DE GAMMELTESTAMENTLIGE APOKRYFER OG PSEUDEPIGRAFER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE GAMMELTESTAMENTLIGE APOKRYFER OG PSEUDEPIGRAFER"

Transkript

1 CBÅ (2004) 7-15 DE GAMMELTESTAMENTLIGE APOKRYFER OG PSEUDEPIGRAFER OG QUMRANTEKSTERNE 1 NIELS HYLDAHL De mere eller mindre klart afgrænsede samlinger af jødiske skrifter, der her er tale om: de gammeltestamentlige apokryfer, de gammeltestamentlige pseudepigrafer og Qumranskrifterne, er alle blevet til inden for et kortere tidsrum, som bedst kan bestemmes, når pseudepigraferne eller slet og ret: den apokalyptiske litteratur sættes i fokus. Med visse forbehold kan det fastslås, at disse skrifter er blevet til i løbet af de to sidste århundreder f.kr. og det første århundrede e.kr., altså inden for en periode på ca. 300 år. Denne bestemmelse gælder ikke kun pseudepigraferne; den gælder også apokryferne og men her måske mindre sikkert Qumranskrifterne. Med den nye danske oversættelse af apokryferne 1998, med genudgivelsen af den lidt ældre danske oversættelse af pseudepigraferne 2001 og endelig med den nye udgave af den danske oversættelse af Qumranskrifterne 2003 må det siges, at interesserede danske læsere her har fået en del at se til. 2 Perioden, der er tale om, indledes med seleukidernes overtagelse af magten over Palæstina efter ptolemæerne ved slaget ved Paneas år 198 f.kr. og afsluttes med tilstanden efter romernes indtagelse af Jerusalem og ødelæggelsen af templet i år 70 e.kr. Perioden indrammes, set fra et jødisk synspunkt, så at sige af to katastrofer: på den ene side af seleukidernes hårdhændede undertrykkelse af jødernes opstand under Antiokus IV Epifanes og hans forsøg på i året 168 f.kr. at tilintetgøre jødedommen, og på den anden side af romernes brutale nedkæmpelse af jødernes oprør under Titus i årene e.kr. Hvad der ikke lykkedes for seleukiderne: at tilintetgøre den jødiske religion, lykkedes næsten for romerne om ikke før, så ved nedkæmpelsen af Bar Kokbah-opstanden i e.kr. I mellemtiden var det lykkedes jøderne at tilkæmpe sig militær og national selvstændighed under makkabæisk anførsel, en selvstændighed, som dog ikke engang varede i 100 år og afsluttedes med Pompejus indtagelse af Jerusalem i året 63 f.kr. Ligger perioden for tilblivelsen af den her omtalte jødiske litteratur således nogenlunde fast, er der på den anden side ikke tale om nogen geografisk begrænsning til det palæstinensiske område. Tværtimod har denne litteratur sin oprindelse hos jøderne, hvor de end hører hjemme, ikke mindst i Egypten (Visdommens Bog; Tredje Makkabæerbog) og Mesopotamien (Tobits Bog) og måske hovedstaden Rom (Fjerde Ezrabog?), men selvfølgelig også og måske først og fremmest i Palæstina selv (fx Judiths Bog, Første Makkabæerbog, Siraks Bog, de fleste af pseudepigraferne og naturligvis Qumranskrifterne). Med andre ord: Litteraturen er blevet til både i Palæstina og i den vidtforgrenede jødiske diaspora. I denne sammenhæng kan der måske være grund til at minde om, at ikke al jødisk litteratur fra den nævnte periode er repræsenteret ved de gammeltestamentlige apokryfer og pseudepigrafer og Qumranteksterne. I Alexandria blev Filons store og betydningsfulde forfatterskab til i årene henimod midten af det første århundrede e.kr., og i Rom skrev Josefus sine historiske og apologetiske værker i sidste fjerdedel af århundredet. Og så er det måske vigtigste af det hele dermed endnu ikke nævnt: den kristne litteraturs ældste dele Til erstatning for Benedikt Otzens foredrag: Den antikke jødiske litteratur hovedlinie eller sidespor? 2. Det Gamle Testamentes Apokryfe Bøger, København: Det Danske Bibelselskab 1998; B. Otzen, Kommentar til De Apokryfe Bøger, København: Det Danske Bibelselskab 1998; De gammeltestamentlige Pseudepigrafer i oversættelse med indledning og noter ved E. Hammershaimb (opr ), 2. udg. ved B. Ejrnæs/B. Otzen, København: Det Danske Bibelselskab 2001; Dødehavsskrifterne og de antikke kilder om essæerne (opr. 1998), 2. udvidede og reviderede udg. ved B. Ejrnæs, S. Holst og M. Müller, København: Anis En betydelig del af de ikke-bibelske, før-rabbinske skrifter (med undtagelse af Filons og Josefus ) findes hos

2 NIELS HYLDAHL 8 Hele denne kolossale litteratur omfatter en betydelig mængde litterære genrer, der afspejler både den gammeltestamentlige litteraturs former og den hellenistiske kulturs tænkning og udtryksmåder: historieskrivning, roman, novelle, visdomslitteratur, liturgiske og kultiske skrifter og forskrifter, skriftudlægninger, apokalypser osv. Den litterære rigdom er ganske overvældende. 4 Også hvad sproget angår, er der tale om en betydelig diversitet: græsk, hebraisk, aramaisk og latin og vel at mærke: ikke kun uden for Palæstina blev der skrevet på græsk, men også i Palæstina selv. I det efterfølgende skal alle disse skrifter og litteraturformer selvfølgelig ikke omtales. Men der skal gås ind på nogle få problemstillinger jeg må nok erkende: hovedsagelig af historisk karakter, men alle med tilknytning til den jødiske litteratur, der her står i centrum: 1) Makkabæerbøgerne og spørgsmålet om jødernes ret til deres egen religion; 2) 4QMMT-teksten og spørgsmålet om makkabæernes legitimitet; og 3) spørgsmålet om bestemmelsen af eskatologi og apokalyptik. 1. Makkabæerbøgerne og spørgsmålet om jødernes ret til deres egen religion I det frihedsbrev, som Antiokus III ( ) udstedte til Jerusalem og byens jødiske indbyggere umiddelbart efter slaget ved Paneas, da seleukiderne overtog magten over Palæstina, hedder det bl.a., at jøderne får ret til at leve efter deres fædres love. Det betyder med andre ord, at der tilstås dem ret til deres egen religion og under seleukidisk overhøjhed ret til et vist mål af folkeligt selvstyre. 5 E.J. Bickerman skrev i sin bog om den makkabæiske opstand, Der Gott der Makkabäer, 1937, følgende ord herom: Jerusalem war also eine heilige Stadt; aber nicht aus eigener Machtvollkommenheit der Judenheit, sondern kraft eines königlichen Befehls, der die Gesetze der Vorfahren bestätigte und dadurch ihre Ausübung sicherte. 6 Siden jeg første gang læste disse ord for mange år siden, er jeg i stigende grad blevet overrasket over deres indhold. Ganske vist synes Bickerman selv at have forstået ordene i retning af, at det drejede sig om et seleukidisk privilegium, som jøderne selv senere kunne pege på og drage nytte af. Det var efter hans opfattelse, hvad der skete, da den illegitime ypperstepræst Jason indførte som det hedder græsk kultur hos sine landsmænd, og Bickerman kan henvise til 2 Makk 4,11 som støtte herfor: Han [sc. Jason] tilsidesatte de for jøderne gældende kongelige privilegier [sc. de i Antiokus frihedsbrev indeholdte løfter], opløste den lovmæssige forfatning og indførte nye skikke, der stred mod loven. Men den bitre sandhed er jo snarere den, at Antiokus såkaldte frihedsbrev kun garanterede jøderne retten til deres religion så længe, som de seleukidiske overherrer selv tillod det. I samme øjeblik den jødiske religion blev forbudt og det skete som bekendt under Antiokus IV Epifanes ( ) i året 168 f.kr. var de kongelige privilegier borte, og jødedommens fortsatte eksistens var da ikke længere sikret af kongemagten. Det drejer sig P. Riessler, Altjüdisches Schrifttum ausserhalb der Bibel, Heidelberg: F.H. Kerle Verlag/Wilhelm Rühling 1928, genoptrykt Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft Jf. B. Otzen, Den antikke jødiske litteratur, i: S. Pedersen (red.), Den nytestamentlige tids historie, Århus: Aarhus Universitetsforlag 1994, ; B. Otzen, Jødisk litteratur på Jesu tid. Udvalgte afhandlinger fra 25 år, København: Anis 2001 (heri også en bearbejdelse fra 2001 af afhandlingen om den antikke jødiske litteratur, 11-73). 5. Teksten findes hos Josefus, Ant. Jud. XII, (kap. 3,3); litteratur: se N. Hyldahl, Den ældste kristendoms historie, København: Museum Tusculanums Forlag 1993, E.J. Bickerman, Der Gott der Makkabäer. Untersuchungen über Sinn und Ursprung der makkabäischen Erhebung, Berlin: Schocken Verlag/Jüdischer Buchverlag 1937, 53 (= samme, The God of the Maccabees. Studies on the Meaning and Origin of the Maccabean Revolt (Studies in Judaism and Late Antiquity 32), Leiden: E.J. Brill 1979, 34).

3 GT-APOKRYFER, PSEUDEPIGRAFER OG QUMRANTEKSTER 9 (med et anakronistisk udtryk) om forholdet stat kirke. Men i dette tilfælde var det en fremmed stat, den syriske, der optrådte som herre over et andet folk, det jødiske, og over dets religion. Den makkabæiske opstand efter religionsforbudet kan derfor bedre forstås som udtryk for modvilje mod fremmedherredømme overhovedet end som udtryk for et jødisk ønske om at hævde de kongelige privilegier fra Antiokus III s tid. I makkabæernes øjne havde de seleukidiske magthavere tilranet sig en autoritet, som alene tilkom Gud Herren. Hvis dette er en korrekt historisk forståelse af, hvad der lå bag den makkabæiske opstand, der fulgte i kølvandet på religionsforbudet, så er det også dermed sagt, at denne opstand havde præg af zelotisme, dvs. at deltagerne i opstanden kun anerkendte Gud alene, ikke noget menneske, som herre; jf. de udtrykkelige henvisninger til Pinehas (4 Mos 25) i 1 Makk 2, Lidenskaben eller iveren for loven var makkabæerne fælles med hasidæerne om (se 1 Makk 2,42: vældige krigere i Israel, som alle frivilligt ville ofre sig for loven ). Antiokus IV s forbud mod den jødiske religion og hans profanation af templet i Jerusalem i 168 f.kr. kom selvfølgelig ikke umotiveret, som et lyn fra den blå himmel. Det fremgår klart af den historiske sammenhæng: Hans andet egyptiske felttog blev afsluttet sommeren 168 f.kr. uden for Alexandria, som han ligesom tidligere nu igen belejrede. Men den 22. juni s.å. fandt romernes fuldstændige sejr over makedoneren Perseus sted ved Pydna. På Delos i det ægæiske hav havde en romersk delegation under ledelse af C. Popilius Laenas ventet på udfaldet, og så snart meldingen kom, drog delegationen videre til Rhodos, hvor indbyggerne blev bebrejdet deres passivitet i opgøret med makedonerne (det må jo minde om USA og koalitionen mod Irak). Efter et ophold på fem dage fortsatte delegationen med Popilius i spidsen direkte til Alexandria og opsøgte Antiokus IV på stranden uden for hovedstaden, hvor han opholdt sig i sin lejr. Antiokus, der altid havde været en stor beundrer af romerne, fik nu overrakt en officiel skrivelse fra det romerske senat med ordre om straks at forlade Egypten med hele hæren. Da Antiokus ville rådføre sig med sine folk, tegnede Popilius med sin stok en cirkel i sandet rundt om kongen og bad ham svare, før han overtrådte stregen. Overrumplet måtte Antiokus give efter og efter nogle få dages forløb begive sig af sted med sin hær. Meddelelsen om hans enorme tab af prestige nåede Jerusalem i form af et rygte om, at han var død. Det benyttede den i mellemtiden afsatte ypperstepræst Jason sig af, og med en hær på 1000 mand erobrede han Jerusalem, og den nye, ligeledes illegitime ypperstepræst, Menelaos, som Antiokus havde indsat, og som havde hjulpet Antiokus med udplyndringen af templet året før, måtte søge tilflugt i den syriske garnison i byen. Antiokus har utvivlsomt med rette betragtet Jasons væbnede tilbagevenden som et regulært oprør og lod en del af hæren, der ubesejret kom fra Egypten, behandle Jerusalem efter krigsrettens regler. 7 Det er i denne kontekst, at religionsforbudet og profanationen af templet hører hjemme. Efter tre års forløb kunne makkabæerne foretage templets genindvielse i måneden kislev år 165 f.kr., men det varede mere end 20 år endnu, før de fik tilkæmpet sig national selvstændighed under makkabæeren Simon. I spørgsmålet om makkabæerbøgerne, her især 2 Makk., vil jeg gerne pege på ét forhold, som forekommer mig at være af betydning for den samlede vurdering af de to skrifter. Fra 2 Makk 4,11 (som delvis blev citeret ovenfor) ved vi, at en vis Johannes, far til Eupolemos, var den jøde, der på det jødiske folks vegne havde forhandlet fredsbetingelserne med Antiokus III efter magtskiftet, der fulgte af syrernes sejr over egypterne ved slaget ved Paneas 198 f.kr.: de for jøderne gældende kongelige privilegier, der var opnået af Johannes far til den Eupolemos, der blev sendt til romerne for at opnå venskab og forbund. Sproget, der blev forhandlet på, har selvfølgelig været græsk. Sønnen Eupolemos kender vi fra makkabæertiden som den ene af de to udsendinge, som Judas Makkabæeren sendte til Rom i året 161 f.kr. for at sikre romernes velvilje over for det jødiske folk. Denne Eupolemos var kendt for sin litterære virksomhed, idet han forfattede et historisk værk, Om Judæas konger, omkr. 158 f.kr., altså efter hjemkomsten fra Rom selvfølge- 7. Også andre byer end Jerusalem benyttede lejligheden til at gøre oprør mod Antiokus; se 2 Makk 4,30; N. Hyldahl, Den ældste kristendoms historie, 29, note 25.

4 NIELS HYLDAHL 10 lig skrevet på græsk. 8 Den anden af de to udsendinge, der deltog i rejsen til Rom, var Jason, søn af Eleazar. Sendefærden til Rom er omtalt i 1 Makk 8, Rejsens historicitet bekræftes af Josefus, der et sted gengiver et brev fra konsulen C. Fannius Strabo (fra år 161 f.kr.) til øen Kos med omtale af et forbund indgået mellem senatet og jøderne og med ønske om, at de jødiske udsendinge sikres god hjemrejse. 9 Senere deltog denne Jasons søn, Antipater, i en lignende diplomatisk mission til Rom for at forny forbundet mellem romerne og jøderne (se 1 Makk 12,16). Spørgsmålet er, om vi ved mere om denne Jason, søn af Eleazar, end der her er sagt. Spørgsmålet herom tror jeg kan og bør besvares bekræftende. Han kan være identisk med den Jason fra Kyrene, hvis historiske værk i fem bøger på græsk forfatteren til 2 Makk. har sammenfattet til én bog (2 Makk 2,23). Det er påfaldende, at 2 Makk. slutter med syreren Nikanors fald år 161 f.kr., kort før Eupolemos og Jasons rejse til Rom og kort før Judas Makkabæerens død, der ikke omtales i 2 Makk. Det er betegnende, at det just er i 2 Makk., dvs. i Jasons værk, at ordene hellenismós (2 Makk 4,13) og ioudaïsmós (2,21; 8,1; 14,38) dukker op for første gang. At Jason var fra Kyrene, er ikke noget argument mod identiteten. 10 Betydningen af den mulige identitet ligger i det forhold, at 2 Makk. i sin grundsubstans da går lige så langt tilbage i tid som rejsefællen Eupolemos værk om de judæiske konger. I så fald er værket lige så gammelt som fx Daniels Bog og betydeligt ældre end 1 Makk. 2. 4QMMT-teksten og spørgsmålet om makkabæernes legitimitet Af 1 Makk., der oprindelig var skrevet på hebraisk, findes der af forståelige grunde end ikke det mindste fragment blandt Qumranskrifterne. 11 Dets pro-makkabæiske holdning ville næppe være forenelig med indstillingen, der kan spores bag de centrale skrifter fra Qumran. (Og hvad angår Jason fra Kyrenes oprindelige værk og 2 Makk., så er de affattet på græsk, og heller ikke heraf findes der det ringeste spor blandt Qumranskrifterne.) Et af de Qumranskrifter, som har påkaldt sig stor opmærksomhed, men også vakt undren på grund af de vanskeligheder, der knytter sig til fortolkningen af det, er den såkaldte MMT-tekst, fundet i flere kopier i hule Med lovens gerninger, ma a śê hattôrāh, sigtes der til et sted i teksten selv, hvor udtrykket forekommer. Det minder om Paulus sprogbrug: lovgerninger, dvs. gerninger foreskrevet i Moseloven, og dem er der ifølge Paulus som bekendt ingen frelse ved: af lovgerninger retfærdiggøres intet kød (Gal 2,16; Rom 3,20). 8. Om Eupolemos: se D. Mendels, The Land of Israel as a Political Concept in Hasmonean Literature. Recourse to History in the Second Century B. C. Claims to the Holy Land (Texte und Studien zum Antiken Judentum 15), Tübingen: J.C.B. Mohr/Paul Siebeck 1987, 29-46: The Fifties: Eupolemus City, Temple, the Land and the United Monarchy. 9. Josefus, Ant. Jud. XIV, 233 (kap. 10,15); se E. Schürer, The History of the Jewish People in the Age of Jesus Christ (175 B.C. A.D. 135). A New English Version, udg. af Geza Vermes o.a., I, Edinburgh: T & T Clark 1973, 172, note Identifikationen af Jason med Jason fra Kyrene er foreslået af L. Herzfeld 1855, men bestridt af bl.a. M. Hengel, Judentum und Hellenismus. Studien zu ihrer Begegnung unter besonderer Berücksichtigung Palästinas bis zur Mitte des 2. Jh.s v. Chr. (Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament 10), 2. Aufl. Tübingen: J.C.B. Mohr/Paul Siebeck 1973, 182. Men har Hengel ikke læst Mark 15,21 om Simon fra Kyrene?! Om identiteten af Jason, Eleazars søn, med Jason fra Kyrene har jeg tidligere udtalt mig; bl.a. Den ældste kristendoms historie, 16-17; Historiesynet i Første og Anden Makkabæerbog, i: G. Hallbäck/J. Strange (red.), Bibel og historieskrivning (Forum for Bibelsk Eksegese 10), København: Museum Tusculanums Forlag 1999, , dér Jf. Johann Maier, Die Qumran-Essener: Die Texte vom Toten Meer, I-III (Uni-Taschenbücher 1862, 1863 og 1916), München: Ernst Reinhardt Verlag , med den fuldstændige oversigt over samtlige Qumran-fragmenter. 12. Oversat af J. Høgenhaven som Udvalg af Lovens Gerninger i: Dødehavsskrifterne,

5 GT-APOKRYFER, PSEUDEPIGRAFER OG QUMRANTEKSTER 11 I MMT-teksten er der først et kalenderafsnit (A). Dernæst en række udlægninger af bestemte forskrifter i Moseloven, udlægninger, hvori et vi forsvarer udlægningerne over for et de, som åbenbart står for en anderledes udlægning (B). Og til sidst et afsnit, hvori der tales direkte til et du, og hvori der henvises til den fremlagte lovtolkning, som adressaten opfordres til at indse rigtigheden af (C). Der er med andre ord tale om et brev, og det er umiddelbart nærliggende at tænke på Paulus breve som en analogi: Ligesom Paulus breve er Udvalg af Lovens Gerninger blevet behandlet og overleveret som en litterær tekst; det viser de mange kopier af værket, som altså er blevet bevaret og afskrevet gennem et langt tidsrum. Teksten henvender sig ikke bare til den oprindelige adressat, men er blevet læst som et dokument, der havde noget vigtigt at sige til den gruppe, i hvis midte det er blevet overleveret. 13 En modsætning til Paulus breve kommer man imidlertid næppe udenom. For mens MMT-teksten befatter sig med den udlægning af en række lovgerninger, der anses for at være rigtig, drejer Paulus breve sig bl.a. om, hvorvidt læserne overhovedet har fattet, at Moseloven handler om noget andet end lovgerninger; se fx Gal 4, MMT-teksten er som sagt et brev. Adressaten synes at være en højtstående person. I hvert fald mindes der til slut om de gammeltestamentlige konger, specielt David. Brevets modtager kunne da være en regerende ypperstepræst eller konge. Lovtolkningerne, som brevet plæderer for, og som synes at være ret strenge, er af flere fortolkere blevet tydet som saddukæisk prægede, mens den lovforståelse, som adressaten står for, og som der tages afstand fra, kan forstås som farisæisk præget. 14 Hvis teksten er blevet til i det 2. århundrede f.kr., som de fleste fortolkere mener, 15 er det dog i nogen grad betænkeligt at operere med størrelser som saddukæerne og farisæerne. For deres opståen og eksistens ved vi først med sikkerhed besked med i det 1. århundrede e.kr., fra Det Nye Testamente og Josefus skrifter, og som bekendt er den tidligste omtale af farisæerne faktisk Paulus Fil 3,5 fra midten af århundredet 16 det er et par århundreder senere end brevet i MMT-teksten. Den regerende ypperstepræst og/eller fyrste som brevets adressat hvem kunne det være? Der kunne tænkes på makkabæeren Jonatan ( f.kr.), som i året 152 f.kr., under løvhyttefesten, lod sig udråbe til ypperstepræst (1 Makk 10,21), skønt han lige så lidt som de øvrige makkabæere var af ypperstepræstelig slægt (ypperstepræsteembedet forblev i øvrigt i makkabæerslægtens besiddelse indtil så sent som år 37 f.kr.). At Jonatan skulle have skubbet Retfærdighedens Lærer, hvis virkelige navn vi som bekendt ikke har, til side, er ren spekulation. 17 Der er ganske vist mange dunkle punkter i den makkabæiske historie. Fx ved vi ikke, hvem der fungerede som ypperstepræst ved genindvielsen af templet år 165 f.kr. Men at det var Judas Makkabæer, vægrer man sig dog ved at tro. Og Alkimos, der var forsøgt indsat som ypperstepræst af syrerne og også virkelig synes at have haft legitim adgang til embedet, lagde sig frygteligt ud med hasidæerne ved på én dag at lade 60 af dem gribe og slå ihjel, og det endnu før Judas Makkabæerens død (1 Makk 7, ; 2 Makk 14,3-14) efter Alkimos død i året 159 f.kr. (1 Makk 9,54-57) er der et længere tomrum, før Jonatan blev ypperstepræst, men vi kan ikke udfylde dette tomrum. Vi kan heller ikke gennemskue det komplekse forhold mellem makkabæerne og hasidæerne, og vi ved ikke med sikkerhed, om disse hasidæere var de samme som essæerne Høgenhaven, Se Høgenhaven, Se Høgenhaven, Jf. M. Müller, Dødehavsskrifterne, Til de forskellige overvejelser, se Høgenhaven, Forholdet makkabæerne hasidæerne har jeg forsøgt at udtale mig om i artiklen om Historiesynet ; se foran, note 10.

6 NIELS HYLDAHL 12 Til trods for den store usikkerhed, der knytter sig til forståelsen af en række enkeltheder i det historiske forløb, er det dog netop i anledning af MMT-teksten, at jeg gerne vil gøre opmærksom på en sammenhæng hos Josefus, der fortjener at inddrages under fortolkningen af MMT-teksten. Sammenhængen hos Josefus relaterer sig til den makkabæiske historie, i dette tilfælde til makkabæeren Johannes Hyrkan I s tid ( ). Han var som søn af Simon, den sidste af Mattathias fem sønner og den, der havde skaffet jøderne national selvstændighed, både ypperstepræst og konge i én og samme person. Det er i forbindelse med Johannes Hyrkan, at Josefus bringer den første eksplicitte omtale af farisæerne og saddukæerne (som allerede antydet skal man dog være forsigtig med at drage historiske konklusioner Josefus skriver ved slutningen af det 1. århundrede e.kr. om farisæerne og saddukæerne, altså to århundreder efter de skildrede begivenheder!). Josefus beretter, at Johannes Hyrkan selv hørte til farisæernes parti og ønskede at stå sig godt med dem. 19 Engang havde han indbudt dem og fortalte dem, at han ønskede at være retfærdig (gr. díkaios), og at han i alle henseender gjorde, hvad der behagede Gud og dem. (Den retfærdighed, der her er tale om, er selvfølgelig den, der bestemmes af overholdelsen af Moseloven.) Johannes Hyrkan fortsatte med at bede farisæerne om at lede ham tilbage på retfærdighedens vej, hvis han skulle forvilde sig. Men ingen havde noget at sige herom undtagen en vis Eleazar, som sagde: Hvis du ønsker at være retfærdig, så giv afkald på ypperstepræsteembedet og lad dig nøje med kongeværdigheden. På Johannes Hyrkans anmodning om en forklaring på, hvorfor han skulle give afkald på ypperstepræsteembedet, svarede Eleazar: Vi har hørt, at din mor var krigsfange under Antiokus Epifanes. Han sigtede dermed til, at Johannes Hyrkans slægtsforhold var tvivlsomme, og at han derfor var uegnet til at være præst, endsige til at være ypperstepræst. Denne forklaring er selvfølgelig kun anekdotisk. Den virkelige forklaring var den, at farisæerne var misfornøjede med, at Johannes Hyrkan var både ypperstepræst og konge, og den smule sandhed, der kunne være i bagtalelsen af ham for hans tvivlsomme oprindelse, har langt snarere at gøre med det forhold, at makkabæerne ikke tilhørte den ypperstepræstelige slægt og derfor var illegitime indehavere af embedet, som brød med jødisk tradition. Hvad der i farisæernes øjne var forargeligt ved Johannes Hyrkan, var ikke det forhold, at han var konge, men at han var ypperstepræst. Det var til gengæld det embede, Johannes Hyrkans magt beroede på at han også var konge, var mindre vigtigt. Josefus beretning slutter med, at han blev vred, forbød farisæernes parti og straffede dem, der fulgte farisæisk lære, og at han derpå sluttede sig til saddukæerne. Vi ser altså i Josefus-teksten en kritik af ypperstepræsten for ikke at være i overensstemmelse med jødisk tradition. Kongen bør nøjes med at være konge og overlade ypperstepræsteembedet til en anden, der er værdig og berettiget dertil. Det er ikke nok at være retfærdig, dvs. i det ydre overholde Moselovens bestemmelser. I MMT-teksten ser vi implicit et lignende krav rettet til adressaten: han bør tage sig de gammeltestamentlige konger, ikke mindst David, som forbilleder og overhovedet bestræbe sig på at rette sig efter loven, på hvis rette udlægning brevet har givet en række anvisninger. MMT-brevet kan tolkes som udtryk for, at kongen skal lade sig nøje med at være hersker over sit folk og overlade de præstelige funktioner til dem, det tilkommer. Hvis denne tolkning er korrekt, er der tale om et i virkeligheden meget nært slægtskab mellem MMT-teksten og Josefus beretning. 3. Spørgsmålet om bestemmelsen af eskatologi og apokalyptik Med spørgsmålet om meningen med størrelserne eskatologi og apokalyptik bevæger jeg mig ind på et minefelt, hvor meget er usikkert og mange farer truer. Men det er næppe ganske forkert at sige, at fortolkerne af både de bibelske skrifter og af de intertestamentariske skrifter, der her er på tale, traditionelt har blandet de to størrelser sammen og ikke har gjort nogen væsentlig forskel mellem dem gældende. Eskatologi og apokalyptik var stort set ét og det samme. Eskatologien befattede sig ganske vist først og fremmest med tidsaspektet og tidsforløbet, først og fremmest 19. Josefus, Ant. Jud. XIII, (kap. 10,5-6).

7 GT-APOKRYFER, PSEUDEPIGRAFER OG QUMRANTEKSTER 13 med spørgsmålet om denne verdens snarlige ende, Gudsrigets nært forestående komme og den problematik, der udsprang af Gudsrigets faktiske udeblivelse. Men netop ved denne tilsyneladende koncentration om det eskatologiske blev forståelsen af apokalyptikken forsømt eller rettere: også apokalyptikken blev for det meste forstået i eskatologiens tegn, og også tidsaspektet i de apokalyptiske fremstillinger fik derfor tillagt hovedvægten: den fortidige seer, der havde gennemskuet og skildret historiens efterfølgende gang præcist og detaljeret, måtte også have ret i sine forudsigelser af de begivenheder, der var umiddelbart forestående på læsernes tid. Men inden for de seneste årtier har der fundet bevægelser sted i denne ellers noget stivnede forståelse. Dels blev apokalyptikken ikke længere først og fremmest forstået som en idemæssig forlængelse af den gammeltestamentlige profetisme, men blev snarere set på baggrund af den visdomstradition, der er repræsenteret både i Det Gamle Testamente (Ordsp., Præd. og Jobs Bog) og i de gammeltestamentlige apokryfer (Siraks Bog og Visd.), og som ikke mindst er egyptisk inspireret. 20 Derved kunne det intellektuelle ved apokalyptikken forklares, og nødvendigheden af interessen for kalenderspørgsmål af hensyn til fastlæggelsen af festerne bandt yderligere apokalyptikken til tempel, præsteskab og skriftlærde. De jødiske periodespekulationer, som de fx kommer til udtryk i Dan., kunne skyldes bekendtskab med sådanne tanker i den græske verden, hvor de optræder hos Hesiod. 21 Dels blev væsentlige, hidtil upåagtede træk ved apokalyptikken påpeget af engelske og amerikanske fortolkere, af hvilke jeg først og fremmest vil nævne englænderen Christopher Rowland for hans bog om The Open Heaven fra Det drejer sig her om den apokalyptiske forståelse af verden som opdelt i himmel og jord, der er fysisk adskilt fra hinanden. (At netop apokalyptikken ynder at tale om flere eller mange himle, er i den umiddelbare sammenhæng her fuldstændig ligegyldigt, men er selvfølgelig ikke uden betydning for apokalyptikkens videre udvikling i gnosticismen.) Indsigten i det himmelske kan da enten formidles ved, at himlen åbnes og Gud Herren giver sig til kende (fx i beretningen om Jesu dåb i Mark 1,9-13), eller ved, at den udvalgte seer kommer på en himmelrejse, vejledes dér af en angelus interpres og, efter sin tilbagekomst til jorden, gør sine fæller eller sin slægt til medvidere af de himmelske hemmeligheder (fx 1 Enoksbog). Den indsigt i de himmelske mekanismer, som seeren og hans kreds således kommer i besiddelse af, sætter dem i stand til at forstå det, der sker på det jordiske plan, som helt igennem bestemt og styret af det himmelske; men uden en sådan indsigt og forståelse, som den største del af menneskeheden må savne, er alting uforståeligt og kaotisk og meningsløst, og menneskenes færden tilsvarende kaotisk og meningsløs, uden mål og med. Men seeren og hans kreds af indsigtsfulde er blevet et erkendelsessamfund, der som udvalgte kan betragte sig selv som kognitivt og intellektuelt højt hævet over den øvrige menneskehed. Det er afgørende at forstå apokalyptikken i dens vertikale aspekt til forskel fra og i modsætning til den eskatologiske anskuelse, der betragter tidsforløbet horisontalt. At apokalyptisk tænkemåde og eskatologisk tænkemåde derved kommer til at stå uformidlet over for hinanden, må foreløbig tages til efterretning. Men at den apokalyptiske, rumlige tænkemåde var vidt udbredt i den antikke jødedom og i den ældste kristendom, kan ikke let betvivles; forklarelsen på bjerget (Mark 9,2-8) og bortrykkelsen til den tredje himmel (2 Kor 12,2-4) er gode eksempler herpå. Den tredje iagttagelse af væsentlig betydning for forståelsen af apokalyptikkens væsen stammer fra Henrik Tronier det er i hvert fald den opfattelse, jeg har dannet mig af forholdet. 20. Se bl.a. B. Otzen, Den jødiske apokalyptik (opr. engelsk 1990), i: samme, Jødisk litteratur (se foran, note 4), , dér især Otzen, smst., 112. Der er ikke tale om nogen umiddelbar litterær sammenhæng! 22. C. Rowland, The Open Heaven: a Study of Apocalyptic in Judaism and Early Christianity, London: SPCK 1982.

8 NIELS HYLDAHL 14 Jeg tænker her på en række afhandlinger om apokalyptikken, Filon og Paulus, hvoraf de tidligste er fra 1994, men allerede angiver retningen. 23 Filosofihistorisk hører Filon fra Alexandria hjemme i den såkaldte middelplatonisme, som søgte at forene platonismen med stoiske elementer. Filons allegoriske tolkning af Mosebøgerne er netop udtryk for dette filosofihistoriske tilhørsforhold. Øverst i erkendelseshierarkiet står selvfølgelig den evige og uforanderlige lógos og ideerne eller ideernes verden, som også kan opfattes som Guds tanker. Over for denne begrebsverden står den materielle verden, som er foranderlig og forgængelig. Indsigt i ideernes verden giver indsigt i den materielle verden og dens beskaffenhed, og erkendelse former sig som en bestandig rejse (man fristes næsten til at sige: en himmelrejse) bort fra det materielle og sanselige til det ikke-sanselige og intellektuelle. Men der er ingen rumlig eller fysisk adskillelse mellem den sanselige og den ikke-sanselige verden. Der er udelukkende tale om en begrebsmæssig adskillelse, og den materielle og den ikke-materielle verden udgør ét, sammenhængende kontinuum. Den største del af menneskeheden raver omkring i blinde, uden forståelse for den ikke-sanselige verden. Men de indsigtsfulde udgør et fortolkningssamfund, der kunne men ikke nødvendigvis måtte betragte sig selv som en elite hævet højt op over alle andre. Sammenlignes den apokalyptiske tilværelsesforståelse nu med den filosofiske, der kommer til udtryk hos Filon, vil det straks ses, at de er beslægtede. I begge tilfælde er der tale om, at den virkelighed, der betinger alt andet, er den guddommelige, transcendente og uforgængelige, intelligible verden. Men mens denne transcendente verden hos Filon kun er begrebsmæssigt fattelig, ikke fysisk, så er der i apokalyptikken tale om en rumlig, fysisk adskillelse af himmel og jord. Filon var ikke apokalyptiker, det var derimod Paulus. Men sammenligningen med Filons tænkning viser desuden, at også den apokalyptiske to-rums-tænkning har netop den græske filosofiske tradition med den transcendental-tænkning, som vi først og fremmest kender den fra den middelplatoniske filosofi, som forudsætning. Hvordan det i detaljer end er gået til og blevet formidlet det turde stå fast, at apokalyptikken forudsætter den græske filosofiske tradition i dens (middel)platoniske udformning. Hvilket i øvrigt stemmer fuldstændig overens med den tidsmæssige indplacering af de gammeltestamentlige pseudepigrafer (kort og godt: den apokalyptiske litteratur) i hellenismen, som denne fremstilling blev indledt med. Tillad mig her en ekskurs om Filon og Paulus. At Paulus skulle have kendt til Filons skrifter, er der intet, der tyder på. Han har ikke desto mindre været på nærmeste hold af ham, om end på uventet måde. Det drejer sig om den alexandrinske jøde Apollos, der var uddannet i retorik, veltalenhed, og var kyndig i Skrifterne, dvs. Septuaginta, hvis vi skal tro Ap.G. (ApG 18,24-28). Af Paulus 1 Kor. fremgår det, at mens Paulus selv var borte, var Apollos kommet til Korinth og havde dér bidraget til den korinthiske menigheds vækst i et sådant omfang, at Paulus selv følte sig fortrængt og en rum tid foretrak at holde sig borte. Om Apollos og forholdet mellem ham og Paulus står der adskilligt at læse i 1 Kor 1,12; 3,4-6.22; 4,6 og 16,12. Det er nærliggende at forestille sig Apollos som udgået fra Filons skole og ligesom Filon som repræsentant for den allegoriske udlægning af Mosebøgerne. Ligesom Filon, men til forskel fra og i modsætning til Paulus selv, har Apollos selvfølgelig afvist enhver form for apokalyptisk tilværelsesforståelse. Striden mellem Paulus og Apollos vil kunne kaste lys over forståelsen af meget i Paulus to breve til Korinth. 24 Men situationen var yderst kompleks. En del tyder på, at Paulus selv har ladet 23. H. Tronier, Transcendens og transformation i Første Korintherbrev (Tekst & Tolkning. Monografier udgivet af Institut for Bibelsk Eksegese 10), København: Akademisk Forlag 1994; Om engle og den sunde fornuft Angelus interpres og Logos, i: N.P. Lemche/M. Müller (red.), Fra dybet. Festskrift til John Strange (Forum for Bibelsk Eksegese 5), København: Museum Tusculanums Forlag 1994, ; Apokalyptikkens historiefilosofi. Erkendelse og historiekonstruktion i Dyreapokalypsen, Første Enoks Bog 85-90, i: Bibel og historieskrivning (se foran, note 10), Se N. Hyldahl, Betragtninger vedrørende Filons antropologi, i: P. Bilde o.a. (red.), Jødedommen og hellenismen (Hellenismestudier 9), Århus: Aarhus Universitetsforlag 1995, 26-42; Corinthian Gnosis? i: S. Giversen o.a. (red.), The Nag Hammadi Texts in the History of Religions. Proceedings of the International Con-

9 GT-APOKRYFER, PSEUDEPIGRAFER OG QUMRANTEKSTER 15 sig belære af den alexandrinske strømning, han stiftede bekendtskab med i Korinth, og at han ikke udelukkende har været afvisende i sin egen apokalyptiske holdning. Den sofía, visdom, han taler om i 1 Kor 1-2, kan han kun tale om, fordi den var blevet introduceret i Korinth af Apollos, og den radikale skriftudlægning, han fremkommer med i 2 Kor 3, er han formodentlig blevet udfordret til af den anderledes skriftfortolkning, som Apollos-fløjen havde produceret. Paulus kender også så meget til den alexandrinske visdomstradition og er blevet så fortrolig med den, at han ved, at indsigt, visdom og erkendelse ifølge den er en guddommelig nåde (cháris) og gave (dôreá), som ikke giver dens indehaver nogen grund til at blæse sig op; der er forskel på at modtage (lambánein) og at besidde (échein), som Paulus skriver i skarp tilrettevisning af Apollos-fløjen (1 Kor 4,7), og det med ord og udtryk, som også Filon kunne have brugt. 25 Filon må selv have haft grund til at advare mod intellektuelt overmod og elitær selvbevidsthed og har gennem sine jødiske omgivelser formodentlig vidst besked med, at visse folk var opfyldt af tanken om at være fuldkomne i erkendelse og dyder og gjorde brug deraf gennem udøvelse af den autoritet og magt, som de i deres fuldkommenhed mente sig berettiget til fx Apollos, som netop derfor har set sig nødsaget til at forlade Alexandria og slå sig ned andetsteds. Slutning Intet eller højst meget lidt af, hvad jeg her har sagt, vil få nogen til at tænke på gnôsis eller gnosticismen (og dog har der i det foregående været tale om både visdomstradition og intellektualisme/rationalitet i forbindelse netop med apokalyptikken). Men i overvejelserne af, hvad hele den jødiske litteratur fra de her berørte tre århundreder: de gammeltestamentlige apokryfer og pseudepigrafer og Qumranskrifterne, siden hen førte til, vil det være nærliggende at tænke på den umiddelbart efterfølgende periode. Det vil med andre ord sige: det 2. århundrede e.kr. Det er just dér, vi finder gnosticismen, ikke før om end man ikke skal være blind for, at der selv hos Paulus findes spor, der kan tydes i retning af det gnostiske: Gal 1,4 om den nuværende, onde verden; 2 Kor 4,4 om denne verdens gud. Hvilken mulig sammenhæng består der da mellem apokalyptikken og gnosticismen? For mig er svaret ganske enkelt: Den rumlige, fysiske adskillelse af himmel og jord, som er så karakteristisk for den apokalyptiske tænkning, bliver i gnosticismen så uovervindelig, at jorden eller denne verden ikke længere kan forstås som skabt af Gud, men må betragtes som skabt af en ond verdensskaber, demiurgen, Det Gamle Testamentes gud og skaber, mens Gud selv bliver den fremmede gud, le dieu séparé. At dette virkelig er en rammende karakteristik af gnosticismen, har Simone Pétrement efter min mening én gang for alle gjort klart i Men det er først ved at modstille apokalyptikken og gnosticismen sådan, som jeg her har gjort, at også sammenhængen mellem de to størrelser bliver åbenbar. Som apokalyptikken har græsk filosofisk tænkning som forudsætning, sådan har tilsvarende gnosticismen apokalyptisk tænkning som forudsætning. Det kunne være en fremtidig opgave i detaljer at eftervise denne sammenhæng. ference at the Royal Academy of Sciences and Letters in Copenhagen, September 19-24, On the Occasion of the 50th Anniversary of the Nag Hammadi Discovery (Historisk-filosofiske Skrifter 26), København: C. A. Reitzel 2002, ; se også D.P. Ker, Paul and Apollos Colleagues or Rivals? Journal for the Study of the New Testament 77 (2000), Se N. Hyldahl, Filons antropologi (se forrige note), S. Pétrement, Le Dieu séparé. Les origines du gnosticisme, Paris: Les Éditions du Cerf 1984 (= A Separate God: The Christian Origins of Gnosticism, London: Darton, Longman & Todd 1991).

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016

DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016 DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016

17. søndag efter trinitatis 18. september 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Synderes ven Salmer: 385, 32, 266; 511, 375 Evangelium: Mark. 2,14-22 Hvis ikke vi havde hørt den historie så tit, ville vi have hoppet i stolene af forbløffelse. Har man da

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484.

3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. 1 3. søndag efter påske, den 17. april 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 14,1-11 Salmer: 749, 434, 20, 332, 379, 242, 474, 484. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED

MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED 1 MENIGHEDENS LOV ER KÆRLIGHED Kim Torp, søndag d. 29. juni 2014 Menigheden er ikke underlagt nogen lov, undtagen kærlighedens lov. Romerbrevet 2:16 på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt. Prædiken til søndag 12. juni 2016 i Havdrup kirke Søndagen som også kaldes for den

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787

Tekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787 Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han

Læs mere

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej

Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej 1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale

Læs mere

Tale til Ung Liga d Skriften alene

Tale til Ung Liga d Skriften alene Tale til Ung Liga d. 12.01.11 Skriften alene ved Daniel Præstholm Varighed: ca. 35 minutter Målgruppe: Ung Liga (25-30 år) Emne: Skriften alene Forslag til sange: Første gang jeg læste teksten (FS 54)

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.

Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Jesu fysiske opstandelse

Jesu fysiske opstandelse Jesu fysiske opstandelse Et argument for kristendommens sandhed Disposition 1. Hvorfor jeg synes, det er vigtigt (1 Kor 15,17-19) 2. Tre forudsætninger 3. Forklaringer på Jesu tomme grav A. Tyveri B. Jesus

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE

INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE TORBEN KJÆR INTRODUKTION TIL DET NYE TESTAMENTE KOLON Indhold Forord Torben Kjær 5 Den mundtlige tradition 7 Det formhistoriske syn 7 Det traditionshistoriske syn 8 Apostlenes tradition 8 Apostlene som

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

#1 At finde fred gennem biblen

#1 At finde fred gennem biblen #1 At finde fred gennem biblen Bibelen er en bemærkelsesværdig bog. Den er verdens mest solgte bog. Den blev skrevet over en periode af 1500 år af over 40 forskellige forfattere. Den består af 66 bøger,

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i

Gl Autoriserede Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i FÆLLES MED DEM Gl Autoriserede. 1965 Ef. 1,11. I Ham har VIogså fået vor arvelod, VI, som forud var bestemte dertil efter hans forsæt, der virker alt i overensstemmelse med sin egen viljes beslutning,

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder:

Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Hemmeligheden med de 7 stjerner og de 7 menigheder: Jesu Krist åbenbaring, som Gud gav Johannes 1.12-16: Kristendommens Jødiske Rødder af: Oskar Edin Indergaard Tingvoll, Norge, resume er skrevet af Egon

Læs mere

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord,

Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse ord, 23.s.e.trinitatis 2 Lovsynger Herren 294 Talsmand på jorderige 318 Stiftet Guds søn... 710 Kærlighed til fædrelandet 15 Op al den ting Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er! Med disse

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

,QGOHGQLQJ. KHOOHQLVPRVomtales som erkendelige størrelser. Det er også på denne tid, at en fortørnet hob

,QGOHGQLQJ. KHOOHQLVPRVomtales som erkendelige størrelser. Det er også på denne tid, at en fortørnet hob ,QGOHGQLQJ Perioden omkring hasmonæerne, ofte refereret til som hasmonæertiden eller den intertestamentariske periode og andre gange, når talen er mere abstrakt og ikke nødvendigvis falder på det gamle

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere