Indsendt af: Indsigelse/bemærkninger Forvaltningens vurdering Ændringsforslag til lokalplan Høringssvar til Kommuneplantillæg 3

Transkript

1 Hvidbog med høringssvar til forslag til lokalplan 7.15 Boliger på Kanalgaden 3, kommuneplantillæg 3 til Kommuneplan 2018 samt lokalplan for ophævelse af restarealer for lokalplan 7.5 og I høringsperioden hed kommuneplantillægget nr. 13 til Kommuneplan Siden planforslagen blev sendt i høring er kommuneplan 2018 blevet vedtaget, og nummereringen af kommuneplantillæg er derfor revideret i forhold til gældende Kommuneplan Kommunen har modtaget i alt fire høringssvar ét til kommuneplantillægget og tre til forslag for lokalplan Der er ikke kommet høringssvar til lokalplan for ophævelse af restarealer for lokalplan 7.5 og Denne hvidbog indeholder samtlige høringssvar, der er modtaget i perioden. Forvaltningen har redigeret i brevene, men ingen budskaber er fjernet eller ændret. Indsendt af: Indsigelse/bemærkninger Forvaltningens vurdering Ændringsforslag til lokalplan Høringssvar til Kommuneplantillæg 3 1. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det ikke fremgår, at der er foretaget en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter jf. 7 i Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr af 26. november 2016). Der har været foretaget en vurdering af Bilag IV arter i forbindelse med udarbejdelse af planforslagene, men dette er ikke præciseret i kommuneplantillægget. Det foreslås, at det præciseres og at følgende sætning tilføjes kommuneplantillægget: Der er ved besigtigelse af planområdet vurderet, at der ikke er habitater, herunder yngle- eller rasteområder, for bilag IV-arter i eller i umiddelbart nærhed af planområdet. Det vurderes samtidig at planlægningen ikke påvirker Natura 2000 områder. Kommuneplantillægget tilføjes: Der er ved besigtigelse af planområdet vurderet, at der ikke er habitater, herunder yngle- eller rasteområder, for bilag IV-arter i eller i umiddelbart nærhed af planområdet. Det vurderes samtidig at planlægningen ikke påvirker Natura 2000 områder.

2 Høringssvar til kommuneplantillæg 3 og lokalplan 7.15 Boliger på Kanalgaden 3 2. Hanne og Henrik Friberg, Gymnasievej 4 Positiv overfor muligheden at etablere nye boliger for seniorer. Foreslår, at byggeriet på Kanalgaden 3 holdes så lavt som muligt fx 4 etager. De uddyber med: A. For at sikre et harmonisk byrum i Albertslund, bør fremtidigt højhusbyggeri alene ske i Albertslund Centrum B. Byggehøjden af Kanalgaden 3 bør begrænses for at sikre, at andre eksisterende bygværker langs kanalen ikke trykkes ved højere bygninger. Det er vigtigt at fastholde den æstetiske oplevelse af et lavere byggeri langs Kanalgaden og Opstandelseskirken med stor arkitektonisk værdi, og som er tegnet af Inger og Johannes Exner. I forbindelse med byggeriets højde er følgende forhold vurderet: A. I planlægningen, skal der tages hensyn til stationsnærhedsprincippet. Det betyder, at der skal bygges med en højere tæthed ved stationerne, blandet andet for at sikre, at flere benytter sig af offentlig transport. Kommunalbestyrelsen har udpeget et stationært kerneområde, der omfatter et større område end Albertslund Centrum, og som omfatter Kanalgaden 3. Med kommuneplantillæg 3 og lokalplan 7.15 reduceres den hidtil mulige højde fra 33 m til 25 m, samt antallet af etager reduceres fra 9 etager til 7 etager. B. Bygningshøjden på Kanalgaden 3 er terrasseret fra 3 til 7 etager for at skabe et lettere udtryk. Den højeste del af bygningen er vendt mod Nordmarks Allés nordøstlige hjørne for at skabe en lethed mod Kanalgaden og for at sikre de bedste lys og støjforhold for de kommende beboer. Oplevelsen af kirken mest tydelig, Forslaget medfører ikke ændringer i planforslaget.

3 Høringssvar til lokalplan 7.15 Boliger på Kanalgaden 3 3. Menighedsrådet for Opstandelseskirken Menighedsrådet finder, at opstandelseskirken er et af Albertslunds æstetisk fineste kunstværker tegnet af Inger og Johannes Exner. Opførelsen af seniorboliger på Kanalgaden er en fin ide og god placering i byen. Følgende ændringer foreslås: A. Fastholde letheden i bygningerne langs Kanalgaden og ved Opstandelseskirken Det foreslås at vende planløsningen for Kanalgaden 3 en kvart omgang mod uret, så den højeste del af bygningen er placeret i det nordvestlige hjørne. Herved får det højeste punkt tæt kontakt til Albertslund Centrum fremfor overfor Opstandelseskirken, sat at bygningen bliver lavere ud mod Kanalgaden og når man bevæger sig på Kanalgaden. Denne oplevelse vil ikke blive ændret ved den fremtidige bebyggelse. Fra Kanalgaden set fra øst er kirketårnet næsten ikke synligt. Fra vest på Nordmarks Allé kan man i dag se kirketårnet hen over bygningen Kanalgaden 3. Med det nye byggeri vil tårnet ikke kunne ses når man kører i bil på Nordmarks Allé. A. I forbindelse med planlægningen af Kanalgaden 3 er der arbejdet meget med kantzoner, den overgang der er mellem bygningen og stien langs Kanalgaden, så overgangen virker indbydende og sikrer et mere åbent udtryk ud til Kanalgaden. Se endvidere svar til punkt 2.B. B. Der er udarbejdet skyggediagrammer i forbindelse med lokalplanarbejdet (bilag 7 i lokalplanen). Opstandelseskirkens terrasse ligger langs kirkens vestlige facade ud mod kanalen. Af skyggediagrammerne fremgår det, at der vil blive kastet en slagskygge på følgende tidspunkter: Forslaget medfører ikke ændringer i planforslaget.

4 Opstandelseskirken, hvor byggeriet er karakteriseret ved 2-2½ etager. B. Slagskygge på kirkens terrasse En placering af det højeste punkt i det nordøstlige hjørne vil kaste en slagskygge på terrassen uden for Opstandelseskirken ud til kanalen, der anvendes hyppigt i sommerhalvåret. Ved forår/efterårsjævndøgn vil bygningen kaste skygge i den nordligste del af terrassen kl. 15. På dette tidspunkt af året er solen gået ned kl. 18. Ved midsommer vil bygningen ikke kaste skygge på bygningen kl. 15. Kl. 18 vil ¾ af terrassen have skygge. Slagskygge fra bygningen vil først på dagen primært falde på Nordmarks Allé og biblioteksparken. 4. Danske Handicaporganisationer, Albertslund afdeling (DH) Positiv overfor at seniorboliger og ønsker, at lokalplanerne sikre at seniorboligerne bliver indrettet, så det er muligt at blive så længe så muligt i eget hjem, med udgangspunkt i PFA s Seniorboligstandard En bolig til hele livet, med primært fokus på: A. Gangafstand til indkøb, transport og grønne områder B. Trygge og lette adgangsforhold til boligen, god belysning ved indgangsparti, let betjent dørtelefon med video og elevator i etageejendomme C. Boligen skal være i et plan, uden Bygningen på Kanalgaden 3 er vendt med det højeste punkt mod nordøst, for at skabe de bedste lys og skyggeforhold for de kommende borgere i de cirka 80 lejligheder. Albertslund Kommune arbejder for at fremme fysisk tilgængelighed, mobilitet og bevægelsesfrihed i nærmiljøet og byen generelt for alle uanset førlighed. I forbindelse med denne lokalplan er der arbejdet med tilgængelighed og tryghed ved forbindelser til eksisterende vej- og stinet, samt interne forbindelser i bygningen. Herudover er der arbejdet med seniorvenlig indretning af boligerne i forbindelse med kompetencenorm til parkering. Parkeringsnormen kan Bilag 9 - Kompetencenorm for parkering i forbindelse med seniorbyggeri i lokalplanen foreslås ændret, se bilag A i hvidbogen.

5 dørtrin, med mere plads i køkken og på badeværelse, og med vinduer og altan med godt udsyn også for siddende. nedsættes hvis boligerne indrettes til seniorboliger, på baggrund af de beskrivelser der fremgår af Bilag 9 i lokalplanen. 5. Forvaltningen Administrativ præcisering af 6.8, så det tydeligt fremgår, at antallet af handicapparkeringspladser er en del af den samlede parkeringsnorm i 6.4 og 6.5. Der kan i lokalplaner ikke stilles krav til indretning af boliger, og indretningen af boligerne som seniorvenlige er derfor afhængig af udnyttelse af kompetencenormen for parkering. Det foreslås, at bestemmelser om indretning af seniorvenlige boliger præciseres i Bilag 9 i lokalplanen, se bilag A i hvidbogen Mindst to af parkeringspladserne i 6.4 eller 6.5 skal udlægges til handicapparkering.

6 Bilag A. BILAG 9: Kompetencenorm for parkering i forbindelse med seniorbyggeri Forslag til lokalplan 7.15 Skemaet vil fungere som grundlag for en dispensationsansøgning til lokalplanen, som godkendes samtidig med vedtagelse af forslag til lokalplan. De forhold, der beskrives i skemaet, vil ligge til grund for dispensationen, og vil blive sat som betingelser i byggesagsbehandlingen. Emne Eksisterende beskrivelse Forslag til ny beskrivelse Projektbeskrivelse og formål Lokalplan 7.15 åbner mulighed for et spændende boligbyggeri til seniorer på ejendommen Kanalgaden 3 på samlet omkring m². Boligbebyggelsen vil have op mod 85 mindre boliger i forskellige størrelser. Bebyggelsen opføres i mellem 3 og 7 etager. Den højeste del af bebyggelsen kommer til at ligge mod nordøst. Den laveste del mod sydvest. Det sikrer, at alle boliger og bebyggelsens udearealer får masser af sol på de tidspunkter af dagen, hvor de fleste beboere er hjemme om eftermiddagen og aftenen. Bebyggelsen får både private altaner eller haver til den enkelte bolig og fælles, grønne friarealer på tagene eller i bebyggelsens gårdrum. Lokalplan 7.15 åbner mulighed for et spændende boligbyggeri til seniorer på ejendommen Kanalgaden 3 på samlet omkring m². Boligbebyggelsen vil have op mod 85 mindre boliger i forskellige størrelser. Bebyggelsen opføres i mellem 3 og 7 etager. Den højeste del af bebyggelsen kommer til at ligge mod nordøst. Den laveste del mod sydvest. Det sikrer, at alle boliger og bebyggelsens udearealer får masser af sol på de tidspunkter af dagen, hvor de fleste beboere er hjemme om eftermiddagen og aftenen. En seniorbolig er en bolig, der vil kunne tilfredsstille de ændrede behov der kan følge med det at blive ældre. Det kan betyde, at det bliver sværere at bevæge sig rundt, og der kan opstå behov for fysiske hjælpemidler og hjælp i hjemmet. Derfor stilles der en række krav til indretningen af seniorboligen, der skal opfyldes. B e Seniorboligen er ikke en ældre- eller plejebolig, men det skal være muligt at kunne blive boende længst muligt i efter hjem. Det skal derfor være muligt at komme ind og rundt i boligen, benytte soveog badeværelset og bevæge sig rundt i bebyggelsen som kørestolsbruger og der er plads til at kunne få installeret eventuelle hjælpemidler. Der skal derfor være afsat tilstrækkeligt areal til

7 Udlejningsmodel Boligens indretning Udlejningen er til seniorer på ubegrænsede lejeaftaler. Der vil være mulighed for at udleje enkelte af boligerne til unge. De enkelte boliger vil fremstå som moderne og tidssvarende boliger. Dog er alle boliger disponeret med gulvarealer og uden trin, der imødekommer krav for en selvhjulpen kørestolsbruger. Toilet og køkken er forberedt, så der med få foranstaltninger vil kunne suppleres med hjælperedskaber, hvis behovet for dette opstår. dette. Alle boligens rum bør planlægges og disponeres, så de er fleksible i deres anvendelse. Bliver beboeren på et tidspunkt kørestolsbruger må køkkenet og badeværelse efterfølgende indrettes dertil. Ingen ændringer De enkelte boliger vil fremstå som moderne og tidssvarende boliger. Og derudover vil de fremstå seniorvenlige ved: Generelle krav til boligen Alle boliger vil indvendigt blive disponeret med gulvarealer uden trin Færdsel i boligen skal være muligt ad gangarealer uden passage af niveauspring i form af trin Alle døre i boligen skal have en fri åbningsbredde på minimum 77 cm. Ved dobbeltdøre skal mindst det ene dørblad opfylde ovenstående gennemgangsbredde Dørtrin må maksimalt være 25 mm høje og markeres ved et farveskift eller materialevalg, der afviger fra omgivelserne. Der må ikke være dørtrin inde i boligen Der skal være indrettet mulighed for vaskemaskine i lejligheden Køkken Køkkenet er forberedt, så der med få foranstaltninger vil kunne suppleres med hjælperedskaber, hvis behovet opstår Hvis beboeren får behov for det, skal køkkenerne kunne indrettes, så der er et frit areal på med en radius på minimum 150 cm foran hver arbejdsstation. Er der fri benplads under køkkenbordets arbejdsstationer, kan dette areal indgå som en del af manøvrearealet og derved mindske behovet for fri afstand. B y Toilet og bad

8 Tilgængelighed til bygningen Byggeriet vil være tilgængeligt som minimum beskrevet i det til en hver tid gældende bygningsreglement. Dette gælder naturligvis ude- såvel som indearealer. Derudover vil de enkelte boliger være indrettet særligt til seniorer. Toilet og bad er forberedt, så der med få foranstaltninger vil kunne suppleres med hjælperedskaber, hvis behovet for dette opstår Der skal være et frit gulvareal med en radius på minimum 150 cm, når løst inventar som fx stole, hylder mm. fjernes Der skal være minimum 90 cm fri afstand ved siden af toilettet modsat håndvasken og mindst 150 cm fra forkant til modstående væg eller installationer Brusepladsen må højest være nedsænket 1 cm og må ikke have opkant. Hvis der ikke er andre mulige adgange til badeværelset end døren, skal døren være udadgående, så en liggende person ikke blokere for hjælp. Soveværelse Det er hensigtsmæssigt, at mindst ét soverum i boligen kan anvendes af en kørestolsbruger. Mindst ét soverum bør have mulighed for opstilling af dobbeltseng. Der skal være frit gulvareal med en radius på minimum 150 cm når soveværelset er møbleret, og minimum 90 cm fri bredde ved siden af sengen Entré i boligen Entredøren bør have en minimumsbredde på 87 cm Ved hoveddøren skal der være mindst 0,5 meter ved siden af døren modsat hængselsiden, af hensyn til en kørestolsbrugers betjening af døren Svalegange Svalegange skal have en minimums bredde på 130 cm Tilgængelighed til byggeriet er sikret i bestemmelser i lokalplanen om niveaufri adgang samt at adgang for gående og cyklister ligger i direkte tilknytning til det eksisterende stisystem.

9 Friarealer Fællesfaciliteter Friarealer vil være på terræn og på taghaver, og de er en vigtig del af bygningens grønne udtryk. Der er adgang for alle beboere til disse arealer, der indrettes tilgængeligt efter gældende bygningsreglement. Fællesfaciliteterne understøtter det sociale liv blandt beboerne. Disse vil facilitere fællesspisning, sundhed, velvære, lounge mm. og være et vigtigt omdrejningspunkt i den enkelte beboers daglige liv. Fællesfaciliteterne understøtter det uformelle fællesskab blandt beboerne, og orienterer sig med direkte forbindelse til de grønne friarealer. Friarealer vil være på terræn og på taghaver, og de er en vigtig del af bygningens grønne udtryk. Der er adgang for alle beboere til disse arealer, der indrettes tilgængeligt med niveaufri adgang. Herudover vil hver bolig have en privat altan eller terrasse i direkte tilknytning til egen bolig. En del af bebyggelsen vil blive indrettet til fællesfaciliteter, der understøtter et aktivt og socialt liv blandt beboerne, som fx fællesspisning, sundhed, velvære og lignende er aktiviteter. Fællesfaciliteterne vil understøtte det sociale liv blandt beboerne og være et vigtigt omdrejningspunkt i den enkelte beboers daglige liv. Fællesfaciliteterne understøtter det uformelle fællesskab blandt beboerne, og orienterer sig med direkte forbindelse til de grønne friarealer.