KIRKEBLADET SCT. MORTENS SOGN

Transkript

1 KIRKEBLADET SCT. MORTENS SOGN

2 Det gamle danske ord kalk stammer fra det latinske calix og det græske kalyx, der oprindeligt er betegnelsen for et blomsterbæger. Alterkalken er med andre ord det bæger, som vinen ved altergangen opbevares i og hældes fra. Kalken stammer fra 1680, og er udført af Dionis Willadsen, som på den tid var en af Næstveds dygtigste sølvsmede. Det er også denne sølvsmed, der samme år har fremstillet kirkens disk (den sølvtallerken, som alterbrødene bydes rundt på) og oblatæsken (den sølvdåse med låg, hvori ekstra alterbrød bliver opbevaret). I dag er kalken udstyret med en nyere sølvindsats med hældetud, hvorfra der hældes en lille smule vin op i små særkalke til de enkelte altergæster, men oprindeligt var kalken beregnet til fællesbrug. Det vil sige, at præsten bar kalken rundt til de knælende altergæster, der så efter tur drak en lille slurk af vinen direkte af kalken. Det var jo ikke den mest hygiejniske fremgangsmåde, især ikke under farlige epidemier. I begyndelsen af 1900-tallet blev brugen af særkalke tilladt i Folkekirken, hvilket også viste sig at være livsnødvendigt i takt med at tuberkulosen og den spanske syge hærgede. Alterkalken har stadig sin flotte indvendige forgyldning i kummen, som altergæsterne dengang kunne spejle sig i, når de drak direkte af kalken. Nu kan forgyldningen kun ses, når indsatsen er afmonteret. Rundt langs den tungede fod står følgende inskription: Sante Mortens Kirkis Kalch oc Disck Udi Nestved Giordt Ano 1680, og øverst på den udvendige kant af kummen er indgraveret dette bibelcitat: Jesu Christi Guds Søns Blod Giør Os Rene Af Alle Synder 1. Joh 1, der henviser til 1. Johannes Brev, kap. 1, v. 7. Forsidebilledet af kirkens gamle alterkalk kan således stå som en lysende og aktuel påmindelse om den påske, vi snart skal fejre i kirken, og hvor vi netop Skærtorsdag skal høre budskabet om Jesu indstiftelse af nadverens sakramente, hvori han til alle tider har gjort fyldest for al synd såvel i 1680 som i

3 Kampen mod sult fortsætter i 2013, så kom og slid sålerne for en god sag! Nu nærmer dagen for den traditionsrige Sogneindsamling sig. samles frivillige i et par timer om at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps hjælp-til-selvhjælp projekter. Har du lyst til et par givende og hyggelige timer, så mangler vi stadig indsamlere til at dække ledige ruter. Sult er det mest ekstreme udtryk for fattigdom og et overgreb mod menneskers grundlæggende ret til mad og liv. Nogle mennesker sulter, fordi de rammes af naturkatastrofer eller lever på steder, der er følsomme for den mindste variation i vejret. Nogle sulter, fordi andre krænker deres rettigheder og bevidst fratager dem deres ejendom eller muligheder for at klare sig selv. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med akut nødhjælp, langsigtet udviklingshjælp og ved at arbejde for menneskers ret til at leve i værdighed og uden sult på både lokalt og internationalt plan. Folkekirkens Nødhjælp er en af de mest åbne, effektive og "administrations-lette" nødhjælpsorganisationer der findes. Vi er meget stolte af, at bidrage til nødhjælps organisation, som er så dedikeret til næstekærlighed, bæredygtig og langtidsholdbarhed nødhjælp. Derfor støtter Sct. Mortens sogn og flere end 1300 andre sogne sammen med omkring frivillige indsamlere, når de søndag den 10. marts 2013 går på gaden for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælpsarbejde med at bekæmpe sult. Hver en lille indsats gør en stor forskel. Så hvad enten du har mod på en lang eller en kort indsamlingsrute, eller du vil hjælpe til i "kommandocentralen" i Sognegården på indsamlingsdagen, eller måske vil bage en kage til vore flittige indsamlere, som bliver godt forplejet, når de kommer tilbage fra dagens rute, så meld dig under fanerne. Kontakt indsamlingsleder på eller på for at høre mere eller tilmelde dig. Du har også mulighed for at læse om sidste års gode oplevelser på under menupunktet "Aktiviteter". 3

4 er der koncert med, blokfløjte, og, guitar. En koncert med Petri/Hannibal DUO er en rejse i den populære klassiske musiks forunderlige verden blandet med oplysende informationer om musikken de spiller, deres instrumenter, og fortællinger fra deres karriere og koncertrejserne rundt om i verden. Navne og andre oplysninger vedrørende det nyvalgte menighedsråd i Sct. Mortens Sogn kan du finde på sognets hjemmeside: 4

5 Du indbydes til i sognegården, Arrangementet er åbent for alle. Og har du endnu ikke deltaget i en af kirkens frokoster, men har lyst til at møde nye mennesker, så håber vi at se dig og glæder os til at byde dig velkommen denne dag. Sæt i kalenderen for Sct. Mortens Sogns Sct. Mortens Sogn har noget godt at byde på for alle i alle aldre, og menighedsrådet i Sct. Mortens vil meget gerne møde de ønsker og behov for fællesskab og aktiviteter som sognets børnefamilier har. Så inviteres alle børn og deres familier til en hyggelig eftermiddag med forårssjov for børn og barnlige sjæle. Vi har planlagt en sjov aktivitet for hele familien. Vi røber endnu ikke hvad det er, men billedet er en lille ledetråd :-) Efter et fælles eventyr byder vi på et hyggeligt kaffebord og lidt til børnene., så mød bare op i Sognegården, Ostenfeldtsvej 18, med godt humør. Man behøver ikke bo i Sct. Mortens Sogn for at kunne deltage. Vil du høre mere om Sct. Mortens Sogns tilbud til børnefamilier er du meget velkommen til at ringe til på. 5

6 Mit liv som politiker, og hvorfor jeg gik ind i politik. Regions - og Byrådspolitikeren, som nok er kendt af mange som morsom og levende og for sit engagement i Næstved, i de senere år også for de psykisk syge, fortæller om, hvordan og hvorfor hun valgte som hun gjorde. Kom og mød en politiker, "der ikke lyder som en politiker". Europas syge mand er blevet rask - et foredrag i ord og billeder om gammelt og nyt - om Tyrkiet og Istanbul., som har besøgt os før med sine tryllebindende fortællinger om verden derude, kommer nu og fortæller om byen Istanbul, om dens historie med korstog, krige, kunst og spændende kultur - og nye storhedstid. 6

7 Fremover vil der nu også være møde i Sognegården. De næste to datoer hedder. Her vil vi synge en del sange fra Højskolesangbogen også de nye sange/salmer. Vi vil hygge os med en kop kaffe med brød. Nogen gange vil der være en gæst med et foredrag eller en musikalsk aktivitet. Er der nogle af deltagerne, der har en oplevelse måske fra en rejse, er man velkommen til at tage ordet. Mød op og vær med til at sætte præg på disse eftermiddage. Indbyder alle interesserede til, Kattebjerg 2, Næstved., Ostenfeldtsvej 18, (adgang fra Sortebrødre parkeringen) Næstved. Spisning Sang Foredrag ved generalsekretær, cand. teol. om Mission Afrikas indsats i Nigeria. Eftermiddagskaffe Lotteri med mange fine gevinster Afslutning kl til,. Yderligere oplysninger: eller ovennævnte telefonnummer. 7

8 Udflugt til Roskilde Turen går med bus fra Sct. Mortens Gaard til Roskilde. Vi drikker eftermiddagskaffe på Restaurant Snekken, der ligger på området ved Vikingeskibsmuseet. Efter kaffen bliver der mulighed for at kigge på det spændende område. Herefter skal vi på besøg i Roskilde Domkirke. Vel hjemme i Næstved venter middagen os på Hotel Kirstine. Drikkevarer til middagen er for egen regning. i den sædvanlige åbningstid. 8

9 Søren Kierkegaard har i års jubilæum. Her følger 2. del af artikelserien om den store dansker; Et spørgsmål om gentagelse. Søren Kierkegaard, som har Danmarkshistoriens nok vanskeligste forfatterskab på samvittigheden, skrev engang nogle sætninger, som jeg ikke forstod, da jeg første gang læste dem og stadig ikke forstår. Det er der ikke noget underligt i, eftersom Søren Kierkegaard har skrevet meget, som ikke er så nemt at forstå. Som han selv har skrevet, så syntes han, at der var så mange, der skrev bøger for at gøre alting nemmere at forstå, og han fandt det bekymrende, hvis alle gjorde det. Så ville det ende med, at der en dag ikke var nogen, der længere kunne forstå det svære, fordi alting var blevet gjort for let. Så han så det som sin opgave at skrive om de svære emner og spørgsmål uden at gøre dem nemmere. Og alle der har prøvet at læse Søren Kierkegaard, vil sikkert give ham ret i, at det han har skrevet ikke er blevet gjort lettere i hans bøger. Men tilbage til de sætninger, som jeg ikke forstod og ikke forstår. De lyder således: Hvad mener Søren Kierkegaard med, at der vil komme en ny filosofi, der vil handle om gentagelsen? Gentagelsen er åbenbart vigtig at forstå, for i bogen Gjentagelsen (som Søren Kierkegaard skrev under pseudonym) hedder det om fortiden (erindringen), fremtiden (håbet) og nuet (som han kalder gentagelsen): Det vil med andre ord sige, at mens håbet retter sig mod en ukendt fremtid, og erindringen griber bagud efter en tabt fortid, udgør gentagelsen menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. Eller gør det? For hvis man læser bogen Gjentagelsen, bliver man kun delvist klogere på, hvad gentagelsen er. Bogen er nærmest en roman, der fortæller om gentagelser. Et eksempel er en person, 9 Forsættes side 10

10 der går ind og ser det samme teaterstykke to gange. Personen gør sig store anstrengelser for, at alt skal være på samme måde både første og anden gang. Det samme sted på tilskuerpladserne, de samme skuespillere, det samme tøj anden gang som første gang osv.. Men alligevel bliver det ikke en gentagelse. Forventningen er anderledes, og tiden er gået imellemtiden fra første til anden gang. Oplevelsen kan ikke gentages. Og med dette enkle eksempel viser Kierkegaard, at det er svært at se, hvordan gentagelsen som fænomen og begreb overhovedet er mulig. Faktisk peger han på, at gentagelsen kun er mulig for Gud, men ikke for mennesker. At gentagelsen er mulig for Gud, kan man godt nikke genkendende til, hvis man kender beretningen fra Det Nye Testamente om disciplenes vandring fra Jerusalem til Emmaus. Her fortælles om to af Jesu disciple, som er på vej til byen Emmaus. De har lige set Jesus blive korsfæstet, og de har mistet al tro og håb. Så dukker en fremmed op, og i en samtale forklarer den fremmede, at korsfæstelsen ikke var enden på håb og tro, men derimod en bekræftelse på, at Jesus var Guds Søn. Og håbet vender langsomt tilbage og er ved at fortrænge erindringen om det, de lige har oplevet med Jesu død. Men det er hverken håbet eller erindringen, der skænker dem troen igen. Det er derimod gentagelsen. Da de sidder ved aftensbordet, tager den opstandne Jesus brødet, velsigner det og bryder det og giver dem det som en gentagelse af, hvad han gjorde Skærtorsdag aften. Og da genkender de ham og får troen tilbage. Så i den fortælling er det gentagelsen, der skaber genkendelsen, og giver disciplene troen tilbage. Og man kan sige, at det er den samme gentagelse, der sker hver søndag i Sct. Mortens kirke. Når man som kirkegænger knæler og ser op på Abel Schrøders altertavle, ser man i altertavlens nederste billedscene den sidste nadver, skåret i træ. Den sidste nadver, som disciplene genkendte på ny, da de genoplevede Jesus som genopstanden. Den gentages hver søndag ved altergangen i brød og vin. Ikke symbolsk, ikke som tegn eller som magisk forvandling af brød og vin, men som konkret gentagelse. Som Luther har skrevet, så er gentagelsen her virkelig i gudstjenesten, det ER Jesu Kristi legeme, det ER Jesu Kristi blod. Ikke i overført betydning, men som en Guds virkelighed. Så hvis man tænker over fortællingen om vandringen til Emmaus eller søndagens altergang, kan man måske godt forstå, hvad Søren Kierkegaard mener, når han skriver, at gentagelsen ikke er mulig for mennesker, men kun mulig ved at Gud gør den mulig. Men det forklarer stadig ikke, hvad Kierkegaard så mente med, at der ville komme en ny filosofi, der havde gentagelsen som sit omdrejningspunkt. Mente han det, som eksemplet med vandringen til Emmaus og eksemplet med altergangens gentagelse kan pege på? Eller havde han noget andet i tankerne? Jeg ved det som sagt ikke, for Kierkegaard svarer ikke selv direkte på det. Måske er der nogle af læserne af dette, som kan give et bud? Eller måske er der andre eksempler, der kunne inspirere til et bud på et svar på spørgsmålet? Hvis jeg skulle pege på noget, selvom jeg ikke ved det, så kunne det være hos barokkomponisten Bach eller hos barokbilledskæreren Abel Schrøder og måske filosoffen Leibniz, som Kierkegaard selv nævner. Det vil jeg prøve at vende tilbage til i næste nummer af Kirkebladet, uden dog at ville love, at man får det endelig svar på Kierkegaards ord om gentagelsen dér. Så let bliver det nok ikke. 10

11 Vi mødes hver anden torsdag kl til ca. kl Alle er meget velkomne. Vi drikker kaffe/the og spiller spil/kort laver håndarbejde, snakker og har det rart med hinanden. Det er altid i ulige uger vi mødes. Evt. henvendelse til,. Se også hvor du kan tilmelde dig et nyhedsbrev, så du får dugfriske nyheder direkte til din mail-box! Kirken er sædvanligvis åben tirsdag - fredag 9 13, dog med forbehold. Tlf.: Sct. Mortens Gaard Ostenfeldtsvej Næstved Tlf.: elj@km.dk Åbent: mandag til fredag kl , torsdag tillige kl Træffetid: Hverdage kl (undtagen onsdag) Tlf.: sfj@km.dk Træffetid: Hverdage kl (undtagen fredag) Tlf.: Tlf.: (hverdage undtagen mandag) Tlf.: (hverdage undtagen mandag) Tlf.: Tlf.: Østre Kapelvej Næstved Tlf.: , hverdage kl. 9-13, undtagen lørdag Der henvises til sognets hjemmeside: 11

12 Marts 3. marts 3.s.i fasten Kl Friis 10. marts Midfaste Kl Fahnøe 17. marts Mariæ Bebudelsesdag Kl Fahnøe 24. marts Palmesøndag Kl Fahnøe Påskefrokost 28. marts Skærtorsdag Kl Friis 29. marts Langfredag Kl Fahnøe Liturgisk gudstj. 31. marts Påskedag Kl Friis Kirkekaffe April 1. april 2. påskedag Kl Fahnøe 7. april 1.s.e.påske Kl Friis 14. april 2.s.e.påske Kl Friis 21. april 3.s.e.påske Kl Fahnøe 26. april Bededag Kl Fahnøe Konfirmation Kl Fahnøe Konfirmation 28. april 4.s.e.påske Kl Friis Konfirmation Maj 5. maj 5.s.e.påske Kl Friis Konfirmation 9. maj Kristi Himmelfartsdag Kl Fahnøe 12. maj 6.s.e.påske Kl Fahnøe 19. maj Pinsedag Kl Fahnøe 20. maj 2.pinsedag Kl Friis 26. maj Trinitatis søndag Kl Friis Kirkekaffe Den første torsdag i hver måned holdes der endvidere gudstjeneste på Plejecentret Munkebo. Det er en kort gudstjeneste med altergang. Datoerne for den kommende tid er:. Gudstjenesterne begynder. Der indledes med kaffebord kl , hvor alle også er hjerteligt velkomne. kan benyttes af alle i sognet, der har svært ved at komme til og fra gudstjenester og arrangementer i kirke og sognegård. Ring til Taxa senest 1 time før. Liftbus dog senest dagen før kl Trykt hos Faxe Bogtryk/Grafisk