Beton. Miljøministeren: En kæmpe udfordring. Regnvandsanlæg skal myldre af liv. Over 40 år på byggepladsen TEMA. 1 Februar 2012

Transkript

1 Beton 1 Februar 2012 Miljøministeren: En kæmpe udfordring Interview med Ida Auken om klimatilpasning Regnvandsanlæg skal myldre af liv Musicon bruger kanaler og bassin som skateanlæg TEMA Styr på regnvandet Over 40 år på byggepladsen Orla Nielsen er fyldt 65, men i fuld gang som betonarbejder

2 2+2=5 Avanceret analyse af delmaterialer og hærdnet beton Det stærke hold med cement- og betontekniske kompetencer de tekniske konsulenter: Thorkild Rasmussen, Lasse F. Kristensen, Søren H. Rasmussen, Jacob Thrysøe, Brian Dürr Pedersen, Niels Erik Jensen. Få en kompetent dialog om beton..! Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 Postboks Kvalitetscement Aalborg fra Aalborg Portland gør det ikke Telefon altid +45 alene I 77 nogle 77 tilfælde kræver det viden og Telefax kompetence for 86at sikre stærke betonløsninger. cement@aalborgportland.com Teoretisk og praktisk erfaring er værktøjerne. Og dialog med præcis rådgivning iværksætter handlinger, der sigter mod bedre resultater med beton både teknisk og kommercielt mere værdi, fordi 2+2 bliver til 5 Vi er klar...! Aalborg Portland A/S Telefon Telefax sales@aalborgportland.com 2

3 Beton Nr. 1 Februar årgang Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og november i et distribueret oplag på Udgiver Samvirket for udgivelse af bladet Beton Klimatilpasning kræver beton TEMA Styr på regnvandet ISSN DANSK BETONFORENING Redaktion Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Tlf Abonnement og Dansk Byggeri administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk Tlf Annoncer Media-People ApS Post box 64, DK-2830 Virum Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Grafisk produktion Prinfoparitas Abonnementspris Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms NORDISK MILJØMÆRKNING Ida Auken: Klimatilpasning er en kæmpe udfordring... 4 Fuld fart på regnvandshåndtering IBF: Permeable belægninger er udfordrende Projekt skaffer viden Regnvandsbassin skal myldre af liv Fire spændende bud på fremtidens boligveje Grønne tage gavner kun beskedent ved ekstremregn.. 16 Forsker: Kommunale gevinster ved at udbygge kloaknet Workshop skabte betonelementer til naturpark Funktionalistisk formynderi Udstilling af keramisk glaseret beton Spændende betonfacader i Aarhus God og energieffektiv køling med termoaktive elementer. 25 Over 40 år på byggepladsen Ny europæisk betonstandard nærmer sig Markant byggeri på kajkanten Nyt fra Betonelement-Foreningen Nyt fra Teknologisk Institut Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Nyt fra Dansk Betonforening Danmark står over for det, der er blevet kaldt en klimatilpasning et nærmest undseeligt og diskret ord, som dog dækker over kolossale udbygninger af afløbssystemer, etablering af lokal afledning af regnvand tusindvis af steder og en række andre løsninger, der kan forebygge oversvømmelser efter de voldsomme regnskyl, vi har oplevet i de seneste år. Den indsats er der brug for. Alene juli-skybruddet i 2011 kostede forsikringsselskaberne over 3 milliarder kroner til erstatninger. Betonbranchen har en stor rolle at spille i de kommende års indsats for at undgå vanddækkede veje, oversvømmede kældre og alle de andre både dyre, ubehagelige og nogle gange farlige situationer, der opstår efter monsterregn. Dette nummer af Beton ser nærmere på løsninger. Fra permeable belægninger til store anlæg, der skal forsinke regnvandet, så det ikke stuver op i rørsystemerne. En stor rådgiver fortæller om vækst, når det gælder håndtering af regnvand, og kalder det ligefrem en ny teknisk disciplin. Forskere arbejder med nye løsninger, og arkitekter efterlyser nye betonprodukter til æstetiske løsninger, så regnvandet kan skabe spændende uderum. Endelig kan man i dette nummer læse, at miljøministeren vægter klimatilpasning højt. Nye love skal give de kommunale forsyningsvirksomheder bedre muligheder for at låne finansiere klimatilpasninger. Et særligt rejsehold skal præsentere kommunerne for viden og løsninger. Til alle disse bestræbelser bliver der i høj grad brug for beton i form af store in-situ bassiner, rørbassiner, brønde, rør, vandrender, befæstelser, grønne tage, vandbede, præfabrikerede specialelementer og mere endnu. For beton er nu en gang et godt, effektivt, holdbart og økonomisk sted at begynde, når det gælder om at holde styr på vand. Mange vil endda mene det bedste. Forside Baobabtræ i den afrikanske landsby i Aalborg Zoo. Træet er ud ført i sprøjtebeton ved tørmetoden, hvor betonens tørre komponenter føres frem til sprøjtedysen i en luftstrøm, hvorefter vandet tilsættes. Beton 1 FEBRUAR jbn

4 »Vi står overfor en kæmpe udfordring, og der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi går fra passiv videnopsamling til fælles aktiv handling«, siger miljøminister Ida Auken, som forventer at komme med et lovforslag i foråret 2012 for at give vandselskaberne bedre muligheder for at finansiere klimatilpasningsløsninger til fx håndtering af regnvand. Foto: Claus Bjørn Larsen. 4

5 TEMA Styr på regnvandet Ida Auken: Klimatilpasning er en kæmpe udfordring Miljøministeren er på vej med plan, rejsehold og lovforslag, der skal give kommuner og forsyningsvirksomheder bedre muligheder for at forebygge oversvømmelser. I efteråret 2012 er Miljøministeriet klar med en plan for klimatilpasning, forventer miljøminister Ida Auken (SF), og allerede i løbet af foråret bliver et rejsehold sendt ud i landet for at hjælpe kommunerne med at forebygge oversvømmelser ved voldsomme regnvejr. Rejseholdet er en del af den Task Force for klimatilpasning, som ministeriet nedsatte i slutningen af 2011 med et budget på 10,8 mio. kroner. Task Forcen skal udarbejde en national handlingsplan for klimatilpasning og sikre, at EU s oversvømmelsesdirektiv bliver implementeret hurtigt.»vi har allerede fået henvendelser fra flere kommuner, som gerne vil have besøg af rejseholdet. Rejseholdet har en værktøjskasse med sig, som blandt andet vil indeholde den viden og de værktøjer, som kommunerne kan bruge i den lokale klimatilpasningsindsats«, oplyser Ida Auken til Beton. Miljøministeren understreger, at regeringen har sat klimatilpasning højt på dagsordenen:»vi står overfor en kæmpe udfordring, og der er behov for et paradigmeskifte, hvor vi går fra passiv videnopsamling til fælles aktiv handling. Det gør vi nu.«desuden imødekommer miljøministeren Danske Anlægsentreprenører, som tidligere peget på, at de kommunale låneregler er en barriere, der kan forhindre nødvendige investeringer i klimatilpasninger.»her i foråret forventer vi at komme med et lovforslag, der giver vandselskaberne bedre muligheder for at finansiere klimatilpasningsløsninger som for eksempel løsninger til håndtering af regnvand og andre miljø- og servicemål. Lige nu er vi ved at se på, hvilke lånemuligheder vandselskaberne har, og vi skal også undersøge, om spildevandsforsyningerne skal have mulighed for at opkræve et regnvandsbidrag hos forbrugere«, siger Ida Auken. Danske Anlægsentreprenører pegede i 2010 i sit forslag til en national handlingsplan på, at det vil kræve anvendelse af hele viften af løsningsmuligheder at undgå ødelæggende oversvømmelser. Også her er der lagt op til enighed.»vi skal have helt styr på, hvordan vi kan blive bedre til at tænke i intelligente løsninger, når vi planlægger vores byer. Vi skal for eksempel undersøge, om vi kan opmagasinere overskydende regnvand i bassiner og bruge vejene som kanaler. Vi skal i det hele taget tænke i hele løsninger, så vi er på forkant med de udfordringer, vi står over for på klimaområdet. Det skal vi gøre i tæt samarbejde med kommuner, vandforsyninger og andre interessenter«, konstaterer Ida Auken, som regner med at fremsætte konkrete forslag til lovændringer, der skal støtte denne tankegang, i efteråret jbn Beton 1 FEBRUAR

6 Fuld fart på regnvandshåndtering TEMA Styr på regnvandet Den store rådgiver Orbicon A/S oplever vækst, når det gælder håndtering af regn- og spildevand. Væksten kan også komme betonbranchen til gode. Det danske regnvand skal håndteres og styres for at undgå oversvømmede veje, vandfyldte kældre, underminerede jernbaner og andre ubehagelige konsekvenser af de ekstreme regnskyl, der fremover sandsynligvis vil hjemsøge Danmark i endnu højere grad. Derfor er der nu for alvor ved at komme gang i regnvandshåndtering som en ny teknisk disciplin. Det mærkes blandt andet hos Orbicon A/S, der rådgiver på områderne miljø, klima, energi og byggeri. Her fylder såvel lokal afledning af regnvand (LAR) som større systemløsninger mere i ordrebogen end tidligere. Udviklingen kan også få betydning for betonbranchen som leverandør af belægningssten, brønde og rør samt fabriksbeton alt sammen produkter, der indgår, når regn- og spildevand skal håndteres.»man må sige, at de seneste voldsomme regnskyl har været en øjenåbner for mange. Forsikringsselskaberne udbetalte 3-4 milliarder kroner alene efter regnen den 2. juli Så der begynder at ske rigtig meget inden for håndtering af regn-og spildevand nu«, siger projektleder Gitte Hansen fra Orbicon, som peger på tre mekanismer, der driver udviklingen. Fortsættes side 8 Indsatsen mod oversvømmelser som denne kan allerede mærkes hos rådgivningsvirksomheden Orbicon, der primært arbejder med miljø, klima, energi og byggeri. 6

7 Dyckerhoff SULFADUR Doppel CEM I 42,5 R-HS/NA Specialcement til bedste betoner, høj sulfatbestandighed, C 3 A-fri og med særdeles lavt alkaliindhold anvendt med succes i mere end 50 år! Dyckerhoff NANODUR for UHPC Ultra High Performance Concrete without Silica fume Dyckerhoff AG Postboks Wiesbaden, Tyskland telefon fax export@dyckerhoff.com Beton 1 FEBRUAR

8 Fortsat fra side 6 DANVA s bygning i Skanderborg modtog i 2011 Bæredygtig Beton Prisen for kreativ brug af beton til blandt andet vandbede, regnvandssø, render og permeabel belægning. (Foto: Thomas Mølvig). hvor faskiner i store træk var den eneste løsning«, siger Gitte Hansen. Mere kompleks projektering Betaling for afkobling For det første kan man nu i blandt andet Københavns Kommune få penge for at selv at håndtere regnvand, så det ikke ledes til kloakken. Denne såkaldte afkobling belønnes med op til kroner pr. boligenhed. Ikke så meget for den enkelte, men i boligselskaber med mange lejligheder kan beløbet blive betragteligt. Derfor er renovering af fx gårdmiljøer og andre udearealer i fokus, fordi afkoblingspræmien samtidig kan være med til at skabe bedre udemiljø. Løsningerne er typisk permeable befæstelser, faskiner, regnbede, grønne tage, vådområder og lignende. Forsyningsselskaber Den anden mekanisme er forsyningsselskaber med kapacitetsproblemer i fælleskloakerede områder, hvor det gælder om at opnå så stor kapacitet i afløbssystemet, at opstuvning over terræn ikke forekommer. Her er en af løsningerne afkobling af pladser og veje fra kloaksystemet med fx permeable befæstelser. Det kan også være nye afløbssystemer, så regnvand og spildevand kan separeres, eller etablering af løsninger som fx rørbassiner eller store spildevandsbassiner, der kan opmagasinere og forsinke regn- og spildevand. Lokalplaner Den tredje mekanisme har primært betydning ved nybyggeri, idet langt de fleste lokalplaner efterhånden forudsætter lokal håndtering af regnvand.»der findes en stor palet af værktøjer, vi kan bruge, og de kommer alle sammen i spil afhængigt af opgaven. Det er en stor forskel i forhold til for bare tre år siden, På grund af pladsbehov anvendes faskiner stadig meget, oplyser vej- og spildevandsingeniør Jesper Madsen, der hos Orbicon arbejder med projektering af regnvandshånd tering. Men andre løsninger vinder i stigende grad indpas.»det er med LAR blevet en mere kompleks opgave at projektere udearealer som fx torve eller gårdmiljøer«, siger Jesper Madsen, som tilføjer, at der er brug for mere viden for at finde de optimale løsninger. Gerne i form af test og forsøg med fx gågader, gårdmiljøer og P-båse. Lokal afledning af regnvand dimensioneres normalt efter enten en femårs eller tiårs nedbørsbegivenhed. Valget afhænger af, hvor ofte det er acceptabelt, at der står vand på området, eller hvor ofte der ledes vand til et kloaksystem.»der er mange muligheder for at udføre permeable belægninger ved brug af fx betonsten. Flere betonproducenter er begyndt at fremstille betonsten som lægges med bredere fuger end normalt«, siger Jesper Madsen. Fugerne og den underliggende vejbefæstelse skal udføres med permeable stenmaterialer, som tillader vandet at passere videre ned i en faskine, til dræn eller til ledninger, som kan bortlede vandet. Her er det for at undgå frosthævninger vigtigt sikre, at der ikke står vand i selve vejbefæstelsen. Den permeable belægning skal samtidig dimensioneres til den givne trafikbelastning.»dernæst skal vi sikre, at vandet kan ledes forsvarligt væk ved kraftige regnskyl, som en permeabel befæstelse ikke kan optage. Der skal være en kontrolleret vej væk for vandet ved styrtregn«, siger Jesper Madsen. Regnbede Det kræver bl.a. fald på belægning og vandrender, hvor vandet kan ledes væk fra overfladen. Men på den anden side set må faldet ikke være for stort, for så kan den permeable belægning ikke nå at opsuge de mindre regnskyl, før vandet løber af. Jesper Madsen peger også på andre områder, hvor beton kan benyttes til LAR løsninger. Fx vil der fremover blive bygget flere regnbede på vejarealer, hvor over fladevandet ledes til et bed med filtermuld og evt. planter. Når det siver gennem filtermulden, renses regnvandet for sand og oliestoffer m.v. Herefter håndteres vandet lokalt ved en kombination af nedsivning og opsugning i planterne. Regnbedene kan fx konstrueres som en ramme i vejbefæstelsen ved brug af præfabrikerede betonelementer. jbn 8

9 IBF: Permeable befæstelser er udfordrende TEMA Styr på regnvandet Permeable befæstelser skal blandt andet projekteres efter lokale jordbundsforhold, nedbørssituationen, og hvor ofte vand på belægningen kan accepteres. Umiddelbart lyder det enkelt at lave permeable befæstelser, der kan lede regnvand fra fx parkeringsarealer eller lagerpladser direkte ned i jorden, så kældre og gader slipper for hærgende vandmasser på grund af overbelastede kloakker. Det er det på nogle måder også. Men alligevel er der både brug for grundig planlægning og ny viden, hvis permeable befæstelser med betonsten for alvor skal vinde indpas i Danmark. Det fastslår salgschef Kim Falkenberg fra IBF, der står bag Danmarks hidtil eneste permeable parkeringsplads ved DANVA-huset i Skanderborg.»Vi har brugt en del energi på at udvikle en velfungerende løsning. Det er i sagens natur en udfordring at opnå tilstrækkelig bæreevne på et bærelag, der skal være porøst nok til at lede vandet væk. Nogle gange hører man, at græsarmering kunne være en løsning, men her er betonfladen alt for lille, når stenene skal lægges på et porøst afretningslag«, siger han. Tre nøgleegenskaber Permeable befæstelser har kort sagt tre nøgleegenskaber: Bæreevne, permeabilitet og porevolumen. Bæreevnen skal kunne klare trafikken på arealet, permeabiliteten skal være stor nok til at lede vandet hurtigt ned til bærelaget, hvor porevolumenet skal være tilstrækkeligt til at rumme en vis mængde vand. Samtidig har undergrundens beskaffenhed stor betydning. Det er nemmere at nedsive regnvand på en let sandjord end på tunge jorder.»en velfungerende permeabel befæstelse kræver dimensionering af bærelag og bundsikring efter de konkrete forhold og hvilke nedbørsbegivenheder, befæstelsen skal kunne klare. Det vil næppe være hensigtsmæssigt med permeable befæstelser alle steder«, siger Kim Falkenberg. I nogle tilfælde vil det desuden være nødvendigt med et drænsystem for at lede vand væk til fx vådområder, et afløbssystem eller nedsivning andetsteds. Jagt på nye materialer En velfungerende permeabel befæstelse kræver dimensionering af bærelag og bundsikring efter de konkrete forhold og hvilke nedbørsbegivenheder, befæstelsen skal kunne klare«, siger salgschef Kim Falkenberg fra IBF, der her demonstrerer IBF s Perma-Drain, som er udviklet til brug i permeable befæstelser. Bærelaget spiller en vigtig rolle for befæstelsen. Det klassiske stabilgrus mister en del af bæreevnen med store mængder vand. Derfor er IBF med i jagten på nye materialer til permeable befæstelser. Det sker dels i et forskningsprojekt, ledet af KU-Life, dels i direkte samarbejde med NCC Råstoffer. Målet er et homogent materiale, så der ikke er brug for at mixe på byggepladsen. Fugerne er et andet vigtigt element. De skal lede vandet ned gennem cirka procent af pladsens areal og derfor være meget porøse. Fortsættes side 10 Beton 1 FEBRUAR

10 Fortsat fra side 9»Med tiden vil fugerne sandsynligvis miste noget af porøsiteten på grund af små partikler. Desuden komprimerer trafikken materialet. Man kan sikre effektiviteten ved at dimensionere befæstelsen, så den i begyndelsen har større nedsivningsevne end nødvendigt. Desuden kan man gøre en del ved at vedligeholde belægningen ordentligt«, siger Kim Falkenberg. IBF har i samarbejde med NCC forsøgt sig med en særlig lastbil med højtryksudstyr til spuling af veje. Det fjernede det øverste af fugerne, som så blev efterfyldt med nyt fugemateriale.»det viste sig at være en god og hurtig måde at vedligeholde befæstelsen på«, siger Kim Falkenberg. Miljølovgivning en udfordring Også når det gælder vandmiljøet kræver permeable belægninger omtanke. Belægningerne kan ikke anvendes, hvor der fx bruges kemikalier, der er skadelige for grundvandet, eller hvor der sker vandindvinding. Den mest oplagte anvendelse af permeable befæstelser er parkeringspladser. Her kan det ske, at biler spilder olie. Det giver en særlig udfordring i forhold til miljølovgivningen, som blandt andet indeholder strenge restriktioner for nedsivning fra parkeringspladser.»udenlandske undersøgelser viser, at det porøse bærelag binder olie og andre forureninger ganske effektivt, når blot man undlader at bruge tøsalt om vinteren. Så jeg mener ikke, problemet er så stort«, siger Kim Falkenberg. Det er frost heller ikke. Luftindholdet i bærelag og fuger er så stort, det er ikke sker skader på grund af isdannelser. jbn Projekt skaffer viden Permeable befæstelser har store muligheder i byerne, hvor pladsen er trang, og det kan være svært at etablere fx regnbede. Det gælder ikke mindst til boligveje, små parkeringsarealer, cykel- og gangstier og lignende områder med let trafikbelastning, mener senior forskningskonsulent Jan Støvring fra Skov & Landskab på KU-Life, der leder et projekt, som udforsker permeable befæstelser og deres muligheder nærmere. Permeable befæstelser kan enten nedsive vandet lokalt eller bruge vejkassen under den permeable belægning som et vandmagasin. Princippet bruges meget i blandt andet England og Frankrig, men de klimatiske forhold er anderledes i Danmark med mange skift mellem frost og tø. Det samme gælder jordbundsforholdene og den måde, vi anlægger veje på.»desværre dur stabilgrus ikke til permeable befæstelser, idet stabilgrus mister bæreevne i våd tilstand«, siger Jan Luxhøj Støvring. Som landskabsarkitekt ser han desuden mange positive muligheder i at lade vand spille en større rolle i byerne fremover samt gode perspektiver for betonbranchen, der har udviklet skræddersyede produkter til permeable befæstelser og andre former for lokal håndtering af regnvand. jbn TEMA Styr på regnvandet Øverst en sædvanlig belægning med betonsten, nederst en permeabel løsning med mere porøse fuger. Fakta Projektet Permeable befæstelser gennemføres fra 2011 til 2014 som et innovationsprojekt i det strategiske partnerskab Vand i byer. Projektet skal dokumentere forskellige overfladebelægningers porøsitet, udvikle et permeabelt og frost-tø tolerant bærelag med god permeabilitet, monitere permeable befæstelser og opstille anvisninger for design og dimensionering. Deltagerne er KU-Life (projektleder), IBF, Byggros A/S, Nyrup Plast, Rambøll, Skælskør Anlægsgartnere, Thing & Weinø Landskabsarkitekter, Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Odense Kommune samt Vejlauget Prøvestens Allé og Kongedybs Allé. 10

11 Produktivitets-forbedrende produkter til betonelement industrien DYNAMON NRG - Superplastificerende produkter Kraftigt plastificerende lavt forbrug Hurtigere hærdningsproces med høj tidligstyrke Effektiv produktion af selvkompakterende beton VISCOSTAR - Stabiliserende produkter Stabilisering af fillerfattig selvkompakterende beton Effektiv fjernelse af bleeding Højeffektive lavt forbrug VIBROMIX - Avancerede produkter til tørbeton Forbedret kompaktering Forbedrede overflader og styrker Mindre støj og slitage Modvirker kalkudfældninger MAPEFORM - Formolier Perfekt slipevne Overflader uden defekter Modvirker opbygning i formudstyr Stor rækkeevne lavt forbrug Miljøvenlig mineralolie baserede Biologisk nedbrydelige emulsioner Beton 1 FEBRUAR

12 Arkitekt og skater Søren Nordahl Enevoldsen har designet Rabalder Parken, som han her tager et overblik over. Regnvandsbassin skal myldre af liv Rabalder Parken i Roskilde kombinerer lokal afledning af regnvand med faciliteter for skatere og rekreative områder TEMA Styr på regnvandet»man skater alligevel ikke i regnvejr«, siger arkitekt Søren Nordahl Enevoldsen fra arkitektfirmaet Nordarch, der har tegnet projektet Rabalder Parken i den nye bydel Musicon i Roskilde. Som erfaren skater ved han, hvad han taler om, så lad det være en kendsgerning, at skaterfolket ikke vil protestere over, at Musicon slår to fluer med et smæk ved at kombinere en skatepark og et stort anlæg til lokal håndtering af regnvand.»faktisk giver det anlægget autencitet. Oprindeligt opsøgte skatere netop fx regnvandskanaler for at finde gode steder«, siger Søren Nordahl Enevoldsen. Regnvand og rekreation Bydelen Musicon er ved at skyde op på Unicons gamle arealer i Roskilde. I løbet af de næste år skal resultatet blive en bydel med fokus på det kreative. Med 650 boliger og arbejdspladser. Med rockmuseum, højskole, væksthus, innovative virksomheder, kunstnerværksteder, caféer, spillesteder og spændende boliger. Rabalder Parken bliver på kvadratmeter, der kombinerer et anlæg til håndtering af regnvand med rekreative faciliteter. Gennem to store kanaler ledes regnvand til et tredelt regnvandsbassin omgivet af bakker skabt af overskudsjord. Dele af bassiner og kanaler støbes af beton for at give mulighed for skate. De omgivende arealer får grillpladser, hængekøjer, danseplads, trampoliner og legepladser, så resultatet bliver et spændende område for mange typer af brugere. I alt omfatter anlægget 440 meter regnvandskanal. Heraf støbes 145 meter i skate-egnet beton af amerikanske specialister. De 145 meter bliver til et såkaldt snake run, hvor man kan bevæge sig nedad i et bugtende forløb. Et af regnvandsbassinerne udformes som det, der på skatesprog hedder en bowl. Her vil der kun stå vand under de allermest voldsomme regnskyl måske hvert tiende år. Stor merværdi Kommunikationsansvarlig Lise Hammershøj fra Musicons sekretariat kalder kombineret anvendelse af udearealer for det nye sort. 12

13 Den lyse del af regnvandsanlægget er støbt i skateegnet beton. I alt får Rabalder Parken 445 meter regnvandskanaler. 145 meter støbes i skate-egnet beton. I slutningen af 2011 er kombinationen af bowl og regnvandsbassin ved at tage form.»det kombinerede anlæg er kun cirka 10 mio. kroner dyrere end regnvandsanlægget alene. Så reelt får vi en meget stor merværdi for et langt lavere beløb end prisen på en så omfattende park alene«, siger hun. Det er projektets entreprenør Hoffmann, der har hyret de amerikanske specialister fra Grindline, som støber skatefaciliteterne. Det var også Grindline, som udførte den store skatepark i Fælledparken i København, hvor Hoffmann også var entreprenør.»skaterne har specielle krav til overflader, detaljer og geometri, så det er en stor hjælp at have specialister med«, siger Dan Thomsen fra Hoffmeyer. Rabalder Parken får også en 200 kvadratmeter stor vandtrappe, der leder vand fra kanalen ned til søen. To af trinene udformes som såkaldte numsebænke af beton, hvor aftryk af numser i forskellige størrelser udgør sæderne. jbn Beton 1 FEBRUAR

14 TEMA Styr på regnvandet Fire spændende bud på fremtidens boligveje Designworkshop: Socialt fællesskab og lokal afledning af regnvand er to formål med fremtidens boligvej ud over at give adgang for biler. Betonprodukter har mange muligheder. Boligveje kan være meget andet end en strimmel asfalt til bilerne og flisefortove til fodgængerne. Det står klart efter en designworkshop, hvor fire arkitekttegnestuer har udarbejdet nytænkende og kreative forslag til fremtidens boligveje. Ikke mindst lokal afledning af regnvand og fællesskabet spiller en væsentlig rolle i forslagene. Workshoppen viste også, at der kan opnås spændende resultater med betonprodukter. Den blev afholdt i efteråret 2011 af Skov & Landskab fra KU Life i samarbejde med to betonvarefabrikker og Dansk Beton Belægningsgruppen. Efter et seminar med deltagelse af bl.a. byplanlæggere, forskere, bygherrer og producenter af belægningssten blev de fire tegnestuer bedt om at udforme hvert sit forslag med udgangspunkt i et kommende boligområde i Roskilde Kommune.»De fire forslag er workshoppens slutprodukt. De indeholder ganske spektakulære forslag til boligvejen«, siger lektor Torben Dam, der sammen med senior forskningskonsulent Jan Støvring, også fra Skov & Landskab, var primus motor for workshoppen. Fire unge tegnestuer De fire tegnestuer var 1:1 Arkitekter, BOGL, MASU Planning og RUM. De fire forholdsvis unge tegnestuer fik knap tre uger til at udarbejde deres forslag, som blev præsenteret dels ved en reception på KU Life, dels på Belægningsgruppens årsmøde i Brædstrup. På seminaret blev det blandt andet diskuteret, hvorfor betonbelægninger på boligveje så ofte fravælges i Danmark. I fx Holland og Tyskland bruges der oftere belægningssten.»seminaret viste, at der hos alle parter er åbenhed overfor nye materialer og principper, når boligveje som begreb sættes til diskussion. Beslutningen tages ikke af arkitekterne, der helst vil vælge frit på alle hylder. Men de kommunale driftschefer foreskriver ofte asfalt. Dels af tradition, dels fordi asfaltvejen uden slidlag kan bruges som byggevej. Slidlaget etableres så senere, så vejen er pæn lige efter indflytning«, siger Torben Dam. Nye udtryk med belægningssten De fire arkitektforslag bruger alle belægningssten til at opnå nye udtryk ved hjælp af fx vinklede fuger og snoede kørespor. Alle fire tegnestuer forholdes sig også markant til vejens kanter. Hertil kommer, at regnvand skal afledes lokalt, så der også indgår permeable belægninger og betonprodukter til at styre vandstrømmene.»vi fik sat hele forstadskonceptet til diskussion. Forstæderne er et overset område, fordi der hidtil har været meget fokus på bykernerne. Men faktisk bor de fleste mennesker i forstæderne«, siger Torben Dam, som tilføjer at samarbejdet mellem Skov & Landskab og Belægningsgruppen vil fortsætte.»på et møde i slutningen af november blev det besluttet, at vi vil undersøge mulighederne for at skabe en permanent kontaktflade, fx gennem en årlig befæstelseskonference«, oplyser Torben Dam Designworkshoppen blev finansieret af to videnkuponer fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til henholdsvis Astrup Cementstøberi A/S og Grindsted Betonvarefabrik A/S. jbn 14 Se mere om projektet og de fire forslag på sl.life.ku.dk. Søg efter designworkshop.

15 Bang og Linnet Landskab (BOGL): Omdrejningspunkt for fællesskabet Hovedpunkterne i BOGL s forslag er indsnævring af vejarealet, opsamling af overfladevand samt fælleskab med boligvejen som omdrejningspunkt. Vejen består af betonklinker, der spænder på tværs af vejen i varierende bånd på 5, 10 og 15 cm bredde. 1En kantning af betonelementer afslutter vejen og danner et bugtet forløb, hvor græsset gror ind imellem kantelementerne. Betonklinkerne lægges i samme retning i hele bebyggelsen. De kommer således nogle steder til at ligge vinkelret på kanten og andre stedet skråt ind mod kanten. Vandhåndteringen fra veje, forhaver og tage sker synligt i de åbne grønne grøfter langs. 1:1 Landskab: Rum til forskellige hustypologier De to adgangsveje i 1:1 Landskabs forslag udgør rammen i planen, der giver mulighed for forskellige hustypologier. Vejene udlægges med en kørebane på fem meter. På hver side et fortov på 2 meter, et armeret plantebånd på 21 meter og en afvandingsgrøft med varierende bredde. Selve kørebanen med pilhøjde er belagt med en betonklinke i et 20x10 cm format lagt i halvforbandt. En 40 cm bred kantsten med en varierende lysning på cm fungerer som vandreservoir og har indbyggede ramper ved indkørslerne. Fortovet er belagt med 25 x 75 cm betonfliser, der ligger på tværs af gangretningen i uregelmæssigt forbandt. Tre forskellige betonfliser med vekslende hulmønster ligger i et bånd og fungerer som kombineret græsarmering og plantehulsrist. Indkørslerne er belagt med den samme betonklinke som kørebanen, men ramper sig ved hjælp af den brede kantsten op i fortovsniveau. RUM: Boligvejen skaber opholdsarealer Fremtidens boligvej øger sit areal og inddrager en del af forhaverne, mener arkitekterne fra RUM. Dele af forhavens funktioner og elementer flyttes ud på boligvejen og gør den til et attraktivt mødested. Teknisk udfordres betonsten og -fliser på formen og 3en anden tilgang til formgivning af materialet, der supplerer de eksisterende former og moduler. Hertil kommer en håndtering af regnvand, som udnytter hele boligvejens bredde. Vandet ledes frem til grønne afvandingskanaler og grøfter langs boligvejen, hvor vandet optages gennem nedsivning i jorden. Sikkerheden øges, når biler og bløde trafikanter ligestilles i shared space, hvor boligvejens form og forløb 4MASU Planning: Regnvandshåndtering som aktiv Håndtering af regnvand på overfladen kan blive et aktiv, fastslår MASU Planning. Regnvandet ledes til beplantede områder for opstuvning og nedsivning eller bortstrømning. Der anvendes tre afledningsmetoder: trug, regnbede og tørre bassiner. Desuden suppleres med nedsivning gennem permeable befæstelser på mindre trafikerede belægninger. bidrager til en sænkelse af farten på de bløde trafikanters præmisser. Etisk er der fokus på produktion og genanvendelse af materialet, hvor betonens reproduktive egenskaber udnyttes til at skabe nye bæredygtige befæstelser på fremtidens boligvej. Langs boligvejen, som anlægges med sidefald, opsamles overfladevand i et blødt formet trug, der er forhavens afgrænsning mod vejen. Truget krydses ved indkørsler og adgangsstier via små broer af permeable betonplader. Samme vandgennemtrængelige belægning kan bruges som parkeringsflader og til ankomststier. Beton 1 FEBRUAR

16 Grønne tage gavner kun beskedent ved ekstremregn TEMA Styr på regnvandet Men der er mange andre grunde til at overveje et grønt tag, mener seniorspecialist fra COWI. Det handler om livskvalitet, biodiversitet og byliv. Grønne tage giver rekreative oaser i byerne, men de kan ikke afbøde konsekvenserne af ekstremregn. Det mener seniorspecialist Arne Bernt Hasling, der arbejder med vand og spildevand i den store rådgivervirksomhed COWI A/S.»Det er forkert at bruge klimaændringer og ekstremregn til at sælge grønne tage. Der er masser af gode argumenter for tagene, men netop ekstremregn vil med en ganske lille forsinkelse løbe lige så hurtigt af som på et hårdt tag. Her kan de grønne tage kun tage en smule af toppen«, siger han. På årsplan kan tagene ganske vist tilbageholde og fordampe en stor mængde vand fra små regnskyl, men det har ingen større betydning for kloaksystemets dimensioner. Adskillige fordele Alligevel vil vi se langt flere grønne tage fremover, forudser Arne Bernt Hasling. Ikke mindst flade tage, som vil blive brugt som små oaser i byerne. Og sandsynligvis vil de kommunale byggemyndigheder i stigende grad begynde at ønske grønne tage, hvor det er muligt. Grønne tage har adskillige fordele: Blandt andet øger de livskvaliteten i byerne om sommeren, og de kan til en vis grad virke støjdæmpende og luftrensende. Hertil kommer, at byerne får en større biodiversitet, fordi planterne giver bedre vilkår for insekter, fugle og smådyr. Endelig virker grønne tage kølende på grund af vandfordampning. Det kan modvirke urban opvarmning, som gør storbyer ekstra varme at leve i. Fx har London om sommeren ofte en temperatur, der er 5-8 grader højere end omgivelserne. Kræver omtanke teknisk Teknisk kræver det stor indsigt at lave grønne tage. Fugt og bygningskonstruktioner er som regel en uheldig cocktail. Derfor forudsætter det byggeteknisk specialviden at designe et grønt tag, som normalt består af adskillige komponenter så som vækstmedie, drænlag, membran, isolering, fugtmembran og dampspærre oven på en betonkonstruktion eller loftsbeklædning. Først og fremmest gælder det om at skabe tæthed mod bygningen. Desuden skal overskydende vand kunne De grønne tage på 8-tallet i Ørestad vil næppe kunne tilbageholde ekstremregn i større omfang. 16

17 Grønt tag ved Rigsarkivet i København. løbe væk, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at skabe mulighed for ventilation af isoleringen. Det er desuden vigtigt at tage hensyn til fugt fra indersiden.»vægten af et grønt tag kan også være en udfordring. I vandmættet tilstand vejer grønne tage fra kg. pr. kvadratmeter og op til 400 kg. pr. kvadratmeter eller endnu mere. Det kræver normalt stærkere facader eller en løsning med søjler«, siger Arne Bernt Hasling, som tilføjer, at de tungeste grønne tage af disse årsager kun har et begrænset potentiale til eksisterende bygninger. Desuden skal taghældningen helst være mindre end 30 grader, fordi det ellers er vanskeligt at holde vækstmediet på plads. Hvis taghældningen bliver større, er der brug for særlige løsninger, der holder det grønne tag fast til selve bygningen. Sådanne løsninger kan dog være risikable, hvad angår tæthed, fordi fastgørelsen nødvendigvis skal føres gennem membran og dampspærre visse steder. Mange faldgruber»der er mange faldgruber, og det er vigtigt, at man ikke bare kaster sig ud i at lave et grønt tag med assistance fra en gartner. Det kræver dybdegående bygningsteknisk indsigt at designe en pålidelig konstruktion«, siger Arne Bernt Hasling. Typisk er grønne tage opbygget af en række lag og membraner. Illustration: Grønne tage ; publikation udarbejdet af Københavns Kommune. Hertil kommer at drift og vedligehold også kræver lidt mere ved grønne tage. Afhængigt at plantevalget kan der være brug for klipning eller vanding ikke mindst hvis beplantningen skal være andet end sedum-mos. Og endelig skal især bygherrer tage i betragtning, at et avanceret grønt tag kan være dobbelt så dyrt som en traditionel tagkonstruktion. jbn Beton 1 FEBRUAR

18 TEMA Styr på regnvandet Forsker: Kommunale gevinster ved at udbygge kloaknet Det er god kommunal økonomi at investere i større rør og strategisk udbygning af kloaknettet, hvor der er størst behov. Samtidig kan det eksisterende net udnyttes mere optimalt gennem en bedre styring af, hvor vandmængderne ledes hen. Det mener Michael Rasmussen, der er lektor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet.»Kommunerne får rigtig meget ud af de sidste kroner, der lægges i større kloakrør, når de gamle rør alligevel skal renoveres, eller når der bygges nyt. Etablerer man samtidig et system, som flere kommuner allerede har, hvor spildevand og regnvand løber i hvert sit rør, er gevinsten desuden mere effektive rensningsanlæg samt mindre risiko for oversvømmelse med forurenet vand. Det giver renere vandløb og bedre badevand«, siger han. Kombinationen af forskellige løsninger er afgørende for at sikre den mest optimale håndtering af de øgede regnmængder, mener Michael Rasmussen. Men den ideelle løsning i én kommune er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige et andet sted i landet. Det er ofte god kommunal økonomi at investere i større rør end umiddelbart nødvendigt, mener lektor Michael Rasmussen. Her er Aarhus Vand i fuld gang med en rørledning ved Skovbrynet.»Det er vigtig med en nuanceret debat, hvor der tages hensyn til de konkrete forhold og ikke lægges op til et valg mellem enten udbygning af kloaknettet eller øvrige løsninger. Udbygning af kloaknettet kan være en stor opgave, men lokal nedsivning i byerne er heller ikke uden problemer, da det kan påvirke grundvandsstanden og i værste fald føre til indsivning gennem bygningernes funderinger og kældre«, fastslår Michael Rasmussen. Noter Platform for innovation i byggeriet Innosite.dk er en ny innovationsplatform, som knytter aktører med behov for innovation sammen med dem, der har de gode idéer. Platformen er den første i Danmark, som er målrettet åben innovation i byggeriet. Målet er at udvikle nye løsninger i et samspil mellem forskellige fagligheder og brancher. Innosite. dk er et initiativ fra Realdania i partnerskab med Energistyrelsen og med Dansk Arkitektur Center som operatør. BIG på ski i Lapland Tegnestuen BIG har vundet en indbudt konkurrence om et nyt skisportssted i Lapland. Det nye skisportssted skal omdanne den eksisterende ferieby Levi til en skidestination i verdensklasse. BIGs forslag er et ski-ressort, som følger landskabets naturlige topografi og danner en menneskeskabt bakke til beboelse og skiløb. 18

19 Workshop skabte betonemner til naturpark Dronninglund Naturpark nær Dronninglund slot bliver et besøg værd for betoninteresserede efter Betonworkshop Under overskriften leg & oplevelse designede og støbte over 300 studerende på workshoppen en række emner til parken. De studerende kom fra bygningskonstruktøruddannelsen på UCN, struktør- og betonmageruddannelserne på AMU Nordjylland samt ingeniøruddannelsen og Arkitektur & Medieteknologi på AAU. De brugte fire dage på opgaven i hold på 10. Workshoppen var arrangeret af Center for Betonuddannelse, som er et samarbejde mellem AAU, UCN, AMU Nordjylland og Teknologisk Institut. Workshoppen havde derudover en lang række sponsorer. Heriblandt Dansk Beton, Dansk Betonforening, Dansk Byggeri, Unicon, Hicon og Aalborg Portland. jbn Sneglen er et af de tre vinderprojekter på workshoppen. Elefant eller en søslange? Dette vinderprojekt fik dommerkomiteens ros for sin kreativitet. En ælling inspireret af H. C. Andersen. Borgmester Lene Hansen fra Brønderslev Kommune uddelte præmierne til de vindende hold. Det tredje vinderprojekt, en bønnestage, blev fremhævet for sin sværhedsgrad. Det lille spejl på væggen fra eventyret om Snehvide støbt i beton. Beton 1 FEBRUAR

20 Formynderiske fakta Ejer: Slots- og Ejendomsstyrelsen Arkitekt: Frits Schlegel Ingeniør: ernst Ishøy Opført: