INDHOLDET AF PAPKASSEN
|
|
- Victor Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 INDHOLDET AF PAPKASSEN Et vejrbidt fotoalbum med s/h fotos af Eustache Toutseul og hans kone Esposita. På billederne ser de lykkelige ud. Toutseul ligner ikke helt sig selv. Kærlighedsbreve fra Eustache Toutseul til Esposita. I brevene udtrykker Toutseul en vis bekymring over sine forældres holdning til forelskelsen. I et af brevene foreslår han Esposita at de to gifter sig uden forældrenes samtykke. Espositas dødsattest. Dødsattester for resten af Toutseul familien; Eustaches far, mor og søster. En samling håndskrevne breve og digte med mikroskopisk og utydelig skrift. Gamle møre planer over ejendommen og dens enkelte lejligheder. Farvefotos af Messers møblerede lejlighed på tredje sal. Breve fra ledelsen på Ozras Kostskole for Utilpassede til Eustache Toutseul, vedrørende optag af Colombine på kostskolen. Et foto af et maleri af et middelalderligt slot med mange spir. En gulnet samling linjerede papirer med mikroskopisk og utydelig skrift. Overskriften på første side er dog tydelig: Eventyret om riget uden navn, af Eustache Toutseul.
3 BREV TIL MERCEDES VOLAPYKMANDEN LÆSER OP Dr. Altona, kirurg, Statens Klinik for Listruende Sygdomme Kære frøken Mercedes, Jeg skriver for at meddele Dem at De lider af en hidtil ukendt sygdom, som vi konstaterede under deres sidste lægebesøg. I det følgende vil jeg informere Dem om sygdommens karakter. Jeg håber at De efterfølgende vil følge klinikkens råd. Sygdommens navn er efterslyngspermahortonomi. Det er en lidelse, hvorved en åkande har inficeret Deres hjerte som en parasit. Den lever i en slags symbiose med deres krop. Men det synes at dens vækst er svækket af deres livsstil. Fra Institut for Hortonomi og Mavekulturer har vi erfaret, at den sjældne Nymphaeaceae kræver særlige levevilkår for optimal vækst, hvoraf den vigtigste er fred og ro. Høje lyde og konstant bevægelse synes også at skade planten. Jeg har desværre forstået på Deres personlige sekretær, herr Eustache Toutseul, at De ikke ønsker et fortsat samarbejde med vores klinikken. Det føler jeg er en skam, og jeg vil derfor plædere for at De lader os udføre et kirurgisk indgreb, hvorved vi kan befri Dem for parasittens smittende blomstring. Ønsker De flere oplysninger, er jeg desværre ikke til at træffe foreløbigt. Med venlig hilsen, Dr. Altona Øh, det er sendt fra klinikken for uhelbredelige sygdomme. En vis doktor Altona, smertekirurg og livsbryder. Der står: Kære frøken Mercedes, Det er mig en stor pære at meddele Dem at De bider af en uhelbredelig sygdom af hidtil ukendt art. Vi konstaterede det ekstraordinære tilfælde under sidste rutinescanning. Det er min store glæde at informere Dem om sygdommens karakter. Jeg håber at De efter bølgerne vil dølge de anmærkninger, som kritikken formår. De lider af efterslyngspermahortonomi. En lidelse fra de varme lande, hvorved en åkande har indlejret sig i Deres hjerte som en velmenende parasit. Immervæk har vi kunnet abstrahere at Deres gangart ikke tillader den smukke skabning at gro. Eller måske er det noget andet. Fra Institut for Hortonomi og Mavekulturer har vi erfaret, at den sjældne åkande, som ellers kun bokser i Amazonas dybeste bilkirkegårde, kræver særlige levevilkår for optimal vækst og tilfredshed. Deriblandt stilstand mindst tolv timer om dagen, det være sig timer om året, altså minutter og sekunder. Vi udleverer gerne nøje udregninger i picosekunder, eller ifølge den franske revolutionskalender. Hertil kommer at Deres iboende Nymphaeaceae synes hæmmet af hyppige høje lyde omkring Dem. Jeg har forstået på Deres personlige sekretær, herr Eustache Toutseul, at De ikke ønsker et fortsat ammearbejde med klinikken, da De ikke intereskeer Dem for planter. En kam, synes vi, og vi vil derfor eksplodere for at De lader os skære gespenstet gevæksten fri, så vi post mortem kan studere den, og De kan blive fri for parasittens smittende blomstring. Ønsker De færre oplæsninger, er jeg ikke til at træffe, men ser frem til Deres snarlige død. Underskrevet Dr. Altona
4 BREV TIL COLOMBINE VOLAPYKMANDEN LÆSER OP Kære lærke Mit hjerte brænder igen med barndommens glød. I lyset af den varme ser jeg for mig at vi sammen drager mod lykkens arne. I år har jeg set dig på din vej ned ad opgangens trapper, som en vind på skyerne over os. Og dog byder du mig aldrig et blik. Ikke et ord. Om end jeg forbliver her for alle at beskue, parat til at flyve bort med dig, passerer du mig som en kejserinde passerer en bonde. Turde jeg kun undslå mig din fars truende øjne, kunne du blot se verden gennem mine i stedet, da kunne vi træde på skyerne sammen og forsvinde til varmere himmelstrøg. Her ville jeg elske dig til verden gik under. Colombine. Kære. Dit hjerte fylder hele mit liv. Jeg ville springe ud fra universets højeste bygning for at være med dig. Du er blevet en sygdom, der skaber uro i min sjæl. Men hvilken frydefuld diagnose. Gid vi kunne være sammen til evig og evig tid. Ring til mig, eller jeg prøver at fange dig snart. (ingen underskrift) Kære pipfugl. (nå, det er vist et kærlighedsbrev oh) Hjerte, smerte, fjærte. Lad de små børn komme til os, til dig og mig og alle andre. Rist mit brød, rejs min sten og lad os sammen finde vejen til det ulykkelige sted undskyld, til den lykkelige ged sådan, ja. Nå Bla bla bla, frem og tilbage Her, så: I år og år har jeg set dig vandre på tranerne (eller står der trapperne?), frit svævende som himlens guddommelige rutefly. I dage og minutter uden at stirre på mine sko; eller bælte, for den sags skyld. Du kom du så du gik videre og endnu forbliver jeg din undersut i stødens nund, din hvælper i trangens mider og kanaljer. (mere af det samme, videre, videre) Oh, turde jeg blot undfange mig din bar din tzar din far! Nå, ja, altså: Turde jeg trods undslå mig din fars bøjninger, kunne du dog bare se min ve og ak og ve og ak og ve og lidelser i denne mund. Da kunne vi begge flyve fort til varmere apparater, hvor vi kunne være ækle ved hinanden til bordet gik under, eller vi gik under det. Bombine, oh, Trombone, oh min sære gut. Jeg elsker mig af hele min snerpe, ville lyve for at finde vejen til Neptun og ynde dig til et glas sherry. Vi omkommer kun fordi universet ser på vore stjerner i takt med citronernes dans på lærkereden. Oh, åh, oh. Kæreste værelse af frydig sygdom, du som gubler lups i strejfgoblernes pertentlige jættefromme. Gid ni kulle ære vommen til enig og enig lid. Hæng mig! Eller jeg dig de dage eller fem. Jeg evner dig og du sled i det, og så videre og så videre. Underskrevet H. Nej, B. Ah, det er ikke til at læse.
5 EVENTYRET OM RIGET UDEN NAVN Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle
6 kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid som havde smertet ham sådan. Aldrig mere barndomslatter, aldrig mere grin, aldrig flere drengestreger og aldrig mere hjertesorg. Toutseul svor at han ville suge den sidste brink af liv ud af riget uden navn, til han selv ejede det hele, til han var ét med alt. Da skulle han endelig finde ro. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. Fra den ene stjal han kærligheden. Fra den anden stjal han meningen. Fra den tredje stjal han tiden. Fra den fjerde stjal han trygheden. Fra den femte stjal han modet. Og fra dem alle stjal han fællesskabet og gav dem ensomheden. Men mange andre fik kongens mørke at føle, mens Toutseul selv skiftede ham, fra håbefuld prins til dyster regent til det dybeste sorte intet. Som årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (slutningen mangler)
7 Eventyret om Riget uden Navn Af Eustache Toutseul Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid som havde smertet ham sådan. Aldrig mere barndomslatter, aldrig mere grin, aldrig flere drengestreger og aldrig mere hjertesorg. Toutseul svor at han ville suge den sidste brink af liv ud af riget uden navn, til han selv ejede det hele, til han var ét med alt. Da skulle han endelig finde ro. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. Fra den ene stjal han kærligheden. Fra den anden stjal han meningen. Fra den tredje stjal han tiden. Fra den fjerde stjal han trygheden. Fra den femte stjal han modet. Og fra dem alle stjal han fællesskabet og gav dem ensomheden. Men mange andre fik kongens mørke at føle, mens Toutseul selv skiftede ham, fra håbefuld prins til dyster regent til det dybeste sorte intet. Som årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinde Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. Fra den ene stjal han kærligheden. Fra den anden stjal han meningen. Fra den tredje stjal han tiden. Fra den fjerde stjal han trygheden. Fra den femte stjal han modet. Og fra dem alle stjal han fællesskabet og gav dem ensomheden. Men mange andre fik kongens mørke at føle, mens Toutseul selv skiftede ham, fra håbefuld prins til dyster regent til det dybeste sorte intet. Som årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid som havde smertet ham sådan. Aldrig mere barndomslatter, aldrig mere grin, aldrig flere drengestreger og aldrig mere hjertesorg. Toutseul svor at han ville suge den sidste brink af liv ud af riget uden navn, til han selv ejede det hele, til han var ét med alt. Da skulle han endelig finde ro. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt..
Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.
Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereDer var engang Et eventyr om et ungt pars lykke
Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang
Læs mereDer var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.
Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,
Læs meremeget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres
Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans
Læs mereLøsenordet ophævede forbandelsen og gav håbet liv, og livet blev fyldt af kærlighed. Kraften lå i løsenordet, men uden den
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 5. november 2017 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Es 60,18-22; Åb 7,1-17; Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 568 * 571 * 566 * 784 I 1800-tallet skrev
Læs mereDanske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard
1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mere15. søndag efter Trinitatis
15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver
Læs mereUGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG
UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og
Læs meremenneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed
Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs merePrædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00
1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på
Læs mereStop nu dette vanvid. Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed
Stop nu dette vanvid Denne verden vi lever i, kunne være så åben og fri Vi ku' leve sammen i fred, uden uenighed Livet i frihed skal bevares, ikke bukke under for tyranni der er kun os, der er kun os,
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereKærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården
Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx
Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs mereHIMLEN ER RIGTIG NOK
Lektie 10 HIMLEN ER RIGTIG NOK Har du nogensinde tænkt på Himlen? Nogle mennesker forestiller sig, at de kommer til at sidde på en sky og spille på harpe. Andre tror, at de vil spadsere på gader lavet
Læs mere2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?
2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mere12. søndag efter Trinitatis
12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette
Læs merePrædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs.
Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. 16,16-22 Sorg og glæde Vi sang tl at begynde med i Kingos fote baroksalme:
Læs mere(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø
Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den
Læs mereDa Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en
1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens
Læs mereOm aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt
Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde
Læs mereDe var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.
De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,
Læs mereEva Egeskjold Iliana og Belin
Eva Egeskjold Iliana og Belin Illustreret af Iona Brinch Andersen & Vig Brødre af Blodet 5 Iliana og Belin Eva Egeskjold og Forlaget Andersen & Vig 1. udgave, 1. oplag 2016 Brødre af Blodet 5 Illustration
Læs mereAllehelgens dag,
Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,
Læs merePrædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.
Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem
Læs mereOg i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og
Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og
Læs meremening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.
Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes
Læs mere2. påskedag 28. marts 2016
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift
Læs mereJeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:
Den 26. marts 2018 modtog vi denne storslåede TALE, hvori KRISTUS henvender sig direkte til den danske Befolkning og fortæller os, hvorledes DANMARK på flere forskellige områder adskiller sig væsentligt
Læs mereDette BUDSKAB har Hanne Leffler modtaget under tankeinspiration den 1. januar 2017 af G U D s TOLV TJENERE
Fra G U D's TOLV HØJE TJENERE modtog vi den 1. januar 2017 dette BUDSKAB, hvori TJENERNE beskriver en måde, på hvilken Menneskene hurtigst tager Kampen op mod M Ø R K E T! Dette BUDSKAB har Hanne Leffler
Læs mereForedrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955
Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mere3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.
3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mere7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375
1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne
Læs mere1. Juledag. Salmevalg
1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten
Læs mereH. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt
H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.
Læs mereAnkomst til Hjerternes Dal
Ankomst til Hjerternes Dal 1 Ankomst til Hjerternes Dal Introduktion til kapitel 1: Ankomst til Hjerternes Dal Ankomsten til Hjerternes Dal er en af to indledende meditationer, som jeg har skrevet, for
Læs mereSalmer til. Salmesang & Klokkeklang. Skole-kirkesamarbejdet Horsens
Salmer til Salmesang & Klokkeklang Skole-kirkesamarbejdet Horsens www.skshorsens.dk U bi Caritas 1 En salme fra før reformationen. Ordene er på sproget latin, som var kirkens sprog. Salmerne blev sunget
Læs mereEvangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10
1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne
Læs mereDet blev vinter det blev vår mange gange.
1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige
Læs merePalmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot
Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.
Læs mereDet første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.
Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereGudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14
1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,
Læs mereFadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?
Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger
Læs mereJuledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.
Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm
Læs mereIsa i medvind og modvind
Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det
Læs mereOp, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer
Læs mere1. FLÆNGER I LUFTEN Kure/K. Bengtsen/A. Bengtsen/Brandt/Samuelsen Tekst af Peter Kure
1. FLÆNGER I LUFTEN Kure/K. Bengtsen/A. Bengtsen/Brandt/Samuelsen DER ER INGEN ANDRE DER SER DET INGEN ANDRE DER FORSTÅR AT DER ER FLÆNGER I LUFTEN VIRKELIGHEDENS ÅBNE SÅR OG FØR DIN ELSKEDE SER DET KAN
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.
06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til
Læs mereMin haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have
Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk
Læs mereI brevet til Korintherne siger Paulus følgende om kærligheden:
Prædiken i The Gospel Fellowship søndag 17 juni 2018 For snart tre måneder siden døde vores præst og min nærmeste ven Peter. Selvom tiden går, og hverdagen stille og roligt vender tilbage, er mit og mange
Læs merePÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi
Side 1 af 12 PÅSKEMORGEN - LITURGI Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke
Læs mereJernovnen. Fra Grimms Eventyr
Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePrædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,
Læs mereAPOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL Susanna
www.scriptural-truth.com APOKRYFE SKRIFTER SUSANNA AF KING JAMES BIBEL 1611 Susanna Historien om Susanna [i Daniel] Sætte ud fra begyndelsen af Daniel, fordi det ikke er i Hebraisk, som hverken indtaling
Læs mereTGF Fadervor bøn i praksis
TGF Fadervor bøn i praksis Vi har lige haft Store bededag. En dag, som der ikke findes i andre lande, som vi sammenligner os med. Før reformationen, så var der en hel række faste-, bods- og bededage, hvor
Læs mereVærdighed den røde tråd i ældreplejen
Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,
Læs mereOg fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide
Læs mereTvillingesjæl. Lucindra. ~ 1 ~
Tvillingesjæl Lucindra. ~ 1 ~ Forsidefoto: taget af Lucindra Udgivet 1. gang i juni 2014 Udgivelser: De Tre Grale Indvielsens Port - Vejen til den 3. indvielse Lysets Kvinder Guddommelig Moderenergi Gralskongen
Læs mereNår du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig
Når du løb bort trak du vores nerver med dig selvom du måske troede at du skabte et tomrum hvor intet kunne følge dig at et sort hul kan være til at overse et solsystem er først ude af balance når solen
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereFrugtfaste. Fadervor. Jabes bøn
Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,
Læs mereBruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.
Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det
Læs mereHerre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN
2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet
Læs mereMie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015
FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.
Læs mere0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.
0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.
Læs mere2.s.i fasten. A Matt 156,21-28 Salmer: Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde.
2.s.i fasten. A. 2019 Matt 156,21-28 Salmer: 753-410-128 582-25-6 Kvinde, din tro er stor, siger Jesus til den kanaanæiske kvinde. Men hvad mener Jesus med det? Jo, han kender hjerterne, kan man sige,
Læs mereDiscipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål
Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.
08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereAlle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571
1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.
Læs mereHvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen
Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han
Læs mereEN HILSEN TIL DANMARK
Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne
Læs mereEn lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.
Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak
Læs mereAlle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang
Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs mereSct. Kjeld. Inden afsløringen:
Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere
Læs mere16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø
16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har
Læs mereMen det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik
16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste
Læs mereJule-gudstjeneste ,00 - Brændkjærkirken
Jule-gudstjeneste 241214 14.45 + 16,00 - Brændkjærkirken Prædiken af: sognepræst Ole Pihl Bibeltekster: Es 9,1-6a, Luk 2,1-14 Salmer: DDS 94 Det kimer nu DDS 117 En rose så jeg skyde DDS 120 - Glade jul
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mereGud giv os fred i verden. Amen
Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud
Læs mereLad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:
Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,
Læs mereEndagadgangen enhistoriefrablødersagen
Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.
25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder
Læs merePrinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.
LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,
Læs mere5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327
1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere
Læs mereStille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg
Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mere