21. december Evaluering af Veterinærforlig II. December 2015

Transkript

1 Evaluering af Veterinærforlig II December 2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Samlet konklusion af evalueringen af Veterinærforlig II...5 Sundhedsrådgivning Antibiotika Dyrevelfærd mink Dyrevelfærd under transport Det veterinære beredskab Dyrevelfærdsindeks Kontrollens performance Kompetenceudvikling Afbureaukratisering Økonomien i Veterinærforlig II Mulige elementer til et nyt forlig BILAG Forlig om veterinærområdet Implementeringsplan for Veterinærforlig II Bilag 3 Forskningsprojekter under veterinærforlig II evaluering ViD-projekter igangsat i perioden

3 Evaluering af Veterinærforlig II Indledning Fødevarestyrelsen har iværksat en Midtvejsevaluering af Veterinærforlig II som led i forberedelserne af et evt. kommende veterinærforlig fra Midtvejsevalueringen har til formål at gøre status over implementeringen af Veterinærforlig II samt at vurdere virkningerne i forhold til forligets målsætninger herunder de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Evalueringen er gennemført af en projektgruppe bestående af følgende medarbejdere i Fødevarestyrelsen: Poul Ottosen (projektleder), Anders Christian Jensen og Kenneth Sommer. Baggrund Veterinærforlig II blev indgået i november 2012 i forbindelse med udløbet af Veterinærforlig I. Veterinærforlig II løber indtil udgangen af Forligsparterne bag Veterinærforlig II er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. De centrale elementer i Veterinærforlig II er: Ansvarlig anvendelse af antibiotika og fastholdelse af et lavt niveau for antibiotikaresistens. Styrket dyrevelfærd både i staldene og under transport samt udvikling af et nyt indeks for dyrevelfærd. Et nyt og styrket kontrolkoncept, der orienterer sig mere mod helhedsvurderinger end enkeltfejl. Et effektivt veterinært beredskab til sikring af øget animalsk eksport. I aftalen er der lagt op til øget fokus på rådgivning og forebyggelse, når det gælder indsatsen mod antibiotikaresistens og en styrket dyrevelfærd. Med aftalen er der endvidere taget skridt til et styrket One Health samarbejde, hvor udfordringerne indenfor dyresundhed og human sundhed ses i stadig tættere sammenhæng. Et af hovedformålene for aftalen har desuden været at sætte rammen for en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk husdyrproduktion. Forligsparterne har i aftalen således understreget husdyrproduktionens betydning for beskæftigelsen og dansk økonomi. Der lægges derfor i aftalen vægt på, at kravene kan gennemføres uden at gå på kompromis med gode konkurrencevilkår for erhvervet. Forliget fastsætter, at der skal gennemføres afbureaukratiseringer for erhvervet, som kan gennemføres uden negative konsekvenser for dyrevelfærd og - sundhed. Lettelserne skal sikre erhvervet kompensation for de byrder, der pålægges som følge af gebyrer og afgifter til staten samt øgede administrative byrder i erhvervet. 3

4 Veterinærforliget indeholder en række konkrete tiltag, der er gennemført ved en implementeringsplan i Fødevarestyrelsen. Implementeringsplanen er opdelt i otte projekter: 1. Sundhedsrådgivning 2. Antibiotika 3. Dyrevelfærd for mink 4. Dyrevelfærd under transport 5. Veterinært beredskab 6. Dyrevelfærdsindeks 7. Kontrollens performance 8. Kompetenceudvikling Implementeringsplanens projekter omfatter i alt 30 enkelte indsatsområder. En række af indsatsområderne gennemføres i samarbejde med Aarhus Universitet, Københavns Universitet og DTU samt andre interessenter herunder især Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og Kopenhagen Fur. Med henblik på at forestå gennemførelsen af implementeringsplanen er der i Fødevarestyrelsen etableret en styregruppe under ledelse af veterinærdirektør Per Henriksen. Forligskredsen er i løbet af forligsperioden blevet orienteret om gennemførelsen af forliget, senest den 6. oktober Veterinærforligets indsats vedrørende antibiotika er i april 2015 blevet suppleret med den politiske aftale om bekæmpelse af husdyr-mrsa. Metode Med henblik på at skabe et overblik over status for gennemførelsen af initiativerne i Veterinærforlig II og virkningerne heraf har evalueringsteamet i den indledende fase haft møder med Fødevarestyrelsens projektejere og projektledere for implementeringsplanens otte projekter. Endvidere har der været drøftelser med chefen for Det Veterinære Rejsehold og chefen for Veterinær Syd, som repræsentanter for den udførende kontrol. Der er herudover holdt møder med de væsentligste interessenter og brugere på veterinærområdet med henblik på at indhente erfaringer og vurderinger af effekten af veterinærforligets tiltag. Følgende har leveret input hertil: Den Danske Dyrlægeforening Landbrug & Fødevarer Bæredygtigt Landbrug DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation) Dyrenes Beskyttelse Kopenhagen Fur ITD Brancheorganisation for dansk vejgodstransport DTL Dansk Transport og Logistik. Danske Vognmænd 4

5 Desuden er der fra Økologisk Landsforening modtaget skriftlige bemærkninger primært i relation til egenkontrollen. Da initiativerne i veterinærforliget gennemføres løbende i forligsperioden vil en række af effekterne først kunne konstateres på et senere tidspunkt og i en række tilfælde først efter afslutning af forligsperioden. Evalueringsteamet har ikke haft mulighed for at basere sine effektvurderinger på egne indsamlede kvantitative data, men har baseret sig på tilgængelige data tilvejebragt af de enkelte projektansvarlige og af veterinærenhederne i Fødevarestyrelsen samt på oplysninger fra de interviewede organisationer. Det skal tilføjes, at evalueringsteamet ikke har indsamlet nye data vedrørende de erhvervsøkonomiske effekter af forliget, men har baseret sig på det materiale, der foreligger og gengivet de synspunkter herom, som er kommet frem i interviewrunden. Evalueringen præsenteres i et kapitel for hvert af de ti emner (otte faglige samt afbureaukratisering og økonomi). I hvert kapitel lægges der ud med en sammenfatning af det evaluerede emne, hvorefter forligsteksten og de igangsatte initiativer beskrives. Endvidere er der givet en vurdering af effekten i det omfang, dette er muligt. Hvert kapitel afsluttes med et resumé af interessenternes tilkendegivelser, således som disse er kommet frem under interviewrunden. For god ordens skyld skal det nævnes, at ansvaret for dette resumé alene er evalueringsteamets. Endelig gøres opmærksom på, at beskrivelsen af forligsteksten ikke altid er den fulde tekst, men evalueringsteamets resumé af teksten. Den fulde forligstekst er vedlagt som bilag 1. Samlet konklusion af evalueringen af Veterinærforlig II Veterinærforlig II består af fire grundpiller, som skal være fundamentet i den veterinærpolitiske indsats i forhold til husdyrproduktionen i Danmark: Ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens Styrket dyrevelfærd Kontrollens performance med en kontrolindsats, der orienterer sig mere mod helhedsvurderinger end enkelt fejl Effektivt veterinært beredskab til sikring af øget eksport af animalske produkter. Et af hovedformålene for aftalen har desuden været at sætte rammen for en bæredygtig og konkurrencedygtig dansk husdyrproduktion. Forligsparterne har således understreget husdyrproduktionens betydning for beskæftigelsen og dansk økonomi. Forliget sætter øget fokus på rådgivning og forebyggelse. Endvidere er aftalen et væsentligt strategisk skridt imod et styrket One Health samarbejde, hvor udfordringerne indenfor dyresundhed og human sundhed ses i stadig tættere sammenhæng. I implementeringen er forligets fire grundpiller delt op i otte hovedområder med i alt 30 indsatser, jf. implementeringsplanen i bilag 2. 5

6 De fleste indsatsområder herunder de mest centrale er på nuværende tidspunkt gennemført. De resterende er under gennemførelse. Alle indsatsområder forventes gennemført inden forligsperiodens udløb. Enkelte mindre centrale indsatser har efterfølgende måttet tilpasses, primært fordi de ikke har kunnet realiseres i den oprindelige form, f. eks. på grund af manglende data. Da initiativerne i veterinærforliget gennemføres løbende i forligsperioden, vil en række af effekterne først kunne konstateres på et senere tidspunkt og i en række tilfælde først efter afslutning af forligsperioden. Der er dog ved evalueringen på flere områder herunder især ansvarlig anvendelse af antibiotika allerede nu påvist positive effekter af initiativerne. Det skal bemærkes, at dele af implementeringen er afhængig af en række centrale forskningsprojekter (dyrevelfærdsindeks, transportegnethed og antibiotikaresistens), hvor der endnu ikke foreligger færdige inputs. Forligets mål om ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens er implementeret ved hjælp af Gult kort-ordningen, obligatorisk sundhedsrådgivning, strammere regler vedrørende flokmedicinering og differentierede afgifter på antibiotika. Målet fra Veterinærforlig I om at reducere det samlede veterinære antibiotikaforbrug med 10 pct. i 2013 i forhold til 2009 er blevet realiseret. Som følge af initiativerne i Veterinærforlig II er det samlede antibiotikaforbrug opgjort i kg aktiv stof på årsbasis reduceret med 17 pct. i august 2015 i forhold til I Veterinærforlig II fortsatte indsatsen med ambitiøse grænseværdier for antibiotikaforbruget og i forbindelse med MRSA handlingsplanen fra april 2015 blev der truffet politisk beslutning om at reducere antibiotikaforbruget med 15 pct. fra 2015 til Evalueringen har vist, at ikke mindst Gult kort-ordningen har været effektiv. Udviklingen i antibiotikaforbruget set på baggrund af de foretagne ændringer kan dog tyde på, at Gult kort grænserne i nogle tilfælde anvendes som en accept-grænse, der udnyttes fuldt ud. Afgifterne på antibiotika blev med Veterinærforlig II differentieret med henblik på at styrke incitamentet til at vælge de alternativer, der er mindst kritiske og som har den mindste risiko for resistensudvikling. Evalueringen tyder på, at de differentierede afgifter med den nuværende differentiering og det nuværende afgiftsniveau kun har mindre betydning for valget af antibiotika. Initiativet vedrørende flokbehandling for svin er gennemført i juni 2014 med henblik på at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokbehandling bl.a. gennem krav om laboratoriediagnostik. Evalueringen viser, at der blandt interessenterne er opbakning til initiativet, men at der er behov for justering af modellen. På baggrund af en opgørelse fra midten af 2015 ser reglerne ud til at have en vis virkning. Initiativet evalueres efter afslutningen af Fødevarestyrelsens igangværende kontrolkampagne på området. Sundhedsrådgivningens incitamentsstruktur er i maj 2014 udvidet til at omfatte overtrædelse af 6

7 grænseværdierne for antibiotikaanvendelse med henblik på at sætte fokus på det forebyggende arbejde i besætningerne og at hanke op i de besætninger, der har størst udfordringer. Ændringen har bidraget til det konstaterede fald i antibiotikaforbruget siden midten af Strategien for bekæmpelse af antibiotikaresistens baserer sig på grundlag af dokumenterede videnskabelige erfaringer på overvågning af antibiotikaresistens (Danmap), overvågning af antibiotikaforbrug (VetStat) og reduktion af antibiotikaforbruget. Med hensyn til de kritiske antibiotika er der i Danmark indført restriktive begrænsninger for fluorokinoloner, mens svineproducenterne for cephalosporiner og tetracyclin frivilligt henholdsvis har udfaset anvendelsen og pålagt sig selv en reduceret anvendelse. Veterinærforligets mål om styrket forskning i resistensovervågning gennemføres ved et forskningsprojekt på DTU, der på nationalt plan skal kunne forudsige risikoen for udvikling af antibiotikaresistens ud fra forbruget af antibiotika. Forskningsprojektet ventes færdigt ved udgangen af Veterinærforligets forventning om at anvende modellen på besætningsniveau er dog først mulig på længere sigt. Som aftalt i forliget er der i 2015 etableret en overvågning for resistens i sygdomsfremkaldende bakterier i levende husdyr, og der gennemføres resistensovervågning i kød, hvor resultaterne indgår i de årlige Danmap rapporter. På grundlag heraf kan udviklingen i antibiotikaresistens følges fremover med henblik på fastholdelse af et fortsat lavt niveau for antibiotikaresistens. One Health aspektet er tilgodeset gennem indsatsen for et mindre antibiotikaforbrug med henblik på at reducere resistensforekomsten. Der foreligger dog endnu ikke resultater af de yderligere indsatser, som er nævnt i forliget - forskningsprojekt om sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensforekomst samt resistensovervågning i levende husdyr og kød. Evalueringen har vist, at der blandt interessenterne er ønske om og behov for at udvikle et differentieret gult kort, hvor der især vægtes efter resistensrisiko på humansiden. Langsigtet er der behov for at fokusere mere på produktionssystemer, der medfører sundere dyr. For at muliggøre dette er der behov for at prioritere forsknings- og udviklingsmidler til dette formål. Samlet set viser evalueringen, at Veterinærforligets initiativer om antibiotika er gennemført eller er under gennemførelse. Reduktionsmålet på de 10 pct. fra tillægsforliget til Veterinærforlig I er nået som planlagt i Veterinærforligets mål om styrket dyrevelfærd er implementeret gennem en række initiativer vedrørende sundhedsrådgivningen, transport af dyr, udvikling af dyrevelfærdsindeks og berigelse af minks miljø. I sundhedsrådgivningen er der gennemført en række initiativer, der medfører en mere fokuseret rådgivning samtidig med, at de indebærer administrative lettelser og besparelser for erhvervet. Egenkontrol for dyrevelfærd ophæves som koncept og erstattes af en ny målrettet dyrevelfærdsindsats som overbygning på den nuværende dyrevelfærdsrådgivning. Smittebeskyttelse bliver fremover et parameter i sundhedsrådgivningen. Den målrettede sundhedsrådgivning med fokus på væsentlige problemer bidrager til bæredygtighed og konkurrenceevne. 7

8 Initiativet om at gøre dødelighed til en del af incitamentsstrukturen i sundhedsrådgivningen afventer, om der ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning kan sikres tilstrækkeligt valide data. Initiativerne på transportområdet er alle under gennemførelse. Serviceeftersynet af administration og kontrol i forbindelse med dyretransporter forventes særligt af erhvervet at kunne resultere i væsentlige forenklinger, moderniseringer og byrdelettelser, der kan bidrage til at forbedre konkurrenceevnen uden at svække regeloverholdelsen. Erhvervet opfordrer til bedre at udnytte erhvervets egenkontrol og branchernes certificerede kontrol. Vurdering af dyrs transportegnethed udgør en væsentlig udfordring i forbindelse med transport af dyr. I medfør af veterinærforliget er der derfor iværksat et forskningsprojekt, der skal gøre det nemmere og sikrere og mere ensartet at tage stilling til dyrs transportegnethed. Forskningsprojektet afsluttes i 2016 og kan, hvis det lykkes at etablere en praktisk gennemførlig model, føre til et hjælpeværktøj til en mere ensartet vurdering af dyrs transportegnethed. Forskningsprojektet støder dog på skepsis hos erhvervsrepræsentanterne. Initiativet om klarere retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem landmand, chauffør og transportør møder generel opbakning, og der er enighed blandt de fleste interessenter om, at landmanden har det primære ansvar for dyrenes transportegnethed. Klippekortordningen antages at have haft en præventiv opstrammende effekt med henblik på overholdelse af reglerne, men har formentlig mistet noget af sin betydning efter, at der i erhvervet er sat fokus på området. Erhvervet anfører, at ordningen er en belastning for konkurrenceevnen og ønsker den derfor reduceret eller afskaffet, mens dyrevelfærdsorganisationerne støtter ordningen med henblik på at sanktionere gentagne overtrædelser. Initiativet vedrørende udvikling af dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin er i gang og forventes afsluttet ved udgangen af Indeksene forventes at kunne tages i brug i 2017, men forudsætter lovhjemmel for at sikre adgang til de nødvendige repræsentative data. Der er ikke udarbejdet indeks på besætningsniveau, som var den oprindelige intention i forliget, fordi det har vist sig at kræve overordentlig mange nye data. Udviklingen af et antibiotikaindeks er sat i bero, indtil der foreligger en matematisk model fra DTU, der kan forudsige sammenhængen mellem antibiotikaforbrug og resistens. De fleste af interessenterne er skeptiske overfor, om det er muligt at etablere et meningsfyldt indeks. Indeksene vil kunne gøre det muligt bedre at overvåge udviklingen i dyrevelfærden på nationalt niveau og dermed bidrage til bedre prioritering af indsatsområderne i bestræbelserne på at forbedre dyrevelfærden. Initiativerne vedrørende berigelse af minks miljø med hylder og rør er gennemført og vurderes at have medført en mindre forbedring af dyrevelfærden. Erhvervet mener derimod, at der ikke er dokumentation for, at initiativet skulle give bedre dyrevelfærd. 8

9 Der er blevet gennemført en analyse om gruppeindhusning af mink. Analysen peger på et forbud, hvis dyrevelfærden skal forbedres. Et forbud vil imidlertid have væsentlige økonomiske konsekvenser, og vurderes at have karakter af ekspropriation. Forligskredsen har på nuværende tidspunkt endnu ikke taget stilling til arbejdsgruppens rapport. Samlet set viser evalueringen, at veterinærforligets initiativer om styrket dyrevelfærd er gennemført eller under gennemførelse og vil kunne yde et bidrag til god dyrevelfærd. Forligets mål om kontrollens performance med en kontrolindsats, der orienterer sig mere mod helhedsvurderinger end enkeltfejl, er gennemført fra Det nye kontrolkoncept omfatter en risiko- og behovsorienteret kontrol, flere kampagnekontroller, nulpunktsmålinger og opfølgende gebyrbelagt kontrol på alle sanktionerede overtrædelser. Nogle interessenter finder behov for, at der fortsat arbejdes i Fødevarestyrelsen med at ensarte kontrollen. Landbrug & Fødevarer, Bæredygtigt Landbrug og Den Danske Dyrlægeforening støtter udviklingen i retning af en dialogbaseret kontrol med vejledning. Efter flere interessenters opfattelse bør opfølgende kontrol ikke ske automatisk, men udelades ved mindre alvorlige forseelser. Dyrevelfærdsorganisationerne efterlyser sanktion af rutinemæssig halekupering og for små staldbokse. Med henblik på at kunne dokumentere ændringer i dyrevelfærden er der påbegyndt nulpunktsmålinger, men der foreligger endnu ikke sammenlignelige målinger for samme dyregruppe. I tilknytning til målene om kontrollens performance er initiativerne vedrørende kompetenceudvikling i veterinærkontrollen gennemført eller under gennemførelse. Evalueringen tyder på, at det nye kontrolkoncept har bidraget til en mere dialogbaseret kontrol. Samlet set kan det konstateres, at regelefterlevelsen er høj og forbedret i Det understøtter en udvikling i retning af en sund husdyrproduktion og yder dermed et bidrag til konkurrenceevnen. Veterinærforligets mål om et effektivt veterinært beredskab implementeres gennem et serviceeftersyn af beredskabet, en cost effect analyse og opdatering af beredskabsplanerne. Serviceeftersynet har bl.a. ført til udarbejdelse af et modelleringskoncept, der estimerer omfang og varighed af et sygdomsudbrud og danner basis for Fødevarestyrelsens håndtering. Endvidere er der udarbejdet en skaleringsmodel, der specificerer Fødevarestyrelsens og Beredskabsstyrelsens mandskabsbehov, den nødvendige laboratoriekapacitet og ressourcebehov til en række andre aktiviteter. Evalueringen har vist, at det veterinære beredskab er meget afhængig af det mandskab og de ydelser Beredskabsstyrelsen leverer. Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for betænkelighed ved, at Beredskabsstyrelsens opgaver overføres til kommunerne, som forudses ikke at kunne håndtere opgaverne i tilfælde af et sygdomsudbrud. Fastholdelse af forskningskompetence er en vigtig udfordring i lyset af svindende forskningsmidler til understøttelse af myndighedsbetjeningen på DTU samt nedgangen i den kommercielle diagnostik. 9

10 Den Danske Dyrlægeforening peger på, at anvendelsen af udenlandske laboratorier fører til, at der mangler data i den passive overvågning. Københavns Universitet har udarbejdet en undersøgelse af omkostningerne ved det veterinære beredskab, der er opgjort til 238 mio. kr., hvoraf det offentlige anvender ca. 27 mio. kr. Erhvervet tillægger det veterinære beredskab meget stor vægt på grund af den samfundsøkonomiske betydning. Samlet set vurderes det, at veterinærforligets initiativer om det veterinære beredskab er gennemført eller under gennemførelse og bidrager til at opfylde veterinærforligets målsætning om at effektivisere det veterinære beredskab til sikring af den animalske eksport. Veterinærforligets mål om afbureaukratisering og administrative besparelser for erhvervet er realiseret fra juni Initiativerne retter sig mod sundhedsrådgivningen. Opgørelsen af administrative konsekvenser, der er foretaget af Erhvervsstyrelsen, viser, at lempelserne alt andet lige medfører en besparelse for erhvervet i 2014 på 59,9 mio. kr. i forhold til forventningen i forliget på 57 mio. kr. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener dog, at lempelsen er langt mindre. Der forventes yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen for kvæg inden udløbet af veterinærforliget. Disse tilpasninger indebærer supplerende besparelser for erhvervet. De økonomiske forudsætninger og forventninger i relation til Veterinærforlig II er i alt væsentligt opfyldt. Den økonomiske ramme i form af bevilling, forskningsmidler og gebyrer/afgifter på 55,2 mio. kr. årligt er stillet til rådighed og anvendt til de forudsatte formål. Der er i 2014 opkrævet gebyrer og afgifter på i alt 33,3 mio. kr., hvilket er 1,2 mio. kr. mindre end forudsat i forliget. De erhvervsøkonomiske konsekvenser afbalanceres ifølge Erhvervsstyrelsens opgørelse af de administrative lettelser. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at veterinærforliget er blevet realiseret med en nulløsning, men mener derimod, at forliget har ført til en samlet belastning i hele den fire-årige forligsperiode på knap 300 mio. kr. 10

11 Sundhedsrådgivning Sammenfatning af evalueringen De fleste af veterinærforligets initiativer vedrørende sundhedsrådgivningen er gennemført. De manglende initiativer forventes gennemført inden forligsperiodens udløb. Dog afventer initiativet om at lade dødelighed indgå i incitamentsstrukturen, som en faktor af betydning for besætningernes rådgivningskategori, en endelig afklaring samt forligsparternes stillingtagen. Initiativerne vedrørende administrative lettelser og fokuseret rådgivning er gennemført fra juni 2013, og Erhvervsstyrelsen har ved en AMVAB-måling opgjort besparelserne for erhvervet til 59,9 mio. kr. i 2014, hvilket er lidt mere end forventningen i forliget på 57 mio. kr. Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug finder dog, at de substantielle ændringer i sundhedsrådgivningen ikke har været tilstrækkelige til de facto at realisere de forventede besparelser. På kvægområdet forventes der yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen, der vil kunne forøge de mulige besparelser for landbruget. Disse tilpasninger er en følge af et udvalgsarbejde, som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2014 i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer. Tilpasningerne forventes implementeret inden forligsperiodens udløb. Der er ikke observeret negative konsekvenser som følge af de gennemførte forenklinger. Den Danske Dyrlægeforening påpeger, at samspillet mellem landmand og praktiserende dyrlæge er kernen i arbejdet med dyresundhed og dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse og DOSO er positive overfor afbureaukratiseringen, men er bekymret for, at der kommer mere fokus på produktionsøkonomi på bekostning af dyrevelfærd. Økologisk Landsforening tillægger det særlig stor betydning, at egenkontrollen bliver mere meningsfuld og fokuseret på de problemer, der er på den enkelte bedrift. Initiativet vedrørende flokbehandling for svin er gennemført fra juni Initiativet har til hensigt at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokbehandling og er en del af indsatsen for at sikre ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens. Såvel Landbrug & Fødevarer som Den Danske Dyrlægeforening støtter kravet om laboratoriediagnostik, men peger på, at der er behov for at justere modellen. Landbrug & Fødevarer finder, at kravet om korte sygebesøg er en unødig belastning af dyrlæger og landmænd. De faktiske udgifter som følge af de indførte foranstaltninger vedrørende flokbehandling er ifølge Landbrug & Fødevarer blevet større end forventet. Landbrug & Fødevarer understreger, at det faglig set er fornuftigt at anvende flokbehandling både i forhold til dyrene og i forhold til antibiotikaanvendelsen, således at man ikke venter for længe og nødsages til alt andet lige at sætte ind med en større antibiotikaanvendelse. Den Danske Dyrlægeforening understreger også, at flokmedicinering er et vigtigt værktøj. Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne i efteråret 2015, hvorefter ordningen vil blive evalueret. En foreløbig opgørelse fra midten af 2015 viser en reduktion i antibiotika-forbruget til flokbehandling på ca. 16 pct. i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Reglerne ser således ud til at have en vis virkning. Initiativerne vedrørende målrettet egenkontrol og audit samt vedrørende smittebeskyttelsesplaner er 11

12 endnu ikke implementeret. Egenkontrol for dyrevelfærd vil blive ophævet som koncept og erstattes af en ny målrettet dyrevelfærdsindsats som overbygning på den eksisterende dyrevelfærdsrådgivning. Veterinærforligets initiativ vedrørende smittebeskyttelse agtes slået sammen med kravene i MRSAhandlingsplanen fra april 2015, således at smittebeskyttelse bliver en parameter i sundhedsrådgivningen for kvæg og svin. Dette gøres ved krav om mindst et årligt besøg med fokus på emnet. Initiativerne, der har været forelagt forligsparterne i oktober 2015, ventes gennemført i 2. kvartal Sundhedsrådgivningens incitamentsstruktur er i maj 2014 udvidet til at omfatte overtrædelse af grænseværdierne for antibiotikaanvendelse. Hensigten med incitamentsstrukturen er at sætte fokus på det forebyggende arbejde i besætningerne og at hanke op i de besætninger, der har størst udfordringer. Fødevarestyrelsen arbejder fortsat med at sikre tilstrækkeligt valide data, der muliggør at få dødelighed ind i incitamentsstrukturen. Den Danske Dyrlægeforening ønsker ikke, at den praktiserende dyrlæge skal være den, der udløser straf i forhold til landmanden og foreslår, at incitamentsstrukturen ændres, således at der i stedet anvendes opfølgende kontrolbesøg og bøder. Initiativerne vedrørende sundhedsrådgivningen har samlet set bidraget til at opfylde målene om afbureaukratisering, byrdelettelser for erhvervet og ansvarlig anvendelse af antibiotika. Der vil dog være behov for at tilpasse de gennemførte initiativer i lyset af de indvundne erfaringer især hvad angår flokmedicineringen. Efter erhvervets opfattelse har de forventede besparelser ikke kunnet realiseres fuldt ud med de indtil nu gennemførte ændringer. Den målrettede sundhedsrådgivning med fokus på væsentlige problemer bidrager til bæredygtighed og konkurrenceevne. Forligsteksten Med forliget styrkes sundhedsrådgivning med fortsat fokus på den forebyggende indsats samtidig med, at der sættes det nødvendige fokus på en optimal behandling af de dyr, der på trods af de forebyggende tiltag, alligevel bliver syge. Sundhedsrådgivningens fokus skal endvidere risikoorienteres og målrettes aktuelle problemer i den enkelte besætning. Forligspartierne er enige om, at der skal gennemføres afbureaukratiseringer for erhvervet, som kan gennemføres uden negative konsekvenser for dyrevelfærd og -sundhed. Fødevarestyrelsen har i det lys vurderet sundhedsrådgivningskonceptet med henblik på at finde mulige unødige arbejdsgange og procedurer og fundet, at der på visse områder er opstået en tendens til, at fokus er flyttet fra dyrenes velfærd til overholdelse af formalia. Forliget nævner følgende initiativer: 1. Administrative lettelser og fokuseret rådgivning a) Delvis omlægning af rådgivningsbesøg til statusbesøg (kvæg). Omlægning af rådgivningsbesøg på kvægområdet, således at nogle af besøgenes varighed reduceres og omlægges til statusbesøg, hvor der er fokus på de dyr, der er under behandling eller i risiko for at blive syge. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 14 mio. kr. om året. 12

13 b) Reducering af krav til journaloptegnelse. Kravet om, at dyrlægen af hensyn til Fødevarestyrelsens kontrol med dyrlægen skal opbevare oversigt over landmandens medicinoptegnelser, bortfalder. Landmanden vil fortsat skulle foretage og opbevare optegnelserne. Lettelse for erhvervet 8 mio. kr. om året. c) Fokuseret rådgivning om dyrevelfærd. Etablering af en fokuseret dyrevelfærdsrådgivning, hvor velfærdsrådgivningen koncentreres om to årlige rådgivningsbesøg, hvor rådgivningen udvides, styrkes og målrettes konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning. Til gengæld bortfalder kravet om generel velfærdsrådgivning på alle rådgivningsbesøg. Initiativet vil medføre en lettelse for erhvervet på 35 mio. kr. om året. 2. Flokbehandling for svin a) Reducere flokmedicinering, indføre korte sygebesøg og laboratoriediagnostik. Hyppigere dyrlægebesøg vil blive kombineret med krav om laboratoriemæssig verificering af dyrlægens kliniske diagnoser. Kombinationen af sygebesøg og krav om laboratoriediagnostik udgør en sammenhængende, fokuseret indsats mod rutinemæssig flokbehandling. 3. Smittebeskyttelse og egenkontrol med dyrevelfærd a) Målrette egenkontrol/audit. Fokus på hvordan egenkontrol og dyrlægernes audit af egenkontrollen med dyrevelfærd bliver mindre rutinepræget og får større fokus på problemløsning. b) Indførelse af krav om smittebeskyttelsesplan i sundhedsrådgivningen. Smittebeskyttelsesplan gøres dynamisk en del af sundhedsrådgivningen således at ikke kun de største besætninger er omfattet, men også mindre hvis smittetruslen øges. 4. Incitamentsstrukturen a) Give antibiotikaforbrug og dødelighed betydning for besætningers rådgivningskategori 1. Dødeligheden i besætningerne for kvæg og svin skal nedbringes og skal indgå i konceptet for sundhedsrådgivningsaftalerne. Forudsætning er valide data. Der skal sikres adgang til data for såvel Fødevarestyrelsen som for den enkelte landmand. Gennemførelse og effekt af de enkelte initiativer Ad 1: Administrative lettelser og fokuseret rådgivning Omlægningen af rådgivningsbesøg til statusbesøg for kvæg er gennemført med virkning fra juni Statusbesøgene har kortere varighed og fokuserer på de dyr, der er under behandling eller i risiko for at blive syge. Initiativet omfatter i kvægaftalerne tilvalgsmodul 2, der indebærer flere dyrlægebesøg, men til gengæld også indebærer muligheden for, at dyrlægen kan stille en besætningsdiagnose, således at landmanden selv kan indlede behandling. 1 Videreførelse af initiativ fra tillægsaftale af 13. oktober 2010 til Veterinærforlig I. 13

14 De reducerede krav til journaloptegnelser er gennemført med virkning fra juni Kravet om, at dyrlægen skal opbevare en oversigt over landmandens medicinoptegnelser, er bortfaldet. Den fokuserede rådgivning om dyrevelfærd er gennemført fra juni Velfærdsrådgivningen er koncentreret om to årlige rådgivningsbesøg, hvor rådgivningen udvides, styrkes og målrettes konkrete problemer og muligheder i den enkelte besætning. Til gengæld bortfalder kravet om generel velfærdsrådgivning på alle rådgivningsbesøg. Udover de anførte lettelser forventes der yderligere tilpasninger i sundhedsrådgivningen for kvæg, således at reglerne tilnærmes reglerne for svin. Disse tilpasninger er en følge af et udvalgsarbejde som Fødevarestyrelsen gennemførte i 2014 i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer. Tilpasningerne forventes implementeret inden forligsperiodens udløb. Ændringerne omfatter bl.a. bortfald af krav om undersøgelse af alle risikodyr i besætninger med tilvalgsmodul 2, ophævelse af begrebet ordineringsperioder for kvægbesætninger med tilvalgsmodul, lempelser på antallet af statusbesøg for besætninger, der rykkes til skærpet rådgivning og en ændring af Fødevarestyrelsens vejledning om besætningsdiagnoser, således at vejledningen i højere grad tilgodeser behovet for fleksibilitet i forbindelse med oprettelse af besætningsdiagnoser. Effekt De anførte administrative lettelser i sundhedsrådgivningen udgør veterinærforligets initiativer vedrørende afbureaukratisering. De gennemførte lettelser har alt andet lige ifølge AMVAB-målinger ført til besparelser på i alt 59,9 mio. kr. i 2014 i forhold til forventningen på 57 mio.kr. Landbrug & Fødevarer støttet af Den Danske Dyrlægeforening mener ikke, at de indtil nu gennemførte substantielle ændringer i sundhedsrådgivningen har været tilstrækkelige til at frembringe de forventede besparelser. Den Danske Dyrlægeforening peger dog på, at man ikke kan sammenligne dyrlægeregningerne før og efter Veterinærforlig II, da der også indgår ikke-lovpligtige ydelser i dyrlægeregningerne. Landbrug & Fødevarer anerkender imidlertid, at der for kvæg er yderligere ændringer på vej, der kan forøge de mulige besparelser. Der er ikke observeret negative konsekvenser af ændringerne. Sundhedsrådgivningen er blevet risikoorienteret og rådgivningsrapporterne er blevet koncentrerede. Ad 2: Flokbehandling af svin Initiativet vedrørende flokbehandling af svin er gennemført med virkning fra juni Reglerne indebærer, at dyrlægen, når denne ordinerer antibiotika til flokbehandling af mave-tarmlidelser eller luftvejslidelser, skal udtage prøver til laboratorieundersøgelse med henblik på verifikation af den kliniske diagnose. Ordinering til flokbehandling må kun ske i forbindelse med rådgivningsbesøg eller korte sygebesøg. Effekt Initiativet har til hensigt at modvirke uhensigtsmæssig anvendelse af flokbehandling og er en del af indsatsen for at sikre ansvarlig anvendelse af antibiotika med fastholdelse af det lave niveau for antibiotikaresistens. 14

15 Fødevarestyrelsen gennemfører en kontrolkampagne om flokbehandling af svin i perioden augustdecember Kampagnen fokuserer på, at dyrlægen agerer korrekt i forhold til prøveudtagning, diagnostik og terapi. Der fokuseres endvidere på, at besætningsejer følger dyrlægens instrukser. 60 pct. af antibiotikaforbruget til svin er flokmedicinering. Der var i 2014 i alt besætninger med fravænningssvin (smågrise) med sundhedsrådgivningsaftale. Heraf har 94 pct. (2805) besætninger fået flokbehandling. Der var i alt besætninger med slagtesvin med sundhedsrådgivningsaftale. Heraf har 62 pct. (3.430 besætninger) fået flokbehandling. Nogle af disse besætninger har kun et begrænset antal slagtesvin, fordi de er specialiserede i produktion af fravænningsgrise. I disse besætninger er flokbehandling sjældnere forekommende. Besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale er små og flokbehandling sjældent forekommende. En opgørelse af antibiotikaforbruget til flokbehandling til svin viser et fald på ca. 16 pct. i første halvår af 2015 sammenlignet med første halvår af Samtidig er forbruget til enkeltdyrsbehandling steget med 1,3 pct. Reglerne synes således umiddelbart at have haft en vis effekt med henblik på reduceret anvendelse af flokbehandling. Endelig opgørelse af initiativets effekt afventer gennemførelse af den igangværende kontrolkampagne. Fødevarestyrelsens faglige vurdering er, at flokbehandling bør foretrækkes fremfor individuel medicinering, i de tilfælde hvor en større gruppe af svin er syge, eller hvor det må antages, at en større gruppe af svin er i en sygdoms inkubationsfase (smittede uden dog endnu at vise symptomer). Modsætningsvis bør individuel behandling foretrækkes i situationer, hvor disse forudsætninger ikke er opfyldt. Vælges flokbehandling bør dette således først og fremmest hvile på en veterinærfaglig vurdering, der inkluderer behandlingsbehov, behandlingens omfang samt mulige behandlingsmæssige alternativer. De nye regler for flokbehandling indebærer øgede omkostninger til svineproducenten i form af flere dyrlægebesøg og laboratoriediagnostik. Ordineringsperioden er i overensstemmelse med veterinærforliget reduceret, hvilket nødvendiggør flere dyrlægebesøg. Byrden for svineproducenterne opgøres ved en AMVAB-måling. Da flokbehandling er frivillig sættes den af veterinærforliget foranledigede erhvervsbyrde til nul. Med flokbehandling i det nuværende omfang har svineproducenterne imidlertid de facto udgifter, som af Landbrug & Fødevarer er opgjort til 32 mio. kr. i 2014 og 43 mio. kr. i Landbrug & Fødevarer peger på, at flokbehandling fagligt set er fornuftig og støtter laboratoriediagnostik, men finder ligesom Bæredygtigt Landbrug, at der er behov for justeringer, fordi laboratorieundersøgelser ikke altid giver brugbare svar. Den Danske Dyrlægeforening finder også, at flokmedicinering er et vigtigt værktøj og princippet om laboratoriediagnostik er rigtig, men den valgte model skal forbedres. Ad 3: Egenkontrol og smittebeskyttelsesplaner som en del af sundhedsrådgivningen Initiativerne vedrørende henholdsvis målrettet egenkontrol og audit og smittebeskyttelse er endnu ikke 15

16 implementerede. Initiativerne forventes gennemført i 2. kvartal Formålet med initiativet om målrettet egenkontrol og dyrlægens audit var at gøre egenkontrollen og auditten mindre rutinepræget og mere fokuseret på problemløsning. Fødevarestyrelsen har i 2013 fulgt et pilotprojekt om bedre dyrevelfærd gennem målrettet egenkontrol. Pilotprojektet blev gennemført i et samarbejde mellem Videncenter for Landbrug, kvæg (nu SEGES, kvæg) og Den Danske Dyrlægeforenings sektion for kvæg. Pilotprojektet gik ud på at udvikle en model, der kunne være et praktisk anvendeligt redskab til at lokalisere relevante indsatsområder for velfærden. Fødevarestyrelsen gennemførte i de første fire måneder af 2015 et interessentmøde og et arbejdsgruppemøde om emnet. Resultatet blev en indstilling til forligspartierne om, at egenkontrol for dyrevelfærd ophæves som et koncept og erstattes af en ny målrettet dyrevelfærdsindsats, som overbygning på den eksisterende dyrevelfærdsrådgivning. Forligskredsen tilsluttede sig forslaget på deres møde i oktober Fokus i den nye målrettede dyrevelfærdsindsats er at forankre ansvaret for dyrevelfærd i besætningen hos besætningsejeren, at identificere besætningens problemområder i et samarbejde mellem besætningsejer og dyrlæge, og at udarbejde handlingsplaner for forbedringer og struktureret opfølgning. Formålet med initiativet om smittebeskyttelse var at gøre kravet om smittebeskyttelse dynamisk, således at kravet kunne udvides til at omfatte andre besætninger end de største, hvis truslen om introduktion af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme øges. Den 3. juni 2014 lancerede den daværende fødevareminister en 5-punktsplan til inddæmning af MRSA. Som følge heraf blev der den 1. september 2014 indført krav om en zoonotisk smittebeskyttelsesplan for alle svinebesætninger med en sundhedsrådgivningsaftale. Fødevarestyrelsen modtog i juli 2014 et skriftligt forslag fra Landbrug & Fødevarer om at integrere smittebeskyttelsen i sundhedsrådgivningen. Den 16. april 2015 blev der indgået en politisk aftale mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, SF og Enhedslisten om en 4-årig handlingsplan til bekæmpelse af husdyr MRSA. I medfør af handlingsplanens punkt om reduktion af smitte i de enkelte besætninger ændres sundhedsrådgivningen, således at der på et af de årlige rådgivningsbesøg drøftes smittebeskyttelse med henblik på identifikation af forbedringsmuligheder på den enkelte bedrift. Forligspartierne har godkendt Fødevarestyrelsens indstilling om, at initiativet fra MRSAhandlingsplanen slås sammen med initiativet om smittebeskyttelse fra veterinærforliget, således at der i sundhedsrådgivningen for kvæg og svinebesætninger indarbejdes et element om smittebeskyttelse. Dette gøres ved krav om mindst et årligt besøg med fokus på emnet. Fokusområde skal vælges og prioriteres af den ansvarlige for besætningen og dyrlægen i fællesskab og skal tage udgangspunkt i besætningstype, beliggenhed, størrelse, driftsform og kontakter. Besætningsdyrlægen skal i sin rapport beskrive gennemgående emner vedrørende smittebeskyttelse og eventuelle aftalte handlingsplaner på området. Implementering af ovenstående vil medføre, at det nuværende krav om 16

17 smittebeskyttelsesplaner for de største kvæg- og svinebesætninger ophæves. De zoonotiske smittebeskyttelsesplaner forventes ikke at blive påvirket af ændringen. Effekt En effektvurdering må afvente den nærmere udformning af initiativerne. Initiativet om smittebeskyttelse vil bidrage til, at der sættes fokus på forebyggelse fremfor behandling. Ad 4: Incitamentsstrukturen I forbindelse med Veterinærforlig I blev der indført en incitamentsstruktur i sundhedsrådgivningsaftalerne, der indebærer, at kvæg- og svinebesætninger med en sundhedsrådgivningsaftale placeres i kategorierne almindelig, ekstra eller skærpet rådgivning afhængig af, om der på besætningen er registreret en bøde eller dom for overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr. Hensigten med incitamentsstrukturen er at sætte fokus på det forebyggende arbejde i besætningerne og at hanke op i de besætninger, der har størst udfordringer. I tillægsaftalen til Veterinærforlig I af 13. oktober 2010 blev det besluttet, at også antibiotikaforbrug og dødelighed skulle indgå som parametre. Siden maj 2014 har kvæg- og svinebesætningens overtrædelse af grænseværdierne for antibiotikaanvendelse haft betydning for placeringen i rådgivningskategori. Der arbejdes på også at lade dødeligheden i kvæg- og svinebesætninger have betydning for placering i rådgivningskategori. For at dette kan lade sig gøre, er det nødvendigt, at der kan skaffes valide data på besætningsniveau. Initiativet omfatter dødeligheden for søer, fravænnede grise og slagtesvin samt køer og kalve. Fødevarestyrelsen forventer inden udløbet af forligsperioden at kunne indstille til forligskredsen, om der kan sikres tilstrækkeligt valide dødelighedsdata til, at disse på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde kan indgå i afgørelser om op- og nedrykning i rådgivningskategorier. Effekt Udvidelsen af incitamentsstrukturen med antibiotika vil bidrage til at opfylde målet om ansvarlig anvendelse af antibiotika. Tabel 1. Antallet af svinebesætninger i Almindelig og Skærpet rådgivning Skæringsdato Antal svinebesætninger i Antal svinebesætninger i skærpet 1. juli almindelig rådgivning rådgivning Kilde: Fødevarestyrelsen Stigningen fra 2014 til 2015 i antallet af besætninger i Skærpet rådgivning skyldes, at antibiotikaelementet fra maj 2014 er blevet en del af op- og nedrykning i rådgivningskategorier 17

18 Resume af interessenternes tilkendegivelser Landbrug & Fødevarer finder, at de administrative lettelser i sundhedsrådgivningen er gennemført, men at de substantielle ændringer ikke har været tilstrækkelige til at frembringe de besparelser, der var forudset i veterinærforliget. Landbrug & Fødevarer henviser dog til igangværende overvejelser om ændring af sundhedsrådgivningen for kvæg, som vil kunne føre til, at man i højere grad for så vidt angår kvæg kan realisere veterinærforligets besparelsesmålsætning for erhvervet. I den forbindelse peges der på ønsket om mere målrettede kliniske undersøgelser for kvæg og større råderum for landmand og dyrlæge til at bestemme indholdet af sundhedsrådgivningen i forhold til obligatoriske elementer. Landbrug & Fødevarer understreger, at det fagligt set er fornuftigt at anvende flokbehandling både for dyrene og vedrørende antibiotikaanvendelsen, således at man ikke venter for længe og nødsages til alt andet lige at sætte ind med en større antibiotikaanvendelse. Landbrug & Fødevarer peger også på, at enkeltdyrsbehandling i stedet for flokbehandling medfører risiko for underbehandling. Landbrug & Fødevarer støtter laboratoriediagnostik, men der er udfordringer, fordi laboratorieundersøgelserne ikke altid giver svar. Det sker for tit, at man ikke får stillet de rigtige diagnoser. Der er derfor behov for justeringer. Korte sygebesøg er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse en overflødig belastning af dyrlæger og landmænd. Smittebeskyttelsesplaner er fornuftige, men bør først og fremmest indgå som en årlig dialog i sundhedsrådgivningen fremfor at være en plan, der blot står på hylden hos landmanden. Med hensyn til egenkontrol er Landbrug & Fødevarer enig i, at den bør målrettes og, at dyrlægen og landmanden efter behov gør status, men dog sikrer en helhedsorienteret status en til to gange om året. Bæredygtigt Landbrug finder, at den fokuserede rådgivning fungerer godt. Med hensyn til flokbehandling peger Bæredygtigt Landbrug på, at udgifterne er blevet større end forventet. Det skyldes ikke mindst laboratorieprøverne. Det er ofte svært at finde årsagen til sygdommen, og det nødvendiggør flere prøver. Svinesektoren har derfor ikke fået de byrdelettelser, som forliget stillede i udsigt. Bæredygtigt Landbrug finder, at egenkontrollen fungerer godt. Den Danske Dyrlægeforening mener, at samspillet mellem landmand og praktiserende dyrlæge er kernen i arbejdet med dyresundhed og dyrevelfærd, og at det skaber resultater. Den Danske Dyrlægeforening bemærker, at det er et fastslået koncept, der nu rulles ud i flere europæiske lande. Den Danske Dyrlægeforening konstaterer, at de forudsete administrative lempelser er gennemført. For kvæg bemærker Den Danske Dyrlægeforening, at veterinærforligets formelle initiativ er gennemført, men at det måske ikke har haft stor virkning for landmanden. Når dyrlægeregningen ikke nødvendigvis er faldet skyldes det, at dyrlægerne udfører andre rådgivningsopgaver for landmanden end de lovpligtige. Den Danske Dyrlægeforening anfører, at sundhedsrådgivningen for mink har været en succes og peger på, at man burde se på fjerkræområdet. Flokmedicinering er et vigtigt værktøj, og princippet om laboratoriediagnostik er rigtig, men den 18

19 valgte model skal forbedres. Nogle laboratoriesvar er ikke gode nok. Det er også et problem, at mange prøver sendes til udlandet, fordi det forringer den passive overvågning i beredskabet. Med hensyn til egenkontrol og dyrlægens audit heraf bakker Den Danske Dyrlægeforening op om den problemorienterede indsats. Den Danske Dyrlægeforening og Landbrug & Fødevarer støtter pilotprojektet udført af SEGES, kvæg og Den Danske Dyrlægeforening om en ny målrettet dyrevelfærdsindsats som overbygning på den eksisterende dyrevelfærdsrådgivning. Økologisk Landsforening tilkendegiver, at de ser perspektiver i det gennemførte pilotprojekt. Smittebeskyttelsesplaner bør overvejes udbredt til flere besætninger, og der bør være øget fokus på zoonoser. I forhold til incitamentsstrukturen ønsker Den Danske Dyrlægeforening ikke at være den, der udløser ekstrarådgivning, der af landmanden opfattes som en straf. Myndighederne bør sanktionere med opfølgende kontrol og bøder. DOSO er positiv overfor lettelser og afbureaukratisering af sundhedsrådgivningen, men peger på, at dyrevelfærd fortsat bør spille en vigtig rolle i forbindelse med rådgivningsbesøgene. Man er bekymret for, at den praktiserende dyrlæge og landmanden i deres dialog primært har fokus på økonomiske aspekter på bekostning af dyrevelfærd, f.eks. rode- og beskæftigelsesmateriale. DOSO er varm tilhænger af at bruge antibiotika og dødelighed i incitamentsstrukturen, da disse er meget væsentlige velfærdsparametre. Dyrenes Beskyttelse støtter den fokuserede rådgivning, men peger på, at der også er behov for at kontrollere basale ting er der rodemateriale, er boksene store nok osv. Dyrenes Beskyttelse frygter, at der kommer mere fokus på produktionsøkonomi på bekostning af velfærd. Dyrenes Beskyttelse efterlyser flere nulpunktsanalyser. Dyrenes Beskyttelse undrer sig over, at dødelighed endnu ikke er inddraget i incitamentsstrukturen, da det er et element, der går tilbage til tillægsaftalen til Veterinærforlig I i For så vidt angår flokbehandling finder Dyrenes Beskyttelse isoleret betragtet initiativet fornuftigt nok, men peger på, at man ville få en større effekt på antibiotikaforbruget, hvis fravænningsalderen blev sat op. 19

20 Antibiotika Sammenfatning af evalueringen Veterinærforligets initiativer vedrørende antibiotika er gennemført eller er under gennemførelse. Ved etableringen af Gult kort-ordningen i 2010 blev det i tillægsaftalen til Veterinærforlig I fastlagt, at det samlede antibiotikaforbrug i besætningerne skulle reduceres med 10 pct. i 2013 i forhold til Det mål er realiseret. I august 2015 er det samlede antibiotikaforbrug på årsbasis 2 reduceret med 17 pct. i forhold til I Veterinærforlig II blev indsatsen om ansvarlig anvendelse af antibiotika fortsat via ambitiøse grænseværdier, og i forbindelse med MRSA-handlingsplanen fra april 2015 blev der sat et nyt mål med 15 pct. reduktion af antibiotikaforbruget over 3 år. I 2014 anvendtes ca. 75 pct. af antibiotikaforbruget opgjort i kg i svineproduktionen og 42 pct. af antibiotikaforbruget til svin anvendtes til smågrise. Opgjort i doser 3 udgør smågrisenes andel af antibiotikaforbruget til svin ca. 80 pct. Gult kort-ordningen er videreført under Veterinærforlig II, og grænseværdierne er reduceret i 2013 og 2015 bl.a. i sammenhæng med MRSA-handlingsplanen. Herudover er der i februar 2014 foretaget en ændring i beregningen af Animal Daily Dose (ADD) 4, der ligger til grund for ordningen. Denne ændring har også medført en reduktion af antibiotikaforbruget til svin. I 2013 blev grænseværdierne reduceret med henblik på at ramme de 4,3 pct. mest forbrugende besætninger. Der blev ikke fastsat nye mål for reduktionen i antibiotikaforbruget. I 2015 er der med MRSA handlingsplanen sat et nyt mål med 15 pct. reduktion af antibiotikaforbruget over 3 år. Med henblik herpå er nye grænseværdier under implementering. For svin medførte etableringen af Gult kort-ordningen, at antibiotikaforbruget faldt med ca. 19 pct. i 2011 i forhold til Niveauet har herefter været svagt stigende frem til 2014/15. Indførelsen af mere restriktive grænseværdier, reglerne om flokmedicin og den ændrede beregning af ADD førte til et fald i antibiotikaforbruget i kg aktiv stof på ca. 9 pct. i første halvår af 2015 i forhold til første halvår af Udviklingen i antibiotikaforbruget på baggrund af de foretagne ændringer kan tyde på, at Gult kort grænserne i nogle tilfælde anvendes som en accept-grænse, der udnyttes fuldt ud. Sammenligner man stigningen i det samlede antibiotikaforbrug over en længere periode, skal man være opmærksom på, at svineproduktionen er steget fra ca. 22 mio. stk. i 2000 til ca. 30 mio. stk. i 2014, hvilket afspejles i en stigning i eksporten af smågrise på næsten 10 mio. stk. pr. år i samme 2 Aug Aug 2015 i forhold til Se fodnote 4. 4 En ADD (Animal Daily Dose) er en teknisk standard dosis, der bruges til at måle antibiotikaforbruget til en konkret dyreart og en konkret aldersgruppe. Størrelsen af en ADD fastsættes administrativt af Fødevarestyrelsen ud fra anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer således, at den svarer til den dosis, der skal til at behandle ét dyr i pågældende vægtklasse en dag. Størrelsen af en ADD er således afhængig af dyrets vægt. 20