VED SORANSK SA M FUN DS RUSM ODTAGELSE

Transkript

1 s i r v x 13. AA RGAN G B U Nr. B m 1 i m i Januar 1928 VED SRANSK SA M FUN DS RUSM DTAGELSE D E N 26. N V E M B E R A f A d ju n k t, D r. p h il. lle de, der h ar v æ ret i Paris, g vel gsaa mange, A sm ikke h ar væ ret der, ved, at der uden paa N tre D am eskirken sidder en m ærkelig h rn et Djævs leskikkelse m ed H aan d under Kind g stirrer ned ver Seinestaden.»Filsffen«kalder Franskm æ ndene ham, uden at de dg derfr vil sige, at der er nget djæs velsk ved Filsfien. D ette har gsaa ligget langt uden? fr den m iddelalderlige K unstners Tankegang. H vad han har villet frem stille, er ikke Filsfien, m en Bars bariet, de brutale, dyriske K ræ fter, der aldrig km m er indenfr Kirken, m en hvis Plads bestandig er udenfr. R undt m paa K irkens Tag m øder vi dem, grteske, uhyggelige Skikkelser m ed stre Gab, der delvis har fundet A nvendelse sm A fløbsrender fr Regnvandet, der gennem /U hyrernes aabne M unde strøm m er ned paa Gaden. Men ved K irkens Prtal m øder vi H im m eldrnnins gen med Krne paa H vedet g Jesusbarnet paa Ars men, vi ser K ristus g A pstlene, Lidelseshistrien, pstandelsen g D øden. Paa een G ang indbydende g alvrsfuldt paav irk en de aabner Kirken sine Døre fr s, g vi træ d er ind i det dunkle Rum under de høje LIvælvinger m ed de m ægtige Vinduer, hvr Lyset kun sparsm t faar Lv at træ nge ind gennem de m alede G lasruder. A lt frener }sig m i vrt Sind at frems kalde In d trykket af en anden V erden. De mægtige Pils ler g him m elstræ bende Buer tvinger Ø je t pad; det 1927 Pul Helms lille M enneske, der bevæger sig nede paa Jrden, skal føle, at der er nget ver ham, sm kun hans A and kan naa p til; der skal skabes ^en Længsel i hans Sjæl efter at søge ud ver det jrdiske. D ette Frs m aal behersker den hele gthiske Kirkebygning; ders fr ;bygges de vældige T aarne m ed de him melstræs bende Spir, saa strslaaet anlagt, at de tit ikke naar at fuldendes, sm Tilfæ ldet netp er m ed N tre D am es; derfr m øder Ø je t veralt kniplingsagtige Sm aaspir g B lm sterstæ ngler, der higer i V ejret; in s te t Steds er der Hvile fr Beskuelsen, før den har naaet den øverste Spids eller K rset derppe, sm igen peger videre m d Himlen. Denne st rlad n e A rkitektur greb den unge G ethe, da han sm S tudent læ rte den at kende paa M iinsteren i Strassburg. D en blev fr ham et U d try k fr, hvad tysk m iddelalderlig S kaberkraft havde frm aaet. A t det var den franske A and, der her var den riginale, vidste han ikke. D m kirken i Strassburg frtalte ham m en Tid, da M enneskeaanden havde frsøgt ligesm at sprænge Jrdelivets Lænker fr at naa det guddms melige. D erfr er hans U ngdm sdigtnings Faustskiks kelse en A and, hvis Higen ingen Skranker kender; m en den naive, m iddelalderlige T r paa, at disse Skranker kan sprænges, g at M ennesket kan naa ud ver sig selv, p til det guddmmelige, ind til Tilvæs reisens Hem m eligheder, den er frsvundet. D erfr lægs

2 2 SRANERsBLADET 13. AARG. NR. 1 ger Gthiken sig sm en knugende Ramme m Faust, der sidder ved sin Pult i et højthvælvet, snævert g* thisk Værelse. Den unge Digters Klage ver Jrdes livets Begrænsning har her givet sig det mest gribende U dtryk, g kun vanskeligt fandt han sig til Rette med, at vel findes der en evig padstræ ben i Mennes skets Bryst; men den menneskelige Erkendelse har ikke faaet tilsvarende Evner til at klargøre fr Fr* standen, hvad Følelsen higer frem imd. Da han blev ældre, saa han med større Resignas tin, at M enneskene maa tage Frhldene sm de er givet; den ideale Stræben vedbliver at være Mennes skets Adelsm ærke; men det er indenfr pgaver her paa Jrden, at den først g frem m est skal udflde sig; en højere Tilværelse kan vi kun ane i vre bedste Øje«blikke. Derfr hedder det i hans Digt m»det gud; dmmelige«: Efter evige, jernhaarde, stre Lve m aa vi alle fuldende Tilværelsens Kredsløb, men det lyder gsaa m den højere V erden:»hil være de ukendte, højere Væsner, sm vi ane! Dem ligne M ennesket; dets Exempel lære s at tr paa hine.«g hvrledes dette skal frstaas, frtæller sidste Vers:»Det ædle M enneske væ re hjæ lpsm t g gdt. U træ ttelig skabe han det nyttige, det rette, han være s et Frbilled paa hine anede Væsner!«I et andet Digt:»M enneskehedens Grænser«, krns m er lignende T anker frem:»ej skal med G uder sig M ennesket maale; hæver han pad den knejsende N akke md Himlens Stjerner, uden Fæste er da hans Fødder, fr Skyer g Vinde er han et Spil. Staar han med faste, marvfulde Kngler uden at rkkes paa Jrdens Grund, naar han ej p til H øjde med Egen eller m ed Ranken. Frskellen er uverstigelig; M ennesket hører hjem«me paa Jrden g skal ikke sm Faust kappes med Guderne. G uderne er evige, Tilværelsen er fr dem en stedse rindende Strøm, m edens vrt Liv kun er et en* kelt Bølgeslag, der fr et Øjeblik hæver s ver Strøms men, hvrefter vi atter synker tilbage. D et enkelte Menneskeliv er altsaa frsvindende, kun Menneskes heden sm Helhed ræ kker ud im d Evigheden:»En liden Ring kun m Livet er draget, men Slægternes Kæde i Led efter Led imd Evighed ræ kker.