Helle Madsen Jette Bruun Christensen Dorte Svendsen Jørgen Tousgaard Betina Hansen Inge-Lise Jakobsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Helle Madsen Jette Bruun Christensen Dorte Svendsen Jørgen Tousgaard Betina Hansen Inge-Lise Jakobsen"

Transkript

1 Referat Handicaprådet Ordinært møde Mødetidspunkt: :30 Mødeafholdelse: lokale 0.27 NB. Tilstede: Fraværende: Helle Madsen Jette Bruun Christensen Dorte Svendsen Jørgen Tousgaard Betina Hansen Inge-Lise Jakobsen Aksel Jensen Formand Rikke Løgtved Bruus Irene Hjortshøj Susanne Jensen og suppleant Stedfortrædere: Børge Bondeven Frederiksen Dorthe Smidt Birthe Pedersen

2 Indholdsfortegnelse Handicaprådet :30 1 (Åben) Godkendelse af dagsorden (Åben) Godkendelse af referat fra forrige møde (Åben) Orientering om Indblik i Sundhedsvæsenets resultater (Åben) Udkast til folder vedr. el-køretøjer (Åben) Orientering fra Tilgængelighedsudvalget (Åben) Orientering til/fra medlemmerne / sekretariatet (Åben) Fastlæggelse af mødeplan for Handicaprådet (Åben) Dagskolen Nordjylland - ansøgning om udvidelse af pladser samt målgruppens alder (Åben) Etablering af ny træningssal på Kastaniegården (Åben) Behov for opgradering af nødkaldeanlæg på Kastaniegården (Åben) Ændring vedr. indkøbsordning (Åben) Godkendelse af rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning (Åben) Orientering om evaluering af forsøg med inddragelse af private leverandører i rehabiliering SEL 83a (Åben) Årsrapport - Socialtilsyn Nord (Åben) Handicapmesse (Åben) Orientering om økonomi (Åben) Punkter til kommende møder (Åben) Eventuelt (Åben) Pladsmangel på Træningscenter Phønix (Åben) Etablering af aflastningslejligheder for unge...37 Handicaprådet :30 Side 2 af 39

3 1 (Åben) Godkendelse af dagsorden Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Godkendelse af dagsordenen til mødet den 26. september Indstilling At dagsordenen godkendes. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Dagsordenen godkendt. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 3 af 39

4 2 (Åben) Godkendelse af referat fra forrige møde Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Godkendelse af referat fra mødet den 29. august Indstilling At referatet godkendes. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Referat godkendt. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 4 af 39

5 3 (Åben) Orientering om Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2016 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Birgitte Kvist Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU og SUU Sagsfremstilling KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet udgav i maj 2016 rapporten Indblik i Sundhedsvæsenets resultater Resultaterne er landsdækkende og Frederikshavn Kommune markerer sig på en række områder med flotte resultater. Det offentlige sundhedsvæsen skal opleves som sammenhængende med gnidningsfrie overgange mellem forskellige myndigheders ansvarsområder. Det forudsætter et tæt og velfungerende samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper. Frederikshavn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet med såvel borgerrettet som patientrettet forebyggelse. Den patientrettede forebyggelse sker i samarbejde med almen praksis, sygehuse og andre relevante eksterne samarbejdsparter. Resultater for Frederikshavn Kommune Generelt ligger Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune godt i forhold til resten af landet. Frederikshavn Kommune er blandt de 5 kommuner med den relative laveste frekvens af genindlæggelser Frederikshavn Kommune ligger sammen med Region Nordjylland lavt med korttidsindlæggelser Frederikshavn Kommune ligger lavt med somatiske indlæggelser af borgere med KOL Frederikshavn Kommune ligger lavt med somatiske indlæggelser af borgere med diabetes type 2 Frederikshavn Kommune har flere borgere med kroniske sygdomme end resten af Region Nordjylland Frederikshavn Kommune har stadig en høj forekomst af daglig rygere Frederikshavn Kommune har stadig en meget høj forekomst af overvægt Sagen sendes til orientering i Sundhedsudvalget, Socialudvalget, Ældrerådet og Handicaprådet. Birgitte Kvist deltager under punktet. Indstilling Handicaprådet :30 Side 5 af 39

6 Social og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget og Socialudvalget orienteres om resultater i Indblik i Sundhedsvæsenets resultater Tidligere beslutninger: Udvalg: Sundhedsudvalget Dato: Taget til efterretning. Fraværende: Flemming Rasmussen. Udvalg: Socialudvalget Dato: Taget til efterretning. Fraværende: Lars Oldager. Udvalg: Ældrerådet Dato: Ældrerådet takkede for en fyldestgørende gennemgang af materialet. Orienteringen blev taget til efterretning. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Indblik-i-sundhedsvaesenets-resultater-maj-2016.ashx ( EMN ) PowerPoint-præsentation ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 6 af 39

7 4 (Åben) Udkast til folder vedr. el-køretøjer Sags ID: EMN Sagsbehandler: Susanne Tannert Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence ÆR og HR Sagsfremstilling Trykning af foldere vedr. 3 eller 4-hjulede el-køretøjer og 3-hjulet knallert Frederikshavn Kommunes Hjælpemiddelenhed har i samarbejde med Frederikshavn lokalpoliti fået udarbejdet vedlagte foldere på 3 eller 4-hjulede el-køretøjer og 3-hjulet knallert. Samarbejdet er kommet i stand, da der fra begge parter har været en bekymring for, at el-køretøj- og knallertbrugere ikke er fuldt ud klar over, hvad der skal være fokus på, når man anskaffer sig et af ovenstående køretøjer. Ligeledes har vi løbende fået henvendelser fra Ældrerådet, som har samme bekymring. Det skal her bemærkes, at 3 eller 4-hjulede el-køretøjer og 3-hjulet knallert ikke nødvendigvis bevilges som et forbrugsgode, men også kan købes af borgere uden bevilling, da de forhandles til den brede befolkning. I de tilfælde, hvor Hjælpemiddelenheden har bevilget et af ovenstående, vil vedhæftede information altid blive sendt ud til borgeren sammen med bevillingen. Hjælpemiddelenheden og Frederikshavn lokalpoliti har et ønske om at udbrede denne opmærksomhed til borgere, som egenhændigt anskaffer sig et køretøj af denne type. Vi ønsker derfor at få trykt foldere, som vi kan sende ud til forhandlere af ovenstående. Vi regner med, at det kommer til at dreje sig om forhandlere fordelt i kommunen. Med folderen vil der blive sendt et brev, hvor vi beder forhandlerne have en skærpet opmærksomhed på vejledning af borgerne. Foldere kan desuden opstilles, hvor det er relevant i lægehuse, dagcentre, borgerservice mv. Vi modtager meget gerne andre input fra jer. Folderne skal ses som et udkast. Vi modtager meget gerne tilføjelser eller rettelser til disse, hvis I oplever, at der er noget, vi har overset i forhold til den viden, I har på området. En folder koster 3,50 kr. pr. stk. at trykke (oplyst af Kommunens Grafiske afdeling juni 2016). Vi forestiller os, at der i første omgang skal trykkes 700 eksemplarer. Dvs. en udgift på kr. Hertil kommer forsendelsesomkostninger. Det første optryk vil have en samlet udgift på ca. kr Vi håber derfor, at Ældre- og Handicaprådene vil støtte op om dette initiativ i form af økonomisk støtte. Afdelingsleder Zinita Andersen deltager under punktet. Indstilling Handicaprådet :30 Side 7 af 39

8 Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at: Rådene drøfter tilføjelser og/eller rettelser til de vedlagte foldere Rådene drøfter andre forslag til placering af foldere Rådene dækker den anslåede økonomiske udgift på kr. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Beslutning foreligger ikke endnu. Beslutninger: Forslag til folder samt placering af foldere drøftet. Handicaprådet fandt initiativet godt, og besluttede at dække halvdelen af den anslåede økonomiske udgift på kr. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Foldere vedr. elkøretøjer ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 8 af 39

9 5 (Åben) Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Orientering v/rikke Løgtved Bruus: Strategisk midtbyudvikling i Frederikshavn Udvidelse af Skagen Bymidte Nye lokalplaner. Ingen nye lokalplaner Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Orienteringen taget til efterretning. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Referat fra mødet d. 12. september 2016 ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 9 af 39

10 6 (Åben) Orientering til/fra medlemmerne / sekretariatet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Orientering fra medlemmerne: Orientering fra sekretariatet: Til Handicaprådet, Der er desværre sket en fejl! To sager som Socialudvalget har behandlet på sit møde mandag den 12. september ikke har været til høring i Handicaprådet. Der drejer sig om følgende: 1. Forslaget til fornyet fordeling af pleje- og ældreboliger (socialudvalgsdagsorden punkt 2) 2. Foranalyse om mulig konkurrenceudsættelse af plejcentre (socialudvalgsdagsorden punkt 3) Jeg beklager, at vi ikke har haft den fornødne opmærksomhed på at sikre, at sagerne også blev behandlet i Handicaprådet inden udvalgsbehandling. Med venlig hilsen Rikke Albrektsen Direktør Social & Sundhed Direkte: Mobil: Indstilling At orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Handicaprådet :30 Side 10 af 39

11 . Beslutninger: Helle Madsen takkede Børge for at møde op til mødet den 20.9.vedr. ny Sundhedspolitik, og opfordrede øvrige medlemmer af Handicaprådet til at møde op til de borgermøder, som holdes i de 3 byer. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 11 af 39

12 7 (Åben) Fastlæggelse af mødeplan for Handicaprådet 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Frederikshavn Byråd vedtog på sit møde 31. august 2016 mødeplan for afvikling af byrådets møder i Af planen fremgår, at der skal være et møde pr. måned, dog er juli måned mødefri. For at sikre et naturligt flow af sagerne fra høringsråd til de stående udvalg videre til Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd, foreslås møderne i Handicaprådet som hovedprincip at ligge mandage i ugen forud for møderne i Socialudvalget: Mandag den 2. januar 2017 Mandag den 23. januar 2017 Mandag den 27. februar 2017 Mandag den 27. marts 2017 Mandag den 24. april 2017 Tirsdag den 6. juni 2017 Mandag den 7. august 2017 Mandag den 28. august 2017 Mandag den 2. oktober 2017 Mandag den 30. oktober 2017 Mandag den 27. november Møderne foreslås afholdt kl Indstilling At mødeplanen godkendes. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Forslag til mødeplan 2017 godkendt. Handicaprådet :30 Side 12 af 39

13 Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 13 af 39

14 8 (Åben) Dagskolen Nordjylland - ansøgning om udvidelse af pladser samt målgruppens alder. Sags ID: EMN Sagsbehandler: Kira Rødkær Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Dagskolen Nordjylland har siden 2013 været godkendt som Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 104. Frederikshavn Kommune er myndighed for dagtilbuddet, og vi har indgået kontrakt om tilsyn med Revas Aps, så de fører tilsyn med forholdene i dagtilbud på voksenområdet i Frederikshavn Kommune. Dagskolen Nordjylland fik i november 2015 udvidet antallet af pladser på skolen fra 6 til 8. De ønsker nu at udvide med yderligere 2 pladser samtidig med, at målgruppens alder udvides fra år til år. Dagskolen Nordjylland oplever en stigende efterspørgsmål på deres tilbud og ønsker derfor at udvide med 2 pladser til 10 pladser. Dagskolen har i øjeblikket 8 borgere tilknyttet, alle med handleplaner i forhold til aktiviteter, samvær og timeantal: en borger = 9 timer/uge to borgere = 16 timer/uge to borgere = 21 timer/uge en borger = 22 timer/uge en borger = 22,5 timer/uge en borger = 27 timer/uge En fuld plads på skolen er 27 timer/uge, og de fleste elever udfylder derfor ikke en fuld plads. Ifølge borgernes handleplaner er der ingen, der stopper i deres tilbud det næste halve år. Dagskolen vurderer, at de kan rumme to elever yderligere, da kun få elever udnytter pladsen fuldt ud, og da de samtidig har kapacitet hertil i forhold til de fysiske rammer og strukturen omkring tilbuddet. Daghøjskolen Nordjylland ansøger samtidig om at udvide målgruppen fra år til år. De har haft henvendelser indenfor den pågældende alder og vurderer derfor, at der i lokalområdet også er behov for pladser til borgere over 35 år. Dagskolen Nordjylland oplever, at det er borgernes interesse og ikke deres alder, der er afgørende for relationer. Handicaprådet :30 Side 14 af 39

15 Vurdering af ansøgning Center for Social- og Sundhedsmyndighed har behandlet ansøgningen fra Dagskolen Nordjylland. Ansøgning samt tillæg til ansøgning er vedlagt som bilag til sagen. På baggrund af de erfaringer vi i almindelighed har med Dagskolen Nordjylland, har vi vurderet, at der ikke er forhold, der taler imod godkendelse af ansøgningen. I sagsbehandlingen har vi desuden gennemgået den seneste tilsynsrapport fra Revas, som ikke indeholder kritiske bemærkninger om Dagskolen Nordjylland. Vi har endvidere indhentet en vurdering fra Revas i forhold til den konkrete ansøgning. Revas vurderer på baggrund af deres kendskab til skolen, at ansøgningen om udvidelse af pladser bør kunne imødekommes. De vurderer, ligesom Daghøjskolen selv, at der er ledig kapacitet og fysiske rammer, der kan rumme 2 ekstra borgere. Center for Social- og Sundhedsmyndighed kan tilslutte sig dette. Med hensyn til udvidelse af målgruppens alder ser Center for Social- og Sundhedsmyndighed ikke nogen hindring for dette. Der har ikke været en faglig begrundelse for den oprindelige aldersgrænse, og desuden findes der ikke lignende aldersgrænser i kommunen egne 104-tilbud. Revas har lavet samme vurdering og påpeger, at i forhold til den aktuelle målgruppe er det den kognitive alder mere end den fysiske alder, der er relevant. Det skal understreges, at Frederikshavn Kommune ikke forpligter sig til at benytte de 2 ekstra pladser, der ansøges om, men det vil udelukkende være et tilbud som Frederikshavn Kommune kan benytte, hvis det findes relevant. Sagen sendes til høring i Handicaprådet. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Socialudvalget imødekommer ansøgning fra Dagskolen Nordjylland om udvidelse af 2 pladser til en ramme på 10 pladser, samt udvider målgruppens alder til år. Dog med den bemærkning, at Frederikshavn Kommune ikke forpligter sig til at benytte de 2 ekstra pladser ved Dagskolen Nordjylland. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Indstillingen følges. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Handicaprådet :30 Side 15 af 39

16 Bilag Ansøgning om udvidelse af antal pladser samt målgruppens alder ( EMN ) Tilæg 104 ansøgning ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 16 af 39

17 9 (Åben) Etablering af ny træningssal på Kastaniegården 2016 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Flytning af Fristedet Fristedet, som er det nuværende dagtilbud for borgere med demens på Kastaniegården, flyttes pr. 1. september 2016 til det nye Aktivitets- og Træningscenter for borgere med demens på Ingeborgvej. I den forbindelse frigøres det nuværende lokale på Kastaniegården. Omdannelse til træningssal En stadig større del af de borgere, som kommer på Kastaniegården, kommer der i forbindelse med udskrivelse fra sygehus. Derfor har de ofte et stort genoptræningsbehov og udskrives med en genoptræningsplan. Borgere, der ikke har en genoptræningsplan, har brug for at være fysiske aktive for at hindre funktionstab, mens borger er indskrevet på Kastanjegården. På den baggrund er der behov for nye og bedre genoptræningsfaciliteter på Kastastiegården. Forbedrede træningsmuligheder på Kastaniegården vil virke motiverende på rehabiliteringstankegangen. Det frigjorte lokale kan omdannes til ny træningssal til brug for borgere, som er på midlertidig aflastningsplads på Kastaniegården. Omkostninger Etableringen af den nye træningssal vil kræve en istandsættelse af lokalerne anslået til kr samt indkøb at nyt træningsudstyr for kr samlet anslået udgift vil være kr Det nuværende træningsudstyr og faciliteter på Kastaniegården vil indgå i de nye fællesfaciliteter. Sagen sendes til høring i Ældrerådet, Handicaprådet og orientering i Sundhedsudvalget. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller at: At Socialudvalget bevilliger kr til etablering af ny træningssal på Kastaniegården. At midlerne finansieres af Værdighedspuljen. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Beslutning foreligger ikke endnu. Handicaprådet :30 Side 17 af 39

18 Beslutninger: Indstillingen følges. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 18 af 39

19 10 (Åben) Behov for opgradering af nødkaldeanlæg på Kastaniegården Sags ID: PRJ Sagsbehandler: Jens Jacob Wolsing Ansvarligt center: IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Sagsresumé Der har været gentagende problemer med nødkaldeanlægget på Kastaniegården, hvor anlægget periodisk er helt ude af drift. En gennemgang af nødkaldeanlægget viser, at anlægget er nedslidt. Anlægget skal derfor udskiftes, da det ikke er muligt at opdatere det nuværende nødkaldeanlæg (DECT telefonanlæg). Udskiftning af nødkaldeanlægget vil også gøre det muligt at koble ny velfærdsteknologi som fx demenssikring på anlægget. Krav om nødkald i kommunens ældre- og plejeboliger Det er et krav i Almenboligloven, at der fra alle ældre- og plejeboliger hurtigt skal kunne tilkaldes hjælp hele døgnet. Det er kommunen, der træffer beslutning om, på hvilken måde hjælpen skal kunne tilkaldes afhængigt af beboergruppens behov. Der er således ikke bestemte tekniske krav i forhold til nødkald i ældre- og plejeboliger. En gennemgang af alle nødkald i kommunen viser, at flere anlæg er utidssvarende og dårligt fungerende. Det gælder fx nødkaldeanlægget i boligerne på Kastaniegården, som er kommunens egne boliger, hvor anlægget skal udskiftes, da det periodisk slet ikke virker. Dette medfører ekstraudgifter til øget beredskab for at sikre, at borgeren fortsat får hjælp. Det anbefales, at nødkaldeanlægget på Kastaniegården opgraderes til den nyeste version af nødkalds-løsninger. Denne løsning vil gøre det muligt at tilslutte anlægget til et fælles administrationssystem for alle nødkald i kommunen, hvis der træffes beslutning om at etablere en fælles løsning for alle nødkald se særskilt sagsfremstilling vedrørende forslag om central administrationsløsning for nødkald. Mulighed for tilkobling af demenssikring mv. Udover at få et funktionsdygtigt nødkaldeanlæg, vil det nye anlæg også give mulighed for at tilkoble ny velfærdsteknologi på anlægget, som fx demenssikring og overfaldsalarmer. Der vil være tale om tilkøb til anlægget, men det anses som en fordel, at anlægget giver mulighed for at tilkoble ny teknologi i takt med udviklingen og nye behov især i forhold til borgere med demens. Det er også et af indsatsområderne i kommunens værdighedspolitik for ældreplejen, at relevant velfærdsteknologi præsenteres og tages i anvendelse så tidligt som muligt af hensyn til den enkelte borgers livskvalitet og selvbestemmelse. Opgradering til nye nødkaldeanlæg vil således gøre det Handicaprådet :30 Side 19 af 39

20 muligt at iværksætte relevante initiativer som fx demenssikring, som der bl.a. skal fokus på i forbindelse med kommunens værdighedspolitik. Økonomi Opgradering af nødkaldsanlæg på Kastaniegården : Total år 1 Drift Nyt Kaldeanlæg Årligt service v/nyt anlæg Årligt service v/gl. anlæg* * ved videreførelse af det gamle anlæg kan der påregnes omfattende vedligeholdelsesomkostninger Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet og til udtalelse i CenterMED for Sundhed & Pleje. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller: At der bevilges kr. til at udskifte og opdatere nødkaldeanlægget på Kastaniegården At anlægget finansieres af midlerne til en værdig ældrepleje. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Beslutning foreligger ikke endnu. Beslutninger: Indstillingen følges. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Udtalelse nye nødkaldssystem Kastaniegården ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 20 af 39

21 11 (Åben) Ændring vedr. indkøbsordning Sags ID: EMN Sagsbehandler: Karen Henning Lind Christoffersen Ansvarligt center: Kontrakt og Tilsynsenheden Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Ankestyrelsen har i principafgørelse af truffet afgørelse i en sag om indkøbsordning. Ankestyrelsen fastslår i afgørelsen, at for at være berettiget til indkøbsordning må borgeren som følge af nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv være i stand til at varetage indkøb. Ankestyrelsen fastslå desuden, at en kommune i sin kvalitetsstandard kan fastsætte, at borgere, som er i stand til at benytte tekniske redskaber som eks. online supermarked eller telefonisk varebestilling ikke kan bevilges indkøbsordning. Hvis borgeren selv kan varetage opgaven og dermed er selvhjulpen, er borgeren ikke omfattet af personkredsen og derfor ikke berettiget til at modtage praktisk hjælp. Af afgørelsen fremgår også, at kommunen i så fald ikke er forpligtet til at betale for vareudbringning af varerne. Nuværende praksis her i kommunen er, at hvis en borger grundet fysisk, psykisk eller sociale vanskeligheder ikke kan foretage egne indkøb herunder få bragt varerne hjem uden udgift, er der blevet bevilget indkøbsordning. Det har ikke tidligere været praksis i Frederikshavn Kommune at vurdere, om en borger selv kunne foretage indkøb via internet, telefon eller lignende. Af nuværende kvalitetsstandarder for praktisk hjælp fremgår ikke, at borgere, der selv kan bestille dagligvarer via internettet eller telefon ikke er berettiget til indkøbsordning. Hvis det ønskes at indføre en sådan praksis, er det derfor nødvendigt med en ændring af kvalitetsstandarderne. Center for Social- og Sundhedsmyndighed foreslår, at nuværende kvalitetsstandarder for praktisk hjælp tilrettes, således det fremgår, at borgere, der selv kan foretage indkøb via internettet eller telefonen, ikke er berettiget til at modtage indkøbsordning. Ved vurdering af borgerens behov for indkøbsordning vil der blive set på, om borgeren har adgang til internet eller telefon. Følgende foreslås som ændring (understregningen):»hvem kan få hjælp til rengøring, indkøb og tøjvask? Handicaprådet :30 Side 21 af 39

22 Hjælpen er bestemt efter behov og ikke ud fra alder eller diagnose. Hjælpen tildeles på baggrund af din funktionsnedsættelse og behov for hjælp. Hvis du på grund af fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder ikke selv kan klare hele eller dele af rengøringen, indkøb og/eller tøjvasken i dit hjem og ikke kan bringes til det, har du mulighed for at få hjælp til det. Tildelingen af hjælpen fokuserer derfor på dine egne ressourcer, og du skal som udgangspunkt deltage i et rehabiliteringsforløb. Her bliver det afklaret, hvad du selv kan klare, og hvad du eventuelt kan genoptrænes til selv at kunne igen. Først herefter bliver det afgjort, hvad du kan få hjælp til. Der ydes som hovedregel ikke hjælp til rengøring, indkøb eller tøjvask, hvis du bor sammen med en rask ægtefælle / samlever eller en anden pårørende over 18 år. Indkøbsordning ydes som hovedregel heller ikke, hvis du selv kan bestille varer over internettet i eks. online supermarkeder eller via telefon. Du kan dog blive visiteret til hjælp til at sætte varerne på plads, hvis du har behov for dette.«en ændring af kvalitetsstandarderne kan medføre en revurdering af borgere, der på nuværende tidspunkt er bevilget indkøbsordning. Det drejer sig på nuværende tidspunkt om 277 borgere. Hvis ovenstående godkendes, skal der tages stilling til, om borgere, der på nuværende tidspunkt er bevilget indkøbsordning, skal forblive i denne ordning, eller om der skal foretages revisitering efter de nye kvalitetsstandarder. En revisitering af borgere med indkøbsordning vil kunne gennemføres i løbet af ét år. Borgere, der har potentiale til at blive rehabiliteret til selv at kunne foretage indkøb enten over internettet eller telefonisk efter oplæring, vil kunne bevilges 83 a rehabilitering. Sagen sendes til høring i Ældrerådet og Handicaprådet Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller ovenstående ændringsforslag vedr. kvalitetsstandarden for Praktisk hjælp til borgere i eget hjem eller ældrebolig til Socialudvalgets drøftelse. Herudover at udvalget, såfremt den nye kvalitetsstandard godkendes tager stilling til om borgere, der på nuværende tidspunkt er bevilget indkøbsordning, skal bibeholde ydelsen efter nuværende kvalitetsstandard eller om borgere, der på nuværende tidspunkt er bevilget indkøbsordning, skal revisiteres efter den nye kvalitetsstandard. Beslutninger Handicaprådet :30 Side 22 af 39

23 Beslutninger udfyldes automatisk af systemet Indstilling - Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Beslutning foreligger ikke endnu. Beslutninger: Den nye kvalitetsstandard for praktisk hjælp drøftet og godkendt. Handicaprådet anbefaler model 2 og med løbende revisitering. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 23 af 39

24 12 (Åben) Godkendelse af rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Mette Brandt Pedersen Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU, BUU, BR Sagsfremstilling Sagsresumé De nordjyske kommuner har ansvar for at sikre en fælles koordinering af det specialiserede socialområde- og specialundervisningsområdet i Nordjylland. Det indebærer, at der hvert år skal indgås en rammeaftale for de højt specialiserede kommunale og regionale tilbud på området. Rammeaftalen skal dels vurdere, om der er sammenhæng mellem kommunernes behov for sociale tilbud og udbuddet heraf og dels udpege centrale fokusområder, hvor der er behov for, at der samarbejdes på tværs af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Rammeaftalen 2017 for det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet er godkendt i KKR Nordjylland og fremlægges nu til godkendelse i de nordjyske byråd og Region Nordjyllands regionsråd. Baggrund Centrale områder i Rammeaftalen 2017 På baggrund af kommunernes og regionens indmeldinger vurderes det i Rammeaftalen 2017, at der er tilfredsstillende sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet. Med Rammeaftalen 2017 udpeges der ikke nye områder, hvor der er behov for, at de nordjyske kommuner og regionen arbejder sammen om det specialiserede socialområde. Rammeaftalen samler i stedet enderne i forhold til tidligere års fokusområder, og sætter således fokus på følgende områder, der allerede arbejdes med i fælleskommunalt regi: o Borgere med svære spiseforstyrrelser o Udbuddet af tilbud til unge stofmisbrugere i Nordjylland o Det forstærkede samarbejde om de mest specialiserede tilbud o Udgiftsreduktion på i alt 5 % frem mod 2020 på rammeaftaletilbud o Gentænkning af rammeaftalen Gentænkning af rammeaftalen I forbindelse med den politiske behandling af Rammeaftalen 2016 var der fra politisk side flere meldinger om, at Rammeaftalen 2016 var for bureaukratisk, og at den med fordel kunne forenkles. Den Administrative Styregruppe på Socialområdet har drøftet de Handicaprådet :30 Side 24 af 39

25 politiske tilbagemeldinger, og har på den baggrund forenklet Rammeaftalen 2017 og påbegyndt et arbejdet frem mod en mere strategisk og politisk fokuseret rammeaftale. Den nye udformning af Rammeaftalen 2017 er således samtidig kickstart til en gentænkningsproces, hvilket skal sikre, at de kommende års rammeaftaler bliver endnu mere strategiske og politisk relevante samtidig med, at processen for udarbejdelse af rammeaftalen bliver mindre bureaukratisk. Det betyder, at de spørgeskemaer, der hidtil har været anvendt til at indsamle viden til rammeaftalen, fremadrettet ikke udsendes. For Rammeaftalen 2018 vil der i stedet blive lagt vægt på en dialogorienteret proces, som involverer det faglige og politiske niveau i kommunerne og regionen samt brugerorganisationerne. Udkast til processen er vedlagt som bilag 2, og kommentarer og input hertil er meget velkomne. Sagen er sendt til høring i Handicaprådet. Indstilling Social, sundheds og kulturdirektøren og Børn-, skole- og arbejdsmarkedsdirektøren indstiller, at udkast til Rammeaftalen 2017 godkendes orienteringen om gentænkningen af rammeaftalen tages til efterretning Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Indstillingen følges. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Bilag 1 - Udkast til Rammeaftale 2017 ( EMN ) Bilag 2 - Beskrivelse af gentænkning af Rammeaftalen 2018 ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 25 af 39

26 13 (Åben) Orientering om evaluering af forsøg med inddragelse af private leverandører i rehabiliering SEL 83a Sags ID: EMN Sagsbehandler: Kira Rødkær Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialudvalget besluttede den 2. september 2015 at etablere et forsøg med udrulning af Længst Muligt I Eget Liv til de private leverandører på fritvalgsområdet fra den 1. oktober Forsøgsperioden omfattede en 2 årig periode. De private leverandører skulle inddrages i at udføre 83a rehabiliteringsforløb på lige fod med den kommunale leverandør, der har arbejdet med rehabiliteringsforløbene i flere år gennem LMIEL (længst muligt i eget liv). På samme møde besluttede Socialudvalget, at der efter 1 år skulle laves en evaluering for at se på, om der er områder, hvor der er behov for at justere på ordningen, gennemføre ændringer, eller der skal iværksættes nye tiltag på området i den sidste del af forsøgsperioden. Center for Social- og Sundhedsmyndighed har i forberedelsen af denne evaluering inddraget LMIEL ved Center for Sundhed og Pleje. Evalueringen gennemføres henover efteråret og forelægges herefter for Socialudvalget. Evalueringen laves via interview med relevante personer fra den kommunale leverandør, de private leverandører, Længst Muligt I Eget Liv og Visitationen, der alle har mulighed for at komme med deres bud på, hvor der er brug for ændringer. Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Tidligere beslutninger: Udvalg: Socialudvalget Dato: Taget til efterretning. Udvalg: Ældrerådet Dato: Beslutning foreligger ikke endnu. Beslutninger: Handicaprådet :30 Side 26 af 39

27 Taget til efterretning. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 27 af 39

28 14 (Åben) Årsrapport - Socialtilsyn Nord Sags ID: EMN Sagsbehandler: Kira Rødkær Ansvarligt center: Social- og Sundhedsmyndighed Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Socialtilsyn Nord, der er placeret i Hjørring Kommune, fører bl.a. tilsyn med kommunale og private botilbud på det sociale område. Socialtilsynet udarbejder tilsynsrapporter efter hvert tilsyn. Socialudvalget bliver halvårligt præsenteret for konklusionerne i de tilsynsrapporter, der er modtaget på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Derudover udarbejder Socialtilsynet hvert år en årsrapport, der indeholder data fra alle nordjyske kommuner og for både voksenområdet og børne-ungeområdet. Rapporten indeholder Socialtilsynets generelle overvejelser om kvaliteten i tilbuddene. Udvalget præsenteres her for konklusionerne i årsrapporten Den samlede rapport er vedlagt som bilag. Opsummering af resultaterne fra tilsynene i 2015 I årsrapporten fra 2015 er tilbuddenes kvalitet belyst med afsæt i Socialtilsynets kvalitetsmodel, som deles op i 7 temaer. Temaerne er: - Uddannelse og beskæftigelse - Selvstændighed og relationer - Målgruppe, metoder og resultater - Organisation og ledelse - Kompetencer - Økonomi - Fysiske rammer I 2015 udgjorde antallet af sociale tilbud under Socialtilsyn Nord plejefamilier og 324 tilbud. Alle har i løbet af 2015 haft minimum ét fysisk besøg. Overordnet konkluderer Socialtilsynet, at langt de fleste tilbud og plejefamilier har en høj kvalitet. De konstaterer, at kvaliteten er meget høj hos plejefamilier og tilbud med børn og unge, mens niveauet er lidt lavere, men stadig højt på voksenområdet. Derudover konstaterer tilsynet, at langt de fleste borgere trives i deres tilbud/plejefamilie. For voksenområdet er der et udviklingspotentiale i forhold til at arbejde med borgernes uddannelse og beskæftigelse. Derudover er der et Handicaprådet :30 Side 28 af 39

29 udviklingspotentiale i håndtering af magtanvendelser, som Socialtilsynet konstaterer, er et område, som mange tilbud ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på. Kvaliteten i socialtilsynet afgørelser Socialstyrelsen har i foråret 2016 lavet en undersøgelse af Socialtilsynenes afgørelser i sager, hvor der blev udstedt vilkår eller påbud. Undersøgelsen handlede om de formelle krav i afgørelserne (klagevejledning og lignende) og derfor ikke selve de forhold, som der er truffet afgørelse om. Undersøgelsen viste, at afgørelserne fra Socialtilsyn Nord havde høj kvalitet i afgørelser om påbud, mens kvaliteten ikke var i orden i afgørelser om vilkår. Påbud gives i allerede godkendte tilbud, hvor Socialtilsynet finder forhold, der er så bekymrende, at de skal rettes op på for, at tilbuddet fortsat kan være godkendt. Vilkår gives ved ny- eller regodkendelse. Når man får et vilkår, er man godkendt, men skal efterfølgende opfylde nogle vilkår (betingelser). Socialtilsyn Nord har forklaret, at forskellen i afgørelserne skyldes den interne sagsgang. Fra 1. januar 2016 har Socialtilsyn Nord ændret deres sagsgang, og de forventer derfor ikke, at der vil være problemer med kvaliteten af afgørelserne fremover. Sagen er sendt til orientering i Handicaprådet. Indstilling Social- og sundhedsdirektøren indstiller, at Socialudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag 3. Årsrapport 2015 Socialtilsyn Nord ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 29 af 39

30 15 (Åben) Handicapmesse 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Tankegang v. Nicoline Pedersen kommer med et forslag til strategi i forbindelse med afholdelse af Handicapmesse Supplerende sagsfremstilling til mødet den : Tankegang har indvilget i at fastholde det fremsendte tilbud indtil 1. november 2016, men ønsker gerne en dialog, idet tilbuddet kun var et oplæg, som kan tilrettes efter Handicaprådets ønsker. Input fra handicaprådets medlemmer: Indstilling Til drøftelse. Tidligere beslutninger: Udvalg: Handicaprådet Dato: Forslag fra Tankegang drøftet, sagen genoptages på næste møde. Fraværende: Dorte Svendsen samt suppleant, Susanne Jensen samt suppleant, Jørgen Tousgaard samt suppleant og Rikke Løgtved Bruus, hvor suppleant mødte. Udvalg: Handicaprådet Dato: Handicaprådet har modtaget forslag og tilbud på projektstyring m.v. for en Handicapmesse i efteråret Handicaprådet ønsker at afsøge andre leverandører på området, hvorfor Handicaprådet vil anmode tilbudsgiver om at fastholde det fremviste tilbud indtil 1. november Fraværende: Jørgen Tousgaard, Aksel Jensen i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Jette Bruun Christensen i stedet mødte Mona Petersen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Inge-Lise Jakobsen samt suppleant. Udvalg: Handicaprådet Dato: Udsættes til næste møde. Fraværende: Susanne Jensen, Jette Bruun Christensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen. Handicaprådet :30 Side 30 af 39

31 Beslutninger: Genoptages på næste møde til endelig afgørelse af, om der skal holdes messe i Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 31 af 39

32 16 (Åben) Orientering om økonomi Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Økonomioversigten fremlægges til orientering. Budget for 2017: Hvad vil vi?? Indstilling At økonomiorienteringen tages til efterretning. At Handicaprådet drøfter forbrug i 2017 Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Taget til efterretning. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag 1. Økonomioversigt Handicaprådet ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 32 af 39

33 17 (Åben) Punkter til kommende møder Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Punkter som ønskes behandlet på kommende møde: Afventer: Linda Hanghøj Haunstrup-Skov, konsulent i Center for Børn og Skole tilbyder at komme tilstede på et møde og fortælle om tilskudsmulighederne fra h.h.v. Folkeoplysnings-udvalget og Distriktsudvalget. Tilskud fra DU og FOU skal fremover ske gennem En Indgang. Vi afventer tilbagemelding fra de to, som fremover skal arbejde med En indgang, idet det være optimalt, at Handicaprådet får præsentationen fra dem. Indstilling Til videre foranstaltning. Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Punkt vedr. tilskudsmuligheder forventes på dagsordenen den Sidste møde i januar: Punkt: Status på Én plan overgang fra barn til voksen. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 33 af 39

34 18 (Åben) Eventuelt Sags ID: EMN Sagsbehandler: Bente Kiel Pedersen Ansvarligt center: Ledelsessekretariatet Beslutningskompetence HR Sagsfremstilling Uden beslutning!! Indstilling - Tidligere beslutninger:. Beslutninger: Giv tilbagemelding om I ønsker at deltage i temadag vedr. Socialøkonomiske virksomheder den Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 34 af 39

35 19 (Åben) Pladsmangel på Træningscenter Phønix Sags ID: EMN Sagsbehandler: Marianne Skrubbeltrang Ansvarligt center: Sundhed og Pleje Beslutningskompetence SUU Sagsfremstilling De fysiske rammer på Træningscenter Phønix er under stort pres, og der er en akut situation som skal tages hånd om. Den fortsatte aktivitetsstigning gør situationen på Phønix uholdbar med fare for at borgere ikke kommer til rettidigt, og at medarbejderne bliver syge. En evt. politisk beslutning af at flytte opgaver væk fra Phønix kræver tid og vil muligvis på lang sigt kunne afhjælpe noget af problematikken. Det løser dog ikke problemet her og nu. Der er aktivitetsstigning på alle områder både henvisninger efter sygehusindlæggelse og efter henvendelse fra borger/egen læge/øvrige samarbejdspartnere. På kronikerrehabiliteringsområdet er der en markant stigning på hjerterehabilitering og cancerrehabilitering hvilket gør, at der skal oprettes flere holdtræningstider. Vi kan pege på følgende midlertidige løsninger på den akutte pladsproblematik: a) Borgerene motiveres til at træne i Sæby eller Skagen. Det kræver, at borger med krav på kørsel kan bevilliges dette til det ønskede træningscenter og ikke kun det nærmeste. Det kan få indflydelse på kørselsbudgettet b) Lokalet frigivet fra flytningen af fristedet på Kastanjegården omdannes hurtigst muligt til træningssal til brug for både Kastanjegårdens beboere og ambulante borgere. Al den holdtræning, der er muligt at flytte fra Phønix, flyttes til Kastanjegården. Dette kræver midler til indretning af det tomme lokale på Kastanjegården. Der ønskes en stillingtagen til, hvordan vi kan afhjælpe den meget tilspidsede situation på Phønix. Der er tale om en midlertidig løsning for det næste halve Handicaprådet :30 Side 35 af 39

36 år, idet ingen af løsningsforslagene i tilstrækkelig grad vil kunne afhjælpe pladsmanglen på Træningscenter Phønix. Sagen høres i Ældrerådet, Handicaprådet og sendes til orientering i Socialudvalget. Indstilling Social og Sundhedsdirektøren indstiller, at Sundhedsudvalget: drøfter løsning a og b Beslutter, hvilken løsning, der vælges. Tidligere beslutninger: Udvalg: Ældrerådet Dato: Beslutning foreligger ikke endnu. Beslutninger: Handicaprådet peger på løsning a. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Antal træningsforløb ( EMN ) Handicaprådet :30 Side 36 af 39

37 20 (Åben) Etablering af aflastningslejligheder for unge Sags ID: EMN Sagsbehandler: Nikolaj Kramer Nørregård Ansvarligt center: Handicap og Psykiatri Beslutningskompetence SOU Sagsfremstilling Som resultat af et møde mellem politikere og pårørende til borgere i kommunale tilbud, blev der i foråret 2015 igangsat et arbejde med fokus på overgangen fra børne- og ungeområdet til voksenområdet for handicappede borgere i Frederikshavn Kommune. Formålet har været at sikre en smidig og gradvis overgang til voksentilværelsen for de unge. For at opnå dette formål, har der blandt andet været nedsat to arbejdsgrupper med bred repræsentation fra forskellige centre i Frederikshavn Kommune. Arbejdet er nu afsluttet og resulterer i flere konkrete tiltag, hvoraf Socialudvalget her præsenteres for et forslag om etablering af en eller flere aflastningslejligheder for unge. Den ene aflastningslejlighed foreslås etableret på Koktvedparken, der er et botilbud for borgere, som har behov for intensiv omsorg, pleje, støtte og vejledning i forhold til dagligdagens aktiviteter og gøremål. Etablering af et aflastningstilbud på Koktvedparken vil betyde, at antallet af pladser på botilbuddet reduceres fra 31 til 30. I stedet etableres en aflastningslejlighed, som kan benyttes skiftevis af 3 eller 4 borgere i aflastningsophold. Lejligheden vil blive indrettet, så den passer til primært unge mennesker. Ophold i aflastningslejligheden vil give unge, som er i målgruppen for et botilbud på Koktvedparken, en mulighed for at lære stedet at kende, og det vil dermed gøre en eventuel senere indflytning nemmere. På den måde vil jævnlige ophold være med til at sikre en smidig overgang til voksentilværelsen for de unge. Samtidig vil det medvirke til at give borgere et tilbud om aflastning i Frederikshavn Kommune, hvor de på nuværende tidspunkt ofte henvises til tilbud i andre kommuner. Ved etablering af aflastningslejligheden på Koktvedparken imødekommes et ønske fra borgere og pårørende, som hidtil har været henvist til aflastning udenfor Frederikshavn Kommune. Praktisk vil etableringen af en aflastningslejlighed betyde, at Frederikshavn Kommune overtager lejligheden og sikrer huslejebetaling til Boligforeningen Vesterport. Frederikshavn Kommune sikrer ligeledes vedligeholdelse, istandsættelse og møblering af lejligheden. Handicaprådet :30 Side 37 af 39

38 Foruden en aflastningslejlighed på Koktvedparken, er det en mulighed også at etablere en aflastningslejlighed som en del af Bofællesskaberne, som er botilbud for borgere, der primært har brug for vejledning og verbal støtte til at kunne klare sig personligt, praktisk og socialt. Behovet for en aflastningsplads i Bofællesskaberne vurderes på nuværende tidspunkt som mindre end for borgere, som er i målgruppen for Koktvedparken. Der er ikke konkret efterspørgsel efter aflastning i Bofællesskaberne på nuværende tidspunkt, så etablering af en aflastningslejlighed vil skulle bero på en forventning om, at et øget fokus på overgange vil medføre et øget behov for aflastningspladser generelt. Etablering af aflastningslejligheder i eksisterende botilbud forudsætter, at ændringen godkendes af Socialtilsyn Nord. Sagen er sendt til høring i Handicaprådet. Indstilling Social- og Sundhedsdirektøren indstiller, at Socialudvalget godkender etableringen af en aflastningslejlighed på Koktvedparken. Socialudvalget bedes desuden angive retning for det videre forløb vedrørende etablering af en aflastningsplads i Bofællesskaberne. Tidligere beslutninger: Udvalg: Handicaprådet Dato: Taget af dagsordenen. Beslutninger: Indstillingen følges. Fraværende: Susanne Jensen, Aksel Jensen - i stedet mødte Børge Bondeven Frederiksen, Rikke Løgtved Bruus i stedet mødte Dorthe Smidt, Irene Hjortshøj i stedet mødte Birthe Pedersen. Bilag Handicaprådet :30 Side 38 af 39

39 Handicaprådet :30 Side 39 af 39

40 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Indblik-i-sundhedsvaesenets-resultater- maj-2016.ashx.pdf Indblik-i-sundhedsvaesenets-resultater- maj-2016.ashx Dokument ID: Placering: Emnesager/CSP Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2016/Dokumenter Dagsordens titel Orientering om Indblik i Sundhedsvæsenets resultater 2016 Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

41 2016 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

42

43 Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2016 KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet

44 Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2016 Udarbejdet af: Sundhedsdatastyrelsen for KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet Copyright: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Udgivet af: Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Telefon: Telefax: E-post: EAN lokationsnummer: Udgave: 1.0 Udgivelsesmåned: Maj 2016 Udgives kun elektronisk - ISBN: Publikationen er tilgængelig på:

45

46 Indholdsfortegnelse RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL OM INDIKATORERNE LÆSEVEJLEDNING DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I NØGLETAL INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK DEN SENESTE UDVIKLING PÅ LANDSPLAN OVERBLIK OVER REGIONALE OG KOMMUNALE FORSKELLE FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND FOLKESUNDHED FASTHOLDELSE AF SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER PATIENTSIKKERHED KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET PATIENTINDDRAGELSE PATIENTTILFREDSHED VENTETIDER EFFEKTIVITET OG UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET REFERENCER BILAG 1: METODE - INDIKATORER

47

48 RESUMÉ RESUMÉ Internationalt vurderes synlighed om resultater at være blandt de væsentligste faktorer til at drive kvalitet og effektivitet på sundhedsområdet og dermed sikre mere sundhed for pengene. Indblik i sundhedsvæsenets resultater beskriver ud fra en række udvalgte indikatorer udviklingen i sundhedsvæsenets resultater og forskelle i resultater mellem de fem regioner og de 98 kommuner. Rapporten kan bidrage til sammenligning og opfølgning på sundhedsvæsenets resultater både i staten, regioner og kommuner. Følgende beskriver hovedtendenserne i årets rapport, der generelt dækker perioden 2009 til 2015: Færre færdigbehandlingsdage i forhold til 2014, hvilket primært kan henføres til et fald i Region Hovedstaden, hvor hovedparten af færdigbehandlingsdagene forekommer. Generelt uændret niveau i øvrige indikatorer for uhensigtsmæssige indlæggelser (genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser blandt ældre og akutte medicinske korttidsindlæggelser), som desuden er præget af regionale og kommunale forskelle. Niveauet for sygehusinfektioner (bakteriæmier og chlostridium difficile) er uændret. Stadigt stigende kræftoverlevelse (overlevelse 1 år efter kræftdiagnose), men overlevelsen i Danmark er fortsat den laveste i Norden. Hjertedødeligheden i Danmark fortsætter med at falde og er samtidigt den laveste i Norden og en af de laveste i Vesteuropa. Fortsat fald i ventetid til 1. psykiatriske sygehuskontakt. Forbedret produktivitet på sygehusene. 6 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

49 INDLEDNING 1 INDLEDNING 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet er enige om en række indikatorer, som har til formål at belyse sundhedsvæsenets resultater, bl.a. i forhold til kvalitet, effektivitet, patientinddragelse og ventetider. Derudover medvirker en række af indikatorerne til at belyse den sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet. Denne rapport beskriver resultaterne for de 46 af i alt 59 indikatorer, som aktuelt er udviklet. Det gælder såvel udviklingen i resultaterne som forskelle i resultater mellem de ansvarlige for sundhedsvæsenet - de fem regioner og 98 kommuner. Åbenhed om resultater kan motivere til refleksion over, hvor der kan være mulighed for forbedring, og kan medvirke til et øget ledelsesmæssigt fokus på indsatser, der kan forbedre resultaterne. Systematiske sammenligninger kan desuden bidrage til, at ledere, fagfolk og administratorer i regioner og kommuner kan identificere, hvem de kan hente inspiration hos for at blive bedre. Rapporten giver desuden offentligheden adgang til flere oplysninger om det danske sundhedsvæsen. Borgere, patienter og den øvrige offentlighed har et naturligt krav på at få indblik i det offentligt finansierede danske sundhedsvæsens resultater. Åbenhed om resultater kan desuden stimulere offentlige diskussioner og debatter om sundhedsvæsenet. Internationale erfaringer viser i den forbindelse, at synlighed om resultater kan være en drivkraft for forbedringer af sundhedsvæsenets indsats til gavn for patienterne. I bl.a. Sverige har man igennem flere år arbejdet med synliggørelse af resultater. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

50 INDLEDNING 1.2 OM INDIKATORERNE De 59 indikatorer er udvalgt med udgangspunkt i målsætningerne om, at sundhedsvæsenet på en og samme tid skal forbedre befolkningens sundhedstilstand, sikre patientinddragelse og opnå lave udgifter pr. borger, jf. boks 1. Boks 1. Oversigt over indikatorer. FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHED Folkesundhed Middellevetid Borgere med en eller flere udvalgte kroniske sygdomme Rygere i befolkningen Borgere med højrisikoforbrug af alkohol Overvægtige i befolkningen Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse Akutte somatiske genindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser* Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser* Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL* Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL* Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes 2* Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes 2* Patientsikkerhed Sygehusdødelighed Skader på patienter Sygehusinfektioner (bakteriæmi) Sygehusinfektioner (clostridium difficile) Kvalitet i sundhedsvæsenet Funktionsevne efter kommunal genoptræning Reoperation efter diskusprolaps i lænd Reoperation efter diskusprolaps i nakke Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Indlæggelsestid på sygehuse Brug og overholdelse af kliniske retningslinjer Dødelighed efter behandling for specifikke sygdomme 5-års overlevelse efter kræft Kræftdødelighed Hjertedødelighed PATIENTINDDRAGELSE Patienttilfredshed Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (akut) Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (planlagt) Patienters samlede tilfredshed med besøg på sygehus Oplevelse af samarbejde ml. sygehus og kommunal pleje (akut) Oplevelse af samarbejde ml. sygehus og kommunal pleje (planlagt) Ventetider Ventetid til genoptræning i kommuner Ventetid for børn/unge i det psykiatriske sygehusvæsen Ventetid for voksne i det psykiatriske sygehusvæsen Ventetid til sygehusoperation Somatiske patienter udredt inden for 30 dage Udredningsplaner (somatik) udleveret inden for 30 dage Sammenhæng for patienten Rettidigt fremsendte epikriser/udskrivningsbreve Rettidigt fremsendte genoptræningsplaner* Afstemninger af medicinkort i Fælles Medicin Kort (FMK)* EFFEKTIVITET OG UDGIFTER Et effektivt sundhedsvæsen Antal sygehuskontakter pr. patient Behandlingsintensitet Produktivitet på sygehuse Effektiv ressourceanvendelse på sygehuse Effektiv ressourceanvendelse i kommuner 1 Henvisningsmønster i almen praksis Produktivitet i almen praksis Genoptræningsplaner for almen genoptræning* Udgifter Samlede sundhedsudgifter pr. borger Regionale sundhedsudgifter pr. borger Kommunale sundhedsudgifter pr. borger Sundhedsudgifter pr. ældre Sundhedsudgifter pr. borger med kronisk sygdom Indikatoren er under udvikling eller betingelserne for udvikling er aktuelt ikke opfyldt, herunder f.eks. eksistensen af relevante data. * Indikatoren indgår som en del af monitoreringen af den sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet, herunder sundhedsaftalerne. 1 Mulighederne for at opgøre effektiv ressourceanvendelse på baggrund af eksisterende data skal undersøges, herunder om indikatoren forudsætter yderligere dokumentation. I det omfang parterne mener, der kan findes en relevant, retvisende og ubureaukratisk opgørelsesmetode, er parterne enige om at arbejde videre med indikatoren. 8 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

51 INDLEDNING Formålet med de udvalgte indikatorer er at give et overordnet billede af resultaterne i sundhedsvæsenet. Ambitionen med indikatorerne er ikke at give en komplet beskrivelse af kvaliteten, effektiviteten mv. i alle dele af sundhedsvæsenet. Indikatorerne kan dog være med til at give et fingerpeg om mulige forbedringspotentialer både generelt og i de tilfælde, hvor der er indbyrdes forskelle i resultater mellem regioner eller kommuner. Målsætningerne er også til en vis grad indbyrdes forbundet, hvorfor delmål, konkrete indsatser og indikatorer kan være vanskelige at henføre entydigt til en af de tre målsætninger. For eksempel er de såkaldte accelererede patientforløb 1 udtryk for høj klinisk kvalitet samtidig med, at patienten kommer hurtigere hjem fra sygehuset og hurtigere tilbage i sine normale omgivelser, herunder arbejdsmarked mv. Indsatserne understøtter derved typisk mere end én målsætning. De 46 udviklede indikatorer er opgjort på forskellige niveauer. Alle indikatorer opgøres på nationalt niveau og tilsvarende opgøres stort set alle indikatorer også på regionalt niveau. En række af indikatorerne opgøres desuden på kommunalt niveau og et mindre antal kan desuden meningsfuldt opgøres på sygehusniveau. For mere detaljeret beskrivelse af indikatorer og de bagvedliggende tal og tidsserier henvises til bilagsdelen og til Der henvises derudover til boks 2 for oversigt over de endnu ikke udviklede indikatorer. Forskellige opdateringstidspunkter giver variation i hyppigheden for offentliggørelse af indikatorerne. Hovedparten af indikatorerne opgøres årligt. Indikatorerne relateret til folkesundhed (rygning, alkoholforbrug, overvægt og fysisk aktivitet) opgøres hvert 4. år. De seneste tal er for LÆSEVEJLEDNING Kapitel 2 beskriver en række centrale nøgletal for det danske sundhedsvæsen, herunder sundhedsvæsenets udgifter, beskæftigelse og aktiviteter. Kapitel 3 giver et samlet overblik over resultaterne på baggrund af de udvalgte indikatorer. Det gælder både i forhold til den seneste udvikling i resultaterne på landsplan og i forhold til de enkelte regioners og kommuners resultater. Kapitel 4-6 gennemgår mere detaljeret resultaterne og de udvalgte indikatorer på basis af en række figurer. Disse kapitler er struktureret efter de tre målsætninger og de 10 områder under disse målsætninger, jf. boks 1. Endelig indeholder publikationen en bilagsdel, som bl.a. giver en grundig beskrivelse af de bagvedliggende metoder for opgørelse af indikatorer mv. Præsentation og gennemgang af indikatorer Indikatorerne under de tre målsætninger og 10 områder præsenteres på to sider. Den første side giver en kort introduktion til indikatoren, herunder definition, og kommenterer kort på udviklingen i indikatoren samt på forskelle i indikatoren mellem enheder (regioner, kommuner og lande). 1 Accelererede patientforløb er et skånsomt behandlingskoncept, der går ud på at tilrettelægge patientforløb gennem viden om, hvad der virker bedst, så bl.a. behovet for indlæggelse reduceres. Hovedprincippet i accelererede patientforløb er at optimere de forskellige dele af patientbehandlingen både før, under og efter en operation. På den måde mindskes belastningen af patienterne, og det forkorter den tid, de er om at komme til hægterne. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

52 INDLEDNING På den næste side præsenteres indikatorerne i figurer. Såfremt det er muligt og relevant præsenteres de på følgende vis: Hele landet, udvikling over tid Efter region, seneste år, rangordnet Efter kommune, seneste år, kommunekort Efter sygehus, seneste år, inddelt efter region og sorteret alfabetisk Efter land, seneste år, rangordnet ift. de øvrige lande i sammenligningnen Udviklingen i indikatorerne på landsplan vises som udgangspunkt for perioden 2009 til For nogle indikatorer har det været nødvendigt at afvige fra den valgte opgørelsesperiode, da der ikke er data tilgængelig for alle år, eller fordi en anden opgørelsesperiode vurderes relevant. Rangordning af de regionale indikatorværdier indebærer, at en placering øverst i diagrammet som udgangspunkt er et bedre resultat end en lavere placering. Alle regionale værdier rangordnes uanset, om regionerne er myndighedsansvarlige for det område, indikatoren vedrører, eller ej. I figurerne med regionale værdier vises tillige værdien for hele landet. Dette betyder imidlertid ikke, at hele landets værdi er udtryk for en norm eller en målsætning. Værdien for hele landet er som sådan udelukkende en statistisk værdi. Det er dog valgt at vise værdien for hele landet for at give et indtryk af, hvordan den enkelte region ligger i forhold til landet som helhed. Formålet med den større detaljeringsgrad ved også at præsentere indikatorerne på sygehusniveau, hvor det er muligt og relevant, er dels at pege på den større variation, som synliggøres når resultaterne vises på sygehusniveau, dels at synliggøre, hvordan de enkelte sygehuse bidrager til regionsresultatet. Endelig kan dette bidrage til konkret videndeling mellem sygehuse og afdelinger. Bl.a. kan forskelle i patientsammensætning mellem sygehuse have stor betydning for forskelle i resultater mellem sygehusene. Resultaterne på sygehusniveau vises ikke rangordnet og kommenteres ikke. En række indikatorer præsenteres både med de faktiske værdier og med køns- og aldersstandardiserede værdier. Køns- og aldersstandardiseringen korrigerer for de effekter, som forskellig køns- og aldersstruktur har på indikatorværdierne, hvilket forbedrer sammenligningsgrundlaget. Gennemgangen af de enkelte indikatorer har en beskrivende karakter. Gennemgangen indeholder ikke analyser af årsagerne til indbyrdes forskelle mellem regioner eller kommuner. Det er fagfolkene og administratorerne i sundhedsvæsenet, der har de bedste forudsætninger for at tolke og vurdere egne resultater. Det er således op til den enkelte region eller kommune at vurdere om forskellene er udtryk for forbedringspotentialer eller om de skyldes andre forhold, f.eks. registreringspraksis eller sociale forskelle og forskelle i patienters sygelighed. For at sikre udbredelse af bedste praksis, så forbedringspotentialer i forhold til kvalitet kan indfries, kan indikatorerne medvirke til en systematisk videndeling på tværs af kommuner og regioner og til en dialog mellem parterne om forskelle og udvikling i indikatorværdier. Regionerne har ansvaret for at vurdere forbedringspotentialer i sygehusvæsenet, herunder den behandlende psykiatri, samt praksisområdet dvs. bl.a. privatpraktiserende læger og speciallæger. Regionerne har INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

53 INDLEDNING også ansvaret for den del af den patientrettede forebyggelse, som foregår i tilknytning til patientbehandlingen i sygehusvæsenet og i almen praksis, hvor regionerne bl.a. skal samarbejde med kommunerne om indsatsen i forhold til kroniske og langvarigt syge. Kommunerne har ansvaret for en lang række sundhedsydelser. Det drejer sig bl.a. om den borger- og patientrettede forebyggelse, den brede genoptrænings- og rehabiliteringsindsats, som løbende udvikles for at tage hånd om borgere, der udskrives hurtigere fra sygehusene. Det drejer sig om den specialiserede sygeplejefaglige opfølgning og at sikre en tidlig opsporing af borgere med kroniske sygdomme. Kommunerne har også ansvaret for behandling for alkoholmisbrug og den lægelige behandling for stofmisbrug. Desuden har kommunerne ansvaret for vederlagsfri fysioterapi. Arbejdspladser, idrætsforeninger og andre dele af samfundet, som hyppigt er i kontakt med borgerne, har desuden et naturligt medansvar for at skabe rammer for en sund levevis, ligesom borgerne bærer et afgørende ansvar for deres levevis og livstil. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

54 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I NØGLETAL 2 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I NØGLETAL Sundhedsområdet er det største velfærdsområde i Danmark målt i kroner og ører. I 2014 brugte det offentlige danske sundhedsvæsen næsten 160 mia. kr. på forebyggelse, behandling, medicin, pleje og omsorg, jf. tabel 1. De fleste af disse, ca. 79 mia. kr., går til sygehusvæsenet, som regionerne har ansvaret for. Derudover går ca. 15 mia. kr. til praksisområdet og ca. 6 mia. kr. til medicintilskud, begge områder, som regionerne også har ansvaret for. Tabel 1. Det danske sundhedsvæsen i nøgletal Danske nøgletal Udgifter, 2014, mia. kr. (2016-pl) Samlet offentlig sundhed Kommuner 1 40 Regional sundhed 2 - Sygehusvæsen 79 - Praksissektoren 15 - Medicintilskud på praksisområdet 3 6 Sundhedspersonale Antal fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse, 3. kvt heraf læger heraf sygeplejersker Antal fuldtidsbeskæftigede praktiserende læger, Antal fuldtidsbeskæfftigede praktiserende speciallæger, Autoriserede sundhedspersoner i kommunerne 4, Borgernes brug af sygehusvæsenet, praktiserende læger og speciallæger Borgere i kontakt med det somatiske sygehusvæsen, 2015 (1.000) Borgere i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, 2015 (1.000) 148 Kontakter med praktiserende læger pr. borger, ,7 Kontakter med praktiserende speciallæger pr. borger, ,0 Kilde: Danmarks Statistik, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Sundhedsdatastyrelsen. 1 Er opgjort som det offentlige forbrug på sundhedsområdet og indeholder visse udgifter til kommunal omsorg og pleje, hvoraf en del afholdes på socialområdet. 2 Er opgjort som de regionale nettodriftsudgifter til sundhed. 3 Årets priser. 4 Tallet omfatter følgende personalegrupper med sundhedsfaglig autorisation: ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, sundhedsplejersker og sosu-assistenter. 5 Tallet omfatter både fysiske kontakter i dagstid (almindelige konsultationer, andet fysisk fremmøde i form af forebyggelse, svangerskab, børneundersøgelser, vaccination mv. og sygebesøg) samt - og tlf.-konsulationer i dagstid. Internationale nøgletal Udgifter, 2013 Danmark OECD Sundhedsudgifter, andel af BNP (pct.) 1 10,4 8,9 Sundhedsudgifter pr. borger, (kr., købekraftsparitet) Sygehusudgifter pr. borger (kr., købekraftsparitet) Sundhedspersonale, Læger pr borgere 3,6 3,3 Sygeplejersker pr borgere 16,3 9,1 Borgernes brug af praktiserende læger og sygehusvæsenet, 2013 Årlige lægekonsultationer pr. borger 3 4,7 6,6 Sygehusindlæggelser pr borgere Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe 2015 og OECD Health Statistics Opgørelsen af sundhedsudgifterne fra OECD skal tages med et generelt forbehold som følge af bl.a. indregningen af udgifter vedr. den langsigtede pleje og forebyggelse. Danske Regioner finder, at OECD s opgørelser af sundhedsudgifter som andel af BNP overvurderer udgiftsniveauet, og at data ikke er sammenlignelige på tværs af lande, da opgørelsen indeholder store udgifter til ældrepleje. Danske Regioner vurderer således, at de egentlige sundhedsudgifter i Danmark er væsentligt lavere, jf. rapporten: Hvor høje er sundhedsudgifterne i Danmark? [1]. 2 Tallene omfatter læger og sygeplejersker med patientkontakt. Forskellig organisering af sundhedsopgaver og arbejdsdeling mellem sundhedsfaglige kan påvirke sammenligneligheden af tallene mellem lande. 3 Tal for Danmark er baseret på praktiserende læger og speciallægers konsultationer (ekskl. og tlf.) og hjemmebesøg. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

55 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I NØGLETAL Omkring 40 mia. kr. (i 2014) går til kommunernes forebyggelse, omsorg og pleje, genoptræning samt misbrugsbehandling. Kommunerne medfinansierer endvidere knapt 21 mia. kr. af det regionale sundhedsvæsen (i 2014). Sygehusvæsenet er også den del af sundhedsvæsenet, som beskæftiger flest personer. I 2015 var der ca beskæftigede på de offentlige sygehuse til at tage sig af de ca. 2,7 mio. borgere, som årligt er i kontakt med sygehusvæsenet. Af de beskæftigede var ca læger og sygeplejersker. Der er i alt ca fuldtidsbeskæftigede alment praktiserende læger og 900 fuldtidsbeskæftigede praktiserende speciallæger i Danmark. Hver dansker er i gennemsnit i kontakt med sin praktiserende læge ca. 7 gange årligt og i kontakt med en praktiserende speciallæge 1 gang årligt. Ca autoriserede sundhedspersoner arbejder i kommunerne. Det drejer sig om sundhedsplejersker, sygeplejersker, sosu-assistenter og ergo- og fysioterapeuter. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

56 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK 3 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK 3.1 DEN SENESTE UDVIKLING PÅ LANDSPLAN For størstedelen af de opgjorte indikatorer er resultatet enten forbedret eller uændret i forhold til sidste periode, jf. boks 2. For 15 af de udvalgte indikatorer er resultatet på landsplan forbedret i forhold til sidste opgørelsesperiode (som udgangspunkt 2015 i forhold til 2014). Det gælder bl.a. i forhold til indikatorer, der belyser indsatsen mod kræft- og hjertesygdomme - overlevelse og dødelighed. Desuden gør det sig gældende det for de to indikatorer for ventetiderne i det psykiatriske sygehusvæsen. Endelig gælder det også for produktiviteten på sygehuse, som fortsætter med at stige. For 22 af de udvalgte indikatorer er resultatet på landsplan uændret i forhold til sidste periode. Det gælder bl.a. for en række indikatorer for uhensigtsmæssige indlæggelser, sygehusinfektioner samt for ventetiden til sygehusoperation og til genoptræning i kommuner. For to indikatorer, Reoperation efter operation for diskusprolaps i lænd samt ambulante patienters tilfredshed med besøg, ses en mindre stigning henholdsvis fald fra 2014 til Den skønsmæssige angivelse af den senest observerede udvikling i indikatorerne skal dog betragtes med forbehold, jf. anmærkningerne til boks 2. Det bemærkes desuden, at der i forhold til flere af indikatorerne, særligt indikatorer for et effektivt sundhedsvæsen, udestår et udviklingsarbejde, hvilket er angivet med. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

57 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK Boks 2. Udvikling på landsplan i indikatorer, Folkesundhed FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHED Middellevetid Borgere med en eller flere udvalgte kroniske sygdomme Rygere i befolkningen 1 Borgere med højrisikoforbrug afalkohol 1 Overvægtige i befolkningen 1 Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden 1 Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet Fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse Akutte somatiske genindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser* Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser* Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt, somatik Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt, psykiatri Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL* Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL* Akutte somatiske indl. blandt borgere med diabetes 2* Akutte somatiske genindl. blandt borgere med diabetes 2* Patientsikkerhed Sygehusdødelighed Skader på patienter Sygehusinfektioner (bakteriæmier) Sygehusinfektioner (clostridium difficile) Kvalitet i sundhedsvæsenet Funktionsevne efter kommunal genoptræning Reoperation efter operation for diskusprolaps i lænd Reoperation efter operation for diskusprolaps i nakke Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Indlæggelsestid på sygehuse Brug og overholdelse af kliniske retningslinjer Dødelighed efter behandling for specifikke sygdomme 5-års overlevelse efter kræft 2 Kræftdødelighed 3 Hjertedødelighed 3 Forbedret resultat i forhold til sidste periode (stigning eller fald) Forværret resultat i forhold til sidste periode (stigning eller fald) Ingen ændring i forhold til sidste periode Patienttilfredshed PATIENTINDDRAGELSE Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (akut) Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (planlagt) Patienters samlede tilfredshed med besøg på sygehus Oplevelse af samarb. ml. sygeh. og kommunal pleje (akut) Oplevelse af samarb. ml. sygeh. og kommunal pleje (planlagt) Ventetider Ventetid til genoptræning i kommuner Ventetid for børn/unge i det psykiatriske sygehusvæsen Ventetid for voksne i det psykiatriske sygehusvæsen Ventetid til sygehusoperation Somatiske patienter udredt inden for 30 dage 4 Udredningsplaner (somatik) udleveret inden for 30 dage 4 Sammenhæng for patienten Rettidigt fremsendte epikriser/udskrivningsbreve Rettidigt fremsendte genoptræningsplaner* Afstemninger af medicinkort i Fælles Medicin Kort (FMK)* Et effektivt sundhedsvæsen Antal sygehuskontakter pr. patient Behandlingsintensitet Produktivitet på sygehuse EFFEKTIVITET OG UDGIFTER Effektiv ressourceanvendelse på sygehuse Effektiv ressourceanvendelse i kommuner 5 Henvisningsmønster i almen praksis Produktivitet i almen praksis Genoptræningsplaner for almen genoptræning* Udgifter pr. borger Samlede sundhedsudgifter pr. borger Regionale sundhedsudgifter pr. borger Kommunale sundhedsudgifter pr. borger Sundhedsudgifter pr. ældre Sundhedsudgifter pr. borger med kronisk sygdom. Angivelse af forbedring eller forværring er ikke meningsfuld eller mulig Indikatoren er under udvikling eller betingelserne for udvikling er aktuelt ikke opfyldt, herunder f.eks. eksistensen af relevante data til Indikatorer vedrørende overholdelse af udredningsretten bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning. 5 Mulighederne for at opgøre effektiv ressourceanvendelse på baggrund af eksisterende data skal undersøges, herunder om indikatoren forudsætter yderligere dokumentation. I det omfang parterne mener, der kan findes en relevant, retvisende og ubureaukratisk opgørelsesmetode, er parterne enige om at arbejde videre med indikatoren. * Indikatoren indgår som en del af monitoreringen af den sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet, herunder sundhedsaftalerne. Anm.: I forbindelse med måling af udviklingen over tid udgør den seneste udvikling, ændringen fra sidste måling til nyeste måling, alene en mindre del af det samlede billede. Den seneste udvikling afspejler ikke nødvendigvis den overordnede trend, dvs. om udviklingen over en række målinger har en tendens til at være stigende eller faldende. I forbindelse med målinger over tid, kan der desuden forekomme meget små positive eller negative ændringer, der af forskellige grunde ikke indikerer hverken forbedring eller forværring af resultatet. For at tage højde herfor, er der for hver enkelt indikator skønsmæssigt fastlagt kriterier for, hvornår indikatoren tildeles et af de anvendte symboler,,, jf. bilag 1. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

58 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK 3.2 OVERBLIK OVER REGIONALE OG KOMMUNALE FORSKELLE De fem regioners og 98 kommunernes værdier for udvalgte indikatorer er sammenfattet i henholdsvis tabel 2 og tabel 3. For regionerne er det angivet, hvordan den enkelte region ligger i forhold til hele landets værdi. Grøn angiver, at regionens værdi er bedre end hele landets værdi ud fra, om en høj eller lav værdi er hensigtsmæssig. Rød angiver, at regionens værdi er dårligere end hele landets værdi, mens grå angiver, at regionens værdi ikke adskiller sig fra hele landets. For kommunerne er grøn, orange og rød angivet i forhold til, om den enkelte kommune ligger i den øvre del, den midterste del eller den nederste del ud fra, om en høj eller lav værdi på den enkelte indikator er hensigtsmæssig. Kommunerne er sorteret regionsvist og derefter alfabetisk. Formålet med oversigterne er udelukkende på en simpel og overskuelig måde at præsentere de udvalgte indikatorer på regions- og kommuneniveau. Oversigterne er derfor ikke udtryk for en endelig resultatguide eller rangering af regioner og kommuner efter, hvem der klarer sig bedst, hverken samlet set eller i forhold til den enkelte indikator. Det er op til den enkelte region eller kommune at vurdere, om de konkrete forskelle er udtryk for reelle forbedringspotentialer, eller om de skyldes andre forhold, f.eks. forskelle i registreringspraksis eller forskelle i borgere og patienters sociale status og sygelighed. Det bemærkes desuden, at statistisk usikkerhed, særligt for kommunerne, kan betyde, at forskelle i indikatorværdier mellem enheder ikke er statistisk signifikante. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

59 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK Tabel 2. Oversigt over regionernes resultater for udvalgte indikatorer. Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Hele landet Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse Akutte somatiske genindlæggelser, 2015, pct. af alle indlæggelser 5,5 6,6 5,9 6,3 9,1 6,7 Akutte psykiatriske genindlæggelser, 2015, pct. af alle indlæggelser 15,9 25,6 18,9 24,4 24,7 23,0 Forebyggelige indlæggelser blandt ældre, 2015, antal pr borgere 52,8 55,2 61,0 77,6 61,5 63,5 Akutte medicinske korttidsindlæggelser, 2015, antal pr borgere 11,6 32,4 20,4 42,7 21,9 29,0 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, 2015, antal pr borgere 1,0 2,0 1,6 3,0 2,7 2,2 Akutte somatiske indlæggelser - KOL, 2015, antal pr borgere 499,4 533,9 485,0 714,5 613,1 582,8 Akutte somatiske genindlæggelser - KOL, 2015, pct. af indlæggelser 9,8 12,3 10,5 12,3 16,6 12,5 Akutte somatiske indlæggelser - diabetes 2, 2015, antal pr borgere 314,7 349,6 303,4 459,3 388,6 373,6 Akutte somatiske genindlæggelser - diabetes 2, 2015, pct. af indlæggelser 8,0 10,0 8,4 10,3 13,2 10,2 Patientsikkerhed Sygehusinfektioner (bakteriæmier), 2015, antal pr risikodøgn 6,7 7,5 8,9 8,3 7,4 8,0 Sygehusinfektioner (clostridium difficile), 2015, antal pr borgere 61,2 46,9 58,6 88,5 63,3 66,2 Kvalitet i sundhedsvæsenet Reoperation efter opr. for diskusprolaps i lænd, 2015, pct. af opr. 3,4 2,3 3,2 3,1 1,3 2,9 Reoperation efter opr. for diskusprolaps i nakke, 2015, pct. af opr. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi, 2015, andel af dagkirurg opr., pct. 1,7 1,4 1,5 1,5 2,4 1,6 Indlæggelsestid på sygehuse, 2015, dage i gns. 4,2 3,3 3,6 3,4 3,1 3,4 5-års overlevelse efter kræft, , pct Patienttilfredshed Patienters samlede tilfredshed (ambulante), 2015, pct. positive Patienters samlede tilfredshed (planlagt indlagte), 2015, pct. positive Patienters samlede tilfredshed (akut indlagte), 2015, pct. positive Samarb. mellem sygehus og kom. pleje (planlagt indl.), 2015, pct. positive Samarb. mellem sygehus og kom. pleje (akut indl.), 2015, pct. positive Ventetider Ventetid for børn/unge i det psyk. sygehusvæsen, 2015, dage i gns Ventetid for voksne i det psyk. sygehusvæsen, 2015, dage i gns Ventetid til sygehusoperation, 2014, dage i gns Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, 4. kvt. 2015, pct Udredningsplaner (somatik) inden for 30 dage, 4. kvt. 2015, pct Et effektivt sundhedsvæsen Udvikling i antal kontakter pr. sygehuspatient, 2015, ændring ift. 2014, pct. -3,3-0,5-0,6-2,1 1,8-1,0 Produktivitetsniveau på sygehuse, 2014, indeks (hele landet=100) Værdi bedre end hele landets værdi Værdi dårligere end hele landets værdi Værdi afviger ikke fra hele landets værdi Kilde: Se under afsnittene om de enkelte indikatorer. Anm.: For nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer, se tabel 2 og afsnittene om de enkelte indikatorer. Statistisk usikkerhed medfører, at forskelle mellem regioner i indikatorværdier kan ligge inden for den statistiske usikkerhed. Akutte genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser, akutte medicinske korttidsindlæggelser, akutte indlæggelser blandt borgere med KOL/diabetes type 2, akutte genindlæggelser blandt borgere med KOL/diabetes type 2 samt akutte genindlæggelser efter dagkirurgi er køns- og aldersstandardiseret. Kræftoverlevelse er aldersstandardiseret. 1 Der er ved angivelse af placering taget hensyn til statistisk usikkerhed. 2 Der er ved angivelse af placering taget hensyn til statistisk usikkerhed. Placeringen er foretaget ud fra en gennemsnitsscore på svarskalaen og ikke ud fra andelen af positive. 17 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

60 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK Tabel 3 del I. Oversigt over kommunernes resultater for udvalgte indikatorer, Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark Akutte somatiske genindlæggelser, andel af alle indlæggelser, pct. Akutte psykiatriske genindlæggelser, andel af alle indlæggelser, pct. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre, antal pr ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser, antal pr borgere Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, antal pr borgere Somatiske færdigbehandlings-dage, antal pr borgere Psykiatriske færdigbehandlings-dage, antal pr borgere Akutte indlæggelser - KOL, antal pr borgere med KOL Akutte genindlæggelser - KOL, andel af indlæggelser - KOL, pct. Akutte indlæggelser - Diabetes type 2, antal pr borgere med Diabetes type 2 Akutte genindlæggelser - Diabetes type 2, andel af indlæggelser - Diabetes type 2, pct. Ventetid til genoptræning i kommuner, median, dage Region Nordjylland Brønderslev 3,7 21,7 55,1 11,2 1,0 0,7 3, , ,2 14 Frederikshavn 1,8 17,8 57,2 10,5 1,2 1,7 3, , ,3 11 Hjørring 2,6 17,5 63,3 12,1 0,9 0,9 4, , ,4 - Jammerbugt 5,4 12,4 63,7 12,2 0,9 3,8 3, , ,7 18 Mariagerfjord 7,7 11,9 32,7 14,2 0,9 2,3 2, , ,4 19 Morsø 8,3 14,8 72,6 10,5 1,0 0,2 0, , ,0 15 Rebild 6,6 11,8 36,2 11,5 1,0 1,3 2, , ,2 8 Thisted 8,1 9,3 85,5 8,6 0,8 0,3 2, , ,7 13 Vesthimmerlands 6,2 16,7 30,9 11,9 1,1 1,4 0, , ,9 12 Aalborg 5,8 16,6 45,4 12,2 1,0 7,1 8, , ,1 18 Region Midtjylland Favrskov 8,7 28,3 50,5 46,0 1,5 0,1 0, , ,0 9 Hedensted 7,0 39,4 65,5 39,9 2,5 0,6 0, , ,1 11 Herning 4,0 22,4 43,3 17,9 1,0 1,3 0, , ,8 12 Holstebro 4,8 11,8 67,3 27,3 0,6 0,5 0, , ,5 16 Horsens 8,0 33,0 73,8 50,1 3,3 0,8 0, , ,6 14 Ikast-Brande 4,2 18,1 51,4 18,7 0,8 0,4 0, , ,7 14 Lemvig 5,3 30,8 56,2 24,8 1,3 1,6 14, , ,8 4 Norddjurs 8,6 26,3 47,5 53,7 2,1 0,2 0, , ,6 13 Odder 7,3 24,8 64,9 36,0 1,5 2,1 1, , ,7 20 Randers 10,2 23,1 53,3 58,7 2,0 0,2 5, , ,1 13 Ringkøbing-Skjern 4,1 19,2 49,0 16,9 0,7 0,5 0, , ,0 11 Silkeborg 7,6 20,5 59,0 34,1 1,3 0,4 2, , ,1 13 Skanderborg 6,2 33,1 57,2 35,5 1,9 0,1 0, , ,8 12 Skive 7,4 14,8 44,2 17,6 1,3 0,3 1, , ,6 14 Struer 5,1 17,8 54,4 27,1 0,4 0,7 2, , ,7 11 Syddjurs 8,8 16,7 49,9 45,5 1,1 0,7 0, , ,8 11 Viborg 8,2 19,2 40,8 18,4 2,2 0,3 3, , ,7 15 Aarhus 5,2 30,8 60,5 29,3 3,0 5,3 6, , ,0 16 Region Syddanmark Assens 6,9 13,3 51,0 11,5 1,1 2,6 0, , ,7 15 Billund 7,3 16,1 72,6 32,1 1,5 0,2 3, , ,3 19 Esbjerg 9,3 16,7 84,0 36,8 2,5 1,3 3, , ,4 15 Fredericia 2,7 17,0 70,5 28,8 1,0 1,1 0, , ,9 28 Faaborg-Midtfyn 6,9 19,8 43,7 10,6 1,5 0,8 0, , ,1 19 Haderslev 2,2 21,3 49,1 9,0 1,7 3,7 4, , ,2 9 Kerteminde 7,5 30,7 55,2 9,5 2,7 4,1 0, , ,0 - Kolding 1,7 16,0 76,3 26,5 1,1 0,9 0, , ,8 28 Langeland 6,8 14,8 55,5 10,0 0,9 0,8 0, , ,4 16 Middelfart 3,6 24,0 67,3 23,8 1,7 0,5 4, , ,4 21 Nordfyns 7,3 18,1 54,6 11,6 1,6 9,2 0, , ,3 18 Nyborg 6,8 17,5 47,4 12,0 1,4 3,6 0, , ,6 17 Odense 7,6 19,7 60,0 13,1 1,9 1,5 1, , ,3 18 Svendborg 6,8 28,0 49,1 11,2 2,2 1,1 2, , ,5 19 Sønderborg 6,2 19,3 58,7 34,8 1,2 0,7 1, , ,0 9 Tønder 2,9 14,0 48,3 8,9 1,1 3,5 4, , ,9 27 Varde 8,9 11,5 63,8 27,4 1,1 1,0 0, , ,0 9 Vejen 5,4 15,3 63,5 27,0 1,0 0,2 0, , ,2 13 Vejle 3,9 18,9 67,5 26,1 1,3 0,8 0, , ,7 14 Aabenraa 2,3 13,7 51,2 8,7 0,9 4,0 2, , ,0 16 Placering i øvre del Placering i midterste del Placering i nedre del Kilde: Se under afsnittene om de enkelte indikatorer. Anm.: For nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer, se tabel 2 og afsnittene om de enkelte indikatorer. Statistisk usikkerhed medfører, at forskelle mellem kommuner i indikatorværdier kan ligge inden for den statistiske usikkerhed. Akutte genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser er køns- og aldersstandardiseret. - = Færre end 20 genoptræningsforløb. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

61 INDIKATORER OG RESULTATER I OVERBLIK Tabel 3 del II. Oversigt over kommunernes resultater for udvalgte indikatorer, Region Hovedstaden, Region Sjælland og fire ø-kommuner Akutte somatiske genindlæggelser, andel af alle indlæggelser, pct. Akutte psykiatriske genindlæggelser, andel af alle indlæggelser, pct. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre, antal pr ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser, antal pr borgere Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, antal pr borgere Somatiske færdigbehandlings-dage, antal pr borgere Psykiatriske færdigbehandlings-dage, antal pr borgere Akutte indlæggelser - KOL, antal pr borgere med KOL Akutte genindlæggelser - KOL, andel af indlæggelser - KOL, pct. Akutte indlæggelser - Diabetes type 2, antal pr borgere med Diabetes type 2 Akutte genindlæggelser - Diabetes type 2, andel af indlæggelser - Diabetes type 2, pct. Ventetid til genoptræning i kommuner, median, dage Region Hovedstaden Albertslund 7,7 23,3 89,4 62,7 4,1 5,8 9, , ,7 15 Allerød 6,7 26,0 57,4 41,5 1,7 4,4 0, , ,5 11 Ballerup 4,9 35,9 72,9 46,9 6,0 13,2 4, , ,3 15 Bornholm 6,5 12,6 69,3 43,7 0,9 1,5 0, , ,8 19 Brøndby 6,4 27,8 96,3 63,9 5,0 42,9 5, , ,0 21 Dragør 4,5 13,7 67,9 21,4 0,6 7,8 6, , ,5 15 Egedal 4,7 31,2 56,7 37,5 1,6 30,8 1, , ,9 - Fredensborg 9,3 30,7 74,9 51,4 3,3 10,3 7, , ,3 14 Frederiksberg 6,8 22,0 88,5 41,2 1,3 0,3 1, , ,9 21 Frederikssund 10,1 22,8 85,6 64,2 2,6 7,2 5, , ,2 13 Furesø 2,9 18,8 54,8 30,8 2,0 32,2 3, , ,8 9 Gentofte 2,5 21,8 69,6 26,7 2,2 21,1 2, , ,7 11 Gladsaxe 4,9 23,0 74,6 44,6 3,8 7,9 0, , ,9 36 Glostrup 7,6 28,8 84,2 65,9 5,3 4,5 0, , ,6 11 Gribskov 9,6 20,1 74,4 55,2 2,2 10,2 1, , ,7 - Halsnæs 10,2 18,6 87,5 63,4 2,9 8,7 2, , ,5 14 Helsingør 9,7 35,1 74,2 51,1 4,6 9,6 4, , ,4 16 Herlev 4,8 23,0 83,0 48,9 3,8 28,0 2, , ,4 37 Hillerød 10,1 26,3 72,5 57,6 3,4 13,0 6, , ,4 20 Hvidovre 6,1 16,3 89,8 55,6 1,8 39,4 4, , ,5 17 Høje-Taastrup 6,8 31,6 87,1 62,1 4,1 3,9 1, , ,6 - Hørsholm 7,1 19,1 59,3 44,2 1,8 2,5 0, , ,9 12 Ishøj 7,3 27,0 105,7 66,1 2,5 1,0 8, , ,8 14 København 6,6 24,1 87,9 38,1 3,2 12,9 11, , ,8 15 Lyngby-Taarbæk 2,6 26,9 63,5 29,6 2,9 25,0 0, , ,8 12 Rudersdal 3,0 23,5 58,5 28,1 2,0 19,5 0, , ,7 14 Rødovre 4,3 20,6 75,2 46,1 3,1 30,2 5, , ,8 15 Tårnby 5,6 18,4 89,6 23,3 1,3 51,8 7, , ,4 13 Vallensbæk 6,2 31,0 68,8 53,9 2,7 21,8 0, , ,4 14 Region Sjælland Faxe 8,5 29,7 63,4 19,4 1,6 0,4 2, , ,8 6 Greve 8,4 23,7 64,7 18,3 1,1 1,9 0, , ,7 11 Guldborgsund 9,3 25,9 56,0 10,0 3,6 1,1 0, , ,8 15 Holbæk 7,8 23,0 75,1 20,0 2,0 6,3 1, , ,9 15 Kalundborg 7,9 23,7 61,1 18,1 2,1 1,1 0, , ,1 16 Køge 9,3 25,4 66,3 12,6 1,8 7,4 2, , ,2 10 Lejre 7,3 23,1 58,9 27,1 2,4 2,5 0, , ,2 - Lolland 9,3 19,8 54,6 9,3 2,7 1,5 3, , ,9 13 Næstved 9,5 33,1 66,2 44,1 3,6 1,3 0, , ,4 13 Odsherred 7,5 16,5 64,2 19,4 2,7 1,7 1, , ,3 14 Ringsted 8,5 8,8 57,7 15,0 1,5 1,2 1, , ,2 12 Roskilde 8,2 25,7 68,2 39,5 2,2 0,1 9, , ,1 - Slagelse 10,7 19,0 62,7 14,9 3,4 0,5 0, , ,7 17 Solrød 7,9 15,5 54,6 13,1 0,8 2,5 0, , ,4 6 Sorø 8,4 14,4 58,3 15,5 2,7 0,5 0, , ,0 11 Stevns 8,6 15,1 52,6 10,7 0,9 1,4 0, , ,5 - Vordingborg 8,0 30,9 46,1 35,5 4,1 1,3 9, , ,5 10 Fire ø-kommuner Læsø Samsø Fanø Ærø Placering i øvre del Placering i midterste del Placering i nedre del Kilde: Se under afsnittene om de enkelte indikatorer. Anm.: For nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer, se tabel 2 og afsnittene om de enkelte indikatorer. Statistisk usikkerhed medfører, at forskelle mellem kommuner i indikatorværdier kan ligge inden for den statistiske usikkerhed. Akutte genindlæggelser, forebyggelige indlæggelser og akutte medicinske korttidsindlæggelser er køns- og aldersstandardiseret. - = kommuner med færre end indbyggere eller færre end 20 genoptræningsforløb. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

62 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 4 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Befolkningens sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedsvæsenets evne til at forebygge, behandle og helbrede sygdomme. De generelle samfundsforhold og levevilkår f.eks. uddannelsesmuligheder, indkomst, boligforhold, arbejdsmiljø og sundhedsvæsenets organisering har betydning for den enkeltes muligheder for at leve sundt. Andre risikofaktorer er knyttet til bl.a. køn, alder og arvelige faktorer. Befolkningens sundhedstilstand påvirkes således af forhold uden for sundhedsvæsenet og af den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet kan forbedre befolkningens sundhedstilstand ved brug af tidlige indsatser for at forebygge sygdom samt effektive behandlingsmetoder, ny teknologi og medicin. Omvendt kan risici, der er forbundet med sundhedsvæsenet, påvirke sundhedstilstanden negativt. Det kan være tilfældet, hvis patienten pådrager sig infektioner under hospitalsindlæggelse, får bivirkninger ved medicinindtag, eller der sker utilsigtede hændelser f.eks. i forbindelse med operationer. Lavere sygelighed, forbedret funktionsevne og højere livskvalitet kan påvirke sundhedstilstanden positivt. Dette kan f.eks. opnås gennem patientrettet forebyggelse, der medvirker til at nedbringe uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehusene, gennem fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet eller via genoptræning efter sygdomsforløb. Indikatorer for befolkningens sundhedstilstand Anm.: Det bemærkes, at visse af indikatorerne endnu ikke er udviklet. 1 Middellevetiden afhænger af en lang række faktorer, herunder livsstil, indsatsen i sundhedsvæsenet, miljømæssige forhold samt generelle levevilkår i form af arbejde, arbejdsmiljø, bolig mv. * Indikatoren er under udvikling. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

63 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND FOLKESUNDHED 4.1 FOLKESUNDHED Danskere lever ikke så længe som borgere i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er dokumenteret, at danskernes livsstil og sundhedsadfærd er en væsentlig årsag til dette [2, 3]. Nogle af de centrale livsstilsrelaterede risikofaktorer, som har stor betydning for middellevetiden og udvikling af langvarig og kronisk sygdom er overvægt, fysisk inaktivitet samt særligt rygning og et højt alkoholforbrug. INDIKATORER Middellevetid Borgere med udvalgte kroniske somatiske sygdomme Daglige rygere i befolkningen Borgere med højrisikoforbrug af alkohol Overvægtige i befolkningen Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden 21 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

64 FOLKESUNDHED Middellevetid Middellevetid Middellevetiden det gennemsnitlige antal år en nyfødt kan forventes at leve - er et mål for en befolknings generelle sundhedstilstand og anvendes ofte i internationale sammenligninger. Middellevetiden i Danmark er fra 2005 til 2015 steget fra 77,9 år til 80,6 år, jf. figur 1. Det betyder, at en nyfødt dansker i 2015 i gennemsnit kan forvente at leve 80,6 år, hvis dødeligheden antages at forblive på det aktuelle niveau. Middellevetiden i 2015 er uændret i forhold til Dette skal ses i lyset af, at stigningen fra 2013 til 2014, var den største år til år-stigning i perioden 2005 til Mellem regioner varierer middellevetiden i 2015 med godt et år, fra 79,9 år i Region Sjælland til 81,1 år i Region Midtjylland, jf. figur 2. Der er derudover store forskelle i middellevetiden på tværs af kommuner. I visse kommuner er middellevetiden over 81 år, mens den i andre er under 79 år, jf. figur 3. Middellevetiden er højest i kommunerne nord for København. Internationalt set er den danske middellevetid lav. Blandt 20 vesteuropæiske lande har Danmark den laveste middellevetid i 2013, jf. figur 4. I forhold til de øvrige nordiske lande, Sverige, Island, Norge og Finland, er den danske middellevetid mellem 0,7 år og 1,7 år lavere. Middellevetid Mål Gennemsnitligt antal år en nyfødt kan forventes at leve. Beskrivelse Middellevetiden for nyfødte (0-årige) er det gennemsnitlige antal år, som nyfødte har udsigt til at leve i, hvis deres dødelighed fremover svarer til det niveau, som er konstateret i den aktuelle opgørelsesperiode. Middellevetiden kan med andre ord opfattes som et indeks for de aktuelle dødeligheder. Udviklingen i middellevetiden afspejler udviklingen i de underliggende dødsårsager, herunder udviklingen i de sygdomme, der har størst betydning for befolkningens sundhedstilstand. For en detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden bag middellevetiden henvises til Danmarks Statistik. Kilde: Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik, Danmarks Statistik. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

65 FOLKESUNDHED Middellevetid Figur 1. Middellevetid, efter køn, , leveår År År Figur 2. Middellevetid, efter region, 2015, leveår År Hele landet Midtjylland Syddanmark Nordjylland Hovedstaden I alt Mænd Kvinder 72 Sjælland År Kilde: Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik, Danmarks Statistik. Kilde: Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik, Danmarks Statistik. Figur 3. Middellevetid, efter kommune, samlet, leveår Figur 4. Middellevetid, efter land, 2013, leveår År Spanien Schweiz Italien Frankrig Island Sverige Luxembourg Norge Holland Grækenland Irland Finland UK Tyskland Portugal Belgien Danmark År Kilde: Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik, Danmarks Statistik. Anm.: Der er ikke beregnet middellevetid for Læsø, Samsø, Fanø og Ærø. Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

66 FOLKESUNDHED Borgere med udvalgte kroniske somatiske sygdomme Borgere med udvalgte kroniske somatiske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske sygdomme som f.eks. diabetes eller KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom). Antallet af borgere med kronisk sygdom forventes fortsat at stige i de kommende år, bl.a. som følge af forbedrede levevilkår og længere levetid, idet forekomst af kroniske sygdomme stiger med alderen. Samtidig bliver mulighederne for diagnostik og behandling løbende bedre, hvilket dels betyder, at flere diagnosticeres, dels, at flere lever længere og bedre med deres kroniske sygdom. Udviklingen medfører et stigende ressourcepres på sundhedsvæsenet, da borgere med kroniske sygdomme oftere benytter sundhedsvæsenet end andre. Samtidig kræver kroniske sygdomme typisk behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser og faggrupper, og kompleksiteten øges yderligere blandt borgere med flere samtidige sygdomme (multisygdom). Fra 2009 til 2015 er antallet af borgere med én eller flere af syv udvalgte kroniske somatiske sygdomme steget fra ca. 183 pr borgere til ca. 201 pr borgere (køns- og aldersstandardiseret), jf. figur 5 2. Det svarer til en stigning på 9,7 pct. Region Nordjylland har relativt færrest borgere med kroniske sygdomme, i 2015 ca. 196 pr borgere, jf. figur 6. I de øvrige regioner lå antallet på ca. 199 til 205 pr borgere. Bl.a. en række nordsjællandske kommuner, Hørsholm, Rudersdal, Allerød, Gentofte og Furesø, har en lav forekomst af borgere med kroniske sygdomme, jf. figur 7. Omvendt er forekomsten høj i mange af kommunerne på den københavnske vestegn. Internationalt set har Danmark, hvad angår diabetes, en relativt høj forekomst, særligt set i forhold til tre af de andre nordiske lande, jf. figur 8. Borgere med udvalgte kroniske somatiske sygdomme Mål Borgere med en eller flere af udvalgte kroniske somatiske sygdomme pr borgere Beskrivelse Følgende syv udvalgte kroniske somatiske sygdomme indgår i opgørelsen: Astma Type 1 - diabetes Type 2 - diabetes KOL Leddegigt Osteoporose Hjerteinsufficiens (hjertesvigt) Kilde: De reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. 2 Da opgørelsen er baseret på tilgængelige registeroplysninger om kroniske sygdomme, omfatter den ikke borgere med kronisk sygdom, som enten ikke er diagnosticeret eller, hvor der ikke er registeretoplysninger om borgernes kroniske sygdom. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

67 FOLKESUNDHED Borgere med udvalgte kroniske somatiske sygdomme Figur 5. Borgere med udvalgte kroniske sygdomme, , antal pr borgere Figur 6. Borgere med udvalgte kroniske sygdomme, efter region, 2015, antal pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere Hele landet Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Antal pr borgere Antal pr borgere (køns- og aldersstandardiseret) Antal pr borgere Kilde: Reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Kilde: Reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 7. Borgere med udvalgte kroniske sygdomme, efter kommune, 2015, antal pr borgere Figur 8. Borgere (20-79 år) med diabetes, efter land, 2015, andel af befolkningen (20-79 år), pct. Pct Irland Luxembourg Sverige UK Belgien Italien Grækenland Frankrig Hollland Norge Finland Island Schweiz Østrig Danmark Tyskland Spanien Portugal Pct. Kilde: Reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: International Diabetes Federation (IDF), Diabetes Atlas, 7th edition. Anm.: Der er tale om estimeret forekomst (prævalens) på baggrund af en af IDF udviklet metodologi. Tallene er aldersstandardisererede. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

68 FOLKESUNDHED Daglige rygere i befolkningen Daglige rygere i befolkningen Rygere har en øget risiko for udvikling af en lang række sygdomme både dødelige og ikke-dødelige. Rygning er bl.a. en af de vigtigste medvirkende årsager til hjerte-kar-sygdomme, kræft og alvorlige lunge- og luftvejssygdomme. Rygning er skyld i ca dødsfald i Danmark i 2010, hvilket svarer til ca. hvert fjerde dødsfald [4]. I 2013 udgjorde andelen af daglige rygere i befolkningen 17 pct., jf. figur 9. Det er et fald på ca. 4 pct.point i forhold til Region Syddanmark og Region Sjælland har den højeste andel af daglige rygere, henholdvis ca. 19 pct. og 18 pct., jf. figur 10. Andelen er lavest i Region Hovedstaden, hvor den er på 15 pct. På kommunalt plan varierer andelen fra knapt 9 pct. til ca. 25 pct., jf. figur 11. Andelen er lavest i en række af kommunerne nord for København. Blandt 18 vesteuropæiske lande spænder andelen af daglige rygere fra 10,7 pct. i Sverige til 38,9 pct. i Grækenland, jf. figur 12. Danmark har den sjettelaveste andel af rygere, men samtidigt en højere andel end i de øvrige nordiske lande. Daglige rygere i befolkningen Mål Andelen af personer over 16 år, der ryger dagligt, pct. Beskrivelse Andelen af personer, der har svaret ja, hver dag til spørgsmålet Ryger du? i Den Nationale Sundhedsprofil. Den Nationale Sundhedsprofil er en stor landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af danskernes sundhed med besvarelser fra over personer. Undersøgelsen er indtil videre gennemført i 2010 og Undersøgelsen vil blive gennemført hver 4. år. Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

69 FOLKESUNDHED Daglige rygere i befolkningen Figur 9. Daglige rygere, 2010 og 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 10. Daglige rygere, efter region, 2013, andel af befolkningen, pct. Pct. 25 Pct Pct. Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland 5 5 Sjælland Syddanmark Pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Figur 11. Daglige rygere, efter kommune, 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 12. Daglige rygere, efter land, 2013, andel af befolkningen, pct Pct. Sverige Island Norge Luxembourg Finland Danmark Holland Portugal Belgien Irland UK Schweiz Tyskland Italien Østrig Spanien Frankrig Grækenland Pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

70 FOLKESUNDHED Borgere med højrisikoforbrug af alkohol Borgere med højrisikoforbrug af alkohol Alkohol er en af de enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark [5, 6]. Et stort alkoholforbrug øger risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme og hjerte-karsygdomme [7]. En nyligt offentliggjort undersøgelse har vist, at knapt dødfald i Danmark i 2010 skyldtes alkohol [8]. Det svarer til ca. 7 pct. af alle dødsfald i I 2013 udgjorde andelen af borgere med højrisikoforbrug af alkohol 8,5 pct. af den voksne befolkning, jf. figur 13. Det er et fald på ca. 2 pct.point i forhold til Region Hovedstaden har med 9,9 pct. den højeste andel borgere med højrisikoforbrug i 2013, mens Region Nordjylland har den laveste, 6,8 pct., jf. figur 14. Mellem kommuner varierer andelen fra 4,6 pct. til 14,3 pct., jf. figur 15. Vejen, Brønderslev, Jammerbugt og Viborg har de laveste andele, mens Fanø, Ærø, Dragør og København har de højeste andele. Internationalt set ligger Danmark over OECD-gennemsnittet, hvad angår alkoholforbrug. Alkoholforbruget i Danmark var i 2013 på 9,5 liter pr. borger om året, jf. figur 16. Til sammenligning var alkoholforbruget i de øvrige skandinaviske lande, Norge og Sverige, på henholdsvis 6,2 liter og 7,4 liter pr. borger om året. Borgere med højrisikoforbrug af alkohol Mål Andelen af personer over 16 år, der drikker mere end 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder, pct. Beskrivelse Andelen af personer, der har angivet henholdsvis over 21 genstande (mænd) og 14 genstande (kvinder) på spørgsmålet Hvor mange genstande drikker du typisk på hver af dagene i løbet af ugen? i Den Nationale Sundhedsprofil. Grænserne er sat ud fra Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse. Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

71 FOLKESUNDHED Borgere med højrisikoforbrug af alkohol Figur 13. Borgere med højrisikoforbrug af alkohol, 2010 og 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 14. Borgere med højrisikoforbrug af alkohol, efter region, 2013, andel af befolkningen, pct. Pct Pct Pct Hele landet 8 8 Nordjylland 6 6 Midtjylland 4 4 Syddanmark 2 2 Sjælland Hovedstaden Pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Figur 15. Borgere med højrisikoforbrug af alkohol, efter kommune, 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 16. Alkoholforbrug, efter land, 2013, liter pr. borger Liter pr. borger Italien Norge Island Grækenland Sverige Cypern Finland Holland Danmark UK Belgien Spanien Schweiz Portugal Irland Tyskland Luxembourg Frankrig Østrig Liter pr. borger Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

72 FOLKESUNDHED Overvægtige i befolkningen Overvægtige i befolkningen Overvægt udgør et stort og stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme samt visse kræftsygdomme, øges med graden af overvægt [9, 10]. Svær overvægt har desuden både personlige og samfundsmæssige omkostninger. På det samfundsmæssige plan har en analyse vist, at svær overvægt hvert år koster det danske samfund op til 14,4 mia. kr. [11]. Andelen af moderat eller svært overvægtige i befolkningen er uændret fra 2010 til I begge år lå andelen på ca. 47 pct., jf. figur 17. Region Hovedstaden har relativt færrest overvægtige borgere, 41,4 pct., mens Region Sjælland og Region Nordjylland har flest, henholdsvis 52,6 pct. og 51,8 pct., jf. figur 18. Kommunalt set spænder andelen af overvægtige fra pct. i Læsø, Tønder og Lolland kommuner til pct. i Gentofte, København og Frederiksberg kommuner, jf. figur 19. Danmark hører med 14,2 pct. svært overvægtige til blandt de vesteuropæiske lande med færrest svært overvægtige, jf. figur 20. Danmark har flere svært overvægtige end de to andre skandinaviske lande, Sverige og Norge, men færre end Island og Finland. Overvægtige i befolkningen Mål Andelen af personer over 16 år, der er moderat til svært overvægtige (BMI på 25 eller derover), pct. Beskrivelse Andelen af personer, der ud fra selvrapporteret højde og vægt har et BMI på 25 eller derover. Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

73 FOLKESUNDHED Overvægtige i befolkningen Figur 17. Overvægtige, 2010 og 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 18. Overvægtige, efter region, 2013, andel af befolkningen, pct. Pct. 60 Pct Pct. Hele landet Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Figur 19. Overvægtige, efter kommune, 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 20. Svært overvægtige, efter land, 2013, andel af befolkningen, pct Pct. Norge Schweiz Italien Holland Sverige Østrig Belgien Danmark Frankrig Portugal Poland Spanien Grækenland Island Luxembourg Irland Tyskland Finland UK Pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

74 FOLKESUNDHED Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden Fysisk aktivitet omfatter al bevægelse, der øger energiomsætningen, fra idræt, sport og hård motion til hverdagsaktiviteter som leg, havearbejde, en gåtur, cykling som transport eller at tage trappen. Fysisk aktivitet har en forebyggende effekt på en række sygdomme, bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og tyktarmskræft, samt på for tidlig død [12, 13]. Der er også betydelige gevinster ved, at fysisk inaktive personer bliver fysisk aktive. Det gælder både for den enkelte, men også for samfundet, hvor man kan reducere udgifter til behandling og andre offentlige ydelser. Fysisk inaktivitet er beregnet til at koste sundhedsvæsenet ca. 3,1 mia. kr. om året. De samfundsøkonomiske omkostninger ved fysisk inaktivitet i form af midlertidigt og permanent fravær fra arbejdsmarkedet er beregnet til at koste op til 7,5 mia. kr. [12]. Andelen af borgere, som var moderat til hårdt fysisk aktive i fritiden, var i 2013 på 29,2 pct., mens den i 2010 var på 28,3 pct., jf. figur 21. Blandt regionerne er andelen højest i Region Hovedstaden, hvor den i 2013 var på 31,9 pct., jf. figur 22. Andelen er lavest i Region Sjælland og Region Nordjylland, henholdsvis 26,8 pct. og 26,9 pct. Kommunalt set varierer andelen fra ca. 18 pct. til ca. 37 pct., jf. figur 23. Læsø, Ærø og Langeland kommuner har de laveste andele, mens København, Frederiksberg og Aarhus kommuner har de højeste. Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden Mål Andelen af personer over 16 år, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, pct. Beskrivelse Andelen der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden af personer, der har svaret, at de dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde e.l. mindst 4 timer om ugen, eller træner hårdt eller dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt flere gange om ugen. Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

75 FOLKESUNDHED Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden Figur 21. Borgere, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, 2010 og 2013, andel af befolkningen, pct. Figur 22. Borgere, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, efter region, 2013, andel af befolkningen, pct. Pct Pct Pct Hele landet Hovedstaden Midtjylland Syddanmark Nordjylland Sjælland Pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. Figur 23. Borgere, der dyrker moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, efter kommune, 2013, andel af befolkningen, pct. Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen. 33 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

76 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND FASTHOLDELSE AF SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET 4.2 FASTHOLDELSE AF SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET Borgere, som midlertidigt rammes af sygdom eller som lever med en kronisk sygdom, skal så vidt muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Hvis borgere i den erhvervsaktive alder mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af sygdom, kan det både have menneskelige omkostninger for den enkelte og omkostninger for samfundet i form af tabt arbejdskraft og udgifter til offentlig forsørgelse. Indikatorer vedrørende fastholdelse af syge på arbejdsmarkedet er under udvikling. Det gælder bl.a. i forhold til registermæssige definitioner af de sygdomsgrupper, der skal indgå. Der henvises dog til boks 3 for en analyse af arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med psykiske lidelser og udvalgte kroniske sygdomme. INDIKATORER Under udvikling 34 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

77 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND FASTHOLDELSE AF SYGE PÅ ARBEJDSMARKEDET Boks 3. Arbejdsmarkedstilknytning for personer med forbrug af udvalgte sundhedsydelser. Personer med psykiske lidelser og udvalgte kroniske sygdomme står i langt højere grad midlertidigt eller varigt uden for arbejdsmarkedet i form af førtidspension, kontanthjælp og sygedagpenge end resten af befolkningen, jf. analysen Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning [41]. Hovedkonklusionerne i analysen er bl.a.: Psykiatriske patienter er i langt mindre grad tilknyttet arbejdsmarkedet end resten af befolkningen. Blot tre ud af ti psykiatriske patienter er beskæftigede mod otte ud af ti af befolkningen samlet set, jf. figur a. Tilsvarende gælder for personer med udvalgte kroniske sygdomme og skizofreni. Kun for hver anden person i alderen år med type 2- diabetes eller leddegigt er i beskæftigelse. Andelen er endnu lavere for de øvrige sygdomsgrupper omkring 40 pct. for personer med KOL og knogleskørhed og kun under hver tiende med skizofreni, jf. figur b. Mere end 70 pct. af personer med skizofreni er på førtidspension. Tilsvarende er hver fjerde person med leddegigt og diabetes samt over en tredjedel af personer med KOL på førtidspension. Relativt store andele af visse arbejdsmarkedsgrupper har indløst en recept på udvalgte lægemiddelgrupper som primært anvendes inden for det psykiske område bl.a. til depression, angst, ADHD og skizofreni. Mellem 40 pct. og 45 pct. af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og personer på ledighedsydelse behandles med antidepressiv medicin, antipsykotisk medicin, ADHD-medicin eller medicin mod søvnbesvær og akutte angsttilfælde. Til sammenligning er alene ca. 7 pct. af de beskæftigede i behandling med lægemidler fra en af de fire lægemiddelgrupper, jf. figur c. Der er en betydelig geografisk variation i andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der anvender antidepressiv medicin. Fx er over en tredjedel af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i behandling med antidepressiva i Sønderborg og Tønder kommuner, jf. figur d. Til sammenligning er det hver femte i Hvidovre, København og Brøndby kommune. Figur a. Arbejdsmarkedstilknytning, psykiatriske patienter og befolkningen (18-64 år), 2013, pct. Figur b. Arbejdsmarkedstilknytning, personer med udvalgte kroniske sygdomme og skizofreni (18-64 år), 2013, pct. 100 % 90% Øvrige 80% 70% F ørtids pension 60% 50% S ygedag penge 40% 30% 20% 10% Kon tanthjælp (ikkea rbejdsmarkedsp a rate) Beskæftigede 0% Psykiatriske patienter Befolkningen Figur c. Arbejdsmarkedstilknytning blandt personer, som har indløst recept på fire udvalgte lægemiddelgrupper som primært anvendes mod psykiske lidelser, 2013, pct. Figur d. Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som har indløst recept (pct.) på antidepressiv medicin, 2013, andel af alle ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælps-modtagere, pct. Kilde: Landspatientregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: En psykiatrisk patient er i figur a defineret som en person, der har været i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen enten i form af skadestuebesøg, ambulant besøg eller indlæggelse. 35 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

78 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER 4.3 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Borgere kan opleve uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse. Det er indlæggelser, som af forskellige grunde kunne have været undgået. Grundlæggende dækker begrebet uhensigtsmæssige indlæggelser over tre typer af indlæggelser [14]: Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser, som det i vid udstrækning er muligt at forebygge ved at ændre eller forbedre indsatsen i kommuner og/eller regioner. Denne type inkluderer således både indlæggelser og genindlæggelser. Forkerte indlæggelser dækker indlæggelser betinget af ikke-somatiske årsager - det kan eksempelvis være sociale og/eller plejemæssige årsager. Således er der tale om borgere uden et medicinsk begrundet behov for udredning eller behandling. Forlængede indlæggelser dækker over indlæggelser som ikke længere er klinisk begrundede - borgeren er færdigbehandlet - fordi borgeren ikke kan udskrives. Det kan eksempelvis være patienter, der venter i længere tid på plejehjem eller i kort tid, fordi det ikke i praksis er muligt for hospitalet at udskrive patienten, idet kommunen ikke kan modtage patienten med så kort frist. 11 indikatorer belyser uhensigtsmæssige indlæggelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ikke alle indlæggelser og indlæggelsesdage indeholdt i disse indikatorer er uhensigtsmæssige og kan forebygges. Indikatorerne vurderes dog samlet set at være velegnede til at belyse regionernes og kommunernes resultater i forhold til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser. INDIKATORER Akutte somatiske genindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 36 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

79 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske genindlæggelser Akutte somatiske genindlæggelser Akutte somatiske genindlæggelser kan være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb og kan skyldes kvalitetsproblemer ved den ydede behandling og pleje under og efter indlæggelse. Genindlæggelser er dog ikke i alle tilfælde undgåelige eller uhensigtsmæssige. Nogle genindlæggelser kan f.eks. være nødvendige som led i et patientforløb i eget hjem eller som led i den sidste livsfase for uhelbredeligt syge patienter [15]. Akutte genindlæggelser, som finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter udskrivning fra sygehus, udgjorde 6,7 pct. af de samlede indlæggelser i 2015 (køns- og aldersstandardiseret), jf. figur 24. I 2014 var andelen på 6,8 pct. I hele perioden 2009 til 2015 har andelen ligget på ca. 7 pct. På regionalt plan varierer andelen af genindlæggelser i 2015 fra 9,1 pct. i Region Sjælland til 5,5 pct. i Region Nordjylland, jf. figur 25, mens den varierer fra under 3 pct. til over 10 pct. mellem kommuner, jf. figur 26. Kommunerne med relativt færrest akutte genindlæggelser i 2015, 2,5 pct. eller derunder, er Kolding, Frederikshavn, Haderslev, Aabenraa og Gentofte kommuner. Kommunerne med flest genindlæggelser, 10 pct. eller derover, er Hillerød, Frederikssund, Halsnæs, Randers og Slagelse. Akutte somatiske genindlæggelser Mål Antal somatiske genindlæggelser som andel af samlet antal somatiske indlæggelser, pct. Beskrivelse En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter forrige indlæggelse. Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit Patienten må på indlæggelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose. Der er dermed tale om uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet (sygehus eller region) eller diagnose for første indlæggelse (primær-indlæggelsen) og genindlæggelse. Det sygehus, patienten har den første indlæggelse på, tilskrives genindlæggelsen, uafhængigt af om genindlæggelsen finder sted på et andet sygehus. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end fire timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. For anvendte diagnosekoder i forbindelse med afgrænsning af kræft- og ulykkesdiagnoser, se bilagsdelen. Det bemærkes, at indikatoren er følsom overfor variationer og ændringer i registreringspraksis, hvad angår henvisningsmåde på indlæggelser. Sammenligninger over tid og mellem regioner/kommuner skal derfor tages med forbehold. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 37 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

80 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske genindlæggelser Figur 24. Akutte somatiske genindlæggelser, , andel af alle indlæggelser, pct. Figur 25. Akutte somatiske genindlæggelser, efter region, , andel af alle indlæggelser, pct. Pct Pct. Pct Hele landet 8 8 Nordjylland 6 6 Syddanmark Hovedstaden 4 4 Midtjylland Sjælland Pct. Pct. (køns- og aldersstandardiseret) 2014 (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 26. Akutte somatiske genindlæggelser, efter kommune, 2015, andel af alle indlæggelser, pct. Figur 27. Akutte somatiske genindlæggelser, efter sygehus, 2015, andel af alle indlæggelser, pct. Pct Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Aarhus Universitetshospital Syddanmark De Vestdanske Friklinikker, Give Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 38 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

81 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte psykiatriske genindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser Akutte psykiatriske genindlæggelser kan på samme vis som i somatikken være udtryk for et uhensigtsmæssigt forløb, herunder utilstrækkelig behandling under den primære indlæggelse eller manglende opfølgning fra den regionale og kommunale psykiatri efter udskrivning. Genindlæggelser er dog ikke i alle tilfælde undgåelige. Nogle genindlæggelser i psykiatrien kan således være nødvendige som led i et patientforløb. Akutte psykiatriske genindlæggelser, som finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter udskrivning fra sygehus, udgør 23,0 pct. af de samlede psykiatriske indlæggelser i 2015 (køns- og aldersstandardiseret), jf. figur 28. I 2014 er andelen på 22,4 pct. Over hele perioden 2009 til 2015 ses en svagt stigende tendens i andelen. På regionalt plan varierer andelen af genindlæggelser fra ca. 16 pct. til knapt 26 pct. i 2015, jf. figur 29, mens den varierer fra ca. 9 pct. til knap 40 pct. mellem kommuner, jf. figur 30. Kommunerne med relativt færrest genindlæggelser i 2015, under 12 pct., er Thisted, Ringsted, Varde, Holstebro, Rebild og Mariagerfjord. Blandt kommunerne med relativt flest genindlæggelser, over 32 pct., finder man Horsens, Næstved, Skanderborg, Helsingør, Ballerup og Hedensted. Akutte psykiatriske genindlæggelser Mål Antal psykiatriske genindlæggelser som andel af samlet antal psykiatriske indlæggelser, pct. Beskrivelse En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter forrige indlæggelse. Indlæggelsen starter akut Der er dermed tale om uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet (sygehus eller region) eller diagnose for første indlæggelse (primær-indlæggelsen) og genindlæggelse. Det sygehus, patienten har den første indlæggelse på, tilskrives genindlæggelsen, uafhængigt af om genindlæggelsen finder sted på et andet sygehus. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end fire timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 39 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

82 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte psykiatriske genindlæggelser Figur 28. Akutte psykiatriske genindlæggelser, , andel af alle indlæggelser, pct. Figur 29. Akutte psykiatriske genindlæggelser, efter region, , andel af alle indlæggelser, pct. Pct Pct. Pct Hele landet Nordjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Midtjylland Hele landet Hele landet (køns- og aldersstandardiseret) 2014 (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 30. Akutte psykiatriske genindlæggelser, efter kommune, 2015, andel af alle indlæggelser, pct. Figur 31. Akutte psykiatriske genindlæggelser, efter sygehus, 2014, andel af alle indlæggelser, pct. Pct Nordjylland Psykiatrien Nordjylland Midtjylland Psykiatrien Region Midtjylland Syddanmark Psykiatrien (Aabenraa/ Augustenborg/Haderslev/Tønder) Vejle Sygehus Psykiatrien (Esbjerg) OUH Svendborg OUH Odense Fredericia og Kolding Sygehuse Hovedstaden Region Hovedstadens Psykiatri Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede som følge af utilstrækkeligt antal observationer. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 40 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

83 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Indikatoren for forebyggelige indlæggelser dækker over indlæggelser for visse akutte sygdomme og tilstande blandt ældre, som kommunerne sammen med regionerne ofte har muligheder for at forebygge. Det drejer sig bl.a. om indlæggelser som følge af dehydrering, blærebetændelse, brud, ernæringsbetinget blodmangel og tryksår. Antallet af forebyggelige indlæggelser har siden 2010 været svagt faldende. Fra 2014 til 2015 er antallet dog steget marginalt, fra 62 indlæggelser pr ældre til 64 indlæggelser pr ældre (køns- og aldersstandardiseret), jf. figur 32. Det laveste antal forebyggelige indlæggelser i 2015 findes i Region Nordjylland med ca. 53 indlæggelser pr ældre, mens det højeste antal findes i Region Hovedstaden, 78 indlæggelser pr ældre, jf. figur 33. I fire ud af fem regioner er antallet kun marginalt ændret i forhold til I Region Hovedstaden er antallet af indlæggelser pr ældre steget fra 73 til 78. På kommuneniveau varierer antallet af forebyggelige indlæggelser fra under 40 indlæggelser til over 80 indlæggelser pr ældre, jf. figur 34. Antallet af forebyggelige indlæggelser er lavest i Vesthimmerlands, Mariagerfjord, Rebild, Viborg og Herning kommuner, under 44 indlæggelser pr ældre. I Frederiksberg, Albertslund, Hvidovre, København, Tårnby, Brøndby og Ishøj kommuner ligger antallet af forebyggelige indlæggelser på 89 indlæggelser pr ældre eller derover. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Mål Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre (65+ år) Beskrivelse Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold og/eller tryksår. For anvendte diagnosekoder, se bilagsdelen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

84 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Forebyggelige indlæggelser blandt ældre Figur 32. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre, , antal pr ældre (65+ år) Figur 33. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre, efter region, , antal pr ældre (65+ år) Antal pr borgere Antal pr borgere Hele Landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Antal pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere (køns- og aldersstandardiseret) 2014 (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 34. Forebyggelige indlæggelser blandt ældre, efter kommune, 2015, antal pr ældre (65+ år) Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er køns- og aldersstandardiserede. 42 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

85 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser er uplanlagte og øjeblikkelige indlæggelser på medicinske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse. Analyser har tidligere vist, at disse indlæggelser er særligt udbredte blandt ældre og borgere med kronisk sygdom, samt at ældre borgere ofte har kontakt til kommunen gennem pleje eller praktisk bistand eller kontakt til praktiserende læge kort forud for indlæggelsen [15, 16]. Akutte kortidsindlæggelser på medicinske afdelinger er faldet marginalt fra 2014 til 2015 og udgør 29 indlæggelser pr borgere (køns- og alderstandardiseret) i 2015, jf. figur 35. Region Syddanmark og Region Nordjylland har færrest akutte medicinske korttidsindlæggelser i 2015, henholdsvis 20 og 12 indlæggelser pr borgere, mens Region Midtjylland og Region Hovedstaden med henholdsvis 32 og 43 indlæggelser pr borgere har flest, jf. figur 36. Thisted, Aabenraa, Tønder, Haderslev, Lolland, Kerteminde kommuner har alle under 10 indlæggelser pr borgere i 2015, jf. figur 37. Blandt de 10 kommuner med flest korttidsindlæggelser i 2015, ca. 55 indlæggelser pr borgere eller derover, finder man bl.a. seks kommuner på den københavnske vestegn: Vallensbæk, Hvidovre, Glostrup, Albertslund, Ishøj, Brøndby og Høje-Taastrup. Øvrige kommuner i denne gruppe af kommuner er Hillerød, Randers, Halsnæs og Frederikssund. Akutte medicinske korttidsindlæggelser Mål Antal akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere Beskrivelse En korttidsindlæggelse defineres som en akut, indlæggelse på en afdeling inden for de medicinske specialer, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Afdelinger, som er betegnet med speciale 15 Akut medicin behandler både medicinske og ikke-medicinske patienter, hvorfor indlæggelser med specialekode 15 ikke indgår i opgørelsen af akutte medicinske korttidsindlæggelser. Regionernes brug af specialekode 15 er forskellig, hvorfor der er forbehold for sammenligning af indikatoren på tværs af kommunerne og regioner. Oprettelsen af akutmodtagelser har medført en ændring i praksis, hvor nogle korttidsindlæggelser bliver registreret som en ambulant kontakt fremfor at blive registreret som indlagt, hvilket har betydning for udviklingen over tid. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

86 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte medicinske korttidsindlæggelser Figur 35. Akutte medicinske korttidsindlæggelser, , antal pr borgere Figur 36. Akutte medicinske korttidsindlæggelser, efter region, , antal pr borgere Antal pr borgere 50 Antal pr borgere 50 Hele landet Antal pr borgere Nordjylland Syddanmark Sjælland Midtjylland Hovedstaden Antal pr borgere Antal pr borgere (køns- og aldersstandardiseret) 2014 (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Se boks på forrige side for forbehold for sammenligning over tid. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Se boks på forrige side for forbehold for sammenligning over tid og mellem regioner.tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 37. Akutte medicinske korttidsindlæggelser, efter kommune, 2015, antal pr borgere Figur 38. Akutte medicinske korttidsindlæggelser, efter sygehus, 2015, antal pr indlæggelser Antal pr indlæggelser Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital Syddanmark Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Antal pr indlæggelser Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Se boks på forrige side for forbehold for sammenligning mellem kommuner. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. 44 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

87 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser er uplanlagte og øjeblikkelige indlæggelser på psykiatriske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse. Den korte indlæggelsestid kan indikere, at indlæggelserne i mange tilfælde kunne være undgået ved de rette regionale og kommunale indsatser og alternativer til indlæggelse. Antallet af akutte psykiatriske kortidsindlæggelser er i 2015 på 2,2 indlæggelser pr borgere (køns- og alderstandardiseret). Det er en marginal stigning i forhold til de seneste år ( ), jf. figur 39. Region Nordjylland og Region Syddanmark havde færrest akutte psykiatriske korttidsindlæggelser i 2015, henholdsvis 1,0 og 1,6 indlæggelser pr borgere, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland med henholdsvis 3,0 og 2,7 indlæggelser pr borgere havde flest, jf. figur 40. Struer, Dragør, Holstebro og Ringkøbing-Skjern havde færrest korttidsindlæggelser i 2015, under 0,7 indlæggelser pr borgere, mens Helsingør, Brøndby, Glostrup og Ballerup havde flest, over 4,6 indlæggelser pr borgere. Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Mål Antal akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere Beskrivelse En korttidsindlæggelse defineres som en akut psykiatrisk indlæggelse, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

88 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser Figur 39. Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, , antal pr borgere Figur 40. Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, efter region, , antal pr borgere Antal pr borgere 4 Antal pr borgere 4 Antal pr borgere Hele landet 3 3 Nordjylland 2 2 Syddanmark Midtjylland 1 1 Sjælland Hovedstaden Antal pr borgere Antal pr borgere (køns- og aldersstandardiseret) (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal pr. pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 41. Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, efter kommune, 2015, antal pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 42. Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser, efter sygehus, 2015, antal pr indlæggelser, pct Pct. Nordjylland Psykiatrien Nordjylland Midtjylland Psykiatrien Region Midtjylland Syddanmark Psykiatrien (Aabenraa/ Augustenborg/Haderslev/Tønder) Psykiatrien (Esbjerg) OUH Svendborg OUH Odense Fredericia og Kolding Sygehuse Hovedstaden Region Hovedstadens Psykiatri Sjælland Region Sjællands Sygehusvæsen Pct. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er ikke køns- og aldersstandardiserede som følge af utilstrækkeligt antal observationer. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. 46 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

89 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Når en borger er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave at give borgeren et relevant tilbud, f.eks. en akutplads, rehabiliterings- eller plejeplads. Kan kommunen ikke umiddelbart give borgeren et tilbud på grund af ventetid eller andre forhold forlænges indlæggelsen unødigt. Udviklingen i antallet af dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt på somatiske sygehuse, har siden kommunalreformen i 2007 været nedadgående. I perioden 2011 til 2014 har antallet dog været stort set uændret, ca. 7 dage pr borgere. I 2015 er antallet imidlertid faldet til ca. 6 dage pr borgere, jf. figur 43. Somatiske færdigbehandlede, der optager en seng på sygehusene, er fortsat et fænomen, der primært gør sig gældende i Region Hovedstaden og særligt i en række kommuner i og omkring Hovedstadsområdet. I Region Hovedstaden udgjorde antallet af somatiske færdigbehandlingsdage i dage pr borgere, mens det i de øvrige regioner udgjorde 2 til 3 dage pr borgere, jf. figur 44. I Region Hovedstaden er antallet dog samtidigt faldet med ca. 4 dage pr. borgere fra 2014 til Egedal, Tårnby, Hvidovre, Brøndby og Furesø har flest færdigbehandlingsdage i 2015, jf. figur 45. De fire førstnævnte kommuner er ligeledes blandt de fem kommuner med flest færdigbehandlingsdage i Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Mål Antal færdigbehandlingsdage på somatiske sygehuse pr borgere. Beskrivelse Antallet af dage beregnes som antal kalenderdage mellem to datoer (hvis dato for registrering af færdigbehandling er den samme som udskrivningsdato er antallet 0). Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er desuden udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

90 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatik) Figur 43. Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehus, , antal dage pr borgere Figur 44. Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehus, efter region, , antal dage pr borgere Antal dage pr borgere 15 Antal dage pr borgere 15 Hele landet Antal dage pr borgere Syddanmark 9 9 Midtjylland 6 6 Sjælland Nordjylland 3 3 Hovedstaden (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal dage pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 45. Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehus, efter kommune, 2015, antal dage pr borgere Figur 46. Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehus, efter sygehus, 2015, antal dage pr indlæggelser Antal dage pr indlæggelser Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital Syddanmark Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Antal dage pr indlæggelser Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. 48 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

91 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Når en borger er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave af give borgeren et relevant tilbud, f.eks. en plads i et botilbud. Kan kommunen ikke umiddelbart give borgeren et tilbud på grund af ventetid eller andre forhold forlænges indlæggelsen unødigt. Antallet af færdigbehandlingsdage i psykiatrien har fulgt udviklingen i somatiske færdigbehandlingsdage, jf. afsnit Efter et fald fra 2009 til 2011 har antallet af færdigbehandlingsdage været stort set uændret, dog med et lille fald fra 2013 til 2014, jf. figur 47. Fra 2014 til 2015 er antallet imidlertid faldet yderligere, så det i 2015 udgør 3,7 dage pr borgere. Også inden for psykiatrien er færdigbehandlede, der optager en seng på sygehusene, et fænomen, der primært gør sig gældende i Region Hovedstaden og særligt i en række kommuner i og omkring Hovedstadsområdet. I 2015 lå antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere på 5,9 dage i Region Hovedstaden, jf. figur 48. I de øvrige regioner lå antallet af dage på mellem 1,6 og 4,7 dage. Det bemærkes samtidigt, at antallet af færdigbehandlingsdage pr borgere i Region Hovedstaden er reduceret med knapt 40 pct. fra 2014 til Albertslund, Roskilde, Vordingborg, København og Lemvig har flest psykiatriske færdigbehandlingsdage i 2015, 9 dage pr borgere eller derover, jf. figur 49. Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Mål Antal færdigbehandlingsdage på psykiatriske sygehusafdelinger pr borgere. Beskrivelse Antallet af dage beregnes som antal kalenderdage mellem to datoer (hvis dato for registrering af færdigbehandling er den samme som udskrivningsdato er antallet 0). Færdigbehandlede patienter er patienter som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er desuden udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

92 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) Figur 47. Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehus, , antal dage pr borgere Figur 48. Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehus, efter region, 2015, antal dage pr borgere Antal dage pr borgere Antal dage pr borgere Antal dage pr borgere Hele landet Syddanmark 8 8 Sjælland Midtjylland Nordjylland Hovedstaden (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal dage pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 49. Psykiatriske færdigbehandlingsdage på sygehus, efter kommune, 2015, antal dage pr borgere Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). 50 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

93 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en udbredt kronisk og potentielt livstruende sygdom, som fører til åndenød, hoste og slim på grund af vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Ifølge en registerbaseret opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen havde ca danskere KOL i Hertil kommer bl.a. et formentligt mindst lige så stort antal, som lever med KOL uden at vide det [17]. Akutte somatiske indlæggelser kan give en indikation af regioner og kommuners patientrettede forebyggelsesindsats for borgere med KOL. I 2015 var antallet af akutte somatiske indlæggelser pr borgere (18+ årige) med KOL på 583 indlæggelser, mens det i 2014 var på 575 indlæggelser (køns- og aldersstandardiseret), jf. figur 50. I perioden 2009 til 2015 har antallet været stigende. Antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL var højest i Region Hovedstaden i 2015, 714 indlæggelser, mens det var lavest i Region Syddanmark, 485 indlæggelser, jf. figur 51. På kommuneplan variererer antallet af akutte indlæggelser pr borgere med KOL fra under 420 i de fire fynske kommuner, Faaborg-Midtfyn, Assens, Svendborg og Nordfyns, til over 820 i Høje-Taastrup, Brøndby, Halsnæs og Ishøj kommuner. Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL Mål Antal indlæggelser pr borgere (18+ årige) med KOL Beskrivelse En akut indlæggelse er, i modsætning til en planlagt indlæggelse, en øjeblikkelig indlæggelse, som typisk sker via egen læge, vagtlæge/akuttelefonen (1813) eller akutafdelinger. Ved alle indlæggelser på sygehuse registreres, hvorvidt der er tale om en akut eller planlagt indlæggelse. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR. 3 Kilden til opgørelsen er de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. 51 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

94 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL Figur 50. Akutte indlæggelser blandt borgere med KOL, , antal pr borgere med KOL Figur 51. Akutte indlæggelser blandt borgere med KOL, efter region, , antal pr borgere med KOL Antal pr borgere 700 Antal pr borgere 700 Hele landet Antal pr borgere Syddanmark Nordjylland Midtjylland Sjælland Antal pr voksne borgere med KOL Antal pr voksne borgere med KOL (køns- og aldersstandardiseret) 400 Hovedstaden (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal pr borgere Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Figur 52. Akutte indlæggelser blandt borgere med KOL, efter kommune, 2015, antal pr borgere med KOL Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 53. Akutte indlæggelser blandt borgere med KOL, efter sygehus, 2015, andel af alle indlæggelser blandt borgere med KOL, pct. Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital SyddanmarkFredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Pct Pct. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er aldersstandardiserede. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede (marts 2015) algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. 52 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

95 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL KOL er en af de mest almindelige årsager til indlæggelse på sygehus, og indlagte borgere med KOL har desuden en høj risiko for at blive akut genindlagt inden for 30 dage [18, 19, 20]. Det kan derfor være særligt relevant at belyse den regionale og kommunale indsats for nedbringelse af akutte genindlæggelser blandt denne gruppe af borgere. Genindlæggelsesfrekvensen for borgere (18+ årige) med KOL var i på 12,5 pct. i 2015 (køns- og aldersstandardiseret), hvilket er samme niveau som i 2014, jf. figur 54. Siden 2011 har frekvensen været let stigende. Region Nordjylland havde med 9,8 pct. den laveste genindlæggelsesfrekvens for borgere med KOL i 2015, mens Region Sjælland havde den højeste med 16,6 pct., jf. figur 55. Blandt kommuner varierer genindlæggelsesfrekvensen i 2015 fra 2 pct. eller derunder i Aabenraa, Haderslev, Frederikshavn, Hjørring og Lyngby-Taarbæk kommuner til over 19 pct. i Næstved, Gribskov, Frederikssund, Slagelse og Halsnæs kommuner, jf. figur 56. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL Mål Antal somatiske genindlæggelser som andel af samlet antal somatiske indlæggelser blandt borgere (18+ årige) med KOL, pct. Beskrivelse En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter forrige indlæggelse. Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit Patienten må på indlæggelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose. Der er dermed tale om uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet (sygehus eller region) eller diagnose for første indlæggelse (primær-indlæggelsen) og genindlæggelse. Det sygehus, patienten har den første indlæggelse på, tilskrives genindlæggelsen, uafhængigt af om genindlæggelsen finder sted på et andet sygehus. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end fire timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. For anvendte diagnosekoder i forbindelse med afgrænsning af kræft- og ulykkesdiagnoser, se bilagsdelen. Det bemærkes, at indikatoren er følsom overfor variationer og ændringer i registreringspraksis, hvad angår henvisningsmåde på indlæggelser. Sammenligninger over tid og mellem regioner/kommuner skal derfor tages med forbehold. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

96 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL Figur 54. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL, , andel af alle indlæggelser blandt borgere med KOL, pct. Figur 55. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL, efter region, , andel af alle indlæggelser blandt borgere med KOL, pct. Pct. 18 Pct. 18 Hele landet Pct Nordjylland Syddanmark Hovedstaden Midtjylland Sjælland Pct. Pct. (køns- og aldersstandardiseret) Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Figur 56. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL, 2015, efter kommune, andel af alle indlæggelser blandt borgere med KOL, pct (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 57. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL, 2015, efter sygehus, andel af alle indlæggelser blandt borgere med KOL, pct. Pct. Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Aarhus Universitetshospital Syddanmark Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted Roskilde og Køge sygehuse Pct Pct. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. 54 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

97 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Diabetes type 2 er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved et forhøjet blodsukkerniveau i kroppen. Diabetes optræder ofte sammen med andre livsstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk og fedme. Diabetes 2 kan på sigt give en række alvorlige følgesygdomme i form af skader på fødder, øjne, nyrer, nerver, hjerne og hjerte. Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 kan give en indikation af regioner og kommuners indsats for denne gruppe af borgere, herunder i forhold til at forebygge og behandle disse følgesygdomme. Antallet af akutte somatiske indlæggelser pr borgere (18+ årige) med diabetes type 2 er i 2015 på 374 indlæggelser (køns- og aldersstandardiseret), jf. figur 58. Det er samme niveau som i Fra 2010 har der dog været en svagt faldende tendens. Blandt regioner varierer antallet i 2015 fra 459 indlæggelser pr borgere i Region Hovedstaden til 303 indlæggelser pr borgere i Region Syddanmark, jf. figur 59. Faaborg-Midtfyn, Brønderslev, Assens, Svendborg og Odense kommuner har alle et indlæggelsestal på under 275 akutte indlæggelser pr borgere i 2015, mens Tårnby, Gribskov, Glostrup, Albertslund, Halsnæs og Ishøj kommuner har et indlæggelsestal på over 510 indlæggelser pr borger, jf. figur 60. Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Mål Antal indlæggelser pr borgere (18+ årige) med diabetes type 2 Beskrivelse En akut indlæggelse er, i modsætning til en planlagt indlæggelse, en øjeblikkelig indlæggelse, som typisk sker via egen læge, vagtlæge/akuttelefonen (1813) eller akutafdelinger. Ved alle indlæggelser på sygehuse registreres, hvorvidt der er tale om en akut eller en planlagt indlæggelse. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

98 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Figur 58. Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, , antal pr borgere med diabetes type 2 Figur 59. Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, , efter region, antal pr borgere med diabetes type 2 Antal pr borgere Antal pr borgere Hele landet Antal pr borgere Syddanmark Nordjylland Midtjylland Antal pr voksne borgere med diabetes type-2 Antal pr voksne borgere med diabetes type-2 - køns- og aldersstandardiseret Sjælland Hovedstaden (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal pr borgere Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 60. Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, 2015, efter kommune, antal pr borgere med diabetes type 2 Figur 61. Akutte indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, 2015, efter sygehuse, andel af alle indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, pct. Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital Syddanmark Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Pct Pct. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Tallene er aldersstandardiserede. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

99 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 I 2015 udgjorde andelen af akutte genindlæggelser (genindlæggelsesfrekensen) 10,2 pct. af alle indlæggelser (køns- og aldersstandardiseret) blandt borgere (18+ årige) med diabetes type 2, jf. figur 62. Det er en marginal stigning i forhold til Siden 2011 har andelen ligget på ca. 10 pct. Regionalt varierer andelen af genindlæggelser i 2015 fra godt 13 pct. i Region Sjælland til 8 pct. i Region Nordjylland, jf. figur 63. På kommuneniveau har Aabenraa, Haderslev, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Kolding kommuner en andel på under 2 pct. i 2015, mens Frederikssund, Gribskov, Hillerød, Halsnæs, Fredensborg og Randers har en andel på over 15 pct., jf. figur 64. Akutte genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Mål Antal somatiske genindlæggelser (akut indlæggelse - minimum fire timer og senest 30 dage efter seneste udskrivning) som andel af samlet antal somatiske indlæggelser blandt borgere (18+ årige) med diabetes type 2, pct. Beskrivelse En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter forrige indlæggelse. Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit Patienten må på indlæggelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose. Der er dermed tale om uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet (sygehus eller region) eller diagnose for første indlæggelse (primær-indlæggelsen) og genindlæggelse. Det sygehus, patienten har den første indlæggelse på, tilskrives genindlæggelsen, uafhængigt af om genindlæggelsen finder sted på et andet sygehus. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end fire timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. For anvendte diagnosekoder i forbindelse med afgrænsning af kræft- og ulykkesdiagnoser, se bilagsdelen. Det bemærkes, at indikatoren er følsom overfor variationer og ændringer i registreringspraksis, hvad angår henvisningsmåde på indlæggelser. Sammenligninger over tid og mellem regioner/kommuner skal derfor tages med forbehold. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR. 57 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

100 FOREBYGGELSE AF UHENSIGTSMÆSSIGE INDLÆGGELSER Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Figur 62. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, , andel af alle indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, pct. Figur 63. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, , efter region, andel af alle indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, pct. Pct Pct. Pct Hele landet Nordjylland Syddanmark 8 8 Hovedstaden 6 6 Midtjylland Sjælland Pct. Pct. (køns- og aldersstandardiseret) Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Pct. Figur 64. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, 2015, efter kommune, andel af alle indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, pct. Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 65. Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, 2015, efter sygehus, andel af alle indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, pct. Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Aarhus Universitetshospital Syddanmark De Vestdanske Friklinikker, Give Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted Roskilde og Køge sygehuse Kilde: Landspatientregisteret, de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer, som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Pct. Pct. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

101 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND PATIENTSIKKERHED 4.4 PATIENTSIKKERHED Patientsikkerhed er sikkerheden for patienter mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme [21]. I 2015 blev der rapporteret ca utilsigtede hændelser, dvs. hændelser og fejl, som ikke skyldtes patientens sygdom, og som enten forvolder skade eller kunne have forvoldt skade. [22]. INDIKATORER Sygehusdødelighed Sygehusinfektioner 59 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

102 PATIENTSIKKERHED Sygehusdødelighed Sygehusdødelighed Sygehusdødeligheden, de såkaldte hospitalsstandardiserede mortalitetsrater (HSMR), anvendtes til og med december 2015 som en overordnet indikator for patientsikkerheden på hospitalerne. HSMR på landsplan er fra 2011 til 2015 faldet fra 109 pct. til 98 pct. af den forventede dødelighed (beregnet ud fra dødeligheden i referenceåret 2014), jf. figur 66. En HSMR på 100 pct. betyder, at det faktiske antal dødsfald svarer til det forventede. En HSMR på over/under 100 pct. betyder, at det faktiske antal dødsfald er højere/lavere end det forventede antal. På regionalt plan er HSMR generelt også faldet, jf. figur 67a-e. Det er som følge af opgørelsesmetoden ikke muligt direkte at sammenligne HSMR på tværs af regioner eller sygehuse. Sygehusdødelighed (HSMR) Mål Antallet af observerede dødsfald inden for 30 dage efter indlæggelse på sygehus som procent af det forventede antal dødsfald. Beskrivelse I beregningen indgår patienter, der har en af de diagnoser, der omfatter 80 pct. af alle dødsfald i hele sygehusvæsenet. I 2013 var der fx i Danmark i alt 78 diagnoser, som var ansvarlige for 80 pct. af alle hospitalsrelaterede dødsfald med sygdomme som lungebetændelse, blodprop i hjertet og visse kræftsygdomme som nogle af de hyppigste. Alle patienter, der bliver indlagt på et af de fem regioners hospitaler med en af disse diagnoser, indgår i beregningen af sygehusdødelighed. Det faktiske antal dødsfald findes som det antal patienter, der dør inden for 30 dage efter indlæggelsen. Det forventede antal dødsfald beregnes ud fra 30-dages dødeligheden blandt alle danske patienter, der blev indlagt med disse 78 diagnoser i et givet år (aktuelt 2014). I beregningen af det forventede antal dødsfald tages højde for indlæggelseskvartal, alder, køn, indlæggelsesmåde (akut/elektiv), komorbidtet, ægteskabelig status, overflytning mellem to regioner, samt hvilken af de udvalgte diagnoser patienterne indlægges med. En sygehusdødelighed på 100 pct. betyder, at det faktiske antal dødsfald svarer til det forventede. Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

103 PATIENTSIKKERHED Sygehusdødelighed Figur 66. Sygehusdødelighed, , faktiske dødsfald ift. forventede dødsfald, pct. Pct Pct Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Anm.: Det forventede antal dødsfald i hvert kvartal er beregnet på baggrund af det faktiske antal dødsfald i forbindelse med indlæggelse i hele landet i Der er i beregningen korrigeret for patientsammensætningens betydning for antallet af dødsfald. Figur 67a-e. Sygehusdødelighed, efter region, , faktiske dødsfald ift. forventede dødsfald, pct. Pct Pct Pct Pct Pct Pct Nordjylland Midtjylland Syddanmark Pct Pct Pct Pct Hovedstaden Sjælland Kilde: Landspatientregisteret og CPR, Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. Anm.: Det forventede antal dødsfald i hvert kvartal er beregnet på baggrund af det faktiske antal dødsfald i forbindelse med indlæggelse i hele landet i Der er i beregningen korrigeret for patientsammensætningens betydning for antallet af dødsfald. 61 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

104 PATIENTSIKKERHED Sygehusinfektioner Sygehusinfektioner Det anslås, at op mod patienter årligt får en infektion, mens de er indlagt på sygehuset 4. Det er først og fremmest et problem for den enkelte patient, som kan få kompliceret og forlænget sit behandlingsforløb. Men det er også et problem for samfundet, fordi det fører til større udgifter for sygehusvæsnet. En engelsk undersøgelse har vist, at sygehusinfektioner øger behandlingsudgifterne med en faktor tre [23]. I forlængelse heraf fører sygehusinfektioner også til øget forbrug af antibiotika til at behandle infektionerne. Dette kan på længere sigt medføre, at bakterier bliver resistente og dermed sværere at behandle. Der er udvalgt indikatorer for to typer af infektion, henholdsvis bakteriæmi (bakterier i blodet) og infektion med bakterien clostridium difficile. Bakteriæmi er i reglen udtryk for blodforgiftning, hvilket er en af de mest alvorlige infektionstyper. På sygehuse kan bakteriæmi bl.a. optræde ved bakteriers spredning fra inficerede sår og ved kirurgiske indgreb. Infektion med clostridium difficile (CDI) kan medføre diarré og betændelse i tyk- og endetarmen og ses især hos ældre og kronisk syge patienter, som behandles med antibiotika. CDI er den mest almindelige årsag til alvorlig diarré hos indlagte patienter. Siden 2010 har der været en svagt stigende tendens i antallet af bakteriæmier pr risikodøgn, jf. figur 68. Aktuelt ses dog et mindre fald fra 2014 til I 2015 udgør antallet 8,0 infektioner pr risikodøgn. CDI er erhvervet på sygehuse har efter en stigning fra 2010 til 2011 ligget på mellem ca. 66 og 73 infektioner pr borgere i perioden 2011 til 2015, jf. figur 69. I 2015 er antallet på ca. 66 infektioner pr borgere. Der er regionale variationer i forekomsten af de to infektionstyper i Forekomsten af bakteriæmier er højest i Region Syddanmark og Region Hovedstaden, henholdsvis 8,9 og 8,3 infektioner pr risikodøgn, jf. figur 70. I de øvrige regioner lå forekomsten på mellem 7,5 og 6,7 infektioner pr risikodøgn. Forekomsten af CDI er var højest i Region Hovedstaden i 2015, hvor den lå på ca. 88 infektioner pr borgere, jf. figur 71. I de øvrige regioner lå forekomsten på mellem ca. 47 og 63 infektioner pr borgere, lavest i Region Midtjylland. I Region Hovedstaden er antallet dog faldet fra 2014 til 2015, med ca. 15 pct. Sygehusinfektioner Mål Antal bakteriæmier pr risikodøgn, Antal infektioner med clostridium difficile pr borgere Beskrivelse Der er afgrænset til infektioner på offentlige sygehuse. En sygehuserhvervet bakteriæmi er defineret som mindst én positiv bloddyrkning taget mere end 48 timer efter indlæggelsen, men ikke senere end 48 timer efter udskrivelsen. Kun bloddyrkninger, der viste en sygdomsfremkaldende mikroorganisme, er inkluderet i denne definition. Antal risikodøgn tælles fra 48 timer efter indlæggelse indtil 48 timer efter udskrivelse, eller indtil der opstår en bakteriæmi. Dvs. risikodøgn er et mål for summen af patienternes samlede indlæggelsestid (risikotiden), idet der dog kun medtages den del af et indlæggelsesforløb, hvor en infektion vil blive klassificeret som erhvervet på sygehus. Sygehuserhvervet infektion med clostridium difficile (CDI) bliver defineret som en patient med CDI, hvor den positive prøve blev taget 48 timer eller derover efter indlæggelse og mindre end 48 timer efter udskrivelse. Desuden inkluderes CDI, hvor den positive prøve blev taget mellem 48 timer og 4 uger efter kontakt til sygehus (ambulant eller indlæggelse). Endelig inkluderes CDI, hvor en positiv prøve blev taget inden for de første 48 timer af en indlæggelse, og hvor patienten har haft én eller flere kontakter til sygehus i en fire ugers periode inden indlæggelsen. Indikatoren er normeret i forhold til antal borgere, da det ikke er muligt at opgøre et samlet mål for risikotiden. Befolkningstal er opgjort pr. 1. juli i året. Kilde: HAIBA (Hospital-Acquired Infections database), Statens Serum Institut. 4 Dette skøn er foretaget med udgangspunkt i Statens Serum Instituts halvårlige prævalensundersøgelser. I undersøgelsen registreres for indlagte patienter på en given dag, om patienten har en infektion, der er opstået i forbindelse med indlæggelsen. På forhånd er udvalgt hvilke afdelinger, der gennemgås. Der anvendes fastlagte definitioner på hver enkelt infektionstype. I alt fire hyppige/alvorlige former for sygehusinfektioner registreres. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

105 PATIENTSIKKERHED Sygehusinfektioner Figur 68. Sygehusinfektioner (bakteriæmier), , antal pr risikodøgn Figur 69. Sygehusinfektioner (clostridium difficile), , antal pr borgere Antal pr risikodøgn 12 Antal pr risikodøgn 12 Antal pr borgere 90 Antal pr borgere Kilde: Hospital-Acquired Infection DataBAsen (HAIBA) pr. 30. marts 2016, Statens Serum Institut. Kilde: Hospital-Acquired Infection DataBAsen (HAIBA) pr. 30. marts 2016 og CPR, Statens Serum Institut. Figur 70. Sygehusinfektioner (bakteriæmier), efter region, , antal pr risikodøgn Figur 71. Sygehusinfektioner (clostridium difficile), efter region, , antal pr borgere Antal pr risikodøgn Antal pr borgere Hele landet Hele landet Nordjylland Midtjylland Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Hovedstaden (skraveret) 2015 (ikke skraveret) 2014 (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Antal pr risikodøgn Antal pr borgere Kilde: Hospital-Acquired Infection DataBAsen (HAIBA) pr. 30. marts 2016, Statens Serum Institut. Kilde: Hospital-Acquired Infection DataBAsen (HAIBA) pr. 30. marts 2016 og CPR, Statens Serum Institut. 63 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

106 FORBEDRINGER I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET 4.5 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsenet skal sikre, at borgeren lever længere og har flere gode leveår. God diagnosticering og behandling af de patienter, der er syge, kan forbedre sundhedstilstanden og dermed bidrage til at forlænge levetiden og nedbringe dødeligheden. Samtidigt koster dårlig kvalitet. For den enkelte borger, som må døje med komplikationer, skader, genindlæggelse eller indgreb, der ikke er nødvendige. Og for samfundet, som betaler for aktiviteter i sundhedsvæsenet, som ikke skaber sundhed. INDIKATORER Reoperation efter operation for diskusprolaps Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Indlæggelsestid på sygehuse 5-års overlevelse efter kræft Kræftdødelighed Hjertedødelighed 64 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

107 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Reoperation efter operation for diskusprolaps Reoperation efter operation for diskusprolaps Reoperation er en traditionel indikator for den kirurgiske behandlingskvalitet. En høj forekomst af patienter, som skal opereres igen, kan være et tegn på, at kvaliteten i forbindelse med den første primære operation kan forbedres. Kvalitetsbrist kan f.eks. være fejl i form af skader på organer, mangelfuld operationsteknik eller mangelfuld hygiejne [24]. En reoperation kan dog i visse tilfælde også være en indkalkuleret risiko, hvor man i samråd med patienten vælger et mindre omfattende indgreb med en forventet øget risiko for reoperation. Der er udvalgt to lidelser, hvor andelen af reoperationer er opgjort, henholdsvis diskusprolaps i lænd og diskusprolaps i nakke. Andelen af reoperationer har for operation for diskusprolaps i lænd ligget på ca. 2 pct. til 2,9 pct. i perioden 2009 til 2015, jf. figur 72. For operation for diskusprolaps i nakke har andelen af reoperationer indtil 2014 ligget på mellem 0,2 pct. og 0,8 pct. I 2015 er der ikke foretaget reoperationer for diskusprolaps i nakke. Regionalt varierer andelen af reoperationer for diskusprolaps i lænd mellem 1,3 og 3,4 pct., jf. figur 73. Reoperation efter operation for diskusprolaps Mål Andelen af operationer for diskusprolaps i lænd (nakke), der efterfølges af en beslægtet operation inden for 30 (14) dage, pct. Beskrivelse Beslægtede operationer i forhold til lænd omfatter samtlige typer af reoperationer på rygmarv og nerverødder. Beslægtede operationer i forhold til nakke omfatter samtlige typer af reoperationer på ryg og hals. For anvendte diagnose- og operationskoder, se bilagsdelen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

108 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Reoperation efter operation for diskusprolaps Figur 72. Reoperationer efter operation for diskusprolaps, , andel af operationer, pct. Figur 73. Reoperationer efter operation for diskusprolaps i lænd, efter region, 2015, andel af operationer, pct. Pct. 3,5 3,5 Pct Pct. 3,0 3 Hele landet 2,5 2,5 Sjælland 2,0 2 1,5 1,5 Midtjylland 1,0 1 Hovedstaden 0,5 0, Operation for diskusprolaps i lænd beslægtede reoperationer inden 30 dage Operation for diskusprolaps i nakke - beslægtede reoperationer inden 14 dage 0,5 0 Syddanmark Nordjylland Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 74. Reoperationer efter operation for diskusprolaps i lænd, efter sygehus, 2015, andel af operationer, pct. Nordjylland Aalborg Universitetshospital Pct. Midtjylland Hospitalsenhed Midt Århus Universitetshospital Syddanmark De Vestdanske Friklinikker, Give 0 Odense Universitetshospital Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Glostrup Hospital Sjælland Roskilde og Køge sygehuse Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen.. 66 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

109 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Dagkirurgi er planlagte operationer, som kan udføres, uden at patienten behøver at overnatte på sygehuset. Både i Danmark og internationalt bruges dagkirurgi i takt med den medicinske og teknologiske udvikling i stigende grad [25]. Dagkirurgi vil som oftest indebære en række fordele for både patienter og sundhedsvæsenet. For patienterne betyder dagkirurgi, at de hurtigere kan komme hjem og genoptage en hverdag med arbejde og socialt netværk. For sundhedsvæsenet vil det i de fleste tilfælde være billigere at tilbyde en planlagt operation som dagkirurgi frem for som operation med overnatning. Den løbende omlægning til dagkirurgi medfører et behov for at kunne belyse kvaliteten af og sikkerheden ved den dagkirurgiske behandling. Akutte genindlæggelser, som er sket efter 4 timer og inden for 30 dage efter dagkirurgi, kan give en indikation heraf. En akut genindlæggelse efter operation kan skyldes uhensigtsmæssige følger af operationen såsom blødninger, sårinfektioner eller andre komplikationer. Der skal dog tages forbehold for, at ikke alle genindlæggelser er relateret til den dagkirurgiske behandling. Der er derfor behov for mere detaljerede opgørelser, såfremt udvikling og forskelle i genindlæggelsesfrekvenser skal underbygges nærmere [26]. I perioden 2009 til 2015 har andelen af dagkirurgiske behandlinger som efterfølges af en akut genindlæggelse efter 4 timer og inden 30 dage (genindlæggelsesfrekvensen) ligget på 1,6 til 1,8 pct., jf. figur 75. Regionalt varierer genindlæggelsesfrekvensen i 2015 fra 1,4 pct. i Region Nordjylland til 2,4 pct. i Region Sjælland, jf. figur 76. Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Mål Andelen af dagkirurgiske behandlinger, som efterfølges af en akut genindlæggelse inden 30 dage, ud af alle dagkirurgiske behandlinger, pct. Beskrivelse Dagkirurgiske behandlinger afgrænses til planlagte ambulante operationer og sygehusudskrivninger med planlagte operationer, hvor indlæggelsestiden er under 24 timer. Operationerne er afgrænset til hovedkapitlerne A-Q, egentlige operationer, som defineret i den fællesnordiske klassifikation for operationer, NOMESCO Classification of Surgical Procedures. En genindlæggelse er defineret ud fra følgende kriterier: Indlæggelsen finder sted tidligst fire timer og inden 30 dage efter operations-indlæggelsen eller inden for 30 dage efter operationsdatoen (ambulante operationer). Indlæggelsen starter akut Indlæggelsen må ikke være som følge af en henvisning fra et andet sygehus eller sygehusafsnit Patienten må ved indlæggelsen ikke have en kræft- eller ulykkesdiagnose. Der er dermed tale om uspecifik genindlæggelse, idet der ikke stilles krav om sammenfald mellem lokalitet (sygehus eller region) eller krav om bestemte relationer mellem den dagkirurgiske behandling og genindlæggelsen i forhold til diagnoser mv. Det sygehus, hvor patienten opereres, tilskrives genindlæggelsen, uafhængigt af om genindlæggelsen finder sted på et andet sygehus. En indlæggelse er i denne sammenhæng et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på afdelinger inden for et sygehus, hvor der er mindre end fire timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. For anvendte diagnosekoder i forbindelse med afgrænsning af kræft- og ulykkesdiagnoser, se bilagsdelen. Det bemærkes, at indikatoren er følsom overfor variationer og ændringer i registreringspraksis, hvad angår henvisningsmåde på indlæggelser. Sammenligninger over tid og mellem regioner skal derfor tages med forbehold. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

110 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi Figur 75. Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi, , genindlæggelsesfrekvens, pct. Figur 76. Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi, efter region, , genindlæggelsesfrekvens, pct. Pct. 4 4 Pct. Pct Hele landet 3 3 Nordjylland 2 2 Syddanmark Hovedstaden 1 1 Midtjylland Sjælland (skraveret) 2015 (ikke skraveret) Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Genindlæggelsesfrekvensen er opgjort som andelen af dagkirurgiske behandlinger, som efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage, ud af alle dagkirurgiske behandlinger. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Genindlæggelsesfrekvensen er opgjort som andelen af dagkirurgiske behandlinger, som efterfølges af en akut genindlæggelse inden for 30 dage, ud af alle dagkirurgiske behandlinger. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

111 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Indlæggelsestid på sygehuse Indlæggelsestid på sygehuse Indlæggelsestiden på sygehuse har i mange år været faldende. Denne udvikling afspejler både ændringer i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets samlede behandlingstilbud samt den teknologiske og medicinske udvikling. For det første er en del af behandlingen, rehabiliteringen og plejen flyttet fra sygehusene til kommunerne, hvor den varetages af bl.a. hjemmesygeplejen, plejecentre, akutteams og sundhedscentre. For det andet har den løbende udvikling af mere skånsomme behandlingsformer og behandlingskoncepter medført, at mange patienter bliver udskrevet langt hurtigere end tidligere. Af specifikke eksempler herpå kan nævnes kikkertoperationer, brug af ballonudvidelser ved blodprop i hjertet i stedet for den mere omfattende bypass-operation samt accelererede patientforløb 5. Fra 2009 til 2015 er den gennemsnitlige indlæggelsestid på sygehusene faldet fra 4,1 dage til 3,4 dage, jf. figur 77. Regionalt spænder indlæggelsestiden i 2015 fra 4,2 dage i Region Nordjylland til 3,1 dage i Region Sjælland, jf. figur 78. De regionale variationer skal ses i lyset af, at internationalt set er Danmark det vesteuropæiske land, der har den korteste gennemsnitlige indlæggelsestid, jf. figur 81. Indlæggelsestid på sygehuse Mål Gennemsnitlig indlæggelsestid på sygehuse, dage. Beskrivelse Indlæggelsestid på sygehuse beregnes som det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage for alle somatiske sygehusudskrivninger. En sygehusudskrivning er den sidste udskrivning i et forløb af tidssammenhængende indlæggelser på samme sygehus, hvor der er mindre end 4 timer mellem afslutningen af en indlæggelse og starten af den næste indlæggelse. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 5 Accelererede patientforløb er et skånsomt behandlingskoncept, der går ud på at tilrettelægge patientforløb gennem viden om, hvad der virker bedst, så bl.a. behovet for indlæggelse reduceres. Hovedprincippet i accelererede patient-forløb er at optimere de forskellige dele af patientbehandlingen både før, under og efter en operation. På den måde mindskes belastningen af patienterne, og det forkorter den tid, de er om at komme til hægterne. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

112 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Indlæggelsestid på sygehuse Figur 77. Indlæggelsestid på sygehuse, , dage i gennemsnit Figur 78. Indlæggelsestid på sygehuse, efter region, 2015, dage i gennemsnit Dage 7 Dage 7 Dage Hele landet 5 5 Sjælland 4 4 Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Dage Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 79. Indlæggelsestid på sygehuse, efter sygehus, 2015, dage i gennemsnit Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 80. Indlæggelsestid på sygehuse, efter kommune, 2015, dage i gennemsnit Nordjylland Sygehus Thy - Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Hospitalenheden Horsens Hospitalsenhed Midt Hospitalsenheden Vest Regionshospitalet Randers Århus Universitetshospital Syddanmark De Vestdanske Friklinikker, Give Fredericia og Kolding sygehuse Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland Vejle-Give-Middelfart sygehuse Hovedstaden Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospitalet Sjælland Holbæk Sygehus Nykøbing Sygehus Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse Roskilde og Køge sygehuse Dage Dage Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). Figur 81. Indlæggelsestid på sygehuse, efter land, 2013, dage i gennemsnit Danmark Sverige Island Irland Norge Holland Grækenland UK Spanien Italien Belgien Østrig Schweiz Portugal Luxembourg Tyskland Frankrig Finland Dage Dage Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe Anm.: OECD's definition af indlæggelsestid afviger fra den, der normalt bruges i Danmark. Det giver en lidt højere indlæggelsestid i OECD's opgørelse. 70 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

113 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET 5-års overlevelse efter kræft 5-års overlevelse efter kræft I Danmark er antallet af nye kræfttilfælde om året steget fra ca tilfælde i 1980 erne til i de seneste år at ligge på ca tilfælde. Korttidsoverlevelsen i form af 5-års overlevelsen efter kræft (overlevelsen fem år efter diagnose) er et overordnet mål for effekten af den samlede indsats i forhold til tidlig opsporing og hurtig behandling af høj kvalitet. Den 5-årige kræftoverlevelse i Danmark har siden slutningen af 1990 erne været stigende. I er overlevelsen på 59 pct., jf. figur 82. Der er mindre regionale forskelle i den samlede 5-års overlevelse i perioden I Region Sjælland ligger 5- års overlevelsen på 58 pct., mens den i Region Hovedstaden ligger på 61 pct., jf. figur 83. Det bemærkes, at regionale forskelle bl.a. kan afspejle forskelle i livsstil og sygelighed. F.eks. kan tilstedeværelsen af andre sygdomme (komorbiditet) påvirke kræftoverlevelsen negativt [27]. Kræftoverlevelsen i Danmark har igennem mange år været lavere end i de øvrige nordiske lande. Som i Danmark har kræftoverlevelsen i de øvrige nordiske lande også været stigende, hvorfor forskellen i overlevelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande ikke er udlignet. I perioden er 5-års overlevelsen for danske kvinder på 50 pct., mens den for kvinder i de øvrige nordiske lande er på 53 til 58 pct., jf. figur 84. For mænd er 5-års overlevelsen på 47 pct. i Danmark og Finland, mens den i de øvrige lande er på 52 til 53 pct. 6 5-års overlevelse efter kræft Mål Relativ 5-års overlevelse, aldersstandardiseret, pct. Beskrivelse Relativ 5-års overlevelse beskriver sandsynligheden for at overleve fem år efter en kræftdiagnose, når der er korrigeret for andre dødsårsager. Personer med en anden hudkræft end modermærkekræft er på standard vis ekskluderet, da denne kræftform sjældent er dødelig. Kilde: Cancerregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. 6 De nordiske tal i figur 84, inkl. de danske, er opgjort ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft, prostatakræft samt brystkræft (kvinder), hvorimod de nationale danske tal i de øvrige figurer er opgjort ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft, jf. anmærkninger til figurerne. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

114 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET 5-års overlevelse efter kræft Figur års overlevelse efter kræft, til , relativ overlevelse, pct. Figur års overlevelse efter kræft, efter region, , relativ overlevelse, pct. Pct Pct Pct. Hele landet Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Midtjylland Sjælland Pct. Kilde: Cancerregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er opgjort ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft. Forskelle i brug af PSA-test ved prostatakræft i opgørelsesperioden samt indførelse af landsdækkende mammografiscreening for kvinder fra 2008 kan påvirke tallene (såkaldt lead time og length time bias), hvorfor sammeligninger over tid skal gøres med forbehold. Tallene er aldersstandardiserede. Kilde: Cancerregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er opgjort ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft. Tallene er aldersstandardiserede. Figur års overlevelse efter kræft, efter køn og land, perioden , relativ overlevelse, pct Pct. Norge Sverige Island Finland Danmark Mænd Kvinder Pct. Kilde: NORDCAN databasen. Anm.: Tallene er opgjort ekskl. anden hudkræft end modermærkekræft, prostatakræft samt brystkræft (kvinder). Prostatakræft er ekskluderet, da forskelle i landenes brug af PSA-test ved prostatakræft kan give forskelle i tallene som ikke afspejler reelle forskelle i overlevelse (såkaldt lead time og length time bias). Af samme årsag er brystkræft (kvinder) ekskluderet, da mammografiscreening blev udrullet på forskellige tidspunkter i landene. Tallene er aldersstandardiserede.. 72 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

115 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Kræftdødelighed Kræftdødelighed Udviklingen i kræftdødelighed, dvs. antallet af dødsfald med kræft som tilgrundliggende årsag, hænger både sammen med udviklingen i nye tilfælde af kræft og overlevelsen efter kræftsygdom. Udviklingen i kræftdødelighed afspejler derfor bla. alderssammensætningen i befolkningen, idet ældre oftere rammes af kræft. Desuden afspejler den ændringer i livsstil, ikke mindst ændringer i ryge- og alkoholvaner. Og endelig afspejler den effekten af indsatsen i sundhedsvæsenet i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og rehabilitering [28]. På kræftområdet arbejder kommunerne dels med forebyggende indsatser, eksempelvis alkohol- og tobaksforebyggelse. Desuden tilbyder kommunerne rehabiliteringstilbud til kræftramte for at støtte borgere til på bedste vis at komme tilbage til dagligdagen og arbejdslivet både under og efter behandlingen af deres kræftsygdom. I perioden 2008 til 2014 faldt kræftdødeligheden fra 266 dødsfald pr borgere til 245 dødsfald (aldersstandardiseret) pr borgere, jf. figur 85. Fra 2013 til 2014 faldt antallet med 5 dødsfald pr borgere. Kræft er dog fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark og var i 2014 årsag til 31 pct. af alle dødsfald. Region Sjælland har den højeste dødelighed af kræft med 265 dødsfald pr borgere, mens Region Nordjylland har den laveste med 239 dødsfald pr borgere, jf. figur 86. Det bemærkes, at regionale forskelle, jf. ovenstående, bl.a. kan afspejle forskelle i livsstil foruden indsatsen i det regionale og kommunale sundhedsvæsen. Internationalt set er Danmark det vesteuropæiske land, der har den højeste kræftdødelighed, jf. figur 87. Sverige og Finland er blandt de fire lande med den laveste kræftdødelighed. Kræftdødelighed Mål Antal kræftdødsfald pr indbyggere, aldersstandardiseret Beskrivelse Indikatoren opgør antal dødsfald, hvor kræft er vurderet som den tilgrundliggende dødsårsag. Det er kravet til den læge, der udfylder en dødsattest, at foretage en prioritering af den klinisk set vigtigste eller mest sandsynlige dødsårsag. I en dødsattest registreres et forløb af lidelser eller hændelser, der fører til døden. Den tilgrundliggende dødsårsag er den lidelse eller hændelse, der starter dette forløb. For at tage højde for manglende indberetning af dødsattester er der på baggrund af CPR-data for det reelle antal dødsfald i årene foretaget en opskrivning af tallene. Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

116 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Kræftdødelighed Figur 85. Kræftdødelighed, , antal dødsfald pr borgere Figur 86. Kræftdødelighed, efter region, 2014, antal dødsfald pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Antal pr borgere Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er aldersstandardiserede. Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er aldersstandardiserede. Figur 87. Kræftdødelighed, efter land, 2013, antal dødsfald pr borgere Cypern Finland Schweiz Sverige Spanien Grækenland Portugal Malta Frankrig Østrig Tyskland Italien Norge Island Belgien Luxembourg UK Irland Holland Danmark Antal pr borgere Antal pr borgere Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe Anm.: Tallene er aldersstandardiserede. 74 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

117 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Hjertedødelighed Hjertedødelighed Dødeligheden som følge af hjertesygdomme er faldet markant i Danmark gennem 1990 erne og 00 erne. Hjertesygdomme omfatter bl.a. blodprop i hjertet, hjertekrampe og hjertesvigt. Den faldende dødelighed dækker både over et fald i antallet af borgere, der rammes af hjertesygdomme og en stigende overlevelse blandt hjertesyge [29]. I perioden 2008 til 2014 faldt hjertedødeligheden fra 175 dødsfald pr borgere til 127 dødsfald pr borgere (aldersstandardiseret), jf. figur 88. Fra 2013 til 2014 faldt antallet af dødsfald pr borgere med 9 dødsfald, fra 136 til 127 dødsfald pr borgere. Regionalt varierer hjertedødeligheden fra 122 og 126 dødsfald pr borgere i Region Midtjylland og Region Hovedstaden til 131 og 132 dødsfald pr borgere i Region Nordjylland og Region Sjælland, jf. figur 89. Det markante fald i hjertedødeligheden i Danmark har samtidigt betydet, at Danmark er et af de vesteuropæiske lande med den laveste dødelighed (omfatter kun iskæmisk hjertesygdom), jf. figur 90. Blandt de nordiske lande har Danmark den laveste dødelighed. Hjertedødelighed Mål Antal dødsfald som følge af hjertesygdom pr indbyggere, aldersstandardiseret Beskrivelse Indikatoren opgør antal dødsfald, hvor hjertesygdom er vurderet som den tilgrundliggende dødsårsag. Det er kravet til den læge, der udfylder en dødsattest, at foretage en prioritering af den klinisk set vigtigste eller mest sandsynlige dødsårsag. I en dødsattest registreres et forløb af lidelser eller hændelser, der fører til døden. Den tilgrundliggende dødsårsag er den lidelse eller hændelse, der starter dette forløb. For at tage højde for manglende indberetning af dødsattester er der på baggrund af CPR-data for det reelle antal dødsfald i årene foretaget en opskrivning af tallene. Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

118 KVALITET I SUNDHEDSVÆSENET Hjertedødelighed Figur 88. Hjertedødelighed, , antal dødsfald pr borgere Figur 89. Hjertedødelighed, efter region, 2014, antal dødsfald pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere Antal pr borgere Hele landet Midtjylland Hovedstaden Syddanmark Nordjylland Sjælland Antal pr borgere Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er aldersstandardiserede. Kilde: Dødsårsagsregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Tallene er aldersstandardiserede. Figur 90. Hjertedødelighed (iskæmisk hjertesygdom), efter land, 2013, antal dødsfald pr borgere Frankrig Holland Portugal Spanien Belgien Luxembourg Danmark Norge Schweiz Grækenland Italien UK Sverige Tyskland Island Irland Østrig Finland Antal pr borgere Antal pr borgere Kilde: OECD (2015), Health at a Glance: Europe Anm.: Tallene er aldersstandardiserede. 76 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

119 PATIENTINDDRAGELSE 5 PATIENTINDDRAGELSE Patientinddragelse handler om at lade borgerne spille hovedrollen i deres eget sygdomsforløb. Det kan ske ved, at borgerene aktivt involveres og får indflydelse på beslutninger om udredning, behandling og egenomsorg. Erfaringer fra andre lande viser, at inddragelse af patienterne i beslutningerne giver større tilfredshed hos patienterne og en mere målrettet og effektiv ressourceanvendelse. Patientinddragelse er derfor en vigtig del af sundhedsvæsenets indsats. Hvis borgeren er godt forberedt i forhold til forløbet i sundhedsvæsenet også i de tilfælde, hvor behandlingen går på tværs af sektorer - og føler sig tryg, kan det i sidste ende bl.a. betyde bedre og mere sammenhængende forløb. En anden vigtig forudsætning for gode sammenhængende forløb er desuden, at der koordineres på tværs af sygehusafdelinger og mellem de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet. Et andet element i forhold til patientinddragelsen er tilgængeligheden i sundhedsvæsenet i form af ventetider til undersøgelse, behandling og genoptræning samt udredningstiden, dvs. tiden det tager at stille en diagnose. Indikatorer for patientinddragelse * Indikatoren er under udvikling. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

120 PATIENTINDDRAGELSE PATIENTTILFREDSHED 5.1 PATIENTTILFREDSHED Patienternes tilfredshed med behandlingen i sundhedsvæsenet forventes alt andet lige at være påvirket af, om de oplever god service i form af tilstrækkelig information, kort ventetid, behandling af høj kvalitet, hurtig videregivelse af relevant information mellem sundhedspersonalet og gennemsigtighed i forhold til behandlingstilbud, ventetid mv. Siden 2000 er der regelmæssigt gennnemført landsdækkende undersøgelser af patienttilfredsheden i Danmark, hvor der spørges til patienternes egne oplevelser og vurderinger af en række afspekter ved deres besøg eller indlæggelse på et sygehus. INDIKATORER Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse og besøg på sygehuse Oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje 78 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

121 PATIENTTILFREDSHED Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse og besøg på sygehuse Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse og besøg på sygehuse En overordnet indikation på patienternes tilfredshed med sygehusene kan fås ved at spørge patienterne om deres samlede tilfredshed med besøg eller indlæggelse på sygehus. Patienttilfredsheden, målt som andelen, som alt i alt er tilfredse i høj grad eller i meget høj grad, er i 2015 på 86 pct., 82 pct. og 72 pct. for henholdsvis ambulante, planlagt indlagte og akutte patienter, jf. figur Der er særligt variation mellem regionerne, hvad angår tilfredsheden blandt akut indlagte patienter, jf. figur 92 og figur 93. Patienter vest for Storebælt er generelt mest tilfredse. Blandt 10 vesteuropæiske lande er Danmark, sammen med Schweiz, det land, hvor patienterne er mest tilfredse med behandlingen på sygehuse, jf. figur 94. Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse og besøg på sygehuse Mål Andel patienter, som i høj grad/i meget høj grad er tilfredse med indlæggelse/besøg, pct. Beskrivelse Indlagte patienter: Andel af patienter, der har svaret I høj grad eller I meget høj grad på spørgsmålet Er du alt i alt tilfreds med forløbet, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet? Ambulante patienter: Andel af patienter, der har svaret I høj grad eller I meget høj grad på spørgsmålet Er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. 7 Der er ikke sammenlignelige tal fra før 2014, da den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser fra 2014 anvender et nyt koncept for undersøgelsen. 79 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

122 PATIENTTILFREDSHED Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse og besøg på sygehuse Figur 91. Patienters samlede tilfredshed med ambulant besøg/indlæggelse, , andel positive, pct. Figur 92. Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (akut/planlagt), efter region, 2015, andel positive, pct. Pct. 100 Pct. 100 Pct Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 0 Ambulant Planlagt indlagte Akut indlagte Akutte (skraveret) Planlagte (ikke skraveret) Pct. Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Figur 93. Patienters samlede tilfredshed med ambulant besøg, efter region, 2015, andel positive, pct. Figur 94. Patienters vurdering af behandling på sygehus, (undersøgelsesår), andel meget eller fuldstændigt tilfreds, pct Pct Pct. Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Schweiz Danmark Finland Holland Norge Sweden Belgien Tyskland Frankrig Portugal Pct Pct. Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Kilde: The International Social Survey Programme: Health and Healthcare. Anm.: Følgende svarkategorier er anvendt: fuldstændigt tilfreds, meget tilfreds, ret tilfreds, hverken eller, ret utilfreds, meget utilfreds, fuldstændigt utilfreds. 80 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

123 PATIENTTILFREDSHED Oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje Oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje Regioner og kommuner har i fællesskab ansvaret for den patientrettede forebyggelse, som skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere, og begrænse eller udskyde komplikationer. Mange patienter, særligt den store gruppe af ældremedicinske patienter og patienter med kronisk sygdom, har ofte længere, tværsektorielle og ikke-lineære behandlings- og plejeforløb med vekslende behov for tilbud på sygehus, i almen praksis og i det kommunale sundhedsvæsen. Derfor er kommuner og regioner afhængige af hinanden i forhold til bl.a. den patientrettede forebyggelse og pleje samt behandling af borgeren i eget hjem. En vigtig markør for, hvordan samarbejdet mellem regioner og kommuner fungerer, er patienternes oplevelse heraf. I 2015 er andelen af patienter, som i høj grad/virkelig høj grad oplevede, at sygehuset og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje/sundhedsplejerske samarbejdede ved udskrivelse, på 64 pct. og 60 pct. for henholdsvis planlagt og akut indlagte patienter, jf. figur Regionalt er der marginale forskelle i denne andel blandt planlagt indlagte patienter, jf. figur 96. Blandt akut indlagte varierer andelen fra 55 pct. og 57 pct. i Region Hovedstaden og Region Sjælland til 62 til 65 pct. i regionerne vest for Storebælt. Oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje Mål Andel af indlagte patienter, der i høj grad/virkelig høj grad oplevede, at sygehus og kommunal pleje samarbejdede om udskrivelse, pct. Beskrivelse Andel af indlagte patienter (akutte/planlagte), der svarer I høj grad eller I meget høj grad på spørgsmålet: Oplevede du, at afdelingen og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje/sundhedsplejerske samarbejdede om din udskrivelse? Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. 8 Der er ikke sammenlignelige tal fra før 2014, da den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser fra 2014 anvender et nyt koncept for undersøgelsen. 81 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

124 PATIENTTILFREDSHED Oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje Figur 95. Patienters oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje, , andel positive, pct. Figur 96. Patienters oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje, efter region, 2015, andel positive, pct. Pct Pct. Pct Hele landet Syddanmark Nordjylland Midtjylland Sjælland Hovedstaden 0 Planlagt indlagte Akut indlagte Akutte (skraveret) Planlagte (ikke skraveret) Pct. Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Figur 97. Patienters oplevelse af samarbejde mellem sygehus og kommunal pleje, efter sygehus, andel positive, pct. Pct. Nordjylland Sygehus Thy-Mors Sygehus Vendsyssel Aalborg Universitetshospital Midtjylland Regionshospitalet Randers Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Midt Aarhus universitetshospital Hospitalsenhed Horsens Syddanmark Friklinikken i Give Sygehus Lillebælt Sydvestjysk Sygehus Sygehus Sønderjylland OUH Odense og Svendborg Nykøbing Falster Sygehus Sjælland Ringsted Sygehus NSR Slagelse Sygehus NSR Næstved Sygehus NSR Holbæk Sygehus Roskilde og Køge Sygehuse, Roskilde og Køge Sygehuse, Hovedstaden Bornholms Hospital Nordsjællands Hospital Herlev Hospital Glostrup Hospital Gentofte Hospital Amager og Hvidovre Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Rigshospitalet Pct. Akut indlagt Planlagt indlagt Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Anm.: Enkelte sygehuse har udelukkende akutte eller planlagt indlagte patienter. 82 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

125 PATIENTINDDRAGELSE VENTETIDER 5.2 VENTETIDER Kort ventetid i sundhedsvæsenet er som udgangspunkt godt for borgeren og samfundet som helhed. For borgeren kan det være betryggende at vide, at det er muligt at komme hurtigt til i sundhedsvæsenet og få at vide, hvad man fejler. Længere perioder med ventetid kan desuden i nogle tilfælde påvirke effekten af den sundhedsfaglige indsats negativt [30]. Kort ventetid i sundhedsvæsenet vil, alt andet lige, endvidere have den positive effekt, at den syge hurtigt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil i sidste ende betyde højere arbejdsudbud og beskæftigelse samt lavere udgifter til sygedagpenge mv. INDIKATORER Ventetid til genoptræning i kommuner Ventetider i det psykiatriske sygehusvæsen Ventetid til sygehusoperation Udredningsretten for somatiske patienter 83 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

126 VENTETIDER Ventetid til genoptræning i kommuner Ventetid til genoptræning i kommuner Hvis en borger bliver udskrevet fra et sygehus med behov for genoptræning, skal sygehuset udarbejde en genoptræningsplan, før borgeren udskrives fra sygehuset. Det er i den forbindelse et væsentligt hensyn for patienter med behov for genoptræning, at perioder med nedsat funktionsevne ikke forlænges unødigt på grund af ventetid. Genoptræningen kan efter udskrivelse fra sygehuset enten foregå på sygehuset (specialiseret genoptræning) eller i kommunen (almen genoptræning). Fra 2015 har sygehusene desuden kunnet udarbejde genoptræningsplaner til specialiseret rehabilitering, som er målrettet borgere med komplicerede funktionsnedsættelser 9. Langt hovedparten af genoptræningen, 87 pct. i 2015, foregår som almen genoptræning i kommunerne. Median-ventetiden til almen genoptræning i kommunerne har i perioden 2009 til 2015 ligget på 14 dage til 17 dage, jf. figur 98. Ventetiden synes at være svagt faldende set over hele perioden. I samme periode har andelen af genoptræningsplaner været stigende, jf. afsnit Alt efter bopælsregion er der forskel på borgernes ventetid. Borgere i kommuner i Region Sjælland og Region Midtjylland har en median-ventetid på 13 dage, mens borgere i kommuner i Region Syddanmark og Region Nordjylland har en ventetid på henholdsvis 16 dage og 15 dage, jf. figur 99. I Region Hovedstaden er ventetiden 14 dage. Der er forskelle i ventetiden mellem kommunerne. Ventetiden varierer fra under 10 dage til over 20 dage, jf. figur 100. Lemvig, Solrød, Faxe, Læsø, Rebild, Varde, Favrskov, Furesø, Sønderborg og Haderslev kommuner har alle en ventetid på 9 dage eller derunder i Det skal bemærkes, at opgørelsen af ventetid til genoptræning baseret på nationale registre er behæftet med en vis usikkerhed [31]. Ventetid til genoptræning i kommuner Mål Median ventetid til genoptræning, dage Beskrivelse Ventetid til kommunal genoptræning angiver ventetiden til almen genoptræning i kommunerne for borgere, der har fået udarbejdet en genoptræningsplan i sygehusregi. Ventetiden refererer til perioden mellem registreringen af dato for genoptræningsplan (GOP) og dato for første genoptrænings-ydelse indberettet af kommunerne. Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Sundhedsdatastyrelsen. 9 Fra 2015 gælder ifølge lovgivningen følgende niveauer af genoptræning: genoptræning på basalt niveau/avanceret niveau (almen), genoptræning på specialiseret niveau samt endelig genoptræning som del af rehabilitering på specialiseret niveau. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

127 VENTETIDER Ventetid til genoptræning i kommuner Figur 98. Ventetid til kommunal genoptræning, , median, dage Figur 99. Ventetid til kommunal genoptræning, efter region, 2015, median, dage Dage 30 Dage Dage Hele landet Sjælland Midtjylland Hovedstaden Nordjylland Syddanmark Dage Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 100. Ventetid til kommunal genoptræning, efter kommune, 2015, median, dage Kilde: Landspatientregisteret og Register over Genoptræning efter Sundhedsloven, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Ventetid for kommuner med færre end 20 genoptræningsforløb er ikke vist. 85 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

128 VENTETIDER Ventetider i det psykiatriske sygehusvæsen Ventetider i det psykiatriske sygehusvæsen Lang ventetid på undersøgelse og behandling kan gøre psykiatriske patienter mere syge og sværere at behandle. En lang ventetid kan ud over at være en belastning for patient og pårørende også betyde, at patienten får vanskeligere ved at vende tilbage til sin oprindelige hverdag og kan miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Ventetiderne i psykiatrien har udviklet sig forskelligt i perioden 2009 til Ventetiden for børn og unge (0-18 år) i psykiatrien har været faldende siden 2010, mens ventetiden for voksne i psykiatrien har været stigende fra 2009 og frem til 2013, jf. figur 101. I perioden 2013 til 2015 er ventetiden for voksne derimod faldet. Den gennemsnitlige ventetid til første psykiatriske sygehuskontakt for børn- og unge var i 2015 på 22 dage (median 20 dage), hvilket er et fald på 8 dage eller 27 pct. i forhold til Den gennemsnitlige ventetid for voksne i psykiatrien var i 2015 på 25 dage (median 20 dage), hvilket er et fald på 10 dage, eller 29 pct. i forhold til Region Syddanmark og Region Midtjylland har med 19 dage den laveste gennemsnitlige ventetid for børn og unge i 2015, jf. figur 102. Region Nordjylland har den længste gennemsnitlige ventetid med 33 dage, hvilket dog samtidigt er et fald på 9 dage i forhold til Voksne i psykiatrien ventede i gennemsnit kortest i Region Syddanmark og Region Sjælland i 2015, henholdsvis 21 dage og 23 dage, jf. figur 103. Region Nordjylland havde den længste gennemsnitlige ventetid med 36 dage, hvilket dog samtidigt er et fald på 13 dage i forhold til Ventetider i det psykiatriske sygehusvæsen Mål Ventetid til første psykiatriske sygehuskontakt er ventetiden fra henvisning modtaget til første kontakt (besøg eller indlæggelse). Beskrivelse Ventetider er beregnet på baggrund af alle elektive afsluttede og uafsluttede indlæggelser på offentlige sygehuse, hvilket vil sige alle indlæggelser, hvor indlæggelsesmåde er planlagt, samt alle ambulante kontakter. Blandt indlæggelser på private sygehuse og klinikker medtages de elektive kontakter, som enten er markeret som betalt af bopælsregion eller hvor patienten er omfattet af de udvidede frie sygehusvalg. Kun første kontakt medtages i hvert psykiatrisk forløb. Det vil sige, at blandt kontakter henvist fra andet sygehus, medtages kun de, hvor henvisningen er sket fra somatisk sygehus. På denne måde frasorteres kontakter, hvor henvisningen kommer fra psykiatriske sygehus-afsnit, dvs. kontakter der må antages at ligge midt i et forløb. Hvis kontakten er ambulant regnes første besøgsdato som første kontakt, og hvis kontakten er en indlæggelse (stationær) regnes indlæggelsesdatoen som første kontakt. Ventetid i psykiatrien defineres som summen af aktive venteperioder i perioden fra henvisning modtaget til første kontakt (besøg eller indlæggelse). Børn og unge er afgrænset til 0-18 årige, mens voksne er 19+ årige. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

129 VENTETIDER Ventetider i det psykiatriske sygehusvæsen Figur 101. Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, , gennemsnit og median, dage Figur 102. Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen (0-18 årige), efter region, 2015, gennemsnit og median, dage Dage Dage Dage Hele landet Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden Nordjylland Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, gns., (19+ årige) Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, median, (19+ årige) Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, gns., (0-18 årige) Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen, median, (0-18 årige) Median (skraveret) Gennemsnit (ikke skraveret) Dage Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 103. Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen (19+ årige), efter region, 2014, gennemsnit og median, dage Dage Hele landet Syddanmark Sjælland Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Median (skraveret) Gennemsnit (ikke skraveret) Dage Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 87 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

130 VENTETIDER Ventetid til sygehusoperation Ventetid til sygehusoperation Ventetid til planlagte (ikke-akutte) sygehusoperationer har stor både offentlig og politisk bevågenhed, ikke bare i Danmark, men også i mange andre lande. OECD gennemførte i 2013 en analyse af ventetidsgarantier og ventetid i 13 OECD-lande [30]. For Danmarks vedkommende peger analysen på, at indførelsen af en række patientrettigheder og ventetidsgarantier i sygehusvæsenet formentligt har medvirket til at nedbringe ventetiderne. Ventetiden til sygehusoperation har således også været faldende over en længere årrække. I perioden 2009 til 2015 er den gennemsnitlige ventetid til sygehusoperation faldet fra 67 dage til 48 dage, jf. figur 104. Median-ventetiden er i 2015 på 28 dage. Der er variation mellem regionerne. Region Midtjylland og Region Syddanmark har med 39 dage og 43 dage den laveste gennemsnitlige ventetid til sygehusoperation blandt regionerne, mens Region Nordjylland har den længste med 66 dage, jf. figur 105. Det skal bemærkes, at opgørelse af ventetid til sygehusoperation er kompleks og behæftet med en vis usikkerhed 10. Ventetid til sygehusoperation Mål Median ventetid og gennemsnitlig ventetid til sygehusoperation, dage. Beskrivelse Beregningen af indikatoren tager udgangspunkt i sygehusbehandlingens forskellige faser fra forundersøgelse, over udredning til den endelige behandlingsindsats. I dette forløb opstår der tidsperioder med ventetid bl.a. styret af sygdommens karakter. Samtidig kan der være perioder, hvor udredning eller behandling afventer patientrelaterede forhold, fx vægttab eller ønske om ferie. Den tilgrundliggende ventetidsregistrering sondrer på denne måde mellem to faser i et udrednings- og behandlingsforløb: patienten er ventende, patienten er ikke-ventende. Der kan ske flere skift herimellem i et udrednings- og behandlingsforløb. I ventetiden indgår kun perioder, hvor patienten er reelt ventende (aktiv ventetid, som registreres med ventetidstatus 11-15). Det vil sige, at perioder, hvor patienten er ikke-ventende ikke er medregnet som ventetid. Ventetiden beregnes herefter, som summen af aktive venteperioder. I beregningen indgår offentligt finansierede patienter opereret på danske sygehuse (offentlige og private). Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 10 Opgørelsen af ventetid til sygehusoperation baserer sig på registermæssig sammenkobling af et patientforløbs forskellige faser fra henvisning, over udredning og til selve operationen. Ofte vil et sådant forløb involvere kontakt med flere sygehusafdelinger og eventuelt også flere sygehuse. Sammenkobling af disse kontakter til et retvisende patient-forløb, et såkaldt venteforløb, forudsætter dels, at der ved alle kontakter er foretaget korrekt registrering af, hvor patienten er henvist fra, og hvor patienten henvises til, dels, at det registreres, at der er tale om et venteforløb. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

131 VENTETIDER Ventetid til sygehusoperation Figur 104. Ventetid til sygehusoperation, , gennemsnit og median, dage Figur 105. Ventetid til sygehusoperation, efter region, 2015, gennemsnit og median, dage Dage 80 Dage Dage Hele landet Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Nordjylland Gennemsnit Median Median (skraveret) Gennemsnit (ikke skraveret) Dage Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 89 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

132 VENTETIDER Udredningsretten for somatiske patienter Udredningsretten for somatiske patienter I september 2013 blev der indført en udredningsret for patienter med somatiske (fysiske) sygdomme. Udredningsretten indebærer, at alle patienter, der er henvist til et sygehus, skal have et tilbud om at blive udredt inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis det ikke er muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal patienten have en plan for den videre udredning inden for samme frist. I 4. kvartal 2015 blev 65 pct. af de somatiske patienter udredt inden for 30 dage, jf. figur 106. I 4. kvartal 2014 var andelen 63 pct. Færrest patienter, 55 pct., udredes inden for 30 dage i Region Hovedstaden, jf. figur 107. I de øvrige regioner ligger andelen på mellem 59 pct. og 73 pct. 79 pct. af de patienter, der modtog en udredningsplan, modtog planen inden for 30 dage i 4. kvartal 2015, jf. figur 108. I 4. kvartal 2014 var andelen 76 pct. Andelen, der modtager en udredningsplan inden for 30 dage, varierer fra 59 pct. i Region Syddanmark til 91 pct. i Region Midtjylland og Region Sjælland, jf. figur 109. Det bemærkes, at opgørelserne vedrørende overholdelse af udredningsretten skal fortolkes med varsomhed, da de bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning. Monitoreringsmodellen fokuserer endvidere på udredningsforløbets længde og tager dermed ikke højde for, at der ifølge lovens bestemmelser er gyldige grunde til, at udredningsforløb kan overstige 30 dage. F.eks. er det ikke i alle tilfælde fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage, ligesom patienten selv kan have valgt at blive blive behandlet på et sygehus med en ventetid over 30 dage 11. Overholdelse af udredningsretten for somatiske patienter Mål Andel patienter udredt inden for 30 dage ud af alle udredte patienter, pct. Andel patienter med en udredningsplan udleveret inden for 30 dage ud af alle patienter med en udredningsplan, pct. Beskrivelse Udredningsforløbets længde beregnes som antal kalenderdage fra henvisningsdato til forløbets slutning (første registrering af klinisk beslutning) fratrukket perioder, hvor patienten ikke kan udredes pga. patientens ferie, behandling for anden sygdom mv. Andel af udredningsplaner udleveret inden for 30 dage er beregnet på baggrund af antal kalenderdage fra henvisningsdato til dato for udlevering af udredningsplan. Andelen beregnes som andel udredningsplaner udleveret inden for 30 dage ud af det samlede antal udredningsplaner. Der henvises til for yderligere beskrivelse af metoden. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 11 Af aftale om regionernes økonomi for 2016 fremgår, at der skal udvikles en metode til opgørelse af bl.a. denne gruppe af patienter. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

133 VENTETIDER Udredningsretten for somatiske patienter Figur 106. Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, 4. kvt kvt. 2015, andel af udredte patienter, pct. (median-udredningstid i dage i parentes) Figur 107. Somatiske patienter udredt inden for 30 dage, efter region, 4. kvt. 2015, andel af udredte patienter, pct. Pct Pct Pct. 70 (24) (23) 70 Hele landet Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Hovedstaden 0 4. Kvartal Kvartal Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Opgørelserne vedrørende overholdelse af udredningsretten skal fortolkes med varsomhed, da de bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning. I 4. kvartal 2014 er der registreret udredningsforløb, mens der i 4. kvartal 2015 er registreret Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Opgørelserne vedrørende overholdelse af udredningsretten skal fortolkes med varsomhed, da de bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning. Figur 108. Udredningsplaner (somatik) udleveret inden for 30 dage, 4. kvt kvt. 2015, andel af patienter med udredningsplan, pct. Figur 109. Udredningsplaner (somatik) udleveret inden for 30 dage, efter region, 4. kvt. 2015, andel af patienter med udredningsplan, pct. Pct Pct Pct Hele landet Sjælland Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Syddanmark 0 4. Kvartal Kvartal Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Opgørelserne vedrørende overholdelse af udredningsretten skal fortolkes med varsomhed, da de bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Opgørelserne vedrørende overholdelse af udredningsretten skal fortolkes med varsomhed, da de bygger på en ny moniteringsmodel samt registreringspraksis i regionerne, som fortsat er under indfasning. 91 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

134 EFFEKTIVITET OG UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET 6 EFFEKTIVITET OG UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET En af udfordringerne for sundhedsvæsenet er at skabe mere og bedre sundhed for pengene. Udgifterne på sundhedsområdet udgør på nuværende tidspunkt over en fjerdedel af de samlede offentlige udgifter og spiller dermed en væsentlig rolle i samfundsøkonomien. Samtidigt er sundhedsudgifterne under pres. Det skyldes bl.a. et stigende antal ældre i befolkningen, ændringer i sygdomsbilledet med bl.a. flere kronisk syge, den teknologiske udvikling og en stadigt stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser. Dog bliver udgiftspresset som følge af flere ældre dæmpet af sund aldring, jf. afsnit For at udnytte ressourcerne i sundhedsvæsenet bedst muligt og sikre lave udgifter pr. borger er det derfor vigtigt, at behandlinger gennemføres på et veldokumenteret grundlag, og at behandlingsforløbene er effektive og af høj kvalitet. Indikatorer for effektivitet og udgifter * Indikatoren er under udvikling. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

135 EFFEKTIVITET OG UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN 6.1 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Et effektivt sundhedsvæsen forudsætter bl.a., at opgaverne løses på det laveste effektive omkostningsniveau (LEON-princippet). Det betyder, at behandling, pleje mv. ikke foregår på et højere specialiseringsniveau, end hvad der er fagligt nødvendigt for høj kvalitet af ydelsen. Hvis der ikke er en hensigtsmæssig arbejdsdeling og samarbejde mellem de forskellige dele af sundhedsvæsenet, kan det medføre en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer i de tilfælde, hvor patienterne bliver behandlet på et mere specialiseret niveau, end der er behov for. Det skal bemærkes, at der fortsat udestår et udviklingsarbejde i forhold til indikatorer for et effektivt sundhedsvæsen. Det gælder indikatorer for behandlingsintensitet, effektiv ressourceanvendelse på sygehuse, effektiv ressourceanvendelse i kommuner, henvisningsmønstre i almen praksis samt endelig for produktivitet i almen praksis. INDIKATORER Antal sygehuskontakter pr. patient Produktivitet på sygehuse Genoptræningsplaner for almen genoptræning 93 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

136 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Antal sygehuskontakter pr. patient Antal sygehuskontakter pr. patient En analyse har vist, at størstedelen af væksten i sygehusvæsenets aktivitet fra 2005 til 2010 kan forklares med flere sygehuskontakter pr. patient og samtidigt dyrere kontakter [32]. Væksten kan bl.a. henføres til mere og bredere behandling af den enkelte patient [33]. I 2015 er den årlige vækst i antal sygehuskontakter pr. patient på -1,0 pct., jf. figur 110. Med andre ord faldt antallet af kontakter pr. patient med 1,0 pct. i forhold til På regionalt plan er antallet af sygehuskontakter pr. patient ligeledes faldet i Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland i 2015, med mellem 0,5 pct. og 3,3 pct., jf. figur 111. I Region Sjælland er antallet derimod steget med 1,8 pct. Antal sygehuskontakter pr. patient Mål Årlig udvikling i gennemsnitligt antal sygehuskontakter pr. patient, pct. Beskrivelse Sygehuskontakter omfatter indlæggelser og ambulant aktivitet. Kontakterne vægtes således, at der tages højde for et større ressourceforbrug ved indlæggelse end ved ambulante besøg. Ressourceforbruget måles ved produktionsværdien, der er et mål for værdien af aktiviteten på sygehusene (undersøgelser, behandlinger mv.). Patienter er unikke patienter. Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

137 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Antal sygehuskontakter pr. patient Figur 110. Antal sygehuskontakter pr. patient, , år til år udvikling, pct. Figur 111. Antal sygehuskontakter pr. patient, efter region, 2015, ændring ift. 2014, pct. Pct. 5 5 Pct Pct Hele landet Nordjylland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Sjælland Pct. Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. 95 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

138 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Produktivitet på sygehuse Produktivitet på sygehuse For at understøtte en så effektiv ressourceanvendelse som muligt på sygehusene er der siden 2003 årligt lavet opgørelser af produktiviteten på sygehuse. Produktiviteten måles ved, at aktiviteten på sygehuse (produktionsværdien) sættes i forhold til de udgifter, der er medgået til at skabe denne aktivitet. I årene 2003 til 2007 var der på landsplan år for år en positiv udvikling i produktiviteten på landets offentlige sygehuse på 1,9 pct. i gennemsnit. I denne periode har sygehusene med andre ord årligt ydet mere behandling for de samme penge. Denne udvikling blev brudt i 2008, idet produktiviteten fra 2007 til 2008 faldt med 3,2 pct. En væsentlig årsag til dette produktivitetsfald var konflikten på sundhedsområdet i foråret I perioden 2009 til 2014 er produktiviteten på de offentlige somatiske sygehuse igen steget, med mellem 1,4 pct. og 5,3 pct. årligt, jf. figur 112. I 2014 steg produktiviteten med 3,1 pct., hvilket kan henføres til en begrænsning af udgiftsstigningen i regionerne. Produktivitetsniveauet varierer dog regionerne imellem. I 2014 varierer niveauet med 10 pct.point, jf. figur 113. Region Hovedstaden og Region Syddanmark har den højeste produktivitet, 2 pct.point og 1 pct.point over landsgennemsnittet. Region Nordjyllands produktivitet ligger derimod 8 pct.point under landsgennemsnittet. Produktivitet på sygehuse Mål Årlig udvikling i produktivitet, pct. Produktivitetsniveau, indeks (hele landet=100) Beskrivelse Produktivitetsniveauet opgøres som forholdet mellem den korrigerede produktionsværdi og de korrigerede tilrettede driftsudgifter målt i forhold til landsgennemsnittet. Et produktivitetsniveau på 102 svarer således til en produktivitet, der er 2 pct.point højere end gennemsnittet for hele landet. Opgørelserne af produktivitet udarbejdes i et samarbejde mellem regionerne, Danske Regioner, Finansministeriet, Sundhedsog Ældreministeriet samt Sundhedsdatastyrelsen. Forud for offentliggørelsen foregår der et større valideringsarbejde. Det betyder, at der er ca. et år mellem afslutningen af det pågældende opgørelsesår til offentliggørelse. Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

139 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Produktivitet på sygehuse Figur 112. Produktivitetsudvikling på sygehuse, , år til år udvikling, pct. Figur 113. Produktivitetsniveau på sygehuse, efter region, 2014, indekstal (hele landet=100) Pct. 8 8 Pct. Indeks (hele landet=100) Hele landet Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Sjælland 1 1 Nordjylland Indeks (hele landet=100) Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 114. Produktivitetsniveau på sygehuse, efter sygehus, 2014, indekstal (hele landet=100) De Vestdanske Friklinikker, Give Vejle-Give-Middelfart sygehuse Herlev Hospital Hospitalenheden Horsens Regionshospitalet Randers Rigshospitalet Gentofte Hospital Roskilde og Køge sygehuse Hospitalsenheden Vest Amager og Hvidovre Hospital Odense Universitetshospital Sydvestjysk Sygehus Nordsjællands Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hospitalsenhed Midt Holbæk Sygehus Aarhus Universitetshospital Næstved, Slagelse og Ringsted Glostrup Hospital Sygehus Sønderjylland Fredericia og Kolding sygehuse Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Nykøbing Sygehus Sygehus Thy - Mors Bornholms Hospital Indeks (hele landet=100) Indeks (hele landet=100) Kilde: DRG-systemet, Sundhedsdatastyrelsen. 97 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

140 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Genoptræningsplaner for almen genoptræning Genoptræningsplaner for almen genoptræning Hvis en borger bliver udskrevet fra et sygehus med behov for genoptræning, skal sygehuset udarbejde en genoptræningsplan, før borgeren udskrives fra sygehuset. Genoptræningen kan efter udskrivelse fra sygehuset enten foregå på sygehuset (specialiseret genoptræning) eller i kommunen (almen genoptræning). Fra 2015 har sygehusene desuden kunnet udarbejde genoptræningsplaner til specialiseret rehabilitering, som er målrettet borgere med komplicerede funktionsnedsættelser 12. Nedenfor opgøres andelen af almene genoptræningsplaner ud af samtlige genoptræningsplaner. Andelen af almene genoptræningsplaner har i perioden 2009 til 2015 været stigende og udgjorde i 2015 ca. 87 pct. mod 76 pct. i 2009, jf. figur 115. På regionalt plan varierer andelen mellem 83 pct. og 90 pct., jf. figur 116. Region Midtjylland havde den laveste andel, mens Region Sjælland havde den højeste andel. Blandt kommunerne varierer andelen fra ca. 80 pct. til over 90 pct., figur 117. Genoptræningsplaner for almen genoptræning Mål Andel genoptræningsplaner for almen genoptræning ud af alle genoptræningsplaner (almene, specialiserede, specialiseret rehabilitering), pct. Beskrivelse Når sygehusene udarbejder en genoptræningsplan skal de samtidigt registrere dette, herunder hvilken type af genoptræningsplan, der er tale om. På den baggrund kan andelen af almene genoptræningsplaner opgøres. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. 12 Fra 2015 gælder ifølge lovgivningen følgende niveauer af genoptræning: genoptræning på basalt niveau/ avanceret niveau (almen), genoptræning på specialiseret niveau samt endelig genoptræning som del af rehabilitering på specialiseret niveau. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

141 ET EFFEKTIVT SUNDHEDSVÆSEN Genoptræningsplaner for almen genoptræning Figur 115. Almene genoptræningsplaner, , andel af alle genoptræningsplaner, pct. Figur 116. Almene genoptræningsplaner, efter region, 2015, andel af alle genoptræningsplaner, pct. Pct. 100 Pct. 100 Pct Hele landet Sjælland Syddanmark Hovedstaden Nordjylland Midtjylland Pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Figur 117. Almene genoptræningsplaner, efter kommune, 2015, andel af alle genoptræningsplaner, pct. Kilde: Landspatientregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). 99 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

142 EFFEKTIVITET OG UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET 6.2 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Siden 2009 har udgifterne til sundhed været relativt konstante. Vækstraterne for udgifter til sundhedsområdet i Danmark har desuden i international sammenhæng været lave set i forhold til gennemsnittet for OECD-lande. Størstedelen af de offentlige udgifter til sundhed, ca. tre fjerdedele, afholdes af regionerne, mens kommunernes udgifter stort set udgør den resterende fjerdedel 13. INDIKATORER Sundhedsudgifter pr. borger (samlede, regionale og kommunale) Regionale sundhedsudgifter pr. ældre Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme 13 De offentlige udgifter til sundhed forstås her som det offentlige forbrug på sundhedsområdet, som i 2014 udgjorde 157 mia. kr. 100 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

143 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Sundhedsudgifter pr. borger Sundhedsudgifter pr. borger I perioden 2009 til 2014 har de samlede offentlige sundhedsudgifter (det offentlige forbrug på sundhedsområdet) pr. borger ligget på ca kr. (2016-pl), jf. figur 118. Dette tal inkluderer bl.a. også udgifter til den kommunale ældrepleje. De regionale udgifter pr. borger (nettodriftsudgifter) har ligget på omkring kr., mens de kommunale sundhedsudgifter (nettodriftsudgifter) har ligget på ca kr. pr. borger. Medregnes kommunernes medfinansiering af regionernes sundhedsudgifter 14 udgør de kommunale sundhedsudgifter pr. borger ca kr. i Det bemærkes i den forbindelse, at ca. 18 pct. af regionernes finansiering af deres sundhedsudgifter i 2014 var finansieret af kommunerne. Regionernes sundhedsudgifter varierer fra ca kr. pr. borger i Region Midtjylland til ca kr. i Region Sjælland, jf. figur 119. Kommunernes sundhedsudgifter ekskl. medfinansiering varierer fra ca kr. til ca kr. pr. borger, jf. figur 120. Disse udgiftsforskelle mellem henholdsvis regioner og kommuner kan bl.a. afspejle socioøkonomiske forskelle mellem borgerne. Sundhedsudgifter pr. borger Mål Samlede, regionale og kommunale sundhedsudgifter pr. borger, kr. (2016-pl). Beskrivelse De samlede sundhedsudgifter opgøres som det offentlige forbrug på sundhedsområdet, som består af summen af følgende komponenter: udgifterne til aflønning af ansatte, salg af varer og tjenester, forbrug i produktionen, andre produktionsskatter og subsidier (netto), sociale overførsler i naturalier og forbruget af fast realkapital. I opgørelsen af de samlede offentlige sundhedsudgifter indgår kommunale udgifter til ældrepleje. Disse indgår ikke i indikatoren for kommunale sundhedsudgifter pr. borger. De regionale sundhedsudgifter opgøres som regionernes nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, som de fremgår af de årlige regionale regnskaber (hovedkonto 1). Disse omfatter primært udgifter til sygehuse, praksissektoren og medicintilskud. De kommunale sundhedsudgifter opgøres som kommunernes nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, som de fremgår af de årlige kommunale regnskaber. Disse omfatter hovedkonto 4 ekskl. kommunal medfinansiering, dvs. træning, fysioterapi, tandpleje, sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedstjenester samt andre sundhedsudgifter. Dertil lægges udgifter til hjemmesygepleje (konto ). Kommunerne afholder endvidere en række sundhedsudgifter, der bliver konteret som en del af ældreplejen. Det kan eksempelvis være forebyggende indsatser. Disse udgifter er ikke medregnet i opgørelsen af de kommunale sundhedsudgifter, da det ikke er muligt at udskille disse fra de øvrige udgifter på ældreområdet. Kilde: Danmarks Statistik. 14 Finansieringen af sundhedsvæsenet er indrettet sådan, at regionerne modtager et aktivitetsafhængigt bidrag fra kommunerne for behandling af kommunernes borgere på sygehuse og i praksissektoren. I 2014 udgjorde bidraget ca. 18 pct. af regionernes finansiering. Indikatorerne for regionale og kommunale sundhedsudgifter er opgjort ud fra, hvem der har afholdt udgifterne til de konkrete opgaver (undersøgelser, behandling mv.). INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

144 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Sundhedsudgifter pr. borger Figur 118. Sundhedsudgifter pr. borger, , kr. (2016-pl) Figur 119. Regionale sundhedsudgifter pr. borger, 2014, kr. (2016-pl) Kr. (2016-pl) Kr. (2016-pl) Kr. (2016-pl) Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Samlede sundhedsudgifter pr. borger (off. forbrug) Regionale sundhedsudgifter pr. borger (nettodrift) Kommunale sundhedsudgifter pr. borger (nettodrift) Sjælland Kr. (2016-pl) Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Opgjort som regionale nettodriftsudgifter. Figur 120. Kommunale sundhedsudgifter pr. borger, ekskl. kommunal medfinansiering, 2014, kr. (2016-pl) Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Opgjort som kommunale nettodriftsudgifter. 102 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

145 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Regionale sundhedsudgifter pr. ældre Regionale sundhedsudgifter pr. ældre Demografiske effekter, der medfører pres på sundhedsudgifterne, kan skyldes alderssammensætningen, men også øget levetid. Udgiftspres som følge af alderssammensætningen hænger sammen med, at de store efterkrigsårgange bliver ældre og også forventes at trække mere på sundhedsvæsenet i de kommende år. Forlængelse af ældres restlevetid vil medføre, at der bliver flere ældre. Fastholdes samtidigt det nuværende niveau for aldersfordelte sundhedsudgifter pr. borger vil det medføre højere sundhedsudgifter. Flere undersøgelser viser imidlertid, at sundhedsudgifter i de sidste leveår (terminaludgifter) ikke afhænger af alder, men af restlevetiden. Når levetiden stiger, vil en mulig konsekvens derfor være, at sundhedsudgifterne udskydes til en højere alder. Udgiftspresset bliver i såfald ikke så stort, som det stigende antal ældre umiddelbart tilsiger. Dette betegnes ofte som sund aldring [34]. Regionale sundhedsudgifter til ældre (65+ år) omfatter udgifter til sygehusbehandling, behandling i praksissektoren samt regionernes udgifter til medicintilskud. I 2015 er de regionale sundhedsudgifter pr. ældre på kr., jf. figur 121. For så vidt angår sammenligninger mellem årene bemærkes, at udgifterne til sygehusbehandling er opgjort i de enkelte års takstsystemer. Region Hovedstaden har flest udgifter til sundhed pr. ældre, ca kr., mens Region Nordjylland har færrest, ca kr., jf. figur 122. På kommuneniveau kan der konstateres forskelle i forbruget af det regionale sundhedsvæsen blandt ældre både på tværs af kommuner i hele landet og på tværs af kommuner i de enkelte regioner. Kommunerne med det højeste forbrug, ca kr. til ca kr. pr. ældre, er koncentreret i Hovedstadsområdet, jf. figur 123. Regionale sundhedsudgifter pr. ældre Mål Regionale sundhedsudgifter pr. ældre (65+ år), kr. (årets priser) Beskrivelse Opgørelsen omfatter produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af sengedage og besøg i det psykiatriske sygehusvæsen (alle i årets takstsystem), bruttohonorarer ved behandling i praksissektoren samt regionale tilskud til receptpligtig medicin. Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

146 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Regionale sundhedsudgifter pr. ældre Figur 121. Regionale sundhedsudgifter pr. ældre, , kr. (årets priser) Figur 122. Regionale sundhedsudgifter pr. ældre, efter region, 2015, kr. (årets priser) Kr. (årets Kr. (årets Kr. (årets priser) priser) priser) Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Kr. (årets priser) Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Regionale sundhedsudgifter er opgjort som summen af DRG-produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af vejledende takster i psykiatrien, bruttohonorarer i praksissektoren samt regionale udgifter til tilskud til receptpligtig medicin. Det bemærkes, at udgifter til sygehusbehandling er opgjort i årets takstsystem. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Regionale sundhedsudgifter er opgjort som summen af DRG-produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af vejledende takster i psykiatrien, bruttohonorarer i praksissektoren samt regionale udgifter til tilskud til receptpligtig medicin. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 123. Regionale sundhedsudgifter pr. ældre, efter kommune, 2015, kr. (årets priser) Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Regionale sundhedsudgifter er opgjort som summen af DRG-produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af vejledende takster i psykiatrien, bruttohonorarer i praksissektoren samt regionale udgifter til tilskud til receptpligtig medicin. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). 104 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER 2016

147 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme Flere og flere borgere lever med en eller flere kroniske sygdomme som f.eks. diabetes og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), og antallet forventes at stige i de kommende år. Denne gruppe borgere har ofte et vedvarende og særligt ressourcekrævende behov for behandling og pleje. I 2015 udgjorde de regionale sundhedsudgifter pr. borger med én eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme ca kr., jf. figur 124. Regionale sundhedsudgifter omfatter udgifter til sygehusbehandling, behandling i praksissektoren samt regionernes udgifter til medicintilskud. For så vidt angår sammenligninger mellem årene bemærkes, at udgifterne til sygehusbehandling er opgjort i de enkelte års takstsystemer. På regionalt plan varierede udgifterne pr. borger i gruppen af kroniske syge fra ca kr. i Region Nordjylland til ca kr. i Region Sjælland, jf. figur 125. På kommunalt plan varierer udgiftsniveauet pr. borger fra under kr. til godt kr., jf. figur 126. Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme Mål Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme, kr. (årets priser) Beskrivelse Opgørelsen omfatter produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af sengedage og besøg i det psykiatriske sygehusvæsen (alle i årets takstsystem), bruttohonorarer ved behandling i praksissektoren samt regionale tilskud til receptpligtig medicin. Følgende syv udvalgte kroniske somatiske sygdomme indgår i opgørelsen: astma, type 1 diabetes, type 2 diabetes, KOL, leddegigt, osteoporose og hjerteinsufficiens (hjertesvigt). Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret samt reviderede udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

148 UDGIFTER I SUNDHEDSVÆSENET Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme Figur 124. Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme, , kr. (årets priser) Figur 125. Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme, efter region, 2015, kr. (årets priser) Kr. (2015- Kr. (2015- Kr. (årets priser) pl) pl) Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Kr. (årets priser) Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret samt de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Regionale sundhedsudgifter er opgjort som summen af DRG-produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af vejledende takster i psykiatrien, bruttohonorarer i praksissektoren samt regionale udgifter til tilskud til receptpligtig medicin. RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Det bemærkes, at udgifter til sygehusbehandling er opgjort i årets takstsystem. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: Regionale sundhedsudgifter er opgjort som summen af DRG-produktionsværdien af somatisk sygehusbehandling, værdien af vejledende takster i psykiatrien, bruttohonorarer i praksissektoren samt regionale udgifter til tilskud til receptpligtig medicin. RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Figur 126. Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme, efter kommune, 2015, kr. (årets priser) Kilde: DRG-systemet, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret samt de reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS), Sundhedsdatastyrelsen. Anm.: RUKS er et dynamisk register. Dvs. opgjorte tal pba. RUKS ændrer sig løbende med de informationer som er tilgængelige ved opdateringstidspunktet. Tallene er køns- og aldersstandardiserede. Kommuner med færre end indbyggere er ikke medtaget (Læsø, Samsø, Fanø og Ærø). INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

149 REFERENCER 7 REFERENCER [1] J. Søgaard,»Hvor høje er sundhedsudgifterne i Danmark?,«Søgaard Advice, København, [2] Sundhedsministeriet Middellevetidsudvalg,»Levetiden i Danmark. 2. delrapport,«sundhedsministeriet, København, [3] K. Juel,»Danskernes dødelighed gennem 100 år,«statens Institut for Folkesundhed, København, [4] K. Juel,»www.si-folkesundhed.dk,«Statens Institut for Folkesundhed, [Online]. Available: [5] Sundhedsstyrelsen,»Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013,«Sundhedsstyrelsen, København, [6] Forebyggelseskommissionen,»Vi kan leve længere og sundere: Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats,«forebyggelseskommissionen, København, [7] M. Grønbæk,»Alkohol, kap. 17 i Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007,«Statens Institut for Folkesundhed, København, [8] M. Eliasen, U. Becker, M. Grønbæk, K. Juel og J. Tolstrup,»Alcohol-attributable and alcoholpreventable mortality in Denmark: an analysis of which intake levels contribute most to alcohol's harmful and beneficial effects,«eur J Epidemiol., pp , 29 Januar [9] WHO,»Obesity: preventing and managing the global epidemic,«world Health Organ Tech Rep Ser, [10] O. L. Svendsen,»Overvægt og fedme, kap. 21 i Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007,«Statens Institut for Folkesundhed, København, [11] Indenrigs- og Sundhedsministeriet,»De samfundsøkonomiske konsekvenser af svær overvægt,«indenrigs- og Sundhedsministeriet, København, [12] K. Juel, J. Sørensen og H. Brønnum-Hansen,»Fysisk inaktivitet, kap. 8 i Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark,«Statens Institut for Folkesundhed, København, [13] Sundhedsstyrelsen,»Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling,«sundhedsstyrelsen, København, [14] S. Vinge, M. S. Buch, J. Kjellberg og P. Kürstein,»Forebyggelse af indlæggelser oversigtsnotat om metoder, koncepter, evalueringer og effekter,«dansk Sundhedsinstitut, INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

150 REFERENCER [15] KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,»Effektiv kommunal forebyggelse - med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser,«ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København, [16] KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,»Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater,«ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København, [17] A. Løkke, P. G. Fabricius, J. Vestbo, J. L. Marott og P. Lange,»Forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom i København,«Ugeskr Læger, pp , [18] L. Price, L. D, H. A. K. Hosker, M. Pearson og C. Roberts,»UK National COPD Audit 2003: impact of hospital resources and organisation of care on patient outcome following admission for acute COPD exacerbation,«thorax, p , [19] C. Ham, N. York, S. Sutch og R. Shaw,»Hospital bed utilisation in the NHS, Kaiser Permanente, and the US Medicare programme: analysis of routine data,«bmj, p , [20] B. Bonnevie, B. Turner, P. Qvist og L. Rasmussen,»Tværsnitsundersøgelse 2000/2001. Planlægning af det akutte patientforløb og Medicinering,«Den Gode Medicinske Afdeling, København, [21] Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Sundhedsvæsenets kvalitetsbegreber og -definitioner, København: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, [22] Styrelsen for Patientsikkerhed,»Dansk Patientsikkerhedsdatabase Årsberetning 2015,«Styrelsen for Patientsikkerhed, København, [23] R. lowman, N. Graves, M. Griffin, J. Roberts, A. Swan, B. Cookson og L. Taylor,»The rate and cost of hospital-acquired infections occurring in patients admitted to selected specialties of a district general hospital in England and the national burden imposed.,«journal of Hospital Infections, pp , [24] K. M. Harboe,»Notat om reoperationsrater, Bilag 4 i Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet,«Sundhedsstyrelsen, København, [25] C. Toftgaard,»Day Surgery Activities International Survey on Ambulatory Surgery,«Ambulatory Surgery, pp , [26] B. Majholm, J. Engbæk, J. Bartholdy, H. Oerding, P. Ahlburg, A. Ulrik, L. Bill, C. Langfrits og A. Møller,»Is day surgery safe? A Danish multicentre study of morbidity after 57,709 day surgery procedures,«acta Anaesthesiologica Scandinavica, pp , [27] H. Sørensen og m.fl.,»volume 5: Supplement 1 Comorbidity and Cancer Survival,«Journal of Clinical Epidemiology, pp. 1-74, [28] K. Juel, Kræftdødeligheden i Danmark, København: Statens Institut for Folkesundhed, [29] M. Madsen, S. Abildstrøm og S. Rasmussen,»Hjerte-kar-sygdomme, kap. 21 i Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007,«Statens Institut for Folkesundhed, København, INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

151 REFERENCER [30] L. Siciliani, M. Borowitz og V. Moran,»Waiting Time Policies in the Health Sector: What Works,«OECD Health Policy Studies, [31] KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,»Indblik i sundhedsvæsenets resultater, 2014,«Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København, [32] Danske Regioner, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,»Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet, ,«Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København, [33] Danske Regioner, KL, Økonomi- og indenrigsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,»Bedre incitamenter i sundhedsvæsenet,«ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København, [34] De Økonomiske Råd,»Dansk Økonomi Efterår 2009,«De Økonomiske Råd, København, [35] H. H. Storm, G. Engholm og T. Hakulinen,»Survival of patients diagnosed with cancer in the Nordic countries up to followed to the end of A critical overview of the results.,«acta Oncol, pp , [36] Sundhedsstyrelsen,» National strategi for psykiatri,«sundhedsstyrelsen, København, [37] B. Przywara,»Projecting future health care expenditure at European level: drivers, methodology and main results,«european Economy - Economic Papers, European Commission, [38] L. Kristiansen, O. Ekholm, M. Grønbæk og J. S. Tolstrup,»Alkohol i Danmark - Voksnes alkoholvaner og holdning til, 2008,«Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, København, [39] M. Nørgaard og T. Bøjer Rasmussen, Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR), Århus: Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, [40] Operation Life, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Mortalitetsanalyser en metode til at identificere indsatsområder for patientsikkerhed, København: Operation Life, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, [41] KL og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse,»Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning,«kl og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, København, [42] COWI,»Evaluering af Patientsikkert Sygehus,«Danske Regioner, København, [43] Sundhedsstyrelsen,»Øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus,«sundhedsstyrelsen, København, INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

152 BILAG BILAG 1: METODE - INDIKATORER Metode for indikatorer baseret på Landspatientregisteret Indikatorer baseret på Landspatientregisteret (LPR) opgøres som udgangspunkt på baggrund af aktivitet på offentlige sygehuse for borgere med gyldig dansk bopælskommune. Undtaget herfra er indikatorerne for ventetider i sygehusvæsenet og indikatorerne for henholdsvis sundhedsudgifter pr. ældre og pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme. Disse er baseret på al offentligt finansieret aktivitet, herunder offentligt finansieret aktivitet i det private sygehusvæsen. Raske ledsagere og raske nyfødte ekskluderes fra opgørelserne. Opgørelserne for de enkelte år baseres som udgangspunkt på årsopgørelsen af LPR. Køns- og aldersstandarisering Resultater på lands-,regions- og kommuneniveau er for 15 indikatorers vedkommende køns- og aldersstandardiserede ved hjælp af direkte standardisering. Den køns- og aldersstandardiserede indikatorværdi angiver værdien for en population, såfremt den havde samme køns- og alderssammensætning som den anvendte standardpopulation, jf. boks. Direkte standardisering Lad r ijk være værdien for indikator k i standardiseringskategori j i populationen i. Den direkte standardiserede indikatorværdi for populationen i er da givet ved r ik = J j=1 w j r ijk hvor w j er den andel af standardiseringsvariablen, der skal standardiseres til. Der gælder, at J j=1 w j = 1 Den køns- og aldersstandardiserede indikatorværdi kan dermed benyttes til at sammenligne populationer, som er forskelligt sammensat med hensyn til køn- og aldersfordeling, fordi der justeres for effekten heraf. Nedenstående tabel viser en oversigt over de indikatorer, der er køns- og aldersstandardiseret og de anvendte standardpopulationer. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

153 BILAG Oversigt over anvendte standardpopulationer i forbindelse med direkte standardisering (køn og alder) Indikator Borgere med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme Standardpopulation Borgere med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme, 2009 Akutte somatiske genindlæggelser Somatiske indlæggelser i 2009 Akutte psykiatriske genindlæggelser** Psykiatriske indlæggelser i 2009 Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+ år) Befolkningen, 65+ år, 2009 Akutte medicinske korttidsindlæggelser Befolkningen, 2009 Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser** Befolkningen, 2009 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL*** Borgere med KOL, 2009 Akutte genindlæggelser blandt borgere med KOL Indlæggelser blandt borgere med KOL, 2009 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2*** Borgere med diabetes type 2, 2009 Akutte genindlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2, års overlevelse efter kræft* International Cancer Survival Standard Kræftdødelighed* Befolkningen, 2000 Hjertedødelighed* Befolkningen, 2000 Regionale sundhedsudgifter pr. ældre (65+ år) Befolkningen, 65+ år, 2009 Regionale sundhedsudgifter pr. borger med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme Borgere med en eller flere udvalgte kroniske somatiske sygdomme, 2009 * Kun aldersstandardiseret. ** Kommunetal er ikke standardiserede som følge af et utilstrækkeligt antal observationer på kommuneniveau. *** Kommunetal er kun aldersstandardiserede som følge af et utilstrækkeligt antal observationer på kommuneniveau. Anvendte ICD-10 koder og operationskoder i indikatorer baseret på Landspatientregisteret Akutte somatiske genindlæggelser Såfremt genindlæggelsen er som følge af en kræft- eller ulykkesdiagnose, ekskluderes den fra opgørelsen. Kræft- og ulykkesdiagnoser er afgrænset via følgende ICD-10 diagnosekoder: DC*, DS*, DX*, DY*, DT0*, DT1*, DT2*, DT6*, DT7*, DT9*, DT30*, DT31*, DT32*, DT33*, DT34*, DT35*, DT51*, DT52*, DT53*, DT54*, DT55*, DT56*, DT57*, DT58*, DT59* DD0*, DD4*, DD37*, DD38*, DD39* DZ* dog ikke DZ03*, DZ42*, DZ47*, DZ48*, DZ54*, DZ74*, DZ75*. Forebyggelige indlæggelser pr ældre Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og pleje-mæssige forhold og/eller tryksår. Disse er defineret ved følgende ICD-10 diagnosekoder: Dehydrering: DE869 INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

154 BILAG Forstoppelse: DK590 Nedre luftvejssygdom: DJ12, DJ13, DJ14, DJ15, DJ18, DJ20, DJ21, DJ22, DJ40, DJ41, DJ42, DJ43, DJ44, DJ45, DJ46, DJ47 Blærebetændelse: DN30 (undtaget DN303 og DN304) Gastroenteritis: DA09 Brud: DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92 Ernæringsbetinget anæmi: DD50, DD51, DD52, DD53 Sociale og plejemæssige forhold: DZ59, DZ74, DZ75 Tryksår: DL89 Reoperation efter operation for diskusprolaps i lænd Operationer for diskusprolaps i lænd er afgrænset via følgende operationskoder: KABC16: Mikrokirurgisk fjernelse af lumbal diskusprolaps KABC26: Åben operation for lumbal diskusprolaps KABC36: Dekompression af lumbal nerverod KABC56: Dekompression af lumbal spinalkanal og nerverod Foretaget på patienter med følgende diagnosekode: DM51: Sygdomme i lumbale og torakale båndskiver En potentiel primæroperation tæller kun som primæroperation, hvis den ikke samtidig er reoperation til en anden potentiel primæroperation. Beslægtede operationer omfatter samtlige typer af operationer på rygmarv og nerverødder. Reoperation efter operation for diskusprolaps i nakke Beslægtede operationer omfatter samtlige typer af reoperationer på ryg og hals. Hvis følgende kriterier om procedure- og diagnosekoder er opfyldt, er der tale om en potentiel primæroperation: Operationer med en af følgende operationskoder: KABC10: Mikrokirurgisk fjernelse af cervikal diskusprolaps KABC20: Åben operation for cervikal diskusprolaps KABC21: Forreste dekompression af columna cervicalis med indsættelse af intervertebralt fiksationsimplantat INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

155 BILAG KABC30: Dekompression af cervikal nerverod KABC40: Dekompression af cauda equina Foretaget på patienter med følgende ICD-10 diagnosekode: DM50: Sygdomme i halshvirvelsøjlens båndskiver DM472: Anden spondylose med radikulopati En potentiel primæroperation tæller kun som primæroperation, hvis den ikke samtidig er reoperation til en anden potentiel primæroperation. Beslægtede reoperationer til diskusprolaps i nakke: KNAW: Reoperationer efter operation på ryg og hals Kriterier for fastsættelse af symboler for seneste udvikling i indikatorer I afsnit 3.1 er symbolerne anvendt til at angive, om der for de enkelte indikatorer skønnes at være sket en forbedring eller forværring i forhold til sidste opgørelsesperiode. Af nedenstående fremgår for hver indikator de skønsmæssigt anlagte kriterier, der er anvendt i forbindelse med fastsættelsen af symboler. Generelt ses på følgende elementer i forbindelse med skønnet: Tendens Indikatorens skala Forbedringspotentiale (hvis der findes et naturligt minimum og/eller maksimum) Statistisk usikkerhed I forhold til forbedringspotentiale kan det bemærkes, at flere af indikatorerne har et naturligt minimum og/eller maksimum. Det gælder bl.a. indikatorer for folkesundhed (f.eks. rygere i befolkningen), indikatorer for uhensigtsmæssige indlæggelser, patienttilfredshed og reoperationer. Alle disse indikatorer har 0 som naturligt minimum, mens nogle (f.eks. indikatorer for patienttilfredshed) ligeledes har 100 (pct.) som naturligt maksimum. INDBLIK I SUNDHEDSVÆSENETS RESULTATER

156 Kriterier for fastsættelse af symboler for seneste udvikling Folkesundhed Middellevetid Stigning på 0,3 år eller derover Fald på 0,3 år eller derunder Ændring på under 0,3 år Rygere i befolkningen, pct. Borgere med højrisikoforbrug af alkohol, pct. Overvægtige i befolkningen, pct. Borgere med moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden, pct. Uhensigtsmæssige indlæggelser på sygehuse Akutte somatiske genindlæggelser inden for 30 dage, pct. af alle indlæggelser Statistisk signifikant fald på 2,0 pct.point eller derover Statistisk signifikant fald på 1,0 pct.point eller derover Statistisk signifikant fald på 2,0 pct.point eller derover Statistisk signifikant stigning på 2,0 pct.point eller derover Fald på 0,3 pct.point eller derover Statistisk signifikant stigning på 2,0 pct.point eller derover Statistisk signifikant stigning på 1,0 pct.point eller derover Statistisk signifikant stigning på 2,0 pct.point eller derover Statistisk signifikant fald på 2,0 pct.point eller derover Stigning på 0,3 pct.point eller derover Ændring på under 2,0 pct.point Ændring på under 1,0 pct.point Ændring på under 2,0 pct.point Ændring på under 2,0 pct.point Ændring på under 0,3 pct.point Akutte psykiatriske genindlæggelser inden for 30 dage, pct. af alle indlæggelser Fald på 1 pct.point eller derover Stigning på 1 pct.point eller derover Ændring på under 1 pct.point Forebyggelige indlæggelser pr ældre Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr borgere Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr borgere Fald på 3 indlæggelser pr ældre eller derover Fald på 3 indlæggelser pr borgere eller derover Fald på 0,3 indlæggelser pr borgere eller derover Stigning på 3 indlæggelser pr ældre eller derover Stigning på 3 indlæggelser pr borgere eller derover Stigning på 0,3 indlæggelser pr borger eller derover Ændring på under 3 indlæggelser pr ældre Ændring på under 3 indlæggelser pr borgere Ændring på under 0,3 indlæggelser pr borgere Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (somatisk) pr borgere Fald på 0,5 dage eller derover Stigning på 0,5 dage eller derover Ændring på under 0,5 dage Dage, hvor færdigbehandlede fortsat er indlagt (psykiatri) pr borgere Fald på 0,5 dage eller derover Stigning på 0,5 dage eller derover Ændring på under 0,5 dage Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL Fald på 10 indlæggelser pr borgere eller derover Akutte somatiske genindlæggelser blandt borgere med KOL Akutte somatiske indl. blandt borgere med diabetes 2 Akutte somatiske genindl. blandt borgere med diabetes 2 Patientsikkerhed Sygehusinfektioner (bakteriæmier), 2014, antal pr risikodøgn Sygehusinfektioner (clostridium difficile), 2014, antal pr borgere Kvalitet i sundhedsvæsenet Fald på 0,4 pct.point eller derover Fald på 7 indlæggelser pr borgere eller derover Fald på 0,4 pct.point eller derover Fald på 0,4 pr risikodøgn eller derover Fald på 2 pr borgere eller derover Stigning på 10 indlæggelser pr borgere eller derover Stigning på 0,4 pct.point eller derover Stigning på 7 indlæggelser pr borgere eller derover Stigning på 0,4 pct.point eller derover Stigning på 0,4 pr risikodøgn eller derover Stigning på 2 pr borgere eller derover Ændring på under 10 indlæggelser pr borgere Ændring på under 0,4 pct.point Ændring på under 7 indlæggelser pr borgere Ændring på under 0,4 pct.point Ændring på under 0,4 pr risikodøgn Ændring på under 2 pr Indlæggelsestid på sygehuse, dage Fald på 0,1 dag Stigning på 0,1 dag eller derover Ændring på under 0,1 dag Akutte genindlæggelser efter dagkirurgi, andel af alle dagkirurg. opr., pct. Reoperation efter operation for diskusprolaps i lænd, pct. af alle operationer Reoperation efter operation for diskusprolaps i nakke, pct. af alle operationer Fald på 0,3 pct.point eller derover Fald på 0,5 pct.point eller derover Fald på 0,2 pct.point eller derover Stigning på 0,3 pct.point eller derover Stigning på 0,5 pct.point eller derover Stigning på 0,5 pct.point eller derover Ændring på under 0,3 pct.point Ændring på under 0,5 pct.point Fald på under 0,2 pct.point eller stigning på under 0,5 pct.point 5-års overlevelse efter kræft, relativ overlevelse, pct. Statistisk signifikant stigning Statistisk signifikant fald Ingen statistisk signifikant ændring Kræftdødelighed, antal dødsfald pr borgere Fald på 5 dødsfald eller derover Stigning på 5 dødsfald Ændring på under 5 dødsfald Hjertedødelighed, antal dødsfald pr borgere Fald på 4 dødsfald eller derover Stigning på 4 dødsfald Ændring på under 4 dødsfald Patienttilfredshed Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (akut) Statistisk signifikant stigning Statistisk signifikant fald Ikke signifikant forskelligt Patienters samlede tilfredshed med indlæggelse (planlagt) Statistisk signifikant stigning Statistisk signifikant fald Ikke signifikant forskelligt Patienters samlede tilfredshed med besøg på sygehus Statistisk signifikant stigning Statistisk signifikant fald Ikke signifikant forskelligt Oplevelse af samarb. ml. sygeh. og kommunal pleje (akut) Statistisk signifikant stigning Statistisk signifikant fald Ikke signifikant forskelligt Oplevelse af samarb. ml. sygeh. og kommunal pleje (planlagt) Statistisk signifikant stigning Statistisk signifikant fald Ikke signifikant forskelligt Ventetider Ventetid til genoptræning i kommuner, dage Fald på 3 dage eller derover Stigning på 3 dage eller derover Ændring på under 3 dage Ventetid for børn/unge i det psykiatriske sygehusvæsen, dage i gennemsnit Fald på 5 dage eller derover Stigning på 5 dage eller derover Ændring på under 5 dage Ventetid for voksne i det psykiatriske sygehusvæsen, dage i gennemsnit Fald på 3 dage eller derover Stigning på 3 dage eller derover Ændring på under 3 dage Ventetid til sygehusoperation, dage i gennemsnit Fald på 2 dage eller derover Stigning på 2 dage eller derover Ændring på under 2 dage Somatiske patienter udredt inden for 30 dage Stigning på 5 pct.point eller derover Fald på 5 pct.point eller derover Ændring på under 5 pct.point Udredningsplaner (somatik) udleveret inden for 30 dage Stigning på 5 pct.point eller derover Fald på 5 pct.point eller derover Ændring på under 5 pct.point Et effektivt sundhedsvæsen Udvikling i antal sygehuskontakter pr. patient Fald på 0,4 pct.point eller derover Stigning på 0,4 pct.point eller derover Ændring på under 0,4 pct.point Produktivitet på sygehuse Produktivitets-stigning på 0,5 pct. eller derover. Produktivitets-fald på 0,5 pct. eller derover Produktivitets-ændring på under 0,5 pct.

157

158 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Præsentation af data 2016.pptx PowerPoint-præsentation Dokument ID:

159

160

161 Udvikling i Frederikshavn Kommune ,7 61,7 15,8 0,8 1, ,8 17,8 57,2 10,5 1,2 1, , ,3 11

162 På regionalt plan varierer andelen af genindlæggelser i 2015 fra 9,1 pct. i Region Sjælland til 5,5 pct. i Region Nordjylland, mens den varierer fra under 3 pct. til over 10 pct. mellem kommuner. Kommunerne med relativt færrest akutte genindlæggelser i 2015, 2,5 pct. eller derunder, er Kolding, Frederikshavn, Haderslev, Aabenraa og Gentofte kommuner. Kommunerne med flest genindlæggelser, 10 pct. eller derover, er Hillerød, Frederikssund, Halsnæs, Randers og Slagelse.

163 Indlæggelsestiden på sygehuse har i mange år været faldende. Denne udvikling afspejler både ændringer i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets samlede behandlingstilbud samt den teknologiske og medicinske udvikling. For det første er en del af behandlingen, rehabiliteringen og plejen flyttet fra sygehusene til kommunerne, hvor den varetages af bl.a. hjemmesygeplejen, plejecentre, akutteams og sundhedscentre. For det andet har den løbende udvikling af mere skånsomme behandlingsformer og behandlingskoncepter medført, at mange patienter bliver udskrevet langt hurtigere end tidligere.

164 Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser blandt borgere på 65 år eller derover, hvor aktionsdiagnosen hører til en af følgende diagnosegrupper: dehydrering, forstoppelse, nedre luftvejssygdom, blærebetændelse, gastroenteritis, brud, ernæringsbetinget anæmi (blodmangel), sociale og plejemæssige forhold tryksår.

165 En korttidsindlæggelse defineres som en akut, indlæggelse på en afdeling inden for de medicinske specialer, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Analyser har tidligere vist, at disse indlæggelser er særligt udbredte blandt ældre og borgere med kronisk sygdom, samt at ældre borgere ofte har kontakt til kommunen gennem pleje eller praktisk bistand eller kontakt til praktiserende læge kort forud for indlæggelsen

166 En korttidsindlæggelse defineres som en akut psykiatrisk indlæggelse, hvor udskrivning enten finder sted på samme dag som indlæggelse eller dagen efter indlæggelse (én overnatning). Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser er uplanlagte og øjeblikkelige indlæggelser på psykiatriske afdelinger, hvor patienten udskrives samme dag eller dagen efter indlæggelse. Den korte indlæggelsestid kan indikere, at indlæggelserne i mange tilfælde kunne være undgået ved de rette regionale og kommunale indsatser og alternativer til indlæggelse.

167 Færdigbehandlede patienter er patienter, som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er desuden udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten. Når en borger er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave at give borgeren et relevant tilbud, f.eks. en akutplads, rehabiliterings- eller plejeplads.

168 Færdigbehandlede patienter er patienter som efter lægelig vurdering er færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Når en borger er færdigbehandlet på sygehuset, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave af give borgeren et relevant tilbud, f.eks. en plads i et botilbud.

169 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med KOL KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en udbredt kronisk og potentielt livstruende sygdom, som fører til åndenød, hoste og slim på grund af vedvarende nedsættelse af lungefunktionen. Ifølge en opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen havde ca danskere KOL i Hertil kommer bl.a. et formentligt mindst lige så stort antal, som lever med KOL uden at vide det. I Frederikshavn 488 somatiske indlæggelser pr 1000 borgere med KOL- men kun 211 borgere indlagt med diagnosen KOL

170 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med diabetes type 2 Diabetes type 2 er en kronisk sygdom, der er karakteriseret ved et forhøjet blodsukkerniveau i kroppen. Diabetes optræder ofte sammen med andre livsstilssygdomme som f.eks. forhøjet blodtryk og fedme. Diabetes 2 kan på sigt give en række alvorlige følgesygdomme i form af skader på fødder, øjne, nyrer, nerver, hjerne og hjerte. I Frederikshavn 312 somatiske indlæggelser pr 1000 borgere med Diabetes- men kun 79 borgere indlagt med diagnosen Diabetes

171 Middellevetid

172

173 Dødeligheden som følge af hjertesygdomme er faldet markant i Danmark gennem 1990 erne og 00 erne. Hjertesygdomme omfatter bl.a. blodprop i hjertet, hjertekrampe og hjertesvigt. Den faldende dødelighed dækker både over et fald i antallet af borgere, der rammes af hjertesygdomme og en stigende overlevelse blandt hjertesyge. Det markante fald i hjertedødeligheden i Danmark har samtidigt betydet, at Danmark er et af de vesteuropæiske lande med den laveste dødelighed

174 På kræftområdet arbejder kommunerne dels med forebyggende indsatser, eksempelvis alkohol- og tobaksforebyggelse. Desuden tilbyder kommunerne rehabiliteringstilbud til kræftramte for at støtte borgere til på bedste vis at komme tilbage til dagligdagen og arbejdslivet både under og efter behandlingen af deres kræftsygdom. I perioden 2008 til 2014 faldt kræftdødeligheden fra 266 dødsfald pr borgere til 245 dødsfald (aldersstandardiseret) pr borgere. Fra 2013 til 2014 faldt antallet med 5 dødsfald pr borgere. Kræft er dog fortsat den hyppigste dødsårsag i Danmark og var i 2014 årsag til 31 pct. af alle dødsfald. Internationalt set er Danmark det vesteuropæiske land, der har den højeste kræftdødelighed

175

176

177

178

179 Regioner og kommuner har i fællesskab ansvaret for den patientrettede forebyggelse, som skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere, og begrænse eller udskyde komplikationer. Mange patienter, særligt den store gruppe af ældremedicinske patienter og patienter med kronisk sygdom, har ofte længere, tværsektorielle og ikke-lineære behandlings- og plejeforløb med vekslende behov for tilbud på sygehus, i almen praksis og i det kommunale sundhedsvæsen. Derfor er kommuner og regioner afhængige af hinanden i forhold til bl.a. den patientrettede forebyggelse og pleje samt behandling af borgeren i eget hjem. En vigtig markør for, hvordan samarbejdet mellem regioner og kommuner fungerer, er patienternes oplevelse heraf.

180 Genoptræningen kan efter udskrivelse fra sygehuset enten foregå på sygehuset (specialiseret genoptræning) eller i kommunen (almen genoptræning). Fra 2015 har sygehusene desuden kunnet udarbejde genoptræningsplaner til specialiseret rehabilitering, som er målrettet borgere med komplicerede funktionsnedsættelser. Langt hovedparten af genoptræningen, 87 pct. i 2015, foregår som almen genoptræning i kommunerne. Median-ventetiden til almen genoptræning i kommunerne har i perioden 2009 til 2015 ligget på 14 dage til 17 dage. Ventetiden synes at være svagt faldende set over hele perioden. I samme periode har andelen af genoptræningsplaner været stigende.

181

182

183 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Foldere vedr. elkøretøjer.pdf Foldere vedr. elkøretøjer Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Henvendelse til Ældre- og Handicaprådenen vedr. folderen om el-køretøjer/dokumenter Udkast til folder vedr. el-køretøjer Dagsordenspunkt nr 4 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

184

185

186

187

188 Bilagsforside Dokument Navn: Referat fra mødet d. 12. september 2016.docx Dokument Titel: Referat fra mødet d. 12. september 2016 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Tilgængelighedsudvalget 2016/Dokumenter Orientering fra Tilgængelighedsudvalget Dagsordenspunkt nr 5 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

189 Tilgængelighedsudvalget Referat fra mødet, mandag den 12. september 2016, kl , Rådhuset lokale 0.27 Deltagere: Gurli Nielsen, Børge Bondeven Frederiksen, Fie Munch, Helle Madsen, Rikke Løgtved Bruus og Dorthe Smidt Afbud fra: Aksel Jensen 1. Godkendelse af dagsorden. Ingen bemærkninger 2. Bemærkninger til forrige referat. Ingen bemærkninger 3. Strategisk midtbyudvikling i Frederikshavn Der er lavet en overordnet plan for udvikling af midtbyen, bestående af Rådhusparken, værkergrunden og området med Ørnevejens Skole. Efter der er fjernet bygninger på værkergrunden skal der etableres en midlertidig stiforbindelse fra Ternevej til Rådhus Allé. Stiforløbet bliver med kørefast underlag og med en stigning på max 1:20 (50 mm. pr. m.) Krydsningen af Rådhus Allé skal ske på en hævet flade, magen til den som er ved rådhuset, samtidig flyttes 40 km/t zone, således at den hævede flade også er i zonen. Parkeringspladsen i Rådhusparken vendes, således at den ligger på tværs i parken. Der bliver indkørsel fra Parallelvej og udkørsel til Rådhus Allé. Indstilling: Til drøftelse Beslutning: Der bør laves opmærksomhedsfelter på begge sider af cykelstien, for at signalere at man skal være opmærksom på at der kommer krydsende cyklister. Stien fra værkergrunden får et naturligt forløb ned til den hævede flade på Rådhus Alle. 4. Udvidelse af Skagen Bymidte Byrådet ønsker at sikre, at den fysiske planlægning kan imødekomme de fremtidige behov og ønsker til udbuddet af detailhandelsbutikker i Skagen. Indenfor de områder der efter den gældende planlægning kan anvendes til dagligvarebutikshandel, er det vanskeligt at finde plads til en moderne dagligvarebutik med tilhørende parkeringsanlæg, når butikken samtidig skal være trafikalt velbeliggende. Der er konkret ønske om at etablere en dagligvarebutik på ca m2 på Chr. X s Vej, der hvor der tidligere var en ALDI dagligvarebutik og en ubemandet UNO-X benzinstation. På den baggrund foreslår byrådet, at den nuværende afgrænsning af Skagens bymidte udvides til også at omfatte bl.a. det areal syd for Chr. X s Vej, hvor der er ønske om at etablere en dagligvarebutik. Inden der udarbejdes planer, der skaber mulighed for etablering af den ønskede dagligvarebutik, afholder Frederikshavn Kommune en for offentlighedsfase, hvor borgere, myndigheder og andre interesserede kan komme med idéer og synspunkter til den efterfølgende planlægning. I den forbindelse er der udarbejdet et debatoplæg, hvor der er redegjort nærmere for gældende planlægning, baggrunden for den foreslåede ændring samt forslag til ny afgrænsning af Skagens bymidte. Debatoplægget kan ses på under Offentliggørelser/Se alle Offentliggørelser. # /16

190 Tilgængelighedsudvalget Ideer og synspunkter Ideer og synspunkter til den forestående planlægning skal være modtaget hos Frederikshavn Kommune senest fredag den 23. september Synspunkter skal være skriftlige og sendes til eller Frederikshavn Kommune, Center for Teknik og Miljø, Rådhus Alle 100, 9900 Frederikshavn. Vær opmærksom på, at synspunkter der sendes med Post Danmark som brev, kan være op til fem dage undervejs. Ønsker du at være anonym, skal det fremgå af din henvendelse. Næste skridt i planprocessen På baggrund af idéer og synspunkter fra for offentlighedsfasen, vil Frederikshavn Kommune udarbejde forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for projektet. Planforslagene sendes i offentlig høring i min. 8 uger, hvor borgere, myndigheder og øvrige interesserede igen får mulighed for at komme med kommentarer eller ændringsforslag inden de vedtages endeligt. Beslutning: Ingen bemærkninger 5. Orientering til og fra medlemmer Indstilling: Til drøftelse/orientering 6. Punkter til næste møde. Ingen 7. Nye lokalplaner. Ingen nye lokalplaner 8. Eventuelt. 9. Næste møde er mandag d. 10. oktober kl , lokale 0.28 Rådhuset Sekretær: Dorthe Smidt, tlf Mail Evt. afbud til Dorthe # /16

191 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Ansøgning om udvidelse af antal pladser samt målgruppens alder.pdf Ansøgning om udvidelse af antal pladser samt målgruppens alder Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Dagskolen Nordjylland - ansøgning om udvidelse af pladser/dokumenter Dagskolen Nordjylland - ansøgning om udvidelse af pladser samt målgruppens alder. Dagsordenspunkt nr 8 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

192

193 Vedr. aktivitets og samværstilbud på Dagskolen Nordjylland. Dagskolen har 8 godkendte pladser og målgruppens alder er år. Idet vi har stigende efterspørgsels på vores tilbud, ser vi det relevant at udvide tilbuddet med yderligere 2 godkendte pladser. Pt. har Dagskolen 8 borgere, der benytter tilbuddet. De 8 borgere har alle individuelle handleplaner, i forhold til aktiviteter, samvær og timeantal. 1 borger = 9 timer/ugentligt 2 borger = 16 timer/ugentligt 2 borger = 21 timer/ugentligt 1 borger = 22 timer/ugentligt 1 borger = 22,5 timer/ugentligt 1 borger = 27 timer/ugentligt Den enkelte borger udfylder hermed ikke en fuld plads ud på Dagskolen, som er 27 timer ugentligt. Ifølge borgernes handleplan, er der ikke nogen borger, der stopper i deres tilbud pt. og det næste halve år. Det er Dagskolens vurdering, er at vi kan rumme 2 borger mere, idet den enkelte borgerne ikke kan benytte en fuld plads, samtidigt med at Dagskolen har kapacitet i forhold til de fysiske rammer og strukturen omkring tilbuddet. Ændring af målgruppens alder. Dagskolen ansøger samtidigt om ændring af målgruppens alder fra nuværende år til at være år. Årsagen er, at Dagskolen har haft flere henvendelser indenfor den pågældende alder og kan heraf udlede, at der i lokalområdet er et behov for vores tilbud - også i alderen over 35 år. Hvilken betydning vil det have for vores årige borger, at aldersgruppen udvides til 50 år? Når vi ser på borgernes relationer, ser vi, at det er borgernes interesser, og ikke alderen, der er afgørende. 18-årig kan gå fint i spænd med 28 årig, som igen kan gå i spænd med 39 årig osv.

194 På baggrund af ovenstående er det ønskelig at Dagskolen Nordjylland for en midlertidigt dispensation i forhold til godkendte pladser og målgruppens alder. Pt. har vi 2 konkrete henvendelser, begge fra Frederikshavns kommune. Yderligere vil jeg henvise til sidste tilsynsrapport 2015 og godkendelse/registrering af 104 tilbuddet. Som info har jeg talt med Henning Jacobsen, tilsynsførende fra Revas, om ovenstående. Hilsen Karen Henriksen Leder på Dagskolen Nordjylland

195 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Tilæg 104 ansøgning.pdf Tilæg 104 ansøgning Dokument ID:

196 Dagskolen Nordjylland Knivholtvej Frederikshavn Tillæg til ansøgning. Vedr. aktivitets og samværstilbud på Dagskolen Nordjylland. Dagskolen har sendt pr en ansøgning til Frederikshavns kommune om yderligere 2 pladser samt udvidelses af målgruppen alder. Vi har her efter følgende diskuteret om Dagskolen har ansøgt for snævret i forhold til målgruppens alder, der er ansøgt om op til 50 år. Overvejelser og diskussion: Kan vores 104 tilbud kan tilbyde aktivitet og samværstilbud til borger, når borgerne er fx 52 eller 54 år, hvilket vi kan konkludere, at det kan vi. Dette sikre vi bla. ved observationer i den daglige kontakt med borgeren og ved handleplans møder, med fokus på om borger profetere af aktivitets og samværstilbud. Dagskolen er derfor kommet frem til, at vi ansøger om, at målgruppens alder, i ansøgningen skal være 60 år, i stedet for 50 år. Med venlig hilsen Karen Henriksen Leder Dagskolen Nordjylland

197 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Udtalelse nye nødkaldssystem Kastaniegården.docx Udtalelse nye nødkaldssystem Kastaniegården Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/CSP CenterMED Center for Sundhed og Pleje 2016/Dokumenter Behov for opgradering af nødkaldeanlæg på Kastaniegården Dagsordenspunkt nr 10 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

198 Udtalelse vedr. opgradering af nødkaldeanlæg på Kastaniegården CenterMED i Center for Sundhed og Pleje støtter op om udtalelsen fra det lokale MED på Kastaniegården ang. opgradering af nødkaldeanlæg på Kastaniegården. LokalMED Kastaniegården den 19/ Til stede: SSA Mette Rossen, SSH Anne Grethe Ritter, fys og næstformand Hanne Haugaard, AMR Karina Jensen, SPL Gitte Thaarup og formand Gitte Olesen. Udtalelse fra det lokale MED vedr. nyt nødkald på Kastaniegården Tilbud fra Tunstall gennemgås, og det lokale MED mener, at tilbuddet lever op til de krav og ønsker, som personale og borgere efterspørger. Især med vægt på: Tovejskommunikation Positionering på alle etager og ved alle udgangsdøre Mulighed for at se log på computer (den kommer evt. til at stå i kælderen) Personalesikring i tilfælde af et personale føler sig truet eller overfaldes Nærværsfunktion (vores dokumentation for tilsyn) Nem betjening og rengøring af kald og brik Med venlig hilsen LokalMED Kastaniegården Oprettet af: Louise Pedersen Sagsnr: EMN Center: Sundhed og Pleje Dato: 27. september 2016 Side 1 af 1

199 Bilagsforside Dokument Navn: Bilag 1 - Udkast til Rammeaftale 2017.pdf Dokument Titel: Bilag 1 - Udkast til Rammeaftale 2017 Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Rammeaftale for det specialiserede socialområde, 2012/Dokumenter Godkendelse af rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2017 Dagsordenspunkt nr 12 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

200 KKR NORDJYLLAND RAMMEAFTALE 2017 DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDE I NORDJYLLAND UDKAST

201 FORORD Det specialiserede social- og specialundervisningsområde er et kommunalt kerneområde, og det er vigtigt, at vi står sammen om det - også på tværs af kommunegrænserne. FAKTA OM RAMMEAFTALEN Der er lidt over en halv million borgere i Nordjylland, hvilket gør Nordjylland til den mindste region i Danmark. Det gør samarbejdet på tværs af kommunerne særligt vigtigt. Især på det specialiserede social- og specialundervisningsområde, hvor kommunerne skal levere komplekse sociale ydelser til små målgrupper. Med rammeaftalen 2017 har kommunerne indgået en aftale om at samarbejde på tværs af kommunerne og sikre udvikling, koordinering og styring af de højt specialiserede ydelser. Det sikrer dermed, at regionens borgere, uanset bopælskommune, altid har adgang til højt specialiserede tilbud og kompetencer i Nordjylland. I 2017 arbejdes der bl.a. med at kvalificere misbrugsområdet, hvilket skal bidrage til at sikre, at udbuddet af indsatser til unge stofmisbrugere matcher kommunernes og borgernes behov. Rammeaftalen vil endvidere sætte ind med en styrkelse af arbejdet med borgere med svære spiseforstyrrelser. For at udnytte ressourcerne bedst muligt på det specialiserede socialområde anbefaler KKR Nordjylland, at de nordjyske kommuner indgår i en fælles udgiftsreduktion på rammeaftaleområdet. Ud over en takstreduktion, der skal give en mere effektiv drift af rammeaftaletilbuddene, anbefaler KKR Nordjylland, at kommunerne får et endnu større fokus på at sikre bedre sammenhæng mellem borgerens behov og det visiterede tilbud. KKR Nordjylland ønsker, at Rammeaftalen 2017 skal være startskuddet til en ny måde at tænke tværkommunalt samarbejde på det specialiserede socialområde. Rammeaftalen skal sætte rammen for, hvad de nordjyske kommuner fremadrettet skal samarbejde om. I 2017 samler vi derfor dem, som dagligt arbejder med det specialiserede socialområde til en drøftelse om, hvad fokus for samarbejdet skal være - både politikere, fagfolk og brugerorganisationer. Jeg ser frem til næste års dialog mellem politikere, fagfolk og brugerorganisationer. Det bliver en spændende proces, der kan bidrage til at løfte vores gode nordjyske samarbejde til et endnu højere niveau samtidig med, at det vil bidrage til endnu bedre rammer for de nordjyske borgere i vores fælles rammeaftaletilbud. Rammeaftalen er en årlig aftale om faglig udvikling, styring og koordinering af det højt specialiserede socialområde. Det er en aftale, der indgås af de 11 kommuner i Nordjylland og Region Nordjylland. Følgende sociale tilbud indgår i Rammeaftalen: Alle regionale tilbud Kommunale tilbud som anvendes af andre kommuner end driftsherren kan indgå Kommunale tilbud der anvendes af mindst 4 kommuner ud over driftsherren skal indgå Kommunale tilbud kan undtages af rammeaftalen, hvis der er tale om tilbud af åbenlys lav kompleksitet I 2016 var der pladser i Rammeaftalen Heraf døgnpladser Heraf dagpladser Rammeaftaletilbuddene havde i 2016 et budget på ca. 1,8 mia. kr. Mogens Gade, Formand for KKR Nordjylland August 2016

202 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 UDVIKLINGSSTRATEGIEN... 2 Balance mellem udbud og efterspørgsel... 2 Fokusområder... 3 Det forstærkede samarbejde... 4 STYRINGSAFTALEN... 5 Udgiftsreduktion på rammeaftaleområdet GENTÆNKNING AF RAMMEAFTALEN I BILAG... 8

203 RESUME Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede social- og specialundervisningsområde, og derfor har de også ansvaret for at udarbejde Rammeaftalen i samarbejde med regionen. Rammeaftalen består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale, der tilsammen skal sikre principper for koordinering og udvikling på tværs af kommunerne. RAMMEAFTALENS FORMÅL Udviklingsstrategi Udviklingsstrategien koordinerer udviklingen af tilbud inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Derfor vurderes det hvert år med udviklingsstrategien, om der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på området. Med Rammeaftalen 2017 konkluderes det, at de nordjyske kommuner på myndighedsniveau oplever, at der er sammenhæng mellem deres behov og de udbudte tilbud. Driftsherrerne oplever ligeledes, at der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og har derfor ikke igangsat større kapacitetsjusteringer. I udviklingsstrategien for 2017 udpeges der ikke nye fokusområder. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil i stedet anvende 2017 til at samle enderne i forhold til tidligere års fokusområder. Det medfører, at arbejdet med at kortlægge og målrette indsatsen til unge stofmisbrugere fortsættes, samt at der igangsættes initiativer, som kan styrke de nordjyske kommuners viden om borgere med svære spiseforstyrrelser. Derudover anvendes 2017 til at arbejde målrettet med gentænkningen af Udviklingsstrategien, som fremadrettet skal sikre en visionær og strategisk Rammeaftale, der løbende understøtter udviklingen af det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland. Rammeaftalens formål Rammeaftalen skal sikre, at regionens borgere altid har adgang til de nødvendige højt specialiserede tilbud og kompetencer i Region Nordjylland. Gennem rammeaftalesamarbejdet sikrer de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland at området koordineres, styres og udvikles. Det er særligt vigtigt i forhold til små og komplekse målgrupper, hvor det skal sikres at ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Samtidig sikrer rammeaftalen en effektiv udnyttelse af tilbuddene og områdets økonomiske ressourcer. Styringsaftale Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for rammeaftaletilbuddene. Styringsaftalens primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale tilbud i den nordjyske region. Af styringsaftalen for 2017 fremgår KKR Nordjyllands beslutning om at anbefale kommunerne og regionen, at der skal udmøntes en 2 pct. udgiftsreduktion på rammeaftaletilbuddene i 2017, og en samlet reduktion på 5 pct. frem mod I Styringsaftalen beskrives metode for udmøntning og monitorering af udgiftsreduktionen.

204 UDVIKLINGSSTRATEGIEN Udviklingsstrategien koordinerer udviklingen af tilbud inden for det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Nordjylland, så der til stadighed er de nødvendige tilbud til små målgrupper og målgrupper med komplekse problemer. Udviklingsstrategien tager afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, som kommunerne og Region Nordjylland oplever omkring det specialiserede social- og undervisningsområde. FAKTA OM UDVIKLINGSSTRATEGIEN BALANCE MELLEM UDBUD OG EFTERSPØRGSEL De nordjyske kommuner oplever på myndighedsniveau generelt, at der er god sammenhæng mellem deres behov og de udbudte tilbud på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Dette gør sig både gældende i forhold til den nuværende situation og den forventede fremtidige efterspørgsel. Driftsherrerne oplever ligeledes, at der er sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel, og har derfor ikke igangsat større kapacitetsjusteringer. Også i forhold til de lands- og landsdelsdækkende tilbud melder kommunerne på myndighedsniveau om, at deres behov hænger godt sammen med kapaciteten. Det vurderes dog, at der fortsat er behov for fokus på kapaciteten grundet lav belægning på enkelte tilbud jf. bilag 1. De lands- og landsdelsdækkende tilbud består af objektivt finansierede specialundervisningstilbud, hvor seks tilbud dækker hele landet og et af de landsdelsdækkende tilbud dækker Nordjylland. Udviklingsstrategien skal: sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene i Nordjylland skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet og behov for pladser. sikre koordination og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Den gennemgående tendens i de enkelte kommuners strategier på områderne er, at kommunerne ofte prioriterer at løse de sociale opgaver i nærmiljøet. Løsninger i nærmiljøet giver som udgangspunkt de bedste muligheder for lokalt at tilbyde sammenhængende og fleksible løsninger tilpasset den enkelte borgers behov, og mindsker risikoen for, at borgere med specielle handicaps isoleres fra familie og netværk som led i specialiserede forløb. I Nordjylland er der imidlertid samtidig en fælles forståelse af, at den enkelte kommune ikke nødvendigvis selv er i stand til at drive specialiserede tilbud og varetage samtlige indsatser, der imødekommer alle behov. Nogle indsatser forudsætter en så højt specialiseret viden, eller er målrettet så små målgrupper, at der ikke vil være et fagligt eller økonomisk bæredygtigt grundlag for, at de kan være til stede i alle kommuner. Kommunerne samarbejder derfor i regi af rammeaftalen med hinanden og Region Nordjylland om at koordinere og sikre, at de fornødne indsatser er til rådighed for borgerne på tværs af kommunegrænserne. Udviklingsstrategien skrives på baggrund af de kommunale myndigheders indmeldinger om behov for antal, indhold og omfang af tilbud, og på baggrund af driftsherrernes indmeldinger om forventninger til etablering og planlægning af nye foranstaltninger. Det kommunale myndighedsniveau er kommunernes visitationsfunktioner, som har ansvaret for at borgerne visiteres til de tilbud, som borgeren har behov for.

205 FOKUSOMRÅDER Med udviklingsstrategien kan der aftales fokusområder, som kommunerne vil arbejde med i det pågældende år. I udviklingsstrategien for 2017 udpeges der ikke nye fokusområder. De nordjyske kommuner og Region Nordjylland vil i stedet anvende 2017 til at arbejde videre med tidligere års fokusområder og til at arbejde målrettet med gentænkningen af Rammeaftalen. CENTRALE UDMELDINGER Central udmelding om børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen udsendte den 1. november 2015 en central udmelding, der retter fokus på målgruppen af børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser og behov for socialt rehabiliterende tilbud. Der er indhentet oplysninger om målgruppens størrelse i Nordjylland, og det står klart, at der er tale om en meget lille målgruppe. Som følge af at det er meget få borgere i Nordjylland, der både har svære spiseforstyrrelser og behov for socialt rehabiliterende tilbud, så melder de nordjyske kommuner om en vidensudfordring. Kommunerne har sjældent borgere i målgruppen, hvilket betyder, at der ikke er opbygget en solid viden i kommunerne om de specialiserede tilbud og indsatser. Eksempelvis er der så få borgere i målgruppen i Nordjylland, at flere kommuner melder, at de ikke har haft borgere i målgruppen i de sidste 2 år. Der igangsættes en række initiativer for at sikre, at både kommunernes myndighedsfunktion og leverandørniveauet i Nordjylland får opbygget viden og kompetencer i forhold til målgruppen af børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. Initiativerne implementeres i 2017 og evalueres herefter med henblik på en vurdering af om de har givet det ønskede resultat. Misbrugsområdet i Nordjylland Indmeldingerne til de seneste års udviklingsstrategier har vist, at der er behov for, at misbrugsområdet gives et særligt fælleskommunalt fokus, hvorfor det blev valgt som fokusområde med udviklingsstrategien I indmeldingerne til Udviklingsstrategien 2017 melder de nordjyske kommuner om, at der fortsat er behov for at sætte fokus på misbrugsområdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal kortlægge tilbudsviften til unge stofmisbrugere i Nordjylland, eftersom kommunerne særligt oplever udfordringer med udbuddet af indsatser til denne målgruppe. Formålet er at sikre, at der på tværs af kommunegrænserne er et tilstrækkeligt udbud af tilbud til målgruppen i Nordjylland. Arbejdsgruppen afrapporterer inden udgangen af 2016, og 2017 vil blive anvendt til at følge op på arbejdsgruppens arbejde. I forlængelse af evalueringen af kommunalreformen besluttede Folketinget, at etablere en national koordinationsstruktur, som varetages af Socialstyrelsen. Formålet er at forhindre en uhensigtsmæssig afspecialisering af det højt specialiserede social- og specialundervisningsområde. Socialstyrelsen overvåger udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamler og formidler viden om effekt af indsatserne på området. I regi af national koordination kan Socialstyrelsen udsende centrale udmeldinger. En Central Udmelding udsendes, hvis Socialstyrelsen vurderer, at der er behov for at sætte særligt fokus på en målgruppe for at indsatsten sikres og videreudvikles. Der er udsendt Centrale Udmeldinger på i alt tre målgrupper, hvor den seneste var målgruppen Børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser. Socialstyrelsen kan udsende centrale udmeldinger årligt pr. 1. november til behandling i den kommende rammeaftale. Det er pt. ikke afklaret om Socialstyrelsen udmelder en målgruppe til behandling med næste Rammeaftale.

206 DET FORSTÆRKEDE SAMARBEJDE Det forstærkede samarbejde er en permanent overbygning på det eksisterende rammeaftalesamarbejde. Formålet er, at understøtte eksistensen af de mest specialiserede tilbud i Nordjylland, så det sikres, at borgerne i Nordjylland til stadighed har adgang til højt specialiserede tilbud og kompetencer. Forskellen på det forstærkede samarbejde og det almindelige rammeaftalesamarbejde er, at de få tilbud, der er omfattet af det forstærkede samarbejde, er udvalgt fordi det er nogle af de mest specialiserede tilbud i regionen. Tilbud under det forstærkede samarbejde udvælges af et ekspertpanel ud fra kriterier, der fokuserer på tilbuddets målgruppe, kompetencer og specialiseringsprofil samt om det er det eneste tilbud af sin slags, der er i landsdelen. For alle tilbud der er med i det forstærkede samarbejde gælder følgende vilkår: Beskyttede konkurrencevilkår: De øvrige kommuner i regionen forpligter sig til ikke at oprette nye tilbud med samme indhold som de udpegede tilbud Systematisk, formaliseret og forpligtende dialog: Der er krav til driftsherren for de udvalgte tilbud om at være åben og gennemsigtig i driften for at give løbende indsigt i tilbuddets økonomiske og faglige bæredygtighed. Samtidig er kommunerne på myndighedsniveau forpligtet til at give udtryk for eventuelle ønsker om ændringer i ydelser eller indhold Tidlig fælles indsats: Driftsherren er forpligtet til at gøre opmærksom på begyndende vanskeligheder i tilbuddets faglige eller økonomiske bæredygtighed, hvorefter kommunerne forpligter sig til at indgå i en tæt dialog med driftsherren om mulige løsninger. Det forstærkede samarbejde giver et samlet sæt af klare dialogforpligtelser mellem myndighed og driftsherre med det formål at sikre, at de udvalgte tilbuds højt specialiserede kompetencer bevares i Nordjylland. Dette er ikke for at lave en fastfrysning af tilbuddene, men derimod en forpligtelse om at sikre dialogbaseret udvikling, så eventuelle ændringer og omlægninger sker på en koordineret og styret måde. TILBUD OMFATTET AF DET FORSTÆRKEDE SAMARBEJDE Følgende tilbud er omfattet af det forstærkede samarbejde: Fagcenter for Autisme og ADHD, herunder Enterne og Specialbørnehaven Birken Målgruppe: udviklingshæmmede børn og unge med hoveddiagnosen autisme ofte kombineret med særlig kompleks adfærd Neurocenter Østerskoven Målgruppe: unge og voksne mennesker med moderat, svær til meget svær medfødt hjerneskade Rehabiliteringscenter Strandgården Målgruppe: voksne mennesker med svær til meget svær hjerneskade Specialbørnehjemmet Kvisten Målgruppe: børn og unge med betydelig og varig nedsat funktionsniveau som har særligt behov for sygepleje Institut for Syn og Hørelse Målgruppe: mennesker med nedsat syn og hørelse eller andre kommunikationsproblemer Taleinstituttet og Hjerneskade Center Nordjylland Målgruppe: Børn med massive sproglige og kommunikative vanskeligheder samt mennesker med følger efter erhvervet hjerneskade Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen (afventer DAS) For mere information om det forstærkede samarbejde henvises til dette link

207 STYRINGSAFTALEN Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen for rammeaftaletilbuddene. Styringsaftalens primære formål er at beskrive principperne for finansiering, takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale tilbud i den nordjyske region. FAKTA OM STYRINGSAFTALEN Styringsaftalen skal sikre, at rammeaftaletilbuddene er økonomieffektive, har gennemsigtighed mellem pris og ydelse, samt har de bedste muligheder for udvikling. For at sikre dette, er Styringsaftalen baseret på følgende principper: Incitament til effektiv drift Driftsherren skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk effektiv drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Den løbende tilpasning er afgørende for at undgå tomme pladser og for at minimere risikoen for underskud. For at opnå den nødvendige smidighed og fleksibilitet kan driftsherre foretage midlertidige ændringer af tilbud i form af kapacitetstilpasninger. Endvidere skal myndighed have incitament til at indgå rettidig dialog med driftsherren om forventninger og ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende og omkostningsbaserede Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne udregnet efter samme principper. Takstsystemet skal være gennemsigtigt og understøtte en god sammenhæng mellem pris, indsats og borgerens behov. Administrationen af takstsystemet skal være enkel, men samtidig give mulighed for differentiering. Budgetsikkerhed for kommunerne og Regionen Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. De indarbejdede beregningsgrundlag, som er grundlag for taksterne, skal være realistiske i forhold til de faktiske forventede omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. Styringsaftalen lægger rammerne for økonomi- og kapacitetsudviklingen, herunder: Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af styringsaftalen. Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen. Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud. Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser. Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi. Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud. Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Udviklingstiltag Driftsherren skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag kan fastsættes i den årlige rammeaftale.

208 UDGIFTSREDUKTION PÅ RAMMEAFTALEOMRÅDET KKR Nordjylland anbefaler de nordjyske kommuner og Region Nordjylland, at der udmøntes en udgiftsreduktion på rammeaftaletilbud på 2 pct. i 2017, stigende til i alt 5 pct. i I 2015 besluttede KKR Nordjylland at undersøge takstniveauet for tilbud til udvalgte målgrupper. Analysen viste, at enhedsomkostningerne i udvalgte nordjyske rammeaftaletilbud umiddelbart var højere end sammenlignelige tilbud fra andre regioner. I den forbindelse pegede analysen på behov for en mere målrettet visitation, eftersom der var tegn på, at de nordjyske borgere på nogle områder blev overvisiteret, det vil sige, at borgeren har fået tildelt flere ydelser. Det betyder dels, at borgeren får ydelser som de ikke har behov for, og det kan også resultere i, at borgeren ikke kan magte alle de ydelser eller tilbud som borgeren modtager. På baggrund af analysen har KKR Nordjylland besluttet, at udgiftsreduktionen for rammeaftaleområdet skal udmøntes delvis via en generel takstreduktion og delvis via dialog mellem de kommunale myndighedsfunktioner og de udførende driftsherrer, hvor man bl.a. ser på mere målrettet visitering. FAKTA OM UDGIFTSREDUKTIONEN Tabel 1. Udgiftsreduktion på rammeaftaleområdet Årlig udgifts- reduktion - heraf generel takstreduktion - heraf dialogbaseret tilgang I alt 2,0 % 1,0 % 1,0 % 1,0 % 5,0 % 1,0 % 0,5 % 0,5 % 0,5 % 2,5 % 1,0 % 0,5 % 0,5 % 0,5 % 2,5 % Takstreduktion Den enkelte driftsherre i Nordjylland skal reducere sit takstberegningsgrundlag for rammeaftaleområdet med 1 pct. i 2017 og i alt 2,5 pct. frem mod Dialogbaseret tilgang Myndighedskommunen og driftsherren skal gennem dialog sikre en direkte udgiftsreduktion for myndighedskommunens udgifter til borgere i rammeaftaletilbud. Dette kan ske bl.a. ske gennem de redskaber KKR s analyse anbefalede, herunder en mere målrettet visitering og revisitering. Driftsherre er forpligtet til at gå aktivt ind i dialogen med myndighed med henblik på at sikre den nødvendige udgiftsreduktion. Der følges op på udgiftsreduktionen løbende, og det vil i den forbindelse vurderes om udgiftsreduktionen opnås, eller om der er behov for yderligere konkrete tiltag

209 GENTÆNKNING AF RAMMEAFTALEN I 2018 Der er igangsat en gentænkning af Rammeaftalen 2018, som skal sikre en visionær og strategisk strategi, der kan bidrage til udviklingen af det specialiserede socialområde på tværs af kommunerne. Gentænkningen af Rammeaftalen skal medvirke til, at alle relevante parter bliver involveret i udarbejdelsen af Rammeaftalen både fra brugerorganisationerne og fra fagligt og politisk niveau i kommunerne og Region Nordjylland. PROCES FOR RAMMEAFTALEN 2018 Rammeaftalen er indtil nu blevet udarbejdet på baggrund af spørgeskemaer, der er udfyldt af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland. Spørgeskemaerne har givet indblik i kommunernes forventninger til hvilke typer tilbud, der er behov for i det kommende år, samt hvilke tendenser og udfordringer som kommunerne og regionen oplever på området. Fokusområderne har dermed været valgt ud fra tendenser og udfordringer, der var flest af. Det har betydet, at de enkelte kommuner og regionen ikke har haft løbende indflydelse på udvælgelse af fokusområder eller haft mulighed for at indgå i en afklarende dialog om de oplevede tendenser og udfordringer. Der ønskes fremadrettet fokus på dialog og en større involvering af relevante parter. Gentænkningen af Rammeaftalen skal således bidrage til, at der sættes fokus på dialog særligt i forhold til udpegning af områder, som kommunerne og regionen skal arbejde sammen om. Det skal ske gennem tæt involvering af politikerne i de nordjyske kommuner og Region Nordjylland, ligesom fagfolk og brugerorganisationer skal inddrages løbende i arbejdet med Rammeaftalen. Gennem dialogen skal det sikres, at de hovedtendenser og temaer der går på tværs af kommunerne italesættes og drøftes og på baggrund heraf udvælges relevante fokusområder, som der skal arbejdes med i de kommende år. Relevante emner kan eksempelvis være de tilbudstyper, der går på tværs af kommunerne som Social Tilsyn eller Børnehus Nord. I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftalen 2018 holdes der tre møder, hvor en bred række af interessenter inviteres til at gå i dialog om udvikling af det specialiserede socialområde. Kickoff-møde Tidspunkt: 24. oktober 2016 Deltagerkreds: Politikere, brugerorganisationer, embedsmænd Formål: Skyde processen i gang samt informere og gå i dialog om det kommende arbejde Workshop for fagfolk og brugerorganisationer Tidspunkt: januar 2017 Deltagerkreds: kommunale og regionale fagfolk samt repræsentanter fra brugerorganisationer Formål: at identificere hovedtendenser og udfordringer på det specialiserede socialområde i Nordjylland Politisk temadag Tidspunkt: april 2017 Deltagerkreds: politikere og embedsmænd fra de nordjyske kommuner og Region Nordjylland Formål: at drøfte og udpege temaer, som man ønsker at samarbejde om på tværs af kommunerne og regionen

210 BILAG Bilag til Udviklingsstrategi 2017 Bilag 1: Specifikation til Udviklingsstrategien En uddybning til Udviklingsstrategien der er rettet mod det administrative niveau i kommunerne og regionen Bilag 2: Afrapportering på den centrale udmelding vedr. spiseforstyrrelser De nordjyske kommuners og Region Nordjyllands svar på Socialstyrelsens Centrale Udmelding vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag til Styringsaftale 2017 Bilag 5: Specifikation til Styringsaftalen En uddybning til Styringsaftalen der er rettet mod det administrative niveau i kommunerne og regionen Bilag 6: Aftalevilkår for Specialundervisningstilbud En beskrivelse af de supplerende specifikke aftalevilkår for de enkelte specialundervisningstilbud, der drives af Region Nordjylland BILAG Hent bilag på hjemmesiden: Bilag 3: Model for forstærket samarbejde En beskrivelse af modellen og principperne for det forstærkede samarbejde i Nordjylland Bilag 4: Tilbud omfattet af det forstærkede samarbejde En beskrivelse af tilbuddene omfattet af det forstærkede samarbejde for

211 Relateret document 2/2 Dokument Navn: Dokument Titel: Bilag 2 - Beskrivelse af gentænkning af Rammeaftalen 2018.docx Bilag 2 - Beskrivelse af gentænkning af Rammeaftalen 2018 Dokument ID:

212 Proces for gentænkning af Rammeaftalen 2018 Formål Gentænkningen af Rammeaftalen 2018 er sat i gang for at sikre en mere strategisk rammeaftale, der i højere grad kan bidrage til udviklingen af det specialiserede socialområde på tværs af kommunerne i Region Nordjylland. Med gentænkningen er der fokus på at gøre tingene mere enkelt, skabe mindre papir og mere dialog. Derfor sendes der ikke længere spørgeskemaer ud omkring indmeldinger til rammeaftalen. I stedet sættes der en proces i gang, der dels skal sikre dialog om, hvilke udfordringer der rører sig for borgere og medarbejdere, og dels skal sikre et politisk og strategisk fingeraftryk på samarbejdsprojekterne i de kommende år på det specialiserede socialområde. Processen I forbindelse med at der skabes en mere faglig og politisk involverende proces er der tre vigtige datoer: 24. oktober 2016: Kick-off til gentænkningen af rammeaftalen (ifm. temadag om socialøkonomiske virksomheder) Januar/februar 2017: Workshop for fagfolk og brugerorganisationer April 2017: Politisk temadag For at sikre en så enkel proces som muligt afholdes kick-off en på den årlige temadag for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd, og temadagen i april erstatter det årlige politiske forårsmøde i rammeaftaleregi. Kick-off Gentænkningen af Rammeaftalen 2018 skydes i gang med en kick-off, hvor brugerorganisationer, embedsmænd og politikere vil blive præsenteret for gentænkningsprocessen efterfulgt af drøftelser om, hvordan alle parter kan og skal være med til at sikre et fagligt og strategisk samarbejde i hele landsdelen på det specialiserede socialområde. Workshoppen Gennem rammesættende temaer og emner vil fagfolk og brugerorganisationer drøfte, hvilke udfordringer og tendenser på det specialiserede socialområde, som bør have tværkommunalt politisk fokus. Via drøftelser vil disse blive kvalificeret, konkretiseret og sat ind i en fælles nordjysk kontekst. Politisk temadag Konklusionerne fra workshoppen bæres videre til en temadag med politikere og embedsmænd med henblik på at få en strategisk politisk drøftelse af, hvor der er behov for, at der igangsættes et arbejde på tværs af kommunerne og regionen. Processen kan illustreres således:

213 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Årsrapport 2015 Socialtilsyn Nord.pdf Årsrapport 2015 Socialtilsyn Nord Dokument ID: Placering: Emnesager/Socialtilsyn Nord - STN - Tilsynsrapporter CHP/Dokumenter Dagsordens titel Årsrapport - Socialtilsyn Nord Dagsordenspunkt nr 14 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 1

214 Årsrapport løfter kvaliteten i plejefamiler og sociale tilbud

215 Indhold 1. Socialtilsyn Nords årsrapport for Indledning Opbygning af årsrapporten Metodeafklaring Kvaliteten i tilbuddene Belysning af kvaliteten Det generelle indtryk af kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilier Kvaliteten på tilbudsområdet... 9 Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse... 9 Tema 2, Selvstændighed og relationer Tema 3, Målgruppe, metoder og resultater Tema 4, Organisation og ledelse Tema 5, Kompetencer Tema 6, Økonomi Tema 7, Fysiske rammer Kvaliteten på plejefamilieområdet Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse Tema 2, Selvstændighed og relationer Tema 3, Målgruppe, metoder og resultater Tema 4, Familiestruktur og familiedynamik Tema 5, Kompetencer Tema 6, Økonomi Tema 7, Fysiske rammer Socialtilsyn Nords virke i Socialtilsyn Nords opgaveportefølje Årets godkendelser Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor botilbudslignende boformer Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i Henvendelser om bekymrende forhold i Antal iværksatte skærpede tilsyn og årsager Antal iværksatte påbud og årsager Vilkår for godkendelse

216 3.10. Socialtilsynets sagsbehandlingstider på nygodkendelser Socialtilsyn Nords økonomi i Budget og regnskab Tilsynstakster og objektive finansieringsandele Konklusion Bilag

217 1. Socialtilsyn Nords årsrapport for Indledning Formålet med tilsynsreformen og etableringen af socialtilsynene med virkning fra 1. januar 2014 var at løfte kvaliteten på de sociale tilbud (forstået som både plejefamilier og sociale tilbud). Derudover skulle der sikres et systematisk, ensartet, uvildigt og fagligt tilsyn. Socialtilsyn Nord har som mission valgt: Socialtilsyn Nord løfter kvaliteten i plejefamilier og sociale tilbud. Visionen er, at Socialtilsyn Nord skal have: De bedste sociale tilbud og plejefamilier til vores udsatte, børn, unge og voksne. Og værdierne som Socialtilsyn Nord bygger sit arbejde på er: Dialog, Troværdighed og Faglighed. Afsættet i Socialtilsyn Nords arbejde er det som var formålet med etableringen af socialtilsynet og Socialtilsyn Nords valgte mission, vision og værdier. Det er det som Socialtilsyn Nord til stadighed stræber efter at leve op til. En del af reformen var også, at de enkelte socialtilsyn hvert år skal afgive en årsrapport om tilbuddenes kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i Regionen og Regionsrådet. Derudover skal årsrapporten sendes til Socialstyrelsen og den skal offentliggøres på tilsynets hjemmeside. Dette er Socialtilsyn Nords årsrapport for I løbet af 2014 og 2015 skulle alle eksisterende plejefamilier og tilbud regodkendes. Det vil sige de skulle godkendes på ny og med afsæt i den kvalitetsmodel, der også blev indført med tilsynsreformen. Det store og omfattende arbejde med at regodkende ca plejefamilier og ca. 325 tilbud i Nordjylland er nu afsluttet. Derfor har Socialtilsyn Nord fundet det naturligt, at en analyse af disse mange regodkendelser skulle være udgangspunktet for vurderingen af, hvordan Socialtilsyn Nord i dag vurderer tilbuddenes kvalitet. Hvad er status for kvaliteten i forhold til de enkelte temaer i kvalitetsmodellen, og hvor ser Socialtilsyn Nord på den baggrund der er udviklingspotentialer? Det og meget andet kan der læses om i denne rapport. Tilbagemelding fra et tilbud, som opfølgning på tilsynsbesøg [ ] Vi har oplevet, at dialogen har været i højsædet og der er vist stor tillid til os som individer samt organisation. Dette gælder både beboerne der har været interviewet, samt medarbejdere og ledelse. Trods det, at vi ikke scorer så højt på nogle parametre i forhold til kvalitetsmodellen, er det min klare opfattelse, at I bakker op om og kommer med vejledning i hvorledes vi kan gøre det bedre i forhold til konkrete problematikker - Dette uden at virke belærende eller bedrevidende. Ligeledes er oplevelsen, at der alle gange er taget hensyn til beboergruppens sårbarheder og vanskeligheder, således de har følt sig trygge i konsulentens nærvær. 3

218 1.1 Opbygning af årsrapporten Årsrapporten er bygget op som følger: I kapitel 2 redegøres for tilsynets vurdering af plejefamilierne og tilbuddenes generelle kvalitet. Afsættet for vurderingen er de regodkendelser som tilsynet har lavet 2014 og 2015 af samtlige tilbud og plejefamilier. Der tages udgangspunkt i kvalitetsmodellernes temaer I kapitel 3 foretages en kvantitativ redegørelse for tilsynets virksomhed i 2015, herunder antal driftstilsyn og regodkendelser, effektuerede skærpede tilsyn og modtagne whistleblows I kapitel 4 gives en kort beskrivelse af tilsynets økonomi og budgetudvikling for 2015 Til slut en samlet konklusion på årsrapporten. 1.2 Metodeafklaring Kvalitetsaspektet er afdækket ved at afholde interne workshop-sessioner. Der har været afholdt i alt fire workshops fordelt på plejefamilieområdet, tilbudsområdet, det juridiske område og det økonomiske område. I de enkelte workshops har både medarbejdere og ledelse været repræsenteret. Derudover har de enkelte workshops været sammensat så bredt som muligt. I workshoppen på tilbudsområdet har der f.eks. deltaget konsulenter med erfaringer fra både børne-/ungeområdet, voksenområdet og området udviklingshæmmede. De medarbejdere, der har deltaget i workshops, har inden disse er blevet afholdt drøftet fokuspunkterne på personalemøder, for at sikre at alle har haft mulighed for at bidrage med deres oplevelser og erfaringer med kvaliteten. De enkelte workshops har haft en varighed af i alt fire timer. Formålet med de enkelte workshops har været at samle op på de oplevelser og erfaringer, som medarbejderne har gjort i løbet af 2014 og 2015, og anvende disse som et kvalitativt supplement til det kvantitative datagrundlag. Til at kvalificere drøftelserne i workshop-sessionerne er der indsamlet kvantitative data ved at trække i tilsynenes produktionsdatabase, Tilsyn.dk. De kvalitative data der indgår i rapporten bygger således på udsagn fra workshops og har dermed karakter af stikprøver. Det samme gør sig gældende for de kvantitative data, idet alene scoren for nogle og ikke alle indikatorer indgår i rapporten. Det er dog Socialtilsyn Nords opfattelse, at de kvalitative og kvantitative data samlet set er egnet til at belyse de overordnede tendenser på området. 4

219 2. Kvaliteten i tilbuddene 2.1 Belysning af kvaliteten De fem socialtilsyn har for 2015 valgt, at afsættet for socialtilsynets generelle overvejelser om tilbuddenes kvalitet skal være de regodkendelser, som tilsynet har foretaget i løbet af 2014 og Selvom årsrapporten for 2015 primært skal omhandle tilsynets arbejde dette år, er 2014 taget med for at bidrage til det fulde billede af en meget central del af tilsynsreformen regodkendelsen af de eksisterende tilbud og plejefamilier. Kvalitetsvurderingerne af tilbuddene foretages ud fra de to kvalitetsmodeller der eksisterer for henholdsvis familieplejeområdet og tilbudsområdet. På tilbudsområdet er belysning af kvaliteten opdelt på børne- /ungeområdet, voksenområdet og blandede tilbud (børn og voksne). I kvalitetsmodellerne indgår der syv individuelle temaer, som hver vil blive gennemgået i redegørelsen for tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet. De syv temaer fremgår af tabel nedenfor. Tabel 2.1.1: Kvalitetsmodellens temaer Kvalitetsmodel temaer 1. Uddannelse og beskæftigelse 2. Selvstændighed og relationer 3. Målgruppe, metoder og resultater 4. Organisation og ledelse / Familiestruktur og familiedynamik 5. Kompetencer 6. Økonomi 7. Fysiske rammer Under hvert tema har de fem socialtilsyn i fællesskab udvalgt én indikator, som fremhæves og belyses i den kvalitative redegørelse. I valget af indikatorer har der været fokus på borgerperspektivet, således at bedømmelserne har kunnet ses i relation til den kvalitet borgerne oplever i de enkelte tilbud og plejefamilier. De valgte indikatorer fremgår af tabel nedenfor. 5

220 Tabel 2.1.2: Socialtilsynenes udvalgte indikatorer i årsrapporten Plejefamilier Børn/ungeområdet Voksenområdet Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Indikator 1.a Barnet er i undervisningstilbud osv. Indikator 1.b - Borgerne er i undervisningstilbud osv. Indikator 1.b - Borgerne er i undervisningstilbud osv. Tema 2 Selvstændighed og relationer Indikator 2.a Barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Indikator 2.b - Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Indikator 2.b - Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Tema 3 Målgrupper og metoder og resultater Indikator 4.b Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet for barnets anbringelse eller aflastningsophold i plejefamilien Indikator 3.c - Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold Indikator 3.c - Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål de visiterende kommuner har opstillet for borgerens ophold Tema 4 Organisation og ledelse Indikator 7.a Plejefamilien har overskud til at varetage opgaven som plejefamilie Indikator 9.a - Borgerne har i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Indikator 9.a - Borgerne har i forhold til deres behov, tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer Tema 5 Kompetencer Indikator 8.b Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer Indikator 10.b Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer Tema 6 Økonomi Indikator 9.a Plejefamiliens disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår Indikator 12.a Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgrupper, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer Indikator 12.a Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgrupper, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer Tema 7 Fysiske rammer Indikator 10.a Barnet trives i de fysiske rammer Indikator 14.a Borgerne trives med de fysiske rammer Indikator 14.a Borgerne trives med de fysiske rammer Socialtilsyn Nord har i tillæg til de fælles indikatorer valgt yderligere indikatorer ud til analyse under de enkelte temaer, hvor disse har været skønnet relevante for fremstillingen. Indikatorerne i kvalitetsmodellen scores på en skala fra 1 til 5. Bedømmelsen 1 betyder at man i meget lav grad opfylder indikatoren, mens 5 i den anden ende af skalaen betyder at man i meget høj grad opfylder indikatoren. 6

221 2.2. Det generelle indtryk af kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilier Med udgangspunkt i de fælles udvalgte indikatorer er det tilsynets overordnede vurdering, at tilbuddene i høj til meget høj grad lever op til tilsynslovens krav til tilbuddenes kvalitet. Dette understøttes af, at bedømmelserne på tværs af de forskellige tilbudsområder i løbet af 2014 og 2015 er på 4,2 ud af 5. De gennemsnitlige tal dækker dog over variationer og nuancer ift. de enkelte tilbud, hvor nogen har fået bedømmelsen 1, andre bedømmelsen 2 eller 3 og endelig et stort flertal, som har fået bedømmelsen 4-5. Tabel 2.2.1: Gennemsnitsbedømmelser Tilbudsområde Gennemsnitlig bedømmelse Plejefamilieområdet 4,4 Børne-ungeområdet 4,2 Voksenområdet 4,0 B/U + Voksen 4,2 Af tabel ses det, at familieplejeområdet har fået en gennemsnitlig bedømmelse på 4,4 ud af 5, mens tilbudsområdet svinger mellem 4,0 og 4,2. Plejefamilieområdet er således gennemsnitligt bedre bedømt end de øvrige tilbudsområder med 5 %. Voksenområdet er med en gennemsnitlig bedømmelse på 4,0 scoret 5 % lavere end de øvrige to tilbudsområder. I tabel nedenfor er det angivet, hvorledes gennemsnitsbedømmelserne for alle tilbudsområder fordeler sig på temaniveau. Tabel 2.2.2: Bedømmelser fordelt på temaer 4,6 4,4 4,2 4 3,8 3,6 3,4 Gennemsnitsbedømmelse på temaniveau 7

222 Af tabel fremgår det, at fire af temaerne i kvalitetsmodellen er bedømt højere end gennemsnittet. Disse temaer er Uddannelse og beskæftigelse, Organisation og ledelse/familiestruktur og familiedynamik, Kompetencer samt Fysiske rammer. Tre temaer er bedømt under gennemsnittet på 4,2. Disse temaer er Selvstændighed og relationer, Målgruppe, metode og resultater samt Økonomi. I tabellen nedenfor er oplistet, hvorledes de enkelte indikatorer, som de fem socialtilsyn har valgt ud, gennemsnitligt er blevet bedømt på de forskellige tilbudsområder. Tabel 2.2.3: Bedømmelser fordelt på indikatorer Bedømmelser fordelt på de fælles indikatorer 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Tema 1: Indikator 1a/1b Tema 2: Indikator 2a/2b Tema 3: Indikator 4b/3c Tema 4: Indikator 7a/9a Tema 5: Indikator 8b/10b Tema 6: Indikator 9a/12a Tema 7: Indikator 10a/14a Plejefamilie Børne-ungeområdet Voksenområdet B/U + Voksen I afsnit 2.4 og 2.5 nedenfor bredes tilsynets vurderinger ud på de enkelte temaer under kvalitetsmodellen. 8

223 2.3 Kvaliteten på tilbudsområdet Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at: Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger, stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne, herunder at tilbuddet i forhold til børn og unge understøtter, at de får en god skolegang socialt og fagligt. Desuden er det vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, om borgeren stimuleres i forhold til udvikling og læring på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Tilsynet spørger f.eks. ind til, hvordan tilbuddene understøtter borgernes parathed til uddannelse eller beskæftigelse. På børne-/ungeområdet spørger tilsynet ligeledes ind til tilbuddets rytme og rutine omkring evt. sengetider, vækning og morgenmad, fordi dette er med til at understøtte en vellykket skolegang. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører skolegang og beskæftigelse viser disse følgende: Indikator 1.b Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Score voksenområdet % Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 4,60% 2 (i lav grad opfyldt) 8,00% 3 (i middel grad opfyldt) 21,30% 4 (i høj grad opfyldt) 29,90% 5 (i meget høj grad opfyldt) 36,20% Score - blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 9,80% 3 (i middel grad opfyldt) 5,80% 4 (i høj grad opfyldt) 21,50% 5 (i meget høj grad opfyldt) 62,70% 1 (i meget lav grad opfyldt) 3,20% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 4,80% 4 (i høj grad opfyldt) 22,20% 5 (i meget høj grad opfyldt) 69,80% 9

224 Indikator 1.d Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,80% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 15,40% 4 (i høj grad opfyldt) 28,50% 5 (i meget høj grad opfyldt) 55,30% Af tabellerne ovenfor fremgår det, at 66 % af tilbuddene på voksenområdet bedømmes med enten 4 eller 5 i forhold til, om borgerne er i uddannelse eller beskæftigelse. 21 % scorer 3 og for en andel på 13 % gælder, at de kun i meget lav eller lav grad er under uddannelse eller i beskæftigelse. På børne-/ungeområdet bedømmes 92 % af tilbuddene med en score på enten 4 eller 5. En mindre gruppe på 3,2 % har fået scoren 1. Den gennemsnitlige score på indikatoren 1b, på henholdsvis voksenområdet og børne-/ungeområdet, er på 4,0 og 4,6. I forhold til om børnene eller de unge har stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud fremgår det af tabellen vedr. indikator 1d, at 84 % af tilbuddene scorer enten 4 eller 5, og således har langt de fleste børn og unge et stabilt fremmøde. Den gennemsnitlige score på denne indikator er på 4,1. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddene generelt er gode til at understøtte borgernes potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Dog kan det konstateres, at en større gruppe på voksenområdet i mindre omfang eller slet ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. Det er tilsynets vurdering, at der er stor forskel herpå afhængigt af hvilke målgrupper tilbuddet har, herunder om der er tale om borgere med udviklingshæmning, misbrug og/eller voksne i høj alder. I tilbud for borgere med udviklingshæmning er det tilsynets vurdering, at der ikke altid er megen fokus på udnyttelse af potentiale for uddannelse og beskæftigelse. Det kan skyldes, at man har med en målgruppe at gøre, hvor der ikke er de samme forventninger som til andre målgrupper om, at de skal indgå på arbejdsmarkedet på længere sigt. Det samme gør sig gældende på misbrugsstederne. Disse tilbud scorer også lavt. Det skal i den forbindelse gøres opmærksom på, at kvalitetsmodellen ikke tager hensyn til de enkelte borgeres parathed og egnethed til uddannelse og beskæftigelse, men alene forholder sig til om de er i uddannelse/beskæftigelse eller ej. På børne-/ungeområdet støtter tilbuddene f.eks. op om de unges uddannelse og beskæftigelse ved at hjælpe dem med at komme afsted om morgenen, og de indgår i dialog med dem om uddannelsesmuligheder og fremtidig beskæftigelse. I mange tilbud transporterer tilbuddene de unge til og fra uddannelsesinstitutionerne, og understøtter således meget konkret de unges potentiale ved at få dem fysisk afsted i skole. Det er tilsynets opfattelse, at tilbuddene ofte er proaktive i forhold til at understøtte de unges skolegang, hvis de unge har problemer med denne. Tilbuddene er ofte opsøgende i forhold til undervisningsinstitutionerne, hvis de unge har lavt fremmøde, problemer med undervisningen eller andre problemer, som hæmmer skolegangen. 10

225 Case ift. borgernes aktivitet i form af skolegang eller beskæftigelse Fra tilsynsrapport vedr. et børne-/ungetilbud, hvor der er scoret 5. Det er tilsynets bedømmelse, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. I bedømmelsen er vægtet, at alle unge, der er indskrevet er tilknyttet en eller anden form for skole eller beskæftigelse. Dette er bekræftet såvel ved det uanmeldte tilsyn, hvor tilsynet gennemgik de enkelte indskrevne unges aktivitet, samt via interview med ledelse og medarbejdere, som konkret oplyser om de enkelte unges skolegang/beskæftigelse. Det er desuden oplyst fra interview med ledelse, at hvis der er unge, der ikke er i skole eller beskæftigelse vil der blive udformet et ugeskema, således at den unge har aktiviteter i dagligdagen. For borgere med udviklingshæmning handler tilbuddenes understøttende indsats f.eks. om det praktiske vedrørende uddannelse og beskæftigelse, f.eks. at hjælpe dem afsted om morgenen. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddene er meget opmærksomme på at bidrage til borgernes deltagelse i undervisningstilbud, særligt i de tilfælde, hvor det har relevans for den enkelte borger. Tilbuddene udtaler, at de gør meget for at deres beboere har og får de rette uddannelsesmuligheder, f. eks. ved at være meget aktive over for uddannelsesinstitutionerne omkring optag, støtte, lektier osv. Tilbuddene er bevidste om, at målgruppernes problematikker i de fleste tilfælde skal kunne håndteres indenfor den pågældende ramme i undervisningstilbuddet. Det er tilsynets vurdering, at dette som udgangspunkt kan lægges til grund, men tilsynet vurderer også, at der findes tilbud som ikke ser uddannelse og beskæftigelse som deres primære opgave og dermed ikke prioriterer denne del lige så meget som andre aspekter af borgernes liv. Case ift. borgerens aktivitet i form af skolegang eller beskæftigelse Fra tilsynsrapport vedr. et voksentilbud, hvor der er scoret 2. Indikatoren bedømmes til i lav grad at være opfyldt. Det er vægtet i bedømmelsen at en enkelt borger nogle dage om ugen er på voksenskolen i [xxx] og en borger er frivillig medhjælper i en legestue. Øvrige borgere er ikke i nogen form for beskæftigelse eller faste aktiviteter udover, at de har forskellige praktiske opgaver i forhold til egen bolig og fælleslejligheden. Tilsynet har oplevet problemstillinger omkring uddannelse og beskæftigelse i relation til helhedstilbud, da de i nogle tilfælde håndterer denne del af kvalitetsmodellen med egne foranstaltninger, som ikke altid har konkret og systematisk karakter af uddannelse. Tilsynet har i nogle tilfælde oplevet uddannelsesmæssige foranstaltninger, som havde mere opbevarende karakter, som musik og fritidsaktiviteter og ikke decideret formel faglig uddannelse og udvikling, som fokus. Opsamling på tema 1 Uddannelse og Beskæftigelse Hovedparten af de voksne borgere er under uddannelse eller i beskæftigelse Det kan konstateres, at en større gruppe på voksenområdet i mindre omfang eller slet ikke er i uddannelse eller beskæftigelse Langt de fleste børn/unge er under uddannelse og de har stabilt fremmøde for hovedpartens vedkommende De fleste tilbud er gode til at støtte op om uddannelse og beskæftigelse Tilbuddenes målgrupper er meget forskellige og har meget forskellige forudsætninger for uddannelse og beskæftigelse Helhedstilbud har ikke altid fokus på formel faglig uddannelse og udvikling. 11

226 Tema 2, Selvstændighed og relationer Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at: Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber, og at borgerne opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejles i aktiviteter i dagligdagen, i personalets adfærd, i de metoder, der anvendes, og afspejles i tilbuddets åbenhed mod og involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgernes kontakt til og samvær med familie og netværk. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, om borgeren har sociale relationer med familie, venner, kollegaer, andre beboere osv. Der spørges ind til, om borgeren får muligheder for at udvikle sig selvstændigt og om borgeren deltager i fritidsaktiviteter. Tilsynet spørger ind til, hvordan tilbuddet forholder sig til det og hvad tilbuddet gør. Hvordan der arbejdes i hverdagen og hvordan der følges op på de mål, som er fastsat for den enkelte borger. Tilsynet er ligeledes interesseret i, om borgerne indgår i det omkringliggende samfund via forskellige aktiviteter. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører selvstændighed og sociale relationer viser den følgende: Indikator 2.b- Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund. Score - voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 8,00% 3 (i middel grad opfyldt) 27,60% 4 (i høj grad opfyldt) 32,80% 5 (i meget høj grad opfyldt) 31,60% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 4,80% 2 (i lav grad opfyldt) 6,30% 3 (i middel grad opfyldt) 25,50% 4 (i høj grad opfyldt) 31,70% 5 (i meget høj grad opfyldt) 31,70% Score - blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 1,90% 2 (i lav grad opfyldt) 5,80% 3 (i middel grad opfyldt) 27,50% 4 (i høj grad opfyldt) 27,50% 5 (i meget høj grad opfyldt) 37,30% 12

227 Indikator 2.d - Børnene/de unge deltager i fritidsaktiviteter uden for tilbuddet. Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 1,80% 2 (i lav grad opfyldt) 6,30% 3 (i middel grad opfyldt) 19,20% 4 (i høj grad opfyldt) 40,60% 5 (i meget høj grad opfyldt) 32,10% Af tabellerne ovenfor fremgår det for voksenområdet, at 64 % af borgerne indgår i sociale relationer i høj eller meget høj grad. Der er en betydelig gruppe på 27,6 % af borgerne, som kun indgår i sociale relationer i middel grad, mens ingen af borgerne i meget lav grad ikke har sociale relationer i det omgivende samfund. På børne-/ungeområdet fremgår det, at hovedparten af børnene og de unge indgår i sociale relationer i høj eller meget høj grad, idet 63 % af tilbuddene bedømmes med enten 4 eller 5. Der er ligeledes en stor gruppe børn og unge på 25,5 %, der kun i middel grad indgår i sociale relationer. I forhold til børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter fremgår det, at 73 % i høj eller meget høj grad har en eller flere fritidsaktiviteter, som de går til. Knap 20 % deltager i middel grad i fritidsaktiviteter, mens en mindre gruppe på 8 % i lav eller meget lav grad deltager i fritidsaktiviteter. Tallene indikerer, at hovedparten af tilbuddene, både på børne-/ungeområdet og på voksenområdet, arbejder meget for at styrke borgerens sociale kompetencer og selvstændighed. Tallene indikerer dog samtidig, at flere af tilbuddene har et udviklingspotentiale, idet der er en gennemsnitlig indikatorbedømmelse på 3,8 og 3,7 på henholdsvis voksenområdet og børne-/ungeområdet i forhold til de sociale relationer, og en gennemsnitligt score på 3,6 i forhold til om børnene deltager i fritidsaktiviteter. Case ift. tilbuddenes arbejde med borgernes sociale relationer. Fra tilsynsrapport vedr. et voksentilbud, hvor der er scoret 4. Det er tilsynets opfattelse, at tilbuddet i høj grad gør en indsats for at hjælpe borgerne til at indgå i sociale relationer, fællesskaber og netværk både inden i og uden for tilbuddet. Man støtter og hjælper borgerne til at finde frem til interesseområder hvor de kan indgå og herved have mulighed for at opbygge sociale relationer. Man har meget fokus på den enkelte borgers individuelle kompetencer og interesser, ligesom man er meget opmærksom på, at det er borgeren selv, som bestemmer hvad denne vil deltage i. Da der ikke er personale i døgndækning, arrangeres der med hjælp fra personalet ugentlige sammenkomster i fælleslejligheden, hvor borgerne har mulighed for at indgå i sociale relationer og opbygge netværk med de andre beboere i tilbuddet, ligeledes har man fælles aktiviteter ud af tilbuddet, som f.eks. små ture og sommerhusophold, hvilket er med til at opbygge netværket i tilbuddet. Borgerne indgår i mindre omfang i sociale relationer i det omgivende samfund, idet de ofte har meget svært ved at opbygge fællesskaber med personer de ikke umiddelbart kender. 13

228 Det er tilsynets vurdering, at der er forskel på hvor meget fokus der er på udvikling af sociale relationer og selvstændighed, alt efter om det er børne-/ungeområdet eller voksenområdet der er tale om. Det er i denne sammenhæng tilsynets vurdering, at der er større fokus herpå på børneområdet og i mindre grad på voksenområdet. På voksenområdet er det tilsynets vurdering, at en årsag til middelscoren kan være, at borgerne bor sammen med andre og derfor får opfyldt behovet for sociale relationer i dagligdagen i botilbuddet, hvilket gør de derfor kun i mindre grad indgår i sociale relationer i det omgivende samfund. En årsag kan også være, at ikke alle borgerne nødvendigvis er lige parate eller interesserede i at indgå i sociale relationer. Selvbestemmelsesretten spiller også meget ind i forhold til, hvordan tilbuddene kan få borgerne til at indgå i sociale sammenhænge, og nogle voksentilbud med eksempelvis paranoid skizofrene borgere scorer lavt, da de kan have svært ved at arbejde med udvikling af sociale kompetencer. Nogle tilbud har en beboergruppe, som gør det nemmere at integrere i det omkringliggende samfund i forbindelse med eksempelvis festivaller osv. Målgruppernes sammensætning, forudsætninger og forventninger spiller dermed ind. Samtidig kan tilsynet dog konstatere, at sammenlignelige tilbud scorer forskelligt, hvilket må betyde, at de enkelte tilbuds konkrete indsats har en betydning for, i hvor høj grad borgerne indgår i sociale relationer i det omgivende samfund. På børne-/ungeområdet udtaler flere tilbud, at man tænker meget på barnets reform i forbindelse med de valg af metoder man anvender. De følger meget børnenes handleplaner i forhold til, hvordan barnet kan og skal udvikle sig under hensynstagen til barnets behov lige nu, men også fremadrettet. Det er tilsynets vurdering, at det kan lægges til grund at dette forekommer. På børne-/ungeområdet er det tilsynets vurdering, at en årsag til en middelscore eller derunder kan være, at der er tale om små børn, der ikke på samme måde som ældre børn går til fritidsaktiviteter. I andre tilfælde er det tilsynets vurdering, at der kan være tale om børn, som periodevis ikke magter andre sociale aktiviteter end deres skolegang. Igen kan tilsynet dog konstatere, at sammenlignelige tilbud scorer forskelligt, hvilket må betyde at de enkelte tilbuds konkrete indsats har en betydning for i hvor høj grad børnene går til fritidsaktiviteter. Det er tilsynets opfattelse, at tilbuddenes fokus på udvikling af sociale kompetencer har betydning for, hvor meget borgeren udvikler sig der er således tale om forskelle i engagement på dette område. Nogle tilbud er mere bevarende, mens andre er mere udviklende. I de tilfælde hvor tilsynet har vurderet, at tilbuddet har haft en mere bevarende karakter, har scoren i kvalitetsmodellen også været lavere. Case ift. tilbuddenes arbejde med borgernes sociale relationer. Fra tilsynsrapport vedr. et tilbud med blandende målgrupper, hvor der er scoret 3. Indikatoren bedømmes i middel grad opfyldt. Tilsynet vægter, at tilbuddet har fokus på vigtigheden af, at de unge deltager i det omgivende samfund og de forsøger at motivere dem til dette. Såvel unge som medarbejdere kan beskrive, at nogle fortsat har bevaret deres netværk fra deres hjemkommune, mens andre over 18 år ønsker at flytte væk fra det tidligere kendte misbrugsmiljø. Imidlertid kan tilsynet konstatere, at adspurgte unge ikke magter at indgå i sociale relationer eller fællesskaber i det omgivende samfund, og de beskriver, at de efter skole eller anden aktivitet uden for tilbuddet tilbringer deres tid med at se film eller spille spil. Flere tilbud udtaler, at opbygningen af netværk i det omkringliggende samfund kan være en problemstilling for dem, da der kan være geografiske, psykosociale og fysiske forhold som spiller ind. Tilsynet vurderer, at dette kan være tilfældet i nogle situationer men ikke i andre. 14

229 Opsamling på tema 2 Selvstændighed og relationer Hovedparten af borgerne på henholdsvis børne-/unge- og voksenområdet indgår i sociale relationer i høj eller meget høj grad Der er større fokus på udvikling af sociale relationer og selvstændighed på børneområdet end voksenområdet En større gruppe på henholdsvis børne-/unge- og voksenområdet har kun i middel eller lav grad tilstrækkelig social interaktion Mange børn og unge deltager i fritidsaktiviteter, men en større gruppe på 27 % deltager kun lidt eller slet ikke i fritidstilbud Tilbuddenes målgruppe kan have betydning for beboernes muligheder og forudsætninger for social interaktion og deltagelse i fritidsaktiviteter i det omgivende samfund. Af voksnes selvbestemmelsesret følger, at de alene deltager i aktiviteter i det omfang de selv vælger det til. Derudover spiller det ind, at borgernes problematikker kan være hæmmende for deres deltagelse i eksterne aktiviteter Tilbuddenes fysiske og geografiske forhold kan spille ind, f.eks. hvor der er lang afstand til naboer og bysamfund. Det kan vanskeliggøre aktiv deltagelse i det omkringliggende samfund. 15

230 Tema 3, Målgruppe, metoder og resultater Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at: Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Tilbuddet skal som væsentlige overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Tilbuddet skal understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed samt forebygge magtanvendelser og overgreb. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, hvordan tilbuddet dokumenterer sine resultater. Tilsynet ser på, om tilbuddets resultatdokumentation afspejler tilbuddets indsats og om de opnår en forventet og positiv effekt i forhold til borgeren. Tilsynet spørger ind til, hvordan tilbuddet forholder sig til det og hvad tilbuddet gør. Hvordan der arbejdes med det i hverdagen og hvordan der konkret følges op på de mål, som er fastsat for den enkelte borger. Og hvordan borgeren trives i tilbuddet. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører dokumentationer af resultater viser den følgende: Indikator 3.c - Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen Score voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 3,50% 2 (i lav grad opfyldt) 6,30% 3 (i middel grad opfyldt) 27,00% 4 (i høj grad opfyldt) 36,80% 5 (i meget høj grad opfyldt) 26,40% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 4,80% 2 (i lav grad opfyldt) 6,30% 3 (i middel grad opfyldt) 22,20% 4 (i høj grad opfyldt) 27,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 39,70% Score blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 1,90% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 5,90% 4 (i høj grad opfyldt) 33,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 58,90% Af tabellerne ovenfor fremgår, at over halvdelen af tilbuddene på voksenområdet i høj eller meget høj grad dokumenterer konkrete resultater i relation til de opsatte mål for de enkelte borgere i tilbuddet. Således har 63 % af tilbuddene fået en bedømmelse på enten 4 eller 5 i kvalitetsmodellen. Tabellen viser også, at tilbuddene i 33 % af sagerne kun bedømmes med en middel til lav score på denne indikator. 16

231 På børne-/ungeområdet er billedet sammenligneligt med voksenområdet, idet hovedparten af tilbuddene i høj eller meget høj grad dokumenterer resultater i forhold til børnenes fastsatte mål. 67 % af tilbuddene bedømmes således med enten 4 eller 5 i kvalitetsmodellen, hvor der er en klar overvægt på bedømmelsen 5 med 39 %. Tabellen viser også, at næsten 30 % kun i middel eller lav grad opfylder kravet om dokumentation af tilbuddets håndtering af de fastsatte mål for børnene. Tallene indikerer således, at mange af tilbuddene på både børne-/ungeområdet og voksenområdet arbejder godt med at dokumentere resultater i konkrete klare mål, men at der samtidig er et udviklingspotentiale for en større gruppe tilbud. Tilbuddene har i forbindelse med tilsyn orienteret om, at de i nogle tilfælde ikke havde fået udleveret handleplaner fra anbringende myndighed eller at nogle handleplaner var over et år gamle og dermed ikke nødvendigvis retvisende for de mål og den indsats den enkelte borger skulle have, hvilket dermed har vanskeliggjort fyldestgørende dokumentation heraf. I andre tilfælde er handleplanernes målbeskrivelser vage og diffuse, hvorfor tilbuddene har haft vanskeligheder med at dokumentere dem. Det er tilsynets vurdering, at tilbuddenes udtalelser er korrekte. I forhold til tilsynets bedømmelse af denne indikator spiller det dog ind, at tilbuddet skal dokumentere så fyldestgørende som muligt i forhold til de mål, som er udleveret og angivet af anbringende myndighed uanset om de er mangelfulde. Case ift. tilbuddenes resultatdokumentation Fra tilsynsrapport på børne-/ungeområdet, hvor der er scoret 3. Tilsynet har via stikprøvekontrol gennemgået to vilkårlige status- og udviklingsplaner samt kommunale handleplaner. Det fremgår heraf, at der i den ene er sammenhæng imellem de opstillede mål fra den kommunale handleplan og tilbuddets status og udviklingsplanen. Der beskrives i statusbeskrivelsen en positiv udvikling hos den unge. Ved den anden konstateres det, at der ikke er udarbejdet mål som er sammenhængende med de opstillede kommunale mål og herved er der ikke påvist positive resultater i forhold til opfyldelsen af den visiterende kommune. I udviklingsplanen, samt i referat fra arbejdsmøde beskrives der sparsomt en positiv udvikling hos den unge. Pårørende oplyser, at denne det seneste år har oplevet en tilbagegang på væsentlige punkter i forhold til de opstillede kommunale mål, dette bekræfter sagsbehandler. Det er tilsynets vurdering, at flertallet af tilbuddene arbejder aktivt med afsæt i målgruppebeskrivelser, men samtidig også at tilbuddene kan blive bedre til at sikre sammenhæng imellem deres målgruppebeskrivelser og deres systematiske og faglige praksis i forhold til disse grupper. Det er tilsynets opfattelse, at der i flere tilfælde ikke er tilstrækkelig kongruens herimellem, mens der andre tilfælde ikke fremgår megen information overhovedet. Tilsynet har konstateret, at tilbud i nogle tilfælde tager borgere ind, som enten ikke passer ind i deres målgruppe eller også, at de har udvidet deres målgruppe uden at være godkendt hertil. Det er tilsynets vurdering, at en sammenblanding af målgrupper og metoder kan have stor betydning i forhold til kvaliteten af den indsats som leveres, og dermed også hvorledes indsatsen modtages af den enkelte borger. Det skyldes bl.a., at personalegruppen ikke er klædt på til en borger, som kommer ind og som ikke er en del af målgruppen. Sammenblanding af målgrupper og uklare metoder vanskeliggør dermed en systematisk og faglig tilgang til arbejdet. 17

232 Det er tilsynets vurdering, at tilbuddene siden starten af 2014 er blevet bedre til at dokumentere deres resultater i en elektronisk journal herunder i forhold til mål og delmål. Arbejdet er blevet mere systematiseret og det er tilsynets vurdering, at det er medvirkende til positive resultater for borgeren. Ligeledes er det tilsynets vurdering, at tilbuddene siden starten af 2014 i højere grad arbejder systematisk og reflekterer over deres metoder og de borgere, som er tilknyttet tilbuddet. Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører borgernes trivsel i tilbuddene viser den følgende: Indikator 5a - Borgerne trives i tilbuddet. Score voksenområdet % 1 (meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,60% 3 (i middel grad opfyldt) 2,30% 4 (i høj grad opfyldt) 22,90% 5 (i meget høj grad opfyldt) 74,20% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 3,20% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 15,90% 4 (i høj grad opfyldt) 14,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 66,60% Score blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 0,00% 4 (i høj grad opfyldt) 29,40% 5 (i meget høj grad opfyldt) 70,60% Af tabellerne fremgår det, at 97 % af tilbuddene på voksenområdet enten bedømmes med scoren 4 eller 5. En lille gruppe på 2,9 % af borgere trives kun i middel grad eller derunder. På børne-/ungeområdet er billedet mere nuanceret. Flertallet af tilbuddene bedømmes med en score på 4 eller 5, hvilket samlet udgør 81 % af bedømmelserne. En gruppe på 16 % trives kun i middel grad og en mindre gruppe på 3,2 % trives i meget lav grad. Det er tilsynets vurdering, at forskellen i trivselsniveau imellem de to områder kan skyldes, at voksne i modsætning til børn og unge som oftest selv har valgt til at være på et tilbud, mens børn og unge, ikke altid selv har valgt at være anbragt og ofte gerne vil hjem til deres familie og vante rammer. Flere af tilbuddene på både voksen- og børne-/ungeområdet udtaler, at de er meget aktive i forhold til at varetage beboerens trivsel. De kører dem til aktiviteter, til koncerter, til læge osv. og generelt er de aktive i forhold til at få borgerne aktiveret fysisk, socialt og mentalt. Der er stor fokus på fysisk og psykisk velvære generelt i samfundet og det er tilsynets vurdering, at det også afspejler sig på tilbuddene. Tilbuddene er gode til at rette deres aktiviteter ind efter den pågældende borger/målgruppe og de behov og ønsker, som denne måtte have. Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der handler om tilbuddenes opfølgning på magtanvendelser viser den følgende: 18

233 Indikator 6b Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen Score - voksenområdet % Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 37,00% 1 (i meget lav grad opfyldt) 37,00% 2 (i lav grad opfyldt) 8,00% 2 (i lav grad opfyldt) 6,00% 3 (i middel grad opfyldt) 10,00% 3 (i middel grad opfyldt) 9,50% 4 (i høj grad opfyldt) 18,00% 4 (i høj grad opfyldt) 14,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 27,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 33,30% Score blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 21,50% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 15,60% 4 (i høj grad opfyldt) 19,70% 5 (i meget høj grad opfyldt) 43,20% Af tabellerne fremgår, at knap halvdelen af tilbuddene i høj eller meget høj grad dokumenterer og følger op på magtanvendelser, idet 45 % af voksentilbuddene og 47 % af børne-/ungetilbuddene scorer 4 eller 5. Af tabellerne fremgår endvidere, at en anden tilsvarende størrelse tilbud i lav eller meget lav grad dokumenterer og følger op på magtanvendelser, idet 43 % af voksentilbuddene og 45 % af tilbuddene på børne-/ungeområdet scorer enten 1 eller 2. Tallene indikerer således, at en markant andel af tilbuddene har udfordringer på dette område og der er således et udviklingspotentiale. Det skal dog bemærkes, at tilsynet har scoret 1 hvis tilbuddet ikke har haft magtanvendelser, fordi det dermed ikke er muligt for tilbuddet at dokumentere hvordan de følger op på magtanvendelser. Dette er illustreret i casen nedenfor: Case ift. tilbuddenes håndtering af- og opfølgning på magtanvendelser Fra tilsynsrapport på voksenområdet, hvor der er scoret 1. Indikatoren bedømmes i lav grad at være opfyldt. I bedømmelsen er der lagt vægt på, at det konstateres ud fra dokumentgennemgang og interviews, at der ikke er indberettet magtanvendelser, og dermed kan der ikke redegøres for om der er fulgt op derpå. Overordnet set er det tilsynets vurdering, at mange tilbud forebygger, håndterer og følger op på magtanvendelser, men samtidig er mange tilbud ikke tilstrækkeligt opmærksomme på dette område. Billedet er således præget af en mærkbar diversitet og kompleksitet tilbuddene imellem på dette område. Problemstillingerne vedrørende magtanvendelser handler ofte om, at tilbuddene ikke er tilstrækkeligt bekendte med lovgivningen vedr. magtanvendelser, at de ikke arbejder aktivt for at forebygge dem eller at de ikke har planer/procedurer udarbejdet med henblik på at forebygge dem. På andre tilbud arbejdes systematisk med opfølgning, f.eks. ved at det er på som et fast punkt på dagsordenen til personalemøder. Andre tilbud deltager i kurser i konflikthåndtering eller henter konsulenter ind udefra til at kvalificere deres metoder. 19

234 Det er tilsynets vurdering, at flere tilbud siden starten af 2014 er blevet mere opmærksomme på problemstillingen vedrørende magtanvendelser. Det gælder særligt i forhold til den magt, som kan karakteriseres som blød magt, f.eks. verbal magt. Tilsynet vurderer, at denne opmærksomhed i højere grad har gjort flere tilbud i stand til at handle og ændre på deres praksis, således at de regler og principper der gælder for borgernes selvbestemmelse i højere grad respekteres. Opsamling på tema 3 Målgruppe, metoder og resultater Hovedparten af tilbuddene på voksen- og børneområdet arbejder målrettet med og dokumenterer borgernes konkrete og fastsatte mål, men samtidig er der en større gruppe, hvor der kan arbejdes bedre med dette Tilbuddenes målgrupper og sammensætning heraf kan have betydning for den indsats, som tilbuddene leverer Hovedparten af borgerne på voksen- og børne-/ungeområdet trives i tilbuddene Området for magtanvendelse er præget af diversitet. Der er på den ene side en stor gruppe der forebygger, håndterer og dokumenter deres arbejde, mens der på den anden side er en markant gruppe, der ikke arbejder målrettet med dette. 20

235 Tema 4, Organisation og ledelse. Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at. En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn bl.a. fokus på, om tilbuddet har en faglig kompetent ledelse og om borgerne er i kontakt med en faglig kompetent medarbejderstab. Har medarbejderne i tilbuddet de relevante uddannelser og kompetencer til at varetage opgaverne i forhold til de konkrete målgrupper, som tilbuddet har. Tilsynet spørger ind til, hvordan personalegennemstrømningen er og om personalenormeringen er lig fuldtidsstillinger. Der spørges ind til, om der er et tilfredsstilende forhold imellem ressourcer og opgaver i tilbuddet. Dette med henblik på at afklare, om borgerne kan imødese en tilfredsstillende kvalitet i tilbuddet på medarbejdersiden. Tilsynet undersøger endvidere, hvordan tilbuddet håndterer sygefravær, trivsel og arbejdsmiljøspørgsmål. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører ledelsens kompetencer i tilbuddet, viser den følgende: Indikator 8.a Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Score voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 1,15% 3 (i middel grad opfyldt) 5,75% 4 (i høj grad opfyldt) 29,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 63,80% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 4,70% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 7,80% 4 (i høj grad opfyldt) 25,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 62,20% Score - blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 1,90% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 5,80% 4 (i høj grad opfyldt) 23,60% 5 (i meget høj grad opfyldt) 68,70% Af tabellerne fremgår, at tilbuddene på voksen- og børne-/ungeområdet i høj eller meget høj grad har en ledelse, som besidder de relevante kompetencer i forhold at sikre en stabil drift af tilbuddene, idet andelen af tilbud, der bedømmes med en score på 4 eller 5 på og voksen- og børne-/ungeområdet, er henholdsvis 93,1 % og 87,5 %. I 5 % af tilfældene på børne-/ungeområdet har ledelsen i meget lav grad de relevante kompetencer til at lede tilbuddet. 21

236 Det er tilsynets vurdering, at de fleste tilbud har en faglig kompetent ledelse, hvilket understøttes af indikatorscoringerne. Det er i denne sammenhæng tilsynets opfattelse, at en kompetent ledelse har stor betydning for effektiviteten og trivslen blandt medarbejdere og beboere. Det er dog tilsynets vurdering, at der er stor diversitet imellem tilbuddene på dette område. En stor gruppe tilbud har en refleksiv og udviklende ledelse og de er bevidste om de ledelsesmæssige problemstillinger og løsningsmodeller, mens en lille gruppe ikke har eller har haft samme fokus på udvikling af personlige og faglige kompetencer. Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen, der vedrører de faglige kompetencer hos tilbuddets personale viser den følgende: Indikator 9.a Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Score - voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,60% 2 (i lav grad opfyldt) 0,60% 3 (i middel grad opfyldt) 17,00% 4 (i høj grad opfyldt) 41,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 41,00% Score - blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 7,80% 4 (i høj grad opfyldt) 15,70% 5 (i meget høj grad opfyldt) 76,40% Score - børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 3,20% 2 (i lav grad opfyldt) 4,80% 3 (i middel grad opfyldt) 9,50% 4 (i høj grad opfyldt) 27,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 55,50% Af tabellerne fremgår det, at andelen af tilbud der scorer 4 eller 5 på og voksen- og børne-/ungeområdet er 82 %. På børne-/ungeområdet er der en andel af borgerne på 8 %, som i lav eller meget lav grad er i kontakt med personale, der besidder de relevante kompetencer. Det skal bemærkes, at hvis tilbud ikke har haft borgere indskrevet på tidspunktet for besøget, scores der 1. Case ift. borgernes kontakt til personale med relevante kompetencer Fra tilsynsrapport på børne-/ungeområdet, hvor der er scoret 5. Det er tilsynets bedømmelse, at indikatoren er opfyldt i meget høj grad. Det er vægtet, at alle [medarbejdere red.] på nær en er uddannet pædagoger. Den enkelte, der ikke er uddannet har til gengæld mange års erfaring med målgruppen. Medarbejdergruppen vurderes samlet set at have de relevante kompetencer i forhold til målgruppen. Dette understøttes af de indhentede cv`er på hver medarbejder og fra interview med ledelsen. Fra interview med en af de anbragte unge er oplyst, at medarbejderne altid er til rådighed. Hun har været anbragt i tilbuddet i ca. 2 år, og har altid mødt imødekommende voksne. Den unge oplyser, at hun får den hjælp og støtte hun har behov for. Dette understøttes fra interview med sagsbehandler, der oplyser, at medarbejderne er gode til at støtte de unge individuelt ud fra de enkeltes behov. Sagsbehandleren har i løbet af det sidste år haft anbragt 4-5 unge på stedet. 22

237 Det er tilsynets vurdering, at borgerne i de fleste tilbud har tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer, hvilket understøttes af den markante andel tilbud der scorer 4 eller 5 på begge områder. Samtidig er det tilsynets vurdering, at der er et udviklingspotentiale for en del tilbud. På voksenområdet er der en mærkbar andel af borgerne, som kun i middel grad er i tilstrækkelig kontakt med personale, der har de relevante kompetencer. I disse tilfælde skyldes scoren eksempelvis manglende efteruddannelse hos personalet eller at det vurderes, at der er for lidt personale i forhold til at kunne varetage en eller flere målgrupper forsvarligt og tilstrækkeligt. I andre tilfælde har tilbuddets målgruppe ændret sig løbende, uden at personalet har undergået et uddannelses- og kompetenceløft, der matcher den ændrede målgruppe. Det er tilsynets vurdering, at tilbud med mange eller blandede målgrupper kan have vanskeligheder ved at målrette deres ydelser og kompetencer, så de matcher de konkrete målgrupper. Nogle tilbud udtaler til tilsynet, at deres geografiske placering spiller ind i deres muligheder for at kunne rekruttere fagligt kompetent personale i den ønskede udstrækning. Det er tilsynets vurdering, at dette i visse tilfælde kan være tilfældet, mens det i andre tilfælde ikke kan begrunde en personalesammensætning med manglende kompetencer. Opsamling på tema 4 Organisation og ledelse Langt de fleste tilbud har en kompetent ledelse Ledelsens erfaring og ledelsesstil spiller ind ift. medarbejdernes og beboernes trivsel De fleste ledere har fokus på udvikling af deres tilbud og den indsats, som tilbydes borgerne Langt de fleste borgere er i kontakt med fagligt kompetent personale. Der er en mærkbar andel på voksenområdet, som kun i middel grad har kontakt med tilstrækkeligt personale med relevante kompetencer Medarbejdermes kompetencer kan i nogle tilfælde blive udfordret på tilbud med mange og meget forskelligartede målgrupper, som kan have meget forskellige behov og dermed vanskeliggøre en målretning af tilbuddets ydelser Manglende efteruddannelse og for lidt personale set i forhold til målgruppens behov kan have negativ indflydelse på medarbejdernes interaktion med borgerne i tilbuddene. 23

238 Tema 5, Kompetencer Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at: Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, det vil sige uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne på en etisk måde forholder sig til og handler i forhold til borgerne. Herunder at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på medarbejdernes kompetencer, og er således interesseret i deres uddannelsesniveau og deres personlige og faglige erfaringer på området. Tilsynet spørger i denne forbindelse ind til, om medarbejderne har undergået efteruddannelse, om de tilbydes efteruddannelse og om de selv efterspørger efteruddannelse. Tilsynet er ligeledes interesseret i at vide, om tilbuddet har en strategi for faglig opkvalificering - på kort og langt sigt. Hvordan tilbuddets medarbejdere løbende holder sig ajour med viden om tilbuddets målgrupper og tilbuddets metoder. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører medarbejdernes kompetencer i tilbuddet viser den følgende: Indikator 10.b - Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. Score voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,60% 2 (i lav grad opfyldt) 0,60% 3 (i middel grad opfyldt) 2,90% 4 (i høj grad opfyldt) 24,10% 5 (i meget høj grad opfyldt) 71,80% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 3,20% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 11,10% 4 (i høj grad opfyldt) 20,60% 5 (i meget høj grad opfyldt) 65,10% Score - blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 1,90% 4 (i høj grad opfyldt) 21,40% 5 (i meget høj grad opfyldt) 76,50% 24

239 Af tabellerne fremgår at, på voksenområdet bedømmes 96 % af tilbuddene med enten en score på 4 eller 5. På området for blandede tilbud er billedet meget lig voksenområdet, mens 86 % af tilbuddene på børne- /ungeområdet bedømmes med en score på enten 4 eller 5. Samtidig kan det konstateres at 11 % af børne- /ungetilbuddene kun i middel omfang har de relevante kompetencer. Det skal dog bemærkes, at scoren 1 gives, hvis tilbuddet ikke har haft børn/unge anbragt på tidspunktet for tilsynets besøg. Case ift. medarbejdernes kompetencer Fra tilsynsrapport på børne-/ungeområdet, hvor der er scoret 3. Indikatoren bedømmes til i middel grad at være opfyldt. Det er i bedømmelsen af denne indikator vægtet, at medarbejderne under interview fremstod med en nysgerrig og mentaliserende tilgang til de unge. Der var fokus på at forstå og anerkende de unge. Der er i vurderingen af denne indikator lagt vægt på, at de unge generelt oplyser, at de har tillid og tryghed til medarbejderne og at de føler sig anerkendt. Det er imidlertid også lagt vægt på, særligt gældende for målgruppen i [xxx], at målgruppen opholder sig mange timer dagligt uledsaget hos sit netværk i nærmiljøet. Det er tilsynets opfattelse, at fraværet af målgruppen hjemme kan have konsekvenser for medarbejdernes samspil med målgruppen og mulighed for at arbejde med den unge indenfor de helt basale daglige gøremål. Det er tilsynets vurdering, at langt de fleste tilbud har ansat medarbejdere, som besidder de relevante kompetencer i forhold til tilbuddets beboere. Dette understøttes også af de omtalte scorer. Billedet er meget entydigt på voksenområdet, mens medarbejdernes kompetencer på børne-/ungeområdet er præget af en højere grad af forskellighed. En årsag til en mindre god score kan f.eks. være, at tilsynet kan konstatere, at der er mange magtanvendelser på tilbuddet, og tilsynet tilskriver dette manglende kompetencer i konflikthåndtering. I andre tilbud har tilsynet oplevet, at tonen imellem personalet og overfor beboerne kan være hård og dermed kontraproduktiv i forhold til at sikre beboernes trivsel. Tilsynet har i disse tilfælde anbefalet tilbuddene, at medarbejdergruppen tilbydes efteruddannelse med konflikthåndtering og kommunikation som fokusområder. På børne-/ungeområdet synes at være et udviklingspotentiale, da 11 % bedømmes middel i kvalitetsmodellen. Tilsynet konstaterer f.eks., at der i nogle tilbud har været en laissez-faire tilgang til interaktionen med de unge, f.eks. ved at de unge har været overladt til sig selv i længere perioder, hvilket har betydet en lav score. Det er tilsynets vurdering, at medarbejdernes individuelle og samlede kompetencer spiller meget ind i forhold til beboernes muligheder for udvikling, tryghed og trivsel. Tilsynet vurderer således både på de faglige kompetencer og de relevante personlige kompetencer, som passer sammen med den målgruppe, der er på tilbuddet. På de fleste tilbud er der opmærksomhed på, at medarbejderne skal have de relevante faglige og personlige kompetencer og det er tilsynets opfattelse, at tilbuddene siden starten af 2014 i højere grad ansætter uddannet personale frem for uuddannet personale. I de tilbud, hvor der har været et fravær af uddannet personale, er mange tilbud i gang med at efteruddanne personalet i forhold til merituddannelser osv. 25

240 Case ift. medarbejdernes kompetencer Fra tilsynsrapport på voksenområdet, hvor der er scoret 5. Ved observation under tilsynsbesøget konstateres der et anerkendende, varmt og professionelt pædagogisk miljø, hvor samspillet mellem borgere og medarbejderne bære præg af, at medarbejderne imødekommer borgernes særlige behov. Tilsynet observerede eksempelvis flere situationer hvor medarbejderne sidder helt tæt med borgerne, og hvor medarbejderne guider og anerkender borgerne initiativer. Opsamling på tema 5 - Kompetencer Langt de fleste medarbejdere på tilbuddene har de relevante kompetencer i forhold til beboernes behov. Dette gør sig særligt gældende på voksenområdet For knap 15 % af børne-/ungetilbuddene ses en større eller mindre grad af manglende kompetencer. Det kan f.eks. udmønte sig i manglende kompetencer i konflikthåndtering eller en laissez-fair tilgang til de unge Medarbejdernes faglige og personlige kompetencer spiller ind i forhold til beboernes trivselsniveau Uddannelse- og kompetenceniveau hos medarbejderne er steget siden tilsynsreformen. 26

241 Tema 6, Økonomi Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at: Det er afgørende, at tilbuddene har en bæredygtig økonomi, da det har store konsekvenser for beboerne i døgntilbud, hvis tilbuddet må lukke af økonomiske grunde, fordi det kan betyde, at borgerne må flytte. Samtidig er det afgørende, at tilbuddet har økonomiske forudsætninger for fortløbende at kunne udvikle sig, og at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den fastsatte takst. Det skal derfor sikres, at der stilles relevante krav til tilbuddets økonomi, herunder med hensyn til gennemsigtighed i økonomien. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på tilbuddets økonomiske forhold og er således interesseret i, om tilbuddet er bæredygtigt og om der er et fornuftigt forhold imellem omsætning, planlagte investeringer og dækningsgrad. Tilsynet spørger ligeledes ind til, om der afsat midler til den nødvendige medarbejdernormering, og om der er afsat midler til den nødvendige faglige opkvalificering og supervision. Endelig vurderer tilsynet, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der vedrører tilbuddets økonomi ift. kvaliteten viser den følgende: Indikator 12.a Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer Score voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 12,60% 2 (i lav grad opfyldt) 7,40% 3 (i middel grad opfyldt) 28,00% 4 (i høj grad opfyldt) 23,40% 5 (i meget høj grad opfyldt) 28,60% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 1,60% 3 (i middel grad opfyldt) 19,00% 4 (i høj grad opfyldt) 33,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 46,00% Score blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 1,90% 2 (i lav grad opfyldt) 3,80% 3 (i middel grad opfyldt) 33,35% 4 (i høj grad opfyldt) 27,50% 5 (i meget høj grad opfyldt) 33,35% Af tabellerne fremgår at, på voksenområdet, bedømmes 52 % af tilbuddene til i høj eller meget høj grad at have en økonomi, der afspejler bl.a. målgruppens behov. En mærkbar gruppe på 20 % af tilbuddene opnår en lav eller meget lav bedømmelse. På børne-/ungeområdet fremgår, at 79 % af tilbuddene bedømmes med en score på 4 eller 5. En mærkbar gruppe tilbud på 19 % scorer 3. På voksenområdet ses således en højere grad af diversitet i scoren end på børne-/ungeområdet. 27

242 Case ift. tilbuddenes budgetmæssige dispositioner Fra tilsynsrapport på voksenområdet, hvor der er scoret 1. Der er ikke indberettet det pligtige budgetskema. Det er derfor forbundet med stor usikkerhed at vurdere kvaliteten indeholdt i de indberettede budgettal. På området for blandede tilbud fremgår det, at 61 % af tilbuddene har fået en høj eller meget høj bedømmelse. Herudover er der en mærkbar gruppe, hvor 33 % af tilbuddene har fået en middel bedømmelse. Det illustreres nedenfor, hvorledes baggrunden for en middel bedømmelse er formuleret: Case ift. tilbuddenes budgetmæssige dispositioner Fra tilsynsrapport i blandede tilbud, hvor der er scoret 3. Budgettets omkostningsniveau afspejler tidligere års faktiske omkostninger. Personalesammensætningen vurderes at være relevant i forhold til målgruppen, idet der kan dokumenteres positive resultater. Tilbuddet afsætter midler til udvikling af personalet samt supervision, desuden har tilbuddet ret til at kunne trække på [xxx] faglige viden via deres organisationsaftale. Tilbuddets budget vurderes dog kun i mindre grad at tage højde for den faldende belægning, hvilket kan bevirke at der spares på personaleomkostninger og faglig udvikling. I tilsynets vurdering af budget og sammenhæng med målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer er udgangspunktet for tilsynets vurdering, at mange fastansatte, faglige medarbejdere er udtryk for god kvalitet, mens mange ufaglærte og mange vikarer er lig mindre god kvalitet. Det er tilsynets vurdering, at de fleste tilbud har et budget, som afspejler sig positivt i kvaliteten. Dog kan tilsynet også konstatere en større gruppe, især på voksenområdet, hvor budget kun i middel grad afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt planer for faglig udvikling og større ændringer. Tilsynet vurderer, at en forklaring på en lav score bl.a. kan hænge sammen med, at der afsættes få kompetenceudviklingsmidler set i forhold til antallet af personaler. Nogle tilbud kan have udfordringer med belægningen af deres pladser, hvilket har en har betydning for det økonomiske råderum, der kan anvendes til personale, personaleudvikling, arrangementer, forbedringer af bygninger osv. Bedømmelserne i de blandede tilbud er under indflydelse af, at målgrupperne kan være meget forskellige, da både børn/unge og voksne kan gøre brug af tilbuddene og således kan kravene til budgetdispositionerne være anderledes komplekse. Et for lavt budget kan få betydning for den kvalitet borgerne kan imødese i dagligdagen. Opsamling på tema 6 - Økonomi De fleste tilbud har et budget, der afspejler sig positivt i kvaliteten En større gruppe, især på voksenområdet, har dog et budget der kun i middel grad afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt planer for faglig udvikling og større ændringer Tilbuddenes belægningsprocent kan spille ind i forhold til deres økonomiske råderum og stabilitet. 28

243 Tema 7, Fysiske rammer Af kvalitetsmodellen på tilbudsområdet fremgår det, at: De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes behov, interesser og rettigheder blandt andet i forhold til at sikre borgernes trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opretholde sociale netværk. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på tilbuddenes fysiske forhold, herunder om der opleves uhensigtsmæssigheder ved de fysiske rammer - f.eks. for store/små rum, manglende mulighed for at træne færdigheder i madtilberedning, for store/små lejligheder, støj, uro, skærmning, for meget/lidt pynt på væggene, hjælpemidler som loftslift, handicaptoilet osv. Tilsynet undersøger, om borgernes lejligheder eller værelser er individuelt/personligt indrettet efter borgernes ønsker og behov. Tilsynet undersøger ligeledes, om fællesarealerne er hjemligt indrettet (og med fokus på funktionalitet for alle). Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på den indikator i kvalitetsmodellen der omhandler, hvorvidt borgerne trives i de fysiske rammer, viser den følgende: Indikator 14.a Borgerne trives i de fysiske rammer Score voksenområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,60% 3 (i middel grad opfyldt) 6,30% 4 (i høj grad opfyldt) 33,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 59,70% Score børne-/ungeområdet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 9,50% 4 (i høj grad opfyldt) 27,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 63,50% Score blandet % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,00% 2 (i lav grad opfyldt) 0,00% 3 (i middel grad opfyldt) 1,90% 4 (i høj grad opfyldt) 30,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 68,00% Af tabellerne ovenfor fremgår det, at 93 % af tilbuddene på voksenområdet scorer enten 4 eller 5. En mindre andel på 6,3 % bedømmes med en middel score på 3. For børne-/ungeområdet gælder, at 90 % af tilbuddene på børne-/ungeområdet bedømmes med en score på enten 4 eller 5. En mindre andel på 9,5 % bedømmes med en middel score på 3. 29

244 På området for blandende tilbud er billedet meget lig børne-/ungeområdet og voksenområdet. 98 % af tilbuddene er bedømt høj eller meget højt i kvalitetsmodellen og borgerne trives således i meget høj grad i disse tilbud. Case ift. hvorledes borgerne trives i de fysiske rammer Fra tilsynsrapport på området for blandede tilbud, hvor der er scoret 5. Det er tilsynets bedømmelse, at borgerne trives med de fysiske rammer. Der er i bedømmelsen lagt vægt på, at [xxx] ligger midt i [byen red.]. Der er tæt til transportmuligheder, aktiviteter, sportstilbud og skole m.m. Der er desuden tæt til Storskoven, som byder på såvel aktivitets- som naturtilbud. Beboerne på [xxx] har eget værelse med badeværelse, lille tekøkken og køleskab. Værelserne er fordelt på to etager. Der er fælles vaskefaciliteter, fælles opholdsrum og fælles køkkener på begge etager. Fællesfaciliteter og den bolig, som tilsynet blev inviteret til at se var lyse, venlige og hyggeligt indrettede. Den interviewede borger oplyste, at han trives fint med såvel fælles faciliteter som sin egen bolig. Tilsynet bedømmer i høj grad de fysiske rammer som værende velegnede til målgruppen. Borgerne og pårørende oplyser, at de fysiske rammer er velegnede til formålet. Det er tilsynets vurdering, at langt de fleste tilbud stiller gode fysiske rammer til rådighed for borgerne. De fysiske rammer er i langt overvejende grad hyggelige og hjemlige at befinde sig i for borgerne. Der er muligheder for fællesskab både inde og udenfor, mens borgerne også har mulighed for at være alene. Oftest understøtter de fysiske rammer borgernes muligheder for trivsel og udvikling. Dette gør tilbuddene ved at tænke målgruppens konkrete behov ind i forhold til de individuelle boliger og de forskellige fællesarealer, hvor borgerne har en høj grad af indflydelse. Der er dog forekommet rammer, som er slidte og/eller utidssvarende og af ældre karakter. Ligeledes opleves der enkelte steder mangelfulde faciliteter til personalet. Det er tilsynets vurdering, at borgernes trivsel og udvikling i forhold til de fysiske rammer i høj grad afhænger af målgruppen. Nogle målgrupper har brug for ro, mens andre er meget sociale, nogle har brug for natur, mens andre har brug for byens tilbud. Opsamling på tema 7 Fysiske rammer Langt de fleste tilbud har nogle fysiske rammer, som medvirker til borgernes trivsel Tilbuddenes målgrupper har indflydelse på, hvordan de fysiske rammer kan understøtte trivslen og tilbud med mange forskellige målgrupper. 30

245 2.4 Kvaliteten på plejefamilieområdet Tema 1, Uddannelse og beskæftigelse Af kvalitetsmodellen på familieplejeområdet fremgår, at Det er et vigtigt mål for børn og unge, at de får mulighed for at gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse. Dermed bliver plejefamiliens kompetencer- og vilje til, at understøtte plejebarnets skolegang, både socialt og fagligt vigtigt i denne sammenhæng. Desuden er det vigtigt, at plejefamilien indgår aktivt i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for barnets eller den unges uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, om barnet er i skole, hvor barnet går og om barnet har et stabilt fremmøde. Tilsynet spørger ind til, hvordan familien støtter op om barnets skolegang f.eks. om og hvordan de hjælper med lektier, hvordan de forholder sig til fremmøde og evt. fravær og om de deltager i forældremøder. Tilsynet spørger også ind til familiens rytme og rutine omkring sengetider, vækning, morgenmad, fordi dette er med til at understøtte en vellykket skolegang. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører skolegang viser de følgende: Indikator 1A - Barnet er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 13,30% 2 (i lav grad opfyldt) 0,30% 3 (i middel grad opfyldt) 2,80% 4 (i høj grad opfyldt) 1,80% 5 (i meget høj grad opfyldt) 81,80% Indikator 1B - Barnet har et stabilt fremmøde i sit dagtilbud, undervisningstilbud eller Uddannelsestilbud Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 10,30% 2 (i lav grad opfyldt) 0,60% 3 (i middel grad opfyldt) 8,60% 4 (i høj grad opfyldt) 7,50% 5 (i meget høj grad opfyldt) 73,00% Den gennemsnitlige score for om barnet er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten er 4,4 og for fremmøde 4,3. Flertallet bedømmes med en score på enten 4 eller 5. Knap 20 % scorer 3 eller derunder. Det skal dog bemærkes, at scoren 1 gives, når der ikke er et plejebarn anbragt på det tidspunkt hvor tilsynet aflægger besøg. Det er tilsynets vurdering, at det udgør størstedelen af de tilfælde, hvor der scores 1. Det er tilsynets vurdering, at langt de fleste børn er i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten og børnene har et stabilt fremmøde, hvilket også bekræftes med andelen af høje score på de to indikatorer. Det er ligeledes tilsynets vurdering, at langt de fleste plejefamilier understøtter plejebørnenes skolegang. De fleste plejefamilier skaber rammerne for børnene og sørger for det basale i barnets liv. De er opmærksomme på at samarbejde og have tæt kontakt med lærerne, og når der foreligger handleplaner fra 31

246 myndighed, er plejefamilierne også opmærksomme på at arbejde efter disse. De er opmærksomme på betydningen af venskaber i forhold til, at oplevelsen af skolegangen bliver en god oplevelse. Plejefamilier angiver også, at det er vigtigt at være rollemodeller i forhold til uddannelse og job, og mange plejefamilier er bevidste om vigtigheden af skolegang og den mulighed det rummer for at bryde den sociale arv. Samtidig kan det også konstateres, at der er et vist antal plejebørn, der kun i begrænset omfang går i dagbehandling/skole eller opfylder undervisningspligten, og at over 9 % kun i middel grad har et stabilt fremmøde. Spørgsmålet er her, om plejefamilierne i højere grad og på en anden måde kan arbejde med børnenes skolegang, herunder arbejde for et mere stabilt fremmøde. Fra forskningen 1 ved vi, at uddannelse er det som beskytter udsatte børn allermest. Derudover viser forskningen overordnet, at familien betyder 70 % for børnenes læring (lærerne betyder 25 % og skolen 5 %). Plejefamilierne, der jo skal træde i familiens sted, har derfor en meget stor betydning for børnenes læring og dermed muligheder for at få en uddannelse. Forskningen viser derudover, at alt for mange udsatte børn oplever der ikke er forventninger til deres faglige niveau. Når plejebørn ikke går i skole eller har et stabilt fremmøde oplyser plejefamilierne blandt andet at det skyldes, at plejebørnene mange gange ikke har de samme forudsætninger som andre børn og at børnene ofte skal lære at gå i skole. Ligeledes oplyser plejefamilierne, at det kan skyldes at barnet er nyanbragt og afventer skoletilbud eller at opstart i dagbehandling/skole afventer, fordi der først skal skabes tilknytning mellem plejebarn og plejefamilie (sidstnævnte gælder typisk helt små børn). Plejefamilierne oplyser også, at eventuelle problemstillinger hos barnet kan vanskeliggøre deres skolegang grundet de øgede krav om inklusion af alle børn i folkeskolens almindelige klasser. I de tilfælde, hvor plejebørnene ikke er i dagtilbud eller skole og/eller har et stabilt fremmøde, ligger tilsynet som udgangspunkt plejefamiliernes oplysninger til grund i vurderingen, med mindre det oplyste ikke er i overensstemmelse med de oplysninger tilsynet i øvrigt har og indhenter. Tilsynet vurderer på baggrund af regodkendelserne, at plejefamilierne i deres arbejde med plejebørnenes skolegang og fremmøde ofte har nogen særlige udfordringer, som ikke gør sig gældende for ikke-anbragte børn, og at de fleste plejefamilier evner at arbejde med disse. Tilsynet vil fremover have et øget fokus på plejefamiliernes indsats i forhold til den gruppe, hvor der synes at være udfordringer med skolegang og fremmøde. Case i forhold til barnets skolegang og stabile fremmøde. Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Det vurderes, at plejefamilien i høj grad guider, motiverer og støtter børnene i at udnytte deres potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse inden for børnenes kompetencer. Plejefamilien støtter op om at børnene møder stabilt i skole, og at børnene ikke holder ferie uden for skolerne ferie. Plejefamilien deltager i sociale arrangementer på skolen ved det ene barn og sikre, at det bliver en god oplevelse bl.a. ved, at plejefar og det andet plejebarn bliver hjemme. 1 Mette Deding, SFI, på KL s konference om udsatte børn og unge 14. marts

247 Plejefamilien støtter endvidere op om skole ved at sikre, at barnet læser 15 minutter hver dag samt børnene har faste sengetider for at de er veludhvilet. Plejefamilien støtter i høj grad op om det ene barns skolegang ved bl.a. at plejefar deltager i svømning i skolen hver mandag for, at barnet har mulighed for at medvirke i faget, og at barnet får en god oplevelse ud af dette uden at stikke af, hoppe i vandet med tøj på eller reagerer voldsomt. [ ] Plejefar har endvidere deltaget i barnets hyttetur med klassen i tre dage for, at barnet kunne medvirke i turen. Barnet, plejefar og læreren havde deres egen hytte og barnet deltog i klassens aktiviteter i det omfang, som barnet magtede det. Plejefamilien har et tæt og godt samarbejde med skolerne i forhold til børnene. Opsamling på tema 1 Uddannelse og beskæftigelse De fleste plejebørn går i dagtilbud eller opfylder undervisningspligten De fleste plejebørn har et stabilt fremmøde Knap 10 % af plejebørnene har kun i middel grad et stabilt fremmøde Tilsynet vurderer, at størstedelen af plejefamilierne medvirker til at sikre plejebørnenes muligheder for uddannelse og beskæftigelse Dagtilbud, skolegang og fremmøde kan være påvirket af de problematikker, som plejebørnene har Der synes at være et potentiale for at plejefamilierne - for en gruppe plejebørn - i endnu højere grad kan understøtte børnenes skolegang i forhold til fremmøde. 33

248 Tema 2, Selvstændighed og relationer Af kvalitetsmodellen på familieplejeområdet fremgår det, at Et mål med indsatsen i plejefamilier er at bidrage til, at barnet i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og får opbygget kompetencer til at leve et selvstændigt voksenliv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at plejefamilien medvirker til, at barnet sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i relationer og fællesskaber, og at barnet opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at plejefamiliens indsats er rettet mod dette mål, og at det afspejles i plejefamiliens adfærd, dagligdag og familieliv samt i åbenhed mod og involvering i det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for barnets eller den unges selvstændighed og relationer, at plejefamilien i overensstemmelse med barnets handleplan og de aftaler, der er indgået, understøtter barnets kontakt og samvær med forældre, søskende, øvrig familie, og netværk. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, om barnet indgår i sociale relationer i familien, med venner osv. Der spørges ind til, om barnet deltager i fritidsaktiviteter, om barnet har venner og om barnet har en fortrolig voksen. Tilsynet spørger ind til, hvordan barnet har det i forhold til førnævnte. Er barnet tilfreds med de sociale relationer det har eller ønsker det en ændring heraf. Tilsynet spørger ind til, hvordan plejeforældrene opfatter deres rolle og handler og understøtter barnet i at deltage i familierelationer, venskabsrelationer, et aktivt fritidsliv mv. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører sociale relationer og netværk viser de følgende: Indikator 2A - Barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 10,40% 2 (i lav grad opfyldt) 3,90% 3 (i middel grad opfyldt) 14,00% 4 (i høj grad opfyldt) 10,40% 5 (i meget høj grad opfyldt) 61,30% Indikator 2B Barnet deltager i fritidsaktiviteter Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 30,00% 2 (i lav grad opfyldt) 3,30% 3 (i middel grad opfyldt) 14,00% 4 (i høj grad opfyldt) 8,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 44,60% Den gennemsnitlige bedømmelse for om barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk er 4,1. I de fleste tilfælde bedømmes tilbuddene med en score på enten 4 eller 5. En del plejefamilier scorer dog 3. 34

249 I forhold til indikatoren om barnet deltager i fritidsaktiviteter, er den gennemsnitlige bedømmelse 3,3, hvor en overvægt af scoringerne ligger på 4 og 5. Der er dog en markant andel på 33 %, som ligger på en score med 1 eller 2. Det skal bemærkes, at bedømmelsen 1 gives, når der ikke er et plejebarn anbragt på det tidspunkt, hvor tilsynet aflægger besøg. Det er tilsynets vurdering, at det udgør størstedelen af de tilfælde under indikator 2A, hvor der scores 1, mens det for indikator 2B i højere grad også betyder, at barnet reelt ikke deltager i fritidsaktiviteter. Det er tilsynet vurdering, at langt de fleste plejefamilier understøtter at plejebørnene indgår i sociale relationer og fritidsaktiviteter, hvilket også bekræftes med de relativt høje scorer på indikatorerne, dog primært i forhold til de sociale relationer. Det er tilsynets opfattelse, at plejefamilierne her er meget opmærksomme på integrationen af plejebørnene i familien, og plejefamilierne bruger ofte deres egne fritidsinteresser i eksempelvis dyr, sport og camping som en del af integrationsindsatsen i familielivet og skabelse af sociale relationer for det anbragte barn. Det er tilsynets opfattelse, at langt de fleste plejefamilier således bidrager til at de anbragte børn får et godt udgangspunkt for selvstændig udvikling og mod på at fremme venskaber og sociale relationer udenfor hjemmet. Case vedr. plejebarnets udvikling af venskaber og sociale relationer uden for hjemmet En tilsynskonsulent udtaler: Jeg har i dag talt med en plejemor som efter mit besøg havde tænkt noget over et af spørgsmålene som jeg havde stillet, nemlig om der var børn lige i nærheden, som plejebarnet legede med. Plejemor svarede da jeg var på tilsynsbesøg nej, da naboen var en dame på 80 år og den anden nabo et ægtepar uden små børn. Hun blev dog så nysgerrig på spørgsmålet efter mit besøg at hun undersøgte hvem der ellers boede i nærheden. Her fandt hun ud af, at der var nogle nye tilflyttere alle med yngre børn, så hun bankede på for, at høre om de ikke havde lyst til at lege med plejebarnet, hvilket de rigtig gerne ville. Så fra ingen børn at lege med har plejebarnet i dag flere kammerater lige i nærheden Det er tilsynets vurdering, at plejeforældrene generelt støtter godt op omkring det at skabe relationer til barnets biologiske familie og netværk. Tilsynet vurderer, at plejefamilierne siden starten af 2014 i stigende omfang har haft fokus på handleplanerne, hvori det ofte er beskrevet som et mål, at plejeforældrene kan forholde sig aktivt til barnets biologiske familie og netværk. I nogen sager er der ikke samvær imellem plejebarn og de biologiske forældre. Det er tilsynets vurdering, at det som oftest skyldes at de biologiske forældre ikke selv ønsker samvær eller kommer til det aftalte samvær. Plejeforældrene er i denne sammenhæng meget bevidste om, at de børn der trives bedst er de børn hvis biologiske forældre kan rummes af plejefamilien og at det har essentiel betydning for barnets trivsel og udvikling. Nogle plejebørn indgår ikke så meget i sociale relationer eller deltager ikke i fritidsaktiviteter på samme niveau som andre børn, hvilket efter plejefamiliernes udtalelser kan skyldes, at mange anbragte børn er meget trætte efter skole og har svært ved at indgå i sociale arrangementer. I andre tilfælde er der tale om plejebørn, som efter plejeforældrenes udtalelser, mangler sociale kompetencer og dermed ikke har nogen eller kun få venner. Geografiske forhold kan, efter plejeforældrenes mening, have indflydelse på plejebarnets muligheder for at opbygge sociale relationer. Dette er primært aktuelt hos de plejefamilier, som bor ude på landet. Derudover kan der være tale om, at plejebørnene ikke går til fritidsaktiviteter på 35

250 tidspunktet for tilsynets besøg, men gør det på andre tidspunkter af året. Endeligt kan der være tale om meget små børn (spædbørn f.eks.), hvor det ikke er aktuelt at de går til fritidsaktiviteter. I de tilfælde hvor plejebørnene ikke indgår i sociale relationer, ligger tilsynet plejefamiliernes oplysninger til grund i vurderingen, med mindre det oplyste ikke er i overensstemmelse med de oplysninger tilsynet i øvrigt har eller indhenter fra andre, f.eks. andre myndigheder. Oplyser en plejefamilie at manglende sociale relationer og fritidsaktiviteter skyldes geografisk afstand, går tilsynet i dialog med plejefamilierne om at finde brugbare løsninger i forhold til f.eks. kørsel, således at de anbragte børn får bedre muligheder for at indgå i sociale relationer uden for familiens rammer og dermed få venner. Tilsynet vurderer på baggrund af regodkendelserne, at plejefamilierne i deres arbejde med plejebørnenes sociale relationer ofte har nogle særlige udfordringer, som ikke gør sig gældende for ikke-anbragte børn, og at de fleste plejefamilier evner at arbejde med disse. Tilsynet vurderer dog samtidig, at der er et udviklingspotentiale for, at nogle plejefamilier i højere grad kan understøtte plejebørns sociale relationer og fritidsaktiviteter, uagtet at disse har nogle særlige udfordringer. Opsamling på tema 2 Selvstændighed og relationer Hovedparten af plejebørn indgår i sociale relationer med familie og venner En større gruppe på 28 % af plejebørnene indgår kun i middel grad eller derunder i sociale relationer Lidt over halvdelen af plejebørnene deltager i fritidsaktiviteter En større gruppe af plejebørnene deltager kun lidt eller slet ikke i fritidsaktiviteter Tilsynet vurderer, at størstedelen af plejefamilierne er opmærksomme på, hvordan de kan medvirke til at facilitere plejebarnets udvikling af selvstændighed og sociale relationer Der er et potentiale for at plejefamilierne i endnu højere grad kan understøtte børnenes muligheder for indgåelse i sociale relationer, herunder specielt deltagelse i fritidsaktiviteter Geografiske forhold kan spille ind i forhold til plejebarnets muligheder for udvikling af sociale relationer, og ikke alle plejefamilier kompenserer for de udfordringer det giver. 36

251 Tema 3, Målgruppe, metoder og resultater Af kvalitetsmodellen på familieplejeområdet fremgår det, at Det er afgørende for kvaliteten i en plejefamilie, at plejefamiliens indsats medvirker til at sikre barnets trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for det barn eller de børn, der er anbragt i plejefamilien. Det er væsentligt, at plejefamilien kan redegøre for, hvordan de kan imødekomme barnets behov og bidrage til at, de mål, der er opstillet for barnets udvikling og trivsel i plejefamilien, opnås. Plejefamilien skal som væsentlige, overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre barnets medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse i hverdagen i plejefamilien, og understøtte barnets fysiske og mentale sundhed. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, om barnet understøttes i at nå de mål, som er fastsat for anbringelsen. I denne forbindelse spørger tilsynet ind til, om plejefamilien har en handleplan/indsatsmål, som de agerer ud fra og anvender aktivt i deres hverdag med plejebarnet. Tilsynet spørger ligeledes til, om barnet inddrages i målopfyldelsen og i så fald hvordan. Tilsynet er også interesseret i at høre plejefamiliens refleksioner om egne handlemåder og hvorledes barnets behov kan tilgodeses i denne sammenhæng. Endeligt spørger tilsynet ind til i hvor høj grad barnet indgår som en naturlig del af familien, herunder hvad barnet har indflydelse på og om hvor godt barnet trives i familien. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører opfyldelsen af de mål, som er opstillet for plejebarnet viser de følgende: Indikator 4A Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets handleplan. Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 16,60% 2 (i lav grad opfyldt) 4,00% 3 (i middel grad opfyldt) 14,00% 4 (i høj grad opfyldt) 11,40% 5 (i meget høj grad opfyldt) 54,00% Indikator 4B - Plejefamilien kan redegøre for, hvordan de understøtter opfyldelsen af de mål, der er opstillet for barnets anbringelse eller aflastningsophold i plejefamilien Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 17,20% 2 (i lav grad opfyldt) 1,80% 3 (i middel grad opfyldt) 6,60% 4 (i høj grad opfyldt) 5,40% 5 (i meget høj grad opfyldt) 69,00% 37

252 Den gennemsnitlige bedømmelse for, om barnets mål for anbringelsen er kendt for plejefamilien er 3,8. Hovedparten af scoringerne fordeler sig med en score på enten 4 eller 5, som udgør 65 %. For indikatoren om plejefamilien kan redegøre for de i handleplanen nævnte mål udgør 74 % af scorerne 4 og 5. For begge indikatorer gælder det dog, at mellem 19 og 20 % scorer 1 eller 2. Det skal bemærkes, at scoren 1 gives, når der ikke er et plejebarn anbragt på det tidspunkt hvor tilsynet aflægger besøg. Det er tilsynets vurdering, at det udgør størstedelen af de tilfælde, hvor der scores 1. Det er tilsynets vurdering, at hovedparten af plejefamilierne er bekendte med de mål, som er opstillet for det anbragte barn og at plejefamilierne er gode til at omsætte disse mål. Dette understøttes også af bedømmelserne på de to indikatorer. Det er tilsynets vurdering, at plejefamilierne siden starten af 2014 i højere grad ser handleplanerne som grundlaget for deres ageren i henhold til barnets anbringelse. Plejefamilierne efterspørger i højere grad handleplanerne nu end tidligere og de er blevet mere bevidste om handleplanens værdi i forhold til deres arbejde med plejebarnet. Dette vurderer tilsynet bidrager til en øget kvalitet, trivsel og udvikling hos plejebørnene. Plejefamilierne udtaler, at de i denne sammenhæng har øje for barnets perspektiv i deres håndtering af barnets behov, herunder i forhold til hvorledes barnet inddrages i dagligdagen. Case ift. plejefamilie, der er bekendt med målene for anbringelsen og aktivt arbejder med dem. Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Plejemor kender handleplanen og hun har den aktuelle handleplan. Handleplanens mål er at der skal arbejdes med at gøre [xxx] tryg. Han har brug for stabilitet, ro og forudsigelighed og at der tålmodigt arbejdes med at opbygge hans tillid. Plejebarnet skal have støtte til at udvikle empati og indsigt i sociale spilleregler. Desuden at han inddrages i alle de almindelig forekommende hjemlige/huslige gøremål. At plejebarnet selv oplever glæden ved, at arbejde rent praktisk med tingene og fremstille maden og være en del af hele processen og med tiden være mere og mere selvhjulpen. Samtidig er det tilsynets vurdering, at en del af plejefamilierne ikke i tilstrækkelig grad er bekendt med de konkrete mål, som er opstillet for det anbragte barn og/eller de ikke har kunnet redegøre for, hvordan de konkret og målrettet arbejder med de opstillede mål. Det kan skyldes, at familien ikke har modtaget en handleplan eller sat sig tilstrækkeligt ind i den. I de tilfælde hvor barnets handleplan ikke er kendt hos plejefamilien eller at de ikke kan redegøre for, hvordan de aktivt arbejder med de opsatte mål, indgår tilsynet i dialog med familien om, hvordan disse forhold kan forbedres. Det kan ske ved, at plejefamilien efterspørger manglende handleplaner og/eller at de sætter sig ind i de konkrete mål og dernæst handler på dem. Det er tilsynets opfattelse og erfaring, at de fleste familier er interesseret i at gøre en indsats med henblik at forbedre mangler på området. Det er tilsynets erfaring, at de plejefamilier, som har modtaget en handleplan, men som har svært ved at sætte ord på hvordan de understøtter opfyldelsen af handleplanens mål, ofte via dialog med tilsynet er gode til at beskrive hvad de gør. Plejefamiliernes sociale og uddannelsesmæssige baggrund spiller i den forbindelse ind, da dem med teoretisk baggrund i højere grad formår at sætte ord på end dem der ikke har. Det er tilsynets vurdering, at manglende handleplaner i høj grad er medvirkende til en lavere score på indikator 4A og 4B. Det ændrer imidlertid ikke ved, at der synes at være et udviklingspotentiale for en del plejefamilier når det kommer til kendskab og implementering af de indsatsmål som fremgår af handlingsplanen. 38

253 Case ift. familie, der ikke er bekendt med målene for anbringelsen. Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Plejefamilien oplyser, at de aldrig har set en handleplan for plejebarnets anbringelse. De har heller ikke set handleplan for de andre børn, de har haft i pleje. De fortæller, at de ikke kender målene. De tænker, at målene bl.a. må være at få et stabilt familieliv, støtte plejebarnet i at passe sin skolegang, få en tryg opvækst og en almindelig tilværelse. Sagsbehandler oplyser, at målene i handleplanen vedr. plejebarnet er, at han skal have en struktureret hverdag, have tydelige rammer, få personlig guidning, få en stabil skolegang og bevare en god kontakt til biologiske forældre. Det er tilsynets vurdering, at plejefamilierne generelt er gode til at understøtte plejebørns sundhed og trivsel, og at plejefamilierne i høj grad gør det samme for plejebørnene som de gør for deres biologiske børn på dette område. De ser det ofte som en selvfølge at der tages hånd om den fysiske og mentale sundhed for plejebørnene. I nogle tilfælde har tilsynet oplevet, at der gøres forskel på plejefamiliens egne børn og de anbragte børn i relation til hvor meget de inddrages og hvilken indflydelse de har på eget og familiens liv. Dette er ikke er i overensstemmelse med anbringelsen og tilsynet har i disse tilfælde gjort plejefamilierne opmærksomme herpå, med henblik på at plejefamilien får rettet op på disse forhold. Plejefamilierne udtaler, at de gerne vil inddrage professionelle i deres varetagelse af barnets tarv i de situationer, hvor der er behov for dette - eksempelvis via hjælp fra læger, psykologer og andre, således at barnets trivsel højnes. Det er tilsynets vurdering, at plejeforældrene er meget bevidste om at plejebørnene ofte har særlige udfordringer, som skal adresseres på en aktiv og konstruktiv måde. Opsamling tema 3 Målgruppe, metoder og resultater Hovedparten af plejebørnene har en handleplan, som plejefamilien er bekendt med og arbejder ud fra Hovedparten af plejefamilierne er gode til at redegøre for, hvordan de arbejder med handleplanens opstillede mål Mellem 19 og 20 % af plejefamilierne kender kun i lav eller meget lav grad til de opstillede mål og kan redegøre for disse Hovedparten af plejefamilierne er meget opmærksomme på deres rolle i opfyldelsen af de opstillede mål og at de skal forholde sig aktivt til dem Enkelte plejefamilier forskelsbehandler mellem egne børn og plejebørn Der er et potentiale for, at en gruppe plejefamilier i højere grad kan være aktive i deres kendskab til de enkelte mål samt i forhold til hvordan de refleksivt forholder sig til målopfyldelsen Plejebørnenes sundhed og trivsel understøttes af de fleste plejefamilier. 39

254 Tema 4, Familiestruktur og familiedynamik Af kvalitetsmodellen på familieplejeområdet fremgår det, at Plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik er væsentligt at have fokus på for at sikre, at familien kan og har overskud til at bidrage til at give barnet kontinuitet i opvæksten og mulighed for at vokse op i et trygt omsorgsmiljø. Det indbyrdes samspil i familien er afgørende både for barnets trivsel og udviklingsbetingelser og for familiens trivsel og udvikling. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på, hvordan dagligdagen ser ud for familien og hvordan den personlige og sociale dynamik hænger sammen. Tilsynet spørger bl.a. ind til, hvordan familiens hverdag normalt ser ud og om der er overskud hos familiemedlemmerne. Hvordan familiemedlemmerne fordeler opgaverne imellem sig. Tilsynet spørger også ind til selve plejefamilien, herunder plejeforældrenes parforhold, om der er hjemmeboende og/eller udeboende bør, plejeforældrenes uddannelse og beskæftigelse mv. Endelig spørger tilsynet ind til, hvordan plejefamilien håndterer konfliktsituationer. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører plejefamiliens overskud i dagligdagen viser den følgende: Indikator 7A Plejefamilien har overskud til at varetage opgaven som plejefamilie Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 0,90% 2 (i lav grad opfyldt) 0,50% 3 (i middel grad opfyldt) 4,90% 4 (i høj grad opfyldt) 9,30% 5 (i meget høj grad opfyldt) 84,40% Den gennemsnitlige bedømmelse for, om tilsynet vurderer plejefamilierne til at have overskud til at varetage opgaven som plejefamilie er 4,8. 94 % af plejefamilierne scorer enten 4 eller 5 med en klar overvægt på 5 med 84,4 %. En meget lille andel på 1,4 % af plejefamilierne er vurderet til at have meget lav eller lav grad af overskud til opgaven. Tilsynet vurderer, at plejefamilierne generelt set tilbyder et stabilt og givende familieliv, der kan bidrage til en god anbringelse, hvilket understreges af scoren på indikatorerne. Plejefamilierne udtaler, at de inddrager de anbragte børn som en del af familien. Denne inddragelse medvirker til, at plejebørnene føler sig inkluderede og set, hvilket ofte er elemeter som de har manglet hos deres biologiske familier. Plejeforældrene fungerer således som rollemodeller og på denne måde bidrager almindelige, stabile, hverdagsting til en højnet trivsel og udvikling. Udvikling som er vigtig, fordi plejebørnene i mange tilfælde mangler basale sociale færdigheder, som normalt vil blive indlært i en almindelig familiedynamik. Det er tilsynets vurdering, at plejefamiliernes udtalelser kan lægges til grund. Det er ligeledes tilsynets vurdering, at en god familiestruktur bidrager til at plejefamilien har det overskud som skal til, for at de anbragte børn har mulighed for at udvikle sig og trives. De plejefamilier som har meget overskud, er ofte aktive både indenfor og udenfor hjemmet og inddrager børnene. De fleste plejefamilier er dog også opmærksomme på, at nogle plejebørn ikke magter mange aktiviteter ad gangen og de indretter deres aktivitetsniveau efter børnene. Det er tilsynets vurdering, at de fleste plejefamilier er 40

255 gode til at forholde sig refleksivt til plejebørnenes behov i forhold til deres eget aktivitetsniveau. Tilsynet har dog i enkelte tilfælde oplevet plejefamilier, som ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksomme på dette. Case ift. plejefamilierne overskud til at varetage opgaven som plejefamilie. Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Plejeforældrene fortæller, at de brænder for deres arbejde, og de nyder at se, at der sker en udvikling med deres plejebørn. De passer på sig selv og hinanden, giver hinanden fritid, når der er behov for det. De deler sig i forhold til børnene alt efter interesser, og de er opmærksom på at give hinanden plads og støtte hinanden i det daglige samvær med børnene. De mener, at det er ok at vise plejebørnene, at de voksne også kan blive trætte eller være ked af det. Private forhold kan være svære at undersøge nærmere i de tilfælde, hvor der er tvivlsspørgsmål. Det er vanskeligt at finde flere kilder til information end plejefamilien selv. Det kan f.eks. være vanskeligt at spore evt. alkoholisme. Det er tilsynets vurdering, at matchning af børn og plejeforældre er vigtig for en vellykket anbringelse. Det gælder både i forhold til plejebarnet, der skal opleve trivsel og udvikling, og plejefamilien, der skal have en hverdag til at fungere med et plejebarn, der ofte kommer med mangeartede problemstillinger, som kan være ressourcekrævende. Den konkrete matchning forholder tilsynet sig ikke til, da det er kommunerne og ikke socialtilsynet der anbringer børn og unge hos plejefamilierne. Opsamling på tema 4 Familiestruktur og familiedynamik De fleste plejefamilier har i høj grad overskud til opgaven som plejefamilie Plejebørnene inddrages i høj grad i familiernes hverdag og gøremål Plejebørnenes individuelle problematikker og udfordringer håndteres godt Matchning af børn og plejefamilier er vigtig i forhold til at anbringelsen bliver god både for barnet og for plejefamilien. 41

256 Tema 5, Kompetencer Af kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet fremgår det, at Det er væsentligt for kvaliteten, at plejeforældre har de menneskelige og faglige kompetencer, der er nødvendige i forhold til den opgave, som plejefamilien skal varetage, så barnet sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. Dette omfatter blandt andet at kunne etablere tilknytning og at kunne opdrage samt give omsorg til et barn med behov for særlig støtte, at kunne anerkende og rumme barnet med dets baggrund og at kunne være en aktiv deltager i et samarbejde med andre, der er involveret i samarbejdet omkring barnet. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på familiens kompetencer og håndtering af plejebørnenes forskelligartede behov. Tilsynet spørger bl.a. ind til, hvordan familien arbejder med at sikre tilknytning imellem barn og familien. Hvordan de oplever kontakten og kan de gøre noget anderledes og bedre. Tilsynet spørger ligeledes ind til, hvordan familien vurderer barnets specifikke behov og om barnet skiller sig ud. Tilsynet spørger til, hvordan familien forholder sig til og arbejder aktivt med det. Endelig spørger tilsynet også ind til, hvordan familien samarbejder med relevante myndigheder og professionelle i forhold deres arbejde med det anbragte barn, og om de forholder sig aktivt til faglig udvikling, herunder deltagelse i kurser eller i netværk. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører plejefamiliens kompetencer viser den følgende: Indikator 8B Plejefamilien er kompetente til at drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse. Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 8,60% 2 (i lav grad opfyldt) 0,20% 3 (i middel grad opfyldt) 3,00% 4 (i høj grad opfyldt) 6,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 82,20% Den gennemsnitlige bedømmelse i forhold til om plejefamilien er kompetent til at drage omsorg for barnets særlige behov, udvikling og opdragelse er 4,5. 88 % af plejefamilierne scorer enten 4 eller 5, med en klar overvægt på 5 med 82,2 %. En mindre andel af plejefamilierne på knap 9 % formår kun i lav eller meget lav grad at kunne drage omsorg for barnets særlige behov m.v. Det skal dog bemærkes, at scoren 1 gives, når der ikke er et plejebarn anbragt på det tidspunkt hvor tilsynet aflægger besøg. Det er tilsynets vurdering, at det udgør størstedelen af de tilfælde, hvor der scores 1. Tilsynet vurderer, at plejefamilierne generelt set er kompetente til at løfte opgaven som plejeforældre, hvilket understreges af de omtalte scorer. Det er tilsynets vurdering, at mange af plejeforældrene enten har en konkret faglig viden at trække på, f.eks. i form af en relevant uddannelse som pædagog og lignende, eller også besidder de relevante personlige og menneskelige kompetencer, som de kan sætte i spil på forskellige måder. Andre familier besidder en kombination af flere relevante kompetencer. 42

257 Case ift. hvorledes plejefamiliens kompetencer kommer i spil Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Plejefamilien er i stand til at beskrive deres plejebørns særlige behov - hvilket kom til udtryk i.f.t. med drøftelse af mål i handleplan. Plejefamilien giver indtryk af generelt at have en god viden i.f.t. et barns særlige behov kontra børns almindelige behov. De har erfaret dette specifikt igennem deres arbejde med deres nuværende plejebørn og de giver indtryk af at arbejde konkret med de særlige behov og udfordringer plejebørnene giver. Plejefamilien giver indtryk af at kunne udnytte deres teoretiske viden som lærer og pædagog i deres arbejde med plejebørn med særlige behov. Det er tilsynets vurdering, at der er en stor villighed hos plejefamilierne til at ville dygtiggøre sig på de parametre, som plejefamilierne måtte have mangler på, samtidig med at de oftest ikke er bange for at sætte deres eksisterende kompetencer i spil overfor barnet. Mange plejeforældre udtaler, at de forsøger at sætte sig ind i plejebarnets konkrete problematikker og vil gøre meget for at blive klogere på området. De ser således det enkelte barns behov og agerer på dette, hvor plejefamilierne ofte anvender dagligdagens gøremål, som en integreret del af barnets liv. Dette med henblik på bl.a. at bidrage til trivsel og udvikling for de anbragte børn, som har særlige behov for opmærksomhed, struktur og stabilitet. Det er tilsynets vurdering, at plejefamiliernes udtalelser kan lægges til grund. Det er tilsynets vurdering, at det er vigtigt kontinuerligt at udvikle plejefamiliernes kompetencer, for at sikre, at der drages omsorg for plejebørnenes særlige behov, udvikling og opdragelse. Opsamling for tema 5 - Kompetencer De fleste plejefamilier besidder de relevante personlige og faglige kompetencer, som skal til for at kunne tilbyde de anbragte børn stabilitet, trivsel og udvikling Der er forskel på, hvordan plejefamiliernes forudsætninger og faglige kompetencer er sammensat En lille gruppe plejefamilier har ikke tilstrækkeligt med relevante kompetencer Mange plejefamilier er opsøgende i forhold til at dygtiggøre sig på de felter, hvor de har mangler. 43

258 Tema 6, Økonomi Af kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet fremgår det, at Det er væsentligt, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse f.eks. i forhold til familien bolig og fysiske rammer. Socialtilsynet skal især være opmærksom på, om der er sket eller er risiko for væsentlige ændringer i familiens økonomi, der har betydning for familiens økonomiske situation og forudsætninger for at have den fornødne kvalitet. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på familiens privatøkonomiske situation, herunder om den er sund og dermed kan medvirke til at barnet får en stabil og tryg anbringelse. Tilsynet foretager en grundig analyse af familiens private økonomi, herunder indkomst, budget og forbrug. Tilsynet spørger ligeledes ind til, om familien har planer om at foretage økonomiske dispositioner, som kan få betydning for deres økonomi, herunder ombygninger eller nye investeringer. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører plejefamiliens økonomi viser den følgende: Indikator 9A Plejeforældrenes disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår. Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 1,90% 2 (i lav grad opfyldt) 1,50% 3 (i middel grad opfyldt) 11,90% 4 (i høj grad opfyldt) 14,70% 5 (i meget høj grad opfyldt) 70,00% Den gennemsnitlige bedømmelse for om plejeforældrenes disponible indkomst giver grundlag for at sikre plejebarnet stabile rammer og vilkår er 4,5. 85 % af plejefamilierne har enten en god eller meget god økonomisk situation og 70 % af familierne får bedømmelsen 5. Der er dog en større gruppe plejefamilier på 12 %, som kun i middel grad har en god økonomi, mens der er en lille gruppe plejefamilier på 3 %, hvis indkomst kun i lav eller meget lav grad giver grundlag for at sikre barnets stabile rammer og vilkår. Tilsynet vurderer, at plejefamiliernes økonomi og disponible indkomst generelt set er velegnede til at sikre en stabil anbringelse for plejebarnet, hvillet understøttes af de omtalte indikatorer. I de tilfælde, hvor tilsynet har scoret at plejefamilierne i meget lav eller lav grad opfylder kravene, er det tilsynets vurdering, at det som oftest et resultat af mangelfulde oplysninger vedrørende privatøkonomien eller fordi de økonomiske forudsætninger ikke har været til stede, grundet eksempelvis meget stor gæld eller en meget ustabil økonomi, grundet svingende tilknytning til arbejdsmarkedet for en af plejeforældrene. Det er tilsynets opfattelse, at en stabil privatøkonomi med en fornuftig disponibel indkomst giver plejefamilien overskud til at håndtere de mangeartede udfordringer, som hører med til en anbringelse. En dårlig privatøkonomi kan bidrage til ustabilitet i anbringelsen, bl.a. i forbindelse med hyppige flytninger, manglende muligheder for fritidsaktiviteter osv. Privatøkonomien kan bl.a. have indflydelse på indikatoren vedrørende familiedynamik, da dårlig privatøkonomi kan medføre problematikker i parforholdet hos plejeforældrene, som kan påvirke de anbragte børn. 44

259 Case ift. om plejefamiliernes disponible indkomst bidrager til en stabil anbringelse Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Rådighedsbeløbet er større end det anbefalede rådighedsbeløb på kr. Rådighedsbeløbets størrelse indikerer økonomisk stabilitet, hvor der er plads til uforudsete udgifter og deltagelse i aktiviteter og rejser. Der er en lav gældsfaktor og et højt rådighedsbeløb, hvilket indikerer en stabil og stærk økonomi, hvorfor plejefamiliens økonomi bedømmes 5. Plejeforældrenes disponible indkomst giver i høj grad grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår. Det er tilsynets vurdering, at plejefamiliernes privatøkonomi har været genstand for mange forskelligartede problemstillinger og spørgsmål primært fra plejeforældrenes side. Det er tilsynets vurdering, at det hænger sammen med, at privatøkonomien ikke før tilsynsreformen trådte i kraft har været et fokusområde. Det har været nyt for mange plejefamilier at tilsynet forholder sig til privatøkonomi og mange plejeforældre har oplevet det som et indgribende element i deres liv. Tilsynet har i denne sammenhæng modtaget flere henvendelser om, at plejefamilierne ikke længere ønskede at være plejeforældre. Tilsynet vurderer, at der løbende er behov for information om, hvorfor tilsynet belyser økonomiske forhold. Det er tilsynets vurdering, at plejeforældrenes alder kan spille ind i forhold til deres privatøkonomi, da de ældre plejeforældre ofte har afdraget mærkbart mere på de lån, som familien har, end yngre plejefamilier. Flere og større lån kan øge risikoen for en ustabil anbringelse, hvis den ene plejeforælder mister sit arbejde. Dette gør sig bl.a. gældende i forhold plejeforældre, hvor den ene eller begge ernærer sig i landbrugssektoren. Mange landbrug er trængte økonomisk og det kan give familien en høj risikoprofil i økonomisk forstand. Opsamling for tema 6 - Økonomi Langt de fleste plejefamilier har en sund og stabil privatøkonomi En mindre gruppe af plejefamilierne har i større eller mindre omfang problematiske elementer vedrørende deres privatøkonomi, som har påkrævet opmærksomhed og ændringer Der er behov for løbende information om, hvorfor tilsynet tjekker op på plejefamiliernes økonomiske forhold Plejeforældrenes alder og erhverv, herunder landbrug, kan være medvirkende til at risikoprofilen for de økonomiske rammer vurderes mindre favorabelt. 45

260 Tema 7, Fysiske rammer Af kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet fremgår det, at de fysiske rammer udgør rammen om livet i plejefamilien og om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede i forhold til plejefamiliens opgave og barnets behov, f.eks. i forhold til at understøtte barnets mulighed for at opretholde sociale netværk og sikre barnets ret til privatliv. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude giver barnet relevante udfoldelsesmuligheder og tilgodeser barnets særlige behov og interesser. Tilsynets fokuspunkter under temaet Under dette tema har socialtilsynet i sit tilsyn fokus på familiens fysiske rammer, herunder om barnet har sit eget værelse, om barnet er glad for værelset og om rammerne er godkendte og i orden. Tilsynet spørger bl.a. ind til, om barnet virker til at føle sig hjemme hos familien og i de fysiske rammer. Ligeledes spørger tilsynet ind til, hvor meget barnet opholder sig i værelset og hvorledes det er indrettet. Har barnet f.eks. mulighed for at trække sig og være alene. Kvantitativ og kvalitativ vurdering Ser man på de indikatorer i kvalitetsmodellen der vedrører plejefamiliens fysiske rammer viser de følgende: Indikator 10A Barnets trives i de fysiske rammer Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 8,40% 2 (i lav grad opfyldt) 0,60% 3 (i middel grad opfyldt) 2,80% 4 (i høj grad opfyldt) 5,20% 5 (i meget høj grad opfyldt) 83,00% Indikator 10B De fysiske rammer i plejefamiliens hjem og i omgivelserne tilgodeser barnets behov og giver barnet vedvarende udfoldelsesmuligheder Score % 1 (i meget lav grad opfyldt) 5,30% 2 (i lav grad opfyldt) 0,70% 3 (i middel grad opfyldt) 4,00% 4 (i høj grad opfyldt) 11,00% 5 (i meget høj grad opfyldt) 79,00% Af tabellerne fremgår det, at den gennemsnitlige bedømmelse er på henholdsvis 4,5 og 4,6. Bedømmelsen 5 er hyppigst anvendt med % af de samlede scoringer. For knap 10 % gælder det, at barnet trives i meget lav eller lav grad. Det skal dog bemærkes, at scoren 1 også gives, når der ikke er et plejebarn anbragt på det tidspunkt hvor tilsynet aflægger besøg. Det er tilsynets vurdering, at det udgør størstedelen af de tilfælde, hvor der scores 1. 46

261 Case ift. hvorledes de fysiske rammer understøtter barnets behov og udfoldelsesmuligheder. Fra tilsynsrapport på familieplejeområdet. Plejefamilien bor til leje i et parcelhus i et villakvarter. Det er indrettet med pæne store værelser, lukket have og en offentlig legeplads nær ved. Huset er i god stand og der er hyggelige fællesarealer. Huset ligger tæt på naturen og der er gode cykelstier så det er trygt at færdes. Plejefamilien bor tæt på naboer og dette giver plejebørnene gode muligheder for at være tæt på legekammerater. Dette er væsentligt for at kunne udvikle tætte venskaber med andre børn. Det er tilsynets vurdering, at en overvægt af plejefamilierne tilbyder børnene gode fysiske rammer, der tilgodeser børnenes behov. Dette understøttes af de omtalte indikatorer. Plejefamilierne udtaler i denne sammenhæng, at de går meget op i at de fysiske rammer er i orden og at de kan bidrage til en god og udviklende anbringelse. Nogle plejefamilier udtaler, at de ændrer de fysiske rammer for plejebarnet, hvis f.eks. plejebarnets værelse er for lille. Plejefamilierne udtaler også, at plejebørnene skal have mulighed for at trække sig. Tilsynet ligger til grund, at dette forekommer i stort omfang og at plejefamiliernes udtalelser er velbegrundede. I de tilfælde hvor plejefamilier har scoret lavt, og det ikke skyldes at de ikke har børn anbragt, skyldes den lave score typisk, at boligforholdende ikke er godkendt til beboelse. Det gælder f.eks. hvis plejebørnene har boet i kældre eller annekser, der ikke er godkendt til beboelse. Plejefamiliernes geografiske placering langt væk fra skole og fritidsaktiviteter er i nogle tilfælde et forhold, som tilsynet har taget op til drøftelse med plejefamilierne, af hensyn til plejebørnenes muligheder for udvikling og vedligeholdelse af sociale relationer og kompetencer. Det er tilsynets vurdering, at plejefamilierne i disse tilfælde har været meget samarbejdsvillige med hensyn til at sikre barnets muligheder for at deltage i eksterne aktiviteter med jævnaldrende børn. Det er tilsynets vurdering, at det fokus der har været på de fysiske rammer i løbet af 2014 og 2015 har medvirket til, at plejefamiliernes boligforhold i højere grad er i overensstemmelse med den lovgivning, som er gældende på området. Opsamling for tema 7 Fysiske rammer Langt de fleste plejefamilier har nogle fysiske rammer, som er gode til at understøtte en god anbringelse for barnet og denne specifikke behov, herunder også udfoldelsesmuligheder Værelser der ikke har været godkendt til beboelse har været en typisk årsag til en lav score Den geografiske placering af plejefamiliens hjem kan i visse situationer hæmme plejebarnets muligheder for trivsel og social udvikling. 47

262 3. Socialtilsyn Nords virke i Socialtilsyn Nords opgaveportefølje Med udgangen af 2015 er socialtilsynets opgaveportefølje som følger: Tabel 3.1.1: Antal tilbud fordelt på tilbudstype: Tilbudstyper Plejefamilier Børnetilbud/opholdssteder Voksentilbud Både børne-/ungetilbud og voksentilbud Andre tilbudstyper Antal (uafhængig af størrelse) Koncerner 6 Antal tilbud under koncerner 12 Koncernlignende konstruktion 6 Antal tilbud under konsernlign. konst. 17 Beskrivelse af udviklingen af socialtilsynets opgaveportefølje i Af tabel fremgår, at tilsynets opgaveportefølje er øget med 49 på familieplejeområdet og reduceret med 54 på tilbudsområdet fra 2014 til På plejefamilieområdet er antallet af plejefamilier steget fra 1038 med udgangen af 2014 til 1087 med udgangen af 2015, svarende til en stigning på i 4,7 %. Stigningen skyldes, at socialtilsynet har nygodkendt flere plejefamilier end der er ophørt plejefamilier. Årsagerne til at plejefamilier stopper er f.eks. plejeforældrenes alder og de nye krav for at beholde godkendelsen. I andre tilfælde er generelt godkendte plejefamilier overgået til konkret godkendte plejefamilier, hvilket gør at de falder udenfor socialtilsynets ansvarsområde. På tilbudsområdet er antallet af tilbud faldet fra 378 med udgangen af 2014 til til 324 med udgangen af 2015 svarende til et fald på 14 %. Faldet i antallet af tilbud skyldes især, at mange kommuner har valgt at lægge flere tilbud og afdelinger sammen. I andre tilfælde er tilbud blevet nedlagt af driftsherren eller tilbuddet selv. Socialtilsynet har nygodkendt 11 tilbud i løbet af 2015 der har bidraget positivt til antallet i opgaveporteføljen. 48

263 3.2 Årets godkendelser Socialtilsynet skal behandle ansøgninger om godkendelse fra sociale tilbud og plejefamilier. Ansøgningerne kommer ind og bliver behandlet løbende. Sideordnet hermed er der i 2014 og 2015 blevet gennemført re-godkendelser, hvor tilbud og plejefamilier, som i forvejen havde en godkendelse, blev godkendt på ny under de nye forudsætninger og krav i tilsynsloven. Det er tidspunktet for offentliggørelsen af godkendelsen, som er afgørende for, hvilket år den aktuelle godkendelse registreres under. Eksempel: Det sagsforberedende arbejde, herunder besøg på tilbuddet, er gennemført i 2015, men rapporten offentliggøres først på Tilbudsportalen efter d. 1. januar Denne godkendelse vil indgå i socialtilsynets årsrapport for 2016, men vil ikke figurere i årsrapporten for Oversigt over gennemførte godkendelser i løbet af Tabel 3.2.1: Antal ny-godkendte tilbud fordelt på tilbudstype: Tilbudstyper Plejefamilier Børnetilbud/opholdssteder 4 2 Voksentilbud 6 5 Både børne-/unge tilbud og voksentilbud 1 3 I alt Af tabel fremgår, at antallet af nygodkendelser samlet set er steget fra 2014 til Dog kan konstateres et lille fald på voksenområdet. Stigningen i antallet af nygodkendelser er mest markant på familieplejeområdet. Socialtilsynet forventede ved årets start 150 ansøgere på familieplejeområdet og 15 på tilbudsområdet. Antallet af nygodkendte tilbud og plejefamilier i 2015 har således været tæt på det forventede niveau. 49

264 Tabel 3.2.2: Antal regodkendte tilbud fordelt på tilbudstype: Tilbudstyper Privat Kommunal Regional I alt Plejefamilier 617 Børnetilbud/opholdssteder Voksentilbud Både børne-/unge tilbud og voksentilbud I alt Af tabel fremgår, at 617 plejefamilier og i alt 196 tilbud blev regodkendt i De øvrige plejefamilier og tilbud blev regodkendt i Antal tilbagekaldte godkendelser og baggrunden herfor Antallet af tilbagekaldte godkendelser opgøres fordelt på tilbudstype og med angivelse af, under hvilket tema i kvalitetsmodellen begrundelsen for tilbagekaldelsen er formuleret. I materialet indgår det antal godkendelser, som er endt med en ikke-godkendelse eller at tilbuddet er ophørt. Tabel 3.3.1: Antal tilbagekaldte godkendelser fordelt på tilbudstyper: Tilbudstyper Privat Kommunal Regional Plejefamilier 123 Børnetilbud/opholdssteder Voksentilbud Både børne-/unge tilbud og voksentilbud I alt Af tabel fremgår, at der på plejefamilieområdet er tilbagekaldt 123 godkendelser i I 107 af sagerne er dette udtryk for at familierne selv har ønsket at ophøre. I de resterende 16 sager har tilsynet foretaget en nærmere undersøgelse og efterfølgende trukket plejefamiliens godkendelse. På tilbudsområdet er samtlige 75 tilfælde af tilbagekaldte godkendelser udtryk for, at tilbuddet er ophørt af egen drift. Der er således ikke tale om, at tilsynet har trukket en godkendelse. Tilbuddet er enten gået konkurs, har længere ønsket at være i drift eller har lagt sig sammen med andre tilbud. Sammenlægningen af tilbud er især forekommet på det kommunale område. 50

265 Tabel 3.3.2, Temaer som ligger til grund for tilbagekaldte godkendelser. Tilbudstype Årsag Plejefamilie Børnetilbud/ opholdssteder Voksentilbud Både børne-/unge tilbud og voksentilbud 1. Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og sociale relationer Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse/ Familiestruktur og familiedynamik Kompetencer Økonomi Fysiske rammer *Andet I alt *I de fire tilbagekaldelsessager med angivelsen andet er der tale om mangle indsendelse af oplysninger fra familiernes side, som har medført at tilsynet har trukket godkendelsen. Af tabel fremgår, at det især er temaet kompetencer der har ligget til grund for tilbagekaldte godkendelser. Manglende kompetencer kan f.eks. dække over, at en plejefamilie ikke kan sætte sig ind i barnets særlige behov. I alt botilbudslignende boformer Socialtilsyn Nord har i 2015 truffet afgørelser om, at tilbud var en botilbudslignende boform i 33 sager. Af de 33 afgørelser, der er truffet i 2015, er fem af sagerne til genvurdering, som følge af klagesager over afgørelser fra De fem klagesager er ved årsrapportens udfærdigelse til behandling hos Ankestyrelsen, og resultatet af klagesager foreligger endnu ikke. Afgørelserne vedrører alle spørgsmålet om, hvorvidt det enkelte tilbud er omfattet af socialtilsynets kompetence som en botilbudslignende boform jf. lov om socialtilsyn 4 stk. 1 nr. 3 litra - d. Af de 33 afgørelser har tilsynet konkluderet, at 14 tilbud er omfattet af socialtilsynets kompetence, og at 19 tilbud ikke er omfattet. De 19, der ikke er omfattet, er for størstedelens vedkommende ikke omfattet, fordi 51

266 der er tale om lejemål efter lejeloven eller fordi der ikke findes servicearealer i umiddelbart tilknytning til de almene boliger. Dermed lever de ikke op til betingelserne i 4 stk. 1 nr. 3 litra a - d Antal gennemførte tilsyn, herunder antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i 2015 I forbindelse med tilsyn får alle plejefamilier og sociale tilbud et eller flere tilsynsbesøg. Tilsynsbesøgene kan aflægges som anmeldte eller uanmeldte. Antallet af tilsynsbesøg og hvor mange de enkelte tilbud/plejefamilie får besluttes ud fra en risikovurdering, hvor der ses på bl.a. følgende: Antallet af evt. afdelinger Antallet af målgrupper Evt. underretninger og/eller whistleblows Omfang og indhold af evt. magtanvendelser Om tilbuddet har eller har haft varslet påbud eller vilkår Tabel 3.5.1: Gennemførte tilsyn Tilbudstyper Plejefamilier 904 Sociale tilbud 436 I alt Tabel 3.5.2: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg Tilsynstype Anmeldte Uanmeldte I alt Driftsorienterede tilsyn Re-godkendelser Godkendelser I alt

267 Tabel 3.5.3: Antallet af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg fordelt på tilbudsområder Plejefamilier Tilsynstype Anmeldte Uanmeldte I alt Driftsorienterede tilsyn Re-godkendelser Godkendelser I alt Tilbud Tilsynstype Anmeldte Uanmeldte I alt Driftsorienterede tilsyn Re-godkendelser Godkendelser I alt Henvendelser om bekymrende forhold i 2015 Borgere, pårørende, ansatte og andre personer kan anonymt kontakte Socialtilsyn Nord med oplysninger om bekymrende forhold på botilbud og i plejefamilier. Denne ordning benævnes i daglig tale whistleblowerordningen. Til formålet har socialtilsynet etableret et særligt whistleblower-telefonnummer, der kan ringes til i tilsynets åbningstid. Herudover kan tilsynet kontaktes anonymt via en skriftlig webformular, som findes på socialtilsynets hjemmeside. Der har også været enkelte tilfælde, hvor de anonyme anmeldere er mødt personligt op på tilsynets adresse. Kendskab til ordningen For at sikre at både borgere, pårørende, ansatte og andre personer kender whistleblowerordningen, har Socialtilsyn Nord gjort følgende: i) Ordningen er beskrevet på socialtilsynets hjemmeside med oplyste kontaktinformationer ii) Kontaktoplysninger på whistleblower -telefonen og webformularen er ligeledes printet på bagsiden af socialtilsynets medarbejderes visitkort iii) Botilbuddene har fået tilsendt en opslagsseddel, som vi har opfordret dem til at placere et synligt sted på botilbuddet iv) Ved etableringen af ordningen blev der udsendt en fælles pressemeddelelse fra de fem socialtilsyn v) Socialtilsynets medarbejdere oplyser om ordningen, når de er på tilsynsbesøg. 53

268 Udfordringer og status. Muligheden for at borgere, pårørende og andre kan rette anonym henvendelse til tilsynet om bekymrende forhold, giver en række muligheder for tættere opfølgning med tilbud og plejefamilier om forhold, som ikke nødvendigvis ville være kommet frem. Omvendt kan den skærpede anonymitet bevirke, at dialogen imellem tilbud/plejefamilier og tilsynet kan vanskeliggøres, da tilsynet ikke må oplyse, at der er kommet henvendelser anonymt som vedrører dem og deres virke. Tilsynets erfaring er dog, at dette er til at håndtere. Registrering og sagsbehandling Socialtilsyn Nord registrerer alle nye henvendelser dagligt på hverdage. Nye henvendelser bliver først sagsbehandlet af en whistleblow-ansvarlig i socialtilsynet og derefter tildelt til den relevante medarbejder. Alle henvendelser bliver registreret enkeltvist. Det gælder både hvis samme person henvender sig flere gange eller hvis flere personer henvender sig om samme forhold. Tabel 3.6.1: Antallet af henvendelser i 2015 Tilbudstyper Antal Plejefamilier 15 Børnetilbud/opholdssteder 29 Voksentilbud 44 Både børne-/unge tilbud og voksentilbud 7 Ukendt tilbudsangivelse 41 I alt Tabel 3.6.2: Antal henvendelser i 2014 og Tilbudstyper Plejefamilier Sociale tilbud Ukendt tilbudsangivelse I alt Af tabel fremgår, at der er sket en stigning i antallet af henvendelser fra 2014 til 2015 på 61, hvilket svarer til en stigning på 81 %. Stigningen er mest markant på voksenområdet, hvor der er sket en fordobling i antallet af henvendelser. 2 Efter årsrapportens endelige udarbejdelse er det konstateret, at det korrekte antal whistleblows i 2015 var 202. Årsrapporten er ikke konsekvensrettet på baggrund af det nye tal. 54

269 Det er ikke tilsynets vurdering, at det øgede antal anonyme henvendelser er udtryk for, at borgerne har fået det dårligere. Stigningen i antallet af henvendelser skyldes i højere grad, at kendskabet til whistleblowerordningen er øget og at det er muligt at henvende sig anonymt til tilsynet. I tabel er angivet årsager til de enkelte henvendelser i 2015 fordelt på tilbudsområderne. Tabel 3.6.3: Årsag til henvendelse fordelt på tilbudsområder Henvendelsesårsager - fordelt på tilbudsområder Økonomi Vold fysisk Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet Socialfaglige kompetencer dårlige eller manglende Seksuelle overgreb Pædagogik Omgangstone Nedværdigende behandling Manglende inddragelse Ledelse dårlig eller manglende Hygiejne Arbejdsmiljø Andet B/U+Voksen B/U Voksen Plejefamilier Ukendt Af tabel fremgår, at de tre primære årsager til henvendelse til socialtilsynet handler om tilbuddenes/plejefamiliernes pædagogik, socialfaglige kompetencer og ledelse. Henvendelser om vold eller seksuelle krænkelser er få. Årsagsbetegnelsen andet dækker bl.a. over manglende igangsættelse af eks. misbrugsbehandling eller manglende fysisk omsorg. 55

270 Tabel 3.6.3A: Årsag til henvendelse på børne-/ungeområdet Årsager til henvendelse - børne/ungeområdet Økonomi Vold fysisk Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet Socialfaglige kompetencer dårlige eller Seksuelle overgreb Pædagogik Omgangstone Nedværdigende behandling Manglende inddragelse Ledelse dårlig eller manglende Hygiejne Arbejdsmiljø Andet Af tabel 3.6.3A fremgår det, at henvendelserne på børne-/ungeområdet i de fleste tilfælde handler om medarbejdernes socialfaglige kompetencer i tilbuddene. 56

271 Tabel 3.6.3B: Årsag til henvendelse på voksenområdet Årsager til henvendelse - voksenområdet Økonomi Vold fysisk Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet Socialfaglige kompetencer dårlige eller manglende Seksuelle overgreb Pædagogik Omgangstone Nedværdigende behandling Manglende inddragelse Ledelse dårlig eller manglende Hygiejne Arbejdsmiljø Andet Af tabel 3.6.3B fremgår, at de fleste henvendelser handler om tilbuddenes ledelse, medarbejdernes socialfaglige kompetencer eller tilbuddets pædagogik. Tabel 3.6.3C: Årsag til henvendelse på familieplejeområdet Årsager til henvendelse - plejefamilieområdet Økonomi Vold fysisk Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet Socialfaglige kompetencer dårlige eller manglende Seksuelle overgreb Pædagogik Omgangstone Nedværdigende behandling Manglende inddragelse Ledelse dårlig eller manglende Hygiejne Arbejdsmiljø Andet

272 Af tabel 3.6.3C fremgår det, at henvendelser på plejefamilieområdet primært omhandler familiernes faglige kompetencer til at tage vare på de anbragte børn. I tabel nedenfor er der angivet hvilke profiler de enkelte henvendelser har haft i Tabel 3.6.4: Henvenderprofil 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Henvenderprofil Af tabel fremgår, at for de profiler som angav deres relation fremgår, at pårørende/bekendte og beboere/tidligere beboere er de hyppigste kilder til anonyme henvendelser til socialtilsynet med over 50 % af de samlede henvendelser. I tabel nedenfor fremgår, hvordan de forskellige henvenderprofiler fordeler sig på de enkelte tilbudsområder. Tabel 3.6.5: Henvenderprofil fordelt på områder Henvender profil Børne-/unge Voksen Familiepleje Pårørende/bekendt 33% 14% 25% Beboer/tidligere beboer 18% 30% 0% Medarbejder/tidligere beboer 18% 17% 0% Anonym/Ukendt 18% 27% 63% Udenfor kompetence 13% 12% 12% Af tabel fremgår, at de pårørende er mest aktive på børne-/ungeområdet mens nuværende og tidligere beboere er mest aktive på voksenområdet. Der tegner sig således et billede af, at beboernes alder spiller ind i forhold til, om det er dem selv eller andre, som henvender sig til tilsynet om bekymrende forhold. 58

273 På familieplejeområdet er de pårørende meget aktive, som på børne-/ungeområdet. Det er dog primært anonyme/ukendte henvendelser, som er de hyppigste kilder. Tilsynet vurderer, at dette kan skyldes, at anmelderne ofte kender eller er kendte af plejefamilierne og derfor ikke ønsker at give sig til kende, selvom de er garanteret fuld anonymitet. I tabel nedenfor angives, hvorledes tilsynet har handlet på bagrund af de anonyme henvendelser. Tabel 3.6.6: Tiltag på baggrund af henvendelser Afvist (utilstrækkelig information) Afvist (grundløs) Afvist (chikane) Telefonopkald Udenfor kompetenceområde Uanmeldt besøg Anden videre undersøgelse Anmeldt besøg Tiltag pba. Henvendelse Af tabel fremgår resultatet af den sagsbehandling vedr. henvendelser om bekymrende forhold, som tilsynet har modtaget i Af tabellen ses, at henvendelserne i de fleste tilfælde har medført opfølgende foranstaltninger, primært ved besøg på tilbuddene/hos plejefamilierne eller anden videre undersøgelse. Anden videre undersøgelse dækker over situationer, hvor tilsynet eksempelvis allerede undersøger flere forhold, som er relateret til den konkrete henvendelse, herunder sager hvor der i forvejen er iværksatte påbud og vilkår eller hvor tilsynet har modtaget underretninger fra andre myndigheder Antal iværksatte skærpede tilsyn og årsager Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det. Afgørelse om skærpet tilsyn træffes for 3 måneder ad gangen og oplyses på Tilbudsportalen. Som led i en afgørelse om skærpet tilsyn skal socialtilsynet udstede påbud. I tabel nedenfor angives antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype. Er et skærpet tilsyn forlænget, tæller det som et nyt skærpet tilsyn. 59

274 Tabel 3.7.1: Antal iværksatte skærpede tilsyn fordelt på tilbudstype Tilbudstyper Privat Kommunal Regional I alt Plejefamilier 1 Børnetilbud/opholdssteder Voksentilbud Både børne-/unge tilbud og voksentilbud I alt Af tabel fremgår, at 13 private tilbud og primært voksentilbud samt en plejefamilie har fået iværksat skærpet tilsyn. I tabel nedenfor angives, hvordan antallet af påbud har udviklet sig imellem 2014 og Tabel 3.7.2: Antal. Iværksatte skærpede tilsyn i 2014 og 2015 Tilbudstyper Plejefamilier 0 1 Børne-/ungetilbud 1 4 Voksentilbud 3 8 Både børne-/unge tilbud og voksentilbud 0 1 I alt 4 14 Af tabel fremgår det, at antallet af skærpede tilsyn er mere end tredoblet fra 2014 til 2015 med den største stigning på voksenområdet. I tabel nedenfor fremgår årsagerne til de skærpede tilsyn fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen. 60

275 Tabel 3.7.2: Oversigt over den primære årsag til meddelte skærpede tilsyn Tilbudstype Årsag i relation til kvalitetsmodellen Plejefamilie Børnetilbud/ opholdssted Voksentilbud Blandet I alt Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og sociale relationer Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer I alt Figur 3.7.2A: Iværksatte skærpede tilsyn fordelt på temaer. Skærpede tilsyn fordelt på temaer 50% 36% Organisation og ledelse Fysiske rammer Økonomi Målgruppe, metoder og resultater 7% 7% Af tabel fremgår, at halvdelen af de skærpede tilsyn handler om temaet Målgruppe, metoder og resultater. På voksenområdet udgør Organisation og ledelse en anden stor gruppe af de skærpede tilsyn. 61

276 Ud over de 14 iværksatte skærpede tilsyn blev der varslet 6 skærpede tilsyn i Disse varslede skærpede tilsyn bortfaldt i høringsperioden, da tilbuddene efterlevede påbuddene i løbet af høringsperioden Antal iværksatte påbud og årsager I tabel nedenfor er angivet, hvor mange påbud der er iværksat på de forskellige tilbudsområder i Tabel 3.8.1: Antal iværksatte påbud fordelt på tilbudstype Tilbudstyper Privat Kommunal Regional I alt Plejefamilier 6 Børnetilbud/opholdssteder Voksentilbud Både børne-/unge tilbud og voksentilbud I alt Af tabel fremgår, at knap halvdelen af de iværksatte påbud i 2015 er givet på voksenområdet mens 33 % er givet på børne-/ungeområdet. Plejefamilier og tilbud med blandede målgrupper tegner sig for de resterende 20 %. I tabel nedenfor angives hvordan antallet af påbud har udviklet sig imellem 2014 og Tabel 3.8.2: Antal. Iværksatte påbud i 2014 og 2015 Tilbudstyper Plejefamilier 3 6 Børne-/ungetilbud 5 17 Voksentilbud Både børne-/unge tilbud og voksentilbud 0 4 I alt

277 Af tabel fremgår, at antallet af påbud fra 2014 til 2015 samlet set er steget med 50 %. Dog gælder at der er sket et lille fald på voksenområdet, men antallet af påbud er stadig størst på dette område. Den største stigning er sket på børne-/ungeområdet, hvor der er sket en tredobling i antallet af iværksatte påbud. I tabel nedenfor fremgår årsagerne til påbuddene fordelt på de syv temaer i kvalitetsmodellen. Tabel 3.8.3: Oversigt over antal iværksatte påbud og deres karakter Tilbudstype Årsag i relation til kvalitetsmodellen Plejefamilie Børnetilbud/ opholdssted Voksentilbud Blandet I alt Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og sociale relationer Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse / familiestruktur og dynamik Kompetencer Økonomi Fysiske rammer I alt

278 Figur 3.8.3A: Iværksatte påbud fordelt på temaer. Påbud fordelt på temaer 6% 6% 14% 31% Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse / familiestruktur og dynamik Kompetencer Økonomi Fysiske rammer 43% Af tabel fremgår, at organisation og ledelse, samt målgrupper, metoder og resultater er de primære årsager til iværksættelse af påbud i 2015 med en andel på henholdsvis 43 % og 31 %. I forhold til de iværksatte påbud under kvalitetsmodellens tema om Organisation og ledelse på tilbudsområdet handler dette, i de fleste tilfælde, om mangler ved tilbuddenes vedtægter, bestyrelsens sammensætning, den daglige ledelse mv. På familieplejeområdet handler iværksatte påbud under dette tema om plejefamiliens familiestruktur og familiedynamik, som bl.a. dækker over, hvordan familiens medlemmer interagerer med hinanden, respekterer hinanden og indgår i dialog med hinanden. Påbud under temaet Målgruppe, metoder og resultater handler i mange tilfælde om tilbuddenes anvendelse af magt, manglende beredskabsplaner for håndtering af magtanvendelser og mangelfuld dokumentation af magtanvendelser. Tilsynet har i enkelte tilfælde gjort brug af straks-påbud i de sager, der vedrører politimæssig efterforskning om eks. overgreb. Straks-påbuddet kan anvendes til eksempelvis at forhindre tilbuddet eller plejefamilien i at tage nye børn eller beboere ind indtil sagen, som har været baggrunden for straks-påbuddet, er undersøgt. 64

279 3.9 Vilkår for godkendelse I forbindelse med regodkendelser og nygodkendelser kan tilsynet give vilkår, hvis opfyldelse er en betingelse for fortsat godkendelse. I tabel nedenfor angives antallet af sager, hvori der er anvendt vilkår i 2014 og Tabel 3.9.1: Antal godkendelser med anvendte vilkår imellem 2014 og 2015 Tilbudstyper Plejefamilier 1 15 Sociale tilbud I alt Af tabel fremgår, at der i 2014 og 2015 er givet vilkår i 197 sager om regodkendelser og nygodkendelse af tilbud og vilkår i 16 sager på plejefamilieområdet. Der er fra 2014 til 2015 sket en markant stigning i antallet af sager med vilkår. Det skyldes primært, at der er foretaget forholdsvis flere regodkendelser i 2015 end I figur 5.10 nedenfor er angivet hvordan vilkårene i 2015 fordeler sig på temaniveauerne. Figur 3.9: Anvendte vilkår fordelt på temaer Vilkår fordelt på temaer Fysiske rammer 20% 4% 4% Kompetencer 2% 1% Målgruppe, metoder og resultater Organisation og ledelse 28% 41% Selvstændighed og sociale relationer Uddannelse og beskæftigelse Økonomi Af figur 3.9 fremgår, at de vilkår der er givet primært har været i forhold til temaerne vedr. Målgruppe, metode og resultater, Organisation og ledelse samt økonomi. De enkelte vilkår handler i disse tilfælde ofte om vedtægter og bestyrelsessammensætning, udfærdigelse af beredskabsplaner med henblik på at forebygge overgreb og magtanvendelse, samt budgetter og regnskaber. 65

280 Det er tilsynets vurdering, at anvendelsen af vilkår i høj grad har medvirket til at løfte kvaliteten hos tilbud og plejefamiliers siden tilsynet start den 1. januar Socialtilsynets sagsbehandlingstider på ny-godkendelser Sagsbehandlingstid defineres som tidsperioden fra en ansøgning om ny-godkendelse modtages til den er afgjort efter endt høringsperiode. Det er gennemførselstidspunktet som er afgørende for, hvilket år den registreres under. Eksempel: En ansøgning modtaget i december 2014 og færdigbehandlet i januar 2015, vil fremgå af socialtilsynets årsrapport I tabel nedenfor fremgår antallet af færdigbehandlede ansøgninger i Tabel : Antallet af færdigbehandlet ansøgninger Tilbudstyper Plejefamilier 123 Tilbud 11 I alt 134 I figur 3.10.A nedenfor ses sagsbehandlingstiden fordelt på tilbud og plejefamilier. Figur 3.10.A: Sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstider (i uger) mdr. 3-6 mdr. 6-9 mdr mdr. 12 mdr. + Tilbud Plejefamilier Af figur 3.10.A fremgår, at de fleste nygodkendelser i 2015 på familieplejeområdet er blevet afgjort efter 6-9 måneders sagsbehandling, mens det for tilbudsområdet er ligeligt fordelt. 66

Ordinært møde. Mødetidspunkt: :00. Mødeafholdelse: lokale 0.28 NB. Tilstede:

Ordinært møde. Mødetidspunkt: :00. Mødeafholdelse: lokale 0.28 NB. Tilstede: Dagsorden Socialudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: 04-10-2016 15:00 Mødeafholdelse: lokale 0.28 NB. Tilstede: Fraværende: Jørgen Tousgaard (A) - Formand Pia Karlsen (V) Bent H. Pedersen (A) Lars Oldager

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2013

Handicaprådet. Årsberetning 2013 Handicaprådet Årsberetning 2013 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 27-01-2016 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Socialudvalget 27-01-2016 17:00 1 (Åben) Kommissorium for opgaveudvalg

Læs mere

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg.

87 Opfølgning økonomivurdering pr. 30. juni 2011 - Udvalget for Sundhed og Omsorg. Referat fra mødet i Udvalget for Sundhed og Omsorg den 10. oktober 2011 kl. 15:15 i Mødelokale 3, Hadsund Rådhus Mødet sluttede kl. 17.00 Pkt. Tekst Åbne dagsordenpunkter 86 Økonomirapport 2011 87 Opfølgning

Læs mere

Handicaprådet. Årsberetning 2014

Handicaprådet. Årsberetning 2014 Handicaprådet Årsberetning 2014 Indledning I forbindelse med kommunalreformen og i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 37a nedsatte sammenlægningsudvalget for den 22.

Læs mere

Handicaprådet. Ordinært møde. Dato 25. oktober 2012. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB.

Handicaprådet. Ordinært møde. Dato 25. oktober 2012. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB. Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 25. oktober 2012 Tid 15:30 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Som suppleant for Bruno Müller deltog Irene Hjortshøj. Flemming Klougart deltog ikke i behandlingen

Læs mere

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den 21.02.2008 kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen side 2 Arne Krydsfeldt mødte kl. 16.40 og deltog derfor ikke fuldt ud i behandlingen

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 2. april 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Bodil Boesgaard Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/31305 Introduktion

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Ældrerådet. Ordinært Møde. Dato 26. juni 2012. Tid 09:00. Sted. Ankermedet i Skagen NB.

Ældrerådet. Ordinært Møde. Dato 26. juni 2012. Tid 09:00. Sted. Ankermedet i Skagen NB. Referat Ældrerådet Ordinært Møde Dato 26. juni 2012 Tid 09:00 Sted NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Ankermedet i Skagen NB: Der vil være præsentation af ny pakkemaskine der anvendes til madservice.

Læs mere

Åben referat Ældrerådet

Åben referat Ældrerådet Åben referat Ældrerådet Side 1. SÆH-sekretariatet Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. 11:30 Mødested: R-122 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse

Læs mere

Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mandag den 30. marts 2009 Kl. 16.30 i mødelokale F5, Frederikssund Mødedeltagere: Allan Madsen (A) Bente Nielsen (V) Carsten Cederholm (A) Grethe Olsen

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2015 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Hvem kan få hjælpen? 3 Hvad

Læs mere

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016

Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016 Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige

STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for STU - ungdomsuddannelse til unge med særlige behov Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Lovgrundlag At den unge opnår personlige, sociale og faglige

Læs mere

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv 11-09-2014 Re-godkendelse af bofællesskabet Sønderhaven i Ballerup kommune. Botilbuddet Sønderhaven er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl. 16.00. Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl. 16.00. Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov KERTEMINDE KOMMUNE Referat af Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl. 16.00 Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov Tilgår pressen Fraværende: Else Møller forlod mødet kl. 18.15

Læs mere

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet

Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens

Læs mere

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede

Målgruppe Fysisk og psykisk udviklingshæmmede Udviklingshæmmede Senhjerneskadede Aflastningstilbuddet Torvevej 31 2640 Skovlunde Re-godkendelse af aflastningstilbuddet på Torvevej 31. Aflastningstilbuddet Torvevej er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens 107 og dermed omfattet

Læs mere

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88

KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION I HENHOLD TIL LOV OM SOCIAL SERVICE 88 1 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Forudsætning

Læs mere

Bofællesskabet Hvidovregade

Bofællesskabet Hvidovregade 18-09-2014 Bofællesskabet Hvidovregade Hvidovregade 59 2650 Hvidovre Regodkendelse af tilbuddet Bofællesskabet Hvidovregade Sagsbeh: Bima08 Journalnr: 2014/0016648 Socialtilsyn Hovedstaden Sektion Voksen

Læs mere

Åbent møde for Handicapråds møde den 11. februar 2009 kl. 08:30 i Aars Rådhus, lokale 1

Åbent møde for Handicapråds møde den 11. februar 2009 kl. 08:30 i Aars Rådhus, lokale 1 Åbent møde for Handicapråds møde den 11. februar 2009 kl. 08:30 i Aars Rådhus, lokale 1 Indholdsfortegnelse 001. Meddelelser til Handicaprådets møde den 11. februar 2009 3 002. Forslag til Vesthimmerland

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: 049 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Ordinært møde. Dato 8. februar 2011. Tid 16:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Mogens Brag i punkt 3, 4, 6 og 7.

Ordinært møde. Dato 8. februar 2011. Tid 16:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Mogens Brag i punkt 3, 4, 6 og 7. Referat Sundhedsudvalget Ordinært møde Dato 8. februar 2011 Tid 16:00 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Mogens Brag i punkt 3, 4, 6 og 7. Stedfortræder Medlemmer Anders Broholm (V) - Formand Carsten

Læs mere

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej 18 20 i Auning. den 20. februar 2013. MYNDIGHEDSAFDELINGEN Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på Centervej 18 20 i Auning den 20. februar 2013. Marts 2013 Adresse: Telefon: 89 59 10 00 E-mail: Åbningstid:

Læs mere

Handicaprådet :00 Bomholthus, Borgergade 53, Silkeborg. Afbud fra: Karen Marie Pedersen og Unna Koldbæk.

Handicaprådet :00 Bomholthus, Borgergade 53, Silkeborg. Afbud fra: Karen Marie Pedersen og Unna Koldbæk. Handicaprådet Beslutningsprotokol 11-02-2016 16:00 Bomholthus, Borgergade 53, Silkeborg Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Orientering om Socialtilsynets afgørelser vedr. det tidligere Sundbygård, nu Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej

Orientering om Socialtilsynets afgørelser vedr. det tidligere Sundbygård, nu Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om Socialtilsynets afgørelser vedr. det tidligere Sundbygård, nu Sundbygårdsvej og Røde Mellemvej Socialudvalget

Læs mere

1. Godkendelse af dagsorden

1. Godkendelse af dagsorden Referat Social- og Sundhedsudvalget Tid Onsdag den 8. januar 2014 kl. 16:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. 13/30939 Overordnet introduktion til

Læs mere

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup 04-09-2014 Re-godkendelse af botilbuddene under Organisation for voksne udviklingshæmmede i Ballerup kommune. De 3 botilbud under Organisation

Læs mere

Egedal Kommune Handicaprådet Referat af Handicaprådsmøde den 21. februar 2013 kl. 17.00 i mødelokale 509 på Smørum Rådhus 1

Egedal Kommune Handicaprådet Referat af Handicaprådsmøde den 21. februar 2013 kl. 17.00 i mødelokale 509 på Smørum Rådhus 1 509 på Smørum Rådhus 1 1. Godkendelse af dagsordenen 2. Godkendelse af sagsbehandlingsfrister i Center for Borgerservice 3. Kvalitetsstandarder visitation indenfor Sundhed og omsorgsområdet 4. Handicappolitik,

Læs mere

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 6

Sundhedsudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 6 Sundhedsudvalget Referat fra møde Tirsdag den 14. januar 2014 kl. 16.00 i F 6 Mødet slut kl. 17.00 MØDEDELTAGERE Jesper Wittenburg (A) Anne-Lise Kuhre (A) Jens Ross Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten

Læs mere

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 4, rådhuset Dato: Torsdag den 6. oktober 2016 Start kl.: 14:30 Slut kl.: 16:30 Medlemmer: Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Peter Hjulmand Winnie

Læs mere

Referat Handicaprådet

Referat Handicaprådet Referat : Mandag den 27. januar 2014 Mødetidspunkt: Kl. 8:15 Sluttidspunkt: Kl. 11:15 Mødested: Rød 2, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Per Christensen (A) Morten Westergaard (C) Henrik Møller (A)

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10.

Ordinært møde. Dato 26. juni 2014. Tid 09:00. Sted ML 2.77. NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10. Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. juni 2014 Tid 09:00 Sted ML 2.77 NB. Gæst: kl. 11.30 deltager IT Projektleder Hanne Engholm under pkt. 10 Fraværende Poul-Erik Andersen Stedfortræder Medlemmer

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 06. april 2009 Lokale: 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 14:00-15:30 Flemming Vejrum, Formand Johnny Sort Jensen (J) Fridolin Laager Elly Henriksen John Erik

Læs mere

Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus)

Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus) Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 11. december 2012 Tid 09:00 Sted NB. Mødelokale 0.27 (Partirum, Frederikshavn Rådhus) Under pkt. 3 deltager afdelingsleder Birgitte Kvist, Sundhedsfremme og forebyggelse.

Læs mere

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den 16-06-2011 Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den 16-06-2011 Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71 Referat Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den 16-06-2011 Mødetidspunkt: 08:30-11:00 Mødested: Grå mødelokale Amtstue Alle 71 Medlemmer Inger Glerup Ejgil Risager Kirsten Bandholtz Birgit Thomsen Jørgen

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 4 TORSDAG DEN 22. MARTS 2007, KL. 14.30 PÅ SØNDERSØ RÅDHUS, MØDELOKALE 3 Social- og Sundhedsudvalget 22. marts 2007 Side: 22 Fraværende:

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88

Ældreområdet. Kvalitetsstandard. Visitation i henhold til. Lov om social service 88 Ældreområdet Kvalitetsstandard Visitation i henhold til Lov om social service 88 01/September 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. 3 2. Forudsætning for at kunne modtage hjælp... 3 3. Visitation..5

Læs mere

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.

11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov. Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene

Læs mere

REBILD KOMMUNE REFERAT. Handicaprådet. Mandag den 11. Marts 2013. Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3

REBILD KOMMUNE REFERAT. Handicaprådet. Mandag den 11. Marts 2013. Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3 REBILD KOMMUNE Handicaprådet REFERAT Mandag den 11. Marts 2013 Mødested: Administrationsbygningen i Terndrup Mødelokale: Mødelokale 3 Afbud: Britta Fraværende: Laila deltog fra kl. ca. 17:00 Kontakt: Handicaprådet

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Socialudvalget Dagsorden åben Mødedato 10. oktober 2013 Mødetidspunkt 07.00 Mødelokale Værelse 1108 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Socialudvalget den 10. oktober

Læs mere

KKUC Bofællesskaber Skt. Nikolaj vej 8, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Leder Hans Henrik Dybvad

KKUC Bofællesskaber Skt. Nikolaj vej 8, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Leder Hans Henrik Dybvad Frederiksberg Kommune KKUC Bofællesskaber Skt. Nikolaj vej 8, 3. sal 2000 Frederiksberg Att. Leder Hans Henrik Dybvad 30. november 2015 Sagsbeh.: Sikr04 J.nr.: 27.51.04-K09-4-15 Partshøring om påtænkt

Læs mere

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016

Betalt vareudbringning. Kvalitetsstandard 2016 Betalt vareudbringning Kvalitetsstandard 2016 Kvalitetsstandard for betalt vareudbringning Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. I 2015 Hvem kan få hjælpen?

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. januar 2015. Tid 14:30. Sted ML 0.27

Ordinært møde. Dato 26. januar 2015. Tid 14:30. Sted ML 0.27 Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 26. januar 2015 Tid 14:30 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Stedfortræder Flemming Klougart og Susanne Jensen deltog ikke i behandling af punkterne

Læs mere

Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6

Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6 Ældrerådet Referat Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6 Afbud: Algot Øhlenschlæger Pkt. Tekst Side 15 Godkendelse af referat fra møde den 5. april 2016 1 16 Orientering omkring Asp plejecenter samt

Læs mere

Boenheden Line Marie. Målgruppe Senhjerneskadede. Fysiske rammer

Boenheden Line Marie. Målgruppe Senhjerneskadede. Fysiske rammer Boenheden Line Marie Regodkendelse af tilbuddet Line Marie Line Marie er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og almenboliglovens 105 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn

Læs mere

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den 22-09-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted:

REBILD KOMMUNE. REFERAT Sundhedsudvalget. Mødedato: Tirsdag den 22-09-2009. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 15:00. Sted: Mødelokale 1, Administrationsbygningen i Nørager. Møde slut: 17:30. Fraværende: Børge Olsen. Indholdsfortegnelse Side 1. Temamøde - Socialområdet 199 2. Opfølgning

Læs mere

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen

Indstilling. Rammeaftale 2009 for det sociale område. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 17. september 2008 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling, Social- og Beskæftigelsesforvaltningen 1. Resume Med kommunalreformen,

Læs mere

Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse:

Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset. Indholdsfortegnelse: Dagsorden Handicapråd Mødedato: 18. august 2016 Mødetid: 15:00 Mødested: Mødelokale 1, Rådhuset Indholdsfortegnelse: 1 Orientering om ændringer i sammensætningen af Handicaprådet - Kl. 15:00-15:05 2 2

Læs mere

Ekstraordinært møde. Dato 21. april 2010. Tid 15:00. Sted Partirum 0.27 NB. Stedfortræder

Ekstraordinært møde. Dato 21. april 2010. Tid 15:00. Sted Partirum 0.27 NB. Stedfortræder Referat Socialudvalget Ekstraordinært møde Dato 21. april 2010 Tid 15:00 Sted Partirum 0.27 NB. Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Peter E. Nielsen (C) - Formand John Christensen (V) Birgit S. Hansen

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Referat af møde i Socialudvalget

Referat af møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Referat af møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 19-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Protokollen blev læst og mødet hævet kl: 18:03 Tilstede: Marie-Louise Andreassen, Anne Hjorth,

Læs mere

Ældrerådet. Referat fra møde nr. 6. mandag den 6. august 2007, kl. 9.30 på Søndersø Rådhus, mødelokale 3.

Ældrerådet. Referat fra møde nr. 6. mandag den 6. august 2007, kl. 9.30 på Søndersø Rådhus, mødelokale 3. Ældrerådet 6. august 2007 Side:15 Ældrerådet Referat fra møde nr. 6 mandag den 6. august 2007, kl. 9.30 på Søndersø Rådhus, mødelokale 3. Deltagere: Andreas Lindstrøm, Hans M. Kappel, Alice Pedersen, Helfred

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Det gode samarbejde. Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland

Det gode samarbejde. Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland Det gode samarbejde Samarbejdsmodel vedrørende tilsynet med de sociale tilbud i Region Nordjylland Oktober 2013 1 1. Baggrund Hjørring Kommune (herefter Socialtilsyn Nord) har i henhold til lov om socialtilsyn

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde God sagsbehandling... 2

Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde God sagsbehandling... 2 Referat Handicaprådet Tid Torsdag den 26. marts 2015 - kl. 15:30 Sted Møde udenfor rådhuset, Kompasét lokale 2 it, Niels Kjærbyes Vej 9, 5610 Assens. Afbud Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse

Læs mere

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning

Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Kvalitetsstandard for Genanvendelige hjælpemidler Forbrugsgoder og Boligindretning Ishøj Kommune 1 Vi er glade for, at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard på området for genanvendelige

Læs mere

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev

Referat Udvalget for Kultur & Fritid onsdag den 28. november 2012. Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Referat onsdag den 28. november 2012 Kl. 17:00 i Mødelokale 1, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. KF - Godkendelse af dagsorden...1 2. KF - Orientering...2 3. KF - Temadrøftelse...3 4. KF - Kunstudvalg i

Læs mere

Ordinært møde. Dato 24. februar 2011. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB. Stedfortræder. Flemming Klougart

Ordinært møde. Dato 24. februar 2011. Tid 15:30. Sted Mødelokale 0.27 NB. Stedfortræder. Flemming Klougart Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 24. februar 2011 Tid 15:30 Sted Mødelokale 0.27 NB. Fraværende Flemming Klougart Stedfortræder Medlemmer Anders Hind Flemming Klougart Gurli Nielsen Kurt Nielsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ordinært møde. Dato 3. februar Tid 12:00. Sted ML 0.27 NB. Karsten Kamstrup deltog i mødet for Ulla Verner. Stedfortræder

Ordinært møde. Dato 3. februar Tid 12:00. Sted ML 0.27 NB. Karsten Kamstrup deltog i mødet for Ulla Verner. Stedfortræder Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 3. februar 2014 Tid 12:00 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Ulla Verner, Jørgen Tousgaard Karsten Kamstrup deltog i mødet for Ulla Verner. Aksel

Læs mere

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104

Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE REFERAT FRA MØDE NR. 13 TIRSDAG DEN 7. OKTOBER 2008, KL. 17.00 PÅ OTTERUP RÅDHUS, MØDELOKALE 5 Folkeoplysningsudvalget 7. oktober 2008 Side: 2 Fraværende: Kurt

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 1. Kvalitetsstandard

Læs mere

Referat fra møde i Dialogforum den 3. juni 2015

Referat fra møde i Dialogforum den 3. juni 2015 NOTAT KKR SYDDANMARK Referat fra møde i Dialogforum den 3. juni 2015 Den 3. juni 2015 Sags ID: SAG-2015-00642 Dok.ID: 2035424 Mødested: Scandic Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding Mødetid: Den 3. juni kl.

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Ad 1: Hvad er de overordnede karakteristika ved de borgere,

Ad 1: Hvad er de overordnede karakteristika ved de borgere, 8. april 2013 Birthe Skaarup, MB Sagsnr. 2013-59458 Dokumentnr. 2013-274539 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 2. april 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Vil Socialborgmester

Læs mere

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask

DAGSORDEN. Jens Holst (formand) (Telefon: / ) Preben Fruelund Kaj Aagaard Alice Brask Handicaprådet DAGSORDEN Møde nr. : 04/2012 Sted : Rådssalen, rådhuset, Torvet 3 i Grenaa Dato : 12. april 2012 Start kl. : 15.30 Slut kl. : 18:30 Handicaprådet Jens Holst (formand) (Telefon: 86 30 05 65

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen

Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...

Læs mere

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Botilbud Allerød Kommune Kvalitetsstandard: Botilbud 2016 Brug for et botilbud? Hvis du eller en pårørende har behov for et botilbud, kan du kontakte koordinatorerne i Social Indsats: Tlf.: 48 100 100 E-mail: kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. 11:45 Mødested: R-122 Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt.

Læs mere

Handicaprådet. Beslutningsprotokol

Handicaprådet. Beslutningsprotokol Handicaprådet Beslutningsprotokol Dato: 06. februar 2012 Lokale: 220, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-14:40 Asger Deth Jensen Peter H. S. Kristensen (A) Thomas Krog (F) Jens Andersen (V) Karl Emil

Læs mere

Ordinært møde. Dato 1. september Tid 14:30. Sted ML 0.27

Ordinært møde. Dato 1. september Tid 14:30. Sted ML 0.27 Referat Handicaprådet Ordinært møde Dato 1. september 2014 Tid 14:30 Sted ML 0.27 NB. Fraværende Afbud: stedfortræder for Rikke - Dorthe Smidt Jette Christensen mødte kl. 15:20 og deltog ikke i behandling

Læs mere

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune Høring af ældreråd. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Halsnæs Kommune har handlet i strid med serviceloven og retssikkerhedsloven ved i perioden fra den 7. oktober 2008 til den

Læs mere

Ældrerådet. Referat. Dato: 25. august , Brønderslev Rådhus. Lokale: Tidspunkt: Kl. 10:00-12:30

Ældrerådet. Referat. Dato: 25. august , Brønderslev Rådhus. Lokale: Tidspunkt: Kl. 10:00-12:30 Ældrerådet Referat Dato: 25. august 2009 Lokale: 272, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 10:00-12:30 Tage Enevoldsen, Formand Karen Nielsen Poul Holm-Christiansen Solveig Skovrider Eriksen Børge Andersen

Læs mere

Sted Mødelokale 2.62 2.sal Frederikshavn Rådhus. Svend Aage Christensen, Chris Sørensen

Sted Mødelokale 2.62 2.sal Frederikshavn Rådhus. Svend Aage Christensen, Chris Sørensen Referat Ældrerådet Ordinært møde Dato 27. november 2012 Tid 08:30 Sted Mødelokale 2.62 2.sal Frederikshavn Rådhus NB. Fraværende Svend Aage Christensen, Chris Sørensen Stedfortræder Medlemmer Hanne Andersen

Læs mere

Punkt 3 Orientering fra Center for Social og Sundhed

Punkt 3 Orientering fra Center for Social og Sundhed Published on www.ballerup.dk (https://ballerup.dk) Hjem > - 13-12-2016-13-12-2016 13.12.2016 kl. 09:00 Mødecenter B, Lokale 16 på Ballerup Rådhus Deltagere Birte Passer Leo Andersen Birte Kramhøft Gert

Læs mere

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Åben referat Ældrerådet SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:30 Mødet afsluttet: kl. 10:45 Mødested: R-122 Fraværende: Lene Smidstrup, Bodil Kjær, Lars J.L. Jakobsen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

Åbent Referat. til. Handicaprådet

Åbent Referat. til. Handicaprådet Åbent Referat til Handicaprådet Mødedato: Mandag den 8. december 2014 Mødetidspunkt: 15:30-17:30 Mødested: Borgercenter Varde, Mødelokale 10 Deltagere: Fraværende: Referent: Poul Rosendahl, Else Marie

Læs mere

Økonomiudvalget. Referat fra ekstraordinært møde

Økonomiudvalget. Referat fra ekstraordinært møde Referat fra ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetid: 17:15-17:30 Mødelokale: Mødelokale B105 Medlemmer: Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O), Mette

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Sundheds- og Omsorgsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Sundheds- og Omsorgsudvalget Mødedato: Mandag den 18. maj 2015 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Camilla Schwalbe, Allan S. Andersen, Anders Krantz,

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Mødedato: tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: - Gråt mødelokale ved Kantinen, Amtstue Alle 71

Mødedato: tirsdag den Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: - Gråt mødelokale ved Kantinen, Amtstue Alle 71 Referat Møde nr.: et Mødedato: tirsdag den 12-04-2011 Mødetidspunkt: 17:00-19:00 Mødested: - Gråt mødelokale ved Kantinen, Amtstue Alle 71 Medlemmer Arner Frederiksen (Ældresagen) Lis Andersen (Hyldegården

Læs mere

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28

Ordinært møde. Dato 26. februar 2014. Tid 09:00. Sted ML 0.28 Dagsorden Ældrerådet Ordinært møde Dato 26. februar 2014 Tid 09:00 Sted ML 0.28 NB. Gæster: Kl. 9.30 Under pkt. 6 deltager socialudvalgsformand Jørgen Tousgaard Kl. 12 Under pkt. 13 deltager centerchef

Læs mere

Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen

Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen Åbent møde for Ældreråds møde den 22. september 2008 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, lokale i kælderen Indholdsfortegnelse 049. Orientering fra Ældrerådets formand 78 050. Orientering fra Knud

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 11-01-2011 Dato: 15-12-2010 Sag nr.: KB 11 Sagsbehandler: Janne Egelund Andersen Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Socialudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Socialudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. april 2008 Lokale: Mødelokale 120, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 8.30-13.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/166 Orientering

Læs mere

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.

I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området. Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

Læs mere