INDHOLDET AF PAPKASSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDET AF PAPKASSEN"

Transkript

1

2 INDHOLDET AF PAPKASSEN Et vejrbidt fotoalbum med s/h fotos af Eustache Toutseul og hans kone Esposita. På billederne ser de lykkelige ud. Toutseul ligner ikke helt sig selv. Kærlighedsbreve fra Eustache Toutseul til Esposita. I brevene udtrykker Toutseul en vis bekymring over sine forældres holdning til forelskelsen. I et af brevene foreslår han Esposita at de to gifter sig uden forældrenes samtykke. Espositas dødsattest. Dødsattester for resten af Toutseul familien; Eustaches far, mor og søster. En samling håndskrevne breve og digte med mikroskopisk og utydelig skrift. Gamle møre planer over ejendommen og dens enkelte lejligheder. Farvefotos af Messers møblerede lejlighed på tredje sal. Breve fra ledelsen på Ozras Kostskole for Utilpassede til Eustache Toutseul, vedrørende optag af Colombine på kostskolen. Et foto af et maleri af et middelalderligt slot med mange spir. En gulnet samling linjerede papirer med mikroskopisk og utydelig skrift. Overskriften på første side er dog tydelig: Eventyret om riget uden navn, af Eustache Toutseul.

3 BREV TIL MERCEDES VOLAPYKMANDEN LÆSER OP Dr. Altona, kirurg, Statens Klinik for Listruende Sygdomme Kære frøken Mercedes, Jeg skriver for at meddele Dem at De lider af en hidtil ukendt sygdom, som vi konstaterede under deres sidste lægebesøg. I det følgende vil jeg informere Dem om sygdommens karakter. Jeg håber at De efterfølgende vil følge klinikkens råd. Sygdommens navn er efterslyngspermahortonomi. Det er en lidelse, hvorved en åkande har inficeret Deres hjerte som en parasit. Den lever i en slags symbiose med deres krop. Men det synes at dens vækst er svækket af deres livsstil. Fra Institut for Hortonomi og Mavekulturer har vi erfaret, at den sjældne Nymphaeaceae kræver særlige levevilkår for optimal vækst, hvoraf den vigtigste er fred og ro. Høje lyde og konstant bevægelse synes også at skade planten. Jeg har desværre forstået på Deres personlige sekretær, herr Eustache Toutseul, at De ikke ønsker et fortsat samarbejde med vores klinikken. Det føler jeg er en skam, og jeg vil derfor plædere for at De lader os udføre et kirurgisk indgreb, hvorved vi kan befri Dem for parasittens smittende blomstring. Ønsker De flere oplysninger, er jeg desværre ikke til at træffe foreløbigt. Med venlig hilsen, Dr. Altona Øh, det er sendt fra klinikken for uhelbredelige sygdomme. En vis doktor Altona, smertekirurg og livsbryder. Der står: Kære frøken Mercedes, Det er mig en stor pære at meddele Dem at De bider af en uhelbredelig sygdom af hidtil ukendt art. Vi konstaterede det ekstraordinære tilfælde under sidste rutinescanning. Det er min store glæde at informere Dem om sygdommens karakter. Jeg håber at De efter bølgerne vil dølge de anmærkninger, som kritikken formår. De lider af efterslyngspermahortonomi. En lidelse fra de varme lande, hvorved en åkande har indlejret sig i Deres hjerte som en velmenende parasit. Immervæk har vi kunnet abstrahere at Deres gangart ikke tillader den smukke skabning at gro. Eller måske er det noget andet. Fra Institut for Hortonomi og Mavekulturer har vi erfaret, at den sjældne åkande, som ellers kun bokser i Amazonas dybeste bilkirkegårde, kræver særlige levevilkår for optimal vækst og tilfredshed. Deriblandt stilstand mindst tolv timer om dagen, det være sig timer om året, altså minutter og sekunder. Vi udleverer gerne nøje udregninger i picosekunder, eller ifølge den franske revolutionskalender. Hertil kommer at Deres iboende Nymphaeaceae synes hæmmet af hyppige høje lyde omkring Dem. Jeg har forstået på Deres personlige sekretær, herr Eustache Toutseul, at De ikke ønsker et fortsat ammearbejde med klinikken, da De ikke intereskeer Dem for planter. En kam, synes vi, og vi vil derfor eksplodere for at De lader os skære gespenstet gevæksten fri, så vi post mortem kan studere den, og De kan blive fri for parasittens smittende blomstring. Ønsker De færre oplæsninger, er jeg ikke til at træffe, men ser frem til Deres snarlige død. Underskrevet Dr. Altona

4 BREV TIL COLOMBINE VOLAPYKMANDEN LÆSER OP Kære lærke Mit hjerte brænder igen med barndommens glød. I lyset af den varme ser jeg for mig at vi sammen drager mod lykkens arne. I år har jeg set dig på din vej ned ad opgangens trapper, som en vind på skyerne over os. Og dog byder du mig aldrig et blik. Ikke et ord. Om end jeg forbliver her for alle at beskue, parat til at flyve bort med dig, passerer du mig som en kejserinde passerer en bonde. Turde jeg kun undslå mig din fars truende øjne, kunne du blot se verden gennem mine i stedet, da kunne vi træde på skyerne sammen og forsvinde til varmere himmelstrøg. Her ville jeg elske dig til verden gik under. Colombine. Kære. Dit hjerte fylder hele mit liv. Jeg ville springe ud fra universets højeste bygning for at være med dig. Du er blevet en sygdom, der skaber uro i min sjæl. Men hvilken frydefuld diagnose. Gid vi kunne være sammen til evig og evig tid. Ring til mig, eller jeg prøver at fange dig snart. (ingen underskrift) Kære pipfugl. (nå, det er vist et kærlighedsbrev oh) Hjerte, smerte, fjærte. Lad de små børn komme til os, til dig og mig og alle andre. Rist mit brød, rejs min sten og lad os sammen finde vejen til det ulykkelige sted undskyld, til den lykkelige ged sådan, ja. Nå Bla bla bla, frem og tilbage Her, så: I år og år har jeg set dig vandre på tranerne (eller står der trapperne?), frit svævende som himlens guddommelige rutefly. I dage og minutter uden at stirre på mine sko; eller bælte, for den sags skyld. Du kom du så du gik videre og endnu forbliver jeg din undersut i stødens nund, din hvælper i trangens mider og kanaljer. (mere af det samme, videre, videre) Oh, turde jeg blot undfange mig din bar din tzar din far! Nå, ja, altså: Turde jeg trods undslå mig din fars bøjninger, kunne du dog bare se min ve og ak og ve og ak og ve og lidelser i denne mund. Da kunne vi begge flyve fort til varmere apparater, hvor vi kunne være ækle ved hinanden til bordet gik under, eller vi gik under det. Bombine, oh, Trombone, oh min sære gut. Jeg elsker mig af hele min snerpe, ville lyve for at finde vejen til Neptun og ynde dig til et glas sherry. Vi omkommer kun fordi universet ser på vore stjerner i takt med citronernes dans på lærkereden. Oh, åh, oh. Kæreste værelse af frydig sygdom, du som gubler lups i strejfgoblernes pertentlige jættefromme. Gid ni kulle ære vommen til enig og enig lid. Hæng mig! Eller jeg dig de dage eller fem. Jeg evner dig og du sled i det, og så videre og så videre. Underskrevet H. Nej, B. Ah, det er ikke til at læse.

5 EVENTYRET OM RIGET UDEN NAVN Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle

6 kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid som havde smertet ham sådan. Aldrig mere barndomslatter, aldrig mere grin, aldrig flere drengestreger og aldrig mere hjertesorg. Toutseul svor at han ville suge den sidste brink af liv ud af riget uden navn, til han selv ejede det hele, til han var ét med alt. Da skulle han endelig finde ro. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. Fra den ene stjal han kærligheden. Fra den anden stjal han meningen. Fra den tredje stjal han tiden. Fra den fjerde stjal han trygheden. Fra den femte stjal han modet. Og fra dem alle stjal han fællesskabet og gav dem ensomheden. Men mange andre fik kongens mørke at føle, mens Toutseul selv skiftede ham, fra håbefuld prins til dyster regent til det dybeste sorte intet. Som årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (slutningen mangler)

7 Eventyret om Riget uden Navn Af Eustache Toutseul Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid som havde smertet ham sådan. Aldrig mere barndomslatter, aldrig mere grin, aldrig flere drengestreger og aldrig mere hjertesorg. Toutseul svor at han ville suge den sidste brink af liv ud af riget uden navn, til han selv ejede det hele, til han var ét med alt. Da skulle han endelig finde ro. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. Fra den ene stjal han kærligheden. Fra den anden stjal han meningen. Fra den tredje stjal han tiden. Fra den fjerde stjal han trygheden. Fra den femte stjal han modet. Og fra dem alle stjal han fællesskabet og gav dem ensomheden. Men mange andre fik kongens mørke at føle, mens Toutseul selv skiftede ham, fra håbefuld prins til dyster regent til det dybeste sorte intet. Som årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinde Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. Fra den ene stjal han kærligheden. Fra den anden stjal han meningen. Fra den tredje stjal han tiden. Fra den fjerde stjal han trygheden. Fra den femte stjal han modet. Og fra dem alle stjal han fællesskabet og gav dem ensomheden. Men mange andre fik kongens mørke at føle, mens Toutseul selv skiftede ham, fra håbefuld prins til dyster regent til det dybeste sorte intet. Som årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. årene gik bredte mørket sig ud over hele riget, til kun slottets højeste tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Kongen var gået de treogtredivetusind trin op ad slottets allerhøjeste tårn. I det lille afluk helt øverst fandt han ved et tilfælde den kærlighedserklæring, som han engang havde skrevet til sin nu afdøde hustru. Ordene rørte kong Toutseuls sjæl, men i stedet for at varme hans hjerte pustede brevet den sidste flamme fra den sidste væge ud. Derpå rejste kongen sig fra stolen og svor til det tomme rum, at han fra den dag ville fornægte de følelser, den fortid som havde smertet ham sådan. Aldrig mere barndomslatter, aldrig mere grin, aldrig flere drengestreger og aldrig mere hjertesorg. Toutseul svor at han ville suge den sidste brink af liv ud af riget uden navn, til han selv ejede det hele, til han var ét med alt. Da skulle han endelig finde ro. Således kom det at blive, at en ung forelsket prins blev til en altopslugende djævel i kød og blod. I årene efter den skæbnesvangre ed åd kong Toutseuls sit riges drømme, sine undersåtters glæde og sine nærmestes vilje. Hundreder af års tyranni havde gjort meget for at svække menneskene, men Toutseul førte sværdet ved det endelige nådestød. Rigets indbyggere havde velsagtens sænkede parader, men det var kongen der jog klingen i dem. De der led mest under mørket var kongens nærmeste; de som havde deres daglige gang på slottet. Datteren Colombine, som af nød var vendt hjem, men som Toutseul vedblev at fornægte. Den kongelige restauratør, som kongen jagede rundt for at tilse paladset. Hoffets ypperste og mest fortravlede kurtisane, som havde været så uforsigtig at bede om kongens hjælp. Paladsets arkitekt, som insisterede på at forskønne sine egne gemakker mere end paladset selv. Og den drømmende hofpoet, som Toutseul gjorde brug af som spion. tårn lyste op i landskabet. Sådan blev det at (fortsættes næste side) Der var en gang, for længe længe siden, et rige uden navn. Det var et dystert rige, og dets folk var et underkuet og modløst folk. For over riget herskede kong Toutseul senior, og han var ingen rar mand. Kong Toutseul var af den støbning, der beder til Hellighederne over skyerne og lytter til deres stemmer. Kongen var en sand tyran, der regerede over sine indbyggere som var de undersåtter. Ligedan herskede Toutseul over sin egen familie. Skønt kongefamilien boede i det smukkeste af alle steder, slottet med de tusind spir, var der ikke megen glæde at ane i kongens hus. Med Den Store Bog i hånd straffede han sin kone, endda sin søn for alle tænkelige og utænkelige synder. Særligt Toutseul junior var noget af en døgenigt i faders og Hellighedernes øjne. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. Som man kan forstå var Toutseul junior ingen lykkelig prins. Blot ventede han tålmodigt på den dag, hvor han kunne slippe ud af sin faders kløer. Blot lå han på lur, til han kunne se sit snit til at flygte eller overtage den aldrende konges trone. Så fremdeles indtil dagen kom, hvor unge Toutseul påbegyndte sin rejse udi studiernes verden. Fra sin første dag på Rigets Adelige Universitet for Intelligensia forelskede prinsen sig nemlig i den skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt. Han gjorde skæmt af de viise ord, han var uvorn og doven. I sådan en grad at kongen ofte undrede sig over, om dette vitterligt var hans søn. Det var det naturligvis. skønneste ungmø i riget. Hun var det smukkeste og reneste prinsen nogensinde havde mødt, og i dage og atter dage fulgte han hendes mindste åndedræt. Hun var blot en tilfældig adelsmands datter i riget uden navn, og alligevel længedes prinsen efter hendes hjerte som var hun en prinsesse fra fjerne egne. Toutseul følte sit hjerte briste gradvist, som om det fyldte mere og mere i hans indre, som om kærligheden i ham ville ud. Indtil den dag, hvor prinsen greb sit mod og bejlede til kvinden. Det var en stormfuld forelskelse. Enhver kan tænke sig at kong Toutseul kastede eder og forbandelser over det elskende par. Hans søn med en tilfældig tøjte! Og de var end ikke gift! I raseri over kongens foragt forlod prinsen slottet med de tusind spir og levede i år som mand og kone med sin udkårne, langt væk fra kongen. Omend prins Toutseul i den tid var fattigere end tiggeren selv, var det også den lykkeligste stund i hans liv. Parret giftede sig og blev velsignet med den yndigste datter. De døbte hende Colombine. I år levede den lille familie under trange kår, indtil prinsen glemte at han var prins. Men netop da, i hans største lykkeøjeblik, ramte skæbnen den vordende konge. Under en slem storm, der rasede over hele riget, omkom Toutseuls kone en sen nattetime tragisk. Så tragisk. Dagen efter bragte en kurér bud om at prinsens moder også var død. Kongen krævede sin søns tilstedeværelse og støtte. Således drog prins Toutseul tilbage til slottet med de tusind spir og sin faders tyranniske jernhånd. For kong Toutseul var ikke blevet mildere af årene. Snarere det lige modsatte. Prinsen og hans datter, som havde så stort behov for kongens omsorg, led i stedet som de aldrig før havde lidt. End ikke da kongen år senere overdrog rigets styring til sin søn formildnedes hans hjerte. Og kongesønnen, som i sit liv havde kæmpet så bravt mod mørket, var blevet dyster selv. Selvom sønnen formelt blev kronet, vedblev kong Toutseul endnu at regere riget. Under hans gammelmandsdæmoni mistede unge Toutseul lidt for lidt gejsten, livsviljen og kærligheden. En sørgmodighed som igen overgik til datteren Colombine. Da kongefaderens lys endelig slukkedes, var den nye konge kun en hul skal af sig selv. Han sendte sin datter bort, afskedigede mange og mange af hoffets mest loyale hænder og lukkede sig ind i sin tronsal. Atter så rigets indbyggere mørke skyer dannes over slottet med de tusind spir. År gik. Som et spøgelse vandrede den nye kong Toutseul gennem paladsets tomme gange, mens riget udenfor gik i stå. Thi et trist lys spredte sig nu fra kongens slot, som ramte samtlige i riget. Uden at vide det følte de alle kongens livssorg i sig. Indtil kong Toutseul en dag blev opslugt af et mørke, som skulle vise sig at ændre alt..

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955

Foredrag af Bruno Gröning, Graz, 17. oktober 1955 Henvisning: Denne oversættelse følger den nøjagtige afskrift af Bruno Grönings foredrag, som han i Graz optog på lydbånd den 17.10.1955. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet afkald på sproglig

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs.

Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015. 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. Prædiken tl 3. s. e. påske, Jægersborg kirke 2015 46 234 (synges af Fyrafenskoret) 305 // 644 654 v.4-5 721 Prædikentekst: Johs. 16,16-22 Sorg og glæde Vi sang tl at begynde med i Kingos fote baroksalme:

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø

(1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets bø Gudstjeneste (1) Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets børn, at natten hun er nu omme! (2) Den

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

1. Juledag. Salmevalg

1. Juledag. Salmevalg 1. Juledag Salmevalg 100: Kimer, I klokker! 122: Den yndigste rose er funden 114: Hjerte, løft din glædes vinger 125: Mit hjerte altid vanker 112: Kom, alle kristne Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

PÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi

PÅSKEMORGEN. *** Markus 16: 1-3. Jesus Kristus er verdens lys. *Et lys som intet mørke kan udslukke. Syndens lange herredømme er forbi Side 1 af 12 PÅSKEMORGEN - LITURGI Velkommen og intro... *** Markus 16: 1-3 Der er nu tid til stilhed og bøn til det tidspunkt, hvor solen står op... Jesus Kristus er verdens lys *Et lys som intet mørke

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00

Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 14. s. e. trin. 21. sept. 2014 kl. 10.00 747 Lysets engel 448 Fyldt af glæde 441 Alle mine kilder 157 Betesdasøjlernes buegange Bernhard Christensen Nadververs 143 v. 7 på Op alle folk på

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juni 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juni 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juni 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. Retvendt. Lad impulserne fra dit indre, give dig svaret på hvad dit hjerte ønsker sig. Når du siger jamen tre gange, er der

Læs mere

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22.

3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 3.s.e. Påske d.15.5.11. Johs.16,16-22. 1 Dagens tekst er hentet fra Jesu afskedstale den sidste aften, han er sammen med sine disciple inden sin tilfangetagelse, lidelse, død og opstandelse. Han forudsiger,

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø

16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø 16. søndag efter trinitatis, Hurup og Helligsø Fald i staver mit barn fald bare i staver sid og glo ud i luften ind i væggen på en flue på ingenting vær fraværende vær væk et øjeblik eller timer alt har

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og

Jørgen Christensen , s.e.Påske. 6/ Johs. 10, Der er noget utrolig menneskeligt og Jørgen Christensen 408-51-750-309 249-482 749 674,1+2+7-11 2.s.e.Påske. 6/4-08. 10.00. Johs. 10,22-30. Der er noget utrolig menneskeligt og genkendeligt over disse menneskers længsel efter vished, da de

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Bededag 2014, Gettrup og Hurup. Matt. 7, 7-14 Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Det er slet ikke så lige til at gøre mod det andre, som jeg ønsker, at de skal For så skal

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 18.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 18. s. e. trinitatis Læsning. Johs. 15,1-11. 25-09-2016 side 1 Prædiken til 18. s. e. trinitatis 2016. Læsning. Johs. 15,1-11. De ord vi har hørt i dag drypper af dåb. Når et menneske bliver døbt får det en velsignelse med sig ud i livet. Vi kalder

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Bededag. 16.maj 2014. Hinge Kirke kl.10.30 (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl.19.00 (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: 497-500- 584/ 602-484- 722 Vinderslev kl.19: 497-500- 584/ 602-484- 722 Tekst Matt 7,7-14:

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere