herregårdshaver Sønderjyske slots- og personer.1 herregårdshaver har givet de store anlæg og planteskoler på Nordals en stedmoderlig behandling.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "herregårdshaver Sønderjyske slots- og personer.1 herregårdshaver har givet de store anlæg og planteskoler på Nordals en stedmoderlig behandling."

Transkript

1 21 Sønderjyske slots- og herregårdshaver Et supplement Af Peter Kr. Iversen I to afhandlinger i Sønderjyske årbøger 1927 og 1929 har Johannes Tholle skildret sønderjyske herregårdshaver. På fastlandet omtales haverne på Grå sten, Schackenborg og Hansborg, medens han ikke er opmærksom på det store parkanlæg på Gram, ligesom han ved skildringen af de alsiske slotsog herregårdshaver har givet de store anlæg og planteskoler på Nordals en stedmoderlig behandling. Gram slotshave eller park havde virkelig fortjent at få et par linier med på vejen. Grevinde Sophie Dorothea Schack, født Marschalk ( ), var meget haveinteresseret, og der fandtes på Gram i slutningen af 1600-årene både en lille og en stor have, og den sidste var ikke blot noget ganske særligt for den nordslesvigske egn, men for hele landet. En engelsk rejsende, som i 1702 besøgte Gram beretter således om den, at der med stor kunst var anlagt terrasser, lavet vandfald i flere afsæt og springvand eller fontæner. For enden af midteralléen var bygget en salon med grotte»på italiensk vis med brogede vinduer«. Indvendig var salonen prydet med deviser og emblemer, på loftet var der malet et øje som symbol på forsynet. Haven var forbundet med Lunden med en allé, kaldet»promenaden«, og Lunden blev gjort til en lystskov. Selve slotssøen var naturligvis også inddraget i anlægget. Her havde grevinden fået placeret en robåd, der var så stor, at den kunne rumme et spisebord til 20 personer.1 Også på Schackenborg viste grevinde Sophie Dorothea sin store interesse for havekunsten. Omkring 1696 fik hun her anlagt den store have syd for alleen.2 Denne have,»sønderhaven«blev i tidens løb omlagt adskillige gange, 1765 således til fransk stil, som det kan ses af stikket i Pontoppidans Danske Atlas. Et par år senere, da ladebygningerne m.v. var nedrevet, anlagdes her øst for slottet nord for alleen en stor køkken- og frugthave.3

2

3 herregårdshaver 23 Kombineret gartner- og porthus på Gam melgård. Der findes beskrivelser, men in gen tegninger af gartnerboligerne på Nordborg og Østerholm. Fra Gammel gårdfindes derimod rødkridts- og blyants tegninger af et noget mindre gartnerhus, der samtidig var porthus, Af blyants tegninger gengives her planerne for stue etage og første sal samt nordfacaden. I en ledsagende tekst oplyses, at bygningen, da den blev tegnet ca. 1650, var meget forfalden. Tv. for den 5 alen brede port er der i stueetagen en indgangsdør, hvor fra en smal gang fører hen til et køkken med åbent ildsted. Herfra går der bilæggerovne ind til en stue og til et»vækstrum«. Endvidere er der i stueeta gen et uopvarmet rum. Fra køkkenetfører en trappe op til l.sal, hvor der ligeledes længst t.v. er et»vækstrum«, der kan op varmes ved en kamin placeret i den seks fag store»sal«, der næppe udelukkende kan have været anvendt til gartnerens pri vate selskabelighed, men vel også til over vintring af sarte planter. I loftsetagen har der været et par kamre. Til højre for por ten har der i stueetagen været svinestald. Den otte fag lange bygning er opført i bindingsværk. Andre samtidige tegninger fra Gammelgård er gengivet i Sønderjy ske Årbøger 1949 s. 102ff. og i Sønderjysk Månedsskrift 1988 s Sønderborg amtsarkiv. Sager vedr. Gam melgård 11; nr. 192.

4 24 Peter Kr. Iversen Tidlige alsiske haver Fra hertug Hans d. Yngres (d. 1622) tid har der givetvis også været betydelige haveanlæg ved hans alsiske slotte, men kilderne er forbavsende tavse herom. Fra Sønderborg vides, at han på sine gamle dage har søgt at anlægge en vingård der,4 og det skulle derfor være mærkeligt, om denne initiativrige mand ikke også har anlagt større eller mindre haver i det nordalsiske. I hvert fald kan det af inventarier fra første halvdel af 1700-årene ses, at en del af de ældste træer må stamme langt tilbage i 1600-tallet, sandsynligvis tilbage til Hans d. Yngres tid, men det er dog efterkommerne, der for alvor foretager de store haveanlæg ved Nordborg, Østerholm og på Ais' nordspids ved Augustenhof eller Augustgård, som den i 1700-tallet benævnes i arkivalske kilder. Man har tidligere tillagt Peter Vothmann, d. 1736, æren for at have anlagt den første alsiske have og planteskole ved Sønderborg slot,5 men dette må dog siges at være en sandhed med modifikation. Han overtog 1695 den sønderborgske slotshave i forpagtning, men allerede ca havde hertug August (d. 1699) efter Nordborg slots brand omdannet den gamle slotsplads og anlagt en have.6 Hvem der har stået for anlæggelsen vides ikke, men i den nordborgske kirkebog nævnes en unavngiven»moere«, dvs. neger, der døde Han var gartner og tjente hos amtmanden. Han kan i hvert fald have medvirket ved anlæggel sen. På denne tid må imidlertid den store frugthave syd for slottet allerede have eksisteret - i hvert fald til dels. Hertug August må i det hele taget have haft ganske særlige interesser for haveanlæg; foruden det betydelige haveanlæg ved den af ham oprettede lystgård Augustenhof eller Augustgård indlagde han sig også fortjenester ved haverne og planteskolen på Østerholm. Men også på Gammelgård i Ketting sogn var der tidligt et betydeligt havean læg, som kan være anlagt af hertug Hans den Yngre, måske af sønnen Alexan der eller dennes enke Dorothea, der døde Af en rødkridtstegning fra ca af Gammelgård og dens omgivelser fremgår, at der syd og vest for slottet har været betydelige haveanlæg, som går ned til Mjang dam, og som i hvert fald til dels var omgivet af et hegn. Af et notat i Ketting kirkebog ses, at der har været en»krudgård«, d.v.s. køkkenhave, men der har også været mange træer og en stor prydhave.7 Haven skulle 1669 kunne give en indtægt på op til 30 rdlr., men fraregnes gartnerens løn giver haven underskud. Den er da også, som det hedder, mest anlagt»zum plaicir«. Arbejdet i haven blev i øvrigt udført af hovpligtige kådnere. På en høj imellem slottet og søen var der på denne tid et lysthus, og gartnerboligen, hvori der var vækstrum, var kombineret med den nordre portbygning.s Denne store have gik i 1700-årene i forfald og blev 1742 overladt til forpagter Hans Petersen, der omdannede den til almindelig agermark. Nic. Fr. Broder-

5 Sønderjyske slots- og herregårdshaver 25 X, JL *- 'ficrp. {'/C r'tr/n. sf*r «/j 1 /x ~~V id % ' xi v, ' '# ' M T, ' i'_... i'. :. ^ c/ct^vh H(.%L ' ;l r Y r PLf&tø :i 1 Vtrrhtr HuL -A Lysthus i Gammelgårds have. Lysthuset stod sydvestfor slottet på et»højt bjerg«, altså en hoj, hvorfra der har været udsigt over park og landskab. Huset var 6 fag langt og 4 alen bredt, opfort i bindingsværk med bræddetavl. Del var 10'/, alen hojt, og der synes at have været ovenlysvinduer i et todelt tag, måske kombineret med en hvælving. De midterste to fag var åbne ud mod haven, og det hertugelige herskab har her kunnet sidde beskyttet mod sol og blæst. Træbygningen var opført over en hvælvet kælder, hvortil der var en udvendig nedgang. Bygningen var ca rådden og forfalden. Sønderborg amtsarkiv. Gammelgård II nr sen, der var forpagter fra 1749, lod derefter ved hjælp af hovfolk anlægge en have på det gamle slots byggetomt. Der var her et lysthus og en hvælvet kælder samt nogle store sten, rester fra det nedbrudte slot.9 En egentlig slotshave kan der dog næppe mere være tale om, og en fast gartner er ikke mere på lønningslisten. Nordborg slotshave Omkring 1700 begynder oplysningerne om de nordborgske haver at flyde rigeligere. Lige efter århundredskiftet oplyses, at forpagter Chr. Ernst Frobøse fra ladegården årligt skulle levere 50 læs gødning til slotshaven, hvilket jo i

6 26 Peter Kr. Iversen hvert fald mere end antyder, at haven må have haft en ganske anselig størrelse. Omkring 1720 har en gartner ved navn Franz Rademacher forestået det store haveanlæg, og han får 1725 fornyet sin ansættelse af hertug Friedrich Carl. I hans ansættelsesbrev hedder det, at han skal sørge for at holde jorden godt gødet, at hækkene bliver klippet, og at gangene bliver holdt rene. Hvad der er nok så interessant, er oplysningen om, at han med hensyn til køkkenurter skulle sørge for, at der til skiftende årstider var så mange som muligt. Der skulle være gode forråd af frugt, kål, roer, gulerødder, selleri, porrer og lignende, så at det hertugelige køkken havde tilstrækkelige forsyninger hele vinteren. Han skulle endvidere sørge for alle slags frø, således at man såvidt muligt kunne være selvforsynende. Mistbedene skulle holdes i orden, især skulle der drages omsorg for, at vinduerne var i orden, og han skulle holde»et flittigt øje«med orangeriet, hvor der var»louners«, oranger og rosmarin, samt andre træer og vækster, der skulle kunne overvintre i god stand. Forår og efterår skulle han sørge for, at de blev anbragt i de dertil bestemte væksthu se, og hertil ville han få anvist fornøden hjælp fra hovpligtige undersåtter. Det var gartnerens pligt at føre tilsyn med de nye plantager, hvor udgåede træer skulle udskiftes med unge, sunde, og i planteskolen skulle alle slags træer fremavles. Et ikke nærmere bestemt kvantum gødning skulle leveres fra lade gårdens stalde. I øvrigt fik han til arbejdets udførelse som hidtil anvist hove ripligtige kådnere. Redskaber kunne han kun anskaffe efter indhentet tilladelse. Gartnerens årlige løn og kostpenge var fastsat til 80 rdlr. cour. årl., hvortil dog kom græsning i haven samt affald fra træerne.93 Haverne må have været i ganske god stand og have givet et rimeligt udkom me, thi ved Franz Rademachers død 1733 overtog amtmand over Sønderborg og Nordborg amter Holger Scheel selv forpagtningen af dem. I amtmandens forpagtningskontrakt oplyses, at 8 kådnere hver skulle yde hoveri to dage ugentligt, og at der skulle leveres 50 læs gødning fra ladegården. Amtmanden fik ret til græsning af to køer på ladegårdsmarkerne, og til gengæld skulle han vedligeholde gartnerhus og stalde. Ved forpagtningens ophør skulle have, orangehus, mistbænke og vinduer, samt frugttræer, planteskole, andre forhån denværende vækster og redskaber afleveres i samme tilstand, hvori de var overtaget. For hele herligheden skulle betales en årlig afgift på 12 rdlr. cour. Amtmanden har naturligvis ikke selv passet gartneriet eller boet i gartnerhuset. Han må enten have haft en gartner ansat som bestyrer, eller også har han haft en underforpagter. Men herom synes kilderne at tie. Af det nævnte inventarium fra 1733 får man et ganske godt indtryk af det store haveanlæg syd for slottet, men der kan desværre på grundlag af beskri velsen ikke udarbejdes en regulær tegning. Haven var mod vest hegnet, mod syd af en mur af marksten og mod nord af et plankeværk af fyr. På havens

7 Sønderjyske slots- og herregårdshaver 27 nordside var der på begge sider af drivhuset, som altså må have ligget i selve hegnet, som en del af dette, et plankeværk. Mod øst var der et 41 fag langt plankeværk og en mur af marksten. Der er ikke nævnt noget hegn mod syd. Et gartnerhus, hvis beliggenhed ikke er nærmere angivet, må formentlig have ligget i nærheden af drivhuset længst mod nord. Det var 15 fag langt og 4 fag bredt. På husets vestside var tilbygget et såkaldt væksthus, der var fire fag langt og fire fag bredt. På sydsiden var der et fuglehus, ligeledes fire fag på begge led. I gartnerhuset var der en dagligstue med jernkakkelovn, en pisel, et børne- og drengekammer, køkken, spisekammer og et bagehus med bageovn. Efter tidens forhold har gartneren boet ganske komfortabelt. Drivhuset, der som nævnt lå helt nord i haven og her udgjorde en del af hegnet, var fem fag langt og fire fag bredt. Det havde store glasruder, men en del var dog 1733 enten skårede eller manglede helt. På hver side af drivhuset var der to mistbænke, hvor også en del af ruderne manglede. Foruden disse faste anlæg beskrives også detaljeret havens vækster. Vi får oplyst, at på hver side af gartnerhuset var der en lille lysthave, hvor der stod to tax og var anlagt et par blomsterbede. Der var tre hovedgange, en der fulgte det vestre hegn, en det østre og en midtergang. Foran den vestre gang var der mod syd en grøn- og hvidmalet port. Endvidere var der i det østre hegn en port, foran hvilken der var inddraget noget jord til haven, og her var plantet 15 unge lindetræer. Her på østsiden uden for hegnet var der også en lindeallé bestående af 87 unge træer, men om denne er gået nord-syd eller østvest, fremgår ikke klart, men formentlig vest-øst. På hver side af den nord sydgående vestlige hovedgang, var der lave, klippede ligusterhække. Der var et par damme i den store have, og endvidere midt i den en gammel forfalden brønd sat af marksten. Til den sydligste dam førte fra den vestlige hovedgang en nøddegang af vilde hassel. Her var der på dammens vestside en lille planteskole med 260 podede og en del upodede æbletræer. Endvidere stod der her 12 hestekastanier og 32 små lindetræer. I hasselhækken stod der 6 store, gamle lindetræer og et valnøddetræ. På dammens østside var der en klippet ligusterhæk, og fra dammen, hvori der ikke var fisk, og»helt ud«, men ikke angivet i hvilken retning, dog snarest mod øst, var der en gang, som på begge sider havde en hæk med høje hegnsbøge. En anden gang, der gik fra»gangporten«og til den østre port, havde på begge sider hække bestående af liguster- og stikkelsbærbuske. Den midterste gang førte fra drivhuset længst mod nord i haven til en andedam. Denne gang var ligeledes hegnet af klippede ligusterhække, hvori der stod 85 unge hestekastanier. Den østre gang var en allé af 18 fod høje, klippede hegnsbøge, og det samme var tilfældet med en søndre gang. Ande dammen var omgivet af et 40 fag langt hvid- og rødmalet stakit, og omkring

8 28 Peter Kr. Iversen den stod endvidere 36 unge lindetræer. Mellem de to damme var der en forbindelsesgang, som altså ikke skulle være identisk med den ovennævnte midtergang. Den var hegnet af 16 fod høje klippede bøge. Der var i øvrigt mange mere eller mindre sjældne vækster i den store have eller park. I drivhuset var der f.eks. sydlandske træer og buske. Der opregnes seks ferskentræer, fire abrikostræer, 12 vinstokke og 6 kvædebuske. I selve haven taltes 73 kirsebærtræer, 93 pæretræer, 209 æbletræer, 11 svedskeblom mer, 21 almindelige blommer og to store vilde kvæder. Endvidere var der fire laurbær i hver sin kasse og to uden kasser, to stk. nerium, d.v.s. nerier, den ene i kasse, den anden i potte, to iucca gladiosa, d.v.s. palmeliljer, en myrte, en genistra hispania, d.v.s. en storblomstret gyvel, et arbor iudæ, sandsynligvis»føde-lygte«, et sedu arborea, d.v.s. tykblad eller pengetræ, en granat, d.v.s. granatæble i kasse med laurbær, to kasser med jasmin og 27 dårlige nellike kasser.10 Det har altså været en meget varieret bestand af træer, buske og andre planter i den store have, og det er helt usandsynligt, at de mange frugter har kunnet bruges i den hertugelige og senere amtmandens husholdning. Der må givetvis have fundet salg sted. Det må vel have været en ganske god forretning for amtmanden at have haven i forpagtning, idet den senere amtmand Schoubynacht 1747 også viste stor interesse for at få den overdraget på de samme betingelser, som Scheel havde fået den til i 1733." Imidlertid må det have knebet for Schoubynacht at holde haven i god stand, idet det af Joh. Arndt Dyssels beskrivelse 1763 fremgår, at haven på dette tidspunkt var meget forsømt. Dyssel skriver, at vejen fra Oksbøl til Nordborg Grundplan over Nordborg flakke med slotshaven 17X1. I Erich Pontoppidans Danske Atlas hind VII findes et prospekt af Nordborg set fra nord, hvor man far indtryk af den tætte beplantning syd og sydvest for slottet. Endvidere er der her en grundplan, hvor man pä ostsiden af Oksbøl vejen ser beliggenheden afden store have, der her kaldes Kongens Have. Den er ikke stodt direkte op til slotssøen, idet der er en mindre bebyggelse omkring Østergade og Søndergade, nu henholdsvis Storegade og Lojtertqft, der har ligget mellem slot og park. Denne mä have strakt sig mod syd til omkring det nuværende radhus. Den var på dette tidspunkt iforfald; jfr. s.30. Grundplanen er tegnet af H. Michelsen. Numrene på planen er anbragt lidt tilfældigt, og kun meget få af gadenavnene er sammenfaldende med de nutidige. 1) Kirken, 2) den fyrstelige begravelse, 3) Nordborg slot, 4) Herregården, 5) den bombarderede mur, 6) Slotsbroen, 7) Amtstuen, 8) Præstegården, 9) Diakonhuset, 10) Skolen, II) Posthus og apotek, 12) Østergade, i dag den østligste del af Storegade, 16) Kirsebærgade, 17) Søndergyde, 18) Vestergade, 19) Købingsgade, 20) Lillegade, 21) Kirkegärdsgyde, 22) Nørregade, 23) Slotsgade, 24) Slotssøen, 25) Mollebækken, 27) Ærens Port, helt mod ost for enden af daværende Østergade, i dag Storegade. I Sønderjyske Stednavne V, s.5 fejlagtigt angivet som beliggende ved landevejen til Oksbøl, 28) Organist- og degnehuset, 29) Pølvej, 31) Mjelsvej, 32) Hagenbjærgvej, der er en fortsættelse af daværende Østergade, 33) Vej til Oksbøl sogn.

9

10 30 Peter Kr. Iversen fører gennem en skov afvekslende med enge og marker, indtil man når slotsha ven på højre hånd. Der begyndte en ret prægtig og bred allé, som førte lige til slottet. Alleen var gammel, da træerne var meget tykke, men de var skammeligt forhugget. Ligeledes lå den dejlige have aldeles øde og unyttig, og endvidere oplyses, at en privatmand efter sigende skulle have budt 2000 rdlr. for den, hvoraf man i nogen grad kan slutte sig til dens udstrækning. Men denne store have eller park forsvandt lige som de andre store alsiske haveanlæg.12 En af grundene til havens forfald er sikkert, at de nordborgske kådnere, der jo næsten alle var håndværkere, blev mere og mere uvillige til at udføre det forhadte hoveri i haven og selv undgik det ved at leje folk til at udføre det. Forfaldet viste sig allerede stærkt i 1730'erne, hvor det store drivhus 1737 var så forfaldent, at det af generalbygmester Häuser foreslås afhændet til højstbydende ved en offentlig licitation. Rentekammeret giver sin tilladelse hertil Også fuglehuset var meget medtaget af tidens tand.11 Men forfaldet var dog ikke værre, end at kong Frederik V i 1750 under et ophold på Augustenborg foretog en udflugt til Nordborg for bl.a. at bese den store have.11" Augustenhof eller Augustgård Der var også andre store haver på Nordals. Haven ved Augustenhof eller Augustgård ved den alsiske nordkyst i nærheden af fyret var ligeledes anlagt af hertug August i de sidste årtier af 1600-tallet. I den store park anlagdes en kanal, som i dens vestlige del omsluttede to kratbevoksede sneglehøje, hvor der ligesom på Østerholm avledes vingårdssnegle.14 På Augustgård var haven i 1720'erne medindbefattet i forpagterens kontrakt, og måske har han selv drevet den eller også haft en gartner hyret. I den tid blev gartnerhuset, der var 8 fag langt og 3 fag bredt, i hvert fald meget forsømt. Køkkenet angives 1730 at være meget forfaldent efter at have været ude af brug i mange år. I 1730 fik imidlertid August Petersen udnævnelse som gartner eller urtegårdsmand, som han kaldes i kirkebogen, i Augustgårds have. I hans ansættelsesbrev oplyses, at der er et orangeri, d.v.s. et drivhus, hvis vækster han skal tage vare på, ligesom der er mistbænke og en planteskole for gavntræer. Gartneren skulle ikke have kontantløn, men får fribolig, brændsel, græsning til to køer og indtægter af havens træer og jordfrugter. Hertil kom endvidere hoveri af to kådnere. August Petersen dør 1750, 62 år gi., og derefter kendes ikke flere gartnere eller urtegårdsmænd på Augustgård. De ovennævnte sneglehøje er ikke nævnt i hans ansættelsesbrev, hvilket kan tyde på, at de ikke har haft nogen økonomisk værdi på dette tidspunkt.15

11 Sønderjyske slots- og herregårdshaver 31 Østerholm På Østerholm må der allerede, medens slottet var anvendt som enkesæde for hertugslægten, have været betydelige haveanlæg, men også her viste hertug August straks ved sin tiltrædelse 1680 interesse for have og park. En af hans første handlinger var at ansætte Christian Karlsen som gartner med en årsløn på 60 rdlr.16 Til hjælp ved arbejdet i haverne fik han tildelt hoveriet af seks af godsets kådnere, og om foråret skulle der leveres gødning fra hollænderiet. Stort mere ved vi ikke om de østerholmske haver, lyst-, frugt- og køkkenhaven på denne tid, men de store gamle træer, der senere omtales, må have været i god vækst. Betydeligt mere ved vi om disse haver, efter at Chr. Hansen d. 16. marts 1723 fik ansættelse som gartner.17 Han var alsinger af fødsel, idet han var født i Oksbøl Desværre foreligger der ikke oplysninger om, hvor han har fået sin uddannelse, måske har det været i en af de andre store alsiske haver. Administrationen af de nordborgske godser var netop overtaget af den sønder borgske amtmand v. Piaten, og af hans bestalling for»mester«chr. Hansen fremgår, at han skal holde de tre haver i god orden. Jorden skulle holdes fri for kvik og andet ukrudt, træer skulle plejes, og gange holdes rene, ligesom han skulle sørge for klipningen af hækkene. Kun efter indhentet tilladelse måtte der fjernes træer eller gennemføres forandringer i haverne. Gartneren skulle holde en god planteskole, således at gamle træer kunne erstattes med nye. Medens den tidligere gartner Chr. Karlsen havde fået en fast årlig kontant løn, bestod Chr. Hansens aflønning i fribolig i gartnerhuset og fortjeneste ved salg af frugterne fra de tre haver samt ret til græsning af to køer og hovarbejde af fire kådnere, altså en reduktion på to i forhold til I forbindelse med Chr. Hansens overtagelse af gartnerstillingen blev der i juni foretaget syn, beskrivelse og inventering af de østerholmske slotshaver ved gartner på Augustenborg Peter Voetmann og husfoged Johann Gottfried Zoffmann, Sønderborg. Af de to mænds vidtløftige beskrivelse er det muligt i grove træk at danne sig et billede af havernes udseende. Man begyndte med at se på lysthaven, som lå på østsiden af slottet. Fra syd kom man ind i denne have ad en solid dør eller låge. Til højre for denne var haven hegnet af et ca. 13 år gammelt plankeværk. Mod øst og nord var hegnet en mur af marksten, og mod vest ind mod slotsgraven var der et plankeværk 16 fag langt. Lysthaven var inddelt i fire kvarterer, d.v.s. firkanter, som var omgivet af ligusterhække yderst og buksbomhække inderst. De var beplantet med alle slags almindelige blomster, og i dem stod 45 podede kirsebærtræer, 8 vilde kirsebær og 10 blommetræer. Opbundet til den nordre og østre stenmur stod

12 32 Peter Kr. Iversen endvidere fire abrikostræer, tre kvæde-, fire kirsebær-, seks fersken-, et pære-, et morbær- og et æbletræ. I et gammelt»immenhaus«, som her må være en slags drivhus, stod der i ti forgyldte blomsterpotter to granatæbletræer og tre små pomeranstræer. Endvidere var der her 15 små potter med forskellige ringe vækster samt to firkantede træfade med figentræer. Midt i haven var der en gammel fyrretræs pyramideagtig bygning, hvoromkring der var placeret 60 forskellige blomsterpotter med nelliker og cypresser. I lysthavens rabatter var der hist og her stikkelsbær- og ribsbuske. På slottets sydside, altså ned mod det senere såkaldte domestikhus, lå den store frugt- og køkkenhave, som må have strakt sig i vest-østlig retning. I det nordre 15 fag lange plankeværk var der en indgangslåge, og vest for slottet var der en køreport, der førte ud til den åbne mark. Op ad plankeværket stod to porsbuske, to abrikoser, to kvæder, to kirsebær og nogle ribs- eller solbærbuske. Her var der endvidere to store mistbænke opført af sten og med brede egetræsrammer. Syd herfor var der tre firkanter kåljord, hvori der fandtes en del beskårne ribs- og stikkelsbærbuske, nogle roser samt en del frugttræer, nemlig 13 blommer, 30 podede kirsebær, 27 vilde kirsebær, en morbær og en mispel. I denne have var der to øst-vestgående hovedgange, den ene mod nord, den anden mod syd, og begge beplantet med høje hassel. Disse gange krydsedes af to andre syd-nordgående nøddegange. Placeringen og indretningen af de omtalte to haver kan så nogenlunde klarlægges, medens de i det følgende omtalte haver vanskeligt kan stedfæstes nøjere. En større frugthave, Vestergård, må efter navnet have ligget mod vest. I denne var der 120 gamle og unge æble- og pæretræer og et stort kastanietræ. Syd herfor var der en grøn plads, kaldet Strælbjærg, hvor der stod 12 gamle og unge æbletræer, et valnøddetræ og et kastanietræ. Mod øst var der en lokalitet, der hed Storkebjærg, og hvor der stod 182 æble- og pæretræer, og hvor der ligeledes var en planteskole med 180 små podede æbletræer. Fra Storkebjærg gav en låge adgang til marken. Her mod øst var der også en hovedtværgang eller -sti kaldet Bigang (eller Bienengang), som på begge sider havde et lægtehegn, og her ved eller i dette stod der 36 lav- og 14 højstammede»situations Charte des königlichen Pachthofes Osterholm, Ambts Norburg Anno 176H«. Kortet er udarbejdet i forbindelse med gårdens udparcellering og viser, hvordan jorderne blev opdelt i nve lodder. Yderst til højre Østersoen og vindrose, som viser retningen mod nord. Det gamle Østerholm ses forneden i midten. Man ser den osterholmske gårdsplads med bygninger (a), der har ligget vest for voldstedet og det nedbrudte slot (c), som 176H var have. Bade gårdsplads og voldsted er omgivet af en vandgrav (b). Bogstavet (d) betegner solgte grunde, den såkaldte store og lille have. Denne strakte sig altsa i 1768 vest, syd og øst for slottet, og det svarer til beskrivelsen i 1723, hvor de store haveanlag siges isar at have strakt sig mod ost og sydfor slottet. Rigsarkivet. Rentekammerets tyske afdeling. Foto Rigsarkivet.

13 Sønderjyske slots- og herregårdshaver vi'/j,,f,r\%u >? * -»w«*ssl

14 34 Peter Kr. Iversen æble- og pæretræer. Endnu længere mod øst i Rosengangen var der 35 æbletræ er samt et ukendt antal roser. På et areal syd for gartnerhuset var der 10 æbletræer, 6 blommetræer og 19 valnøddetræer, og langs med østmuren var der 15 vilde kirsebærtræer og tre kvæder. Herfra mod syd var en indhegnet frugthave med 58 æbletræer, syv valnød-, tre kirsebær- og to blommetræer. Tæller man frugttræerne sammen, når man til det resultat, at der i de østerholmske haver har været 469 æble- og pæretræer samt 180 små podede æbletræ er i planteskolen. Af podede kirsebær var der 84, af upodede 40, af blommer 31, af morbær 2, af kvæder 8, af abrikoser 6, af ferskener 6, af figen 2, af pors 2, af valnød 27, af mispel 1, af granat 2 og pomerans 3. Hertil kommer et ukendt antal hassel-, stikkelsbær- og ribsbuske. Selv om der har været en stor husholdning på Østerholm, ladegården indbefattet, har det været helt umuligt, at man her har kunnet bruge frugterne selv. Der må givetvis have fundet et stort salg sted. Omegnens bønder og kådnere har i planteskolen kunnet hente træer til plantning i egne haver og langs med vejene. Indtægterne fra salget af frugterne fra de østerholmske haver og planteskoler tilfaldt som nævnt gartner Chr. Hansen, og fortjenesten har sikkert været ganske god. Han var som nævnt 53 år, da han 1723 overtog gartneriet i forpagtning, men som årene gik, synes han at have haft lidt vanskeligt ved at passe de store haveanlæg. I hvert fald gav en gartner Andreas Hansen fra København 1741 udtryk herfor. Han ville af brødnid gerne selv overtage haverne og skildrede derfor over for myndighederne haverne som ruineret, bl.a. skulle gartnerhuset være helt forfaldent. I den anledning blev der i juni 1741 foretaget syn af den sønderborgske husfoged Meynardus, der dog ikke kunne give den lidt for geskæftige gartner ret. Gartnerhuset havde allerede været i dårlig stand ved synet 1723, og haven var stadig stor og skøn og kunne tåle sammenligning med den sønderborgske slotshave. Andreas Hansen kunne derfor ikke få sit ønske om overtagelse af de østerholmske slotshaver opfyldt. Men Christian Hansen, der i øvrigt havde haverne i forpagtning på livstid, var blevet gammel og svagelig, og det kom i 1740'erne også til at sætte sit præg på haver og gartneri. Han døde sidst i april 1747 i en alder af 77 år, og der skulle nu findes en afløser for ham. Allerede nogle dage efter hans død meldte Steffen Petersen sig som liebhaver. Han var født i Ketting, havde opholdt sig 18 år i Holland og kunne møde med gode anbefalinger som gartner. Han tilbød straks at forpagte de to af haverne for en årlig afgift på 15 rdlr. De skildres af ham som halvt øde, men han mente dog at kunne bringe dem i god stand igen. Rentekammeret var imidlertid interesseret i enten at sælge haverne eller at bortgive dem i arveforpagtning, og de skulle derfor afhændes ved en licitation. Denne blev afholdt i august 1747, og lysthaven med det gamle gartnerhus blev udbudt særskilt og de andre haver samlet.

15 Sønderjyske slots- og herregårdshaver 35 Steffen Petersen blev højestbydende og overtog samtlige haver ved to købekon trakter af 7. nov For lysthaven med det forfaldne 19 fag store gartnerhus blev købesummen 149 rdlr. cour. plus en årlig afgift til Nordborg amtstue på 2 rdlr. danske croner. Steffen Petersen fik haven med omgivende stendige og hegn, med alle frugttræer, ask, el, hassel og andre buske. Stendiget skulle som hidtil vedligeholdes af de østerholmske undersåtter. Frugt- og køkkenhaverne fik Steffen Petersen tilslag på formedelst en kon tantsum på 1100 rdlr. cour. og en årlig afgift på 4 rdlr. danske croner til Nordborg amtstue. Af købekontrakten fremgår, at haverne var omgivet dels af en ringmur og dels af et hegn, og de stødte mod øst op til slotsgraven. De må altså i det store og hele have ligget vest-sydvest for slottet. I købet var indbefattet frugttræerne og alle andre træer såvel i haver som i hegn. En planteskole, der var anlagt af Chr. Hansen, hørte ikke med i købet, men hans arvinger skulle fjerne planterne før overtagelsen til mortensdag Stendiger og hegn skulle som hidtil vedligeholdes af de østerholmske undersåtter, men kådnernes hovtjeneste i haverne ophørte, og det samme var tilfældet med gartnerens ret til græsning af to køer på ladegårdsmarken. Hermed var de østerholmske haver overgået i privateje og synes ret hurtigt at have ophørt at eksistere som haver, gartneri og planteskole. * Af andre store herregårdshaver på Nordals kan nævnes, at der på Mjelsgård 1731 var to haver med frugttræer, som dels var omgivet af et hegn af flettede grene og dels af et tjørnehegn, som de hovpligtige undersåtter måtte holde ved lige."1 Af de omtalte planteskoler produceredes frugttræer i Nordborg og Øster holm og gavntræer på Augustgård. Men der må dog være sket en ændring her siden i 1700-tallet, idet Søren Abildgård i sin rejseskildring fra Nordslesvig omtaler adskillige planteskoler på Als med bøg og eg og i denne forbindelse nævner, at ingen bondekarl måtte gifte sig, før han havde plantet et antal træer, bøg el. eg. Han skulle være ansvarlig for, at træerne blev passet mindst tre år efter plantningen.19 Disse oplysninger kan også gå på sydalsiske planteskoler, hvoraf de bedste og kendteste var Voetmann-familiens i Sønderborg og Augustenborg.201 Søn derborg var der foruden slotshaven også en frugthave ved ladegården. Her var der æble- og pæretræer af den bedste slags. På Rønhave var der 1747 kun en lille frugthave med nogle gamle æbletræer samt en lille blomsterhave.21 På Hjortholm på Kegnæs nævnes 1751 en have med 66 æble-, pære- og kirsebærtræer.22

16 36 Peter Kr. Iversen KILDEHENVISNINGER 1. Caroline Emilie Andersen: Grams Historie, 1926 s. 132f. Der kunne være al god grund til for en haveinteresseret historiker at gøre Gram slotspark til genstand for en nøjere undersøgelse. I Gram godsarkiv findes materiale hertil. 2. Sjy Arb. 19X8, s. 163 og Johs. Tholle i Sjy Arb. 1927, s. 17()f. E. Pontoppidan: Danske Atlas, bd. V, Jørgen Steen Jensen: Hertug Hans d. Yngre, 1971 s. 4X og Johs. Tholle i Sjy Årb. 1929, s. 10()f. 6. J. Råben: Nordborg gennem 800 ars skiftende historie, 1929, s LA Ab, Ketting kirkebog. Aa 1, blad 63 i xerokopien. 8. Sønderborg amtsark. nr , Gammelgård I, taxationen 1669 og nr Gammelgård II. 9. Augustenborg-grastenske godsark. nr. 74 og 75, Gammelgård hovedgård. 9a. Disse og de lig. oplysninger vedr. Nordborg slotshave slammer fra Nordborg amtsarkiv, nr Sager vedr. Nordborg slot, Nordborg og Augustgard ladegarde samt Nordborg kirke bog /3 og / cand.seient. Aksel Voigt, Løjt Kirkeby har venligst hjulpet mig ved oversættelsen af de latinske plantenavne. 11. Nordborg amts kopibog 1747, 7 2, 10 2 og Fra Als og Sundeved, hfl Nordborg s Nordborg amtsark. nr Sager vedr. Nordborg slot, Nordborg og Augustgard ladegarde. 13a. Nordborg kirkebog. 14. J. Råben: Anf. arb. s Som Nordborg amtsark. nr X Sager vedr. Oslerholm slot og ladegard. Oplysningerne vedrørende Osterholm er almindeligvis hentet fra denne pakke. 17. Nordborg amtsark. nr Sager vedr. embedsmænd. IX. Smst. nr Sager vedr. Fredcrikshof og Mjetsgard, Beskrivelse 16/ M. Mackeprang i Sjy Arb. 1906, s. 144f. 20. Se nærmere herom i Sjy Arb. 1929, s. looff. 21. Sønderborg amtsark. nr. 200, 1747 Inventarium og beskrivelse af Rønhave og Sønderborg ladegard. 22. Sønderborg amtsark. nr XX. Hjortholm pa Kegnæs.

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Natur - H.C. Andersen Haven

Natur - H.C. Andersen Haven Natur - H.C. Andersen Haven Park med ådal og bymæssigt præg Eventyrhaven er på 2,8 ha (28.000 kvm) og hovedindtrykket af en stille og frodig park er bevaret fra parkens tidligste år. En stor kvalitet ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne.

Når der er truffet nogle principbeslutninger, kan Ludmila færdiggøre planteskitserne. Dato: 09.08.15 Mini-frugtplantage, gennemgang af grønne arealer A, B og C samt Tre-kanten. Deltagere: Hanne, Gitte, Susanne og anlægsgartner Ludmila Liljensøe med medhjælper Anders. Vi foreslår at vi koncentrerer

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

Anlægsgartner Hegn Naturpleje

Anlægsgartner Hegn Naturpleje Anlægsgartner Hegn Naturpleje Passion er drivkraften Når du vælger Vejle Anlægsteknik til at etablere grønne områder, haveanlæg, indkørsler og indhegning, gør vi det med passion og fokus på kvalitet.

Læs mere

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering

CLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering HERREGÅRDSHAVER CLAUSHOLM Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... Havens historie Clausholm Slot er med staldgård og park et af de første og mest karakteristiske barokanlæg i Danmark.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

TAMBOURS HAVES ORANGERI PROJEKTBESKRIVELSESMAPPE TIL FINANISIERING AF NYT ORANGERI I TAMBOURS HAVE

TAMBOURS HAVES ORANGERI PROJEKTBESKRIVELSESMAPPE TIL FINANISIERING AF NYT ORANGERI I TAMBOURS HAVE TAMBOURS HAVES ORANGERI PROJEKTBESKRIVELSESMAPPE TIL FINANISIERING AF NYT ORANGERI I TAMBOURS HAVE HAVENS HISTORIE Mindesten for Gerhard Tambour Læs mere om Tambours Have her: Tambours Have fik sin spæde

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Appelsinhuset af Bent Hojsholt, april 2015

Appelsinhuset af Bent Hojsholt, april 2015 Appelsinhuset af Bent Hojsholt, april 2015 Dette unikke sted udlejes normalt fra marts til og med november. Til max. 2 personer i min. 1 uge. Huset er på 38 m2. Lille stue, soveværelse, køkken og bad.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift

Vedtægt. for. Them og Brande kirkegårde. Silkeborg kommune. under. Silkeborg provsti. Århus Stift Vedtægt for Them og Brande kirkegårde i Silkeborg kommune under Silkeborg provsti i Århus Stift A Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegårdene ejes af henholdsvis Them og Brande kirker og bestyres af

Læs mere

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd.

VEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Munkebo Kommune: Kerteminde Provsti: Kerteminde Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Munkebo kirke og bestyres af Munkebo menighedsråd. 1 2 1. Kirkegårdens

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Formandens beretning for året 2014

Formandens beretning for året 2014 Formandens beretning for året 2014 Velkommen. Så gik der endnu et år. Og dette har budt på nye udfordringer. Selvfølgelig har de sidste detaljer vedr. overtagelsen fyldt meget, da den er en vigtig del

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 2 Bernstorff Slotshave 1850 erne Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift

VEDTÆGT. for. X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift Forslag til vedtægt for kirkegård med graver Ringsted kommune.doc VEDTÆGT for X-Købing Kirkegård Ringsted-Sorø Provsti Ringsted Kommune Roskilde Stift A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. Kirkegården ejes

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016

BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 BERNSTORFF SLOTSHAVE REGULERING AF FÆRDSEL MED HUNDE FEBRUAR 2016 Bernstorff Slotshaves historie Bernstorff Slotshave eller Bernstorffsparken, som den ofte også kaldes er en nationalromantisk landskabshave,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift

Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti. Aalborg Kommune, Aalborg stift Aalborg Nordre Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Vester Hassing Kirkegård, Aalborg Nordre Provsti Aalborg Kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Vester Hassing Kirke

Læs mere

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd.

VEDTÆGT. for. A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold. 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. VEDTÆGT for Kirkegård: Kærum Provsti: Assens Kommune: Assens Stift: Fyens A. Kirkegårdens bestyrelsesforhold 1 Kirkegården ejes af Kærum kirke og bestyres af Kærum menighedsråd. 2 Kirkegårdens drift forestås

Læs mere

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N.

Stempel: kr. øre D E K L A R A T I O N. Fællesdeklaration tinglyst på matr. 4 e, 7 a, 7 æ, 8 a og 11 a, avnsø By, Føllenslev Sogn, Skippinge erred, olbæk Amt. Tinglyst 16-6-1970: Dokument om benyttelse, bebyggelse, hegn, veje, grundejerforening

Læs mere

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III

PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III PARK III NYT Til medlemmerne af ejerforeningen Domus Vista Park III Frederiksberg, den 23. maj 2006 Næste bestyrelsesmøde Næste bestyrelsesmøde er den 6. juni 2006 Hvis man ønsker sager behandlet ved mødet,

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG

OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG OPLEV SPØTTRUP BORG OG HAVEANLÆG VELKOMMEN I MIDDELALDEREN N BORGGÅRDEN BISPESALEN DANSESALEN VÆGTERGANGENE Loftet VOLDENE UDSIGT TIL SPØTTRUP SØ LÆGEURTEHAVEN PICNICOMRÅDE FRUGTHAVE Legeplads Spøttrup

Læs mere

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB BYGNINGERNE Charmerende stor gammel Købmandsgård i Strib, med stort renoveret træ-udhus med virkelig mange anvendelsesmuligheder. Samt muret

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

NB.: Godkendt på afdelingsmøde den 4. april 2006 og ændret den 26. februar 2007

NB.: Godkendt på afdelingsmøde den 4. april 2006 og ændret den 26. februar 2007 Side 1 af 5 Tillæg til vedligeholdelsesreglement Model A Råderetsregler samt ordens- og vedligeholdelsesregler for udendørsarealer for afdeling 766, Humlekærgård i Køge NB.: Godkendt på afdelingsmøde den

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Køge Boligselskab Havereglement for Hastrupvænget

Køge Boligselskab Havereglement for Hastrupvænget Køge Boligselskab Havereglement for Hastrupvænget Fælles bestemmelser: Ifølge Køge Kommunes lokalplan er det ikke lovligt at foretage haveudvidelser. Ændringer på udendørsarealer (undtagen levende hegn)

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Lokalplan nr. 7.1 Kolonihaver i Gurre

Lokalplan nr. 7.1 Kolonihaver i Gurre Lokalplan nr. 7.1 Kolonihaver i Gurre INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Lokalplanens bagggrund...3 Lokalplanens indhold...4 Lokalplanens forhold til anden planlægning...5 Lokalplanens retsvirkninger...5

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Tilbudskatalog planter April 2013

Tilbudskatalog planter April 2013 Tilbudskatalog planter April 2013 Vi har i år valgt at følge op på successen med salg af specialplanter, men har valgt at lave vores eget plantekatalog. Det betyder endnu bedre medlemspriser! Planterne

Læs mere

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten

Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen Direktionssekretariatet 20.01.2000 Administrationsgrundlag for Slots- og Ejendomsstyrelsens relationer til civillisten Slots- og Ejendomsstyrelsen fastsætter hermed følgende

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Elementbeskrivelser - Beplantning

Elementbeskrivelser - Beplantning Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne

Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur. For børn og voksne Oplevelsesrejse i haven på Liselund udvidet tur For børn og voksne Velkommen til Liselund. Her er opgaver, der vil føre dig rundt i haven. Opgaverne vil fortælle dig noget om Liselund og om, hvordan en

Læs mere

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT!

USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! USA New York, Columbus Circle, ER INDKØBT! Ejendommen The Sheffield blev købt af en fremsynet projektudvikler der har valgt at inddrage de øverste 3 etager til fælles-områder. På etage 57, 58 og 59 er

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd.

KIRKEGÅRDSVEDTÆGT. for A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD. Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. KIRKEGÅRDSVEDTÆGT for Kirkegård: Ørbæk Kommune: Nyborg Provsti: Nyborg Fyens Stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD 1 Kirkegården ejes af Ørbæk kirke og bestyres af Ørbæk menighedsråd. 2 Kirkegårdens

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Aagaarden tidl. Skovlyst

Aagaarden tidl. Skovlyst Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD

VEDTÆGT. for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Brønderslev Provsti AALBORG STIFT VEDTÆGT for Ø. Brønderslev kirkegård, Brønderslev provsti, Brønderslev kommune, Aalborg stift A. KIRKEGÅRDENS BESTYRELSESFORHOLD Kirkegården ejes af Ø. Brønderslev kirke

Læs mere

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade

IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008. 1 Stationsgade IDESKITSER - Stationsgade 28 13_03_2008 1 Stationsgade AD E 30 Grunden må ifølge lokalplan 470 bebygges med 25 % i 2 etage - svarende til 125 m2. (130 m2). max. bygningshøjde er 8,5 meter. Ny bebyggelse

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

Landskaber i Midtjylland

Landskaber i Midtjylland DET REGIONALE FAGLIGE KULTURMILJØRÅD Landskaber i Midtjylland Et smukt digeforløb i det midtjyske landskab. Det moderne elhegn løber langs toppen af det gamle udskiftningsskel af jord og græstørv. Nu som

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2

STAD. Kannikegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: Stenders Forlag Eneberettiget 21803. Fotograf: Ukendt. (ubrugt) B2 GRENAA GAMLE STAD Kannikegade B2 Kannikegade ca. år 1910, nærmest ses bindingsværkshuset nr. 12 snedker Sofus Carlsens, nr. 14 er maler Oluf Carlsens, begge huse er i dag revet ned i forbindelse med reguleringen

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Ordensregler for Afdeling 20. Bloksbjergparken 1-69 & 2-38:

Ordensregler for Afdeling 20. Bloksbjergparken 1-69 & 2-38: «Lejekontrakt_Navn» «Lejekontrakt_Medunderskriv» Dato Ordensregler for Afdeling 20 Bloksbjergparken 1-69 & 2-38: Generelt: Der skal ansøges om tilladelse til væsentlige ændringer ved boligen/haven, samt

Læs mere