Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane)

Transkript

1 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1

2 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 5½ Ark s Rolle i Sancthansnatten af Henr. Ibsen 2

3 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Udleveret til #Mdm Hundswadt 19/ # Bennedikte Hundwadt 2 3

4 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Første Act Nu raader jeg Dig til, at Du øieblikkelig (kommer fra Venstre) med Blomster) Men Moder! tal dog ikke saa haardt til hende Du veed jo, at det ikke kan hjælpe tilsidst blive reent forrykt. Du veed jo, hvoraf det kommer; men naar Du blot er venlig mod hende saa igrunden ondt for hende. Første Scene Det er den Gamles tossede Snak, som er Skyld i det Hele. Derinde sidder jo det gamle Menneske hver evige Aften og fortæller hende Eventyr, saa at hun tilsidst troer at see Alfer og Nisser og Hougfolk ved høilys Dag hvis han endda forstod at gjøre det saadan poetisk, saa fik det gaae. 3 det rive ned for længe siden. Ja, men Moder! det vilde dog været Synd; den gamle Bjælkestue minder mig saa levende om Præstegaardene i de svenske Romaner; der findes 4 ogsaa gjerne en eller anden Nisse, som gaaer igjen fra gamle Dage, og en smuk ung Pige med et idealsk Navn, som Thekla eller Lind{e}a eller noget Sligt uf, hvor det er kjedeligt, at jeg skal hedde 4

5 TarkUiB NT872r (rollehefte, )! det er saa almindeligt, saa Berg om Alt er i Orden. Og for at pynte mig vel ikke at bede om Nei, vær kun rolig! (Hun gaaer) hvor det er blevet svagt og glemsomt Anne... de komme alt ned ad Bakken. (retter paa sit Haar) See, Moder! sidder det nu rigtigt? vær Du ganske rolig. Tredie Scene Fjerde Scene 5 Gud, Moder, hvor mit Hjerte banker! jeg er saa beklemt! altfor stærkt snøret.. 6 Uf nei, det kommer naturligviis ikke deraf; en ung Pige maa jo altid være saadan benauet, naar hun venter sin Kjæreste, især i Begyndelsen, og Birk og jeg have kun sjelden seet hinanden. Jeg reiste fra Christiania strax efterat vi bleve forlovede, og her har han ikke været siden og saa den delicate Stilling, jeg befinder mig i! Ingen her paa Gaarden kjender til Forlovelsen, som først skal offentliggjøres imorgen men sæt nu, at 5

6 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Birk glemmer sig selv, at han løber hen og omfavner mig her lige ved Landeveien, saa er Hemmeligheden røbet og af de lidenskabelige Mennesker. 7 Ak nei, det skal Gud rigtignok vide, at han ikke er; hans Breve vise det ogsaa; de kunne saamen for den Sags Skyld gjerne være fra en Ægtemand. Moder, jeg maa sige Dig Noget jeg skulde igrunden gjerne see at Forlovelsen ikke saa hastigt blev offentliggjort. hvad er nu det for Snak! Ja, Moder{,}! Du kan ikke sætte Dig ind i min Stilling; naar man har andre Erindringer at dvæle ved 8 det er ikke mere at tale om Ja ja! jeg seer nok at jeg maa lide og tie det er jo ogsaa Kvindens Lod i Verden. Gud, der er de! Moder, see dog! sidder min Kjole rigtigt? De Forrige. B{...}irk og. Femte Scene Johannes! Birk kjære (De række hinanden Haanden) Birk paalagt mig ikke at røbe Noget. Ja javist! 9 6

7 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) indviet i Hemmeligheden, saa En Ven? Men hvor bliver dog Digteren af? Digteren! Hvad? er han ogsaa Digter? 10 især stærk i det Nationale Saa? naar det først kommer Nei men det er dog interessant! for vi ere igrunden baade sultne og tørstige! (Alle gaae; Birk og Haand i Haand) Naa, der komme de nok. De Forrige.. o:d:a: Sjette Scene Syvende Scene os allerede bekjendt, og (hviskende) Lad mig lad mig! (til ) Og det fra en saadan Side, at vi maa takke Dem dobbelt, fordi De fulgte med. 11 Takker, takker! (De sætte sig om Bordet) 7

8 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) saa maa det være her (sagte til ) Min Gud, hvilke interessante Ideer han har! i den friske Natteluft. (afsides til Birk) 12 Gud, hvor han er sød! hvormed Folketroen beliver den. Ja, ikke sandt? det samme siger jeg ogsaa. jeg kan ikke hjælpe for det. Ja, poetisk er det ialfald; det veed Gud! Nissen Ho, ho, ho, ho, (forskrækket) Uf, hvad var det? Birk Nei vist ikke Fru Berg Men hun er ikke altid saa rigtig ja, De forstaaer mig nok. 13 det skulde jeg mene! Og jeg vil imidlertid hente min Hat. Farvel saalænge Hr:! (I Forbigaaende til Birk) Han har ikke den fjerneste Anelse om, at vi ere forlovede. (gaaer ind.) 8

9 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Nissen Han vandrer i Blinde som ellers og sover. Tiende Scene.... Anne. Ellevte Scene 14 Deres Arm har jeg jo Løfte paa? Javist, De skal være min Ridder. Stemmer fra Baggrunden Hurra! Ih, min Gud! en underlig Punsch! Ja, det synes jeg saamen ogsaa! saa faae de Andre Ingen! Ha, ha, ha! velkommen efter! ( og, og gaae ud i Baggrunden). os inde og vente paa dem. ( (kommer efter en Pause hurtigt ind fra Baggrunden). (følger efter) Nei nei, jeg siger Dem det ligeud jeg tør ved Gud ikke gaae et Skridt længere med Dem, naar De taler saa vildt jeg kan ikke hjælpe for det. Trettende Scene Fjortende Scene 9 15

10 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Men saa forklar Dem dog! Endnu har 16 jeg ikke forstaaet et Ord ikke ere populaire, hvorledes Ja men Gud bevares! De maa dog kunne sige, hvad det egentlig er, De vil. har jeg gjordt paa Dem? Ih, men Hr:! hvem siger da, at De har gjort noget Indtryk paa mig? et regelløst Væsen, for en Nei, hvor kan De nu troe! De er bestemt et meget skikkeligt Menneske 17 forskrækkes for mig ikke sandt? Jo, bliver De ved i den Tone, saa maa jeg rigtignok tilstaae Der gaaer en Aand (forskrækket) 18 Uf da! hvor? hvad var det? De gjør mig ganske bange! Ikke sandt, saaledes tænker De? 10

11 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Nei, jeg forsikkrer nedlægge min Hemmelighed. En Hemmelighed! Ja, kom kun med den. jeg synes at være. Gud bevares! hvem er De da? viid, jeg elsker Men Hr.! (afsides) Gud, hvor mit Hjerte banker! Et Ideal! 19 Smigrer! jeg har elsket hende. Saa! 20 for nu er hun død! Død! Nu veed De det! Men om hvem taler De da? hvad Kjærlighed er! Nei, jeg beer 11

12 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) maatte jeg altsaa elske haabløst Ja, det forstaaer sig. hvem jeg elskede? naturligviis være folkelige #Ja Gud bevares De er jo et dannet#... #Menneske. # #Kan De gjætte hvad det er?# Det var Huldren! # [HIS: Tilføyelsen er gjort nederst på siden.] Det nationaleste{,}? ja det er en Budeie. # # det er Huldren. 21 # Hvad! Huldren! deilige Viser i Moll Sommetider i C Dur ogsaa røvet mig min Sindsro Men min Gud, hvorledes det? hvad jeg opdagede? Nei tilforladelig! havde, havde Hale! 12

13 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 22 Men fy! hvad siger De! men det maatte saa være. (efter en Pause) Jeg forstaaer Deres Smerte, jeg kan saa inderlig vel sætte mig ind i, hvad en forfeilet Tilbøielighed vil sige men videre! troe De mig det brænder Og hvad er saa Deres Planer for Fremtiden? vil jeg sænke mig ned. Ih, Gud fri os! hvad tænker De paa! 23 kom! er De med? Forunderlige Menneske! hvad er det dog for et Sprog, De fører? Saaledes har endnu aldrig Nogen talt til mig. vil De følge dens Røst? I den deilige Ja, ja, jeg vil jeg maa jo! (afsides) Min Gud, jeg troer, han har forhexet mig! 24 ind i det nationale Liv! I den deilige, vinkende, frie Natur Tør jeg byde Dem min Arm? 13

14 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) (De gaae Arm i Arm ud i Baggrunden) 14

15 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Anden Act Chor af usynlige Alfer. Gjennem Nøkkens Harpestræng og (komme fra Baggrunden) Første Scene Anden Scene have taget Feil af Veien. Nei, jeg forsikkrer Dem deroppe gaaer Stien; stol kun paa mig. vi talte om seer De 25 (De gaae i Samtale ud tilhøire) om jeg kunde faa fat paa Dem): Tredie Scene Fjerde Scene og (komme atter fra Venstre) som for lidt siden. Ja, det synes rigtignok saa. jeg kan ikke see et Menneske. Ja, det er vist bedst, at vi tænke paa 26 Hjemveien jeg er frygtelig træt. dog deiligt at hvile i! Ja, naar det bare ikke var saa skiddent. #ialfald staa her i# Græsset foran Dem. 15

16 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) (sætter sig. Efter en Pause) Nu bliver De atter saa alvorlig,. det er en Egenhed ved mig. Men hvad er der da iveien? indeni mig jeg vakler Men nu sagde De jo fornylig, at De havde fundet et fast Støttepunkt i 27 altid lade sig praktisere. Saa? eller ogsaa nok sagt! Gud bevares! holde saa fast ved! Ja, det er vist ganske fornuftigt ræsoneret. 28 jeg hører Nogen tale Ja, det lader til (De tale hviskende) De Forrige. Birk Anne. Femte Scene de have faaet fat paa. See see hvor de springe! Uf, lad os ikke gaae derop; jeg er vis paa, at de er 16

17 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) drukne. deres Lorgnet med? Ja vist! var en Maler tilstede. 29 Anne Eller en Daguerrestypist. den gamle Herre kan være? Ja, jeg veed saamen ikke. er min Jomfruklædning skaaren!» Uf, stakkels Pige der faldt hun! jeg skal troe, hun daante? Der er Militaire blandt dem jeg 30 seer En med Sabel. en eller anden triviel Drøm Ak ja, et poetisk Gemyt er en god Ting det er vist og sandt. Anne Og venter paa Gravens Bund. Min Gud! jeg bliver saa gyselig vemodig stemt ved at see alle disse glade Mennesker dandse saaledes mellem hinanden. Det erindrer mig saa levende om det første voxne Bal, jeg var paa, dengang jeg gik i Madame Olsens Institut. 17

18 har De gaaet der? TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 31 Javist! Men fra det Bal, jeg taler om, medbringer jeg en smertelig Erindring Det var i Harmonien ligedan med mig Fortæl! Ja, jeg vil gjengjælde Deres Fortrolighed jeg vil meddele Dem denne Erindring, som nager mig. Paa Ballet var der et blegt ungt Menneske med et drømmende Blik 32 et drømmende Blik?! Han talte ikke til mig; men bestandig stirrede han med saadanne besynderlige, talende Øine. Videre, videre! Endelig i sidste Dands tog han Mod til sig og engagerede mig men og hvad saa? I den første Tour kom han til at træde mig paa Foden; jeg havde hvide Sko paa og udstødte altsaa et Skrig jeg vilde ikke dandse meer hvad gjorde han? 33 (smerteligt) Han tilkastede mig et døende Blik, forlod Balsalen og jeg jeg har 18

19 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) aldrig seet ham siden. han havde lyseguul Vest og Ja ja men hvad fattes Dem? det var mig! (springer op) Hvad siger De? Dem! Herregud, er det sandt? 34 som De jo kan see! De gik med Sko og sorte Bomuldssokker! Jeg sindsforvirret Salen har forladt. Og De tog da ikke Livet af Dem? #Nissen# Ho, ho, ho, ho! ( #skrigende# springer op ) Ih, Du milde Himmel, hvad er det! jeg skal nok forsvare Dem! (De ile ud hver for sig) (udenfor)!! 35 19

20 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Tredie Act Birk det maa gaae som det vil! Fjerde Scene Birk. og (komme ud fra Hovedbygningen) Femte Scene Birk saasnart som mulig (afsides) Min Gud, hvor han er bleven utaalmodig! Birk Ikke det? #J# 36 Men Moder, hvor kan Du dog sige det? ikke paa den Dag imorgen. (for sig selv) Men hvor kan være? Jeg maa faae en Leilighed til at tilstaae ham Alt jeg maa ialfald forberede ham; thi faar han pludselig Sammenhængen at vide, saa skeer der en Ulykke, det er jeg vis paa! Og Birk! han er jo ogsaa bleven saa lidenskabelig hvis jeg hævede Forbindelsen, eller blot forlangte Udsættelse det vilde være at dræbe ham. Gud bevare mig! hvor fælt det er saaledes at kjæmpe mellem Pligt og Tilbøielighed! 37 De Forrige.. Sjette Scene 20

21 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 38 ikke været her? Her? Nei! hvad er paafærde? med en Erklæring. Nu? var forlovet og Og saa? tabte ham af Sigte. Min Gud, kunde jeg ikke tænke, at der vilde skee en Ulykke! Hvis han faar fat paa Birk, saa for enhver Priis forhindres! Men det var ogsaa uforsigtigt af Dig saa ligefrem at tilstaae De Forrige. Berg. Anne Syvende Scene hvad vil han? Bedstefader herude! 39 Berg Seer I Mo'er. (til ) Uf, hvor han er ordinair han kalder #min# Moder #for# Mo'er! Birk kan dette være muligt! 21

22 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) (til ) Moder, hvad er det dog for Papirer? Birk endelig er jeg da fri!. 40 Men, Moder, hvad er der i Gjære? nogen Forlovelse af idag. Ingen Forlovelse? Men Gudbevares, hvad skal det sige? De Forrige. Ottende Scene Birk med Jomfru. (til ) Gud! saa er det altsaa reent forbi mellem os! jeg var din første. (rækker ham begge Hænder) Min Ven! igaaraftes paa Sancthanshaugen 41 (forvirret) Ja, nei det vil da sige ikke saa ligefrem (til Birk) De maa ikke tro Birk Alle her staar hun! Anne! 22

23 TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Anne (afsides) 42 hvad skal det sige?! Hvilken Selvopoffrelse! Gamle Erindringer! Julian!! (De omfavne og kysse hinanden) 23