Beton. Miljøministeren: En kæmpe udfordring. Regnvandsanlæg skal myldre af liv. Over 40 år på byggepladsen TEMA. 1 Februar 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beton. Miljøministeren: En kæmpe udfordring. Regnvandsanlæg skal myldre af liv. Over 40 år på byggepladsen TEMA. 1 Februar 2012"

Transkript

1 Beton 1 Februar 2012 Miljøministeren: En kæmpe udfordring Interview med Ida Auken om klimatilpasning Regnvandsanlæg skal myldre af liv Musicon bruger kanaler og bassin som skateanlæg TEMA Styr på regnvandet Over 40 år på byggepladsen Orla Nielsen er fyldt 65, men i fuld gang som betonarbejder

2 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer de tekniske konsulenter: Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon altid +45 alene I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og Telefax kompetence for 86at sikre stærke betonløsninger. Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon Telefax

3 Beton Nr. 1 Februar årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton Klimatilpasning kræver beton TEMA Styr på regnvandet ISSN DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) Tlf Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, Tlf Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen Tlf , fax Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING Ida Auken: Klimatilpasning er en kæmpe udfordring... 4 Fuld fart på regnvandshåndtering IBF: Permeable belægninger er udfordrende Projekt skaffer viden Regnvandsbassin skal myldre af liv Fire spændende bud på fremtidens boligveje Grønne tage gavner kun beskedent ved ekstremregn.. 16 Forsker: Kommunale gevinster ved at udbygge kloaknet Workshop skabte betonelementer til naturpark Funktionalistisk formynderi Udstilling af keramisk glaseret beton Spændende betonfacader i Aarhus God og energieffektiv køling med termoaktive elementer. 25 Over 40 år på byggepladsen Ny europæisk betonstandard nærmer sig Markant byggeri på kajkanten Nyt fra Betonelement-Foreningen Nyt fra Teknologisk Institut Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Nyt fra Dansk Betonforening Danmark står over for det, der er blevet kaldt en klimatilpasning et nærmest undseeligt og diskret ord, som dog dækker over kolossale udbygninger af afløbssystemer, etablering af lokal afledning af regnvand tusindvis af steder og en række andre løsninger, der kan forebygge oversvømmelser efter de voldsomme regnskyl, vi har oplevet i de seneste år. Den indsats er der brug for. Alene juli-skybruddet i 2011 kostede forsikringsselskaberne over 3 milliarder kroner til erstatninger. Betonbranchen har en stor rolle at spille i de kommende års indsats for at undgå vanddækkede veje, oversvømmede kældre og alle de andre både dyre, ubehagelige og nogle gange farlige situationer, der opstår efter monsterregn. Dette nummer af Beton ser nærmere på løsninger. Fra permeable belægninger til store anlæg, der skal forsinke regnvandet, så det ikke stuver op i rørsystemerne. En stor rådgiver fortæller om vækst, når det gælder håndtering af regnvand, og kalder det ligefrem en ny teknisk disciplin. Forskere arbejder med nye løsninger, og arkitekter efterlyser nye betonprodukter til æstetiske løsninger, så regnvandet kan skabe spændende uderum. Endelig kan man i dette nummer læse, at miljøministeren vægter klimatilpasning højt. Nye love skal give de kommunale forsyningsvirksomheder bedre muligheder for at låne finansiere klimatilpasninger. Et særligt rejsehold skal præsentere kommunerne for viden og løsninger. Til alle disse bestræbelser bliver der i høj grad brug for beton i form af store in-situ bassiner, rørbassiner, brønde, rør, vandrender, befæstelser, grønne tage, vandbede, præfabrikerede specialelementer og mere endnu. For beton er nu en gang et godt, effektivt, holdbart og økonomisk sted at begynde, når det gælder om at holde styr på vand. Mange vil endda mene det bedste. Forside Baobabtræ i den afrikanske landsby i Aalborg Zoo. Træet er ud ført i sprøjtebeton ved tørmetoden, hvor betonens tørre komponenter føres frem til sprøjtedysen i en luftstrøm, hvorefter vandet tilsættes. Beton 1 FEBRUAR jbn

4 »Vi står overfor en kæmpe udfordring, og der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi går fra passiv videnopsamling til fælles aktiv handling«, siger miljøminister Ida Auken, som forventer at komme med et lovforslag i foråret 2012 for at give vandselskaberne bedre muligheder for at finansiere klimatilpasningsløsninger til fx håndtering af regnvand. Foto: Claus Bjørn Larsen. 4

5 TEMA Styr på regnvandet Ida Auken: Klimatilpasning er en kæmpe udfordring Miljøministeren er på vej med plan, rejsehold og lovforslag, der skal give kommuner og forsyningsvirksomheder bedre muligheder for at forebygge oversvømmelser. I efteråret 2012 er Miljøministeriet klar med en plan for klimatilpasning, forventer miljøminister Ida Auken (SF), og allerede i løbet af foråret bliver et rejsehold sendt ud i landet for at hjælpe kommunerne med at forebygge oversvømmelser ved voldsomme regnvejr. Rejseholdet er en del af den Task Force for klimatilpasning, som ministeriet nedsatte i slutningen af 2011 med et budget på 10,8 mio. kroner. Task Forcen skal udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning og sikre, at EU s oversvømmelsesdirektiv bliver implementeret hurtigt.»vi har allerede fået henvendelser fra flere kommuner, som gerne vil have besøg af rejseholdet. Rejseholdet har en værktøjskasse med sig, som blandt andet vil indeholde den viden og de værktøjer, som kommunerne kan bruge i den lokale klimatilpasningsindsats«, oplyser Ida Auken til Beton. Miljøministeren understreger, at regeringen har sat klimatilpasning højt på dagsordenen:»vi står overfor en kæmpe udfordring, og der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi går fra passiv videnopsamling til fælles aktiv handling. Det gør vi nu.«desuden imødekommer miljøministeren Danske Anlægsentreprenører, som tidligere peget på, at de kommunale låneregler er en barriere, der kan forhindre nødvendige investeringer i klimatilpasninger.»her i foråret forventer vi at komme med et lovforslag, der giver vandselskaberne bedre muligheder for at finansiere klimatilpasningsløsninger som for eksempel løsninger til håndtering af regnvand og andre miljø- og servicemål. Lige nu er vi ved at se på, hvilke lånemuligheder vandselskaberne har, og vi skal også undersøge, om spildevandsforsyningerne skal have mulighed for at opkræve et regnvandsbidrag hos forbrugere«, siger Ida Auken. Danske Anlægsentreprenører pegede i 2010 i sit forslag til en national handlingsplan på, at det vil kræve anvendelse af hele viften af løsningsmuligheder at undgå ødelæggende oversvømmelser. Også her er der lagt op til enighed.»vi skal have helt styr på, hvordan vi kan blive bedre til at tænke i intelligente løsninger, når vi planlægger vores byer. Vi skal for eksempel undersøge, om vi kan opmagasinere overskydende regnvand i bassiner og bruge vejene som kanaler. Vi skal i det hele taget tænke i hele løsninger, så vi er på forkant med de udfordringer, vi står over for på klimaområdet. Det skal vi gøre i tæt samarbejde med kommuner, vandforsyninger og andre interessenter«, konstaterer Ida Auken, som regner med at fremsætte konkrete forslag til lovændringer, der skal støtte denne tankegang, i efteråret jbn Beton 1 FEBRUAR

6 Fuld fart på regnvandshåndtering TEMA Styr på regnvandet Den store rådgiver Orbicon A/S oplever vækst, når det gælder håndtering af regn- og spildevand. Væksten kan også komme betonbranchen til gode. Det danske regnvand skal håndteres og styres for at undgå oversvømmede veje, vandfyldte kældre, underminerede jernbaner og andre ubehagelige konsekvenser af de ekstreme regnskyl, der fremover sandsynligvis vil hjemsøge Danmark i endnu højere grad. Derfor er der nu for alvor ved at komme gang i regnvandshåndtering som en ny teknisk disciplin. Det mærkes blandt andet hos Orbicon A/S, der rådgiver på områderne miljø, klima, energi og byggeri. Her fylder såvel lokal afledning af regnvand (LAR) som større systemløsninger mere i ordrebogen end tidligere. Udviklingen kan også få betydning for betonbranchen som leverandør af belægningssten, brønde og rør samt fabriksbeton alt sammen produkter, der indgår, når regn- og spildevand skal håndteres.»man må sige, at de seneste voldsomme regnskyl har været en øjenåbner for mange. Forsikringsselskaberne udbetalte 3-4 milliarder kroner alene efter regnen den 2. juli Så der begynder at ske rigtig meget inden for håndtering af regn-og spildevand nu«, siger projektleder Gitte Hansen fra Orbicon, som peger på tre mekanismer, der driver udviklingen. Fortsættes side 8 Indsatsen mod oversvømmelser som denne kan allerede mærkes hos rådgivningsvirksomheden Orbicon, der primært arbejder med miljø, klima, energi og byggeri. 6

7 Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA Specialcement til bedste betoner, høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks Wiesbaden, Tyskland telefon fax Beton 1 FEBRUAR

8 Fortsat fra side 6 DANVA s bygning i Skanderborg modtog i 2011 Bæredygtig Beton Prisen for kreativ brug af beton til blandt andet vandbede, regnvandssø, render og permeabel belægning. (Foto: Thomas Mølvig). hvor faskiner i store træk var den eneste løsning«, siger Gitte Hansen. Mere kompleks projektering Betaling for afkobling For det første kan man nu i blandt andet Københavns Kommune få penge for at selv at håndtere regnvand, så det ikke ledes til kloakken. Denne såkaldte afkobling belønnes med op til kroner pr. boligenhed. Ikke så meget for den enkelte, men i boligselskaber med mange lejligheder kan beløbet blive betragteligt. Derfor er renovering af fx gårdmiljøer og andre udearealer i fokus, fordi afkoblingspræmien samtidig kan være med til at skabe bedre udemiljø. Løsningerne er typisk permeable befæstelser, faskiner, regnbede, grønne tage, vådområder og lignende. Forsyningsselskaber Den anden mekanisme er forsyningsselskaber med kapacitetsproblemer i fælleskloakerede områder, hvor det gælder om at opnå så stor kapacitet i afløbssystemet, at opstuvning over terræn ikke forekommer. Her er en af løsningerne afkobling af pladser og veje fra kloaksystemet med fx permeable befæstelser. Det kan også være nye afløbssystemer, så regnvand og spildevand kan separeres, eller etablering af løsninger som fx rørbassiner eller store spildevandsbassiner, der kan opmagasinere og forsinke regn- og spildevand. Lokalplaner Den tredje mekanisme har primært betydning ved nybyggeri, idet langt de fleste lokalplaner efterhånden forudsætter lokal håndtering af regnvand.»der findes en stor palet af værktøjer, vi kan bruge, og de kommer alle sammen i spil afhængigt af opgaven. Det er en stor forskel i forhold til for bare tre år siden, På grund af pladsbehov anvendes faskiner stadig meget, oplyser vej- og spildevandsingeniør Jesper Madsen, der hos Orbicon arbejder med projektering af regnvandshånd tering. Men andre løsninger vinder i stigende grad indpas.»det er med LAR blevet en mere kompleks opgave at projektere udearealer som fx torve eller gårdmiljøer«, siger Jesper Madsen, som tilføjer, at der er brug for mere viden for at finde de optimale løsninger. Gerne i form af test og forsøg med fx gågader, gårdmiljøer og P-båse. Lokal afledning af regnvand dimensioneres normalt efter enten en femårs eller tiårs nedbørsbegivenhed. Valget afhænger af, hvor ofte det er acceptabelt, at der står vand på området, eller hvor ofte der ledes vand til et kloaksystem.»der er mange muligheder for at udføre permeable belægninger ved brug af fx betonsten. Flere betonproducenter er begyndt at fremstille betonsten som lægges med bredere fuger end normalt«, siger Jesper Madsen. Fugerne og den underliggende vejbefæstelse skal udføres med permeable stenmaterialer, som tillader vandet at passere videre ned i en faskine, til dræn eller til ledninger, som kan bortlede vandet. Her er det for at undgå frosthævninger vigtigt sikre, at der ikke står vand i selve vejbefæstelsen. Den permeable belægning skal samtidig dimensioneres til den givne trafikbelastning.»dernæst skal vi sikre, at vandet kan ledes forsvarligt væk ved kraftige regnskyl, som en permeabel befæstelse ikke kan optage. Der skal være en kontrolleret vej væk for vandet ved styrtregn«, siger Jesper Madsen. Regnbede Det kræver bl.a. fald på belægning og vandrender, hvor vandet kan ledes væk fra overfladen. Men på den anden side set må faldet ikke være for stort, for så kan den permeable belægning ikke nå at opsuge de mindre regnskyl, før vandet løber af. Jesper Madsen peger også på andre områder, hvor beton kan benyttes til LAR løsninger. Fx vil der fremover blive bygget flere regnbede på vejarealer, hvor over fladevandet ledes til et bed med filtermuld og evt. planter. Når det siver gennem filtermulden, renses regnvandet for sand og oliestoffer m.v. Herefter håndteres vandet lokalt ved en kombination af nedsivning og opsugning i planterne. Regnbedene kan fx konstrueres som en ramme i vejbefæstelsen ved brug af præfabrikerede betonelementer. jbn 8

9 IBF: Permeable befæstelser er udfordrende TEMA Styr på regnvandet Permeable befæstelser skal blandt andet projekteres efter lokale jordbundsforhold, nedbørssituationen, og hvor ofte vand på belægningen kan accepteres. Umiddelbart lyder det enkelt at lave permeable befæstelser, der kan lede regnvand fra fx parkeringsarealer eller lagerpladser direkte ned i jorden, så kældre og gader slipper for hærgende vandmasser på grund af overbelastede kloakker. Det er det på nogle måder også. Men alligevel er der både brug for grundig planlægning og ny viden, hvis permeable befæstelser med betonsten for alvor skal vinde indpas i Danmark. Det fastslår salgschef Kim Falkenberg fra IBF, der står bag Danmarks hidtil eneste permeable parkeringsplads ved DANVA-huset i Skanderborg.»Vi har brugt en del energi på at udvikle en velfungerende løsning. Det er i sagens natur en udfordring at opnå tilstrækkelig bæreevne på et bærelag, der skal være porøst nok til at lede vandet væk. Nogle gange hører man, at græsarmering kunne være en løsning, men her er betonfladen alt for lille, når stenene skal lægges på et porøst afretningslag«, siger han. Tre nøgleegenskaber Permeable befæstelser har kort sagt tre nøgleegenskaber: Bæreevne, permeabilitet og porevolumen. Bæreevnen skal kunne klare trafikken på arealet, permeabiliteten skal være stor nok til at lede vandet hurtigt ned til bærelaget, hvor porevolumenet skal være tilstrækkeligt til at rumme en vis mængde vand. Samtidig har undergrundens beskaffenhed stor betydning. Det er nemmere at nedsive regnvand på en let sandjord end på tunge jorder.»en velfungerende permeabel befæstelse kræver dimensionering af bærelag og bundsikring efter de konkrete forhold og hvilke nedbørsbegivenheder, befæstelsen skal kunne klare. Det vil næppe være hensigtsmæssigt med permeable befæstelser alle steder«, siger Kim Falkenberg. I nogle tilfælde vil det desuden være nødvendigt med et drænsystem for at lede vand væk til fx vådområder, et afløbssystem eller nedsivning andetsteds. Jagt på nye materialer En velfungerende permeabel befæstelse kræver dimensionering af bærelag og bundsikring efter de konkrete forhold og hvilke nedbørsbegivenheder, befæstelsen skal kunne klare«, siger salgschef Kim Falkenberg fra IBF, der her demonstrerer IBF s Perma-Drain, som er udviklet til brug i permeable befæstelser. Bærelaget spiller en vigtig rolle for befæstelsen. Det klassiske stabilgrus mister en del af bæreevnen med store mængder vand. Derfor er IBF med i jagten på nye materialer til permeable befæstelser. Det sker dels i et forskningsprojekt, ledet af KU-Life, dels i direkte samarbejde med NCC Råstoffer. Målet er et homogent materiale, så der ikke er brug for at mixe på byggepladsen. Fugerne er et andet vigtigt element. De skal lede vandet ned gennem cirka procent af pladsens areal og derfor være meget porøse. Fortsættes side 10 Beton 1 FEBRUAR

10 Fortsat fra side 9»Med tiden vil fugerne sandsynligvis miste noget af porøsiteten på grund af små partikler. Desuden komprimerer trafikken materialet. Man kan sikre effektiviteten ved at dimensionere befæstelsen, så den i begyndelsen har større nedsivningsevne end nødvendigt. Desuden kan man gøre en del ved at vedligeholde belægningen ordentligt«, siger Kim Falkenberg. IBF har i samarbejde med NCC forsøgt sig med en særlig lastbil med højtryksudstyr til spuling af veje. Det fjernede det øverste af fugerne, som så blev efterfyldt med nyt fugemateriale.»det viste sig at være en god og hurtig måde at vedligeholde befæstelsen på«, siger Kim Falkenberg. Miljølovgivning en udfordring Også når det gælder vandmiljøet kræver permeable belægninger omtanke. Belægningerne kan ikke anvendes, hvor der fx bruges kemikalier, der er skadelige for grundvandet, eller hvor der sker vandindvinding. Den mest oplagte anvendelse af permeable befæstelser er parkeringspladser. Her kan det ske, at biler spilder olie. Det giver en særlig udfordring i forhold til miljølovgivningen, som blandt andet indeholder strenge restriktioner for nedsivning fra parkeringspladser.»udenlandske undersøgelser viser, at det porøse bærelag binder olie og andre forureninger ganske effektivt, når blot man undlader at bruge tøsalt om vinteren. Så jeg mener ikke, problemet er så stort«, siger Kim Falkenberg. Det er frost heller ikke. Luftindholdet i bærelag og fuger er så stort, det er ikke sker skader på grund af isdannelser. jbn Projekt skaffer viden Permeable befæstelser har store muligheder i byerne, hvor pladsen er trang, og det kan være svært at etablere fx regnbede. Det gælder ikke mindst til boligveje, små parkeringsarealer, cykel- og gangstier og lignende områder med let trafikbelastning, mener senior forskningskonsulent Jan Støvring fra Skov & Landskab på KU-Life, der leder et projekt, som udforsker permeable befæstelser og deres muligheder nærmere. Permeable befæstelser kan enten nedsive vandet lokalt eller bruge vejkassen under den permeable belægning som et vandmagasin. Princippet bruges meget i blandt andet England og Frankrig, men de klimatiske forhold er anderledes i Danmark med mange skift mellem frost og tø. Det samme gælder jordbundsforholdene og den måde, vi anlægger veje på.»desværre dur stabilgrus ikke til permeable befæstelser, idet stabilgrus mister bæreevne i våd tilstand«, siger Jan Luxhøj Støvring. Som landskabsarkitekt ser han desuden mange positive muligheder i at lade vand spille en større rolle i byerne fremover samt gode perspektiver for betonbranchen, der har udviklet skræddersyede produkter til permeable befæstelser og andre former for lokal håndtering af regnvand. jbn TEMA Styr på regnvandet Øverst en sædvanlig belægning med betonsten, nederst en permeabel løsning med mere porøse fuger. Fakta Projektet Permeable befæstelser gennemføres fra 2011 til 2014 som et innovationsprojekt i det strategiske partnerskab Vand i byer. Projektet skal dokumentere forskellige overfladebelægningers porøsitet, udvikle et permeabelt og frost-tø tolerant bærelag med god permeabilitet, monitere permeable befæstelser og opstille anvisninger for design og dimensionering. Deltagerne er KU-Life (projektleder), IBF, Byggros A/S, Nyrup Plast, Rambøll, Skælskør Anlægsgartnere, Thing & Weinø Landskabsarkitekter, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Odense Kommune samt Vejlauget Prøvestens Allé og Kongedybs Allé. 10

11 Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter Kraftigt plastificerende lavt forbrug Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton Effektiv fjernelse af bleeding Højeffektive lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM - Formolier Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner Beton 1 FEBRUAR

12 Arkitekt og skater Søren Nordahl Enevoldsen har designet Rabalder Parken, som han her tager et overblik over. Regnvandsbassin skal myldre af liv Rabalder Parken i Roskilde kombinerer lokal afledning af regnvand med faciliteter for skatere og rekreative områder TEMA Styr på regnvandet»man skater alligevel ikke i regnvejr«, siger arkitekt Søren Nordahl Enevoldsen fra arkitektfirmaet Nordarch, der har tegnet projektet Rabalder Parken i den nye bydel Musicon i Roskilde. Som erfaren skater ved han, hvad han taler om, så lad det være en kendsgerning, at skaterfolket ikke vil protestere over, at Musicon slår to fluer med et smæk ved at kombinere en skatepark og et stort anlæg til lokal håndtering af regnvand.»faktisk giver det anlægget autencitet. Oprindeligt opsøgte skatere netop fx regnvandskanaler for at finde gode steder«, siger Søren Nordahl Enevoldsen. Regnvand og rekreation Bydelen Musicon er ved at skyde op på Unicons gamle arealer i Roskilde. I løbet af de næste år skal resultatet blive en bydel med fokus på det kreative. Med 650 boliger og arbejdspladser. Med rockmuseum, højskole, væksthus, innovative virksomheder, kunstnerværksteder, caféer, spillesteder og spændende boliger. Rabalder Parken bliver på kvadratmeter, der kombinerer et anlæg til håndtering af regnvand med rekreative faciliteter. Gennem to store kanaler ledes regnvand til et tredelt regnvandsbassin omgivet af bakker skabt af overskudsjord. Dele af bassiner og kanaler støbes af beton for at give mulighed for skate. De omgivende arealer får grillpladser, hængekøjer, danseplads, trampoliner og legepladser, så resultatet bliver et spændende område for mange typer af brugere. I alt omfatter anlægget 440 meter regnvandskanal. Heraf støbes 145 meter i skate-egnet beton af amerikanske specialister. De 145 meter bliver til et såkaldt snake run, hvor man kan bevæge sig nedad i et bugtende forløb. Et af regnvandsbassinerne udformes som det, der på skatesprog hedder en bowl. Her vil der kun stå vand under de allermest voldsomme regnskyl måske hvert tiende år. Stor merværdi Kommunikationsansvarlig Lise Hammershøj fra Musicons sekretariat kalder kombineret anvendelse af udearealer for det nye sort. 12

13 Den lyse del af regnvandsanlægget er støbt i skateegnet beton. I alt får Rabalder Parken 445 meter regnvandskanaler. 145 meter støbes i skate-egnet beton. I slutningen af 2011 er kombinationen af bowl og regnvandsbassin ved at tage form.»det kombinerede anlæg er kun cirka 10 mio. kroner dyrere end regnvandsanlægget alene. Så reelt får vi en meget stor merværdi for et langt lavere beløb end prisen på en så omfattende park alene«, siger hun. Det er projektets entreprenør Hoffmann, der har hyret de amerikanske specialister fra Grindline, som støber skatefaciliteterne. Det var også Grindline, som udførte den store skatepark i Fælledparken i København, hvor Hoffmann også var entreprenør.»skaterne har specielle krav til overflader, detaljer og geometri, så det er en stor hjælp at have specialister med«, siger Dan Thomsen fra Hoffmeyer. Rabalder Parken får også en 200 kvadratmeter stor vandtrappe, der leder vand fra kanalen ned til søen. To af trinene udformes som såkaldte numsebænke af beton, hvor aftryk af numser i forskellige størrelser udgør sæderne. jbn Beton 1 FEBRUAR

14 TEMA Styr på regnvandet Fire spændende bud på fremtidens boligveje Designworkshop: Socialt fællesskab og lokal afledning af regnvand er to formål med fremtidens boligvej ud over at give adgang for biler. Betonprodukter har mange muligheder. Boligveje kan være meget andet end en strimmel asfalt til bilerne og flisefortove til fodgængerne. Det står klart efter en designworkshop, hvor fire arkitekttegnestuer har udarbejdet nytænkende og kreative forslag til fremtidens boligveje. Ikke mindst lokal afledning af regnvand og fællesskabet spiller en væsentlig rolle i forslagene. Workshoppen viste også, at der kan opnås spændende resultater med betonprodukter. Den blev afholdt i efteråret 2011 af Skov & Landskab fra KU Life i samarbejde med to betonvarefabrikker og Dansk Beton Belægningsgruppen. Efter et seminar med deltagelse af bl.a. byplanlæggere, forskere, bygherrer og producenter af belægningssten blev de fire tegnestuer bedt om at udforme hvert sit forslag med udgangspunkt i et kommende boligområde i Roskilde Kommune.»De fire forslag er workshoppens slutprodukt. De indeholder ganske spektakulære forslag til boligvejen«, siger lektor Torben Dam, der sammen med senior forskningskonsulent Jan Støvring, også fra Skov & Landskab, var primus motor for workshoppen. Fire unge tegnestuer De fire tegnestuer var 1:1 Arkitekter, BOGL, MASU Planning og RUM. De fire forholdsvis unge tegnestuer fik knap tre uger til at udarbejde deres forslag, som blev præsenteret dels ved en reception på KU Life, dels på Belægningsgruppens årsmøde i Brædstrup. På seminaret blev det blandt andet diskuteret, hvorfor betonbelægninger på boligveje så ofte fravælges i Danmark. I fx Holland og Tyskland bruges der oftere belægningssten.»seminaret viste, at der hos alle parter er åbenhed overfor nye materialer og principper, når boligveje som begreb sættes til diskussion. Beslutningen tages ikke af arkitekterne, der helst vil vælge frit på alle hylder. Men de kommunale driftschefer foreskriver ofte asfalt. Dels af tradition, dels fordi asfaltvejen uden slidlag kan bruges som byggevej. Slidlaget etableres så senere, så vejen er pæn lige efter indflytning«, siger Torben Dam. Nye udtryk med belægningssten De fire arkitektforslag bruger alle belægningssten til at opnå nye udtryk ved hjælp af fx vinklede fuger og snoede kørespor. Alle fire tegnestuer forholdes sig også markant til vejens kanter. Hertil kommer, at regnvand skal afledes lokalt, så der også indgår permeable belægninger og betonprodukter til at styre vandstrømmene.»vi fik sat hele forstadskonceptet til diskussion. Forstæderne er et overset område, fordi der hidtil har været meget fokus på bykernerne. Men faktisk bor de fleste mennesker i forstæderne«, siger Torben Dam, som tilføjer at samarbejdet mellem Skov & Landskab og Belægningsgruppen vil fortsætte.»på et møde i slutningen af november blev det besluttet, at vi vil undersøge mulighederne for at skabe en permanent kontaktflade, fx gennem en årlig befæstelseskonference«, oplyser Torben Dam Designworkshoppen blev finansieret af to videnkuponer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til henholdsvis Astrup Cementstøberi A/S og Grindsted Betonvarefabrik A/S. jbn 14 Se mere om projektet og de fire forslag på sl.life.ku.dk. Søg efter designworkshop.

15 Bang og Linnet Landskab (BOGL): Omdrejningspunkt for fællesskabet Hovedpunkterne i BOGL s forslag er indsnævring af vejarealet, opsamling af overfladevand samt fælleskab med boligvejen som omdrejningspunkt. Vejen består af betonklinker, der spænder på tværs af vejen i varierende bånd på 5, 10 og 15 cm bredde. 1En kantning af betonelementer afslutter vejen og danner et bugtet forløb, hvor græsset gror ind imellem kantelementerne. Betonklinkerne lægges i samme retning i hele bebyggelsen. De kommer således nogle steder til at ligge vinkelret på kanten og andre stedet skråt ind mod kanten. Vandhåndteringen fra veje, forhaver og tage sker synligt i de åbne grønne grøfter langs. 1:1 Landskab: Rum til forskellige hustypologier De to adgangsveje i 1:1 Landskabs forslag udgør rammen i planen, der giver mulighed for forskellige hustypologier. Vejene udlægges med en kørebane på fem meter. På hver side et fortov på 2 meter, et armeret plantebånd på 21 meter og en afvandingsgrøft med varierende bredde. Selve kørebanen med pilhøjde er belagt med en betonklinke i et 20x10 cm format lagt i halvforbandt. En 40 cm bred kantsten med en varierende lysning på cm fungerer som vandreservoir og har indbyggede ramper ved indkørslerne. Fortovet er belagt med 25 x 75 cm betonfliser, der ligger på tværs af gangretningen i uregelmæssigt forbandt. Tre forskellige betonfliser med vekslende hulmønster ligger i et bånd og fungerer som kombineret græsarmering og plantehulsrist. Indkørslerne er belagt med den samme betonklinke som kørebanen, men ramper sig ved hjælp af den brede kantsten op i fortovsniveau. RUM: Boligvejen skaber opholdsarealer Fremtidens boligvej øger sit areal og inddrager en del af forhaverne, mener arkitekterne fra RUM. Dele af forhavens funktioner og elementer flyttes ud på boligvejen og gør den til et attraktivt mødested. Teknisk udfordres betonsten og -fliser på formen og 3en anden tilgang til formgivning af materialet, der supplerer de eksisterende former og moduler. Hertil kommer en håndtering af regnvand, som udnytter hele boligvejens bredde. Vandet ledes frem til grønne afvandingskanaler og grøfter langs boligvejen, hvor vandet optages gennem nedsivning i jorden. Sikkerheden øges, når biler og bløde trafikanter ligestilles i shared space, hvor boligvejens form og forløb 4MASU Planning: Regnvandshåndtering som aktiv Håndtering af regnvand på overfladen kan blive et aktiv, fastslår MASU Planning. Regnvandet ledes til beplantede områder for opstuvning og nedsivning eller bortstrømning. Der anvendes tre afledningsmetoder: trug, regnbede og tørre bassiner. Desuden suppleres med nedsivning gennem permeable befæstelser på mindre trafikerede belægninger. bidrager til en sænkelse af farten på de bløde trafikanters præmisser. Etisk er der fokus på produktion og genanvendelse af materialet, hvor betonens reproduktive egenskaber udnyttes til at skabe nye bæredygtige befæstelser på fremtidens boligvej. Langs boligvejen, som anlægges med sidefald, opsamles overfladevand i et blødt formet trug, der er forhavens afgrænsning mod vejen. Truget krydses ved indkørsler og adgangsstier via små broer af permeable betonplader. Samme vandgennemtrængelige belægning kan bruges som parkeringsflader og til ankomststier. Beton 1 FEBRUAR

16 Grønne tage gavner kun beskedent ved ekstremregn TEMA Styr på regnvandet Men der er mange andre grunde til at overveje et grønt tag, mener seniorspecialist fra COWI. Det handler om livskvalitet, biodiversitet og byliv. Grønne tage giver rekreative oaser i byerne, men de kan ikke afbøde konsekvenserne af ekstremregn. Det mener seniorspecialist Arne Bernt Hasling, der arbejder med vand og spildevand i den store rådgivervirksomhed COWI A/S.»Det er forkert at bruge klimaændringer og ekstremregn til at sælge grønne tage. Der er masser af gode argumenter for tagene, men netop ekstremregn vil med en ganske lille forsinkelse løbe lige så hurtigt af som på et hårdt tag. Her kan de grønne tage kun tage en smule af toppen«, siger han. På årsplan kan tagene ganske vist tilbageholde og fordampe en stor mængde vand fra små regnskyl, men det har ingen større betydning for kloaksystemets dimensioner. Adskillige fordele Alligevel vil vi se langt flere grønne tage fremover, forudser Arne Bernt Hasling. Ikke mindst flade tage, som vil blive brugt som små oaser i byerne. Og sandsynligvis vil de kommunale byggemyndigheder i stigende grad begynde at ønske grønne tage, hvor det er muligt. Grønne tage har adskillige fordele: Blandt andet øger de livskvaliteten i byerne om sommeren, og de kan til en vis grad virke støjdæmpende og luftrensende. Hertil kommer, at byerne får en større biodiversitet, fordi planterne giver bedre vilkår for insekter, fugle og smådyr. Endelig virker grønne tage kølende på grund af vandfordampning. Det kan modvirke urban opvarmning, som gør storbyer ekstra varme at leve i. Fx har London om sommeren ofte en temperatur, der er 5-8 grader højere end omgivelserne. Kræver omtanke teknisk Teknisk kræver det stor indsigt at lave grønne tage. Fugt og bygningskonstruktioner er som regel en uheldig cocktail. Derfor forudsætter det byggeteknisk specialviden at designe et grønt tag, som normalt består af adskillige komponenter så som vækstmedie, drænlag, membran, isolering, fugtmembran og dampspærre oven på en betonkonstruktion eller loftsbeklædning. Først og fremmest gælder det om at skabe tæthed mod bygningen. Desuden skal overskydende vand kunne De grønne tage på 8-tallet i Ørestad vil næppe kunne tilbageholde ekstremregn i større omfang. 16

17 Grønt tag ved Rigsarkivet i København. løbe væk, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skabe mulighed for ventilation af isoleringen. Det er desuden vigtigt at tage hensyn til fugt fra indersiden.»vægten af et grønt tag kan også være en udfordring. I vandmættet tilstand vejer grønne tage fra kg. pr. kvadratmeter og op til 400 kg. pr. kvadratmeter eller endnu mere. Det kræver normalt stærkere facader eller en løsning med søjler«, siger Arne Bernt Hasling, som tilføjer, at de tungeste grønne tage af disse årsager kun har et begrænset potentiale til eksisterende bygninger. Desuden skal taghældningen helst være mindre end 30 grader, fordi det ellers er vanskeligt at holde vækstmediet på plads. Hvis taghældningen bliver større, er der brug for særlige løsninger, der holder det grønne tag fast til selve bygningen. Sådanne løsninger kan dog være risikable, hvad angår tæthed, fordi fastgørelsen nødvendigvis skal føres gennem membran og dampspærre visse steder. Mange faldgruber»der er mange faldgruber, og det er vigtigt, at man ikke bare kaster sig ud i at lave et grønt tag med assistance fra en gartner. Det kræver dybdegående bygningsteknisk indsigt at designe en pålidelig konstruktion«, siger Arne Bernt Hasling. Typisk er grønne tage opbygget af en række lag og membraner. Illustration: Grønne tage ; publikation udarbejdet af Københavns Kommune. Hertil kommer at drift og vedligehold også kræver lidt mere ved grønne tage. Afhængigt at plantevalget kan der være brug for klipning eller vanding ikke mindst hvis beplantningen skal være andet end sedum-mos. Og endelig skal især bygherrer tage i betragtning, at et avanceret grønt tag kan være dobbelt så dyrt som en traditionel tagkonstruktion. jbn Beton 1 FEBRUAR

18 TEMA Styr på regnvandet Forsker: Kommunale gevinster ved at udbygge kloaknet Det er god kommunal økonomi at investere i større rør og strategisk udbygning af kloaknettet, hvor der er størst behov. Samtidig kan det eksisterende net udnyttes mere optimalt gennem en bedre styring af, hvor vandmængderne ledes hen. Det mener Michael Rasmussen, der er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.»Kommunerne får rigtig meget ud af de sidste kroner, der lægges i større kloakrør, når de gamle rør alligevel skal renoveres, eller når der bygges nyt. Etablerer man samtidig et system, som flere kommuner allerede har, hvor spildevand og regnvand løber i hvert sit rør, er gevinsten desuden mere effektive rensningsanlæg samt mindre risiko for oversvømmelse med forurenet vand. Det giver renere vandløb og bedre badevand«, siger han. Kombinationen af forskellige løsninger er afgørende for at sikre den mest optimale håndtering af de øgede regnmængder, mener Michael Rasmussen. Men den ideelle løsning i én kommune er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige et andet sted i landet. Det er ofte god kommunal økonomi at investere i større rør end umiddelbart nødvendigt, mener lektor Michael Rasmussen. Her er Aarhus Vand i fuld gang med en rørledning ved Skovbrynet.»Det er vigtig med en nuanceret debat, hvor der tages hensyn til de konkrete forhold og ikke lægges op til et valg mellem enten udbygning af kloaknettet eller øvrige løsninger. Udbygning af kloaknettet kan være en stor opgave, men lokal nedsivning i byerne er heller ikke uden problemer, da det kan påvirke grundvandsstanden og i værste fald føre til indsivning gennem bygningernes funderinger og kældre«, fastslår Michael Rasmussen. Noter Platform for innovation i byggeriet Innosite.dk er en ny innovationsplatform, som knytter aktører med behov for innovation sammen med dem, der har de gode idéer. Platformen er den første i Danmark, som er målrettet åben innovation i byggeriet. Målet er at udvikle nye løsninger i et samspil mellem forskellige fagligheder og brancher. Innosite. dk er et initiativ fra Realdania i partnerskab med Energistyrelsen og med Dansk Arkitektur Center som operatør. BIG på ski i Lapland Tegnestuen BIG har vundet en indbudt konkurrence om et nyt skisportssted i Lapland. Det nye skisportssted skal omdanne den eksisterende ferieby Levi til en skidestination i verdensklasse. BIGs forslag er et ski-ressort, som følger landskabets naturlige topografi og danner en menneskeskabt bakke til beboelse og skiløb. 18

19 Workshop skabte betonemner til naturpark Dronninglund Naturpark nær Dronninglund slot bliver et besøg værd for betoninteresserede efter Betonworkshop Under overskriften leg & oplevelse designede og støbte over 300 studerende på workshoppen en række emner til parken. De studerende kom fra bygningskonstruktøruddannelsen på UCN, struktør- og betonmageruddannelserne på AMU Nordjylland samt ingeniøruddannelsen og Arkitektur & Medieteknologi på AAU. De brugte fire dage på opgaven i hold på 10. Workshoppen var arrangeret af Center for Betonuddannelse, som er et samarbejde mellem AAU, UCN, AMU Nordjylland og Teknologisk Institut. Workshoppen havde derudover en lang række sponsorer. Heriblandt Dansk Beton, Dansk Betonforening, Dansk Byggeri, Unicon, Hicon og Aalborg Portland. jbn Sneglen er et af de tre vinderprojekter på workshoppen. Elefant eller en søslange? Dette vinderprojekt fik dommerkomiteens ros for sin kreativitet. En ælling inspireret af H. C. Andersen. Borgmester Lene Hansen fra Brønderslev Kommune uddelte præmierne til de vindende hold. Det tredje vinderprojekt, en bønnestage, blev fremhævet for sin sværhedsgrad. Det lille spejl på væggen fra eventyret om Snehvide støbt i beton. Beton 1 FEBRUAR

20 Formynderiske fakta Ejer: Slots- og Ejendomsstyrelsen Arkitekt: Frits Schlegel Ingeniør: ernst Ishøy Opført:

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt

Regnvand. - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt Regnvand - Hvordan du håndterer regnvandet lokalt gladsaxe.dk/regnvand.dk Foto: Jasmina M. Gabel og Karl Johan Gabel Som følge af klimaforandringerne har Danmark de seneste år mærket mere til de kraftige

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger!

Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Så gennemført kan det gøres med betonbelægninger! Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening Viborg Politigård - et studie i design og anvendelse af betonbelægninger Viborgs nye politigård blev

Læs mere

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015

Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen. Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Adskillelse af regnvand og spildevand i Risvangen og Vorrevangen Besøg i syv demonstrationshaver juni 2015 Udledning til Aarhus Vands nye regnvandssystem eller håndtering af regnvand i egen have Adskillelse

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Styr dit regnvand. håndter det lokalt

Styr dit regnvand. håndter det lokalt Styr dit regnvand håndter det lokalt Indholdsfortegnelse Regn med mere vand... 2-3 Afled dit regnvand...4-5 Kom i gang... 6-7 Byg en faskine...8-9 Bed eller tønde... 10-11 Indkørsel og tag...12-13 Bassiner

Læs mere

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand

Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden. Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ: Forsink regnvandet allerede ved kilden Vælg et IQ forsinkelsesmagasin og få en sikker og effektiv løsning til store mængder regnvand Uponor IQ forsinkelsesmagasin Ved at anvende Uponor IQ rør

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer

SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer SEB Bank & Pension - Nordisk arkitektur i mange niveauer Byens Netværk 15.09.10 Tekst og foto: Stine Vejen Eriksen En onsdag eftermiddag mødes Byens Netværk på Kalvebod Brygge, for at opleve SEB Bank &

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

14 Road life magazine

14 Road life magazine 14 Road life magazine Tekst & foto: Finn Williams Så kan der pumpes Til de store byggeprojekter i Hovedstaden skal der bruges meget beton. For at kunne håndtere de store mængder har Danmarks største leverandør

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Byudvikling gennem Klimatilpasning

Byudvikling gennem Klimatilpasning Byudvikling gennem Klimatilpasning - det er temaet for Danmarks nye storstilede klimatilpasningsprojekt i Middelfart. Projekt KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres som et

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-HÅNDBOG 134.4.1:2005 1. UDGAVE Betonvarer Belægningssten, fliser og kantsten af beton DS-håndbog 134.4.1 Betonvarer Del 4.1 Belægningssten, fliser og kantsten af beton Betonvarer Del 4.1: Belægningssten,

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger

Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger Lokal håndtering af regnvand med permeable belægninger - Anvendelse, udførelse og vedligeholdelse BELÆGNINGSGRUPPEN Lokal håndtering af regnvand er blevet meget aktuelt de seneste år, på grund af flere

Læs mere

Fra England til Skotland

Fra England til Skotland Fra England til Skotland - KLIKOVANDs projektledelse på studietur med Vand i Byer 22.-26. oktober 2013 I det følgende kan du læse hele vores beskrivelse af studieturen og om de tanker, vi gjorde os undervejs.

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.

All in one concept. Grønne tage. Effektive løsninger til specialkonstruktioner. Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag. All in one concept Grønne tage Effektive løsninger til specialkonstruktioner Lundagervej 22. 8722 Hedensted - Telefon: 7675 2633 www.hetag.dk Grønne tage og taghaver Udviklingen indenfor grønne tage har

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind

Divisionen for Byggeri og Anlæg. Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Divisionen for Byggeri og Anlæg Referencegruppemøde i resultatkontrakt Ny teknologi til anlægskonstruktioner, 28/10-2013 Mette Glavind Selvejende, almennyttigt non-profit institut Over 1.000 innovative

Læs mere

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes

InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion. 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes InnoBYG Aktivering af bygningers konstruktion 5 europæiske energieffektive referencebygninger, hvor termisk masse udnyttes Teknologisk Institut, december 2010 Vodafone Headquarters UK Arkitekt: Fletcher

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved

SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved SvømmeTagets markante indgang er en hyldest til såvel den eksisterende bygning med sin bølgende tagform, men også det fysiske svømmetag og derved brugen af bygningen... TEAM : Entreprenør Arkitekt Ingeniør

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer

Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Forebyggelse af skader som følge af klimaforandringer Her får du en oversigt over, hvordan din virksomhed kan sikre sig i god tid inden en skadebegivenhed, og hvad du kan iværksætte hurtigt, hvis skadebegivenheden

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening

Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening EF Infanterivej 14 32 8930 Randers NØ Att: Jimmy Christensen Vor sag Vor ref Dato 11156 Infanterivej 14-32 JHJ/jhj 18. november 2011 Rådgivnings vejledning ang. renovering af Ejerforening MultiConsulting

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Statisk dokumentation

Statisk dokumentation Slagelse Boligselskab Renovering af Grønningen, afd. 10 Entreprise 1-5 Statisk dokumentation 2.060 B1 Statisk projekteringsrapport Totalrådgiver: Danneskiold-Samsøes Allé 28 1434 København K Ingeniører:

Læs mere

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV GRØN OMSTILLING INDEN FOR SPILDEVANDSBRANCHEN REGIONALT, NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Thomas Jensen Ingeniør i Rambøll og ekstern lektor på DTU Diplom - Ballerup Baggrund: Ingeniør (BS. Eng.

Læs mere

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014

Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart 11. SEPTEMBER 2014 Byudvikling gennem Klimatilpasning KlimaByen i Middelfart Danmarks Smukkeste Klimatilpasning gennemføres

Læs mere

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj.

Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Forslag til projekt for klimatilpasning af AAB afdeling 20, Brønshøj. Sted: AAB afd. 20 Tjørnevangen 16 2700 Brønshøj Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk

Læs mere

Præsentation af 19K Oversigt over kuber

Præsentation af 19K Oversigt over kuber Præsentation af 19K Oversigt over kuber Marina Bergen Jensen Skov & Landskab, KU-LIFE Rørcenterdagene 2009 19K afslutter Generisk Fase Dias 1 www.19k.dk Innovation i de kommunaltekniske forvaltninger og

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet

Regnvandshåndtering for grundejere. STEVNS følger med klimaet Regnvandshåndtering for grundejere STEVNS følger med klimaet Dit og vores ansvar Som grundejer er du ansvarlig for: At håndtere det regnvand, som falder på din grund At kloakledningen er i orden fra bolig

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Lægning af betonfliser og -belægningssten

Lægning af betonfliser og -belægningssten Lægning af betonfliser og -belægningssten BELÆGNINGSGRUPPEN Lægning af fliser og belægningssten Belægninger med betonfliser eller -belægningssten kan holde i mange år, normalt 20-30 år. Dette er under

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri. Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015

Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri. Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015 Risikostyring ved renovering og skybrudsikring af byggeri Ved Pernille Køj Veng og Peter Elle Silberg, april 2015 Formål Denne workshop har til formål at fortælle om risikostyring i forbindelse med renoveringssager,

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere