Kommunenotat Norddjurs Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunenotat Norddjurs Kommune"

Transkript

1 23. marts 2011 Kommunenotat Norddjurs Kommune Udarbejdet af DAMVAD a/s Viden skaber muligheder Vinder af konsulentprisen 2010 i kategorien Samfundsudvikling, Organisation og Økonomi

2 Indhold 1 OPSUMMERING INDLEDNING Formål og analytisk tilgang ERHVERVSPOLITIKKEN I NORDDJURS KOMMUNE PENDLING OG ARBEJDSKRAFTOPLAND Funktionelle arbejdsmarkedsregioner Identifikation af arbejdskraftoplande SOCIOØKONOMI Erhverv Uddannelse Arbejdsmarked STYRKEPOSITIONER I NORDDJURS KOMMUNE DEN VIDERE PROCES / KONKLUSION Retningslinjer for de enkelte projekter PROJEKTER I NORDDJURS KOMMUNE BILAG A: METODE... 44

3 1 Opsummering På baggrund af den statistiske analyse, personlige interviews med lokale kerneaktører og gennem afholdelse af workshops, foreslås at Norddjurs Kommune deltager i nedenstående konkrete udviklingsprojekter. Projekterne er alle uddybet i kapitel syv i denne rapport, hvor der samtidig er en beskrivelse af projekternes mulige organisering og finansiering. Udvikling af det nye feriehus Med henblik på at styrke muligheden for udvikling af helårsturisme foreslås et tværkommunalt projekt, der har til formål at udvikle et nyt koncept for feriehuse, der kan lejes ud året rundt. Projektet bygger videre på de erfaringer, som man har gjort sig i Ringkøbing-Skjern Kommunes projekt om Fremtidens sommerhus. Samtidig skal udviklingen af nye feriehuse også ses som et nødvendigt forsøg på at øge kvaliteten i de ydelser, som leveres til besøgende gæster. Grundet de relativt høje danske udlejningspriser, stilles der høje forventninger til at en unik oplevelse og et højt serviceniveau. En udvikling af feriehuse, der i højere grad er tilpasset enkelte turistmålgruppers behov, er et skridt i den retning. Fokus i projektet vil være at transformere de eksisterende herunder de ældre sommerhuse til mere attraktive sommerhuse, der kan tiltrække mere købedygtige målgrupper af turister. Erhvervsturisme Det er i forvejen en del af den eksisterende indsats i Region Midtjylland at kombinere regionens oplevelsesmæssige potentialer til energi- og miljøsektoren. Der i den sammenhæng særlig fokus på at opbygge et marked for faglige møder, konferencer, messer m.m. Med dette projekt ønskes erhvervsturisme-indsatsen i regionens yderområder både skærpet og udvidet yderligere. Konkret skal der ikke kun tilbydes besøgsmål for fagpersoner interesseret i energi og miljø, men også andre temaer skal indgå. Det foreslås f.eks. at supplere indsatsen ved at sætte fokus på flere af de identificerede styrkepositioner i yderområderne, såsom f.eks. at koble indsatsen til fødevareområdet. Samtidig lægges der op til, at man i endnu højere grad knytter indsatsen op på en tværkommunal indsats de erfaringer om erhvervsturisme, som man allerede har gjort sig i yderområderne. Side 1

4 Energiturisme Øget opdyrkning af energi-turisme udspringer naturligt af ovenstående. Der foregår allerede en del energi-turisme, men mulighederne for at opdyrke dette yderligere synes at være til stede. Forudsætningen herfor er på den ene side at energi-attraktionerne kortlægges, som ovenfor omtalt, og på den anden side at regionen markedsføres som energiregion. Energiturisme vil først og fremmest skulle rettes mod erhvervsturister, der selv er beskæftigede inden for energiområdet og ønsker inspiration og erfaringsudveksling om måder at omstille samfundet til ikke-fossil energiforsyning. Dernæst vil der kunne være et segment af miljøbevidste turister, der vil finde alternativ energi i praksis interessant. Og endelig kunne der være mulighed for at gøre de allerede eksisterende turister interesserede i at lære regionen bedre at kende ved at få dem ud og se på energi. Kortlægning af energiens betydning i Region Midtjylland Kortlægning skal på den ene side afdække, hvor mange virksomheder der har en betydelig del af deres omsætning på energiområdet. På den anden side bør kortlægningen også omfatte en form for ressourcekatalog over eksisterende indsatser, projekter, beslutninger osv., samt etablere en fælles formidlingsplatform for disse, så Region Midtjylland som Danmarks energiregion kan synliggøres. I forlængelse heraf bør det erhvervsmæssige potentiale i at være energikommune genenmtænkes. Samsø er energi-ø, Skive er klimakommune, Ringkøbing-Skjern vil være selvforsynende, Lemvig satser meget på energi osv. Men hvori består det erhvervsmæssige potentiale i, at kommunerne arbejder så meget med energi? For så vidt angår kortlægningen af virksomheder og eksisterende indsatser vil det som udgangspunkt være relevant for alle analysens kommuner. For så vidt angår analysen af det erhvervsmæssige potentiale i at være energikommune, så er det snarere en opgave for en arbejdsgruppe end et egentligt projekt. Synliggørelse af fremstillingsvirksomhedernes værdi Rigtig mange af virksomhederne i yderområderne er underleverandører, og det er det generelle indtryk fra især den kvalitative del af analysen, at fremstillingsvirksomheder i yderområderne har stor betydning for værdiskabelsen i en lang række andre erhverv, som bl.a. leverer varer og tjenesteydelser til industrien. Side 2

5 På den baggrund vurderes det, at der er behov for nærmere at undersøge og synliggøre hvilken værdi fremstillingsvirksomhederne er med til at skabe for den øvrige erhvervsudvikling i yderområderne. Projektet, som har til hensigt at fokusere på de positive synergier, som fremstillingsvirksomhederne bidrager til i et lokalområde, vil samtidig være med til at øge virksomhedernes og branchens selvforståelse. Øget branding af turismeområdet Konkurrencen inden for turismeområdet er øget markant de seneste år og branchen lider under faldende besøgstal. Tendensen rammer yderområderne særligt hårdt, da turismen har altafgørende betydning som erhvervsmæssig styrkeposition. Hvis turismen fortsat skal bidrage til vækst i yderområderne er det væsentligt, at man tænker nyt og anderledes i forhold til markedsføring. Der skal opdyrkes nye markeder. Fokus på nærmarkeder som Sverige og Tyskland må f.eks. ikke ske på bekostning af fokus på det potentiale, som fremtidens vækstmarkeder i Asien omfatter. Branding-indsatsen i form af (øget) fokus på bæredygtighed kan kobles til satsningerne inden for energi og fødevarer, der understøtter såvel traditionel ferieturisme som erhvervsturisme/fagturisme. Branding-indsatsen skal i øvrigt kobles til den eksisterende branding-indsats, som foregår i regi af Visit Denmark og andre aktører som f.eks. Scandinavian Tourism Board. Brugerinddragelse brugerdreven innovation Kendskabet til de ønsker og behov, som både eksisterende og potentielle turister har til et turistprodukt i yderområderne er af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af turismen. Det er derfor vurderingen, at der er brug for et tværkommunalt udviklingsprojekt, der gennem undersøgelser med brugerinddragelse (brugerdreven innovation) har til formål at fokusere på de behov, som de potentielle turister i regionen har. Gennem brugerinddragelse indsamles viden og information om de potentielle turisters præferencer, vaner og behov, hvilket kan bidrage til udviklingen af produkter, service ydelser eller koncepter. Side 3

6 2 Indledning Dette notat fokuserer på Norddjurs Kommune og har til formål, at samle resultater fra analysen om erhvervsmæssige styrkepositioner i yderkommuner i Region Midtjylland. Det vil sige, at notatets indhold er et resultat af den samlede analyseproces, hvor der er udført desk research, gennemført en række personlige interviews med ressourcepersoner i kommunen, lavet statistiske analyser og gennemført tre workshops. På den baggrund er der opstillet en række konkrete forslag til udviklingsprojekter, som kan igangsættes i Norddjurs Kommune. Nogle af projekterne er specifikke for Norddjurs og andre skal gennemføres som tværkommunale projekter, hvor Norddjurs har en rolle sammen med øvrige kommuner. Notatet er struktureret på den måde, at der i dette kapitel gives et overblik over den analytiske tilgang, som analysen bygger på. Dernæst gives et overblik over hvilket strategisk arbejde, der ligger forud for analysen i Norddjurs Kommune, og hvilke kommunale initiativer og udviklingsprojekter, der allerede er igangsat på erhvervsudviklingsområdet. Overblikket er tilvejebragt ud fra desk research fra kommunernes hjemmeside, og er efterfølgende blevet justeret efter dialog med ressourcepersoner i kommunen. Efter dette indledende nedslag i kommunernes eksisterende strategiske arbejde gennemgås de resultater, der er fremkommet ud fra henholdsvis det statistiske analysearbejde, de gennemførte personlige interviews og de afholdte workshops. Endelig beskrives afslutningsvis de konkrete projekter, som det på baggrund af analysen foreslås, at man igangsætter eller deltager i i Norddjurs Kommune. 2.1 Formål og analytisk tilgang Det overordnede formål med analysen er at identificere erhvervsmæssige styrkepositioner og mulige potentialer og undersøge mulighederne for at aktivere dem gennem konkrete projekter. Udgangspunktet for analysen er således evnen til at identificere erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer. Ved en erhvervsmæssig styrkeposition forstås et erhverv, der beskæftigelsesmæssigt eller indtjeningsmæssigt udgør en betydelig del af den lokale økonomi. Erhvervsmæssige styrkepositioner identificeres gennem statistisk analyse. Udfordringen ved denne definition er, at den er åben for at fortidens erhverv, der på trods af tilbagegang stadig udgør en betydelig del af den lokale økonomi. Side 4

7 Erhvervsmæssige potentialer kan derimod ikke identificeres gennem statistisk analyse, men må findes gennem interviews med personer med indgående kendskab til det lokale erhvervsliv og den lokale økonomi. Ved et erhvervsmæssigt potentiale forstås et erhverv, der med den rette indsats vil kunne bidrage til den fremtidige lokale økonomi med betydelig beskæftigelse og/eller indtjening. Udfordringen ved denne definition er, at den i princippet er åben for alle mulige forslag, der kan være mere eller mindre veldokumenterede. Det er derfor nødvendigt med en analytisk ramme, der gør det muligt at kvalificere den statistiske analyse samt inputs fra interviews i de enkelte kommuner. I den efterfølgende analyse af erhvervsmæssige styrkepositioner og potentialer lægges vægt på fire elementer: 1. Erhvervsmæssigt udgangspunkt 2. Videns- og kompetencemæssigt udgangspunkt 3. Markedsmæssig situation og udvikling 4. Organisatorisk og kulturelt udgangspunkt Disse fire elementer består af en række delelementer, der er oplistet i figur 2.1. Figur 2.1 Elementer i et erhvervsmæssigt potentiale Samarbejdskultur Politisk opbakning Projektkapacitet Civilsamfund Drivkræfter Beskæftigelse Specialisering Indtjening Udviklingskræfter Erhverv Marked Viden og kompetencer Int. opgang eller nedgang Lokal opgang Særlig viden i virksomhederne Videninstitutioner Arbejdsstyrke Kilde: DAMVAD 2010 Side 5

8 Modellen anvendes som et værktøj til at beskrive og dokumentere de enkelte styrkepositioner og potentialer. I analysens hovednotat findes en uddybende beskrivelse af modellens indhold. Side 6

9 3 Erhvervspolitikken i Norddjurs Kommune Overordnet samarbejder Nord- og Syddjurs stadig om erhvervsfremme på det strategiske plan. Siden Djurslands udviklingsråd blev etableret i 2007 har rådet drøftet forskellige temaer, som er betydning for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune. Det gælder eksempelvis infrastruktur, kompetenceudvikling, internationalisering etc. Kultur- og udviklingsudvalget har ansvaret for erhvervsserviceområdet og erhvervsudviklingen i Norddjurs Kommune, og har udarbejdet Planstrategi for Norddjurs Kommune, Kommuneplan 09 for Norddjurs Kommune og erhvervspolitik, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Kulturog udviklingsudvalget har ansvaret for erhvervsrelaterede projekter. Kultur- og udviklingsafdelingen er den udførende afdeling på erhvervsudviklingsinitiativer. Afdelingen har overtaget ansvaret for den lokale erhvervsservice den 1. januar 2009 med nedlæggelsen af Djursland Erhverv. Kultur og udviklingsafdelingen har hermed ansvaret for såvel den strategiske udvikling på erhvervsområdet som den udførende rolle i forhold til servicering af virksomheder. Sidstnævnte område var førhen Djursland Erhvervs ansvar, og dermed fælles for både Nord- og Syddjurs kommuner. Nedenfor følger en kort gennemgang af strategien for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune. Overordnet planstrategi Ifølge kommuneplan 2009 har kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune følgende målsætninger for erhvervsudviklingen i kommunen. Disse mål er følgende: 1 fastholde eksisterende virksomheder og tiltrække nye ved at tilbyde tilstrækkelige erhvervsarealer, god og fleksibel offentlig service og forbedring af erhvervslivets rammebetingelser hæve uddannelsesniveauet have en afbalanceret udvikling i kommunen med Grenaa og Auning som de væsentligste centre for erhvervsudvikling, en begrænset erhvervsudvikling i de øvrige byzonebyer og indpasning af mindre erhvervsarealer i landzonelandsbyer sikre landbrugets muligheder for at udvikle sig som erhverv udvikle turisme i sammenhæng med den samlede indsats for turismen på Djursland 1 Kilde: Side 7

10 fiskeri- og akvakulturerhvervet fremmes og udvikles. Som følge af de overordnede målsætninger i kommuneplanen blev det samtidig besluttet at iværksætte følgende initiativer i planperioden : Samarbejdet med Syddjurs Kommune om helårsturisme fortsættes og udbygges, såfremt der kan skabes finansiering om projektet Der udarbejdes en turistpolitisk handleplan, som skal sikre synergi mellem de initiativer, der vedrører turisme i Syddjurs og Norddjurs Kommuner. Udarbejdelse af erhvervspolitik I det følgende afsnit gennemgås den udarbejde erhvervspolitik for perioden i overordnede træk. Erhvervspolitisk vision, mål og indsatsområder Erhvervspolitikken i kommunen forholder sig til planstrategien gennem konkrete forslag til indsatser og samtidig udgør planstrategien rammen for de erhvervspolitiske visioner. Der tages i erhvervspolitikken desuden udgangspunkt i udvikling af nuværende og fremtidige erhvervsmæssige styrkepositioner. Visionen er i kort træk, at udnytter kommunens tætte beliggenhed til vækstcentret Østjylland til at skabe ny vækst i virksomheder og iværksætteri samt tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Norddjurs Kommune skal dermed udvikle sig til at være det yderområde i Danmark, der skaber mest vækst. Målet er at fastholde eksisterende virksomheder i kommunen samt tiltrække nye virksomheder såvel i form af tilflyttende virksomheder som etablering af nye virksomheder gennem iværksætteri. Erhvervspolitikken har fem indsatsområder 2 : 1) Dialog og kommunikation som omdrejningspunktet for konkrete initiativer og udviklingstiltag. Det er i dialogen med virksomheder, organisationer og samarbejdspartnere erhvervspolitikkens indsatsområder er formuleret. 2) Fysiske rammer. Gode vækstbetingelser for virksomheder er også fysisk plads og god infrastruktur, hvilket betyder, at det er let at komme til og fra kommunen og at kommunikere med hinanden. Derfor skal de fysiske rammebetingelser være i orden for at virksomheder kan etablere og udvikle sig i Norddjurs Kommune. 2 Kilde: Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune , December Side 8

11 3) Service for virksomheder og iværksættere. Norddjurs Kommune vil fortsat arbejde med at gøre det nemt at finde rundt i de forskellige services, der tilbydes, så der kan ydes en effektiv, koordineret og kompetent rådgivning. varetager hele erhvervsserviceopgaven gennem den kommunale enhed Norddjurs Erhverv. Enheden har til opgave at vejlede virksomheder og iværksættere, etablere forretningsorienterede netværk mellem virksomheder, udbyde temamøder og gåhjem-møder og informere om tilbud. 4) Arbejdskraft. En væsentlig forudsætning for virksomheders muligheder for at etablere og udvikle sig i Norddjurs Kommune er, at den rette arbejdskraft er til stede. I Norddjurs Kommune viser befolkningsprognosen, at andelen af ældre vokser kraftigt i de kommende år, og at andelen af personer i den arbejdsdygtige alder falder. 5) Samarbejde om erhvervsudvikling. Norddjurs Kommune skal arbejde på tværs af grænser for at få tilført ny viden, udveksle erfaringer, få del i finansiering af projekter og aktiviteter og for at blive inspireret af andre kulturer. Det gælder såvel de lokale grænser til omegnskommunerne som til de større grænseoverskridende samarbejder til regionale, nationale og internationale samarbejdspartnere. Det skal i den sammenhæng nævnes, at Norddjurs Kommune deltager i erhvervssamarbejdet Business Region Aarhus, hvor Odder, Skanderborg, Samsø, Århus, Favrskov, Syddjurs og Norddjurs kommuner samarbejder om erhvervsudviklingsinitiativer, som kommunerne løser bedre sammen end hver for sig. I 2010 blev en ny tre-årig samarbejdsaftale indgået. Konkrete eksempler på erhvervspolitiske initiativer Grenaa Nordhavn Fredag den 13. august 2010 var der officiel indvielse af Grenaas nye Nordhavn. Dermed markerer Grenaa Havn sig for alvor som Danmarks energi- og miljøhavn. Den nye Nordhavn i Grenaa har muligheden for at blive et centrum for flere energi- og miljøvirksomheder. Blandt andet den nye Anholt Havmøllepark. Der er tale om 495 meter ny kaj og cirka kvadratmeter nye havnearealer. Der har længe været udvidelsesplaner, men finansieringen har været svær at få på plads. At det er lykkedes at få den massive havneudvidelse finansieret, skyldes ikke mindst, at Karsten Ree har valgt at indgå en aftale med Grenaa Havn. Side 9

12 Havmøllepark Anholt Etablering af Havmøllepark Anholt betyder nye erhvervsudviklingsmuligheder for Norddjurs Kommune. Kultur- og udviklingsafdelingen er koordinator for disse muligheder, og der er nu etableret en driftsorganisation for arbejdet med at synliggøre virksomhedernes kompetencer som underleverandører til vindmølleindustrien. Opgaven løses af kultur- og udviklingsafdelingen. Wind energi cluster Norddjurs kommune deltager sammen med Ringkøbing-Skjern, Århus og Ikast- Brande kommuner et samarbejde omkring styrkelse og udvikling af den markante midtjyske styrkeposition inden for vind. Formålet er at styrke danske virksomheders internationale konkurrencekraft og styrke Danmark som lokaliseringssted for internationale investeringer inden for vindenergi via en netværksbaseret national klyngeorganisering Helårsturismeprojekt Norddjurs Kommune indgår i samarbejde med Destination Djursland og Syddjurs Kommune i udvikling af helårsturismeprojekt på Djursland. Der udarbejdes en handlingsplan i samarbejde med Midtjysk Turisme og Region Midtjylland med henblik på at følge det strategiske udviklingsspor i turismens vækststrategi i Region Midtjylland, hvor Ringkjøbing-Skjern kommune og de to djurslandske kommuner er udpeget som kystturisme-detinationer. Side 10

13 4 Pendling og arbejdskraftopland 4.1 Funktionelle arbejdsmarkedsregioner I dette afsnit kigger vi nærmere på Nordddjurs Kommune og de funktionelle regioner som kommunen indgår i. Arbejdskraften er mobil og for en indbygger i den vestlige del af Norddjurs kommune kan det f.eks være lettere målt i rejsetid at pendle til Århus eller Randers Kommune end det er at pendle til den østligste del af kommunen. De områder som er analytisk relevante i forhold til udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft betegnes funktionelle arbejdsmarkedsregioner og de er genstanden for nedenstående analyse. Funktionelle arbejdsmarkedsregioner består typisk af en centerkommune med meget stor erhvervsmæssig tiltrækning af arbejdskraft fra de omkringliggende kommuner. For at en centerkommune kan klassificeres som et selvstændigt funktionelt område, så kræves det, at mindst 80 procent af de beskæftigede i kommunen (målt på bopæl) også arbejder i kommunen (kriterium 1). Ydermere kræves det, at der ikke er en pendling ud af kommunen på 7 procent eller mere af den samlede beskæftigelse (kriterium 2). I tabellen herunder fremgår det, at ud af de i alt 8 kommuner i denne analyse, opfylder Samsø og Ringkøbing-Skjern Kommune begge kriterier for at blive betragtet som lokale centre. Tabel 4.1 Identifikation af lokale centre (2009) Beskæftigede i kommunen med bopæl i kommunen (pct.) Udpendling i forhold til den samlede beskæftigelse (pct.) Samsø 88,6 2,6 Ringkøbing- 82,3 6,7 Skjern Skive 77,4 8,0 Lemvig 76,4 9,5 Holstebro 73,8 5,6 Norddjurs 69,6 8,7 Struer 61,2 22,0 Syddjurs 54,0 27,6 Side 11

14 4.2 Identifikation af arbejdskraftoplande Når arbejdskraftoplande er en interessant geografisk størrelse at arbejde med i denne analyse, skyldes det flere forhold. For det første er kommunen ikke altid den mest velegnede geografiske enhed at se på, da en række forhold, der har betydning i forhold til erhvervsudvikling netop sker på tværs af kommuner eller i en større geografi, der bestemmes af arbejdskraftens bevægelighed, infrastrukturen, naturen eller andre forhold. For det andet er det nødvendigt for en meningsfuld analyse at etablere et relevant sammenligningsgrundlag for de statistiske data, der opstilles for Norddjurs Kommune. I analysen er netop valgt arbejdskraftoplandet og de øvrige yderkommuner som sammenligningsgrundlag for Norddjurs Kommune. De funktionelle arbejdskraftoplande udgøres af alle de kommuner, hvor pendlingen udgør mindst 5 procent af den samlede ind- eller udpendlingsstrøm. For Norddjurs Kommune opfyldes dette kriterium af Århus, Randers og Syddjurs Kommune. Figur 4.2 Funktionelt område 2009 I tabellen herunder ses de konkrete udpendlingsstrømme til kommuner, der modtager en større indpendling fra Norddjurs Kommune end 5 pct. Som det fremgår, kører langt hovedparten svarende tilsammen til godt 83 procent af udpendlerne til Århus, Syddjurs og Randers Kommune. Side 12

15 Tabel 4.3 Udpendling Norddjurs 2009 Udpendlingsandel på mindst 5 pct. fra Norddjurs til andre kommuner(pct.) Samlet udpendling til kommuner (antal) Syddjurs 28, ,8 Århus 27, ,6 Randers 24, ,6 Andel udpendling af beskæftigelse (bopæl) i pct. Ser man på den typiske bopæl for indpendlerne fremgår det af tabel 4.4, at det er fra Syddjurs, at langt de fleste indpendlere kommer til Norddjurs. Således kommer der 1420 indpendlere fra Syddjurs. Til sammenligning er der kun 590, der bor i Århus, som arbejder i Norddjurs Kommune. De tre kommuner er bopælskommuner for 91 pct. af indpendlerne til Norddjurs Kommune. Tabel 4.4 Indpendling Norddjurs 2009 Indpendlingsandel på mindst 5 pct. af alle indpendlere (pct.) Samlet indpendling fra kommuner (antal) Syddjurs 44, ,6 Århus 18, ,6 Randers 22, ,3 Andel indpendling af beskæftigelse (bopæl) i pct. I tabellen herunder ses pendlingen til og fra Norddjurs opdelt efter brancher. Det fremgår af nedenstående tabel, at en væsentlig større andel af personer pendler ind frem for ud af Norddjurs kommune for at arbejde indenfor undervisning. Ved en sammenligning med de andre yderkommuner i Region Midtjylland fremgår det faktisk, at Norddjurs Kommune adskiller sig med en markant indpendlingsstrøm indenfor undervisning. Dette kan forklares ved, at flere uddannelsesinstitutioner er placeret i Grenaa Viden Djurs med handelsgymnasium, teknisk gymnasium, teknisk skole, særlige college linier, gymnasium og en filial af sosu-uddannelsen. Ellers er billedet generelt broget for ind- og udvandring for brancherne i Norddjurs Kommune, men særligt inden for Handel samt Transport er udpendlingen større end indpendlingen. Side 13

16 Tabel 4.5 Pendling fordelt på brancher 2009 Indpendling (pct.) Udpendling (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,8 1,6 Råstofindvinding 0,4 0,8 Industri 17,6 17,3 Energiforsyning 0,4 0,2 Vandforsyning og renovation 2,0 0,4 Bygge og anlæg 7,6 9,8 Handel 11,5 16,1 Transport 6,2 9,8 Hoteller og restauranter 2,5 2,0 Information og kommunikation 1,5 1,9 Finansiering og forsikring 2,4 1,6 Ejendomshandel og udlejning 0,7 1,0 Videnservice 2,2 3,4 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 2,5 3,4 service Offentlig administration, forsvar og politi 5,0 4,5 Undervisning 12,9 4,8 Sundhed og socialvæsen 17,4 17,6 Kultur og fritid 2,4 1,3 Andre serviceydelser mv. 1,9 2,4 Uoplyst aktivitet 0,0 0,1 N (personer) I tabellen herunder ses kommunens pendlerstrømme i forhold til pendlernes jobfunktioner. Det fremgår, at udpendlerne fra Norddjurs Kommune fortrinsvis beskæftiges inden for manuelt arbejde. Der er desuden en markant højere andel af ledere og videnspersoner som pendler ind end ud. Faktisk kan man ved en sammenligning med de andre yderkommuner i Danmark se, at Norddjurs Kommune oplever en relativ stor indpendling af ledere og videnspersoner. Tabel 4.6 Pendling fordelt på jobfunktioner 2009 Indpendlere (pct.) Udpendlere (pct.) Ledere og videnspersoner 41,3 26,2 Service og håndværksarbejde 19,4 23,3 Manuelt arbejde 39,3 50,5 N (personer) Note: Ledere og videnspersoner er klassificeret som 1 - Ledelse på øverste plan i virksomheder, organisationer og den offentlige Side 14

17 sektor, 2 - Arbejde der forudsætter viden på højeste niveau inden for område, 3 - Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau. Service og håndværksarbejde er klassificeret som 1 - Kontorarbejde, 2 - Detailsalg, service- og omsorgsarbejde, 3 - Arbejde inden for landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri. Manuelt arbejde er klassificeret som 1 - Militær/civilforsvar, 2 - Håndværkspræget arbejde, 3 - Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde, 4 - Uoplyst Ser man på pendlingsstrømmene fordelt på uddannelsesniveauer for Norddjurs Kommune, er det værd at bemærke, at der er en højere andel med grundskoleuddannelse og erhvervsuddannelse, der pendler ud af kommunen end ind. Omvendt pendler der relativt flere personer med mellemlang/lang videregående uddannelse ind i kommunen. Tabel 4.7 Pendling fordelt på uddannelsesniveauer 2009 Indpendling (pct.) Udpendling (pct.) Grundskole uddannelse 20,0 27,0 Gymnasial uddannelse 7,9 5,8 Erhvervsuddannelse 34,9 45,7 Kort videregående uddannelse 6,1 5,9 Mellemlang videregående uddannelse 20,3 11,7 Bacheloruddannelse 1,7 0,7 Lang videregående uddannelse 8,8 2,9 Forskeruddannelse 0,3 0,2 N (personer) I tabellen herunder er erhvervsindkomsten opgjort for de personer, som pendler til og fra Norddjurs Kommune. Det fremgår, at der generelt er en højere andel af personer med en indkomst fra , der pendler ud end der pendler ind i kommunen. For de øvrige indkomstgrupper, er der en højere andel, der pendler ind, end der pendler ud fra kommunen. Tabel 4.8 Pendling fordelt på erhvervsindkomst 2009 Indpendling (pct.) Udpendling (pct.) Mindre end ,1 13, ,9 35, ,4 31, ,5 14,8 Mere end ,1 4,8 N (personer) Side 15

18 5 Socioøkonomi I dette kapitel udarbejdes en statistisk profil af Norddjurs Kommune opstillet på baggrund af en række statistiske data inden for tre overordnede socioøkonomiske temaer; erhvervsstruktur, uddannelse og arbejdsmarked. Både tilstand og udvikling på en række udvalgte områder for kommunen vil blive sammenlignet med arbejdskraftoplandet og med de øvrige landkommuner i hele Danmark. I tabellen herunder fremgår de konkrete indikatorer til hvert tema. Det ses tydeligt, at selvom der er tale om tre forskellige temaer, så er der et klart samspil mellem indikatorerne. Eksempelvis kan man under erhvervsstruktur identificere de brancher, hvor kommunerne har relativt meget beskæftigelse, mens man under produktivitet kan beregne, om de skaber værdi i de erhverv, som er beskæftigelsestunge. Tilsvarende kan det analyseres om kompetencebasen i befolkningen er den rette for de erhverv, som er mest produktive. Tabel 5.1 Tema Erhvervsstruktur Uddannelse Arbejdsmarked Statistiske indikatorer i analysen Indikator Beskæftigelse fordelt på branche Erhvervsspecialisering Eksport og eksportintensitet Iværksætteri IKT Produktivitet i form af værditilvækst pr. beskæftigede Forskning, udvikling og innovation Befolkningens uddannelsesniveau Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Uddannelsesspecialisering Unge under uddannelse og unge uden kompetencegivende uddannelse Funktionelle uddannelsesregioner Arbejdsløshed Indkomst Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft Demografi og fremtidigt arbejdsudbud Til- og fraflytning af personer Funktionel arbejdsmarkedsregion Jobmobilitet Side 16

19 5.1 Erhverv Da fokus i analysen er på de erhvervsmæssige potentialer, er den offentlige sektor ikke inddraget i analysen. I de følgende tabeller har vi gengivet de brancher og relevante delbrancher, som er inddraget i analysen. Eksempelvis er hovedbranchen industri opdelt i fem undergrupperinger (Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, Træk- og papirindustri, trykkerier, Metalindustri samt Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr). Det er valgt, fordi der i erhvervsstrukturen i områderne er store forskelle i beskæftigelsen inden for disse brancher. I figuren herunder ses beskæftigelsen fordelt på de valgte brancher. Det fremgår, at Norddjurs har en højere beskæftigelse end både oplandet og yderkommunerne i forhold til bygge og anlæg samt træ- og papirindustri og trykkerier. Generelt skal det bemærkes, at de større byer Århus og Randers fylder meget i kategorien Opland Norddjurs, hvilket er en del af forklaringen på, at beskæftigelsesstrukturen i Norddjurs Kommune i flere tilfælde adskiller sig mere fra oplandet end fra de andre yderkommuner. Tabel 5.2 Beskæftigelse fordelt på brancher 2009 Beskæftigelse i pct. af samlet Opland beskæftigelse Norddjurs Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri 9,9 2,5 10,9 Råstofindvinding 0,5 0,1 0,3 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 3,8 3,2 5,6 Træ- og papirindustri, trykkerier 7,8 2,2 4,1 Metalindustri 6,2 2,0 4,3 Elektronikindustri og fremstilling af 1,2 1,4 2,5 elektronisk udstyr Øvrig industri 6,7 6,6 13,9 Energiforsyning 0,7 0,5 0,7 Vandforsyning og renovation 1,6 0,9 1,1 Bygge og anlæg 12,8 8,9 10,7 Handel 21,6 27,6 20,6 Transport 7,3 7,9 5,9 Hoteller og restauranter 4,8 4,8 4,5 Information og kommunikation 2,0 7,2 1,6 Finansiering og forsikring 2,9 3,6 3,0 Ejendomshandel og udlejning 1,7 2,4 2,1 Side 17

20 Videnservice 3,3 10,7 4,2 Rejsebureauer, rengøring og anden 5,0 7,4 4,1 operationel service I tabellen herunder ses udviklingen i beskæftigelsesandelen fra Generelt ses det, at der været betydelige reduktioner i beskæftigelsen indenfor de primære erhverv samt visse fremstillingserhverv. Samtidigt har Norddjurs haft en fremgang i beskæftigelsesandelen indenfor især serviceerhverv som hoteller og restauranter, bygge og anlæg og handel. Det skal understreges at den meget store fremgang indenfor elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr skyldes en meget lille beskæftigelse, som derfor er følsom overfor forandring. Det er vigtigt at være opmærksom på det forhold, at en stigning i beskæftigelsesandelen i en bestemt branche ikke nødvendigvis betyder, at der skabes flere jobs i den pågældende branche. Forklaringen kan være, at man i branchen beskæftiger et stabilt antal personer, men da den samlede beskæftigelse falder, så stiger andel for branchen. Der er med andre ord en risiko for, at stigningerne i beskæftigelsesandele over tid ikke har resultatet i nye arbejdspladser i kommunen, men blot er et udtryk for en branche med et stabilt behov for arbejdskraft. Tabel 5.3 Udviklingen i beskæftigelsen Udvikling i beskæftigelsesandel i pct. Norddjurs Opland Yderkommuner Norddjurs Landbrug, skovbrug og fiskeri -24,3-28,9-19,2 Råstofindvinding 26,8-22,7 15,7 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -12,5-22,9-18,7 Træ- og papirindustri, trykkerier -17,9-31,5 7,5 Metalindustri 0,6-11,0-15,8 Elektronikindustri og fremstilling af 218,7-11,8-21,8 elektronisk udstyr Øvrig industri -24,9-30,7-1,7 Energiforsyning 3,9-11,4 0,2 Vandforsyning og renovation -23,5-36,3-25,1 Bygge og anlæg 22,9-0,8 21,1 Handel 15,9 8,7 10,1 Transport -13,6-6,1-9,4 Hoteller og restauranter 31,4 14,9-3,2 Information og kommunikation -7,1-14,1-15,6 Finansiering og forsikring 0,5 6,6 7,2 Ejendomshandel og udlejning 9,1 18,3 37,5 Side 18

21 Videnservice 2,2 46,8 26,8 Rejsebureauer, rengøring og anden 52,7 32,7 46,9 operationel service N (Samlet beskæftigelse 2000) N (Samlet beskæftigelse 2009) I tabellen herunder ses erhvervsspecialiseringen for Norddjurs kommune i forhold til oplandet og de øvrige yderkommuner. Erhvervsspecialiseringen angiver hvor høj beskæftigelsesandelen er i en branche i forhold til henholdsvis oplandet og yderkommunerne. Hvis den relative beskæftigelsesandel er over 1 er der altså tale om en specialiseret branche. Eksempelvis er den relative beskæftigelsesandel indenfor bygge- og anlægsvirksomheder defineret som 1,20 i forhold til yderkommuner i Danmark, hvilket betyder, at andelen af beskæftigede indenfor bygge- og anlægsvirksomheder i Norddjurs Kommune er 20 % højere end beskæftigelsesandelen indenfor samme branche i alle yderkommuner i Danmark (inkl. Norddjurs Kommune). Det kan bemærkes, at Norddjurs blandt andet har specialisering indenfor Metalindustri, Træ- og papirindustri samt Bygge og anlæg. Dette er interessante brancher, da der er en kritisk masse af beskæftigelse at tage udgangspunkt i og at specialiseringen ikke dækker over forskelle med meget få ansatte. Tabel 5.4 Erhvervsspecialiseringen 2009 Relativ beskæftigelsesandel i Norddjurs Ift. Opland Ift. Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,94 0,91 Råstofindvinding 6,08 2,02 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1,20 0,68 Træ- og papirindustri, trykkerier 3,52 1,92 Metalindustri 3,06 1,42 Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk 0,89 0,49 udstyr Øvrig industri 1,01 0,48 Energiforsyning 1,54 1,07 Vandforsyning og renovation 1,87 1,49 Bygge og anlæg 1,43 1,20 Handel 0,78 1,05 Transport 0,92 1,24 Hoteller og restauranter 1,00 1,08 Side 19

22 Information og kommunikation 0,28 1,24 Finansiering og forsikring 0,80 0,98 Ejendomshandel og udlejning 0,71 0,80 Videnservice 0,31 0,78 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel 0,67 1,22 service. Note: Ved 0,0 kan antallet af virksomheder der eksporter ikke være oplyst da Danmarks Statistik har valgt at diskretionere grupper med færre end 4 virksomheder fordelt på branche Tabel 5.5 herunder viser eksportintensiteten i bestemte brancher i kommunen, målt som eksporten som andel af den samlede omsætning. Som det fremgår af tabellen, er eksportintensiteten høj indenfor Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr, hvor knap 93 pct. af omsætningen består af eksport. Desuden er det værd at bemærke, at Norddjurs Kommune indenfor de fleste erhverv generelt har en lavere eksportintensitet end både opland og de danske yderkommuner, men eksempelvis indenfor vidensservice er eksportintensiteten dog højere i Norddjurs Kommune end i andre danske yderkommuner. Tabel 5.5 Eksportintensitet 2008 Eksport som andel af omsætning (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,0 8,7 3,4 Råstofindvinding 9,0 9,1 7,8 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 15,4 44,8 49,4 Træ- og papirindustri, trykkerier 10,1 22,9 30,6 Metalindustri 18,2 19,4 42,1 Elektronikindustri og fremstilling af 92,9 68,4 53,7 elektronisk udstryr Øvrig industri 40,5 68,4 68,1 Energiforsyning 0,0 8,7 0,0 Vandforsyning og renovation 80,5 76,1 47,2 Bygge og anlæg 0,1 2,2 1,3 Handel 2,3 6,7 6,9 Transport 16,7 20,1 18,5 Hoteller og restauranter 0,0 0,2 0,0 Information og kommunikation 0,3 5,2 4,6 Finansiering og forsikring 0,0 0,0 0,0 Ejendomshandel og udlejning 0,0 0,4 0,4 Videnservice 2,5 7,6 1,4 Side 20

23 Rejsebureauer, rengøring og anden 1,2 3,7 1,7 operationel service. Note: Ved 0,0 kan antallet af virksomheder der eksporter ikke være oplyst da Danmarks Statistik har valgt at diskretionere grupper med færre end 4 virksomheder fordelt på branche Når man leder efter erhvervsmæssige styrkepositioner, er antallet af nye virksomheder inden for givne brancher et vigtigt pejlemærke for, hvordan branchen klarer sig. Som det fremgår af tabel 5.6 herunder er der i Norddjurs Kommune en høj iværksætterate (i pct.) en høj iværksætterate indenfor Metalindustri i 2008 og også indenfor Øvrig industri er der en højere iværksætterate i forhold til oplandet, og i forhold til yderkommunerne. Det er desuden værd at være opmærksom på, at der inden for Handel samt Vidensservice startes forholdsvis mange nye virksomheder op. Tabel 5.6 Iværksætteri 2008 Nye virksomheder som andel af eksisterende Norddjurs (pct.) Antal virksomheder Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,1 192 Råstofindvinding 0,0 - Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0,0 - Træ- og papirindustri, trykkerier 7,7 13 Metalindustri 24,0 25 Elektronikindustri og fremstilling af 0,0 - elektronisk udstyr Øvrig industri 8,1 37 Energiforsyning 0,0 - Vandforsyning og renovation 0,0 - Bygge og anlæg 4,4 160 Handel 5,8 226 Transport 4,1 74 Hoteller og restauranter 8,9 79 Information og kommunikation 0,0 - Finansiering og forsikring 0,0 - Ejendomshandel og udlejning 2,2 45 Videnservice 7,8 51 Rejsebureauer, rengøring og anden 7,1 42 operationel service Note: - angiver at der ingen nye virksomheder er kommet til Side 21

24 Tabel 5.7 herunder viser, hvordan Norddjurs Kommune placerer sig i forhold til oplandet og de danske yderkommuner generelt, når man ser på data for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), målt som andel ansatte med adgang til internettet. IKT betegnes som en rammebetingelse, der kan medvirke til at skabe vækst i erhvervslivet. Det fremgår, at der er en et lavere brug af IKT hos virksomheder i Norddjurs Kommune, end det er tilfældet i den gennemsnitlige yderkommune, mens der er et højere brug af IKT hos virksomheder i Norddjurs Kommune, end det er tilfældet i oplandskommunerne (inkl. Norddjurs). Tabel 5.7 IKT 2009 Andel ansatte med adgang til internet (pct.) Norddjurs 49,8 Opland Norddjurs 41,4 Yderkommune 58,7 Hvorvidt et erhverv er i stand til at tjene penge, målt i kroner og øre, er naturligvis også et interessant forhold, når det skal vurderes om erhvervet/branchen udgør en særlig styrkeposition i en kommune. Til det formål er herunder opgjort produktiviteten inden for de udvalgte brancher for Norddjurs Kommune i forhold til oplandet og yderkommuner i Danmark. Norddjurs Kommune har en særlig høj værdiskabelse indenfor hoteller og restauranter når der sammenlignes med oplandet og yderkommunerne generelt. Sammenholdt med at der er en højere beskæftigelsesandel indenfor hoteller og restauranter så tyder det på at Norddjurs har en styrkeposition her. Tabel 5.8 Produktivitet 2008 Værditilvækst pr. beskæftigede (kr.) Opland Norddjurs Norddjurs Yderkommuner Landbrug, skovbrug og fiskeri Råstofindvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Metalindustri Elektronikindustri og fremstilling af elektronisk udstyr Øvrig industri Energiforsyning Vandforsyning og renovation Bygge og anlæg Handel Side 22

25 Transport Hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Videnservice Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service Note: Ved - oplyses antal beskæftigede i kommunen ikke jf. diskretionshensyn fra Danmarks Statistik Tabellen herunder viser, hvor innovative virksomhederne i Norddjurs Kommune er i forhold til oplandet og yderkommuner i Danmark. I tabellens første række angives, hvor høj en andel af virksomhederne, der har været innovative. De to efterfølgende rækker opgør, hvor mange der har været innovative i forhold til henholdsvis produkt og procesinnovation. En innovativ virksomhed kan have været innovativ i forhold til både produkt- og procesinnovation og derfor kan disse procentdele være større end den samlede andel. Det fremgår af tabellen, at virksomhederne i Norddjurs kommune er oftere procesinnovative i sammenligning med de øvrige virksomheder. Tabel 5.9 Innovation 2008 I pct. af virksomhederne Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Produkt- eller 42,9 39,4 30,9 procesinnovation Produktinnovation 88,9 91,1 89,4 Procesinnovation 55,6 39,0 43,5 5.2 Uddannelse I dette afsnit præsenteres en særskilt uddannelsesanalyse på en række overordnede uddannelsesgrupper. Tabel 5.10 herunder viser uddannelsesniveauet for borgerne i Norddjurs Kommune sammenlignet med borgerne i oplandet og i yderkommunerne i Danmark generelt. Det fremgår, at der generelt er et lavere uddannelsesniveau Side 23

26 sammenlignet med oplandet. Dog er niveauet på højde med de øvrige yderkommuner og der er kun små afvigelser for de enkelte uddannelser. Tabel 5.10 Befolkningens uddannelsesniveau 2010 Højeste fuldførte uddannelse Norddjurs (pct.) Opland Norddjurs (pct.) Yderkommuner (pct.) Grundskole 39,2 27,8 39,1 Gymnasial uddannelse 5,2 13,2 4,8 Erhvervsuddannelse 39,1 29,1 37,9 Kort videregående uddannelse 4,3 4,9 4,8 Mellemlang videregående uddannelse 9,6 13,3 10,6 Bachelorer 0,5 3,0 0,4 Lang videregående uddannelse og 2,2 8,7 2,5 forskeruddannelse Udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau i Norddjurs Kommune viser, at Norddjurs generelt får flere med kompetencegivende uddannelser og færre med blot en grundskoleuddannelse. Udviklingen går dog langsommere end den gør i de øvrige yderkommuner og især i forhold til oplandet. Tabel 5.11 Udviklingen i befolkningens uddannelsesniveau Udviklingen i befolkningens højeste fuldførte uddannelse (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Grundskole -10,7-16,3-16,3 Gymnasial uddannelse 0,5-2,2-5,5 Erhvervsuddannelse 7,5-5,5 11,4 Kort videregående uddannelse 16,0 24,0 27,3 Mellemlang videregående uddannelse 11,9 18,0 28,0 Bachelorer 38,3 96,1 64,9 Lang videregående uddannelse og 11,2 52,2 27,0 forskeruddannelse Mens tabel 5.10 og 5.11 viser uddannelsesniveauet for den generelle befolkning, viser tabel 5.12 uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. Tabellen viser, at erhvervslivet i Norddjurs Kommune benytter sig af arbejdskraft, hvor 46 pct. har en erhvervsuddannelse. Generelt er uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede lavere i Norddjurs Kommunes virksomheder sammenlignet med de øvrige yderområder og oplandskommuner. Side 24

27 Tabel 5.12 De beskæftigedes uddannelsesniveau 2009 De beskæftigedes højeste opnåede uddannelse (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Grundskole 38,4 27,2 38,7 Gymnasial uddannelse 4,8 13,0 4,9 Erhvervsuddannelse 46,0 36,1 43,8 Kort videregående uddannelse 5,5 7,1 6,6 Mellemlang videregående uddannelse 3,5 6,8 3,7 Bachelorer 0,4 2,6 0,4 Lang videregående uddannelse og 1,4 7,1 1,7 forskeruddannelse Uddannelsesspecialiseringen i tabel 5.13 viser, at den relative andel af beskæftigede med grundskoleuddannelse og erhvervsuddannelse er højere i Norddjurs Kommune end gennemsnittet i oplandet (dvs. over 1). For de øvrige uddannelsesniveauer er den relative andel af beskæftigede lavere i Norddjurs Kommune end i oplandet og i de øvrige yderkommuner generelt. Det skal her igen bemærkes at oplandet for Norddjurs er domineret af storbykommunerne i Århus og Randers. Tabel 5.13 Uddannelsesspecialisering for de beskæftigede 2009 Relativ uddannelsesandel i Norddjurs Kommune Ift. Opland Norddjurs Ift. Yderkommuner Grundskole 1,41 0,99 Gymnasial uddannelse 0,37 0,99 Erhvervsuddannelse 1,28 1,05 Kort videregående uddannelse 0,78 0,83 Mellemlang videregående uddannelse 0,51 0,93 Bachelorer 0,16 0,94 Lang videregående uddannelse og 0,20 0,81 forskeruddannelse Ligesom det var tilfældet med udviklingen indenfor hele befolkningen, så er der blandt de beskæftigede en stigningen i andelen med videregående uddannelser, jf. tabel Der er dog en undtagelse i forhold til mellemlange videregående uddannelser, hvor niveauet har været næsten stabilt. I forhold til yderområderne er det bemærkelsesværdigt, at de beskæftigedes kompetenceniveau inden for alle niveauer undtaget erhvervsuddannelser er lidt lavere end i de andre yderområder. Side 25

28 Tabel 5.14 Udviklingen i de beskæftigedes uddannelsesniveau I pct. af alle beskæftigede Opland Norddjurs Norddjurs Yderkommuner Grundskole -9,8-8,2-10,7 Gymnasial uddannelse -1,1-5,4-5,3 Erhvervsuddannelse 7,0-8,0 5,1 Kort videregående uddannelse 20,6 34,5 30,8 Mellemlang videregående -0,4 16,9 17,4 uddannelse Bachelorer 10,6 44,6 40,8 Lang videregående uddannelse og 20,6 60,3 44,1 forskeruddannelse Tabellen herunder er en opgørelse over, hvilken uddannelse de unge mellem 21 og 29 år er i gang med i år I forhold til de unges igangværende uddannelse tyder det på, at Norddjurs også i fremtiden vil have flere med en erhvervsuddannelse end andre kommuner. Der er således mere en 62 pct. af de unge, som er under uddannelse, der er i gang med en erhvervsuddannelse, mod knap 50 pct. i de øvrige yderområder. Tabel 5.15 De unges (21-29 år) igangværende uddannelse 2010 I pct. af personer, som er i gang med en uddannelse Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner Grundskole 0,0 0,0 0,1 Gymnasial uddannelse 4,7 1,5 5,3 Erhvervsuddannelse 62,3 10,2 49,9 Kort videregående uddannelse 7,4 6,5 8,2 Mellemlang videregående 18,0 24,4 30,2 uddannelse Bachelorer 3,9 32,8 3,2 Lang videregående uddannelse 3,4 22,6 3,1 Forskeruddannelse 0,2 1,9 0,1 I tabel 5.16 herunder er lavet en opgørelse over de kommuner hvor indbyggerne i Norddjurs hyppigst uddanner sig. Opgørelsen er lavet for alle uddannelser med undtagelse af folkeskolen dvs. gymnasiale uddannelser og opefter. Kun andele af over 5 pct. er medtaget i tabellen. Favrskov kommune indgår i den funktionelle uddannelsesregion, hvorimod Syddjurs Kommune ikke indgår. Ellers er det funktionelle områder svarende til arbejdskraftoplandet. Side 26

29 Det fremgår, at Randers Kommune og Århus kommune er mål for langt hoveddelen af studerende fra Norddjurs, som vælger at uddanne sig uden for kommunen. Tabel 5.16 Funktionel uddannelsesregion 2009 Bopælskommune Uddannelseskommune Antal udpendlere (personer) Andel af alle udpendlere (pct.) Norddjurs Randers ,0 Norddjurs Århus ,1 Norddjurs Favrskov 87 5,3 I figuren herunder vises andelen af unge (25-29 år) som ikke er i gang med en uddannelse og maksimalt har opnået en gymnasialuddannelse. I relation til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden, er det interessant at se på, hvor mange af kommunens borgere, der sandsynligvis ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. I den forbindelse fremgår det af tabel 5.17, at Norddjurs Kommune har en højere andel end oplandet, men ellers er niveau på linje med andre yderkommuner. Argumentationen bag tabellen er, at har man ikke en uddannelse, når man er mellem 25 og 29 år, så er sandsynligheden for senere i livet, at gennemføre en kompetencegivende uddannelse ikke særlig stor. Der er selvfølgelig personer som formår at gennemføre en kompetencegivende uddannelse senere i livet, men generelt set, er det i ungdomsårene, at langt de fleste gennemfører en uddannelse. Tabel 5.17 Andel unge som sandsynligvis ikke opnår en kompetencegivende uddannelse 2010 Andel (pct.) af unge (25-29) som sandsynligvis ikke får en kompetencegivende uddannelse Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner 28,1 17,8 27,2 Side 27

30 5.3 Arbejdsmarked På arbejdsmarkedsområdet fokuseres på følgende elementer; arbejdsløsheden, erhvervsindkomsten, til- og fraflytning af personer og jobfunktioner. Tabellen herunder viser, at arbejdsløsheden i Norddjurs kommune i dag er under det niveau som var i 2006, men at der samtidigt er et stykke ned til den laveste arbejdsløshed som fandtes i Det må dog siges at 2,9 pct. er en lav arbejdsløshed og at lavere niveau formentligt vil medvirke til lønpres på det lokalearbejdsmarked. Tabel 5.18 Arbejdsløshed Fuldtidsledige i forhold til arbejdsstyrken (pct.) 2006 september 2007 september 2008 september 2009 september Norddjurs 4,2 2 1,3 3,2 2, september Den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. person i Norddjurs Kommune er, som det fremgår af tabel 5.19 herunder, på kr. (i 2008), hvilket er en anelse lavere end niveauet i både oplandet og i yderkommunerne. Tabel 5.19 Erhvervsindkomst 2008 Norddjurs Opl.Norddjurs Yderkommuner Gennemsnitlig erhvervsindkomst pr person med indkomsten 2008 (kr.) I tabel kan det ses, at udviklingen i erhvervsindkomsten i er gået hurtigere i Norddjurs kommune end i oplandet men langsommere i sammenligning med yderkommunerne. Tabel 5.20 Udvikling i erhvervsindkomst Udviklingen i faste priser (pct.) Norddjurs Opl.Norddjurs Yderkommuner Udvikling i gennemsnitlig 7,5 7,2 8,3 erhvervsindkomst pr. person med indkomsten Side 28

31 Som det fremgår af tabel 5.21 er der på længere sigt en række betydelige udfordringer knyttet til den demografiske udvikling i Norddjurs Kommune. I tabellen ses udviklingen i den demografiske sammensætning fra 2010 til Det fremgår at den eneste gruppe som vokser i andel er gruppen af folk udenfor arbejdsstyrken og ældrebyrden kan ses at vokse markant de næste 30 år. Det vil betyde et langt større udgiftspres end tilfældet er i dag samtidigt med et lavere indtægtsgrundlag. Norddjurs Kommune har i den forbindelse samme udfordring som de øvrige yderområder mens udfordringen for oplandet dvs. primært Randers og Århus vil være mindre. Når man ser på udviklingen i indbyggeres alderssammensætning i perioden 2010 til 2040 ses af tabellen, at der altså generelt bliver flere ældre og færre unge. Denne udvikling er velkendt og gælder på makroniveau for hele Danmark og for hele den vestlige verden for den sags skyld. Tabel 5.21 Demografi Udviklingen i andelen af indbyggere i aldersgrupperne (pct.) Norddjurs Opland Norddjurs Yderkommuner 0-15-årige -6,8-2,8-7, årige -10,4-0,7-9, årige -11,0-8,9-12, årige -24,7-21,2-23,4 65-år og ældre 57,9 48,1 56,9 Ud over alderssammensætningen af borgerne i kommunen, er det også interessant at se nærmere på om kommunens samlede befolkningstal falder eller vokser. I tabel 5.22 herunder ses det, at der var 262 flere der flyttede ud af Norddjurs Kommune end der flyttede ind i kommunen. Tabel 5.22 Til- og fraflytning af personer (2010) Norddjurs (personer) Tilflytning 1466 Fraflytning 1728 Nettotilflytninger -262 I forhold til tilflytning af personer er det også interessant at se på, hvilke jobfunktioner de tilflyttede personer besidder. Tabel 5.23 viser hvilken type af arbejdskraft der flytter til Norddjurs Kommune. 18,5 pct. af de beskæftigede tilflyttere er beskæftiget i stillinger hvor de enten er ledere eller har en særlig viden på området. Der er 29,5 pct. som har en stilling med et servicepræget Side 29

32 indhold såsom handel eller et håndværksmæssigt arbejde såsom tømrer. Over halvdelen af de tilflyttede beskæftigede har manuelt arbejde dvs. arbejde som f.eks. maskinoperatører eller rengøringsarbejde. Tabel 5.23 Tilflytteres jobfunktioner (2009) Fordeling af jobfunktioner i pct. Norddjurs Ledere og videnspersoner 18,5 Service og håndværksarbejde 22,4 Manuelt arbejde 26,3 Side 30

33 6 Styrkepositioner i Norddjurs Kommune I dette kapitel opstilles, på baggrund af den information, der er tilvejebragt gennem de statistiske analyser, de gennemførte personlige interviews og afholdte workshops en række styrkepositioner i Norddjurs Kommune. Styrkepositionerne danner udgangspunkt for de konkrete projektforslag, som opstilles i det efterfølgende kapitel. Generelt skal det bemærkes, at der blandt de væsentlige aktører inden for erhvervsudvikling i Norddjurs Kommune bliver peget på, at der eksisterer en særlig erhvervsånd i Norddjurs Kommune, og at de unge mennesker i kommunen besidder ressourcer, som der er store muligheder i at fastholde. Evne til at fastholde de unges tilknytning til kommunen både under og efter endt uddannelse vil være af stor betydning for den fremtidige vækst i kommunens erhvervsliv. Den lokale erhvervsånd er kendetegnet ved, at den forholdsvis store andel af små og mellemstore self-made ejerledede virksomheder, udviser et stort socialt ansvar over for de ansatte og en særlig forpligtelse overfor udviklingen i lokalområdet. Denne erhvervs-ånd er en væsentlig styrke, eftersom det også er udtryk for, at der i kommunen eksisterer en stærk iværksætter-kultur. Mange iværksættere øger mulighederne for vækst. Desuden opleves arbejdskraften i Norddjurs også som stabil og pålidelig, hvilket betyder, at virksomhederne generelt ikke oplever, den store udskiftning af arbejdskraft. Dette opfattes af virksomhederne som en konsekvens af denne særlige erhvervsånd. Fremstillingsindustri som styrkeposition Enkelte brancher har traditionelt en stor betydning i Norddjurs Kommune, hvilket i særdeleshed handler om fremstillingsindustrien. De store fremstillingsvirksomheder har ifølge de interviewede virksomheder særligt gode vilkår i Norddjurs, da de udvidede erhvervsarealer i kommunen giver mulighed for tiltrækning af større virksomheder med brug for plads. Både den statistiske profil og interviewene med relevante aktører har vist, at fremstillingsindustrien (herunder brancher som Bygge-anlæg og samt metalindustri) står særligt stærkt i kommunen. Set i forhold til de forskellige delelementer i den analytiske ramme er det erhvervsmæssige potentiale i den her forbindelse stort (høj beskæftigelsesandel m.m.). Også det organisatoriske og kulturelle udgangspunkt står i en stærk position, når det angår fremstillingsvirksomhederne, da der findes adskillelige lokale udviklingskræfter i Side 31

34 kommunen, som har vist at de pålidelige og villige til at bidrage til en positiv udvikling i kommunen. Det er i den sammenhæng også en fordel, at der eksisterer en stærk iværksætterkultur. Det videns - og kompetencemæssige udgangspunkt er også en væsentlig faktor for den fremtidige udvikling af den styrkeposition, som fremstillingsvirksomhederne udgør. I den forbindelse er det i høj grad væsentligt, at tiltrække kvalificeret innovativ arbejdskraft, som kan bidrage med til udviklingen af nye arbejdsprocesser o.l. Udfordringen er primært på det markedsmæssige plan, hvor virksomhederne indenfor fremstillingsindustrien kan være internationalt udfordret. Det er ligeledes en fordel for fremstillingsvirksomhederne i Norddjurs Kommune, at tilgængeligheden til viden og kompetence er god i kraft af nærheden til videns miljøer i både Århus og Randers. Turisme som styrkeposition Kommunen kan tilbyde en række spændende tilbud til turister, i form af attraktioner som f.eks. Kattegatcentret, Gl. Estrup Landbrugsmuseum og herregårdsmuseum samt havnemiljøerne i Grenaa og Bønnerup. Desuden kan nævnes den lange kyststrækning, det store skovareal samt flere naturområder, hvor området langs Randers Fjord/Gudenåens udløb er unik for kommunen. Hvis man alene kigger på erhvervsspecialisering indenfor Hotel- og restaurationsbranchen i Norddjurs Kommune springer turisme ikke i øjnene som den mest iøjnefaldende styrkeposition. Alligevel bør turisme fremhæves som et erhvervsmæssigt potentiale, der er værd at satse på i Norddjurs Kommune. Kommunen og Djursland i det hele taget kan tilbyde en række spændende tilbud til turister, i form af skøn natur og attraktioner. Samtidig viser den statistiske profil også, at Norddjurs Kommune har en særlig høj værdiskabelse indenfor hoteller og restauranter, når der sammenlignes med oplandet og yderkommunerne generelt. Markedspotentialet for en turismemæssig satsning er i høj grad tilstede, og det samme er det erhvervsmæssige udgangspunkt (tilgængelig arbejdskraft m.m.). Udfordringen består i at få udnyttet og tiltrukket det rette vidensmæssige grundlag og ikke mindst tilvejebringe de rette betingelser for de mange udviklingskræfter, som er i kommunen, dvs. at den organisatoriske og kulturelle kapacitet i kommunen skal udnyttes specifikt til fordel for turisme-området. Side 32

35 Energi/miljø som styrkeposition Energi og miljø er ligeledes et område, der omfatter en stor grad af erhvervsmæssigt potentiale, og er allerede på flere punkter karakteriseres som en styrkeposition. Anholt Havmølle-park og Grenaa Havn (Danmarks energi- og miljøhavn) har allerede skabt grundlaget for grøn vækst. Netop udvidelsen af havnen i Grenaa er en af årsagerne til, at energi og miljø bliver fremhævet som en af de væsentligste styrkepositioner i Norddjurs Kommune. Danish Biofuel og Havets Hus er ligeledes nogle af de projekter, der er under etablering og med tiden vil mange flere energi og miljøvirksomheder med fordel kunne etablere deres aktiviteter ved havne til gavn for hele kommunens erhvervsliv. Der er altså både et stor erhvervsmæssigt og markedsmæssigt potentiale forbundet med denne satsning. Mange eksisterende virksomheder fungerer allerede nu som underleverandører, og samtidig vil den organisatoriske og kulturelle kapacitet i kommunen bidrage positivt til udviklingen indenfor dette område. Udfordringen består dels i at tiltrække det rette videns og kompetencegrundlag, så virksomhederne har den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for, og dels at få flere underleverandører til at omstille sig til energiomådet. I den sammenhæng er det ligeledes en fordel, at tilgængeligheden til viden og kompetence er god i kraft af kommunes nærhed til videns miljøer i både Århus og Randers. Side 33

36 7 Den videre proces / konklusion I det følgende præsenteres en række refleksioner vedrørende den videre proces med fokus på, hvordan analysens resultater kan benyttes til at iværksætte projekter og initiativer i og på tværs af de deltagende kommuner. Som en første betragtning vurderes det som hensigtsmæssigt, at sondre mellem to forskellige typer af indsatser, der kan igangsættes ud fra analysens resultater. Fælleskommunale indsatser Enkeltkommune indsatser Grundlaget for denne opdeling af indsatser er tidligere uddybet i kapitel 4. Det er navnlig forslag til fælleskommunale indsatser, der har vist sig at kunne bidrage til den allerede eksisterende aktivitet i Tovholder kommunerne. Modellen for tværgående indsatser er, at vi på baggrund af analysen foreslår, hvilke kommuner der efter vores vurdering vil have interesse i at deltage i sådanne indsatser. Herefter er det op til kommunerne i fællesskab at tage initiativ til, hvordan arbejdet i projektgruppen kan igangsættes og videreføres. Kommune X Kommune Z Kommune Y Vi foreslår som udgangspunkt, hvilke kommuner, der efter vores opfattelse, vil være relevante deltagere i en given projektgruppe. Hvis andre end de foreslåede kommuner ønsker at deltage i specifikke foreslåede projekter, bør deltagerkredsen kunne justeres. Men det er vores anbefaling, at grundlaget for en kommunes deltagelse skal dokumenteres. Det vil yderligere være vores forslag, at der også deltager en repræsentant fra Region Midtjylland i de enkelte projektgrupper, så der kan ske en koordinering mellem arbejdet i projektgruppen og de strategier og handlingsplaner Region Midtjylland og Væksthus Midtjylland opererer med. Side 34

37 Modellen for enkeltkommuneindsatser tager udgangspunkt i, at en kommune igangsætter en indsats for at udnytte en styrkeposition eller realisere et potentiale, og at det senere Kommuneprojekt Bredere dækkende projekt vurderes om dette giver grundlag for at skabe en bredere dækkende indsats, med afsæt i erfaringer og resultater fra kommunen. Det er samtidigt vores forslag, at den styregruppe med deltagelse af repræsentanter for de otte kommuner samt Region Midtjylland, der har fulgt analysearbejdet, fortsætter sit arbejde i endnu et stykke tid. Styregruppen vil i den kommende periode have følgende 3 opgaver: Opfølgning og monitorering Prioritering og koordinering Platform for yderligere samarbejde Styregruppen skal i den kommende periode først og fremmest følge arbejdet i de etablerede projektgrupper for at se om det udvikler sig positivt, eller om der er grupper, hvori bestemte problemstillinger bør drøftes i et bredere forum. Da der kan opstå situationer, hvor flere projekter retter sig imod samme finansieringskilder og ansøgningsrunder kan det være hensigtsmæssigt at drøfte eventuelle prioriteringer mellem flere projekter, eller om der kan ske en koordinering så uhensigtsmæssig intern konkurrence om de samme midler kan reduceres. Og endelig er det tydeligt, at der allerede er skabt et tæt internt kendskab mellem de deltagende kommuner i styregruppen i den periode analysearbejdet har pågået. Derfor er det vores vurdering, at gruppen med fordel kan fungere som en platform for det fremadrettede samarbejde. Det er i den forbindelse også vores vurdering, at det er meget hensigtsmæssigt, at Region Midtjylland fortsat deltager Side 35

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE

FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE APRIL VEJDIREKTORATET FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-AARHUS LUFTHAVN - ERHVERVSANALYSE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune ERHVERVSPROFIL KALUNDBORG Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Kalundborg Kommune til brug for

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Erhvervsprofil for Næstved Kommune ERHVERVSPROFIL NÆSTVED Særkørsel Februar 2010 Erhvervsprofil for Næstved Kommune Formålet med denne Erhvervsprofil er at give et overblik over erhvervsvilkårene i Næstved Kommune til brug for det erhvervsstrategiske

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Det giver Norddjurs Kommune nogle særlige muligheder,

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN BESKÆFTIGELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Beskæftigelse i Region Midtjylland I

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted

Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted November 2009 Erhvervs- og kompetenceanalyse Horsens og Hedensted Udarbejdet for Energi Horsens www.damvad.dk Indhold 1 SAMMENFATNING... 2 1.1 Hovedresultater fra analyserne... 2 2 INDLEDNING... 4 3 STATISTISK

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning... 2 1. Folketal... 6 1.1 Indbyggertal...6 1.2 Aldersfordeling for Silkeborg Kommune...7 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne...8

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus INTRO business region aarhus Indhold Denne rapport er lavet for Business Region Aarhus,

Læs mere

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen

6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen 18. maj 2009 6 ud af 10 virksomheder i Region Midtjylland mærker krisen Erhvervskonjunkturer. Virksomhedernes forventning til antal ansatte og omsætning er stadigt dalende hos virksomhederne i Region Midtjylland.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017

Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Erhvervspolitik for Norddjurs Kommune 2014-2017 Revision 2015 1. version 15. februar 2015 Norddjurs Kommune er en del af det østjyske vækstcenter og arbejdskrafts-oplandet i og omkring Aarhus. Samarbejdet

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015

STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 STRATEGI- OG HANDLINGSPLAN FOR DJURS WIND POWER 2014-2015 1. Vision Visionen for DJURS Wind Power er udviklet på baggrund af opnåede erfaringer, tillige med forventningerne til markedet indenfor energi

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal

Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Punkt 4 Erhvervs- og beskæftigelseskommunen - en præsentation på kort og i tal Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 4. februar 2014 Sagsnr. 2014-2092 www.ballerup.dk Kommunens erhvervsområder 2 Skovlunde

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse SEKTORRAPPORT. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland SEKTORRAPPORT 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FREMKOM SAMARBEJDER EN RÆKKE AKTØRER FRA UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESOMRÅDET OM AT AFDÆKKE OG DISKUTERE FREMTIDENS

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere