O L I K I K I ^ I O I L ^

Transkript

1 OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn

2 ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l<b.cjl< ^0 «infot'marioli on cop/k'izkr Lnc! uss«" r^ k ls, pislss consull >wwv.l<b.c!l<

3 M - G R, 'V-4 5H A W U W I ' M M ->v '' ' >. ' M W ' " ' G"- ^ / M g W A M. 7-^-. 'K ^N W ^ ' M B A i 5c*e <- ^' ' "r^ ^ ^... ^ ^ ML. ^ --. >L- K, ^^ ^ ' ' M K M 'Dv/M. M M ^ - M W M M W W -' - M, L -? -M- M. -, ' M,-M I M > E 'RMK ^ - -b W M ',M '^ k W W G W W M E -

4 ^ i r s ri ^ 4 4 tk! ' i i sili! 4 4,7 ii!!<? ff*wi L B t >»7I» 1 «I >1 i ^! i! ^ I 4» I j^4 I»4 K0I^657I6k 6I67I0Ik«< Z ZX f 444 s M 4 4 s > i» i t 444 4? k r t 4 i l r i f 4 ^ HP! P- ^ ^ i- ^ ^ t z 44» i 4 s f t s» st 4 t ^ I t t ^ 4«f»'4 A«4^4 7 4»44* 4» f ^ ^» 4 s!!!!! r I i 111 I I ^ I «l l! s s s s k 4 v k l f i»is' -» 4M S 4 ' 4 >» 4M A» L 4 4 4^4 7 f «f» ^ 4-4! ^W» ' 4 4 ^4;' *»» 4 4»» 4 ^ ^ 7, » H 7 ' r 4 4 »4 i 4»4 < M I i M i -«k-^"«4» 44^4 ' -t IX*' 4 ^ 4 '?Xs1 7 - i ^! i ' I ^ f s ^ s» 7 D f ' M ^F?E? s f > f no s 4 s W s t, t I * '"!! '! Ms ' 1 k» I U ' 4 '» ' ' 7 f s s j ^! j f N s, t I s ^ n i!! M D m ^ is s - I^»»I ' 4 ' ' ' <^^ 4 s»^4 t 44 s ^''' ' ' 4'?» il!«! k k. - t.! I 1/^1 1. I» 1I t» «? L. u 7"» tt ^ r ! M!!!!! M l j!u 4! M j!! M! i! 1 / ^ <!' i, W > 7 j i 4 ' f i * ^! i * ^ 4 i j t i >4 ff f 4 l s-»-47"? k ^>4 ^! i < 4 4 i 4 f-44 irti! 1

5 Af S igvard kyche. K js b e n h a v n, Trykt hos M - H a l!a g e r paa Rosrngaarden N o. n z.

6

7 Kronprindsen.

8

9 Deres Kongelige Hojhed D ^isse fa«blade indeholde a lt, hvad en ung Danst S kjald har vidst at sige om en stor D anst K onge; men er dette ikke nok? min P r in d s! Harald har vceret en a f Danemarks storste K onger, og just derfor har jeg heller villet skildre hans sande Historie med faa O rd, end med vidtloftige Opdigtelser ssgt at vise mig selv storre, som D ig te r; end H arald, som Konge. E n Konges Esterminde bor skildres med S a n d heds Farver. Saaledes har jeg stildret Harald, og saaledes har jeg i Sinde at stjaldre siden om nogle yngre Konger. Fcrder-

10 Fadernes Bedrivter ere Efterkommernes S p e il. Hines Roes er disses Opmuntring. H i nes Laster Skrakbilleder i Efterkommernes Sjele. De, min P r in d s! De er Rigets Haab, De er fodt til at vare Konge, og gid, om ikke jeg, ba dog m it Afkom maae i Tidens Lamgde faae Lejlighed til at synge om Deres priselige Gjer- rnnger. M ed dette Susse tilegner jeg Dem min Skjaldesaga; maassee Skjalden endnu tor vove, at De synge oftere om Deres Fadres Bedrivter. res B ifa ld ssal opmuntre mig til at strabe, at fortjene Deres Naade, baade som S kjald og Undersaat. Kisbenhavn, den zdc M a j!?84- allerunderdanigst S i g v a r d Lyche.

11 Harald ven Trede/ en Skjaldesaga. G..», SigerS Ssnnedotter, fordum i Kong Sivalbs Dage A f den Danske Kongestamme eene Arving var tilbage. Grete havde fast bestukket uden M and at leve, dse; Dersom hun ej kunne blive givtet, som en Kongemse. Djerve Kjampers dragne Svcrrde stuttede Prinsessen inde; In g e n Grete fik i Tale uden hendes eget M in d e ; Dog omsider blev hun Moder til Kong Harald Hyllekand; M e n, fsr jeg vm Harald synger, synger jeg om Gretes M and. A 4 Negnold

12 8 Regnold sad p ra Norges Trone; Svenske Gunner faldt i Landet I n d, og Regnold, m cetafd age, blev af Gnnner overmandet; Regnold stjnlte RkgetS S katte, og de beste Kjsempesvsrd, A l de ej stal blive Gunner nyttige i Ledingsfærd; K rone, S p iir og Kostbarheder lod Kong Regnold ogfaa stjnle. Og sin D o tte c, D ro tte, satte.han og ned i samme H ule, Folk og Fode fik Prinsessen ; saa blev Hulen lukt igjen, Zcrvnet liige, at Ksng Gunner ikke stalle finde den. Gunner fik dec dog at vide, D rotte fandt han; men hun gjemte Regnolds Svarrde, Gunner drable D ro tte r Folk; men han bestemte Hende til sit Vellysts O ffer; voldsom, uden venlig B o n, M andbar Kongemse han favner; Hildiger blev Dcottes S o n. Bsrkord var en stridbar Kjcempe; men dog ej af Kongestamme; Debjeg veed, hans Socrrd Kong Gunner gav sin sidste Banestramme; D rotte gav sin Faders Hrvner Haand og H jerte, ZEgtetro, Haldan, Trede Haralds Fader blev en S s n af bisse to- GreteS Klamper vare gangne bort fra KongemoenSDsrre. Haldan ej af Kongeahnsr; men af M ord og Kjakhed stsrre. Kom til Sigers Ssnnedoller, bejlede; men fik til S v a r : Han til Kongemse at favne af for ringe Herkomst var. Han, som Dreng en Mnnddast havde faaet af saa rasten Kjcempe M en med Kjcrp vor Haldan vidste Kjcrmpens Vold og Moed at dampe. Dennr Munddast sagde Grete, er en P le t paa Haldans M od. Halban svor: ja den stal trattes af med adelt Kjcempeblod: Manddoms Daad min B y rd stal adle, Kjrm pers Moed mit Svcrrd stal prsve, Jeg

13 Zeg har Ljussing, jeg har H v itin g, de ffal hjclmcd'zssrr klsve; Lov mig G rete, svar mig G rete, svar mig stolte Kongemoe, A t du, forendm and at valge, heller, som min B ru d vil doe. T h i naar jeg, som hadret Kjermpe, kommer atter hid til Lejre, Skal jeg stolt, som S ivalds Fglger, over Gretes Hjerte sejre. Grette soor, og Haldau vandrer bort fra S lo tte t. Fik at vide, Haldau havde bejlet, da de kom iglen. Gretes M and Tolv var Kongemoens Kjamper; strax tog hver sin stolten Ganger, Haldan fandt de i han en lovlig Kamp as Gretes Mcend forlanger. Gammel Eeg den djerve Bejler rykker op med dyben N s d, Danner K js lv e, ffaaes og falder, alle tolv faldt for hans Fod. Han paa Svenffen siden fejder, fejder under N u sfiff B.m ner, Gunners S s n med Regnolds D otter, Hildiger, han overmander; D og, fsr AlverS starke Kjampe ud til Kamp mod Haldan drog, Dorkords S o n i otte Dage fyrgekive Kjcrmper stog. Hildiger sin Brodér kjendte, derfor vil han fsr ej kampe. Troldmand var han; men vor Haldan vidstetroldoml Konst at dampe; Han sit S va rd med tynde Klude overklader, fsr han flaar, Gunners S s n, somej kan dove Dorkords S v a rd, faaer Banesaar. Hildiger nu Vaaben kaster, taler til siu Overvinder: S s n af D ro tte! her din Broder, DrotleS S s n, du ogsaa finder. D rotte var vor falles Moder Haldan grad; hans Broder dser; Harald klager, han ej kjendte H ildiger, sin B rodér, fsr. Tydffe S ivord kom til G re te, bejlede: ja, kan du bringe Arker»ruder Danmarks Trone, vov, som Helt, at. undertvinge A 5 Alle

14 Alle Lande, som med Uret andre os berovct h a r; D a din B ru d jeg strax vil blive. Saadant var Prinsessens S v a r. S ivord var for svag at vsve; han gavskjcenk og gyldne Gaver T il de M «n d, som M se og Rige under myndig Opsyn haver. Moe de tvinger til at blive tydsse SivordS B ru d, og D ag D e bestemme ril Prinsessens fsrste kjcelne Favnerag. S tolte Maste gleed paa Bslgen ud fra dansse Jisefjordm For at handle med de Stceder, som laae dybere mod Norden. Dansse Styrmcend kom til Haldan, og ham bragte saadant B ud: Tydsse S ivo rd snart ssal favne Kongemsen Haldans B ru d. Haldan hisser S e jl og rider gennem Soe for rasse Vinde, Offrec G uder, for sin Grete dog som M se endnu ar finde; Dagen forend Gretes B ry llu p, bandt han Skib ved Fjordens Bred, Steeg i Land, og saadant talte til de Mcend, han havde med: Skjuler Eder, stolte Klamper, Kongemsen min ssal vare Manddoms Daad har Haldau ovet, titjeg flsg og vandr med ^E re ; Tydsse S ivo rd ej ssal favne Kongemsen, men m it S vcrrd; N a a r I horer Ljussing brage, bryd da ind til Ledingssoerd! Borkords S o n gik ind paa Salen, sang for Grete, Grete svarer: ( D a hun saae sin kjcrkke Halban tro, som djerv han gik mod F arer) Rigets ZLldfte Grete nodte til at favne S ivords B a rm ; M en endnu, som M se, hun kaster fig i Haldans stcerke Arm. Ljussmgs blanke S ta a l nu brager, droje Hug hverandre msdte, Borkords S s n med siebent Veerge tydsse S ivord gjennemstsdte; Saxer faldt og Haldans Kjamper brod nu ind og streed og flog. Siden veed jeg Gretes Brudgom Riget med stu Grete leg-. Hal-

15 r r Hasdan er nu Dannekonge, han er S ivalds Tronefolger. Gretes Mand med Blod af Helte gjoder Marker, farver Bslger For til Lydighed at bringe forhen tvungne Steder, som Havde under SigerS Hevner trodser Danffcns Herredom. M en hans Grete er ufrugtbar, arvinglss e rs p irro g K rone; Opsals Guddom raader Haldan Brodermordet at forsone- K l og M jod paa Kongesalen han til årlig Liigfcerd gav. Og hans M a n d, for at forsone ham medhild'ger, drukke brav. Grete foder, Harald fodes- Harald stark og modig bliver, Og, som P rin s sig med Kong Haldan ud i Kamp mod Beset giver. Grete selv var med i Striden. Haldan falder. Haldans V iv Tog fin kjoere S o n paa Ryggen, lob og frelste Haralds Liv. Fjendtlig P iil Kong Harald tresser paa et S te d, hvor S a a r og Skramme E i til ZEre kunne blive Gretes S s n af Borkords Stam m e; S aa at Blusel modte Harald paa sin forste Kongedag ; M en han har sin Blusel tvattet af ved mangt et Mandigt S lag. N u har jeg om Haldan fjungen, som nastsivald Danmark aakte, Og om G rete, og om Gunner, og om GunnerS S o n med D rotte, Og om B orkord, Haldanr Fader, og om Regnold ; saa jeg alt. H ar om Haralds Stammefadre, hvad feg bor, som Skjald fortalt. Skjsn

16 S k js n var H arald, fom naar Lilljen aabner sine Foraarsblade Hojc Brvnners stolte Duer over Kongens Sjne sadde; E j, som Nosen, var hans b in d e r; men, fom Purpursneglens Blod, Og i H-ltens kruste Lokker selv Naturen malet stod. S o rr', som N atten, Skjeggrt groede frem i styrkefulbe Bslger, Ljsdur satte Lyn i A je t paa Kong Haldans Tronefslger. Bjornebrede var hans Skuldre, granerank var HaraldS K ro p ; Pilesmiddig' var hans Lemmer fra hans Fod til fo n e n s Top. Z ntet hamred Varge kunne Odins Yndling staae og bide, S aa Kong Harald uden Fare torde uden Skjolde stride. Sjalene af dcm, han drabte udi Kamp og Kjampefard Skulle vare Vodans O ffer, naar de faldt for hamred S va rd. S to lt mod Skyen Baulcsteene Harald for sin Fader rejser; Hans Dedrjvker, konstig hugne mellem Hallands Fjelde knejser. Veset sial i Skaane givtes, Lid forkladt Kong Harald gaaer, Djelkestsd brod Brudedorrcn. Veset fik-sit Banrsaar. Dog for Haldans Bane falder, sprang han op mod HaldansHevner Tander ko Kong Harald mister, derfor Hylletand man navner Vescts Bane. Skaane tog han. Siden han til Zylland drog Hathersliv endnu sial vidne, at han der Kong Hather flog. N s rik, Hunding havde taget Lejre; men Kong Harald kommer; Lejre var hans Odelscje, og hans S va rd blev Tvistens Dommer. Asmund aatte VikerS Trone; men hanssoster Riget tog. H araldsk jsl og D aiisiea arers kum til nordsie Viger jog. S kudfri Helt til Kamp sig ruster, våbnet med en Purpurtrsje, Uden trosast'hamredkobber saae.han Fjenden under A je ; Gylden

17 Golden Hue hjelmer Kongen. Asmunds S sstrr fser ril S la g, Mere fro ved S trid og Vaaben, end ved mandligt Favnekog. P ile flsj fra nsrdsse V u e r, ^alle sigtede mod Kongen; Pile torne mod hans P u rp u r; men ejsasrede Skjoldungen. Norsse Banner gleed mod Dansse. Svende loftes- Harald staaer; F rifo rs a a r og Blod og Skramme Haldans Ssnpaa Fjenden siaaer. Fjender styrte. ASmundS Ssster falder. Harald vinder Sejer. Asmunb satte han ti! Konge, som den rette Vikers Ejer. Asmund dynger Guld til Gave; men Kong Harald nuet kog. ZEren var ham nok, og denne han for Guider foredrog- Svenske Kongen Alver dode- Trends Sonner, han lod efter, Deeler Niger. Alvers Afkom vil nn prove Danmarks K o fte r, D er var In g e. Harald sadler, til sin Asgud did at gaae. Han vil spsrge om, hvad Udfald denne Fejde skulle faae? Skov og skyggefuldt D ale, soelguul Slette hurtig glider Efter Harald. Danssekongen ferm paa letten Ganger rider Frem, og msder ham, hvis S je M im er gjemmer; laadeiu Skind Hangde over Mandens S kuldre; saa var Odin hyllet ind- Gamle Odin loerrr H arald, hvordan han sin Hcrr ssa! rette? Hvor han ssal den unge S kytte, og den gamle Krigsmand fttte? Hvor den ssal mod Fjenden spidses? og hvor Stageflyngers Sted B o r atvoere? og hvor mange der ssal staae i Hob og Lecd? N aar til Orlsg HaraldS Skibe ssulle ud paa Dslgen svomme, Skulle ikke de tillige fare ud paa brusend S rro m m e ; Mamgden burde falde Fjenden an med S vsrh mod S vsrd til S lag, Aiogle, for at sperre S sen, ordne si- om Fjendens B ag. S sc>hant

18 -4 Saadan la rt af Frigqes Gamle, Harald sees paa Svensken fejde In g e flog han, O luf flog han; Zngilb gav han S kyts og Lejde; Disse tre var Alvers Ssnner. S verrig blev nu Haralds Land. Zngild siet Kong Harald lsm ier, Haralds Ssster voldtog han. Og mod Harald atter fejder. Harald atter gav ham Naade, S tifte r Venskab med den samme, som hans Venskab ovcrtraade; Mcere vecd jeg ej om Z n g ild, end han blev Kong Haraids V e n ; M en jeg veed, at Lejrekongcn drog til Norge op igien; Jom frus S tik le, Zomfrue Rufle droge S v a rd mod Tronhjem- Kongen. Han heed Oluf. Disse M ser havde nasten undertvungen H am, da Harald kom til Bistand. Harald flog dem, og han gav Deres Navne til to Fjorde, som ffja r ind fra Nordens Hav. Herlig Skiank for denne Sejer saae man O luf Harald byde- Zngen Sk.jenk men ZEren ene ville Haldans Afkom nyde Gretes S m r var ikke gjerrig, uden efter Hesteroes. Det, som Skjald jeg her bor stge; thi min Saga bor at troes. Friislands Ubbe, valdig Kjempe, ej med S vard kan'overvindes, Harald flog ham ned til Jorden og ham lod af Stridsm and bindes; Siden gav han ham stn S yster, bankede ham i sin Gaard, E a v h a m S o lv, oggav ham Klader; som hans andre Klamper faaer, Harald vider ud sit Rige: Lrjrekonaen Konge hedder Lige fra de Finske Grandse< og til Rhinens hoje Bredder. Rhinland aarlig til ham ffatter. Rhinske Stridsm and valgte han A f Le bedste unge K arle, og med Lem faldt Venden an. Venden

19 Venden under Lejres Krone, BorkordS Senneson nu tvinges D uk og D a l, de Venders Kamper fangne ril sin Lejr han bringer. Gav dem los og siden brugte dem mod andre Folk i K rig. D e var med, da Harald bragte Aquitanjen under sig. De varmed i Brittelandet, Da de Humbers Konge maakte D s for loftet Arm og Vcerge af den M a n d, som Lejre aatte. Harald med de yngste Brikker bort fra Brittelandet drog; Fornemst var Orm Engellceuder blandt de M a n d, han med sig tog. Djerve starke lange Kjemper ilede fra allevegne (F o ra t tjene danske Penge) hid til Lejres stolte Egne, HaraldS Gaard as Stridsmand vrimler. Lange Banke Kamper bar ; Haralds N a v n, bckjendt og hadret, S k ra t for hele Verden var. D a nu Harald havde fejdet, vundet, sejrer, undertvunget, B lev hans MandvmS Daad og LEre daglig af hans Skjaldre sinnget. N u var Fred og gode Dage i halvtredsinstive Aar Dog var man ej srkeslose i den djerve Konges Gaard- Kjamperne ej Sold forgjeves skal i Fredens Skygge tåre; D aglig maae de unge Krigsmcend Fejdegreb og Krigskonst lare. D ygtig sved'en af anden kunne hugge Ajebryn Uden nogen Ansigtssikade; uden B lin k for Sverdelyn. Hvo ved B link for saadant Sverdhng sig, som rad og frygtsom viiste, Kongegaarben maatke romme, og sin gandske S old forliste. O luf Sivordssn nu kunne drage ud min Heltesang; M en om ham jeg ej vil stjaldre fsr, maaskee en anden Gang.

20 Haralds Manddoms Daad jeg ffjaldrer og hans Saga' udarbejder Om hans Herkomst, om hanskjrkhed, om hans D yder, om Han- Fejder. Z halvkredstndstive V in tre hvilede Kong HaraldS Svcrrd» M en kilsidst jeg her bsr ffjaldre om hans sidste Ledingsfærd. F or, end Vcstr fsldte Haldan / fo r, end Harald kunne bare Skjold og Vaaben, Fsr,end Skjaldre sang om Haralds Mod og ZE-e; Kjendte Harald B ru n, og siden vsxte B ru n med Harald til. B ru n var tro og huld, og Harald kil hanstrossab bar ej T vil. B ru n ra r fsrst og sidst ved Hove. B ru n var Kongens beste Tjener. B ru n var Bud til Ning for Harald. R ing og Harald vare Venner; Sverrkgs Ning og Lejres Harald vare begge to, som en. B r u n, som Haralds hulde Tjener, bragte B rev fra Ven til Ven. B ru n kil Ring fra Harald rejser over Ssen stal han fare- S scn velter vilde Bsiger- Afgrund hyle. Stormesvare. Storm e prore Sejlets Styrke. Tordner svare Havers Brok. S to rm og Hav og hule Bolger ssjuler S e jl og Skrog og K jsl. Skrog og Noer og Kjolen knuses. Masten falder. Sejle svsmme. HavetS S va lg for B ru n sig aabner, svalger B r u n ; og Afgrund-, strsmme Z le r, valker, haver, trykker, maaler Dybet med hans Krop, Kaster ham fra Afgrund- Grunde op til Bjerge Aase-Top, o-

21 Og lgjen til Afgrunds Grunde. Huldskab soer til Tavsheds H uler; Dsdens Tand sit favre B ytte mellem Sand og M ufler ssjnler. B lu n blev sulktie Ormes Fode, Havdyr krige om hans Lug; M e n hans Dod blev virksom Aarsag til en haard og blodig K rig. Odin sig til B ru n forvandler ssr, end nogen fik at vide. A t han havde maattet Skibbrud paa den grumme Dslge lide. Odin bringer Bud og Breve mellem dem; men Frigges M and N u, som altid fo r, var krigerss. Blod og Fejde elsker han. Rolighed og gode Dage leed han aldrig her i Norden, Nordens Ssnner skulle vare selv Einheriar paa Jorden. M im ers ViiSdom, Lokcs Tradsshed taler S plid af OdinS M und. Gammelt Venskab, gammelt Forbund spildte FriggeS M a n d, som B ru n. Konge blev paa Konge bister Gretes S o n af Bo-kordS Stamme B lev saa falsk paa Svenskekongen; begge blev hinanden gramme. Aabenbare Had og Tvedragt stifter Odin ved sin List. K rig hinanden de forkynder, og til Fejden syv Aars Frist. Estlands gamle Skjald og Kjcrmpe, Dansse N iim om Fejden gjorde, Om da jeg, som ungen D ig te r, efter ham ej vove torde. A t besynge denne Fejde, det ei noget Under v a r; M en jeg synger, ssjsnk jeg aldrig Skjald i Fejde varet har. Nogle vil jeg forsi opregne af Kong Haralds beste Helte: Svend og S am bar, Am bar, E lli bare dansse Sv«rk> ved Bclfe, B Roe

22 Roe Langsticrg og S a lg a n h i, Gmrp hin gamle, Aggissem, O lvirh-rrdebred, Skalk Skonning stod, som Haralds M-rnd, i Lem. BlendafTel!o,Thorm),Thorning og Brand M yg, og T a ta r,h M -, Alle starke djerve Kæmper, Haralds S la g t og fodte Skjalde; H orkar, D o rrh y, D e lli, B a r i, B cgalh, Thule, D uk og D a l, FrislandS Ubbe, O rm hiin D ritle r vare og i deres Tal- Tnmme Styrm and, Zcmfrue Hcche, og B o Dramsen og D ra t Zyde; Jvmsruc ViSne, hun som korde blottet B ryst mod Fjenden byde. B a r r i, G n is li, T vlkar, H ym i vare hendes beste M and. Fleer at regne var tilovers- Zeg tii Fejden iler hen- A ltin g levede paa Haver mellem Vand og Himnulblaane; B ro af starte Lindeplanker gjorde Sadland fast med Skaane. Fem og tive hundred- Skibe havde Ring og O luf var Fyrste Ssemcmd. Svcnstekongen selv sin Landhar anfgrt har. S y v gang' rusend' Finste Skibe stodre nu ril Haralds Flaade. Svenstrn kom til Kampcstadet, fsrend Haralds Folk det naaede. Ene H a r nn saae den anden. R ing befor!, man ikke maae Blase Larm, fsr man Kong Harald for sin Hovedbanner saae. H arald, som var blind as TElde, paa en Vogn kil fejden kjyrre. Visne ferte Kongens Danner- B ru n, som Kndst, hans Tomme fs> te. Harald til sir S tridsfolk ta le r, nu,rurer deres M od ril S la g : S trid e r djervt mod Svensken, K arle! I har kjempct, fsr id a g. Svensken lid t er overvunden af vs Danste; derfor stribers T aalrr ej min Konge-JEre Skaar paa Gravens Drrdbe lider.

23 Jeg er gammel, blind; men modig, jeg var ung og djsrv og kjek. Og m it N avn var ftort og hcedret, jeg var hele Verdens Skrcrk. S ild ig t Afkom bsr at minde Haralds N a v n, og man skal qvcrde Eders RorS i hoye Sange, Danskens Kamp paa Bovels Hede. Anskrig hsres, D rag og Bulder, Skiolde, S vard seer ud som Blod. Doende og dode Kjemper trades under Heltefod. P ile hagler, Skokke falde, Kjemper styrte. A lting bloder. Spyd og Banner, Skjolde, Hjelme, dcsye Kjslver sammenstsder. Aldrig var saa haard en Fejde; aldrig var saa grum en Dag : A ldrig hertes Vaabenjkrnmmel hojere i noget S la g. Hun og E lli, H a rt og B u rg h e, Haralds allerbcste Helte, < Roe, G arthar, Gnep hiin gamle Skjalden selv, Stærkodder foeldte; Haanden med af Zomfrue Visne Odders gamle H sttin g beed. Og den flcrrke danske Hagen flog han selv til Jorden ned. Hogen kom igjen paa Fode, og med SrojenSvardhug prsvetz. OdderS A re l, og til Bugen gjennem Brystet Helten klaver: S aa at Estlands gamle Kicmpe fik sit Laan igjen betalt; Og maae vige bort af S trid e n, som han selv har os forkast. Jomfrue Vegbjorg, Sothis Bane, faldt for P iil fra TorkildS Due. Djervelig stred Gullands Kiemper; deres Pile floj,som Lue Flyver giennem G las, der brrrkkes af dens Varme. Blod o g /e d Fordrede de floerke P ile, som de Gullands Kjemper skigd. Fem og tive svenske Kjemper blev af Friislands Ubbe flagen, Gyndingernes Orden brsd han. Svenflen ncerpaa Flugt var jagen; Havde ikke Rolder vceret- Ingen torve Ubbe flaae, Ingen Gynding turde vove frem mod ham i Kreds ar flaae. 2 Hun-

24 Hundrede og tive P ile havde han i Livet faaet. Og endda, som vaeldig Kjempe, som en Skrak mod Svensken staaet. M e n nn knælende han segner Dalekarlene da skisd S kisd saa fast paa HaraldS Kjemper, at de Herrens Orden brsb. Harald mcrrkede, ar Svenffen noesten havde vunden S p ille t; B ru n han spurgte: S iig, hvorledes har Kong Ring sin H r opstillet? Han har spidser den i lige Horn ; saa svarte FriggeS M and. Harald markte Odins Ncrnker, og saaledes talte han: Stedse hjalp du dog de Danske, O d in, Odin, stcrrke Fader! Harald veed ; at Odin ikke Danskens Undergang tillader Alle drabte Kjemper- S jele, alle, som paa Pladsen kaae, SagdeHarakd; store Odin! skal du til er Offer faae. Odin hsrte ej hans B onner, ej hans Lsvker; men han haster M ed at ende Haralds Dgge. Vognen han med Kongen kaster. S e lv Kong Haralds egen Kjoive OdinS starke Hander tog, Og med denne Opsals Guddom kronet Helt paa Panden slog. Fred blev slutter. Ring lod ssge Haralds Lug, og Liget findes; R ing endnu sit gamle Venffab, og fin P lig t mod Harald mindes. Odin havde Splidsmand vcrret. Harald paa sin Vogn blev lagt, Overklcedt med gyldne Tcrpper til sit B a a l, som Konge bragt. N u Kong Ring er Anffeoffer for sin dsde Ven optcrndte; Varme Bsnner til Valfader Svenskekongen R ing han sendte. B a d : ar Harald maatre komme allerfsrst til hsjen S a l, Og bestille rolig Vaaning for de drcrbte Kjaempers T a l. H iin r forgyldte S kib, som Harald over Vandet havde baaret, B lev til Haralds sidste LE e, ril hans B a a l af Ring udkaarer. i

25 Guld og S s lv, og S va rd og Skjolde blev i vsldigt Dyngemaal A f Kong R in g - og H arald- egne Kjcrmper kastet paa hans V aal. S tolten Herres Legem- Aske R ing i gylden Urne gjemte. Lejres M a rk til Lejre«Kongens Lcjestad Kong R ing bestemte. HaraldS Hest og H arald-.vaaben over Sundet bid blev bragt, Og en H oj omkring ved Lejre skjuler HaraldS S kov oz M a g t. Ende. S z Z ln M M k -

26 22 Anmcrrkninger.») ^!o iig S iger i Dannemark avlede tre S onner! Sivald(som b ) arvede Riget efter ham) Alger og A lv. Med Alvilde, Kong S ivords D atter af G ulland, avlede A lv Grete (G yrithe) som blev Harald den TredeS Mader. Hylletand (Kong HaraldS Tilnavn ) er der famme som Hulle, tand eller Huuletand. c) Negnolb he i stede over en Deel af N orge, ligesom Gunner over en Deel af S verrig (sgrend Harald Haarfagers Tid var Nor«ge declt ilncllem adstillige Hovdinger, som fsrte Kongenavn.) 6) D eji Kj^mpe, som Haldan stog ihjel med en Kjcrp, var Bro«der til Prinsesse Gretes tolv Kjrrmper. e) Ljussing cg H vittin g (maastce H stin g) vare to Svoerde, som Kong Haldan arvede efter sin Fader, Dorkord- (A f Ljus«sing kunne maastee udledes den nu omstunder almindelige Ta«lemaade: A t give Een en Lusing.) Ljussing kan ellers ogsaa komme af Lys 2: blank, glimrende. f) Alver var en Svenst Hsvding eller Ncrssekonge. F) Opsals (Upsals) Guddom, er Odin. d ) Ljsdur (Lodr) gav Ast ag Embla Sk-onhed: derfor er det kkke urim eligt, at hun kan have bibragt AjneneS Glands til Kong HaraldS Skjsnhed-!) Hather stal have bygget HatherSlsv (Hathersleben HatherS«k ) liv.) HaraldS Afgud, det er Odin. l) H am, hvis A je M im er gjcmmer, det er Odin. m ) Zngild Alverson voldtog Harald Soster (som Harald siden gav til Ubbe FriSloender) og avlede med hende Kong R ing, som siden fejdede mod Kong Harald. v ) O luf

27 O) O luf Sivordsen var Haralds Sssterssn. Haralds anden S y - strr var givt med den norske Kong S ivord. 0 ) Einheriar i OdinS Gaard sv«rdhuggedes daglig. x ) M im er. Odin gav sir ene Sje bort for en D rik af M im er- Kilde. deraf fik han sin ViiSdom. y ) Estlands gamle Kjoempe, der er Stærkodder. r ) Skjald i Fejde, Kongerne brugte Skjalde saavel i deres Gaarde, som i Fejde, for ar skjqldre om deres egen cg deres Kjam, pers ManddomSdaad. 1) Davelse Hede, her stad Slaget mellem Kong Harald og Kong Ring. r) Gyndinger det er Svensker. u ) Frigges M and, det er Odin. v ) Konger og Koemper i gamle Dage bleve begravne tilligemed de, res Hest (Hund) og Vaaben.

28

29

30 - ii k M W M W L r ^ - E - M d E ^ - E /Zs > ' - / - 7L M-