Kommunenotat Norddjurs Kommune

Transkript

1 23. marts 2011 Kommunenotat Norddjurs Kommune Udarbejdet af DAMVAD a/s Viden skaber muligheder Vinder af konsulentprisen 2010 i kategorien Samfundsudvikling, Organisation og Økonomi

2 Indhold 1 OPSUMMERING INDLEDNING Formål og analytisk tilgang ERHVERVSPOLITIKKEN I NORDDJURS KOMMUNE PENDLING OG ARBEJDSKRAFTOPLAND Funktionelle arbejdsmarkedsregioner Identifikation af arbejdskraftoplande SOCIOØKONOMI Erhverv Uddannelse Arbejdsmarked STYRKEPOSITIONER I NORDDJURS KOMMUNE DEN VIDERE PROCES / KONKLUSION Retningslinjer for de enkelte projekter PROJEKTER I NORDDJURS KOMMUNE BILAG A: METODE... 44

3 1 Opsummering På baggrund af den statistiske analyse, personlige interviews med lokale kerneaktører og gennem afholdelse af workshops, foreslås at Norddjurs Kommune deltager i nedenstående konkrete udviklingsprojekter. Projekterne er alle uddybet i kapitel syv i denne rapport, hvor der samtidig er en beskrivelse af projekternes mulige organisering og finansiering. Udvikling af det nye feriehus Med henblik på at styrke muligheden for udvikling af helårsturisme foreslås et tværkommunalt projekt, der har til formål at udvikle et nyt koncept for feriehuse, der kan lejes ud året rundt. Projektet bygger videre på de erfaringer, som man har gjort sig i Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt om Fremtidens sommerhus. Samtidig skal udviklingen af nye feriehuse også ses som et nødvendigt forsøg på at øge kvaliteten i de ydelser, som leveres til besøgende gæster. Grundet de relativt høje danske udlejningspriser, stilles der høje forventninger til at en unik oplevelse og et højt serviceniveau. En udvikling af feriehuse, der i højere grad er tilpasset enkelte turistmålgruppers behov, er et skridt i den retning. Fokus i projektet vil være at transformere de eksisterende herunder de ældre sommerhuse til mere attraktive sommerhuse, der kan tiltrække mere købedygtige målgrupper af turister. Erhvervsturisme Det er i forvejen en del af den eksisterende indsats i Region Midtjylland at kombinere regionens oplevelsesmæssige potentialer til energi- og miljøsektoren. Der i den sammenhæng særlig fokus på at opbygge et marked for faglige møder, konferencer, messer m.m. Med dette projekt ønskes erhvervsturisme-indsatsen i regionens yderområder både skærpet og udvidet yderligere. Konkret skal der ikke kun tilbydes besøgsmål for fagpersoner interesseret i energi og miljø, men også andre temaer skal indgå. Det foreslås f.eks. at supplere indsatsen ved at sætte fokus på flere af de identificerede styrkepositioner i yderområderne, såsom f.eks. at koble indsatsen til fødevareområdet. Samtidig lægges der op til, at man i endnu højere grad knytter indsatsen op på en tværkommunal indsats de erfaringer om erhvervsturisme, som man allerede har gjort sig i yderområderne. Side 1

4 Energiturisme Øget opdyrkning af energi-turisme udspringer naturligt af ovenstående. Der foregår allerede en del energi-turisme, men mulighederne for at opdyrke dette yderligere synes at være til stede. Forudsætningen herfor er på den ene side at energi-attraktionerne kortlægges, som ovenfor omtalt, og på den anden side at regionen markedsføres som energiregion. Energiturisme vil først og fremmest skulle rettes mod erhvervsturister, der selv er beskæftigede inden for energiområdet og ønsker inspiration og erfaringsudveksling om måder at omstille samfundet til ikke-fossil energiforsyning. Dernæst vil der kunne være et segment af miljøbevidste turister, der vil finde alternativ energi i praksis interessant. Og endelig kunne der være mulighed for at gøre de allerede eksisterende turister interesserede i at lære regionen bedre at kende ved at få dem ud og se på energi. Kortlægning af energiens betydning i Region Midtjylland Kortlægning skal på den ene side afdække, hvor mange virksomheder der har en betydelig del af deres omsætning på energiområdet. På den anden side bør kortlægningen også omfatte en form for ressourcekatalog over eksisterende indsatser, projekter, beslutninger osv., samt etablere en fælles formidlingsplatform for disse, så Region Midtjylland som Danmarks energiregion kan synliggøres. I forlængelse heraf bør det erhvervsmæssige potentiale i at være energikommune genenmtænkes. Samsø er energi-ø, Skive er klimakommune, Ringkøbing-Skjern vil være selvforsynende, Lemvig satser meget på energi osv. Men hvori består det erhvervsmæssige potentiale i, at kommunerne arbejder så meget med energi? For så vidt angår kortlægningen af virksomheder og eksisterende indsatser vil det som udgangspunkt være relevant for alle analysens kommuner. For så vidt angår analysen af det erhvervsmæssige potentiale i at være energikommune, så er det snarere en opgave for en arbejdsgruppe end et egentligt projekt. Synliggørelse af fremstillingsvirksomhedernes værdi Rigtig mange af virksomhederne i yderområderne er underleverandører, og det er det generelle indtryk fra især den kvalitative del af analysen, at fremstillingsvirksomheder i yderområderne har stor betydning for værdiskabelsen i en lang række andre erhverv, som bl.a. leverer varer og tjenesteydelser til industrien. Side 2

5 På den baggrund vurderes det, at der er behov for nærmere at undersøge og synliggøre hvilken værdi fremstillingsvirksomhederne er med til at skabe for den øvrige erhvervsudvikling i yderområderne. Projektet, som har til hensigt at fokusere på de positive synergier, som fremstillingsvirksomhederne bidrager til i et lokalområde, vil samtidig være med til at øge virksomhedernes og branchens selvforståelse. Øget branding af turismeområdet Konkurrencen inden for turismeområdet er øget markant de seneste år og branchen lider under faldende besøgstal. Tendensen rammer yderområderne særligt hårdt, da turismen har altafgørende betydning som erhvervsmæssig styrkeposition. Hvis turismen fortsat skal bidrage til vækst i yderområderne er det væsentligt, at man tænker nyt og anderledes i forhold til markedsføring. Der skal opdyrkes nye markeder. Fokus på nærmarkeder som Sverige og Tyskland må f.eks. ikke ske på bekostning af fokus på det potentiale, som fremtidens vækstmarkeder i Asien omfatter. Branding-indsatsen i form af (øget) fokus på bæredygtighed kan kobles til satsningerne inden for energi og fødevarer, der understøtter såvel traditionel ferieturisme som erhvervsturisme/fagturisme. Branding-indsatsen skal i øvrigt kobles til den eksisterende branding-indsats, som foregår i regi af Visit Denmark og andre aktører som f.eks. Scandinavian Tourism Board. Brugerinddragelse brugerdreven innovation Kendskabet til de ønsker og behov, som både eksisterende og potentielle turister har til et turistprodukt i yderområderne er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af turismen. Det er derfor vurderingen, at der er brug for et tværkommunalt udviklingsprojekt, der gennem undersøgelser med brugerinddragelse (brugerdreven innovation) har til formål at fokusere på de behov, som de potentielle turister i regionen har. Gennem brugerinddragelse indsamles viden og information om de potentielle turisters præferencer, vaner og behov, hvilket kan bidrage til udviklingen af produkter, service ydelser eller koncepter. Side 3

6 2 Indledning Dette notat fokuserer på Norddjurs Kommune og har til formål, at samle resultater fra analysen om erhvervsmæssige styrkepositioner i yderkommuner i Region Midtjylland. Det vil sige, at notatets indhold er et resultat af den samlede analyseproces, hvor der er udført desk research, gennemført en række personlige interviews med ressourcepersoner i kommunen, lavet statistiske analyser og gennemført tre workshops. På den baggrund er der opstillet en række konkrete forslag til udviklingsprojekter, som kan igangsættes i Norddjurs Kommune. Nogle af projekterne er specifikke for Norddjurs og andre skal gennemføres som tværkommunale projekter, hvor Norddjurs har en rolle sammen med øvrige kommuner. Notatet er struktureret på den måde, at der i dette kapitel gives et overblik over den analytiske tilgang, som analysen bygger på. Dernæst gives et overblik over hvilket strategisk arbejde, der ligger forud for analysen i Norddjurs Kommune, og hvilke kommunale initiativer og udviklingsprojekter, der allerede er igangsat på erhvervsudviklingsområdet. Overblikket er tilvejebragt ud fra desk research fra kommunernes hjemmeside, og er efterfølgende blevet justeret efter dialog med ressourcepersoner i kommunen. Efter dette indledende nedslag i kommunernes eksisterende strategiske arbejde gennemgås de resultater, der er fremkommet ud fra henholdsvis det statistiske analysearbejde, de gennemførte personlige interviews og de afholdte workshops. Endelig beskrives afslutningsvis de konkrete projekter, som det på baggrund af analysen foreslås, at man igangsætter eller deltager i i Norddjurs Kommune. 2.1 Formål og analytisk tilgang Det overordnede formål med analysen er at identificere erhvervsmæssige styrkepositioner og mulige potentialer og undersøge mulighederne for at aktivere dem gennem konkrete projekter. Udgangspunktet for analysen er således evnen til at identificere erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer. Ved en erhvervsmæssig styrkeposition forstås et erhverv, der beskæftigelsesmæssigt eller indtjeningsmæssigt udgør en betydelig del af den lokale økonomi. Erhvervsmæssige styrkepositioner identificeres gennem statistisk analyse. Udfordringen ved denne definition er, at den er åben for at fortidens erhverv, der på trods af tilbagegang stadig udgør en betydelig del af den lokale økonomi. Side 4

7 Erhvervsmæssige potentialer kan derimod ikke identificeres gennem statistisk analyse, men må findes gennem interviews med personer med indgående kendskab til det lokale erhvervsliv og den lokale økonomi. Ved et erhvervsmæssigt potentiale forstås et erhverv, der med den rette indsats vil kunne bidrage til den fremtidige lokale økonomi med betydelig beskæftigelse og/eller indtjening. Udfordringen ved denne definition er, at den i princippet er åben for alle mulige forslag, der kan være mere eller mindre veldokumenterede. Det er derfor nødvendigt med en analytisk ramme, der gør det muligt at kvalificere den statistiske analyse samt inputs fra interviews i de enkelte kommuner. I den efterfølgende analyse af erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer lægges vægt på fire elementer: 1. Erhvervsmæssigt udgangspunkt 2. Videns- og kompetencemæssigt udgangspunkt 3. Markedsmæssig situation og udvikling 4. Organisatorisk og kulturelt udgangspunkt Disse fire elementer består af en række delelementer, der er oplistet i figur 2.1. Figur 2.1 Elementer i et erhvervsmæssigt potentiale Samarbejdskultur Politisk opbakning Projektkapacitet Civilsamfund Drivkræfter Beskæftigelse Specialisering Indtjening Udviklingskræfter Erhverv Marked Viden og kompetencer Int. opgang eller nedgang Lokal opgang Særlig viden i virksomhederne Videninstitutioner Arbejdsstyrke Kilde: DAMVAD 2010 Side 5

8 Modellen anvendes som et værktøj til at beskrive og dokumentere de enkelte styrkepositioner og potentialer. I analysens hovednotat findes en uddybende beskrivelse af modellens indhold. Side 6

9 3 Erhvervspolitikken i Norddjurs Kommune Overordnet samarbejder Nord- og Syddjurs stadig om erhvervsfremme på det strategiske plan. Siden Djurslands udviklingsråd blev etableret i 2007 har rådet drøftet forskellige temaer, som er betydning for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune. Det gælder eksempelvis infrastruktur, kompetenceudvikling, internationalisering etc. Kultur- og udviklingsudvalget har ansvaret for erhvervsserviceområdet og erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune, og har udarbejdet Planstrategi for Norddjurs Kommune, Kommuneplan 09 for Norddjurs Kommune og erhvervspolitik, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Kulturog udviklingsudvalget har ansvaret for erhvervsrelaterede projekter. Kultur- og udviklingsafdelingen er den udførende afdeling på erhvervsudviklingsinitiativer. Afdelingen har overtaget ansvaret for den lokale erhvervsservice den 1. januar 2009 med nedlæggelsen af Djursland Erhverv. Kultur og udviklingsafdelingen har hermed ansvaret for såvel den strategiske udvikling på erhvervsområdet som den udførende rolle i forhold til servicering af virksomheder. Sidstnævnte område var førhen Djursland Erhvervs ansvar, og dermed fælles for både Nord- og Syddjurs kommuner. Nedenfor følger en kort gennemgang af strategien for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune. Overordnet planstrategi Ifølge kommuneplan 2009 har kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune følgende målsætninger for erhvervsudviklingen i kommunen. Disse mål er følgende: 1 fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye ved at tilbyde tilstrækkelige erhvervsarealer, god og fleksibel offentlig service og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser hæve uddannelsesniveauet have en afbalanceret udvikling i kommunen med Grenaa og Auning som de væsentligste centre for erhvervsudvikling, en begrænset erhvervsudvikling i de øvrige byzonebyer og indpasning af mindre erhvervsarealer i landzonelandsbyer sikre landbrugets muligheder for at udvikle sig som erhverv udvikle turisme i sammenhæng med den samlede indsats for turismen på Djursland 1 Kilde: Side 7

10 fiskeri- og akvakulturerhvervet fremmes og udvikles. Som følge af de overordnede målsætninger i kommuneplanen blev det samtidig besluttet at iværksætte følgende initiativer i planperioden : Samarbejdet med Syddjurs Kommune om helårsturisme fortsættes og udbygges, såfremt der kan skabes finansiering om projektet Der udarbejdes en turistpolitisk handleplan, som skal sikre synergi mellem de initiativer, der vedrører turisme i Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Udarbejdelse af erhvervspolitik I det følgende afsnit gennemgås den udarbejde erhvervspolitik for perioden i overordnede træk. Erhvervspolitisk vision, mål og indsatsområder Erhvervspolitikken i kommunen forholder sig til planstrategien gennem konkrete forslag til indsatser og samtidig udgør planstrategien rammen for de erhvervspolitiske visioner. Der tages i erhvervspolitikken desuden udgangspunkt i udvikling af nuværende og fremtidige erhvervsmæssige styrkepositioner. Visionen er i kort træk, at udnytter kommunens tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal dermed udvikle sig til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Målet er at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri. Erhvervspolitikken har fem indsatsområder 2 : 1) Dialog og kommunikation som omdrejningspunktet for konkrete initiativer og udviklingstiltag. Det er i dialogen med virksomheder, organisationer og samarbejdspartnere erhvervspolitikkens indsatsområder er formuleret. 2) Fysiske rammer. Gode vækstbetingelser for virksomheder er også fysisk plads og god infrastruktur, hvilket betyder, at det er let at komme til og fra kommunen og at kommunikere med hinanden. Derfor skal de fysiske rammebetingelser være i orden for at virksomheder kan etablere og udvikle sig i Norddjurs Kommune. 2 Kilde: Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune , December Side 8

11 3) Service for virksomheder og iværksættere. Norddjurs Kommune vil fortsat arbejde med at gøre det nemt at finde rundt i de forskellige services, der tilbydes, så der kan ydes en effektiv, koordineret og kompetent rådgivning. varetager hele erhvervsserviceopgaven gennem den kommunale enhed Norddjurs Erhverv. Enheden har til opgave at vejlede virksomheder og iværksættere, etablere forretningsorienterede netværk mellem virksomheder, udbyde temamøder og gåhjem-møder og informere om tilbud. 4) Arbejdskraft. En væsentlig forudsætning for virksomheders muligheder for at etablere og udvikle sig i Norddjurs Kommune er, at den rette arbejdskraft er til stede. I Norddjurs Kommune viser befolkningsprognosen, at andelen af ældre vokser kraftigt i de kommende år, og at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder. 5) Samarbejde om erhvervsudvikling. Norddjurs Kommune skal arbejde på tværs af grænser for at få tilført ny viden, udveksle erfaringer, få del i finansiering af projekter og aktiviteter og for at blive inspireret af andre kulturer. Det gælder såvel de lokale grænser til omegnskommunerne som til de større grænseoverskridende samarbejder til regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere. Det skal i den sammenhæng nævnes, at Norddjurs Kommune deltager i erhvervssamarbejdet Business Region Aarhus, hvor Odder, Skanderborg, Samsø, Århus, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner samarbejder om erhvervsudviklingsinitiativer, som kommunerne løser bedre sammen end hver for sig. I 2010 blev en ny tre-årig samarbejdsaftale indgået. Konkrete eksempler på erhvervspolitiske initiativer Grenaa Nordhavn Fredag den 13. august 2010 var der officiel indvielse af Grenaas nye Nordhavn. Dermed markerer Grenaa Havn sig for alvor som Danmarks energi- og miljøhavn. Den nye Nordhavn i Grenaa har muligheden for at blive et centrum for flere energi- og miljøvirksomheder. Blandt andet den nye Anholt Havmøllepark. Der er tale om 495 meter ny kaj og cirka kvadratmeter nye havnearealer. Der har længe været udvidelsesplaner, men finansieringen har været svær at få på plads. At det er lykkedes at få den massive havneudvidelse finansieret, skyldes ikke mindst, at Karsten Ree har valgt at indgå en aftale med Grenaa Havn. Side 9

12 Havmøllepark Anholt Etablering af Havmøllepark Anholt betyder nye erhvervsudviklingsmuligheder for Norddjurs Kommune. Kultur- og udviklingsafdelingen er koordinator for disse muligheder, og der er nu etableret en driftsorganisation for arbejdet med at synliggøre virksomhedernes kompetencer som underleverandører til vindmølleindustrien. Opgaven løses af kultur- og udviklingsafdelingen. Wind energi cluster Norddjurs kommune deltager sammen med Ringkøbing-Skjern, Århus og Ikast- Brande kommuner et samarbejde omkring styrkelse og udvikling af den markante midtjyske styrkeposition inden for vind. Formålet er at styrke danske virksomheders internationale konkurrencekraft og styrke Danmark som lokaliseringssted for internationale investeringer inden for vindenergi via en netværksbaseret national klyngeorganisering Helårsturismeprojekt Norddjurs Kommune indgår i samarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune i udvikling af helårsturismeprojekt på Djursland. Der udarbejdes en handlingsplan i samarbejde med Midtjysk Turisme og Region Midtjylland med henblik på at følge det strategiske udviklingsspor i turismens vækststrategi i Region Midtjylland, hvor Ringkjøbing-Skjern kommune og de to djurslandske kommuner er udpeget som kystturisme-detinationer. Side 10

13 4 Pendling og arbejdskraftopland 4.1 Funktionelle arbejdsmarkedsregioner I dette afsnit kigger vi nærmere på Nordddjurs Kommune og de funktionelle regioner som kommunen indgår i. Arbejdskraften er mobil og for en indbygger i den vestlige del af Norddjurs kommune kan det f.eks være lettere målt i rejsetid at pendle til Århus eller Randers Kommune end det er at pendle til den østligste del af kommunen. De områder som er analytisk relevante i forhold til udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft betegnes funktionelle arbejdsmarkedsregioner og de er genstanden for nedenstående analyse. Funktionelle arbejdsmarkedsregioner består typisk af en centerkommune med meget stor erhvervsmæssig tiltrækning af arbejdskraft fra de omkringliggende kommuner. For at en centerkommune kan klassificeres som et selvstændigt funktionelt område, så kræves det, at mindst 80 procent af de beskæftigede i kommunen (målt på bopæl) også arbejder i kommunen (kriterium 1). Ydermere kræves det, at der ikke er en pendling ud af kommunen på 7 procent eller mere af den samlede beskæftigelse (kriterium 2). I tabellen herunder fremgår det, at ud af de i alt 8 kommuner i denne analyse, opfylder Samsø og Ringkøbing-Skjern Kommune begge kriterier for at blive betragtet som lokale centre. Tabel 4.1 Identifikation af lokale centre (2009) Beskæftigede i kommunen med bopæl i kommunen (pct.) Udpendling i forhold til den samlede beskæftigelse (pct.) Samsø 88,6 2,6 Ringkøbing- 82,3 6,7 Skjern Skive 77,4 8,0 Lemvig 76,4 9,5 Holstebro 73,8 5,6 Norddjurs 69,6 8,7 Struer 61,2 22,0 Syddjurs 54,0 27,6 Side 11

14 4.2 Identifikation af arbejdskraftoplande Når arbejdskraftoplande er en interessant geografisk størrelse at arbejde med i denne analyse, skyldes det flere forhold. For det første er kommunen ikke altid den mest velegnede geografiske enhed at se på, da en række forhold, der har betydning i forhold til erhvervsudvikling netop sker på tværs af kommuner eller i en større geografi, der bestemmes af arbejdskraftens bevægelighed, infrastrukturen, naturen eller andre forhold. For det andet er det nødvendigt for en meningsfuld analyse at etablere et relevant sammenligningsgrundlag for de statistiske data, der opstilles for Norddjurs Kommune. I analysen er netop valgt arbejdskraftoplandet og de øvrige yderkommuner som sammenligningsgrundlag for Norddjurs Kommune. De funktionelle arbejdskraftoplande udgøres af alle de kommuner, hvor pendlingen udgør mindst 5 procent af den samlede ind- eller udpendlingsstrøm. For Norddjurs Kommune opfyldes dette kriterium af Århus, Randers og Syddjurs Kommune. Figur 4.2 Funktionelt område 2009 I tabellen herunder ses de konkrete udpendlingsstrømme til kommuner, der modtager en større indpendling fra Norddjurs Kommune end 5 pct. Som det fremgår, kører langt hovedparten svarende tilsammen til godt 83 procent af udpendlerne til Århus, Syddjurs og Randers Kommune. Side 12

15 Tabel 4.3 Udpendling Norddjurs 2009 Udpendlingsandel på mindst 5 pct. fra Norddjurs til andre kommuner(pct.) Samlet udpendling til kommuner (antal) Syddjurs 28, ,8 Århus 27, ,6 Randers 24, ,6 Andel udpendling af beskæftigelse (bopæl) i pct. Ser man på den typiske bopæl for indpendlerne fremgår det af tabel 4.4, at det er fra Syddjurs, at langt de fleste indpendlere kommer til Norddjurs. Således kommer der 1420 indpendlere fra Syddjurs. Til sammenligning er der kun 590, der bor i Århus, som arbejder i Norddjurs Kommune. De tre kommuner er bopælskommuner for 91 pct. af indpendlerne til Norddjurs Kommune. Tabel 4.4 Indpendling Norddjurs 2009 Indpendlingsandel på mindst 5 pct. af alle indpendlere (pct.) Samlet indpendling fra kommuner (antal) Syddjurs 44, ,6 Århus 18, ,6 Randers 22, ,3 Andel indpendling af beskæftigelse (bopæl) i pct. I tabellen herunder ses pendlingen til og fra Norddjurs opdelt efter brancher. Det fremgår af nedenstående tabel, at en væsentlig større andel af personer pendler ind frem for ud af Norddjurs kommune for at arbejde indenfor undervisning. Ved en sammenligning med de andre yderkommuner i Region Midtjylland fremgår det faktisk, at Norddjurs Kommune adskiller sig med en markant indpendlingsstrøm indenfor undervisning. Dette kan forklares ved, at flere uddannelsesinstitutioner er placeret i Grenaa Viden Djurs med handelsgymnasium, teknisk gymnasium, teknisk skole, særlige college linier, gymnasium og en filial af sosu-uddannelsen. Ellers er billedet generelt broget for ind- og udvandring for brancherne i Norddjurs Kommune, men særligt inden for Handel samt Transport er udpendlingen større end indpendlingen. Side 13

16 Tabel 4.5 Pendling fordelt på brancher 2009 Indpendling (pct.) Udpendling (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,8 1,6 Råstofindvinding 0,4 0,8 Industri 17,6 17,3 Energiforsyning 0,4 0,2 Vandforsyning og renovation 2,0 0,4 Bygge og anlæg 7,6 9,8 Handel 11,5 16,1 Transport 6,2 9,8 Hoteller og restauranter 2,5 2,0 Information og kommunikation 1,5 1,9 Finansiering og forsikring 2,4 1,6 Ejendomshandel og udlejning 0,7 1,0 Videnservice 2,2 3,4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 2,5 3,4 service Offentlig administration, forsvar og politi 5,0 4,5 Undervisning 12,9 4,8 Sundhed og socialvæsen 17,4 17,6 Kultur og fritid 2,4 1,3 Andre serviceydelser mv. 1,9 2,4 Uoplyst aktivitet 0,0 0,1 N (personer) I tabellen herunder ses kommunens pendlerstrømme i forhold til pendlernes jobfunktioner. Det fremgår, at udpendlerne fra Norddjurs Kommune fortrinsvis beskæftiges inden for manuelt arbejde. Der er desuden en markant højere andel af ledere og videnspersoner som pendler ind end ud. Faktisk kan man ved en sammenligning med de andre yderkommuner i Danmark se, at Norddjurs Kommune oplever en relativ stor indpendling af ledere og videnspersoner. Tabel 4.6 Pendling fordelt på jobfunktioner 2009 Indpendlere (pct.) Udpendlere (pct.) Ledere og videnspersoner 41,3 26,2 Service og håndværksarbejde 19,4 23,3 Manuelt arbejde 39,3 50,5 N (personer) Note: Ledere og videnspersoner er klassificeret som 1 - Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige Side 14

17 sektor, 2 - Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for område, 3 - Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau. Service og håndværksarbejde er klassificeret som 1 - Kontorarbejde, 2 - Detailsalg, service- og omsorgsarbejde, 3 - Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri. Manuelt arbejde er klassificeret som 1 - Militær/civilforsvar, 2 - Håndværkspræget arbejde, 3 - Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde, 4 - Uoplyst Ser man på pendlingsstrømmene fordelt på uddannelsesniveauer for Norddjurs Kommune, er det værd at bemærke, at der er en højere andel med grundskoleuddannelse og erhvervsuddannelse, der pendler ud af kommunen end ind. Omvendt pendler der relativt flere personer med mellemlang/lang videregående uddannelse ind i kommunen. Tabel 4.7 Pendling fordelt på uddannelsesniveauer 2009 Indpendling (pct.) Udpendling (pct.) Grundskole uddannelse 20,0 27,0 Gymnasial uddannelse 7,9 5,8 Erhvervsuddannelse 34,9 45,7 Kort videregående uddannelse 6,1 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 20,3 11,7 Bacheloruddannelse 1,7 0,7 Lang videregående uddannelse 8,8 2,9 Forskeruddannelse 0,3 0,2 N (personer) I tabellen herunder er erhvervsindkomsten opgjort for de personer, som pendler til og fra Norddjurs Kommune. Det fremgår, at der generelt er en højere andel af personer med en indkomst fra , der pendler ud end der pendler ind i kommunen. For de øvrige indkomstgrupper, er der en højere andel, der pendler ind, end der pendler ud fra kommunen. Tabel 4.8 Pendling fordelt på erhvervsindkomst 2009 Indpendling (pct.) Udpendling (pct.) Mindre end ,1 13, ,9 35, ,4 31, ,5 14,8 Mere end ,1 4,8 N (personer) Side 15

18 5 Socioøkonomi I dette kapitel udarbejdes en statistisk profil af Norddjurs Kommune opstillet på baggrund af en række statistiske data inden for tre overordnede socioøkonomiske temaer; erhvervsstruktur, uddannelse og arbejdsmarked. Både tilstand og udvikling på en række udvalgte områder for kommunen vil blive sammenlignet med arbejdskraftoplandet og med de øvrige landkommuner i hele Danmark. I tabellen herunder fremgår de konkrete indikatorer til hvert tema. Det ses tydeligt, at selvom der er tale om tre forskellige temaer, så er der et klart samspil mellem indikatorerne. Eksempelvis kan man under erhvervsstruktur identificere de brancher, hvor kommunerne har relativt meget beskæftigelse, mens man under produktivitet kan beregne, om de skaber værdi i de erhverv, som er beskæftigelsestunge. Tilsvarende kan det analyseres om kompetencebasen i befolkningen er den rette for de erhverv, som er mest produktive. Tabel 5.1 Tema Erhvervsstruktur Uddannelse Arbejdsmarked Statistiske indikatorer i analysen Indikator Beskæftigelse fordelt på branche Erhvervsspecialisering Eksport og eksportintensitet Iværksætteri IKT Produktivitet i form af værditilvækst pr. beskæftigede Forskning, udvikling og innovation Befolkningens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Uddannelsesspecialisering Unge under uddannelse og unge uden kompetencegivende uddannelse Funktionelle uddannelsesregioner Arbejdsløshed Indkomst Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Demografi og fremtidigt arbejdsudbud Til- og fraflytning af personer Funktionel arbejdsmarkedsregion Jobmobilitet Side 16

19 5.1 Erhverv Da fokus i analysen er på de erhvervsmæssige potentialer, er den offentlige sektor ikke inddraget i analysen. I de følgende tabeller har vi gengivet de brancher og relevante delbrancher, som er inddraget i analysen. Eksempelvis er hovedbranchen industri opdelt i fem undergrupperinger (Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, Træk- og papirindustri, trykkerier, Metalindustri samt Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr). Det er valgt, fordi der i erhvervsstrukturen i områderne er store forskelle i beskæftigelsen inden for disse brancher. I figuren herunder ses beskæftigelsen fordelt på de valgte brancher. Det fremgår, at Norddjurs har en højere beskæftigelse end både oplandet og yderkommunerne i forhold til bygge og anlæg samt træ- og papirindustri og trykkerier. Generelt skal det bemærkes, at de større byer Århus og Randers fylder meget i kategorien Opland Norddjurs, hvilket er en del af forklaringen på, at beskæftigelsesstrukturen i Norddjurs Kommune i flere tilfælde adskiller sig mere fra oplandet end fra de andre yderkommuner. Tabel 5.2 Beskæftigelse fordelt på brancher 2009 Beskæftigelse i pct. af samlet Opland beskæftigelse Norddjurs Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri 9,9 2,5 10,9 Råstofindvinding 0,5 0,1 0,3 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,8 3,2 5,6 Træ- og papirindustri, trykkerier 7,8 2,2 4,1 Metalindustri 6,2 2,0 4,3 Elektronikindustri og fremstilling af 1,2 1,4 2,5 elektronisk udstyr Øvrig industri 6,7 6,6 13,9 Energiforsyning 0,7 0,5 0,7 Vandforsyning og renovation 1,6 0,9 1,1 Bygge og anlæg 12,8 8,9 10,7 Handel 21,6 27,6 20,6 Transport 7,3 7,9 5,9 Hoteller og restauranter 4,8 4,8 4,5 Information og kommunikation 2,0 7,2 1,6 Finansiering og forsikring 2,9 3,6 3,0 Ejendomshandel og udlejning 1,7 2,4 2,1 Side 17

20 Videnservice 3,3 10,7 4,2 Rejsebureauer, rengøring og anden 5,0 7,4 4,1 operationel service I tabellen herunder ses udviklingen i beskæftigelsesandelen fra Generelt ses det, at der været betydelige reduktioner i beskæftigelsen indenfor de primære erhverv samt visse fremstillingserhverv. Samtidigt har Norddjurs haft en fremgang i beskæftigelsesandelen indenfor især serviceerhverv som hoteller og restauranter, bygge og anlæg og handel. Det skal understreges at den meget store fremgang indenfor elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr skyldes en meget lille beskæftigelse, som derfor er følsom overfor forandring. Det er vigtigt at være opmærksom på det forhold, at en stigning i beskæftigelsesandelen i en bestemt branche ikke nødvendigvis betyder, at der skabes flere jobs i den pågældende branche. Forklaringen kan være, at man i branchen beskæftiger et stabilt antal personer, men da den samlede beskæftigelse falder, så stiger andel for branchen. Der er med andre ord en risiko for, at stigningerne i beskæftigelsesandele over tid ikke har resultatet i nye arbejdspladser i kommunen, men blot er et udtryk for en branche med et stabilt behov for arbejdskraft. Tabel 5.3 Udviklingen i beskæftigelsen Udvikling i beskæftigelsesandel i pct. Norddjurs Opland Yderkommuner Norddjurs Landbrug, skovbrug og fiskeri -24,3-28,9-19,2 Råstofindvinding 26,8-22,7 15,7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -12,5-22,9-18,7 Træ- og papirindustri, trykkerier -17,9-31,5 7,5 Metalindustri 0,6-11,0-15,8 Elektronikindustri og fremstilling af 218,7-11,8-21,8 elektronisk udstyr Øvrig industri -24,9-30,7-1,7 Energiforsyning 3,9-11,4 0,2 Vandforsyning og renovation -23,5-36,3-25,1 Bygge og anlæg 22,9-0,8 21,1 Handel 15,9 8,7 10,1 Transport -13,6-6,1-9,4 Hoteller og restauranter 31,4 14,9-3,2 Information og kommunikation -7,1-14,1-15,6 Finansiering og forsikring 0,5 6,6 7,2 Ejendomshandel og udlejning 9,1 18,3 37,5 Side 18

21 Videnservice 2,2 46,8 26,8 Rejsebureauer, rengøring og anden 52,7 32,7 46,9 operationel service N (Samlet beskæftigelse 2000) N (Samlet beskæftigelse 2009) I tabellen herunder ses erhvervsspecialiseringen for Norddjurs kommune i forhold til oplandet og de øvrige yderkommuner. Erhvervsspecialiseringen angiver hvor høj beskæftigelsesandelen er i en branche i forhold til henholdsvis oplandet og yderkommunerne. Hvis den relative beskæftigelsesandel er over 1 er der altså tale om en specialiseret branche. Eksempelvis er den relative beskæftigelsesandel indenfor bygge- og anlægsvirksomheder defineret som 1,20 i forhold til yderkommuner i Danmark, hvilket betyder, at andelen af beskæftigede indenfor bygge- og anlægsvirksomheder i Norddjurs Kommune er 20 % højere end beskæftigelsesandelen indenfor samme branche i alle yderkommuner i Danmark (inkl. Norddjurs Kommune). Det kan bemærkes, at Norddjurs blandt andet har specialisering indenfor Metalindustri, Træ- og papirindustri samt Bygge og anlæg. Dette er interessante brancher, da der er en kritisk masse af beskæftigelse at tage udgangspunkt i og at specialiseringen ikke dækker over forskelle med meget få ansatte. Tabel 5.4 Erhvervsspecialiseringen 2009 Relativ beskæftigelsesandel i Norddjurs Ift. Opland Ift. Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,94 0,91 Råstofindvinding 6,08 2,02 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1,20 0,68 Træ- og papirindustri, trykkerier 3,52 1,92 Metalindustri 3,06 1,42 Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk 0,89 0,49 udstyr Øvrig industri 1,01 0,48 Energiforsyning 1,54 1,07 Vandforsyning og renovation 1,87 1,49 Bygge og anlæg 1,43 1,20 Handel 0,78 1,05 Transport 0,92 1,24 Hoteller og restauranter 1,00 1,08 Side 19

22 Information og kommunikation 0,28 1,24 Finansiering og forsikring 0,80 0,98 Ejendomshandel og udlejning 0,71 0,80 Videnservice 0,31 0,78 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 0,67 1,22 service. Note: Ved 0,0 kan antallet af virksomheder der eksporter ikke være oplyst da Danmarks Statistik har valgt at diskretionere grupper med færre end 4 virksomheder fordelt på branche Tabel 5.5 herunder viser eksportintensiteten i bestemte brancher i kommunen, målt som eksporten som andel af den samlede omsætning. Som det fremgår af tabellen, er eksportintensiteten høj indenfor Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr, hvor knap 93 pct. af omsætningen består af eksport. Desuden er det værd at bemærke, at Norddjurs Kommune indenfor de fleste erhverv generelt har en lavere eksportintensitet end både opland og de danske yderkommuner, men eksempelvis indenfor vidensservice er eksportintensiteten dog højere i Norddjurs Kommune end i andre danske yderkommuner. Tabel 5.5 Eksportintensitet 2008 Eksport som andel af omsætning (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,0 8,7 3,4 Råstofindvinding 9,0 9,1 7,8 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 15,4 44,8 49,4 Træ- og papirindustri, trykkerier 10,1 22,9 30,6 Metalindustri 18,2 19,4 42,1 Elektronikindustri og fremstilling af 92,9 68,4 53,7 elektronisk udstryr Øvrig industri 40,5 68,4 68,1 Energiforsyning 0,0 8,7 0,0 Vandforsyning og renovation 80,5 76,1 47,2 Bygge og anlæg 0,1 2,2 1,3 Handel 2,3 6,7 6,9 Transport 16,7 20,1 18,5 Hoteller og restauranter 0,0 0,2 0,0 Information og kommunikation 0,3 5,2 4,6 Finansiering og forsikring 0,0 0,0 0,0 Ejendomshandel og udlejning 0,0 0,4 0,4 Videnservice 2,5 7,6 1,4 Side 20

23 Rejsebureauer, rengøring og anden 1,2 3,7 1,7 operationel service. Note: Ved 0,0 kan antallet af virksomheder der eksporter ikke være oplyst da Danmarks Statistik har valgt at diskretionere grupper med færre end 4 virksomheder fordelt på branche Når man leder efter erhvervsmæssige styrkepositioner, er antallet af nye virksomheder inden for givne brancher et vigtigt pejlemærke for, hvordan branchen klarer sig. Som det fremgår af tabel 5.6 herunder er der i Norddjurs Kommune en høj iværksætterate (i pct.) en høj iværksætterate indenfor Metalindustri i 2008 og også indenfor Øvrig industri er der en højere iværksætterate i forhold til oplandet, og i forhold til yderkommunerne. Det er desuden værd at være opmærksom på, at der inden for Handel samt Vidensservice startes forholdsvis mange nye virksomheder op. Tabel 5.6 Iværksætteri 2008 Nye virksomheder som andel af eksisterende Norddjurs (pct.) Antal virksomheder Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,1 192 Råstofindvinding 0,0 - Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0,0 - Træ- og papirindustri, trykkerier 7,7 13 Metalindustri 24,0 25 Elektronikindustri og fremstilling af 0,0 - elektronisk udstyr Øvrig industri 8,1 37 Energiforsyning 0,0 - Vandforsyning og renovation 0,0 - Bygge og anlæg 4,4 160 Handel 5,8 226 Transport 4,1 74 Hoteller og restauranter 8,9 79 Information og kommunikation 0,0 - Finansiering og forsikring 0,0 - Ejendomshandel og udlejning 2,2 45 Videnservice 7,8 51 Rejsebureauer, rengøring og anden 7,1 42 operationel service Note: - angiver at der ingen nye virksomheder er kommet til Side 21

24 Tabel 5.7 herunder viser, hvordan Norddjurs Kommune placerer sig i forhold til oplandet og de danske yderkommuner generelt, når man ser på data for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), målt som andel ansatte med adgang til internettet. IKT betegnes som en rammebetingelse, der kan medvirke til at skabe vækst i erhvervslivet. Det fremgår, at der er en et lavere brug af IKT hos virksomheder i Norddjurs Kommune, end det er tilfældet i den gennemsnitlige yderkommune, mens der er et højere brug af IKT hos virksomheder i Norddjurs Kommune, end det er tilfældet i oplandskommunerne (inkl. Norddjurs). Tabel 5.7 IKT 2009 Andel ansatte med adgang til internet (pct.) Norddjurs 49,8 Opland Norddjurs 41,4 Yderkommune 58,7 Hvorvidt et erhverv er i stand til at tjene penge, målt i kroner og øre, er naturligvis også et interessant forhold, når det skal vurderes om erhvervet/branchen udgør en særlig styrkeposition i en kommune. Til det formål er herunder opgjort produktiviteten inden for de udvalgte brancher for Norddjurs Kommune i forhold til oplandet og yderkommuner i Danmark. Norddjurs Kommune har en særlig høj værdiskabelse indenfor hoteller og restauranter når der sammenlignes med oplandet og yderkommunerne generelt. Sammenholdt med at der er en højere beskæftigelsesandel indenfor hoteller og restauranter så tyder det på at Norddjurs har en styrkeposition her. Tabel 5.8 Produktivitet 2008 Værditilvækst pr. beskæftigede (kr.) Opland Norddjurs Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Metalindustri Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr Øvrig industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Side 22

25 Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Note: Ved - oplyses antal beskæftigede i kommunen ikke jf. diskretionshensyn fra Danmarks Statistik Tabellen herunder viser, hvor innovative virksomhederne i Norddjurs Kommune er i forhold til oplandet og yderkommuner i Danmark. I tabellens første række angives, hvor høj en andel af virksomhederne, der har været innovative. De to efterfølgende rækker opgør, hvor mange der har været innovative i forhold til henholdsvis produkt og procesinnovation. En innovativ virksomhed kan have været innovativ i forhold til både produkt- og procesinnovation og derfor kan disse procentdele være større end den samlede andel. Det fremgår af tabellen, at virksomhederne i Norddjurs kommune er oftere procesinnovative i sammenligning med de øvrige virksomheder. Tabel 5.9 Innovation 2008 I pct. af virksomhederne Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Produkt- eller 42,9 39,4 30,9 procesinnovation Produktinnovation 88,9 91,1 89,4 Procesinnovation 55,6 39,0 43,5 5.2 Uddannelse I dette afsnit præsenteres en særskilt uddannelsesanalyse på en række overordnede uddannelsesgrupper. Tabel 5.10 herunder viser uddannelsesniveauet for borgerne i Norddjurs Kommune sammenlignet med borgerne i oplandet og i yderkommunerne i Danmark generelt. Det fremgår, at der generelt er et lavere uddannelsesniveau Side 23

26 sammenlignet med oplandet. Dog er niveauet på højde med de øvrige yderkommuner og der er kun små afvigelser for de enkelte uddannelser. Tabel 5.10 Befolkningens uddannelsesniveau 2010 Højeste fuldførte uddannelse Norddjurs (pct.) Opland Norddjurs (pct.) Yderkommuner (pct.) Grundskole 39,2 27,8 39,1 Gymnasial uddannelse 5,2 13,2 4,8 Erhvervsuddannelse 39,1 29,1 37,9 Kort videregående uddannelse 4,3 4,9 4,8 Mellemlang videregående uddannelse 9,6 13,3 10,6 Bachelorer 0,5 3,0 0,4 Lang videregående uddannelse og 2,2 8,7 2,5 forskeruddannelse Udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau i Norddjurs Kommune viser, at Norddjurs generelt får flere med kompetencegivende uddannelser og færre med blot en grundskoleuddannelse. Udviklingen går dog langsommere end den gør i de øvrige yderkommuner og især i forhold til oplandet. Tabel 5.11 Udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau Udviklingen i befolkningens højeste fuldførte uddannelse (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Grundskole -10,7-16,3-16,3 Gymnasial uddannelse 0,5-2,2-5,5 Erhvervsuddannelse 7,5-5,5 11,4 Kort videregående uddannelse 16,0 24,0 27,3 Mellemlang videregående uddannelse 11,9 18,0 28,0 Bachelorer 38,3 96,1 64,9 Lang videregående uddannelse og 11,2 52,2 27,0 forskeruddannelse Mens tabel 5.10 og 5.11 viser uddannelsesniveauet for den generelle befolkning, viser tabel 5.12 uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. Tabellen viser, at erhvervslivet i Norddjurs Kommune benytter sig af arbejdskraft, hvor 46 pct. har en erhvervsuddannelse. Generelt er uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede lavere i Norddjurs Kommunes virksomheder sammenlignet med de øvrige yderområder og oplandskommuner. Side 24

27 Tabel 5.12 De beskæftigedes uddannelsesniveau 2009 De beskæftigedes højeste opnåede uddannelse (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Grundskole 38,4 27,2 38,7 Gymnasial uddannelse 4,8 13,0 4,9 Erhvervsuddannelse 46,0 36,1 43,8 Kort videregående uddannelse 5,5 7,1 6,6 Mellemlang videregående uddannelse 3,5 6,8 3,7 Bachelorer 0,4 2,6 0,4 Lang videregående uddannelse og 1,4 7,1 1,7 forskeruddannelse Uddannelsesspecialiseringen i tabel 5.13 viser, at den relative andel af beskæftigede med grundskoleuddannelse og erhvervsuddannelse er højere i Norddjurs Kommune end gennemsnittet i oplandet (dvs. over 1). For de øvrige uddannelsesniveauer er den relative andel af beskæftigede lavere i Norddjurs Kommune end i oplandet og i de øvrige yderkommuner generelt. Det skal her igen bemærkes at oplandet for Norddjurs er domineret af storbykommunerne i Århus og Randers. Tabel 5.13 Uddannelsesspecialisering for de beskæftigede 2009 Relativ uddannelsesandel i Norddjurs Kommune Ift. Opland Norddjurs Ift. Yderkommuner Grundskole 1,41 0,99 Gymnasial uddannelse 0,37 0,99 Erhvervsuddannelse 1,28 1,05 Kort videregående uddannelse 0,78 0,83 Mellemlang videregående uddannelse 0,51 0,93 Bachelorer 0,16 0,94 Lang videregående uddannelse og 0,20 0,81 forskeruddannelse Ligesom det var tilfældet med udviklingen indenfor hele befolkningen, så er der blandt de beskæftigede en stigningen i andelen med videregående uddannelser, jf. tabel Der er dog en undtagelse i forhold til mellemlange videregående uddannelser, hvor niveauet har været næsten stabilt. I forhold til yderområderne er det bemærkelsesværdigt, at de beskæftigedes kompetenceniveau inden for alle niveauer undtaget erhvervsuddannelser er lidt lavere end i de andre yderområder. Side 25

28 Tabel 5.14 Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesniveau I pct. af alle beskæftigede Opland Norddjurs Norddjurs Yderkommuner Grundskole -9,8-8,2-10,7 Gymnasial uddannelse -1,1-5,4-5,3 Erhvervsuddannelse 7,0-8,0 5,1 Kort videregående uddannelse 20,6 34,5 30,8 Mellemlang videregående -0,4 16,9 17,4 uddannelse Bachelorer 10,6 44,6 40,8 Lang videregående uddannelse og 20,6 60,3 44,1 forskeruddannelse Tabellen herunder er en opgørelse over, hvilken uddannelse de unge mellem 21 og 29 år er i gang med i år I forhold til de unges igangværende uddannelse tyder det på, at Norddjurs også i fremtiden vil have flere med en erhvervsuddannelse end andre kommuner. Der er således mere en 62 pct. af de unge, som er under uddannelse, der er i gang med en erhvervsuddannelse, mod knap 50 pct. i de øvrige yderområder. Tabel 5.15 De unges (21-29 år) igangværende uddannelse 2010 I pct. af personer, som er i gang med en uddannelse Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Grundskole 0,0 0,0 0,1 Gymnasial uddannelse 4,7 1,5 5,3 Erhvervsuddannelse 62,3 10,2 49,9 Kort videregående uddannelse 7,4 6,5 8,2 Mellemlang videregående 18,0 24,4 30,2 uddannelse Bachelorer 3,9 32,8 3,2 Lang videregående uddannelse 3,4 22,6 3,1 Forskeruddannelse 0,2 1,9 0,1 I tabel 5.16 herunder er lavet en opgørelse over de kommuner hvor indbyggerne i Norddjurs hyppigst uddanner sig. Opgørelsen er lavet for alle uddannelser med undtagelse af folkeskolen dvs. gymnasiale uddannelser og opefter. Kun andele af over 5 pct. er medtaget i tabellen. Favrskov kommune indgår i den funktionelle uddannelsesregion, hvorimod Syddjurs Kommune ikke indgår. Ellers er det funktionelle områder svarende til arbejdskraftoplandet. Side 26

29 Det fremgår, at Randers Kommune og Århus kommune er mål for langt hoveddelen af studerende fra Norddjurs, som vælger at uddanne sig uden for kommunen. Tabel 5.16 Funktionel uddannelsesregion 2009 Bopælskommune Uddannelseskommune Antal udpendlere (personer) Andel af alle udpendlere (pct.) Norddjurs Randers ,0 Norddjurs Århus ,1 Norddjurs Favrskov 87 5,3 I figuren herunder vises andelen af unge (25-29 år) som ikke er i gang med en uddannelse og maksimalt har opnået en gymnasialuddannelse. I relation til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden, er det interessant at se på, hvor mange af kommunens borgere, der sandsynligvis ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. I den forbindelse fremgår det af tabel 5.17, at Norddjurs Kommune har en højere andel end oplandet, men ellers er niveau på linje med andre yderkommuner. Argumentationen bag tabellen er, at har man ikke en uddannelse, når man er mellem 25 og 29 år, så er sandsynligheden for senere i livet, at gennemføre en kompetencegivende uddannelse ikke særlig stor. Der er selvfølgelig personer som formår at gennemføre en kompetencegivende uddannelse senere i livet, men generelt set, er det i ungdomsårene, at langt de fleste gennemfører en uddannelse. Tabel 5.17 Andel unge som sandsynligvis ikke opnår en kompetencegivende uddannelse 2010 Andel (pct.) af unge (25-29) som sandsynligvis ikke får en kompetencegivende uddannelse Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner 28,1 17,8 27,2 Side 27

30 5.3 Arbejdsmarked På arbejdsmarkedsområdet fokuseres på følgende elementer; arbejdsløsheden, erhvervsindkomsten, til- og fraflytning af personer og jobfunktioner. Tabellen herunder viser, at arbejdsløsheden i Norddjurs kommune i dag er under det niveau som var i 2006, men at der samtidigt er et stykke ned til den laveste arbejdsløshed som fandtes i Det må dog siges at 2,9 pct. er en lav arbejdsløshed og at lavere niveau formentligt vil medvirke til lønpres på det lokalearbejdsmarked. Tabel 5.18 Arbejdsløshed Fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken (pct.) 2006 september 2007 september 2008 september 2009 september Norddjurs 4,2 2 1,3 3,2 2, september Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. person i Norddjurs Kommune er, som det fremgår af tabel 5.19 herunder, på kr. (i 2008), hvilket er en anelse lavere end niveauet i både oplandet og i yderkommunerne. Tabel 5.19 Erhvervsindkomst 2008 Norddjurs Opl.Norddjurs Yderkommuner Gennemsnitlig erhvervsindkomst pr person med indkomsten 2008 (kr.) I tabel kan det ses, at udviklingen i erhvervsindkomsten i er gået hurtigere i Norddjurs kommune end i oplandet men langsommere i sammenligning med yderkommunerne. Tabel 5.20 Udvikling i erhvervsindkomst Udviklingen i faste priser (pct.) Norddjurs Opl.Norddjurs Yderkommuner Udvikling i gennemsnitlig 7,5 7,2 8,3 erhvervsindkomst pr. person med indkomsten Side 28

31 Som det fremgår af tabel 5.21 er der på længere sigt en række betydelige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling i Norddjurs Kommune. I tabellen ses udviklingen i den demografiske sammensætning fra 2010 til Det fremgår at den eneste gruppe som vokser i andel er gruppen af folk udenfor arbejdsstyrken og ældrebyrden kan ses at vokse markant de næste 30 år. Det vil betyde et langt større udgiftspres end tilfældet er i dag samtidigt med et lavere indtægtsgrundlag. Norddjurs Kommune har i den forbindelse samme udfordring som de øvrige yderområder mens udfordringen for oplandet dvs. primært Randers og Århus vil være mindre. Når man ser på udviklingen i indbyggeres alderssammensætning i perioden 2010 til 2040 ses af tabellen, at der altså generelt bliver flere ældre og færre unge. Denne udvikling er velkendt og gælder på makroniveau for hele Danmark og for hele den vestlige verden for den sags skyld. Tabel 5.21 Demografi Udviklingen i andelen af indbyggere i aldersgrupperne (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner 0-15-årige -6,8-2,8-7, årige -10,4-0,7-9, årige -11,0-8,9-12, årige -24,7-21,2-23,4 65-år og ældre 57,9 48,1 56,9 Ud over alderssammensætningen af borgerne i kommunen, er det også interessant at se nærmere på om kommunens samlede befolkningstal falder eller vokser. I tabel 5.22 herunder ses det, at der var 262 flere der flyttede ud af Norddjurs Kommune end der flyttede ind i kommunen. Tabel 5.22 Til- og fraflytning af personer (2010) Norddjurs (personer) Tilflytning 1466 Fraflytning 1728 Nettotilflytninger -262 I forhold til tilflytning af personer er det også interessant at se på, hvilke jobfunktioner de tilflyttede personer besidder. Tabel 5.23 viser hvilken type af arbejdskraft der flytter til Norddjurs Kommune. 18,5 pct. af de beskæftigede tilflyttere er beskæftiget i stillinger hvor de enten er ledere eller har en særlig viden på området. Der er 29,5 pct. som har en stilling med et servicepræget Side 29

32 indhold såsom handel eller et håndværksmæssigt arbejde såsom tømrer. Over halvdelen af de tilflyttede beskæftigede har manuelt arbejde dvs. arbejde som f.eks. maskinoperatører eller rengøringsarbejde. Tabel 5.23 Tilflytteres jobfunktioner (2009) Fordeling af jobfunktioner i pct. Norddjurs Ledere og videnspersoner 18,5 Service og håndværksarbejde 22,4 Manuelt arbejde 26,3 Side 30

33 6 Styrkepositioner i Norddjurs Kommune I dette kapitel opstilles, på baggrund af den information, der er tilvejebragt gennem de statistiske analyser, de gennemførte personlige interviews og afholdte workshops en række styrkepositioner i Norddjurs Kommune. Styrkepositionerne danner udgangspunkt for de konkrete projektforslag, som opstilles i det efterfølgende kapitel. Generelt skal det bemærkes, at der blandt de væsentlige aktører inden for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune bliver peget på, at der eksisterer en særlig erhvervsånd i Norddjurs Kommune, og at de unge mennesker i kommunen besidder ressourcer, som der er store muligheder i at fastholde. Evne til at fastholde de unges tilknytning til kommunen både under og efter endt uddannelse vil være af stor betydning for den fremtidige vækst i kommunens erhvervsliv. Den lokale erhvervsånd er kendetegnet ved, at den forholdsvis store andel af små og mellemstore self-made ejerledede virksomheder, udviser et stort socialt ansvar over for de ansatte og en særlig forpligtelse overfor udviklingen i lokalområdet. Denne erhvervs-ånd er en væsentlig styrke, eftersom det også er udtryk for, at der i kommunen eksisterer en stærk iværksætter-kultur. Mange iværksættere øger mulighederne for vækst. Desuden opleves arbejdskraften i Norddjurs også som stabil og pålidelig, hvilket betyder, at virksomhederne generelt ikke oplever, den store udskiftning af arbejdskraft. Dette opfattes af virksomhederne som en konsekvens af denne særlige erhvervsånd. Fremstillingsindustri som styrkeposition Enkelte brancher har traditionelt en stor betydning i Norddjurs Kommune, hvilket i særdeleshed handler om fremstillingsindustrien. De store fremstillingsvirksomheder har ifølge de interviewede virksomheder særligt gode vilkår i Norddjurs, da de udvidede erhvervsarealer i kommunen giver mulighed for tiltrækning af større virksomheder med brug for plads. Både den statistiske profil og interviewene med relevante aktører har vist, at fremstillingsindustrien (herunder brancher som Bygge-anlæg og samt metalindustri) står særligt stærkt i kommunen. Set i forhold til de forskellige delelementer i den analytiske ramme er det erhvervsmæssige potentiale i den her forbindelse stort (høj beskæftigelsesandel m.m.). Også det organisatoriske og kulturelle udgangspunkt står i en stærk position, når det angår fremstillingsvirksomhederne, da der findes adskillelige lokale udviklingskræfter i Side 31

34 kommunen, som har vist at de pålidelige og villige til at bidrage til en positiv udvikling i kommunen. Det er i den sammenhæng også en fordel, at der eksisterer en stærk iværksætterkultur. Det videns - og kompetencemæssige udgangspunkt er også en væsentlig faktor for den fremtidige udvikling af den styrkeposition, som fremstillingsvirksomhederne udgør. I den forbindelse er det i høj grad væsentligt, at tiltrække kvalificeret innovativ arbejdskraft, som kan bidrage med til udviklingen af nye arbejdsprocesser o.l. Udfordringen er primært på det markedsmæssige plan, hvor virksomhederne indenfor fremstillingsindustrien kan være internationalt udfordret. Det er ligeledes en fordel for fremstillingsvirksomhederne i Norddjurs Kommune, at tilgængeligheden til viden og kompetence er god i kraft af nærheden til videns miljøer i både Århus og Randers. Turisme som styrkeposition Kommunen kan tilbyde en række spændende tilbud til turister, i form af attraktioner som f.eks. Kattegatcentret, Gl. Estrup Landbrugsmuseum og herregårdsmuseum samt havnemiljøerne i Grenaa og Bønnerup. Desuden kan nævnes den lange kyststrækning, det store skovareal samt flere naturområder, hvor området langs Randers Fjord/Gudenåens udløb er unik for kommunen. Hvis man alene kigger på erhvervsspecialisering indenfor Hotel- og restaurationsbranchen i Norddjurs Kommune springer turisme ikke i øjnene som den mest iøjnefaldende styrkeposition. Alligevel bør turisme fremhæves som et erhvervsmæssigt potentiale, der er værd at satse på i Norddjurs Kommune. Kommunen og Djursland i det hele taget kan tilbyde en række spændende tilbud til turister, i form af skøn natur og attraktioner. Samtidig viser den statistiske profil også, at Norddjurs Kommune har en særlig høj værdiskabelse indenfor hoteller og restauranter, når der sammenlignes med oplandet og yderkommunerne generelt. Markedspotentialet for en turismemæssig satsning er i høj grad tilstede, og det samme er det erhvervsmæssige udgangspunkt (tilgængelig arbejdskraft m.m.). Udfordringen består i at få udnyttet og tiltrukket det rette vidensmæssige grundlag og ikke mindst tilvejebringe de rette betingelser for de mange udviklingskræfter, som er i kommunen, dvs. at den organisatoriske og kulturelle kapacitet i kommunen skal udnyttes specifikt til fordel for turisme-området. Side 32

35 Energi/miljø som styrkeposition Energi og miljø er ligeledes et område, der omfatter en stor grad af erhvervsmæssigt potentiale, og er allerede på flere punkter karakteriseres som en styrkeposition. Anholt Havmølle-park og Grenaa Havn (Danmarks energi- og miljøhavn) har allerede skabt grundlaget for grøn vækst. Netop udvidelsen af havnen i Grenaa er en af årsagerne til, at energi og miljø bliver fremhævet som en af de væsentligste styrkepositioner i Norddjurs Kommune. Danish Biofuel og Havets Hus er ligeledes nogle af de projekter, der er under etablering og med tiden vil mange flere energi og miljøvirksomheder med fordel kunne etablere deres aktiviteter ved havne til gavn for hele kommunens erhvervsliv. Der er altså både et stor erhvervsmæssigt og markedsmæssigt potentiale forbundet med denne satsning. Mange eksisterende virksomheder fungerer allerede nu som underleverandører, og samtidig vil den organisatoriske og kulturelle kapacitet i kommunen bidrage positivt til udviklingen indenfor dette område. Udfordringen består dels i at tiltrække det rette videns og kompetencegrundlag, så virksomhederne har den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for, og dels at få flere underleverandører til at omstille sig til energiomådet. I den sammenhæng er det ligeledes en fordel, at tilgængeligheden til viden og kompetence er god i kraft af kommunes nærhed til videns miljøer i både Århus og Randers. Side 33

36 7 Den videre proces / konklusion I det følgende præsenteres en række refleksioner vedrørende den videre proces med fokus på, hvordan analysens resultater kan benyttes til at iværksætte projekter og initiativer i og på tværs af de deltagende kommuner. Som en første betragtning vurderes det som hensigtsmæssigt, at sondre mellem to forskellige typer af indsatser, der kan igangsættes ud fra analysens resultater. Fælleskommunale indsatser Enkeltkommune indsatser Grundlaget for denne opdeling af indsatser er tidligere uddybet i kapitel 4. Det er navnlig forslag til fælleskommunale indsatser, der har vist sig at kunne bidrage til den allerede eksisterende aktivitet i Tovholder kommunerne. Modellen for tværgående indsatser er, at vi på baggrund af analysen foreslår, hvilke kommuner der efter vores vurdering vil have interesse i at deltage i sådanne indsatser. Herefter er det op til kommunerne i fællesskab at tage initiativ til, hvordan arbejdet i projektgruppen kan igangsættes og videreføres. Kommune X Kommune Z Kommune Y Vi foreslår som udgangspunkt, hvilke kommuner, der efter vores opfattelse, vil være relevante deltagere i en given projektgruppe. Hvis andre end de foreslåede kommuner ønsker at deltage i specifikke foreslåede projekter, bør deltagerkredsen kunne justeres. Men det er vores anbefaling, at grundlaget for en kommunes deltagelse skal dokumenteres. Det vil yderligere være vores forslag, at der også deltager en repræsentant fra Region Midtjylland i de enkelte projektgrupper, så der kan ske en koordinering mellem arbejdet i projektgruppen og de strategier og handlingsplaner Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland opererer med. Side 34

37 Modellen for enkeltkommuneindsatser tager udgangspunkt i, at en kommune igangsætter en indsats for at udnytte en styrkeposition eller realisere et potentiale, og at det senere Kommuneprojekt Bredere dækkende projekt vurderes om dette giver grundlag for at skabe en bredere dækkende indsats, med afsæt i erfaringer og resultater fra kommunen. Det er samtidigt vores forslag, at den styregruppe med deltagelse af repræsentanter for de otte kommuner samt Region Midtjylland, der har fulgt analysearbejdet, fortsætter sit arbejde i endnu et stykke tid. Styregruppen vil i den kommende periode have følgende 3 opgaver: Opfølgning og monitorering Prioritering og koordinering Platform for yderligere samarbejde Styregruppen skal i den kommende periode først og fremmest følge arbejdet i de etablerede projektgrupper for at se om det udvikler sig positivt, eller om der er grupper, hvori bestemte problemstillinger bør drøftes i et bredere forum. Da der kan opstå situationer, hvor flere projekter retter sig imod samme finansieringskilder og ansøgningsrunder kan det være hensigtsmæssigt at drøfte eventuelle prioriteringer mellem flere projekter, eller om der kan ske en koordinering så uhensigtsmæssig intern konkurrence om de samme midler kan reduceres. Og endelig er det tydeligt, at der allerede er skabt et tæt internt kendskab mellem de deltagende kommuner i styregruppen i den periode analysearbejdet har pågået. Derfor er det vores vurdering, at gruppen med fordel kan fungere som en platform for det fremadrettede samarbejde. Det er i den forbindelse også vores vurdering, at det er meget hensigtsmæssigt, at Region Midtjylland fortsat deltager Side 35

38 i styregruppen, så eventuel koordinering med regionale og nationale indsatser kan varetages herigennem. 7.1 Retningslinjer for de enkelte projekter Som tidligere nævnt er vi blevet overraskede over mængden af igangværende aktiviteter eller tilløb hertil i de deltagende kommuner. Det er vigtigt, at eventuelle nye projekter og aktiviteter forholder sig hertil. Projektgruppernes første opgave er derfor at gennemføre en kortlægning af den allerede eksisterende indsats på det givne område. En kortlægning af den eksisterende indsats skaber mulighed for: - Samtænkning og koordinering med eksisterende indsats - At eksisterende strukturer udnyttes bedst muligt - At der tages udgangspunkt i læring af tidligere erfaringer - At evt. entreprenører/drivkræfter indtænkes bedst muligt Vi vil hernæst foreslå, at projektgrupperne identificerer alle tilgængelige finansieringskilder, så fokus ikke alene rettes mod Vækstforum. Denne anbefaling skyldes dels, at mange af Vækstforums midler allerede er allokerede og at strukturfondsmidler ofte er administrativt mere krævende at arbejde med end andre finansieringskilder. Dels er der også betydelige midler tilgængelige uden for Vækstforums regi, hvilket nogen gange overses. Når en given finansieringskilde findes relevant er det vigtigt at orientere sig i dens specifikke krav til ansøgninger (indhold, deltagere m.v.) samt ansøgningsprocedurer frister osv., da disse kan udgøre en væsentlig ramme for det arbejde projektgruppen skal gennemføre. Vi vil dernæst anbefale projektgrupperne at overvejer om deltagerkredsen er rigtig i forhold til til det projekt, man ønsker at udvikle. Analysen har alene omfattet de seks yderkommuner beliggende i Region Midtjylland samt to tilgrænsende landkommuner. Men der kan naturligvis være andre kommuner, der vil være oplagte deltagere i en given projektsammenhæng fordi de også har en styrkeposition inden for samme område, eller fordi de er lokaliseret i det samme geografiske område. Ligeledes bør det overvejes om der til projektgruppen bør tilknyttes eksterne ressourcer i form af videninstitutioner eller lignende, der vil have relevant viden og erfaringer fra arbejde med styrkepositioner, samt eventuelt erfaring med hjemtagning af midler til udviklingsprojekter. Endelig bør det i projektgruppen overvejes, hvordan det tværkommunale arbejde i praksis organiseres. Projekter der kræver bevilling i flere beslutningsorganer er altid tunge at få etableret. Falder blot en af deltagerne fra, fordi der i en given Side 36

39 kommune må prioriteres anderledes end forudsat, så kan hele det økonomiske fundament skulle gentænkes. Derfor gælder det ikke nødvendigvis om at få så mange som muligt med på enhver ansøgning. Samlet set vil vi således anbefale de foreslåede projektgrupper at indlede arbejdet med følgende opgaver: 1. Gennemføre kortlægning af eksisterende indsats på et givet område 2. Fastlæggelse af konkret projektindsats. Fokus på hvilke delelementer af den overordnede indsats eksempelvis fødevarer vil man satse på at videreudvikle. Herunder også fastlæggelse af hvilke prioriteringskriterier der ligger til grund for den valgte indsats 3. Overveje om andre kommuner kunne være relevante deltagere 4. Overveje om videninstitutioner el.lign. bør inviteres med i arbejdet 5. Overveje den praktiske gennemførsel af arbejdet, herunder mulige finansieringskilder Med disse fem anbefalinger for det videre arbejde, der er illustreret i figuren herunder, vil vi i det følgende præsentere de forslag til fælleskommunale indsatser, som vi vil foreslå projektgrupper nedsat til at afsøge og konkretisere. Kortlægning af eksisterende indsats Fastlæggelse af konkret projektindsats Overvej hvilke kommuner der skal deltage Overvej hvilke øvrige projektpartnere der skal deltage Planlæg den praktiske gennemførelse, herunder mulig finansiering Side 37

40 8 Projekter i Norddjurs Kommune Ud fra den foregående beskrivelse opstilles herunder de projekter, som det anbefales, at Norddjurs Kommune deltager i. Udvikling af det nye feriehus Baggrund: Med henblik på at styrke muligheden for udvikling af helårsturisme foreslås et tværkommunalt projekt, der har til formål at udvikle et nyt koncept for feriehuse, der kan lejes ud året rundt. Projektet bygger videre på de erfaringer, som man har gjort sig i Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt om Fremtidens sommerhus. Samtidig skal udviklingen af nye feriehuse også ses som et nødvendigt forsøg på at øge kvaliteten i de ydelser, som leveres til besøgende gæster. Grundet de relativt høje danske udlejningspriser, stilles der høje forventninger til at en unik oplevelse og et højt serviceniveau. En udvikling af feriehuse, der er i højere grad er tilpasset enkelte turistmålgruppers behov er et skridt i den retning. Indholdsmæssig fokus: Fokus i projektet vil være at transformere de eksisterende herunder de ældre sommerhuse til mere attraktive sommerhuse, der kan tiltrække mere købedygtige målgrupper af turister. Desuden kan det overvejes, om også udviklingen af sommerhusområderne skal indgå i projektet, således der også ses på den fysiske planlægning af områderne. Deltagende aktører: Det forventes, at de stærke feriesteder Ringkøbing-Skjern og Djursland vil arbejde med et sådant projekt under den regionale turismehandlingsplans del for de stærke feriesteder men projektet kan med fordel udvides geografisk til andre af analysens 8 kommuner. Organisering og deltagelse: Projektet kan organiseres som et tværkommunalt projekt og kan med fordel også inddrage andre kommuner i regionen, da udviklingen af brugertilpassede løsninger er et essentielt element for alle kommuner, der kan have en signifikant beskæftigelseseffekt. Ligeledes vil det kunne samle kræfterne hos en lang række videns institutioner som virksomheder i regionen. Finansiering: Grøn Vækst, Landdistriktsprogrammet, Realdania, Elsparefonden m.fl. Side 38

41 Erhvervsturisme Baggrund: For at øge produktiviteter og indtjeningen i turismerhvervet er det afgørende at satse på de målgrupper, der giver den største værditilvækst pr. turist. I den forbindelse er erhvervsturisme helt central, da internationale erhvervsturister ikke bare lægger en meget større omsætning i turistvirksomhederne end almindelige ferieturister, men tiltrækning af møde-turister har også en stor betydning for det øvrige erhvervsliv i forhold til den værdi, som de leverer i form af vidensudveksling, internationale samarbejdsmuligheder og potentiel rekruttering af vidensmedarbejdere. Indholdsmæssig fokus: Det er i forvejen en del af den eksisterende indsats i Region Midtjylland at kombinere regionens oplevelsesmæssige potentialer til energi- og miljøsektoren. Der i den sammenhæng særlig fokus på at opbygge et marked for faglige møder, konferencer, messer m.m. Med dette projekt ønskes erhvervsturisme-indsatsen i regionens yderområder både skærpet og udvidet yderligere. Konkret skal der ikke kun tilbydes besøgsmål for fagpersoner interesseret i energi og miljø, men også andre temaer skal indgå. Det foreslås f.eks. at supplere indsatsen ved at sætte fokus på flere af de identificerede styrkepositioner i yderområderne. Eksempelvis kan indsatsen med fordel kobles til fødevareområdet. Samtidig lægges der op til, at man i endnu højere grad knytter indsatsen op på en tværkommunal indsats og de erfaringer om erhvervsturisme, som man allerede har gjort sig i yderkommunerne. I den sammenhæng er det vigtigt at få kommunikeret og dermed synliggjort, hvilke positive såvel som negative erfaringer, man gennem tidligere indsatser har draget i de involverede kommuner. Organisering og deltagelse: Deltagelse af hovedparten af analysens kommuner. Mulig finansiering: Grøn Vækst, Landdistriktsprogrammet, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Energiturisme Øget opdyrkning af energi-turisme udspringer naturligt af ovenstående. Der foregår allerede en del energi-turisme, men mulighederne for at opdyrke dette yderligere synes at være til stede. Forudsætningen herfor er på den ene side at energi-attraktionerne kortlægges, som ovenfor omtalt, og på den anden side at regionen markedsføres som energiregion. Energiturisme vil først og fremmest skulle rettes mod erhvervsturister, der selv er beskæftigede inden for energiområdet og ønsker inspiration og erfaringsudveksling om måder at omstille samfundet til ikke-fossil energiforsyning. Dernæst vil der kunne være et segment af miljøbevidste turister, der vil finde Side 39

42 alternativ energi i praksis interessant. Og endelig kunne der være mulighed for at gøre de allerede eksisterende turister interesserede i at lære regionen bedre at kende ved at få dem ud og se på energi. Det er relevant for flere af yderkommunerne at indgå i dette arbejde, som eventuelt knyttes til ovenstående projekt, da der vil være betydeligt overlap mellem de to. Mulig finansiering: Grøn Vækst, Landdistriktsprogrammet, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Kortlægning af energiens betydning i Region Midtjylland Kortlægning af energiens betydning i Region Midtjylland skal på den ene side afdække, hvor mange virksomheder der har en betydelig del af deres omsætning på energiområdet. På den anden side bør kortlægningen også omfatte en form for ressourcekatalog over eksisterende indsatser, projekter, beslutninger osv., samt etablere en fælles formidlingsplatform for disse, så Region Midtjylland som Danmarks energiregion kan synliggøres. I forlængelse heraf bør det erhvervsmæssige potentiale i at være energikommune genenmtænkes. Samsø er energi-ø, Skive er klimakommune, Ringkøbing-Skjern vil være selvforsynende, Lemvig satser meget på energi osv. Men hvori består det erhvervsmæssige potentiale i, at kommunerne arbejder så meget med energi? For så vidt angår kortlægningen af virksomheder og eksisterende indsatser vil det som udgangspunkt være relevant for alle analysens kommuner. For så vidt angår analysen af det erhvervsmæssige potentiale i at være energikommune, så er det snarere en opgave for en arbejdsgruppe end et egentligt projekt. I en sådan arbejdsgruppe vil det være naturligt, at de kommuner, der er stærkt fokuseret på energi deltager, hvilket vil sige alle analysens kommuner bort set fra Struer og Syddjurs Kommune. Finansiering: Det er alene kortlægningen af energiens økonomiske betydning, der som udgangspunkt er kapitalkrævende. Der er til gengæld næsten ingen finansieringskilder, der vil finansiere analyser. Regionalfonden, Region Midtjylland, Kommunerne er de mest oplagt muligheder. Side 40

43 Synliggørelse af fremstillingsvirksomhedernes værdi Baggrund: Rigtig mange af virksomhederne i yderkommunerne er underleverandører, og det er det generelle indtryk fra især den kvalitative del af analysen, at fremstillingsvirksomheder i yderkommunerne har stor betydning for værdiskabelsen i en lang række andre erhverv, som blandt andet leverer varer og tjenesteydelser til industrien. Virksomhedernes skæbne hænger derfor tæt sammen med de brancher, de leverer til. Fremstillingsvirksomhederne indgår ofte i et samspil med underleverandører og kunder for at få produktionen til at være succesfuld, og for at være i stand til at omstille sig hurtigt til nye markedsmæssige vilkår. Udfordringer for fremstillingsvirksomhederne i form af øget international konkurrence også trusler for andre virksomheder længere nede i værdikæden. Indhold: Ud fra ovenstående vurderes det, at der er behov for nærmere at undersøge og synliggøre, hvilken værdi fremstillingsvirksomhederne er med til at skabe for den øvrige erhvervsudvikling i yderkommunerne. Projektet, som har til hensigt at fokusere på de positive synergier, som fremstillingsvirksomhederne bidrager til i et lokalområde, vil samtidig være med til at øge virksomhedernes og branchens selvforståelse, så de positive historier kan komme frem i lyset. Projektet kan kobles til projektforslaget, om kortlægning af energiens betydning i Region Midtjylland, der netop skal omfatte en form for ressourcekatalog over eksisterende indsatser, projekter og beslutninger. inden for energi-området samt etablere en fælles formidlingsplatform for disse. Det erhvervsmæssige potentiale inden for alternativ energi ligger således i en kombination af gode naturmæssige betingelser og tilstedeværelsen af de rette kompetencer inden for den traditionelle fremstillingsindustri. Fremstillingsindustrien skal så at sige skifte værdikæde i retning af energi. Fremstillingsvirksomhederne indeholder, set i dette perspektiv, et vigtigt vækstpotentialet inden for eksempelvis alternativ energi. Det er omfanget af dette vækstpotentiale, som projektet har til formål at synliggøre. Organisering og deltagelse: Alle analysens kommuner. Finansiering: Grøn Vækst, Landdistriktsprogrammet, Regionalfonden, Fornyelsesfonden. Øget branding af turismeområdet Baggrund: Konkurrencen på turismeområdet er øget markant de seneste år og den danske turismebranche som helhed kæmper med faldende besøgstal og pres på indtjeningen, Tendensen rammer yderkommunerne særligt hårdt, da turisme har altafgørende betydning, som en erhvervsmæssig styrkeposition. Nye Side 41

44 feriedestinationer og væksten i lavprisflyruter har øget markedet for både ferie og mødeturisme, og derfor skærpet den globale konkurrence markant. Hvis turismeområdet fortsat skal bidrage til vækst i yderkommunerne er det væsentligt, at man tænker nyt og anderledes i forhold til markedsføring og branding, hvor der skal opdyrkes nye markeder. Fokus på nærmarkeder som Sverige og Tyskland må eksempelvis ikke ske på bekostning af fokus på det potentiale, som fremtidens vækstmarkeder i Asien rummer. Indholdsmæssig fokus: Det foreslås konkret, at der igangsættes et projekt, der i første omgang skal fokuserer på at skabe forretningsudvikling gennem branding af bæredygtighed gennem fokus på de muligheder, som naturen kan tilvejebringe. Naturen er det centrale grundlag for valg af ferie i kystområderne, og i den sammenhæng er bæredygtighed central. I forhold til branding af naturen kan der brandes forskellige aktiviteter som f.eks.: Kajak sejlads Fødevarer Hesteturisme Energi Branding-indsatsen i form af (øget) fokus på bæredygtighed kan kobles til satsningerne inden for energi og fødevarer, der understøtter såvel traditionel ferieturisme som erhvervsturisme/fagturisme. Branding-indsatsen skal i øvrigt kobles til den eksisterende branding-indsats, som foregår i regi af VisitDenmark og andre aktører som f.eks. Scandinavian Tourism Board. Organisering og deltagelse: Udfordringen for turismebranchen rammer hovedparten af alle yderkommuner, og derfor bør projektet som udgangspunkt omfatte de fleste af de deltagende yderkommuner. Det foreslås ligeledes, at Syddjurs Kommune også skal indgå i projektet, da der i kommunen og på Djursland i det hele taget befinder sig en række stærke turistdestinationer, hvor man har opbygget en særlig erfaring med branding og markedsføring, der kan bidrage til igangsættelsen og den videre udvikling af projektet. Mulige øvrige aktører er Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU- HIH), der kan være en værdifuld bidragsyder i forhold til at give relevant og brugbar data til at målrette og kvalificere markedsføringsindsatsen. Ligeledes spiller de lokale virksomheder i yderkommunerne en nøglerolle både økonomisk og indholdsmæssigt, når det gælder markedsføring. Mulige finansieringskilder er Grøn Vækst, landdistriktsprogrammet, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi. Side 42

45 Brugerinddragelse brugerdreven innovation Baggrund: Kendskabet til de ønsker og behov, som både eksisterende og potentielle turister har til et turistprodukt i yderområderne er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af turismen. Indholdsmæssig fokus: Det er derfor vurderingen, at der er brug for et tværkommunalt udviklingsprojekt, der gennem undersøgelser med brugerinddragelse (brugerdreven innovation) har til formål at fokusere på de behov, som de potentielle turister i regionen har. Gennem brugerinddragelse indsamles viden og information om de potentielle turisters præferencer, vaner og behov, hvilket kan bidrage til udviklingen af produkter, service ydelser eller koncepter. Organisering og deltagelse: Afdækningen af de potentielle kunders interesser bør primært være interessant for de kommuner, der har turisme som styrkeposition. Mulige finansieringskilder er Grøn Vækst, landdistriktsprogrammet, Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi. Side 43

46 Bilag A: Metode Personlige interviews I Norddjurs Kommune er der gennemført personlige interviews med følgende personer: Helen Rosager, Norddjurs Kommune Ole Svith, VidenDjurs Poul Petersen, Aker Seafoods Hans Ulrik Jensen, HUJ A/S Interviewene har været semistruktureret i den forstand, at der på forhånd har været opstillet en række temaer, som interviewet skulle struktureres efter. Men der har samtidig været plads til supplerende temaer og spørgsmål, som viste sig relevante i den enkelte interviewsituation. Følgende temaer var fastlagt på forhånd: Hvad er en styrkeposition hvad skal vi lede efter? Identificering af styrkepositioner og potentialer i kommunen Muligheder og grundlag for udvikling Målet med udviklingen Hvordan skal der skabes udvikling? Statistisk analyse De statistiske analyser er tilvejebragt med udgangspunkt i data på kommuneniveau fra Danmarks Statistik. DAMVAD har forskeradgang hos Danmarks Statistik, hvilket har givet en række muligheder for specialanalyser til opgaven. De statistiske analyser er opdelt i tre overordnede temaer: 1. Erhvervsstruktur 2. Uddannelse 3. Arbejdsmarked Konkrete indikatorer til hvert af de tre temaer fremgår at tabellen herunder: Side 44

47 Tema Erhvervsstruktur Uddannelse Arbejdsmarked Indikator Beskæftigelse fordelt på branche Erhvervsspecialisering Eksport og eksportintensitet Iværksætteri IKT Produktivitet i form af værditilvækst pr. beskæftigede Forskning, udvikling og innovation Befolkningens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Uddannelsesspecialisering Unge under uddannelse og unge uden kompetencegivende uddannelse Funktionelle uddannelsesregioner Arbejdsløshed Indkomst Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Demografi og fremtidigt arbejdsudbud Til- og fraflytning af personer Funktionel arbejdsmarkedsregion Jobmobilitet Grundlag for sammenligning med kommunerne I kommunenotaterne bliver de tilvejebragte data sammenlignet med to yderligere niveauer. For alle kommunerne gælder, at de bliver sammenlignet med arbejdskraftoplandet. Desuden bliver yderkommunerne sammenlignet med gennemsnittet af alle danske yderkommuner og landkommunerne (Holstebro og Syddjurs) bliver sammenlignet med gennemsnittet af alle danske landkommuner. Hvilke kommuner der konkret udgør sammenligningsgrundlaget fremgår af de to tabeller herunder: Landkommuner Odsherred Kommune Svendborg Aabenraa Kommune Brønderslev Kommune Kommune Kalundborg Kommune Nordfyns Kommune Herning Kommune Frederikshavn Kommune Guldborgsund Kommune Haderslev Kommune Holstebro Kommune Rebild Kommune Vordingborg Kommune Billund Kommune Syddjurs Kommune Mariagerfjord Kommune Assens Kommune Sønderborg Kommune Randers Kommune Jammerbugt Kommune Faaborg-Midtfyn Esbjerg Kommune Ikast-Brande Hjørring Kommune Kommune Kommune Kerteminde Kommune Fanø Kommune Hedensted Kommune Nyborg Kommune Vejen Kommune Viborg Kommune Side 45

48 Yderkommuner Bornholms Tønder Norddjurs Kommune Morsø Kommune Kommune Kommune Lolland Kommune Varde Kommune Samsø Kommune Thisted Kommune Langeland Kommune Ærø Kommune Lemvig Kommune Struer Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Skive Kommune Vesthimmerlands Kommune Læsø Kommune Workshops For at kvalificere grundlaget for at opstille konkrete projektforslag blev afholdt i alt tre workshops i projektet. Workshop 1: Diskussion af udfordringer, kompetencer og omstilling i analysens kommuner. Deltagere: Projektets styregruppe samt særligt inviterede ressourcepersoner fra kommunerne. Workshop 2: Diskussion af drivkræfter for udvikling i analysens kommuner. Deltagere: Projektets styregruppe samt særligt inviterede ressourcepersoner fra kommunerne. Workshop 3: Diskussion af DAMVADs oplæg til konkrete projekter inden for områderne Fødevarer, Turisme, Energi- og Fremstilling. Deltagerne var projektets styregruppe samt inviterede ressourcepersoner i forhold til projekttemaerne fra hver kommune. Side 46