Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Transkript

1 Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund med støtte fra Tuborgfondet Kort præsentation Uddannet Cand.scient. (afsluttet april 2009) Hovedfag i Idræt fra Syddansk Universitet Sidefag i Samfundsfag fra Københavns Universitet Nuværende ph.d. stipendiat påbegyndte i september 2010 projektet: Forandringer i den foreningsorganiserede idræt Har i den forbindelse stået for den undersøgelse af frivilligt arbejde i Danmarks Idræts-Forbunds medlemsforeninger, som jeg vil præsentere her Mine svømmemeritter : Svømmede fem år i den lokale svømmeklub som barn/ung, derefter holdt jeg en lang pause inden jeg genoptog karrieren sidste år. Bedste svømmetider pt. er 100 m på ca. 2 minutter og 1500 m på ca. 35 minutter (et par minutter hurtigere med våddragt!) 2 1

2 Om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelse, som blev gennemført i efteråret 2010 I alt blev foreninger bedt om at deltage 5203 foreninger besvarede spørgeskemaet Det giver en svarprocent på 50,4 pct., hvilket er meget flot derfor skylder vi en stor tak til de foreninger, der tog sig tid til at svare! Således også til svømmeforeningerne, som var meget flittige til at svare 210 svømmeforeninger blev bedt om at deltage 123 besvarede spørgeskemaet Det giver en svarprocent for svømmeforeningerne på 58,6 pct. Samlet set: Et rigtig flot og unikt materiale til analyser af frivilligheden generelt og specifikt på specialforbundsniveau, herunder for svømning 3 Om undersøgelsen Undersøgelsen er i det store og hele repræsentativ Der er dog enkelte mindre skævheder: 1. Foreninger uden for Danmarks Idræts-Forbund indgår ikke 2. Små foreninger er en anelse underrepræsenteret i forhold til store 3. Region Hovedstaden (især Københavns Kommune) er en anelse underrepræsenteret i forhold til de øvrige regioner Der er dog stadig mange svar fra små foreninger og foreninger i Region Hovedstaden, så det er absolut muligt at lave analyser på forskellige størrelser af foreninger og foreninger fra forskellige landsdele 4 2

3 Hvad er det generelle billede af frivillighedens trivsel anno 2010? Tre markante tendenser 1. Foreningerne finder det generelt svært at skaffe frivillige og det skyldes efter deres egen vurdering primært samfundsmæssige ændringer 2. Der er en stigende tendens i antallet af frivillige, og for en overvægt af foreningerne er der fremgang og optimisme at spore 3. De ældre bliver i stigende grad en ressource for foreningerne 6 3

4 1. Foreningerne finder det generelt svært at skaffe frivillige og det skyldes efter deres egen vurdering primært samfundsmæssige ændringer Det er svært at skaffe frivillige især til de tunge poster Andel af foreningerne, der finder det meget svært eller svært hhv. meget let eller let at rekruttere frivillige til de pågældende poster (pct.) Meget let eller let Meget svært eller svært

5 Det er svært at drive forening Foreningerne oplever, at en række samfundsvilkår gør det svært at skaffe frivillige 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Foreningernes top 6 over barrierer for rekruttering af frivillige (pct.) Folk er for optaget af deres eget til at engagere sig i frivilligt arbejde Opgaverne hænger på for få personer De fleste medlemmer gider ikke arbejde frivilligt Det frivillige arbejde tager for meget tid Det kræver for meget at skaffe sponsorer Der er for lidt status i og påskønnelse af det frivillige arbejde i Danmark 9 Men det er ikke foreningernes ansvar Foreningerne mener ikke, at interne forhold har stor betydning for, hvor svært det er at rekruttere frivillige 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Foreningernes bund 6 over barrierer for rekruttering af frivillige (pct.) Foreningen er for opdelt til, at medlemmerne vil engagere sig i det fælles Medlemmerne kan Der er for mange ikke det, som vi møder har brug for hos de frivillige Der er for få tilbud om kurser og lign. til de frivillige De frivillige har Foreningen er for for lidt indflydelse stor og uoverskuelig 10 5

6 2. Der er en stigende tendens i antallet af frivillige, og for en overvægt af foreningerne er der fremgang og optimisme at spore Der er en stigende tendens i antallet af frivillige Vi kan ikke direkte sammenligne de absolutte tal fra den nye frivillighedsundersøgelse med tallene fra DIF s undersøgelse fra 2004, men vores beregninger tyder på, at der siden 2004: 1. Er sket en stigning i det absolutte antal frivillige 2. At der primært er kommet flere trænere/instruktører til Måske er det udtryk for, at der kommet flere trænerteams til i stedet for at enkeltpersoner står med ansvaret 3. Mens antallet af frivillige ledere er stagnerende eller svagt faldende Måske er det udtryk for det er blevet sværere at skaffe ledere Men det kan også være udtryk for nye styreformer med mindre bestyrelser 12 6

7 En overvægt af foreningerne har fået flere frivillige de seneste fem år Har foreningen fået flere eller færre frivillige de seneste fem år? Færre: 18,1 % Flere: 32,3 % Uændret antal: 49,6 % 13 De fleste foreninger er optimister, når det gælder den fremtidige rekruttering 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 39% 43% Enig Hverken enig eller uenig 13% 5% Uenig Ved ikke/ ikke relevant Det vil lykkes foreningen at skaffe et tilstrækkeligt antal frivillige i den nærmeste fremtid (5 år) 14 7

8 3. De ældre bliver i stigende grad en ressource for foreningerne Der er kommet flere ældre trænere - men ikke på bekostning af de unge 60% Foreningernes trænere/instruktører fordelt på fire aldersgrupper i hhv og 2010 (pct.) 50% 40% 30% 20% % 0% 18% 18% 50% 42% 28% 32% 4% 8% Under 20 år år år Over 60 år 16 8

9 Der er kommet flere ældre ledere - men ikke primært på bekostning af de unge 60% 50% 40% Foreningernes ledere fordelt på fire aldersgrupper i hhv og 2010 (pct.) 30% 20% % 0% 3% 2% 39% 32% 48% 49% 9% 16% Under 20 år år år Over 60 år Faktisk ser det ud til, at problemgruppen er de årige, og her spiller ændringer i hverdagslivet og livsfaser formentlig en væsentlig rolle (tidspres, fleksible arbejdstider, børn ) => Er det for vanskeligt at kombinere frivilligt arbejde med karriere og børn? 17 Medlemmernes gennemsnitsalder stiger imidlertid også Gennemsnitsalder for deltagelse i medlemsmøder for besiddelse af tillidshverv for medlem af en idrætsforening år 38 år 46 år 50 år 39 år 41 år 47 år 50 år 38 år 40 år 44 år 47 år Kilde: Data fra Danskernes motions- og sportsvaner 2007 Der er generelt kommet flere aktive ældre i foreningerne de seneste år, og måske skal vi bare se det som en gave, at de vil bruge deres tid i foreningen? Eller også skal vi se det som et faretegn fordi, at vi måske på sigt ved at fylde bestyrelseslokalerne med ældre risikerer at tabe de unge? 18 9

10 Opsamling på generelle tendenser Lad os starte med hovedpointen: Vi kan på baggrund af undersøgelsen aflive myten om, at det frivillige arbejde er på retur (ligesom i øvrigt stort set alle andre undersøgelser på området har gjort det)! Ganske vist lever myten om, at folk er for optaget af deres eget til at engagere sig i frivilligt arbejde i bedste velgående, MEN når det kommer til fakta rapporterer foreningerne, at det faktisk går ret godt også med rekrutteringen af frivillige. Det er nok et vilkår for foreninger, at det er svært at skaffe den primære ressource (frivillige) Der er dog udfordringer, bl.a. som vi har set: At de frivilliges gennemsnitsalder stiger At gruppen af årige i stigende grad ser ud til at fravælge det frivillige arbejde (og i øvrigt foreningslivet i det hele taget) 19 Frivillighed i foreninger under Dansk Svømmeunion 10

11 Hvor let eller svært har svømmeforeningerne det relativt set? Indekstal for udvalgte idrætsgrenes problemer med at rekruttere frivillige. Bordtennis ligger på gennemsnittet Svar: Nogenlunde som gennemsnittet for alle foreninger! Men spørgsmålet er om, og i givet fald hvordan, frivilligheden i svømmeforeninger skiller sig ud fra det generelle billede? 21 Tre centrale områder, hvor svømmeforeninger skiller sig ud fra det generelle billede 1. Svømmeforeninger har et relativt højt antal medlemmer pr. frivillig og en høj professionaliseringsgrad 2. Svømmeforeninger er mere aktive og udadvendte i rekrutteringen af frivillige og giver generelt flere goder til deres frivillige 3. Svømmeforeninger har en relativ høj andel af kvinder og børn/unge, der arbejder frivilligt 22 11

12 1. Svømmeforeninger har generelt få frivillige i forhold til antal medlemmer og en høj professionaliseringsgrad Svømmeforeninger har generelt få frivillige i forhold til antal medlemmer Svømning Golf Tennis Gymnastik Badminton Sejlsport Ridning Atletik KFUM og DAI Øvrige idrætsgrene Motorsport Cykling Kampsport (inkl. brydning) Dans Fodbold Skydning Vandsport (roning og kano/kajak) Øvrige holdboldspil Håndbold Bowling og keglesport Bordtennis Handicapidræt Alle idrætsforeninger Antal medlemmer pr. frivillig instruktør og leder i de enkelte specialforbund 40,85 10,

13 Cykling Skydning Vandsport(roning, kano, kajak Bowling og keglesport Kampsport (inkl. brydning) Atletik Motorsport Øvrige idrætsgrene Sejlsport Øvrige holdboldspil KFUM og DAI Fodbold Håndbold Bordtennis Dans Handicapidræt Golf Badminton Ridning Tennis Gymnastik Svømning 25 Alle idrætsforeninger Svømmeforeninger har generelt en høj professionaliseringsgrad Andel af foreningernes instruktører og ledere, som er lønnede* (pct.) *Lønnede er defineret som folk, der modtager skattepligtigt honorar/løn fra foreningen 7,28 TABEL OVER PROFESSIONALISERINGSGRADEN: Andel af det samlede antal instruktører, ledere og foreningsaktive med andre opgaver, der er lønnede Svømmeforeninger Alle foreninger Instruktører 51% 13% Ledere 4% 2% Andre opgaver 8% 5% 37, Svømmeforeninger er mere aktive i rekrutteringen af frivillige og giver generelt flere goder til deres frivillige 13

14 Svømmeforeninger gør mere aktivt for at rekruttere frivillige Relativt få svømmeforeninger gør ikke noget aktivt for at rekruttere Og det er målrettet forældre og børn/unge, der bliver forsøgt rekrutteret Svømmeforeninger Svømmeforeninger Alle foreninger Alle foreninger Vi gør ikke noget aktivt for at rekruttere, da vi er i tvivl om, hvordan vi skal gribe dette an Vi gør ikke noget aktivt for at rekruttere, da vi ikke har problemer med at skaffe frivillige Vi kræver, at alle medlemmer yder en frivillig indsats i foreningen, hvis de vil dyrke idræt hos os Vi kræver, at forældre til børn, der dyrker idræt i foreningen, hjælper til, hvor det er nødvendigt Vi involverer de største børn og de unge medlemmer i foreningen i det frivillige arbejde fra en tidlig alder Vi opfordrer mundtligt og/eller skriftligt forældre til børn, der dyrker idræt i foreningen, til at melde sig som frivillige 27 Svømmeforeninger giver flere goder til deres frivillige Svømmeforeninger Alle foreninger

15 3. Svømmeforeninger har en relativ høj andel af kvinder og børn/unge, der arbejder frivilligt I har fortjent ligestillingsprisen! Måske er det tid til at lave positiv diskriminering for mænd? Cykling Skydning Bordtennis Sejlsport Motorsport Øvrige idrætsgrene Kampsport (inkl. brydning) Fodbold Golf Øvrige holdboldspil Tennis Bowling og keglesport KFUM og DAI Badminton Vandsport (roning og kano/kajak) Atletik Håndbold Handicapidræt Svømning Dans Gymnastik Ridning Alle idrætsforeninger Andel af foreningernes instruktører og ledere, som er kvinder (pct.) 32,70 56,

16 En høj andel af de frivillige er unge - især som instruktør Andel af instruktørerne, der er under 20 år mellem 20 og 39 år mellem 40 og 59 år 60 år og ældre Dansk Svømmeunion Alle idrætsforeninger Andel af lederne, der er under 20 år mellem 20 og 39 år mellem 40 og 59 år 60 år og ældre Dansk Svømmeunion Alle idrætsforeninger Opsamling og diskussion Hovedpointe: Samlet set er der ikke noget der tyder på, at svømmeforeninger har sværere ved at rekruttere frivillige end andre foreninger under Danmarks Idræts-Forbund! MEN der er nogle specifikke træk for frivilligheden i svømmeforeninger under Dansk Svømmeunion, som rejser nogle spørgsmål, der kan være interessante at inddrage i jeres gruppediskussioner omkring frivillighedens trivsel og ikke mindst i jeres daglige foreningsarbejde (næste slide) 32 16

17 Spørgsmål afledt af de særlige træk ved frivilligheden i svømmeforeninger Svømmeforeninger har generelt en høj grad af professionalisering på trænersiden, men ikke på ledersiden hvad er årsagen til denne forskel, og hvilken betydning har det for frivillighedens trivsel? Lønner I trænere af nødvendighed, eller bunder det i traditioner for idrætsgrenen? Svømmeforeninger er generelt ret opsøgende i forhold til at skaffe frivillige og ret flinke til at give særlige goder til de frivillige. Er det udtryk for, at I er nødt til at arbejde hårdere for at skaffe frivillige end gennemsnittet af foreninger? Eller er det et udtryk for, at I er mere med på beatet end gennemsnittet af foreninger? I rekrutteringen kræver relativt mange svømmeforeninger en frivillig indsats af forældre til børn i foreningen (30 pct.), men forsvindende få kræver en indsats af alle medlemmer (1 pct.). Er det simpelthen umuligt at kræve en indsats af alle medlemmer, eller er det udtryk for en målrettet indsats rettet mod forældre? Endelig har svømmeforeninger generelt rigtig mange unge instruktører. Hvad er baggrunden for dette og hvordan kan I holde fast i de unge i en tid med flere og flere fritidstilbud? Og vil I gøre en indsats i forhold til andre grupper (fx ældre)? 33 Tak for opmærksomheden! Og til slut lidt reklame henvendt til dem, som vil læse mere om undersøgelsens resultater: Bjarne Ibsen og undertegnede har udarbejdet et notat, som sammenligner frivillighedsdata for de enkelte specialforbund Nogle af disse resultater har jeg præsenteret i dag, men der er meget mere at hente i notatet Notatet offentliggøres i forbindelse med Idrættens Analyseinstituts næste nyhedsbrev, som efter planen udkommer senest i begyndelsen af juni Følg med på