21. december Evaluering af Veterinærforlig II. December 2015

Transkript

1 Evaluering af Veterinærforlig II December 2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Samlet konklusion af evalueringen af Veterinærforlig II...5 Sundhedsrådgivning Antibiotika Dyrevelfærd mink Dyrevelfærd under transport Det veterinære beredskab Dyrevelfærdsindeks Kontrollens performance Kompetenceudvikling Afbureaukratisering Økonomien i Veterinærforlig II Mulige elementer til et nyt forlig BILAG Forlig om veterinærområdet Implementeringsplan for Veterinærforlig II Bilag 3 Forskningsprojekter under veterinærforlig II evaluering ViD-projekter igangsat i perioden

3 Evaluering af Veterinærforlig II Indledning Fødevarestyrelsen har iværksat en Midtvejsevaluering af Veterinærforlig II som led i forberedelserne af et evt. kommende veterinærforlig fra Midtvejsevalueringen har til formål at gøre status over implementeringen af Veterinærforlig II samt at vurdere virkningerne i forhold til forligets målsætninger herunder de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Evalueringen er gennemført af en projektgruppe bestående af følgende medarbejdere i Fødevarestyrelsen: Poul Ottosen (projektleder), Anders Christian Jensen og Kenneth Sommer. Baggrund Veterinærforlig II blev indgået i november 2012 i forbindelse med udløbet af Veterinærforlig I. Veterinærforlig II løber indtil udgangen af Forligsparterne bag Veterinærforlig II er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. De centrale elementer i Veterinærforlig II er: Ansvarlig anvendelse af antibiotika og fastholdelse af et lavt niveau for antibiotikaresistens. Styrket dyrevelfærd både i staldene og under transport samt udvikling af et nyt indeks for dyrevelfærd. Et nyt og styrket kontrolkoncept, der orienterer sig mere mod helhedsvurderinger end enkeltfejl. Et effektivt veterinært beredskab til sikring af øget animalsk eksport. I aftalen er der lagt op til øget fokus på rådgivning og forebyggelse, når det gælder indsatsen mod antibiotikaresistens og en styrket dyrevelfærd. Med aftalen er der endvidere taget skridt til et styrket One Health samarbejde, hvor udfordringerne indenfor dyresundhed og human sundhed ses i stadig tættere sammenhæng. Et af hovedformålene for aftalen har desuden været at sætte rammen for en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk husdyrproduktion. Forligsparterne har i aftalen således understreget husdyrproduktionens betydning for beskæftigelsen og dansk økonomi. Der lægges derfor i aftalen vægt på, at kravene kan gennemføres uden at gå på kompromis med gode konkurrencevilkår for erhvervet. Forliget fastsætter, at der skal gennemføres afbureaukratiseringer for erhvervet, som kan gennemføres uden negative konsekvenser for dyrevelfærd og - sundhed. Lettelserne skal sikre erhvervet kompensation for de byrder, der pålægges som følge af gebyrer og afgifter til staten samt øgede administrative byrder i erhvervet. 3

4 Veterinærforliget indeholder en række konkrete tiltag, der er gennemført ved en implementeringsplan i Fødevarestyrelsen. Implementeringsplanen er opdelt i otte projekter: 1. Sundhedsrådgivning 2. Antibiotika 3. Dyrevelfærd for mink 4. Dyrevelfærd under transport 5. Veterinært beredskab 6. Dyrevelfærdsindeks 7. Kontrollens performance 8. Kompetenceudvikling Implementeringsplanens projekter omfatter i alt 30 enkelte indsatsområder. En række af indsatsområderne gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU samt andre interessenter herunder især Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Kopenhagen Fur. Med henblik på at forestå gennemførelsen af implementeringsplanen er der i Fødevarestyrelsen etableret en styregruppe under ledelse af veterinærdirektør Per Henriksen. Forligskredsen er i løbet af forligsperioden blevet orienteret om gennemførelsen af forliget, senest den 6. oktober Veterinærforligets indsats vedrørende antibiotika er i april 2015 blevet suppleret med den politiske aftale om bekæmpelse af husdyr-mrsa. Metode Med henblik på at skabe et overblik over status for gennemførelsen af initiativerne i Veterinærforlig II og virkningerne heraf har evalueringsteamet i den indledende fase haft møder med Fødevarestyrelsens projektejere og projektledere for implementeringsplanens otte projekter. Endvidere har der været drøftelser med chefen for Det Veterinære Rejsehold og chefen for Veterinær Syd, som repræsentanter for den udførende kontrol. Der er herudover holdt møder med de væsentligste interessenter og brugere på veterinærområdet med henblik på at indhente erfaringer og vurderinger af effekten af veterinærforligets tiltag. Følgende har leveret input hertil: Den Danske Dyrlægeforening Landbrug & Fødevarer Bæredygtigt Landbrug DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation) Dyrenes Beskyttelse Kopenhagen Fur ITD Brancheorganisation for dansk vejgodstransport DTL Dansk Transport og Logistik. Danske Vognmænd 4

5 Desuden er der fra Økologisk Landsforening modtaget skriftlige bemærkninger primært i relation til egenkontrollen. Da initiativerne i veterinærforliget gennemføres løbende i forligsperioden vil en række af effekterne først kunne konstateres på et senere tidspunkt og i en række tilfælde først efter afslutning af forligsperioden. Evalueringsteamet har ikke haft mulighed for at basere sine effektvurderinger på egne indsamlede kvantitative data, men har baseret sig på tilgængelige data tilvejebragt af de enkelte projektansvarlige og af veterinærenhederne i Fødevarestyrelsen samt på oplysninger fra de interviewede organisationer. Det skal tilføjes, at evalueringsteamet ikke har indsamlet nye data vedrørende de erhvervsøkonomiske effekter af forliget, men har baseret sig på det materiale, der foreligger og gengivet de synspunkter herom, som er kommet frem i interviewrunden. Evalueringen præsenteres i et kapitel for hvert af de ti emner (otte faglige samt afbureaukratisering og økonomi). I hvert kapitel lægges der ud med en sammenfatning af det evaluerede emne, hvorefter forligsteksten og de igangsatte initiativer beskrives. Endvidere er der givet en vurdering af effekten i det omfang, dette er muligt. Hvert kapitel afsluttes med et resumé af interessenternes tilkendegivelser, således som disse er kommet frem under interviewrunden. For god ordens skyld skal det nævnes, at ansvaret for dette resumé alene er evalueringsteamets. Endelig gøres opmærksom på, at beskrivelsen af forligsteksten ikke altid er den fulde tekst, men evalueringsteamets resumé af teksten. Den fulde forligstekst er vedlagt som bilag 1. Samlet konklusion af evalueringen af Veterinærforlig II Veterinærforlig II består af fire grundpiller, som skal være fundamentet i den veterinærpolitiske indsats i forhold til husdyrproduktionen i Danmark: Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens Styrket dyrevelfærd Kontrollens performance med en kontrolindsats, der orienterer sig mere mod helhedsvurderinger end enkelt fejl Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter. Et af hovedformålene for aftalen har desuden været at sætte rammen for en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk husdyrproduktion. Forligsparterne har således understreget husdyrproduktionens betydning for beskæftigelsen og dansk økonomi. Forliget sætter øget fokus på rådgivning og forebyggelse. Endvidere er aftalen et væsentligt strategisk skridt imod et styrket One Health samarbejde, hvor udfordringerne indenfor dyresundhed og human sundhed ses i stadig tættere sammenhæng. I implementeringen er forligets fire grundpiller delt op i otte hovedområder med i alt 30 indsatser, jf. implementeringsplanen i bilag 2. 5

6 De fleste indsatsområder herunder de mest centrale er på nuværende tidspunkt gennemført. De resterende er under gennemførelse. Alle indsatsområder forventes gennemført inden forligsperiodens udløb. Enkelte mindre centrale indsatser har efterfølgende måttet tilpasses, primært fordi de ikke har kunnet realiseres i den oprindelige form, f. eks. på grund af manglende data. Da initiativerne i veterinærforliget gennemføres løbende i forligsperioden, vil en række af effekterne først kunne konstateres på et senere tidspunkt og i en række tilfælde først efter afslutning af forligsperioden. Der er dog ved evalueringen på flere områder herunder især ansvarlig anvendelse af antibiotika allerede nu påvist positive effekter af initiativerne. Det skal bemærkes, at dele af implementeringen er afhængig af en række centrale forskningsprojekter (dyrevelfærdsindeks, transportegnethed og antibiotikaresistens), hvor der endnu ikke foreligger færdige inputs. Forligets mål om ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens er implementeret ved hjælp af Gult kort-ordningen, obligatorisk sundhedsrådgivning, strammere regler vedrørende flokmedicinering og differentierede afgifter på antibiotika. Målet fra Veterinærforlig I om at reducere det samlede veterinære antibiotikaforbrug med 10 pct. i 2013 i forhold til 2009 er blevet realiseret. Som følge af initiativerne i Veterinærforlig II er det samlede antibiotikaforbrug opgjort i kg aktiv stof på årsbasis reduceret med 17 pct. i august 2015 i forhold til I Veterinærforlig II fortsatte indsatsen med ambitiøse grænseværdier for antibiotikaforbruget og i forbindelse med MRSA handlingsplanen fra april 2015 blev der truffet politisk beslutning om at reducere antibiotikaforbruget med 15 pct. fra 2015 til Evalueringen har vist, at ikke mindst Gult kort-ordningen har været effektiv. Udviklingen i antibiotikaforbruget set på baggrund af de foretagne ændringer kan dog tyde på, at Gult kort grænserne i nogle tilfælde anvendes som en accept-grænse, der udnyttes fuldt ud. Afgifterne på antibiotika blev med Veterinærforlig II differentieret med henblik på at styrke incitamentet til at vælge de alternativer, der er mindst kritiske og som har den mindste risiko for resistensudvikling. Evalueringen tyder på, at de differentierede afgifter med den nuværende differentiering og det nuværende afgiftsniveau kun har mindre betydning for valget af antibiotika. Initiativet vedrørende flokbehandling for svin er gennemført i juni 2014 med henblik på at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokbehandling bl.a. gennem krav om laboratoriediagnostik. Evalueringen viser, at der blandt interessenterne er opbakning til initiativet, men at der er behov for justering af modellen. På baggrund af en opgørelse fra midten af 2015 ser reglerne ud til at have en vis virkning. Initiativet evalueres efter afslutningen af Fødevarestyrelsens igangværende kontrolkampagne på området. Sundhedsrådgivningens incitamentsstruktur er i maj 2014 udvidet til at omfatte overtrædelse af 6

7 grænseværdierne for antibiotikaanvendelse med henblik på at sætte fokus på det forebyggende arbejde i besætningerne og at hanke op i de besætninger, der har størst udfordringer. Ændringen har bidraget til det konstaterede fald i antibiotikaforbruget siden midten af Strategien for bekæmpelse af antibiotikaresistens baserer sig på grundlag af dokumenterede videnskabelige erfaringer på overvågning af antibiotikaresistens (Danmap), overvågning af antibiotikaforbrug (VetStat) og reduktion af antibiotikaforbruget. Med hensyn til de kritiske antibiotika er der i Danmark indført restriktive begrænsninger for fluorokinoloner, mens svineproducenterne for cephalosporiner og tetracyclin frivilligt henholdsvis har udfaset anvendelsen og pålagt sig selv en reduceret anvendelse. Veterinærforligets mål om styrket forskning i resistensovervågning gennemføres ved et forskningsprojekt på DTU, der på nationalt plan skal kunne forudsige risikoen for udvikling af antibiotikaresistens ud fra forbruget af antibiotika. Forskningsprojektet ventes færdigt ved udgangen af Veterinærforligets forventning om at anvende modellen på besætningsniveau er dog først mulig på længere sigt. Som aftalt i forliget er der i 2015 etableret en overvågning for resistens i sygdomsfremkaldende bakterier i levende husdyr, og der gennemføres resistensovervågning i kød, hvor resultaterne indgår i de årlige Danmap rapporter. På grundlag heraf kan udviklingen i antibiotikaresistens følges fremover med henblik på fastholdelse af et fortsat lavt niveau for antibiotikaresistens. One Health aspektet er tilgodeset gennem indsatsen for et mindre antibiotikaforbrug med henblik på at reducere resistensforekomsten. Der foreligger dog endnu ikke resultater af de yderligere indsatser, som er nævnt i forliget - forskningsprojekt om sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensforekomst samt resistensovervågning i levende husdyr og kød. Evalueringen har vist, at der blandt interessenterne er ønske om og behov for at udvikle et differentieret gult kort, hvor der især vægtes efter resistensrisiko på humansiden. Langsigtet er der behov for at fokusere mere på produktionssystemer, der medfører sundere dyr. For at muliggøre dette er der behov for at prioritere forsknings- og udviklingsmidler til dette formål. Samlet set viser evalueringen, at Veterinærforligets initiativer om antibiotika er gennemført eller er under gennemførelse. Reduktionsmålet på de 10 pct. fra tillægsforliget til Veterinærforlig I er nået som planlagt i Veterinærforligets mål om styrket dyrevelfærd er implementeret gennem en række initiativer vedrørende sundhedsrådgivningen, transport af dyr, udvikling af dyrevelfærdsindeks og berigelse af minks miljø. I sundhedsrådgivningen er der gennemført en række initiativer, der medfører en mere fokuseret rådgivning samtidig med, at de indebærer administrative lettelser og besparelser for erhvervet. Egenkontrol for dyrevelfærd ophæves som koncept og erstattes af en ny målrettet dyrevelfærdsindsats som overbygning på den nuværende dyrevelfærdsrådgivning. Smittebeskyttelse bliver fremover et parameter i sundhedsrådgivningen. Den målrettede sundhedsrådgivning med fokus på væsentlige problemer bidrager til bæredygtighed og konkurrenceevne. 7

8 Initiativet om at gøre dødelighed til en del af incitamentsstrukturen i sundhedsrådgivningen afventer, om der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning kan sikres tilstrækkeligt valide data. Initiativerne på transportområdet er alle under gennemførelse. Serviceeftersynet af administration og kontrol i forbindelse med dyretransporter forventes særligt af erhvervet at kunne resultere i væsentlige forenklinger, moderniseringer og byrdelettelser, der kan bidrage til at forbedre konkurrenceevnen uden at svække regeloverholdelsen. Erhvervet opfordrer til bedre at udnytte erhvervets egenkontrol og branchernes certificerede kontrol. Vurdering af dyrs transportegnethed udgør en væsentlig udfordring i forbindelse med transport af dyr. I medfør af veterinærforliget er der derfor iværksat et forskningsprojekt, der skal gøre det nemmere og sikrere og mere ensartet at tage stilling til dyrs transportegnethed. Forskningsprojektet afsluttes i 2016 og kan, hvis det lykkes at etablere en praktisk gennemførlig model, føre til et hjælpeværktøj til en mere ensartet vurdering af dyrs transportegnethed. Forskningsprojektet støder dog på skepsis hos erhvervsrepræsentanterne. Initiativet om klarere retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem landmand, chauffør og transportør møder generel opbakning, og der er enighed blandt de fleste interessenter om, at landmanden har det primære ansvar for dyrenes transportegnethed. Klippekortordningen antages at have haft en præventiv opstrammende effekt med henblik på overholdelse af reglerne, men har formentlig mistet noget af sin betydning efter, at der i erhvervet er sat fokus på området. Erhvervet anfører, at ordningen er en belastning for konkurrenceevnen og ønsker den derfor reduceret eller afskaffet, mens dyrevelfærdsorganisationerne støtter ordningen med henblik på at sanktionere gentagne overtrædelser. Initiativet vedrørende udvikling af dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin er i gang og forventes afsluttet ved udgangen af Indeksene forventes at kunne tages i brug i 2017, men forudsætter lovhjemmel for at sikre adgang til de nødvendige repræsentative data. Der er ikke udarbejdet indeks på besætningsniveau, som var den oprindelige intention i forliget, fordi det har vist sig at kræve overordentlig mange nye data. Udviklingen af et antibiotikaindeks er sat i bero, indtil der foreligger en matematisk model fra DTU, der kan forudsige sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og resistens. De fleste af interessenterne er skeptiske overfor, om det er muligt at etablere et meningsfyldt indeks. Indeksene vil kunne gøre det muligt bedre at overvåge udviklingen i dyrevelfærden på nationalt niveau og dermed bidrage til bedre prioritering af indsatsområderne i bestræbelserne på at forbedre dyrevelfærden. Initiativerne vedrørende berigelse af minks miljø med hylder og rør er gennemført og vurderes at have medført en mindre forbedring af dyrevelfærden. Erhvervet mener derimod, at der ikke er dokumentation for, at initiativet skulle give bedre dyrevelfærd. 8

9 Der er blevet gennemført en analyse om gruppeindhusning af mink. Analysen peger på et forbud, hvis dyrevelfærden skal forbedres. Et forbud vil imidlertid have væsentlige økonomiske konsekvenser, og vurderes at have karakter af ekspropriation. Forligskredsen har på nuværende tidspunkt endnu ikke taget stilling til arbejdsgruppens rapport. Samlet set viser evalueringen, at veterinærforligets initiativer om styrket dyrevelfærd er gennemført eller under gennemførelse og vil kunne yde et bidrag til god dyrevelfærd. Forligets mål om kontrollens performance med en kontrolindsats, der orienterer sig mere mod helhedsvurderinger end enkeltfejl, er gennemført fra Det nye kontrolkoncept omfatter en risiko- og behovsorienteret kontrol, flere kampagnekontroller, nulpunktsmålinger og opfølgende gebyrbelagt kontrol på alle sanktionerede overtrædelser. Nogle interessenter finder behov for, at der fortsat arbejdes i Fødevarestyrelsen med at ensarte kontrollen. Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Den Danske Dyrlægeforening støtter udviklingen i retning af en dialogbaseret kontrol med vejledning. Efter flere interessenters opfattelse bør opfølgende kontrol ikke ske automatisk, men udelades ved mindre alvorlige forseelser. Dyrevelfærdsorganisationerne efterlyser sanktion af rutinemæssig halekupering og for små staldbokse. Med henblik på at kunne dokumentere ændringer i dyrevelfærden er der påbegyndt nulpunktsmålinger, men der foreligger endnu ikke sammenlignelige målinger for samme dyregruppe. I tilknytning til målene om kontrollens performance er initiativerne vedrørende kompetenceudvikling i veterinærkontrollen gennemført eller under gennemførelse. Evalueringen tyder på, at det nye kontrolkoncept har bidraget til en mere dialogbaseret kontrol. Samlet set kan det konstateres, at regelefterlevelsen er høj og forbedret i Det understøtter en udvikling i retning af en sund husdyrproduktion og yder dermed et bidrag til konkurrenceevnen. Veterinærforligets mål om et effektivt veterinært beredskab implementeres gennem et serviceeftersyn af beredskabet, en cost effect analyse og opdatering af beredskabsplanerne. Serviceeftersynet har bl.a. ført til udarbejdelse af et modelleringskoncept, der estimerer omfang og varighed af et sygdomsudbrud og danner basis for Fødevarestyrelsens håndtering. Endvidere er der udarbejdet en skaleringsmodel, der specificerer Fødevarestyrelsens og Beredskabsstyrelsens mandskabsbehov, den nødvendige laboratoriekapacitet og ressourcebehov til en række andre aktiviteter. Evalueringen har vist, at det veterinære beredskab er meget afhængig af det mandskab og de ydelser Beredskabsstyrelsen leverer. Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for betænkelighed ved, at Beredskabsstyrelsens opgaver overføres til kommunerne, som forudses ikke at kunne håndtere opgaverne i tilfælde af et sygdomsudbrud. Fastholdelse af forskningskompetence er en vigtig udfordring i lyset af svindende forskningsmidler til understøttelse af myndighedsbetjeningen på DTU samt nedgangen i den kommercielle diagnostik. 9

10 Den Danske Dyrlægeforening peger på, at anvendelsen af udenlandske laboratorier fører til, at der mangler data i den passive overvågning. Københavns Universitet har udarbejdet en undersøgelse af omkostningerne ved det veterinære beredskab, der er opgjort til 238 mio. kr., hvoraf det offentlige anvender ca. 27 mio. kr. Erhvervet tillægger det veterinære beredskab meget stor vægt på grund af den samfundsøkonomiske betydning. Samlet set vurderes det, at veterinærforligets initiativer om det veterinære beredskab er gennemført eller under gennemførelse og bidrager til at opfylde veterinærforligets målsætning om at effektivisere det veterinære beredskab til sikring af den animalske eksport. Veterinærforligets mål om afbureaukratisering og administrative besparelser for erhvervet er realiseret fra juni Initiativerne retter sig mod sundhedsrådgivningen. Opgørelsen af administrative konsekvenser, der er foretaget af Erhvervsstyrelsen, viser, at lempelserne alt andet lige medfører en besparelse for erhvervet i 2014 på 59,9 mio. kr. i forhold til forventningen i forliget på 57 mio. kr. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener dog, at lempelsen er langt mindre. Der forventes yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen for kvæg inden udløbet af veterinærforliget. Disse tilpasninger indebærer supplerende besparelser for erhvervet. De økonomiske forudsætninger og forventninger i relation til Veterinærforlig II er i alt væsentligt opfyldt. Den økonomiske ramme i form af bevilling, forskningsmidler og gebyrer/afgifter på 55,2 mio. kr. årligt er stillet til rådighed og anvendt til de forudsatte formål. Der er i 2014 opkrævet gebyrer og afgifter på i alt 33,3 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end forudsat i forliget. De erhvervsøkonomiske konsekvenser afbalanceres ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse af de administrative lettelser. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at veterinærforliget er blevet realiseret med en nulløsning, men mener derimod, at forliget har ført til en samlet belastning i hele den fire-årige forligsperiode på knap 300 mio. kr. 10

11 Sundhedsrådgivning Sammenfatning af evalueringen De fleste af veterinærforligets initiativer vedrørende sundhedsrådgivningen er gennemført. De manglende initiativer forventes gennemført inden forligsperiodens udløb. Dog afventer initiativet om at lade dødelighed indgå i incitamentsstrukturen, som en faktor af betydning for besætningernes rådgivningskategori, en endelig afklaring samt forligsparternes stillingtagen. Initiativerne vedrørende administrative lettelser og fokuseret rådgivning er gennemført fra juni 2013, og Erhvervsstyrelsen har ved en AMVAB-måling opgjort besparelserne for erhvervet til 59,9 mio. kr. i 2014, hvilket er lidt mere end forventningen i forliget på 57 mio. kr. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug finder dog, at de substantielle ændringer i sundhedsrådgivningen ikke har været tilstrækkelige til de facto at realisere de forventede besparelser. På kvægområdet forventes der yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen, der vil kunne forøge de mulige besparelser for landbruget. Disse tilpasninger er en følge af et udvalgsarbejde, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2014 i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer. Tilpasningerne forventes implementeret inden forligsperiodens udløb. Der er ikke observeret negative konsekvenser som følge af de gennemførte forenklinger. Den Danske Dyrlægeforening påpeger, at samspillet mellem landmand og praktiserende dyrlæge er kernen i arbejdet med dyresundhed og dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse og DOSO er positive overfor afbureaukratiseringen, men er bekymret for, at der kommer mere fokus på produktionsøkonomi på bekostning af dyrevelfærd. Økologisk Landsforening tillægger det særlig stor betydning, at egenkontrollen bliver mere meningsfuld og fokuseret på de problemer, der er på den enkelte bedrift. Initiativet vedrørende flokbehandling for svin er gennemført fra juni Initiativet har til hensigt at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokbehandling og er en del af indsatsen for at sikre ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens. Såvel Landbrug & Fødevarer som Den Danske Dyrlægeforening støtter kravet om laboratoriediagnostik, men peger på, at der er behov for at justere modellen. Landbrug & Fødevarer finder, at kravet om korte sygebesøg er en unødig belastning af dyrlæger og landmænd. De faktiske udgifter som følge af de indførte foranstaltninger vedrørende flokbehandling er ifølge Landbrug & Fødevarer blevet større end forventet. Landbrug & Fødevarer understreger, at det faglig set er fornuftigt at anvende flokbehandling både i forhold til dyrene og i forhold til antibiotikaanvendelsen, således at man ikke venter for længe og nødsages til alt andet lige at sætte ind med en større antibiotikaanvendelse. Den Danske Dyrlægeforening understreger også, at flokmedicinering er et vigtigt værktøj. Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne i efteråret 2015, hvorefter ordningen vil blive evalueret. En foreløbig opgørelse fra midten af 2015 viser en reduktion i antibiotika-forbruget til flokbehandling på ca. 16 pct. i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Reglerne ser således ud til at have en vis virkning. Initiativerne vedrørende målrettet egenkontrol og audit samt vedrørende smittebeskyttelsesplaner er 11

12 endnu ikke implementeret. Egenkontrol for dyrevelfærd vil blive ophævet som koncept og erstattes af en ny målrettet dyrevelfærdsindsats som overbygning på den eksisterende dyrevelfærdsrådgivning. Veterinærforligets initiativ vedrørende smittebeskyttelse agtes slået sammen med kravene i MRSAhandlingsplanen fra april 2015, således at smittebeskyttelse bliver en parameter i sundhedsrådgivningen for kvæg og svin. Dette gøres ved krav om mindst et årligt besøg med fokus på emnet. Initiativerne, der har været forelagt forligsparterne i oktober 2015, ventes gennemført i 2. kvartal Sundhedsrådgivningens incitamentsstruktur er i maj 2014 udvidet til at omfatte overtrædelse af grænseværdierne for antibiotikaanvendelse. Hensigten med incitamentsstrukturen er at sætte fokus på det forebyggende arbejde i besætningerne og at hanke op i de besætninger, der har størst udfordringer. Fødevarestyrelsen arbejder fortsat med at sikre tilstrækkeligt valide data, der muliggør at få dødelighed ind i incitamentsstrukturen. Den Danske Dyrlægeforening ønsker ikke, at den praktiserende dyrlæge skal være den, der udløser straf i forhold til landmanden og foreslår, at incitamentsstrukturen ændres, således at der i stedet anvendes opfølgende kontrolbesøg og bøder. Initiativerne vedrørende sundhedsrådgivningen har samlet set bidraget til at opfylde målene om afbureaukratisering, byrdelettelser for erhvervet og ansvarlig anvendelse af antibiotika. Der vil dog være behov for at tilpasse de gennemførte initiativer i lyset af de indvundne erfaringer især hvad angår flokmedicineringen. Efter erhvervets opfattelse har de forventede besparelser ikke kunnet realiseres fuldt ud med de indtil nu gennemførte ændringer. Den målrettede sundhedsrådgivning med fokus på væsentlige problemer bidrager til bæredygtighed og konkurrenceevne. Forligsteksten Med forliget styrkes sundhedsrådgivning med fortsat fokus på den forebyggende indsats samtidig med, at der sættes det nødvendige fokus på en optimal behandling af de dyr, der på trods af de forebyggende tiltag, alligevel bliver syge. Sundhedsrådgivningens fokus skal endvidere risikoorienteres og målrettes aktuelle problemer i den enkelte besætning. Forligspartierne er enige om, at der skal gennemføres afbureaukratiseringer for erhvervet, som kan gennemføres uden negative konsekvenser for dyrevelfærd og -sundhed. Fødevarestyrelsen har i det lys vurderet sundhedsrådgivningskonceptet med henblik på at finde mulige unødige arbejdsgange og procedurer og fundet, at der på visse områder er opstået en tendens til, at fokus er flyttet fra dyrenes velfærd til overholdelse af formalia. Forliget nævner følgende initiativer: 1. Administrative lettelser og fokuseret rådgivning a) Delvis omlægning af rådgivningsbesøg til statusbesøg (kvæg). Omlægning af rådgivningsbesøg på kvægområdet, således at nogle af besøgenes varighed reduceres og omlægges til statusbesøg, hvor der er fokus på de dyr, der er under behandling eller i risiko for at blive syge. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 14 mio. kr. om året. 12

13 b) Reducering af krav til journaloptegnelse. Kravet om, at dyrlægen af hensyn til Fødevarestyrelsens kontrol med dyrlægen skal opbevare oversigt over landmandens medicinoptegnelser, bortfalder. Landmanden vil fortsat skulle foretage og opbevare optegnelserne. Lettelse for erhvervet 8 mio. kr. om året. c) Fokuseret rådgivning om dyrevelfærd. Etablering af en fokuseret dyrevelfærdsrådgivning, hvor velfærdsrådgivningen koncentreres om to årlige rådgivningsbesøg, hvor rådgivningen udvides, styrkes og målrettes konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning. Til gengæld bortfalder kravet om generel velfærdsrådgivning på alle rådgivningsbesøg. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 35 mio. kr. om året. 2. Flokbehandling for svin a) Reducere flokmedicinering, indføre korte sygebesøg og laboratoriediagnostik. Hyppigere dyrlægebesøg vil blive kombineret med krav om laboratoriemæssig verificering af dyrlægens kliniske diagnoser. Kombinationen af sygebesøg og krav om laboratoriediagnostik udgør en sammenhængende, fokuseret indsats mod rutinemæssig flokbehandling. 3. Smittebeskyttelse og egenkontrol med dyrevelfærd a) Målrette egenkontrol/audit. Fokus på hvordan egenkontrol og dyrlægernes audit af egenkontrollen med dyrevelfærd bliver mindre rutinepræget og får større fokus på problemløsning. b) Indførelse af krav om smittebeskyttelsesplan i sundhedsrådgivningen. Smittebeskyttelsesplan gøres dynamisk en del af sundhedsrådgivningen således at ikke kun de største besætninger er omfattet, men også mindre hvis smittetruslen øges. 4. Incitamentsstrukturen a) Give antibiotikaforbrug og dødelighed betydning for besætningers rådgivningskategori 1. Dødeligheden i besætningerne for kvæg og svin skal nedbringes og skal indgå i konceptet for sundhedsrådgivningsaftalerne. Forudsætning er valide data. Der skal sikres adgang til data for såvel Fødevarestyrelsen som for den enkelte landmand. Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad 1: Administrative lettelser og fokuseret rådgivning Omlægningen af rådgivningsbesøg til statusbesøg for kvæg er gennemført med virkning fra juni Statusbesøgene har kortere varighed og fokuserer på de dyr, der er under behandling eller i risiko for at blive syge. Initiativet omfatter i kvægaftalerne tilvalgsmodul 2, der indebærer flere dyrlægebesøg, men til gengæld også indebærer muligheden for, at dyrlægen kan stille en besætningsdiagnose, således at landmanden selv kan indlede behandling. 1 Videreførelse af initiativ fra tillægsaftale af 13. oktober 2010 til Veterinærforlig I. 13

14 De reducerede krav til journaloptegnelser er gennemført med virkning fra juni Kravet om, at dyrlægen skal opbevare en oversigt over landmandens medicinoptegnelser, er bortfaldet. Den fokuserede rådgivning om dyrevelfærd er gennemført fra juni Velfærdsrådgivningen er koncentreret om to årlige rådgivningsbesøg, hvor rådgivningen udvides, styrkes og målrettes konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning. Til gengæld bortfalder kravet om generel velfærdsrådgivning på alle rådgivningsbesøg. Udover de anførte lettelser forventes der yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen for kvæg, således at reglerne tilnærmes reglerne for svin. Disse tilpasninger er en følge af et udvalgsarbejde som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2014 i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer. Tilpasningerne forventes implementeret inden forligsperiodens udløb. Ændringerne omfatter bl.a. bortfald af krav om undersøgelse af alle risikodyr i besætninger med tilvalgsmodul 2, ophævelse af begrebet ordineringsperioder for kvægbesætninger med tilvalgsmodul, lempelser på antallet af statusbesøg for besætninger, der rykkes til skærpet rådgivning og en ændring af Fødevarestyrelsens vejledning om besætningsdiagnoser, således at vejledningen i højere grad tilgodeser behovet for fleksibilitet i forbindelse med oprettelse af besætningsdiagnoser. Effekt De anførte administrative lettelser i sundhedsrådgivningen udgør veterinærforligets initiativer vedrørende afbureaukratisering. De gennemførte lettelser har alt andet lige ifølge AMVAB-målinger ført til besparelser på i alt 59,9 mio. kr. i 2014 i forhold til forventningen på 57 mio.kr. Landbrug & Fødevarer støttet af Den Danske Dyrlægeforening mener ikke, at de indtil nu gennemførte substantielle ændringer i sundhedsrådgivningen har været tilstrækkelige til at frembringe de forventede besparelser. Den Danske Dyrlægeforening peger dog på, at man ikke kan sammenligne dyrlægeregningerne før og efter Veterinærforlig II, da der også indgår ikke-lovpligtige ydelser i dyrlægeregningerne. Landbrug & Fødevarer anerkender imidlertid, at der for kvæg er yderligere ændringer på vej, der kan forøge de mulige besparelser. Der er ikke observeret negative konsekvenser af ændringerne. Sundhedsrådgivningen er blevet risikoorienteret og rådgivningsrapporterne er blevet koncentrerede. Ad 2: Flokbehandling af svin Initiativet vedrørende flokbehandling af svin er gennemført med virkning fra juni Reglerne indebærer, at dyrlægen, når denne ordinerer antibiotika til flokbehandling af mave-tarmlidelser eller luftvejslidelser, skal udtage prøver til laboratorieundersøgelse med henblik på verifikation af den kliniske diagnose. Ordinering til flokbehandling må kun ske i forbindelse med rådgivningsbesøg eller korte sygebesøg. Effekt Initiativet har til hensigt at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokbehandling og er en del af indsatsen for at sikre ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens. 14

15 Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne om flokbehandling af svin i perioden augustdecember Kampagnen fokuserer på, at dyrlægen agerer korrekt i forhold til prøveudtagning, diagnostik og terapi. Der fokuseres endvidere på, at besætningsejer følger dyrlægens instrukser. 60 pct. af antibiotikaforbruget til svin er flokmedicinering. Der var i 2014 i alt besætninger med fravænningssvin (smågrise) med sundhedsrådgivningsaftale. Heraf har 94 pct. (2805) besætninger fået flokbehandling. Der var i alt besætninger med slagtesvin med sundhedsrådgivningsaftale. Heraf har 62 pct. (3.430 besætninger) fået flokbehandling. Nogle af disse besætninger har kun et begrænset antal slagtesvin, fordi de er specialiserede i produktion af fravænningsgrise. I disse besætninger er flokbehandling sjældnere forekommende. Besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale er små og flokbehandling sjældent forekommende. En opgørelse af antibiotikaforbruget til flokbehandling til svin viser et fald på ca. 16 pct. i første halvår af 2015 sammenlignet med første halvår af Samtidig er forbruget til enkeltdyrsbehandling steget med 1,3 pct. Reglerne synes således umiddelbart at have haft en vis effekt med henblik på reduceret anvendelse af flokbehandling. Endelig opgørelse af initiativets effekt afventer gennemførelse af den igangværende kontrolkampagne. Fødevarestyrelsens faglige vurdering er, at flokbehandling bør foretrækkes fremfor individuel medicinering, i de tilfælde hvor en større gruppe af svin er syge, eller hvor det må antages, at en større gruppe af svin er i en sygdoms inkubationsfase (smittede uden dog endnu at vise symptomer). Modsætningsvis bør individuel behandling foretrækkes i situationer, hvor disse forudsætninger ikke er opfyldt. Vælges flokbehandling bør dette således først og fremmest hvile på en veterinærfaglig vurdering, der inkluderer behandlingsbehov, behandlingens omfang samt mulige behandlingsmæssige alternativer. De nye regler for flokbehandling indebærer øgede omkostninger til svineproducenten i form af flere dyrlægebesøg og laboratoriediagnostik. Ordineringsperioden er i overensstemmelse med veterinærforliget reduceret, hvilket nødvendiggør flere dyrlægebesøg. Byrden for svineproducenterne opgøres ved en AMVAB-måling. Da flokbehandling er frivillig sættes den af veterinærforliget foranledigede erhvervsbyrde til nul. Med flokbehandling i det nuværende omfang har svineproducenterne imidlertid de facto udgifter, som af Landbrug & Fødevarer er opgjort til 32 mio. kr. i 2014 og 43 mio. kr. i Landbrug & Fødevarer peger på, at flokbehandling fagligt set er fornuftig og støtter laboratoriediagnostik, men finder ligesom Bæredygtigt Landbrug, at der er behov for justeringer, fordi laboratorieundersøgelser ikke altid giver brugbare svar. Den Danske Dyrlægeforening finder også, at flokmedicinering er et vigtigt værktøj og princippet om laboratoriediagnostik er rigtig, men den valgte model skal forbedres. Ad 3: Egenkontrol og smittebeskyttelsesplaner som en del af sundhedsrådgivningen Initiativerne vedrørende henholdsvis målrettet egenkontrol og audit og smittebeskyttelse er endnu ikke 15

16 implementerede. Initiativerne forventes gennemført i 2. kvartal Formålet med initiativet om målrettet egenkontrol og dyrlægens audit var at gøre egenkontrollen og auditten mindre rutinepræget og mere fokuseret på problemløsning. Fødevarestyrelsen har i 2013 fulgt et pilotprojekt om bedre dyrevelfærd gennem målrettet egenkontrol. Pilotprojektet blev gennemført i et samarbejde mellem Videncenter for Landbrug, kvæg (nu SEGES, kvæg) og Den Danske Dyrlægeforenings sektion for kvæg. Pilotprojektet gik ud på at udvikle en model, der kunne være et praktisk anvendeligt redskab til at lokalisere relevante indsatsområder for velfærden. Fødevarestyrelsen gennemførte i de første fire måneder af 2015 et interessentmøde og et arbejdsgruppemøde om emnet. Resultatet blev en indstilling til forligspartierne om, at egenkontrol for dyrevelfærd ophæves som et koncept og erstattes af en ny målrettet dyrevelfærdsindsats, som overbygning på den eksisterende dyrevelfærdsrådgivning. Forligskredsen tilsluttede sig forslaget på deres møde i oktober Fokus i den nye målrettede dyrevelfærdsindsats er at forankre ansvaret for dyrevelfærd i besætningen hos besætningsejeren, at identificere besætningens problemområder i et samarbejde mellem besætningsejer og dyrlæge, og at udarbejde handlingsplaner for forbedringer og struktureret opfølgning. Formålet med initiativet om smittebeskyttelse var at gøre kravet om smittebeskyttelse dynamisk, således at kravet kunne udvides til at omfatte andre besætninger end de største, hvis truslen om introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme øges. Den 3. juni 2014 lancerede den daværende fødevareminister en 5-punktsplan til inddæmning af MRSA. Som følge heraf blev der den 1. september 2014 indført krav om en zoonotisk smittebeskyttelsesplan for alle svinebesætninger med en sundhedsrådgivningsaftale. Fødevarestyrelsen modtog i juli 2014 et skriftligt forslag fra Landbrug & Fødevarer om at integrere smittebeskyttelsen i sundhedsrådgivningen. Den 16. april 2015 blev der indgået en politisk aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Enhedslisten om en 4-årig handlingsplan til bekæmpelse af husdyr MRSA. I medfør af handlingsplanens punkt om reduktion af smitte i de enkelte besætninger ændres sundhedsrådgivningen, således at der på et af de årlige rådgivningsbesøg drøftes smittebeskyttelse med henblik på identifikation af forbedringsmuligheder på den enkelte bedrift. Forligspartierne har godkendt Fødevarestyrelsens indstilling om, at initiativet fra MRSAhandlingsplanen slås sammen med initiativet om smittebeskyttelse fra veterinærforliget, således at der i sundhedsrådgivningen for kvæg og svinebesætninger indarbejdes et element om smittebeskyttelse. Dette gøres ved krav om mindst et årligt besøg med fokus på emnet. Fokusområde skal vælges og prioriteres af den ansvarlige for besætningen og dyrlægen i fællesskab og skal tage udgangspunkt i besætningstype, beliggenhed, størrelse, driftsform og kontakter. Besætningsdyrlægen skal i sin rapport beskrive gennemgående emner vedrørende smittebeskyttelse og eventuelle aftalte handlingsplaner på området. Implementering af ovenstående vil medføre, at det nuværende krav om 16

17 smittebeskyttelsesplaner for de største kvæg- og svinebesætninger ophæves. De zoonotiske smittebeskyttelsesplaner forventes ikke at blive påvirket af ændringen. Effekt En effektvurdering må afvente den nærmere udformning af initiativerne. Initiativet om smittebeskyttelse vil bidrage til, at der sættes fokus på forebyggelse fremfor behandling. Ad 4: Incitamentsstrukturen I forbindelse med Veterinærforlig I blev der indført en incitamentsstruktur i sundhedsrådgivningsaftalerne, der indebærer, at kvæg- og svinebesætninger med en sundhedsrådgivningsaftale placeres i kategorierne almindelig, ekstra eller skærpet rådgivning afhængig af, om der på besætningen er registreret en bøde eller dom for overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr. Hensigten med incitamentsstrukturen er at sætte fokus på det forebyggende arbejde i besætningerne og at hanke op i de besætninger, der har størst udfordringer. I tillægsaftalen til Veterinærforlig I af 13. oktober 2010 blev det besluttet, at også antibiotikaforbrug og dødelighed skulle indgå som parametre. Siden maj 2014 har kvæg- og svinebesætningens overtrædelse af grænseværdierne for antibiotikaanvendelse haft betydning for placeringen i rådgivningskategori. Der arbejdes på også at lade dødeligheden i kvæg- og svinebesætninger have betydning for placering i rådgivningskategori. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at der kan skaffes valide data på besætningsniveau. Initiativet omfatter dødeligheden for søer, fravænnede grise og slagtesvin samt køer og kalve. Fødevarestyrelsen forventer inden udløbet af forligsperioden at kunne indstille til forligskredsen, om der kan sikres tilstrækkeligt valide dødelighedsdata til, at disse på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde kan indgå i afgørelser om op- og nedrykning i rådgivningskategorier. Effekt Udvidelsen af incitamentsstrukturen med antibiotika vil bidrage til at opfylde målet om ansvarlig anvendelse af antibiotika. Tabel 1. Antallet af svinebesætninger i Almindelig og Skærpet rådgivning Skæringsdato Antal svinebesætninger i Antal svinebesætninger i skærpet 1. juli almindelig rådgivning rådgivning Kilde: Fødevarestyrelsen Stigningen fra 2014 til 2015 i antallet af besætninger i Skærpet rådgivning skyldes, at antibiotikaelementet fra maj 2014 er blevet en del af op- og nedrykning i rådgivningskategorier 17

18 Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer finder, at de administrative lettelser i sundhedsrådgivningen er gennemført, men at de substantielle ændringer ikke har været tilstrækkelige til at frembringe de besparelser, der var forudset i veterinærforliget. Landbrug & Fødevarer henviser dog til igangværende overvejelser om ændring af sundhedsrådgivningen for kvæg, som vil kunne føre til, at man i højere grad for så vidt angår kvæg kan realisere veterinærforligets besparelsesmålsætning for erhvervet. I den forbindelse peges der på ønsket om mere målrettede kliniske undersøgelser for kvæg og større råderum for landmand og dyrlæge til at bestemme indholdet af sundhedsrådgivningen i forhold til obligatoriske elementer. Landbrug & Fødevarer understreger, at det fagligt set er fornuftigt at anvende flokbehandling både for dyrene og vedrørende antibiotikaanvendelsen, således at man ikke venter for længe og nødsages til alt andet lige at sætte ind med en større antibiotikaanvendelse. Landbrug & Fødevarer peger også på, at enkeltdyrsbehandling i stedet for flokbehandling medfører risiko for underbehandling. Landbrug & Fødevarer støtter laboratoriediagnostik, men der er udfordringer, fordi laboratorieundersøgelserne ikke altid giver svar. Det sker for tit, at man ikke får stillet de rigtige diagnoser. Der er derfor behov for justeringer. Korte sygebesøg er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse en overflødig belastning af dyrlæger og landmænd. Smittebeskyttelsesplaner er fornuftige, men bør først og fremmest indgå som en årlig dialog i sundhedsrådgivningen fremfor at være en plan, der blot står på hylden hos landmanden. Med hensyn til egenkontrol er Landbrug & Fødevarer enig i, at den bør målrettes og, at dyrlægen og landmanden efter behov gør status, men dog sikrer en helhedsorienteret status en til to gange om året. Bæredygtigt Landbrug finder, at den fokuserede rådgivning fungerer godt. Med hensyn til flokbehandling peger Bæredygtigt Landbrug på, at udgifterne er blevet større end forventet. Det skyldes ikke mindst laboratorieprøverne. Det er ofte svært at finde årsagen til sygdommen, og det nødvendiggør flere prøver. Svinesektoren har derfor ikke fået de byrdelettelser, som forliget stillede i udsigt. Bæredygtigt Landbrug finder, at egenkontrollen fungerer godt. Den Danske Dyrlægeforening mener, at samspillet mellem landmand og praktiserende dyrlæge er kernen i arbejdet med dyresundhed og dyrevelfærd, og at det skaber resultater. Den Danske Dyrlægeforening bemærker, at det er et fastslået koncept, der nu rulles ud i flere europæiske lande. Den Danske Dyrlægeforening konstaterer, at de forudsete administrative lempelser er gennemført. For kvæg bemærker Den Danske Dyrlægeforening, at veterinærforligets formelle initiativ er gennemført, men at det måske ikke har haft stor virkning for landmanden. Når dyrlægeregningen ikke nødvendigvis er faldet skyldes det, at dyrlægerne udfører andre rådgivningsopgaver for landmanden end de lovpligtige. Den Danske Dyrlægeforening anfører, at sundhedsrådgivningen for mink har været en succes og peger på, at man burde se på fjerkræområdet. Flokmedicinering er et vigtigt værktøj, og princippet om laboratoriediagnostik er rigtig, men den 18

19 valgte model skal forbedres. Nogle laboratoriesvar er ikke gode nok. Det er også et problem, at mange prøver sendes til udlandet, fordi det forringer den passive overvågning i beredskabet. Med hensyn til egenkontrol og dyrlægens audit heraf bakker Den Danske Dyrlægeforening op om den problemorienterede indsats. Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer støtter pilotprojektet udført af SEGES, kvæg og Den Danske Dyrlægeforening om en ny målrettet dyrevelfærdsindsats som overbygning på den eksisterende dyrevelfærdsrådgivning. Økologisk Landsforening tilkendegiver, at de ser perspektiver i det gennemførte pilotprojekt. Smittebeskyttelsesplaner bør overvejes udbredt til flere besætninger, og der bør være øget fokus på zoonoser. I forhold til incitamentsstrukturen ønsker Den Danske Dyrlægeforening ikke at være den, der udløser ekstrarådgivning, der af landmanden opfattes som en straf. Myndighederne bør sanktionere med opfølgende kontrol og bøder. DOSO er positiv overfor lettelser og afbureaukratisering af sundhedsrådgivningen, men peger på, at dyrevelfærd fortsat bør spille en vigtig rolle i forbindelse med rådgivningsbesøgene. Man er bekymret for, at den praktiserende dyrlæge og landmanden i deres dialog primært har fokus på økonomiske aspekter på bekostning af dyrevelfærd, f.eks. rode- og beskæftigelsesmateriale. DOSO er varm tilhænger af at bruge antibiotika og dødelighed i incitamentsstrukturen, da disse er meget væsentlige velfærdsparametre. Dyrenes Beskyttelse støtter den fokuserede rådgivning, men peger på, at der også er behov for at kontrollere basale ting er der rodemateriale, er boksene store nok osv. Dyrenes Beskyttelse frygter, at der kommer mere fokus på produktionsøkonomi på bekostning af velfærd. Dyrenes Beskyttelse efterlyser flere nulpunktsanalyser. Dyrenes Beskyttelse undrer sig over, at dødelighed endnu ikke er inddraget i incitamentsstrukturen, da det er et element, der går tilbage til tillægsaftalen til Veterinærforlig I i For så vidt angår flokbehandling finder Dyrenes Beskyttelse isoleret betragtet initiativet fornuftigt nok, men peger på, at man ville få en større effekt på antibiotikaforbruget, hvis fravænningsalderen blev sat op. 19

20 Antibiotika Sammenfatning af evalueringen Veterinærforligets initiativer vedrørende antibiotika er gennemført eller er under gennemførelse. Ved etableringen af Gult kort-ordningen i 2010 blev det i tillægsaftalen til Veterinærforlig I fastlagt, at det samlede antibiotikaforbrug i besætningerne skulle reduceres med 10 pct. i 2013 i forhold til Det mål er realiseret. I august 2015 er det samlede antibiotikaforbrug på årsbasis 2 reduceret med 17 pct. i forhold til I Veterinærforlig II blev indsatsen om ansvarlig anvendelse af antibiotika fortsat via ambitiøse grænseværdier, og i forbindelse med MRSA-handlingsplanen fra april 2015 blev der sat et nyt mål med 15 pct. reduktion af antibiotikaforbruget over 3 år. I 2014 anvendtes ca. 75 pct. af antibiotikaforbruget opgjort i kg i svineproduktionen og 42 pct. af antibiotikaforbruget til svin anvendtes til smågrise. Opgjort i doser 3 udgør smågrisenes andel af antibiotikaforbruget til svin ca. 80 pct. Gult kort-ordningen er videreført under Veterinærforlig II, og grænseværdierne er reduceret i 2013 og 2015 bl.a. i sammenhæng med MRSA-handlingsplanen. Herudover er der i februar 2014 foretaget en ændring i beregningen af Animal Daily Dose (ADD) 4, der ligger til grund for ordningen. Denne ændring har også medført en reduktion af antibiotikaforbruget til svin. I 2013 blev grænseværdierne reduceret med henblik på at ramme de 4,3 pct. mest forbrugende besætninger. Der blev ikke fastsat nye mål for reduktionen i antibiotikaforbruget. I 2015 er der med MRSA handlingsplanen sat et nyt mål med 15 pct. reduktion af antibiotikaforbruget over 3 år. Med henblik herpå er nye grænseværdier under implementering. For svin medførte etableringen af Gult kort-ordningen, at antibiotikaforbruget faldt med ca. 19 pct. i 2011 i forhold til Niveauet har herefter været svagt stigende frem til 2014/15. Indførelsen af mere restriktive grænseværdier, reglerne om flokmedicin og den ændrede beregning af ADD førte til et fald i antibiotikaforbruget i kg aktiv stof på ca. 9 pct. i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Udviklingen i antibiotikaforbruget på baggrund af de foretagne ændringer kan tyde på, at Gult kort grænserne i nogle tilfælde anvendes som en accept-grænse, der udnyttes fuldt ud. Sammenligner man stigningen i det samlede antibiotikaforbrug over en længere periode, skal man være opmærksom på, at svineproduktionen er steget fra ca. 22 mio. stk. i 2000 til ca. 30 mio. stk. i 2014, hvilket afspejles i en stigning i eksporten af smågrise på næsten 10 mio. stk. pr. år i samme 2 Aug Aug 2015 i forhold til Se fodnote 4. 4 En ADD (Animal Daily Dose) er en teknisk standard dosis, der bruges til at måle antibiotikaforbruget til en konkret dyreart og en konkret aldersgruppe. Størrelsen af en ADD fastsættes administrativt af Fødevarestyrelsen ud fra anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer således, at den svarer til den dosis, der skal til at behandle ét dyr i pågældende vægtklasse en dag. Størrelsen af en ADD er således afhængig af dyrets vægt. 20

21 periode. Med hensyn til de kritisk vigtige antibiotika er der i Danmark indført restriktive begrænsninger for fluorokinoloner. Med hensyn til cephalosporiner har svineproducenterne frivilligt henholdsvis udfaset anvendelsen. Herudover har svineproducenterne pålagt sig en reduceret anvendelse af tetracykliner. Der er blandt både Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Den Danske Dyrlægeforening opbakning til Gult kort-ordningen. Man peger dog på, at de nemmeste reduktioner i antibiotikaforbruget er realiseret. De opstrammede grænseværdier medfører efter nogle interessenters opfattelse en risiko for underbehandling. Der er dog ikke i Fødevarestyrelsens veterinærkontrol observeret dyrevelfærdsmæssige problemer, der kan henføres til manglende medicinering. Der er eksempler på, at dyrlægens anvisninger ikke altid følges vedrørende behandlingsomfang. Både Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Den Danske Dyrlægeforening taler for udvikling af et differentieret gult kort, hvor der især vægtes efter resistensrisiko på humansiden. Landbrug og Fødevarer ønsker, at der langsigtet fokuseres mere på produktionssystemer, der medfører sundere dyr. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at forsknings- og udviklingsmidler prioriteres til dette formål. Langsigtet tilpasning af produktionssystemerne med henblik på at producere sunde dyr støttes også af Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og DOSO. Både Dyrenes Beskyttelse og DOSO peger på ændring af smågrisenes fravænningsperiode som et langt mere effektivt middel til at sænke antibiotikaforbruget end justering af grænseværdierne. Danmark er et foregangsland i kampen mod antibiotikaresistens. Strategien for bekæmpelse af antibiotikaresistens baserer sig på grundlag af dokumenterede videnskabelige erfaringer på overvågning af antibiotikaresistens (Danmap), overvågning af antibiotikaforbrug (VetStat) og reduktion af antibiotikaforbruget. I relation til resistensovervågning arbejder DTU på et forskningsprojekt, der på nationalt plan skal kunne forudsige risikoen for udvikling af antibiotikaresistens ud fra forbruget af antibiotika. Modellen ventes færdig ved udgangen af En videreudvikling af modellen til at kunne anvendes på besætningsniveau vil først være mulig på længere sigt. Der er i 2015 etableret en overvågning for resistens i sygedomsfremkaldende bakterier i levende husdyr. Der foreligger endnu ikke resultater. Der gennemføres endvidere for midler fra Veterinærforlig II resistensovervågning i kød ved prøveudtagning på slagterier og analyse af prøverne. Resultaterne indgår i Danmap Der er som fastlagt i veterinærforliget indført en differentiering af afgifterne på antibiotika. Afgifterne har indbragt det forventede provenu, men det er vurderingen, at med den nuværende afgiftsstruktur har de differentierede afgifter mindre betydning for det samlede antibiotikaforbrug og sammensætningen heraf i forhold til Gult kort-ordningen. For så vidt angår ulovlig import af antibiotika er der nedsat en task force med de berørte myndigheder. Der vil inden udgangen af 2015 blive udarbejdet en rapport, der belyser problemet og mulige indsatsområder. Det er dog indtil videre arbejdsgruppens opfattelse, at den ulovlige import ikke har noget stort og systematisk omfang. Alt i alt er veterinærforligets initiativer vedrørende antibiotika gennemført eller under gennemførelse. 21

22 Målet fra Veterinærforlig I om 10 pct. reduktion af det samlede antibiotikaforbrug fra 2009 til 2013 er realiseret. I august 2015 er antibiotikaforbruget på årsbasis reduceret med 17 pct. i forhold til Veterinærforligets initiativer er suppleret med MRSA handlingsplanen. Det samlede antibiotikaforbruget opgjort i kg aktiv stof er reduceret med ca. 7 pct. i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Konklusionen er, at Gult kort-ordningen virker. Drøftelserne med interessenterne har vist, at der er behov for at overveje et differentieret gult kort, hvor antibiotikaresistens ikke mindst i forhold til humane præparater vægtes højt. Den Danske Dyrlægeforening har i den sammenhæng peget på muligheden af en kraftigere differentiering af afgifterne, som ikke har til formål at indbringe et provenu, men at påvirke adfærden. På det længere sigt viser drøftelserne med interessenterne, at en grundlæggende ændring med henblik på at reducere sygdomsforekomst forudsætter nye produktionssystemer, der i højere grad kan producere sunde dyr. Med henblik herpå er der behov for at forsknings- og udviklingsmidler prioriteres målrettet til formålet, herunder forhold af betydning for grises fravænningsalder og sammenhængen til antibiotikaforbruget. Initiativerne vurderes samlet set at styrke bæredygtighed og konkurrenceevne, men initiativerne medfører også udgifter for den enkelte landmand ved opretholdelse af flokmedicinering. One Health aspektet må forventes at blive tilgodeset med de nævnte tiltag under forudsætning af, at det lavere antibiotikaforbrug reducerer forekomsten af resistens. Forligsteksten Forliget nævner følgende initiativer: 1. Gult kort og ambitiøse grænseværdier Gult kort-ordningen fortsættes der sættes løbende nye ambitiøse grænseværdier. 2. Øge resistensovervågning Der indføres øget overvågning af antibiotikaresistens i levende husdyr og kød med henblik på hurtig indgriben, hvis resistensen stiger. 3. Differentiere afgifter på antibiotika Der etableres en differentieret afgiftsstruktur på antibiotika. Formålet er at vælge alternativ behandling f.eks. vaccination eller mindre kritiske antibiotika med mindre risiko for resistensudvikling. 4. Øge indsats mod ulovlig import Øget indsats mod ulovlig import af antibiotika bl.a. for at undgå undergravning af Gult kortordningen. 22

23 Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad 1. Gult kort og ambitiøse grænseværdier Gult kort-ordningen blev etableret december 2010 med virkning fra udgangen af oktober 2011 og er videreført med Veterinærforlig II. Ordningen medfører, at svineproducenten får et gult kort fra Fødevarestyrelsen, hvis grænserne for antibiotikaforbruget overskrides over en ni måneders periode. Herefter har landmanden ni måneder til at få forbruget ned under grænseværdien. Siden juni 2015 ændres besætningens rådgivningskategori til skærpet rådgivning, når en svineproducent får gult kort. Producenten forbliver i skærpet rådgivning 12 måneder efter et gult kort er givet. Hvis besætningen efter 9 måneder med gult kort stadig har eller igen får et antibiotikaforbrug, der ligger over en eller flere grænseværdier, kan Fødevarestyrelsen bl.a. kræve, at en uvildig dyrlæge rykker ud til producenten med opfølgende rådgivning om bl.a. diagnostik, behandling og management i besætningen. Producenten betaler selv for dyrlægebesøget. Hvis besætningen efter 5 måneder med skærpet rådgivning stadig har et antibiotikaforbrug, der ligger over en eller flere grænseværdier tildeles et rødt kort, der medfører en række påbud. Grænseværdierne i forhold til gult kort er løbende blevet strammet. Grænseværdierne blev i forbindelse med etableringen af Gult kort-ordningen fastsat således, at besætninger med et antibiotikaforbrug, der var dobbelt så stort som landsgennemsnittet, lå over grænseværdien. Målsætningen var, at antibiotikaforbruget skulle være faldet med 10 pct. i 2013 i forhold til niveauet i I 2013 blev grænseværdierne reduceret med henblik på at ramme de 4,3 pct. mest forbrugende besætninger. Der var ikke i Veterinærforlig II fastsat nye mål for reduktionen i antibiotikaforbruget, men i 2015 blev der med MRSA handlingsplanen sat et nyt mål med 15 pct. reduktion af antibiotikaforbruget over tre år. Endvidere er fastsættelsen af Animal Daily Dose (ADD), der ligger til grund for ordningen, blevet ændret til en mere solid model med virkning fra februar Baggrunden for ændringen er, at der fra 2011 og de efterfølgende år blev registreret analogpræparater med en godkendt dosering, der var den dobbelte af tidligere godkendte tilsvarende præparater. I relation til det gule kort kunne dyrlægen således udskrive dobbelt mængde (i kg), men uændret antal ADD. Da doseringen (mg. pr. dyr) var uændret, kunne der således bruges dobbelt så mange kg og behandles dobbelt så mange dyr uden, at man blev registreret med flere ADD. Dette var årsagen til, at antibiotikaforbruget opgjort i kg aktiv stof steg i de følgende måneder. Med virkning fra februar 2014 blev fastsættelsen af ADD ændret, således at ADD bliver fastsat på baggrund af anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. Dermed får samme aktive stof, samme dispenseringsform og samme styrke som udgangspunkt samme ADD. Forbruget opgjort i kg aktiv stof faldt allerede fra 1. kvartal 2014, mens antal ADD fortsat var stigende. Ændringer i grænseværdierne drøftes i Fødevarestyrelsens Varslingsudvalg, hvor Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer er repræsenteret. Forslag til ændringer i grænseværdierne forelægges herefter forligsparterne. Administrationen af Gult kort-ordningen er flyttet til Det veterinære Rejsehold, hvilket har bidraget til en høj ensartethed i administrationen og en hurtig sagsbehandling. 23

24 Effekt Det samlede veterinære antibiotikaforbrug steg med ca. 50 pct. fra 2000 til 2010 regnet i kg aktiv stof. Ved etableringen af Gult kort-ordningen i 2010 blev det i tillægsaftalen til Veterinærforlig I fastlagt, at det samlede antibiotikaforbrug i besætningerne skulle reduceres med 10 pct. i 2013 i forhold til Det mål er realiseret. I august 2015 er det samlede antibiotikaforbrug på årsbasis 5 reduceret med 17 pct. i forhold til Det samlede antibiotikaforbrug har efter faldet i 2011 været svagt stigende, men er ved udgangen af 2014 tilbage på samme niveau som i 2011, jf. figur 1. Figur 1. Samlet antibiotikaforbrug i besætninger, kvartalsvis opgjort i kg aktivt stof. For svin faldt forbruget i 2011 med ca. 19 pct. - i forhold til regnet i kg aktiv stof som følge af indførelsen af Gult kort-ordningen kort ordningen, og har derefter været svagt stigende frem til 2014/15, hvor de strammere grænseværdier, reglerne om flokmedicinering, og den nye beregning af ADD har ført til et fald i det samlede antibiotikaforbrug for svin på ca. 9 pct. opgjort i kg aktiv stof i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Udviklingen i det veterinære antibiotikaforbrug skal især ses i lyset af udviklingen i svineproduktionen, der er steget fra ca. 22 mio. svin i 2000 til ca. 30 mio. svin i Eksporten af smågrise er i denne periode steget med næsten 10 mio. stk. til knap 11 mio. stk. om året. 5 Aug 2014-Aug 2015 i forhold til

25 I 2014 udgjorde antibiotikaforbruget til svin 75 pct. af det totale forbrug regnet i kg aktiv stof. Som det fremgår af figur 2 har dette forhold været relativt stabilt i en årrække. Figur 2. Antibiotikaforbrug til svin Kg aktiv stof Antibiotikaforbrug til svin i relation til totalforbruget Kilde: Vetstat Svin Total Figur 3 viser en opgørelse over behandlingsbehovet for svin efter aldersgruppe. Opgørelsen er foretaget i doser (ADD). Forbruget til fravænningssvin opgjort i doser ligger i hele perioden konstant omkring 80 pct. af det totale forbrug til svin. Her skal det tages med i betragtning, at antallet af smågrise er langt større end de øvrige aldersgrupper, bl.a. fordi der eksporteres omkring 10 mio. smågrise om året. Figur 3. ADD pr. svin ADD/svin/aldersgrp. ADD Søer 8 Fravænningssvin Slagtesvin Kilde: Vetstat 25

26 Ud fra antallet af doser beregnes i tabel 2, hvorledes den samlede mængde anvendt antibiotika i kg fordeles over de tre aldersgrupper af svin. Da en dosis til smågrise vejer mindre end en dosis til slagtesvin, bliver forbruget mellem de tre aldersgrupper mere ligeligt fordelt, selv om antallet af smågrise er langt større. I tabel 2 er der desuden set på, hvor stor en mængde antibiotika, der gives som flokbehandling i forhold til den samlede mængde antibiotika inden for den enkelte aldersgruppe. Det fremgår her, at der især ved antibiotika til smågrise anvendes flokbehandling. Tabel 2. Antibiotikaforbrug til svin 2014 opgjort i kg aktivt stof Total opgjort Procentvis Flokbehandling Andel flokbehandling i i kg fordeling kg hver aldersgruppe Søer pct pct. Smågrise pct pct. Slagtesvin pct pct. Total pct pct. Kilde: Vetstat Der er i 2013 og 2014 uddelt henholdsvis 43 og 32 gule kort. I 2015 er der indtil oktober udstedt 47 gule kort. Dette tal ændrer sig løbende på grund af nye påbud og opfølgende kontrolbesøg og evt. annullering af udstedte påbud. Det samlede antal sundhedsrådgivningsaftaler for svin udgør ca Som følge af ændringen i beregningen af ADD (februar 2014), reducerede grænseværdier (nov. 2014) og stramning af reglerne om flokmedicinering (juni 2014) er der i 1. halvår af 2015 konstateret et fald i det mængdemæssige antibiotikaforbrug til svin på omkring 15 pct. Forbruget af antibiotika til flokbehandling af svin er reduceret med 16 pct. i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Samtidig er forbruget til enkeltdyrsbehandling kun steget med ca. 1 pct. Der er blandt interessenterne udbredt enighed om, at landmændene reagerer på grænseværdierne og nødigt vil ligge over grænsen. Det understøttes af Fødevarestyrelsens opgørelse af det faktiske antal uddelte gule kort. Nedsatte grænseværdier er imidlertid ingen garanti for, at det samlede forbrug af antibiotika falder. Mest afgørende herfor er, hvorledes antibiotikaforbruget ændrer sig hos producenter, der ligger under grænseværdierne. Hvis der her ses en tendens til at anvende grænseværdierne som acceptable værdier, selvom man tidligere har haft et lavere forbrug, reduceres effekten af nedsatte grænseværdier på det samlede forbrug. Med hensyn til kritisk vigtige antibiotika har svineerhvervet frivilligt i 2010 udfaset brugen af cephalosporiner. Fluorokinoloner må ifølge danske regler kun anvendes, såfremt det ved en aktuel resistensundersøgelse er dokumenteret, at andre registrerede antibiotika ikke er anvendelige. Tetracyklin er den hyppigst anvendte type antibiotikum. Landbrug & Fødevarer har meldt ud at ville reducere forbruget af tetracyklin med 50 pct. inden udgangen af Forbruget er dog indtil videre 6 kun reduceret med ca. 18 pct. i September

27 Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening er enige i, at gult kort har haft effekt, men understreger, at de lavthængende frugter efter deres vurdering allerede er høstet. De opstrammede grænseværdier giver risiko for underbehandling og øget resistens pga. for kort behandling og behandling med for lav dosering. Landbrug & Fødevarer og Den Danske Dyrlægeforening mener derfor, at der er behov for et intelligent differentieret gult kort, der mest muligt vægtes efter resistensrisiko på humansiden. Dyrenes Beskyttelse og DOSO peger på ændring af smågrisenes fravænningsalder som et langt mere effektivt instrument til nedbringelse af antibiotikaforbruget. Ad 2: Resistensovervågning Danmark er et foregangsland i kampen mod antibiotikaresistens. Det har i mange år været internationalt anerkendt, at antibiotikaforbrug fører til udvikling af resistens. Tilbage i 1990 erne påviste Statens Veterinære Serumlaboratorium (nu DTU Veterinærinstituttet), at et fald i antibiotikaforbruget fører til en reduktion i forekomsten af antibiotikaresistens. Den danske strategi imod antibiotikaresistens er derfor baseret på overvågning af antibiotikaresistens (Danmap), overvågning af antibiotikaforbrug (VetStat) og reduktion af antibiotikaforbruget. Strategien er bl.a. gennemført via Danmarks udfasning af antibiotiske vækstfremmere i landbrugsproduktionen(fra 1995), som endte med et totalt dansk forbud mod antibiotiske vækstfremmere fra Forbuddet blev senere fulgt op på EU-niveau i Et andet eksempel er indsatsen med at reducere det terapeutiske antibiotikaforbrug, der i Danmark for indeværende først og fremmest sker gennem ambitiøse grænseværdier for antibiotikaforbruget, som blev indført med Veterinærforlig I og videreført i Veterinærforlig II. Der er med DTU iværksat et projekt, der har til formål at udvikle en matematisk model, der ud fra forbruget af antibiotika i svineproduktionen kan forudsige risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Modellen skal bruges som beslutningsstøtteværktøj i forbindelse med beslutning af indsats på antibiotikaområdet. DTU afsluttede i efteråret 2014 den første del af dette forskningsprojekt med en rapportering af resultaterne fra projektets pilotstudie. Pilotstudiets resultater støtter antagelsen om, at det er muligt at udvikle en matematisk beslutningsstøttemodel som ønsket. Forskningsprojektet fortsætter på denne baggrund og ventes færdiggjort ved udgangen af Modellen vil i første omgang kunne anvendes på landsbasis. En model, der vil kunne anvendes på besætningsniveau, kræver yderligere undersøgelser og vil først kunne etableres på længere sigt. Der er afsat 1 mio. kr. årligt til øget overvågning af antibiotikaresistensen i levende husdyr og kød. I 2014 blev pengene anvendt til at undersøge slagtesvinebesætninger for MRSA. Resultaterne blev anvendt i arbejdet vedrørende MRSA-handlingsplanen. Resultaterne indgår desuden i Danmaprapporten for 2014, som er offentliggjort i oktober I 2015 bliver bevillingen anvendt til resistensovervågning i regi af det nationale Danmap-program og den lovpligtige EU-overvågning. Aktiviteten indebærer prøveudtagning på slagterierne og analyse af prøverne. Resultatet indgår i Danmap Der er i 2015 indgået en et-årig aftale med DTU om etablering af en overvågning for resistens i sygdomsfremkaldende bakterier i levende husdyr. Der foreligger endnu ikke resultater. 27

28 Effekt Afventer projektets færdiggørelse. Ad 3: Differentierede afgifter Veterinærforligets initiativ om differentierede afgifter på antibiotika er gennemført i september Afgiften er blevet forhøjet og differentieret i forhold til den tidligere generelle afgift på 0,84 pct. Afgiftssatserne blev fastlagt i forliget og den samlede afgift udgør: Tabel 3. Afgifter på antibiotika Type af antibiotika og andre lægemidler Afgiftssats Vacciner 0 % Smalspektrede peniciliner 0,84 % Øvrige antibiotika til dyr 5,27 % Kritisk vigtige antibiotika 10,84 % Øvrige ikke-antibiotiske lægemidler til dyr 0,84 % Den Danske Dyrlægeforening har anført, at differentierede afgifter er et brugbart værktøj til at påvirke antibiotikaforbruget, men at det forudsætter en langt stærkere differentiering af satserne og betydeligt højere afgiftssatser. Effekt Den differentierede afgift har indbragt et provenu på 8,7 mio. kr. i 2014, mens der i veterinærforliget var budgetteret med 8,3 mio. kr. Afgiftsprovenuet er blevet anvendt til at finansiere indsatser i forhold til ansvarlig anvendelse af antibiotika. Der foreligger ingen måling af i hvilken udstrækning afgiftsdifferentieringen har påvirket antibiotikaforbruget og sammensætningen heraf. Det er imidlertid vurderingen, at med den nuværende afgiftsstruktur og -størrelse spiller de differentierede afgifter en ubetydelig rolle i regulering af antibiotikaforbruget, der langt overvejende påvirkes af grænseværdierne i Gult kort-ordningen. Det skal bemærkes, at den samlede omsætning af antibiotika til veterinært formål ligger på over 800 mio. kr. årligt. Ad 4: Øget indsats mod ulovlig import Fødevarestyrelsen er i færd med at gennemføre en analyse af mulige tiltag til styrkelse af indsatsen mod ulovlig indførsel af antibiotika. Arbejdet er sket bl.a. i samarbejde med Taskforce for Veterinærmedicin 7. Der har med de pågældende myndigheder været afholdt en workshop, hvor man har analyseret, hvordan den ulovlige import tænkes at foregå. Fødevarestyrelsen udarbejder en hvidbog, der ventes at foreligge inden udgangen af Taskforce for Veterinærmedicin er en arbejdsgruppe, der blev dannet i forbindelse med liberaliseringen af salget af lægemidler i Taskforcen har deltagelse fra Sundhedsstyrelsen (tidl. Lægemidelstyrelsen), Fødevarestyrelsen og Skat. I 2013 ændrede taskforcen sit kommissiorium således det afspejler den øgede fokus på ulovlig indførsel af antibiotika. 28

29 Det er Fødevarestyrelsens foreløbige vurdering, at ulovlig import forekommer, men ikke i noget stort og systematisk omfang. Der er i kontrollen sat fokus på emnet bl.a. ved at kontrollørernes opmærksomhed på temaet er blevet skærpet. Der er i den løbende kontrol fokus på bedrifter, opbevaring og distribution og grænseoverskridende transport. Effekt Rapporten fra task force afventes. Der forventes ikke at være basis for at øge kontrolomfanget, men den eksisterende kontrol vil blive skærpet. Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer bakker op om gult kort. Det har en effekt det er påvist. Den største effekt kom i begyndelsen. Det bliver sværere fremad. Der er en risiko for underbehandling. Der mangler forskning i, hvornår det går ud over dyrene. Landmændene vil undgå at få tildelt gult kort. Derfor bliver det snærende for dem at holde sig under grænseværdierne og de kan blive fristet til at slække på doser og behandlingsperioder. I nogle tilfælde bliver grænseværdien en accept-grænse og øger dermed forbruget. Det øger risikoen for resistens. Gult kort bør efter Landbrug & Fødevarers opfattelse gøres mere intelligent og vægtes efter resistensrisiko på humansiden. Landbrug & Fødevarer lægger op til, at man på det korte sigt ser på erstatninger for antibiotika som probiotika, vacciner og fodring for at sikre mindre sygelighed i eksisterende anlæg. Selvom størstedelen af antibiotikaforbruget til svin er knyttet til fravænningsperioden finder Landbrug & Fødevarer ikke, at en ændring af fravænningsalderen vil have stor betydning. På længere sigt lægger Landbrug & Fødevarer vægt på, at der forskes i og udvikles nye produktionssystemer. Landbrug & Fødevarer finder det skuffende, at der kommer så få projekter gennem GUDP8 med henblik på at finde frem til et sundere system fremfor behandling. Landbrug & Fødevarer opfordrer også til at forskningen i højere grad fokuserer på løsning fremfor bekymring. Med hensyn til forskningsprojektet vedrørende resistensovervågning har Landbrug & Fødevarer ikke de store forventninger til et anvendeligt resultat. Landbrug & Fødevarer tager de differentierede afgifter til efterretning, men effekten er begrænset. Det er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse i orden at undersøge spørgsmålet om ulovlig import, men det er ikke opfattelsen, at der foregår systematisk ulovlig import. Bæredygtigt Landbrug er enig i, at der er behov for at være opmærksom på antibiotikaforbruget af hensyn til resistensrisikoen for mennesker. Men de restriktive grænseværdier går ud over dyrevelfærden. Eksempelvis indebærer kravet om, at drægtige søer skal være løsgående større bevægelse og slagsmål om rangordning blandt søerne. Det belaster bentøjet og giver infektioner. Alene det forbrug presser landmanden på det gule kort. Bæredygtigt Landbrug går ind for et differentieret gult kort, der vægter antibiotika, der også anvendes til mennesker, højest, mens andre antibiotika bør kunne anvendes mere lempeligt. Den Danske Dyrlægeforening bemærker, at gult kort er et politisk instrument. Det at man sænker grænseværdierne så meget kan forhindre, at man behandler dyrene rigtigt. Der kommer mere resistens ved forkert og for lille behandling. Man skal være opmærksom på at de lavthængende 8 Grønt Udviklings- og Demonstrations Program. 29

30 frugter er høstet. Den Danske Dyrlægeforening understreger vigtigheden af dialog mellem landmand og dyrlæge, og at forebyggelse er vigtig. Det er ligeledes vigtigt, at dyrlægen kommer med udgangspunkt i at sikre sundheden, og ikke med udgangspunkt i sygdomsbehandling og medicinudskrivning. Den Danske Dyrlægeforening er bekymret over stigningen i antibiotikaforbruget i 2014 i kvægbruget. Det hænger muligvis bl.a. sammen med bortfaldet af mælkekvoterne, således at landmændene beholder dyr, der ellers ville være blevet udsat. Antallet af køer er ikke steget, men aldersfordelingen er ændret. Landmændene behandler efter Den Danske Dyrlægeforeningss opfattelse for meget selv, og der synes i kvægsektoren at være et skred henimod en gør-det-selv-kultur, således at landmanden venter med at tilkalde dyrlæge til senere. Den Danske Dyrlægeforening har oplyst at være i dialog med erhvervet herom. Den Danske Dyrlægeforening finder, at det gule kort bør differentieres på et fagligt grundlag, og således at resistens vejer mest muligt. Der er en risiko for, at det gule kort bliver til acceptable grænser og dermed i nogle tilfælde i strid med hensigten øger antibiotikaforbruget. Differentierede afgifter er efter Den Danske Dyrlægeforenings opfattelse et brugbart værktøj, men afgifterne skal differentieres meget stærkere, hvis det skal have affekt. Der bruges antibiotika for ca. 800 mio. kr. i dansk landbrug, og provenuet af den nuværende afgift udgør kun godt 8 mio. kr. Dyrenes Beskyttelse og DOSO mener, at opgaven fundamentalt er at udvikle en produktion, der er rask i stedet for syg, og som forhindrer, at mennesker bliver syge. Dyrenes Beskyttelse og DOSO mener ikke, at Gult kort-ordningen er tilstrækkelig. Der bør sættes ind overfor fravænningsalderen, som bør hæves til seks uger. Dyrenes Beskyttelse og DOSO rejser tvivl om, det kan betale sig med de store kuld og efterlyser en økonomisk analyse heraf. 30

31 Dyrevelfærd mink Sammenfatning af evalueringen Veterinærforligets initiativer vedrørende dyrevelfærd for mink er gennemført. Initiativet vedrørende berigelse af minks miljø med hylder og rør er gennemført og vurderes at have medført en mindre forbedring af dyrevelfærden inden for de i forliget fastsatte økonomiske rammer. Pelsdyravlerne fastholder, at initiativet har været uden betydning, fordi stereotypi er sjældent forekommende i moderne minkavl. Desuden mener minkavlerne, at omkostningerne har været betydeligt større end angivet i forliget.der er dog ikke fremlagt dokumentation herfor. Analysen vedrørende gruppeindhusning er udarbejdet og peger på et forbud, hvis dyrevelfærden skal forbedres. Et forbud vil imidlertid have væsentlige økonomiske konsekvenser i størrelsesordenen mio. kr. Arbejdsgruppen bag analysen og Justitsministeriet vurderer på dette grundlag, at der er tale om ekspropriation. Kopenhagen Fur har peget på, at der kan opnås forbedringer ved gruppeindhusning gennem avl. Dyrenes Beskyttelse og DOSO finder, at gruppeindhusning bør forbydes. Der er ikke i forligskredsen taget stilling til arbejdsgruppens rapport Den obligatoriske sundhedsrådgivning og uddannelseskravet, som er videreført, har udviklet sig positivt og har ført til udvikling af et frugtbart samarbejde mellem branchen, dyrlægerne og Fødevarestyrelsen. Erhvervet har selv sat fokus på dyrevelfærd gennem en række brancheinitiativer med supplerende kontrol og vejledning i initiativer som tjek på farmen og udarbejdelse af et dyrevelfærdsindeks på europæisk plan Wellfur. Initiativerne har sammen med den udvidede kontrol i og branchens egen indsats samlet set bidraget til fremskridt i bæredygtigheden i minkavlen. Forligsteksten Forliget nævner følgende initiativer: 1. Krav om yderligere berigelse af minks miljø. Aftalt ramme 12 mio. kr. Fødevarestyrelsen har i forbindelse med indgåelse af veterinærforliget fagligt vurderet, at kombinationen af halm, hylder og rør opfylder dette formål og således fører til bedre velfærd. Kravet skal gælde fra 31. december Alternative virkemidler til at forebygge stereotypi drøftes forinden og senest inden udgangen af 2012 med erhvervet. Mulige alternativer forelægges forligskredsen. 2. Analyse af gruppeindhusning af mink i dialog med relevante parter omfattende juridiske og økonomiske forhold. Analysen forelægges forligsparterne med henblik på evt. tillægsaftale. 3. Videreførelse af kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning fra 1. april 2011 og krav om uddannelse for minkavlere og deres ansatte fra 1. januar

32 Gennemførelse og effekt af de enkelte tiltag Ad 1: Berigelse af minks miljø Kravet om yderligere berigelse af minks miljø ved hjælp af halm, hylder og rør er gennemført ved Bekendtgørelse nr. 856 af 27. juni 2013 om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr. Ændringerne trådte i kraft 1. juli På baggrund af høringssvar fra Den Danske Dyrlægeforening er det besluttet, at rør kan udelades i bure, hvor der indhuses avlstæver med hvalpe, og som er udstyret med hvalpenet. Undtagelsen gælder i perioden fra hvalpene bliver født og indtil hvalpenettet fjernes dog senest 1. juli. Begrundelsen er at rørene kan blive beskidte, hvilket kan føre til sygdomsforekomst, øget medicinforbrug og nedsat dyrevelfærd. Fødevarestyrelsen har i overensstemmelse med forliget med erhvervet drøftet alternative muligheder til at forebygge stereotypi. Konklusionen på drøftelserne var, at der ikke var reelle alternativer til kombinationen af halm, hylde og rør. Minkavlerne fik ved kravets gennemførelse en frist på 1 år til at installere udstyret bl.a. for at imødegå leverandørproblemer. Initiativet er således gennemført et halvt år senere end forudset i forliget. Forligskredsen er blevet orienteret herom. Effekt Der foreligger ingen databaserede undersøgelser af effekten efter indførelse af kravet om berigelse af minks miljø med halm, hylder og rør. Aarhus Universitet vurderer imidlertid på basis af forsøgsresultater fra forsøgsfarme og praksis, der forelå allerede inden kravets gennemførelse, at adgangen til halm, rør og hylder har en positiv effekt på minks velfærd, da det vil kunne reducere forekomsten af unormal adfærd herunder stereotypi og pelsgnav. Kopenhagen Fur anfører derimod, at stereotypi er sjældent forekommende i moderne minkavl, og at det ikke er muligt at dokumentere, hvorvidt kombinationen af hylde og rør har haft nogen positiv eller negativ effekt på forekomsten af stereotypi. Dyrenes Beskyttelse og DOSO mener, at hylder og rør udgør et beskedent fremskridt. Med hensyn til de erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderer Fødevarestyrelsen, at kravet om hylde og rør til mink medfører en årlig udgift på ca. 12 mio. kr. Kopenhagen Fur opgør de erhvervsøkonomiske konsekvenser til at være mio. kr. årligt. Forskellen i udgiftsskønnet skyldes primært, at Kopenhagen Fur inkluderer moms samt baserer sig på, at montering af hylder og rør skal foretages af en faglært montør, mens Fødevarestyrelsen har lagt til grund, at montering af rør kan foregå i forbindelse med de daglige pasningsrutiner, og at udgiften til montering af en hylde kan baseres på mindstelønnen for timelønnet ufaglært arbejde. Initiativet vurderes at have bidraget til bæredygtighed gennem forbedret dyrevelfærd. 32

33 Ad 2: Gruppeindhusning Fødevarestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Fødevareministeriets departement og Finansministeriet med henblik på at analysere de faglige, juridiske og økonomiske forhold i relation til gruppeindhusning. Arbejdsgruppen har i maj 2014 færdiggjort en rapport, hvortil Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet og Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet har bidraget. Til brug for rapporten er der endvidere indhentet oplysninger fra andre lande med større minkproduktion. Gruppeindhusning er i arbejdsgruppens rapport ud fra en praksisrelateret opfattelse defineret som indhusning af mere end to fravænnede mink i et bur. Det fremgår af rapporten, at ca. 31 pct. af danske mink indhuses i grupper med typisk tre til fire mink pr. bur, og at ca. 75 pct. af de danske minkavlere anvender gruppeindhusning i større eller mindre omfang. Arbejdsgruppen har konkluderet, at dyrevelfærden kun kan påvirkes ved at indføre et total forbud mod gruppeindhusning. Arbejdsgruppen vurderer på basis af bidrag fra Aarhus Universitet, at et forbud mod gruppeindhusning vil medføre dyrevelfærdsmæssige forbedringer, primært på grund af lavere forekomst af aggression og bidskader. Tilsvarende dyrevelfærdsmæssige forbedringer vurderes ikke at kunne opnås gennem genetisk selektion eller managementtiltag. Et forbud mod gruppeindhusning vil efter arbejdsgruppens vurdering imidlertid have betydelige økonomiske konsekvenser for erhvervet i en størrelsesorden på mio kr. årligt. Arbejdsgruppen og Justitsministeriet vurderer på denne baggrund, at et forbud mod gruppeindhusning vil kunne betragtes som ekspropriation. Fødevarestyrelsen har som alternativ til et forbud mod gruppeindhusning igangsat overvejelser om andre virkemidler, der kan forbedre velfærden for gruppeindhusede mink. Kopenhagen Fur har oplyst, at der kan opnås fremskridt via avl som den næstbedste løsning, hvilket ifølge Kopenhagen Fur bekræftes af erfaringerne fra Holland og Aarhus Universitet. Kopenhagen Fur har oplyst, at kun pct. af avlerne gør overvejende brug af gruppeindhusning. Gruppeindhusning bruges dog også til kapacitetsudjævning i år med store kuld. Kopenhagen Fur anerkender, at gruppeindhusning kan give flere bidskader, men understreger samtidig, at danske avlere er meget påpasselige med at undgå bidskader for dermed at sikre en høj kvalitet af skindene. Nogle minktyper egner sig bedre til gruppeindhusning end andre. Effekt Der er ikke gennemført ændringer i reglerne vedrørende gruppeindhusning. Der er ikke i forligskredsen taget stilling til arbejdsgruppens rapport. Ad 3: Videreførsel af obligatorisk sundhedsrådgivning og uddannelseskrav. Der er siden 2011 krav om mindst fire årlige sundhedsrådgivningsbesøg. Der blev i 2012 indført krav om uddannelse af minkavlere og deres ansatte. Begge tiltag er fortsat i forligsperioden. 33

34 Effekt. Pelsdyrproducenterne (Kopenhagen Fur) er tilfreds med den obligatoriske sundhedsrådgivning, som efter en indkøringsperiode nu giver reelt positivt udbytte for avlerne. På brancheniveau har man bidraget med holdningsbearbejdning af avlerne, og der stilles krav til dyrlægerne. Pelsdyrproducenterne er tilfreds med, at ordningen er blevet mere målrettet, men finder den stadig lidt skemabunden. Pelsdyravlerne er ligeledes positive overfor uddannelseskravet, men finder dog ikke, at det bør være en særregel for pelsdyrerhvervet. Den Danske Dyrlægeforening finder, at indsatsen med obligatorisk rådgivning på minkområdet har været vellykket. Der er blevet etableret en god dialog mellem branchen, dyrlægerne og Fødevarestyrelsen. Aftalen har også givet Den Danske Dyrlægeforening anledning til at udvikle fagområdet. Der kan være behov for at stramme op på medicinanvendelse og medicinopbevaring. Sundhedsrådgivningen og uddannelseskravet er under evaluering i en arbejdsgruppe bestående af Fødevarestyrelsen, Dansk Pelsdyravlerforening og Den Danske Dyrlægeforening. Evalueringen ventes færdig i begyndelsen af Resume af interessenternes tilkendegivelser Kopenhagen Fur fastholder, at behovet for hylder og rør ikke er fagligt begrundet. Stereotypi er sjældent forekommende i moderne minkavl, og der er ifølge Kopenhagen Fur ingen dokumentation for, at hylder og rør skulle give bedre dyrevelfærd. Kopenhagen Fur har heller ikke modtaget feedback fra avlerne om, at der skulle være konstateret dyrevelfærdsmæssige forbedringer efter at kravet om hylder og rør er gennemført. Kopenhagen Fur har efter omstændighederne været godt tilfreds med Fødevarestyrelsens håndtering af kravet. Vedrørende gruppeindhusning har Kopenhagen Fur undret sig over, at den nedsatte arbejdsgruppe kun har fokuseret på et forbud, som efter Kopenhagen Furs opfattelse ikke var forligskredsens hensigt. Kopenhagen Fur peger på, at der som alternativ til et forbud kan skabes forbedret dyrevelfærd ved gruppeindhusning gennem avl, hvilket også erfaringer fra Aarhus Universitet og Holland tyder på. Kopenhagen Fur anfører, at kun pct. af avlerne anvender gruppeindhusning, som dog også anvendes til kapacitetsudligning i år med store kuld. Danske avlere er påpasselige med at undgå bidskader for at optimere skindkvaliteten, hvilket kan give en bedre afregning på op til pct. Det står i modsætning til Holland, hvor der stort set udelukkende anvendes gruppeindhusning og som satser på volumen i stedet for kvalitet. På baggrund af afsløringerne i Operation X blev der i minkproduktionen i 2010 indført 100 pct. kontrol, der senere blev reduceret til 50 pct. og som nu er normaliseret. Kopenhagen Fur bemærker, at Fødevarestyrelsens kontrol er velfungerende og er tilfreds med, at kontrollen er blevet fokuseret og risikoorienteret. Der er som opfølgning på Operation X blevet etableret en branchekode for egenkontrol, som fungerer godt. Udover den offentlige kontrol udfører branchen selv tjek på farmen. Der er i alt ca bedrifter. Nogle af bedrifterne får flere besøg. Samspillet mellem sundhedsrådgivningen og tjek på farmen er udbygget. I forbindelse med sundhedsrådgivningen foretager dyrlægen en særlig screening på alle farme, der betales centralt af erhvervet. Det giver et totalt overblik, og Kopenhagen Fur ved, hvor man skal sætte ind med 34

35 konsulenter. Kopenhagen Fur er godt tilfreds med sundhedsrådgivningen, der er blevet mere målrettet, men efter Kopenhagen Furs opfattelse stadig lidt skemabunden. Kopenhagen Fur har oplyst, at man deltager i udviklingen af et europæisk dyrevelfærdsindeks Wellfur med 23 parametre. Indekset vil blive testet i ti europæiske lande. Kopenhagen Fur ønsker, at indekset samtænkes med sundhedsrådgivningen, således at dyrlægen kan bidrage med data som kræver dyrlægefaglighed. I øvrigt skal de anvendte data være 3-partscertificerede. Indekset skal give en rating af bedrifterne, så man kan se, hvordan der skal sættes ind. Indekset har desuden et markedsføringsaspekt og betydning for den erhvervspolitiske standing. Kopenhagen Fur er ligeledes tilfreds med uddannelseskravet, men finder dog, at det ikke bør være en særregel for mink. Der er krav om, at medhjælperne skal være uddannet inden fire uger. Det nødvendiggør en hyppig kursusfrekvens. Branchen kunne ønske sig lidt mere fleksibilitet f.eks. otte uger. Kopenhagen Fur ser gerne, at man skaber størst mulig synergi mellem kontrol, sundhedsrådgivning og tjek på farmen. Kopenhagen Fur har gjort opmærksom på, at når man har risikobaseret kontroludvælgelse, giver det flere negative resultater i kontrollen. Kommunikation er vigtig for at undgå misforståelser i offentligheden, og Kopenhagen Fur finder, at Fødevarestyrelsen løser denne opgave godt. Kommunikation bør derfor også fremover være et fokuspunkt. Endelig finder Kopenhagen Fur, at de økonomiske konsekvenser af kravet om berigelse af minks miljø har været langt større end 12 mio. kr. om året. Kopenhagen Fur kan dog ikke dokumentere dette regnskabsmæssigt. Den Danske Dyrlægeforening finder, at kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning på minkområdet har været vellykket, og at der er etableret en god dialog mellem branchen, dyrlægerne og Fødevarestyrelsen. Aftalen har givet Den Danske Dyrlægeforening anledning til at udvikle fagområdet. Der kan efter Den Danske Dyrlægeforeningss opfattelse være behov for at stramme op vedrørende medicinanvendelse og medicinopbevaring. Berigelsen med hylder og rør virker især så længe det har en nyhedsværdi for det enkelte dyr. Dyrenes Beskyttelse og DOSO finder, at kravet om hylder og rør er en forbedring omend beskeden. Man så helst andre produktionssystemer eller afskaffelse af produktionen. Rørene er for små. Der peges på behov for bl.a. mere plads og svømmevand samt berigelse med f.eks. reb. Dyrenes Beskyttelse og DOSO er imod gruppeindhusning. Dyrenes Beskyttelse henviser til, at omfanget af gruppeindhusning tenderer til at stige. Det anføres, at kuldstørrelsen er stigende og, at dyrevelfærden derfor er faldende. 35

36 Dyrevelfærd under transport Sammenfatning af evalueringen Veterinærforligets initiativer vedrørende dyrevelfærd under transport er under gennemførelse, men er endnu ikke afsluttede. Der er blandt interessenterne stor tilfredshed med, at der er taget initiativ til et serviceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransporter. Serviceeftersynet har endnu ikke resulteret i forslag eller ændringer, men der er ikke mindst i transporterhvervet forventning om ikke ubetydelige forenklinger, moderniseringer og byrdelettelser, der kan bidrage til at forbedre konkurrenceevnen uden at svække regeloverholdelsen. Rapporten vedrørende serviceeftersynet forventes at foreligge medio Forskningsprojektet vedrørende vurdering af transportegnethed har til formål at udvikle et værktøj, der skal gøre det nemmere, sikrere og mere ensartet at tage stilling til dyrs transportegnethed. Forskningsprojektet forløber frem til 1. december Erhvervsrepræsentanterne giver på det foreliggende grundlag udtryk for en vis skepsis, om det er muligt at udvikle et værktøj, der er anvendeligt i praksis. Klippekortsordningen antages at have haft en præventiv opstrammende effekt med henblik på overholdelse af reglerne, men har formentlig mistet noget af sin betydning efter, at der i erhvervet er sat fokus på området. Interessenterne anfører, at klippekortordningen er en belastning for konkurrenceevnen og er behæftet med en række mangler og negative bivirkninger. Transporterhvervet har oplyst, at ordningen bl.a. vanskeliggør rekruttering af fagligt kompetente chauffører. Dyrenes Beskyttelse og DOSO støtter, at klippekortordningen fortsætter med henblik på at sanktionere gentagne overtrædelser, mens der blandt de øvrige interessenter er bred enighed om, at ordningen bør reduceres eller afskaffes. Med hensyn til ansvarsfordelingen mellem landmænd, chauffør og transportør afventes Fødevarestyrelsens undersøgelse. Der er dog på forhånd bred enighed blandt interessenterne om, at det ikke er rimeligt at pålægge landmand, chauffør og transportør fælles ansvar. Landmanden bør være ansvarlig for, at dyrene er transportegnede ved forsendelsen, og chaufføren og transportøren bør være ansvarlig for hvad der passerer under transporten. Politiets vejkontrol i perioden har vist at, andelen af forseelser varierer relativt meget. Dansk registrerede køretøjer ser dog ud til at have væsentligt færre forseelser end udenlandske. Transporterhvervet mener, at dyrevelfærden under transport er blevet bedre. Transportfirmaerne har gjort en stor indsats og er blevet professionaliserede samtidig med, at de mødes af krav fra landbruget, slagterier og myndigheder. Det høje niveau i SPF-systemet smitter også af. Alt i alt vurderes det, at initiativerne, når de er gennemført, vil kunne bidrage til enklere og klarere regler og derigennem forbedre de generelle vilkår for dyretransporter til fordel for konkurrenceevne og med en indirekte begrænset effekt i form af styrket dyrevelfærd. Der kan i lyset af nogle interessentbemærkninger være behov for at vurdere praksis vedrørende bøder under hensyntagen til domstolspraksis. 36

37 Forligsteksten Forliget nævner følgende initiativer: 1. For at styrke og optimere kontrolindsatsen for dyr under transport bliver der i løbet af forligsperioden udført et serviceeftersyn af administration og kontrol i forbindelse med dyretransporter. 2. Som led i serviceeftersynet skal der fokuseres på at øge viden om den korrekte tilgang til vurdering af et dyrs transportegnethed på korte og lange ruter. 3. Klippekortordningen vil blive revurderet. 4. Fordelingen af ansvar mellem transportør, chauffør og landmand vil blive belyst og revurderet. Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad. 1: Serviceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransporter Serviceeftersynet er under gennemførelse, men forventes først afsluttet ved udgangen af Serviceeftersynet af dyretransportområdet har til formål at kortlægge Fødevarestyrelsens administrative kontrol af reglerne om beskyttelse af dyr under transport med henblik på at opstille anbefalinger til ændringer og tilpasninger, der kan sikre tilstrækkelige og hensigtsmæssige procedurer for Fødevarestyrelsen og de involverede aktører. Der har været nedsat seks arbejdsgrupper med deltagelse af eksterne aktører, der har gennemgået følgende områder: 1. Fødevarestyrelsens administration og procedurer for regler om beskyttelse af dyr under transport 2. Uddannelse af transportører 3. Samarbejde med politi og anklagemyndighed 4. Nabotjek med andre EU-lande Andre EU-landes administration af reglerne om beskyttelse af dyr under transport 5. Analyse af lovgivningen om transport af dyr 6. Økonomisk analyse af supplerende krav til svinetransporter ( overimplementering ) Fødevarestyrelsen udarbejder en samlet rapport vedrørende serviceeftersynet med anbefalinger. Der er nedsat et dialogforum for transport af dyr, hvor organisationerne har mulighed for at følge og levere input til arbejdet. Fødevarestyrelsens kontrol af transporter Veterinærenhedernes fysiske inspektion af dyretransporterne er en del af serviceeftersynet. I forbindelse med eksport af dyr, syner embedsdyrlægen dyrene for tegn på smitsomme husdyrsygdomme, kontrollerer dyrenes ID, samt vurderer, om dyrene er egnede til den påtænkte 37

38 forsendelse. Dette foretages af embedsdyrlæger enten i besætningen eller på samlestedet, hvilket kræver planlægning af personaleressourcer. På slagterierne syner embedsdyrlægen dyrene, inden de slagtes. Logbogskontrollen er centraliseret i EksportKontrolCentret. Visse forsendelser på over 8 timer af dyr skal have en logbog. Ifølge transportforordningen skal organisator indsende logbogens del 1 senest to arbejdsdage inden afgangstidspunktet for forsendelsen. Tidsfristen på to dage kan være vanskelig for organisator at overholde. Efter forsendelsen har fundet sted, kontrolleres samtlige logbøger fra danske transportvirksomheder og 30 pct. af logbøgerne fra udenlandske transportvirksomheder Forventet effekt Serviceeftersynet er ikke afsluttet. På grundlag af serviceeftersynet vil der blive opstillet en række anbefalinger om ændringer og tilpasninger, der kan sikre tilstrækkelige og hensigtsmæssige procedurer på transportområdet. Der er ikke mindst blandt interessenterne forventning om, at eftersynet vil kunne resultere i ikke ubetydelige ændringer med forenklinger og byrdelettelser samt et mere enkelt system, der kan resultere i bedre efterlevelse af reglerne. Der er i transporterhvervet stor tilfredshed med iværksættelsen af serviceeftersynet, hvis resultater nu afventes. Initiativet forventes at kunne bidrage til at forbedre konkurrenceevnen. Ad 2: Vurdering af transportegnethed Der er indgået en kontrakt med Aarhus Universitet om at udføre et forskningsprojekt i transportegnethed. Projektet fokuserer på transportegnethed hos slagtesøer, malkekøer og slagtekyllinger. Projektet søger at etablere ny viden, som kan lette vurdering af dyrs transportegnethed i forbindelse med transport til slagteri. Projektet retter sig primært mod vurdering af det enkelte dyr (f.eks. graden af halthed) eller af flokke (f.eks. andelen af slagtekyllinger med trædepudesvidninger), men også mod forhold i omgivelserne, der kan have indvirkning på alle dyr i en given transport. Aarhus Universitet er i gang med dataindsamling, og Fødevarestyrelsen følger med i styregruppemøder og interessentmøder. Projektet består af tre delprojekter med fokus på hver sin dyregruppe. Målet er at etablere et praktisk anvendeligt værktøj i form af en transportegnethedsscore, hvor en score angiver en risiko for, at dyrene vil lide overlast under den påtænkte transport, således at det gøres nemmere, sikrere og mere ensartet at tage stilling til dyrs transportegnethed. Forskningsprojektet løber frem til udgangen af 2016, hvorefter der tages stilling til, hvordan resultatet kan anvendes i praksis. Erhvervet har været inddraget via interessentmøder arrangeret af Fødevarestyrelsen og Aarhus Universitet. Transporterhvervet (DTL og ITD) har kritiseret især opstarten af projektet og ville gerne have været mere inddraget bl.a. med henblik på levering af forskningsrelevante data omkring afvikling af transporten f.eks. måling af rystelser, opbremsninger m.v. som er af betydning for dyrenes velfærd. Forventet Effekt Projektet er endnu ikke gennemført. Hvis projektet munder ud i en praktisk gennemførlig model, forventes det at føre til en mere ensartet 38

39 vurdering, fordi man bliver bedre til at vurdere dyrs transportegnethed ved afsendelsen fra landmanden og ved dyrlægens kontrol på slagteriet. Der er i transporterhvervet bekymring for, at projektet ikke vil være i stand til at pege på løsninger i de tilfælde, hvor dyr har skjulte problemer, som først bliver synlige efter transport. Landbrug & Fødevarer og transporterhvervet er betænkelige ved om projektet kan levere et værktøj, der kan blive til præcis hjælp for landmanden. Den Danske Dyrlægeforening understreger, at vurderingen af dyrenes transportegnethed altid vil indeholde en gråzone, og at der er behov for dyrlægeviden. Ad 3: Klippekortordningen Klippekortordningen for dyretransporter trådte i kraft 1. juli Ordningen indebærer, at chauffører og transportvirksomheder, der erhvervsmæssigt udfører dyretransporter og som indenfor en periode på tre år har gjort sig skyldig i tre overtrædelser får en betinget frakendelse af retten til erhvervsmæssig transport af dyr. Transportvirksomheden får kun et klip, hvis ansvaret for overtrædelsen kan henføres til virksomheden. Ved betinget frakendelse skal den pågældende chauffør på ny bestå prøven for det såkaldte kompetencebevis. Efter yderligere en overtrædelse indenfor en tre-årig prøvetid frakendes retten til at transportere dyr ubetinget. De overtrædelser, der udløser et klip er: reglerne om arealkrav med mere end 10 pct. reglerne om indvendig højde med mere end 5 pct. ved transport af svin på mere end 40 kg reglerne om ventilation reglerne om vanding og fodring reglerne om dyrs hviletid reglerne om strøelse reglerne om transportegnethed Fødevarestyrelsen er på grundlag af data fra politiet i færd med at foretage en evaluering af ordningen. Evalueringen ventes afsluttet medio Ifølge ITD foretages stort set alle dyretransporter inden for landets grænser af danske firmaer med dansk indregistrerede biler. Når det drejer sig om transporter over grænsen (eksport) er det ITD s vurdering, at 20 pct. af alle grænsetransporter udføres af danske virksomheder med dansk indregistrerede biler, mens de resterende 80 pct. af transporterne udføres af udenlandsk indregistrerede biler, hvoraf nogle (ca. 50 pct.) er udenlandske underleverandører til danske moderfirmaer. Effekt Evalueringen indikerer, at klippekortordningen har haft en præventiv opstrammende effekt med henblik på overholdelse af reglerne. Imidlertid er der omtrent samtidigt med klippekortordningen i EU indført krav om kompetenceuddannelse i transporterhvervet, som også vurderes at have haft en positiv betydning Transporterhvervet anfører, at ordningen indebærer risiko for, at chaufføren får klip for forseelser, som han reelt ikke har ansvar for eller mulighed for at forhindre. Det gælder især ved vurderingen af 39

40 dyrenes transportegnethed. Klippekortordningen udgør dermed potentielt en risiko mod chaufførens erhvervsudøvelse. Klippekortordningen indeholder endvidere en forskelsbehandling i forhold til udenlandske transportører, hvor det ikke er muligt at håndhæve ordningen lige så restriktivt som overfor danske chauffører og transportører. Udenlandske transportører får ved vejkontrol et klip på stedet, der rapporteres videre til de kompetente myndigheder i hjemlandet via en fælles EU-postkasse (contact point). Andre EU-lande har imidlertid ikke en tilsvarende klippekortsordning. Konsekvensen af ordningen er således, at danske chauffører og vognmænd kan miste erhvervsretten til transport af dyr, mens de udenlandske transportører højst kan miste retten til transport af dyr i Danmark. Klippekortordningen vurderes at være en belastning af konkurrenceevnen, hvilket giver sig udslag i at en stor del af transporterne udføres af udenlandsk registrerede vognmænd og køretøjer og danske vognmænd registreret i udlandet. Ordningen har formentlig nået sit mål ved at bidrage til en opstramning i erhvervet med bedre efterlevelse af reglerne, hvorved ordningen nu forekommer mindre påkrævet. Der er i hele erhvervet omfattende Landbrug & Fødevarer, transporterhvervet og 3F enighed om, at klippekortsordningen bør fjernes eller reduceres. Der peges på, at sanktionen ikke er proportional, og at specielt reglerne vedrørende transportegnethed skaber problemer, fordi der kan være tale om skjulte problemer, der først bliver synlige efter transport. Klip føre til mistet autorisation både for chaufføren og for en hel virksomhed uanset om, der er få eller mange biler. Transporterhvervet har dog oplyst, at ingen vognmand har mistet sin autorisation som følge af klip på dyretransportområdet. Transporterhvervet peger endvidere på, at der bruges mange ressourcer på retssager, og at domstolene ofte reducerer bødestørrelserne. Erhvervet opfordrer til, at myndighederne tilpasser bødekrav til domstolspraksis. Dyrenes Beskyttelse og DOSO går ind for klippekortsordningen, fordi den lever op til princippet om at straffe gentagne overtrædelser. Dyrenes Beskyttelse mener dog samtidig, at der er et reelt problem omkring ansvarsfordelingen mellem landmand, chauffør og transportvirksomhed. Landbrug & Fødevarer mener, at ordningen fører til, at for mange dyr aflives på bedriften. Problemet kunne afhjælpes med særtransporter af svage dyr f.eks. broklidelser, lettere halthed, manglende huld m.v. Ad 4: Ansvarsfordeling mellem landmand, chauffør og transportør Fødevarestyrelsen er i færd med at undersøge ansvarsfordelingen mellem landmand, chauffør og transportør. Dette arbejde drejer sig om at skaffeoverblik over, hvordan ansvaret for manglende overholdelse af velfærdsreglerne for dyretransport kan placeres i mellem de involverede parter. Undersøgelsen forventes at foreligge ved udgangen af Overtrædelse af reglerne om dyrs transportegnethed fører ofte til fælles ansvar for såvel landmand som chauffør og transportør. Straffen er bøde og herudover er c haufføren og transportvirksomheden underlagt klippekortordningen. 40

41 Effekt Undersøgelsen er endnu ikke gennemført. Reglerne om ansvarsfordelingen i forbindelse med transport af dyr følger af EU s transportforordning. Det vil i udredningsarbejdet blive klargjort, hvorvidt det er muligt at præcisere ansvarsfordelingen yderligere. Der er bred enighed i erhvervet og dyrevelfærdsorganisationerne om, at ansvaret bør præciseres. Der er enighed om, at landmanden bør have det primære ansvar for forsendelsen, idet landmanden i modsætning til chaufføren har kendskab til dyrenes eventuelle sygdomshistorie. Chaufføren og transportvirksomheden bør ikke tillægges ansvar for skjulte skavanker, der først bliver synlige under transporten. Kontrol af dyretransporter I forbindelse med evalueringen af klippekortsordningen har Fødevarestyrelsen indhentet data vedrørende kontrollen af dyretransporter fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten. Rigspolitiet har ved vejkontroller i 2014 konstateret overtrædelse af dyretransportreglerne i ca. 13 pct. af kontrollerne. Tabel 4. Antal klip registreret af Rigsadvokaten Transportør Chauffør I alt Rigspolitiets og Rigsadvokatens registreringer muliggør ikke oplysninger om tilfælde af to eller flere klip og derfor heller ikke oplysninger om frakendelser. Transporterhvervet (DTL og ITD) har dog oplyst, at der ikke er foretaget frakendelser. Der er endvidere indhentet oplysninger om politiets vejkontrol for perioden med fordeling af transporter og forseelser i forhold til køretøjernes registreringssted, jf. følgende tabel. Tabel 5. Dansk registrerede køretøjer Antal transporter % Antal transporter % Antal transporter Antal tranporter med forseelser Antal tranporter med forseelser Antal tranporter med forseelser Kvæg , , ,0 Svin , , ,5 Kilde: Fødevarestyrelsen: Dyrevelfærd i Danmark 2013, 2014 og % 41

42 Tabel 6. Udenlandsk registrerede køretøjer Antal transporter % Antal transporter % Antal transporter Antal tranporter med forseelser Antal tranporter med forseelser Antal tranporter med forseelser Kvæg , , Svin , , ,7 Kilde: Fødevarestyrelsen: Dyrevelfærd i Danmark 2013, 2014 og Det bemærkes, at de udenlandsk registrerede køretøjer især gør sig gældende ved transport af svin, og at de har en gennemgående højere frekvens af overtrædelser i perioden end de tilsvarende transporter med danske køretøjer. Det skal tilføjes, at forseelserne omfatter en lang række forhold, herunder også transport med overvægt. Fordelingen af forseelser på de enkelte overtrædelser er ikke tilgængelig i ovennævnte materiale. % Resume af interessenternes tilkendegivelser Transporterhvervet (ITD og DTL) er overordnet tilfreds med, at deres mærkesager om dyrevelfærd under transport er blevet taget op i Veterinærforlig II og ønsker gerne fortsat fokus på området. Erhvervet finder generelt dialogen med Fødevarestyrelsen positiv. Erhvervet er meget tilfreds med, at der er gennemført et serviceeftersyn af administration og kontrol, men afventer nu med en vis utålmodighed resultatet heraf. Med hensyn til forskningsprojektet om transportegnethed er håbet, at det kan resultere i gode og praktisk anvendelige værktøjer. Klippekortordningen bør efter transporterhvervets opfattelse afskaffes eller reduceres mest muligt. Især vurderingen af transportegnetheden er vanskelig for chaufførerne. Flere interessenter mener, at klippekortordningen har flere negative bivirkninger. Ansvarsfordelingen bør defineres i lighed med reglerne for farligt gods, således at afsenderen har ansvaret for dyrene ved afsendelsen, og transportøren for hvad der sker under transporten. Transporterhvervet vil gerne inddrages mere i Fødevarestyrelsens arbejde. Det gælder f.eks. relevante data vedrørende dyretransporter, men også i forbindelse med det veterinære beredskab, hvor erhvervet gør opmærksom på sin store berøringsflade med landbrugsbedrifterne ved transport af dyr, foder og landbrugsprodukter. Transporterhvervet har ønsker om et højere serviceniveau i Fødevarestyrelsen herunder større tidsmæssig fleksibilitet ved udstedelse af eksportcertifikater, hvor tilkaldelse af dyrlæger ofte forsinker transporter med deraf følgende kaskadevirkninger på grund af køre- hviletidsbestemmelser, myldretid på tyske motorveje etc. Transporterhvervet peger også på store gebyromkostninger ved, at dyrlæger skal tilkaldes langt væk fra. Udstedelse af autorisationer bør kunne foregå hurtigere. Med hensyn til kontrol performance efterlyser transporterhvervet større ensartethed i kontroludøvelsen. Opfølgende kontrol i transportvirksomhederne, der er ressourcekrævende, bør ske hvor det er relevant, men ikke iværksættes som følge af fejl med et enkelt dyr. Myndighederne kritiseres for ikke i tilstrækkelig grad at rette ind efter retspraksis, idet der rejses sager, selvom der ikke er udsigt til at de kan vindes. Transporterhvervet opfordrer til, at kontrollen effektiviseres og lettes ved hjælp af teknologiske muligheder f.eks. elektroniske dokumenter, der er til rådighed i lastbilerne i stedet for papirdokumenter. Endvidere stilles der spørgsmål ved behovet for at indsende logbøger til 42

43 Fødevarestyrelsen. Det kan i stedet ske elektronisk og stikprøvevis i lighed med kontrollen for kørehviletidsbestemmelserne. Fødevarestyrelsen opfordres til bedre at udnytte erhvervets egenkontrol og branchernes certificerede kontrol eks. Danish-kontrollen og den tyske QS-kontrol. Transporterhvervet ser gerne et generelt højere serviceniveau og at deres gebyrbetalte servicebehov bliver prioriteret forud for enkeltstående borgerekspeditioner. Landbrug og Fødevarer finder, at klippekortordningen bør afskaffes. Bøder er et tilstrækkeligt incitament til at overholde reglerne. Klippekortordningen medfører bl.a., at vognmænd etablerer sig i Tyskland i stedet for i Danmark. Ansvarsfordelingen mellem landmand, chauffør og transportør skal korrigeres. Landmanden har ansvaret for, at dyrene er transportegnede ved afsendelsen. De kraftige sanktioner medfører, at for mange dyr bliver aflivet på bedriften. Det gælder eksempelvis søer. Det ville være bedre at etablere en særtransport til slagteriet, og landbruget vil være parat til at betale de ekstra omkostninger. Vedrørende forskningsprojektet om transportegnethed efterlyser Landbrug & Fødevarer et værktøj, der kan være til præcis hjælp for landmanden. Man frygter det kan blive vanskeligt. Bæredygtigt Landbrug er enig i, at det er vigtigt at få en ensartet vurdering af transportegnethed og er tilfreds med forligets fokus herpå. Bæredygtigt Landbrug understreger, at det i nogle tilfælde giver anledning til problemer, at transportegnetheden kontrolleres ved ankomsten til slagteriet, mens landmanden skal vurdere den forud for transporten. Dyr, der f.eks. har været i sygesti, kan se ud til at være raske, men skavanken kan bryde op under transporten. Det udløser straf til landmanden. Konsekvensen kan være at aflive flere dyr på bedriften i stedet for på slagteriet, hvilket i nogle tilfælde er unødvendigt og fører til et økonomisk tab. Dyrenes Beskyttelse og DOSO støtter opretholdelsen af klippekortordningen, fordi man herigennem straffer gentagne overtrædelser. De er enige i, at ansvarsfordelingen mellem landmand, chauffør og transportør bør korrigeres. Dyrenes Beskyttelse føler sig ikke tilstrækkeligt inddraget i processen omkring serviceeftersynet for kontrollen. Dyrenes Beskyttelse har udtrykt bekymring over nabotjek, hvis de anvendes til at afskaffe danske regler, der går udover EU s minimumskrav. Dyrenes Beskyttelse og DOSO peger bl.a. på, at afskaffelse af den danske regel om max. 8 t. transporttid af transport af søer vil betyde en alvorlig forringelse af dyrevelfærden. Det er endvidere vigtigt, at også forbuddet mod transport af højdrægtige søer opretholdes. Den Danske Dyrlægeforening støtter, at der sker en afklaring af spørgsmålene vedrørende dyrenes transportegnethed, klippekort og ansvarsfordelingen mellem aktørerne. Det er nødvendigt at fastlægge hvem, der har ansvar på hvilket tidspunkt. Den Danske Dyrlægeforening understreger, at vurderingen af dyrenes transportegnethed altid vil indeholde en gråzone, og at der er behov for dyrlægeviden. Den Danske Dyrlægeforening betoner bl.a. derfor vigtigheden af, at AM-kontrollen på slagterierne fortsat udføres af dyrlæger. Med hensyn til aflivning på bedriften af ikketransportegnede dyr finder Den Danske Dyrlægeforening, at nogle landmænd ikke får taget sig sammen til at aflive dyr med skavanker tidligt nok. Det er derfor nødvendigt at opretholde et pres for at få grebet tidligt nok ind. Endelig understreger Den Danske Dyrlægeforening med henblik på dyrlægernes erklæringer om transportegnethed, at der er tale om et øjebliksbillede. 43

44 Det veterinære beredskab Sammenfatning af evalueringen Veterinærforligets initiativer vedrørende det veterinære beredskab er helt eller delvist gennemført. Det veterinære beredskab omfatter ca. 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker. Udbrud af husdyrsygdomme kan have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten. Husdyrsygdommene bekæmpes af hensyn til dyrenes velfærd og fødevaresikkerheden for at undgå faren for smitte af mennesker, opretholde eksporten af fødevarer og for at forbedre landmændenes produktionsøkonomi. Som opfølgning på det gennemførte serviceeftersyn af det veterinære beredskab er der gennemført eller igangsat en række foranstaltninger, der kan bidrage til at forbedre og effektivisere beredskabet. Beredskabet er blevet afprøvet ved en fuld skala øvelse i januar Erfaringerne herfra anvendes til at justere beredskabet. Københavns Universitet er i gang med at udføre en analyse af beredskabets omkostningseffektivitet. Analysen forventes at kunne bidrage til en prioritering af de enkelte elementer i beredskabet. De gennemførte initiativer bidrager til at effektivisere det veterinære beredskab og fremmer dermed såvel bæredygtighed som konkurrenceevne ved at reducere risikoen for og udbredelsen af sygdomsudbrud og heraf følgende eksporttab. Erhvervet tillægger det veterinære beredskab meget stor vægt på grund af den samfundsøkonomiske betydning. Der peges på, at en eventuel opgaveflytning fra Beredskabsstyrelsen til Kommunerne vil kunne svække det veterinære beredskab i alvorlig grad. Den Danske Dyrlægeforening peger på, at anvendelsen af udenlandske laboratorier fører til, at der mangler data i den passive overvågning. Af hensyn til beredskabet understreger Den Danske Dyrlægeforening også vigtigheden af, at AM-kontrollen på slagterierne udføres af dyrlæger. Alt i alt vurderes det, at initiativerne bidrager til at opfylde veterinærforligets målsætning om at effektivisere det veterinære beredskab til sikring af den animalske eksport. Forligsteksten Forliget og implementeringsplanen nævner følgende initiativer: 1. Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter. Erhvervsudviklingen medfører større besætninger og en øget international handel med levende dyr. Derfor skal det sikres, at det nuværende veterinære beredskab er tilpasset det øgede trusselsbillede i forhold til introduktion af nye smitsomme husdyrsygdomme som for eksempel svinepest. Derfor udføres der, som et led i det kommende veterinærforlig, et serviceeftersyn af det veterinære beredskab. Resultatet af serviceeftersynet forventes afsluttet i 2012 og forventes at medføre en optimeret indsats. 44

45 2. Cost-Effect analyse. Vurdering af omkostningerne i fredstid i forhold til hvad udbrud af en smitsom husdyrsygdom vil koste det danske samfund. 3. Opdatering af eksisterende 12 beredskabsplaner og en vurdering af om der er behov for nye. Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad 1: Opfølgning på serviceeftersynet af det veterinære beredskab Serviceeftersynet af det veterinære beredskab i 2012 blev afsluttet med en rapport i 2013 og opfølgningen er blevet gennemført ved en række foranstaltninger: Et forskningsprojekt udført af Københavns Universitet vedrørende omkostningerne af det veterinære beredskab, Opdatering af beredskabsplaner Fastholdelse af forskningskompetence sammen med DTU styret gennem myndighedsaftalen mellem DTU og Miljø- og Fødevareministeriet. Finansieringen af DTU Veterinærinstituttets aktiviteter er under pres pga. svindende forskningsmidler til understøttelse af myndighedsbetjeningen samt nedgang i den kommercielle diagnostik. Udarbejdelse af et modelleringskoncept sammen med DTU. Modellen estimerer omfang og varighed af et udbrud og danner basis for Fødevarestyrelsens håndtering. Udarbejdelse af en model for at skalere beredskabets størrelse afhængigt af udbruddets omfang. Modellen specificerer Fødevarestyrelsens og Beredskabsstyrelsens mandskabsbehov, den nødvendige laboratoriekapacitet og ressourcebehov til en række andre aktiviteter på forskellige tidspunkter i udbruddet. Således er f.eks. også behovet for kapacitet til transport og destruktion af døde dyr gennemregnet, og der er indgået kontrakt med en privat aktør for levering af denne serviceydelse. Modellen viser, at det veterinære beredskab er meget afhængig af det mandskab og de ydelser, som Beredskabsstyrelsen leverer. Krisestyringsmodel praktik, beslutningskompetence m.v. for krisestyring indarbejdes i tværgående beredskabsplan. Modellen er afprøvet i mund- og klovesygeøvelsen i januar 2015 og vil blive justeret. Efteruddannelse er sat i gang i efteråret 2015 og fortsætter kontinuerligt. Udvikling af et trusselvurderingskoncept. Hvis der forekommer et udbrud, der er relevant for Danmark geografisk eller på grund af samhandel, udarbejdes der inden 3 arbejdsdage en trusselsvurdering. Igangsættende fakta er OIE meddelelse eller officielle informationer fra EU. Afhængigt af udfaldet af trusselsvurderingen iværksætter Fødevarestyrelsen risikoforebyggelse proportionalt til truslens omfang. 45

46 I samarbejde med DTU vurderes truslen om udbrud af afrikansk svinepest. DTU har i 2014 kortlagt hvad der skal til for i lighed med klassisk svinepest at det bliver muligt at etablere en model for afrikansk svinepest, som kan estimere omfanget og udbredelsen af en epidemi i Danmark. Fødevarestyrelsen finansierer i en række eksperimentelle undersøgelser og udvikling. Beredskabsplanen for afrikansk svinepest bliver opdateret. Risikofaktorer, smittebeskyttelse, overvågning og diagnostiske undersøgelser. o Smittebeskyttelse i besætninger er lagt ind i sundhedsrådgivningskonceptet. o Overvågning og diagnosticering er fremmet ved et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarers laboratorium i Kjellerup og DTU. Laboratoriet i Kjellerup videresender prøvemateriale fra svinebesætninger med sygdomsproblemer til DTU for analyser for potentielt zoonotiske svineinfluenza virus, og laboratoriet i Kjellerup videresender prøvemateriale fra døde grise fra 12 besætninger hver 14. dag til analyser for svinepest. o Overvågning og diagnostik i kvægsektoren er fremmet ved at tilbyde landmænd og kvægfagdyrlæger diagnostik på aborterede kalve for potentielt zoonotiske sygdomme. Analyserne er finasieret af Fødevarestyrelsen. Der etableres en samling af alle danske sygdomsdata i en database på DTU for svin på basis af laboratoriedata fra Kjellerup og DTU, og for kvæg på basis af laboratoriedata fra DTU og Eurofins Steins laboratorium. Ideen er at opfange tendenser og dermed gøre det muligt at styrke beredskabet. DTU har således igangsat et PhD studium til udvikling af metoder til at detektere nye sygdomsproblemer i den danske husdyrproduktion. Sygdomsdata skal anvendes som en platform for sammenstilling af data på besætningsniveau med f. eks. CHR registret og VetStat. Derved er der gennemført geografiske analyser af hvilke regioner i Danmark, der er underrepræsenterede med sygdomsdiagnostik. Platformen anvendes i 2015 til at evaluere effekten af de regler, der i 2014 blev indført om laboratoriediagnostik forud for flokmedicinering ved at svare på spørgsmål som: Har resultatet af laboratoriediagnostikken i den enkelte besætning reduceret eller ændret forbruget af antibiotika i besætningen? Fremover ventes også dødelighedsdata inkluderet på platformen, således at sammenhænge kan analyseres på tværs af databaser. Effekt De gennemførte foranstaltninger bidrager til at effektivisere det veterinære beredskab og dermed fremme bæredygtighed og konkurrenceevne ved at beskytte mod sygdomsudbrud og tab af eksport. Ad 2: Cost effect undersøgelse af det veterinære beredskab Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har som opfølgning på serviceeftersynet af det veterinære beredskab udarbejdet en undersøgelse af omkostningerne ved det veterinære beredskab. Mund- og klovsygeberedskabet er opgjort til ca. 238 mio. kr. årligt, hvoraf det offentlige anvender ca. 27 mio. kr. Heraf går 23 mio. kr. til mund- og klovesygelaboratoriet på DTU, 3 mio. kr. går til Fødevarestyrelsens veterinære beredskab og 1 mio. kr. anvendes af SKAT til kontrol af privates indførsel af fødevarer. Svinebranchen har omkostninger for 148 mio. kr., og kvægbranchen har omkostninger for 63 mio. kr. Alle udgifterne er opdelt på forhindring af smitteintroduktion, 46

47 forhindring af smittespredning, databaser, mindske omfang af epidemi (beredskab), hurtig opdagelse (overvågning), uddannelse. Det veterinære beredskab reducerer risikoen for et udbrud af mund-og klovsyge eller svinepest, der skønnes at koste gennemsnitligt 8-9 mia. kr. IFRO er nu i færd med at vurdere omkostningseffektiviteten af de enkelte tiltag. Undersøgelsen ventes afsluttet ved udgangen af Omkostningsopgørelsen dækker også den andel af alle udgifter (monetære og personalemæssige), som kan henføres til mund- og klovesyge ved øremærkning af dyr og registreringer som foretages af dyreflytninger af hensyn til sporbarhed, CHR registrering, sundhedskontrol ved eksport, kødkontrol på slagterierne, smittebeskyttelse i besætningerne og vask af lastbiler. Effekt Den udførte undersøgelse gør det muligt at vurdere de samlede omkostninger af det veterinære beredskab ( forsikringspræmien ) i forhold til omkostningerne ved et udbrud. Den supplerende undersøgelse vil gøre det muligt at prioritere de enkelte elementer i beredskabet. Opdatering af veterinære beredskabsplaner Beredskabsplanerne er som planlagt under revision. Tre planer blev opdateret i 2014, to planer er under opdatering i 2015 og de resterende syv planer bliver opdateret i Der er ikke konstateret behov for nye. Snitfladen mellem beredskabsplanerne er justeret mellem den tværgående beredskabsplan og de sygdomsspecifikke beredskabsplaner med henblik på at gøre dem nemmest muligt at bruge. Der er afholdt en fuldskala beredskabsøvelse for mund- og klovsyge i januar Erfaringerne herfra vil blive anvendt til revision af henholdsvis den tværgående beredskabsplan og mund- og klovesyge beredskabsplanen. Tabel 7. Oversigt over opdatering af beredskabsplaner Opdaterings år Strategi og ressource 2014 Aviær influenza 2014 Fiskesygdomme 2016 Afrikansk svinepest 2014 Miltbrand 2016 Mund- og klovesyge 2015 Klassisk svinepest 2015 Newcastle disease 2016 TSE/BSE sygdomme 2016 Bluetongue 2016 Vektorbårne, West Nile 2016 Kilde: Fødevarestyrelsen Effekt Beredskabsplanerne er et vigtigt instrument i det veterinære beredskab. Opdateringen tjener derfor til at effektivisere beredskabet. 47

48 Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer finder, at indsatsen i relation til det veterinære beredskab er godt i gang. Mund- og klovsygeøvelsen i januar 2015 og rapporten fra Københavns Universitet om beredskabets omkostningseffektivitet er et godt grundlag for fremadrettede indsatser. Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over muligheden for, at Beredskabsstyrelsens opgaver kan blive decentraliseret til kommunerne, som forudses ikke at kunne håndtere en udbrudssituation hvad angår styring og koordinering, bortskaffelse af døde dyr, vejafspærringer o.s.v. Det veterinære beredskab vil blive sårbart og udbrudsbekæmpelsen vil blive svækket. Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at det veterinære beredskab fastholdes som indsatsområde i et kommende forlig, og at der hele tiden er fokus på området. Den Danske Dyrlægeforening finder ligesom Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt at holde fokus på dette område. Den Danske Dyrlægeforening understreger, at forebyggelse er vigtig, og at adgang til hurtig viden er altafgørende. 1-2 dage betyder meget i en udbrudssituation. Der er behov for at få bedre data ind og incitamenter til at tage flere prøver. Øget anvendelse af udenlandske laboratorier reducerer mængden af data til rådighed i den passive overvågning. Betydningen af at AM-kontrollen på slagterierne udføres af en dyrlæge understreges. Den Danske Dyrlægeforening finder også, at det veterinære beredskab bør indgå i et nyt veterinærforlig. DOSO er glad for, at der fortsat er fokus på det veterinære beredskab og henviste bl.a. til de aktuelle problemer i USA vedrørende udbrud af fugleinfluenza i fjerkræbesætninger. ITD giver udtryk for, at serviceeftersynet ikke i tilstrækkelig grad har inddraget transportelementet som en vigtig smittevej. Henviste desuden til, at det også kan være relevant at have transport af foder og fødevarer med i betragtningen om smitte og beredskab. 48

49 Dyrevelfærdsindeks Sammenfatning af evalueringen Udviklingen af dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin er i gang og forventes afsluttet ved udgangen af Indeksene forventes at kunne tages i brug fra 2017, men forudsætter lovhjemmel for at sikre adgang til indsamling af de nødvendige repræsentative data i tilfældigt udvalgte besætninger. Der er tale om et foregangsprojekt, der forventes at muliggøre en overvågning af udviklingen i dyrevelfærden på nationalt niveau over tid. Desuden forventes det, at indeksene vil gøre det muligt at måle effekten på dyrevelfærden af tiltag, kampagner, reduceret antibiotikaanvendelse m.v. Der er ikke udviklet indeks på besætningsniveau, som var den oprindelige intention i forliget, fordi det efterfølgende har vist sig, at en statistisk forsvarlig beregning ville kræve indsamling af overordentligt mange data. Indsatsen med at udvikle et antibiotikaresistensindeks gennemføres i form af en del af indsatsen vedrørende øget resistensovervågning, hvor DTU er i færd med at udvikle en matematisk model, der på nationalt plan skal kunne forudsige risikoen for udvikling af antibiotikaresistens ud fra forbruget af antibiotika. Universiteterne deltager i udviklingen af dyrevelfærdsindeksene som faglige garanter med henblik på bl.a. at udvælge de rette dyrevelfærdsparametre og vægte parametrene i forhold til hinanden. Universiteterne bidrager endvidere ved indsamling af data og konstruktion af den matematiske indeksmodel. Vægtene fastlægges af en række eksperter (dyrlæger, forskere, rådgivere og kontrollanter). Vægtningen tager udgangspunkt i den definition af dyrevelfærd, der benyttes i projektet, nemlig dyrets oplevelse af dets egen situation. Vægtene er således fastsat på grundlag af en faglig vurdering af, hvad der betyder mest for om dyret oplever, at det har en god eller dårlig velfærd. De fastlagte vægte vil i en vis udstrækning være udtryk for en subjektiv vurdering. De fleste af interessenterne er enten skeptiske eller afvisende overfor, om det er muligt at etablere et meningsfyldt indeks. Der er blandt interessenterne en generel frygt for, at indekset skjuler problemer under en enhedsværdi, og at man sammenligner æbler og pærer. Derfor er det for flere interessenter en forudsætning, at man i givet fald kan følge de enkelte parametre detaljeret. Dyrenes Beskyttelse så hellere, at ressourcerne blev anvendt på at gennemføre flere nulpunktsmålinger af dyrevelfærden dvs. kontrol med regelefterlevelsen på dyrevelfærdsområdet i tilfældigt udvalgte besætninger. Aktiviteterne i Videncenter for Dyrevelfærd (ViD) er videreført med fokus på formidling af aktuel og objektiv viden om dyrevelfærd og igangsættelse af forskningsprojekter indenfor aktuelle dyrevelfærdsområder. Videncentret udarbejder en årlig dyrevelfærdsrapport, og har afholdt en række konferencer. Herudover har VID igangsat en lang række forskningsprojekter på Københavns og Aarhus Universiteter. Alt i alt vurderes pionerindsatsen vedrørende udvikling og beregning af dyrevelfærdsindeks at kunne yde et bidrag til bedre overblik over udviklingen i dyrevelfærden og som instrument til at kunne prioritere indsatsen på området. 49

50 Forligsteksten Forliget nævner følgende initiativer: Forskning, dokumentation og generel vidensopsamling vedrørende dyrevelfærd bliver styrket som en del af forliget. Derfor skal der udvikles relevante indeks på besætningsniveau med særligt fokus på udvikling af dyrevelfærdsindeks for forskellige dyrearter samt antibiotikaresistensindeks. Udvikling af indeks kræver en betydelig indsats af både forskningsinstitutioner og Fødevarestyrelsen. De forskellige indeks skal derfor udarbejdes i et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, Land-brug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen. Desuden videreføres aktiviteterne i Videncenter for Dyrevelfærd. Gennemførelse og effekt af initiativerne Dyrevelfærdsindeks Etablering af dyrevelfærdsindeks er et langsigtet mål. Projektparterne som er Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet og Aarhus Universitet forventer at have udviklet indeksene ved udgangen af 2016, således, at de kan påbegyndes anvendt fra Der udvikles i alt seks indeks for kvæg og svin: Malkekøer Kalve Farende og diegivende søer Pattegrise Fravænnede grise og slagtesvin Drægtige søer Der udvikles ikke et antibiotikaresistensindeks, men der er med DTU iværksat et projekt, der har til formål at udvikle en matematisk model, der ud fra forbruget af antibiotika i svineproduktionen kan forudsige risikoen for udvikling af antibiotikaresistens. Modellen skal bruges som beslutningsværktøj i forbindelse med beslutning af indsats på antibiotikaområdet. Desuden er der i 2015 indgået en et-årig aftale med DTU om etablering af overvågning for resistens i sygdomsfremkaldende bakterier i husdyr. Det overordnede formål med at udvikle dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin er at kunne foretage kontinuerlige målinger af dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger på landsplan. På den måde kan der skabes overblik over dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin i Danmark, og udviklingen i dyrevelfærden kan følges over tid. Der udvikles ikke indeks på besætningsniveau, da det har vist sig, at det p.t. ikke vil være statistisk forsvarligt. Indeks på besætningsniveau vil kræve indsamling af rigtig mange nye data i den enkelte besætning. I projektet skal det undersøges, om nogle af de mangeartede data, der allerede eksisterer i danske databaser f.eks. kødkontroldata og dyrevelfærdskontroldata kan indgå i dyrevelfærdsindeksene. Herudover skal det undersøges hvilke nye såvel som eksisterende dyre- og ressourcebaserede mål for dyrevelfærd, der skal indgå i indeksene. De data, som kommer med i indeksene, relaterer sig direkte til dyrevelfærd. Der vil ikke indgå egentlige produktionsdata i indeksene. Hvad angår data fra eksisterende 50

51 databaser har det i projektforløbet vist sig, at kun få data fra eksisterende databaser har potentiale til umiddelbart at indgå i indeksene. Som udgangspunkt skal alle produktionsformer, herunder frilands- og økologisk produktion indgå både i udviklingen og den praktiske anvendelse af indeksene. Universiteterne arbejder med at konstruere en matematisk indeksmodel og har udarbejdet lister over de dyre- og ressourcebaserede mål, som kan indgå i dyrevelfærdsindeksene. Universiteterne skal endvidere vægte de forskellige parametre i forhold til hinanden og indsamle data i besætninger. Vægtene fastlægges af en række eksperter (dyrlæger, forskere, rådgivere og kontrollanter). Vægtningen tager udgangspunkt i den definition af dyrevelfærd, som benyttes i projektet, nemlig dyrets oplevelse af dets egen situation. Vægtningen foretages således på grundlag af en faglig vurdering af, hvad der betyder mest for om dyret oplever, at det har en god eller dårlig velfærd. Den løbende beregning af dyrevelfærdsindeks kræver ny lovhjemmel til indsamling af data uden landmandens samtykke, for at sikre en objektiv beregning, der ikke er påvirket af hvilke landmænd, der frivilligt er parate til at bidrage med data. Data fra besætninger forventes at skulle indsamles af Fødevarestyrelsens kontrollanter i forbindelse med gennemførelsen af nulpunktskontrolbesøg dvs. kontrol med regelefterlevelsen på dyrevelfærdsområdet i tilfældigt og repræsentativt udvalgte besætninger. Inden projektet afsluttes udarbejdes der en protokol for, hvordan dataindsamlingen skal foregå. De kontrollanter, som skal indsamle data til indeksene, vil blive undervist i at bruge protokollen. Effekt Modellen for dyrevelfærdsindekset er endnu ikke færdig, men forventes færdig ved udgangen af Indeks forventes derfor at kunne beregnes fra Der er tale om et foregangsprojekt, der kan bidrage til bæredygtighed, velfærdsforbedring og prioritering af indsatsområder og økonomiske ressourcer. Dyrevelfærdsudviklingen vil kunne følges på landsplan over tid. Desuden forventes effekten af tiltag, kampagner, reduceret antibiotikaforbrug m.v. at kunne måles via de nye dyrevelfærdsindekser. Den relative betydning af de parametre, der indgår i indekset fastlægges ved vægte, der fastsættes af universiteterne. De fastsatte vægte vil i en vis udstrækning være udtryk for en subjektiv vurdering. Videncenter for Dyrevelfærd Med Veterinærforlig II videreføres Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), der er baseret på et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet og forskere fra Københavns og Aarhus Universiteter. ViDs indsatsområder har primært omfattet formidling af aktuel og objektiv viden om dyrevelfærd til Fødevarestyrelsens nøgleinteressenter, igangsættelse af mindre forskningsprojekter indenfor dyrevelfærdens problemområder samt etablering af netværk og dialog med nationale og internationale dyrevelfærdscentre og organisationer. Effekt ViD har siden 2010 udgivet en årlig dyrevelfærdsrapport med information om velfærdskontrollens resultater og med artikler om aktuelle dyrevelfærdsemner. Endvidere har ViD afholdt fem nationale og én international konference, der alle har fået meget positive evalueringer. ViD udgiver et nyhedsbrev til 51

52 mere end 1300 abonnenter og formidler desuden aktuel viden via Fødevarestyrelsens hjemmeside. ViD har siden 2010 igangsat i alt 32 forskningsprojekter om dyrevelfærd, der udføres på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Projekterne udføres indenfor en årlig bevillingsramme i veterinærforliget på 3 mio. kr. I Bilag 4 er anført de projekter, som er igangsat i den forløbne del af forligsperioden ViD har tæt kontakt til nordiske dyrevelfærdscentre i Sverige og Finland og til forskere i Norge via netværket NordCAW. Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer tilkendegiver, at ideen om et dyrevelfærdsindeks ikke er født i Landbrug & Fødevarer. Man er af den opfattelse, at det ikke kan lade sig gøre meningsfyldt. Kødkontroldata kan efter Landbrug & Fødevarers mening ikke anvendes, da disse ikke er tilstrækkeligt valide. I indekset blandes pærer og æbler, og problemer skjules under en enhedsværdi. Det er bedre at følge trends på de enkelte parametre som vi gør nu. Den Danske Dyrlægeforening er skeptisk overfor projektet. Det er principielt problematisk at reducere biologiske forhold til et tal. Den Danske Dyrlægeforening finder det vanskeligt at finde den rette vægtning, og et tal kan nemt skjule underliggende problemer. Den Danske Dyrlægeforening understreger også, at man ikke må basere sig på produktionsdata ud fra tanken om, at hvis koen giver meget mælk, må den være sund. De valgte parametre skal have fokus på velfærd. Den Danske Dyrlægeforening følger projektet med tvivlende sind. DOSO er indforstået med indekset, hvis det kan lade sig gøre. Dyrenes Beskyttelse følger arbejdet og har været forbeholdne. Dyrenes Beskyttelse respekterer det udførte arbejde, men understreger, at mange ting kan blive skjult i indekset. Derfor er det nødvendigt at afrapportere detaljeret. Man er tilfreds med, at projektet er forskningstungt. Samtidig understreges det, at indekset kan blive brugt uhensigtsmæssigt. Der er mange udfordringer bl.a. valg af parmetre, hvor Dyrenes Beskyttelse frygter, at det bliver de mest tilgængelige data, der bliver anvendt og ikke nødvendigvis dem, som udtrykker mest dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse bemærker, at projektet er gået bort fra EU s welfare quality guidelines. Det vil være afgørende for Dyrenes Beskyttelse, at et eventuelt indeks stadig vil indeholde muligheden for at følge udviklingen i de enkelte parametre. Alternativt så man hellere ressourcerne anvendt til at gennemføre flere nulpunktsmålinger. Kopenhagen Fur er uafhængig af dette projekt på europæisk brancheniveau i færd med at udvikle og teste et dyrevelfærdsindeks på pelsdyrområdet Wellfur med 23 parametre, jf. kapitlet om dyrevelfærd for mink. 52

53 Kontrollens performance Sammenfatning af evalueringen På veterinærområdet er der med virkning fra 2014 indført et nyt kontrolkoncept, der omfatter en risiko- og behovsorienteret kontrol, flere kampagnekontroller, opfølgende kontrol på alle sanktionerede overtrædelser samt en helhedsorienteret kontroltilgang. Fra 1. januar 2014 følges der op på alle sanktionerede overtrædelser ved en gebyrbelagt, opfølgende kontrol. Muligheden for at anvende administrative bøder på dyrevelfærdsområdet er undersøgt af Fødevarestyrelsen med inddragelse af Justitsministeriet. På baggrund af undersøgelsen vurderes det ikke muligt at indføre administrative bøder på dyrevelfærdsområdet, fordi sagerne er forbundet med væsentlige skønsmæssige elementer. Forligskredsen er orienteret om undersøgelsens resultat. Initiativet om udvidet anvendelse af påbud og indførelse af forbud på dyrevelfærdsområdet har været undersøgt i Fødevarestyrelsen og forligskredsen har ultimo 2015 tilsluttet sig forslaget om udvidet påbudsmulighed og forbud. Gennemførelsen af initiativet forudsætter lovændring. Undersøgelsen af mulighederne for et styrket samarbejde mellem offentlig og privat kontrol pågår i en arbejdsgruppe med deltagere fra Fødevarestyrelsen og SEGES, men arbejdet er endnu ikke afsluttet. Der gennemføres i slutningen af 2015 en evaluering af den opfølgende kontrol med henblik på at vurdere, om omfanget af den enkelte opfølgende kontrol skal udvides. Bevillingen til kontrolområdet er blevet styrket med 6 mio. kr. årligt. Heraf 5 mio. kr. vedrørende ordinær kontrol og 1 mio. kr. i forventet opfølgende kontrol. Antallet af kontroller er i 2015 øget med knap 900 i forhold til 2012 og er planlagt til i 2015 at udgøre i alt inkl. NaturErhvervsstyrelsens krydsoverensstemmelseskontrol. Krydsoverensstemmelseskontrollen for dyrevelfærd blev i 2015 flyttet til NaturErhvervsstyrelsen, hvor krydsoverensstemmelseskontrollen blev samlet. Fødevarestyrelsen foretager dog opfølgende kontrol på kontrolfund fra krydsoverensstemmelseskontrollen. Med hensyn til effekten af det ændrede kontrolkoncept er det vanskeligt at påvise en direkte årsagssammenhæng til de enkelte elementer i forliget. Samlet kan det dog konstateres, at regelefterlevelsen er høj og forbedret i Øget vejledning og opfølgende kontrol bidrager til den forbedrede regelefterlevelse. Kontrolkampagner, der indebærer vejledning og dybdegående kontrol indenfor et fokuseret område, vurderes at have en god præventiv effekt kombineret med en god dialog med erhvervet. Kontrolkampagner udgør i 2015 ca. 40 pct. af kontrollen på det veterinære område. Der er gennemført en række nulpunktsmålinger. Effekten kan først vurderes med udgangen af 2016, hvor der er gennemført flere sammenlignelige nulpunktsmålinger for samme dyregruppe. 53

54 Fødevarestyrelsen arbejder fortsat med at kalibrere kontrollen, således at ensartetheden i kontrollen øges. Der er blandt interessenterne tilfredshed med det nye kontrolkoncept herunder den opfølgende kontrol. Dog advarer DOSO og Dyrenes Beskyttelse mod, at den helhedsorienterede kontrol ikke sker på bekostning af det enkelte dyr og dyreværnslovens bestemmelser herom. Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Den Danske Dyrlægeforening støtter udviklingen i retning af en dialogbaseret kontrol med vejledning. Opfølgende kontrol på mindre forseelser bør efter flere interessenters opfattelse undgås. DOSO og Dyrenes Beskyttelse efterlyser sanktioner af rutinemæssig halekupering og for små staldbokse. Alt i alt vurderes det nye veterinære kontrolkoncept at leve op til veterinærforligets mål om en helhedsorienteret kontrol med større og hurtigere regelefterlevelse. Det er indtrykket, at kampagnekontrollerne og vejledningsaspektet i den helhedsorienterede kontrol bidrager til at skabe en bedre dialog mellem erhvervet og myndighederne. Det understøtter en udvikling i retning af en sund husdyrproduktion, og yder dermed et bidrag til konkurrenceevne. Forligsteksten Forliget nævner følgende: Med veterinærforliget skabes et nyt og styrket kontrolkoncept, som tilføres øgede ressourcer. Det er et selvstændigt mål at få mere effekt af kontrollen og sikre en større og hurtigere regelefterlevelse. Initiativerne er udmøntet i: 1. Et nyt og styrket kontrolkoncept med øget kontroltryk 2. Opfølgende kontrol på alle sanktionerede overtrædelser 3. Al opfølgende kontrol gebyrpålægges også ved opfølgende administrativ kontrol 4. Overveje administrative bøder og udvidelse af påbud/forbud 5. Undersøge muligheden af et styrket samarbejde mellem offentlig og privat kontrol f.eks. via Danish-kontrollen. 54

55 Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad 1: Nyt kontrolkoncept Der er med virkning fra 2014 etableret et nyt kontrolkoncept på veterinærområdet, der indebærer en styrket risiko- og behovsorienteret kontrol, opfølgende kontrol på alle sanktionerede overtrædelser samt en helhedsorienteret kontroltilgang. Kontrollen omfatter: Nulpunktskontrol med en tilfældig udpegning, Prioriteret kontrol med en risikobaseret udpegning, Kontrolkampagner med en tilfældig eller risikoorienteret udpegning Basiskontrollen (krydsoverensstemmelse) med en tilfældig og risikobaseret udpegning (Kontrollen er overgået til NaturErhvervsstyrelsen i 2015). Nulpunktskontrollen benyttes til at få et billede af status for regelefterlevelsen indenfor det pågældende kontrolområde. Prioriteret kontrol er risikoorienteret kontrol mod kontrolobjekter, der vurderes at have den højeste risiko for manglende overholdelse af reglerne. Kontrolkampagner er målrettet et eller flere kontrolemner, og kontrollen og vejledningen er mere dybtgående. Kontrolkampagnerne skal øge fokus på risikoområder, og gennem information før, under og efter kampagnerne gøres landmændene eller virksomhederne opmærksomme på reglerne og på konsekvensen af at overtræde dem. Kontrollen med dyrevelfærd blev i 2013 i forbindelse med veterinærforliget overført til Fødevarestyrelsen efter i perioden at have været udlagt til NaturErhvervsstyrelsen i medfør af Veterinærforlig I. Fødevarestyrelsen overtog hermed ansvaret for hele dyrevelfærdskontrollen. Med virkning fra 2015 har man dog atter samlet hele krydsoverensstemmelseskontrollen i NaturErhvervsstyrelsen og dermed også dyrevelfærdsdelen, dog således at Fødevarestyrelsen foretager opfølgende kontrol. Der er med veterinærforliget tilført kontrolområdet 6 mio. kr. ekstra med henblik på at øge kontrolomfanget. Kontrollen er gjort helhedsorienteret. Det betyder, at der er fokus på det generelle billede i besætningen, og at flere lovgivningsområder kontrolleres i samme besøg. Kontrollen på besætningen udføres som en stikprøvevalgt del af besætningens dyr. Hvis der ingen anmærkninger er, og hvis det generelle indtryk af besætningen i øvrigt er godt, behøver kontrolløren ikke at gennemgå alle dyr i besætningen. Dyreværnslovens bestemmelser vedrørende det enkelte dyr gælder fortsat, hvis der under kontrollen konstateres overtrædelser blandt de dyr, der er omfattet af kontrollen. Sådanne overtrædelser vil fortsat blive fulgt op og sanktioneret. Kontrollen er en såkaldt 360 graders kontrol og omfatter bl.a. dyrevelfærd, medicin og hygiejne, der tidligere blev kontrolleret i adskilte kontroller. Fra 1. januar 2014 følges der op på alle sanktionerede overtrædelser ved en gebyrbelagt opfølgende kontrol. 55

56 Tabel 8. Antallet af kontroller i perioden Oversigt over antal ordinære kontroller i perioden Kontrolindsats Nulpunkt og prioriteret (besætninger) Ekstra kontrol af mink (særbevilling) KO (Basis) kontrollen (kun besætninger) Kampagner (kun besætninger) Dyrlæger udpeget til nulpunkt, prioriteret samt kampagner Andre nulpunkt, prioriteret samt kampagner (ikke besætninger eller dyrlæger). 15 Antal udpegede kontroller i alt 16 Heraf kontroller på besætninger (inkl. ekstra kontrol af mink) Kilde: Fødevarestyrelsen Figur 4. Fordelingen mellem kontrolindsatserne i 2015 fremgår af nedenstående figur. 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Fordelingen mellem kontrolindsatser i 2015 Nulpunkt kontrol Prioriteret kontrol Basis kontrol Kampagner alle inkl. administrative kontroller % forventede kontroller i Forventet gennemført i I 2012 hed kontrollen 5 % Dyrevelfærd eller 50 % kontrol. Her er medtaget besætninger inkl. heste, og den nulpunktskontrol der blev lavet ekstraordinært på kvæg i Kontrollen blev i 2012 udført af NAER, hvor FVST var med på teamkontroller på 50 % kontrollen samt medicinkontroller (begge inkl. dyrevelfærdskontrol). 11 Kontrollen er i 2015 overgået til NAER. 12 Estimeret ud fra de pt. udtagne kontroller. 13 I 2012 hed kampagner tematiske kontroller og medicinaktioner og omhandlede kun besætninger. Der er kun medtaget kampagner i besætninger. 14 I 2012 blev de auditeret og fik supervision. I 2013 og frem er dyrlægerne kommet under det alm. koncept, dvs. at de bliver udpeget til nulpunkt og prioriteret samt kampagner, men de er her skilt ud, så man kan se kontroltrykket på besætninger og på andre kontrolobjekttyper separat. 15 Andre kontroller som f.eks..hundekenneler, dyrehandlere, transportører, kampagner på biprodukter mv. 16 inkl. diverse udpegede kontroller til nulpunkt, prioriteret samt kampagner. 56

57 Der er gennemført repræsentative nulpunktsmålinger for forskellige dyrearter. Inden forligsperiodens udløb vil nogle af disse nulpunktsmålinger blive gentaget med henblik på at konstatere, om der er sket forbedringer af dyrevelfærden på de enkelte dyregrupper. Der er i forligsperioden udført følgende kontrolkampagner: Tabel 9. Kampagner gennemført i forligsperioden. Kontrolkampagner 2013 Kontrolkampagner 2014 Kontrolkampagner 2015 Besætninger uden obligatorisk sundhedsrådgivningsaftale : Dyrlæger Tidligere overtrædelser Dyrlæger med svinebesætninger med højt antibiotikaforbrug Sammenligning af besætningsdyrlægers tilstedetid ved rådgivningsbesøg i større malkekvægbesætninger Styr på reglerne hos smådyrspraktiserende dyrlæger Dyrlæger med gentagne overtrædelser af veterinærlovgivningen Håndtering af syge dyr i kalkunbesætninger Identifikations- og indførselskontrol af heste Rengøring af transportmidler til klovbærende dyr Cirkuskampagne : Dyrlæger Tidligere overtrædelser : Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden Medicin mink Beskyttelse mod fugleinfluenza Indfangning af slagtekyllinger og rengøring af transportmidler til fjerkræ Kalk og børstave er den nødvendige autorisation til stede? Rode- og beskæftigelsesmateriale til svin Opbevaring og bortskaffelse af døde produktionsdyr Korrekt aflivning af pattegrise Flokbehandling af svin : Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger Gruppeindhusning af mink Opstaldning og håndtering af pattegrise i første leveuge Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægbesætninger : Identifikation af heste Registrering af lystfiskersøer Vandmedicinering af fravænningsgrise Rengøring af transportmidler til svin Salmonella Dublin i kvægbesætninger Minkkampagne - medicin og dyrevelfærd Drægtige søer skal holdes i løsdrift Salmonella Dublin niveau 2- besætninger Styr på reglerne hos smådyrspraktiserende dyrlæger Skuldersår hos søer Smittebeskyttelse ved udedørs hold af svin Sporbarhed på animalske biprodukter Pasningsvejledninger til hobbydyr Syge grises velfærd Screening af dyrevelfærd hos søer i Frilandsbesætninger Kilde: Fødevarestyrelsen 57

58 Effekt Det samlede antal kontroller i besætningerne er steget. I 2015 forventes der udført kontroller, inkl. NaturErhvervsstyrelsens krydsoverensstemmelseskontrol, mod i 2012, hvoraf 700 var en ekstrabevilling til minkkontrol. Korrigeret herfor er der i 2015 planlagt 873 flere kontroller til gennemførelse end i Ad 2 og 3: Opfølgende kontrol Fra 1. januar 2014 følges der op på alle sanktionerede overtrædelser ved en gebyrbelagt opfølgende kontrol. En opgørelse for 2014 viser, at 88 pct. havde rettet op på overtrædelserne ved første opfølgende kontrolbesøg. De resterende 12 pct. fik et nyt opfølgende kontrolbesøg. Kun 13 pct. af dem, der fik anden opfølgende kontrolbesøg, havde fortsat ikke rettet op. Den opfølgende kontrol gennemføres som udgangspunkt som et ekstra kontrolbesøg. I særlige tilfælde kan opfølgningen ske ved administrativ kontrol. Det kan eksempelvis være kontrol af, at besætningsejeren har foretaget krævede ændringer i registreringerne i CHR, eller ved, at den ansvarlige fremsender dokumentation for, at der er rettet op på forholdene. Der gennemføres i slutningen af 2015 en evaluering af den opfølgende kontrol med henblik på at vurdere, om omfanget af den enkelte opfølgende kontrol skal udvides. Regelefterlevelsen i 2013 og 2014 fremgår af nedenstående figur. Dyrevelfærd er med 84 pct. det område, der har lavest regelefterlevelse. Regelefterlevelsen er på alle områder bortset fra omsætning bedre i 2014 end i Den ringere regelefterlevelse på området omsætning skyldes overtrædelser vedrørende CHR-registreringer, der som noget nyt er omfattet af Nulpunkt og Prioriteret kontrol. Figur 5. Regelefterlevelsen i besætninger efter lovgivningsområde 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 81% 84% 100% 100% 94% 95% 95% 92% 100% 100% 95% 100% Regelefterlevelse 2013 Regelefterlevelse 2014 Kilde: Fødevarestyrelsen 58

59 Sanktionsfordelingen for dyrevelfærd fremgår af nedenstående figur, hvoraf det fremgår at såvel antallet af påbud som antallet af indskærpelser er faldet. Antallet af politianmeldelser er konstant. Figur 6. 20% Sanktionsfordeling i procent dyrevelfærd 15% 10% 5% 0% 19% 17% 15% 6% 5% 2% 2% 2% 2% Indskærpelser Påbud Politianmeldelser mv Kilde: Fødevarestyrelsen Omlægningen til en helhedsorienteret kontrol har været en udfordrende opgave for Fødevarestyrelsen. Der er bl.a. iværksat et internt kalibreringsarbejde blandt de tilsynsførende med henblik på at opnå større ensartethed. Helhedsorienteringen har medført, at der bliver vejledt og ikke sanktioneret om mindre enkeltfejl. Regelefterlevelsen synes at være bedre, hvilket til dels skyldes den obligatoriske opfølgning på overtrædelser, samt dialogen med erhvervet. Den øgede vejledning og det igangværende ensartethedsarbejde bidrager også til færre sanktioner. Den automatiske opfølgende kontrol medfører flere indskærpelser i stedet for påbud, som tidligere var en forudsætning for opfølgende kontrol. Det gælder især indretningsforhold og medicinoptegnelser. Opfølgende kontrol vurderes til at fungere godt, idet Fødevarestyrelsen konstaterer, at de fleste overtrædelser er afhjulpet ved det opfølgende kontrolbesøg. Kampagnekontrollerne anses af Fødevarestyrelsen for at være vellykkede med en god præventiv effekt og med en god dialog med erhvervet. Der er fortsat fokus på at sikre en grundig risikoanalyse af de valgte kontrolkampagner, så hver kampagnekontrol vedrører de væsentligste temaer. Det bemærkes, at alle interessenter bakker op omkring den opfølgende kontrol som et væsentligt instrument. Nogle interessenter, bl.a. Landbrug og Fødevarer, finder, at obligatorisk opfølgning med deraf følgende gebyropkrævning kunne udelades, når det drejer sig om opfølgning på mindre alvorlige forseelser. På transportområdet finder DTL, at opfølgende kontrol bør udelades i forbindelse med mindre alvorlige overtrædelser. Der er ligeledes en generel positiv holdning til kampagnekontroller, som med forligsteksten har fået en større vægt i det samlede kontrolbillede. 59

60 Ad 4: Overvejelser om administrative bøder og udvidet anvendelse af påbud/forbud. Muligheden for at indføre administrative bøder på dyrevelfærdsområdet er undersøgt af Fødevarestyrelsen med inddragelse af Justitsministeriet. Det er Justitsministeriets vurdering, at de sagstyper, som Fødevarestyrelsen i dag politianmelder, og som derfor ville være relevante i forhold til administrative bøder, ikke er egnede til administrative bøder. Dette skyldes, at sagerne efter Justitsministeriets vurdering er forbundet med væsentlige skønsmæssige elementer, og derfor ikke er tilstrækkelig klare til at danne grundlag for, at Fødevarestyrelsen kan udstede administrative bødeforelæg. På denne baggrund vurderes det ikke muligt at indføre administrative bøder på dyrevelfærdsområdet og forligskredsen er orienteret herom i november Spørgsmålet om udvidet anvendelse af påbud og indførelse af forbud på dyrevelfærdsområdet har været undersøgt i Fødevarestyrelsen. Det foreslås, at indføre mulighed for forbud på dyrevelfærdsområdet. Endvidere overvejes det, at påbud ikke kun skal kunne meddeles til den ansvarlige for et dyrehold, og at påbud også skal kunne meddeles som en præventiv foranstaltning. Gennemførelsen af initiativet har fået forligskredsens tilslutning og lovændringen er påbegyndt. Ad 5: Offentligt-privat kontrolsamarbejde Der er nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Fødevarestyrelsen og Landbrug & Fødevarer med henblik på at belyse mulighederne for et styrket samarbejde mellem den offentlige kontrol og den private kontrol. Arbejdsgruppen har kortlagt det eksisterende samarbejde og drøftet mulighederne for et udvidet samarbejde. På baggrund af arbejdsgruppens arbejde forventer Fødevarestyrelsen at levere et oplæg om muligheder for et styrket samarbejde til forligskredsen ved udgangen af Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer er samlet set tilfreds med Fødevarestyrelsens kontroludøvelse. Man er tilfreds med kontrolkampagnerne, og processen i forbindelse hermed er god med information og inddragelse af branchen. Landbrug & Fødevarer er ligeledes tilfreds med den helhedsorienterede kontrol. Landbrug & Fødevarer ønsker den opfølgende kontrol på indskærpelser fjernet, da man mener, den er overflødig og ikke fagligt giver mening i forhold til gebyrets størrelse. Landbrug & Fødevarer mener ikke, at administrative bøder er gangbare på veterinærområdet, fordi der er mange subjektive vurderinger. Landbrug & Fødevarer afventer en model for offentligt-privat samarbejde på kontrolområdet. Man ser et potentiale, men er meget opmærksom på, at det fører til en ressourcebesparelse. Bæredygtigt Landbrug mener, at kontrollanterne skal blive bedre til at vejlede og gå i dialog med landmanden. Arbejdstilsynet kunne tjene som forbillede. Den Danske Dyrlægeforening er samlet set positiv overfor Fødevarestyrelsens kontroludøvelse. Man 60

61 understreger, at dialogbaseret kontrol er godt. Den helhedsorienterede kontrol fungerer også tilfredsstillende, men det er vigtigt, at man ikke overser det enkelte dyr. Kampagnekontrollerne fungerer godt, hvor man inddrager branchen og sørger for god information. Den nye opfølgende kontrol er også god. Det er fint at få afklaret mulighederne for offentligt-privat kontrolsamarbejde. DOSO og Dyrenes Beskyttelse understreger, at man i den helhedsorienterede kontrol ikke må overse dyreværnslovens bestemmelser om det enkelte dyr. Der lægges vægt på, at kontrollen udføres af dyrlæger og ikke af teknikere. Dyrenes Beskyttelse og DOSO undrer sig over, at halekupering og for små bokse tilsyneladende aldrig bliver sanktioneret. Man ser et dilemma i ønsket om større vejledning i forhold til kontroludøvelse og sanktionering, og peger på, at det i praksis kan føre til indførelse af en bagatelgrænse ad bagdøren. Kopenhagen Fur mener, at kontrollen er velfungerende og er tilfreds med, at der nu er større ensartethed. DTL anfører, at den opfølgende virksomhedskontrol ikke bør udløses af bagateller. 61

62 Kompetenceudvikling Sammenfatning af evalueringen De fleste af veterinærforligets initiativer vedrørende kompetenceudvikling er gennemført eller under gennemførelse. De resterende initiativer forventes gennemført inden forligsperiodens udløb. Kompetenceudviklingen understøtter de faglige initiativer i veterinærforliget. Der er afholdt en række kurser, der har bidraget til at øge de faglige kompetencer, at sikre en mere professionel myndighedsudøvelse og at kunne forestå og gennemføre kontrolkampagner. Kompetenceudviklingen bakkes på af de eksterne interessenter. De afholdte kurser vurderes af veterinærenhederne til at have haft en god effekt. Forligsteksten Forliget nævner følgende initiativer: 1. Styrke kompetenceudviklingen For at sikre en høj faglighed i den veterinære kontrol og for at fremme ensartetheden i kontrollen er der i forliget sat fokus på kompetenceudvikling på veterinærområdet. Særligt inden for dyrevelfærdsområdet er der behov for kompetenceudvikling, der understøtter en ensartet bedømmelse og høj faglighed hos kontrollørerne. Omlægning til mere kampagnekontrol øger behovet for kompetencer inden for styring og planlægning. Desuden får kampagner større effekt, når der foretages effektiv interessenthåndtering, herunder inddragelse af medier. Dette kræver en styrkelse af medarbejdernes kompetencer inden for projektledelse og kommunikation/formidling. 2. Integrere teknikere i dyrevelfærdskontrollen Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad 1: Styrket kompetenceudvikling Der er gennemført følgende aktiviteter vedrørende styrket kompetenceudvikling: Forbedrede veterinærfaglige kompetencer. Fire medarbejdere har fået en masteruddannelse i vurdering af husdyrvelfærd. Uddannelsen er afsluttet i juni De uddannede medarbejdere skal fungere som faglige fyrtårne i enhederne. Varetagelse af veterinærkampagner. Der er som led i styrkelsen af veterinærkontrolkampagnerne gennemført følgende aktiviteter: o Projektlederuddannelse. To uddannelsesforløb er afsluttede. o Projektlederuddannelsen er fulgt op med temamøder i 2014 og 2015 med fokus på 62

63 o praktisk forekommende problemer. Rapportskrivning og afrapportering. Kursusforløb for kampagneprojektledere med fokus på politisk forståelse. To kursusforløb er afholdt i 2014 og 2015 Juridiske kompetencer er blevet udbygget gennem følgende aktiviteter: o Kursus i strafferet og selskabskonstruktioner i forbindelse med veterinærlovgivningen er afholdt i marts o Kursus i forvaltningsret, offentlighedslov, retssikkerhedslov, persondatalov og miljøoplysningslov er afholdt i april 2015 Følgende aktiviteter er under gennemførelse: Kursus i dyrevelfærd for kvæg og svin. Kursus i professionel myndighedsudøvelse for alle ikke-administrative medarbejdere på veterinærområdet. Kursusforløbet afvikles i Det veterinære beredskab. Der afholdes i kurser vedrørende beredskab og krisestyring i forbindelse med Fødevarestyrelsens opskaleringsprojekt med henblik på at sikre systematisk kompetenceløft på det veterinære område. Udbredelse af professionel myndighedsudøvelse i det veterinære område indgår som en indsats i handlingsplanen for Fødevarestyrelsens Ensartethedsstrategi. Med træning i professionel myndighedsudøvelse opnår de tilsynsførende et fælles og ensartet udtryk over for kunderne i tilsynssituationen. Nøglebegreberne er professionel, objektiv, loyal, respektfuld og situationsbestemt kommunikation. Kompetenceudvikling finder ikke kun sted via kursusdeltagelse, men også ved dobbelt-bemanding af kontroller, mobilitet blandt kontrollanter og nye opgavetyper. Der er meget fokus på ensartethed bl.a. via faglige teams, ERFA-møder, oplæg fra dyrevelfærdsforskere osv. Effekt Kompetenceudviklingsaktiviteterne understøtter de faglige initiativer i veterinærforliget. Veterinærenhederne har givet udtryk for tilfredshed med kursusforløbene og resultaterne heraf. Det er indtrykket, at kontrollanterne generelt føler sig godt klædt på til deres kontrolarbejde. Det er ligeledes indtrykket, at der fortsat er behov for at arbejde videre med ensartethed i kontrollen. Integration af teknikere i dyrevelfærdskontrollen I forbindelse med at krydsoverensstemmelseskontrollen for dyrevelfærd i 2013 blev overført fra NaturErhvervsstyrelsen til Fødevarestyrelsen med henblik på at samle dyrevelfærdskontrollen i Fødevarestyrelsen blev en gruppe kontrollanter på teknikerniveau overført til Fødevarestyrelsen. Teknikerne blev i løbet af 2013 integreret i Fødevarestyrelsens kontrol. Med virkning fra 2015 er krydsoverensstemmelseskontrollen imidlertid blevet tilbageført til NaturErhvervsstyrelsen for at samle krydsoverensstemmelseskontrollen i NaturErhvervsstyrelsen. I den forbindelse vendte de fleste teknikere tilbage til NaturErhvervsstyrelsen. Fødevarestyrelsen udfører stadig opfølgende kontrol vedrørende krydsoverensstemmelseskontrol for dyrevelfærd. 63

64 Resume af interessenternes tilkendegivelser Den Danske Dyrlægeforening er positiv overfor den gennemførte kompetenceudvikling, som man mener bør fortsætte. Den Danske Dyrlægeforening understreger, at det skaber respekt i erhvervet, når der er ensartet kontrol. Kompetenceudviklingen medfører faglig styrke og tilfredse medarbejdere, der er gode til at håndtere krævende kontrolsituationer. Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Beskyttelse er begge meget positive overfor initiativerne vedrørende kompetenceudvikling. Dyrenes Beskyttelse peger på behovet for at opnå størst mulig ensartethed i kontrollen. 64

65 Afbureaukratisering Sammenfatning af evalueringen Veterinærforligets initiativer vedrørende afbureaukratisering er alle gennemført med virkning fra juni Initiativerne retter sig udelukkende mod sundhedsrådgivningen. Fødevarestyrelsens opgørelse, der er baseret på beregninger udført af Erhvervsstyrelsen, viser, at lempelserne alt andet lige medfører en besparelse for erhvervet i 2014 på 59,9 mio. kr. i forhold til forventningen i forliget på 57 mio. kr. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener dog, at lempelsen er langt mindre. Der forventes yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen for kvæg inden udløbet af veterinærforliget. Disse tilpasninger indebærer supplerende besparelser for erhvervet. Lempelserne modsvarer udgifterne i veterinærforliget, således at forligets erhvervsøkonomiske virkning bliver neutral, jf. afsnittet om Økonomien i Veterinærforlig II. Forenklingerne bidrager til erhvervets konkurrenceevne og bidrager til at sætte fokus på dyrevelfærd fremfor formalia. Forligsteksten Den danske husdyrproduktion spiller en væsentlig rolle for beskæftigelsen og landets økonomi. Det er derfor vigtigt, at krav til dyrevelfærd, et ansvarligt antibiotikaforbrug og bedre balance mellem produktionsmetoder og dyrenes behov kan gennemføres uden at gå på kompromis med gode konkurrencevilkår for erhvervet. Det er samtidig i tråd med anbefalingerne fra evalueringen af Veterinærforlig I om at identificere initiativer, der kan lette de administrative byrder for erhvervet. Forligspartierne er på denne baggrund enige om, at der skal gennemføres afbureaukratiseringer for erhvervet, som kan gennemføres uden negative konsekvenser for dyrevelfærd- og sundhed. Lettelserne skal sikre erhvervet kompensation for de byrder, det pålægges som følge af gebyrer og afgifter til staten samt administrative byrder vedrørende en styrket indsats for dyrevelfærd og reduktion af antibiotikaforbrug. Forligspartierne er enige om afbureaukratiseringsinitiativer, der vil medføre årlige besparelser for erhvervet på i alt 57 mio. kr. Fødevarestyrelsen har i det lys vurderet sundhedsrådgivningskonceptet med henblik på at finde mulige unødige arbejdsgange og procedurer og fundet, at der på visse områder er opstået en tendens til, at fokus er flyttet fra dyrenes velfærd til overholdelse af formalia. 65

66 Forliget nævner følgende initiativer, der også er gengivet under afsnittet om sundhedsrådgivning: Omlægning af rådgivningsbesøg på kvægområdet, således at nogle af besøgenes varighed reduceres og omlægges til statusbesøg, hvor fokus er på de dyr, der er under behandling eller i risiko for at blive syge. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 14 mio. kr. om året. Kravet om at dyrlægen - af hensyn til Fødevarestyrelsens kontrol med dyrlægen - skal opbevare oversigt over landmandens medicinoptegnelser bortfalder. Landmanden vil fortsat skulle foretage og opbevare optegnelserne. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 8 mio. kr. om året. Etablering af en fokuseret dyrevelfærdsrådgivning, hvor velfærdsrådgivningen koncentreres om to årlige rådgivningsbesøg, hvor dyrevelfærdsrådgivningen i forhold til i dag udvides, styrkes og målrettes konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning. Til gengæld bortfalder kravet om generel velfærdsrådgivning på alle rådgivningsbesøg. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 35 mio. kr. om året. Gennemførelse og effekt af initiativerne Veterinærforligets initiativer vedrørende afbureaukratisering retter sig udelukkende mod sundhedsrådgivningen. Initiativerne er evalueret i kapitlet om sundhedsrådgivning i afsnittet om administrative lettelser og fokuseret rådgivning. De administrative lettelser er alle gennemført med virkning fra juni Udover de anførte lettelser forventes der yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen for kvæg, således at reglerne tilnærmes reglerne for svin. Disse tilpasninger er en følge af et udvalgsarbejde som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2014 i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer. Tilpasningerne forventes implementeret inden forligsperiodens udløb. Ændringerne omfatter bl.a. bortfald af krav om undersøgelse af alle risikodyr i besætninger med tilvalgsmodul 2, ophævelse af begrebet ordineringsperioder for kvægbesætninger med tilvalgsmodul, lempelser på antallet af statusbesøg for besætninger, der rykkes til skærpet rådgivning og en ændring af Fødevarestyrelsens vejledning om besætningsdiagnoser, således at vejledningen i højere grad tilgodeser behovet for fleksibilitet i forbindelse med oprettelse af besætningsdiagnoser. Tilpasningerne vil føre til besparelser for erhvervet. Effekt Forligsparterne har i veterinærforliget anført, at lettelserne skal sikre erhvervet kompensation for de byrder, det pålægges som følge af gebyrer og afgifter til staten samt administrative byrder vedrørende en styrket indsats for dyrevelfærd og reduktion af antibiotikaforbrug. Der er i veterinærforliget lagt op til årlige besparelser for erhvervet på i alt 57 mio. kr. Fødevarestyrelsens opgørelse for 2014, som er senest afsluttede regnskabsår, viser en besparelse på 59,9 mio. kr., jf. kapitlet om veterinærforligets økonomi. 66

67 Landbrug & Fødevarer mener dog ikke, at de indtil nu gennemførte substantielle ændringer i sundhedsrådgivningen har været tilstrækkelige til at frembringe de forventede besparelser. Landbrug & Fødevarer anerkender dog, at de yderligere tilpasninger af sundhedsrådgivningen for kvæg, som forventes gennemført inden forligsperiodens udløb, vil kunne føre til, at man i højere grad for så vidt angår kvæg kan realisere veterinærforligets besparelsesmålsætning for erhvervet. Den Danske Dyrlægeforening gør opmærksom på, at besparelseseffekterne ikke kan opgøres ved blot at sammenligne dyrlægeregninger før og efter forliget, idet dyrlægerne også yder rådgivning og ydelser, der ikke er omfattet af det lovpligtige arbejde. Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer finder, at veterinærforliget ikke har resulteret i den tiltænkte nulløsning for erhvervet. Landbrug & Fødevarer anerkender, at de administrative lettelser i sundhedsrådgivningen er gennemført, men at de substantielle ændringer ikke har været tilstrækkelige til at frembringe de besparelser, der var forudset i veterinærforliget. Det anføres således, at omlægningen på kvægområdet og den fokuserede dyrevelfærdsrådgivning ikke har medført besparelser for erhvervet, mens man i forliget havde forudset lettelser for erhvervet på henholdsvis 14 mio. kr. og 8 mio. kr. om året. Landbrug & Fødevarer henviser dog til de yderligere tilpasninger af sundhedsrådgivningen for kvæg, som forventes gennemført inden forligsperiodens udløb, som vil kunne føre til, at man i højere grad for så vidt angår kvæg kan realisere veterinærforligets besparelsesmålsætning for erhvervet. Den Danske Dyrlægeforening konstaterer, at de forudsete administrative lempelser er gennemført. Foreningen påpeger endvidere, at dyrlægeregningen ikke blot afspejler det lovpligtige arbejde, men at dyrlægen også udfører rådgivning og andre ydelser efter frivillig aftale med landmanden. Den Danske Dyrlægeforening støtter de planlagte yderligere tilpasninger af sundhedsrådgivningen for kvæg, der forventes at føre til besparelser for erhvervet. 67

68 Økonomien i Veterinærforlig II Sammenfatning af evalueringen De økonomiske forudsætninger og forventninger i relation til Veterinærforlig II er i alt væsentlighed opfyldt. De forudsete bevillinger på i alt 55,2 mio. kr. er stillet til rådighed og anvendt til de forudsatte formål. Der er i veterinærforliget videreført indsatser for 32,9 mio. kr. og iværksat nye indsatser for 22,3 mio. kr. heraf 9,8 mio. kr. i Fødevarestyrelsen og 12,5 mio. kr. til forskning. Der er i 2014 opkrævet gebyrer og afgifter på i alt 33,3 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end forudset i forliget. De administrative byrder er opgjort til 12 mio. kr., hvilket stammer fra kravet om hylder og rør til mink. De administrative byrder er således 23 mio. kr. mindre end forudset i forliget. Dette skyldes dog ikke en ændret udvikling, men at man i forliget anså, at reglerne om flokmedicinering for svin ville medføre en belastning på 23 mio. kr. Erhvervsstyrelsens nye AMVAB-beregning lægger imidlertid til grund, at den administrative byrde kan undgås ved at udlade flokmedicinering. Derved bliver den administrative byrde opgjort til at være 23 mio. kr. mindre end i forligsteksten. Der er blevet gennemført byrdelettelser ifølge AMVAB-beregningen på i alt 59,9 mio. kr. i forhold til forligets forudsætning på 57 mio. kr. Byrdelettelserne er fremkommet ved omlægning af rådgivningsbesøg i kvægsektoren, ændrede regler vedrørende journaloptegnelser og fokuseret dyrevelfærdsrådgivning dvs. alt andet lige færre dyrlægeudgifter for landmanden. Flere erhvervsorganisationer fremhæver, at den faktiske byrdelettelse er betydeligt mindre. Landbrug & Fødevarer støttet af Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at veterinærforliget er blevet gennemført som økonomisk nul-løsning. Landbrug & Fødevarer anfører, at forliget har belastet erhvervet med knap 300 mio. kr. i forligsperioden, hvor især svineproducenterne er blevet ramt. Landbrug & Fødevarers afvigende beregning skyldes primært, at man regner med større de facto udgifter som følge af flokmedicineringsreglerne 17 samt større udgifter til installering af hylder og rør i minkbesætninger 18. Hertil kommer at Landbrug & Fødevarer, ikke mener, at omlægningen af rådgivningsbesøg for kvæg og fokuseringen af dyrevelfærdsrådgivning har givet sig udslag i lavere dyrlægeregninger 19. Økonomien i Veterinærforlig II Aftalen om Veterinærforlig II omfatter en årlig budgetteret udgift på 55,2 mio. kr. i perioden 2013 til 2016, heraf er 12,5 mio. kr. forskningsmidler uden for Fødevarestyrelsen. Veterinærforlig II 17 Som ovenfor anført er Fødevarestyrelsens opgørelse baseret på en AMVAB-beregning. Da flokmedicineringsordningen er frivillig fører det til, at belastningen sættes til nul. 18 Som anført i afsnittet om dyrevelfærd for mink skyldes forskellen primært, at Kopenhagen Fur inkluderer moms samt baserer sig på, at montering af hylder og rør skal foretages af en faglært montør, mens Fødevarestyrelsen har lagt til grund, at montering af rør kan foregå i forbindelse med de daglige pasningsrutiner, og at udgiften til montering af en hylde kan baseres på mindstelønnen for timelønnet ufaglært arbejde. 19 Den Danske Dyrlægeforening afviser problemet med dyrlægeregningerne og henviser til, at de ikke blot omfatter det lovpligtige arbejde, men også rådgivning og andre ydelser efter frivillig aftale med landmændene. 68

69 indeholder en række nye og videreførte og indsatser, som fremgår af tabel 10. Tabel 10. Oversigt over forligets økonomi fordelt på nye og videreførte indsatser I alt Nye indsatser Videreførte indsatser Ansvarlig anvendelse af antibiotika Styrket dyrevelfærd Kontrollens performance Effektivt veterinært beredskab Videreførsel af velfærdskontrol og gult kort 7,5 12,6 22,5 1,9 10,7 7,5 6,5 8,3 6,1 14,2 1,9 10,7 Udgifter i alt 55,2 22,3 32,9 Veterinærforligets økonomi består således af nye indsatser for 22,3 mio. kr., som fordeler sig med 7,5 mio. kr. vedrørende ansvarlig anvendelse af antibiotika, 6,5 mio. kr. vedrørende styrket dyrevelfærd og 8,3 mio. kr. vedrørende kontrollens performance. Veterinærforliget viderefører endvidere indsatser for 32,9 mio. kr., som fordeler sig med 6,1 mio. kr. vedrørende styrket dyrevelfærd, 14,2 mio. kr. vedrørende kontrollens performance, 1,9 mio. kr. vedrørende effektivt veterinært beredskab og 10,7 mio. kr. vedrørende velfærdskontrol og gult kort. De 10,7 mio. kr. var ikke en del af økonomien i Veterinærforlig I, men er med Veterinærforlig II lagt ind under forliget. Tabel 11 specificerer veterinærforligets nye indsatser på de underliggende indsatser, som vedrører hhv. forskning udenfor Fødevarestyrelsen og indsatser i Fødevarestyrelsen. Tabel 11. Specifikation af forligets nye indsatser I alt Forskning Fødevarestyrelsen Ansvarlig anvendelse af antibiotika Forskning i optimal antibiotikaanvendelse Overvågning af Styrket indsats mod ulovlig import 7,5 6,5 1,0 0,0 6,5 6,5 1,0 1,0 0,0 Styrket dyrevelfærd Udvikling af indeks Forskning i transportegnethed 6,5 4,0 2,5 6,0 3,5 2,5 0,5 0,5 Kontrollens performance Metodeudvikling - styring af kontrollen Kompetenceudvikling af medarbejdere Ny udvidet kontrol Opfølgende kontrol 8,3 0,7 0,6 5,0 2,0 0,0 8,3 0,7 0,6 5,0 2,0 Udgifter i alt 22,3 12,5 9,8 69

70 Erhvervsøkonomiske konsekvenser Veterinærforliget medfører en række erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af gebyrfinansiering af indsatserne samt administrative byrder i relation til indførsel af nye regler for flokmedicinering og dyrevelfærd for mink. Disse konsekvenser er opgjort i regnskabstal for 2014 i tabel 12 sammen med de tilsvarende byrdelettelser som følge af omlægning af rådgivningsbesøg for kvæg, journaloptegnelser og fokuseret dyrevelfærdsrådgivning. Tabel 12. Oversigt over erhvervsøkonomiske konsekvenser Mio. kr., 2013-priser Gebyr dyrevelfærdskontrol 1) Afgiftsforhøjelse Videreførsel af ordninger fra Veterinærforlig I 1) Videreførsel af Gult kort Gebyrer mv. for erhvervet i Veterinærforlig II i alt Gebyrer mv. for erhvervet i Veterinærforlig I i alt Gebyrer mv. for erhvervet i forhold til Veterinærforlig I Administrative byrder vedrørende flokmedicinering 2) Administrative byrder vedrørende dyrevelfærd for mink 20 Samlede merudgifter for erhvervet Omlægning af rådgivningsbesøg for kvæg Journaloptegnelser Fokuseret dyrevelfærdsrådgivning Mindreudgifter for erhvervet Forligstekst 16,7 8,3 8,1 1,4 34,5 12,8 21,7 23,0 12,0 56,7 14,0 8,0 35,0 57,0 Regnskab 2014 Difference 21,5 4,8 8,7 0,4 1,7-6,4 1,4-33,3-1,2 12,8-20,5-1,2-23,0 12,0-32,5 13,0 11,0 35,9 59,9-24,2 1,0-3,0-0,9-2,9 Nettobyrdelettelse -0,3-27,4-27,1 1) Visse gebyrer som indgår i tabellen under forligsteksten i linjen Videreførsel af ordninger fra veterinærforlig 1, fremgår under regnskab i linjen Gebyr dyrevelfærdskontrol Den samlede gebyropkrævning for dyrevelfærdskontrol og videreførsel af ordninger fra Veterinærforlig I er 1,6 mio. kr. mindre end forudsat i forliget. I forliget var forudsat gebyrer for i alt 24,8 mio. kr. og der blev i 2014 opkrævet 23,2 mio. kr. 2) Reglerne vedrørende flokmedicinering trådte i kraft 1. juni 2014, men er først fuldt implementeret pr. 30. november. I forbindelse med indgåelsen af Veterinærforlig II estimerede Fødevarestyrelsen, at de landmænd, der ville vælge at fortsætte med flokmedicinering, ville blive påført udgifter på maksimalt 23 mio. kr. årligt. Beløbet fordeler sig med 8 mio. kr. og 15 mio. kr. til henholdsvis dyrlægehonorar ved korte sygebesøg og udgifter til laboratorieundersøgelser af diagnostikprøver fra besætningen. Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med vurderingen af Veterinærforligets byrder imidlertid lagt til grund, at der ikke er tale om en byrde, idet landmanden har muligheden for at fravælge brugen af flokmedicinering. Fødevarestyrelsen kender ikke det reelle tal for hvor mange landmænd, der aktivt har valgt at 20 Den administrative byrde for mink er i Fødevarestyrelsens høringsnott af 12. marts 2013 dog opgjort til 15 mio. kr. 70

71 fortsætte med flokmedicinering efter 1. juni 2014 og kan derfor ikke beregne de faktiske udgifter hertil i Det skal dog bemærkes, at flokmedicineringstiltaget først blev iværksat i løbet af 2. halvdel af 2014, og at priserne på diagnostikpakker har været faldende siden juni Fødevareministeriet har udarbejdet følgende model, der ligger til grund for beregningerne af de erhvervsøkonomiske konsekvenser: Erhvervsøkonomiske konsekvenser af gebyrer og afgifter opgøres på baggrund af regnskabstal fra Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen Erhvervsøkonomiske konsekvenser af administrative byrder og lettelser opgøres på baggrund af AMVAB-målinger i regi af Erhvervsstyrelsen Omkostningerne for erhvervet i forbindelse med implementering af krav om hylder og rør er opgjort på baggrund af indhentning af tilbud fra en leverandør. Den opgjorte udgift er en etableringsudgift. Det antages, at materialerne vil skulle udskiftes hvert fjerde år. Dermed vil den samlede udgift kunne afskrives over en firårig periode. I Veterinærforlig II var det forudsat, at afgiftsforhøjelser og gebyrfinansiering ville beløbe sig til 21,7 mio. kr. mere i forhold til veterinærforlig I. Regnskab 2014 viser at den ekstra udgift for erhvervet i form af gebyrer og afgifter samlet beløb sig til 20,5 mio. kr., som således er 1,2 mio. kr. mindre end forudsat i forliget. De administrative byrder i forliget er i alt anslået til 35 mio. kr. Det bemærkes, at effekten af initiativerne først vil kunne opgøres fuldt ud i takt med, at de er blevet implementeret og har virket i en periode. Reglerne vedrørende flokmedicinering trådte i kraft 1. juni 2014, men var først fuldt implementeret den 30. november Krav om hylder og rør i minkbure trådte først i kraft 1. juni Mht. krav om hylder og rør vurderes det, at den største udgift til indkøb og opsætning af hylder og tildeling af rør har ligget forud for kravets ikrafttrædelse 1. juli Der forventes dog løbende vedligeholdelsesudgifter. Det vurderes, at de estimerede samlede udgifter på 48,3 mio. stadigvæk er realistiske (gennemsnitligt 12 mio. kr. årligt for den fireårige periode). I forarbejdet til Veterinærforlig II estimerede Fødevarestyrelsen, at de årlige byrder forbundet med initiativerne vedrørende flokmedicinering ville udgøre 0-23 mio. kr. årligt, afhængigt af, hvor mange landmænd, der ændrer adfærd. Erhvervsstyrelsen har vurderet, at de administrative byrder ikke overstiger timer årligt på samfundsniveau. Erhvervsstyrelsens vurdering er begrundet i, at reglerne har til hensigt at skabe en adfærdsændring. Dermed vil reglerne kun medføre erhvervsøkonomiske byrder for de landmænd, der aktivt vælger at anvende flokmedicinering. I de tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at de administrative byrder ikke overstiger timer årligt, bliver de ikke kvantificeret yderligere. I 2014 er de administrative byrder således opgjort til 12 mio. kr. mod 35 mio. kr. i forliget, hvormed de administrative byrder beløber sig til 23 mio. kr. mindre end i forliget. Det er en forudsætning i forliget, at der skal iværksættes byrdelettende initiativer, der over hele aftaleperioden opvejer de byrder erhvervet pålægges som følge af forhøjede gebyrer og afgifter 71

72 samt administrative byrder. Ved aftaleindgåelsen var byrder og lettelser beregnet til at udgøre ca. 57 mio. kr. årligt, således at nettoeffekten af forliget var en nettobyrdenedsættelse på 0,3 mio. kr. De realiserede byrdelettelser for erhvervet er opgjort til ca. 59,9 mio. kr. i 2014, hvilket er 2,9 mio. kr. mere, end hvad der blev estimeret ved indgåelsen af Veterinærforlig II. De reducerede krav til journaloptegnelse har således medført højere byrdelettelser end estimeret. Når de samlede byrdeforøgelser inkl. afgifter og gebyrfinansiering på 32,5 mio. kr. sammenholdes med byrdelettelser for 59,9 mio. kr. i 2014, er der en nettoeffekt på ca. 27,4 mio. kr. i byrdelettelser til erhvervet. I veterinærforliget er det fastsat, at der én gang årligt skal foretages en opfølgning på de tiltag i aftalen, der har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Denne opfølgning skal afdække om aftalens forudsætninger om faglige effekter og erhvervsøkonomiske konsekvenser er opfyldt. Opfølgningen forelægges forligskredsen. Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer mener, at økonomien i veterinærforliget ikke er blevet realiseret med en nulløsning som forudset, men derimod med en samlet belastning i forligsperioden på knap 300 mio.kr. Landbrug & Fødevarer anfører, at byrdelettelserne ikke har realiseret sig i praksis. Udgifterne til dyrlæge er ikke lettet som forudset. Landbrug & Fødevarer er heller ikke tilfreds med, at flokmedicinering betragtes som en frivillig ordning, da der realistisk set ikke er noget bedre alternativ til at håndtere en sygdomssituation. Ifølge Landbrug & Fødevarer anvender næsten alle besætninger med smågrise og over 60 pct. af slagtesvinebesætningerne flokmedicinering. Landbrug & Fødevarer er ikke indstillet på i et evt. nyt forlig at lade øgede omkostninger for erhvervet kompensere ved besparelser hos dyrlægen beregnet på tidsmæssige reduktioner i forbindelse med dyrlægebesøg. Bæredygtigt Landbrug mener ligeledes, at byrden fra reglerne om flokmedicinering er større. Det hænger sammen med, at det ofte er nødvendigt med mere end 1 diagnostisk undersøgelse for at konstatere behov for flokmedicinering. Det er vanskeligt for laboratorierne at fastslå den nøjagtige sygdomsårsag. Den Danske Dyrlægeforening afviser problemet med dyrlægeregningerne og henviser til, at de ikke blot omfatter det lovpligtige arbejde, men også rådgivning og andre ydelser efter frivillig aftale med landmændene. Man kan derfor ikke sammenligne dyrlægeregningerne før og efter Veterinærforlig II. Kopenhagen Fur anfører, at omkostningerne til berigelse af minks miljø har været betydeligt større end angivet i forliget og har henvist til tidligere opgørelser heraf. 72

73 Mulige elementer til et nyt forlig I forbindelse med evalueringen af Veterinærforlig II er der ved drøftelserne med interessenterne fremkommet ideer til mulige elementer i et kommende veterinærforlig. De fremkomne ideer resumeres kort nedenfor. Der er fra erhvervsside fremsat ønske om, at især det veterinære beredskab, men også temaet om dyrevelfærd under transport begge fastholdes som temaer i et kommende forlig. Interessenterne har generelt udtrykt tilfredshed med Fødevarestyrelsens kommunikation og understreger interessenternes ønske om en fortsat tydelig, afbalanceret og åben kommunikation. Herudover er der nævnt følgende elementer: Sundhedsrådgivning 1. Generelt bør sundhedsrådgivningen for kvæg og svin fortsætte uden for mange ændringer. Der er behov for ro på området (L&F) 2. Sundhedsrådgivningsaftaler på bedriftsniveau i stedet for som nu på CHR-niveau. (L&F) 3. Ændret incitamentsstruktur. Undgå at dyrlægeindsatsen anvendes som straf, der i stedet bør bestå i bøder og opfølgende kontrol. (DDD). 4. Behov for at revurdere incitamentsstrukturen for antibiotika og dødelighed. Spørgsmålet er om effekten står mål med indsatsen. Måske overveje at sanktionere på anden måde.( L&F) 5. Den obligatoriske sundhedsrådgivning for mink har været vellykket. Måske er der behov for at stramme op på medicinområdet. (DDD) 6. Overveje obligatorisk sundhedsrådgivning for fjerkræ i stil med mink (DDD) 7. Sundhedsrådgivning for kødkvæg i særskilt kategori med færre besøg i stil med mink. (L&F) 8. Modellen vedrørende flokmedicinering bør justeres. Det giver ikke altid værdi at tage en laboratorieprøve. (DDD). 9. Implementeringen af laboratoriediagnostikken bør tilpasses så den bliver mere intelligent, fremadrettet og smartere uden at blive mere kompliceret for landmænd og dyrlæger. (L&F) dages besøg for svin vedrørende flokmedicinering giver næppe effekt (L&F) 11. Mange prøver analyseres i udlandet. Det svækker den passive overvågning (DDD) 12. Smittebeskyttelse. Vigtigt at få smitte bege veje med i arbejdet (DDD). 13. Elektronisk dokumentation Antibiotika 1. Differentieret gult kort (L&F, BL og DDD) 2. Differentierede afgifter er et brugbart instrument til adfærdspåvirkning. Men hvis det skal virke, er der behov for en meget kraftigere differentiering med højere afgifter på de kritiske antibiotika. (DDD) 3. Senere fravænning af smågrise (DOSO og DB) 4. Den nuværende linie med ambitiøse grænseværdier og løbende nedjusteringer er ikke gangbar i fremtiden. Der er fare for undermedicinering og risiko for øget resistens, hvis behandlingsforskrifterne ikke overholdes (DDD) 5. Lave grænseværdier for antibiotika skaber risiko for underbehandling, fordi landmændene vil 73

74 undgå gult kort (L&F). 6. Undgå at grænseværdierne bliver acceptgrænse (DDD). 7. Ulovlig medicinimport næppe stort problem, men fokus bør fastholdes herunder især vedrørende internethandel, der måske bør tages op i EU (DDD). 8. Fokus på stigende antibiotikaforbrug i kvægsektoren (DDD) 9. Arbejde på mindre sygelighed i eksisterende anlæg. Anvendelse af probiotika vacciner og foder i stedet for antibiotika (L&F). 10. På det lange sigt udvikling af nye produktionssystemer, der producerer sunde dyr, der kræver mindre behandling. Midler til formålet bør prioriteres i f.eks. GUDP og Innovationsfonden og evt. forskning. (L&F, DDD, DOSO, DB) Dyrevelfærd for mink 1. Overveje opsplitning af kuld og tidligere fravænning. (DDD) 2. Flere velfærdsforbedringer for mink (DB) 3. Størst mulig synergi mellem kontrol, sundhedsrådgivning og check på farmen (KF) Dyrevelfærd under transport 1. Særtransport af svage dyr til slagteri, f.eks. brok, let halthed, manglende huld. Især aflives mange søer på bedriften. (L&F) 2. Mere fokus på det erhvervsvenlige. (ITD og DTL) 3. Se f.eks. på gebyrsatser. Udnyt de teknologiske muligheder. Lastbilerne er rullende computere. (ITD og DTL) 4. Udnyttelse af egenkontrol og branchekrav, f.eks. Danish kontrollen og QS (ITD) 5. Stikprøvekontrol af logbøger. Harmonisere kontrollen i forhold til danske og udenlandske køretøjer. Det veterinære beredskab 1. Vigtigt at der er fokus på det veterinære beredskab. Bør være en del af et nyt forlig. (DDD og L&F) 2. Der er behov for at få bedre data ind og incitamenter til at tage flere prøver. (DDD) 3. Fastholde de nationale regler på veterinærområdet trods overimplementering. (L&F) 4. Vigtigt at fastholde dyrlæger i AM-kontrollen (DDD) 5. Grænsedyrlægerne er under pres. Der bør være fokus på både hvad der kommer ind fra udlandet, og hvad der går ud svarende til AM-kontrol på slagteriet (DDD). 6. Det veterinære beredskab er meget afhængig af det mandskab og de ydelser, Beredskabsstyrelsen leverer. Risiko for at det veterinære beredskab bliver svækket, hvis opgaverne overføres til kommunerne. (L & F) 74

75 Dyrevelfærdsindeks Kontrollens performance 1. Der er behov for at se nærmere på bødesanktionerne, der ofte nedsættes ved domstolene. Gælder især transport- og medicinområdet. (L&F) 2. Flere nulpunktsanalyser (DB) 3. Dialogbaseret kontrol (DDD,L&F, BL) I stil med Arbejdstilsynet.(BL). 4. Opfølgende kontrol bør undlades for små forseelser. (L & F) Kompetenceudvikling 1. Fortsat kompetenceudvikling hos kontrollørerne. Ensartet kontrol og sidemandsoplæring er vigtig. (DDD) Afbureaukratisering Andre emner. 1. Klov-og lemmelidelser hos malkekvæg (DB) 2. Dyrevelfærd skal sikres gennem lovgivning. Skeptisk overfor frivillige aftaler (DB) 3. Lave grænser for kuldstørrelser (DOSO og DB) 4. Ønsker helhedsberegning om det kan betale sig med de store kuld (DB) 5. Sanktionering af rutinemæssig halekupering og for små bokse (DB) Forkortelser: DDD Den Danske Dyrlægeforening L & F Landbrug & Fødevarer BL Bæredygtigt Landbrug DB Dyrenes Beskyttelse DOSO Dyreværns Organisationernes Samarbejds Organisation ITD Brancheorganisation for den danske vejtransport DTL Danske Vognmænd 75

76 23. okt. Kl 1500 Bilag 1 Forlig om veterinærområdet Den 2. november 2012 Veterinærforlig I udløber ved udgangen af Regeringen er sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om en firårig aftale om veterinærområdet som løber fra 1. januar 2013 til udgangen af Det nye forlig består af fire grundpiller: Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens Styrket dyrevelfærd Kontrollens performance Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter Disse fire grundpiller skal være fundamentet i den veterinærpolitiske indsats i forhold til husdyrproduktionen i Danmark. Aftalen sætter rammen for en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk husdyrproduktion og er en fortsættelse af de principper, som er fastsat i veterinærforlig I, og som sammen med erhvervsinitiativer har ført til betydelige forbedringer i dyrevelfærd og sundhed. Der vil i den kommende forligsperiode således være øget fokus på rådgivning og forebyggelse både når det gælder indsatsen mod antibiotikaresistens og en styrket dyrevelfærd. Desuden vil kontrolindsat- sen orientere sig mere mod helhedsvurderinger end enkeltfejl. Aftalen er endvidere et væsentligt strategisk skridt imod et styrket One Health samarbejde, hvor udfordringerne indenfor dyresundhed og human sundhed ses i stadig tættere sammenhæng. Forligsparterne er enige om at indføre følgen- de initiativer, som led i forliget: Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotika resistens Den vigtigste forebyggende indsats vil foregå i sundhedsrådgivningen mellem landmand og praktiserende dyrlæge Gult kort fortsætter løbende ambitiøse grænseværdier Effektiv indsats mod uhensigtsmæssig anvendelse af flokmedicinering Øget indsats mod ulovlig import af antibiotika Øget resistensovervågning (besætning og kød) Laboratoriediagnoser på bedrifter med længerevarende antibiotikaforbrug (flokbehandling) Mere forskning på resistensovervågning på besætningsniveau Differentieret afgiftsstruktur på antibiotika Styrket dyrevelfærd Reducere dødelighed via ambitiøse grænseværdier (kvæg og svin) På minkområdet suppleres med nye initiativer som beriger minks miljø 76

77 23. okt. Kl 1500 Serviceeftersyn af kontrolindsatsen på transportområdet Mere forskning om dyrs transportegnethed Egenkontrollen risiko- og behovsorienteres Udvikling af indeks som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd og antibiotikaresistens Videreførelse af Videncenter for Dyrevelfærd Kontrollens performance Nyt og styrket kontrolkoncept med øget kontroltryk Opfølgende kontrol på alle sanktionerede overtrædelser Al opfølgende kontrol gebyrpålægges (også ved opfølgende administrativ kontrol) Overveje administrative bøder (hurtigere sagsafgørelse, aflaste domstole) Undersøge muligheder for offentligt-privat samarbejde om kontrollen f.eks. via DANISH kontrollen Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter Styrket veterinært beredskab Afbureaukratisering af byrder for erhvervet Rådgivningsbesøg på kvægområdet målrettes Kravet om at dyrlægen skal opbevare oversigt over landmandens medicinoptegnelser bortfalder Beskrivelse af forligets indhold: Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotika resistens Gennem veterinærforliget skal der sikres en ansvarlig og optimal antibiotikaanvendelse som middel til stop for øget resistensudvikling. Det anslås, at der hvert år dør omkring mennesker i EU på grund af infektioner med resistente bakterier. I erkendelsen af, at sygdom og sundhed hos mennesker hænger sammen med sundhed og sygdom hos dyr, bør der fokuseres på en bekæmpelse af antibiotikaresistens ud fra en såkaldt one health tilgang, hvorved der om muligt tænkes i sammenhængende indsatser på det veterinære og det humane sundhedsområde. Med forliget styrkes sundhedsrådgivning med fortsat fokus på den forebyggende indsats samtidig med, at der sættes det nødvendige fokus på en optimal behandling af de dyr, der på trods af de forebyggende tiltag, alligevel bliver syge. Den enkelte landmand vil fortsat kunne vælge mellem forskellige modeller for sundhedsrådgivningsaftaler afhængigt af, hvad der passer bedst til den enkelte besætning. Der skal tilstræbes mere ens vilkår for svine- og kvægbesætninger og dette vil ske ved hyppigere dyrlægebesøg i svinebesætninger i forbindelse med flokmedicinering. Den styrkede og problemorienterede sundhedsrådgivning vil fortsat være obligatorisk for de større svine- og kvægbesætninger samt for minkbesætninger. Incitamentsstrukturen, der blev indført i forbindelse med veterinærforlig I, fortsætter og indebærer, at besætninger med sundhedsrådgivningsaftale placeres i en af kategorierne Almindelig rådgivning (AR), Ekstra rådgivning (ER) eller Skærpet rådgivning (SR). Den enkelte besætning rykker op og ned mellem kategorierne afhængigt af, om besætningen får bøde eller dom for overtrædelse af regler om dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler. Inden for få år vil landmandens placering i rådgivningskategorierne også afhænge af antibiotikaforbrug og dødelighed. 77

78 23. okt. Kl 1500 Sundhedsrådgivningens fokus skal endvidere risikoorienteres og målrettes aktuelle sundhedsproblemer i den enkelte besætning, som landmand og dyrlæge har identificeret i besætningen. Rådgivningsrapporterne skal koncentreres om en beskrivelse af de aktuelle sygdomsproblemer, der vurde- res som de vigtigste at få håndteret af hensyn til forbedring af både sundhed og velfærd i besætningen. Der bliver fokuseret på sygebesøg i besætningerne som supplement til sundhedsrådgivningsbesøgene. Som en integreret del af sundhedsrådgivningen gøres kravet om en smittebeskyttelsesplan dynamisk, således at kravet ikke kun som i dag omfatter de største kvæg- og svinebesætninger, men kan udvides til også at gælde mindre besætninger, hvis truslen fra introduktion af alvorlige smitsomme husdyr øges. Herved styrkes det veterinære beredskab. Gult kort ordningen fortsætter,og der fastsættes bl.a. af hensyn til resistensudviklingen løbende nye ambitiøse grænseværdier. Der gennemføres en øget indsats mod ulovlig import af antibiotika med henblik på at sikre, at ulovlig import af antibiotika ikke benyttes som redskab til at undgå Gult kort og dermed svækker målet om en ansvarlig antibiotikaanvendelse. Der vil i regi af nærværende aftale gennemføres en effektiv indsats mod uhensigtsmæssig anvendelse af flokmedicinering i svinebesætninger. Indsatsen bygger på; flere dyrlægebesøg, krav om laboratoriediagnostik og andre tiltag som i kombination vil danne en incitamentsstruktur som skal fremme landmandens hensigtsmæssige medicinanvendelse og dermed reducere antibiotikaforbruget mest muligt. Ordineringsperiodens varighed der besluttes på baggrund af et sygebesøg, vil afhænge af landmændenes adfærd. Således vil den landmand, som allerede har et hensigtsmæssigt antibiotikaforbrug, pålægges relativt færre byrder, end de landmænd, der ligger over grænseværdierne. Samtidigt vil hyppigere dyrlægebesøg blive kombineret med krav om laboratoriemæssig verificering af dyrlægens kliniske diagnoser. Kombinationen af sygebesøg og krav om laboratoriediagnostik udgør en sammenhængende, fokuseret indsats mod rutinemæssig flokbehandling Tabel. Incitamentsstruktur i svineproduktionen med angivelse af interval mellem sygebesøg og laboratorieundersøgelser Niveau Incitament Sundhedsrådgivningskategori Interval mellem sygebesøg (højest) Interval mellem laboratorieundersøgelser (højest) Grønt niveau Almindelig rådgivning 35 dage 12 måneder Gult niveau Ekstra Rådgivning 14 dage 8 måneder Rødt niveau Skærpet rådgivning 14 dage 4 måneder Forskningen i resistensovervågning styrkes, så det bliver muligt at vurdere resistensomfanget på besætningsniveau. Når det er muligt at bestemme resistens-niveauet for hver enkelt besætning, kan indsatsen målrettes de besætninger, som har de største resistensproblemer. Der indføres øget overvågning af antibiotikaresistens i levende husdyr og kød med henblik på en hurtig indgriben, hvis resistensen mod forventning stiger. 78

79 23. okt. Kl 1500 Der vil blive etableret en differentieret afgiftsstruktur på antibiotika. Formålet er at styrke incitamentet til at vælge alternativer til antibiotikabehandling som f.eks. forebyggende vaccination eller til når antibiotikabehandling er påkrævet at vælge de antibiotika, der er mindst kritiske, og som har den mindste risiko for resistensudvikling. Afgiftsprovenuet vil blive anvendt til at finansiere indsatser i forhold til en ansvarlig anvendelse af antibiotika. Afgiftsstrukturen fremgår af tabellen nedenfor. Tabel: Overblik over afgiftssatser og merprovenu på antibiotika Lægemiddelgruppe Ordning Nuværende afgiftssats Foreslået afgiftssats Estimeret merprovenu i mio. kr. *) Vacciner 0,84 pct. 0-2,7 pct. Simple, smalspektrede penicil- 0,84 pct. 0,84 pct. 0,1 liner Øvrige antibiotika til dyr 0,84 pct. 5,27 pct. 10,3 Kritisk vigtige antibiotika (3.-4. gen. cefalosporiner samt fluorokinoloner) Øvrige lægemidler til dyr (ikke antibiotiske) Estimeret merprovenu i alt i mio kr. *) 0,84 pct. 10,84 pct. 0,6 0,84 pct. 0,84 pct ,3 *) Prognosen tager udgangspunkt i at den ændrede afgiftsstruktur har adfærdsregulerende virkning, således at forbruget på øvrige og kritisk vigtige antibiotika reduceres og til dels flyttes hen i mod simple smalspektrede penicilliner. Med henblik på løbende at sikre en optimal sammensætning af incitamentsstrukturen kan afgifterne i løbet af forligsperioden reguleres inden for den overordnede økonomiske ramme om et provenu på 8,3 mio. kr. om året. Styrket dyrevelfærd For at styrke og optimere kontrolindsatsen for dyr under transport bliver der i løbet af forligsperioden udført et serviceeftersyn af kontrolindsatsen i forbindelse med dyretransporter. Som led i service eftersynet skal der fokuseres på at øge viden om den korrekte tilgang til vurdering af et dyrs transportegnethed både på korte og lange ruter. Problemstillingerne vedrørende dyrs transportegnethed, herunder fordelingen af ansvar mellem transportør, chauffør og landmand ved transport af dyr og klippekort ordningen vil blive belyst og revurderet i forbindelse med serviceeftersynet. I forbindelse med kontrol skal dyrlægen identificere områder i de enkelte besætninger, hvor der er velfærdsproblemer eller hvor forholdene kan forbedres. Forliget sætter øget fokus på, hvordan egenkontrol med dyrevelfærd og dyrlægernes audit af egenkontrollen bliver mindre rutinepræget og får større fokus på problemløsning. Mulighederne for dette skal undersøges i dialog med landbrugserhvervet og Den Danske Dyrlægeforening i forligsperioden. 79

80 23. okt. Kl 1500 Dødelighed for kvæg og svin er en væsentlig indikator for dyrevelfærden i besætninger, og forliget skal medvirke til, at dødeligheden i besætningerne reduceres. De dynamiske grænseværdier for dødelighed og aftalen om, at dødeligheden i besætningerne indgår i konceptet for obligatorisk sundhedsrådgivning fra veterinærforlig I fortsættes. Forudsætningen for anvendelse af dødelighed som en del af incitamentsstrukturen er adgang til valide data om dødelighed på besætningsniveau. Derfor, skal der sikres adgang til data for såvel Fødevarestyrelsen som den enkelte landmand. Der skal fastsættes nye ambitiøse grænseværdier. På minkområdet videreføres kravene om obligatorisk sundhedsrådgivning i minkfarme som trådte i kraft 1. april 2011 samt krav om uddannelse for minkavlere og deres ansatte fra 1. januar Desuden indføres der krav om yderligere berigelse af minks miljø, med det formål at forebygge stereotypi inden for den aftalte ramme på 12 mio. kr. om året. Det er Fødevarestyrelsens veterinærfaglige vurdering, at kombinationen af halm, hylder og rør opfylder dette formål, og således vil føre til øget velfærd i minkproduktionen. Kravet skal gælde fra d. 31. december Forinden drøfter fødevareministeren eventuelle alternative virkemidler til at forebygge stereotypi med erhvervet. Disse drøftelser skal være færdiggjort inden udgangen af Mulige alternativer vil blive forelagt forligskredsen. I forbindelse med forligsaftalens indgåelse har partierne også drøftet velfærdsmæssige forhold omkring gruppeindhusning af mink. I forligsperioden vil fødevareministeren udarbejde en analyse, i dialog med relevante parter, hvor faglige, juridiske og økonomiske forhold i relation til gruppeindhusning afdækkes. Analysen vil blive forelagt forligspartierne, med henblik på evt. indgåelse af en tillægsaftale til forliget herom. Forskning, dokumentation og generel vidensopsamling vedrørende dyrevelfærd bliver styrket som en del af forliget. Derfor skal der udvikles relevante indeks på besætningsniveau med særligt fokus på udvikling af dyrevelfærdsindeks for forskellige dyrearter samt antibiotikaresistensindeks. Udvik- ling af indeks kræver en betydelig indsats af både forskningsinstitutioner og Fødevarestyrelsen. De forskellige indeks skal derfor udarbejdes i et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, Landbrug & Fødevarer og Fødevarestyrelsen. Desuden videreføres aktiviteterne i Videncenter for Dyrevelfærd. Kontrollens performance Med veterinærforliget skabes et nyt og styrket kontrolkoncept, som tilføres øgede ressourcer. Det er et selvstændigt mål at få mere effekt af kontrollen og sikre en større og hurtigere regelefterlevelse. Det nuværende risiko- og effektorienterede kontrolkoncept videreudvikles til gavn for dyr og erhverv, hvilket udmøntes i tre overlappende spor: Videreudvikling af de risiko- og effektorienterede kontrolindsatser, hvor en større del af indsatsen tilrettelægges som målrettet kontrol og kampagner. Øget incitamentsstruktur bl.a. med opfølgning på overtrædelser Kompetenceudvikling af veterinærkontrollens medarbejdere Den nuværende deling af kontrolindsats ændres, så hele dyrevelfærdsområdet samles i Fødevarestyrelsen, hvormed international og national regeldannelse, regelfortolkning, kontrolindsats og sanktionering udføres af Fødevarestyrelsens teknikere og dyrlæger. 80

81 23. okt. Kl 1500 Kontrolindsatsen styrkes mod problemområderne, og at der skabes rum for en endnu højere kvalitet i indholdet af kontrollen. Der vil fortsat være et behov for at opretholde et vist forebyggende, basalt kontroltryk, men kontrollen skal løbende tilpasses de aktuelle risikobehov. Kontrollen består af følgende grundelementer: a) basiskontrol b) nulpunktsmåling c) prioriteret kontrol d) kampagnekontrol Med henblik på at sikre et solidt grundlag for en effektfuld risikoorienteret kontrolindsats vil det samlede kontroltryk blive forøget med flere kontrolbesøg hos den enkelte landmand. Den ekstra kontrol skal sammen med Fødevarestyrelsens kampagner fokusere på de områder, hvor der er flest regelbrud. Hermed forventes det nye kontrolkoncept at understøtte en væsentlig højere regelefterlevelse. Med udgangspunkt i nulpunktsanalysen, prioriteres indsatsen, hvor der identificeres problemer. De områder, hvor der er identificeret de største problemer, vil blive flugt op med kampagnekontroller. Kontrollen tilføres yderligere 6 mio. ift. veterinærforlig I. A) Basiskontrollen for besætningsejerne fokuserer på en detaljeret kontrol af en række bestemmel- ser, herunder dyrevelfærds- og mærkningsbestemmelser, som har relevans for kontrollen af modta- gere af EU s landbrugsstøtte. Denne krydsoverensstemmelseskontrol vil følge de samme principper, som er gældende i dag. B) Formålet med nulpunktsmålingerne er at få en temperaturmåling på veterinærområdets tilstand. Indholdet i kontrollen bliver baseret på en screeningskontrol. Kontrollen prioriteres efter de dyrearter og besætnings- og virksomhedstyper, hvor kontrolindsatsen vurderes at kunne give størst effekt men udpegningen af den enkelte besætning eller virksomhed vil ske tilfældigt. C) Også den prioriterede kontrol dækker hele veterinærområdet, altså både besætninger, virksomheder og praktiserende dyrlæger og udføres også som en screeningskontrol. Puljen med kontroller, hvor udpegningen af den enkelte besætning, virksomhed eller dyrlæge bygger på aktuelle risikokriterier og kontrolresultater, øges i forhold til den nuværende indsats. Kontrollen skal sætte fo- kus på de besætninger, virksomheder m.v., der vurderes at have et særligt kontrolbehov. D) Kampagnekontrollen gøres til et bærende element i den styrkede risiko- og effektorienterede tilgang. Kontrolkampagner vil på besætningsområdet, transportører, praktiserende dyrlæger, m.m., blive en væsentlig og meget synlig kontroltype. Indholdet i kontrollen vil være bestemt af kampagnens for- mål. Der indledes i løbet af forligsperioden projekter mhp. at undersøge muligheden for et styrket samarbejde mellem offentlig og privat kontrol f.eks. via DANISH-kontrollen. Der indføres en styrket incitamentsstruktur, som motiverer til regelefterlevelse. Der indføres opfølgende kontrolbesøg hos alle, der har fået anmærkninger. Opfølgende kontrol - både som administrativ kontrol og ved kontrolbesøg - udvides til at gælde alle typer af anmærkninger givet på hele veterinærområdet. Den opfølgende kontrol vil i en forsøgsperiode på et år begrænses til kun at følge op på den eller de overtrædelser, der var på det forrige kontrolbesøg. Efter forsøgsperioden vil ordnin- gen blive evalueret med henblik på at vurdere, om omfanget af den enkelte opfølgende kontrol skal udvides. Som en del af incitamentsstrukturen vil det blive overvejet at øge anvendelse af påbud samt at indføre muligheden for brug af forbud på dyrevelfærdsområdet. Derudover vil muligheden 81

82 23. okt. Kl 1500 for at anvende administrative bøder på velfærdsområdet, i lighed med praksis på fødevareområdet samt det øvrige veterinærområde, blive undersøgt i forligsperioden. Den veterinære kontrol har behov for en mere helhedsorienteret og systematisk udviklingsindsats med fokus på tilsynsrollen og styrket faglighed. For at sikre en høj faglighed i den veterinære kontrol og for at fremme ensartetheden i kontrollen er der i forliget sat fokus på kompetenceudvikling på veterinærområdet. Særligt inden for dyrevelfærdsområdet er der behov for kompetenceudvikling, der understøtter en ensartet bedømmelse og høj faglighed hos kontrollørerne. Omlægning til mere kampagnekontrol øger behovet for kompetencer inden for styring og planlægning. Desuden får kampagner større effekt, når der foretages effektiv interessenthåndtering, herunder inddragelse af medier. Dette kræver en styrkelse af medarbejdernes kompetencer inden for projektledelse og kommunikation/formidling. Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter Erhvervsudviklingen medfører større besætninger og en øget international handel med levende dyr, derfor skal det sikres, at det nuværende veterinære beredskab er tilpasset det øgede trusselsbillede i forhold til introduktion af nye smitsomme husdyrsygdomme som for eksempel svinepest. Derfor udføres der, som et led i det kommende veterinærforlig, et serviceeftersyn af det veterinære beredskab. Resultatet af serviceeftersynet forventes afsluttet i 2012 og forventes at medføre en optimeret indsats. Afbureaukratisering af byrder for erhvervet Den danske husdyrproduktion spiller en væsentlig rolle for beskæftigelsen og landets økonomi. Det er derfor vigtigt at krav til dyrevelfærd, et ansvarligt antibiotikaforbrug og bedre balance mel- lem produktionsmetoder og dyrenes behov kan gennemføres uden at gå på kompromis med gode konkurrencevilkår for erhvervet. Dette er samtidigt i tråd med anbefalingerne i Revisionsenhedens rapport om evaluering af Veterinærforlig I om at identificere initiativer, der kan lette de administrative byrder for erhvervet. Forligspartierne er på denne baggrund enige om, at der skal gennemføres afbureaukratiseringer for erhvervet, som kan gennemføres uden negative konsekvenser for dyrevelfærd og sundhed. Lettelserne skal sikre erhvervet kompensation for de byrder, det pålægges som følge af gebyrer og afgif- ter til staten samt administrative byrder vedrørende en styrket indsats for dyrevelfærd og reduktion af antibiotikaforbrug. Forligspartierne er enige om afbureaukratiseringsinitiativer, der vil medføre årlige besparelser for erhvervet for i alt 57 mio. kr. Fødevarestyrelsen har vurderet sundhedsrådgivningskonceptet i lyset af Revisionsenhedens anbefalinger med henblik på at finde mulige unødige arbejdsgange og procedurer. Det er styrelsens vurdering, at der på visse områder er opstået en tendens til at fokus er flyttet fra dyrenes velfærd til overholdelse af formalia. Dette er naturligvis uhensigtsmæssigt. Hensigten med sundhedsrådgivningen, herunder rådgivningen om dyrevelfærd, er netop at understøtte fokus på dyrenes helbred og velfærd. Styrelsen har derfor identificeret de områder, hvor man efter styrelsens vurdering vil kunne 82

83 23. okt. Kl 1500 bevare fokus på dyrenes sundhed og velfærd og samtidig reducere bureaukratiet og styrke den konkrete rådgivning, så den målrettes den forebyggende indsats. Forenklingsinitiativerne vedrører bortfald af registreringer og rådgivning mv. vedrørende generelle for- hold, som vil kunne gennemføres ved en mindre hyppig frekvens uden at det får negative konse- kvenser for dyresundhed, dyrevelfærd og medicinhåndtering. Disse hensyn sikres ved at fastholde kravene til dyrlægens fokus på syge dyr og problemområder i den enkelte besætning. Endvidere har de initiativer, der er indført i de seneste år bl.a. vedrørende land- mandens egenkontrol og dyrlægens rådgivning, øget fokus på dyrenes velfærd og sundhed i besæt- ningerne hos både landmænd og dyrlæger. Initiativerne er følgende: Omlægning af rådgivningsbesøg på kvægområdet, således at nogle af besøgenes varighed reduceres og omlægges til statusbesøg, hvor fokus er på de dyr, der er under behandling eller i risiko for at blive syge. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 14 mio. kr. om året. Kravet om at dyrlægen - af hensyn til Fødevarestyrelsens kontrol med dyrlægen - skal opbevare oversigt over landmandens medicinoptegnelser bortfalder. Landmanden vil fortsat skulle foretage og opbevare optegnelserne. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 8 mio. kr. om året. Etablering af en fokuseret dyrevelfærdsrådgivning, hvor velfærdsrådgivningen koncentreres om to årlige rådgivningsbesøg, hvor dyrevelfærdsrådgivningen i forhold til i dag udvides, styrkes og målrettes konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning. Til gengæld bortfalder kravet om generel velfærdsrådgivning på alle rådgivningsbesøg. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 35 mio. kr. om året. Der vil med forliget blive indført øgede gebyrer og afgifter for erhvervet på ca. 21,7 mio. kr. om året. Hertil kommer årlige administrative byrder vedrørende indsatser mod flokmedicinering og forbedret dyrevelfærd for mink på ca. 35 mio. kr. Økonomi: I veterinærforlig I for perioden var veterinærområdet i snit tilført 23,8 mio. kr. om året. Med aftalen om veterinærforlig II vil veterinærområdet årligt blive tilført 44,5 mio. kr. i perioden Herudover vil der blive tilvejebragt finansiering til videreførsel af eksisterende indsatser vedrørende velfærdskontrol og gult kort-ordningen på 10,7 mio. kr., således at aftalen sikrer grundlaget for en årlig udgift på 55,2 mio. kr. Der vil med forliget blive indført øgede gebyrer og afgifter for erhvervet på ca. 21,7 mio. kr. om året. Forligspartierne er enige om at finansiere aftalen med gebyrfinansiering herunder gebyrfinansie- 83

84 23. okt. Kl 1500 ring af dyrevelfærdskontrollen - en forhøjet og differentieret afgift på antibiotikaforbrug samt om- 84

85 23. okt. Kl 1500 prioriteringer på Fødevareministeriets ramme, der bl.a. er muliggjort af effektiviseringer på administrationen i forbindelse med omorganiseringen af ministerområdets institutioner i Herudover vil den styrkede forskningsindsats på veterinærområdet blive finansieret ved en omprioritering af bevilling fra Fødevareministeriets aftale med Århus Universitet om forskningsbaseret myndighedsbetjening vedrørende jordbrugsforhold. Tabel 1. Oversigt over forligets økonomi, mio. kr pl. Ansvarlig anvendelse af antibiotika, herunder forskning, overvågning af resistens og indsats mod import Styrket dyrevelfærd, herunder forskning i transportegnethed, indeks og videreførsel af Videncenter for dyrevelfærd Kontrollens performance, herunder nyt koncept for velfærdskontrol, kompetenceudvikling og metodeunderstøttelse ,5 7,5 7,5 7,5 12,6 12,6 12,6 12,6 22,5 22,5 22,5 22,5 Effektivt veterinært beredskab, herunder metodeunderstøttelse 1,9 1,9 1,9 1,9 Videreførsel af velfærdskontrol og gult kort 10,7 10,7 10,7 10,7 Udgifter i alt 55,2 55,2 55,2 55,2 Videreførsel af gebyrordninger fra veterinærforlig I 9,5 9,5 9,5 9,5 Gebyrfinansiering af velfærdskontrollen 16,7 16,7 16,7 16,7 Afgift på antibiotika 8,3 8,3 8,3 8,3 Prioritering af forskningsmidler 12,5 12,5 12,5 12,5 Øvrige omprioriteringer i Fødevareministeriet 8,2 8,2 8,2 8,2 Finansiering i alt 55,2 55,2 55,2 55,2 Note. Af det årlige udgiftsniveau. vedrører 17,2 mio. kr. indsatser, der indgår i og er videreført fra veterinærforlig I. Af disse indgår 1,1 mio. kr. under Styrket dyrevelfærd, 14,2 mio. kr. under Kontrollens performance og 1,9 mio. kr. under Effektivt veterinært beredskab. Tabel 2. Oversigt over erhvervsøkonomiske konsekvenser, mio. kr pl. Mio. kr. Svin Kvæg Øvrige* I alt Gebyr dyrevelfærdskontrol 4,8 8,2 3,7 16,7 Afgiftsforhøjelse antibiotika 7,5 0,5 0,3 8,3 Videreførelse af ordninger fra Veterinærforlig I 3,7 2,1 2,3 8,1 Videreførelse af Gult kort 1,4 1,4 Gebyrer mv. for erhvervet i Veterinærforlig II i alt 17,4 10,8 6,3 34,5 Gebyrer mv. for erhvervet i Veterinærforlig I 8,4 1,1 3,3 12,8 Gebyrer mv. for erhvervet i forhold til Vet. I 9,0 9,7 3,0 21,7 Administrative byrder vedrørende flokmedicinering 23,0 23,0 Administrative byrder vedrørende dyrevelfærd for mink 12,0** 12,0 Samlede merudgifter for erhvervet 32,0 9,7 15,0 56,7 Omlægning af rådgivningsbesøg for kvæg 14,0 14,0 Journaloptegnelser 4,0 3,0 1,0 8,0 Fokuseret dyrevelfærdsrådgivning 21,0 14,0 35,0 Mindreudgifter for erhvervet 25,0 31,0 1,0 57,0 *Lettelserne for kategorien Øvrige vedrører minkbranchen. ** Det bemærkes, at krav om berigelse af minkbure skal gælde fra d. 31. december Aftalens initiativer fordrer gennemførelse af en række lovændringer. Forligspartierne er enige om at tilvejebringe den nødvendige lovhjemmel. 85

86 23. okt. KilSOD Der skal en gang årligt foretages en opfølgning på de tiltag i aftalen, der har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Denne opfølgning skal afdække, om aftalens forudsætninger om faglige effekter og erhvervsøkonomiske konsekvenser er opfyldt. Opfølgningen forelægges forligskredsen. 89

87 23. okt. Kl 1500 Implementeringsplan for Veterinærforlig II Bilag 2 Status 22. september 2015 Hovedområde Indsatsområde (forligselement) Igangsætning i FVST Produktet : Lovhjemmel/beslutningsgrund lag/ vejledning, mv. Planlagt gennemførelse Faktuel gennemførelse Sundheds-rådgivning a) Delvis omlægge rådgivningsbesøg til statusbesøg (kvæg, modul 2) b) Reducere krav til journaloptegnelse c) Fokusere rådgivning om dyrevelfærd Reducere flokmedicinering, indføre korte sygebesøg og laboratoriediagnostik Målrette egenkontrol/audit 2. kv Nye bekendtgørelser 2. kv Indføre krav om en 2. kv Nye bekendtgørelser 2. kv 2016 smittebeskyttelsesplan i sundhedsrådgivningen Give antibiotikaforbrug og dødelighed betydning for besætningers rådgivningskategori Dec Nye bekendtgørelser 1. juni 2013 a), b) og c) er gennemført pr. 1. juni Juni 2013 Nye bekendtgørelser 1. juni 2014 Er gennemført med ikrafttræden den 1. juni 2014 Feb SundReg version 2 i produktion Anvende data for antibiotikaforbrug og dødelighed i rådgivningskategori 1. kv IT-systemet Ok 2014 Antibiotikadata anvendt fra maj Antibiotika Gult kort og ambitiøse grænseværdier Jan Vejledning + pol. beslutningsgrundlag Sep Intern vejledning udsendt 8. oktober Øge resistensovervågning Jan Notat og beslutningsværktøj 4. kv Differentiere afgifter på antibiotika Jan Administrativ/IT-opbygning i SSI 3/4 kv Gennemført september 2013 Øge indsats mod ulovlig import Jan Hvidbog og kontrolkoncept Ændret til sept Dyrevelfærd mink Berigelse af minks miljø Dec Ændringsbekendtgørelse Juli 2013 Virkning fra Analysere gruppeindhusning Jan Arbejdsgrupperapport Primo 2014 Forelagt forligskredsen dec Dyrevelfærd transport Øge viden om transportegnethed Feb Beslutningsgrundlag for evt. ny Dec. 2016

88 23. okt. Kl 1500 Veterinært beredskab (VB) Indeks vejledning Evaluere klippekortsordningen 1. kv Indstilling 4. kv Fornyet behandling og færdiggørelse Præcisere ansvarsfordelingen 1. kv Indstilling Dec Behandle rapport om serviceeftersyn Marts 2013 Beslutningsgrundlag for 2. kv Rapport i høring 15. af VB optimering af VB januar 2015 Gennemføre en cost-effect analyse Maj 2014 Rapport med anbefalinger Ændret til 4. kv Revidere beredskabsplaner (12 stk) April 2013 Beredskabsplaner, løbende gennemført i 2014 Gøre kødkontroldata anvendelige i Marts 2013 Rapport 2. kvartal 2015 Rapport udarbejdet af dyrevelfærdsindeks KU, maj 2015 Udvikle datamodel for Marts 2013 Samlet projektrapport samt R- Dec dyrevelfærdsindeks kode med indeksmodel Koble indeksdata og Marts 2013 Notat Dec velfærdskontroldata Kontrollens performance Styrke kontroludvælgelse Feb Udpegningsværktøj November 2013 Januar 2014 Forbedre indhold og udførelse af kontrol Feb Vejledning Februar 2014 Påbegyndt januar 2014 Udvide opfølgende kontrol Feb Vejledning Jan Påbegyndt januar 2014 Evaluering mhp. evt. udvidelse af 2. kv Evaluering med indstilling 3. kv opfølgende kontrol (nystartet) Overveje administrative bøder og udvidelse af påbud/forbud Feb Undersøgelse iværksættes 3. kv Undersøgelse af påbud/forbud er afsluttet og i behandling i departementet sept Adm. Bøder afsluttes i n. Evt. lovforslag fremsættes 4. kv Undersøge offentlig-privat samarbejde 1. kv Rapport om muligheder for øget samarbejde Ændret til 4. kv Påbegyndt november 2014 Kompetenceudvikling Styrke kompetenceudviklingen Jan Kurser/udviklingsforløb Fra 2. kv Gradvist fra september 2013 Integrere teknikere i dyrevelfærdskontrollen Jan Integration af teknikerne Jan-juli 2013 Afsluttet juni

89 23. okt. Kl 1500 Bilag 3 Forskningsprojekter under veterinærforlig II evaluering Hovedområde Forligsteksten Forskningsprojektet og dets formål Periode og finansiering Status 21 Resultat/forventet resultat 22 Antibiotika Resistensover- vågning Forskningen i resistensovervågning styrkes, så det bliver muligt at vurdere resistensomfanget på besætningsniveau. Når det er muligt at bestemme resistensniveau-et for hver enkelt besætning, kan indsatsen målrettes de besætninger, som har de største resistensproblemer. Der indføres øget overvågning af antibiotikaresistens i levende husdyr og kød med henblik på en hurtig indgriben, hvis resistensen mod forventning stiger Der er tale om et forskningsprojekt i samarbejde mellem Fødevareinstituttet og Veterinærinstituttet på DTU. Projektet har til formål at udarbejde et værktøj til at vurdere resistens-niveauet i slagtesvin på baggrund af antibiotika-forbruget. Siden 2014 er der indført øget overvågning i form af obligatorisk resistensovervågning i hele EU i dyr og kød. Desuden Der er afsat 6,4 mio. kr. pr. år, i alt 26,5 mio. kr. Projektet kører planmæssigt, idet forprojektet er afsluttet og alle delprojekter i det endelige projekt er nu igangsat af DTU. Det forventes, at der ved projektets afslutning foreligger en model, der i en vis udtrækning kan prædiktere tendenser i resistensforekomst på landsniveau, på baggrund af antibiotikaforbruget i danske svinebesætninger. Det er dog for tidligt at sige hvor stor usikkerhed der vil være i modellen. Øget overvågning for resistente bakterier i dyr og kød. 21 Her angives titel og årstal på modtagne statusrapporter, del- og slutrapporter (vedhæfte link til rapporterne også) 22 Her angives resultat af forskningsprojekterne. Hvis der endnu ikke foreligger rapporter angives FVST s forventede resultat af arbejdet. 92

90 23. okt. Kl 1500 har der været overvåget for MRSA i svinebesætninger i Der er ikke tale om egentlige forskningsprojekter Dyrevelfærd mink I forligsperioden vil fødevareministeren udarbejde en analyse, i dialog med relevante parter, hvor faglige, juridiske og økonomiske forhold i relation til gruppeindhusning afdækkes. Analysen vil blive forelagt forligspartierne, med henblik på evt. indgåelse af en tillægsaftale herom. Der er tale om 2 forskningsprojekter: 1. Projekt om de dyrevelfærdsmæssige aspekter ved evt. forbud mod gruppeindhusning, som gennemføres af Aarhus Universitet. 2. En økonomisk redegørelse for omkostningerne for erhvervet ved gennemførelse af et forbud mod gruppeindhusning, som gennemføres på Institut for ressourceøkonomi på KU Begge projekter er finansieret indenfor ministeriets myndighedsaftaler med hhv. Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Rapporten om de erhvervsøkonomiske udgifter er afsluttet 23. Rapporten om de dyrevelfærdsmæssig e konsekvenser af forbud er afsluttet 24. Veterinærforligskred sen har (oktober 2015) endnu ikke truffet beslutning om et evt. forbud mod gruppeindhusning. I rapporten fra Aarhus Universitet konkluderes, at der er dyrevelfærdsmæssige fordele for mink, der ikke opdrættes ved gruppeindhusning. Rapporten fra IFRO viser, at der vil opstå mærkbare meromkostninger, såfremt et forslag om forbud mod gruppeindhusning af mink vedtages. Fordelene i form af færre bidskader, som dog udgør en betydelig størrelse, kan ikke opveje meromkostningerne. De samlede meromkostninger for sektoren er umulige at opgøre eksakt, idet en række individuelle forhold er afgørende. I nogle tilfælde vil der i et vist omfang blot være tale om en fremrykning af fremtidige 23 Titel: Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forbud mod gruppeindhusning af mink. IFRO den 17. november 3013i 24 Titel: Group housing of mink. Aarhus University, 19. November

91 23. okt. Kl 1500 omkostninger. Dyrevelfærd transport Som led i serviceeftersynet skal der fokuseres på at øge viden om den korrekte tilgang til vurdering af et dyrs transportegnethed, herunder fordelingen af ansvar mellem transportør, chauffør og landmand ved transport af dyr. Der gennemføres et forskningsprojekt på Aarhus Universitet om dyrs transportegnet med henblik på at udvikle værktøjer til at vurdere transportegnetheden. Projektet har fokus på søer, malkekvæg og slagtefjerkræ Finansieringen sker gennem ministeriets myndighedsaftale med Aarhus Universitet. Der er millepæle for hvert af de 3 del forskningsprojekter. Milepælene følges op med statusrapporter. FVST forventer en rapport som indeholder beskrivelse af køer, søer og slagtekyllingers transportegnethed, og de miljøforhold, der vil have indvirkning dyrene i en given transport. Projektet resulterer i en protokol / scoringssystem samt evaluering af konsekvenser af forskellige scores, men inkluderer ikke udvikling af manualer til dagligt brug, kursusmateriale eller etablering/afholdelse af kurser. Rapport over forskningsprojektet skal være færdigt 1. december Veterinært beredskab Der udføres som led i det kommende veterinærforlig et serviceeftersyn af det veterinære beredskab. Resultatet af serviceeftersynet forventes afsluttet i 2012 og forventes at medføre en optimeret indsats. På basis af rapporten fra serviceeftersynet iværksættes en cost-effect analyse af det veterinære beredskab. Analysen udføres af KU/IFRO med inddragelse af DTU Veterinærinstituttet Finansieringen sker gennem ministeriets myndighedsaftale med KU/IFRO. Rapporten er færdiggjort i september Cost-effekt undersøgelsen skal afdække sammenhængen mel-lem udgifter til fredstidsbered-skabet og dets effektivitet. Der skal udvikles en model for hvor store bevillinger, der er nødvendige at allokere til fredstidsberedskabet. IFRO s rapport konkluderer, at fredstidsberedskabet til mund- og klovsyge/ klassisk svinepest i 2013 lå i størrelsesordenen 238 mio. kr. Heraf 25 Omkostningsopgørelse af det veterinære beredskab for mund- og klovsyge, sept. 2015, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet 94

92 23. okt. Kl 1500 betaler det offentlige 27 mio. kr., kvægbranchen betaler 63 mio. kr. og svinebranchen betaler 148 mio. kr. Der er igangsat en uddybning af enkelte elementer i rapporten i et samarbejde mellem DTU og IFRO. Dette arbejde forventes afsluttet Indeks for husdyrvelfærd Forskning, dokumentation og generel vidensopsamling vedrørende dyrevelfærd bliver styrket som en del af forliget. Derfor skal der udvikles relevante indeks på besætningsniveau med særligt fokus på udvikling af dyrevelfærdsindeks for forskellige dyrearter samt antibiotikaindeks. Udvikling af indeks kræver en betydelig indsats af både forskningsinstitutioner og Fødevare-styrelsen. De forskellige indeks skal derfor udarbejdes i et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, Landbrug og Fødevarer og Fødevarestyrelsen. Der gennemføres et samlet forskningsprojekt på KU op delt i en række delleverancer om indsamling af velfærdsdata, validering af data og indeksmodulering og sammenvægtning af data Finansieringen er på 3,5 mio. kr. pr år, i alt 14 mio. kr. Midlerne er afsat i veterinær-forliget. Det er undersøgt hvilke mål for dyrevelfærd, der kan indgå i indekserne. Der indsamles p.t. data i de kvæg-og svinebesætninger, der har ønsket at deltage i projektet. Arbejdet med at konstruere en indeksmodel er igangsat. Der forventes ved udgangen af 2016 at ligge en model klar til beregning af nationale indekser for kvæg og svin. Desuden vil der være udarbejdet en implementeringsplan (herunder en redegørelse for hvordan data tænkes indsamlet), en driftsplan m.v. Selve indsamlingen af data til dyrevelfærdsindekserne for kvæg og svin forventes herefter at kunne igangsættes. Når data er indsamlet vil de første indeksværdier for år 0 kunne beregnes for kvæg og svin. 95

93 23. okt. Kl 1500 Videncentret Desuden videreføres aktiviteterne i Videncenter Der gennemføres mindre forskningsprojekter samt konferencer om dyrevelfærd Der tilføres årligt 5 mio. kr., i alt 20,0 mio. kr. Midlerne er afsat i veterinærforliget I bilag 4 ses en oversigt over igangsatte forskningsprojekter 96

94 23. okt. Kl 1500 Bilag 4 ViD-projekter igangsat i perioden ViD-projekter igangsat i 2013: Projekttitel Sygefravær hos danske rideskoleheste Afsluttet/ afrapporteret 2. marts 2015 (formel afrapportering modtaget) Har 80 millioner danske slagtekyllinger velfærdsproblemer? Anvendelse af sygebokse og kvantificering af halte køers behov i relation til velfærd Udegående heste i vinterperioden: Hvilke faktorer har betydning for anvendelsen af læskure? 31. marts 2014 (formel afrapportering modtaget) 10. oktober 2014 (formel afrapportering modtaget) 15. dec (formel afrapportering modtaget) ViD-projekter igangsat 2014 Projekttitel Halthedsdynamik i danske malkekvægsbesætninger Kommunikation om dyrevelfærd på landbrugsskolerne i Danmark Anvendelse af klinisk registreringer fra sundhedsrådgivningen til løbende overvågning af dyrevelfærd potentiale og faldgruber Udvikling og dokumentation af koncept for E-læringsmodul: (Egen)kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger Avl for forbedret velfærd hos racehunde Afsluttet/ afrapporteret Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget 97

95 23. okt. Kl 1500 ViD-projekter igangsat 2015 Projekttitel Løsgående diegivende søer med lav pattegrisedødelighed Kortlægning af livsvilkår for danske privatejede katte BRUGBOXEN betydning af brug af sygeboks til køer med mastitis for dyrenes recovery, velfærd og produktion Calf welfare in organic dairy herds Afsluttet/ afrapporteret Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget Afrapportering ej modtaget 98