Naturnær skovdrift i statsskovene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturnær skovdrift i statsskovene"

Transkript

1 Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005

2 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix, s. 11 (spætte) Henrik Granat, s. 15 Jane Grønning, s. 8 Hans Holbeck, s. 15 Ulla Koustrup/Scanpix, s. 6 (ask) Peter Kærn, s. 5 Jørgen Bo Larsen, s. 4, 6, 17 Gert Laursen/Scanpix, s. 7 Ole Malling, s. 2, 8, 9, 11, 12, 21 Kjeld Olesen/Scanpix, s. 14 Henrik Pyndt Sørensen/Scanpix, s. 10 Illustrationer: Anders Busse Nielsen Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Tryk: Schultz Grafisk Papir: Cyclus Print / Galerie Art Silk Oplag: ISBN: Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej København NV tlf Åbent hverdage 9-16

3 Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005

4 Indhold En handlingsplan for naturnær skovdrift 3 Hvad er naturnær skovdrift? 4 Hvordan vil skovene komme til at se ud? 16 Hvordan skal omlægningen gennemføres? 20 Hvornår sker det? 21

5 3 En handlingsplan for naturnær skovdrift I 2002 blev det besluttet, at driften af statsskovene i fremtiden skal være mere naturnær. Naturnær skovdrift tager store hensyn til dyr og planter, giver muligheder for flere oplevelser i statsskovene, sikrer fortsat produktion af træ af god kvalitet, og kan forhåbentlig også være med til at forbedre økonomien i skovene. Desuden vil de naturnære skove bedre end de skove, vi har i dag, kunne modstå storme og ændringer i fremtidens klima. Miljøministeriet har i 2005 udgivet en handlingsplan for, hvordan omlægningen til naturnær skovdrift af statsskovene skal foregå. I dette hæfte fortæller vi kort om handlingsplanens indhold og beskriver, hvilke ændringer du vil opleve i de danske statsskove. Har du lyst til at læse mere, kan du finde hele vores handlingsplan på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside Med venlig hilsen Miljøminister Connie Hedegaard Handlingsplanen for naturnær skovdrift i statsskovene indeholder en beskrivelse af, hvad naturnær skovdrift er samt en plan for omlægningen af statens skove til denne driftsform.

6 4 Hvad er naturnær skovdrift? I den naturnære skovdrift er nogle af de vigtigste principper: At skoven forynger sig selv, dvs. at træernes frø får lov at spire og vokse op til store træer At træerne fældes enkeltvist eller i mindre grupper og ikke i større sammenhængende områder på én gang At der overvejende anvendes hjemmehørende træarter, der er tilpasset det enkelte område (de er lokalitetstilpassede) At flere forskellige træarter blandes At der ikke anvendes pesticider At maskiner anvendes på en måde, så de ikke laver skader på skoven I naturnære skove vil der være: Bedre forhold for dyr og planter Gode oplevelser for friluftslivet og beskyttelse af fortidsminder og andre kulturhistoriske spor Bedre evne til at modstå storme og klimaændringer Bedre evne til at modstå angreb af skadevoldere Produktion af træ og en bedre økonomi

7 5 Naturnær skovdrift skoven forynger sig selv I den naturnære skovdrift bruges mange af de træer, der kommer af sig selv. Sammenlignet med i dag kan man altså spare mange udgifter til plantning eller såning af nye bevoksninger. For at træernes frø skal kunne spire og planterne vokse op, er det vigtigt, at der er et beskyttet klima i skoven, og at de nye planter ikke skal konkurrere med græs. Derfor er man i den naturnære dyrkning meget opmærksom på, at skoven er indrettet på en måde, der sikrer gode muligheder for, at den naturlige foryngelse kan opstå og overleve. I den naturnære skovdrift anvendes den naturlige foryngelse. I bevoksninger, hvor der ønskes indblanding af bestemte træarter, vil disse dog fortsat skulle indplantes.

8 6 Naturnær skovdrift træerne fældes enkeltvist eller i grupper I stedet for at fælde alle træer i store områder på én gang vil man i fremtiden fælde træerne enkeltvist eller i mindre grupper, når de har nået den størrelse, der giver den bedste pris. Ved at fælde træerne på denne måde undgår man, at skovklimaet forsvinder, og græs og ukrudt indvandrer. Når man løbende fælder træerne, får små nye træer hele tiden mulighed for at vokse frem, hvorved bevoksningerne kommer til at bestå af træer i forskellige aldre og størrelser. Dette tilgodeser dyre- og plantearter, der er afhængige af et vedvarende skovdække. Desuden ødelægges sådanne bevoksninger ikke fuldstændigt af storm, fordi det kun er træer over en vis højde, der vælter. Der vil derfor hele tiden være små træer på arealet, som kan overtage pladsen fra store træer, hvis de vælter. Asken er et træ, der er meget hurtig til at udnytte lyset efter et fældet træ. Dens frø spredes let, spirer hurtigt, og det unge træ kan under de rigtige forhold vokse over én meter om året. Når store træer fældes, vil der komme lys til skovbunden, og små nye træer kan vokse frem. Med tiden vil de nye træer helt lukke hullet efter det store træ.

9 7 Naturnær skovdrift hjemmehørende og lokalitetstilpassede træarter Træarter som f.eks. eg, bøg, birk og ask vil blive mere udbredte i de naturnære skove, da man anvender hjemmehørende træarter mere, end man gør i dag. De hjemmehørende træarter er arter, der selv er indvandret til Danmark efter sidste istid. Hjemmehørende træarter er særligt værdifulde for dyr og planter. Det skyldes, at træarter, der selv er indvandret, har mange flere dyre- og plantearter tilknyttet, end træarter vi har indført i løbet af de sidste par hundrede år, f.eks. sitkagran. Selvom man regner med, at de hjemmehørende træarter er modstandsdygtige over for de kommende klimaændringer, vil Skov- og Naturstyrelsen ikke alene satse på hjemmehørende arter. Det skyldes blandt andet, at flere af de indførte træarter trives under danske forhold. Hertil kommer, at de indførte nåletræer er vigtige som producenter af tømmer og andre træprodukter. Derfor vil udenlandske nåletræarter med stor tilpasningsevne over for klimaændringer som f.eks. douglasgran også fortsat blive anvendt. Nåletræerne vil dog indgå i blandinger med løvtræ. Der vil dog blive mindre rødgran i skovene, bl.a. fordi rødgran ikke kan tåle varme vintre og stærk blæst. Egetræet indvandrede til Danmark for over år siden. Det menes, at over arter af planter og dyr er knyttet til egetræet som levested. Det er eksempelvis insekter, der lever af egetræets blade, og fugle der lever af egetræets agern. Det er vigtigt, at træarterne anvendes på de rigtige steder i skovene, for at de skal kunne udvikle og forynge sig selv i den naturnære skov. Kendskab til jordbundens indhold af vand og næringsstoffer er derfor meget vigtig. Derfor skal man i de kommende år undersøge jordbundsforholdene i statsskovene.

10 8 Naturnær skovdrift flere forskellige træarter i bevoksningerne I stedet for kun at have én træart i de forskellige bevoksninger i skoven vil der i den naturnære skov være flere forskellige træarter i bevoksningen. Herved får man et bedre foryngelsesklima, og skovene bliver mere stabile over for klimaændringer og skadevoldere, fordi man spiller på flere heste i den samme bevoksning. Ved at anvende flere forskellige træarter produceres også flere forskellige træprodukter. Træarterne blandes ikke tilfældigt. Det forsøges at skabe bevoksninger med træarter, der kan vokse sammen uden at udkonkurrere hinanden. I nogle bevoksninger vil der blive anvendt træarter, der kan vokse og udvikle sig i skygge, f.eks. bøg og ædelgran, mens der i andre bevoksninger vil blive anvendt arter, der har behov for meget lys, f.eks. eg, skovfyr og lærk. I den naturnære skovdrift vil vi også sikre, at der bliver mere plads til træ- og buskarter, som måske ikke kan levere træprodukter, men som er vigtige for skovklimaet samt for dyr og planter. I åbne skovtyper vil du kunne opleve træarter som eg, skovfyr og lærk i blanding. Under de store træer vil buske som tørst, dunet gedeblad og røn kunne trives, fordi den åbne skov lader meget lys slippe igennem til skovbunden. I mange af Danmarks skove er variationen i dag lille. Der findes ofte kun få træarter, og alle træerne er lige gamle. I sådanne skove vil der være få levesteder for dyr og planter.

11 9 Naturnær skovdrift ingen pesticider og miljøvenlig brug af maskiner Pesticider har i skovene været anvendt til at fjerne ukrudt og bekæmpe skadevoldere for at give træerne optimale muligheder for at overleve og vokse. Brugen af pesticider er skadelig for mange af de dyr og planter, man egentlig ikke ønsker at skade, f.eks. anemoner. For at beskytte grundvand samt dyr og planter bruges der derfor ikke pesticider i den naturnære skovdrift. Der vil dog heller ikke være brug for pesticider i den naturnære skovdrift. Et bedre skovklima vil betyde, at der ikke længere er de samme problemer med ukrudt i skovbunden. Brugen af træarter i blanding vil også betyde, at forskellige skadevoldende organismer ikke vil have den store betydning, fordi de kun vil angribe én af træarterne i bevoksningen. Hvis der kører tunge maskiner inde i bevoksningerne, forringer de mulighederne for, at skoven kan forynge sig selv, fordi de ødelægger jordbunden og skader de små træer. Det er vigtigt for økonomien i skovbruget og for skovarbejdernes arbejdsmiljø, at der fortsat er mulighed for at anvende maskiner i skovdriften, men maskinerne skal i fremtiden kun køre på nogle faste kørespor i bevoksningerne, så man undgår skader på jordbunden. Anemoner er meget følsomme over for sprøjtning med pesticider. Er der blot sprøjtet et enkelt år, vil der gå mange år, før anemonerne vender tilbage.

12 10 Naturnær skovdrift større hensyn til dyr og planter Et af målene med naturnær skovdrift er at sikre, at tilbagegangen i antallet af dyre- og plantearter i skovene stopper, og at forholdene for arterne forbedres, så arter, der er sjældne i dag, igen bliver mere almindelige. I skovene er en lang række dyre- og plantearter forsvundet eller truede, fordi man i den traditionelle drift har ødelagt deres levesteder. Dræning og afvanding har betydet, at vandhuller og moser er forsvundet, og dermed er vigtige levesteder for de mange arter, der er tilknyttet disse våde områder, gået tabt. Flere arter er tilknyttet åbne områder i skoven. Sådanne områder er der ikke mange af i de danske skove. I den traditionelle drift har der ikke været plads til gamle træer, der har fået lov til at blive stående, til de er faldet om af sig selv. Sådanne døde træer er vigtige for mange insekter, svampe og fugle. De fleste af skovens organismer er afhængige af det specielle klima og de forhold, der er under træernes kroner. De kan ikke tåle, at skoven pludselig forsvinder. Den måde vi indtil nu har dyrket skoven på, hvor vi fælder alle træer i en bevoksning på én gang, er derfor meget skadelig for disse dyre- og plantearter. I den naturnære skovdrift genskabes mange af skovens våde områder, og der vil blive udlagt forskellige typer af åbne områder f.eks. skovenge. Endvidere bruges flere hjemmehørende træarter, og flere gamle træer får lov at blive stående i bevoksningerne. Når store træer bliver fældet, vil der vokse nye træer op i de lysbrønde, som de store træer efterlader. Dette vil give bevoksninger med træer i flere aldre. Skovene bliver derfor mere vilde og naturlige, og der vil med tiden være muligheder for at opleve mange af de dyr og planter, der næsten er forsvundet fra skovene i dag. Hulrodet lærkespore vokser på fugtig næringsrig bund i løvskove og må formodes at blive mere udbredt i naturnært dyrkede skove.

13 11 I naturnære skove vil der være flere spætter, fordi der er flere gamle og døde træer, hvor spætten kan lave redehuller og finde føde. Mere vand og dødt træ vil være med til at skabe en mere vild natur til glæde for dyr og planter, men også for skovgæsterne, der får en mere spændende skov at færdes i.

14 12 Naturnære skove oplevelser for friluftslivet og beskyttelse af kulturhistorien Naturnære skove vil blive spændende at færdes i, og der vil fortsat være gode veje og stier, så man kan opleve skoven. Der vil være en vekslen mellem lysåbne og mere mørke skovtyper, og der vil i alle skove blive skabt helt åbne områder, hvor det er attraktivt at sætte sig med madkurven. Genskabelse af søer og moser samt bevaring af gamle træer vil også give mange oplevelsesmuligheder. I Skov- og Naturstyrelsens skove findes en lang række fortidsminder, som gravhøje, højryggede agre og andre kulturspor. Den naturnære skovdrift giver bedre muligheder for at beskytte disse fortidsminder. Det skyldes blandt andet, at maskiner kun skal køre på faste kørespor. Desuden vil der blive gjort en ekstra indsats for at synliggøre fortidsminderne, eksempelvis ved rydning og ved at bruge åbne skovtyper i områder med mange fortidsminder og andre kulturhistoriske spor. I de naturnære skove vil der fortsat være gode veje og stier til glæde for de mange mennesker, der nyder at komme i skoven.

15 13 Naturnære skove bedre til at modstå storm og klimaændringer Et af målene med naturnær skovdrift er at opbygge skove, der ikke ødelægges af storm, og som kan modstå de klimaændringer, vi regner med slår igennem i løbet af de næste 100 år. I løbet af det sidste århundrede og så sent som i januar 2005 er skovene blevet ramt af kraftige storme, der har ødelagt store områder. Stormskaderne er ofte meget omfattende, fordi skovene består af bevoksninger med kun én træart, hvor alle træerne er lige høje. Derfor kan hele bevoksninger risikere at vælte på én gang, når træerne har nået en højde, hvor vinden kan få fat. Stormene har specielt ødelagt bevoksninger med nåletræ. Nåletræerne er særligt udsatte, fordi de har blade på i vinterhalvåret, hvor stormene normalt forekommer. Løvtræerne har derimod ingen blade om vinteren, og vinden får derfor ikke så let fat i træet. Inden for de næste 100 år regner man med, at klimaændringer vil medføre højere temperaturer og flere storme. Der vil sandsynligvis også ske ændringer i nedbøren. I den nuværende skovdrift anvendes kun én eller to træarter i den enkelte bevoksning, og der anvendes reelt kun en lille håndfuld træarter af betydning i hele det danske skovbrug. Hvis klimaet udvikler sig uheldigt for en eller flere af disse træarter, kan det få katastrofale følger for skovene. De naturnære skove vil være bedre til at modstå storm og klimaændringer. Dette gøres ved at blande forskellige træarter i forskellige aldre i bevoksningerne og ved at anvende mere løvtræ. I bevoksninger med kun én træart, og hvor alle træerne er lige store, kan storme medføre voldsomme skader. I værste fald risikerer man, at hele bevoksningen eller skoven ødelægges på én gang.

16 14 Naturnære skove gode til at modstå angreb fra skadevoldere Et af målene med naturnær skovdrift er at opbygge skove, hvor der er en naturlig balance mellem skoven og dens skadevoldere. En række forskellige insekter, svampe og andre organismer kan ligesom storm ødelægge større sammenhængende områder i skovene. Den enkelte skadevolder er normalt kun tilknyttet én træart, og den er en naturlig del af planteog dyrelivet. Men når vi som hidtil kun planter én træart over større arealer, kan skaderne blive meget store. I naturnære skove blandes forskellige træarter inden for samme bevoksning. Ved at anvende træarter, som er tilpasset til den enkelte lokalitet, sikres desuden, at træerne er sunde, hvilket vil være med til at gøre dem mere modstandsdygtige over for skadevoldere. Den store brune snudebille udgør i dag et stort problem på unge nåletræer i forbindelse med genetablering af nåleskov. Billen gnaver i træets bark, og svækker på denne måde planten, der i værste fald dør. Der er mange eksempler på, at den har dræbt næsten alle de nye planter på selv store arealer.

17 15 Naturnær skovdrift produktion af træ og bedre økonomi I den naturnære skovdrift skal der forsat produceres træ af god kvalitet. Økonomien ved at producere træ er blevet gradvis ringere. Der er f.eks. kommet meget mere træ på det danske marked fra Østeuropa, hvilket har været med til at presse priserne nedad. De alvorlige storme har ligeledes presset priserne på træ. Selvom vi ikke kan styre vind og vejr, skyldes omfanget af skaderne måden, vi dyrker skoven på. Desuden har vi for store udgifter ved at producere træet. Når vi planter skov, bruger vi i dag mange penge på at gøre arealet klar til, at vi kan plante. Dertil kræver de små træer ofte megen pleje, hvis de skal overleve kampen mod f.eks. ukrudt. Når vi kun får en lav pris for træet og samtidig skal bruge mange penge på at plante og pleje bevoksninger, så hænger økonomien ikke længere sammen. Ved at skabe mere stabile skove, der ikke er så udsatte for stormfald, sikres en bedre økonomi i den naturnære drift. Desuden anvendes den naturlige foryngelse, hvorved udgifter til plantning undgås. Et af målene med naturnær skovdrift er således at sikre en bedre balance mellem udgifter og indtægter. I nutidens skovdrift bruges der mange penge på at plante og efterfølgende på at beskytte planterne. I naturnære skove vil disse udgifter blive mindre. I naturnære skove skal der fortsat produceres træ af god kvalitet.

18 16 Hvordan vil skovene komme til at se ud? I naturnære skove vil der være: Meget mere løvtræ end i dag Unge og gamle træer mellem hinanden Vedvarende skovdække Mere dødt træ Flere våde områder Langt mere variation I dag udgør nåleskove 63% af Skovog Naturstyrelsens samlede skovareal. I fremtiden vil mange af disse nåleskove blive omlagt til løvskove eller skove med løv- og nåletræ i blanding. Når der ikke længere laves renafdrifter, men i stedet for fældes enkelte træer, opstår der mindre huller, hvor der vil vokse nye træer frem. Skoven får hurtigt et mere vildt udseende, hvor bevoksningen består af både gamle og unge træer. Når der ikke længere oprenses grøfter, vil der komme flere fugtige områder i skoven. De gamle træer, der får lov at blive stående, vil give mere dødt træ i skoven til glæde for mange insekter, svampe og fugle. Samlet bliver der en større variation i skoven, og skoven bliver mere spændende at færdes i.

19 NATURNÆR SKOVDRIFT 17

20 18 Skovudviklingstyper Før vi ændrer driften på det enkelte areal i skoven, er det vigtigt at overveje, hvilke træarter der skal være på arealet i fremtiden. Derfor har vi opstillet forskellige mål for, hvordan den naturnære skov skal udformes. Disse mål kalder vi skovudviklingstyper. Vi har lavet et katalog, der beskriver 19 forskellige skovudviklingstyper. Du kan finde kataloget på I de kommende år skal der udlægges skovudviklingstyper på alle de arealer i statsskovene, hvor der skal være skov. Valget af skovudviklingstype vil afhænge af lokaliteten og jordbunden samt målet med skovdriften i det enkelte område. Den enkelte skov vil komme til at bestå af flere forskellige skovudviklingstyper. Eksempler på forskellige skovudviklingstyper. Valget af skovudviklingstype vil afhænge af udgangspunktet og målet for driften på det enkelte areal. (Illustrationer, Anders Busse Nielsen) Der vil gå lang tid, før man nærmer sig det mål, der er beskrevet i den enkelte skovudviklingstype. Bøg med ask og ær / Skovudviklingstype 12

21 19 Eg med lind og bøg / Skovudviklingstype 22 Douglasgran, rødgran og bøg / Skovudviklingstype 61 Græsningsskov / Skovudviklingstype 92

22 20 Hvordan skal omlægningen gennemføres? I de kommende år skal der ske en omlægning af den traditionelt dyrkede skov til naturnær skovdrift i alle statsskove. Valget af omlægningsmetode vil afhænge af, hvilken skovudviklingstype der er bestemt på det enkelte areal. Endvidere vil det afhænge af, hvilken skov der findes i forvejen. En vigtig metode bliver at udnytte den naturlige foryngelse, men også at indplante små grupper af de andre træarter, der ønskes på arealet. På tegningerne ses, hvordan en nåleskov over mange år omlægges til en blandingsskov med både løv- og nåletræ. (Illustrationer, Anders Busse Nielsen)

23 H Hvornår sker det? N A T U R N Æ R S K O V D R I F T 21 Omlægningen til naturnær skovdrift starter nu. Allerede fra 2005 skal renafdrifter så vidt muligt undgås, og der skal ikke længere oprenses grøfter. Desuden skal der bevares gamle træer i både løv- og nåleskov. Det er målet, at der i 2008 er udlagt skovudviklingstyper i alle statsskove. Den fuldstændige omlægning til naturnær skovdrift er en meget langsigtet opgave, og der vil gå mange år, før omlægningen er fuldt gennemført, men allerede i løbet af kort tid vil du kunne se de første ændringer i skoven.

24 I 2002 blev det besluttet, at driften af statsskovene i fremtiden skal være mere naturnær det der i fagsprog kaldes naturnær skovdrift. Naturnær skovdrift tager store hensyn til dyr og planter, giver muligheder for flere oplevelser i skovene, sikrer fortsat produktion af træ af god kvalitet, og kan forhåbentlig også være med til at forbedre økonomien. Desuden vil de naturnære skove bedre kunne modstå storme og ændringer i fremtidens klima end de skove, vi har i dag.

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Maskinfærdsel på naturnære arealer

Maskinfærdsel på naturnære arealer Maskinfærdsel på naturnære arealer KOMPENDIUM Marts 2014 Bo Brockmann institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Registreringsblad Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelsen

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov

Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.

Læbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x. Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til

Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til Peter.Moller@Svendborg.dk Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Referat af møde i Brugerråd NV, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 14/ kl

Referat af møde i Brugerråd NV, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 14/ kl j.nr. NST-210-00001 Referat af møde i Brugerråd NV, Naturstyrelsen Vestsjælland d. 14/1 2014 kl. 15.00 Deltagere: Kjeld Jensen Odsherred kommune Lasse Braae, Dansk Ornitologisk Forening Gert Leif Gyldvig,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

skoven NATUREN PÅ KROGERUP skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted

Vestmotorvejen. Jernbanen. Ringsted Bringstrup skov - et godt sted at tage på opdagelse! Kender du den lille skov bag Bringstrup skole? Lidt syd for landsbyen Bringstrup hvor Bringstrup skole ligger, er der etableret en lille skov på 9,5

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Lærevejledning til klimaplanteskolen

Lærevejledning til klimaplanteskolen Lærevejledning til klimaplanteskolen Trin: 1. klasse Emne: fra frø til plante Adresse: Krogevej 21, 3050 Humlebæk Medbring: Praktisk tøj og sko Sæson: oktober/november 2016: kl.9.00-13.00 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.

1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. 1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE

TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030. Skovudviklingsplan 2010-2020. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune ÅRHUS CO2 NEUTRAL I 2030 Skovudviklingsplan 2010-2020 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Indhold 1. Århus Skovene natur og sundhed til alle tider 5 1.1 Naturværdier og rekreativ anvendelse en

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Klostermarken - areal nr. 408

Klostermarken - areal nr. 408 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Langeland som levested for egern

Langeland som levested for egern Langeland som levested for egern Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: November 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov

Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov Skov- og Naturstyrelsen Københavns Statsskovdistrikt Referat fra møde den 6.10 2005 i skovrejsningsrådet for Himmelev Skov Mødedeltagere: KH Kaj V. Hansen, Roskilde Kommune OM Ole Røtzler Møller, Roskilde

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Træerne i Dageløkke Skov

Træerne i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov Leg og lær om træerne ved skovbasen i Dageløkke Skov i Dageløkke Skov I området omkring bålhytten i Dageløkke Skov vokser der en række forskellige træarter. Alle de 22 arter, som kan ses

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014

Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Velkommen Orienteringsmøde vedrørende stormfaldsordningen 26. juni 2014 Dagsorden 09.30-10.00 Let morgenmad 10.00-10.15 Mødet starter velkomst ved kontorchef i Naturstyrelsen, Henrik Kundby 10.15-11.00

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

1. Indledning og beskrivelse af opgaven

1. Indledning og beskrivelse af opgaven NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træer ved åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træer ved åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Vandløbsarealet

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere