D Y S S E P O S T E N

Transkript

1 D Y S S E P O S T E N KLUBBLAD FOR ROUGSØ-SØNDERHALD Y's MEN's CLUB ÅRGANG 22 December 2014 NUMMER 85 Advent Nu nærmer tiden sig med advent og man kan passende gøre sig nogle tanker om hvad advent egentlig er. Det er jo det nye kirkeår, der begynder og man skifter tekstrække. Ordet advent kommer fra det latinske ord adventus, der betyder ankomst, her menes der ankomst af Jesus Kristus fødsel efter 4.søndag i advent. Adventstiden var oprindelig beregnet som faste og bodstid, hvor man forberedte sig til det helt store, der ville komme når Vor Frelser blev født. Derfor så man også de første adventskranse i tiden efter 1.verdenskrig med 3 lilla bånd, som er de kirkelige symboler for bod og faste. Adventskransen er en skik vi har fået fra Tyskland og den kom til Danmark i den periode hvor Jylland - fra Kongeåen og sydpå - var under tysk herredømme indtil Adventskransen blev efterhånden langsomt udbredt til resten af Danmark især under besættelsestiden, hvor den fik røde bånd og hvide lys - vel af nationale grunde -. I mange år hang adventskransen altid i loftet, men nu om dage ser man ofte træ- og metalkranse pyntet med et par grankviste og som står på et bord.

2 Der er stadig 4 lys i adventskransen, og man bør tænde 1 lys 1. søndag i advent og derefter det samme lys + 1 mere 2. søndag i advent osv., desværre ser man af og til nogle tænde alle 4 lys på en gang hver søndag, og derved mister traditionen måske sin betydning. Jul Julen kan groft opdeles i 2 dele. Den kristne jul og den kommercielle/materielle jul. Den kristne jul, som burde være altoverskyggende, er gennem de seneste år blevet skubbet i baggrunden af den kommercielle jul. Allerede her i november ser man juletræer dukke op i forretningerne, mange endog af plastik, så de kan stå helt til januar uden at tabe en eneste nål. Annoncebladene er fyldt med alskens reklamer og tilbud om juleting, mad til jul osv. og alle klubber, institutioner m.m. holder juleafslutning omkring slut november og begyndelsen af december. Den kristne jul der fejrer Jesu fødsel julenat (25/12). Egentlig ved man ikke hvornår på året Jesus blev født, jeg har læst engang, at de kloge kirkefædre valgte at lægge datoen på den fordi der - fra hedensk tid - var en stor lysfest og så mente man, at det var lettere at få folk til at acceptere den nye tro. I Danmark er der tradition for at man fejrer mange højtideligheder m.m. aftenen før, og derfor fejrer vi Jesus fødsel den 24. ligesom Sankt Hans aften, Hellig 3 Kongers aften osv. Henrik Glædelig jul

3 Præsidentens rubrik Skyerne gråner, og løvet falder, fuglene synger ej mer, vinteren truer, og natten kalder, blomsterne sukker: det sner! og dog bære blus vi med glæde! Jeg er meget glad for at udtrykke årets gang med linjer fra vores sangskat. Og denne er en af de smukkeste sange vi har. Den dækker både livets og årets gang. Og jeg tror omkvædet er det mest udtryksfulde, jeg kender til. Brugen af ordene "og dog " og "derfor" bære blus vi med glæde, er forkyndelse, som kan stå helt alene. Der er for os her i Danmark så mange grunde til at bære blus, at jeg overvældes af taknemlighed. Og i den tid der ligger foran os, er der ekstra mange blus at bære. Både for at lyse op i den mørke tid, men også for at sprede glæde rundt om os. Lyse op for de mennesker, der ikke selv magter at bære glædesblus. Vi har et ansvar for at bære blus for de mennesker vi møder i hverdagen. I skrivende stund mangler vi kun det sidste interne møde, samt vores juleafslutning. Så er den første halvdel af mit præsidentår gået. Hvor tiden er blevet af, ved jeg ikke. Det vigtigste for mig er, at jeg sammen med præsidiet kan se tilbage på et efterår som har været fyldt af gode opgaver. Og at jeg sammen med klubben kan se tilbage på et efterår med mange spændende møder. Med drøftelser af opgaver og holdninger til Yˋs mens arbejdet både i vores egen klub og i større sammenhænge. De drøftelser er ikke færdige endnu, og bliver det nok heller aldrig,. For skal vores klub være en klub i bevægelse, skal vi hele tiden sætte spørgsmålstegn ved det vi laver og ikke give os selv lov til at forfalde til vanetænkning. Nu når året går på hæld, vil jeg benytte anledningen til at sige jer alle tak for et godt og aktivt efterår. Tak for positive samtaler, godt samvær og godt kammeratskab. Lad mig med dette ønske jer alle en velsignet og fredelig jul. Måtte der fremover blive mange grunde til at bære blus med glæde. Tove

4 Nattens Dronning Novelle skrevet af Tove Ditlevsen i 1952 Novellen beskriver en psykologisk ægteskabelig konflikt set med et barns øjne. Handlingen foregår en aften i et arbejderhjem i en by i fyrrerne. Grethes mor skal til karneval klædt ud som Nattens Dronning. Grethe ser beundrende på sin mor, der er ved at pynte sig med en englehårsparyk, pailletter og tarlatan, medens faderen ligger på sofaen og tilsyneladende sover. Han skal sener e på natarbejde. Man fornemmer hurtigt, at der er en konflikt i den lille familie, da Grethe bryder ud i begejstrede vendinger over karnevalsdragten, tysser moderen straks på hende, for at faderen ikke skal vågne og finde ud af hvad der foregår. Da faderen vågner og gør grin med moderen, fyldes Grethe med had mod faderen. Grethes samhørighed og loyalitet overfor moderen har præget hendes forhold i en negativ og angstfuld retning til faderen. Det kommer bl.a. til udtryk, da moderen skal til at tage af sted og Grethe ikke tør tage masken af og give den til moderen for ikke at henlede faderens opmærksomhed på sig.

5 Hun tør ikke røre sig af angst for, at hendes mor ikke skulle komme helskindet ud af døren. Som læser fornemmer man, at barnets angst for faderen er fiktiv, påvirket af moderens holdning til faderen. Der sker en mærkbar ændring i atmosfæren i hjemmet efter at Grethe er alene tilbage med faderen. Den angst hun føler for faderen, når moderen er til stede er væk. På den måde fornemmer hun den konflikt der er forældrene imellem. Faderen er venlig stemt overfor Grethe og spørger, om hun ikke er bange for at sove alene. Moderen derimod tager bare af sted uden et ord, selv om hun må være vidende om, at Grethe er bange for at være alene hjemme. Da faderen skal til at gå, stryger han hende over håret og spørger hende om, hvad hun vil være når hun bliver stor. Da Grethe så begejstret svarer Nattens Dronning, bliver faderen ked af det. Her fornemmer man hvor træt og opgivende han virker overfor Grethe. I hans øjne er nattens dronning et billede på en letlevende kvinde, der ligesom en blomst folder sig ud om natten og visner næste dag. Det virker meget stærkt på ham, da han her kan se hvor stærk en påvirkning Grethe er blevet udsat for fra sin mor, og at han ikke formår at rive hende ud af hendes drømmeverden og derfor ikke kan ændre den indflydelse moderen har på hende. Den forherligelse som Grethe udviser overfor sin mor, vil ganske givet blive slået i stykker når hun bliver større og dermed bedre i stand til at gennemskue andre finde ud af hvad de består af og det kan til den tid give hende store psykiske problemer, som hun kan få svært ved at overvinde. Birthe Hau Mortensen

6 Djursbo March 2014 Søndag den 28. september blev der igen afholdt march ved Hummelmosen i Ramten Skov i rigtig dejligt vejr. Deltagerantallet var også i år flot, selv om det ikke kom helt på højde med sidste års rekordantal. Glimt fra starten, hvor snoren klippes inden man begiver sig ud på den dejlige tur. KFUM spejderne havde udsat pile og bankonumre på de 2 ruter på 6,5 og 11,5 km, hvor deltagerne kunne nyde den fantastiske natur der er i området. Rigtig mange vælger at købe bankoplader, så der er lidt adspredelse ude på ruten. Som noget nyt var der i år en ekstra konkurrence for børn. Vi havde hængt ting op i træerne, som ikke hører til i naturen. Børnene fik ved start udleveret en seddel, hvor de skulle notere de 10 ting og ved hjemkomst fik de en flødebolle når de afleverede sedlen. Som alle tidligere år havde Y s Men s Clubben medlemmer stående på de 2 rastepladser, hvor der kan købes kaffe, the, boller, kage og æbler. Rigtig mange deltagere sætter stor pris på disse rastepladser, hvor en lille pause på ruten kan nydes. Eigil havde lavet en tur rundt på området, hvor han fortalte om Hummelmosen, naturen og de mange ting, der også er at se på området. En del var også heldige at finde lidt svampe de kunne tage med hjem. Vel tilbage i Hummelmosen havde andre Y s Men stillet an i salen med nybagte vafler, som altid er en populær afslutning på traveturen. Også ved hytten var der en nyhed, da nogle KFUM-spejdere havde tændt op i grillen og solgte pølser og brød. Det gik lidt ud over vaffelsalget, men hele overskuddet går jo til vedligeholdelse af lejren, så en god ide med lidt forskelligt at friste med. Inden marchen har andre både Y s Men og spejdere tegnet annoncer til folderne, som bliver delt ud i de områder, hvor der er KFUM-spejdere. Dejligt at så mange annoncører stadig vælger at støtte arbejdet ved at tegne annoncer i folderen. Også i år giver marchen et flot overskud vi kan videregive til Hummelmosen. Tak til alle Y s Men, der var med til at gøre dagen så vellykket, så både deltagere og os selv fik en god søndag ud af det. Hanne

7 Sønderjyllandstur med ophold på Løgumkloster Refugium Fredag den 3 oktober 2014 hoppede jeg ombord i en bus i Randers med kurs mod Løgumkloster Refugium men første stop var nu museet Trapholt i Kolding, hvor vi bl.a. så udstillingen Dansk Gobelinkunst og en udstilling med Wegner møbler. Efter en dejlig frokost i museets cafe, hvor vi nød udsigten over Kolding Fjord, gik turen videre mod Løgumkloster, hvor vi var fremme kl 16,00 til eftermiddagskaffe, velkomst og indkvartering. Aftensang foregik i Kapitelsalen og efter middagen var der velkomstaften med sang, fortælling om Refugiet billedserien Cistercienserne i Løgum Kloster. Lørdag den 4 oktober stod den på udflugt til Vadehav og Marsk Rømøs strand og klitter. Vi kører til Rømø, hvor vi besøger kirken og hører om dens historie. Derefter går turen til Tønnisgård naturcenter, hvor vores medbragte mad nydes og vi hører et spændende foredrag om Vadehavet med dets fugleliv. Efter en rundtur på øen kører vi tilbage til fastlandet og til Højer Sluse, hvor vi nyder vores medbragte eftermiddagskaffe. Efter middagen på Refugiet oplever vi en meget spændende aften med JENS ROSENDAL, tema: Vadehavssange og fortællinger. Søndag den 5 oktober 2014 kører vi i bus til Kristkirken i Tønder ( Løgumkloster kirke er midlertidig lukket pga. af ombygning) Kristkirken i Tønder fejrer høstgudstjeneste - efter højmessen kører vi til Tønder Museum Vandtårn for at se udstillingen: Hans J. Wegner et Nordisk designikon fra Tønder. På Refugiet oplever vi kl 16,00 en Koncert med Århus Strygerensemble. Sidst på eftermiddagen tager vi på en aftentur til SORT SOL i Tøndermarsken, hvor vi fik lov til at opleve en hel unik naturoplevelse. Mandag den 6 oktober 2014 var vi fyldt helt op og klar til hjemturen og ankom til Randers igen sidst på eftermiddagen. I alt en fantastisk oplevelse, som gjorde mig glad og helt høj. Karin

8 Mærkedage: Tillykke 8. januar 2015 fylder Tove Højlund 70 år Rougsø-Sønderhald: Region Danmark: Y s Men International: Jönköping Y s Men: