Dyret i dekonstruktionen
|
|
- Ivar Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Karin Gundersen Dyret i dekonstruktionen Kun poesien kan meget kort sige det, som er meget langt. Poetikken, derimod, er lang og tung af tradition: den høje stil, de sublime genrer, metrikkens love, figurernes taksonomi. Poetikken er et bygningsværk, som rækker ind i himlen. Der bor alle epokers svar på spørgsmålet: Hvad er poesi? Spørg endnu en gang: Hvad er... forudsæt endnu en gang, at der kan gives et klart svar, hvilket igen forudsætter, at tingen er det, som den er, og in casu at poesien er det, som den er. Et sådant spørgsmål sørger over poesiens død og ønsker prosaen velkommen. Således ender Derridas måske allerkorteste dekonstruktion, Che cos è la poesia? Han var blevet udfordret af det italienske tidsskrift Poesia til kort at forklare en deux mots, som det hedder på fransk hvad poesi er. Filosoffen svarer med at skrive en fabel. For at blive i stand til at tage imod digtets gave den som kommer, når du mindst venter det må du ned på jordniveau, til det som sætter sig langsomt i bevægelse i halvmørket, ved daggry eller i skumringstimen, du må ned til det laveste og ubetydeligste, det næsten usynlige. Digtet kryber normalt omkring alene på små stier blandt buske og krat, men samtidig beder det om at blive læst, det vil oversættes, sættes over til mig, fortolkes og forstås; dermed lever det lige så farligt som et pindsvin på vej over til den anden side af motorvejen. Og når en fare nærmer sig, ruller såvel digtet som pindsvinet sig sammen til en bold med alle pindene ude, en latterligt absurd måde at beskytte sig mod biler på. Ingen af dem er fulgt med tiden, de ved ikke, at biler eller anden motorvejsprosa overhovedet ikke lader sig skræmme af pinde. En så anakronistisk måde at beskytte sig på må nødvendigvis ende i katastrofe. Med Derridas ord: en distræt apokalypse, det vil sige omflakkende, tankeløs, som når man har tankerne andre steder. Distræt og desuden diskret: et pindsvin som skovbundens svar på Dyret i Åbenbaringen. Forbilledlig kort er denne tekst. Filosoffen, i anledningen digter i mødet med digtet, mobiliserer straks ordenes semantiske og klanglige kraft, sætter metaforene i spil, veksler mellem udsigelsespositioner og bevæger sig i skrå bevægelser fra tanke 65
2 passage 61 sommer til billede til tanke, mens det ene ord tager det andet. I denne skrift kredses poesiens hjerte ind, i en besværgende poetisk prosa, mens kulturen udsættes for overlagt glemsel, og poetikkens bibliotek sættes i brand. Det, som stod i centrum og fyldte, falder sammen, så vi kan få øje på det lille væsen i udkanten, i grænseområdet, på de små stier i krattet ved motorvejen, dernede i skæringspunktet mellem tryghed og den visse død. Repetition af Derridas svar i to ord formuleret som to aksiomer: 1. Et digt skal være kort, elliptisk, fortættet. Både en Verdichtung (tysk og uoversætteligt langt ind i digtets ubevidste) og en retrait (fransk og uoversættelig sammentrækning og tilbagetrækning til det sammenkrøbnes hemmelige tilholdssted). 2. Et digt skal have hjerte. Hjertet som bærer apprendre par cœur eller learn by heart. Aksiom 2 ruller sig ind i aksiom 1. Digtet siger lær mig udenad! Hjertet forlanger en liturgi, som mimer mekanikkens udvendighed: auswendig (udenad). Glem alt andet, bare recitér mig. Reproducér mig som et elsket spor. Et hjerte dernede, mellem stierne eller motorvejene, uden for din nærhed, ydmygt, tæt ved jorden, helt nederst. gentag mumlende: sig det ikke til nogen... Derrida balancerer på grænsen til det sentimentale, vi bliver bevæget (det var vel meningen) og får lyst, også vi, til at løfte det lille pindsvin så alene og sårbart! op og bære det væk til et trygt sted. Afstanden til andre sakrificielle dyr er enorm. Her er ingen hvid hind, ingen kronhjort eller andre stærke og raske, stolte dyr, som ofres for at formilde eller tilfredsstille en gud i hans lune. Heller ingen triumferende dyr; Derrida nævner fugl Føniks og ørnen som kategorier, han har forkastet. Pindsvinet skal læses som en synekdoke, et lånt navn for noget, som ikke selv har noget navn. Den inderste og dybeste hemmelighed, den som forbliver hemmelig, selv når den siges videre: gentages, reciteres, messes mumlende som en bøn denne hemmelighed deponeres i det mest undseelige, uanselige og ufashionable af alle dyr. Hvordan kan noget forblive hemmeligt, samtidig med at det fortælles videre? Denne gåde vender Derrida tilbage til, i for eksempel Demeure, hvor den ubestemmelige position mellem digtning og sandhed, fiktion og vidnesbyrd, forsvares og simpelthen pålægges os, fordi vidnesbyrdet ellers ville reduceres til bevis, information, dokument, og miste sig selv som bevidnelse og udsigelse. Der findes ikke noget vidnesbyrd, som ikke strukturelt indebærer en mulighed for fiktion, forstillelse og løgn, det vil sige digtning. Sandheden må hjemsøges af løgnen for at forblive vidnesbyrd, åbne sig for muligheden for at være opdigtet. På denne flydende grænse må vi forblive (demeurer); det er den, som forener vidnesbyrdet med hemmeligheden. Det, jeg vidner om, må være noget, kun jeg kan vidne om, ingen kan vidne i mit sted. Det er min hemmelighed, og jeg må kunne hemmeligholde selve det, jeg vidner om, og selv det, jeg vidner om. Hemmeligheden forudsætter ikke kun, at der er et vidne til stede, som kan dele hemmeligheden, men også at vidnet må forpligte sig til at holde den hemmelig: ikke sige det til nogen. At dele en hemmelighed indebærer en bevaring af den, en hemmeligholdelse. Ud fra verbet demeurer med afledninger: demeure, à demeure, en demeure... og alle de betydninger, dette sætter i spil, videreudvikler Derrida vidnesbyrdets gåde. Den ligger tapie dans l ombre de ses syllables (sammenkrøbet i disse stavelsers mørke), som et dyr, kan vi tilføje, et dyr, vi synes, at vi kender allerede.
3 Vi skal videre til et andet dyr og et nyt vidnesbyrd. Men først et forberedende spørgsmål: Hvad mener vi, når vi siger (hvis vi siger): Vi er også dyr? Kropslighed, seksualitet, parringslyst? Hvad føler vi, når vi tænker på vor dyriskhed? Ubehag? Spænding? Angst eller fryd? Hvad har vi til fælles med dyr? Vi antropomorficerer ganske vist: Et dyr, og i al fald mit dyr, er empatisk, intelligent og kærligt; det viser mig betingelsesløs kærlighed, det har et sanseapparat, som gør os mennesker primitive i sammenligning. Jo mere jeg ser af menneskene, desto gladere bliver jeg for dyrene, som en eller anden moralist sagde. Og han tænkte vel blandt andet på det bestialske, som på trods af sin etymologi er forbeholdt mennesker. Dyrs voldelighed er uskyldig, vi anser kun mennesket for at være i stand til overlagt grusomhed, kun mennesket har fri vilje til at handle overlagt og evne til at nyde vold. Men denne grænse, som jeg nu har trukket op, er kun en af mange og er egentlig selv både mange og flydende. Den dominerende grænse mellem dyr og menneske derimod, har filosofferne etableret med den største grundighed. Der bliver dyret den absolut anden, som kun tilsyneladende kan føle smerte, angst, utryghed og forladthed. Dyr har ikke sprog, sproget er særegent for mennesket, ergo er dyr maskiner, og rædselsskrigene fra hunden, som dissekeres levende, er en ren refleks. Filosofihistorien (Descartes, Kant, Heidegger og de andre) er også historien om menneskets argumentation for at behandle dyr på en bestialsk måde. Dette var emnet for Derridas forelæsning i Cerisy den 15. juli 1997, hvor han fejrede sin 67-års fødselsdag med hele dagen at snakke om dyr, kun afbrudt af måltiderne (hvor vi godt nok spiste dyr, javist, dette handler ikke om at blive vegetarer: vi er kødædende, og desuden spiser vi til stadighed hinanden symbolsk, ikke mindst Karin Gundersen Dyret i dekonstruktionen 67
