FORNMINNESFÖRENINGENS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORNMINNESFÖRENINGENS"

Transkript

1 N:o 32 SVENSKA FORNMINNESFÖRENINGENS TIDSKRIFT.! / ELFTE BANDET. Isa häftet. INNEHÅLL: MONTELIUS, OSCAR, Ett i Sverige funnet fornitaliskt bronskärl. Bidrag till vår kunskap om handelsförbindelserna mellan Skandinavien och länderna söder härom före vår tideräknings början. Med 104 fig BUGGE, SOPHUS, Runeindskriften paa en Guldmedaljon funden i Svarteborgs Sogn, Bohuslen. Med 1 fig BUGGE, SOPHUS, En nyfunden Gotländsk Runesten. Medlfig ALMGREN, OSCAR, Nyfunna brandgropar från la-téne-tiden i Vestergötland. Med 4 fig SCHUCK, HENRIK, Till Lodbroks-sagan. Med 4 fig Sid. Med detta häfte följa: Titel och innehåll till det 10:de bandet.

2 En nymnden Gotländsk Runesten. Sophus Tina (fe. Hosstaaende Tegning fremstiller en Sten, som er funden paa Gaarden Roes i Grötlingbo Sogn paa Gotland og som nu er i Nationalmuseet i Stockholm. Örn Fundet skriver Statsgeolog Fil. Dr Gerhard Holm i Brev af 8/ til Riksantiqvarien H. Hildebrand : 'Häromdagen påträffade jag i en gård i Grötlingbo socken på Gotland en sandstensplatta med en inristad häst, ett par andra Roes-Stenen fra Gotland. otydliga figurer samt en ruuliknande ristning. Stenplattan är till omkretsen oregelbunden, trekantig, samt utgör möjligen ett fragment af en större platta, ehuru samtliga de nyssnämnda figurerna

3 EN NYFUNDEN GOTLÄNDSK RUNESTEN. 115 äro fullständiga och befinna sig ett stycke innanför kanten eller vid plattans midt. Hästens ristning är mycket skarp. Plattans storlek i medeltal omkring 0,5 m. tvärsöfver. Den hade tillvaratagits af bonden vid en nyodling långt från någon nutida gård samt var funnen enligt uppgift under rötterna af en hasselbuske. 1 Jeg har ikke seet Stenen, men kjender den fira Fotografier og fra et Papiraftryk af Indskriften. Hesten er paa Stenen fremstillet i fuldt Löb. Dens Hale er tegnet ved 5 nedadgaaende Streger, og desuden synes andre mere uregelrette Streger, som skraaner mindre nedad og gaar hengere lid mod höire tset hen til Indskriften, at höre til Halen, saa at denne synes at v lere fremstillet som meget bred og busket. Fra Hestens Bryst til det nederste af dens Nakke gaar en fin horizontal ret Streg. Denne krydses af en anden fin Streg, som fra et Punkt lsengere oppe paa Nakken gaar skraat nedad mod venstre. Den sidste Streg ender lidt oveufor det Sted, hvor venstre Forbeu begynder. Den horizontale Streg synes at skulle forestille Hestens Brystrem. Skraastregen muligens en Tömme. Fra Hestens Bug gaar, som navnlig Prof. Läffler har fremhievet for mig, fire tildels nsesten lodrette Streger ned til omtrent i Linje med Hestens Bagben. Disse Streger er saa svage, at deres Betyduing synes mig aldeles usikker. Et Stykke ovenfor Hestens Bagdel og adskilt fra denne er ridset en meget ufuldkomment tegnet Figur, om hvilken det ikke er let at sige, hvad den skal fremstille. Jeg formoder, at den skal betegne en Fugl vendt i samme Retning som Hesten. Fuglens brede Hale er mest fuldstsendig. Til venstre derför er to Ben nedentil antydede og oventil Fuglens Hals. Men et Hoved er ikke antydet. Til höire for Hesten er indridset en Runeindskrift, som man lieses tfa venstre. Denne er anbragt saaledes. at Runernes Basis vender mod Hestens Bagdel. De til Hestehalen hörende Streger, som strikker sig lajngst mod höire, berörer sidste Rune. Runeindskriften er ikke omgivet af Rammelinjer. Runerne bliver höiere mod höire. Rune 1 er lavest af alle Runerne. 1 På stenens andra sida äro en cirkel m. ra. inristade, som ej torde vara samtidiga med runinskriften. Red.

4 11(5 SOPHUS BUGGE. De förste 5 Runer, som er til venstre för de förste 3 Prikker, synes at ni natte lseses iupin. Paa Rune 3 [> gaar den krumme Sidestav oventil lid fra den rette Stavs Top og gaar ned til dennes Basis. Vsesentlig samme Form af p Andes otte paa Rök-Stenen (fra c. 900). Den förekommer ogsaa paa Gursten-Stenen i Tjust, som har Indskrift af samme Type som Rök-Stenens. I Indskrifter, som er skrevne med en senere Form af den lamgere Rsekkes Runer, förekommer ligeledes en lignende Form af p af og til. Saaledes i Myklebostad-Indskriften B (Norg. Indskr. I 330). En liden Amulet-Sten fra Valby ved Kjöbenhavn (Wimmer, Runenschrift S. 77) har p med kantet Sidestav, som gaar fra den lodrette Stavs Top til dens Basis. Denne Indskrift synes at vsere fra 8:de Aarb. Paa Reistad-Stenen (Norg. Indskr. I 217 f.) gaar den kantede Sidestav paa p ud fra den lodrette Stavs Top og naar mesten ned til dennes Basis. Rune 4 og 5, hvis Stave er krummede, er allerede af Lektor Brate lsest som 1+ in. Tvserstregen strsekker sig helt fra Rune 4 og, örn elid lidt svagere, til den överste af de 3 Prikker (dog ikke paa Tegningen). Dette täler mere for her at lsese in som to Runer end h som én Rune. Sproglige Grunde täler endnu mere for in og imod h. I den seldre Runeskrift skraaner Tvserstregen paa n-runen otte nedad mod Indskriftens Begyndelse; se Wimmer, Runenschrift S 106 Anm.; Norg. Indskr. I 7. Denne Runeform förekommer endnu i sene Indskrifter, saaledes paa Stenene fra Björketorp og Stentofta i Bleking. Men i den yngre Runeskrift bruges ikke lsengere denne Runeform. Til höire for de 3 Prikker er en af 3 Runer sammensat Binderune (Rune 6). Den af disse 3 Runer, der staar paa samme Basis som Indskriftens övrige Runer, er en for den lsengere Runersekke eiendommelig Rune: M d.1 Ganske samme uoprindelige Form af d (i hvilken Tvserstregerne ikke paa långt nser naar til de lodrette Staves Top og Basis) lindes blandt den lsengere Rsekkes Runer 3 Gange paa Rök-Stenen. I angelsaksisk Runeskrift er denne Form af d ssedvanlig. Rök-Indskriften er den yngste af alle nu kjendte nordiske Indskrifter, som udtrykker virkelige Ord ved Runer af den lsengere Rsekke. Den nsevnte Overensstemmelse i d-runens Form ' Her kan ikke laeses e, da e aldrig har denne Form.

5 EN NYFUNDEN UOTLANDSK RUNESTEN. 117 melle!» Rök-Indskriften og Roes-Indskriften synes altsaa at godtgjöre, at den sidste ligeledes er en af de alleryngste Tidskrifter nied de»idre Runer. Sammenlign hermed Bemserkningerne om Formen af Ji-Runen i det foregaaende. En anden Bestanddel af Rune 6 er skifven under d, idet denne Runes höire Stav er forlsenget nedad, og ud Ira denne Forlsengelse gaar til höire en nedad skraanende krum Stav. Jeg lanser her helst (under d) h u, uagtet Krumstaven ikke naar saa långt ned som den lodrette Stav. ' Vi synes altsaa her at havé en Binderune, hvori u er skrevet under d. Hermed kan man sammenligne, at den sene norske Törviken-Indskrift B med de»idre Runer (c. 725) har en Binderune for ru, hvori Krumstaven af u gaar ud fra den nederste Del af den lodrette Stav af r og strikker sig ned under r (Norg. Indskr. I 285, 288). Derför täler ogsaa denne Skrivemaade paa Roes-Stenen for, at dens Indskrift er en af de seneste med de addie Runer. Den överst skrevne Bestanddel af Rune 6 er den for den lsengere Rsekkes Skrift eiendommelige Runeform Y R, hvis Stav her er en Forlsengelse opad af höire Stav af d. Höire Kvist af Y strsekker sig lige hendi Toppen af den lodrette Stav af Rune 7. Ligesom R her er skrevet sammen nied den foregaaende Rune, saaledes er paa Kragehul-Spydskaftet A R skrevet sammen med et forudgaaende F a, saa at de har Stav tinolles (Wimmer, Runenschrift S. 168). I Törviken-Indskriften B er hfa JiaR skrevet som Binderune med en eneste Stav (Norg. Indskr. I 285, 288). Rune 7 Iseser jeg r. Oventil slutter Sidestaven af r ikke tydelig helt diddi den lodrette Stav. Men jeg tror dog, at her skal heses r og ikke to Runer is, thi s har ellers ikke ganske samme Form som Krumstaven paa Rune 7 i Roes-Indskriften. Og man kan sammenligne, at den store Krumstav af Runell p paa Myklebostad-Stenen B (Norg. Indskr. I 337) ikke slutter helt ind til den rette Hovedstav. Rune 8 har en uregelret Form, som gjöl- Lysningen vanskelig og mindre sikker. Jeg Iseser Runen som N d Den nederste Bestanddel af Eune 6 synes mig ikke at kunne heses h I, thi dertil er Sidestaven for krum og for lang. Heller ikke kan jeg sikkert paavise en k-ltune af denne Form. 2 Eunen kan ikke vaere en Binderune, livia ene Bestanddel er e. Thi hermod täler den Omstsendighed, at begge de opretstaaende Stave strsekker sig opad laugt ovenfor Skraastregerne.

6 118 SOPHUS BUGGE. Skraastregernes Krydsningspunkt er her ikke, som i Rune 6, midt imellem de to opretstaaende Stave, men tset indved venstre Stav. Begge Skraastreger er fortsatte et godt Stakke til venstre for venstre opretstaaende Stav, og den til höire opadgaaende Skraastreg er fortsat lidt til höire for höire Stav. Med Hen syn til Skraastregernes Krydsningspunkt kan sammenlignes Forholdet paa Rök-Stenen. Her har d-runen 3 Gange sin regelrette Form, medens Skraastregernes Krydsningspunkt paa anden d-rune er tset indved höire Stav. ' Ogsaa ellers kan det stundom hamde, at. en Skraastreg uregelret fortssettes udenfor de lodrette Stave; saaledes er Skraastregen paa h uregelret fortsat udenfor begge de lodrette Stave i Indskrifteu paa Torsbjserg-Skjoldbulen (Wimmer, Runenschrift S. 138 Anni.). Endelig kan mserkes, at der paa Rune 8 tset nedenfor höire Stavs Top er en meget kort, men skarpt og dybt ridset, til höire opadgaaende Kvist. Denne synes mig betydningslös. Indskriften afsluttes med to Prikker, den ene över den anden. Över den övre synes der endnu at vsere en svag og usikker Frik. Begge Linjer i Indskriften paa Slangebilledet tfa Lindholm-Mose (Stephens III 33) ender med Den hele Indskrift lseser jeg altsaa: T IIM>I+ ; MftM: h R iupin i drd: u Da en Hest er afbildet paa Stenen, ligger det nser, i Indskriftens to förste Runer iu at formode en til oldin jo1 2, Akkim. Ental af jor 'Hest, svarende Form. Til de oldnorske Lydforbindelser ju, jo i Ord som djupe, bjöda svarer gutnisk ian i Gutalag (f. Eks. diaupr, blanda) og i Kalenderen fra 1328 (fiauratihi). Ved Siden lieraf Ilar Gutnisk furtan, Hugu. Ingen af disse Former er med Hensyn til Lydens Oprindelse ensartet med iu paa Roes-Stenen, men Tjängvide-Indskriften (Runverser Nr. 162) har iurulf af ebur-. 1 Lektor Brate har her ligeledes saminenlignet d-runen paa Rök-Stenen. 2 Ogsaa Prof. Noreen og Prof. Torp har bemserket (lette.

7 EN NYFUNDEN GOTLÄNDSK RUNESTEN. 119 Hermed stemmer Skrivemaaden iu paa Roes-Stenen overens. Her er iu ikke opstaaet af den fsellesgermanske Tvelyd eu. Hvis denne Förklaring af iu som 'Hest' er rigtig, saa er Indskriftens Tid og sproglige Karakter derved tilnsermelsesvis bestemt. Oldn. jör forudssetter nemlig urnord. *ehwar. Denne Form synes gjennem Mellemledene *ckuit (jfr. harur paa Rök-Stenen), *euu at vrnre bleven til jör. (Örn Akkus. jo er opstaet af en veldre Form *ehu eller, som Prof. Häffler mener, er en sen Analogidannelse efter Nomin. jör, mangler vi, som det synes, Muller til at afgjöre.) Hvis dette er rigtigt, synes en Akkusativform iu ikke at kunne vtore opstaaet för omkring Midten af 8:de Aarhundred. Dette stöttes Ira en anden Side. Runen e M hed paa Angelsaksisk eh, eoh d. e. Hest. Vi tör derefter formode, at Runen i Urnordisk bar havt samme Navn, men i Formen *ehwait, *ehur.' Hvis nu Runen i Nordisk ikke har skiftet Navn (hvilket ei synes rimeligt), saa kan Navneformen iu ei vsere bleven brugt, förend efteråt Runen M e var opgivet. Men dette kan ikke bave Rindet Sted för c Roes-Indskriften synes altsaa at vmre en ikke för c. 750 indridset Overgangs-Indskrift, som har Eiendommeligheder tilfselles dels med den»idre, dels med den yngre Runeskrift. Efter iu Rolger [»in i Allerede den Omstmndighed, at dette Ord ikke er adskilt fra iu 'Hest ved noget Skilletegn, tyder snarest hen paa, at det logisk hörer nöie sammen dermed. Naar der ved en Tegning anbringes en Indskrift, som skal angive, hvad Tegningen forestiller, saa bruges demonstrativt Pronomen; f. Eks. paa Aakirkeby - Döbefonten: pita ir santi gabrel. Derför venter man, at iu [»in skal betyde 'denne Hest', d. e. den her afbildede Hest. Og denne 1 1 Det oprindelig gotiske Navn i Salzburger-Haandskriftet eyz er af de fleste blevet opfattet som en Form af ehws 'Hest, men af v. Grieuberger (i Sievers Behr. XXI 204) som et af *ehivaz afledet *e{h)-wts, e-is 'Rytter. Attén af Navnene i Salzburger-Haandskriftet er tydelig identiske eller vaesentlig identiske med de angelsaksiske Navne paa 18 Runer. Af disse 18 Runer er kun 12 bevarede i den nordiske kortcre Rsekke; disses Navne stemmer ligeledes overens med Navnene i Salzburger-Haandskriftet. Dettes Navneformer har gaaet gjennem flere skriftlige Mellemled. Efter dette synes det mig lidet rimeligt, at Navneformerne eyz samt aza og chozma skulde gaa tilbage til Navne, som var vsesentlig forskjellige fra de angelsaksiske og, for de to sidstes Vedkommende, tillige fra de nordiske. Jeg holder disse Navneformer for forvanskede.

8 120 SOPHUS BUGGE. Oversarttelse er Ira Formens Side vel mulig. At der engavrg i Nordisk har v röret brugt i Akkus. Ental Hankjön *pinn 'denne, fremgaar af forskjellige Former, hvori dette föreligger, forsynet med et enklitisk Tillfeg. Saaledes gutnisk {nnna (pinn-a). Fremdelespirtsi i Indskrifter med den kortere Rsekkes Runer, f. Eks. Lilj Desuden pinuu, som jeg har Isest, skrevet med seldre Runer, to Gange i Ödemotland-Indskriften (Norg. Indskr ).1 Efter iul>in fölger i En anden af Gotlands äldste Runeindskrifter, den paa Tjängvide-Stenen, brager ikke Ordadskillelse, men afslutter et Afsnit med i Da Roes-Indskriftens sidste Ord indeholder Verbet, maa det tredje Ord, det som fölger efter de tre Prikker, värre Ssetningens Subjekt. Og da sidste Ord, som vi skal se, vistnok betyder indred, synes tredje Ord at maatte give i Nominativ Navnet paa den Mand, som indred den ber afbildede Hest. R Det ligger efter Trsekkene nsermest at lasse d som dur, saa at u man begynder Binderunens Lysning med d. Thi d staar paa samme Basis som de övrige Runer og saavel Krumstaven af f) u som Kristene af Y R er anbragt paa Forlsengelsen af anden (ikke förste) Stav af M d. Men et nordisk Mandsnavn dur kan jeg ikke ellers paavise og heller ikke paa anden Maade tilstrsekkelig stötte. 12 Derför vsekkes naturlig det Spörgsmaal, om Lysningen dur er sikker. Da den Bestanddel af Runen, som er överst, sikkert skal lseses sidst, saa synes det muligt, at den Bestanddel, som er nederst, skal larses först. Holder vi os til denne Mulighed, saa faar vi her udr. Dette kan udtrykke Udtalen UddR og värre det velkjendte Mandsnavn oldn. Oddr. Det förekommer ellers paa Gotland: Lilj utr. UddR er opstaaet af»idre *UddaR, fsellesgerm. *uzdaz. Om min Lysning og Tolkning er den rette, har vi her det äldste nu kjendte Eksempel paa nord. dd af fsellesgerm. zd. Ingen Runeform er be- 1 Derimod kan oldn. pinig did v lere opstaaet af det ensbetydende hittig ved Indflydelse af pannig. 2 Et velkjendt nordisk Mandsnavn er Dyri. Jeg vilde havé Betaenkelighed ved at antage enten, at dur betegnede Udtalen * Dy RR af *deurir (jfr. barutr Björketorp og hoar Rök) og var Adjektivet dyr brugt som Ravn, eller at dur betegnede Udtalen *DiuRR og svarede til det ags. poet. Maudsnavn Déor, kent. Mandsnavn Diar.

9 EN NYFUNDEN GOTEANDSK RUNESTEN. 121 varel, som kan vise os, om der mellen! *nzdaz og *uddar ligger en Form *undaii. udr UddR er en forholdsvis sen Form for *UddaR. Andre Former, livori Stammens udlydende -a- er faldt bort foran Nominativsmserket -R i Indskrifter med den laengere Rjekkes Runer, er f. Eks. hapuwoiafr Istaby, hapuwolafr og hariwolafr Stentofta. Hvis Lysningen udr rd: er rigtig, saa viser Förbindelsen af de 4 sidste Runer, at rd maa vaere forkortet skrevet. Jeg udfylder rd til r(ai)d, Prseteritum 'red'. Denne Tolkning skylder jeg Prof. häffler, der dog holder sidste Rune for en Samstaverune af * A, I i og en Form af d. Baade i den»idre og i den yngre Runeskrift förekommer det af og til, at en Vokal ikke er udtrykt mellen! to Konsonanter. Saaledes eign paa Krogsta-Stenen i Upland (Norg. Indskr. I 129); pn paa Upsala-Öksen (I 177); uhn og fpi Ödemotland (I 254); fpa Hammeren (I 378). Örn Udeladelse af Tegn for Vokal i yngre Runeskrift, se Wimmer, Runenschr. S. 329 f. og Runverser Register under 'Ristning. Förkortad. At der ikke er sat Skilletegn efter udr, kan ikke med Styrke antores imod min Tolkning, thi Brugen af Skilletegn er i mange Indskrifter med de seldre Runer inkonsekvent og sporadisk. Jfr. Wimmer, Runenschrift S Oldnordisk riba har vseret förbundet med Dativ af det Ord, der betegner Hesten, paa hvilken man rider, rida hest (Akkus.) betyder derimod 'at indride en Hest ; f. Eks. Yngl. S. Kap. 20 (F. J.): frat var sidvenja petra, at rida hesta, femja bcedi vid gang ole vid hlaup. Ordstillingen iu Jlin udr r(ai)d, ikke iu pin raid udr stemmer ikke overens med den saedvanlige prosaiske Ordstilling i historisk Nordisk. At Verbet er stillet til Slutning, Andes dog ikke blot flere Gange i prosaiske Indskrifter nied den laengere Raekkes Runer; f. Eks. harabanar (wi)t iah ek erilar runor waritu paa Varnum- Stenen. Men ogsaa senere Andes i Prosa saadan Ordstilling; f. Eks. paa Gursten-Stenen i Tjust: (efin Odd, Smids sun, iir Halcud-d Sk (eggi fädt Vifridar sun (Arkiv XIV 342, jfr. Runverser 164).1 Ligesaa i Vers; f. Eks. Hym. 1: 1 Falk og Torp Dansk-Norskens Syntaks, S. 285 f., anförer af sen Dansk Eksempler paa en Ordstilling som 'i linus tinne Keta oc Wigo... slowe Athislum i Insel, ikke 'slowse Keto o. s. v.

10 122 SOPHUS BUGGE. Är valuvar reidar ndmu. Efter det foregaaeude tolker jeg Roes-Indskriften snarest saaledes: iu pin i udr r(ai)d: Udtalt: iu pina UddR raid. Oversat: Benne Hest indred Udd'. D. e. 'Bette er den Hest, som Udd indred.1 Jeg har i det foregaaende sögt at vise, at Roes-Indskriften ikke kail vare aldre eud c For at den paa den anden Side ikke er synderlig yngre elid c. 750, täler Brugen af Runeformen Y, nied Kvistene opad (i en Binderune). Denne Form er tidligere ikke kjendt fra nogen Indskrift, som kan ansees for at v aire saa sen som Roes-Indskriften. De seneste Indskrifter, i hvilke man hidtil havde Rindet Formen Y for R, er Indskrifterne fra Istaby og Björketorp i Bleking. For Indskriftens /Elde täler ogsaa Brugen af Ordet iu för 'Hest'. Dette Ord er tidlig blevet forseldet i de germanske Sprog. I Augelsaksisk er det usammensatte eoh kun bevaret i Digte og som Runenavn; i Prosa i Sammenssetningen éored. I Oldsaksisk kjendes ehn som Appellativ kim fra et Digt. I Oldnorsk bruges jor usammensat kun i Digtersproget; i Prosa er det bevaret i jöreykr og i Navne. I Svensk er Ordet kun bevaret som förste Led af Navne. Den danske versificerede Indskrift (fra Uste Halvd. af 10:de Aarh.?) paa Skabersjö-Spaenden har maaské iur 'Hest'. Roes-Indskriften er den seldste hidtil kjendte Sten-Indskrift fra Gotland. Af Indskrifter med den lsengere Rmkkes Runer kjendes 1 Jeg har tidligere taenkt paa en forskjellig Lysning og Tolkning iu (u)i>in i dur r(ai)d: udtalt: iu Ödum dylin raid 'paa Hesten Odin den kerlige red. Paa gotländske Billedstene har man flere Gange Odins 8-fodede Hest fremstillet, og andensteds er Odins Hest i Folkesagnet firfodet. Men jeg har nu opgivet denne Tolkning, 1) fordi Udtrykket 'Hesten' ved Siden af Billedet af en Hest synes mindre naturligt end 'denne Hest ; 2) fordi man ved den sidst naevnte Tolkning skulde vente fremstillet en Mand paa Hesten; 3) fordi Skilletegnene täler derimod; 4) fordi man skulde vente Lyden 6 betegnet ved 0; 5) fordi Sprogformerne iu (Dat.), llpin, udtalt Ödinn, og dur, udtalt dy lili, vilde vsere for sene ved Siden af Y R og af egen Rune for d.

11 EN NYFONDEN GOTLÄNDSK RUNESTEN. 123 der fra Gotland ellers förliden nogle gauske korte Brakteat-Indskrifter kun Tndskriften paa Spsenden fra Etelhem eller Aitelaim. Jeg har (Norg. Indskr. I 148 ff.) sögt at gjöre det sandsynligt, at en Sprogform i denne Indskrift, som er seldre end Roes-Indskriften og som af Montelius ssettes til 5:te Aarh. eller senest 500, stemmer o v erens med Gotisk og afviger fra nordisk Sprog. Sproget i Roes- Indskriften er derimod afgjort nordisk og ikke gotisk. Da Roes-Indskriften, som er anbragt. ved Siden af en Hest, udsiger 'Denne Hest Udd indred (d. e. Dette er den Hest, som Udd har indredet) og da Stenen er funden långt fra nogen Nutids-Gaard, tanker jeg mig som en Mulighed, at denne Sten er bleven lagt af en Gotlsending ved Navn Udd över det Sted, hvol- hans döde Hest blev gravet ned.1 Roes-Indskriften fra Gotland stemmer overens med Rök-Iudskriften fra Östergötland ved fölgende Punkter: 1) I Formen af Runell d. En lignende Form förekommer i Ingelstad-Indskriften i Östergötland, der tilhörer samme Type som Rök- Indskriften. Denne Overensstemmelse fortjener Opmserksomhed, da denne Form ellers ikke förekommer i Norden. 2) Roes-Indskriften og Rök-Indskriften stemmer overens i Formen af J». Samme Form Andes i Gursten-Indskriften i Tj ust; der tilhörer samme Type som Rök-Indskriften. 3) Roes-Indskriften og Rök-Indskriften hörer begge til de yngste Iudskrifter med den lsengere Rsekkes Runer. Af de to Indskrifter er den gotländske den äldste. I Förbindelse hermed bör det fremhaves, at den Type af den yngre Runskrift, som förekommer paa Rök-Stenen, er väsentlig den 1 Jeg vover ikke at bringe de hoist ufuldkomment udförte indridsede Billeder paa ltoes-stenen, Fremstillingen af en Hest og mulig af en Fugl, i Förbindelse med en Kunst, som fremtrseder i seldre svenske Billeder paa Stene. Som bekjendt har Möjebro-Stenen i Upland (se bl. a. Stephens I 180) ikke blot en Minde-Indskrift med seldre Runer, men ogsaa Fremstillingen af en Rytter. Denne er långt dygtigere udfört elid Billederne paa Roes-Steuen. Paa Gotland er der fra den Periode, da man brugte den kortere Rsekkes Runer, fundet ikke faa Billedstene, dels med dels uden Runeindskrift. Disse har Fremstillinger i lav Relief, Wandt hvilke Heste eller en Rytter paa en Hest oftere förekommer. Men til at försina disse Billed-Stenes Udviklingshistorie, hvorom jeg en anden Gang lomber at kunne gjöre nogle Bemscrkninger, giver Roes-Stenen, uagtet den er seldre, intet sikkert Bidrag.

12 124 SOPHUS BUGGE. samme Type som den, der Andes past Gotland i Tjängvide-Indskriften (Runverser 102) og i Pilgård-Indskriften (Runverser 161). Endelig er der i Rök-Indskriften enkelte Sprogformer, som mulig»serlig stemmer overens med gotländsk Sprog. Navnlig gjaelder dette piaurijcr Rök b 1, som er Navnet paa Theodorik, der i Oldn. heder pjödrekr. Her stemmer ian overens med gotländsk Sprogform; i Gutalag skrives piaup = oldn. pjod. Men örn Udtalen har vaeret den samme, er Hvist; jfr. min Tolkning af Rök-Indskr. I S. 41, II S. 17. Disse Overensstemmelser mellem Rök-Indskriften og gotländske Runeindskrifter kunde maaske tyde paa, at den Mand, som har indridset Rök-Indskriften, har staaet i Förbindelse med Gotland og i enkelte Henseender har efterlignet gotländske Indskrifter. Til Slutning bringer jeg min bedste Tak til Professorernc Läffler, Montelius, Noreen og Lektor Brate, som har givet mig Oplysninger örn Roes-Stenen. 1. Mårts 1900.

FORNMINNESFÖRENINGENS

FORNMINNESFÖRENINGENS N:o 32 SVENSKA FORNMINNESFÖRENINGENS TIDSKRIFT.! / ELFTE BANDET. Isa häftet. INNEHÅLL: MONTELIUS, OSCAR, Ett i Sverige funnet fornitaliskt bronskärl. Bidrag till vår kunskap om handelsförbindelserna mellan

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

^3? /? s> ^ JVorgcs Indskriffer med de ældre J^uner. Udsri\Tie for Det Norske Historiske Kildeskriftfond ved Sophus Bugge. Indledning: os/ pi 2 Y\^^ FEB2i1873 -^ Indledende Bemærkninger. Det er min Opgave

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

=co co n orges Indskriffer med de æjdrc l^uner. Udgivue for Det Norske Historiske Kildeskriftfonc \pil Sophus Bugge. 2(let Bind ndgivet med Bistand af ^ >

Læs mere

... ' í - M.. ~ ' ' f y NY FÖ LJD.

... ' í - M.. ~ ' ' f y NY FÖ LJD. ... ' í - M.. ~ ' ' f y NY FÖ LJD. Innehåll. Sophus B ugge, Runestenen fra Opedal i Hardanger (med två plancher)... 1 Jón T horkelsson, Personalsuffixet -m i første Person Ental hos norske og islandske

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Norges Indshrlflcr meddc p,ldrc Ru ner.

Norges Indshrlflcr meddc p,ldrc Ru ner. Norges Indshrlflcr meddc p,ldrc Ru ner. U dgivn e for Det Norske Historiske Kildeskriftfond ved Soplxrs Ftalgge. Ohristiania. A. W. Broggers Bogtrykkeri. 1895 Tillag. 43. Belgu i Jarlsberg og Larviks Amt.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. CHRISTIANIA. i. UDGIVNE. t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND

I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. CHRISTIANIA. i. UDGIVNE. t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND I{ORGtrS INDSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. i. UDGIVNE FOR t DET NORSKE HISTORISKE KILDESKRIF'TFOND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A, W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. I!, 32. Hammeren. S. 377 Ir.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver.

Introduktion til MAPLE. MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Introduktion til MAPLE MEGET elementaer - og uden danske bogstaver. Hans J. Munkholm Marts 3 Venstreklikkes der paa en knap med +, aabnes denne del af programmet. Samtidig bliver + til -, og naar man senere

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

2000 Aar gamle Minder paa Sletten

2000 Aar gamle Minder paa Sletten 2000 Aar gamle Minder paa Sletten Nordfynske Bynavne af Frederik Hjort, Baagegaard pr. Tommerup St. Fyns Tidende 10. juli 1938 HELE LUNDE OG SKAM Herreder samt den Østlige tilgrænsede Del af Skovby Herred

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903.

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903. NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR 2 DET NORSKE IIISTORISKE KITDESKRIX'TT'OND VED SOPHUS BUGGE. r. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891_ 1903. Kapitel IY. I 6et folgentle skal

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. DET NORSKE IIISTORISKE KILDESKRIX'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA.

NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. DET NORSKE IIISTORISKE KILDESKRIX'TFOND SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. NORGES II{DSKRIFTER MED DE ALDRE RI]I{ER. UDGIVNE. FOR ' 1.. DET NORSKE IIISTORISKE KILDESKRIX'TFOND c VED SOPHUS BUGGE. I. CHRISTIANIA. A. W. BROGGERS BOGTRYKKERI. 1891-1903. It tj I li l f{ l1 lt I T

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. Ordtræning 7. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. ORDTRÆNING 7 er en revideret udgave af Ordtræningsbogen 7. Serien består af otte hæfter. I dette

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag.

Kun til lærerbrug. Dansktræning 3. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dansktræning 3 I Dansktræning 2 er hovedvægten lagt på, at få en vis mængde ord at arbejde med.

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Trampejagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Trampejagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk

En liden Stund. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Bispevalg. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. .) DET NORSKE HISTORISKE KILdNSTRIX'TFOND

NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. SOPHUS BUGGE. UDGIVNE CHRISTIANIA. .) DET NORSKE HISTORISKE KILdNSTRIX'TFOND NORGtrS INDSKRIFTER MED DE,IELDRE RI]I{ER. UDGIVNE FOR.) DET NORSKE HISTORISKE KILdNSTRIX'TFOND VED SOPHUS BUGGE. I. -o

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere