Rødlistede svampe i Storstrøms Amt Status og forvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning"

Transkript

1 ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning

2 ødlistede svampe i Storstrøms Amt Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Parkvej Nykøbing F. Tekst: Pia Boisen Hansen Jan esterholt edaktion: Gitte Olsen Illustrationer: F.H Møller Forside: Koralpigsvamp, tegning Jan esterholt Layout: Anette Krøyer Tryk: Storstrøms Amts trykkeri Oplag: 200 Pris: 100,- kr. ISBN nr.: Kortgengivelse med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Denne rødliste vil desuden blive lagt ud på amtets hjemmeside: I forbindelse med rødlisten udgives der også en plakat med rødlistede svampe, som kan købes ved henvendelse til amtets bibliotek, tlf.nr

3 INDHOLD Forord... 3 Indledning... 5 Hvad er en svamp?... 5 Hvad er en rødliste?... 6 Svampene i rødlisten... 7 Handlingsplan Svampe og naturpleje De vigtigste levesteder for sjældne svampe Træboende svampe Svampe som lever i samliv med løvtræer på kalkholding bund Svampe som lever i samliv med træer på næringsfattig bund Svampe som lever på muldbund i løvskov Svampe på overdrev Svampe på strandoverdrev igtige svampegrupper Metoder og kilder Svampeudforskningens historie i Storstrøms Amt Metoder og kilder Feltarbejde i Særlige forhold ved registrering og overvågning af svampe Undersøgelsens begrænsninger igtige svampelokaliteter ødliste for Storstrøms Amt Gulliste for Storstrøms Amt Andre arter som børe inkluderes i rødlisten Artsbeskrivelse Uddøde arter (Ex) Akut truede arter (E) Sårbare arter () Arter med status som sjældne () Opmærksomhedskrævende arter (X) gullistarter Andre arter som bør inkluderes i rødlisten Tak Litteratur egister for arter egister for lokaliteter

4 2

5 FOOD Dyr og planter er gennem tiden forsvundet fra Danmark og nogle arter er i fare for at forsvinde i fremtiden. ødlister er den fælles internationale betegnelse for lister over disse dyreog plantearter. De amtslige rødlister blev som begreb indført i Storstrøms Amt i De sætter fokus på, hvor amtet har et særligt ansvar for at bevare variationen i naturen. For nogle af de truede arter er der behov for en målrettet indsats og rødlisterne fungerer i praksis som prioriteringslister for den fremtidige bevaringsindsats. Svampene har aldrig fået særlig stor opmærksomhed i naturforvaltning, men mange svampearter er forsvundet i de senere år. Flere risikerer at følge efter hvis vi ikke bliver bedre til at passe på de sjældne svampe og deres levesteder. Formålet med denne rødliste er at samle den tilgængelige viden om hvor de sjældne svampe findes i Storstrøms Amt, og at give anvisninger på hvad der skal til for at bevare dem. ødlistede svampe er den sjette amtslige rødliste. Tidligere har Storstrøms Amt udgivet rødlister for planter (1995 og 2000), fugle (1995), padder og krybdyr (1997), insekter i det åbne land (2000) og pattedyr (2000). apporten henvender sig til myndigheder og interesseorganisationer samt til enkeltpersoner med interesse for bevaring af mangfoldigheden i dansk natur. Det er håbet at rødlisten kan medvirke til lokal ansvarlighed og fortagsomhed i naturbeskyttelsesarbejdet. 3

6 4

7 INDLEDNING Storstrøms Amt har en stor rigdom af sjældne arter som vokser i løvskov på leret og kalkholdig jordbund. I amtet er der mange skove og parker hvor der findes rødlistearter som på den ene eller anden måde er knyttet til løvtræer. Dette gælder både træboende svampe, svampe der lever i samliv med levende træer, og svampe der lever som nedbrydere af dødt organisk materiale på jordbunden. I den nationale rødliste findes der også mange arter som er knyttet til overdrev, men sammenlignet med andre dele af landet har Storstrøms Amt kun realtivt få lokaliteter for denne svampegruppe. Ligeledes rummer den nationale rødliste også mange svampe der er knyttet til nåleskov på mager bund. En del af disse er tidligere fundet i Storstrøms Amt, men i dag er de så godt som alle forsvundet fra denne del af landet. I Storstrøms Amt er der i alt fundet 363 rødlistede svampearter. Blandt andet derfor er denne rødliste opbygget anderledes end de rødlister amtet tidligere har udgivet, og hvor hovedvægten har været lagt på en individuel omtale af de enkelte rødlistearter. Sjældne svampe vokser ofte tæt sammen, og mange arter stiller stort set ens krav til deres omgivelser. Derfor er det i denne rødliste valgt at koncentrere opmærksomheden om de lokaliteter hvor der findes mange sjældne svampe, og de lokaliteter hvor der findes arter med et særlig stort behov for, at der tages hensyn til dem i den daglige drift. apportens hoveddel er derfor en beskrivelse af en række af de vigtigste svampelokaliteter i amtet. I alt beskrives 27 lokaliteter hvoraf de fleste er skove. Forekomsterne af sjældne svampe er beskrevet for hver lokalitet, og hvor det er muligt, er svampenes præcise levesteder angivet på et kort. Endelig er der givet anbefalinger til den fremtidige drift af lokaliteten. I det indledende afsnit forklares det hvad en svamp er, og hvad en rødliste er. Desuden redegøres der for undersøgelsesmetoden, og de vigtigste levesteder for svampe gennemgås generelt. I den bagerste del af rapporten er der en kort omtale af alle de arter som er nævnt i lokalitetsafsnittene. Hvad er en svamp? Svampene har deres eget rige. De er ikke planter, og derfor taler man ikke om en svampeflora, men om en funga. Svampenes fælles kendetegn er at de er opbygget af aflange celler (hyfer), at de spreder sig ved hjælp af sporer, og at de ikke 5

8 kan lave fotosyntese. Der findes op mod arter af storsvampe i Danmark (laver undtaget), men i rødlistesammenhæng behandles kun de knap arter som danner frugtlegemer der er så store at de bemærkes i felten. Svampene kan inddeles efter deres levevis. En stor del af svampene ernærer sig ved at nedbryde dødt organisk stof. En mindre del er parasitter på andre levende organismer. En tredie og vigtig gruppe er de svampe der lever i samliv med planter, typisk træer eller buske (de såkaldte mykorrhizadannere). Sådanne svampe findes kun hvor egnede værtstræer er tilstede. De fleste svampearter findes i skove, fordi der her findes store mængder af organisk stof at nedbryde. Løvskoven er langt mere artsrig end nåleskoven. Dette skyldes især at nåleskovene har en kort historie i Danmark. I det åbne land findes der også svampe, og især overdrevene har en veludvilket funga. Hvad er en rødliste? En rødliste er en fortegnelse over arter som er forsvundet eller som risikerer at forsvinde inden for en overskuelig fremtid. Denne risiko kan skyldes at de er meget sjældne, men kan også skyldes at de har været i tilbagegang, eller at deres levesteder er truede. I denne rødliste anvendes de kategorier som er benyttet i den nationale ødliste 1997 over plante og dyr i Danmark. Definitionen på de enkelte rødlistekategorier er givet herunder: Ex: Uddød: Arter som er forsvundet eller formodes at være forsvundet fra Danmark efter E: Akut truet: Arter med en så stærk negativ bestandsudvikling eller med så få og små bestande at de er i fare for at forsvinde fra Danmark i nær fremtid såfremt de negative faktorer der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke. : Sårbar: Arter med en så negativ bestandsudvikling el ler med så begrænsede bestande at de er i fare for at blive akut truede i nær fremtid såfremt de negative fakto rer der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke. : Sjælden: Arter med så få eller små bestande at de er særligt følsomme for tilfældige, menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed. En art kan godt være uddød i Storstrøms Amt uden at være det nationalt, lige som en art der nationalt opfattes som sårbar, godt kan opfattes som akut truet i Storstrøms Amt. Sådanne arter kunne man godt have givet en særlig status for Storstrøms Amt, men det har vi af- 6

9 stået fra at gøre. Det er konsekvent valgt at benytte de nationale rødlistekategorier, især fordi der ikke er tilstrækkelig viden til at kunne lave en pålidedelig regional kategoriplacering for alle de behandlede arter. apportens vigtigste afsnit er lokalitetsbeskrivelserne, og i gennemgangen af de enkelte lokaliteter er det valgt også at inkludere gullistearterne, de såkaldt opmærksomhedskrævende arter. Dette er sket fordi også disse generelt kan siges at være relevante i bevaringsmæssig sammenhæng. Definitionen på denne kategori følger den nationale gulliste Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. X: Gullistekategorien opmærksomhedskrævende: Forholdsvis hyppige arter, men dog med så begrænsede be stande at de kan forventes at blive sårbare i nær fremtid såfremt de negative faktorer der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke, samt almindelige arter med en stærkt negativ bestandsudvikling i Danmark. Som det fremgår, er kategorierne akut truet, sårbar og opmærksomhedskrævende alle defineret så det der ligger til grund for dem enten er en negativ bestandsudvikling eller negative faktorer der påvirker dem. For flertallet af svampenes vedkommende er den nationale kategoriplacering foretaget ud fra en vurdering af de negative faktorer som har påvirket og forventes at ville påvirke deres levesteder. Svampene i rødlisten I den nationale rødliste indgår der i alt 860 svampearter, og i den nationale gulliste indgår 105 svampearter. Af tabel 1 fremgår at der er fundet 363 rødlistearter og 88 gullistearter i Storstrøms Amt, men langt fra alle disse er fundet i nyere tid, her forstået som perioden efter Indgår i ødliste 1997 / Gulliste 1997 Fundet i Storstrøms Amt Fundet i Storstrøms Amt efter 1980 Uddød (Ex) Akut truet (E) Sårbar () Sjælden () ødlistearter i alt Gullistearter (X) Tabel 1: Antal rød- og gullistearter i Danmark og andelen af disse som er fundet i Storstrøms Amt. 7

10 Ansvarsarter for Storstrøms Amt isse rødlistearter har deres hovedudbredelse i Stortstrøms Amt, og hvis disse skal sikres en gunstig bevaringsstatus i Danmark fremover, er det af meget stor betydning at der tages godt vare på de bestande som findes indenfor amtsgrænsen. Sådanne arter kan betegnes som ansvarsarter. A: Ansvarsart for Storstrøms Amt: Meget sjældne arter hvor en væsentlig del af de aktuelle forekomster findes i Storstrøms Amt. Som udgangspunkt kan man sige at Storstrøms Amt har en væsentlig del af forekomsterne hvis mindst halvdelen af de kendte lokaliteter fra efter 1980 er herfra. Det er her valgt at se bort fra visse svampe der er meget små, og som kun findes af specialister, da disse arter eventuelt kan have været overset. Til gengæld er det valgt at inkludere enkelte arter hvor Storstrøms Amt huser mindre end halvdelen af de aktuelle lokaliteter, men hvor der på en eller flere lokaliteter i amtet findes store og særligt betydningsfulde forekomster. Ligeledes er det valgt at inkludere syv arter som ikke er på rødlisten, men må forventes at blive optaget i forbindelse med en kommende revision, og som alle har deres eneste fund i Storstrøms Amt. En oversigt over Storstrøms Amts 40 ansvarsarter er givet i tabel 2. Langt de fleste arter er knyttet til løvskov. 8

11 Status Lokaliteter i Danmark efter 1980 Lokaliteter i Storstrøms Amt efter 1980 Safrangul fedtporesvamp Ex 1 1 Egetunge E 4 2 Sværtende kantarel E 2 1 Prægtig slørhat E 6 4 Askegrå rødblad E 1 1 Gyldenbrun lakporesvamp E 3 2 Lindeskive E 6 4 Teglrød korkpigsvamp E 1 1 Inocybe terrigena E 1 1 Stor kanelporesvamp E 3 2 ødmende skørhat E 1 1 Stålgul slørhat E 4 2 Hebeloma ludqvistii E 1 1 Sarcodon lepidus E 1 1 Pigget fluesvamp 4 2 Hvid maj-rødblad 1 1 Grov lakporesvamp 9 4 Mørk fnugfod 1 1 Gråviolet mælkehat 4 2 Guirlande-parasolhat 5 2 Orange åresvamp 3 2 Gråbrun gråblad 2 1 Ildelugtende bruskhat 2 1 Star-huesvamp 1 1 Lak-skørhat 2 1 Stjernebæger 4 1 Stor skønpig 1 1 Filtet pælerodshat 6 3 Avneknippe-bruskhat 2 1 Dunhammer-bruskhat 3 3 Ærtetrøffel 4 2 iolet koralsvamp 3 2 Hydropus trichoderma 2 1 Scabropezia flavovirens 1 1 Scabropezia scabrosa 2 1 Cystoderma simulatum Hygrophorus nemoreus Hare-priksvamp Metalgrøn rødblad Puklet ridderhat Tabel 2: Oversigt over ansvarsarter for Storstrøms Amt. Det danske navn er anvendt hvor et sådant findes. 9

12 10

13 HANDLINGSPLAN Amtets bevaringsindsats overfor sjældne svampe og deres levesteder kan opdeles i tre niveauer: lodsejerinformation, kortlægning og overvågning af svampeforekomster og endelig en målrettet bevaringsindsats. Lodsejerinformation Det er amtets opfattelse at kendskab til de sjældne arter og deres levesteder vil medvirke til at yde den beskyttelse, der er så nødvendig i et intensivt udnyttet landskab, som det danske. Netop for svampene, der generelt er en overset organismegruppe, kan kendskab til deres tilstedeværelse bidrage væsentligt til deres overlevelse. Mange af de sjældne svampe er tilknyttet skovene, der i forvaltningsmæssig sammenhæng traditionelt ligger uden for amtets ressortområde. Derfor er beskrivelserne af de vigtigste svampelokaliter målrettet lodsejere, og der gives samtidig anbefalinger til den fremtidige drift. De enkelte lodsejere får tilsendt en beskrivelse af den relevante svampe lokalitet. Kortlægning og overvågning af svampeforekomster Denne rødliste samler den tilgængelige viden om sjældne svampeforekomster i Storstrøms Amt. En viden der er nødvendig for at kunne prioritere bevaringsindsatsen. isse arter har i Danmark deres hovedudbredelse i Storstrøms Amt de såkaldte ansvarsarter. Der er registreret 40 ansvarsarter i amtet fordelt på 64 levesteder. Som udgangspunkt skal alle bestandene sikres en gunstig bevaringsstatus. Arterne skal overvåges for at følge bestandenes levevilkår. Amtet vil i de kommende 5 år overvåge levestederne for et udvalg af ansvarsarter. Udvælgelsen sker udfra hvilke arter som vurderes egnede til overvågning, og hvor behovet er størst. Nogle arter er ikke genfundet på tidligere angivne voksesteder. Disse arter eftersøges i samme 5 års periode på de voksesteder der stadig er potentielle. Målrettet bevaringsindsats På de vigtige svampelokaliteter hvor driften af arealet udgør en trussel imod de sjældne svampe, skal der forsøges at indgå aftaler om en bevarende drift. Hvis dette ikke kan opnås på lokaliteter med ansvarsarter, skal bestandene søges bevaret på anden måde, evt. gennem rejsning af fredningssag. På de lysåbne levesteder for sjældne svampe specielt overdrev - udgør tilgroning den største trussel. Om nødvendigt skal der indgås aftaler om en drift, der tilgodeser svampene. På lokaliteter hvor der allerede er indgået forvaltningsaftaler, søges hensynet til svampene indpasset i den fremtidige drift. 11

14 12

15 SAMPE OG NATUPLEJE De vigtigste levesteder for sjældne svampe I dette afsnit er der en gemmengang af de vigtigste naturtyper for sjældne svampe i Storstrøms Amt. Træboende svampe Både i den nationale rødliste og i rødlisten for Storstrøms Amt findes der mange svampearter som vokser på træ. En væsentlig del af disse er poresvampe, men det kan også være hatsvampe, barksvampe eller kernesvampe. Træboende svampe der er knyttet til store, faldne eller levende stammer af bøg eller eg, er en særlig udsat gruppe, og mange af de sjældneste arter i denne gruppe har en væsentlig del af deres forekomster i Storstrøms Amt. Amtets og landets vigtigste lokalitet for svampe knyttet til store egetræer er Fuglsang Storskov, mens amtets vigtigste lokalitet for svampe knyttet til store bøgestammer er Krenkerup Haveskov. Også ådmandshave, Næsbyholmskovene, emmetofte Strandskov, Møns Klinteskov, Ulvshale Skov, Fuglsang Park og oden Skov er vigtige lokaliteter for træboende svampe. En bevarelse af svampe som vokser på store, gamle stammer, forudsætter at man bevarer de træer de vokser i og på. Man kan enten frede de store træer eller betragte dem som fredede i skovdriften. Det vil sige at træerne skal få lov til at blive stående selv om de er alderdomssvækkede, og at de skal efterlades uopskåret når de falder. I de tilfælde hvor det af hensyn til skov- eller parkgæsters sikkerhed er nødvendigt at beskære farlige gamle træer, anbefales det kun at gøre det i fornødent omfang. Ofte vil det være ønskeligt at særligt værdifulde områder for træboende svampe udlægges som urørt skov. På mange af de bedste lokaliteter for træboende svampe har træerne en meget skæv alderssammensætning der betyder at svampene må forventes at forsvinde når det eksisterende vedmateriale fra de gamle træer er nedbrudt. Man bør derfor tilrettelægge driften så den understøtter en kontinuitet og en varieret aldersfordeling blandt træerne. Kun ved en sådan drift vil der til stadighed vil være passende levesteder for sjældne træboende svampe. De fleste af de sjældne træboende svampe er specifikke for en bestemt vært, især naturligt hjemhørende træer som bøg og eg, og derfor er det vigtigt at sikre kontinuiteten for hver enkelt træart. Erstatning af naturligt forekommende træarter med indførte bør undgås, da indførte træer kun i begrænset omfang er værter for sjældne, træboende svampe. 13

16 Svampe som lever i samliv med løvtræer på kalkholdig bund I Storstrøms Amt findes der mange rød- og gullistede svampe som vokser i samliv (danner mykorrhiza) med levende træer. Flertallet af disse er bladhatte (f.eks. slørhatte, skørhatte, mælkehatte eller ridderhatte), men der findes bl.a. også rørhatte, kantareller og koralsvampe. Nogle svampe er knyttet til en bestemt slægt af træer, mens andre kan vokse med et bredt udvalg af træslægter. Ikke alle træer lever i samliv med storsvampe. Bøg, eg, avnbøg, lind, hassel, birk, el, pil, fyr, gran, ædelgran og lærk gør det, men ikke ahorn, ask, navr, elm eller frugttræer. De mere eksotiske indslag i vores skove og parker gør det generelt ikke. Træer som er naturligt forekommende i Danmark, har generelt mange tilknyttede svampe, mens indførte træarter generelt har få. Bøg og eg er de træslægter der har flest tilknyttede svampe, men også birk og pil har mange. Der kendes desværre adskillige eksempler på at naturligt forekommende træer er blevet totalt afdrevet og erstattet af mere eksotiske, så de tilknyttede svampe er forsvundet. I Storstrøms Amt findes der mange sjældne arter der vokser på kalkholdig bund under bøg eller eg, og for denne gruppe af svampe har amtet nogle af landets vigtigste lokaliteter. Amtets og landets vigtigste lokalitet for svampe der lever i samliv med træer, er Møns Klinteskov, mens også Korselitseskovene, skovene ved Maribo Søndersø, ejlø Skov, Engelstofte Skov, emmetofte Strandskov, Fuglsang Storskov, oden Skov, Næsbyholm Park, ådmandshave, Systofte Skov, Søllested Skov, Kristianssæde Skov, Skejten og skovene ved ordingborg rummer mange sjældne arter der lever i samliv med træer. De sjældne arter er generelt indikatorarter for løvskove med lang tids kontinuitet. De findes ofte i små kroge og hjørner, hvor skovdriften af den ene eller anden grund ikke har været så intensiv, måske fordi disse steder er vanskeligt tilgængelige. I kystskovene findes disse arter ofte i et smalt bælte langs kysten. I løvtræsbevoksninger der rummer sjældne arter i samliv med træer, bør afdrifter undgås, lige som harvning og udstrøning af kvas der kan ødelægge livsbetingelserne for en række meget sjældne arter. Mange arter, bl.a. mange skørhatte er knyttet til morbund over kalk, og ændres morbundens karakter, kan det gå ud over svampene. Begrænset plukhugst vil ikke være lige så ødelæggende for denne svampegruppe som renafdrifter, især ikke hvis den understøtter det pågældende områdes dominans af en bestemt vigtig træslægt, f.eks. eg eller bøg. 14

17 Kontinuitet bør tilstræbes så der inden for kort afstand er træer af samme art der kan overtage bestanden af mykorrhizadannere fra de gamle træer, som falder eller fældes. Svampe som lever i samliv med træer på næringsfattig bund I den nationale rødliste findes der mange arter som lever i samliv med træer på mager bund. Det drejer sig overvejende om svampe der er knyttet til nåletræer, især visse pigsvampe og ridderhatte. I Storstrøms Amt har denne svampegruppe tidligere være velrepræsenteret i Bøtø Plantage, men det synes ikke at være tilfældet længere. Kvælstofnedfaldet medfører en gødningseffekt som begunstiger visse almindeligt udbredte svampe på bekostning af en mere rig og varieret funga. Billedet synes at være det samme i hele landet, bortset fra i de områder hvor kvælstofnedfaldet er relativt lavt (nordkysten af Sjælland, den nordligste del af Jylland og Kattegatøerne). Denne svampegruppe vil antagelig ikke kunne vende tilbage til Storstrøms Amt. På nationalt plan forudsætter en bevarelse af svampene at kvælstof udledningen og dermed kvælstof nedfaldet reduceres. Der er dog ikke tilstrækkeligt at man begrænser kvælstofudledningerne i Danmark, for kvælstofforbindelser kan transporteres over meget store afstande, og meget af kvælstofnedfaldet i Storstrøms Amt stammer fra syd for liggende lande. Svampe som lever på muldbund i løvskov I Storstrøms Amt findes der adskillige rød- og gullistede svampe som vokser på muldbund i løvskove eller krat. Denne gruppe af svampe findes især i vejkanter og i kanter af askemoser på sort muld. Typisk findes mange arter sammen. Flertallet af disse er bladhatte især parasolhatte men det kan f.eks. også være køllesvampe, jordtunger eller foldhatte. Muldbundssvampene lever af af nedbryde dødt organisk materiale. På muldbunden kan man også finde flere grupper af svampe der lever i samliv med træer, bl.a. trævlhatte og trøfler. Amtets vigtigste lokaliteter for muldbundssvampe er ådmandshave, Krenkerup Haveskov, Hydeskov, Flintinge Byskov, Systofte Skov, Bangsebro Skov, Fanefjord Skov, Fuglsang Storskov og Møns Klinteskov. Muldbundssvampene er især sårbare overfor dræning, og de tåler ikke at mikroklimaet ændres som det f.eks. sker ved renafdrifter. Nogle af de fineste lokaliteter for muldbundssvampe er skove hvor store faldne stammer får lov til at blive liggende så de kan give læ. 15

18 Bevaring af en værdifuld lokalitet for muldbundssvampe kræver at eventuel vedligeholdelse af grøfter foretages meget nænsomt. Desværre er dette langt fra altid tilfældet. Svampe på overdrev I Storstrøms Amt findes der en lille håndfuld overdrev hvor der findes rød- og gullistede svampe som er knyttet til denne naturtype. Det drejer sig især om vokshatte, rødblade, køllesvampe og jordtunger. Amtets mest artsrige overdrev bedømt ud fra forekomsten af rødlistede svampearter synes at være Fladså Banker, men også i Jydelejet, nær Susåens løb ved Næsby ved oneklint og ved Præstø Fed findes der overdrev med sjældne svampearter. Sandsynligvis findes der flere gode overdrevslokaliteter på nogle af amtets mange småøer, men disse er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Anvendelse af kunstgødning er ødelæggende for overdrevssvampene, men da gødskning af overdrev siden 1992 har været i strid med naturbeskyttelsesloven, må man formode at dette ikke længere er nogen alvorlig trussel. Med det faldende antal kreaturer synes den mest aktuelle trussel at være tilgroning, et forhold som naturbeskyttelsesloven ikke regulere. Hvis græsningen ophører på et værdifuldt overdrev, eller hvis den bliver for intensiv eller foregår på en uhensigtsmæssig måde, bør der søges indgået en græsningsaftale mellem lodsejer og en kreaturholder. Dette vil ofte kunne ske med tilskud gennem de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. I en sådan aftale kan græsningstrykket reguleres. Det kan i nogle tilfælde være ønskeligt at rydde opvækst på overdrev, men rydning af gamle overdrevskrat kan generelt ikke anbefales, da disse i mange tilfælde er særdeles værdifulde svampelokaliteteter. Som tommelfingerregel bør al kratrydning på overdrev foregå ud fra et princip om at kontinuitet skal fastholdes, ikke brydes. Svampe på strandoverdrev I Storstrøms Amt findes der flere strandoverdrev med rød- og gullistede svampe. Det drejer sig især om arter af champignon og forskellige bugsvampe så som stilkbovister og ærtetrøffel, men på flere strandoverdrev kan man også finde typiske overdrevssvampe så som vokshatte og rødblade. Strandoverdrevet udenfor Ulvshale Skov synes at være en meget værdifuld lokalitet for denne gruppe svampe, men på mange småøer og langs Lollands sydkyst findes der uden tvivl også værdifulde strandengslokaliteter. Denne naturtype er dog langt fra undersøgt tilstrækkelig. 16

19 Som for overdrevenes vedkommende, vil græsning generelt være gavnlig, og det bør sikres at gamle krat bevares. Også på strandoverdrev vil græsning ofte kunne gennemføres med tilskud efter de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Parasolhat 17

20 18

21 IGTIGE SAMPEGUPPE Nedenstående liste rummer en gennemgang af nogle vigtige svampe grupper, og visse generelt anvendte termer er forklaret. Det kan samtidig opfattes som en ordliste for arts- og lokalitetsafsnittene. Barksvamp Basidiesvamp Bladhat Bugsvamp Bægersvamp Bævresvamp En gruppe af svampe, hvor frugtlegemerne vokser fladt tiltrykt deres underlag, typisk på træ. Overfladen kan være glat, rynket, vortet eller pigget. Barksvampe findes især på undersiden af liggende grene og stammer. Enkelte arter er hatdannende hvilket betyder at den øvre kant er fri af underlaget. Dette ses hos visse arter når de vokser på et lodret underlag. Barksvampe tilhører systematisk basidiesvampe. En fælles betegnelse for svampe hvor sporerne dannes udvendig på celler kaldet basidier. Størstedelen af storsvampene tilhører denne systematiske gruppe. Bl.a. bladhatte, rørhatte, poresvampe, barksvampe og køllesvampe. En fælles betegnelse for svampe som har lameller på undersiden af en hat. Flertallet af bladhatte har en midtstillet stok, men enkelte arter mangler en stok og er typisk vifteformede. Bladhatte kan både vokse på jord, på træ og på andre underlag, og mange slægter af bladhatte lever i samliv med levende træer, såkaldt mykorrhiza. Bladhatte tilhører systematisk basidiesvampene. En gruppe af svampe hvor sporerne modsat hos de fleste andre svampe dannes inde i frugtlegemet. Nogle bugsvampe er kugle- eller pæreformede (støvbolde, bovister og skivebolde), men formrigdommen er stor blandt bugsvampene der også tæller stilkbovister, stjernebolde, redesvampe, stinksvampe og visse trøfler. De fleste bugsvampe er jordboende. Bugsvampe tilhører systematisk basidiesvampene. En tyndkødet svamp som er mere eller mindre bægerformet. Bægersvampe kan være jordboende eller vokse på forskelligt organisk materiale. Tilhører systematisk sæksvampene. Fællesbetegnelse for en gruppe mere eller mindre geleagtige svampe af varierende form. Nogle er top-, pude- eller hjerneformede, mens andre er tynde og flade eller helt usynlige for det blotte øje. Bævresvampe vokser typisk på træ eller på andre svampe. Udgør systematisk en undergruppe blandt basidiesvampene. 19

22 Foldhat Frugtlegeme Jordtunge Kantarel Kernesvamp Knoldslørhat Koralpigsvamp Koralsvamp Køllesvamp Står nær bægersvampene, men afviger bl.a. ved at være foldede, og de fleste arter har en hætte på en midtstillet stok. Foldhatte vokser på jord og tilhører systematisk sæksvampene. Nogle foldhatte lever i samliv med træer. Frugtlegemet er svampens parallel til en plantes frøstand og frugt, dvs. der hvor sporerne (spredningenheden) dannes. Som regel er frugtlegemerne det eneste vi ser af svampen der ellers lever skjult f.eks. i jorden eller i træ. Fællesbetegnelse for en gruppe af slanke, tungeformede svampe der vokser på jord, typisk på overdrev eller i muldrige krat. Alle arter er sorte eller grønlige, og alle er sjældne eller relativt sjældne. Står ofte sammen med vokshatte, rødblade og køllesvampe. Tilhører systematisk sæksvampene. En gruppe af mere eller mindre tragtformede svampe som har en rynket eller glat yderside. Kantareller vokser på jord i samliv med træer og tilhører systematisk basidiesvampene. En meget artsrig gruppe af svampe hvor sporerne dannes i små lukkede krukker. Kun hos arter hvor mange krukker er samlet i et fælles væv, vil svampene være iøjnefaldende i felten, og krukkernes mundinger ses da som prikker på fællesvævets overflade. De fleste kernesvampe er sorte og af fast og hård konsistens. Kun iøjnefaldende arter er behandlet i rødlistesammenhæng. Kernesvampe vokser på træ eller andet organisk materiale og tilhører systematisk sæksvampene. En underslægt af den store bladhatslægt slørhat hvor alle arter lever i samliv med træer. De fleste danske knoldslørhatte vokser i gammel løvskov på kalkholdig bund, og der kan ofte stå mange knoldslørhatte samlet på et lille areal. Knoldslørhatte er velegnede som indikatorarter for værdifulde løvskovslokaliteter. En lille gruppe af træboende, koralagtigt udseende svampe med nedadvendte pigge. Tilhører systematisk basidiesvampene. En slægt af middelstore til store, grenede køllesvampe. De fleste arter er jordboende, og flere af de sjældne arter lever i samliv med løvtræer på kalkholdig bund. Fællesbetegnelse for en gruppe af kølleformede eller buskagtigt grenede svampe der vokser på jord, typisk på overdrev eller i muldrige krat. Står ofte sammen med vokshatte, rødblade og jordtunger. Tilhører systematisk basidiesvampene. 20

23 Mycelium Mykorrhiza Mælkehat Parasolhat Pigsvamp Poresvamp ødblad ørhat Skivesvamp Betegnelse for et forgrenet netværk af aflange celler (hyfer) som reelt er selve svampen. Myceliet lever typisk skjult, f.eks. i jorden eller i træ. Den del af svampen man normalt iagttager, er svampens frugtlegemer. Betegnelse for et samliv mellem svampe og levende træer hvor der sker en udveksling af vand og næringsstoffer. Dette samliv er til fordel for begge parter, og svampen er direkte afhængig af sin træpartner. En stor slægt af middelstore til store bladhatte der lever i samliv med træer. Deres fælles kendetegn er at kødet er ufibret og indeholder mælkesaft. En gruppe af jordboende bladhatte der typisk lever i skove og krat på muldbund, ofte i kanten af askemoser eller i vejkanter. Ofte står mange parasolhatte-arter sammen på et lille areal, og de er gode indikatorarter for værdifulde løvskove og krat på muldbund. En gruppe af hatdannende svampe som har en pigget underside. Pigsvampe vokser på jord i samliv med træer og tilhører systematisk basidiesvampene. En fællesbetegnelse for en stor gruppe svampe der danner frugtlegemer med porer på undersiden. De fleste arter er hatdannende og mere elle mindre fastkødede eller hårde. Enkelte poresvampe er skorpeformede og kan i deres voksemåde minde om barksvampe. Den overvejende del af poresvampene vokser på træ, men nogle arter er jordboende. Enkelte jorboende poresvampe lever i samliv med levende træer. Nogle træboende poresvampe danner flerårige frugtlegemer. Poresvampene tilhører systematisk basidiesvampene. Stor og vanskelig slægt af bladhatte der har rødlige sporer som typisk farver lamellerne rødlige hos ældre frugtlegemer. De fleste arter vokser på jord, og mange er knyttet til overdrev hvor de ofte findes sammen med vokshatte, jordtunger og køllesvampe. Fællesbetegnelse for en gruppe af blødkødede svampe med midtstillet stok og som har rør på undersiden af en hat. Langt de fleste rørhatte vokser på jord og lever i samliv med levende træer, såkaldt mykorrhiza. ørhatte tilhører systematisk basidiesvampene. En gruppe svampe der systematisk tilhører sæksvampene, og som typisk er små og skål- eller skiveformede. De fleste skivesvampe vokser på dødt ved eller døde plantestængler. Jordtunger er en formmæssigt afvigende gruppe af skivesvampe. 21

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august.

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august. SVAMPE 43 2001 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov.

Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte. Tågerup Hildeskovgård. Campingplads. Maglemose. Hellede Skov. Basisanalyse for Natura 2000 område 167, Skovene ved Vemmetofte Storstrøms Amt 2006 Rødehøj Bonderød Enghavehuse Smerupgård Fodgård Værløse Pilevængegård Tågerup Hildeskovgård Spjellerupgård Spjellerup

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006

Rødlistede padder og krybdyr. i Storstrøms Amt 2006 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Teknik og Miljøforvaltningen Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 2006 Storstrøms amt 2006 Natur- og Plankontoret, november 2006 Storstrøms Amt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114

GEJRFUGLEN. Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 GEJRFUGLEN Østjysk Biologisk Forening 34. ÅRGANG. NR. 3. OKTOBER 1998. ISSN 0900-4114 Østjysk Biologisk Forening er en forening for aktive naturinteresserede med det formål at udbrede kendskab til naturen

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august.

SVAMPE udkommer to gange årligt, næste gang til august. SVAMPE 39 1999 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society

SVAMPE is issued twice a year. Subscription can be obtained by sending Dkr. 120 to: The Danish Mycological Society SVAMPE 31 1995 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk med hensyn til svampenes anvendelse

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Mykologisk lejr 1993. Thy & Hanherred

Mykologisk lejr 1993. Thy & Hanherred Mykologisk lejr 1993 Thy & Hanherred Mykologisk lejr 1993 Thy & Hanherred 1. udgave 1994 af Jens H. Petersen Fuglesangsallé 88 DK-8210 Århus V. med bidrag af Morten Christensen Sonnesgade 15 IV tv. DK-8000

Læs mere

Øvelsesvejledning til mikroorganismer SVAMPE. Jens H. Petersen. forår 2002 www.mycokey.com

Øvelsesvejledning til mikroorganismer SVAMPE. Jens H. Petersen. forår 2002 www.mycokey.com Øvelsesvejledning til mikroorganismer SVAMPE Jens H. Petersen forår 2002 www.mycokey.com 1. uge Forelæsnings-emne: SVAMPERIGET Præsentation af kurset: Formål, struktur, lærebog. Introduktion til svamperiget

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

SVAMPE 1-50 REGISTER

SVAMPE 1-50 REGISTER SVAMPE 1-50 REGISTER Register for Svampe 1-50 (1980-2004) Oversigt A Artikler, ordnet efter forfatter 3 B Artikler, ordnet efter titel 16 C Anmeldelser, ordnet efter værkets forfatter 29 D Anmeldelser,

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER

KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER - 226 - KAPITEL 16: FORVALTNING AF ARTER OG GENER 16.1 Anbefalinger om forvaltning og udsætning af plante- og dyrearter i Danmark og bevaring af genressourcer hos vilde plante- og dyrearter. For arter

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse

Find landskabet. Undervisningsmateriale 3.-5. klasse Find landskabet Undervisningsmateriale 3.-5. klasse 1 o Forord side 3 o Generelle opgaver side 4 o Musik - Storstrøms Kammerensemble side 5 o Kulturhistorie - Museum Lolland-Falster side 7 o Billedkunst

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Svampe Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om svampe 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Ordbogen 7 Om opslagene

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Oktober 2009, 18. årg, nr. 3. NATUR vejleder. Tema: Svampe

Oktober 2009, 18. årg, nr. 3. NATUR vejleder. Tema: Svampe Oktober 2009, 18. årg, nr. 3 NATUR vejleder Tema: Svampe Naturvejlederforeningen i Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark er et fagligt forum for naturvejledere og naturskolepersonale samt andre der

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

SVAMPE Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE SVAMPE REDAKTIONEN

SVAMPE Foreningen til Svampekundskabens Fremme SVAMPE SVAMPE REDAKTIONEN SVAMP 33 1996 SVAMPE er medlemsblad for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis formål det er at udbrede kendskabet til svampe, både videnskabeligt og praktisk. Foreningen afholder hvert år en række

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det

Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Vil du hjælpe truede dyrearter? - Og få penge for det Drømmeboliger til hasselmus, birkemus og flagermus En række danske dyrearter er beskyttet efter EU habitatdirektivet. Det betyder, at arternes yngle

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

SVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen

SVAMPE 61. Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPE 61 2010 Jan Vesterholt, Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe & Jens H. Petersen SVAMPEATLAS.DK Danmarks svampeatlas blev sat i gang i forbindelse med svampedagen den 28. februar 2009, så ved årsskiftet

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Kan n. natur. Svampe

Kan n. natur. Svampe o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold

I reform til fremtiden. 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold I reform til fremtiden Nyhedsbrev for Danmarks Domstole 8. maj 2006 1. Ønskerunden 2. Annoncering efter ledige lokaler 3. Inventar- og bogbørs på intranettet 4. Journal- og arkivforhold 1. Ønskerunden

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Pos tboks 102 2860 Sø bo rg. Giro no. 90202 25

Indmeld else sker ved at indsend e 90 kr. med tydeligt navn og adresse til: Pos tboks 102 2860 Sø bo rg. Giro no. 90202 25 SVAMPE er et medlem sbl ad for fo re ninge n til Sva mpe kunds kabe ns Fremme, hvis formål er at udbrede kend skab et til sva mpe, så vel vide nska beligt so m praktisk med hensyn til deres anve nde lse

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove

14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc. Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads og tilstødende skove Rentemestervej 8, 2400 København NV Tlf.: 7254 1000 Fax: 7254 1001 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www. nkn.dk CVR: 18210932 14. maj 2009 J.nr.: NKN-111-00041 ssc Delafgørelse I sagen om fredning af Næstved Øvelsesplads

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Trekantsområdets kystlejrpladser

Trekantsområdets kystlejrpladser Gl.Å bo v Selum Stederup Søderskov De østyske forde,, og forde, byder på uikke atur ser lags kyste. Alle e. Favetræspladse Jorde er god, og skove er derfor frodig og varieret. De markerede rute, der går

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere