Gennemgang af bevaringsstatus for habitatområder i Helsingør kommune.

Transkript

1 Gennemgang af bevaringsstatus for habitatområder i Helsingør kommune. På foranledning af Helsingør Kommune har Care4Nature besigtiget de 2 habitatområder, som ligger i kommunen med henblik på, at beskrive, hvorvidt naturtyperne har gunstig bevaringsstatus. I dette dokument gennemgås samtlige fundne og potentielle naturtyper indenfor habitatområderne. Naturtyperne og bevaringsstatus er ifølge EU s fortolkningsmanual tolket bredt i lyset af formålet med habitatdirektivet. Udpegningsgrundlag og naturtypekoder referer til oversigten over habitatområdernes udpegningsgrundlag, som kan findes på by- og landskabsstyrelsens hjemmeside: Care4Nature

2 Indhold Habitatområde 116 Rusland...3 Område 116-1:...4 Område 116-2:...5 Område 116-3:...5 Område 116-4:...6 Område 116-5:...6 Område 116-6:...7 Område 116-7:...8 Område 116-8:...8 Område 116-9:...9 Habitatområde 190 Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov...10 Område 190-1:...11 Område 190-2:...12 Område 190-3:...12 Område 190-4:...13 Område 190-5:...13 Område 190-6:...14 Sammendrag

3 Habitatområde 116 Rusland Udpegningsgrundlaget for Rusland er forekomst af følgende habitatnaturtyper: 2320, 2330, 3150, 3260, 4030, 5130, 6230, 6410, 6430, 7220, 7230, 9130, 9190 og 91E0 (se tabel 1, for forklaring af talkoderne). NATURA 2000 naturtype kodenr. Dansk navn (prioriterede typer er markeret med *) 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggede skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9130 Bøgeskov på muldbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Tabel 1: Forklaring af talkoderne i habitatområde 116, Ruslands udpegningsgrundlag. Habitatområdet Rusland ligger på kommunegrænsen til Gribskov Kommune og langt størstedelen af habitatområdet ligger i Gribskov Kommune, derfor er der kun fundet en lille del af de naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget. Habitatområdet er besigtiget fredag d. 11. september 2009, hvor naturtypernes afgrænsning er indtegnet i et MapInfo lag (filen Habitat_undersøgelse.tab), som bør læses sammen med nedenstående beskrivelser for optimal forståelse af afgrænsningen. Enkelte små områder, som ikke umiddelbar har kunnet henføres til en habitatnaturtype er udeladt. Ligeledes er naturtypen 6430 (Bræmmer med høje urter langs vandløb/skovbryn) tilstede og pletvis veludviklet, langs Pandehave Å og langs Skovbryn. Da denne naturtype findes overalt er den ikke indtegnet, og da det er en nitrofil naturtype, kan bevaringsstatus for denne betragtes som gunstig, om end den befinder sig i den næringsbelastede ende af skalaen. Pandehave Å kan henføres til naturtypen 3260 og bevaringsstatus for denne må betragtes som ugunstig pga. forurening med næringsstoffer. Pandehave Å er ikke indtegnet på kortet. I kort 1 (nord) og kort 2 (syd) ses alle de fundne områder og naturtypeafgrænsningen, som gennemgås i nedenstående tekst. 3

4 Kort 1 og 2: Fundne habitattyper i den nordlige del (område og 116-2, syd for Baroniet) og sydlige del (område til 9, Ræveskiftet) af habitatområde 116, Rusland. Rød streg: habitatgrænse, Sort: kommunegrænse, Lilla: naturtypeafgrænsning. Område 116-1: Potentielt 6230, men meget misligholdt (foto 1). Den potentielle naturtype er svær at fastslå ud fra artsindholdet, men jordbunden er meget sandet, så en 6230 er det mest sandsynlige. Den østlige og sydlige del af området er lavere liggende med fugtigt præg, og her kan der muligvis udvikles Vegetationen er meget langhåret (høj), med et tykt førnelag og er tydeligvis præget af stærk eutrofiering. Dominans af Stor Nælde og grove græsser (Alm. Draphavre, Alm. Kvik og Alm. Hundegræs). Max 20 arter, heriblandt Kæmpe-Bjørneklo og Sildig Gyldenris. Der er et stort behov for græsning eller slåning for at fjerne næring, og behov for begrænsning af næringspåvirkning. Bevaringsstatus er ugunstig, og gunstig bevaringsstatus vil først kunne opnås gennem en voldsom udpining gennem flere år. Foto 1: Område 116-1, taget fra Baroniet mod syd. Hegnet indikerer græsning for år tilbage. Bemærk at hegnet næsten er skjult i den høje vegetation. 4

5 Område 116-2: 91E0, noget tør, men potentielt god fysiognomi (foto 2). Skovstrukturen er domineret af Ask, RødEl og Vorte-Birk, men naturtypen er kun veludviklet i mindre partier. Størstedelen er præget af tilgroning med enten Grå Pil, Stor Nælde eller Kæmpe-Bjørneklo. Generelt er området alt for næringspræget, og med triviel urte-flora, domineret af Kær-Star og Mose-Bunke. Bevaringsstatus er ugunstig grundet det høje næringsniveau og den voldsomme invasion af Kæmpe-Bjørneklo. Gunstig bevaringsstatus kan fremmes ved at sænke eutrofiering fra omkringliggende landsbrugsland, udrydde Kæmpe-Bjørneklo og hæve vandstanden (bemærk at spredning af Kæmpe-Balsamin fra sommerhusene på Baroniet på sigt udgør en trussel i stil med KæmpeBjørneklo). Et positivt træk er at området er vildtvoksende med dødt ved. Foto 2: Taget fra lysåbning i den sydlige del mod nord. Bemærk den veludviklede skovstruktur af Ask og Rød-El, med præg af Grå-Pil. Område 116-3: Potentielt 6230 (Foto 3). Mod øst er det en kultur-græsmark uden naturindhold. Mod vest er der en anelse naturindhold, bl.a. Liden Klokke, Alm. Gyldenris og græsdomineret. Gunstig bevaringsstatus kan opnås vha. enten græsning eller høslæt. Generelt trænger området til voldsom udpining. Foto 3: Taget fra syd mod nord. På venstre side er der noget naturpræg, mens højre side er en ren kultur-græsmark, domineret af Alm. Rajgræs 5

6 Område 116-4: 91E0 med nogenlunde gunstig bevaringsstatus, dog med for stort næringspræg (Foto 4). Veludviklet fysiognomi og sumpet bund. Fin skovstruktur med ren Elle- og Askesump, der udgør ca. halvdelen af arealet, derudover Birke- og Pilesump. Varieret urte-flora flere steder, med bl.a. Tvebo Baldrian, men hovedindtrykket er voldsom tilgroning med Stor Nælde. Bevaringsstatus er klart forringet af næringspåvirkning, hvilket medfører de brede bælter af Stor Nælde. For at opnå gunstig bevaringsstatus skal næringsniveauet fra det omkringliggende landbrug sænkes, og der skal tages initiativ til at tilført vand fra Pandehave Å indeholder væsentligt mindre næringsstof, som tilføres fra markdræn. Foto 4: Taget midt i område I forgrunden Kær-Star, mens den mørkegrønne vegetation i baggrunden er Stor Nælde. Bemærk den veludviklede skovstruktur, som her er domineret af Rød-El. Område 116-5: 7230 langs Pandehave Å, nedenfor bakket overdrev, men uden udpræget væld (Foto 5). Artsrigt og i småpartier veludviklet rigkær med Kødfarvet Gøgeurt, Leverurt, Knude-Firling m.fl. samt mange små star-arter. Området græsses af heste og bevaringsstatus er umiddelbar gunstig. Dog trues området af tilgroning med Rød-El og brombær, og rigkæret er noget tørt, og slet ikke med samme artsindhold og talrige forekomster af orkideer som tidligere. For at bibeholde gunstig bevaringsstatus skal vandstanden hæves, græsningstrykkes skal øges og der bør græsses med kreaturer frem for heste for at fremme biodiversiteten mest muligt. Foto 5: Taget i den sydlige ende, med Pandehave Å i baggrunden. Bemærk den svagt tuede struktur og det nedbidte præg. I den sydlige del er kæret mere tørt, hvilket tiltrækker hestene. Mod nord, hvor der er mest vådt og artsrigt, græsser hestene væsentligt mindre, hvilket har negativ indflydelse på biodiversiteten. 6

7 Område 116-6: 6230 i bakket landskab på sand (Foto 6), store dele af området ligger på flyvesand og bør henføres til naturtypen 2330 (Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene), dette har dog ingen forvaltningsmæssig betydning, da 2330 og 6230 oftest har ens behov. Overdrevet er stort, artsrigt og veludviklet med et væld af karakteristiske arter såsom Hedelyng, Mark-Bynke, Nikkende Kobjælde og en række græsarter. Samlet set op imod 100 arter inklusiv mosser og laver. Foto 6: Taget midt på overdrevet mod nord. Bemærk højden på vegetationen, som indikerer et lidt for lavt græsningstryk. Bevaringsstatus er umiddelbar gunstig, dog er der en del opvækst af træer. Betragtes området over en længere årrække er bevaringsstatus ikke gunstig. Store partier i området har tidligere haft karakter af hede (4030/2140) og blomsterfloret er i tilbagegang, mens opvækst af træer er i fremgang. For at bibeholde gunstig bevaringsstatus skal græsningstrykkes enten øges, eller der skal sættes kreaturer på. Dette skal suppleres med manuel rydning af trævækst, indtil dyrene selv kan holde opvæksten tilfredsstillende nede. Endvidere kan faldet i artsdiversiteten skyldes den øgede næringstilførsel med luften og regnvandet. Umiddelbart er dette faktorer som kun kan ændres med større samfundsmæssige reguleringer, men hvis effekt, kan decimeres ved et årligt høslæt i juni med fjernelse af det afhøstede materiale. 7

8 Område 116-7: 9130 i lille afgrænset skov op til område 6 (Foto 7). Urtevegetationen tyder på at det er 9130, men der ses også tegn på 9110 (bøgeskov på morbund), og det vil kræve en nærmere analyse af jordbund og ph, at afgøre typen præcist, men dette har ingen konsekvens for forvaltningen. Bøgeskoven er veludviklet på især muldbund med islæt af gamle egetræer. Det vurderes at bevaringsstatus er gunstig. Foto 7: Bøgeskoven er ganske vist lille, men med smukke krogede træer. Område 116-8: Mosaik af 7230 (10%) og 91E0 (10%) med store partier med pilekrat (80%), langs med Pandehave Å (Foto 8). Store dele er svært gennemtrængeligt pilekrat. Det generelle indtryk er, at området er alt for næringspræget og for tilgroet, med flere invasive arter (Kæmpe-Bjørneklo og Sildig Gyldenris), bevaringsstatus er følgelig ikke gunstig. For at opnå gunstig bevaringsstatus, er der et stort behov for pleje, med voldsom rydning og der skal ske en markant reduktion i tilførslen af næringsstoffer fra Pandehave Å (markdræn) og det omgivende landbrugsland. Foto 8: Store partier af potentiel artsrig 7230 langs Pandehave Å er i dag tætte pilekrat. Fotoet er taget fra Ræveskiftet nr

9 Område 116-9: Potentielt 6230 (Foto 9). Reelt set er det en kultur-græsmark. Domineret af Alm. Rajgræs i sået Kløver, og stærkt præget af Stor Nælde og Butbladet Skræppe. Arealet hestegræsses. Der er et meget stort behov for næringsnedsættelse. Dette opnås bedst ved at stoppe gødskning og samtidig udpine jorden via flere års høslæt i juni. Efterfølgende græsses området optimalt af kreaturer. Foto 9: Umiddelbart et pænt velholdt overdrev, men en botanisk analyse afslører hurtigt et meget pauvert artsindhold. Billedet er taget i folden tæt ved Hellebjergvej mod nord. 9

10 Habitatområde 190 Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov Udpegningsgrundlaget for habitatområde 190 er forekomst af følgende arter og habitatnaturtyper: 1016, 1096, 1099, 1166, 3140, 3150, 3160, 3260, 6210, 6430, 7220, 7230, 9110, 9130, 9160 og 91E0 (se tabel 2, for forklaring af talkoderne). NATURA 2000 naturtype kodenr. Dansk navn (prioriterede typer er markeret med *) 1016 Sump vindelsnegl (Vertigo moulinsiana) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandl øb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (*vigtige orkidélokaliteter) 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggede skovbryn 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskov på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Tabel 2: Forklaring af talkoderne i habitatområde 190, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skovs udpegningsgrundlag. Habitatområde 190 ligger på kommunegrænsen til Gribskov Kommune og langt størstedelen af habitatområdet ligger i Gribskov Kommune, derfor er der kun fundet en lille del af de naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget. Habitatområdet er besigtiget fredag d. 25. september 2009, hvor naturtypernes afgrænsning er indtegnet i et MapInfo lag (filen Habitat_undersøgelse.tab), som bør læses sammen med nedenstående beskrivelser for optimal forståelse af afgrænsningen. Besigtigelsen er sket ud fra en botanisk vurdering af kriterierne for gunstig bevaringsstatus, Sump vindelsnegl og Stor Vandsalamander er ikke eftersøgt (Lampretterne findes kun i Esrum Å, som løber i Gribskov Kommune). I kort 3 (nord) og kort 4 (syd) ses alle de fundne områder og naturtypeafgrænsningen, som gennemgås i nedenstående tekst. 10

11 Kort 3 og 4: Fundne habitattyper i den nordlige del (område til 3, lige nord for Esrum Sø) og sydlige del (område og 190-5, Kobæk Vig, SV for Jonstrup) af habitatområde 190, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skovs. Rød streg: habitatgrænse, Sort: kommunegrænse, Lilla: naturtypeafgrænsning. Område 190-1: 91E0, veludviklet Aske- Elleskov, med en meget ugunstig bevaringsstatus (Foto 10). Der er en fin fysiognomi og sumpet bund flere steder, men også tørre partier med store drængrøfter, som dog ikke længere vedligeholdes. Skoven har et vildt præg og synes urørt. Der er en del arter og en varieret urte-flora, spredt rundt i hele skoven. Hovedindtrykket er dog en voldsom tilgroning med Stor Nælde, og der er generelt en alt for stor næringsbelastning. Bevaringsstatus er klart forringet af næringspåvirkning, hvilket medfører de brede bælter af Stor Nælde. For at opnå gunstig bevaringsstatus skal næringsniveauet fra det omkringliggende landbrug sænkes (kraftigt!) og der skal tages initiativ til at stoppe markdræn som tilfører store mængder næring. Udover for høj næringsbelastning, skal den store bestand af Kæmpe-Bjørneklo som er under udbredelse i området udryddes. Foto 10: Bevaringsstatus i område er ugunstig. Som det ses af fotoet, er der invasion af Kæmpe-Bjørneklo og det mørkegrønne i baggrunden er Stor Nælde, som vidner om alt for meget næring. 11

12 Område 190-2: 3150, temmelig lukket sø i ellesump (foto 11). Søen er opstået i en gammel tørvegrav og har et vist indhold af flydeblads planter. Søen er præget af for meget næring, hvilket skyldes den omgivende elleskov, samt næringstilførsel fra omkringliggende intensivt dyrkede marker. Der er relativt få arter tilknyttet søen, hvilket hænger sammen med den megen næring og den omgivende skovs skyggeeffekt og nedfald af blade. Søen har ikke gunstig bevaringsstatus, men vil kunne få en væsentlig bedre kvalitet ved at stoppe for tilførslen af næring. Eventuelt kan det overvejes at fælde noget af skoven rundt om søen, men dette er i konflikt med gunstig bevaringsstatus for den omkringliggende elleskov (91E0). Dog vurderes det, at fældning af træer mod syd og vest giver en større positiv effekt for søen end det påvirker skoven negativt, da denne er af anseelig størrelse. Foto 11: Søen er tæt omsluttet af elleskov og har meget mørkt og næringsrigt vand. Område 190-3: 3150, åben sø på græsset eng (foto 12). Søen er opstået i en gammel tørvegrav og har flere arter af både vandaks og vandstjerne. Derudover er der tilknyttet en lang række fugtigbundsplanter i bredvegetationen og der er en god vandkvalitet, samt et rigt insektliv. Der er gunstig bevaringsstatus for søen, forudsat at næringstilførslen ikke forøges, og at græsningstrykket på de tilstødende enge opretholdes. Foto 12:Søen er åben med veludviklet flydebladsvegetation og mange arter af vandplanter. Trods nærliggende intensivt landbrug er søen ikke voldsomt påvirket og bevaringsstatus er gunstig. 12

13 Område 190-4: 7230, på græsset eng, med en fornuftig fysiognomi og et lille parti med knoldkær (foto 13). Trods græsning og de positive fysiske strukturer er artsantallet ret lavt, og der er nogen tilgroning med Rød-El. Området virker ikke voldsomt gødsket, selvom der er et stort intensivt landbrug i nærheden, dog forekommer både Stor Nælde og Butbladet Skræppe på engen. Generelt er græsningstrykket for lavt og delområder indeholder udsåede kulturarter. Umiddelbart er bevaringsstatus tæt på at være gunstig, men betragtes området over en længere årrække, afsløres et stort fald i arter. Ifølge lodsejeren har engen tidligere været med orkideer og en større blomster righed. For at opnå gunstig bevaringsstatus skal græsningstrykket øges, og der kan med fordel tages et høslæt for at få udpint området. Der skal aktivt ske en fjernelse af Rød-El, da denne ellers vi gødske jorden unødigt. Skal orkide-engen genopstå vil det kræve høslæt hvert år igennem mange år. Foto 13:Som det fremgår af billedet er engen noget højtvoksende og med en del opvækst af Rød-El. Skal der være gunstig bevaringsstatus skal græsningstrykket øges og Rød-El fjernes. Område 190-5: 91E0, veludviklet elleskov, med ugunstig bevaringsstatus (Foto 14). Der er en fin fysiognomi og fugtig bund, og skovstrukturen er veludviklet om end noget ensaldrende. Urte-floraen i bunden er meget ensartet, hovedsageligt domineret af Kær-Star afløst af store bælter af Stor Nælde især mod kanterne, og der er generelt en stor næringsbelastning. For at opnå gunstig bevaringsstatus skal næringsniveauet sænkes. Eftersom der ikke er store intensive landbrug i nærheden og næringstilførslen især kommer fra mere diffuse kilder, er det svært direkte at bringe næringstilførslen til ophør. Det kan derfor overvejes at nedbringe næringsstoffernes effekt ved, at tage et årligt høslæt af den kraftige urtevegetation. 13

14 Foto 14: Elleskoven har en fin og veludviklet struktur. Dog er urtevegetationen i skovbunden meget ensartet og domineres af få næringskrævende arter. Område 190-6: 7230, på ugræsset eng, med en meget ugunstig bevaringsstatus (foto 15). Området er del af en meget stor eng ned til Esrum sø, som græsses i Fredensborg Kommune, men ikke i Helsingør Kommune. Jorden er flere steder ret fugtig, og der er fysiologisk et godt udgangspunkt for en god og artsrig eng. Artsindholdet er meget lavt og domineret af Tagrør, som flere steder står meterhøjt. Skal der opnås gunstig bevaringsstatus, skal der påbegyndes græsning. De første mange år skal dette suppleres af et høslæt, for at fjerne mest muligt materiale, og udpine jorden maksimalt. Foto 15: Et afslørende billede af græsningens effekt. I højre side Helsingør Kommune, mens venstre side er Fredensborg Kommune. Oprettes der græsning i Helsingør Kommune vil vegetationen reagere hurtigt og artstallet vil hurtigt stige pga. indvandring fra Fredensborgsiden 14

15 Sammendrag Som det ses af tabel 3 er der generel ugunstig bevaringsstatus i de fleste af områderne i både habitatområde 116 og 190. I samtlige tilfælde skyldes tilstanden næringsbelastning fra drænvand og kvælstofdeposition fra både nære og fjernere liggende landbrug, hvilket resulterer i tilgroning og faldende artsdiversitet. Derfor er det vigtigt, at områderne bliver plejet efter de i denne rapport anviste plejeforslag så snart som muligt. Arbejdet bør indledes med at lave en målrettet plejeplan, hvor hvert enkelt områdes specifikke krav til pleje tilgodeses. Generelt skal der foretages en del udpining i områderne i form af høslæt og fjernelse af materiale. Desuden er der flere steder behov for nedskæring af krat og bekæmpelse af invasive plantearter (Kæmpe-Bjørneklo og gyldenris). Der er store dele af områderne, som har godt potentiale for rigtig fin natur, og det er tydeligt, at det ikke er mange år siden at naturkvaliteten var væsentlig højere. Der vil derfor relativt hurtigt kunne ses resultater af en målrettet og effektiv plejeindsats. Omvendt vil manglende pleje hurtigt ende med, at habitatområderne forværres og udpegningsgrundlagene fuldstændig forsvinder. Tabel 3: Oversigt over områder, som indgår i undersøgelsen, og deres bevaringsstatus Habitatområde Område nr. Naturtype nr. Status Areal (ha) Rusland Ugunstig 2.54 Rusland E0 Ugunstig 2.57 Rusland Ugunstig 2.73 Rusland E0 Ugunstig 0.73 Rusland E0 Ugunstig 2.51 Rusland Ugunstig 0.68 Rusland Ugunstig 0.13 Rusland Ugunstig 6.32 Rusland Gunstig 1.46 Rusland /91E0 Ugunstig 1.58 Rusland Ugunstig 1.19 Esrum Sø E0 Ugunstig 5.25 Esrum Sø Ugunstig 0.68 Esrum Sø Gunstig 0.65 Esrum Sø Ugunstig 1.24 Esrum Sø E0 Ugunstig 0.88 Esrum Sø Ugunstig