Den hellige Hildegard von Bingen, om åreladning:
|
|
- Birthe Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 637 Offentligt Den hellige Hildegard von Bingen, om åreladning: Hvorfor Årelade? Måske har du engang set optagelser af indre blodårer? I stedet for glatte indersider af årerne ser vi drypstenshuler og vulkanlandskaber. I stedet for adræt sprudlende, små blod bække, blubber en sej lavastrøm sig gennem de snævre kløfter. Når så sådan en luns, ender i en lille biflod, bliver den siddende der. Ved pumpens (hjertets) tryk, danner der sig en kø, indtil et eller andet giver efter. Enten bevæger proppen sig videre eller røret (åren) brister. Sådanne rør brud, tæller i dag til de hyppigste dødsårsager (hjerne skade, hjerteslag). Det burde ikke være sådan. Vi burde ikke bare se talentløs til, hvordan blodet bliver tykkere og tykkere og der i årerne stadig bliver snævrere og snævrere. Her nytter i længden ikke noget skyllemiddel (blodfortyndende medikament), fordi blodet derved ganske vist bliver fortyndet, men det bliver ikke sundere. Det kan i forskellige sygdomsstadier være liv redende og nødvendig, dog skulle man slet ikke lade det komme så langt. Heller ikke med vaskemaskinen og slyngen (blodrensning), lader denne saft sig ikke revitalisere. Det for det meste, sidste skridt er at anbringe omkørsler (bypass) på næsten uigennemtrængelige (hjertekrans) pulsårer. På trods af disse storartede tekniske muligheder, hører vi netop om hjertespecialister, som igen i stigende antal falder tilbage til åreladning. Det er da virkelig nemmere at lukke gammelt olie ud, end med megen kemi og teknisk besvær at forvandle det hele til en udefinerlig suppe. Derfor glæder vi os over åreladningens renæssance, som Hildegard også har givet meget plads til i hendes medicin bog. Bekvemmeligheder som kan koste os livet. Både hjerteanfald og slagtilfælde optræder oftest gennem en lukning af en blodåre. Denne opstår i regelen over en årti lang, snigende forkalkning, med mere eller mindre problematiske kredsløbsforstyrrelser. Dermed er vi ved årsagen til dens opståen. Hvorfor forkalker vi og hvorfor danner der sig sådanne farlige blodpropper i blodårerne? Gennem falsk ernæring og bevægelses mangel? Også Hovedsagelig fordi vi undlader, fra tid til anden at rense vores blod! Ville vi ikke vaske os, få håret klippet, barbere os, pudse tænder og så videre, så ville vi snart se ud som svin. Vi er ganske vist let at rengøre, men dog ikke helt service fri. Til hele kropsplejen hører også blodfornyelsen, blodforyngelsen, for at vores blod, vores blodårer, ja hele det samlede kredsløb bliver holdt i orden. Sundhed sættes sammen af mange faktorer lige som en mosaik. En meget væsentlig del af denne mosaik er åreladningen. Den som af bekvemmelighed eller uvidenhed undlader dette kan næsten ikke indhente det senere. Hildegard skriver: Er alle blodårer ved et menneske fyldt, så må de renses for den skadelige slim og af den fra fordøjelsen leverede saft, ved hjælp af et indsnit Risiko faktor: Kolesterol spejl Adolf Windaus har i 1910 eftervist at fedt ophobningerne i blodet hovedsagelig består af kolesterol. Denne farveløse, voksagtige substans fik navnet, af Michel-Eugene Chevreul (1812) af det græske ord Chole = galle og stear = talg. Præcis dette galdetalg opstår ved at undlade en blodrensning. Hildegard skriver: Den som har meget blod og fuldstændig fyldte årer og ikke har fået renset blodet ved åreladning eller ved hjælp af sugekopper (kop sætning)(schröpfen), dennes blod bliver voksagtig og svag, og på den måde forfalder mennesket i sygdom. Åre indsnævringer og et for højt kolesterol spejl opstår efter dette ikke alene på grund af falsk ernæring. Den som har meget blod - og det er de fuldblods mennesker -, hvis blod som bliver voksagtig, hvis de ikke af og til får deres blod renset ved åreladning. Ved fuldblods mennesker spiller også arve anlæggene en rolle. Nogle mennesker derimod kan indtage store mængder kolesterol, uden at der sker noget, medens fuldblods allerede ved små mængder reagerer følsomt. Derved bliver en højeste værdi, af kolesterol spejlet for alle mennesker, problematisk. Når man har
2 et højt kolesterol spejl, så er det ingen sygdom, men følgerne af et (hygiejnisk) forsømt blod. Den som regelmæssig lader sig årelade, behøver ikke at frygte for HDL- værdierne (High Density Liproproteins) eller LDL (Low Density Liproproteins) såvel som Triglycerid- værdierne etc. De vil befinde sig inden for de normale rammer. Jeg ved at, enhver sværger til sin egen visdom: Den ene forlader sig på hvidløg, den anden på saunaen og den daglige jogging tur. Der findes dog kun to veje til sundhed: En sikker og en usikker. Den sikre vej hedder åreladning. Den som går den vej, kan med rolig samvittighed blive ved sin (fornuftige) hjemlige madlavning. Åre ladning er ganske vist ingen universalmiddel, men kan gøre rigtig meget. Når vi kan holde forkalkning af årerne, og alle følgerne af denne katastrofale udvikling, i ave, så er der allerede vundet meget, nemlig kampen mod hjerteslag og slagtilfælde. Er det måske ikke noget? ( Hvad skal du gøre for at kalke til? Intet!) Hvad bevirker åreladning? Har du nogensinde set når frugttræer bliver skåret tilbage i foråret? Når gartneren her og der skærer grene og kviste af, så gør han det ikke fordi træet bare skal have mindre af dem, men for at træet skal ansætte flere frugter. Med en professionel beskæring kommer der mere lys ind i kronen, grenene bliver ansporet til kraftigere vokseværk, og dannelsen af frugtkød bliver fremmet. Hvis vi vil forhindre vildskud, så må hvert træ skæres tilbage med et rigtigt snit. Lignende gøres ved et indsnit i en åre. Den lyse krone er det sunde blod. Det unødvendige krat er de rådne- og sygdomsfremkaldende stoffer i blodet. Et træ kender man på sine frugter og et menneske på sit blodbillede. Et godt træ giver gode frugter og sundt blod giver sunde mennesker. Vi gør så meget ud af at vande og gøde, for at det går vores træ godt, men det forhindrer ikke træet i at danne frugtløse vildskud og til sidst udvikle sig til en kæmpe kost. For frugtdannelsen er en tilbageskæring endnu vigtigere end at gøde. Sådan er det også hos mennesker. Alene ved at vande og gøde, dermed menes at spise og drikke godt - og er alt nok så sundt kan vi ikke styre frugtdannelsen. Gode frugter kan vi kun forvente, når vi også laver foryngelses snittet. Begge pleje foranstaltninger supplerer hinanden. Hvad jeg ikke opnår på den ene måde det opnår jeg ved hjælp af åreladningen. Den bevirker dybe forandringer ved mennesket. Blodtapningen formindsker de syge stoffer og det dårlige blod og aktiverer vores eget hus apotek, immunsystemet! Ved hjælp af åreladning bliver bloddepoterne (kroppens egne blod reserver) åbnet og ender i blodkreds løbet. Gennem det lille chok kommer der til en udløsning af forskellige hormoner og forsvars kræfter. Alt i alt kan man sammenligne en åreladning med et foryngelses snit af et træ. Ikke den (lille) mængde blod gør det, men hvordan ved den rigtige (Hildegarsk) åreladning. Hvad har åreladning med månen at gøre? Det lyder næsten som middelalderlig overtro, når nogen vil gøre os det klart at månen spiller en rolle i vores liv? Det er dog utroligt? Fordi det i virkeligheden ikke er ligegyldigt, på hvilken måne- dag åreladningen bliver gennemført, må vi gå nærmere ind på temaet. Hvad mener du om en håndværker, som ikke kan omgås sine arbejdsemner? Sandsynligvis ikke ret meget, fordi vi antager at enhver fagmand forstår sit håndværk. Især ikke når det stykke som skal bearbejdes hedder Natur. Det er en manko, når jeg ikke kender de enkleste sammenhæng i naturen, selv om jeg har med dem at gøre til daglig. Det bedste bevis for dette gik op for mig i en ny opført motorvejs rasteplads restaurant, som var opført af splinternye store bjælker, som der allerede var finger bredde revner i! Ser man derimod i gamle bygninger, der er mere end 100 år gamle, er der overhovedet ingen revner i bjælkerne. Det ligger derved, at ved træfældningen i tidligere tid, blev der taget hensyn til den passende måne fase. Mellem disse to ekspertiser - fra dengang og nu - er der store forskelle. Dengang da mennesket ikke kunne flyve til månen, vidste de mere om månens indflydelse på mennesket og naturen, end i dag. Grundregelen:
3 Ved tiltagende måne, tiltager saften i træerne og planterne, såvel som blodet i menneskene. Hvorimod ved aftagende måne, aftager saften ved planter og træer og blodet i menneskene. Åreladning: Fra den tag efter fuldmåne. Fordi det ikke er så nemt, kun at tage det dårlige blod ud af den samlede mængde i mennesket, kræver denne arbejdsproces visse faglige kvalifikationer. Dertil hører viden om månens indflydelse. Ved Hildegard står der: Mennesket skal gå til åreladning ved aftagende måne, altså den første dag efter at månen begynder at aftage, eller anden, tredje, fjerde, femte eller sjette dag, og så ikke mere, fordi en tidligere eller senere åreladning ikke vil nytte ret meget. Man bør ikke lade sig årelade ved tiltagende måne, fordi en sådan åreladning er skadelig, da nu blodet er blandet med rådden væske og ikke så let lader sig skille fra. Ved tiltagende måne strømmer nemlig blodet og den nedbrudte væske samtidig, som en gensidig korrekt mængde i mennesket og lader sig ikke så let skille fra hinanden. Trop nøgtern op: HvB: har et menneske indtaget føde, begynder blodet at blande sig mere med safterne og derved kan de dårlige ikke så let skilles fra de gode. Derfor skal åreladning foretages, når mennesket er nøgternt, fordi de adskilte safter lettere kan flyde ud Chok effekten: HvB Skriver: Bliver en åre skåret over, så lider blodet, såsom ved en pludselig forskrækkelse, et chok, og hvad så først kommer for dagens lys, er blod, og råddent og nedbrudt blod flyder samtidig fra. Derfor er det at, det som nu strømmer ud, har forskellig farve, fordi det består af råddenskab og blod. Så snart råddenskaben er flydt ud sammen med blodet, så kommer der rent blod ud, og så må man ophøre med blodtapningen Denne påstand ville der til at begynde med slet ingen tro på. I mellemtiden oplever allerede mange åreladnings- patienter, hvordan der i begyndelsen, først flød tykt og mørkt blod ud og efter et stykke tid, kom der pludselig lyserødt blod ud. Senest på dette tidspunkt afbryder man åreladningen, for det sunde blod vil vi jo beholde. Chok effekten ved at anstikke en vene, forventes at være den egentlige styringsmekanisme; ved et signal sår, bliver først det dårlige blod transporteret til udløbet. Til Profylakse: Som tidligere sagt, består det første, som kommer ud af såret fra indsnittet i åren, af blod, og med dette flyder fordærvede og alle sygdomsfrembringende safter samtidig ud. Der findes så mange svære og uhelbredelige sygdomme, hvoraf man i dag endnu ikke ved hvorfor de opstår. Når vi nu ved Hildegard læser, at der ved en åreladning ud flyder sygdoms frembringende safter, så burde det da give os noget at tænke over! Vi kan ganske vist ikke påstå, ved gennem en regelmæssig åreladning, at den ene eller den anden svære sygdom kunne være blevet forhindret, fordi, dertil foreligger der jo ingen statistikker, men man kan med stor sandsynlighed formode det. Gennem blodchokket ved åreladningen, bliver aktiviteten i knogle marven naturlig hurtigere. Den højere andel af friskt blod, bevirker en meget bedre gennem strømning i hele kredsløbet, fordi,
4 ved blodforandringen bliver modstanden i årerne, friktionen, mindre og hjertet behøver ikke at arbejde så hårdt. En normalisering af blodtrykket kan være den naturlige følge. Ved brug af åreladning som terapeutisk middel ved mange (uudforskede)sygdomme, gælder især den profylaktiske virkning. Det er sikkert ikke overdrevet, når man siger; ved åreladning efter Hildegard vil mange sygdomme kunne undgås. Ungdomsbrønden! En rigtig afmålt blodtransfusion, fjerner de dårlige safter og sørger for kroppen som en regn, der langsomt og ikke i for store mængder falder på jorden, dette vander og er i stand til at, bringe frugt frem. Når altså frisk blod strømmer efter, så virker det på organismen, som en med længsel ventet regn efter lang tørke. Den udtørrede jord får sin grokraft igen og er nu i stand til at frembringe frugt! Bag ved dette gemmer der sig ganske vist mere end den tilbage vendende vitalitet. Vi må også forvente en reaktivering af immunforsvaret (fornyelse af immunglobulin etc.). Gro kraften er udtryk for ungdommelighed, frugtbarhed, spænding. Dyrlæger kender denne virkning: Når en ko, et svin eller et andet dyr ikke giver afkom mere, så tyes der til åreladning! Åreladning er - når alle andre medikamenter og kunster mislykkes et af de sikreste midler til genoprettelsen af den naturlige frugtbarhed. Vores blod skal ikke være tykt og sort, som mange tror og endog er stolt over. Når vi igen vil være gladere, fri for besværligheder, sundere og leve længere, så må vi ikke feje beviste ting af bordet med et dristigt håndstrøg. Det ville være en nedgørelse af sammenhængen mellem hjerte og kredsløb. Fra hvornår, hvor ofte og hvor meget? Hvor meget blod skal der tappes? Fuldblods mennesker kan man tage mellem 100 og 150 ml. af, svagere mennesker derimod kun omkring ml. Fra hvilken alder kan man foretage åreladning? Det er vigtigst at årelade i de bedste år, altså mellem det 30. og 50. år. I denne tid bør mænd såvel som kvinder, gennemføre åreladning 2 gange årligt, dog mindst 1 gang. Efter det 50. år ændrer der sig 2 ting: fra da af lader man sig kun årelade 1 gang årlig og man bør kun tage halvdelen af den indtil da, aftappede mængde. Ved at årelade for meget, som det desværre forekom i tidligere tider, og derfor kom i miskredit, advarede Hildegard allerede imod. Lige som sulten gør at kræfterne i kroppen forsvinder, gør også en for meget drevet åreladning (give blod, donor) kroppen svag, hvorimod en mådeholdende udført giver kroppen sundhed, lige såvel som en mådeholdende spise og drikke bringer legemet i højden. At afgive blod og åreladning er ikke det samme! Ved at afgive blod redder du livet af et andet menneske, ved åreladning redder du mere eller mindre dit eget. Livmoder (total)-operation med senere følger? I Tyskland bliver der stadig opereret mere end kvinder i underlivet om året, selv om det store operations boom er stilnet af i slutningen af 70 erne. Eksperter strides over, om sådan en størrelsesorden er nødvendig og berettiget. Anledningen til disse overvejelser kommer bl. a. på grund af sen følgerne hos de kvinder, som har fået foretaget dette kirurgiske indgreb, der stadig er i den føde dygtige alder. Den nu ophørte menstruation fører til problemer, som Hildegard allerede har påvist, også selv om mange endnu ikke vil indse det. HvB: Bliver kvinden ikke befriet fra de skadelige safter og det rådne blod under menstruationen, så vil hele kroppen blive oppustet og svulme op og hun vil ikke kunne leve længe. Ved en total operation vil menstruationen tvangsmæssig blive umulig. Af hvilken grund indgrebet end er sket, det forkorter efter Hildegards udsagn- livet for mange kvinder, forudsat der ikke
5 foretages en kunstig menstruation ved hjælp af en regelmæssig åreladning. I disse tilfælde ville mindst en halvårlig åreladning være på sin plads. Dette bør man virkelig lægge disse kvinder på sinde, og indtil overgangsalderen bør de konsekvent gennemføre en åreladning. En mange gange ytret bekymring er, om man ikke bliver åreladnings afhængig, er fuldstændig ubegrundet. Man bliver ikke afhængig og der opstår heller ikke de mindste ulemper, når man holder sig til Hildegards regler. Åreladning som terapi: Den som har et trist hjerte og er følelsesmæssig nedtrykt (depressioner) og som føler smerter i siden eller i lungen, bør årelades i mellem åren (vena mediana), men med måde, for at hjertets kræfter beholdes og ikke i stedet formindskes når der er trukket for meget blod ud. Men lider en af hjertesmerter, så skal han, før han tager blod ud af åren, tage blod af mellem åren i den højre arm, han vil så befinde sig bedre med sit hjerte. Lider man i leveren eller i milten, eller har man følelsen af åndenød i halsen eller struben, eller lider man af for mørkning i øjnene, så bør blodaftapningen foretages i lever åren (vena hepatica), og han vil få det bedre Har man trukket en passende mængde blod ud af lever åren eller hoved åren (vena cephalica), så vil han lide mindre derunder, end hvis man tager meget blod ud af mellem åren Ved disse tre vener, hoved åren, mellem åren og lever åren bør åreladningen hovedsagelig foretages An snittet af de før nævnte vigtigste vener bør foretages i armbøjningen, fordi, når venen bliver skåret der, så finder safterne sig sammen i større mængder, end på et sted hvor der ingen led bøjning er til stede. Efter åreladningen: Efter åre ladningen må mennesket tage sig i agt for strålerne fra solen, og skinnet fra brændende ild i tre dage, fordi, i disse tre dage bliver blodet i mennesket rystet og bæver af lysstyrken, og giver ofte skader på hjertet. Dags lyset er moderat og skader ikke, når der ikke er for meget sol. Her ser vi hvor nøje, alt ved Hildegard bliver taget. For at forhindre hjerteskader, skal man i tre dage undgå blændende genstande (fjernsyn), stærkt solskin og ildskær. Solbadning gøres heller ikke. Ved ophold i det fri bærer man bedst solbriller. Åreladnings diæt: Efter en åreladning bør man undgå uvante spiser, stegt flæsk såvel som noget der indeholder specielle safter, rå frugt og rå grøntsager bør heller ikke spises, fordi disse forøger slimen i venerne mere end blodet vil gøre. Der drikkes heller ingen stærk vin og ost undgås også. Og dette skal man gøre i to dage Hvordan får jeg en åreladning? Du ved nu hvad det drejer sig om ved åreladning. De to vigtigste betingelser kan du selv opfylde, ved at du aftaler en termin, mellem den 1. og den 6. dag efter fuldmåne, med din læge, og tropper nøgtern op. Et blik på kalenderen fortæller hvornår det er fuldmåne.
6 Selv om allerede mange læger, efter ønske, uden problemer udfører en åreladning, så kan det dog forekomme at netop din læge vægrer sig i mod det. Nå ja, så går man bare til en anden. (sådan er det åbenbart i Tyskland, Østrig, Schweiz) Det kan også forekomme at en læge vil trække blodet ud af en vene med en sprøjte, for nemheds skyld. Det skal du ikke være indforstået med og rettidigt forsøge at få ham til at lægge kolben væk, og hellere lade blodet flyde frit ud i et bæger. De fleste læger anvender nål og infusionsbestik. Sådan går det bedst. Altså ikke straks tabe modet, hvis du lige netop er den første åreladnings patient for din læge, og et eller andet ikke helt lykkes. En efterfølgende undersøgelse af blodet kan gøres, men behøves ikke. I stedet for at sidde skal man ved åreladning helst ligge og ikke straks pludselig rejse sig. Hvad giver den regelmæssige åreladning til mig? Den fjerner: Skadelige, fordærvede og sygdomsfremkaldende stoffer i blodet. Den forhindrer: Dannelse af sygdomme, forkalkning af årerne, dannelse af dårlige blodværdier. Den formindsker: Højt blodtryk, fare for blodprop (trombose), risikofaktorer (hjerteslag ) Den stimulerer: Bloddannelsen, kredsløbet og immunsystemet. Den forhøjer: Livskvaliteten, vitalitet, effektivitet og den samlede blodgennemstrømning. Den bevirker: Blodfornyelse og Den øger: Sundhedspotentialet Herud over kan åreladning indsættes som ekstra terapiform ved: Hjerte besvær, depressioner, lever og milt lidelser ved åndedrætsbesvær, syns svaghed, kredsløbsforstyrrelser, hoved lidelser og mange andre indikationer Alt i en kort oversigt Hvem bør lade sig årelade?... Mand og kvinde fra 30 år Hvor tit? Indtil 50 år, 2 gange om året. Efter 50 år, 1 gang om året. Hvor længe?... Mænd til 80 år. Kvinder til 100 år. Hvornår? Mellem den første og den sjette dag efter fuldmåne. Hvordan? Nøgtern Hvor meget?... Fuldblods mennesker: ml. Svagere: ml. Fra 50 år, kun det halve. Efter åreladningen: Krop og øjne beskyttes i 3 dage mod stærkt lys (direkte solstråling, fjernsyn og spejlinger) brug solbriller. Diæt: stegt kød, råkost, ost, tunge vine og uvante spiser undgås i 2 dage. Disse informationer må på ingen måde anses for at være en erstatning for professionel rådgivning af uddannede læger.
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte
Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereTil patienter og pårørende. Venetrombolyse. Behandling af blodprop i dybe vener. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Venetrombolyse Behandling af blodprop i dybe vener Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Kort om sygdommen En vene er en blodåre, der leder blodet tilbage til hjerte
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereEpilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.
Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereEt spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil
Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereHVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER
GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om
Læs mereTil patienter og pårørende. Åreforkalkning. Vælg billede. Vælg farve. Karkirurgisk Afdeling
Til patienter og pårørende Åreforkalkning Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling 2 Blodet transporterer ilt ud til cellerne i kroppen via pulsårerne. Når blodet har afgivet ilt til cellerne, transporteres
Læs mereTræn dit blodtryk sundere - sådan gør du
Træn dit blodtryk sundere - sådan gør du Af Fitnews.dk - onsdag 24. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/traen-dit-blodtryk-sundere-sadan-gor-du/ Et kronisk forhøjet blodtryk er en stor og den
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereARES Regelsæt. Vi forventer at alle læser hele regelsættet igennem, det er på 7 sider, så det burde være til at overkomme.
ARES Regelsæt ARES er ikke tænkt som et regeltungt scenarie, men vi synes nu alligevel, at der skal være muligheder for kamp og lidt hurlumhej, så nedenstående vil dække det mest basale. Er der ting som
Læs mereSundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme
Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man
Læs mereInsitu Bypass operation
Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en
Læs mereAlle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.
1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereUndersøgelse for åreforkalkning
TILBUD OM Undersøgelse for åreforkalkning Er du i risiko for hjertekarsygdom? En halv million danskere lever med åreforkalkning, som samtidig er den hyppigste dødsårsag i Danmark. Vi tilbyder nu en dybdegående
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereGruppe opgave til akupunktør uddannelsen.
Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen. Gruppens medlemmer: Opgaven skal løses uden brug af bogen eller elementskema. Opgaven skal afleveres når I mener I har løst den på bedst mulige vis. God fornøjelse.
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950
Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereIndlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper
Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det
Læs mereGør en forskel Hjælp hjertet
Gør en forskel Hjælp hjertet Kvinders hjerter i centrum Hvert fjerde dødsfald blandt kvinder skyldes en hjerte-kar-sygdom. 210.000 i Danmark lever 210.000 kvinder med en hjerte-kar-sygdom. Hjerte-kar-sygdom
Læs mereAorta Aneurisme operation
Til patienter og pårørende Aorta Aneurisme operation Operation for udposning på hovedpulsåren i maven Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor
Læs merePatientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni
Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse
Læs mereTil patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve
Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereSMITTET HEPATITIS OG HIV
1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi
Læs mereSpis dig sund, slank og stærk
Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank
Læs mereSPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:
SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling
Læs mereKend dine bryster og hvad der er normalt for dig
Kend dine bryster Kend dine bryster og hvad der er normalt for dig To tredjedele af alle brystkræft opdages af kvinder selv. Ved at kende dine bryster og hvad der er normalt for dig har afgørende betydning
Læs mereNår kræften banker på slipper vi kemokrigerne løs
Når kræften banker på slipper vi kemokrigerne løs Oskars far har kræ* - men hvad er kræ*? Oskars far har kræ*. Han er indlagt på Roskilde hospital, hvor lægerne gør alt hvad de kan for at ;erne kræ*en.
Læs mereFJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI
PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereHvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn
En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden
Læs mereInformation til voksne patienter om operation af halsmandlerne
Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157
2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157 HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet.
Læs merePatientinformation. Sygdomme i aortaklappen
Patientinformation Sygdomme i aortaklappen Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk afdeling Hjertets funktion. Sådan fungerer det normale hjerte. Hjertet er en muskel, der ligger i hjertesækken bag brystbenet.
Læs mereAf læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen
Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereDiane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014
Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,
Læs mereDialog nr. 4 Aktivt arbejde
Dialog nr. 4 Aktivt arbejde Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af fasen med aktivt arbejde i programmet og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereEn mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale.
En mand på hotellet har fået et fremmedlegeme i halsen, han kan ikke tale. A: Fjerner fremmedlegemet med to fingre, ringer 112 og starter Hjerte-Lunge-Redning. B: Giver 5 hårde slag mod ryggen og giver
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereguide BLODPROP I BENET UNDGÅ DET KAN DU SELV GØRE April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
guide April 2015 UNDGÅ BLODPROP I BENET DET KAN DU SELV GØRE Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 UNDGÅ BLODPROP I BENET INDHOLD SIDE 4 Hævede ben, der gør ondt, kan vise sig at være en tidsindstillet
Læs mereVærd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte
Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?
Læs mereOperation på legemspulsåren pga. åreforkalkning
Patientinformation Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning Revideret den 30.03.2011 Indledning Denne patientvejledning er udarbejdet af læge- og sygeplejepersonalet på afsnit T4 og har til formål
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereStandard brugervejledning Blodtryksmåler
Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender
Læs mereBOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts
BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig
Læs mereUd med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.
Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer. For at nå frem til det, der for dig er det gode liv uden stress og i stedet med gode
Læs mereSkumbehandling af åreknuder. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder
Skumbehandling af åreknuder Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Klinik for Åreknuder Indholdsfortegnelse Åreknuder... 3 Symptomer... 4 Behandling... 4 Dine forberedelser til skumbehandling...
Læs mereStemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?
Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereTil patienter indlagt med Apopleksi
Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,
Læs mereFortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.
Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereUndgår du også tandlægen?
STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk
Læs mereALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter
Læs mereNår du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.
Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte
Læs mereDin første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig
Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver
Læs mereEn lille tur. Helle Helle, 2000 (5,4 ns)
En lille tur Helle Helle, 2000 (5,4 ns) Det er sommer, og min mor har lavet en aftale med mig. Vi skal mødes på banegården i min frokostpause, hun 5 ankommer med en rutebil lidt over tolv og skal først
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereVærd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z
Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs merePRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS LAPAROSKOPISK GASTRISK BYPASS JFL
PRIVATHOSPITALET MØLHOLM A/S P A T I E N T I N F O R M A T I O N ADIPOSITAS I DENNE PJECE FINDER DE INFORMATION OM DERES SYGDOM OG DEN KIRURGISKE BEHANDLING. Side 2 Generelt om fedme Side 3 Forudsætning
Læs merePatientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion
Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%
Læs mereVelkommen. Mødegang 5
Velkommen Timerne lige efter fødslen, og den første amning Det nyfødte barns sanser og signaler. Samspil med barnet og amning den første tid derhjemme Trivsel hos hele familien Tilbud fra regionen og sundhedspleje
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs mereHJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE
HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet
Læs mereMiniguide: Sådan får du energi til vinteren
Miniguide: Sådan får du energi til vinteren Antallet af lyse timer er faldet og det samme er dit energiniveau. Se hvordan du får mere energi, så du holder helt til foråret. Af Julie Bach,9. oktober 2012
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereNyt studie: Test kan redde dig fra blodprop
Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013 03 Test redder dig fra blodprop
Læs meregrunde til at din træning ikke slanker
11 grunde til at din træning ikke slanker Du okser rundt i fitnesscentret i håbet om, at kiloene vil rasle af. Men når du så er klar til at høste frugten af din indsats og stiger op på vægten, er der absolut
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereIliaca-Femoral Bypass
Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereNavn: CPR: Total ialt:
Spørgeskema I det følgende bliver du bedt om at svare på spørgsmål, der vil tegne et billede af din sundhed. Ud fra scanningen af dine kar kan vi med dine svar vurdere strategien for at leve sundere. Svar
Læs mereHjælp med hjertet. Gør en forskel. Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Det gode råd gør forskellen www.matas.dk Det gode råd gør forskellen Gør en forskel Hjælp med hjertet Støt Hjerteforeningen og Matas i kampen mod kvinders hjertekarsygdomme. Sådan passer du på dit hjerte.
Læs mereFra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet
Fra foreløbig til fuldt udfoldet tro troen, der med tillid elsker værdighed frem i hjertet prædiken til 21. s. e. trin. I: Joh 4,46-53 den 25/10 2015 i Ølgod og Strellev kirker. Ved Jens Thue Harild Buelund.
Læs mere