Rødlistede svampe i Storstrøms Amt Status og forvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001. Status og forvaltning"

Transkript

1 ødlistede svampe i Storstrøms Amt 2001 Status og forvaltning

2 ødlistede svampe i Storstrøms Amt Status og forvaltning Natur- og Plankontoret, oktober 2002 Storstrøms Amt Teknik- og Miljøforvaltningen Parkvej Nykøbing F. Tekst: Pia Boisen Hansen Jan esterholt edaktion: Gitte Olsen Illustrationer: F.H Møller Forside: Koralpigsvamp, tegning Jan esterholt Layout: Anette Krøyer Tryk: Storstrøms Amts trykkeri Oplag: 200 Pris: 100,- kr. ISBN nr.: Kortgengivelse med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Denne rødliste vil desuden blive lagt ud på amtets hjemmeside: I forbindelse med rødlisten udgives der også en plakat med rødlistede svampe, som kan købes ved henvendelse til amtets bibliotek, tlf.nr

3 INDHOLD Forord... 3 Indledning... 5 Hvad er en svamp?... 5 Hvad er en rødliste?... 6 Svampene i rødlisten... 7 Handlingsplan Svampe og naturpleje De vigtigste levesteder for sjældne svampe Træboende svampe Svampe som lever i samliv med løvtræer på kalkholding bund Svampe som lever i samliv med træer på næringsfattig bund Svampe som lever på muldbund i løvskov Svampe på overdrev Svampe på strandoverdrev igtige svampegrupper Metoder og kilder Svampeudforskningens historie i Storstrøms Amt Metoder og kilder Feltarbejde i Særlige forhold ved registrering og overvågning af svampe Undersøgelsens begrænsninger igtige svampelokaliteter ødliste for Storstrøms Amt Gulliste for Storstrøms Amt Andre arter som børe inkluderes i rødlisten Artsbeskrivelse Uddøde arter (Ex) Akut truede arter (E) Sårbare arter () Arter med status som sjældne () Opmærksomhedskrævende arter (X) gullistarter Andre arter som bør inkluderes i rødlisten Tak Litteratur egister for arter egister for lokaliteter

4 2

5 FOOD Dyr og planter er gennem tiden forsvundet fra Danmark og nogle arter er i fare for at forsvinde i fremtiden. ødlister er den fælles internationale betegnelse for lister over disse dyreog plantearter. De amtslige rødlister blev som begreb indført i Storstrøms Amt i De sætter fokus på, hvor amtet har et særligt ansvar for at bevare variationen i naturen. For nogle af de truede arter er der behov for en målrettet indsats og rødlisterne fungerer i praksis som prioriteringslister for den fremtidige bevaringsindsats. Svampene har aldrig fået særlig stor opmærksomhed i naturforvaltning, men mange svampearter er forsvundet i de senere år. Flere risikerer at følge efter hvis vi ikke bliver bedre til at passe på de sjældne svampe og deres levesteder. Formålet med denne rødliste er at samle den tilgængelige viden om hvor de sjældne svampe findes i Storstrøms Amt, og at give anvisninger på hvad der skal til for at bevare dem. ødlistede svampe er den sjette amtslige rødliste. Tidligere har Storstrøms Amt udgivet rødlister for planter (1995 og 2000), fugle (1995), padder og krybdyr (1997), insekter i det åbne land (2000) og pattedyr (2000). apporten henvender sig til myndigheder og interesseorganisationer samt til enkeltpersoner med interesse for bevaring af mangfoldigheden i dansk natur. Det er håbet at rødlisten kan medvirke til lokal ansvarlighed og fortagsomhed i naturbeskyttelsesarbejdet. 3

6 4

7 INDLEDNING Storstrøms Amt har en stor rigdom af sjældne arter som vokser i løvskov på leret og kalkholdig jordbund. I amtet er der mange skove og parker hvor der findes rødlistearter som på den ene eller anden måde er knyttet til løvtræer. Dette gælder både træboende svampe, svampe der lever i samliv med levende træer, og svampe der lever som nedbrydere af dødt organisk materiale på jordbunden. I den nationale rødliste findes der også mange arter som er knyttet til overdrev, men sammenlignet med andre dele af landet har Storstrøms Amt kun realtivt få lokaliteter for denne svampegruppe. Ligeledes rummer den nationale rødliste også mange svampe der er knyttet til nåleskov på mager bund. En del af disse er tidligere fundet i Storstrøms Amt, men i dag er de så godt som alle forsvundet fra denne del af landet. I Storstrøms Amt er der i alt fundet 363 rødlistede svampearter. Blandt andet derfor er denne rødliste opbygget anderledes end de rødlister amtet tidligere har udgivet, og hvor hovedvægten har været lagt på en individuel omtale af de enkelte rødlistearter. Sjældne svampe vokser ofte tæt sammen, og mange arter stiller stort set ens krav til deres omgivelser. Derfor er det i denne rødliste valgt at koncentrere opmærksomheden om de lokaliteter hvor der findes mange sjældne svampe, og de lokaliteter hvor der findes arter med et særlig stort behov for, at der tages hensyn til dem i den daglige drift. apportens hoveddel er derfor en beskrivelse af en række af de vigtigste svampelokaliteter i amtet. I alt beskrives 27 lokaliteter hvoraf de fleste er skove. Forekomsterne af sjældne svampe er beskrevet for hver lokalitet, og hvor det er muligt, er svampenes præcise levesteder angivet på et kort. Endelig er der givet anbefalinger til den fremtidige drift af lokaliteten. I det indledende afsnit forklares det hvad en svamp er, og hvad en rødliste er. Desuden redegøres der for undersøgelsesmetoden, og de vigtigste levesteder for svampe gennemgås generelt. I den bagerste del af rapporten er der en kort omtale af alle de arter som er nævnt i lokalitetsafsnittene. Hvad er en svamp? Svampene har deres eget rige. De er ikke planter, og derfor taler man ikke om en svampeflora, men om en funga. Svampenes fælles kendetegn er at de er opbygget af aflange celler (hyfer), at de spreder sig ved hjælp af sporer, og at de ikke 5

8 kan lave fotosyntese. Der findes op mod arter af storsvampe i Danmark (laver undtaget), men i rødlistesammenhæng behandles kun de knap arter som danner frugtlegemer der er så store at de bemærkes i felten. Svampene kan inddeles efter deres levevis. En stor del af svampene ernærer sig ved at nedbryde dødt organisk stof. En mindre del er parasitter på andre levende organismer. En tredie og vigtig gruppe er de svampe der lever i samliv med planter, typisk træer eller buske (de såkaldte mykorrhizadannere). Sådanne svampe findes kun hvor egnede værtstræer er tilstede. De fleste svampearter findes i skove, fordi der her findes store mængder af organisk stof at nedbryde. Løvskoven er langt mere artsrig end nåleskoven. Dette skyldes især at nåleskovene har en kort historie i Danmark. I det åbne land findes der også svampe, og især overdrevene har en veludvilket funga. Hvad er en rødliste? En rødliste er en fortegnelse over arter som er forsvundet eller som risikerer at forsvinde inden for en overskuelig fremtid. Denne risiko kan skyldes at de er meget sjældne, men kan også skyldes at de har været i tilbagegang, eller at deres levesteder er truede. I denne rødliste anvendes de kategorier som er benyttet i den nationale ødliste 1997 over plante og dyr i Danmark. Definitionen på de enkelte rødlistekategorier er givet herunder: Ex: Uddød: Arter som er forsvundet eller formodes at være forsvundet fra Danmark efter E: Akut truet: Arter med en så stærk negativ bestandsudvikling eller med så få og små bestande at de er i fare for at forsvinde fra Danmark i nær fremtid såfremt de negative faktorer der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke. : Sårbar: Arter med en så negativ bestandsudvikling el ler med så begrænsede bestande at de er i fare for at blive akut truede i nær fremtid såfremt de negative fakto rer der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke. : Sjælden: Arter med så få eller små bestande at de er særligt følsomme for tilfældige, menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed. En art kan godt være uddød i Storstrøms Amt uden at være det nationalt, lige som en art der nationalt opfattes som sårbar, godt kan opfattes som akut truet i Storstrøms Amt. Sådanne arter kunne man godt have givet en særlig status for Storstrøms Amt, men det har vi af- 6

9 stået fra at gøre. Det er konsekvent valgt at benytte de nationale rødlistekategorier, især fordi der ikke er tilstrækkelig viden til at kunne lave en pålidedelig regional kategoriplacering for alle de behandlede arter. apportens vigtigste afsnit er lokalitetsbeskrivelserne, og i gennemgangen af de enkelte lokaliteter er det valgt også at inkludere gullistearterne, de såkaldt opmærksomhedskrævende arter. Dette er sket fordi også disse generelt kan siges at være relevante i bevaringsmæssig sammenhæng. Definitionen på denne kategori følger den nationale gulliste Gulliste 1997 over planter og dyr i Danmark. X: Gullistekategorien opmærksomhedskrævende: Forholdsvis hyppige arter, men dog med så begrænsede be stande at de kan forventes at blive sårbare i nær fremtid såfremt de negative faktorer der for tiden påvirker dem, fortsat får lov til at virke, samt almindelige arter med en stærkt negativ bestandsudvikling i Danmark. Som det fremgår, er kategorierne akut truet, sårbar og opmærksomhedskrævende alle defineret så det der ligger til grund for dem enten er en negativ bestandsudvikling eller negative faktorer der påvirker dem. For flertallet af svampenes vedkommende er den nationale kategoriplacering foretaget ud fra en vurdering af de negative faktorer som har påvirket og forventes at ville påvirke deres levesteder. Svampene i rødlisten I den nationale rødliste indgår der i alt 860 svampearter, og i den nationale gulliste indgår 105 svampearter. Af tabel 1 fremgår at der er fundet 363 rødlistearter og 88 gullistearter i Storstrøms Amt, men langt fra alle disse er fundet i nyere tid, her forstået som perioden efter Indgår i ødliste 1997 / Gulliste 1997 Fundet i Storstrøms Amt Fundet i Storstrøms Amt efter 1980 Uddød (Ex) Akut truet (E) Sårbar () Sjælden () ødlistearter i alt Gullistearter (X) Tabel 1: Antal rød- og gullistearter i Danmark og andelen af disse som er fundet i Storstrøms Amt. 7

10 Ansvarsarter for Storstrøms Amt isse rødlistearter har deres hovedudbredelse i Stortstrøms Amt, og hvis disse skal sikres en gunstig bevaringsstatus i Danmark fremover, er det af meget stor betydning at der tages godt vare på de bestande som findes indenfor amtsgrænsen. Sådanne arter kan betegnes som ansvarsarter. A: Ansvarsart for Storstrøms Amt: Meget sjældne arter hvor en væsentlig del af de aktuelle forekomster findes i Storstrøms Amt. Som udgangspunkt kan man sige at Storstrøms Amt har en væsentlig del af forekomsterne hvis mindst halvdelen af de kendte lokaliteter fra efter 1980 er herfra. Det er her valgt at se bort fra visse svampe der er meget små, og som kun findes af specialister, da disse arter eventuelt kan have været overset. Til gengæld er det valgt at inkludere enkelte arter hvor Storstrøms Amt huser mindre end halvdelen af de aktuelle lokaliteter, men hvor der på en eller flere lokaliteter i amtet findes store og særligt betydningsfulde forekomster. Ligeledes er det valgt at inkludere syv arter som ikke er på rødlisten, men må forventes at blive optaget i forbindelse med en kommende revision, og som alle har deres eneste fund i Storstrøms Amt. En oversigt over Storstrøms Amts 40 ansvarsarter er givet i tabel 2. Langt de fleste arter er knyttet til løvskov. 8

11 Status Lokaliteter i Danmark efter 1980 Lokaliteter i Storstrøms Amt efter 1980 Safrangul fedtporesvamp Ex 1 1 Egetunge E 4 2 Sværtende kantarel E 2 1 Prægtig slørhat E 6 4 Askegrå rødblad E 1 1 Gyldenbrun lakporesvamp E 3 2 Lindeskive E 6 4 Teglrød korkpigsvamp E 1 1 Inocybe terrigena E 1 1 Stor kanelporesvamp E 3 2 ødmende skørhat E 1 1 Stålgul slørhat E 4 2 Hebeloma ludqvistii E 1 1 Sarcodon lepidus E 1 1 Pigget fluesvamp 4 2 Hvid maj-rødblad 1 1 Grov lakporesvamp 9 4 Mørk fnugfod 1 1 Gråviolet mælkehat 4 2 Guirlande-parasolhat 5 2 Orange åresvamp 3 2 Gråbrun gråblad 2 1 Ildelugtende bruskhat 2 1 Star-huesvamp 1 1 Lak-skørhat 2 1 Stjernebæger 4 1 Stor skønpig 1 1 Filtet pælerodshat 6 3 Avneknippe-bruskhat 2 1 Dunhammer-bruskhat 3 3 Ærtetrøffel 4 2 iolet koralsvamp 3 2 Hydropus trichoderma 2 1 Scabropezia flavovirens 1 1 Scabropezia scabrosa 2 1 Cystoderma simulatum Hygrophorus nemoreus Hare-priksvamp Metalgrøn rødblad Puklet ridderhat Tabel 2: Oversigt over ansvarsarter for Storstrøms Amt. Det danske navn er anvendt hvor et sådant findes. 9

12 10

13 HANDLINGSPLAN Amtets bevaringsindsats overfor sjældne svampe og deres levesteder kan opdeles i tre niveauer: lodsejerinformation, kortlægning og overvågning af svampeforekomster og endelig en målrettet bevaringsindsats. Lodsejerinformation Det er amtets opfattelse at kendskab til de sjældne arter og deres levesteder vil medvirke til at yde den beskyttelse, der er så nødvendig i et intensivt udnyttet landskab, som det danske. Netop for svampene, der generelt er en overset organismegruppe, kan kendskab til deres tilstedeværelse bidrage væsentligt til deres overlevelse. Mange af de sjældne svampe er tilknyttet skovene, der i forvaltningsmæssig sammenhæng traditionelt ligger uden for amtets ressortområde. Derfor er beskrivelserne af de vigtigste svampelokaliter målrettet lodsejere, og der gives samtidig anbefalinger til den fremtidige drift. De enkelte lodsejere får tilsendt en beskrivelse af den relevante svampe lokalitet. Kortlægning og overvågning af svampeforekomster Denne rødliste samler den tilgængelige viden om sjældne svampeforekomster i Storstrøms Amt. En viden der er nødvendig for at kunne prioritere bevaringsindsatsen. isse arter har i Danmark deres hovedudbredelse i Storstrøms Amt de såkaldte ansvarsarter. Der er registreret 40 ansvarsarter i amtet fordelt på 64 levesteder. Som udgangspunkt skal alle bestandene sikres en gunstig bevaringsstatus. Arterne skal overvåges for at følge bestandenes levevilkår. Amtet vil i de kommende 5 år overvåge levestederne for et udvalg af ansvarsarter. Udvælgelsen sker udfra hvilke arter som vurderes egnede til overvågning, og hvor behovet er størst. Nogle arter er ikke genfundet på tidligere angivne voksesteder. Disse arter eftersøges i samme 5 års periode på de voksesteder der stadig er potentielle. Målrettet bevaringsindsats På de vigtige svampelokaliteter hvor driften af arealet udgør en trussel imod de sjældne svampe, skal der forsøges at indgå aftaler om en bevarende drift. Hvis dette ikke kan opnås på lokaliteter med ansvarsarter, skal bestandene søges bevaret på anden måde, evt. gennem rejsning af fredningssag. På de lysåbne levesteder for sjældne svampe specielt overdrev - udgør tilgroning den største trussel. Om nødvendigt skal der indgås aftaler om en drift, der tilgodeser svampene. På lokaliteter hvor der allerede er indgået forvaltningsaftaler, søges hensynet til svampene indpasset i den fremtidige drift. 11

14 12

15 SAMPE OG NATUPLEJE De vigtigste levesteder for sjældne svampe I dette afsnit er der en gemmengang af de vigtigste naturtyper for sjældne svampe i Storstrøms Amt. Træboende svampe Både i den nationale rødliste og i rødlisten for Storstrøms Amt findes der mange svampearter som vokser på træ. En væsentlig del af disse er poresvampe, men det kan også være hatsvampe, barksvampe eller kernesvampe. Træboende svampe der er knyttet til store, faldne eller levende stammer af bøg eller eg, er en særlig udsat gruppe, og mange af de sjældneste arter i denne gruppe har en væsentlig del af deres forekomster i Storstrøms Amt. Amtets og landets vigtigste lokalitet for svampe knyttet til store egetræer er Fuglsang Storskov, mens amtets vigtigste lokalitet for svampe knyttet til store bøgestammer er Krenkerup Haveskov. Også ådmandshave, Næsbyholmskovene, emmetofte Strandskov, Møns Klinteskov, Ulvshale Skov, Fuglsang Park og oden Skov er vigtige lokaliteter for træboende svampe. En bevarelse af svampe som vokser på store, gamle stammer, forudsætter at man bevarer de træer de vokser i og på. Man kan enten frede de store træer eller betragte dem som fredede i skovdriften. Det vil sige at træerne skal få lov til at blive stående selv om de er alderdomssvækkede, og at de skal efterlades uopskåret når de falder. I de tilfælde hvor det af hensyn til skov- eller parkgæsters sikkerhed er nødvendigt at beskære farlige gamle træer, anbefales det kun at gøre det i fornødent omfang. Ofte vil det være ønskeligt at særligt værdifulde områder for træboende svampe udlægges som urørt skov. På mange af de bedste lokaliteter for træboende svampe har træerne en meget skæv alderssammensætning der betyder at svampene må forventes at forsvinde når det eksisterende vedmateriale fra de gamle træer er nedbrudt. Man bør derfor tilrettelægge driften så den understøtter en kontinuitet og en varieret aldersfordeling blandt træerne. Kun ved en sådan drift vil der til stadighed vil være passende levesteder for sjældne træboende svampe. De fleste af de sjældne træboende svampe er specifikke for en bestemt vært, især naturligt hjemhørende træer som bøg og eg, og derfor er det vigtigt at sikre kontinuiteten for hver enkelt træart. Erstatning af naturligt forekommende træarter med indførte bør undgås, da indførte træer kun i begrænset omfang er værter for sjældne, træboende svampe. 13

16 Svampe som lever i samliv med løvtræer på kalkholdig bund I Storstrøms Amt findes der mange rød- og gullistede svampe som vokser i samliv (danner mykorrhiza) med levende træer. Flertallet af disse er bladhatte (f.eks. slørhatte, skørhatte, mælkehatte eller ridderhatte), men der findes bl.a. også rørhatte, kantareller og koralsvampe. Nogle svampe er knyttet til en bestemt slægt af træer, mens andre kan vokse med et bredt udvalg af træslægter. Ikke alle træer lever i samliv med storsvampe. Bøg, eg, avnbøg, lind, hassel, birk, el, pil, fyr, gran, ædelgran og lærk gør det, men ikke ahorn, ask, navr, elm eller frugttræer. De mere eksotiske indslag i vores skove og parker gør det generelt ikke. Træer som er naturligt forekommende i Danmark, har generelt mange tilknyttede svampe, mens indførte træarter generelt har få. Bøg og eg er de træslægter der har flest tilknyttede svampe, men også birk og pil har mange. Der kendes desværre adskillige eksempler på at naturligt forekommende træer er blevet totalt afdrevet og erstattet af mere eksotiske, så de tilknyttede svampe er forsvundet. I Storstrøms Amt findes der mange sjældne arter der vokser på kalkholdig bund under bøg eller eg, og for denne gruppe af svampe har amtet nogle af landets vigtigste lokaliteter. Amtets og landets vigtigste lokalitet for svampe der lever i samliv med træer, er Møns Klinteskov, mens også Korselitseskovene, skovene ved Maribo Søndersø, ejlø Skov, Engelstofte Skov, emmetofte Strandskov, Fuglsang Storskov, oden Skov, Næsbyholm Park, ådmandshave, Systofte Skov, Søllested Skov, Kristianssæde Skov, Skejten og skovene ved ordingborg rummer mange sjældne arter der lever i samliv med træer. De sjældne arter er generelt indikatorarter for løvskove med lang tids kontinuitet. De findes ofte i små kroge og hjørner, hvor skovdriften af den ene eller anden grund ikke har været så intensiv, måske fordi disse steder er vanskeligt tilgængelige. I kystskovene findes disse arter ofte i et smalt bælte langs kysten. I løvtræsbevoksninger der rummer sjældne arter i samliv med træer, bør afdrifter undgås, lige som harvning og udstrøning af kvas der kan ødelægge livsbetingelserne for en række meget sjældne arter. Mange arter, bl.a. mange skørhatte er knyttet til morbund over kalk, og ændres morbundens karakter, kan det gå ud over svampene. Begrænset plukhugst vil ikke være lige så ødelæggende for denne svampegruppe som renafdrifter, især ikke hvis den understøtter det pågældende områdes dominans af en bestemt vigtig træslægt, f.eks. eg eller bøg. 14

17 Kontinuitet bør tilstræbes så der inden for kort afstand er træer af samme art der kan overtage bestanden af mykorrhizadannere fra de gamle træer, som falder eller fældes. Svampe som lever i samliv med træer på næringsfattig bund I den nationale rødliste findes der mange arter som lever i samliv med træer på mager bund. Det drejer sig overvejende om svampe der er knyttet til nåletræer, især visse pigsvampe og ridderhatte. I Storstrøms Amt har denne svampegruppe tidligere være velrepræsenteret i Bøtø Plantage, men det synes ikke at være tilfældet længere. Kvælstofnedfaldet medfører en gødningseffekt som begunstiger visse almindeligt udbredte svampe på bekostning af en mere rig og varieret funga. Billedet synes at være det samme i hele landet, bortset fra i de områder hvor kvælstofnedfaldet er relativt lavt (nordkysten af Sjælland, den nordligste del af Jylland og Kattegatøerne). Denne svampegruppe vil antagelig ikke kunne vende tilbage til Storstrøms Amt. På nationalt plan forudsætter en bevarelse af svampene at kvælstof udledningen og dermed kvælstof nedfaldet reduceres. Der er dog ikke tilstrækkeligt at man begrænser kvælstofudledningerne i Danmark, for kvælstofforbindelser kan transporteres over meget store afstande, og meget af kvælstofnedfaldet i Storstrøms Amt stammer fra syd for liggende lande. Svampe som lever på muldbund i løvskov I Storstrøms Amt findes der adskillige rød- og gullistede svampe som vokser på muldbund i løvskove eller krat. Denne gruppe af svampe findes især i vejkanter og i kanter af askemoser på sort muld. Typisk findes mange arter sammen. Flertallet af disse er bladhatte især parasolhatte men det kan f.eks. også være køllesvampe, jordtunger eller foldhatte. Muldbundssvampene lever af af nedbryde dødt organisk materiale. På muldbunden kan man også finde flere grupper af svampe der lever i samliv med træer, bl.a. trævlhatte og trøfler. Amtets vigtigste lokaliteter for muldbundssvampe er ådmandshave, Krenkerup Haveskov, Hydeskov, Flintinge Byskov, Systofte Skov, Bangsebro Skov, Fanefjord Skov, Fuglsang Storskov og Møns Klinteskov. Muldbundssvampene er især sårbare overfor dræning, og de tåler ikke at mikroklimaet ændres som det f.eks. sker ved renafdrifter. Nogle af de fineste lokaliteter for muldbundssvampe er skove hvor store faldne stammer får lov til at blive liggende så de kan give læ. 15

18 Bevaring af en værdifuld lokalitet for muldbundssvampe kræver at eventuel vedligeholdelse af grøfter foretages meget nænsomt. Desværre er dette langt fra altid tilfældet. Svampe på overdrev I Storstrøms Amt findes der en lille håndfuld overdrev hvor der findes rød- og gullistede svampe som er knyttet til denne naturtype. Det drejer sig især om vokshatte, rødblade, køllesvampe og jordtunger. Amtets mest artsrige overdrev bedømt ud fra forekomsten af rødlistede svampearter synes at være Fladså Banker, men også i Jydelejet, nær Susåens løb ved Næsby ved oneklint og ved Præstø Fed findes der overdrev med sjældne svampearter. Sandsynligvis findes der flere gode overdrevslokaliteter på nogle af amtets mange småøer, men disse er ikke tilstrækkeligt undersøgt. Anvendelse af kunstgødning er ødelæggende for overdrevssvampene, men da gødskning af overdrev siden 1992 har været i strid med naturbeskyttelsesloven, må man formode at dette ikke længere er nogen alvorlig trussel. Med det faldende antal kreaturer synes den mest aktuelle trussel at være tilgroning, et forhold som naturbeskyttelsesloven ikke regulere. Hvis græsningen ophører på et værdifuldt overdrev, eller hvis den bliver for intensiv eller foregår på en uhensigtsmæssig måde, bør der søges indgået en græsningsaftale mellem lodsejer og en kreaturholder. Dette vil ofte kunne ske med tilskud gennem de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. I en sådan aftale kan græsningstrykket reguleres. Det kan i nogle tilfælde være ønskeligt at rydde opvækst på overdrev, men rydning af gamle overdrevskrat kan generelt ikke anbefales, da disse i mange tilfælde er særdeles værdifulde svampelokaliteteter. Som tommelfingerregel bør al kratrydning på overdrev foregå ud fra et princip om at kontinuitet skal fastholdes, ikke brydes. Svampe på strandoverdrev I Storstrøms Amt findes der flere strandoverdrev med rød- og gullistede svampe. Det drejer sig især om arter af champignon og forskellige bugsvampe så som stilkbovister og ærtetrøffel, men på flere strandoverdrev kan man også finde typiske overdrevssvampe så som vokshatte og rødblade. Strandoverdrevet udenfor Ulvshale Skov synes at være en meget værdifuld lokalitet for denne gruppe svampe, men på mange småøer og langs Lollands sydkyst findes der uden tvivl også værdifulde strandengslokaliteter. Denne naturtype er dog langt fra undersøgt tilstrækkelig. 16

19 Som for overdrevenes vedkommende, vil græsning generelt være gavnlig, og det bør sikres at gamle krat bevares. Også på strandoverdrev vil græsning ofte kunne gennemføres med tilskud efter de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Parasolhat 17

20 18

21 IGTIGE SAMPEGUPPE Nedenstående liste rummer en gennemgang af nogle vigtige svampe grupper, og visse generelt anvendte termer er forklaret. Det kan samtidig opfattes som en ordliste for arts- og lokalitetsafsnittene. Barksvamp Basidiesvamp Bladhat Bugsvamp Bægersvamp Bævresvamp En gruppe af svampe, hvor frugtlegemerne vokser fladt tiltrykt deres underlag, typisk på træ. Overfladen kan være glat, rynket, vortet eller pigget. Barksvampe findes især på undersiden af liggende grene og stammer. Enkelte arter er hatdannende hvilket betyder at den øvre kant er fri af underlaget. Dette ses hos visse arter når de vokser på et lodret underlag. Barksvampe tilhører systematisk basidiesvampe. En fælles betegnelse for svampe hvor sporerne dannes udvendig på celler kaldet basidier. Størstedelen af storsvampene tilhører denne systematiske gruppe. Bl.a. bladhatte, rørhatte, poresvampe, barksvampe og køllesvampe. En fælles betegnelse for svampe som har lameller på undersiden af en hat. Flertallet af bladhatte har en midtstillet stok, men enkelte arter mangler en stok og er typisk vifteformede. Bladhatte kan både vokse på jord, på træ og på andre underlag, og mange slægter af bladhatte lever i samliv med levende træer, såkaldt mykorrhiza. Bladhatte tilhører systematisk basidiesvampene. En gruppe af svampe hvor sporerne modsat hos de fleste andre svampe dannes inde i frugtlegemet. Nogle bugsvampe er kugle- eller pæreformede (støvbolde, bovister og skivebolde), men formrigdommen er stor blandt bugsvampene der også tæller stilkbovister, stjernebolde, redesvampe, stinksvampe og visse trøfler. De fleste bugsvampe er jordboende. Bugsvampe tilhører systematisk basidiesvampene. En tyndkødet svamp som er mere eller mindre bægerformet. Bægersvampe kan være jordboende eller vokse på forskelligt organisk materiale. Tilhører systematisk sæksvampene. Fællesbetegnelse for en gruppe mere eller mindre geleagtige svampe af varierende form. Nogle er top-, pude- eller hjerneformede, mens andre er tynde og flade eller helt usynlige for det blotte øje. Bævresvampe vokser typisk på træ eller på andre svampe. Udgør systematisk en undergruppe blandt basidiesvampene. 19

22 Foldhat Frugtlegeme Jordtunge Kantarel Kernesvamp Knoldslørhat Koralpigsvamp Koralsvamp Køllesvamp Står nær bægersvampene, men afviger bl.a. ved at være foldede, og de fleste arter har en hætte på en midtstillet stok. Foldhatte vokser på jord og tilhører systematisk sæksvampene. Nogle foldhatte lever i samliv med træer. Frugtlegemet er svampens parallel til en plantes frøstand og frugt, dvs. der hvor sporerne (spredningenheden) dannes. Som regel er frugtlegemerne det eneste vi ser af svampen der ellers lever skjult f.eks. i jorden eller i træ. Fællesbetegnelse for en gruppe af slanke, tungeformede svampe der vokser på jord, typisk på overdrev eller i muldrige krat. Alle arter er sorte eller grønlige, og alle er sjældne eller relativt sjældne. Står ofte sammen med vokshatte, rødblade og køllesvampe. Tilhører systematisk sæksvampene. En gruppe af mere eller mindre tragtformede svampe som har en rynket eller glat yderside. Kantareller vokser på jord i samliv med træer og tilhører systematisk basidiesvampene. En meget artsrig gruppe af svampe hvor sporerne dannes i små lukkede krukker. Kun hos arter hvor mange krukker er samlet i et fælles væv, vil svampene være iøjnefaldende i felten, og krukkernes mundinger ses da som prikker på fællesvævets overflade. De fleste kernesvampe er sorte og af fast og hård konsistens. Kun iøjnefaldende arter er behandlet i rødlistesammenhæng. Kernesvampe vokser på træ eller andet organisk materiale og tilhører systematisk sæksvampene. En underslægt af den store bladhatslægt slørhat hvor alle arter lever i samliv med træer. De fleste danske knoldslørhatte vokser i gammel løvskov på kalkholdig bund, og der kan ofte stå mange knoldslørhatte samlet på et lille areal. Knoldslørhatte er velegnede som indikatorarter for værdifulde løvskovslokaliteter. En lille gruppe af træboende, koralagtigt udseende svampe med nedadvendte pigge. Tilhører systematisk basidiesvampene. En slægt af middelstore til store, grenede køllesvampe. De fleste arter er jordboende, og flere af de sjældne arter lever i samliv med løvtræer på kalkholdig bund. Fællesbetegnelse for en gruppe af kølleformede eller buskagtigt grenede svampe der vokser på jord, typisk på overdrev eller i muldrige krat. Står ofte sammen med vokshatte, rødblade og jordtunger. Tilhører systematisk basidiesvampene. 20

23 Mycelium Mykorrhiza Mælkehat Parasolhat Pigsvamp Poresvamp ødblad ørhat Skivesvamp Betegnelse for et forgrenet netværk af aflange celler (hyfer) som reelt er selve svampen. Myceliet lever typisk skjult, f.eks. i jorden eller i træ. Den del af svampen man normalt iagttager, er svampens frugtlegemer. Betegnelse for et samliv mellem svampe og levende træer hvor der sker en udveksling af vand og næringsstoffer. Dette samliv er til fordel for begge parter, og svampen er direkte afhængig af sin træpartner. En stor slægt af middelstore til store bladhatte der lever i samliv med træer. Deres fælles kendetegn er at kødet er ufibret og indeholder mælkesaft. En gruppe af jordboende bladhatte der typisk lever i skove og krat på muldbund, ofte i kanten af askemoser eller i vejkanter. Ofte står mange parasolhatte-arter sammen på et lille areal, og de er gode indikatorarter for værdifulde løvskove og krat på muldbund. En gruppe af hatdannende svampe som har en pigget underside. Pigsvampe vokser på jord i samliv med træer og tilhører systematisk basidiesvampene. En fællesbetegnelse for en stor gruppe svampe der danner frugtlegemer med porer på undersiden. De fleste arter er hatdannende og mere elle mindre fastkødede eller hårde. Enkelte poresvampe er skorpeformede og kan i deres voksemåde minde om barksvampe. Den overvejende del af poresvampene vokser på træ, men nogle arter er jordboende. Enkelte jorboende poresvampe lever i samliv med levende træer. Nogle træboende poresvampe danner flerårige frugtlegemer. Poresvampene tilhører systematisk basidiesvampene. Stor og vanskelig slægt af bladhatte der har rødlige sporer som typisk farver lamellerne rødlige hos ældre frugtlegemer. De fleste arter vokser på jord, og mange er knyttet til overdrev hvor de ofte findes sammen med vokshatte, jordtunger og køllesvampe. Fællesbetegnelse for en gruppe af blødkødede svampe med midtstillet stok og som har rør på undersiden af en hat. Langt de fleste rørhatte vokser på jord og lever i samliv med levende træer, såkaldt mykorrhiza. ørhatte tilhører systematisk basidiesvampene. En gruppe svampe der systematisk tilhører sæksvampene, og som typisk er små og skål- eller skiveformede. De fleste skivesvampe vokser på dødt ved eller døde plantestængler. Jordtunger er en formmæssigt afvigende gruppe af skivesvampe. 21

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Svampesamfund. fig. 132

Svampesamfund. fig. 132 Svampesamfund fig. 132 I naturen forekommer svampearter ofte i svampesamfund. Sammensætningen af et svampesamfund er primært bestemt af klimaet, jordbundsforholdene, de tilstedeværende højere planter samt

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

Den danske Rødliste: Opdatering 2005

Den danske Rødliste: Opdatering 2005 Den danske Rødliste: Opdatering 2005 Af Peter Wind I 2005 er 1.886 arter fordelt på 12 grupper af danske svampe, insekter og edderkopper blevet rødlistevurderet. Dermed er i alt 4.354 arter vurderet efter

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU 18. JANUAR 2017 OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU STATUS FOR NATURENS TILSTA Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014

Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Basiskortlægning af svampe i Lyngby Åmose 2014 Coprinopsis saccharomyces Foto: Thomas Kehlet Rekvirent: Lyngby Kommune Dato: 1. december 2014 Feltarbejde, tekst og fotos: Thomas Kehlet & Erik Thomsen Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3?

Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Plej eplan for Pandehave Å-fredningen Rusland F3? Frederiksborg Amt, Landglégbsafdelingen, oktober 2005 Udgiver: Tekst, foto og kort: Kort: ISBN: Frederiksborg Amt, Teknisk Forvaltning Janni Lindeneg Copyright

Læs mere

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE

RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE RØDLISTEDE ARTER I VORDINGBORG KOMMUNE 15. MAJ 2017 1. Formål med udarbejdelse af rødlister 2. Eksempler fra rødlisterne 3. Hvordan anvendes rødlisterne Foredragsholder: Carsten Horup Bille Formål med

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Kulturskove Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 19 1 Sammenfatning

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

KALUNDBORG NY VESTHAVN

KALUNDBORG NY VESTHAVN Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Kalundborg Kommune KALUNDBORG NY VESTHAVN Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Naturforhold

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune

Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk

Læs mere

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse

Kolofon: Titel Forfatter Udgiver Projekt Finansiering Redaktion Omfang Lagt på nettet Brug af materialet: Kildeangivelse Kolofon: Titel: Ved- og barksvampe i to gamle løvskove i Nationalpark Mols Bjerge Forfatter:Jens Reddersen (Nationalpark Mols Bjerge) & Jens Henrik Petersen (MycoKey). Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult

Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder. Peter Witt, Linnea Consult Erfaringer med plejeplaner for konkrete naturområder Peter Witt, Linnea Consult Hvorfor lave plejeplaner? Lovkrav (ved naturpleje på fredede, ikke statsejede naturområder) Et godt redskab i naturpleje

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Naturzoneringskort for Hedeland

Naturzoneringskort for Hedeland Naturzoneringskort for Hedeland Feltarbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov, Henry Nielsen og Eigil Plöger Tekst og GIS-arbejde: AGLAJA v. Orla Bjørneskov og Eigil Plöger Indhold Databaggrund... 3 Kategorisering

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Kender du naturen i Halsnæs?

Kender du naturen i Halsnæs? Kender du naturen i Halsnæs? Natur og Udvikling Hvor lever rørhøgen? Rørhøgen hører til i det åbne land, hvor den yngler i rørskove. Rørhøge kan slå sig ned i alle typer af vådområder med en veludviklet

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Sort rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når dagene bliver kortere og de kolde nætter sætter ind, begynder skoven at skifte karakter. Bladene farves i fantastiske nuancer

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

Overdrev i Vejle Amt Status 2002

Overdrev i Vejle Amt Status 2002 Overdrev i Vejle Amt Status 2002 Indhold Baggrund og formål 3 Hvad er et overdrev? 3 De særligt værdifulde overdrev 4 Overdrevene og lovgivningen 8 Naturbeskyttelseslovens 3 8 Natura 2000 9 Fredninger

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

Svampeåret på Sjælland 2015

Svampeåret på Sjælland 2015 Svampeåret på Sjælland 2015 Ved Anne Storgaard og Tobias Bøllingtoft Vinter/forår Årets første tur på Sjælland blev afholdt 11/1 i Hareskoven dagen efter stormen Egon. Vejret på turen var rigtigt godt

Læs mere

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr. Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 111 Røjle Klint Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010

Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Overvågning af Markfirben Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af Markfirben, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Natura 2000 - Handleplan Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund...3 Sammendrag af den statslige

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere