( ) af Magne Astrup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "( ) af Magne Astrup"

Transkript

1 ( ) af Magne Astrup Der var mange bøger i mit barndomshjem, og vi børn havde fri adgang til dem. Vi blev ivrige læsere. En dag spurgte jeg min far:»har vi noget af Henrik von Toppidan?«Det havde vi ikke, sagde han, men der stod en bog af Henrik Pontoppidan i reolen. Det var romanen»lykke-per«, og den læste jeg så som årig. Pontop pidan har et sted skrevet:»vore erindringer fra den tid lige barndom er jo altid uden sammenhæng. Det er øje bliksbilleder, der af en eller anden grund er blevet fredet af mindet.«i sådanne øjebliksbilleder rækker erindringen for mit vedkommende tilbage til omkring Efter endt skolegang kom jeg i 1926 til Hvidbjerggård i Læborg sogn. Da var jeg 15 år gammel. Det afrunder et tidsforløb på ca. 12 år, som jeg vil prøve at udfylde med glimt af et barns liv i Esbjerg. Glimt af noget glemt, som sindets be vægelighed, en duft, en farve, en form eller lyd kan have udløst. Det bliver en spredt beretning uden kronologisk orden, bl.a. fordi ikke blot den tidlige barndom, som Pon toppidan taler om, men hele min barndomstid i perioder var præget af lykkeligt åndsfravær og forsvinden i egne forestillinger og fantasier udenfor tid og sted. Jeg vil sam menfatte lidt under min beretning, men vil ellers fortælle, som erindringsglimtene melder sig, den uvilkårlige erin dring, der gør det svundne nærværende og løfter det ud af tiden, der har ført det bort. Min barndoms gade og territorium var Finsensgade med sidegader. Finsensgade går fra Nørregade til Bolde- 509

2 sager og fortsatte dengang under navnet Lundeallé. Dette navneskifte forstod jeg godt, for nu var man i nabokom munen Jerne-Boldesager, der opfattedes som et fremmed område. Vejbelægningen og gadefliserne var ikke som i Esbjerg. Man havde lokummer og natrenovation. Meget var anderledes. For en fantaserende og legende dreng kunne områdets indfødte befolknings holdning og adfærd også tænkes at være anderledes, så man færdedes årvågen i mohikanernes land, hvor man dog aldrig traf på drenge, der var ude efter skalpe, men tværtimod venlige og raske drenge, der godt ville snakke, og som havde deres gang blandt heste, køer og grise på Gyde Petersens gård. En misundelsesværdig tilværelse syntes jeg. Den smukke, gamle, stråtækte gård ligger stadig i velholdt stand på hjørnet af Strandby Kirkevej og Spangsbjerg Kirkevej. Boldesager skole lå dengang på østsiden afjernbanelinien ved siden af den tids snævre viadukt. Skolen interesserede mig meget, den havde landsbyskolepræg. Både min mor far og min farfar var landsbylærere, men desværre for længst døde, så jeg havde aldrig set dem, men jeg længtes tit efter en bedstefar. Til deres skoler havde der hørt land brug, som det var almindeligt på den tid. Jeg drømte om at blive som morfar og farfar, landsbylærer og bondemand. Jeg kendte dette liv så godt fra mors og fars beretninger om deres barndomshjem. Jeg fik konstateret, at der ikke hørte landbrug til Boldesager skole. De køer, der havde givet mig forhåbninger herom, var gårdejer Lambertsens, hvis gård lå lige bag skolen. Alligevel luf tede jeg overfor far tanken om at blive flyttet til Boldesa ger skole. Det lod sig ikke gøre, sagde han. Min påstand om, at vi boede nærmere ved Boldesager skole end ved skolerne i Esbjerg, ville han ikke afvise, men det lod sig alligevel ikke gøre. I 1909 afløste det nye kommunale sygehus det gamle, der lå på Bavnehøj ud mod stranden og Østre havn. Det gamle sygehus blev omdannet til alderdomshjem, hvor bl.a. min oldemor fik ophold. En af de tilgrænsende gader ved det nye sygehus var Ny Englandsgade, der kom til at 510

3 Det kommunale sygehus som det så ud i de første &r. hedde Finsensgade. Man syntes, at det var et godt navn til en sygehusgade, og man havde i forvejen en Englands gade. Endvidere vidste man, at den højtagtede overlæge Emil Colds kone var søster til lægen og Nobelpristageren Niels Finsen. Vi boede først i Finsensgade 7. På første sal boede hu sets ejer Terman Blok, der havde solgt sin gård i Vejen og købt Wulffs gamle gård på Nygårdsvej. Gårdens jorder blev derefter udlagt til byggegrunde og gader. Den nye sygehusgrund på 30 tdr. land Jiavde hørt til gården. Terman Blok var en lille bred mand med hageskæg og sort kasket med blank skygge. Han gik omkring og holdt øje med alt i hus, baggård og udhuse. Vi var lidt bange for ham. Bag et højt plankeværk i gården havde han sine høns gående, og man hørte kaglen og hanegal. Jeg var interes seret i høns og var ked af, at jeg ikke kunne se dem. Et knasthul i plankeværket kunne nås, når jeg stod på tæerne, men meget fik jeg ikke ud af det. Engang jeg stod og strakte hals ved kighullet, tog han mig i hånden og sagde:»kom her, min ven. Du vil vist gerne med ind og se 511

4 på hønsene, men pas lidt på hanen, den er ikke vant til at se fremmede, den kunne måske finde på at flyve på dig.«det var ikke det eneste besøg i hønsegården, og jeg følte, at jeg havde fået en gammel mand som ven, selv om han stadig gik og så lidt skummel ud. Far talte tit med Terman Blok om mange ting, bl.a. om husbyggeri eller køb af hus. Engang mor lå i sengen med en halsbyld kom fru Blok med en stor klase vindruer. Hun mente, at mor ville have godt af at få druesaften gennem sin næsten tillukkede hals. Jeg havde aldrig før set vindruer. Købmændene Svanholm og Charles Nielsen i Kongensgade var Bloks svigersønner. Min far, Frede Astrup, var lærer ved Danmarksgades skole, senere ved Stormgades skole. I mange år underviste han endvidere på Handelsskolen. Tidligere havde han væ ret lærer på Vestbirk højskole og på Flakkebjerg opdra gelsesanstalt. Min mor, Marie Astrup, havde været»ung pige i huset«hos pastor Berggreen i Øster Skerninge præ stegård på Fyn og havde senere været på højskole i Ollerup og Askov. Nogle år hjalp hun sin mor, der var blevet enke, med at drive et»seminaristpensionat«i Gedved. I 1916 købte mine forældre et hus i den anden ende af Finsensgade. Det var nr. 66, et hus i to etager og beregnet til to familier. Vi rykkede dog ind i hele huset, som ligger der endnu og ejes af kommunen. Vi fire søskende, Tage, Magne, Ingeborg og Gerda Lissen, nævnt efter alder, havde vort gode hjem i dette rummelige, men upraktiske hus, indtil vi én efter én fløj fra reden. Vores lillesøster, kaldet Lissen, er 10 år yngre end den næstyngste, Inge borg. Aldrig er en lillesøster blevet modtaget med større glæde. Med far og mor som»regerende«eller - som det tit var tilfældet -»under oplyst enevælde«udgjorde vi en tra ditionel kernefamilie. Inden nr. 66 blev købt, havde far været alvorlig syg og var blevet opereret på Rigshospita let. Byggeplaner, som far og mor havde været langt fremme med, blev derefter opgivet, og der blev i stedet købt hus. I virkeligheden til alles skuffelse, tror jeg. En af fars kolleger kaldte nr. 66»et skrummel af et hus«, og han havde vist ret. Mor fandt det dårlig egnet som énfamilies 512

5 Fra venstre: Ingeborg, Magne, en moster, Tage. hus, men hun klarede husførelsen med utrolig arbejds evne og stor dygtighed indenfor alle en husmoders områ der og med plan og overblik. Et års tid efter flytningen blev nabogrunden mod syd købt. Den lå hen som en lille stump prærie med lysende blå pletter af stedmoderblomster og med krydret duf tende kamille langs en tilgroet sti, der fortsatte over den ubebyggede hjørnegrund ved Svendsgade. Det skete, at mælkehandler Mads Egholm med klingende klokke skød genvej over grundene med sin vogn, der var forspændt med to ivrige nordbagger. Ingen vil i dag støtte mig i op fattelsen af, at der i en krog på området gemte sig et par overlevende lyngtuer, men det kan være rigtig alligevel. Muligvis havde vores nyerhvervede grund ikke tidligere været under egentlig dyrkning og kultur. Det kom den nu. Sammen med det senegræsplagede og spergelfyldte jord stykke, der hørte til huset, blev det med årene til en stor have med frugttræer, frugtbuske, prydbuske, stauder, køkkenhave, plæne og stenhøj, kartoffelkule og mødding. 513

6 Haven suppleredes med hønsehus, hønsegård, dueslag, mistbænke og flagstang. Alt dette var til stor glæde for hele familien året rundt. Far anskaffede sig en le, som han håndterede som en øvet høstkarl. En søndag morgen vågnede jeg ved den landlige, sommerlige, livsalige lyd af en le, der blev hvæs set med sikre strøg. Det var far, der var i gang med græs slåning. Plæneklipper fik vi langt senere. Han dybdegravede jordstykket ved huset, mens vi børn samlede sene græs og skvalderkål i spandevis. Det blev senere med tril lebør kørt om i den store, dybe sandgrav, der lå i Haraldsgade ved siden af det forlængst nedrevne børnehjem. Denne frygtindgydende sandgrav, hvis sider af og til skred ud, var et fristende, men forbudt legeområde. Enkelte gange overtrådte jeg forbudet sammen med min skole kammerat, købmand Kjeldsens søn Villy. En dag sprang vi længdespring eller snarere dybdespring ud over sandskrå ningen og nåede længere og længere ned. I en landing hamrede jeg ryggen mod skråningen og fik al luft slået ud af lungerne. Mange har prøvet det samme. Man tror, man skal dø, for vejrtrækningen er som lammet, og man udstø der ufrivillige, tudende lyde, som om man havde kighoste, men man kan ikke tale eller råbe. Det hele varer ikke længe, lungefunktionen kommer ret hurtigt i balance igen, man mærker, at intet er sket, at man overlever, og man fyldes med glæde. Villy satte sig ved siden af mig og lagde en arm om mine skuldre. Jeg husker, at mens jeg lå med kvælningsfornemmelser, fløj det gennem min be vidsthed:»villy må fortælle mor og far, at jeg er død. Det er synd for dem. Det er nemmest at få mig hjem, hvis far tager trillebøren med herom.«sandgraven blev opfyldt i løbet af en årrække, og nu ligger der på området forskel lige til sygehuset hørende bygninger. Den nye grund blev i første omgang pløjet. Det ord nede Mads Pedersen og hans sødtduftende, brune, jyske hest Klaus, min gode ven, der rejste ørerne og drejede hovedet, når vi passerede hinanden på gaden. M.P. havde et avlsbrug i Ribegade 4 mellem Exnersgade og Fynsgade 514

7 og havde endvidere vognmandskørsel. Hans mark lå ved Grønnegade i den del af Rørkjærområdet, der kaldtes Klattrup. Han havde et engstykke i Tjæreborg enge ikke langt fra Roborghus, hvor der var kro og ladeplads for everter og andre småskibe. Foruden Klaus stod der i stal den 6-7 køer, og der blev solgt mælk ved stalddøren. Gen nem nogle år kom jeg tit til dette dejlige sted, mens min bror Tage strejfede om på havnen. Som 8-9 årig var jeg med i Tjæreborg enge. M.P. og jeg kørte derud med skravlvogn, d.v.s. en almindelig kassevogn, hvorover der var lagt en skravl, et solidt rammeværk, der ragede godt ud over vognsiderne og dannede et bredt underlag for et hølæs. M.P. var børneven, og vi fik en god og sindig snak undervejs, mens han med piskesnerten bortjog fluer og bremser, der satte sig på Klaus. M.P.s børn Peter, Lilli og Møller, der var meget ældre end jeg, var cyklet i forvejen og var godt i gang med høtyv og hørive (af træ). De havde madtejner med og flasker med gult, hjemmebrygget øl. Jeg havde også proviant med. Der var ikke redskaber til mig, så jeg gik omkring og underholdt mig selv. Jeg kig gede ud over engene, den store, uoverskuelige flade med høstakke, travle mennesker, heste og langsomt skridende, duvende hølæs. Mod nord ragede Måde teglværks høje skorstene op. Sønderho mølle på Fanø sås mod vest bag det sølvblinkende vand. Jeg snakkede med Klaus, der muflede mig på halsen og viftede med halen, rystede pletvis på skindet, tog sig en rulletur på ryggen og græssede videre. Den nød fritimerne i engen. Af og til lånte jeg Lillis rive og hjalp de andre mandfolk, mens hun hvilede sig. Jeg var også et smut oppe omkring Roborghus, hvor jeg havde været tidligere på en udflugt arrangeret af lærerfamilier med tog til og fra Tjæreborg og med hestevogn til og fra Roborghus. Ved den lejlighed så vi et luftskib, en zeppeli ner, gå nord på langs kysten. Den kom fra luftskibshallerne i Tønder, men luftskibe sås iøvrigt tit tage en runde langs den jyske vestkyst. Efter en lang, solrig dag i engen sad M.P. og jeg højt til vejrs på hølæsset, der var spændt godt sammen med læsse- 515

8 træ og reb. Der var langt hjem til Ribegade. Vi sad med hjulenes knasen under os, lærkesang og vibeskrig over os og ombølget af høduft og duft fra den nikkende, svedige, skumplettede Klaus. Den havde sækkelærred for mulen som værn mod de mange fluer. Jeg talte storkene, der spankulerede i engene, og jeg skævede til Krogsgård, som stadig havde præg af herregård og havde en ældgammel, smal, men alligevel ret anselig hovedbygning i to etager. Det var portfløjen til den oprindelige hovedbygning. Fol kene i engene og ved Roborghus sagde»krusgård«, så det gjorde jeg også. Langt mod syd rejste Ribe domkirke sig som et orgel over de lave enge med genklang af fugles frydefulde kor. De andre var kommet hjem, da Klaus dre jede ind på den lille gårdsplads med hølæsset. Vi puslede om den i stalden og vandede og fodrede den. Lidt efter sad vi og spiste rabarbergrød i det hyggelige, komfurduftende køkken og fortalte Mads Petersen djærve kone dagen forløb. Esbjerg var dengang en gymnastikby. Som så mange an Christine om dre drenge blev jeg opslugt af gymnastikken, animeret af den lokale gymnastikforening»hermod«s deltagelse med seks mand på det danske hold, der vandt guld i»fri gym nastik«ved olympiaden i Antwerpen Jeg Fik lov til at melde mig i»hermod«, men da min nye gymnastiklærer på Danmarksgades skole, P. Thomsen Kragh, overtog drengeholdene i»esbjerg Gymnastikforening«(EGF), meldte jeg mig i stedet hos ham, som jeg holdt meget af, og som var med til sammen med en flok dygtige og friske gymnastikkammerater at forgylde mine drengedage, ind til jeg i 1926 for en tid forlod byen. Finsensgade 66 var for mig den sikre borg, trygheden, ankerpladsen, mit arkimediske punkt, hvorfra alt uden oms blev anskuet, og hvorfra verden bevægede sig. I bog stavelig forstand var huset udkigsstedet, idet man fra 2. etage og endnu bedre fra loftsetagen kunne se vidt om kring. Vi børn fulgte nøje skibstrafikken gennem Grådyb. Vi havde udsyn over nordspidsen af Fanø og over en stor del af Skallingen, et vidunderligt panorama, der kunne 516

9 veksle fra minut til minut i skarphed og farvespil.»calabria«s vrag, der stod på Langli Stjert ved Skallingens inder side, aftegnede sig som en lille geometrisk figur i det fjerne. Blåvandshuk fyrs hvide streg kunne også ses. Om aftenen, når vi gik i seng, iagttog vi fyrets langtrækkende, beroligende signal: blink - blink - blink - pause osv. Ikke pludselige skarpe glimt, men lidt dvælende, stærkt lysende blink efterfulgt af pausens mørke. Min drengetids for mig ukendte fyrmester i Blåvand stod meget højt i min agtelse. Det var ham og hans folk, der var søfolkenes vejledere, vogtere og hjælpere. Jeg tænkte på at sende dem en jule hilsen; jeg havde en følelse af, at de sendte mig og mange andre en hilsen hver nat. Husets loftsetage var i de første år et sammenhængende stort rum med hanebjælker. Se nere blev der indrettet værelser. En af bjælkerne ved siden af et tagvindue var den allerbedste udsigtsplads, hvor jeg sad og afsøgte synsfeltet med fars gamle udtrækskikkert for det ene øje. Arbejderhøjskolens røde bygning ragede op som en forblæst forpost, og man så tovværksfabrikken, trikotagefabrikken,»korsettet«(sømærket ved Hjerting vej), Sædding landfyr og Spangsbjerg sanatorium, der som et slot løftede sig over plantagens lave nåletræer. Planta gen kaldtes undertiden»nonneskoven«; den hørte under sanatoriet, der tilhørte Set. Josephsøstrene. Men først og fremmest fulgtes trafikken gennem Grådyb, forbindelses vejen til den store verden. Vi så skibene ændre kurs på en bestemt position, således at vi derefter under indsejlingen så dem fra siden, indtil de forsvandt bag oliemøllen og byggeriet i vesterbyen. Vi kendte de forskellige dampere både af udseende og af lyd. De tudede dengang længe og inderligt ved ankomst og afgang.»i.c. la Cour«var mit foretrukne skib, en overordentlig elegant damper med skråtstillede master og to skorstene - også skråtstillede,»la Cour«s tuden var en fryd for øret, en klangfuld, totonet fanfare. Men også andre DFDS-skibe var stolte skuder og iøvrigt større end»la Cour«:»Kong Håkon«,»Dron ning Maud«,»Dronning Alexandrine«,»A.P. Bernstorff«,»N.J. Fjord«,»Primula«, hvortil kom de mindre DFDS- 517

10 både:»ficaria«,»frigga«,»flora«,»hengest«,»union«,»kasan«og»alexandra«. Jeg fristes til at citere B.S. Inge mann:» - navne med fortryllet klang«, anvendt af digte ren efter en opremsning af smukke navne. De nævnte skibsnavne havde og har for mig en fortryllet klang. En kelte af skibene gik til Grimsby, men ellers drejede det sig om den gamle, klassiske rute til Parkeston (dvs Harwich). De sejlede i min barndom i vekslende perioder, i storm vejr og magsvejr, med skum for boven og festlige røgfaner og under fortræffeligt sømandskab. Efter dem kom mo torskibene i»parkeston«-serien og al ære og respekt for dem. Andre rederier besejlede i fast rutefart Hamborg - og en overgang Antwerpen-Dunkerque - med damperne»adler«,»phønix«og»mercur«. Den pragtfulde udsigt indsnævredes efterhånden på grund af tiltagende byggeri, men først mange år efter barndomstiden satte Statssko lens nybyggeri stop for kigget. Da følte vi for alvor - under besøg i det gamle hjem - at en livsnerve, en dimen sion mangler, når man ikke kan se havet. Vi var tit på havnen. I perioder var Tage der daglig. En dyb, rungende, rusten tuden fra havnen kunne signalere ankomsten af en af de store japanske bønnedampere, der kom fra det fjerne østen med soyabønner til oliemøllen. Den måtte vi ned og tage i øjesyn. Bønnedampernes navne endte alle på»maru«, der betød skib. Der var japansk be sætning, og som regel kunne man komme ombord, hvad jeg dog kun har været en enkelt gang. Da så jeg en meget lille, smilende mand komme ud fra en kabys og smide en spand køkkenaffald til en gryntende, hængebuget gris, som jeg ikke kunne løsrive mig fra. Manden var koparret. Han havde små, tætsiddende, runde fordybninger (ar) over hele ansigtet, næsten som på fars hamrede tinaskebæ ger. Det virkede ikke uhyggeligt eller uæstetisk, men som et fint kunstværk i levende materiale. Jeg var år, men var i øjenhøjde med ham, en voksen mand, og det føltes mærkeligt. Han tog en lidt krøllet konvolut frem fra en inderlomme og sagde:»stamps?«men jeg samlede ikke på frimærker. I konvolutten var der også et fotografi af 518

11 Den Ircfbrolagte del af Kongensgade set fra Jern banegade. ham med kone og et par små søde børn. Han fortalte om børnene, tror jeg. Han så glad ud, og det må jeg også have gjort, for han tog mig om albuerne og sagde:»smiling Danish boy, thank you.«en bønnedampers ankomst havde til følge, at byens drenge fik glaspusterørene frem, og så fløj soyabønnerne overalt, tværs over gaderne, fra vin duerne mod fodgængere og cyklister og undertiden gruppe mod gruppe som»gadekampe«. I skolerne blev pu sterørene konfiskeret. Jeg synes, at byens lyde var mere mangfoldige dengang end nu, hvor den konstante, slaskende brusen af biltrafik ken næsten er enerådende. Den tids beskedne antal biler havde larmende motorer og flittigt brugte signalhorn. Cy kelklokkers kimen hørte med i gadens symfoni, de høres næsten ikke i nutiden. Et gennemgående motiv var vogn rummel og hovslag af arbejdsheste samt piskesmeld og ku skes tilråb. De brolagte gader udgjorde en hård klang- 519

12 Finsensgade 66. Magne med sil IriUehjul. bund. På den nederste del af Kongensgade - mod Jernba negade - var der træbrolægning. Det var bl.a. af hensyn til hestene, der ikke på den korte, ret stejle strækning kunne stå fast på den glatte asfalt, som resten af Kongensgade var belagt med. I en lang årrække var Kongensgade den eneste asfalterede gade. En vognmandskusk råbte under tiden til sine heste, når træbrolægningen skulle passeres med et tungt læs:»sæt neglene i, sæt neglene i!«i byens symfoni faldt de mange fabriksfløjter festligt ind ved arbedstidens begyndelse og ved middagstimens begyndelse og afslutning samt ved fyraften. I en bestemt vindretning 520

13 Sam i Esbjerg kunne en fjern, smuk fløjteklang høres lidt efter, at de andre var forstummet. Vi gættede på, at det var Måde teglværk, der gav lyd fra sig. De mange hvidmalede, he stetrukne mælkevognes færden ad deres faste ruter kunne følges ved mælkeklokkernes ringen. Nogle af fiskehand lerne falbød, hvad de havde i kasserne i trækvognen, ved at råbe som solister i orkestret:»rødspætter her«,»sildegodt«,»hvilling og torsk«,»hornfisk i dag«osv. Grisehyl dominerede omkring slagteriet (nu nedrevet) ved Nørregade/Finsensgade. Den klingrende lyd af drengenes trille hjul genlød mellem husrækkerne. At løbe med trillehjul var en sæsonbestemt aktivitet ligesom så mange andre af børnenes lege og beskæftigelser. Et trillehjul var det enk leste legeredskab, man kunne tænke sig: et cykelhjul uden dæk og slange. Drengen dirigerede det med hånden eller med en pind, som han lod glide i hjulets fælg. Hjulet klir rede herligt, særlig i brolagte gader. Sæsonbestemt var også drengenes»klevverpinde«, hjemmelavede trædimser, der blev anbragt mellem fingrene, og som kunne frem bringe klaprende hvirvler næsten som kastagnetter. Mange drenge håndterede klevverpindene virtuost og kunne slå dobbeltslag eller bruge begge hænder. Videre komne havde klapreserier, som de optrådte med gruppe vis i skolegårdens kroge, og som de øvede sig i på gaden til og fra skole og iøvrigt overalt til glæde for mange og til irritation for en del. Nogle drenge havde en mundharpe i baglommen og spillede på den, når lejlighed bød sig. Jeg var selv mundharpespiller og spillede tit på den på skole vejen, undertiden sammen med en eller flere kammerater. Lirekasser, gårdsangere og gårdmusikanter florerede dengang i byens gader og baggårde. En blind violinspiller med bowlerhat havde fast stade på hjørnet af Hulvejen og Østre Havnevej. I dårligt vejr havde han halvhandsker på, så hans frysende, røde fingre kunne få»spillerum«. En harmonikaspiller med nervøse ansigtstrækninger sad på en kasse ved indgangen til»kontant-jørgensen«i Kon gensgade. Men der var mest tale om tilrejsende musikan ter og sangere. En hvidskægget lirekassemand i soldateru- 521

14 niform kom hvert år til byen. På et skilt stod der»vete ran«, så han var muligvis»én fra 64«Far mente nu ikke, at det var tilfældet. I Esbjerg og omegn var der en del vete raner, der som specielt indbudte mødte op og stod på række og geled og fik håndtryk på nationale mindedage og ved andre officielle lejligheder. Jeg husker, at voksne i min tidlige barndom af og til talte om, at nu var der kun ganske få veteraner tilbage fra treårskrigen Disse ældgamle veteraner stod der hædersglans om, for de vandt jo, hvorimod de tapre veteraner fra 1864 trods alt tabte. Dette er et barns opfattelse af holdningen. Det le vende, historiske perspektiv rakte længere tilbage. Gamle mennesker kunne fortælle om, hvad deres bedstefædre havde berettet om deltagelse i det danske»okkupationskorps«i Frankrig i begyndelsen af forrige århundrede. Mange børn - deriblandt jeg - var godt orienteret om treårskrigen og dens forløb. Vi læste - eller fik oplæst - Niels K. Kristensens højt værdsatte børnebøger om Ras mus fra Rodskov og fik dermed en spændende, engageret gennemgang af de tre krigsår, herunder en beskrivelse af general Olaf Ryes taktiske tilbagetrækning gennem Jyl land, der bevirkede, at en del af fjendens tropper stod forvirrede og isolerede foran fæstningsbyen Fredericia. Olaf Rye indskibede sig med det meste af sin brigade ved Helgenæs og kom over Fyn til Fredericia som en tiltrængt forstærkning, hvorefter danskernes sejrrige udfald fandt sted den 6. juli Olaf Rye faldt ved Treldeskansen under kampen. Treårskrigens blodigste kamp, Istedslaget, fik vi også i store træk et indtryk af gennem Rasmus fra Rodskov-bøgerne. Ved den lejlighed faldt to af vore helte, oberst Læssøe og ryttergeneralen Schleppegrell. Når drenge»legede krig«var der rift om at blive Schleppeg rell. Der fortaltes, at han red på en speciel måde med løf tede, flagrende albuer. Det samme gjorde drenge, der havde hans rolle, under legens rytterangreb. Far fortalte, at Niels K. Kristensen havde været lærer i Esbjerg på Real skolen. Han var medstifter af Esbjerg Tennisklub og bog»byens vovehalse«, der foregik i Es- havde skrevet en 522

15 bjerg. Hans kække drengeskikkelse Rasmus fra Rodskov blev forbilledet for mange. Jeg tror, at mange børn den gang, med 1. verdenskrig og genforeningen i 1920 som baggrund, var præget af en følelse, der kan betegnes med det smukke, gamle ord fædrelandskærlighed. B.S. Inge manns historiske romaner fik en renæssance, og Carl af Rise fra»valdemar Sejr«samt Svend Trøst fra»prins Otto af Danmark«blev nye idoler. Ligeledes drengen Palle i Carit Etlars»Gøngehøvdingen«. Jeg selv var på den tid inde i en militant periode. Med Olaf Ryes geniale, stratetiske tilbagetrækningsmanøvre som inspiration lavede jeg planer om forsvaret af Esbjerg med tænkt angreb fra søsiden eller fra landsiden eller fra begge sider. En enkelt tegning fra disse planer har jeg endnu. Hovedkvarteret er på Krogsgård. Blåvandshuk fyr er slukket, og en fjendtlig flåde er tilsyneladende ved at gå på grund ved Horns Rev. En militant indstilling var dog slet ikke min natur. Det skinner igennem i et længere»kampdigt«fra den tid, hvor jeg i slutningslinierne skri ver:»vi bøvler og bryder/ og råbene lyder/nu går de tilbage/de troede, at de kunne vinde sejr/men uindtage lig er vores lejr/hurra, hurra, vi vil sejren fejre/halløj, kom, vær med/og lad os feste for begge lejre/for stolt at tabe og stolt at sejre.«i min barndom var den indre by børnerig i modsætning til i dag, hvor man har måttet nedlægge tre af den tids fire kommunale skoler. Børn færdedes meget i gaderne. Der var et utal af bydrenge med kurve, trækvogne og budcyk ler, men også som legeområder blev gaderne benyttet - bortset måske fra Kongensgade og dele af Torvegade og Skolegade. Børns klare, gennemtrængende råb under le gen lød rundt i byen efter skoletid. Der blev leget»salt«,»klunt«,»klafunder«,»put«og andre»tag-fat«-lege.»klafunder«hed i tidernes morgen»klap fundet«, men under de legende børns travlhed og engagement er navneæn dringen opstået umærkeligt. Det samme gælder pigernes morsomme leg»der kom en mand fra det Røde Hav, ej, sikkelej, sikkeladetus -«, der oprindelig lød:»der kom en 523

16 mand fra det Røde Hav, ej så sej, sa' Pilatus -«. Det er utvivlsomt en ældgammel leg, ligesom f.eks. sanglegen»marie gik i engen for at skære strå -«. I de nævnte»tag fat-lege kunne både piger og drenge deltage, hvorimod drenge vist aldrig deltog frivilligt i sanglege, der iøvrigt mest fandt sted i skolegården i frikvartererne. Gadebold spil kunne være langbold, rundbold, drivbold og»dæk«, en forenklet form for cricket. Piger deltog også i disse spil. Populære lege for begge køn var»pind«og»bold i hat«,»hoppe i Paradis«og»Ståtrold«, og jeg hører endnu rå bene gjalde:»alle mine kyllinger kom hjem!«og»mor, mor, må jeg?«eller det skingrende råb:»antonius!«sidst nævnte leg kunne jeg specielt godt lide, men det var ikke let at finde et sted, hvor den kunne gennemføres. Der skulle være et hus eller et udhus af rimelig højde til at smide bolden over. Jeg har altid undret mig over, at man skulle råbe ordet»antonius«, når man kylede bolden over taget. Jeg tror, det er en overleveret leg fra den katolske tid. For nogle år siden sad jeg en sommerdag alene i en lille landsbykirke i Øtzerau i Tyrol og havde en stille, liv givende stund efter en lang travetur. Kirken var indviet til St. Antonius, og der var loftsmalerier, hvor man så Anto nius gå eller svæve over et brændende tag. Han fik slukket ilden, fremgik det, men han blev generet af en sværm af smådjævle, der søgte at hindre ham i det. Børnene i legen er smådjævlene, der smider noget efter Antonius for at genere ham. Man råber højlydt»antonius«, når man ka ster bolden. Hvis bolden opfanges af et af børnene på modsat side af huset, overtager griberen Antonius' rolle, løber omkring gavlhjørnet og råber»stanto«eller»stan ton«, hvorpå de flygtende smådjævle stivner og bliver stående og bliver muligvis ramt af Antonius' skud. Der med er de ude af legen. Der var variationer i legens regler fra egn til egn, men mon ikke ovennævnte teori om legens århundredgamle grundmotiv er rigtig, og mon ikke der leges»antonius«hist og her den dag i dag. Yndede kamplege var»røvere og politi«og»cowboys og indianere«(kowbojder å inderjanere), der gennemførtes 524

17 under improviserede former, men med én altid gældende regel:»bissetag«var forbudt. Under kamplege og tag-fatlege kunne man række Fingeren i vejret og råbe:»fred«! Så var man udenfor legen, indtil man råbte:»ufred!«. Så var man med igen. Meningen var, at man kunne trække sig ud midlertidigt på grund af gyldige og forståelige årsa ger, f.eks. en tabt træsko, et fald, at ens mor eller far kaldte for at give en besked o.lign.»dårlige legere«fandt anledning til at råbe:»fred«, når de var i knibe under legen. Det gav mundhuggeri og i egentlig forstand ufred. Dårlige legere kan være en plage. Jeg træffer af og til jævnaldrende gamle gubber, der var dårlige legere i barn dommen. Min vurdering af dem er efter 65 års forløb stadig påvirket af deres»game-spoiling«-tendenser i dren geårene, hvilket naturligvis ikke er rimeligt. Blandt de sæsonbestemte lege må nævnes pigernes sjip ning og boldspil op ad en mur. Undertiden stod drengene tavse og fulgte beundrende de forskellige sjippe- og bold serier, der tit var af meget høj sværhedsgrad. Det kunne ske, at drenge overtog svingningen, når der blev benyttet stort sjippetov, og enkelte fordomsfri og frigjorte drenge, der ikke var bange for at blive til grin, deltog i selve sjip ningen. Derimod mindes jeg ikke, at drenge deltog i bold serierne. Jeg lånte min søster Ingeborgs hoppereb og øvede mig derhjemme med megen iver. I en af pigernes serier med langt reb var der indlagt højdespring. Pigernes springteknik optog mig meget: et ganske kort tilløb fra siden - tit kun 2-3 gåtrin - afsæt med inderste fod, sving med yderste ben, hvis fod godt måtte røre rebet, der blev holdt løst, og trykke det noget ned, medens afsætsbenet fulgte efter. Let og elegant kom pigen over med flagrende nederdel. Det var i virkeligheden et forstadium til senere tiders»væltespring«og»dykspring«. Jeg øvede mig i det hjemme, men vi drenge sprang ellers enten traditionelt gymnastikhøjdespring med tilløb lige forfra eller sakse spring med afsæt på yderste fod. Der var en vældig aktivitet i skolegården i frikvarte rerne. På lyse sommerdage var det pigerne, der i grund- 525

18 - i Barn i Esbjerg skolens, Østre skoles, ret lille skolegård var dominerende under udfoldelserne: sanglege i større og mindre kredse, sjipning under forskellige former her og der, boldspil langs murene. Drengene følte sig fortrængte, de kunne ikke komme igang med fangelege og lignende. Det kunne ske, at et par drenge gik amok og løb durk igennem det hele, hvorved sanglegenes syngende piger blev til hvi nende furier, der gennembankede de formastelige. Dren gene tyede så til banale beskæftigelser som at eksperimen tere med brændeglas eller at slutte sig til køen ved de lange, løse bænke i skuret. På de fyldte bænke puffedes i samme retning, således at der blev plads til en ny dreng, når en dreng blev puffet ned ved modsat ende. Rytmen var som pramdragernes, som et talekor:»høvli, hop/der kravler en lop/på skraldmandens krop/høvli høv/på skraldmandens røv.«fra skoleårets kuglesæson huskes de forskellige kugle spil og kugleposerne, som børnene gik med om halsen. Og»kukkasserne«, d.v.s. skotøjsæsker, hvori små panoramaer var arrangeret med større eller mindre fantasi. Mod beta ling af et par kugler kunne man få et kig - eller»et kuk«disse perspektivkasser, idet der var et hul i enden af kassen, hvis låg var erstattet af tyndt papir eller stof, såle des at lyset kunne trænge igennem. For omkring 65 år siden oplevede jeg svenskernes belejring af København ved i et frikvarter at kigge i en kukkasse. Børnene råbte i frikvartererne:»hvem vil kig' i kukkas'? Redningsbåden går ud. To kugler for en kuk!«sæsonbestemt var også snorelegene, dette at lave snorefigurer, enten for sig selv eller ved at skiftes til at holde og»tage af«. Mens dagliglivet havde sit forløb i Esbjerg, der lå som en kæmpemæssig, tonende konkylie i læ bag Fanø, skete der store og afgørende ting på landsplan og verdensplan. De påvirkede stemningen med både bekymringer, sorger og glæder, men opfattedes ikke af børnene som noget helt nærværende. Et barnesind fungerer heldigvis som regel sådan, at det ubevidst kobler fra og fortrøster sig til de voksne, når store, alvorlige problemer tårner sig op. Den 526

19 første verdenskrig rasede, trafikken på Esbjerg havn standsede næsten helt, fiskekuttere og dampere blev mi nesprængt, børn blev faderløse, nogle af Englandsbådene blev sænket af tyske undervandsbåde. Jyllandsslaget i maj 1916 foregik for den sidste fases vedkommende vest for Esbjerg - jeg husker svagt den fjerne, uhyggelige kanon torden. Tage har fortalt, at det, der gjorde mest indtryk på ham, var de voksnes alvor og afventende rådvildhed. Det var før radioens tidsalder, så man vidste intet om, hvad der foregik, selv om man forstod, at det var noget alvor ligt og måske afgørende, der skete til havs. Et par dage efter var man klar over, at det var den engelske Grand Fleet, ført af admiral Jellicoe, og den tyske Hochseeflotte, ført af admiral Scheer, der mødtes i et vældigt søslag. Den tyske flåde trak sig tilbage til Helgolandsbugten og holdt sig hjemme resten af krigen. Tabet i skibe og mandskab var størst på engelsk side. Mange lig af de omkomne drev i land på den jyske vestkyst i ugerne og månederne efter slaget. Brammingulykken i juli 1913 husker jeg svagt som no get, der gjorde stærkt indtryk på de voksne. De nærmere omstændigheder, som jeg kender nu, opfattede jeg ikke. Toget var kørt af skinnerne i nærheden af Bramming på grund af skinnernes udvidelse ved varmen. 15 mennesker blev dræbt, bl.a. arbejderføreren Peter Sabroe. Beretnin gen om verdens største passagerdamper»titanic«s under gang i 1912 på sin første rejse, hvor skibet i farvandene omkring Newfoundland stødte på et isbjerg og sank, var et stadig tilbagevendende samtaleemne i min barndom. Vi børn lyttede med gru til beretningen. Landmandsbankens krak i tyverne kom vores voksne også ustandselig tilbage til. Den spanske syges hærgen var skånselsløs og ramte i flæng, hurtig og voldsom med mange dødsfald. Vores familie slap billigt. Jeg fik lunge betændelse, men vistnok ikke i forbindelse med spansk syge. Jeg husker kulderystelser, sting og åndenød, mens mine forældre ventede på den dag, hvor»krisen«ind traf efter den tids sygdomsbillede, når det gjaldt lungebe- 527

20 - eller Barn i Esbjerg tændelse. Og jeg husker, at mor lagde varme, dampende omslag omkring min overkrop, og at Esbjerg Gymnastik forenings formand læge H. Jessen Pedersen jævnligt kom på besøg. I stråleglans står»genforeningen«i 1920, hvor en del af Slesvig stemte sig tilbage til Danmark efter 56 års ud lændighed. Far, Tage og jeg cyklede i sommerferien dette år rundt i det genvundne land, men det er en historie for sig selv. Min lærer i de fire grundskoleår på Østre skole var fru Laura Jensen, gift med L.V. Jensen, den senere redaktør af den lokale konservative avis. Han blev myrdet under besættelsen. Vi sang altid i den første time salmen»befal du dine veje -«, men sang også mange andre salmer og sange. Drengene sang dog ikke med, jeg ved ikke hvorfor var det kun mig, der ikke sang med? Til gengæld sang jeg, så det klang derhjemme, når vi havde lært en ny melodi. Hvert år blev vi ret hurtigt færdig med læsebogen og tog derefter fat på»nikolaj Nielsens bibelhistorie«, der blev brugt som læsebog, indtil årets pensum i bibelhistorie var læst og genfortalt. Så tog vi fat på læsebogen for an den gang. Jeg dels forargedes og dels frydede mig over såvel det gamle testamentes vidunderlige, farverige beret niger som over det ny testamentes hændelser og forkyn delse. Fra første gang jeg hørte om Jesu indtog i Jerusa lem, harmedes jeg over, at Jesus red på et æselføl. Et vok sent menneske ridende på et føl. Hvor var det synd. Det kunne Jesus ikke være bekendt. Men jeg tænkte mig, at disciplene måske først havde fået fat på et føl, og at Jesus, som tænkte på andre ting, ikke havde lagt mærke til, at det var et føl. Det var måske et stort føl, nærmest en plag, som skulle rides til, og det var Jesus muligvis god til. Ja, sådan hang det nok sammen, Jesus var jo god til mange ting. Men Abraham var jeg vred på. Hvad bildte han sig ind, troede han, at Gud havde givet ham en søn, for at han skulle slå ham ihjel og ofre ham. Han var ikke rigtig klog, hvordan kunne han dog sådan misforstå Gud. Det var godt, at Gud var opmærksom på, hvad Abraham var ved 528

21 at gøre, og fik ham standset. Abraham kunne jo have ofret sig selv, hvis han syntes, der skulle ofres noget, men at ofre en dreng, et barn? Jesus ofrede sig selv, men jeg for stod ikke, hvorfor han gjorde det, han kunne sagtens have undgået det. Peter trak jo sværdet og var parat til at kæmpe og befri Jesus, og det syntes jeg var rigtig gjort. Da Jesus forbød Peter at kæmpe, blev Peter helt forvirret, for nu forstod han slet ingenting, han forstod ikke Jesus, han kendte ham ikke, som Jesus nu var. Peter blev kort tid efter flere gange spurgt, om han kendte Jesus, men han svarede, at det gjorde han ikke. Jeg vil ikke sige, at jeg mistede min barnetro, for jeg var ikke i tvivl om, at en Gud på en eller anden måde var mig nær trods min tvivl på, hvad vi lærte i katekismussen, trods min skepsis overfor præster, trods min undren over, at mine forældre aldrig talte om disse ting, trods min ulyst ved at høre om opvækkelser og andre undere, trods min stærke aversion overfor alt omkring korsfæstelsen og op standelsen. Jeg var sikker på, at Gud forstod mig, og jeg følte mig tryg. Jeg blev klar over, at mor og far gerne så, at vi gik i kirke. De gjorde det sjældent, tror jeg, men var af og til i»grundtvigs Kirkesamfund«til møde. I mit sidste skoleår i realklassen var jeg glad ved at gå i skole. Bortset fra enkelte fag havde skolegang ellers kedet mig meget, selv om jeg var glad for lærerne, der var dygtige og men neskelige med fortrin og fejl, men som vist også tit kedede sig. Denne fælles kedsomhed blev på en eller anden måde brudt i det sidste skoleår, hvor overlærer H.M. Lorent zens fortræffelige undervisning i dansk litteratur og histo rie slog gnister, der fængede, og hvor jeg for første gang i skoletiden blev rigtig nærværende og engageret og ikke blot kørte på frihjul, hvad jeg iøvrigt havde gjort upåtalt og med gode resultater, - blandet med svipsere og neder lag. Magne Astrup, f i Esbjerg. Fhv. skoleinspektør ved Rørkjær skole, Esbjerg. Rosenvængets Allé 43, 6700 Esbjerg. Har bl.a. skrevet kronikker i»vestkysten«, mest om byhistoriske, ornitologiske og litterære emner. Lyrik bl.a. i»vild Hvede«,»Dansk Kirketidende«og»Vestkysten«. 529

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Reisekammeraten. Erling Jepsen

Reisekammeraten. Erling Jepsen Reisekammeraten Erling Jepsen Johannes stod i entreen og kiggede sig i spejlet. Der var vist ikke noget at pege fingre ad; bukserne var lynet op og skoene bundet. Det nye høreapparat var også på plads.

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen.

Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og turde tro det altid! Amen. 1 Konfirmationer 2012. Salmer: 478, 29, 70 / 68, 192v1,3,7, 370. Tekster: Sl. 8 og Joh. 10.11-16.... Gud, tak for, at vi hører sammen med dig og fordi du går med os i livet. Vil du lade os huske det og

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27

4. søndag efter Helligtrekonger Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 4. søndag efter Helligtrekonger 2017 Læsninger: Job bog 38, 1-11 Rom 13, 8-10 Matt 8, 23-27 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt 20: Jeg ser dit kunstværk (Sperontes

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere

PROLOG. Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere PROLOG Gare Saint-Charles, Marseilles hovedbanegård: Toget kører ikke længere Øverst på Saint-Charles-banegårdens høje trappe stod Guitou, som hans mor stadig kaldte ham, og kiggede ud over Marseille.»Storbyen«,

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Bruger Side 1 20-09-2015 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 17,11-17. Når døden rammer livet. I september måned fejrer vi høsten, at den er kommet i hus, og i år var det sen høst

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Du er død! Du er død!

Du er død! Du er død! Du er død! Mandag morgen blev jeg vækket af en underlig lyd. Hvad var det? Sten mod glas! Lyden rev i mig. Rev mig ud af søvnen. Pludselig forstod jeg. Sten mod glas Der var nogen, som kastede sten på

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hvil i fred min ven. Laila

Hvil i fred min ven. Laila Sagsnummer: 31 Navn: Teghizan Vilma (Precup Rusalim) Alder: 57 Ansøgt om: Medicinhjælp Ansøgt om beløb 520 Lei pr. måned Bevilget beløb april 2013 1.000 Lei I alt Bevilget beløb Sep. 2013 1.000 Lei + 500

Læs mere

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016

16.s.e.trin. II 2016 Cykelgudstjeneste 11. september 2016 Gyserforfatteren Stephen King fortæller, at han i sin skoletid blev tvunget til at lære et bibelvers uden ad. Han var måske en smule dovent anlagt og valgte et af dem, vi har hørt i dag: Jesus græd. Det

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121

Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 1 Juleaften II Sct. Pauls kirke 24. december 2015 kl. 14.30. Salmer, trykte: 94/119// Hvad er det, der gør jul til noget særligt /104/121 Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 2,1-20 Bøn. Lad os bede!

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma

Marimbas Rejse. En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Marimbas Rejse En musikalsk fortælling om pigen Marimba og hendes venskab til elefanten Ngoma Opført af: Cahit Ece (musiker) Jimmi Mhukayesango (fortæller) I hæftet finder du historien om Marimba og forslag

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 3.APRIL 2016 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag, 441,2 Nu sad de der så igen. Det var det samme sted. Men det var så også det

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT

1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1. Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) ALBERT 1 EXT. - LEJLIGHED TAG - DAG 1 Albert (11) leger på taget med sin ven Theodor (11) De laver fakler og leger at de er i krig. BOOM POW! Albert kaster sig ned til jorden og tager en dyb indånding. Han tager

Læs mere