OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT. Udgivet januar 1985

Transkript

1 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

2 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

3 I HUSKELISTE KAREN RANTEN FINN VEDEL-PETERSEN SBI-ANVISNING 144 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1985 OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT

4 Indhold Boliger egnede for ældre Om at blive ældre Huskeliste Boligens omgivelser, 8 Boligen generelt, 9 Beboelsesrum, 11 Køkken, 12 Baderum, 14 Forstue, 15 Litteratur ISBN ISSN Pris: Kr. 19,50 inkl. 22 pct. moms. Oplag: Tryk: Dyva Bogtryk, Glostrup. Fotos: Gregers Nielsen. Julie Rønnow. Statens Byggeforskningsinstitut: Postboks 119, 2970 Hørsholm. Telefon Eftertryk i uddrag tilladt, men kun med kildeangivelsen: SEJ-anvisning 144: God bolig for ældre. En huskeliste OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

5 Boliger egnede for ældre En god bolig er vigtig for alle, men navnlig for den, der er meget hjemme, og som har en lille aktionsradius. Der bor en person over 65 år i hver fjerde bolig, og der bliver flere og flere ældre. De fleste ældre ønsker at bo længst mulig i egen bolig. Det er et ønske, kommunerne søger at opfylde, også ud fra samfundsøkonomiske hensyn. Mange ældre bor dårligt, og der er for få boliger egnede for ældre. Det er derfor nødvendigt, at der både ved nybyggeri og byog bygningsforbedring fremskaffes flere boliger egnede for ældre. En»bolig egnet for ældre«er ikke en særlig boligtype, men blot en god og praktisk bolig med en hensigtsmæssig placering. Uhensigtsmæssige boligforhold, som for den yngre nok kan virke ubekvemme, kan for den ældre betyde store og måske uovervindelige - vanskeligheder, efterhånden som alderssvaghederne melder sig. De fleste af os vil komme til at tilhøre aldersgruppen»de ældre«. Vi bliver ældre på forskellig måde, de fleste kan heldigvis klare sig selv helt eller med nogen hjælp. Hvordan, hvor godt og hvor længe, vi vil kunne klare os i egen bolig, vil i meget høj grad afhænge af de forhold, vi bor under. I denne huskeliste peges på forhold i boligen og dens nærmeste omgivelser, som i særlig grad er vigtige for ældre. Listen er tænkt som en hjælp til dem, der skal sørge for, at nye boliger og bebyggelser bliver egnede også for ældre beboere. Den kan desuden bruges til at påvise, hvilke boliger der på grund af beliggenhed eller udformning ikke er eller vil kunne blive egnede for ældre. Listen omfatter ikke krav til specielle boliger som kollektivboliger og boliger i plejehjem og lignende institutioner. Statens Byggeforskningsinstitut Afdelingen for bygningsplanlægning, januar 1985 Hans Jørgen Larsen 3 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

6 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

7 5 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT Om at blive ældre»de ældre«er individuelt lige så forskellige som alle andre. Alligevel er der nogle fælles træk, der må tages hensyn til, hvis bolig og nærmiljø skal egne sig også for ældre. Ældre bor i små husstande De fleste bor i små husstande, enten sammen med ægtefælle eller alene. De fleste ældre over 70 år er enlige kvinder. Både af økonomiske og praktiske grunde er der derfor brug for forholdsvis små boliger, som dog aldrig bør være mindre end to eller tre værelser. Rummene må ikke være for små, da ældre ofte har mange ejendele, som de nødigt skiller sig af med. Det er desuden vigtigt, at der er plads til familie og venner - også ved spisebordet. For kneben plads kan begrænse den ældres levevilkår og medvirke til isolation. Ældre er meget hjemme Ældre opholder sig meget i og nær boligen- de bor meget. Det er derfor særlig vigtigt for ældre, at boligen er god, lys og solrig, og at der er en god udsigt samt altan eller have. Et godt og varmt indeklima uden træk og fodkulde er af stor betydning. Lydisoleringen bør være god. Den, der ikke hører godt, har brug for at kunne skrue op for radio og fjernsyn, uden at det generer naboerne. Nogle ældre har desuden andre sovevaner end yngre og undertiden brug for en middagslur. Det er vigtigt, at de nære omgivelser er gode, og at der er rare steder at sidde i sol og læ, helst hvor der sker noget. Ældre er ofte alene Mange ældre er meget alene og har derfor i særlig grad brug for socialt samvær med ligestillede og andre aldersgrupper. Der bør derfor være adgang til fællesfaciliteter som beboerlokaler og haveanlæg og eventuelt mulighed for at deltage i ældreklub og fællesspisning. For enlige, navnlig for enlige kvinder, har tryghed i boligen og dens omgivelser stor betydning. Omgivelserne bør være befolkede og fredelige, uden øde strækninger eller skumle porte og med god belysning på trappeopgange

8 og færdselsarealer. Der bør desuden være mulighed for at komme i forbindelse med omverdenen, eksempelvis vedhjælp af telefon og eventuelt nød -kaldeanlæg. Ældre bevæger sig mindre let Med alderen bevæger de fleste mennesker sig mindre ubesværet end i de yngre år, får sværere ved at bukke og strække sig og har brug for lidt mere plads til at bevæge sig på. Det kan navnlig blive besværligt at klare sig med kneben plads i baderum og upraktisk indrettede køkkener. Kniber det med at klare den daglige hygiejne, rengøring og madlavning, forringes muligheden for at blive boende i egen bolig. Ældre har færre kræfter Kræfterne bliver færre med årene. Det bliver sværere at overvinde fysiske hindringer, fx besværlige adgangsforhold, trapper, tunge døre og lange afstande. Det kan føre til manglende motion, isolation i boligen og ringe kontakt med andre mennesker, hvis det er for besværligt at komme til butikker, vaskeri, ældreklub, bibliotek, frisør osv. Ældre har sjældent bil De færreste ældre har bil. Derfor er de i særlig grad afhængige af let tilgængelige og gode, offentlige trafikmidler. Ældre er ofte svagelige Blandt ældre er der mere sygelighed og flere svagelige end i andre aldersgrupper, og ældre er i særlig grad udsat for ulykker. Derfor er der behov for let adgang tillæge og til hjælpe- og serviceforanstaltninger. Der er også flere bevægelseshæmmede blandt ældre. Gangbesværede og handicappede har i særlig grad brug for hensigtsmæssige forhold både i boligen og i omgivelserne. Det gælder navnlig køkken og baderum, adgangs- og niveauforhold, fortove og stier og skilte og signaler. Ældre flytter nødigt Ældre mennesker lægger særlig stor vægt på ikke at flytte fra de kendte omgivelser, naboer og handlende. Bliver det nødvendigt at flytte, er det vigtigt, at den nye bolig er i samme kvarter, og at den er så god, at flytning ikke igen bliver nødvendig. 6 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

9 OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT. R~f \ U

10 - om forhold, der gør en bolig egnet for ældre OMGIVELSER Gode forhold for fodgængere Fortove og gangstier bør være egnede for dårligt gående, svagtseende og kørestolsbrugere, dvs. tilstrækkeligt brede, med jævn belægning, uden niveauforskelle, rigeligt forsynede med bænke, velbelyste og sikrede mod biler, knallerter og cykler. Kollektive trafikmidler i nærheden Afstanden fra boligen til nærmeste busholdeplads eller station bør være mindre end ca. 500 m. D Butikker nær boligen Afstanden fra boligen til dagligvarebutikker bør være mindre end ca. 500m. D Fællesfaciliteter ved boligen Vaskeri og hobby- og klublokaler bør være nær boligen, helst inden for ca. 100m. Alle fællesanlæg og -lokaler skal være tilgængelige for kørestolsbrugere. Udendørs opholdspladser Udendørs opholdspladser med bænke i have- eller gårdanlæg bør være nær ved husets indgang. Det vil være en fordel hvis der er mulighed for nyttehaver. D Mulighed for tilkørsel til indgangen 8 Der bør være mulighed for tilkørsel direkte til boligen for person- og sygetransportbiler. Der bør også være mulighed for parkeringsplads eller garage for invalidebil nær indgangen til huset. OPHAVSRET:STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

11 9 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT BOLIGEN Bekvem adgang til huset Adgangen til huset bør være uden trappetrin. Der bør være en mindst 50 cm bred vigeplads ved dørens åbningsside. H o veddøren let at åbne Hoveddøren bør være velbelyst med tydeligt nummerskilt, og den skal være let at åbne. D Boligen højst på 2. sal Til boliger, der ligger højere end 2. sal, bør der være elevator. Der bør være plads til et klapsæde eller lignende hvileplads på alle mellemreposer. D Hele boligen i en etage Alle boligens rum bør være i samme plan. Dørtrin i boligen bør undgås. Niveauforskelle ved fx entre-, baderums- og altandøre må højst være 25mm. D Mindst to beboelsesrum Boligen bør have mindst to beboelsesrum, foruden køkken og baderum. Dør mellem to beboelsesrum er ønskelig. D Altan eller have Der bør være direkte adgang fra boligen til altan, terrasse eller have. Der bør desuden være adgang til fælles have- eller gårdanlæg. Sol og god udsigt Boligen bør være lys og solrig med god udsigt fra vinduer og altan. Vinduesbrystninger bør helst være så lave, at man kan sidde ned og se ud. Beskyttelse mod indblik og indbrud Boliger i stueetagen bør i særlig grad beskyttes mod indblik og indbrud.

12 10 Godt indeklima Boligen bør være velisoleret, let at varme op og fri for fugt, træk og fodkulde. Der bør være god ventilation og god isolering mod støj udefra og fra naboer, og der bør ikke forekomme allergifremkaldende materialer. Plads til at bevæge sig De mest benyttede ganglinier i boligen bør være ca. l m brede. En samlet fri gulvplads på mindst l Y2-2 m 2 er nødvendig til at bevæge sig på i alle boligens rum, også af hensyn til rengøring. Døre bør have en fri åbning på ca. 80 cm. Greb og kontakter lette at betjene Vinduesgreb, radiatorventiler, telefonstik, elafbrydere og stikkontakter bør ikke placeres højere end ca. 140 cm og ikke lavere end ca. 60 cm over gulvet. Alle greb og håndtag bør være lette at betjene også for svage hænder, elafbrydere bør have stor trykplade. Låge til affaldsskakt bør være på samme trapperepose som boligen og ca. 90 cm over gulvet. Vandhaner bør være lette at betjene og lette at forstå, med adskilt indstilling for vandstrøm og temperatur. OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

13 D Plads til sofagruppe En sofagruppe for en husstand på 1-2 personer fylder ca. 300 x 220 cm. D Plads til spisebord Spisepladsen bør kunne udvides til mindst 8 personer. En spiseplads for 8 personer fylder ca. 240 x 240 cm. Plads til dobbeltseng En seng fylder ca. 90 x 210 cm. Der bør være plads til dobbeltseng eller to senge, også i boliger beregnet for l person. Den fri afstand langs en seng bør være mindst 90 cm, for kørestolsbrugere mindst 120 cm. D Plads til arbejdsbord En arbejdsplads til syning, papirarbejde og lignende fylder med stol mindst 120 x 150 cm. Plads til opbevaringsmøbler Opbevaringsmøbler til bøger, papirer, pyntegenstande og lignende kræver i alt3-4m vægplads. Skabe til opbevaring af tøj, overtøj og husholdningslinned for 1-2 personer kræver i alt2-3m vægplads. Pladsbehov i beboelsesrum Mål i centimeter Sofagruppe Spiseplads Soveplads 11 OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT

14 12 Tilstrækkelig fri gulvplads Der bør være mindst 110 cm fri afstand foran alt inventar, i køkken for kørestolsbruger dog mindst 120 cm. Regulerbare højder på inventar Højden på køkkenborde og overskabe bør kunne tilpasses efter beboernes behov. Plads til siddende arbejde Der bør være plads for siddende arbejde, eventuelt ved en cm bred udtræksplade ca. 70 cm over gulvet. Køkkener for kørestolsbrugere bør ikke have underskabe under vask, tilberedningsplads og bordkomfur. Vask og komfur ved samme bordplade Vask og komfur bør have frastillingsplads ved begge sider. Tilberedningspladsen bør placeres imellem vask og komfur. Overskabe anbragt hensigtsmæssigt Der bør være overskabe ved de tilhørende arbejdspladser, fx serviceskab ved opvaskepladsen. Overskabenes øverste hylde bør ikke være højere end ca. 160 cm, i kørestolskøkken ca. 140 cm, over gulvet. Låger i overskabe bør være højst 40 cm brede eller udført som skydelåger. Underskabe med skuffer Der bør i 60 cm dybe underskabe være skuffer eller udtræksbakker. Køleskab i bekvem højde Køleskabet bør anbringes med øverste og nederste hylde henholdsvis højst 150 og mindst 60 cm over gulvet, i kørestolskøkken ca. 20 cm lavere. Der bør være frastillingsplads ved siden af køleskabet. OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

15 Kosteskab uden hævet bund Kosteskabet bør være uden hævet bund, så en støvsuger kan køres ud uden at skulle løftes. Ovn i bordhøjde Ovn og kogeplader bør være adskilte, og ovnen bør være i bordhøjde, eventuelt indbygget i et skab. El-komfur Komfur og ovn bør være elopvarmede for at undgå risiko ved åben ild. Greb lette at betjene Greb på og skuffer bør være vandrette eller skråtstillede bøjlegreb med mindst 100 mm fri grebslængde. Inventarhøjder og pladsbehov i køkken Mål i centimeter Øverste hylde i overskabe ~~~!;Q - ajå Qc.o.. Øverste l nederste hylde i køleskab åbt=-"-0 ~ ~ Udtræksplade for siddende arbejde Ovn i bordhøjde Køle- Høj- Arbejdsprocesser overlapper li OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT

16 Tilstrækkelig fri gulvplads Der bør være en fri afstand foran alle sanitetsgenstande på mindst 110 cm. Ved ombygning kan afstanden være mindre, dog ikke mindre end 80 cm og forudsat, at der er en samlet fri gulvplads på mindst 1,2 m 2 For en kørestolsbruger skal der være en fri afstand på mindst 110 cm og en samlet, fri gulvplads på mindst 130 x 130 cm. Dør til bade- og wc-rum bør normalt være udadgående eller udført som skydedør. Gulvbelægningen bør være skridhæmmende, også når gulvet er vådt. Separat bruseplads Der bør være bruseplads, uanset om der tillige er badekar. Brusepladsen bør være mindst 80 x 80 cm og udformet, så oversvømmelse af gulvet i resten af baderummet undgås. Bruseren bør være indstillelig i forskellige højder. Der bør være støttegreb og klapsæde. Plads til opbevaring Der bør i baderummet være plads til opbevaring af toiletsager, rengøringsmidler, beholdning af papir og håndklæder m.m. samt plads til snavsetøjskurv og tørrestativ. Pladsbehov i baderum Mål i centimeter 14 Wc Håndvask o ~ ~ ~ Bruseplads Tørrestativ Fri afstand l l o l CO l ca l l l r 80. OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT

17 Entredøren let at åbne Entredøren bør kunne låses op og åbnes med en hånd. Brevsprækken bør være ca. 90 cm over gulvet, så en opsamlingskurv kan anbringes i bekvem højde på dørens inderside. Uden for entredøren bør der være en taskehylde eller -knage i bekvem højde. Tilstrækkelig fri gulvplads Der bør være plads til at modtage gæster og til at tage overtøj af og på. Den fri gulvplads bør ikke være mindre end ca. 130 x 130 cm. For at en kørestol skal kunne vende, er en samlet, fri gulvplads på mindst 130x130 cm nødvendig. Plads til møblering Foruden fri gulvplads bør der være plads til overtøj i et skab, mindst 60 cm bredt, eller i en tilsvarende niche. Desuden bør der være plads til en kommode eller hylde til fralægning, samt mulighed for at sidde ned og skifte fodtøj. Pladsbehov i forstue Mål i centimeter o ; Fri afstand foran opbevaringsmøbler OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT

18 Bedre bo/igplaner. Beskrivelse af en metode til projektering og vurdering. Karen Ranten og Finn Vedet-Petersen. SBI-meddelelse 19. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm sider. I publikationen beskrives de almindelige aktiviteter i en bolig og de krav, aktiviteterne stiller til boligens udformning. Disse krav er sammenfattet i oversigter og checklister, der tilsammen tjener som værktøj for vurdering af en boligs brugsværdi. Boligbebyggelser for alle. Hvordan almindelige boligbebyggelser skal indrettes for at være egnede også for ældre, fysisk svage og bevægelseshæmmede. Karen Ranten og Finn Vedet Petersen. SBI-anvisning udgave. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm sider. I anvisningen beskrives, hvordan boliger og deres omgivelser skal indrettes for at være egnede også for ældre og bevægelseshæmmede. Boliger for handicappede. Vejledning til brug ved planlægning og indretning af nyt boligbyggeri. John Frederiksen. Arbejdernes Oplysningsforbund, Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget for Bevægelseshæmmede og De samvirkende Invalideorganisationer. København sider. I vejledningen beskrives boligform og støtteordninger for handicappede og principper for planlægning og boligudformning. Der vises eksempler på boligplaner. Det er godt, at ældre bor godt. Boligselskabernes Landsforening. København sider. I bogen redegøres for mulighederne for ved modernisering at gøre boliger egnede for ældre, og der vises eksempler, dels som udført i almennyttige bebyggelser, dels teoretiske i form af en idesamling. Faldulykker blandt ældre. Forebyggelsesrådet. København sider. I bogen analyseres faldulykker i hjemmet med anvisning på forebyggende foranstaltninger. Handicapegnet byggeri. Ove Hove. Boligministeriet. København sider. Rapporten indeholder forslag til ændringer i love og bygningsreglement og behandler handicap-problemer i bygninger med forslag til løsninger. Køkkener for bevægelseshæmmede. Karen Ranten og Finn Vedet-Petersen. SBI -anvisning 146. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Påregnes udgivet I anvisningen beskrives de krav, der må stilles til køkkener i selvstændige boliger, der specielt er beregnede for bevægelseshæmmede beboere. Omlægning og fornyelse af indsatsen for ældre. Ideer og erfaringer. Socialstyrelsen. København sider. Bogen er en vejledning til støtte for kommunernes planlægning af indsatsen inden for hele ældreområdet med eksempler på forskellige måder tilløsning af problemer. Pjecer om boliger, køkkener, baderum, adgangsforhold, udearealer m.m. udgivet af Bolig-, Motor- og Hjælpemiddeludvalget for Bevægelseshæmmede. Plan i køkkenet. Finn Vedel-Petersen og Karen Ranten. SBI-anvisning udgave. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm sider. I anvisningen beskrives køkkenets indretning og funktioner til brug ved planlægning af nybyggeri og modernisering af ældre køkkener. Planlægning og indretning af udendørs områder med henblik på handicappedes færden. DSrekommendation DS/R-450. Dansk Ingeniørforening. København sider. I publikationen behandles de krav, der må stilles til udformningen af udearealer, der skal være anvendelige for handicappede. 16 OPHAV SRET: STATEN S BYGGEFORSKNIN GSINSTITUT

19 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT

20 OPHAVSRET: STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT For æ ldre mennesker er det ikke bare»godt at bo godt«, det kan være helt nødvend igt at bo godt for at kunne bo i egen bolig. Mange ældre bor dårligt, og der er for få boliger egnede for æ ldre. Det er derfor nødvendigt, at der både ved nybyggeri og by- og bygningsforbedring fremskaffes f lere boliger egnede for æ ldre beboere. l huskelisten omtales forhold i en almindelig god bolig og dens nærmeste omgivelser, som er af særlig betydning for æ ldre beboere. Li sten kan være til hjælp for alle med ansvar for, at boliger gøres velegnede også for æ ldre- i både nybyggeri og i æ ldre bebyggelser.