nr. 57: Vadehavet og Ramsarområde nr. 27: Vadehavet.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET 26. september 2006 NKN LER Afgørelse i sagen om tilvejebringelse af regionplanretningslinjer med VVM-redegørelse for etablering af en svineproduktion på en ejendom i Varde Kommune. Ribe Amt har den 6. december 2005 besluttet ikke at vedtage og offentliggøre et tilvejebragt udkast til forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for etablering af en slagtesvineproduktion på svin svarende til 213,2 dyreenheder (DE) på Nørholm Gods. Ansøgeren har påklaget amtets afgørelse om, at ikke at fremme forslaget til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Nørholm Gods ligger ca. 3 km syd for Tirstrup. Godset råder over ca. 180 ha, der kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ejendommen ligger lige nord for Nørholm Hede. Heden er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, fredet og udpeget som habitatområde nr. 77: Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er bl.a. Tørre dværgbusksamfund (heder), Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, m.fl. Udbringningsarealerne afvander til Ellebæk og Linding Å, der via Varde Å løber ud i Vadehavet. Varde Å og Vadehavet er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, EFhabitatområde nr. 78: Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 57: Vadehavet og Ramsarområde nr. 27: Vadehavet. I regionplanens retningslinje 18.1 er det fastsat, at der i de internationale naturbeskyttelsesområder ikke må udlægges areal til formål, der kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområde eller forringe betingelserne for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at bevare.

2 Ribe Amt har i udkastet til VVM-redegørelse bl.a. anført følgende vedrørende påvirkning af naturområder: 2 Heder Hedearealerne udgør tilsammen den del af Nørholm Hede, der ligger tættest på driftsbygningerne. Nørholm Hede er en meget stor og varieret hede. Størsteparten er domineret af revlinghede og lynghede, men der findes også partier med græsdomineret hede og fugtige partier med klokkelynghede. Der findes mange sjældne plantearter. F.eks. kan nævnes engels visse, farve-visse, guldblomme, tue-kogleaks, tråd-siv, børste-siv, benbræk, klokkelyng, mose-pros, hoved-frytle og rosmarinlyng. Store partier er desuden under tilgroning med trævækst. Hederne er værdisat A. A-lokaliteter er værdifulde naturlokaliteter med en karakteristisk naturtype, eller sjældne planter og dyr. Overdrev Overdrevet syd for Nørholm Gods er meget værdifuldt og oprindeligt overdrev. Her findes bl.a. arter som katteskæg, fløjlsgræs, alm. Hvene, hirsestar, tormentil, håret høgeurt og smalbladet timian. Ca. 1/3 af arealet er birkesump med kæruld, klokkelyng, star og benbræk. Moser (..) er en mose af højeste værdi (A) ca. 700 m Ø for driftsbygningerne. Det er en stor og varieret mose. Den østlige del består af pilesump, ellesump og birkemose. Ind imellem findes starsump og rørsump. Desuden findes der også overdrev og hedepartier ind i mellem. På hedepartierne er der søer med kærmysse. Den vestlige del er lysesivkær. Heder Heder domineret af revling og lyng hører til de moderat kvælstoffølsomme naturtyper med en tålegrænse på kg N/ha/år, mens de fugtige partier med klokkelynghede og hedemose hører til de særligt kvælstoffølsomme typer med en tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år. Begge disse naturtyper findes på hedearealerne. På disse arealer er der beregnet en stigning i kvælstofdepositionen på 2,5-3,2 kg N/ha/år. Med en baggrundsbelastning på 21,16 kg N/ha/år svarer dette til en stigning på %. Overdrev Overdrev hører til de moderat kvælstoffølsomme naturtyper med en tålegrænse på kg N/ha/år. På baggrund af de forekommende arter, der overvejende er tilpasset jordbund med lav næringsstatus, vurderes tålegrænsen at ligge i den lave del af intervallet for overdrev, og en belastning på 21 kg N/ha/år forventes at være større end lokalitetens tålegrænse. Der er på overdrevsarealet beregnet en stigning i kvælstofdepositionen på 3,1 kg N/ha/år, en stigning på knap 14,6 %. Moser 2 af moserne indeholder plantearter, der er karakteristiske for ekstremfattigkær, overgangsfattigkær og højmoser. Disse naturtyper hører til de særligt kvælstoffølsomme naturtyper med tålegrænse på 5-10 kg N/ha/år. Der er på mosen beregnet en merdeposition på 1,7 kg N/ha/år. Det svarer til en stigning på 8 %.

3 3 Der er på mosen beregnet en merdeposition på 2,6 kg N/ha/år. Det svarer til en stigning på 12,3%. Sammenfatning Tålegrænsen ved Nørholm er overskredet for samtlige naturtyper (undtagen Ellesump). Ammoniakdepositionen bør derfor mindskes for at bevare naturværdierne. Ved etablering af en slagtesvineproduktion vil ammoniakdepositionen i stedet stige betragteligt, hvilket må forventes at være uforeneligt med nationalt og internationalt fastsatte mål om at bevare også sårbare naturtyper. Det vurderes, at de berørte heder og overdrev for en stor dels vedkommende udgøres af habitatnaturtyper, bl.a. Tørre dværgbusksamfund (Heder) og den prioriterede naturtype Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Det skal tilføjes, at i det mindste en del af det 3-registrerede overdrev udgøres af den prioriterede naturtype: Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund. Nørholm Hede er endvidere udpeget på baggrund af forekomsten af habitatnaturtyperne Indlandsklitter med lyng og visse Indlandsklitter med lyng og revling, Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene, Våde dværgbusksamfund med klokkelyng. Med den betydelige stigning i kvælstofdepositionen på arealerne, vurderes det, at hederne vil blive påvirket i væsentlig negativ grad. De beskrevne eng- og mosearealer rummer formodentlig kun mindre partier med naturtyper omfattet af habitatdirektivet, f.eks. Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, Vandløb med vandplanter og Elle- og Askekove ved vandløb, søer og væld. Ellesumpene er ikke specielt kvælstoffølsomme, men tåle grænsen er overskredet for de øvrige naturtyper. Således vil en udvidelse ikke kunne gennemføres uden væsentlige naturforringelser. Der indgår en række skovtyper i udpegningsgrundlaget, f.eks. Elle og Askeskove ved vandløb, søer og væld, Bøgeskov på morbund uden kristtorn, Bøgeskov på muldbund, samt stilkegeskov og krat på mager sur bund. Disse skovnaturtyper forekommer i umiddelbar nærhed af den påtænkte udvidelse og vil blive påvirket væsentligt af en sådan. Under henvisning til bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003, Bekendtgørelse om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, 4, stk. 1 og 3, vurderes det, at projektet ikke kan gennemføres uden at få negative konsekvenser for de naturtyper, der ligger til grund for udpegning af området og at planen derfor ikke kan gennemføres, uden at være i strid med bekendtgørelsen. Ribe Amt har desuden foretaget beregninger, der viser at ca. 10 % af det kvælstof (ca. 270 kg/år), der forlader rodzonen, vil blive udvasket til Vadehavet og give en merbelastning. Tilsvarende vil der ske en udvaskning til Vadehavet med fosfor, der vil give en merbelastning med op til 1296 kg fosfor om året afhængig af fosfortallet i udbringningsarealerne. Amtet har anført følgende vedrørende udvidelsens konsekvenser for vandløb, søer og kystvande: Etablering af svineproduktion vil isoleret set ikke påvirke miljøtilstanden i Vadehavet for så vidt angår kvælstof, men fosfor vil have en vis påvirkning afhængig af hvor stor en del, der udvaskes til Vadehavet. Udledningen vil

4 være et ekstra bidrag til et overbelastet område, hvor belastningen derfor i stedet bør reduceres. Tilsvarende er gældende for vandløbsstrækningerne i området. Etableringen er derfor i strid med gældende miljøregler. 4 Ribe Amt har besluttet ikke at fremme projektet med følgende begrundelse: En uacceptabel ammoniakdeposition over beskyttede naturområder i næromgivelserne. Der er tale om områder, der ligger i internationalt naturbeskyttelsesområde, er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 3 og er omfattet af fredning. En uacceptabel merbelastning med fosfor af Vadehavet, der er internationalt naturbeskyttelsesområde. En uacceptabel merbelastning af Vadehavet med kvælstof. Dansk Landbrugsrådgivning har navnlig anført, at ansøgeren har et retskrav på, at det udarbejdede forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse vedtages og fremlægges for offentligheden, idet amtet ifølge sin egen sagsfremstilling, ikke anser det påtænkte projekt for at være i modstrid med retningslinjerne i regionplanen. Bemærkningerne vedrørende et internationalt naturbeskyttelsesområde kan ikke føre til, at amtsrådet ikke skal opfylde sin forpligtelse efter planloven. Ribe Amt har oplyst, at amtet har antaget, at regionplanens retningslinje 18.1 om internationale naturbeskyttelsesområder næppe er tilstrækkelig præcis til at afvise en igangsætning af planlægningen for etablering af en svineproduktion på Nørholm Gods, og at amtet på denne baggrund har tilvejebragt et forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Planlovens 6c, stk. 2, indebærer efter amtets opfattelse ikke en forpligtelse til at vedtage forslaget. Det anføres, at miljøpåvirkningen som den fremgår af udkast til VVM-redegørelsen er så uacceptabel sammenlignet med amtets (og Naturklagenævnets) praksis, at amtsrådet har vurderet, at regionplantillægget til sin tid ikke vil kunne vedtages endeligt. Dansk Landbrugsrådgivning har supplerende anført, at Ribe Amt har tilkendegivet, at projektet ikke er i modstrid med regionplanen. Dermed er amtet forpligtet til at fremme projektet mest muligt, det vil sige frem til amtsrådets endelige stillingtagen til regionplantillægget. I forbindelse hermed må amtet direkte og konkret begrunde en eventuel forkastelse af forslaget. Amtet må således angive, om amtsrådet politisk ikke ønsker projektet, om det er uforeneligt med amtets forpligtelser i forhold til habitatdirektivet eller der er andre forhold der forhindrer projektets gennemførelse.

5 5 Naturklagenævnets afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Bent Hindrup Andersen, Ole Pilgaard Andersen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Efter planlovens 6c må større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i regionplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse. De nærmere regler herom, er fastsat i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer (samlebekendtgørelse). Det er ubestridt, at der i nærværende sag, er tale om et VVM-pligtigt anlæg. Efter planlovens 6c, stk. 2, påhviler det regionplanmyndigheden snarest at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest mulig, hvis et ønsket VVM-pligtigt anlæg i øvrigt er i overensstemmelse med retningslinjerne i regionplanen. Pligten gælder dog ikke, hvis en nødvendig tilladelse efter 35 ikke kan opnås. Det følger således af bestemmelsen, at amtet kan undlade at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg, hvis der foreligger uoverensstemmelser mellem anlægget og én eller flere regionplanretningslinjer. Ribe Amt har lagt til grund, at regionplanens retningslinje 18.1, hvorefter der i internationale naturbeskyttelsesområder ikke må udlægges areal til formål, der kan skade et internationalt naturbeskyttelsesområde eller forringe betingelserne for de naturtyper og arter, som området er udpeget for at bevare, ikke er tilstrækkelig præcis til fastslå, at det ansøgte er i strid hermed. Amtet har derfor udarbejdet et udkast til forslag til regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. Naturklagenævnet tiltræder, at projektet ikke er i strid med regionplanens retningslinje Amtet er herefter forpligtet til at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg og derefter fremme sagen mest muligt. Bestemmelsen i planlovens 6c, stk. 2 blev indført ved lov nr. 368 af 2. juni 1999 om ændring af lov om planlægning (VVM-regler m.v.). Lovændringen havde bl.a. til formål at implementere ændringer i VVM-direktivet. Bestemmelsen i 6c, stk. 2, er imidlertid en dansk præcisering, af hvornår regionplanmyndigheden er forpligtet til at tilvejebringe et forslag til regionplantillæg.

6 6 I den foreliggende sag har amtet udarbejdet et udkast til forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Amtet har herefter besluttet ikke at vedtage forslaget med henblik på offentlig fremlæggelse, under henvisning til, at projektet vil medføre en uacceptabel merbelastning af internationale naturbeskyttelsesområder. Amtet har samtidig henvist til VVM-redegørelsens vurdering af forholdet til habitatdirektivet. Det fremgår heraf, at den øgede kvælstofbelastning af de omkringliggende naturområder vil få negative konsekvenser for de naturtyper der ligger til grund for udpegningen af området, og at vedtagelse af planen vil være i strid med habitatreglerne. Naturklagenævnet må herefter forstå amtets afgørelse således, at regionplantillægget til sin tid ikke ville kunne vedtages endeligt, idet projektet er i strid med habitatreglerne. Nævnet finder ikke holdepunkter for at tilsidesættes amtet faglige vurdering af det ansøgte projekt. Naturklagenævnet finder ikke, at forpligtelsen i planlovens 6c, stk. 2, til at fremme sagen kan omfatte vedtagelse og offentliggørelse af forslag, som amtet efterfølgende ikke lovligt vil kunne vedtage på grund af modstrid med habitatreglerne. På baggrund af ovenstående har Ribe Amt således haft hjemmel til at meddele afslag på at fremme regionplanforslaget yderligere. Der kan herefter ikke gives medhold i klagen og Ribe Amts afgørelse af 6. december 2005 står således ved magt. På naturklagenævnets vegne Lena Kongsbach Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.