Har du mod på at høre og måske synge - nogle barske skrækhistorier?

Transkript

1 U N D E R VISNINGS MATERIALE Når vi i dag vil læse nyheder, går vi på nettet eller åbner en avis. I 1800-tallet købte man en skillingsvise. Her kunne man få en masse detaljer fra en forbrydelse eller synge med på en god kærlighedshistorie. Skillingsviserne var altså ikke blot nyheder, men gode historier (fra det virkelige liv)om emner, som pirrede folks nysgerrighed. Ofte var de humoristiske og satiriske, det vil sige, at de gjorde grin med dem, viserne handlede om. Skillingsviser eksisterede også tidligere, men i 1800-tallet toppede deres udbredelse. I starten var det børn og såkaldte visekællinger, der gik rundt på gader og stræder og solgte viserne. Ved at råbe eller synge viserne, fik de kundernes opmærksomhed. I 1805 blev gadesalget dog forbudt i København. På landet var det markedssangere, der solgte viserne. De startede med at koste 1 skilling deraf navnet. Da forfatteren Julius Strindberg i 1861 kom ind i branchen, rykkede det for alvor. Via sin butik i København, markedssangere, såkaldte kolportører (sælgere) over hele landet og annoncer solgte han i gennemsnit skillingsviser pr. år. Kendte forfattere som H.C. Andersen og Oehlenschläger skrev også skillingsviser, men oftest under pseudonym. Skillingsviserne havde ikke ry af at være god litteratur, så Andersen og Oehlenschläger ville ikke lægge navn til men pengene ville de gerne tjene. De bedste og mest kendte skillingsviser er blevet sunget igen og igen, og overleveret fra mund til mund igennem flere generationer. Måske kender én i din familie til en sang, der kan være startet som skillingsvise? Har du mod på at høre og måske synge - nogle barske skrækhistorier? Her kommer tre grufulde skillingsviser, der handler om begivenheder i Aarhus i 1800-tallet. 1

2 Da et søuhyre skabte rædsel i Aarhus Er du klar over, at Aarhus har haft sin egen udgave af Loch Ness uhyret i Skotland? Det var i 1851, hvor et søuhyre tilsyneladende skulle have hærget i bugten ved Aarhus og forfulgt flere fiskermænd, som der står på forsiden af visehæftet. Læs selv her, hvilken rædselsvækkende oplevelse det var at møde søuhyret: Hør blot hvad der nu er skeet Uhyret har man seet Baade vidt og bredt, Tre Mænd det tog i sin favn: Men ved Aarhus Havn, Fik det Navn Det er en Fyr! Som sig ei skyer, Fat mod! Wrangel! Det er en hæslig Rod! ;; Til Alt, naar han faaer først En fat, Et Dyr som har sig Maalet sat Ak! Hør! Til de Fiskermænd! Lyt blot, til min Ven, Det vil æde dem! Det viste sig, som en Øe, Det bringer med sig Søe, Raaber grusomt døe! Det er en Fyr! Som sig ei skyer! ;; Fat Mod! Dens Blod! Det er en hæslig Rod! Med trende Slanger i sit Gab, Et Dyr som har til Maal sig sat: At sluge Folk hver Nat ;; Hør nu, see blot i dets Flab, Det har et hæsligt Gab, Bruger blot et Nap, Det kommer vist høit fra Nord, Det er vældigt stor, Gjør ei mange Ord; Det er en Fyr, Som sig ei Skyer! ;; Fat Mod! Den Rod! Vi vil have dets Hjerteblod! Til Alt, faaer det kun rigtig fat, Et Dyr, som har til Maal sig sat, Vist, har det al Fisken slugt? Det har ret sig brugt, Alt maa tage Flugt! Hver Baad, det kan kæntre let, Gjør sig strax en Ret, Udaf det! Det er en Fyr, Som sig ei skyer! ;; Fat Mod! Den Rod! Vi vil have dets Hjerteblod! Med trende Slanger i sit Gab! Et Dyr, som har til Maal sig sat, Melodi: Seer I hvem der kommer her Bacon ipsum dolor sit amet beef ribs tri-tip ham swine tenderloin pastrami doner tongue pancetta spare ribs rump ground round. Pork chop ribeye chicken pig swine ham hock boudin venison pancetta. Temmelig væmmeligt, ikke? Men kan det nu passe, at der i 1851 var et søuhyre, der ville æde folk hver eneste nat? Og fortærede tre (trende) slanger på én gang? Helt rigtigt er det nok ikke. Ham, der har lavet visen, har brugt sin fantasi men han var dog inspireret af en virkelig hændelse. I Aarhus Stiftstidende 7. september 1851 kunne man læse, at fiskere ud for Egå havde set en kæmpestor hvalfisk. De havde hverken set dens hoved eller hale, men de vurderede, at den var virkelig stor. I avisen efterlyste fiskerne nogle, der kendte til hvalfangst og havde redskaberne til det. Så ville fiskerne gerne hjælpe med at gå på jagt efter dette Uhyre, som der stod i avisen. Senere kunne man i avisen læse om den skræk, som hvalfisken skulle have givet andre folk. En båd fra Mols havde tilsyneladende været i fare, da den kom tæt på hvalfisken. Folk ombord vurderede den til at være 30 alen lang, det vil sige ca. 20 meter. En tyk vandstråle kom af og til op fra hvalfisken, havde øjenvidnerne sagt. En af fiskerne berettede også, at han havde proppet hvalfisken med flæskeskinker, ost, cigarer og 2 millioner sølvdalere - men fiskeren var sikker på, at det var et spørgsmål om tid, før hvalfisken begyndte at spise mennesker. Så det var altså også fiskerne, der havde en god fantasi. 2

3 Hvilke steder i visen kan du se, at forfatteren bag har brugt sin fantasi og digtet ud fra det, han havde hørt om hvalfisken? Wrangel var navnet på en forhadt tysk general. Find de ord og sætninger, du ikke forstår, og hjælp hinanden i fællesskab med at finde ud af, hvad de betyder. Har du lagt mærke til, hvilke ord der står med stort begyndelsesbogstav? Lav et digt eller en sang (der rimer) om et uhyre, der hærger Aarhus i dag. En Ægtemand maa døje langt mere end man tror, Det skal I grant fornemme her af denne Vises Ord, Og hvad jeg her fortæller, er ganske vist og sandt, Pas paa, nu kommer Visen, og den er galant. I Aarhus var et Bybud, en ret gemytlig Svend, Han drak sin Bajer stille, mens han gik i Byen hen, Men Mutter hun var vred og knubbet, maa I tro, Hun kunde ikke li, at Fatter pimped i Ro. Og saa en Dag tog Mutter på Fatter med gevalt, Og nabokonen rykked frem og drøje Slag der faldt. Hel tapper kæmped Fatter, men Kjæl ingerne vandt, Og fatter han fik Skrub, det er korrekt og sandt. De flinke koner gav ham nu en grov Konfekt til sidst, Og banked Fatter mør og gav ham Øjne blaa forvist, Og saa var Slaget endt, Mutter hun var strix, Og sa e: Nu gi er du Krigsskat af din Portmonix. Saa trasked Fatter af, Tiden gik saa smaat igen. Han tænkte: Du skal nok få den Spøg betalt, min Ven. Men Mutter hun var stor og stærk og sejersstolt, Og værre blev hun nu, da Slaget det var holdt. En Dag saa gik hun atter til Strid med Dødsforagt, Og hendes voxne datter var i Baghold stille lagt. Saa sloges hun med Manden, og da det kneb, Som Krigsreserve Datteren jo hentet blev. Den arme Fatter kjæmped igjen med Kvindens Magt, Hej, Slag i Frikadellen! Han fik igjen en Dragt, Men da hans Datter slog, saa blev Fatter vild, Og i hans Øjne brændte en Vredesild. Først tærskede han Mutter, men skaaned hendes Liv, Saa tog han Tøsen fat, og erobrede en Kniv, Han en-to-tre skar Næsen af Tøsen saa glad, Hun vrælede og skreg og om Naade bad. Og folk kom til og sa e: Hvor blev hendes Næse a? Den ligger der paa Bordet! Sagde Manden hva beha. Hun var for næsvis, saa gjorde Næsen jeg kort, Nu har hun faaet Minder om sin egen Tort. Bybuddet der skar sin datters næse af Det var ikke kun dyr, der i 1800-tallets skillingsviser gjorde forfærdelige ting. Hør bare her om manden, der i et slagsmål skar sin datters næse af Sikke en historie.det er sandt nok, at der i oktober 1881 var et slagsmål mellem en mand, hans kone og deres datter. Og han skar vist det meste af hendes næse væk. I en beretning står der, at naboerne kom løbende, da de kunne høre spektakler, og de reddede et lille stykke af næsen. Aarhus Stiftstidende havde tidligere skrevet om manden, fordi han et stykke tid før var blevet slået af sin kone med en ildtang. Det er nok det slagsmål, som visen beskriver i starten. Hvilken stil har forfatteren bag visen valgt at bruge til at beskrive de frygtelige slagsmål? Der står i fjerde strofe: De flinke koner gav ham nu en grov Konfekt til sidst hvad tror du, konfekt kan betyde her? Og hvorfor står der flinke koner om kvinderne, der tæsker manden? I sidste vers står der: Tidt naar man er uartig, en Næse da man faar har du hørt om, at man kan få en næse af andre? Få din lærer til at beskrive, hvad det betyder eller find selv eksempler på nettet hvor eksempelvis politikere har fået en næse. Find et par steder i visen, hvor du synes forfatteren har været mest opfindsom med sproget. Saa blev han arrestert, ja og sagen den er klar, Og Folk de siger: Uh, sikken Næse Barnet har. Ja, Fatter kom i Brummen, som I nok forstaar, Men derfor dog den Pige ej sin Næse faar. Tidt naar man er uartig, en Næse da man faar, Hun blev nu af med sin, saadan det i Verden gaar, Men nu er Visen ude og Næsen er væk, Ak Mutter, Mutter, man må inte være for kjæk. Melodi: Seer I hvem der kommer her Bacon ipsum dolor sit amet beef ribs tritip ham swine tenderloin pastrami doner tongue pancetta spare ribs rump ground round. Pork chop ribeye chicken pig swine ham hock boudin venison pan 3

4 Det snedige tyvepar Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus Før vi slutter rædslerne i denne omgang, skal vi lige have en historie om et kendt kærestepar. De var tyve og ofte snedigere end politiet. De begik deres forbrydelser omkr. 1900, så det er lige på grænsen til 1800-tallet. Faktisk er denne skillingsvise fra 1902, men den er god og kan synges på en melodi, du måske kender så du skal ikke snydes for den. Her er lidt baggrundshistorie: Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus var ledere af en forbryderbande i København, men måtte flygte til Aarhus, da politiet var efter dem. I Aarhus fortsatte de med at stjæle om natten om dagen lod de som om, de var bror og søster. Politiet afslørede dem, men de flygtede til Fredericia. Her blev de anholdt igen, men de var ikke samarbejdsvillige over for politiet: Hver gang politiets fotograf prøvede at tage billeder af dem, rakte Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus tunge og lavede grimasser. Ferdinand Eriksen fotograferet af politiet i Der er et spejl bag ham, så man samtidig fik et billede af forbryderen i profil. Endnu en gang kom de til Aarhus nu i arresten. På det tidspunkt lå Aarhus Arrest i Mejlgade. Men Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus viste sig igen at være snu, for det lykkedes dem også at slippe væk fra arresten. Selvom de ikke boede Og det var liden Karen, hun sukkede saa sær Ku Ferdinand blot sig klare, saa sad jeg ikke her Da klirrede de Ruder og Ferdinand sprang ind Lad være med at tude, vi bjærge nok vort Skind Nu gaar vi ud på Livet, jeg har prøvet det før Thi det er nu vist og givet, jeg sprænger hver en Dør Nu Ferdinand med Pige, et Bord de jo fik fat De vraged ej en Stige, den blev på Bordet sat Der oven paa Stilladset han nu sig svinged op Men var nu det hele braset, han havde knust sin Krop Dog Ferdinand han svæver over et Hul saa fæl Liden Karen stille bæver: Han slaar sig vist ihjel Det varede ej længe, thi han jo er en Knop Han ude paa Taget hænger og hiver Karen op Det var Ferdinands skjorte, den blæste fælt omkring Hans bukser de vare borte, det var en værre Ting Dog inte noget klikker, den Herre ej er sén I skjortens Ærmer der stikker gesvindt han sine Ben De Fliger de bindes nu omkring, saa langt de naard Det Karen gør med stor omhu, et Kys derfor hun faar Nu snarlig ned paa Gaden de to dem hurtigt svang For at komme ud af Staden, dertil de følte Trang To skikkelser saa lyse igennem Gaden foer Den Bagerdreng, han gyser, paa Spøgeri han tror I Graven nok de hugged lidt Tøj og andet Stads En Seddel de frem fik trukket, den laa paa Ferdinandsplads En Mester var til Gilde, den selvsamme Nat Han jo nu til Hjemmet vilde, men hvad er der dog fat Der over Raadhusmuren et Lagen jo der stak Nu er det vist bedst at turen den gaar til Hauerbach Han Politi fik hentet, men Ferdinand var væk Det havde slet ej de ventet; o Jammer, Ve og Skræk Det var vor gode Slutter, Fru Kjeldseths bedste Ven Han stønnede og han sukked ; O, had jeg dem igen Vor Militær og Politi, de Foer saa vidt omkring De bandte og de hængte i, men de fandt nok ingenting To sultne Folk til Lisbjerg kom, lidt sær var de nok klædt En Købmand dér de ledte om, de dem vil spise sig mæt Karlene i Byen dér ej gav dem Ro dertil De greb nu Ferdinand Eriksen med samt hans Pigelil Ferdinand, ja Karen og blev atter ført hertil Med et Hurra vi dem modtog, dermed vi slutte vil. Melodi: Det var en lørdag aften 4

5 i samme fængselscelle, havde de aftalt, hvornår og hvordan de skulle flygte. Iført undertøj brugte de lagener til at fire sig ned ad den høje fængselsmur. Herefter stjal de noget dametøj fra en tennisklub og lidt penge. Turen gik herefter til fods til Lisbjerg. Her ville de købe lidt mad, men da de begge var iført dametøj, blev der hurtigt lagt mærke til dem. En dreng så, at tørklædet foran Ferdinand ansigt gled ned, og råbte: Se, den dame har skæg!. De blev pågrebet af nogle stærke bønder, og politiet blev tilkaldt. Da de i hestevogn blev bragt tilbage til Aarhus, stod en stor flok mennesker for at se det kendte kærestepar. Rygtet om politiets heldige fangst havde hurtigt bredt sig i byen. Folk piftede og råbte hurra. Det gjorde de måske fordi det endelig var lykkedes politiet at fange Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus. Men folk i hele landet havde moret sig over, at Ferdinand og Karen gang på gang var mere snu end politiet så måske råbte de hurra for de to forbrydere? Karen Spidsmus skulle have smilet og vinket tilbage til folk. Hun skulle også have snakket løs og moret sig i hestevognen, da den kørte fra Lisbjerg. Tredive dage i fængsel på vand og brød blev straffen for Karen Spidsmus. Ferdinand blev idømt fire års tugthusarbejde. Da der var gået to år, fik Ferdinand lov at slippe fri, på den betingelse, at han rejste til Amerika og blev der. Imidlertid vendte Ferdinand tilbage til Danmark, hvor politiet pågreb ham. Han døde i Karen Spidsmus hørte man ikke mere til efter Skriv en avisartikel til Aarhus Stiftstidende, hvor du med dine egne ord beskriver hvad der skete med Ferdinand og Karen efter de flygtede fra arresten. Hvordan er en avisartikel anderledes end en vise? Karen Spidsmus i et andet lys I en anden skillingsvise om det kendte forbryderpar bliver Karen beskrevet således: Hvordan er denne beskrivelse af Karen Spidsmus anderledes end det billede, vi får af hende i den første vise Først tog de Karen, skønt hun gav dem besked, Sparked og kradsede og myrderlig bed, Råbte: I bønderbæster, tag jer i agt, Kommer I hen til Ferd nand, får I en dragt. Ferd nand, hæng i, husk på at livet er kært! Giv dem en lussing, ja en ordentlig snært! Så blev de fangede endda begge to, Karen hun tog det med en knusende ro. Kilder Thomas Thomsen: Skandalerne i Aarhus En snes skillingsviser, Forlaget Hovedland, 1999 Bernhardt Jensen: Livet i Århus i gamle viser, Universitetsforlaget i Århus, Læs i øvrigt flere detaljer om Ferdinand Eriksen og Karen Spidsmus her 5