«disse Tanker mdnedes hs G ethe under Indflys delse af det klassiske græske Aandsliv, der siden hans italienske Rejse ptg ham mere g mere. Hs Græs kerne er det netp en G rundfrestilling, at der er et uverstigeligt Svælg mellem de evige g salige G uder g de dødelige M ennesker. M en dette hindrede ikke G ræ kerne i at pbygge en jrdisk Skønhedsverden, hvr Idealerne fandt U dtryk paa en helt anden Maa? de end i den middelalderlige G thik, idet Menneskes "aanden i Stedet fr at stræbe m d Himlen benytter de Kræfter, den raader ver, den Klarhed, sm er givet i den frmede Tanke, til at skaffe sig judtryk i en Digtning, en Videnskab g en Kunst, sm veralt hls der sig indenfr det menneskelige Maal g dg paa ethvert Punkt er gennemlyst af en højere Aandsrdens Skønhed. Se paa et græsk Tempel. D et staar paa Jrden med faste, klare Linjer. veralt er Bygningsplanen gens nemskuelig g klar. De rlige, rene, matematiske Frs hld viser sig i G rundplanens aflange Firkant, i Søjles skafternes enkle g faste Frm er, i den trekantede Prtalfrnt. veralt er Linjerne afsluttede; hvert Stykke har sin bestem te Mening i Bygningens Kns struktin. Den er helt g hldent jrdbunden g frs standsbestem t, g dg er den sm Helhed af ufrligs nelig Skønhedsvirkning. Den repræ senterer en helt ans den Verden, en helt anden A and end den gthiske Kirke, hvad man kan danne sig et tydeligt Indtryk af ved det Tankeeksperim ent, at m an anbragte et gthisk K irketaarn paa Parthenntem plet. D et græske Tempel drager ikke M enneskeaanden pad i en uendelig g m ystisk Stræben; men det aabens barer dens harmniske, m atem atiske Klarhed. H er lægs ger fr den græske Bevidsthed den højere V erden sig fr Dagen. Den højere V erden bestaar først g frems m est i plastiske, faste Frbilleder fr de franderlige g frgængelige jrdiske Ting. Platn har kaldt disse Frbilleder Ideer; de er ikke blt nget, man tænker, men nget, man s e r m ed A andens Øje, g i de mates m atiske Figurer har m an deres nærm este Afbilleder. Derfr er de m atem atiske Figurer i Platns Ø jne det skønneste af alt, g M atem atiken er den højeste Vis denskab, frdi den bygger Br mellem M ateriens Vers den g den fuldkmne ideale Tilværelse. Dennes rene g ufranderlige phøjethed har fundet et meget skønt g træ ffende U d try k i Schillers rd:»aber in den heitern Reginen, w die reinen Frmen whnen, rauscht des Jam m ers triiber Sturm nicht mehr«t rds alle Frskelle bliver der dg altsaa det fæis les fr den gthiske Kirke g det græske Tempel, at der bagved begge ligger en højere Verden; m en mes dens den gthiske Kirke peger brt fra sig selv p md den højere Verden, levendegør det græske Tems pel i selve sin Bygning den højere Verden, Menneskes tankens Skønhed g Adel, her paa Jrden.

3 13. AARG. NR. 1 SRANERsBLADET 3 N aar den unge Student gaar p ad U niveritetets Trappe, fanges hans Ø je af Ørnen ver Prtalen med den berøm te Indskrift: Celestem adspicit lucem, der skuer md det himmelske Lys. D et skal drage hans Tanke pad, det skal fylde hans Sind med nget af den uendelige Higen, sm den gthiske Kirke søgte at udtrykke. M en det, U niversitetet peger hen paa, er ikke Mystik eller Dunkelhed, men Lyset, Klarheden, sm i det græske Tempel. D erfr møder Studenten gsaa, saa snart han er traadt indenfr Prtalen, de græske Guder g den klare, klassiske Bygningsstil. Ja, den sætter delvis sit Præg paa hele Frue Plads, Kirken indbefattet. Den er pført i en Tid, da den getheske Klassicisme havde sejret, g et andet strt G eni hav«de ladet Ø rnene flyve ver Eurpa. De skulde ikke blt være Krigens Fugle sm dins Ravne, men de skulde bringe Bud m fransk Klarhed i Lvgivning g Statsstyrelse. D et var ikke længere N tre Dame«Kir«kens Mystik, men det antikt«frmcde Kejserdømmes klassiske Aand, der skulde sæ tte sit Præg paa Eurpa. Den havde fundet et levende U dtryk hs den vældige Krsikaner selv, m hvem hans berøm te M dstander M etternich udtalte, at det, der mest verraskede ved ham, var den stre Simpelhed g gennemsigtige Klar«hed i hans A ands Gang. Den unge Student maa vide, at al Videnskab, alt Studium m aa være præget af Klarhed. Uden Klarhed intet virkeligt Tankearbejde. Men Klarheden er dg ikke nk; gsaa H jertet har sine Rettigheder, g her kræves m ere end Klarhed. Hvad jeg mener, vil en Sraner vel have særlige Frudsætninger fr at fr«staa. Han er nemlig vkset p baade med den klas«siske Aands K larhed g med Pesiens følelsesfulde Mystik. Den stre Skle bærer samme Navn, sm Platn gav sin Lærdm sanstalt i A kadem s Lund, g i Akademibygningens lange, lige Flader, i den antike Vægdekratin, i V estibulens græske Vismandssta«tuer møder den unge Sraner den hellenske Aand, der vel gsaa i højere eller m indre G rad har sat sit Præg paa den Undervisning, der ydes indenfr Byg«ningens Mure. Men naar han saa vender Ryggen til g ser ud ver den stille Sø g de dunkle Skve, eller naar han træ der ind i Kirken g dvæler ved Mindel«sen m det gamle Klster, saa m øder han N aturens g Pesiens g Religinens Mystik; saa fyldes hans Sjæl med nget af det, den middelalderlige Dmkirke vilde kalde til Live. Derfr bliver Srø et saa elsket Sted af næsten alle, der har bet der, frdi de t aandelige Magter, Frstandens Klarhed g Følelsens Dybde g Inderlig«hed, her har indgaaet en Pagt g skabt et Samvirke i det mdtagelige Sind, der har Værdi fr hele Livet. g derfr lykønsker jeg jer til, at I er sranske Stu«denter, g haaber fr jer, at I maa drive jeres Stu«dium med A andens Klarhed, g at I maa uddybe jeres Persnlighed m ed Følelsens Rigdm, saa at I m ed lyst g glad Sind kan se pad til den Himmel, sm Dm«kirketaarnene peger imd, g se nedad paa det jr«diske med den gennemskuende Klarhed, sm lyser s i Møde fra det græske Tempel. Saa bliver I i Sandhed Russer. En Rus er j en depsiturus, nemlig crnua, en, der skal aflægge sine Hrn. I gamle Dage udklæd«tes de unge Studenter med barbariske, hrnede Ma«sker, g de skulde saa løbe H rnene af sig ved fr«skellige Ceremnier. Heri km m er den samme Sym«blik til U dtryk sm i den hrnede Filsf uden paa N tre Dame«Kirken: hvr Aanden skal raade, der maa Barbariet g Ukulturen bliver udenfr. Har Sklen ikke faaet det udrenset, saa maa det ske nu gennem Studenteraarenes Udvikling. g dertil ved jeg, at I alle har den bedste Vilje. D et er mig derfr gsaa en Glæde efter Sransk Samfunds pfrdring g paa dets Vegne at byde jer Velkmmen i de gamle Sra«neres Kreds g m ed dem raabe et Leve fr vre unge Russer. FIRE SRANERE I KNGENS RAAD EN E F T E R B E M Æ R K N IN G E ndnu en Gang maa jeg vende tilbage til dette Em«ne, g samtidig vil jeg benytte Lejligheden til at takke Prfessr. G. Petersen fr den velvillige Til«slutning til mine Udtalelser herm i Sraner«Bladet fr December f. A. G runden til denne Efterbem ærkning er den, at trds al min Paapasselighed er dg en s«ransk M inister undgaaet min pm ærksm hed, nemlig G eneral W. R. Raasløff, en yngre Brder til H. I. A. Raasløff. Han var Elev i Srø Akadem is Skle fra , da han frld Sklen uden Examen fr at ud«danne sig til fficer. Den 29. Septbr indtraadte han sm Krigsminister i G reve Frijs M inisterium; den 19. April 1870 følte han sig nødsaget til at fratræde, frdi hans A rbejde fr Salget af vre vestindiske Øer var strandet paa M dstanden hs det am erikanske Senat. Denne Fejl i min sranske M inisterliste viser sig nu netp at staa i nøje Frbindelse med den af Prf.. G. Petersen meddelte Erindring; thi W. R. Raasløff udgør nemlig det fjerde Blad i et sransk Firkløver af samtidige Ministre. I G reve Emil Frijs Ministerium nævnte jeg fruden Knsejlspræsidenten hans t Klassekammerater, Th.-Rsenørn*Teilmann g Aleth Hansen; W. R. Raasløff bliver altsaa her den fjerde Sraner. Det var dg kun en krt Tid, disse fire Skle«kam m erater m ødtes i Kngens Raad; Aleth Hansen udnævntes den 15. M arts 1868, g Rsenørn«Teilmann entledigedes den 10. August s. A. sm Justitsm inister ad interim. Histrien m de fire Sranere i Kngens Raad sm ensbetydende med fire M inistre m aatte jeg aflive, fr«di den var henlagt til Begyndelsen af 1860erne, g den Frklaring, jeg da gav, vil jeg stadig anse fr sandsyn«lig, idet jeg gaar ud fra, at Prfessr. G. Petersen husker rigtigt, naar han lader sin Erindring m de fire stamme fra en U dtalelse af Rektr Bjesen, der døde 1864; g i saa Fald er det ejendm m eligt at se en Traditin fjerne sig fra sit Udspring g undergaa en Frvandling, hvrved den faar Tilknytning til en se«nere indtruffen Begivenhed; thi det er j uden Tvivl det, der er sket; men derfr bliver Traditinens nye Indhld alligevel sm Kipling siger en anden Hi«strie. Jeg er i Virkeligheden glad ver, at jeg i Minister«listen glemte den yngre Raasløff; uden denne Frglem«mclse havde Prfessr. G. Petersen m aaske ikke