4 passage 61 sommer i kærligheden). Forskellen mellem filosofi og poesi, sagde han indledningsvist, er, at tænkning over dyr har været poesiens sag; i filosofien er en sådan tænkning som tager dyr i betragtning som levende og agerende væsner praktisk talt fraværende. Den mulige kontinuitet mellem menneske og dyr har altid været genstand for filosofiens ligegyldige eller hadefulde fornægtelse. Titlen på Derridas forelæsning var L animal que donc je suis, en formulering som man kan se mobilisere mindst fire betydninger. Her er 1) en sarkastisk hilsen til Descartes og de filosoffer, som følger i hans spor; 2) en erkendelse af eget slægtskab med dyrene; 3) en indrømmelse af egen dyriskhed; 4) en henvisning til skabelsesberetningen, hvor mennesket kommer efter dyrene og bliver sat til at give dem navn og herske over dem. Alt dette måtte det tage mindst en dag at komme igennem, og ved sengetid var dyrets absolutte alteritet grundigt dekonstrueret. Men før han pillede filosoffernes snedige bygningsværk fra hinanden, indviede han os i en hemmelighed. Et vidnesbyrd om erfaringen af at blive betragtet nedefra og skamme sig. Normalt, når vi føler skam og skyld, er det, fordi vi bliver set på ovenfra og ned. Men her står filosoffen nøgen i badet og bliver overrasket af sin kat, en hunkat naturligvis. Katten retter blikket mod kønnet, lader det så glide opover og ser ham lige ind i øjnene. Filosoffen erkender, at han er nøgen, og han føler skam, modvilligt. Skammer sig over sin egen blyhed: Det er jo bare et dyr. Hvordan kan et dyr se mig ind i øjnene, ansigt til ansigt? Har dyr ansigt? Det er en hunkat, er hun jaloux? (Hun hed Lucrèce og døde nogle år senere.) Vurderer hun mig, eller er blikket bare afventende, åbent, måske tankefuldt? Så mange spørgsmål og en så rungende tavshed og mangel på svar. Filosoffen oplever nøgenhedens passivitet, han underkastes et andet dyr. Samtidig minder kattens bundløse blik om den nøgne sandhed i ethvert blik. Et helt andet dyr. Ikke min næste eller min bror. Men er det så enkelt? Derrida lader først Alice, heltinden i Lewis Carrolls eventyr, repræsentere den cartesianske ånd som et præliminært pædagogisk eksempel. Det har ikke noget formål at snakke med katte, klager Alice, de mjaver, eller de spinder, og man ved aldrig, om det betyder ja eller nej. Hvordan kan man snakke med nogen, som altid siger det samme? Alice er utrolig naiv, kommenterer Derrida, hun lader til at tro, at når det gælder mennesker, kan man i hvert fald skelne mellem et ja og et nej. At det altid er muligt at opfatte, om et menneske siger ja eller nej. Nu er der selvfølge ikke tale om at få dyr til at snakke, det ville være en projicering. Men det er også tåbeligt at fratage et dyr enhver evne til at fremstå og manifestere sig. Der er i det hele taget ingen ende på filosoffernes tåbeligheder, når man først begynder at gå dem efter i sømmene, selv når de laver den mest sømløse diskurs. Walter Benjamin, for eksempel, betragter dyrenes tavshed som udtryk for dyb tristhed (Traurigkeit). Dyr er triste, fordi de ikke kan snakke, og fordi de bare har fået navn, de kan ikke give sig selv navn deres eget navn. Derrida kommenterer tørt, at det vist også gælder for os mennesker, at vi har fået vores navn. Et andet eksempel er Heidegger, som siger i Sein und Zeit, at det er et problem, hvis et Nur-Lebenden (et dyr) har tid, hvis det er konstitueret af tid. Jeg tror, at jeg forstår dette, når jeg læser det, siger Derrida, dette som bare lever, det rene liv, og intet andet. Jeg forstår det på overfladen, det vil sige, jeg forstår, hvad dette gerne havde
5 villet sige, hvad den, som siger det, ønsker at sige med det, men samtidig forstår jeg ingenting. Livet i ren form er et pseudobegreb, det er ren filosofi og et symptom på filosoffernes historie om dyr, eftersom dette ord (dyr) for dem i praksis er en abstraktion og netop bare et ord (animal-animot). For omkring 200 år siden sagde Jeremy Bentham, at spørgsmålet ikke er, om dyr kan tænke eller tale, men om de kan lide. Derrida gentager Benthams spørgsmål: Can they suffer? Ja, det er klart, at de kan, for den som vil se eller høre. Det er åbenbart, at dyr kan lide, at de bliver bange og skrækslagne. Men det er også vigtigt at understrege, at der ikke er tale om at nedrive grænsen mellem Mennesket (som forholder sig til sig selv ved at fortælle om sig selv, ved at etablere sin historie) og Dyret. Mellem menneskene og de andre, som vi kalder dyr, og som der findes mange slags af. Der er en diskontinuitet her, en heterogenitet: forskel, afvigelse, forskydning, brud. Grænsen er imidlertid ikke nogen lige linje, snarere er den en afgrund, uendelig dyb. Afgrundens rand er mangfoldig, der er mange forskellige randzoner, og på den anden side af afgrunden længere væk fra mennesket, men ikke kun på én side er ikke dyret, men mange slags levende, både levende og døde, og mange slags riger. En gang i løbet af seminaret i Cerisy fik Derrida spørgsmålet om, hvor denne pludselige interesse for dyr kom fra? Derrida vender sig, opbragt, mod vedkommende og udbryder: Pludselig? Skulle det være noget nyt? Han havde da altid talt om dyr, direkte eller indirekte; indskrevet dem i sine bøger helt fra begyndelsen: Sporet, mærket, skriften, grafemet, gramma, alle disse begreber går allerede ud over dikotomien menneskelig/ikke-menneskelig. Desuden er grænsen mellem mennesker og dyr eksplicit blevet udforsket og udfordret i flere sammenhænge (L écriture et la différence, Glas, De l esprit, Spectres de Marx, Apories...). For nylig er første del af Derridas seminar ved École des Hautes Études en Sciences Sociales, La bête et le souverain, udkommet posthumt. Som titlen antyder, ser Derrida en analogi mellem dyret og herskeren, og helt specielt i deres forhold til loven, som de begge står uden for eller over. Tænkningen over dyr har poesien taget sig af. Undringen, kan vi tilføje, over den andens fremmedhed som en spejling af os selv er et konstant træk ved læsningen af al stor digtning. Gentag efter mig, siger digtet. Opmærksomt ser vi ind i den andens øjne, den anden som er i vor umiddelbare nærhed og samtidig på den anden side af grænsen. Mekanisk gentager vi den andens rytme med hjertet. Derridas filosofi har altid også været grænsepasseringer, og hans tænkning over dyr en af de tydeligste måder, erfaringerne fra sådanne ingenmandslande artikuleres på. Måske er det mere end noget andet sted her, vi lærer at læse. Karin Gundersen Dyret i dekonstruktionen Oversat fra norsk af Jacob Lund Litteratur Derrida, Jacques (1989): Che cos è la poesia? i PO&SIE 50, Paris, pp Derrida, Jacques (1996): Apories. Mourir s attendre aux limites de la vérité, Paris: Galilée. 69
6 Derrida, Jacques (1998): Demeure. Maurice Blanchot, Paris : Galilée. Derrida, Jacques (2006): L animal que donc je suis, Paris: Galilée. Derrida, Jacques (2008): Séminaire. La bête et le souverain, vol. I ( ), Paris: Galilée. Derrida, Jacques og Elisabeth Roudinesco (2001): De quoi demain Dialogue, Paris: Fayard/Galilée. passage 61 sommer
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereP.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig
P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af
Læs merePrædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer:
Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: 129 102 125-111 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereBruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.
Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i
Læs mereMiss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen
Miss Markmans hemmeligheder 10 sikre tips til succes på telefonen Guldkorn fra tusindvis af timer på telefonen Vi gør det hver eneste dag. Igen og igen. Tager telefonen og ringer til beslutningstagere,
Læs mereJulen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.
1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,
Læs mereVi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok
Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15
1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå
Læs mereHvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis
Hvor mange gange skal jeg tilgive? Prædiken af Lea Skovsgaard 22. søndag efter trinitatis For et par år siden kunne man i biograferne se Susanne Biers film hævnen. En barsk film der som titlen indikerer
Læs mereJeg er vejen, sandheden og livet
Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs merePinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723
1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker
Læs mere2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl
2. søndag i fasten Prædiken i Andst kirke kl. 14.00 Salmer DDS 646 Som lilliens hjerte kan holdes i grøde 609 Dybt fornedres skal enhver DDS 580 Jesus, dødens overvinder DDS 392 Himlene, Herre DDS 28 De
Læs mere321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed
Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem
Læs mereAnden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723
1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den
Læs mereKristi Himmelfart. Jesus tog hjem til sin far i himlen
Kristi Jesus tog hjem til sin far i himlen Mål: Børn hører om Jesus himmelfart og genkomst. De hører om den opgave, som Jesus gav sine disciple. De hører, at Jesus ikke har efterladt os, men stadigvæk
Læs mere22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt
22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePrædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang
Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereSide 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016
Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og
Læs merePrædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 12. s. e. trin. 7. sept. 2014 kl. 10.00 5 O, havde jeg dog tusinde tunger 406 Søndag morgen fra de døde 276 dommer over levende og døde 695 Nåden hun er af kongeblod 439 O, du Guds lam 387
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereGround Zero - Eksemplarisk læsning
Ground Zero - Eksemplarisk læsning Jens Christensen (4,2 ns) Lone Hørslevs digt Ground Zero er fra digtsamlingen Lige mig fra 2007 5 (Gyldendal). Digtets titel fremkalder umiddelbart billeder hos læseren.
Læs meremenneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk
menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå
Læs mereJule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken
Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul
Læs mereBruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,
Bruger Side 1 04-06-2017. Tekst. Johs. 14, 22-31. Kærlighed til Kristi ord. Pinsedag har sin egen tone, glædens musik, som løfter og gør glad. Vore salmedigtere har fundet denne tone, givet den ord som
Læs mereRG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl
1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs merePrædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.
Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31
1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mere4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93
1 4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl. 10.00. Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93 Åbningshilsen Den sidste søndag inden jul. Fire lys tændt, fylde, klar. Ja, og risengrød
Læs mere4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722
4. søndag efter påske II Salmer: 754, 494, 478, 670, 492, 412, 722 Teksten som vi hørte for et øjeblik siden handler om frihed, et ord som de fleste nok har en positiv mening om. Men hvad er frihed egentlig?
Læs merevederfarelser. overtro.
Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.
Læs mereDet evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.
Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.
Læs mereHimmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.
Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører
Læs mereSidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430
Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags
Læs mereLæsning. Prædikeren kap 3.
02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs merev1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Læs mereJeg spidser øren trods larmen i mit hoved. Massen er her allerede, den omslutter os, opsluger os.
Lige forude en ny skymasse, meget tæt, meget opfyldt Det er åbenbart uundgåeligt, at vi dykker ind i den Jeg aktiverer min Shazamword, selv om den allerede er i gang De små piger leger, jeg observerer
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs mere18. s. e. trin. I 2015 Ølgod
For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.
Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og
Læs mereAllehelgens dag,
Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,
Læs mereRaymond Queneau. Litteraturens grundlag
Raymond Queneau Litteraturens grundlag Efter at have overværet en forelæsning i Halle af Wiener (ikke Norbert, selvfølgelig) om Desargues og Pappus teoremer mumlede David Hilbert tænksomt, mens han ventede
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,
31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt
Læs mere3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.
1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereDu, som har dig selv mig givet Lad i dig mig elske livet, Så for dig kun hjertet banker, Så kun du i mine tanker Er den dybe sammenhæng!
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 17. MARTS 2019 2.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 42,2-6; 1. Thess. 4,1-7; Matth. 15,21-28 Salmer: 736,896,639,158,217 Du, som har dig selv mig givet Lad i dig mig
Læs mereSom I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.
1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af
Læs mere14. søndag efter Trinitatis
14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster
Læs mereGudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00
Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund
Læs mereTekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4
Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Udlever opgaverne og lad eleverne læse teksten og svare på opgaverne. Gennemgå derefter svarene.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Kristendom 9. klasse Syndefaldet 1. Fælles gennemgang: Start med at forklare eleverne hvad syndefaldet er, og hvor i biblen det står. (1. mosebog)du kan evt. også snakke
Læs mereSøndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752
1 Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 12. februar 2017 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Med denne søndag begynder
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePrædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:
Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereDet er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed.
Bruger Side 1 13-08-2017 Prædiken til 8.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Matt. 7, 15-21. Det er nemmere at skabe en løgn, end at være sandhed. Det emne som denne søndags gudstjeneste tager op, er den
Læs merenytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )
nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå
Læs mere4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30
4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,
Læs mere20.s.e.trin.B Matt 21,28-44 Salmer: Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus.
20.s.e.trin.B. 2018 Matt 21,28-44 Salmer: 749-448-28 496-457-731 Vi er godt 50, der mødes 4 gange her i efteråret til kristendomskursus. Det er gode aftener. Aftener fyldt med fællesskab og humor, -og
Læs meremenneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed
Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle
Læs mereJeg vil ligne Jesus - 3
Jeg vil ligne Jesus -3 Jeg vil leve som Jesus. Mål: Børn forstår, at vi, i vores hverdag, kan ligne Jesus ved den måde, vi er på. Vi kan ligne ham med alt det, vi er og gør. Tekst: Apostlene lever som
Læs mereFor meget og for meget?
For meget og for meget? 8 historier med kant om etik og livsfilosofi af Henrik Krog Nielsen Forlaget X Indledning Målgruppe Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler.
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs mereÅbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.
Åbenbaring Åbenbaring er en vigtig del af livet med Gud og det er måske en del vi her i den vestlig verden har svært ved at forstå. Fordi vi er meget kundskabs orienteret, tror mange at de kan læse sig
Læs mereBarndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)
Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mere25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er
25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af
Læs merePrædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.
05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en
Læs mereAnna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015
Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi
Læs mereChris MacDonald: Den danske hemmelighed
Chris MacDonald: Den danske hemmelighed Klumme 0: Hvad Danmark har lært mig om lykke. 1 Af Chris MacDonald Lørdag 0. oktober 0 Sidste år, da Oprah var i Danmark for at se, hvorfor danskerne var verdens
Læs mereDen almægtige Gud og menneskets vilje
Lektion 4 Den almægtige Gud og menneskets vilje Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mere16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.
1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt
Læs mereat jeg forstod, at hun havde kræft.
at jeg forstod, at hun havde kræft. I dag er løgplænen smukkere end nogensinde. Jeg står og beundrer den side om side med et gammelt ægtepar og en mand med barnevogn. Dorthealiljerne ser misfornøjede ud,
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mere16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret
16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille
Læs mere19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421
1 19. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 26/434/335/417//164/439/421/569 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens
Læs mereLindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10
Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11
1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke
Læs mereHøjsangssommer. et slags uddrag fra digtsamlingen
Højsangssommer et slags uddrag fra digtsamlingen Et digt: jeg forbinder ordet stilling med et job det jeg gør lige nu er ikke et job jeg ligger på gulvet om lidt ligger jeg i min seng jeg er interesseret
Læs mere515 B SYVENDE BOG 265. Syvende bog
515 B SYVENDE BOG 265 Syvende bog - Derefter, sagde jeg, må du så sammenligne vor natur - i henseende til uddannelse og mangel på uddannelse - med en tilstand af den art, som jeg nu skal beskrive. Forestil
Læs mere