Forslag til fremtidig organisering af veterinærog fødevareforskningen i Fødevareministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til fremtidig organisering af veterinærog fødevareforskningen i Fødevareministeriet"

Transkript

1 Forslag til fremtidig organisering af veterinærog fødevareforskningen i Fødevareministeriet Arbejdsgruppen Marts 2001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING DEFINITION OG AFGRÆNSNING Definition af en sektorforskningsinstitution METODE MÅL OG RAMMEBETINGELSER FOR UDVIKLINGEN I FØDEVAREPOLITIKKEN OG VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNINGEN MÅL OG RAMMEBETINGELSER FOR FØDEVAREPOLITIKKEN Nationale rammebetingelser og regeringens mål for udviklingen i fødevarepolitikken Internationale rammebetingelser KOMMISSIONENS HVIDBOG OM FØDEVARESIKKERHED Mod et europæisk forskningsrum (ERA) BAGGRUND, VISIONER OG MÅL FOR REORGANISERING AF VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNINGEN KORTLÆGNING AF VET ERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNINGEN VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNING I FØDEVAREMINISTERIELT REGI Indledning Institutionernes formål og arbejdsområder Sammenligning af aktiviteternes omfang, indhold, finansiering m.v. på institutionerne VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNING I ANDET REGI OG NATIONALE SAMARBEJDSRELATIONER Indledning Aktører i offentligt regi Aktører i privat og semiprivat regi Det veterinære område INTERNATIONALT SAMARBEJDE Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virus-forskning Danmarks JordbrugsForskning Danmarks Fiskeriundersøgelser Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring Sammenfatning VURDERING AF DE FREMTIDIGE BEHOV INDEN FOR VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNING INDLEDNING FORSKNING OG UDVIKLING Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning Danmarks JordbrugsForskning Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi MYNDIGHEDSBEREDSKAB Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning Danmarks Jordbrugsforskning Danmarks Fiskeriundersøgelser OPSUMMERING PEJLEMÆRKER FOR DEN FØDEVAREMINISTERIELLE VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNING FØDEVARESIKKERHED OG RISIKOVURDERING ERNÆRING OG SUNDHED FØDEVAREKVALITET VETERINÆR FORSKNING

3 5.5 RÅVAREKVALITET OG FORARBEJDNING SPORBARHED OG DOKUMENTATION BÆREDYGTIGHED, ETIK OG DYREVELFÆRD - MILJØMÆSSIG AFBALANCERET PRODUKTION OPSUMMERING FORSLAG TIL MODEL FOR NY ORGANISATORISK RAMME FOR VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNINGEN I FØDEVAREMINISTERIET BAGGRUNDEN Reorganiseringens formål Nuværende organisering af veterinær- og fødevareforskningen i Fødevareministeriet Adskillelse af ansvar for risikovurdering og risikohåndtering Kritisk masse og samarbejde udfra en kædebetragtning MODELFORSLAG Fødevareministeriets Forskningssamarbejde på veterinær- og fødevareområdet: Model Model Modellernes fordele og ulemper RESSOURCEVURDERING AF MODELLER FOR REORGANISERING AF VETERINÆR- OG FØDEVAREFORSKNINGEN Samlet vurdering af ressourcebehov ANBEFALING PRÆMISSER FOR ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALING ANBEFALING BILAG 1 ANVENDTE FORKORTELSER 3

4 1 Indledning 1.1 Arbejdsgruppens kommissorium og sammensætning Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg (FRF) besluttede på sit møde den 4. maj 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle fremkomme med et forslag til en ny model for den fremtidige organisering af sektorforskningen på fødevareområdet. Arbejdsgruppen fremkom den 21. september 2000 med et ideoplæg til en overordnet ramme for den fremtidige organisering af den offentlige fødevareforskning i Danmark. På baggrund af arbejdsgruppens rapport afgav Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg (FRF) den 26. september 2000 indstilling til Fødevareministeren med en anbefaling om en reorganisering af fødevareforskningen. Regeringen har besluttet at gennemføre en reorganisering af fødevareforskningen med henblik på at styrke og forbedre koordineringen. På baggrund heraf nedsatte Fødevareministeriet den 29. november 2000 en arbejdsgruppe med følgende kommissorium og sammensætning: Tendenserne på både det danske og internationale marked for fødevareproduktion går i retning af skærpede forbrugerønsker, der indbefatter mange forskellige aspekter i hele produktionskæden fra primærproducenten til det færdige produkt. Forbrugerne forventer en ansvarlig, bæredygtig produktion og virksomhedsdrift, der er i overensstemmelse med holdninger og krav til produktsikkerhed, spisekvalitet, dyrevelfærd, sundhed, arbejdsmiljø og eksternt miljø. Dette medfører nye udfordringer for den danske fødevaresektor og dermed for Fødevareministeriet, der skal etablere rammerne for fødevaresektoren. For at sikre fødevaresikkerhed og fødevarekvalitet kræves der viden på et højt niveau. Der er behov for løbende at vedligeholde et beredskab og komme med ny viden for at kunne forebygge og bekæmpe trusler mod fødevaresikkerheden. Fødevareministeriets forskningsinstitutioner indgår som et centralt element i denne videnopbygning. Det er derfor af afgørende betydning, at ministeriets forskningsinstitutioner er organiseret på en måde, så de er optimalt rustet til at levere de resultater og den rådgivning, der skal sikre Danmark en position som foregangsland på fødevareområdet. Veterinær- og fødevareforskningen i Fødevareministeriet er i dag spredt på flere institutioner: Institutterne ved Fødevaredirektortatet: Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring (IFE), Institut for Fødevaresikkerhed og Toksikologi (IFT), Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS), Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV), Danmarks JordbrugsForskning (DJF), Afdeling for Animalske Fødevarer og Afdeling for Vegetabilske Fødevarer, 4

5 Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning (DFU). Institutionerne har i dag på mange områder ganske gode samarbejdsrelationer, men der kan være grund til at overveje, om den nuværende organisering med en opdeling på forholdsvis mange institutioner kan sikre den koordinering af veterinær- og fødevareforskningen, der ønskes for at leve op til udfordringerne på fødevareområdet. Regeringen har på den baggrund besluttet at gennemføre en reorganisering af fødevareforskningen, således at forskningen bliver bedre koordineret og dermed styrket yderligere. Fødevareministeriets Rådgivende Forskningsudvalg har anbefalet, at der i overvejelserne om en model for reorganisering af sektorforskningen i Fødevareministeriet bør indgå institutterne ved Fødevaredirektoratet, de veterinære institutioner Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforskning samt øget koordinering med relevante afdelinger ved Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Fiskeriundersøgelser. Fødevareministeriet nedsætter på baggrund af regeringens beslutning en arbejdsgruppe, der får til opgave at udarbejde forslag til en reorganisering af fødevareforskningen. Arbejdsgruppens forslag bør omfatte flere forskellige organisationsmodeller, der kan spænde fra centerdannelser (uden mure) til etablering af nye organisatoriske enheder og/eller nye institutioner. Arbejdsgruppen får i den forbindelse følgende konkrete opgaver: Gennemføre en kortlægning af veterinær- og fødevareforskningen i Fødevareministeriet. Beskrive lignende eller beslægtede forskningsaktiviteter i andet offentligt eller privat regi, men kun i tilfælde, hvor disse aktiviteter er relevante for organiseringen af veterinær- og fødevareforskningen i Fødevareministeriet. Udarbejde en langsigtet strategi for udviklingen af Fødevareministeriets forsknings- og laboratorievirksomhed på veterinær- og fødevareområdet baseret på en vurdering af de fremtidige samfundsmæssige behov for løsning af forsknings- og udviklingsopgaver samt beredskabs-, diagnose- og overvågningsopgaver på veterinær- og fødevareområdet. Udarbejde forslag til etablering af en ny organisatorisk ramme for veterinær- og fødevareforskningen i Fødevareministeriet med beskrivelse af fordele og ulemper for hver af de beskrevne organisationsmodeller. Udarbejde forslag til udvalgsstruktur inden for den nye organisatoriske ramme for veterinærog fødevareforskningen i Fødevareministeriet. Udarbejde forslag til etablering af en struktur, der sikrer koordinering og samarbejde mellem den forskning på veterinær- og fødevareområdet, der foregår i Fødevareministeriet, og den forskning og udvikling, der foregår uden for Fødevareministeriet, herunder på Levnedsmiddelcentret. Vurdere forslag i relation til det internationale samarbejde, herunder specielt EUsammenhængen og i denne forbindelse relationen til de videnskabelige komiteer i EU. Arbejdsgruppen ledes af udviklingsdirektør Flemming Duus Mathiesen, Direktoratet for Fødevare- Erhverv. I arbejdsgruppen deltager lederne af institutterne ved Fødevaredirektoratet, veterinærdirektøren, direktoratets vicedirektør for administration og forskning, vicedirektøren for Fødevareafdelingen, direktøren for Statens Veterinære Serumlaboratorium og Statens Veterinære Institut for Virusforsk- 5

6 ning, direktøren for Danmarks JordbrugsForskning, direktøren for Danmarks Fiskeriundersøgelser, chefen for planlægnings- og udviklingskontoret i samt chefen for 1. afdeling, 2. kontor i departementet. Endvidere deltager 2 medarbejderrepræsentanter for hver af de 5 involverede institutioner. Arbejdsgruppen kan efter behov supplere sig med medarbejdere fra Fødevareministeriet med relevant faglig viden. Sekretariatsarbejdet for arbejdsgruppen varetages i fællesskab af medarbejdere i Forskningskontoret i Direktoratet for FødevareErhverv og de involverede institutioner under ledelse af chefen for Forskningskontoret i Direktoratet for FødevareErhverv. Arbejdet forventes afsluttet senest den 15. marts Arbejdet udmøntes i en rapport, der fremsendes til fødevareministeren med henblik på departemental behandling og fødevareministerens beslutning. I arbejdsgruppen har deltaget Pieter Feenstra og Tage Siboni, departementet, Klaus Holch, Ib Knudsen, Joan Reimann, Henrik G. Jensen, Preben Willeberg, Kirsten Pilegaard og Lone Banke Rasmussen, Fødevaredirektoratet, K. B. Pedersen, Erik Nielsen og Peter Heegaard, SVS, Jens Nielsen og Estrid Husen, SVIV, Arne Jensen, Anette Thybo og Jacob H. Nielsen, DJF, samt Niels Axel Nielsen, Lone Gram og Flemming Jensen, DFU. Herudover har Afdelingsforstander Per Have, SVIV, og direktionssekretær Arnold Boon, Direktoratet for FødevareErhverv deltaget i arbejdet. I sekretariatet har deltaget Kristina Bockhahn, Torsten Berg og Lars Dragsted, Fødevaredirektoratet, Dorrit Wedendahl, SVIV, Marianne Hammershøj, DJF, Majken Bager, DFU, Morten Blom Andersen, Bettina Christiansen og René Kusier, Direktoratet for FødevareErhverv, samt Morten Kvistgaard, Charlotte Neuenschwander og Boie S. Frederiksen, Kvistgaard Consult ApS. Arbejdsgruppen har afholdt i alt 5 møder i perioden 8.december 2000 til 27. marts Endvidere har formanden for arbejdsgruppen afholdt konsultationer med en række eksterne samarbejdsparter på forskningsområdet; Rektorerne for KVL og DTU og i forbindelse hermed LMC, Bioteknologisk Institut, Dansk Toksikologi Center, Mejeriforeningen, FødevareIndustrien/Dansk Industri og Landbrugets Forsknings- og levnedsmiddeludvalg. 1.2 Definition og afgrænsning Arbejdsgruppen har i overensstemmelse med jord til bord/hav til fad princippet lagt følgende definition af begrebet veterinær- og fødevareforskning til grund: Ved veterinær- og fødevareforskning forstås forskning, der relaterer sig til fødevarekvalitet, fødevaresikkerhed, ernæring, veterinære forhold og miljøforhold i hele kæden fra planteproduktionen, husdyrholdet, herunder husdyrvelfærd, husdyrsundheden og fiskeriet over forarbejdning til distribution og forbrug. Det bemærkes, at definitionen indebærer, at forskning inden for såvel animalske som vegetabilske fødevarer samt fisk og forarbejdede produkter heraf er omfattet. 6

7 1.2.1 Definition af en sektorforskningsinstitution En sektorforskningsinstitution er en selvstændig institution under et fagministerområde. Sektorforskningen har som hovedopgave på et fagligt forsvarligt grundlag at medvirke ved udviklingen af den eller de sektorer, det enkelte ressortministerium har ansvaret for. Herunder ligger løsningen af opgaver, som ministeriet i henhold til lovgivningen administrerer. Sektorforskningsinstitutionerne er reguleret efter Lov om sektorforskningsinstitutioner nr af 20. december 1995 og en række bekendtgørelser, der fastlægger de nærmere regler for stillingsstrukturen og ledelsen. Sektorforskningen har en tæt sammenhæng mellem forskningsopgaver og andre opgaver f.eks. udrednings-, rådgivnings-, kontrol- og informationsopgaver, samt videreuddannelse indenfor sektoren som forudsætter medvirken fra kvalificerede forskere. Det skal stadig være en vigtig opgave for institutionerne at deltage i uddannelsen af forskere. Forskningsinstitutionerne kan som hidtil påtage sig at løse forsknings-, udviklings- og rådgivningsopgaver og lignende mod vederlag i overensstemmelse med gældende regler for offentlige og private rekvirenter. De kan også deltage i nationale og internationale forskningsprogrammer, ligesom de kan søge midler fra forskningsråd, fonde og lignende. Sektorforskningsinstitutionerne skal offentliggøre sine forskningsresultater. Særlige hensyn, herunder samfundsmæssige hensyn og hensyn til virksomheders muligheder for at udnytte forskningsresultater, kan dog begrunde fravigelse fra denne regel. Det vil være ledelsens ansvar at søge institutionernes forskningsresultater udnyttet bedst muligt blandt andet ved patenter, licenser og lignende. 1.3 Metode Arbejdet i arbejdsgruppen er baseret på en gennemgang af eksisterende litteratur om rapportens centrale problemstillinger samt gennemgang af skriftligt materiale dels fra de af Fødevareministeriets institutioner, der er omfattede af arbejdet og dels fra eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis LMC, universiteter og andre forskningsinstitutioner. Kortlægningen af den eksisterende veterinær- og fødevareforskning i Fødevareministeriet er ge n- nemført på baggrund af et spørgeskema. De enkelte institutioner har udfyldt spørgeskemaet og udarbejdet skriftlige noter i tilknytning hertil. Der er indsamlet data vedrørende følgende 6 faglige områder: Kost, sundhed og ernæring Tilsætningsstoffer og fødevareteknologi Kemisk fødevareforurening Fødevaremikrobiologi Anden fødevarerelateret forskning og udvikling Husdyrsundhed, -velfærd og zoonoser 7

8 Disse 6 fagområder er udvalgt fra Direktoratet for FødevareErhvervs generelle årlige kortlægning af forskningsaktiviteterne i ministeriets regi, som indikatorer for de områder, der er centrale i forhold til veterinær- og fødevareforskningen. Kortlægningen har således givet et samlet overblik over aktiviteterne på de enkelte institutioner, herunder institutionernes fys iske rammer. 8

9 2 Mål og rammebetingelser for udviklingen i fødevarepolitikken og veterinær- og fødevareforskningen 2.1 Mål og rammebetingelser for fødevarepolitikken Veterinær- og fødevareforskningen har vel næppe haft større betydning og fokus end i de seneste år. Grundene hertil er mange, men de seneste års globale problemer med fødevaresikkerheden og øgede fokus på befolkningens sundhedsmæssige status har medført et aktuelt behov for at styrke fødevaresikkerheden og befolkningens sundhed. Endvidere har der i de seneste år været øget fokus på fødevarernes spisekvalitet og teknologiske kvalitet. Forbrugeren ønsker således i dag at købe en oplevelse, mens industrien ønsker den ideelle råvare til videre forarbejdning. Det danske såvel som det internationale marked for fødevareproduktion går i retning af skærpede forbrugerønsker, der indbefatter mange aspekter inden for hele produktionskæden, fra primærproduktionen til det forarbejdede produkt. Større grupper af forbrugere forventer en ansvarlig, bæredygtig produktion og virksomhedsdrift, der er i overensstemmelse med holdninger og krav til produktsikkerhed, spisekvalitet, dyrevelfærd, sundhed, arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Der er et generelt krav om øget effektivitet, som også gør sig gældende for den statslige forskning og laboratorievirksomhed. Der skal forskes så meget som muligt for de ressourcer, der afsættes til forskningssektoren, og der skal forskes med omtanke. Det er derfor en væsentlig forudsætning for en effektiv veterinær- og fødevareforskning, at den omfatter alle led i fødevarekæden. Dette indebærer, at de veterinære aspekter udgør et væsentligt element i forskningen og sikringen af fødevaresikkerheden. Spørgsmålene om fødevaresikkerhed, dyresundhed, beredskab mod smitsomme sygdomme og zoonoser samt produktionssystemer, der understøtter husdyrenes sundhed og velfærd er områder, der er i fokus set i lyset af de globale problemer med fødevaresikkerhed og sundhed. Sikringen af et veterinært beredskab, der kan forebygge og bekæmpe infektioner og sygdomme hos husdyr samt overvågning og rådgivning er derfor centralt for udformningen af den fremtidige organisering af Fødevareministeriets forskningsaktiviteter Nationale rammebetingelser og regeringens mål for udviklingen i fødevarepolitikken Regeringen har med den Fødevarepolitiske Redegørelse II fra februar 2001 beskrevet den historiske baggrund og rammerne for fødevareproduktionen, herunder også for veterinær- og fødevareforskningen, samt regeringens prioriteringer af de væsentligste opgaver på det fødevarepolitiske område. Redegørelsen tager udgangspunkt i et samfundsmæssigt helhedssyn, der omfatter alle niveauer i fødevarekæden. Regeringens målsætninger og handlingsplan er i redegørelsen sammenfattet i følgende punkter: Et ubetinget højt niveau for fødevaresikkerhed gennem: - En fortsat bekæmpelse af fødevarebårne sygdomme (zoonoser) - Fastholdelse af målsætningen om, at brugen af tilsætningsstoffer skal begrænses mest muligt 9

10 - En effektiv kontrol til sikring mod kemiske forureninger og uønskede reststoffer - Fødevareproducenternes ubetingede ansvar for fødevaresikkerheden i forbindelse med produkterne. En bevidst forbrugerpolitik på fødevareområdet gennem: - Gennemførelse af klare regler, målrettet kontrol samt åbenhed og gennemskuelighed omkring regler og kontrol. - Indsats for forbedrede mærkningsregler, beskyttelse mod vildledning og bedre information. En effektiv indsats på ernæringsområdet for at øge sundhed og livskvalitet gennem: - Information om sunde kost- og motionsvaner. - Fokus på børn og unge, i familierne, i daginstitutioner, i skoler og andre institutioner. - Opprioritering af ældres og syges mad og måltider. Indsatsen skal skræddersyes til den enkeltes behov. En indsats for fødevareprodukter med særlige kvaliteter gennem: - Fortsat udvikling af den økologiske produktion. - Aktiviteter i Måltidets Hus. - Fornyelse af kvalitetsmærkningsordningen. En effektiv regulering af foderstofområdet gennem: - Krav om åbenhed om indhold af foderblandinger. - Støtte til skærpede EU-regler om kontrol med foderstoffer. Styrkelse af fødevaresektorens position gennem: - Fremme af innovation, forskning, vidensformidling, produktudvikling samt omstillingsevne i virksomhederne. - Tilvejebringelse af optimale muligheder for udnyttelse af forskningsresultaterne. Sikring af at fødevareproduktionen foregår på et bæredygtigt grundlag gennem: - Ajourføring af miljøindsatsen og arbejdsmiljøindsatsen, så den modsvarer udviklingen i samfundet. Varetagelse af danske interesser i international sammenhæng gennem: - Fastholdelse af kravet om et højt niveau på områder som fødevaresikkerhed, miljø og dyreve l- færd i EU og WTO m.v. - Fastholdelse af kravet om en liberalisering af samhandelen med fødevareprodukter, dvs. fjernelse af handelshindringer og en nedtrapning og fjernelse af støtteordninger, der forvrider konkurrencen. Opfyldelsen af regeringens målsætninger og handlingsplan forudsætter i høj grad en effektiv national veterinær- og fødevareforskning, der er i stand til at levere viden og rådgivning på et højt videnskabeligt niveau omfattende alle led i fødevarekæden populært kaldet fra jord til bord/hav til fad. Det er i den forbindelse af afgørende betydning, at den nationale veterinær- og fødevareforskning er internationalt orienteret for dermed at kunne bidrage til varetagelsen af danske interesser i international sammenhæng, idet det i stigende omfang er her rammebetingelserne for udviklingen på fødevareområdet fastsættes Internationale rammebetingelser EU-samarbejdet, og i samspil hermed i stigende omfang også de internationale aftaler inden for WTO (SPS-aftalen), OIE, den internationale organisation for dyresundhed, og Codex Alimentarius, sætter de ydre rammer for dansk fødevarepolitik. Landbrugs- og fiskeripolitik, handelspolitik og bestemmelserne om det indre marked er harmoniserede områder inden for EU, og dette omfatter 10

11 bl.a. veterinærpolitikken og en lang række bestemmelser vedrørende produktion og markedsføring af fødevarer (tilsætningsstoffer, restkoncentrationer, mærkning, økologisk produktion m.v.). Den nationale fødevarepolitik bygger videre på den ramme, som sættes af EU-samarbejdet, bl.a. på områder, hvor den samlede EU-regulering fortsat er under opbygning (aromastoffer, pesticider m.fl.), hvor der i EU opereres med minimumskrav (f.eks. dyrevelfærd og en række miljøbestemmelser) eller hvor EU-politikken netop forudsætter en særlig national udformning af bestemmelserne (landdistriktsprogrammer). Hertil kommer områder som ernæringspolitik og kvalitetsfremme, der fortsat i det store hele er nationale politikområder. Markedspolitikken forventes løbende at få mindre betydning, mens fiskeristruktur- og landdistriktspolitikken forventes at få øget betydning. Denne udvikling forventes forstærket bl.a. som fø l- ge af EU's udvidelsesproces. Den overordnede internationale aftale på fødevareområdet, som EU og Danmark har tilsluttet sig, er SPS-aftalen (Agreement on the Application of Sanitary and Phytosanitary Measures) under WTO (World Trade Organization). Aftalen regulerer samhandel mellem verdens lande bl.a. på fødevareområdet. Formålet med SPS-aftalen er at hindre medlemslande i at bruge tekniske handelshindringer med begrundelse i sikkerhedsmæ ssige forhold. SPS-aftalen fastlægger rammerne for medlemslandenes adgang til at gennemføre samhandelsbegrænsninger begrundet i hensynene til at: beskytte menneske- og dyreliv mod risici fra tilsætninger, forureninger, toxiner eller sygdomsfremkaldende organismer i fødevarer, beskytte mennesker mod plante- og dyrebårne sygdomme, beskytte dyre- og planteliv mod sygdomme og sygdomsfremkaldende organismer, forhindre eller begrænse andre skadevirkninger i et land forårsaget af indførsel, etablering og spredning af sygdomme. SPS-aftalen opfordrer dermed også til harmonisering af kontrol- og sikkerhedssystemer mellem lande med udgangspunkt i de internationale standarder, retningslinier og anbefalinger, der er udviklet af WTO-medlemslande i andre internationale fora. Dette omfatter inden for fødevaresikkerhed især arbejdet i Codex Alimentarius Commission (CAC) i FAO/WHO og inden for dyresundhed arbejdet i OIE. CAC angiver, at kontrol med fødevarers sikkerhed skal være baseret på videnskabelige, genne m- sigtige data. Senest har CAC via en række fælles FAO/WHO ekspertkonsultationer igangsat et arbejde med risikovurdering for en række fødevarer og fødevarebårne sundhedsmæssige risici. Det må formodes, at sådanne risikovurderinger baseret enten på ekspertpaneler eller på kvantitativ risikovurdering fremover vil udgøre grundlaget for sikring og kontrol med fødevarers sundhedsmæssige kvalitet. WTO/SPS-aftalen er at betragte som overordnet i forhold til fx EU-regulering og national lovgivning. OIE, medvirker med sin Animal Health Code til at sætte rammerne for det nationale veterinære beredskab. OIE indgår bl.a. i den globale overvågning af husdyrsundheden og det er OIE s retningslinier vedrørende dyresygdomme, der vil blive lagt til grund ved udmøntning af SPS-aftalen. 11

12 Udviklingen i den danske fødevarepolitik og den danske fødevareproduktion må naturligvis som minimum opfylde kravene til fødevarers sikkerhed, og man må samtidig se fremad og turde satse for at kunne bevare og styrke sin postion på det globale fødevaremarked. Denne position har tidligere været præget af effektiv masseproduktion med ensartede fødevarer som resultat. Forbrugerne efterspørger i større grad fødevarer af høj spisekvalitet, ønsker større diversitet i udbuddet og stiller desuden etiske krav til produktionsmetoderne. Derfor må fødevarerne have højt kvalitetsniveau af smag, tekstur, holdbarhed, dyreetik og miljøvenlighed for at styrke positionen på fødevaremarkedet. Globaliseringen har sat sit tydelige præg på udviklingen inden for fødevareområdet både hvad angår markedsudvikling og økonomi, fødevaresikkerhed og miljø. Normfastsættelsen inden for fødevaresikkerhed og bæredygtig produktion forudsætter internationale og globale løsninger politisk såvel som videnmæssigt. Et myndighedsberedskab baseret på forskning, udvikling, overvågning, ris i- kovurdering og effektiv kontrol inden for fødevareområdet vil være helt centrale elementer i de kommende års indsatser både i EU og andre internationale fora. Ikke mindst EU s initiativer vil sætte rammebetingelserne for dansk forskning og udvikling på fødevareområdet. EU har med sin Hvidbog om fødevaresikkerhed fra januar , sat fokus på fødevareområdet og tilsvarende på forskningsstrukturen i Europa med rapporten Mod et europæisk forskningsrum 2 fremlagt af Kommissionen i januar Det er væsentligt, at den fremtidige struktur for den danske veterinær- og fødevareforskning tager højde for de principper og initiativer, der følger heraf, for at kunne leve op til fremtidens EU-krav om fødevaresikkerhed. 2.2 Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed Kommissionens Hvidbog om fødevaresikkerhed er blevet udarbejdet for at sikre forbrugernes tillid til fødevarerne. Kommissionens og medlemslandenes systemer til at sikre fødevaresikkerheden er kommet under pres som aldrig tidligere efter sager med f.eks. BSE og dioxin. Disse sager har vist, at der er svagheder i de eksisterende systemer på fødevareområdet som de ansvarlige myndigheder d.v.s. Kommissionen, medlemslandene og parlamentet derfor må arbejde på at styrke, forbedre og udvikle. For at sikre et højt sikkerhedsniveau for fødevarer foreslår Kommissionen en lang række indsatser. Helt centralt er forslaget om oprettelsen af en europæisk fødevareautoritet. Autoriteten skal som hovedopgave give uafhængig rådgivning om fødevaresikkerhed, forvalte varslingssystemer, og skabe kommunikation og dialog med forbrugerne i spørgsmål vedrørende fødevaresikkerhed og sundhed. Myndigheden skal etablere et netværkssamarbejde med de nationale agenturer og videnskabelige institut ioner. Parallelt hermed skal der gennemføres en række lovgivnings- og forvaltningsmæssige initiativer for at forbedre normerne for fødevaresikkerhed og forbedre samordningen i fællesskabslovgivningen. Disse forbedringer skal skabe grundlag for gennemførelse af aktioner, der sikrer en sammenhæng og ensartet styrke i alle led af fødevarekæden fra jord til bord/hav til fad. 1 KOM (1999) 719 endelig 2 KOM (2000) 6 endelig 12

13 Hvidbogen forudsætter, at fødevarepolitikken skal opbygges som en omfattende integreret proces. Grundlaget for fødevaresikkerhed; videnskabelig rådgivning, indsamling og analyse af data, lovgivnings- og kontrolaspekter samt information af forbrugerne må derfor danne et hele. Endvidere foreslår Kommissionen en forbedring af kontrollen. I de enkelte medlemslande er der stor forskel på, hvordan fælleslovgivningen implementeres og håndhæves. For at sikre forbrugerne et ensartet højt sikkerhedsniveau i alle medlemslande foreslås etableret et EU-netværksamarbejde med deltagelse af de nationale kontrolmyndigheder. Et andet væsentligt aspekt i Kommissionens hvidbog er dialogen med forbrugerne. Forbrugerne skal kunne have tillid til de produkter de spiser og til de producenter der fremstiller fødevarerne. Og forbrugerne skal sikres bedre information om de problemer, der måtte være med fødevaresikkerheden. Som led heri vil der blive fremlagt forslag om mærkning af fødevarer. Videnskabelig rådgivning tjener til støtte for fødevaresikkerhedspolitikken. Det er indlysende, at videnskabelig rådgivning om fødevaresikkerhed skal være af højeste kvalitet. De, der har ansvaret for at træffe beslutninger af hensyn til forbrugernes sikkerhed, må kunne stole på, at den videnskabelige rådgivning er til deres rådighed, når de har brug for den. fra Kommissionens Hvidbog om Fødevaresikkerhed Initiativerne foreslås gennemført i overensstemmelse med en række overordnede principper. Principper, der må anses for væsentlige i en analyse af den nationale veterinær- og fødevareforskning og i vurderingen af dens fremtidige organisering, idet de danske myndigheder skal kunne leve op til de fremtidige EU-krav, der stilles til fødevarekontrollen. Hvidbogen bygger på en række principper til sikring af fødevaresikkerheden, hvoraf der i denne sammenhæng skal fremhæves følgende: En integreret helhedsstrategi fra jord til bord/hav til fad. Produktionskæden, fra primærproduktion til forbrug af det færdige produkt, bliver stadig mere kompleks. For at sikre et højt sikkerhedsniveau i alle kædens led uanset om fødevarerne er fremstillet i EU eller importeres fra tredje lande - er der behov for en effektiv overvågning, kontrol og regulering af alle led i fødevarekæden. De grundlæggende elementer i strategien; videnskabelig rådgivning, indsamling og analyse af data, lovgivning og kontrol samt forbrugeroplysning, skal dække hele fødevarekæden, mellem medlemsstater og tredjelande, ved EU s ydre grænser og på alle politiske niveauer. Mellem de forskellige aktører; foderproducenter, jordbrugere, fødevarevirksomheder, myndigheder, Kommissionen og forbrugerne, skal der være en klar ansvarsfordeling. Producenterne har det primære ansvar for fødevaresikkerheden og de relevante myndigheder skal sørge for regulering samt tilsyn og kontrol med, at dette ansvar efterleves. Kommissionen har ansvaret for at kontrollere om de nationale myndigheder efterlever kravene til kontrolsystemer m.v. Endelig har detailleddet og forbrugerne ansvaret for korrekt opbevaring og behandling af fødevarerne. Forbrugerne har behov for tilstrækkelige oplysninger om de fødevarer, de indtager, for at kunne sammensætte kosten på en ernæringsmæssigt fornuftig vis. Dokumentationen og sporbarheden skal sikres fra råvare til det færdige produkt, herunder også hvilke ingredienser, der tilføres produkterne. Der skal derfor være en passende registrering af leverandører til fødevareproducenterne som muliggør at kilden til eventuelle fødevareproblemer kan findes. Sådanne procedurer skal også omfatte planer for tilbagetrækning af foder og fødevarer, hvis disse viser at udgøre en risiko for forbrugernes sundhed. 13

14 Risikoanalysen udgør grundstenen i hele fødevaresikkerhedspolitikken i EU. Analysen udgøres af tre elementer; risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation. Risikovurderingen er resultatet af en videnskabelig analyse af de foreliggende videnskabelige undersøgelser og rapporter. Håndteringen varetages af det regulerende og kontrollerende niveau, og risikokommunikationen består i dialogen og udvekslingen af information mellem alle berørte parter, herunder information til forbrugerne. Kommunikationen kan kun fungere, hvis grundlaget herfor er til stede, nemlig en effektiv og gennemskuelig risikovurdering og risikohåndtering. Forsigtighedsprincippet vil være gældende for risikohåndteringen, hvor det skønnes nødve n- digt. Forsigtighedsprincippet dækker den politisk/administrative håndtering af fødevaresikkerheden, hvor dets anvendelse er udtryk for et politisk valg. Forsigtighedsprincippet anvendes, når der skal træffes beslutninger om forhold, hvor den videnskabelige viden er utilstrækkelig, ua f- klaret eller usikker, og hvor der er indikation for, at der kan være tale om påvirkninger på f.eks. menneskers eller dyrs sundhed, som ikke stemmer overens med det beskyttelsesniveau, som er valgt. Forsigtighedsprincippet bør ikke forveksles med det forsigtighedselement, som forskerne anvender i deres vurdering af de videnskabelige data f.eks. i form af anvendelse af store sikkerhedsmarginer i de toksikologiske vurderinger, og som typisk er udtryk for en videnskabelig praksis, som ikke er fastlagt på politisk niveau. Kommissionen lægger vægt på, at forsigtighedsprincippet skal anvendes på en struktureret måde, der er gennemskuelig for omgivelserne. Kommissionen har således fastsat en række nærmere kriterier for anvendelsen af forsigtighedsprincippet. Kommissionen slår fast, at den har til hensigt at lægge princippet til grund i alle situationer, hvor den skal træffe beslutninger forbundet med risici, hvilket indebærer at det skal lægges til grund såvel ved udformning af forslag til retsakter som ved bedømmelse af hvorvidt medlemsstaternes eventuelle nationale reguleringer er traktatmedholdelige. Det er derfor af stor vigtighed, at der i forbindelse med anvendelse af forsigtighedsprincippet i risikohåndteringen er et beredskab til efterfølgende at tilvejebringe risikovurderinger, som grundlag for den nødvendige videnskabelige dokumentation. Fødevareautoriteten må opfylde de fundamentale principper for uafhængighed, faglig kompetence og gennemsigtighed for at opfylde sit mål. Det nævnes at autoriteten skal være uafhængig af såvel erhvervsinteresser som politiske interesser. I det eksisterende system skal videnskabelige medarbejdere, der fungerer som rådgivere, overholde strenge regler vedrørende deres ua f- hængighed. Forslaget om oprettelsen af en uafhængig europæisk fødevareautoritet har bl.a. baggrund i ønsket om at kunne demonstrere en effektiv adskillelse af risikovurderingen fra risikohåndteringen. Risikovurderingen skal bygge på videnskabelige data og viden. Risikohåndteringen bygger på lovgivning, regulering og kontrol og forudsætter dermed politiske beslutninger - beslutninger som ikke udelukkende er baseret på videnskabelige data og viden, men også på holdninger. Det er nødvendigt, at der er tillid hos forbrugerne til de enkelte elementer i risikoanalyser, og at der derfor kan foretages en adskillelse af ansvaret for de enkelte elementer i risikoanalysen. Det videnskabelige arbejde, der i øjeblikket varetages af De Videnskabelige Komiteer for fødevaresikkerhed skal danne et kerneområde i autoriteten. En fødevareautoritet skal kunne råde over den nødvendige videnskabelige dokumentation i form af risikovurderinger på et uvildigt og forskningsbaseret grundlag til brug for sin risikohåndtering. Efterfølgende regeludstedelse og kontrol må derimod varetages på det niveau, der er underlagt den politiske beslutningsproces. 14

15 Til opfyldelse af principperne i fødevaresikkerhedspolitikken er Kommissionen opmærksom på en række problemer i det eksisterende system. I den forbindelse kan nævnes kapacitetsproblemer i de videnskabelige komiteer, som Kommissionen er forpligtet til at høre som led i risikovurderingen. Derudover finder Kommissionen behov for en mere systematisk tilvejebringelse af risikovurderingsdata samt behov for etablering af nye videnskabelige netværk. Anvendelsen af videnskabelige data og rådgivning som led i risikoanalysen og myndighedsberedskabet i øvrigt må derfor ses i sammenhæng med de forskningspolitiske initiativer, som Kommissionen har meddelt bør gennemføres for at forbedre den europæiske forskning i bred forstand Mod et europæisk forskningsrum (ERA) EU's medlemslande halter bag efter USA og Japan på en række områder, når det gælder offentlig såvel som privat forskning. Den europæiske forskning er ikke effektiv nok. I en meddelelse fra Kommissionen fra januar 2000 sætter Kommissionen hele organiseringen og koordineringen af den europæiske forskning på dagsordenen og forslår, at der skabes et rum for den europæiske forskning. Kommissionen peger på behovet for en bedre koordinering af den europæiske forskning som helt centralt, men også på nødvendigheden af et vis konkurrence mellem private og offentlige forskere for at sikre kvaliteten. Kommissionen foreslår en række initiativer, herunder: et europæisk networks of excellence eller ekspertisenetværk, bedre udnyttelse af forskningens infrastruktur, åbne nationale forskningsprogrammer stimulering til private forskningsinvesteringer, større mobilitet og forskeruddannelse i europæisk perspektiv. De igangværende danske forskningspolitiske initiativer er inde på de samme tanker med etableringen af større tværgående forskergrupper. Den forskningsmæssige indsats skal i de kommende år kunne styrke grundforskningen og samtidig styrke forskningen på en række større veldefinerede områder, hvor der viser sig samfundsmæssige behov for ny viden. Sundhed og fødevarer er nogle af de indsatsområder, hvor der kan etableres større tværgående forskergrupper. Særlige videnskabelige styrkepositioner skal udnyttes og den tværfaglige forskning skal fremmes. 2.3 Baggrund, visioner og mål for reorganisering af veterinær- og fødevareforskningen Sikre og sunde fødevarer til forbrugerne samt god fødevarekvalitet kræver viden på et højt niveau. Der er behov for løbende at vedligeholde et beredskab og fremkomme med ny viden for at kunne forebygge og bekæmpe trusler mod fødevaresikkerheden i form af kemiske eller mikrobiologiske forureninger i fødevarerne, for at fremme sunde kostvaner og forebygge kostrelaterede sygdomme i befolkningen, for at sikre fødevarernes kvalitet samt muliggøre produktion af efterspurgte højværdifødevarer, 15

16 for at sikre en sund og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlig husdyrproduktion, samt for at fastholde Danmarks høje veterinære stade. Dansk veterinær- og fødevareforskning er dermed et helt centralt element i denne videnopbygning af hensyn til såvel sikkerhedsmæssige som kvalitetsmæssige aspekter ved fødevarerne. Den nuværende struktur inden for den offentlige veterinær- og fødevareforskning skal styrkes for at kunne leve op til de fremtidige krav. Det er væsentligt, at der er en vis kritisk masse i de enkelte institutioner. Det er derfor nødvendigt at stræbe mod bedre koordination og strategisk planlægning på de kerneområder, hvor der i Danmark skal udøves en væsentlig forskningsindsats. Hvis forskningen skal forblive på højt niveau, vil det være nødvendigt at koncentrere forskningen på områder, hvor der virkelig er opbygget kompetente forskningsgrupper og de områder, hvor der identificeres væsentlige behov. Dette betyder, at nok skal kerneområder bibeholdes, men de må udvikles dynamisk, således at de til stadighed imødekommer forbrugernes, erhvervets og samfundets behov. Dette får naturligvis den konsekvens, at visse områder enten permanent eller i perioder må nedprioriteres til fordel for andre, som bør opprioriteres. Fødevareforskningen har bl.a. på grund af FØTEK-programmerne fået et generelt løft i både sektorforskningen og universitetsforskningen, såvel som i privat regi. Der har været stor forskningsaktivitet og mange nye forskningsområder er opbygget. Der ligger derfor nu en stor opgave for de forskningsrådgivende organer i at prioritere, hvilke af disse områder inden for veterinær- og fødevareforskningen, som der bør satses på i fremtiden, samt at overveje hvilke yderligere områder inden for kemisk og mikrobiologisk sikkerhed, risikovurdering samt ernæring og sundhed der tillige bør satses på. De anbefalede prioriteringer bør naturligvis udarbejdes i samarbejde med de relevante institutioner. Fødevareforskningen omkring fødevaresikkerhed og ernæring tjener til at beskytte forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning og at fremme sunde kostvaner. Målsætningen er at sikre det bedst mulige faglige myndighedsberedskab til vurdering af fødevarers sikkerhed og kvalitet gennem forskning, undersøgelsesvirksomhed, overvågning og kontrolanalyser inden for følgende specialer: Fødevarekemi Ernæring Toksikologi Fødevareteknologi Mikrobiologi Genteknologi Den veterinære forskning skal ses som led i udbygning og modernisering til et effektivt og styrket veterinært beredskab på såvel det laboratoriemæssige område, det videnmæssige område og på det operationelle niveau. De samlede beredskabsopgaver omfatter følgende punkter: Basal viden om sygdommens/infektionens natur og epidemiologi det forskningsmæssige beredskab. De diagnostiske muligheder det diagnostiske beredskab. Dokumentation for forekomst og udbredelse i DK og i andre lande overvå gning. 16

17 Dokumentation vedrørende populationerne og vedrørende mulige kontakt- og smitteveje mellem inficerede og ikke-inficerede delpopulationer. Viden om mulighederne for og effekten af forebyggende indgreb og bekæmpelsesmæssige foranstaltninger. Gennemførelse af risikoanalyser. Økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af forekomst og bekæmpelse det økonomiske beredskab. Lovgivning og egeludformning vedrørende påvisning, forebyggelse og bekæmpelse. Kontrol med og overvågning af forekomst, forebyggelse og bekæmpelse. For at imødekomme disse krav, skal den veterinære forskning især styrkes på de grundvidenskabelige områder, som en forudsætning for udvikling af fleksible og fremadrettede beredskabsmetoder, samt på strategiske områder. Disse omfatter bl.a. udvikling og gennemførelse af beskrivende og analytiske epidemiologiske undersøgelser for smitsomme sygdomme og af integration af informationsteknologiske og epidemiologiske metoder til aktive overvågnings- og varslingsmetoder (GIS, meteorologiske modeller, statistisk forecasting) samt udvikling af effektive og økonomiske diagnostiske værktøjer. En effektiv forskeruddannelse såvel som en effektiv forskningsbaseret varetagelse af myndighedsberedskabet på et højt niveau forudsætter muligheder for at uddanne, tiltrække og fastholde forskere med gode evner til at forstå, vurdere og formidle den seneste viden. Dette forudsætter endvidere et interdisciplinært samarbejde både inden for og på tværs af institutter og institutioner og en bredde i forskningen, som omfatter alle områder af veterinær- og fødevareforskningen, hvor der må være forskningsbaseret ekspertise til rådighed for myndighedsberedskabet. Dannelsen af Fødevareministeriet har gjort det naturligt, at dette ministerium bidrager væsentligt til at sikre sammenhæng og synergi i den samlede forskningsindsats på fødevareområdet til gavn for undervisningen og myndighedsberedskabet. Kernen og hovedaktørerne i den offentlige veterinær- og fødevareforskning kan identificeres i to hovedgrupper, nemlig universitetsforskningen herunder Levnedsmiddelcentret (LMC) og sektorforskningen i Fødevareministeriet. Det er derfor væsentligt at sikre koordinering og samarbejde imellem disse to hovedgrupper. Endvidere skal det sikres, at de etablerede netværk til øvrige relevante nationale og internationale forskningsmiljøer støttes og videreudvikles. En vigtig forudsætning for at denne opgave kan lykkes er, at ministeriets egen sektorforskning er organiseret hensigtsmæssigt med henblik på at kunne synliggøre veterinær- og fødevareforskningen og påtage sig en central rolle i udviklingen af fødevaresektoren og varetagelsen af det forskningsbaserede myndighedsberedskab. En stærk sektorforskning på området er nødvendig for at kunne sikre afvejningen mellem myndigheds-, forbruger- og erhvervsmæssige forskningsbehov på området. Veterinær- og fødevareforskningen skal kunne bidrage aktivt til, at danske fødevarevirksomheder kan fastholde og styrke deres positioner på det globale fødevaremarked. Veterinær- og fødevareforskningen skal også bidrage til at Danmark ligger i front med at nedbringe fødevarebetingede sundhedsrisici forårsaget af såvel dansk som udenlandsk producerede produkter. Forskningen skal have som resultat, at danske fødevarer med rette kan opfattes som nogle af verdens sikreste. Blandt andet af hensyn til sikringen af en effektiv forskning og af hensyn til gennemskueligheden i den politiske prioritering mellem myndigheds-, forbruger, og erhvervsmæssige forskningsbehov er det 17

18 vigtigt, at der etableres en fleksibel finansieringsmodel og ressourceallokering, der er i overensstemmelse med disse mål. Det er målet at skabe de bedste organisatoriske rammer for risikoanalysen, der tager højde for de EU-krav og andre internationale krav, der må forventes, herunder ikke mindst kravene til risikovurderingen og risikohåndteringen. Det er ligeledes målet, at Danmarks sektorforskning på fødevareområdet bliver internationalt førende inden for sine faglige styrkeområder. Dansk veterinær- og fødevareforskning skal kunne levere viden og ekspertise til en kommende europæisk fødevareautoritet og derved kunne styrke danske positioner i EU-sammenhæng, således at Danmark fortsat kan bidrage til at sætte normer og standarder på fødevareområdet. Der skal tilvejebringes organisatoriske og ressourcemæssige muligheder for, at fødevaresikkerheden forskningsmæssigt sker ud fra en helhedsstrategi, der dækker alle led i produktionskæden fra jord til bord/hav til fad. Det må i den forbindelse vurderes, hvorledes helhedsstrategien kan gennemføres uden det skaber brud i eksisterende strukturer og organisationer, hvor der i forvejen er en stor grad af helhed og synergi. Kerneområderne i organisationsstrukturen for veterinær- og fødevareforskningen bør spænde over hele fødevarekæden omfattende husdyrenes sundhed og velfærd, råvarekvalitet, forarbejdning, sikkerhed og ernæring. 18

19 3 Kortlægning af veterinær- og fødevareforskningen I dette kapitel præsenteres en kortlægning af veterinær- og fødevareforskningen i Danmark. Kortlægningen dækker dels den veterinær- og fødevarerelaterede sektorforskning i Fødevareministerielt regi, dels beslægtede forskningsaktiviteter, i tilfælde hvor disse skønnes relevante for organiseringen af veterinær- og fødevareforskningen i Fødevareministeriet. For den beslægtede forskning er der tale om eksterne institutioner i såvel offentligt som privat og semiprivat regi. 3.1 Veterinær- og fødevareforskning i Fødevareministerielt regi Indledning Som baggrund for en vurdering af forskellige muligheder for en kommende organisering af forskningen beskrives i dette afsnit den samlede veterinær- og fødevareforskning i Fødevareministeriets regi. Kortlægningen er udarbejdet med baggrund i de af institutionerne indberettede data, jævnfør metoden beskrevet i kapitel 1. Kortlægningen har til formål at medvirke til at danne grundlag for en vurdering af, hvilken model for organisering af Fødevareministeriets veterinær- og fødevareforskning, der vil være mest hensigtsmæssig i fremtiden. Afsnit beskriver institutionernes formål og arbejdsområder. Afsnittet har til hensigt at beskrive, hvordan hver institution organisatorisk er placeret, hvilken intern struktur institutionerne har og hvilke overordnede områder, de beskæftiger sig med. Hermed dannes et kvalitativt billede af den samlede forskningsindsats på fødevareområdet i Fødevareministeriets regi. Afsnit beskriver kortlægningens kvantitative del. Afsnittet opsummerer de centrale kvantitative indberetninger, der er foretaget fra institutionerne i forbindelse med kortlægningen. Afsnittet har til hensigt kvantitativt at anskueliggøre forskningens og de enkelte forskningsområders omfang samt bevillingsstruktur, infrastruktur etc. for institutionerne. Afsnittet kan dermed medvirke til at danne grundlag for vurderinger i forbindelse med valg af organiseringsmodel i fremtiden Institutionernes formål og arbejdsområder Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) er en sektorforskningsinstitution og omfattet af lov 1076 om sektorforskningsinstitutioner, dog således at SVS ikke har en bestyrelse, men i stedet ledes direkte af en direktør. Dette er begrundet i SVS s beredskabsforpligtigelser, idet SVS indgår som et centralt element i det veterinære beredskab med reference til Fødevaredirektoratet. SVS har implementeret den videnskabelige stillingsstruktur. Det Rådgivende Veterinære Forskningsudvalg rådgiver SVS om sigtelinier for forskningen og om forskningsopgavernes indhold, omfang og vilkår. SVS er endvidere EU-refencelaboratorium for fiskesygdomme og OIE-referencelaboratorium for Egtvedsyge. SVS er endelig referencelaboratorium for private laboratorier i Danmark, som diagnostiserer sygdomme, primært hos husdyr. 19

20 Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) har til formål at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af zoonoser og antibiotikaresistens med henblik på at fremme produktion af sunde og sikre fødevarer til forbrugerne at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af husdyrsygdomme samt at fremme produktionsforhold, der sikrer husdyrenes sundhed og velfærd at indgå i det veterinære beredskab SVS består af 4 veterinærfaglige afdelinger og Zoonosecentret: Afdeling for Patologi og Epidemiologi (København) udfører diagnostik, rådgivning og forskning vedrørende patologi, parasitologi og epidemiologi i forbindelse med sygdomme hos svin, kvæg, får, ged og hest. Desuden har afdelingen til opgave at stå for indkøb, produktion, salg og rådgivning om veterinære vacciner, sera og diagnostiske reagenser. Afdeling for Mikrobiologi (København) udfører diagnostik, rådgivning og forskning vedrørende mikrobiologi. Der arbejdes med såvel generel mikrobiologi som med en række mikrobiologiske specialer. Afdeling for Biokemi og Immunologi (København) udfører diagnostik, rådgivning og forskning vedrørende serodiagnostik, biokemi, immunologi og virologi. Afdeling for Fjerkræ, Fisk og Pelsdyr (Århus) udfører diagnostik, rådgivning og forskning vedrørende sygdomme hos fjerkræ, fisk og pelsdyr. Det diagnostiske arbejde består i patologisk-anatomiske, bakteriologiske, parasitologiske, virologiske og epidemiologiske undersøgelser vedrørende de nævnte dyrearter. Dansk Zoonosecenter (København) skal forebygge og bekæmpe levnedsmiddelbårne zoonoser ved hjælp af dataindsamling og -bearbejdning vedrørende forekomster af zoonotiske infektioner. Der arbejdes med smittekilder og smitteveje, og der foretages såvel forskning som information og rådgivning. Herudover er der en administrationsafdeling og en kvalitetssikringsenhed. Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV) Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV) er ligeledes en sektorforskningsinstitution, er omfattet af lov 1076 om sektorforskningsinstitutioner og har som SVS implementeret den videnskabelige stillingsstruktur. SVIV har som SVS heller ikke en bestyrelse men ledes af en direktør. Dette er som for SVS begrundet i beredskabsforpligtigelserne. SVIV er ligesom SVS en del af det veterinære beredskab og refererer til Fødevaredirektoratet. SVIV rådgives ligeledes som SVS af Det Rådgivende Veterinære Forskningsudvalg om forskningens sigte samt om indhold, omfang og vilkår for forskningsopgaverne. SVIV er EU-referencelaboratorium for eksotiske husdyrsygdomme og OIE-referencelaboratorium for rabies. SVIV er endvidere referencelaboratorium for private laboratorier i Danmark som diagnostiserer sygdomme, primært hos husdyr. SVIV har til formål at bidrage til forebyggelse og bekæmpelse af virusinfektioner hos pattedyr herunder udefra kommende (eksotiske) virusinfektioner. Dette sker gennem diagnostik og forskning og ved udvikling og produktion af vacciner. Herved bidrager SVIV til produktion af sunde husdyr og husdyrprodukter. 20

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/EU-enheden Sagsnr.: 2012-29-221-01374/dep. sagsnr. 14699 Den 20. juli 2012 FVM 058 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010

Fødevarestyrelsen. Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet. Den 19. april 2010 Fødevarestyrelsen Evaluering af Salmonella Typhimurium U292 udbruddet Den 19. april 2010 Baggrund Udbruddet af Salmonella Typhimurium U292, som startede i 2008, har været det største i dansk historie og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 28467 Den 17. november 2014 FVM 340 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag IV

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-22-00221/ dep sagsnr:28109 Den 20. oktober 2014 FVM 329 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Dep. EUINT Sagsnr.: 2013-29-221-01962/Dep sagsnr: 23231 Den 8. november 2013 FVM 205 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 L 135 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Jura/LBSA/LAK/CME/UHE Sagsnr.: 30467 Dok.nr.: 814383 Den

Læs mere

Fødevaredirektoratets betydning for international troværdighed. rdighed

Fødevaredirektoratets betydning for international troværdighed. rdighed Fødevaredirektoratets betydning for international troværdighed rdighed Preben Willeberg Veterinærdirektør dr.med.vet., dr.med.vet.h.c. Indhold: Baggrund for højt dansk veterinært stade Fødevaredirektoratet

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2004 2633 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. december 2004 Med henblik

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning

Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundheden gennem sygdomskontrol

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE. Ledsagedokument til KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.01.2008 SEK(2008) 24 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE Ledsagedokument til Rapport om konsekvensanalysen af forslag, der tager

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26518 Den 16. juni 2014 FVM 293 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning /Dep. 3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-00904 / Dep. sagsnr. 404 15. marts 2011 FVM 876 GRUNDNOTAT

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen

Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen låst DECEMBER 2016 Strategi for medicinsk udstyr i Lægemiddelstyrelsen 2017 2021 Lægemiddelstyrelsen, 2016 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten kommer

Læs mere

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination

Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København. Knud Østergaard International koordination Fødevaresikkerhed og EU regulering - fra Bruxelles til København Knud Østergaard International koordination Historien -Romtraktaten 1957 -Første fødevare direktiv i 1962 Konserveringsstoffer -Langsomt,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-mrsa Februar 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019

Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Center for Maritim Sundhed og Samfund Strategiplan 2015-2019 Indhold Center for Maritim Sundhed og Samfund, CMSS... 2 1 Mission og vision... 2 1.1 Mission... 2 1.2 Vision... 2 1.3 Mål 2015-2019... 3 2

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Svineafgiftsfondens strategi

Svineafgiftsfondens strategi Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 137 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2015-29-35-00193 / 315356 Den 10. september 2015 MFVM

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Sagsnr.: 2014-29-221-02102/Dep sagsnr: 24728 Den 17. februar 2014 FVM 244 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 21197 Den 1. juli 2013 FVM 169 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01049/Dep. sagsnr. 12073 14. oktober 2011 FVM 942 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT

Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) SAMLENOTAT Dette er et uddrag (side 66-69) af FVST i EU's samlenotat vedr. rådsmøde i oktober 2012. (redak. LNS) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 8. oktober

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01725/Dep sagsnr: 20417 Den 18. april 2013 FVM 139 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Erhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter. Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder

Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder -- Langsigtet strategisk samarbejde med Universiteterne Behov og Muligheder Indvielse af Nationalt Ingrediens Center 17. September 2014. Esben Laulund SVP CED Innovation, Chr. Hansen A/S Formand for Styregruppen

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2012-20-2301-00909 Den 8. juni 2012 FVM 039 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til: Kommissionens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01347/Dep. sagsnr. 16346 Den 3. juli 2012 FVM 052 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 117 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00805

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire:

I afsnit to og tre er Fødevarestyrelsens mission og vision introduceret. Dernæst er selve strategiens syv emneområder beskrevet i afsnit fire: 2. december 2008 Fødevarestyrelsen fra jord til bord Fødevarestyrelsens strategi 2009-2012 1. Indledning 1.1 Fødevarestyrelsens strategi Fødevarestyrelsens strategi for årene 2009-2012 angiver de væsentligste

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Den 21. november 2012 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 21. november 2012 Sagsnr.: 99. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 60 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 21. november 2012 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/RENS/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01904/Dep sagsnr. 22234 Den 9. september 2013 FVM 180 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart

Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart Søfartsstyrelsen 2010 Indledning Dansk fiskeri og søfart skal være kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. Sikkerhed, sundhed og miljø skal være

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 9. marts 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 184 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. marts 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2012-29-221-01517/Dep. sagsnr: 22253 Den 9. september 2013 FVM 183 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 29.11.2007 KOM(2007) 761 endelig 2007/0266 (ACC) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Fællesskabets holdning i Den Blandede Komité EF-Færøerne til

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 113 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 31455 Sagsnr.: 2015-29-22-01056 Den 1. september 2015 MFVM 416

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium

Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Kommissorium og udvalg for etablering af et MadExperimentarium Den 16 juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, hvis formål er at fremme et grønnere og mere konkurrencedygtigt

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

K O M M I S S O R I U M

K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M K O M M I S S O R I U M Introduktion Arbejdsgruppen skal udarbejde et fagligt bidrag til brug for udformning af en fremtidig organisering af det diagnostiske område på Statens Serum

Læs mere

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 35 Offentlig 2. marts 2005 Det talte ord gælder jhcn/tabu Samrådstale til spørgsmål B den 2. marts 2005 kl. 13.00 i Folketingets Udvalg

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01907/Dep. sagsnr.: 22252 Den 9. september 2013 FVM 182 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-2301-00738/Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. marts 2011 FVM 886 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 7. juli 2010 Sagsnr.: 99

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 7. juli 2010 Sagsnr.: 99 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 320 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 7. juli 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU

Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU LEVS EP Valg 2014 12 maj. 14 Hidtidige resultater og visioner for fødevareområdet i EU Mette Peetz-Schou meps@di.dk Fødevarer som vækstmotor i Danmark Fødevaresektoren eksporterede i 2012 for 148 mia.

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.

Læs mere

Beskyt vand, natur og sundhed

Beskyt vand, natur og sundhed Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,

Læs mere