Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop

Transkript

1 Nyt studie: Test kan redde dig fra blodprop Ny, simpel hjemme-test kan tidligt afsløre hjerte-flimmer, som truer flere og flere. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen, januar 2013

2 03 Test redder dig fra blodprop 04 FAKTA: Hjerteflimmer 05 Hjerteflimmer - den nye folkesygdom 07 Case: Livet behøver ikke gå i stå 09 Guide: Undgå hjerteflimmer - 7 gode råd 10 De har oplevet hjerteflimmer 11 Hjerteflimmer 2

3 uregelmæssige hjerterytme, ventes i fremtiden at kunne redde tusinder af liv. Kæmpe fremskridt Microlife BPA 200 AFIB hedder et af de nye måleapparater, der koster omkring 900 kr. Men der findes både billigere og dyrere modeller. Test redder dig fra blodprop En helt ny, simpel hjemme-test kan afsløre, om du lider af hjerteflimmer og dermed er i større fare for at få en alvorlig, måske ligefrem dødelig blodprop. Af Torben Bagge og Heidi Pedersen Testen afslører hjerteflimmer - eller atrieflimmer, som læger kalder det - med helt op til 97 procents sikkerhed. Nye tal viser, at mere end danskere har behandlingskrævende hjerteflimmer, og at af dem må indlægges i løbet af et år. Ifølge en prognose vil antallet af syge stige med hele 40 pct. i de kommende år. Det nye hjemme-måleudstyr, der på samme tid måler blodtryk og den - Hvis du har hjerteflimmer, er din risiko for en blodprop meget stærkt forøget, så den nye mulighed for at tjekke sig selv hjemme er et kæmpe fremskridt. Mange kan nu komme tidligere i forebyggende behandling, og der vil kunne spares store beløb i form af indlæggelser, genoptræning efter blodpropper osv., siger paramediciner Michael Lund Byskov, der ofte har behandlet hjerteflimmerpatienter på vej til hospitalet. Han driver også firmaet Med24.dk, som sælger de nye apparater. Tidligere i behandling - Med den nye type måleapparater er der flere, der bliver diagnosticeret og tidligere kan komme i den rette behandling. Vi mangler stadig noget forskning, som kan vise os, at måleapparaterne redder liv, men omvendt er det sund fornuft, at vi undgår alvorlige komplikationer ved, at folk selv måler en eventuel uregelmæssig puls, siger Gorm B. Jensen, overlæge og forskningschef i Hjerteforeningen. - Hjerteflimmer udgør en større risikofaktor med hensyn til blodpropper i hjernen og kan femdoble din risiko, siger læge Clare Walton, forskningschef, The Stroke 3

4 Association i England, til den engelske avis Daily Express. Hvis måleapparatet, hvor man bruger en manchet omkring overarmen, tre gange i træk har målt uregelmæssig puls og hjerterytme, er der noget galt med hjertet. Men det anbefales at måle igen en time senere. Viser den det samme, bør man gå til læge. Derefter skal en EKG-måling (elektrokardiogram) fastslå diagnosen med 100 pct. sikkerhed. Fakta: Hjerteflimmer Hjerteflimmer eller i lægesprog kaldet atrieflimren er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der kan føre til, at blodet klumper sig sammen i hjertets forkamre. Det kan betyde, at man får en blodprop i hjernen. Sygdommen er en aldersbetinget sygdom og rammer ofte personer over 50 år og mænd. Hvis man har atrieflimren og er kvinde er risikoen for at få et slagtilfælde 1,5 gange større end mænd. Lægerne ved endnu ikke hvorfor, det forholder sig sådan. Har man i forvejen for højt blodtryk eller problemer med hjertet, er der større risiko for at udvikle hjerteflimmer. Hvert år indlægges personer med atrieflimren. Tilstanden kan være permanent eller lejlighedvis. Patienter, som kun rammes lejlighedvis, har mulighed for at få foretaget en operation, så de kan helt kan slippe for hjerteflimmer. Uden blodfortyndende behandling er risikoen fem gange højere end hos mennesker uden atrieflimren. Kilde: Hjertekarsygdomme i Danmark - forekomst og udvikling og atrieflimren.dk. 4

5 Hjerteflimmer den nye folkesygdom Hjerteflimmer er langtfra så romantisk, som det måske kan lyde. Sygdommen er nemlig hvert år skyld i, at flere tusind danskere må indlægges og i værste tilfælde får en blodprop i hjernen. Siden 2000 er tilfælde af hjerteflimmer steget med 40 procent, så der i dag er omkring danskere, som lider af sygdommen. Udviklingen ser ud til at fortsætte, så tallet i 2020 vil være mere end fordoblet, viser nye tal fra Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed. - Det er bekymrende, når en alvorlig tilstand, som er meget kostbar i sundhedsvæsenet, stiger i det omfang, den gør. Man kan kalde det den nye folkesygdom, fordi flere og flere får den, siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gorm B. Jensen. Rammer mest ældre Hjerteflimmer eller i lægesprog kaldet atrieflimmer er en forstyrrelse i hjertets elektriske system og dækker over uregelmæssig aktivitet i hjertets forkamre. 5

6 Sygdommen rammer mest folk over 50 år, men sygdommen kan også optræde helt ned i 20 års-alderen. Den store stigning i antal tilfælde skyldes især, at vi bliver ældre og ældre. det sidste par år, at det er blevet en effektiv metode, siger forskningschef i Hjerteforeningen, Gorm B. Jensen. Hjerteflimmer er ikke livstruende i sig selv, men det øger risikoen for en blodprop i hjernen. Omkring tyve procent af dem, der har fået et slagtilfælde, har fået det på grund af hjerteflimmer. Og det koster samfundet dyrt. - Det er en kæmpe udgift, når patienterne skal behandles, først for hjerteflimmer, senere måske for en blodprop og derefter genoptræning, siger professor ved Rigshospitalets Hjertecenter, Jesper Hastrup Svendsen. Blodfortyndende medicin Der er endnu ikke meget, lægevidenskaben kan gøre for at forebygge sygdommen, men ved at behandle med blodfortyndende medicin kan man mindske risikoen for slagtilfælde markant. For nogle patienter er det muligt helt at blive helbredt. Derfor bliver et stigende antal patienter nu opereret. Ved at indføre tynde katetre i hjertet gennem blodårerne i lysken kan kirurgen måle de elektriske strømme i hjertet, og med en svagt opvarmet kateterspids brændes årsagen til rytmeforstyrrelsen væk i løbet af få minutter. Operationen kaldes ablation. - Vi har kunnet tilbyde behandlingen i nogle år nu, men det er først inden for 6

7 - De andre i gruppen tog stadig på charterferie og dyrkede motion, så det var en stor lettelse at finde ud af, at livet ikke behøver at stoppe, selvom man er syg, siger hun. I dag kan Hanne godt mærke, at hendes hjerte opfører sig lidt uroligt, men hun har efterhånden vænnet sig til fornemmelsen og den daglige ration af diverse medikamenter. Livet behøver ikke gå i stå Hanne Dalsgaard har haft hjerteflimmer siden 2008 Af Heidi Pedersen og Torben Bagge Det er næsten som en lille fugl, der sidder inde bag brystet og flakker lidt forvirret rundt. Sådan beskriver Hanne Dalsgaard, 66 år, det at have hjerteflimmer. Det var den mærkelige flakken, der fik hende til at gå til lægen for fire år siden, og som skulle vise sig at ændre hendes liv markant. - Jeg havde aldrig før hørt om hjerteflimmer, så jeg blev meget bange for, hvad der skulle ske. Pludselig virkede fremtiden truende, og jeg turde ikke rejse nogen steder uden at have undersøgt, om der var en læge eller et hospital i nærheden, fortæller Hanne, der er tidligere lægesekretær. For at blive klogere på sygdommen begyndte hun at komme i en støttegruppe for patienter med hjerteflimmer i Hjerteforeningen. - Jeg tager en masse syntetisk skidt, men det er jo også derfor, jeg kan holde mig i live, siger hun. Efterhånden er behandlingen af hjerteflimmer blevet så god, så Hanne ikke behøver at tage til lægen hele tiden for at få tjekket, om blodtryk og INR (blodets evne til at størkne red.) er, som den skal være. Det klarer hun selv i hjemmet i Rødovre, hvor hun kan måle begge dele. - Det er en stor frihed, at jeg ikke skal rende til læge konstant, siger hun. Hanne har besluttet, at hun ikke vil lade angsten styre sin hverdag. Hun har derfor travlt med at leve livet, der både indebærer besøg hos veninder og frivilligt arbejde i den lokale lungeforening. Skab et netværk! - Det er meget vigtigt, at man ikke lader sig slå ud og sidder derhjemme alene i en stol. I stedet skal man skabe sig et netværk, for eksempel via Hjerteforeningen eller kommunen for at høre om lokale tilbud. Hvis Hanne skulle have gjort noget anderledes, ville hun nok have lyttet 7

8 lidt mere til sin krop og de signaler, den forsøgte at sende. - Jeg vidste jo godt, at jeg havde et højt blodtryk, men jeg havde travlt med mit arbejde, som jeg var meget glad for. Jeg skulle nok have taget den lidt mere med ro, hvis jeg ville undgå at blive syg, lyder det eftertænksomt fra Hanne. 8

9 3. UNDGÅ STRESS: En række studier viser, at langvarig stress-belastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. 4. UNDGÅ OVERVÆGT: Hvis du er overvægtig, løber du en større risiko for at få hjertekredsløbsproblemer. Det er påvist i mange undersøgelser. Guide: Undgå hjerteflimmer - 7 gode råd Hvert fjerde tilfælde af hjerteflimmer kan forklares med arv. Har en far eller mor haft problemet, har du 85 pct. forøget risiko for at få det. Men du kan gøre en del for at forebygge problemet. 1. TJEK PULSEN: For at adskille almindelig hjertebanken fra hjerteflimmer, bør man tjekke sin puls, hver gang hjertet løber løbsk. 2. LAD LÆGEN TJEKKE DIG: Få tjekket pulsen, når du måske alligevel er hos lægen. Vær opmærksom på andre tegn som åndenød, svimmelhed og træthed. 5. HOLD BLODTRYKKET NEDE: Der kan være en sammenhæng mellem for højt blodtryk og hjerteflimmer. Måske har du behov for blodtryksmedicin. Får man behandlet sit blodtryk på den rigtige måde, så har man også mindre risiko for at udvikle atrieflimmer. 6. DRIK MODERAT: Flere studier dokumenterer, at et højt alkoholforbrug, der overstiger de anbefalede genstandsgrænser, øger risikoen for hjerteflimmer og hjerteanfald. 7. RIGTIG MOTION: Hvis du dyrker sport, så sørg for at være ordentligt opvarmet, så kroppen ikke får et chok af fysisk overanstrengelse. Lyt i det hele taget til kroppens signaler og stop i tide, hvis du føler, at du overanstrenger dig. Kilder: Hjerteforeningen o.a. 9

10 De har oplevet hjerte-flimmer Henrik Svensmark Bill Clinton Thyra Frank Bendt Bendtsen Anja Andersen 10

11 Hjerteflimmer Hjerteflimmer eller i lægesprog kaldet atrieflimren, er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der kan føre til, at blodet klumper sig sammen i hjertets forkamre. Det kan betyde, at man får en blodprop i hjernen. Sygdommen er aldersbetinget og rammer ofte personer over 50 år og mænd. Hvis man har atrieflimren og er kvinde, er risikoen for at få et slagtilfælde 1,5 gange større end for mænd. Lægerne ved endnu ikke, hvorfor det forholder sig sådan. Hvert år indlægges personer med atrieflimren. Tilstanden kan være permanent eller lejlighedvis. Patienter, som kun rammes lejlighedvis, har mulighed for at få foretaget en operation, så de helt kan slippe for hjerteflimmer. Uden blodfortyndende behandling er risikoen fem gange højere end hos mennesker uden atrieflimren. Kilde: Hjertekarsygdomme idanmark - forekomst og udvikling og atrieflimren.dk. Har man i forvejen for højt blodtryk eller problemer med hjertet, er der større risiko for at udvikle hjerteflimmer. 11