Researchkatalog Patienternes Hus. Center for Sundhedsinnovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Researchkatalog Patienternes Hus. Center for Sundhedsinnovation"

Transkript

1 Researchkatalog Patienternes Hus Center for Sundhedsinnovation

2 Indholdsfortegnelse Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark s. 4 Patienthotellet, Rigshospitalet Patienthotel Herlev, Herlev Hospital Patienthotellet, Hvidovre Hospital Pårørende og Patienthotel, Esbønderup Sygehus, Frederikssund Hospital Barselshotel Aldersrogade, Rigshospitalet Det grønlandske Patienthjem, Brønshøj, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Patienthotel Thorshavn, Østerbro, Rigshospitalet Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg Patienthotel, Sygehus Thy-Mors Patienthotellet, Regionshospitalet Silkeborg Patienthotellet, Aalborg Sygehus Patienthotel Skejby, Aarhus Universitetshospital Patienthotellet Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospital Patienthotellet Tage Hansens gade, Aarhus Universitetshospital Patienthotellet, Regionshospitalet Randers Patienthotellet, Sygehus Lillebælt Barselshotel Storken, Sygehus Lillebælt Patienthotel Odense Universitets hospital Research på lignende koncepter i Danmark s. 12 Ronald Mcdonald Hus Kræftcenter Hejmdal Kronikerportalen Patienthuset Sundhedscenter for kræftramte Krop og Kræft, Rigshospitalet Omsorgshotel Vikærgården Eksempler på lignende koncepter i Udlandet s. 27 Rotary House Hotel Maggie s cancer caring centres St.Judes Children s Research Hospital UCLA Tiverton House Gift of Life Family House Sequoia hospital guest house Eksempler på patientstøtte koncepter s. 35 Fred Hutchinson Cancer Research Center Seattle Cancer Care Alliance Research på Hospitals nybyggeri s. 37 Nya Karolinska Solna Universitetssjukhus Det Nye Universitetshospital i Aarhus Det nye Herlev Det nye Rigshospital Nyt Odense Universitetshospital Patientgrupper s. 42 Patientgrupper Patientgrupper i tal Begreber s. 44 Patient empowerment Bobler s. 45 Umiddelbare tanker

3 Patienthoteller i Danmark Patienthotel Thy-Mors Sygehus 11 værelser Patienthotellet Aalborg Sygehus 50 værelser * Del af alm. hotel Patienthotellet Regionshospitalet Viborg 40 værelser Patienthotellet Regionshospitalet Silkeborg 19 værelser Sygehus Lillebælt Patienthotellet 18 værelser Barselshotel Storken 13 værelser Patienthotellet Regionshospitalet Randers 33 værelser Aarhus Universitetshospital: Patienthotellet Tage Hansensvej 27 værelser Patienthotellet Nørrebrogade 65 værelser Patienthotel Skejby 44 værelse r OUH Patienthotel Odense Universitetshospital Det grønlandske Patienthjem, Brønshøj, Dr. Ingrids Hospital Nuuk 58 værelser Patienthotellet Hvidovre Hospital 20 værelser Pårørende og patienthotel Frederikssund Hospital 3 værelser * Ubemandet Patienthotel Herlev Herlev Hospital 18 værelser Rigshospitalet: Rigshospitalets Patienthotel, 50 værelser Patienthotel Thorshavn, Østerbro, 46 værelser Barselshotel Aldersrogade 14 familiestuer

4 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotellet, Rigshospitalet Antal værelser Patientgruppe 50 Kræftpatienter, krigsveteraner, medicinske patienter, kirurgiske patienter og pårørende Note: Adskiller sig ved at have mange patienter der bor langt væk. Patienthotel Herlev, Herlev Hospital Antal værelser Patientgruppe 18 Kræftpatienter, Medicinske patienter, Kirurgiske patienter, pårørende. Note: Patienthotellet, Hvidovre Hospital Antal værelser Patientgruppe 20 Genoptræning, barsel, Patienter der bor langt væk. 4 Note:

5 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Pårørende og Patienthotel, Esbønderup Sygehus, Frederikssund Hospital Antal værelser Patientgruppe 3 (ubemandet) Neurorehabilitering Note: Barselshotel Aldersrogade, Rigshospitalet Antal værelser Patientgruppe 14 familiestuer Førstegangsfødende, Ukomplicerede fødsler Note: Det grønlandske Patienthjem, Brønshøj, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Antal værelser Patientgruppe 58 Visiterede patienter og pårørende fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse eller ambulant undersøgelse i Danmark. Note: 5

6 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotel Thorshavn, Østerbro, Heilsumálaráðið, Rigshospitalet Antal værelser Patientgruppe 46 Visiterede patienter og pårørende inden indlæggelser og under ambulante undersøgelser/ behandlinger i Region Hovedstaden. Patienthotel+Thorshavn/ Note: Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg Antal værelser Patientgruppe 40 Primært barsel Note: Ortopædkirurgiske patientforløb, hvor alle ydelser, bortset fra operation og billeddiagnostik, foregår på patienthotellet. Patienthotellet anvendes også til patienter med hudsygdomme. Derudover opholder børn i alderen 0-4 år med spiseforstyrrelser og deres forældre sig også på hotellet. Læger og fysio- og ergoterapeuters behandling af disse børn foregår alene på hotellet. Antal værelser Patientgruppe 6 Note:

7 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotel, Sygehus Thy-Mors Antal værelser Patientgruppe 11 (heraf 6 værelser til medicinske patienter) Medicinske patienter Note: Patienthotellet, Regionshospitalet Silkeborg Antal værelser Patientgruppe 19 Ortopædkirurgiske, medicinske og gynækologiske patienter nshospitalet+silkeborg/patienthotellet Note: Patienthotellet, Aalborg Sygehus Antal værelser Spine Care Discus patientforløb: Patienter klargøres til operation og efterfølgende til opvågning på hotellet hvor patienten observeres og plejes af hotelsygeplejersken. Udskrivelse, evt. drænfjernelse, tilsyn af forbinding, vejledning i brug af smertestillende etc. varetages af hotelsygeplejerske i samarbejde med læge indenfor rygteamet. 50 Patientgruppe Behandling, Undersøgelser, Barsel Note: 7

8 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotel Skejby, Aarhus Universitetshospital Antal værelser Patientgruppe 44 (heraf 10 barselsværelser) Blandet patientgrupper samt pårørende Note: Børn med hjertefejl, hypospadi, cancer og børn fra neonatal afdeling. Patienter fra nyremedicinsk afdeling og Infektionsmedicinsk afdeling der skal "komme sig" efter f.eks en transplantation, eller til patienter, der skal have antibiotika flere gange i døgnet. Hørescreening af nyfødte børn. Patienthotellet Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospital Antal værelser Patientgruppe 65 Alle afdelinger på sygehuset benytter patienthotellet. Afdelingens læger afgør i samråd med patienten, om indlæggelse på patienthotellet er en mulighed. Under opholdet på patienthotellet, vil afdelingen fortsat have ansvaret for behandlingen. Note: se næste side Patienthotellet Tage Hansens gade, Aarhus Universitetshospital Antal værelser 27 Patientgruppe Alle afdelinger på sygehuset benytter patienthotellet. Afdelingens læger afgør i samråd med patienten, om indlæggelse på patienthotellet er en mulighed. Under opholdet på patienthotellet, vil afdelingen fortsat have ansvaret for behandlingen. 8 Note: se næste side

9 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotellet Tage Hansens gade, Aarhus Universitetshospital Patienthotellet Nørrebrogade, Aarhus Universitetshospital Noter til patientgrupper på patienthotellerne, Aarhus Universitetshospital Cancerpatienter med synkebesvær eller nedsat appetit, mulighed for speciel kostvejledning og der kan tilberedes ønskekost. Patienter til proteseforsyning og gangtræning. Træning ved fysioterapeut to gange dagligt. Bandagist tilretter protese. Patienterne har stort socialt udbytte af protesetræning i hold med 3-4 patienter. Øjenpatienter tæt ved øjenafdelingen i forbindelse med operationen samt efterbehandling og kontrol. Lumbal discusprolaps patienter var før indlagt flere dage i sengeafsnit, men overføres nu direkte fra opvågningsafdelingen til patienthotellet. Har en rask ledsager med som hjælper. Hjemsendes dagen efter. Brystkræftpatienter overføres til hotellet dagen efter operationen. Brug for psykisk støtte, dræntilsyn og eventuelt hjælp til forbindingen. Idrætsskader modtages af en idrætssygeplejerske, som klargør dem til operation. Patienterne udskrives samme dag. Patienter til analoperation kommer i et hold på 4-5 personer, de informeres sammen, opereres samme dag. Patienterne danner et netværk i løbet af deres ophold. Hotellets sygeplejersker har et meget tæt samarbejde med den ansvarlige sygeplejerske fra Analfysiologisk klinik. Forløbet er nøje tilrettelagt og betyder, at disse patienter slet ikke behøver kontakt med sengeafdelingen. 9

10 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotellet, Regionshospitalet Randers Antal værelser Patientgruppe 33 Kvinde-Barn, medicinske patienter Note: Patienter med alle typer af infektioner fra alle afdelinger kan opholde sig på hotellet og få medicinen af hotelsygeplejerskerne. Patienthotellet, Sygehus Lillebælt Antal værelser Patientgruppe 18 Barsel, pårørende til nyfødte, syge nyfødte, for tidligt fødte. Note: Barselshotel Storken, Sygehus Lillebælt Antal værelser Patientgruppe 13 Barsel, sondeernæring 10 Note:

11 Research på eksisterende Patienthoteller i Danmark Patienthotel, Odense Universitets hospital Antal værelser Patientgruppe 178 Undersøgelse, behandling eller genoptræning På Patienthotellet er der følgende bemandede enheder: Vuggen på 1. sal: 10 værelser. Er døgnbemandet med sygeplejefagligt personale. Brystkirurgisk-enhed på 5. sal: Undersøgelse, ambulatorie og et antal værelser. Er bemandet fra på hverdage. Øjenafsnit-enhed på 5. sal: Undersøgelse og et antal værelser. Er bemandet døgnet rundt alle dage. Medicinske mave-tarmsygdomme -enheden på 6. sal: Har 6 værelser. Er bemandet fra med sygeplejefagligt personale. Ernærings-enheden på 6. sal: 4 værelser. Dermatologisk-enheden på 7. sal: Råder over hele etagen til deres sengeafsnit. Neurologisk-enhed på 8. sal: 9 værelser. Er døgnbemandet med sygeplejefagligt personale på hverdage. De værelser, som enhederne ikke bruger hele dagen og i aften/nat timerne, bookes til hotellets øvrige gæster. På Patienthotellet er følgende ambulante funktioner allerede placeret: Øjenafsnit med AMD-ambulatoriet (aldersrelateret makuladegeneration) på 2. etage samt ambulant behandling af andre øjensygdomme på 5.etage. Ortopædkirurgisk-ambulatorie med to værelser på 1. etage, som ønsker at udvide med et værelse, når de tre etager står færdige. Hørescreening af nyfødte. Brystkirurgisk ambulatorie. 11

12 Research på lignende koncepter i Danmark Ronald Mcdonald Hus 12

13 Research på lignende koncepter i Danmark Ronald Mcdonald Hus Målgruppe Familier med et alvorligt sygt barn, indlagt på Rigshospitalet. Plads til 12 familier ad gangen. Fordeling på afdelinger: 26 % på neonatalafdelingen. 23 % på intensiv eller medicinsk børnehjerteafdeling. 21 % på intensiv eller halvintensiv børneafdeling, Fokus i indretning Familierne sørger selv for de daglige opgaver, såsom indkøb, madlavning, vask og rengøring af eget værelse. Deres erfaring viser, at det føles trygt at have egne rutiner mellem besøgene på hospitalet. 12 % på afdelingen for børn med kræft. 12 % på medicinsk børneafdeling og børnekirurgisk afdeling. 6 % på andre afdelinger. Formål/målsætning Et hjem uden for hjemmet. Huset er et fristed for familier, som på grund af barnets sygdom er bekymrede og urolige og har svært ved at få privatlivet til at hænge sammen, fordi de tilbringer så meget tid på hospitalet. Når de bor i Huset, kan de holde fast i de daglige rutiner og samtidig støtte og hjælpe både det syge barn og hinanden. I Huset hersker en atmosfære af respekt, hjælpsomhed, omsorg og varme, der hjælper både voksne og børn igennem en svær tid. Fordeling på områder: Ca. 60 % fra Sjælland Ca. 22 % fra Jylland Ca. 18 % fra Fyn, Bornholm, Lolland-Falster, Grønland, Færøerne og andre lande 13

14 Research på lignende koncepter i Danmark Kræftcenter Hejmdal 14

15 Research på lignende koncepter i Danmark Kræftcenter Hejmdal Målgruppe Et af målene med det nye rådgivningskoncept er at være der, hvor kræftpatienterne er. Der forventes, at patienter og pårørende dagligt vil gøre brug af Hejmdal. Det nye rådgivningskoncept og Hejmdals specielle indretning gør det muligt at hjælpe langt flere patienter fremover, uden det kræver mere personale. Fokus i indretning Hejmdal rummer i alt cirka 600 etage- kvadratmeter fordelt med 300 kvadratmeter i kælderplanet og 150 kvadratmeter i hver af de to svævende etager. Tegnet af arkitekten Frank Gehry og inspireret af Maggie s Centre. - Rådgivning - Kreativ og fysisk udfoldelse - Fælles madlavning - Socialt samvær Formål/målsætning I Hejmdal vil de være med til at give patienten det lille kærlige skub, der kan gøre dem i stand til selv at handle. Gennem rådgivning samt husets mange muligheder for kreativ udfoldelse og socialt samvær. Intentionen har været at skabe et hus, der favner det medmenneskelige møde i videst mulige forstand

16 Research på lignende koncepter i Danmark Kronikerportalen 16

17 Research på lignende koncepter i Danmark Kronikerportalen Målgruppe Brugerorienteret portal, der understøtter ressourcestærke borgere med langvarig sygdom i at tage et endnu større initiativ og bedre vare på eget sygdomsforløb. Den stærke borger med langvarig sygdom skal selv kunne danne sig et overblik og reagere proaktivt på udvikling i eget sygdomsforløb ved hjælp af portalen og dens sundhedsfaglige tilbud. Formål På portalen skal borgere kunne indtaste relevante målinger, de tager derhjemme, i en dagbog på nettet, som borgeren frit kan vælge at give læge, sygehus og andre kontakter adgang til - for behandling, overblik m.m. Sådan skal portalen understøtte borgernes eget overblik over helbred og sygdomsforløb og give mulighed for, at læger og sygeplejesker kan følge med i det, borgeren ønsker, som opfølgning og forberedelse. Målsætning Borgeres overblik over egen sygdom skal styrkes gennem mulighed for at indtaste egne hjemmemålinger og dagbog og derved tilbyde borger og klinisk behandlingspersonale overblik, historik og samlet adgang til borgerens journaler og medicinkort. Borgerens egne indtastninger overvåges centralt mhp. proaktiv reaktion på udvikling og som erstatning af - eller forberedelse til - møder med behandlingspersonale. 17

18 Research på lignende koncepter i Danmark Patienthuset - service koncept udviklet til Odense Patienthotel (ikke implementeret) Kilde: 18 Designit og Erhvervs- og Byggestyrelsen August Patienthuset. Fra traditionel hospitalsdrift til patienthotelkoncept - Nytænkning af sengeafsnittet og de tilknyttede services

19 Research på lignende koncepter i Danmark Patienthuset - servicekoncept udviklet til Odense Patienthotel (ikke implementeret) Kort fortalt Patienthuset kan principielt modtage patienter fra alle hospitalets specialafdelinger, og er dermed en genindførelse af blandede sengeafsnit på OUH. Patienthuset har faciliteter og bemanding til at håndtere mere plejekrævende patienter. Sengeafsnittet er en integreret del af sygehuset med dertilhørende faciliteter suppleret med nye valgmuligheder som giver associationer til et hjem eller hotel - deraf navnet Patienthuset. Patienthuset opfordrer til empowerment Patienter opfordres gennem sengeafsnittets organisering, kommunikation og indretning til at være aktive og selvhulpne. Patienten opfordres til at bevæge sig rundt på afsnittet, hvor der tilbydes forskellige former for beskæftigelse. Patienten skal ud af sengen og værelset - det sikrer hurtigere heling og giver mere trygge og tilfredse patienter med større selvtillid. Self care og selvbetjening Hvad patienterne kan gøre selv, skal de (evt. sammen med deres pårørende) gøre selv. Det gælder både behandlingsrelaterede gøremål og daglige praktikaliteter. Til gengæld opnår patienterne større fleksibilitet og integritet. Bevarelse af personlig integritet Selvom der er tale om en effektiv institution skal den personlige integritet bevares. Patienthuset tilstræber at minimere den fremmedgørelse mange føler på et hospital. Patienten bevarer sin integritet i behandlingsforløbet gennem kontinuerlig inddragelse og kommunikation. Involvering Patienten involveres i sit eget behandlingsforløb. Egenomsorg og medinddragelse sikrer at patienterne engagerer sig, er velorienterede og påtager sig et vist ansvar for deres egen behandling og helingsproces. Der tilbydes en række services, der har til formål at aktivere patienten under indlæggelsen, som fx Wii, oplæg og læsestof. Individualitet Hvor det er muligt tilbyder Patienthuset valgmuligheder og plads til individuelle ønsker og preferencer med mulighed for at sætte et personligt præg. Intimitet Så vidt muligt skal der gives mulighed for privatliv. Patienthuset tilbyder flere forskellige rammer for samvær og aktiviteter. Der er plads til personlige og til tider svære samtaler både mellem patient og sundhedspersonalet, patienterne imellem og når man modtager gæster. Inspiration Patienthusets design er anderledes end det udtryk, man forbinder med traditionel hospitalsindretning. De sanseindtryk, som patienten møder på afdelingen, er mangfoldige. Ligesom design, materialer og udsmykning er gennemtænkt, så alle patienter føler sig velkomne og godt tilpas. Rammerne er rolige, trygge og rekreative med mulighed for at pårørende kan overnatte og spise med. Kilde: Designit og Erhvervs- og Byggestyrelsen August Patienthuset. Fra traditionel hospitalsdrift til patienthotelkoncept - Nytænkning af sengeafsnittet og de tilknyttede services 19

20 Research på lignende koncepter i Danmark Sundhedscenter for kræftramte Jeg synes jo at have symptomer på et eller andet, og så komme herind og fortælle om de symptomer til de andre, og så siger de, ja, det kender jeg godt, det har jeg også, det er rart at opleve, så føler man sig helt frisk igen Udtalelse fra mand med lungekræft Eksisterende center Nyt center Indvielse forventet i oktober

21 Research på lignende koncepter i Danmark Sundhedscenter for kræftramte Målgruppe Sundhedscenter for Kræftramte er et tilbud til alle personer, som er berørte af kræft. Det gælder både kræftpatienter, pårørende og efterladte. Indretning Et center med gårdhave Det nye center bliver en bygning, som er formet efter brugernes, medarbejdernes og andre tilknyttedes behov og ønsker. Bygningen vil ligne en klynge af individuelle huse i et stærkt fællesskab, og ligner ikke en institution. Centret vil få et centralt gårdrum, og denne indre gårdhave inddrages overalt i bygningens funktioner. Bygningen er opdelt i to enheder: En rehabiliteringsenhed, som varetages af Københavns Kommune og en rådgivningsenhed, som Kræftens Bekæmpelse står for. Tilbud Tilbud om blandt andet samtaler med psykologer og socialrådgivere, samtalegrupper og rehabilitering med tilbud om kostvejledning, fysisk træning, rygeafvænning og patientundervisning. Foredrag, fysisk aktivitet, kostvejledning, afklarende samtaler med profesionelle rådgivere, grupper for borgere med kræft, pårørende og efterladte og undervisning, f.eks. patientundervisning og undervisning om lymfødem. Medarbejderne Sundhedscentret har 25 medarbejdere, bestående af psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere, kliniske diætister, administrativt personale og et stort antal frivillige støttepersoner. 21

22 Research på lignende koncepter i Danmark Krop og Kræft, Rigshospitalet Motionen gjorde noget ved mig. Jeg fik en form for medindflydelse, som var godt over for den afmagt, jeg havde ved tanken om at skulle leve med kræft. At komme i form gav en følelse af velvære, som var helt fantastisk! Deltager på Krop og Kræft 22

23 Research på lignende koncepter i Danmark Krop og Kræft, Rigshospitalet Målgruppe Tilbud om fysisk træningsforløb til alle sjællandske kræftpatienter i kemoterapi som et supplement til den almindelige kræftbehandling. Tilbud Pakken består af fysisk træning: konditions- og styrketræning, massage og afspænding samt træning i kropsbevidsthed. Træningsprogrammet foregår i grupper med 7-10 patienter, varer i seks uger og består ugentligt af ni timers træning og afspænding. Formål/målsætning Lindre bivirkninger ved kræftbehandlingen ved at styrke den enkelte gennem motion, afspænding, samvær og træning i kropsbevidsthed. paterfa+krop+kraeft.htm 23

24 Research på lignende koncepter i Danmark Omsorgshotel Vikærgården (under implementering) 24

25 Research på lignende koncepter i Danmark Omsorgshotel Vikærgården (under implementering) Målgruppe Geriatriske patienter Tilbuddet henvender sig til borgere, der har behov for en intensiv, koordineret og tværfaglig rehabilitering med henblik på at få muligheden for at øge funktionsevnen for krop, aktivitets- eller deltagelsesniveau. Den største gruppe af borgere på omsorgshotellet er borgere der kræver en udredning og genoptræning samt opfølgning efter hopitalsudskrivelse. Tidlige udskrivelser og komplekse sygdomsforløb kan imødekommes gennem dette korttidspladstilbud. Personale Sygeplejersker, sosu-assistenter, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter, Sekretær, Koordinator, Rengøring, Diætist. Formål/målsætning Målet er at give borgeren mulighed for at komme hurtigt tilbage og blive i eget hjem så længe som muligt. Pårørende tænkes ind i opholdet på hotellet, for at både borgeren og den pårørende kan blive afklarede med hvordan de kan støtte borgeren når han/hun kommer tilbage i eget hjem. Fokus på tværfaglig udredning, rehabilitering og samarbejde både internt i kommunen og eksternt i hospitals regi og med praktiserende læge mv. Sikre at flere borgere kommer tilbage i eget hjem. Vigtighed i at borgerens funktionsproblemer udredes tværfagligt for at afklare om de hænger sammen med sygdom eller andre forhold. Skabe sammenhængende forløb for borgeren. Hospital -> Hotel -> Hjem Mindre risiko for at borgeren bliver indlagt eller genindlagt word.ashx 25

26 Research på lignende koncepter i Danmark Artikel fra Lokalavisen Aarhus Publiceret: 07. Juni 2010 Ældre i Århus ønsker omsorgshoteller Ældre skal selv kunne indskrive sig på et omsorgshotel, når man for eksempel er blevet færdigbehandlet på hospital eller har mistet sin ægtefælle Af Jeppe Rafn Det vil være godt for personer over 60 år, hvis de har muligheden for at komme på et omsorgshotel i en kortere periode. Det mener Ældrerådet i Århus Kommune, som i forbindelse med kommunens igangværende budgetforhandlinger har fremsat et ønske om omsorgshoteller for ældre, der for eksempel har behov for adspredelse igennem aktiviteter og samvær med andre eller samtaler med uddannet personale. "Det duer ikke at gå derhjemme og isolere sig, hvis man har det rigtigt skidt," siger John Dybdal, formand for Ældrerådet i Århus Kommune. "Den person, der føler sig dårlig, er jo den bedste til at bede om hjælp, og så er det administrativt enkelt," siger ældrerådsformanden. "Jeg tror, det kan forhindre mange indlæggelser." John Dybdal forestiller sig, at et ophold på omsorgshotel skal være på maksimalt to uger, og at der oprettes to omsorgshoteller i Århus i eksisterende bygninger i tilknytning til lokalcentrene Vikærgården i Vejlby og Møllegården i Brabrand. Ifølge ældrerådsformanden er idéen med omsorgshoteller blevet positivt modtaget af både borgmesteren, ældrerådmanden samt Sundheds- og Omsorgsudvalget, så han tror på, at idéen kan blive ført ud i livet i Et omsorgshotel er et nyt navn for de korttidspladser, som Århus Kommune råder over på nogle lokalcentre, men som noget nyt skal de ældre selv kunne indskrive sig på et omsorgshotel uden at skulle måles og vejes ved en visitation. 26

27 Eksempler på lignende koncepter i Udland Rotary House Hotel, USA Målgruppe Full-service hotel, dedicated exclusively to serving the needs of MD Anderson patients and their families while in Houston visiting the hospital. Patient Guest Relations staff Their on premises, Patient Guest Relations staff offers a number of special amenities at no additional cost which include: Serving as liaisons to clinic services Providing new patient orientation Distributing informational packets for returning patients Facilitating routine lab-work performed at Rotary House Staffing the Learning Center and Video Lending Library Coordinating family member support groups and recreational activities Forplejning Build a personal perfect burrito or taco bowl. Create a personal pasta dish with a choice of sauce and condiments in the Basil's Pasta Bar. Along with a variety of grocery type items. Rotary Cafe offers a variety of Starbuck's Beverages, frozen drinks and freshly baked pastries and cookies daily. They also offers Dreyer's Ice Cream with homemade waffle cones. Large salad bar with a great variety of toppings along with sushi and spring rolls made fresh daily and soft Yogurt Ice Cream. Build a personal sandwich with exclusive Boarshead Brand Meats and Artisan Breads Pizza Hut products which include personal pizzas, breadsticks and hot wings. 27

28 Eksempler på lignende koncepter i Udland Maggie s cancer caring centres, England 28

29 Eksempler på lignende koncepter i Udland Maggie s cancer caring centres, England Målgruppe A Maggie s Centre is a place to turn to for help with any of the problems, small or large, associated with cancer. Under one roof the patient can access help with information, benefits advice, psychological support both individually and in groups, courses and stress reducing strategies. The patient don t have to make an appointment, or be referred and everything is free of charge. It is there for anybody who feels the need for help, which includes those who love and look after someone with cancer, who often feel as frightened and vulnerable as those who actually have the disease. Indretning Maggie s strives to create spaces, that are non-institutional and domestic in scale, but which are also unique. Architects are asked to design buildings where people feel safe and valued and also to create an atmosphere that stimulates their imagination Formål/målsætning Maggie's unique model of psychosocial support transforms the way that people live with cancer. They want everyone in the UK who is affected by cancer to have access to their high quality, evidence based psychological, emotional and informational support. 29

30 Eksempler på lignende koncepter i Udland St.Judes Children s Research Hospital, USA Målgruppe St. Jude provides free lodging to patient families who live more than 35 miles from the hospital when the patient s treatment requires an overnight stay. The hospital provides housing for the patient and one parent. If the patient live less than 35 miles from St. Jude, they will return home between clinic visits. Opholds former If th epatient live more than 35 miles from Memphis, their stay will be arranged at one of these St. Jude-sponsored lodging facilities: Short-term lodging facility: Memphis Grizzlies House is located on campus near the hospital. It is reserved for St. Jude patients and families who need lodging for 1-7 days. Mid-term lodging facility: The Ronald McDonald House is for St. Jude patients and families who need lodging for 8-90 days. Long-term lodging facility: St. Jude patients who need lodging for 90 days or more will be assigned to Target House. 30

31 Eksempler på lignende koncepter i Udland UCLA Tiverton House, USA Målgruppe UCLA Tiverton House is a 100-room hotel designed to meet the needs of Ronald Reagan UCLA Medical Center patients and their families. They offer accommodations for all patients (including those requiring outpatient procedures) and their families. Indretning The welcoming, smoke-free environment offers guests the choice of comfortable rooms, each with two double beds, or spacious studios equipped with kitchenettes. The staff strives to provide each of the guests with a calm, caring environment, offering all the comfort and warmth of a home away from home. Tilbud Short walk from Ronald Reagan UCLA Medical Center. Shuttle Service Guests are welcome to use the complimentary shuttle service, which offers rides to and from Ronald Reagan UCLA Medical Center and UCLA Medical Plaza approximately every 30 minutes. Coffee and tea service is available 24 hours a day in the guest lounge. 31

32 Eksempler på lignende koncepter i Udland Gift of Life Family House, USA Målgruppe Adult and pediatric transplant patient and their family Tilbud 30 guest rooms with private bath, sitting area, TV/cable Van transportation to and from area hospitals Kitchen and pantry for healthy meals and snacks Library and Resource Learning Center, with meeting space for support groups Fitness Center and Laundry facilities Meditation Room Activity & Entertainment Areas Formål/målsætning Providing a comfortable, safe and affordable place to stay in Philadelphia Easing the financial burden of out-of-pocket expenses by offering a wide variety of complimentary services including meals, parking, etc. Creating a nurturing environment of care and support through Family House volunteers and staff 32

33 Eksempler på lignende koncepter i Udland Gift of Life Family House, USA Udklip fra hjemmesiden. 33

34 Eksempler på lignende koncepter i Udland Sequoia hospital guest house, USA Målgruppe Use of the Guest House is provided on a first come-first serve basis and financially supported by the generosity of the Sequoia Hospital Foundation for families in need and those living outside of a 50 mile radius. Fokus i indretning The Guest House has 8 private bedrooms consisting of 2 twin beds per room (only 2 guests per room), living room, kitchen, garage, patio and 3 full baths and 1 half bath. The Guest House is equipped with linens and a wireless internet connection and a washer and dryer are provided for guests. 34

35 Eksempler på patientstøtte koncepter Fred Hutchinson Cancer Research Center, USA Survivorship Care Plan Cancer survivors leave their appointment with a Survivorship Care Plan that lists all of their therapy and medical information that is pertinent to their diagnosis and any possible late effects. Survivors receive an individualized notebook containing important educational material tailored for their specific needs, as well as a Survivorship Care Plan. A summary of care may include the following: Diagnostic tests and results Tumor characteristics, including sites(s), stage, grade, hormone status, biomarker results Details on treatment Type of treatment (surgery, chemotherapy, radiation, transplantation, hormone therapy, gene therapy or other) Agents used (regimen, total dosage) Beginning and ending dates Indicators of response Toxicities Support services provided (psychological, nutritional, other) Contact information for treating institutions and key individual providers Name of key point of contact and coordinator of continuing care A brief outline of the evidence-based follow-up care may consist of the following: Likely course of recovery from treatment toxicities Need for ongoing health maintenance/adjuvant therapy Recommended cancer screening and other periodic testing/examination, including schedule and providers Possible late and long-term effects of treatment and their symptoms Possible psychological effects (marital/partner relationships, sexual functioning, work, parenting) and potential need for psychological support Possible insurance, employment and financial consequences and referrals for appropriate counseling, as necessary Specific recommendations for lifestyle changes to promote health Genetic counseling and testing Known effective chemoprevention strategies Cancer-related resources 35

36 Eksempler på patientstøtte koncepter Seattle cancer care alliance, USA Patient navigators Seattle Cancer Care Alliance has a Patient Navigator Program to provide guidance for breast cancer patients, survivors and caregivers to help them navigate their experience with cancer. Patient Navigators provide efficient help in locating resources and information. They can help you find: Practical support, including childcare, transportation and social services Resources to work through financial, medical and insurance concerns, including finding financial grants and support Support groups, classes and other programs for emotional guidance Literature on topics like coping with cancer, what to expect during treatment and how to deal with the side effects of treatment Seattle Cancer Care Alliance Fred Hutchinson Cancer Research Center, UW Medicine and Seattle Children s formed Seattle Cancer Care Alliance (SCCA) to unite the oncology-related patient-care services of these organizations. SCCA was created to: Conduct integrated outpatient and inpatient clinical cancer services at the Hutchinson Center, the University of Washington Medical Center (one of the two hospitals under the UW Medicine umbrella) and Seattle Children s Operate as a multidisciplinary outpatient cancer clinic on the Hutchinson Center campus Develop and maintain affiliations with local, regional and national cancer research groups and cancer care providers 36

37 Research på Hospitals nybyggeri Nya Karolinska Solna universitetssjukhus, Sverige Mål Uppgiften för Nya Karolinska Solna universitetssjukhus, som öppnar för de första patienterna under 2016, är att bedriva högspecialiserad och specialiserad sjukvård samt forskning och utbildning av betydande omfattning och yppersta kvalitet. En mycket viktig uppgift är att stärka samverkan mellan sjukvård, klinisk forskning, grundforskning och utbildning (vid Karolinska institutet) för att bättre kunna bidra till utvecklingen av sjukvården så att nya forskningsresultat snabbare kan omsättas i nya metoder och läkemedel och tas i bruk i sjukvården. Koncept Rätt vård till rätt patient i rätt tid patienten först Patienter som behandlas vid NKS ska erhålla utredning och behandling utan väntetider och ställtider. Vården ska vara processorienterad och målsättningen ska vara att flertalet undersökningar ska kunna genomföras under samma besöksdag och avslutas med behandlingskonferens (ex vid tumörmisstanke). Patienten först innebär : Det nye universitetssygehus får: Tydligt fokus på patientens säkerhet och integritet Trygga enkelrum som minskar risken för smittspridning Effektiva och processorienterade arbetssätt, bl a för att minimera förflyttningar av patienten God samverkan och logistik mellan olika enheter Vården organiserad i medicinska temaområden Ökad närhet mellan vård, forskning och utbildning som ska stärka utvecklingen av vården Ändamålsenliga miljöer som stimulerar läkningsprocessen Stimulerande miljöer för personal, forskare och studenter Ett energisnålt och hållbart sjukhus Ett universitetssjukhus i staden, nära invånarna Patienter vid Nya Karolinska Solna ska utredas och behandlas utan väntetider och ställtider. Målet är att flertalet undersökningar och beslut om behandling ska kunna ske under samma dag. Enkelrummet bidrar till minskad risk för smittspridning och innebär, att vården i stort sett kan ske på plats hos patienten, som också kan ha anhöriga hos sig under hela vårdtiden Vid behov ligger samverkande enheter nära varandra för att medge få och korta förflyttningar av patienten, vilket även ger vårdpersonalen en god överblickbarhet Patienter ges en stark ställning för att medverka i och kunna ställa krav på vården, som präglas av säkerhet, flexibilitet och ett respektfullt bemötande Generella lokaler med standardiserad utformning gör det lättare att tillämpa standardiserade arbetssätt Trygga, attraktiva och ostörda miljöer, både för patienter och personal Skilda flöden, så långt som möjligt, för vuxna/barn, öppenvårds-/slutenvårdspatienter, akut/elektiv vård och professionella/publika områden Konceptlösningar för högt ställda krav på säkerhet och integritet Hög driftsäkerhet av tekniska system God tillgänglighet, dels det fysiskt byggda och dels kommunikativt med skyltoch informationssystem 37

38 Research på Hospitals nybyggeri Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Kendetegn Højt specialiseret behandling inden for alle specialer Behandling af højeste kvalitet Forskning på højeste internationale niveau, fra grundforskning til nye behandlinger Attraktivt og udviklende arbejds- og uddannelsesmiljø Forskning og uddannelse i alle afdelinger De 5 centre DNU organiseres i fem Centre I hvert af de fem Centre samles forskellige tværgående funktioner såsom OP/ anæstesi, dagkirurgi, ambulatorium, billeddiagnostik, forskning osv. De fem Centre er: Akutcentret Hoved-Neuro-centret Inflammationscentret. Indeholder to af de oprindeligt planlagte faglige fællesskaber, inflammation og onkologi Abdominalcentret Hjerte-Lunge-Kar-Kvinde-Barn centret En række eksisterende afdelinger placeres i fysisk sammenhæng med hinanden; i en blok Fælles større kapacitet, der medfører en større fleksibilitet om f.eks. fælles senge, vagtdækning m.m. Giver mulighed for både højt specialiseret behandling og basisbehandling Giver basis for at placere tværgående funktioner som eksempelvis anæstesi/ intensiv/operation, billeddiagnostik, fysio- og ergoterapi, laboratorier m.m. i blokken eller eventuelt på tværs af 2 blokke Det giver basis for fælles forsknings- og undervisningsfaciliteter og giver mere hensigtsmæssige størrelser i forhold til international gennemslagskraft Værdigrundlag Det gennemgående værdigrundlag for Det Nye Universitetsthospital i Århus, som også er de principper, der ligger til grund for samling af specialerne er: logisk sammenhængende forløb for patienterne hospitalet organiseres i 5 centrer forskning og uddannelse integreres i patientbehandlingen god og overskuelig logistik i hospitalsbyen en attraktiv arbejdsplads for ca ansatte byggeriet skal understøtte god driftsøkonomi høj kvalitet i både lands- og landsdelsfunktioner samt velfungerende basishospital Vision Det gode patientforløb er et helt centralt omdrejningspunkt for Det Nye Universitetshospital i Aarhus. I visionen for Det Nye Universitetshospital i Aarhus hedder det blandt andet, at det skal skabe: "Sammenhængende patientforløb af høj kvaliet i et helende miljø, der understøtter integritet, respekt, hjemlighed og værdighed". Meningen er blandt andet, at specialerne skal komme til patienten. I dag må mange patienter transporteres uhensigtsmæssigt rundt mellem Universitetshospitalernes forskellige adresser i Aarhus.

39 Research på Hospitals nybyggeri Det nye Herlev Den nye fælles akutmodtagelse Den nye fælles akutmodtagelse på Herlev Hospital samler den traditionelle skadestue, den medicinske modtagelse og de enkelte afdelingers modtagelse i en ny fælles enhed. Der vil således kun være én indgang til Herlev Hospital i tilfælde af akut sygdom. Den nye fælles akutmodtagelse skal være en central enhed, hvor den rette kompetence altid skal være tilgængelig. I akutmodtagelsen skal læger arbejde sammen på tværs af specialer. Det vil skabe: Et mere sammenhængende patientforløb En bedre mulighed for samarbejde om den akutte patient på tværs af specialerne Mulighed for hurtigere diagnostik og behandling af patienter indenfor alle relevante specialer og funktioner. Sikre øget kvalitet Herlev Hospitals nye fælles akutmodtagelse vil have ca. 100 modtagesenge. Målet er at hovedparten af patienterne vil få stillet deres diagnose allerede i akutmodtagelsen. Det betyder at en stor del af diagnosticeringen og behandlingen bliver flyttet fra de traditionelle sengeafsnit til akutmodtagelsen. Det nye Kvinde barn center På Herlev Hospital skal der bygges et nyt Kvinde barn center. Centeret forventes at står færdigt i Visionen for Kvinde-barn-centeret er at: Sætte familien i centrum Skabe trygge rammer Nærhed mellem de relevante afdelinger Sikre høj kvalitet i behandling af børn og kvinder Tværfaglig samarbejde mellem specialerne. De overordnede mål med en ny klinisk grundstruktur er, at: Patienten skal være i fokus Den kliniske logistik og den sundhedsfaglige organisering skal understøtte patientforløb og forløbstankegangen Patienter skal modtage behandling og pleje på et højt fagligt kvalitets- og serviceniveau Akut behandling skal leveres med den samme høje kvalitet døgnet rundt året rundt i hele regionen Sundhedsfaglig ubegrundet ventetid skal fjernes eller mindskes Ressourcerne skal anvendes effektivt Rørpost: Akutmodtagelsen forventes at skulle benytte rørpost. I et rørpostsystem kan f.eks. blodprøver hurtigt nå frem til laboratoriepersonalet. Prøven skydes af sted gennem et rør med overtryk. Det betyder at laboratoriepersonalet ikke længere skal hente blodprøver i akutmodtagelsen, men kan modtage prøverne via rørpost blot sekunder efter personalet i akutmodtagelsen har sendt prøven af sted. 39

40 Research på Hospitals nybyggeri Det nye Rigshospital Rigshospitalet er et højt specialiseret universitetshospital med ekspertfunktioner inden for stort set alle sundhedsfaglige områder. Rigshospitalets overordnede vision er at skabe et moderne universitetshospital, der fortsat kan bevare sin særlige rolle og status indenfor patientbehandling, forskning og undervisning. Visioner: at være det foretrukne valg for patienter, der har behov for højt specialiseret hospitalsbehandling at have høj brugertilfredshed at fremme forskningsmiljøer af høj kvalitet, at være det foretrukne valg for sundhedsfaglige studerende og et hospital, der har fokus på uddannelse og kompetenceudvikling at være en arbejdsplads, som medarbejdere er stolte af at være en del af Visioner for fysiske rammer - prioriteret rækkefølge: Centerstruktur Rigshospitalet er i dag organiseret i seks behandlingscentre og to tværgående centre Diagnostisk Center og Servicecentret. De enkelte centre er organiseret i klinikker, der typisk varetager ét speciale, og ledes af en klinikchef. Centrene på Rigshospitalet er grupperet ud fra følgende fællesnævnere: Patientforløb Funktioner Forskning og udvikling Uddannelse Tiden efter centerdannelsen har bekræftet, at centerstrukturen ikke alene har fremmet kvaliteten, udviklingen og servicen i patientbehandlingen, men også det udviklings- og forskningsmæssige samarbejde specialerne imellem. Hospitalets funktioner organiseres således, at der primært tages hensyn til patientens krav om nærhed af funktioner. Funktionerne skal komme til patienten og ikke omvendt. De fysiske rammer overalt på Rigshospitalet fremmer gode og sikre patientforløb. Dette fremmes bl.a. ved standardisering af rum og udformning. Den overordnede arkitektur skal være modulopbygget, fleksibel og elastisk således, at de fysiske rammer til stadighed kan tilpasses hospitalets funktioner. Indretningen af de enkelte rum skal afspejle og sikre en optimal udnyttelse af den elektroniske journal og de kommunikationsmuligheder dette giver i forhold til involvering af patienten og andre aktører i sundhedssystemet. Hospitalet skal virke åbent og tilgængeligt. Med gode muligheder for at orientere sig for både patienter, pårørende og ansatte. 40

41 Research på Hospitals nybyggeri Nyt Odense Universitets Hospital Mennesket i centrum Med mennesket i centrum og fokus på patient, medarbejder og studerende vil Region Syddanmarks nye universitetshospital i Odense (Nyt OUH) og Syddansk Universitets sundhedsvidenskabelige byggeri (SUND) naturligt indtage en særlig plads på det sundhedsfaglige og -videnskabelige verdenskort. Den bygningsmæssige sammenhæng mellem universitet og universitetshospital er unik for Danmark og giver optimale forhold for klinisk vidensudvikling, forskningsmiljøet i international særklasse og et stærkt center for undervisning og innovation med SUND som bindeled mellem teori og praksis, mellem forskning og behandling. Et hospital, hvor institutionspræget er fjernet og der i stedet tilbydes oplevelsesrige rumforløb, uden at kompromittere det effektive og logistisk optimerede flow, der er essentielt for hospitalets funktionalitet og personalets arbejdsgange. Akutmodtagelsen Akutte patienter ankommer til det centralt placerede og let tilgængelige FAM (Fælles Akut Modtagelse), som indeholder alle fornødne faciliteter til at foretage hurtig diagnosticering og behandling. Således vil mange patienter kunne tage hjem direkte herfra uden videre kontakt til det øvrige hospital. Fremtidens patient på Nyt OUH Fremtidens patient vil være eller skal understøttes i at blive den aktive patient den aktive modtager af sundhedsydelser. Patienten skal derfor være en del af sit eget behandlingsforløb og tage medansvar herfor. En bedre inddragelse af patienterne vil øge både den patientoplevede og den faglige kvalitet og dermed også give en bedre udnyttelse af hospitalets ressourcer. Fokusområder for den aktive patient vil blandt andet være it-tilgængelighed, information, inddragelse og kommunikation. 41

42 Patientgrupper Rapporten Rundrejsen i det danske sygehusvæsen (2007) af statsministerens personlige repræsentant i kvalitetsreformen, Erik Juhl, fremhæver eksempler på kvalitet cases, som styrker patienternes egenomsorg. Eksemplerne viser patienterne som aktive medspillere i deres eget sygdomsforløb. Erik Juhl peger på at der er et væsentligt potentiale at hente for både patienter og sundhedsvæsen, hvis sundhedsvæsenet mere målrettet og systematisk inddrager patienten som aktiv behandler, der selv overvåger eller monitorerer egen sygdom.samtidig understøttes patientens muligheder for at leve med og håndtere sygdommen gennem patientuddannelse og information. Dette er ligeledes dokumenteret i Sundhedsstyrelsens rapport Patienten med kronisk sygdom. Selvmonitorering, egenbehandling og patientuddannelse. Et idékatalog (2006). I en SWOT analyse af det danske sundhedsvæsen udført af Copenhagen Consencus center i 2011 peger forfatterne på øget egenomsorg i forbindelse med kroniske sygdomme som en af fremtidens muligheder og påpeger samtidig, at der endnu ikke er fundet en formel for patientuddannelse, som effektivt får patienter til at ændre adfærd eller følge råd og vejledning. Analysen siger endvidere, at de kommende store ændringer på sygehusområdet åbner muligheder for at redefinere sygehusbegrebet og ændre arbejdsgange. Det er velkendt fra flere undersøgelser, at størstedelen af patienter, der lider af en kronisk sygdom, også lider af en eller flere konkurrerende sygdomme. 1 Det er ligeledes velkendt, at kræftpatienter har en udtalt komorbiditet af afgørende betydning for den samlede mortalitet 2 og at antallet af patienter med komorbiditet er stærkt stigende. Patienter med kroniske sygdomme og konkurrerende sygdomme belaster det samlede sundhedsvæsen med et meget højt forbrug af ydelser 3. Andelen af borgere med kroniske sygdomme med mere end 14 hospitalssengedage om året ligger på 26% mod 15% i almenbefolkningen 4 Organiseringen af sundhedsvæsenet med en høj grad af specialisering vanskeliggør adressering af patienter med flere sygdomme som en helhed. KOL/rygerlunger Patienter med KOL tilbydes rehabilitering, men et nyligt afsluttet forskningsprojekt viser, at der er stort frafald på hospitalets rehabiliteringskurser, som består af patientundervisning og fysisk træning. Der er solid evidens for, at træning forbedrer lungefunktionen og patienternes evne til at klare daglige gøremål og dermed spare dem for indlæggelsesdage. Nyrepatienter Der er ca 4800 patienter i Danmark i behandling for nyresygdom og heraf ca patienter i dialysebehandling. Adskillige af disse patienter har flere medicinske diagnoser som diabetes og hjertekarsygdomme. Almindeligvis har dialyseafdelingerne en Nyreskole, som forbereder patienterne på at leve med deres nyresygdom og med dialyse. Patienter med kræft En brugerprofil udarbejdet i forbindelse med evaluering af Sundhedscenter for Kræftramte i København viser, at 41% af de patienter, som havde været gennem visiteringssamtaler i centeret, har komorbiditet. Dette gælder fortrinsvist patienter med lunge- eller tarmkræft. For tarmkræft og prostatakræft viser undersøgelser, at komorbiditet er stigende over de seneste ti år, og er forbundet med væsentligt dårligere overlevelse 5. 70% af alle kræftpatienter har et rehabiliteringsbehov ifølge Kræftens Bekæmpelses store undersøgelse, Kræftpatientens verden, og rigtig mange får ikke dette behov opfyldt Fodnoter 1 fx Sundhedsprofil for region og kommuner fx Kroniske sygdomme forkorter kræftpatienters liv i Dagens Medicin, Marie Henriette Madsen og Martin Sandberg Buch: Er behandling af mennesker med kroniske sygdomme på rette spor? DSI Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden, Mette Nørgaard, overlæge, Århus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk afdeling, Århus Universitet

43 Patientgrupper i tal KOL/rygerlunger Der er estimeret ca KOLpatienter i DK. Det resulterer i ca sengedage/år. KOL bruges som diagnose ved mere end indlæggelser om året, hos knap halvdelen er KOL den vigtigste diagnose (aktionsdiagnosen) dør årligt af KOL, 10 om dagen ambulante kontakter årligt med KOL skadestuebesøg årligt med KOL. Sygdomsbelastningen stiger mere hos kvinder end hos mænd. Tidlig opsporing af sygdommen og rygestop er vigtig for at forebygge yderligere udvikling af sygdommen. Nyrepatienter 4672 nyrepatienter i behandling i % af nye dialysepatienter har sukkersyge som grunden til deres nyresygdom. God kontrol af blodsukkeret er den vigtigste primære beskyttelse mod nyresygdom. Den medicinske behandling er ofte meget omfattende med 8-10 forskellige typer medicin. Kræftpatienter nye kræft tilfælde pr. år ( ) personer lever med diagnosen ved udgangen af kap_9_kronisk_obstruktiv_lungesygdom_ kol.pdf om_nyrerne

44 Begreber Patient empowerment Patient empowerment sætter fokus på processer, hvorigennem mennesker forbedrer deres evne til at skabe, overskue, kontrollere og håndtere deres ressourcer. Vellykkede empowermentprocesser er gensidigt forstærkende over tid og således til gavn for både patient og institution. Igennem empowerment og brobygning mellem sektorer vil projektet kunne vise en bedre udnyttelse af hospitalernes ressourcer, så det på sigt vil kunne føre til reducerede økonomiske omkostninger. Den grundlæggende vision er en tilfreds, tryg og involveret patient i det hele sundhedsvæsen, samt et sundhedsvæsen, der samarbejder med patienter og pårørende og ser dem som aktive og ligeværdige partnere for at opnå effektiv drift med høj sikkerhed og kvalitet. I Patienternes Hus kunne empowerment af patienten foregå gennem: Understøttelse af patientens egne kompetencer og ressourcer i forhold til f.eks. almene dagligdags aktiviteter og genoptræning. Involvering af den aktive og ressourcestærke patient i koncepter for uddannelse og kompetenceudvikling af andre patienter. Understøttelse af de sundhedsprofessionelle gennem uddannelse og kompetenceudvikling i anskuelsen af patienten som aktiv partner ud fra den enkelte patients muligheder og forudsætninger. It-understøttelse og forberedelse til telemedicinske løsninger. 44

45 Bobler Umiddelbare tanker Kunne man gennem ændringer af rammerne og miljøet omkring den fysiske træning samt en intensiveret træningsform, hjælpe KOLpatienter til at gennemføre et fysisk træningsprogram og derigennem styrke deres fysiske formåen? Kan helende arkitektur eller lyd og lys medvirke til at bedre udsigterne for kræftpatienter med komorbiditet? Vil Patienternes Hus kunne skabe servicekoncepter, der gennem empowerment af patienterne og styrkelse af deres kompetencer, som kunne bedre deres muligheder? Kan Patienternes hus udvikle et koncept, som i højere grad kan medvirke til at forberede patienterne på hjemmebehandling og telemedicin og dermed reducere omfanget af genindlæggelser? Kunne disse patienter, som også har andre medicinske diagnoser, drage nytte af at blive flyttet ud af et klinisk miljø? Gennem nye servicekoncepter for patientskole? Kan dialysepatienter gøres mere uafhængige af hospitalet? 45

46 Center for Sundhedsinnovation Projektet Patienternes Hus er støttet af: DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid Samarbejdspartnere: Patienthotellet, Herlev Hospital Patienthotellet, Rigshospitalet Hillerød Hospital

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter

Læs mere

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Kræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv

Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Projekt Ny Styring i et Patientperspektiv Gøre status Sætte projektet i bredere perspektiv Lægge op til senere strategisk dialog. Smagsprøve i dag. Fra effektivitet til kvalitet og effekt 1 Intention Skabe

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb

Region Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Læsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen

Læsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen Læsning som mental sundhed Mette Steenberg Læseforeningen Læseforeningen Social frivillig forening PUF Stærke læsende fællesskaber gennem fælles læsning Væresteder, ældresektoren (kommunalt), psykiatrien,

Læs mere

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Dilemma i kræftsygeplejen - fra kurativ til palliativ pleje og behandling Patient- og pårørende centrering i sygeplejen Landskursus 2013 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling,

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Patientansvarlig læge

Patientansvarlig læge Patientansvarlig læge Amager og Hvidovre Hospital Else Smith 21. September 2017 Patientansvarlig læge nationalt og regionalt Den 6. april 2017 offentliggjorde Danske Regioner Hvidbog for den patientansvarlige

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet [email protected] Forekomsten

Læs mere

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen

forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail [email protected] Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Brugerinddragelse i forskning

Brugerinddragelse i forskning Brugerinddragelse i forskning Anne Lee Sygeplejerske, cand. scient. san. Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) Syddansk Universitet Hvad er en bruger? Hvad er brugerinddragelse?

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.

Baggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne. Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 [email protected] www.soroe.dk

Læs mere

Ydelser og patientens vurdering

Ydelser og patientens vurdering Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske

Læs mere

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen

Demensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

1) Virksomhedsgrundlag

1) Virksomhedsgrundlag Sydvestjysk Sygehus - Tværgående Sydvestjysk Sygehus - 1 LEDELSE - 1.01 Virksomhedsgrundlag - Politikker og strategier Dokumentbrugere: SVS Læseadgang: Alle Tværgående Sydvestjysk Sygehus Udskrevet er

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU) DNU det skal nu nok blive helt godt! v/projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen Sammenlægning af Aarhus Universitetshospital (Skejby, Nørrebrogade, Tage Hansens

Læs mere

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d. Kræftafdelingen Plan Baggrundsbegreber (social støtte og socialt netværk)

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Pædiatri - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen på:

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

Strategisk indsats Ventet & Velkommen Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau LUP 2013 - Indlagte Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp til at læse tabellerne i læsevejledningen

Læs mere

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning

Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom. Rehabilitering og rådgivning Støtte, råd og vejledning ved kræftsygdom Rehabilitering og rådgivning Hvad tilbyder sundhedscentret? Sundhedscenter for Kræftramte er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og

Læs mere

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 [email protected] A growing group in the population

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Notat om Krop og Kræft

Notat om Krop og Kræft Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 [email protected] www.rm.dk Notat om Krop og Kræft Krop og kræft er et tilbud ved Onkologisk og Hæmatologisk

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik for Fanø Kommune Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere