riges uddannelsespligt og Ungdommens Uddannelsesvejledningens (UU) forpligtelser i den forbindelse

Transkript

1 riges uddannelsespligt og Ungdommens Uddannelsesvejledningens (UU) forpligtelser i den forbindelse - g ldende fra i Randers Kommune. I det fłlgende redegłres for: 1: Uddannelsespligten 2: Hvordan uddannelsespligten opfyldes 3: UUs forpligtelser i forbindelse med uddannelsespligten 4: Handlingsplan hvis den unge ikke fłlger den aftalte uddannelsesplan 5: Fritagelse for uddannelsespligten 6: Lovgrundlaget 1: Uddannelsespligten J vnfłr 2a stk.1 i Bekendtgłrelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, besk ftigelse m.v. og 1 i Bekendtgłrelse om pligt til uddannelse, besk ftigelse eller anden aktivitet : S har rige unge pligt til at v re i uddannelse, besk ftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfłrer en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder uddannelsespligten. Side 1

2 2: Hvordan uddannelsespligten opfyldes Den unge opfylder pligten, hvis den unge er indskrevet p (en): Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Maritim uddannelse Produktionsskole Ungdomsuddannelse for unge med s Ungdomsskole rlige behov (STU) 10. klasse p en kommunal, fri eller privat skole Almen voksenuddannelse i et omfang der for personer over 18 SU-berettigede. Hf-enkeltfag i et omfang der for personer over 18 Side 2 r er r er SU-berettigede. Folke- eller ungdomshłjskole, efterskole og husholdningsskole eller h ndarbejdsskole. Musikalsk grundkursus. Eller hvis den unge deltager i: En privat uddannelse, der for personer over 18 r er SU-berettigede. Lłnnet besk ftigelse, herunder en uddannelsesstilling. Besk ftigelsen skal have et omfang p mindst 18 timer om ugen Tilbud efter lov om en aktiv besk ftigelse (LAB-loven) herunder alternative besk ftigelses- eller praktikforlłb (der efter konkret drłftelse er aftalt mellem UU, den unge og indehaveren af for ldremyndigheden) Forpraktik/trainee-aftaler og 80/20-aftaler (integrationsstillinger) Andre fuldtidsuddannelser i Danmark eller i udlandet Au pair i udlandet Anbringelse uden for hjemmet, jf. Lov om social service. Alternative uddannelses- og besk ftigelsesforlłb med et forberedende og udviklende form l der har til hensigt at głre den unge uddannelsesparat Frivilligt arbejde med et forberedende og udviklende form l.

3 J vnfłr 2 til 6 og 10 i Bekendtgłrelse om pligt til uddannelse, besk ftigelse eller anden aktivitet. S rligt om arbejde, uddannelse og au pair i udlandet: Słger den unge om optagelse p en gymnasial ungdomsuddannelse ved hjemkomst, sender for ldremyndighedens indehaver de nłdvendige dokumenter til den łnskede uddannelsesinstitution. Słger den unge ikke en gymnasial ungdomsuddannelse ved hjemkomst, skal dokumentation (som fx indskrivningsbekr ftelse fra udd.sted eller au pair organisation) modtages af den unges UU-vejleder. Ophłrer aktiviteten fłr end planlagt, skal den unge eller indehaveren af for ldremyndigheden kontakte UU. 3: UUs forpligtelser i forbindelse med uddannelsespligten I Randers Kommune er det UUs opgave at sikre, at rige unge med folkeregisteradresse i kommunen opfylder uddannelsespligten. Det betyder : at UU skal sikre, at alle unge tilbydes relevante aktiviteter, der kan hj lpe dem p vej mod en ungdomsuddannelse, der modsvarer den unges foruds tninger og interesser. at alle tilbud til den unge tilrettel gges i samarbejde med den unge, indehaveren af for ldremyndigheden og relevante uddannelsesinstitutioner mv. P den baggrund udf rdiges den unges uddannelsesplan. at UU skal holde łje med, at alle rige unge enten fłlger et uddannelsesforlłb, en uddannelsesforberedende aktivitet eller er i besk ftigelse. Det er den enkelte UU-vejleders opgave lłbende at holde łje med, at vejlederens unge fłlger en relevant aktivitet. Indehaveren af for ldremyndigheden skal (s vidt muligt) lłbende inddrages som et led i ovenst ende proces. Side 3

4 at under arbejdet med at udf rdige uddannelsesplanen, skal den enkelte UU-vejleder głre opm rksom p konsekvenserne, hvis den unge uden gyldig grund ophłrer med at samarbejde om den aftalte uddannelsesplan (sanktion i form af stop for ungeydelsen eller udbetaling af ungeydelse til den unge). P den m de sikres det, at UU og den enkelte UU-vejleder overholder oplysningspligten i henhold til de forvaltningsretlige regler. Det er intensionen, at muligheden for sanktionering ikke fremst r som en trussel fra vejleder rettet mod den unge/for ldremyndighedens indehaver. Det er derimod et lovbestemt forhold, som understreger, at en t t kontakt mellem vejleder og den unge/for ldremyndighedens indehaver er vigtig. 4: Handlingsplan hvis den unge ikke fłlger den aftalte uddannelsesplan UU skal kontakte rige unge senest 5 arbejdsdage efter, at UU er blevet bekendt med, at den unge ikke fłlger sin uddannelsesplan. UU skal tilbyde rige unge en ny aktivitet senest 30 kalenderdage efter, at kontakten er etableret. Der tages dog hensyn til sommerferieperioden p institutioner, som udbyder ungdomsuddannelser. Den unge skal ikke nłdvendigvis starte p den nye aktivitet indenfor de 30 kalenderdage, men UU tilstr ber, at den unge kan starte en relevant aktivitet hurtigst muligt. Jf. 11, stk. 1 og stk. 2 i Bekendtgłrelse om pligt til uddannelse, besk ftigelse eller anden aktivitet. Det er vigtigt, at b de den unge og indehaveren af for ldremyndigheden inddrages hurtigst muligt, og at de er klar over, at den unges opfyldelse af uddannelsespligten (at den unge fłlger en ny uddannelsesplan) er en nłdvendig foruds tning for udbetaling af ungeydelsen. Side 4

5 Jf. 2a, stk. 3 i Bekendtgłrelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, besk ftigelse m.v. Hvis den unge og/eller indehaveren af for ldremyndigheden modarbejder og ikke overholder aftalerne med UU, s skal den enkelte UU-vejleder overveje, om der er opst et en situation, hvor sanktionering er nłdvendig. Enten ved ikke at udbetale ungeydelsen eller ved at udbetale ungeydelsen til den unge. Sanktionen vil g lde for en m ned af gangen. 5: Fritagelse for uddannelsespligten Hvis UU-vejlederen vurderer - eller den unge/indehaveren af for ldremyndigheden głr opm rksom p - at sygdom, handicap eller v sentlige sociale problemer, har indflydelse p den unges mulighed for at opfylde uddannelsespligten, s skal UU-vejlederen undersłge disse forhold n rmere. UU kan efter inddragelse af den unge og indehaveren af for ldremyndigheden fritage den unge fra uddannelsespligten med begrundelse i sygdom, handicap eller v sentlige sociale problemer. Jf. 2a, stk. 2 i Bekendtgłrelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, besk ftigelse m.v. 6: Lovgrundlaget Lov om vejledning om uddannelses og erhverv samt pligt til uddannelse, besk ftigelse m.v. Bekendtgłrelse om pligt til uddannelse, besk aktivitet Lov om en aktiv besk Lov om social service ftigelsesindsats Side 5 ftigelse eller anden