelse og drift af fem vindmøller 7.4 Økonomiberegninger for fire møller Resultat af mølledrift med fire møller Resultat af mølledrift opgjort som forskellen mellem indtægt ved salg af el og udgifter til drift af møllerne og efter afskrivning er vist i Figur 7.1. Fig. 7.1 Overskud af mølledrift eksklusive finansieringsudgifter og før skat Overskud, kr/år År fra opstart Forløbet af grafen i starten af driftsperioden afspejler en stigende afregningspris i de første år hvor der opnås tilskud. Efter ca. 6,5 år er fuldlasttimer opnået og tilskuddet på 25 øre/kwh bortfalder. Dette medfører et fald i overskuddet. Efter tolv år falder overskuddet yderligere pga. stigende driftsudgifter. Herefter forbliver overskuddet konstant. Den simple tilbagebetalingstid er ca. 8 år svarende til, at de samlede indtægter minus udgifter over 8 år svarer til møllernes anlægspris Business case 1: Energiforsyningen etablerer fire møller Energiforsyningen etablerer fire 3 MW møller. Den ene mølle sælges til lokalt vindmøllelaug. Energiforsyningen skal således finansiere 75 % af projektet efter den ene mølle er solgt. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

39 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 39 Energiforsyningen får årligt 75 % af overskuddet fra mølledriften og møllelauget får 25 % af overskuddet.. Energiforsyningens årlige indtægt er vist i Figur 7.2. Fig. 7.2 Årlig indtægt før og efter skat samt akkumuleret likviditet for tre møller ejet af Energiforsyningen Resultat for tre møller før skat Resultat efter skat Akkumuleret likviditet Kr År efter opstart Hovedresultat for business case 1: Investering ( 75% af kr. 143 mio. ) : kr. 107 mio. Akkumuleret likviditet efter skat over 25 år kr. 70 mio. Forrentning, IRR (kalkulationsrente 5%) 10,7 % Regneark for Business case 1 er vedlagt i Bilag H Business case 2: Energiforsyningen erhverver én mølle i vindmølleprojekt I dette scenarie forudsættes møllepark på fire møller etableret af anden investor og Energiforsyningen køber èn mølle svarende til 25 % af den samlede møllekapacitet. Energiforsyningen får hvert år udbetalt 25 % af resultatet fra det samlede projekt, dvs. 25 % af beløb angivet i Fig. 7.1.Årlig indtægt før og efter skat samt akkumuleret likviditet fremgår af Figur 7.3. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

40 40 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Fig.7.3 Opgørelse ved ejerskab af 25% af vindmøllepark bestående af fire møller Resultat ved ejerskab af én mølle Resultat efter skat Akkumuleret likviditet Kr År efter opstart Hovedresultat for business case 2: Investering ( 25% af kr. 143 mio. ) : kr.36 mio. Akkumuleret likviditet efter skat over 25 år kr.20 mio. Forrentning, IRR (kalkulationsrente 5%) 10,7 % Regneark for Business case 2 er vedlagt i Bilag I. 7.5 Økonomiberegninger for fem møller Resultat af mølledrift med fem møller Resultat af mølledrift med fem møller er vist i Figur 7.4. Fig. 7.4 Resultat af mølledrift eksklusive finansieringsudgifter og før skat C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

41 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Overskud, kr/år År fra opstart Forløbet af grafen svarer til forløbet for fire møller. Den simple tilbagebetalingstid for fem møller er også ca. 8 år Business case 3: Energiforsyningen etablerer fem møller Dette scenarie er baseret på, at støjemission fra vindmøller er reduceret på det tidspunkt hvor møllerne skal etableres. Dette kan i så flad betyde at der kan opstilles fem møller på ny mole. I dette scenarie etablerer Energiforsyningen fem vildmøller. Den ene mølle sælges til lokalt møllelaug, svarende til 25 % af møllekapaciteten. Energiforsyningen får 75 % af indtægten og virksomhedsopgørelsen for de fire møller der ejes af Energiforsyningen er vist i Figur 7.5. Fig. 7.5 Årlig indtægt før og efter skat samt akkumuleret likviditet ved fire vindmøller (femte mølle ejes af lokalt møllelaug) Resultat ved 75% ejerskab Resultat efter skat Akkumuleret likviditet Kr År efter opstart C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

42 42 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Hovedtal for business case 3: Investering (80 % af 169 mio. ): kr. 131 mio. Akkumuleret likviditet efter skat efter 25 år kr. 115 mio. Forrentning, IRR 10,7 % Regneark for business case 3 er vedlagt i Bilag J. 7.6 Udlejning af mole til vindmøller I driftsudgifter for møllerne er lejeindtægt for placering på mole inkluderet. Lejeindtægten beregnes som et fast beløb svarende til ca.7 % af værdien af møllernes produktion inkl. tilskud. Dette svarer til erfaringer fra tilsvarende lejemål af opstillingssted for vindmøller. For fire møller udgør lejen 1.6 mio. pr år og for fem møller udgør lejen kr. 2 mio. pr år. Lejeindtægt over 25 år før skat svarer derfor til kr. 40 mio. for fire møller og kr. 50 mio. for fem møller. Antages at der skal betales 25 % selskabsskat af lejeindtægten får ejeren af dækmolen en indtægt over perioden på kr. 30 mio. for fire møller og kr. 37,5 mio. for fem møller. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

43 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 43 8 Risikoanalyse 8.1 Ved etablering Risiko for at vindmølleprojekt ikke kan gennemføres Erfaringer med planer for opstilling af store vindmøller tæt på byer viser, at der er risiko for lokal modstand mod etablering af møllerne pga. den visuelle indflydelse som store vindmøller har på landskabet. I tilfældet ved Køge Havn anses denne risiko som relativ lille idet møllerne opstilles i et områder der i forvejen har tekniske installationer i forbindelse med industriog havneområdet. 8.2 Risiko for driftstab for vindmølleprojekt Uforudsete driftsforstyrrelser kan reducere møllernes produktion og dermed indtjeningen. Eksempler på årsager til driftsforstyrrelser er skader på komponenter og installationer, brand, lynnedslag, hærværk og tyverier Risiko for skader Pludseligt opståede skader betyder øgede udgifter til reparation af møllerne. Selv om de krævede service aktiviteter er udført, kan der opstå skader i møllernes komponenter. Desuden kan skader forvoldes af lynnedslag Risiko for reduktion i indtægt Indtægt ved salg af el baseres bl.a. på markedsprisen på el. Såfremt denne falder i fremtiden, kan det forringe økonomien for vindmølleprojekter. 8.3 Reduktion af risici Gennemførelse af projektet Risikoen for at projektet ikke kan gennemføres pga. lokal modstand kan reduceres ved at involvere byens indbyggere i projektet fra starten. Dette kan ske ved en fyl- C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

44 44 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN destgørende information om projektet og dets udvikling. Desuden er det positivt at inddrage beboerne ved salg af andele i projektet Driftstab En driftstabsforsikring dækker den mistede indtægt, hvis vindmøllen ikke kan producere som følge af en skade. Driftstabsforsikringen kan også omfatte driftstab efter skader, der stadig er omfattet af vindmøllefabrikantens garanti. Betingelse er normalt, at skadeårsagen skal være omfattet af en tingskadeforsikring (f.eks. all risk-, brand-, lyn-, kortslutnings- eller stormforsikring). Driftstabsforsikringen kan normalt også udvides til at omfatte driftstab efter skade på vindmøllens transformatorstation og evt. andre genstande, der ejes af elselskabet. Dog med den betingelse, at skadeårsagen skal være omfattet af en tingskadeforsikring (se ovenfor). En anden mulighed for at reducere risikoen for driftstab er at indgå en rådighedsgaranti med møllefabrikanten. Denne garanti er ofte en del af en service aftale Skader på mølle Risikoen for at vedligeholdelsesomkostningerne bliver meget store som følge af skader kan imødegås ved tegning af en række forsikringer. Eksempel på forsikringstyper i forbindelse med skader på vindmøller er en All Risk forsikring som dækker enhver pludselig og uforudset skade på vindmøllen af en hvilken som helst årsag. Den dækker med andre ord bl.a. så forskellige hændelser som: - Havari i de mekaniske dele (gearkasse, hovedaksel, krøjekrans m.v.) - Kortslutning i de elektriske dele (generator, styring m.v.) - Brand og lynnedslag - Stormskader - uanset vindstyrken - Hærværk og tyveri - Skader forvoldt af dyr, der gnaver i ledninger - Skader der opstår i forbindelse med service Person - og tingsskader Ansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar over for andre personer og deres ting, der kan opstå ved drift og brug af en vindmølle. Forsikringen kan også hjælpe med at afvise evt. uberettigede krav. Forsikringen er ikke lovpligtig, men de fleste el-selskaber forlanger, at den bliver tegnet Generelt om forsikringer For forsikringer gælder generelt, at forsikringerne kun dækker, hvis der ikke foreligger ansvarspådragende handlinger. Dvs. alle formelle og lovlige krav skal være opfyldt, f.eks. vedrørende vedligehold af møllerne i henhold til forskrifter. Priser for forsikringer afhænger af forsikringsselskab. Vedrørende All Risk forsikring, der dækker skader på tredjemand og hans ejendom vil prisen udgøre i størrel- C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

45 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 45 sesordenen 0,2 % af møllens pris for en dækning på kr. 10 mil. For en 3MW mølle svarer dette til en årlig præmie i størrelsesordenen kr for en All Risk forsikring for en enkelt mølle. C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

46 46 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Bilag A Planlagt nyt beboelsesområde C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

47 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 47 Bilag B Resultater af støjberegninger C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

48 48 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Bilag C Resultater af skyggekastberegninger C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

49 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 49 Bilag D Resultater af ydelsesberegninger C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

50 50 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Bilag E Moletværsnit C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

51 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 51 Bilag F Pre-fabrikeret gravitationsfundament. Principskitser for fundamenter C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

52 52 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN Pælefunderet fundament i spunsvægsceller C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

53 BUSINESS CASE FOR VINDMØLLER PÅ KØGE HAVN 53 Bilag G Støjbarometer C:\Documents and Settings\saj\My Documents\My Projects and Data\Projects\Data-proj\76698 Køge Havnmøller\Fremsendt \Baggrundsrapport Rev. 0.3 dato DOCX

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232

Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Dansk Vindenergi ApS Brændskovvej 15, 9382 Tylstrup, Tlf 98262122, Fax 98262123, www.dansk-vindenergi.dk, CVR-nr. 20238232 Frederikshavn Kommune Att.: Lene Morthensen Rådhus Alle 100 9900 Frederikshavn

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg

Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatoplæg Vindmøller ved Aunsbjerg Debatperiode i 4 uger: Fra mandag den 5. januar 2015 til mandag den 2. februar 2015. Oplæg til debat om vindmøller ved Aunsbjerg Ecopartner Aps. og lodsejer Holger Preetzmann

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro

Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro Projektansøgning på vindmølleprojekt ved Nybro På vegne af SFP Wind Denmark ApS fremsendes hermed ansøgning om opstilling af 5 møller med en totalhøjde på 107 meter i området øst for Nybro i den nordlige

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk

Velkommen til borgermøde 2. juni 2015. Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad. www.ikast-brande.dk Velkommen til borgermøde 2. juni 2015 Planlægning for vindmøller på Københavnerhede ved Isenvad www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.50 16.55 17.20 Velkomst - Carsten Kissmeyer, borgmester

Læs mere

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller

Vindmølleordninger. Dato - Dok.nr. Titel. Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Vindmølleordninger 1 Økonomiske ordninger der eksisterer i forbindelse med opsætning af vindmøller Ordningernes formål er at øge den lokale forankring og accept af nye vindmøller. Vindmølleordningerne

Læs mere

Støj og lavfrekvent støj beregning

Støj og lavfrekvent støj beregning , Faxe kommune, DANMARK 5 x Vestas V112-3,075, nav: 94m 6 x Vestas V90-3,0, nav: 75m Støj og lavfrekvent støj beregning møllepark (V112 layout) illustreret med Google Earth som baggrund Kunde: EMD: Dato:

Læs mere

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø

Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Når du søger om opførelse af en husstandsvindmølle Teknik & Miljø Udgivet af: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Byg Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivet : 26. januar

Læs mere

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller

Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Høring vedr. screening af arealer til kystnære havmøller Dato: 24-08-2012 Vindmølleindustrien bakker op om Energistyrelsens arbejde med at identificere egnede områder til potentielle kystnære havmølleparker

Læs mere

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet

Vindmølle-ordninger. Køge Bugt området. 5. September 2011. Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet Vindmølle-ordninger Køge Bugt området 5. September 2011 Joachim Holten Palvig Vindmøllesekretariatet VE-lovens 4 ordninger Garantifond Værditabsordning Køberetsordning Grøn ordning Garantifond Der kan

Læs mere

Anmeldelse om Vindmølleprojekt

Anmeldelse om Vindmølleprojekt Marts 2015 Side 1 Anmeldelse om Vindmølleprojekt Projekt Stakroge Vindmølleområde T22 ved Stakroge i Herning Kommune Tre af de nye møller med de eksisterende vindmøller i baggrunden set fra Pension Lyng

Læs mere

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund

Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund Orientering om nyt vindmølleområde ved Knaplund 6. Maj 2013 Aftenens tema: Hvordan gør vi i fællesskab et mølleprojekt ved Knaplund til en god sag for: Naboer Lokalområdet Klimaet Ringkjøbing-Skjern Kommune

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S

Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S Svendborg Rudkøbing Tlf. 6221 0101 post@borch advokater.dk Vedtægter Aagaard Vindmøllelaug I/S 1. NAVN 1.1 Interessentskabets navn er Aagaard Vindmøllelaug I/S. 1.2 Interessentskabets hjemsted er Kalundborg

Læs mere

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT

OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT OPDATERET ANMELDELSE AF TESTMØLLEPROJEKT Dato: Oprindelig 07.08.2013, opdateret 17. februar 2014 Projekt: 4 prototypemøller og en målemast i Velling Mærsk i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektopstiller:

Læs mere

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Sammenfattende redegørelse Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup Vesthimmerlands Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Nye regler i VE-loven Værditabsordning: Kun værditab ved

Læs mere

Indbydelse til køb af vindmølleanparter.

Indbydelse til køb af vindmølleanparter. 1 Indbydelse til køb af vindmølleanparter. Præsentation og gennemgang af vindmølleprojektet. Indledning Nærværende indbydelse omfatter følgende materiale: 2 VVM-redegørelse og miljørapport, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II

UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II Nejst Etape II - Brønderslev Kommune UDVIDELSE AF VINDMØLLEROJEKT NEJST ETAPE II 3 stk. Vestas V112 3,075 3,3 MW med en totalhøjde på 140 meter Beskrivelse af projektet 3 stk. Vestas V112 140 meter. Samme

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED HEVRING ÅDAL Norddjurs Kommune har den 26. september 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 19 samt lokalplan nr. 047-707 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Vindmøller, muligheder og bekymringer

Vindmøller, muligheder og bekymringer Vindmøller, muligheder og bekymringer Input til VVM-undersøgelsen fra grupperne på idémødet den 11. marts Illustration: Vindmøllerejseholdet Erhverv og turisme Bekymringer Hæmsko for etablering af virksomheder

Læs mere

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet

Vindmølleplanlægning A-Z. Køge Bugt. Proces, Potentialer & Barrierer. Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning A-Z Proces, Potentialer & Barrierer Køge Bugt 5. september 2011 Cand.Scient Joachim Holten Palvig Miljøministeriet Vindmøllesekretariatet Vindmølleplanlægning - resort Havvindmøller

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus

Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus Spørgsmål og svar Borgermødet den 8. marts 2012 i Abildå forsamlingshus 1. Er det fyldestgørende at der kun er registreret fugle d. 10. maj? Herunder f.eks. svaner og trækfugle. Der er lavet registreringer

Læs mere

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne

Vedtægter for nyt vindmøllelaug. 1 Navn og hjemsted. 2 - Formål. 3 - Interessenterne VEJLEDENDE EKSEMPEL Vedtægter for nyt vindmøllelaug 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er I/S. Interessentskabets hjemsted er Slagelse kommune. 2 - Formål Interessentskabets formål er at eje og

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 25. juni 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Hovedvejen 35, 8990 Fårup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Hovedvejen 35, 8990 Fårup som følge af opstilling af vindmøller ved Trikelshøj i henhold til lokalplan nr. 573 for Randers Kommune sagsnr.

Læs mere

Nye møller på Bornholm

Nye møller på Bornholm Prospekt 2002 Nye møller på Bornholm Kort orientering om projektet Bornholms Vindmøllelaug I/S har i de sidste 2 år i samarbejde med Nordex Energy GmbH arbejdet på at udskifte de gamle møller på Bornholm

Læs mere

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning

Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Administrationsgrundlag for tilskud efter grøn ordning Grøn ordning er hjemlet i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi, nr. 1074 af 8. november 2011 (VE-loven), 18-20. Dette administrationsgrundlag

Læs mere

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje

Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje Vindmøller ved Lyngbygård Medejerskab, værditab og grøn pulje 13. August 2013 Aftenens emner Vindmølleområdet Værditab Grøn pulje Vindmølleanparter - køberetsordningen Økonomi i en vindmølleanpart Vedtægter

Læs mere

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN

EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN OFFENTLIG HØRING INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL DEN VIDERE PLANLÆGNING EN NY FÆRGEHAVN SYD FOR BALLEN BALLEN FÆRGEHAVN Kystdirektoratet og Aarhus Kommune har besluttet, at der skal gennemføres vurdering

Læs mere

Individuel varmeforsyning

Individuel varmeforsyning Individuel varmeforsyning Transport Køretøjer på Ærø Færgerne De energimæssige udfordringer fremover Energibesparelser i slutforbruget Omlægning af den individuelle varmeforsyning / udbygning af den kollektive

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Vejledning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere

Vejledning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere Vejledning om køberet til vindmølleandele for lokale borgere Indhold 1. Indledning 2. Køberetsordningen kort 3. Der skal udbydes mindst 20 pct. af ejerskabet til nyopførte vindmøller 3.1. Hvilke vindmøller

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Trædemarkvej 9, 7200 Grindsted som følge af opstilling af vindmøller ved Klink i henhold til lokalplan nr. 1165 for Vejle Kommune sagsnr. 13/81553

Læs mere

Temamøder - Nyt vindmølleprojekt: Jura, kontrakter og organisering. v/ advokat Thomas Bjørn Roldskov

Temamøder - Nyt vindmølleprojekt: Jura, kontrakter og organisering. v/ advokat Thomas Bjørn Roldskov Temamøder - Nyt vindmølleprojekt: Jura, kontrakter og organisering v/ advokat Thomas Bjørn Roldskov LandboNord mandag d. 30. september 2013 Om Thomas Bjørn Roldskov Partner i Sauer Roldskov Advokatfirma

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13

Den gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed

Læs mere

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm

Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Referat fra offentligt orienteringsmøde om vindmølleplanlægningen på Bornholm Tirsdag d. 14.8.2012 kl. 19-21 Skole Nord, afd. Svartingedal, Kirkegade 4, 3790 Hasle Deltagere: 16 borgere var mødt op, hele

Læs mere

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer.

Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. Hav-vindmøllepark ved Samsø. Økonomisk vurdering af 4 alternative placeringer. 16. marts 1999E:\EUwind\økonot3.doc 1. Indledning enne økonomiske vurdering er udarbejdet af Green Globe Int. ved Hans Chr.

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S

Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S DATO Udbud af kvalifikationsordning vedrørende teknisk rådgivning og anden konsulentbistand til Aarhus Letbane I/S 16. juli 2013 VERSION 1.0 Betingelser for optagelse i kvalifikationsordningen KONTAKT

Læs mere

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses

Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 Ea Energy Analyses INVESTERINGER I VINDKRAFT Analyse for Natur Energi udarbejdet af Ea Energianalyse, oktober 2009 NOTATET Baggrund for opgaven Natur Energi er et el handelsselskab der sælger produkter med klimavenlig strøm

Læs mere

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune

Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller

Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013. Maj 2013 Informationsmøde Kystnære havmøller Kystnære havmøller - Informationsmøde om prækvalifikation for forundersøgelser og VVM maj 2013 1 Velkommen Præsentation af deltagere Jan Havsager, Stine Rabech Nielsen, Hanne Haxholm Jensen, Betina Haugaard

Læs mere

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013

VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 VE-loven Lov nr. 641 af 12/06/2013 De fire ordninger: Værditabsordning Køberetsordning (forkøbsret for lokale) Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge

Læs mere

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr.

Indkaldelse af idéer og forslag. Oktober 2014. VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Indkaldelse af idéer og forslag VVM for ændring af aktiviteterne på Special Waste System A/S (SWS) Herthadalvej 4a, Nr. Alslev Oktober 2014 Indkaldelse af ideer og forslag Ikke teknisk resume VVM redegørelse

Læs mere

VE-loven vedtaget 30. maj 2013

VE-loven vedtaget 30. maj 2013 VE-loven vedtaget 30. maj 2013 De fire ordninger: Værditabsordning Forkøbsret for lokale Lokal grøn ordning Garantifond v. oprettelse af møllelav Værditabsordning Hvad kan der søge til og af hvem Fast

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014

Introduktion. Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt. Marts 2014 Introduktion Etablering af kystnær møllepark i Århus Bugt Marts 2014 Indhold Introduktion til Havvind Århus Bugt Hovedlinjer i projektets økonomi HÅB 20 kystnære møller 3-6 MW pr. mølle Max. 150 m totalhøjde

Læs mere

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001

Samsø Havvindmøllepark. Nøgletal for projektøkonomi. Marts 2001 Green Globe International I/S BILAG 1 BJ J/2-3-1 Samsø Havvindmøllepark Nøgletal for projektøkonomi Marts 21 Baggrund for projektet Samsø Energiselskab Smba forbereder for øjeblikket opførelsen af en hawindmøllepark

Læs mere

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring

Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Projektudvikling Projektsalg Projektstyring Wind 1 er i sin nuværende form stiftet i 2004, som et 100 procent dansk ejet selskab. Forretningsideen er at udvikle, opføre og sælge nøglefærdige vindmølleanlæg.

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen

Dagsorden. v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen Dagsorden Vindmølleplanen - en bunden opgave v/ Borgmester Kirsten Terkilsen Vi har travlt, og tænker os om her er tidsplanen v/ Udvalgsformand Peter Sigtenbjerggaard Vi kan ikke planlægge vindmøller alle

Læs mere

MILJØRAPPORT Vindmøller ved Gårestrup. Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) MiljøVurdering (MV) April 2015 Hjørring Kommune

MILJØRAPPORT Vindmøller ved Gårestrup. Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) MiljøVurdering (MV) April 2015 Hjørring Kommune MILJØRAPPORT Vindmøller ved Gårestrup Vurderinger af Virkninger på Miljøet (VVM) MiljøVurdering (MV) April 2015 Hjørring Kommune Miljørapport for Vindmøller ved Gårestrup - VVM-undersøgelse og MiljøVurdering

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

TEGNINGSMATERIALE UHRE WINDPOWER 2 I/S etablerer 4 stk. 3 MW SIEMENS møller i FLØ, Brande

TEGNINGSMATERIALE UHRE WINDPOWER 2 I/S etablerer 4 stk. 3 MW SIEMENS møller i FLØ, Brande TEGNINGSMATERIALE UHRE WINDPOWER 2 I/S etablerer 4 stk. 3 MW SIEMENS møller i FLØ, Brande Side 1 af 14 Juni 2012 Indledning og kort orientering om projektet Indledning UHRE WINDPOWER 2 I/S tilbyder dig

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

Vedtægter. Hjortnæs Møllelaug I/S. Interessenterne. Udtræden og overdragelse af andele. for. Interessentskabets navn er Hjortnæs Møllelaug I/S.

Vedtægter. Hjortnæs Møllelaug I/S. Interessenterne. Udtræden og overdragelse af andele. for. Interessentskabets navn er Hjortnæs Møllelaug I/S. Vedtægter for Hjortnæs Møllelaug I/S 1 Interessentskabets navn er Hjortnæs Møllelaug I/S. 2 Interessentskabets hjemsted er Løkken-Vrå kommune. 3 Interessentskabets formål er at eje og drive vindmøller,

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af:

Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: Investering i Windpark Hilgermissen 1 stk. Vestas V80 2 MW vindmølle i Tyskland. Projektet er udbudt af: 1 Kære investor, Jeg har hermed fornøjelsen af, at invitere dig til at deltage i en yderst spændende

Læs mere

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Filialer af udenlandske kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen januar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Anmeldelsespligt... 2 2.1. Hvilke selskaber... 2 2.2. Hvilke aktiviteter...

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø.

Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø. Responsum vedrørende etablering af juridisk person i forbindelse med udvikling/projektering og etablering af hawindmøllepark ved Samsø. Formål: Formålet med nærværende responsum er at fremkomme med en

Læs mere

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN

RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 156293 RAMMENOTAT OM ETABLERING AF EN RENSE-KONCERN NOTAT OM EJERAFTALE, FORANKRING AF EJERSKAB

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg

Agenda. Beierholm og solceller. Lovgivningens udvikling. Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg Solcelleanlæg Agenda Beierholm og solceller Lovgivningens udvikling Overvejelser ved etablering af solcelleanlæg 2 17.09.13 November 2012 Solar Day, Mastersæt. statsaut. Power revisor Point Torben Pedersen

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion

Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion NOTAT 17. september 2014 Forsyning og ressourcer Ref: rzs, slp, lin, pcj, tth, mni Oversigt over støtteregler mv. for elproduktion baseret på vedvarende energi og anden miljøvenlig elproduktion Dette notat

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter

VEDTÆGTER. for I/S XXX. 1 Selskabets navn. Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter VEDTÆGTER for I/S XXX 1 Selskabets navn Interessentskabets navn er I/S XXX. XXX s hjemsted er Næstved Kommune. 2 Interessenter XXX ejes af følgende kommuner: Faxe, Næstved, Ringsted, Slagelse, Sorø og

Læs mere

VEDTÆGTER for Gilbjerg Vindmøllelav I/S

VEDTÆGTER for Gilbjerg Vindmøllelav I/S VEDTÆGTER for Gilbjerg Vindmøllelav I/S Navn 1 Interessentskabets navn er Gilbjerg Vindmøllelav I/S Hjemsted 2 Interessentskabets hjemsted er Billund Kommune. Formål 3 Interessentskabets formål er at eje

Læs mere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere BEK nr 125 af 06/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2015 Ministerium: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Journalnummer: Klima-, Energi-og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2006/2012-0011

Læs mere

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025.

Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Opsamling på borgermøde om nyt vindmølleområde V 2.1 i Vinge, udpeget i Forslag til Kommuneplan 2013-2025. Forslaget er i høring frem til 30. april 2013 hvor efter alle indkomne høringssvar samles i en

Læs mere

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø

Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af. areal til boligformål i Søndersø Vilkår for Nordfyns Kommunes salg af areal til boligformål i Søndersø Salg sker efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 799 af 24. juni 2011. Det fremgår blandt andet heraf, at kommunen

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Langdyssevej 4, 4750 Lundby som følge af opstilling af vindmøller ved St. Røttinge i henhold til lokalplan nr. 049 for Næstved Kommune

Læs mere

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune

Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Anmeldelse af vindmøller ved Grønkærvej Vindmølleområde 13 Foelbæk i Lemvig Kommune Marts 2014 Visualisering af fem nye vindmøller med en totalhøjde på 150 m ved Grønkærvej set fra bavnehøjen ved Møborg

Læs mere

Vedtægter. for. Deponi.net

Vedtægter. for. Deponi.net dato 25. juni 2008 sagsnr 08060007 reference FC/LN Vedtægter for Deponi.net Godkendt på stiftende møde den 17. juni 2008 Korrigeret i forhold til bemærkninger fra Herning Kommune af 20. juni 2008 1. Selskabet

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

VEDTÆGTER for Krogstrup Vindkraft I/S

VEDTÆGTER for Krogstrup Vindkraft I/S Sagsnr. 039989 VEDTÆGTER for Krogstrup Vindkraft I/S 1 Interessentskabets navn er Krogstrup Vindkraft I/S 2 Interessentskabets hjemsted er Vesthimmerlands Kommune. 3 Interessentskabets formål er at eje

Læs mere

Vedtægter for Rødding Antenneforening

Vedtægter for Rødding Antenneforening Vedtægter for Rødding Antenneforening Navn, hjemsted og formål: 01 01) Foreningens navn er Rødding Antenneforening. Foreningen er hjemmehørende i Vejen Kommune. 02 01) Foreningens formål er at: a) Modtage

Læs mere

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Bilag A. Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Opstilling af to vindmøller ved Søren Lolks Vej 2, Skiftekær og Knasthovvej 21

Læs mere

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard

PROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger

Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Egenkapitalbehovet i HOFOR og muligheden for nye udlodninger I ØU-notat 2013-0192567-3 forpligtigede Økonomiforvaltningen sig til sammen

Læs mere