4 4 SRANERsBLADET 13. AARG. NR. 1 ladet sin gamle Erindring kmme frem, g vi havde da ikke faaet Rede paa de t H istrier m de fire S* ranere i Kngens Raad. laf Carlsen. Med samme Pst sm venstaaende mdtg vi følgende Indlæg fra K ntrchef F. v. Hlsiein: Tillad mig et Par Bemærkninger i Anledning af Hr. laf Carlsens A rtikel»fire Sranere i Kngens Raad«i SranersBladets D ecem bernum er. Med al Respekt fr min frdums Sklekammerat ( ) Prfessr tt Petersen trer jeg, at han G E N E R A L M A J R W. R. R A A S L Ø F F Lithgrafi af P. Gemzøe efter Ftgrafi af I. Petersen. husker feil, eller at der freligger en saakaldet Erins dringsfrskydning, naar han mener at kunne huske, at Rektr Bjesen, sm frld Srø i 1863, i en Tale ved en festlig Anledning har m indet Eleverne m, at der fr Tiden sad fire Sranere i Kngens Raad. D ette U dtryk»kngens Raad«brugtes vistnk aldrig m det daværende Rigsraad, sm var prettet i Henhld til Lven af 2. ctber D et var frmentlig hel* ler ikke en saa prm inent Frsamling, at det kunde falde Bjesen ind at pstille en Stilling sm Medlem af Rigsraadet sm et attraavæ rdigt Maal fr hans Eles vers æ rgjerrige Stræben. Der var et Tidspunkt, men rigtignk flere A ar efs ter Rektr Bjesens Dage, da der almindelig, gsaa udenfr Sraneres Kreds, taltes m»det sranske Mis nisterium«. Det var M inisteriet Frijs, sm var Kns gens Raad fra 6. N vem ber 1865 til 28. Maj 1870, g i hvilket der en krt Tid sad fire sranske Sklekams m erater, nemlig fruden de tre af Hr. Carlsen nævnte, G reve Emil Frijs selv sm Knseilpræsident g Udens rigsm inister g hans t Klasses g Studenterkammes rater Prvst Aleth Hansen sm Kultusminister g Kammerherre Th. RsenørmTeilmann sm Justitsminis ster, endvidere General Valdemar Raasløf sm Krigss m inister. Denne var nemlig, ligesm hans ældre Brs der Harald Raasløff, gsaa Sraner g frmentlig sams tidig med de tre vennævnte. M en Valdemar Raasløff blev ikke Student i Srø; han gik ud af en af Mellems klasserne fr at blive fficer g sad nu efter et mes get eventyrligt Liv sm dansk G esandt i W ashingtn, da G rev Frijs kaldte ham hjem fr at vertage Krigss ministeriet, sm han saa indehavde fra 1. ctber 1866 til 19. A pril H istrien m de fire sranske M inistre i eet Minis sterium k an derfr ikke ansees fr aflivet. F. v. Hlstein. Nej, Histren er aabenbart gd nk! Det kan maaske i denne Frbindelse mre en g anden at blive gjrt ps mærksm paa, at det er den senere General g Krigsminis ster W aldem ar Raasløff, der mtales i C. F. Wegeners Brev af 2. Nvem ber 1829 til Ingemann (se Breve til g fra Bernh. Sev. Ingemann, 1879, S. 235 N. 114) m Slaget ved Inges manns 0 i ktber s. A., hvr Raasløff synes at have væs ret Anføreren fr Røverne, der frsvarede Øens Befæstning, medens hans senere M inisterchef var en af de»menige Rø= vere«. Dagen, da Bataillen fandt Sted, angives ikke af We» gener, g Slaget nævnes slet ikke i Inspektinsprtkllen fr den paagældende Maaned, men heri er, jfr. Slutningen af W egeners Brev til Ingemann, intet mærkeligt; han ønskede netp ingen af Krigerne afstraffede, naar de blt erstattede den Mlest paa Ingemanns Lysthus, de havde frvldt. Det eneste Spr af Affæren synes at ligge i Wegeners N tat i Inspektinsprtkllen fr den 3. ktber 1829:»Jeg har, sm jeg trer, af gde G runde nægtet Frijs, Raasløff g Bauditz Anbefaling til en Frederikslundsrejse, g Reinals til en Slaglillerejse.«m Raasløffs senere Skæbne henvises til Artiklen m ham i Bigrafisk Lexicn, XIII Bind, 1899, S. 377 ff. Her skal bt nævnes, at han 1. Juni 1842 ægtede Søsteren til en af sine SrøsKammerater, Frøken M aria Anna C. C. Smith, D atter af Michael Leigh Smith til Bækkeskv g at han, efter at have udspillet sin plitiske Rlle i Danmark, tg til Uds landet g døde i Passy ved Paris 14. Febr sm kar. G eneralm ajr, Strkrs af D annebrg p. p. p. Da han har haft den uheldige Skæbne at blive glemt sm Sraner, synes vi det er rimeligt her at bringe et Billede af den meget smukke g repræ sentative Mand. NAVNEBØGEN Svar til F. H. paa»et lille aabent Brev.«Sm Svar paa Deres elskværdige Henstilling til mig m at faa de gamle Navne g Bgstaver i Navnebøgens Stamme draget frem fr Dagens Lys maa jeg desværre bedrøve Dem med, at jeg ikke mener et saadant Frsøg bør gøres. I Tidens Løb har G eneratin efter Generatin af Sras nere skaaret deres N avnetræ k i Navnebøgen, g kun de færs reste har vidst Besked m, at et Navnetræk, sm ønskes bevaret i en Træstamme, ikke maa skæres helt igennem Bars ken, da det nemlig saa ret hurtigt vervkses af et nyt Lag Ved g Bark. De ældste g ældre N avne i Navnebøgen er

5 13. AARG. NR. 1 S R A N E R jbladet 5 derfr, hvis Navnene har væ ret skaaret fr dybt, frlængst begravet i T ræ ets Stamme. g har de været skaaret paa den rette Maade, er de uden Hensyn til Frtidens Minder skaaret itu eller endg helt brt af de senere Generatiner, sm m atte gøre N avnetrækkene større g større, hvis de skulde være læselige, frdi Stammen ved de stadige Mishandlinger, dens Bark var udsat fr, efterhaanden blev knudret g ujævn. Resultatet er nu blevet, at kun enkelte meget stre Navne* træ k af nyere D at er til at tyde. Paa den knudrede Stamme har imidlertid Ms g Lav fundet et ypperligt Vksested g danner nu et saa smukt Dække ver de mere eller m indre vergrede Navne, at det vilde være Vandalisme at skrabe Stammen ren, saa meget mere sm Resultatet kun vilde blive en trist Illusin m de mange Navnetræk, sm gamle g unge Sranere nu i Tan* kerne frestiller sig gemt under Msset. Fritz Lrenzen. EN STUDENTER VISE A F HERMAN SCHWANENFLUGEL Nedenstaaende Sang, der ikke findes ptaget i ngen af de tre Samlinger af sranske Digte g Sange, er iflg. en Blyantspaategning paa det Eksemplar, der ligger til Grund fr ptrykket her, skrevet af Herman Schwanenflugel, der selv blev Student fra Srø i 1864 g saaledes i 1863 har gaaet i daværende VII Klasse B. Sm denne Klasseafdelings mest litterære Medlem er det naturligt tilfaldet ham at skrive en Afskedssang til de flyvefærdige Kammerater, der i deres Midte i hvert Fald talte een tt Brchsenius der kun* de vurdere en velskreven Vise.1) g sm saadan frtjener Schwanenflugels Digt nk at bevares fr med Tiden at p* tages i et nyt Bind sranske Digte g Sange. Der eksisterer næppe mange Eksem plarer af Sangen det her benyttede har tilhørt en af de 14 Studenter fra 1863, afdøde Fabrikant P. Chr. E. Uldalt, hvis Søn, M useumsinspektør K. C. Uldall, har skænket mig en Samling sranske Sange, sm hans Fa* der havde gemt. hg. D E N 1 8 d e J U L I Mel.: Seid V ater Nah Turneringshrnet lød tredie Gang; man aabnede Kampskranken bred, da fjrten Riddere paa Hesten sprang g ind paa Kamppladsen red. Athene med flagrende Lk sm Festens Drnning sad høit paa Balknen g med sit Spær hun hilsed hver af Riddernes brgede Flk. Nu sprængte en K jæm per paa Pladsen ind,»latinsk Stil«saa blev han kaldt; ved N avnet blev de lidt blege m Kind men let dg af Sadlen han faldt; *) Skulde det mn være dette Frfatterskab g dets slem* me Følger der mhandles i Prfessr, Dr.. G. Petersens Artikel: Lidt Karakteristik ai Sranerlivet i 60erne? Se Sr. Bl. 4. Aarg. N. 12 (M arts 1920) S. 95. dg snart km der en, der var drøi, thi han hed Physik g hans Hjelm var af Skruer med Tridser paa, af Klingen blaa elektriske G nister der fiøi. Saa kjæm ped de Kjække en Kamp saa haard ret uden Hvile g Frist, g vel fik En g Anden et Saar, men M det seired tilsidst; nu Seiersprisen dem gav den skjønne Minerva, de knæled fr hende, g høit de sver paa Ridderrd at stride fr hende sm Brav. Hil være Dig, sm nys T rskab sver til hendes lysende Flag, g hlder Du fast ved det svrne rd, Du slaaer fr en hæderlig Sag; thi viid: den Vei, sm Du gaaer, er Aandens g Sandhedens, Æ rens sam t Friheds g Skiønheds Vei; Du finder ei en bedre blandt Jrdlivets Kaar. Hil være Dig, sm med Ungdmsvaar fik Ungdmmens livsglade Haab, hvis H jerte frit er fr Smertens Saar Du fik den friskeste Daab. Ja, vær kun Din Glæde bekjendt, Ccarden er Frihedens gladeste Løsen, g den, der er dens Ridder her, er Du sm den danske Student! M SRANERAAND G SRANER MØDER Herr Redaktør! De sørgmuntre Betragtninger, sm G randjean pstiller i sidste Nr. af Sraner*Bladet ver det i de sidste Aarin* ger stedse tilbagevendende Emne: den svigtende Tilslutning til Sammenkmsterne g det svigtende Sammenhld mellem Sranerne, inspirerer mig til ngle Bemærkninger. Skal vi ikke først klare fr s, at de t Ting i Virkelig* heden er uafhængige af hinanden. A t jeg ikke kan eller vil kmme til Sammenkmsterne, behøver ikke at have nget at gøre med den Cement, der binder mig til mine gamle Skle* kam merater. Disse kan staa mit H jerte nær, uden at det i g fr sig behøver at influere paa min Lyst til at deltage i Sraneraftenerne. D et er muligt, at Sammenhldet er min* dre nu end tilfrn, men that s anfher stry sm Kip* ling siger. De gamle Sraneres Kreds er en brget Samling, g j mere vi fjerner s fra Dimissinsaaret, dest mere brget bliver Kredsen. Frisk udgaaet fra Sklen er vi endnu»dren* ge«g Kam m erater g kan lave Løjer, naar vi kmmer sammen, hvrsm helst g naarsmhelst. Allerede det første

6 6 SRANERsBLADET 13. AARG. NR. 1 Aars Studium fjerner s lidt fra hverandre. Vi har begyndt at faa Ø jnene p fr, at der findes andre M ennesker end Sranere g en anden Atmsfære. D ernæst begynder vi at specialisere s, kmmer ind i andre Interessesfærer g blis ver derved fjernet endnu mere fra de gamle Kammerater, men jeg vil dg hævde, at vrt Sranerhjerte banker lige stæ rkt bag Vesten, g kmmer vi en Dag til Srø, stryger vi Filsfi, Archælgi, Krn g Fderstffer, Jern g Staal af s g bliver Drenge igen. Hs Nimb er denne Metamrfse allerede vanskeligere. Tiden gaar, g ngle af s rejser til Uds landet, enkelte bliver derude, andre kmmer hjem igen endnu mere fremmede fr de hjemmeblevne end før. Man gaar ind i en Livsstilling, gifter sig, faar Kne g Børn g et Hjem, sm ikke tør frsømmes. Da Srø er en lille By, er der ikke Srøpiger nk til s alle; de af s, der ikke er saa heldige at faa en saadan, kan maaske ikke hs vr bedre Halvdel paaregne den Sranersinteresse, sm vi kunde ønske; atter et Drag brt fra den ydre Sranertilværelse. Men jeg vil hlde fr, at vi stadig bliver sm Drenge igen, den Dag vi staar i Fratergaarden. g var det svært at blive dette hs Nimb før, saa er det blevet vanskeligere nu. Jeg vil gaa saa vidt g sige, at hvis jeg vidste, at den g den af mine gamle Kams merater, med hvem jeg har dyrebare Minder fælles, km til Sraneraftenerne da ld jeg mig vel friste til nu g da at henleve en SimilisSraneraften i mgivelser, sm iøvrigt ld mig kld. N u ved jeg, at den g den g den sidder i Peking, Buens A ires g N ørre Nebel g altsaa ikke kmmer, g Føls gen er, at jeg sm maaske br i Lyngby g har langt hjem fretræ kker at fre m it Hjem den Aften. Af ren g skær Selskabelighed i Kredse, sm endg er kmmet til at staa mig nærmere end den Kreds af iøvrigt udmærkede Sranere, der møder til Sammenkmsterne, har jeg maaske nk, saa at jeg af ren Trang til at se M ennesker ikke gaar til Sraners aften. Hvis m it Ræsnnement er rigtigt, da trr jeg ikke, at Ss ransk Samfunds Bestyrelse bør føle sit Ansvar saa tungt. A t søge frem m anet en ppsitin (»Fjender«) er vistnk gans ske frfejlet. D et vilde med den udmærkede Bestyrelse, vi har, kun blive en Film. Desuden er Sransk Samfund ikke ngen TivlisGeneralfrsamling, g følgelig er der næppe ns get A rbejdsfelt fr en Justitsraad Møllmann. Mn ikke vi skulde henstille til Bestyrelsen at lade ubes kym ret m de enkelte Sraneres selskabelige Trang. Mn det ikke er tilstrækkeligt at afhlde Rusgilde, men lad til Gens gæld dette Gilde blive en Begivenhed, der varer til den lyse Mrgen sm i gamle Dage, med Taler af lrik paa en halv Time g Frkst Kl. 5 m Mrgenen, serveret af Barn Eg-- gers. g lad s saa faa en Generalfrsamling en Gang imels lem i Srø. Erfaringen har vist, at en saadan træ kker de gamle g unge ud af Buskadset, thi i Srø smider vi Spes cialisten g bliver sm Drenge igen, g i den Stund genfødes Sranernes Sammenhld. R. E. Brincker. SRANSKE PENNE Kirkelig Haandbg 1927, redigeret af Pul N eders g aard, Præ st ved Eliaskirken. Gyldendalske Bghandel, Den freliggende nye Udgave af»kirkelig Aarbg«(1. Udgave km i 1923) har af praktiske G runde skiftet Navn, men ikke Frmaal g mfang af det udtømmende Indhld, sm det er pgaven at bringe. A f sranske N avne blandt Bidragsyderne nævner vi Sgnepræst E. Wagner, der er Meds arbejder paa A rtiklen m N rdam erika indenfr A fsnittet: Dansk Kirkeliv udenfr Danmark, g Sgnepræst N. J. W am; berg, sm er Frf. af den nyttige»vejledning fr Præsten i hans Embedsgerning«. Hvedansvaret g Æren! fr det stre Stfs frtræffelige rdning g utvivlsmt fr hele den persnalhistriske Del af V ærket tilkmmer ChefsRedaktøren selv, Pastr Nedergaard, der har grundlagt Aarbgen, g, sit Løfte tr fra 1. Udgave, sam vittighedsfuldt har ført dens Sag igennem. Skal der indvendes nget md Bgens persnals histriske Del, er det bedst at nævne, at man stadig ved de thelgiske K andidater savner en krt Angivelse af den Skle, hvrfra de er dim itterede g Dimissinsaaret. N aar disse D ata i en Parenthes blev anførte, vilde enhver være saaledes identificeret, at man kun behøver at slaa p i den paagældende Skles Prgram, fr at faa at vide Persnens Herkm st saa ngenlunde da. g det er det jeg vil vide, naar jeg f. Ex. har hørt Pastr V ictr Petersen i Birkerød g gaar til Haandbgen, fr at faa Besked m M anden; men her siger Bgen afgjrt ikke nk. D ette kan uden ret strt Besvær afhjælpes vi haaber til næ ste Udgave, kære Pastr Nedergaard! Den 1. Februar i A ar kan Stabslæge Grdn Nrrie fejre sit 25 Aars Jubilæum sm Læge ved det kgl. Blindeinstitut. Sine Erfaringer fra denne Virksm hed har han samlet i en Afs handling: CausesfBlindnessinchildren, t wentys five years experience f Danish institutes fr the blind, der er ptaget i V Bind af A cta pthalmlgica fr 1927 g sm Særtryk, bekstet af Undervisningsministeriet, er udsendt i et strt mfang til Institutiner i Udlandet, der har med Blindesagen at gøre. Man har netp indenfr den Sectin af Flkefrbundsraadet, der beskæftiger sig med disse Ans liggender, henvendt pmærksmheden paa, hvad der Verden ver gøres g kan gøres fr at fremme msrgen fr de blinde, g de Iagttagelser g Erfaringer, sm en Enkeltmand gennem et kvart A arhundrede har kunnet indsamle ved Hjælp af et Materiale af henved 600 Børn, er selvsagt af den allerstørste Værdi. Grdn Nrries Navn sm praktisk pthalmlg vil, sm bekendt, særlig være knyttet til hans Arbejde fr at m darbejde den farlige Blennrrhea nenas trum (de nyfødtes Ø jenbetændelse), hvad der endnu, takket være den Støtte han har haft i det danske Jrdemdervæsens høje Udviklingstrin, er lykkedes i fremtrædende Grad. Hvr denne Sygdm mhandles i hans Afhandling, viser en inters essant grafisk Statistik da gsaa tydeligere end ngen Be* skrivelse kan gøre det, hvrledes den nu lvfæstede Behands ling af nyfødte Børns Ø jne har bragt de Tilfælde af Blinds hed af denne Aarsag, sm det kgl. Blindeinstitut har haft til Behandling, ned til et Minimum. Fra samme Frfs. Haand freligger en Afhandling: M is litærlægevæsenets Udvikling i Danmark, der efter pfrdring er skrevet til et strt svensk Værk m det svenske Militærlægevæsen g er fulgt sm Bilag til det svens ske T idskrift i Milit. halsvård, Paa faa Sider gives her en klar g let huskelig Fremstilling af det m fattende Æmne, Afhandlingen beskæftiger sig med: I Dansk Skvfrenings Tidsskrift fr 1927 har Prfessr A. ppermann ffentliggjrt en Afhandling m Sraneren Christian D itlev Frederik Greve Revenilw; den er fremkmmet i lsaaret fr Reventlws Død (11. kt. 1827) sm et Æ resm inde m denne fremragende Frstm ands

7 13. AARG. NR.*1 SRANER.BLADET 7 Betydning fr dansk Skvbrug g gengiver bl. a. udførlig de 29 Theses, sm danner Grundlaget fr Reventlws Frslag til en frbedret Skvdrift, g hvis Værdi Eftertiden i fuldt Maal har anerkendt. Prfessr ppermann betegner C. D. F. Reventlw sm»frstmændenes ypperste Fagtælle«fr den Del af Eurpa, der gaar fra Elben til Finmarken, g ønsker vr Tid, der baade er saa vanskelig fr det hjemlige Skv«brug g saa tuld af Gæring g Nydannelser, en Mand der sm Reventlw kunde»sprede de mørke Skyer g kaste Lys ver Frem tidens Vej«. En smuk Gengivelse af C. A. Jensens Prtræ t fra 1823 at Reventlw1) ledsager A rtiklen. laf Carlsen er, sm dette Blads Læsere velbekendt, en af de meget flittige sranske Penne. Han sysler med Frkærs lighed med Æ m ner fra Pædaggikens Histrie, g hans flit* tige Arkivstudier bringer fte nye g interessante Sager frem fra de gamle Prtkller g Dkumentpakker. Medens han i»vr Ungdm«fr Januar 1928 i en A rtikel m Mderne Skletanker i histrisk Belysning viser, hvr* ledes Planerne m Børnenes Selvstyre i Sklerne med Mellems rum har spiret saa langt tilbage sm i det 16. Aarhundrede, men i Reglen kun har haft en stakket Levetid, frdi de std g faldt med en enkelt ivrig Pædagg g ikke havde Rd i ngen egentlig Trang eller Evne hs Børnene til selv at styre med deres Sager, m handler hans i LllandsFalsters histriske Samfunds A arbg fr 1928 ffentliggjrte Afhandling: F r a denindbyrdes Undervisnings Dage et lkalt Uds slag af de Følelser det vakte hs Flkesklens tilsynsførende at staa verfr denne»militærpædaggik«, der gsaa hørte til de Sklerefrmer, sm gik i Graven med en ivrig g i dette Tilfælde m eget frmaaende Skaber. I næste N um m er af nærværende M aanedsskrift vil Læsers ne finde en Afhandling af laf Carlsen m de Bølger, der sattes i Svingninger helt p til allerhøjeste Sted af et Par Lussinger, sm en ivrig inspektinshavende Lærer en Aften i 1839 i Spisesalen stak en Elev, hvis Navn siden blev velkendt her i Landet (dg ikke fr denne LussingsHistries Skyld). GAMLE SRANERE Den 6te Januar kunde R ektr M. C. Kefed, der er Stus dent fra Srø 1876, fejre sit 25 A ars Jubilæum sm Rektr ved Statssklen i Rønne, hvr han frinden havde været Adjunkt siden Dagen frmede sig sm en Festdag lige fra M rgenstunden. Da Rektren indfandt sig paa Sklen, blev han m dtaget med Haandklap af Lærere g Elever, der var samlede i den festligt smykkede Gymnastiksal. Sklens ældste Lærer, L ektr Saksø, takkede i sin Festtale Rektren fr de mange A ars humane Ledelse af Sklen, fr hans ins struktive Undervisning, hans gde Frhld til Lærere g Eles ver g hans altid redebnne Tjenstvillighed verfr stre g smaa. Endelig vergav Lektren Jubilaren et af Maleren Bertel Hansen, Svaneke, udført vellignende Maleri af Rektr Kefed sm en Gave fra nuværende g frhenværende Læ» rere ved Sklen. En af Eleverne i Gymnasiet tlkede Elevers nes varme Følelser verfr deres Rektr g verrakte R eks J) C. D. F. Reventlw besøgte Srø Akademie fra Septems ber 1764 til E fteraaret 1766; i 1774 ægtede han en D atter af A kadem iets verhfm ester Christ. Ernst v. Beulewitz. tren sm Gave fra Eleverne en niarm et Lysestage. Rektren takkede fr den Hyldest, der var mødt ham, mindedes sin Fader, sm han havde efterfulgt sm Rektr, g takkede Frs synet fr et langt Livs lykkelige Virke i Sklens Tjeneste. Med Musik af Sklens Elevrkester sluttede denne stems ningsfulde Sklefest. I Løbet af Dagen var Rektr Kefed derefter Genstand fr megen H yldest fra frskellige Kredse i den By, han nu i saa mange A ar har haft sin Gerning i, g fra gamle Elever spredt ud ver det ganske Land. Dagen sluttede med en Fest paa Sklen, hvrtil Jubilaren havde indbudt sine Lærere med Fruer, g hvr mange tlkede deres Hengivenhed vers fr Rektren. I Anmeldelsen i SranersBladets Decbr. N r. af K. V. Pals> levs Bg m K ajaksprt har der indsneget sig en taabelig Trykfejl, idet Udgivelsesaaret er sat til 1924 den er nas turligvis fra 1927, splinterny! løvrigt er den ikke udkmmet paa Frfatterens eget Frs lag, men frlagt af Kai Rsteds Bghandel, Hellerup. Sransk Samfunds Frmand, Stabslæge Grdn Nrrie, er valgt til Frm and fr Medieinskshistrisk Selskab af 1918 i Stedet fr fhv. Veterinærfysikus, Prfessr, Dr. med. Bernt hard Bang, sm paa G rund af sin høje A lder har ønsket at nedlægge dette Hverv. Dødsfald. Tidligere Sgnepræst, Pastr Thedr Trjel er afgaaet ved Døden i sit Hjem i Birkerød. I Efteraaret blev han paa Landevejen derude paakørt af et Autmbil, g det saa ud til, at han skulde vervinde Følgerne heraf, men han har siden skrantet. Hans høje Alder, ca. 82 Aar, har j gsaa gjrt sig gældende, g den 12. Januar døde han stille g rlig. Christian Thedr Trjel var født d. 9. M arts 1846 i Kis ding, Søn af den kendte Sprgmand, senere verlærer ved Srø Akademis Skle, Ludvig Trjel g H ustru, født Mhr; hans Brødre var afdøde Am tsfrvalter i Klding Ludvig T hs mas Trjel (Student fra Srø 1861) g fhv. verlærer ved M etrplitansklen, Dr. phil. Jhan Frederik Emil Trjel (Student fra Srø 1865). I 1863 blev han selv, sytten A ar gams mel, Student fra Srø, g efter at have taget telgisk Ems bedseksamen, var han først en vergang Huslærer hs Prvst Im. Barfd i Karleby g senere hs Prvst Schusbe i Høje Taastrup, hvrpaa han virkede sm Kapellan i Hleby. I 1878 udnævntes han til Sgnepræst i ØvresSinding ved Hers ning, km seks A ar senere herfra til KullerupsRefsvindinge paa Fyn, hvr han frblev i en halv Snes Aar, til han i 1895 frflyttedes til sit andet fynske Embede i SøllingesHellerup, hvrfra han i 1917 tg sin A fsked g bsatte sig i Birkerød. Ved hans D ød skrev»berl. Tid.«bl. a.:»pastr T rjel var i sjælden G rad afhldt veralt, hvr han virkede, sm en frstaaende g mildt dømmende Mand, hjælpsm g trfast. Et sm ukt Bevis herpaa var den levende Frbindelse, der blev ved at bestaa mellem ham g mange af hans tidligere Sgnebørn. H an havde mange aandelige Inters esser, har bl. a. skrevet en Række Prædikener til flere Tids* skrifter samt versat Evangelisk Bønnebg, indehldende daglige Mrgens g Aftenbønner, ligesm han bevarede sine stre Sprginteresser til det sidste. Han verleves af sin Hus stru, der var hans Kusine, Anna H enriette, D atter af Købs mand i Nakskv C. E. Mackeprang g Hustru, født Trjel, samt Sønnen, Pstinspektør, cand. plit. Aage Trjel, g en ugift D atter.«redaktin: Sølvgade 40, and. juris. LRIK. E K SP E D IT I N : Vesterbrgade 30, Bagermester RGERT MØLLEK.

8 Støt dansk Industri g køb Deres Manufakturvarer g g hs Crme & Gldschmidt Srø Tel!. 19 KNUD JØRGENSEN Vinhandel STRANDVEJ 100 Telefn Hellerup Sranerne køber frtrinsvis deres Frbrug hs Cigarfrretningen B ristl Srø Tlf. 501 N. W. W estergre ns Sadelm ageri 4. M øbelfrretning S Tilkendt Sølvmedaille S Telf. 8 6 Srø I TT H AN SEN g STATSAUT. INSTALLATØR SRØ TLF. 343 F. C. GERTSENS 1ste K L A SSES SK TØJSFRRETNING SRØ TL F. 165 JH. STEFFENSEN tsie KL.8 HERRESKRÆDER1 KNABRSTRÆ DE 3.-. TELEFN 5355 :. Banken fr Srø g megn A ktieselskab Strgade 24 T elefn 4 0 & S R Ø PSTGAARDEN SRØ T E L E F N NR. 4 LYSTRUP NIELSEN FR. SIBBERN Herre- & Dame-Frisør VINHANDLERE EN GRS G IMPRT ndulering udføres g KR. BERNIKWSGADE 1 T E L F K B H V N. K. T L F S R Ø KJÆR & SMMERFELDT Chr. Jørgensens Sønner SNEDKERMESTRE TAPETSERERE & DEKRATØRER SØLVGADE NR. 32 KØBENHAVN K. SPIS BRØD FRA K N G S K IL D E VGNENE KØRER VERALT I BYEN M Ø L L E F. P. HANSEN BAGERI & CNDITRI M ØLLEGAARDEN SRØ TLF. 294 H. Hansen & Søn M alermestre S R Ø - TELEFN ABSALNSGADE A n b e fa le r sig med Udførelse a f g d t g h ld bart M alerarb ejde T E L E F N TLF. 16 SRØ " Petersen & Jørgensen g Klnial, Kul, Støbegds g Tlf. 136 & SRØ Ved at avertere i SRANER-BLADET støttes, Sransk Samfund s g Interesser. g Installatinsfrretningen TT NIELSEN Aut. elekt. Installatør GL. KNGEVEJ 33 TLF KØBENHAVN V. SMØ MEJERI TELEFN N R. 112 Leverandør til Akademiet Daglig friskkærnet Smør. 1ste Kl.s Maskiner, g alt fregaar under strengeste Kntrl. Heinrich Marsmann & Kjær C igarfabrik g D irekte S alg til F rb ru gern e til g rene en grs Priser, g H vedudsalget: Amagertrv Sal K lstergaarden Telefn Glichéerne til Sraner-Bladet er udført i BERNH. MIDDELBES REPRDUKTINSANSTALT S T. P E D E R S T R Æ D E 34 T E L F. C E N T R A L n «f\. RESTAURANT A S FT-FABRIKEN Hushldningsseminariet J. Rasmussen S SRØ TLF Stre g smaa Selskaber mdtages 1. Kl.s Servering Tlf. Central 6656 & Mderate Priser Sltshlmsgade 16, Kbhvn K. uddanner Lærerinder g afhlder Kursus fr unge Piger Magdalene Lauridsen SRØ TELF. 138 NIELS JØRGENSEN LÆ DERHANDLER DRIVREM MEFABRIK C nsistensfedt, Remfedt g Asbest S RØ TLF. 85 Dette Nummer er afleveret til Pstvæsenet den 10. Februar 1928.