Kulturhistorisk Museum Randers 2008

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers var et år, som på Kulturhistorisk Museum Randers naturligvis bød på store mængder almindelig og daglig museumsvirksomhed i form af indsamlings, registrerings, forsknings, bevarings og formidlingsarbejde. Men det var også et år, der var præget af både igangsætning, videreførelse og afslutning af en række store udviklingsprojekter. Bygning og indvielse af en ny fælles magasinbygning for seks østjyske museer fyldte rigtig meget og gav meget arbejde i alle museets afdelinger, men er samtidig vidnesbyrd om, at museerne i Østjylland med Kulturhistorisk Museum Randers som drivkraft ligger i front, når det gælder bevaring af kulturarven. Udvikling af nye digitale formidlingsmuligheder var med til at endnu en gang at befæste Kulturhistorisk Museums position som et af de mest formidlende lokalmuseer i Danmark. Indledning af drøftelser om et nærmere samarbejde mellem museerne i Grenaa, Ebeltoft og Randers kan resultere i et større og mere slagkraftigt museumsvæsen på Djursland og i Kronjylland. Alle disse udviklingsprojekter er et led i bestræbelserne på at virkeliggøre Kulturhistorisk Museum Randers vision om at være et af Danmarks bedste lokalmuseer. De store smil var fremme, da kulturminister Carina Christensen gjorde den første museumsgenstand klar til at blive anbragt på det nye museumsmagasin

2 2 Publikum og publikumsaktiviteter: Publikum står i centrum på Kulturhistorisk Museum Randers. Museet har store ambitioner for sin historieformidling, og aktivitetsniveauet er højt. Mange særudstillinger og mere end 100 arrangementer på Kulturhistorisk Museum, Kejsergaarden, Randers Lokalhistoriske Arkiv, i byrummet og i det åbne landskab har bevirket, at museet har kunnet fortsætte med at tiltrække et stort publikum også i Samlet set havde Kulturhistorisk Museum i løbet af året gæster. Det er lidt flere end året før og et af de højeste tal i museets historie. Romerske forbindelser, klimadebat og Randersfilm Udstillingerne er museernes vigtigste formidlingsmedium. Det er i udstillingerne, at en væsentlig del af vores viden præsenteres for publikum. Basisudstillingerne fortæller den lange historie og forandres kun langsomt. Særudstillingerne derimod tager fat på tværgående og mere aktuelle emner og sikrer samtidig, at der er en løbende fornyelse i museets udstillinger. Udstillingen De dødes landsbyer trak forbindelser fra Randers til Romerriget I 2008 bød Kulturhistorisk Museum Randers på seks forskellige større og mindre særudstillinger i museet i Kulturhuset og på Håndværksmuseet Kejsergaarden. Som det første museum i Danmark tog Kulturhistorisk Museum hul på det forestående klimaår med udstillingen På klimaets betingelser, der satte en kulturhistorisk vinkel på klimadebatten ved at fortælle historien om års klimasvingninger og om menneskets tilpasning til det skiftende klima. Årets øvrige særudstillinger omhandlede temaer som gravskik og dødeomsorg i Romerriget og på Randersegnen i jernalderen, 100 års jubilæet for den ældste Randersfilm, dekorationsmalere fra Randers, industrivirksomheder i Randers og den folkelige overtro i forbindelse med julen. 100-året for den ældste, bevarede Randersfilm blev fejret med udstillingen Levende Randersbilleder

3 3 Desuden blev museets biograf i hele julemåneden blev omdannet til et magisk julerum med sanselige oplevelser til de mindste, og museets gamle købmandsbutik åbnede traditionen tro med salg af julevarer i december måned. Skoler, børnehaver og vuggestuer Børn er en gruppe af besøgende, som Kulturhistorisk Museum har særligt fokus på. Det er vores holdning, at alle børn skal have en oplevelse af, at kulturhistorien også vedkommer dem, og at museet er en spændende formidler af historien, som man kan have glæde af at besøge gennem hele livet. Museets skoletjeneste er derfor overordentlig aktiv og benyttes flittigt af byens og omegnens skoler. Skoletjenestens tilbud markedsføres gennem et katalog, der distribueres til alle skoler i Randers Kommune. Her præsenteres både de faste tilbud, hvor ikke mindst aktiviteter og undervisningsforløb med middelalderen som tema har stor interesse, og tilbud som knytter sig til skiftende særudstillinger. I 2008 var der næsten 300 skoleklasser, som benyttede sig af skoletjenestens tilbud. De gode museumsvaner kan grundlægges i en meget tidlig alder. Kulturhistorisk Museum har gennem en årrække haft stor succes med at arrangere Museum for de mindste, hvor kommunens børnehaver tilbydes en dag på museet, hvor der arbejdes med en sanselig tilgang til kulturhistorien. I 2008 blev tilbuddet udvidet med Museum for de allermindste, hvor kommunens dagplejere og vuggestuer blev inviteret til en dag, hvor fortælling, teater og musik sammen med forskellige hands on aktiviteter udgjorde rygraden i arrangementet. Børnene kan ikke kan rammes med den traditionelle voksenmuseumsoplevelse, men med en formidling, der taler til sanserne, kan der sagtens gives kulturhistoriske oplevelser til børn helt ned til etårsalderen. Byens institutioner og dagplejere bakker op om aktiviteterne i stor stil, og det betyder, at børn bevæger sig gennem museet den formiddag, hvor museet stilles til rådighed for de mindste borgere. Museumsformidleren benytter også byrummet til at gøre historien levende og nærværende Selv de mindste kan opleve historien

4 4 Statslige og regionale penge til nye formidlingsinitiativer Kulturhistorisk Museum Randers prioriterer formidling af historien meget højt. Derfor har også vi gennem en lang årrække arbejdet med at udvikle nye og spændende formidlingsformer. Det er vores holdning, at det skal være en oplevelse at besøge museet. Det mål har vi forsøgt at nå gennem opbygning af nye basisudstillinger og tilrettelæggelse af en række spektakulære særudstillinger, hvor forskellige muligheder for digital og sansebetonet formidling er blevet afprøvet. Siden 2007 har Kulturarvsstyrelsen uddelt midler fra en række statslige puljer til udvikling af formidlingen på museerne. Kulturhistorisk Museum Randers ansøgte og fik i 2008 igen en meget stor del af den samlede pulje. Midlerne blev givet til tre forskellige projekter, som alle har relation til museets nye middelalderudstilling. For at få et indblik i, hvordan udstillingen, Middelalderens mennesker, der blev indviet i 2007, fungerer i forhold til museets publikum, gennemførte vi i 2008 en større publikumsundersøgelse, der dels bestod af en spørgeskemadel, dels en interviewdel, hvor et stort antal museumsgæster fik lejlighed til at uddybe deres oplevelse af middelalderudstillingen i et dybdegående interview. Undersøgelsen viste, at publikum generelt tager godt imod de nye, moderne formidlingsformer, hvor lys, lyd, billedprojektioner og interaktive computerskærme spiller en stor rolle, og de ser det som den vej, museerne skal gå for også at være attraktive for publikum i fremtiden. Med den viden i baghovedet har det været naturligt, at Kulturhistorisk Museum udviklede flere digitale formidlingsprojekter. De øvrige to projekter, der blev støttet fra puljerne til udvikling af formidling på museerne, var projekter, som netop inddrager digitale medier. Projektet Formidlingsmaskinen, der primært henvender sig til skoler, forbinder for første gang i Danmark en virtuel udstilling med en tilsvarende Publikumsundersøgelse er et vigtigt redskab, når der skal videreudvikles på museets måde at møde sine gæster på

5 5 fysisk museumsudstilling. På webadressen kan man finde og arbejde med en 3D model af museets middelalderudstilling. Man får mulighed for at producere egne billedshows på udstillingens skærme, og man kan mikse og tilføje et lydspor til udstillingen. Hvis man er en skoleklasse, kan man derefter overføre det hele til museet. Herefter kan man booke en tid, hvor klassen kan komme på museet og se den udstilling, eleverne selv har designet. Formidlingsmaskinen vil blive markedsført over for skolerne i Også det andet projekt, som er støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer, henvender sig til skolerne. Med projektet Middelalderens mennesker undervisningsmateriale om livet i middelalderen påbegyndte museet i 2008 udvikling et niveaudifferentieret undervisningsmateriale om middelalderen for klassetrin med udgangspunkt i museets basisudstilling, Middelalderens mennesker. Målet er at give lærere og elever adgang til viden om middelalderen og middelalderens Randers ved hjælp af et undervisningsmateriale på et fagligt og pædagogisk højt niveau. Undervisningsmaterialet rummer både faktuelle oplysninger om middelalderen og en rollespilsdel, hvis mål er at gøre stoffet nærværende og levende for eleverne. Rollespillet inddrager desuden udstillingens prøv selv tilbud. Også dette materiale vil blive tilbudt skolerne i Det sidste store digitale udviklingsprojekt, som Kulturhistorisk Museum Randers var involveret i i 2008, var finansieret af Region Midtjylland som en del af udviklingen af såkaldte regionale oplevelsesfyrtårne. I samarbejde med en af fyrtårnskandidaterne, MMEx Meaning Making Experiences, der blandt andet har museerne i Region Midtjylland som initiativtager, udviklede museet den interaktive runesten. Mejlbystenen. Stenen, der er fra omkring år 1000, blev med dette projekt ved hjælp af avanceret computerteknik og intelligent projektion forvandlet til en installation, som både formidler stenens historie og kræver, at publikum er fysisk aktiv. Den interaktive runesten bliver et permanent tilbud i museets udstillinger fra udnytter de nye muligheder, de digitale medier giver for en moderne museumsformidling Mejlbystenens runer skal gøres digitale

6 6 Forskning og undersøgelser: Den undersøgelsesvirksomhed, der er baggrunden for, at Kulturhistorisk Museum hele tiden har nye resultater at formidle til publikum, blev ikke forsømt i Museet gennemførte en stribe historiske og arkæologiske undersøgelser, som er med til at dokumentere byens og egnens historie. Samtidig varetog historikere og arkæologer fra museet en række lovbefalede opgaver med blandt andet at kontrollere byggesager og følge op på lokalplaner. Trævareindustri og detailhandel På det historiske område gennemførte museet to større undersøgelsesprojekter, der begge ligger inden for temaet industrisamfundets kulturarv. Richard Nissens Trævarefabrik i Langå var en overgang verdens største producent af brugskunst i træ, men virksomheden eksisterer ikke længere. Den tidligere ejer, Richard Nissen, lever dog stadig og er i besiddelse af et stort materiale til belysning af virksomhedens historie. Som led i museet løbende undersøgelser af lokale industrivirksomheder gennemførte Kulturhistorisk Museum derfor i 2008 en større kortlægning af virksomhedens historie fra starten som bødkervirksomhed i Stoholm mellem Viborg og Skive i slutningen af 1800 tallet til storhedstiden som Langås største virksomhed med 230 ansatte. Undersøgelsen vil blive præsenteret i en stor særudstilling i Museets historikere arbejdede i 2008 derud over på et større, flerårigt forskningsprojekt, som har til hensigt at undersøge detailhandlerne i Randers i perioden fra 1860 til Richard Nissens Trævarefabrik i Langå producerede en lang række produkter, som blev designklassikere, og virksomheden udviklede sig i løbet af 1960 erne og 1970 erne til verdens største producent af brugskunst i træ I årets løb er der endelig i mindre omfang blevet lavet fotodokumentation af markante ændringer i det randrusianske bybillede og byens opland: Nedrivningstruede gårde i Assentoft, Borup, Tånnum, Robdrup og Helsted, en bagerovn i Sandgade 2 i Randers, en bro ved Værum og en stenkiste ved Hulen.

7 7 Med skovl og ske Museet gennemførte i 2008 i alt 13 arkæologiske prøveudgravninger og 13 egentlige større arkæologiske undersøgelser. Det var trods begyndende nedgang i byggeaktiviteten lidt flere end året før. Blandt årets større arkæologiske undersøgelser skal der her omtales fire nærmere. I Tjærby øst for Randers fortsatte undersøgelserne af den nedlagte kirkegård fra middelalderen med udgravning af 141 grave. Samtidig fortsatte de løbende undersøgelser af skeletmaterialet fra de foregående års udgravninger ved hjælp af eksperter på Panuminstituttet ved Københavns Universitet. Fra de senere års undersøgelser kan det blandt andet nævnes, at der er fundet et skelet med spor af syfilis, som kan dateres til 1300 tallet. Det er dermed et meget tidligt vidnesbyrd om denne sygdom. Ikke langt fra kirkegården i Tjærby, lidt tættere på Randers, blev der i forbindelse med udstykning til boligbyggeri undersøgt et større område, hvor der var bebyggelsesspor fra såvel sten, bronze og jernalder. Desuden var der en overpløjet gravhøj, som ved nærmere undersøgelse viste sig oprindeligt at være anlagt omkring 1800 f. Kr. og sidenhen genbrugt til mindst fem begravelser gennem de næste 1000 år. Højen har inden overpløjningen haft en diameter på ca. 22 meter og en højde på 3 4 meter. Spor efter oldtidsplove under højen viste, at området har været agerland i tiden, før højen blev bygget. Ved undersøgelser ved Gården Frederiksdal og Carlsberg Teglværk i industrikvarteret ved Frederiksdalsvej blev der fundet spor efter otte til 10 gårdsanlæg fra jernalderen. Indtil videre kan dateringen af fundene indsnævres til tiden fra. Ca. 150 til 800 e. Kr. Nærmere studium af den fundne keramik og hustyperne samt kulstof 14 analyser vil sikkert kunne give nogle mere præcise dateringer. Udgravninger under sidste krig af ler til teglproduktion har desværre fjernet sporene efter en del af oldtidslandsbyen. Resterne af Hermannshøj ved Tjærby efter undersøgelserne var afsluttet. De store sten har kranset gravhøjen Et hus med buede vægge ved Frederiksdalsvej har med sine 30 meters længde været det imponerende hovedhus i en gård fra perioden ca e.kr.

8 8 Ved Stavnsager i Hørning Sogn fortsatte museet i 2008 i samarbejde med Nottingham Universitet i Storbritannien sine undersøgelser af den handelsplads, der har fungeret på stedet fra jernalderen til den tidlige middelalder. Undersøgelsen, hvori deltog arkæologer fra Danmark, Storbritannien, USA, Frankrig og Israel, var en opfølgning på de overfladescanninger af området, de britiske arkæologer har foretaget tidligere år, og blev desuden suppleret af overfladeregistrering med georadar. Ved udgravningerne blev der fundet værkstedshuse, brønde, affaldslag og spor af tekstilproduktion. Et nært samarbejde med detektorklubben Tellus har givet fine resultater i Detektorklubben afsøgte både de områder, hvor der skulle foretages prøveundersøgelser, og andre steder. Det gælder blandt andet et område ved Haslund syd for Randers. Her er der gennem de seneste par år dukket en hel del smykker og andre genstande fra perioden ca. 600 til 1100 e.kr. op. Fundene antyder, at der i den sene oldtid og tidlige middelalder har været en bebyggelse op mod kirken, der måske er forgængeren for Haslund by. Udgravningsfelt ved Stavnsager i Hørning Sogn med brønde og affaldslag Museets samlinger: Museets vigtigste kapital er samlingerne, de mange tusinde genstande, som er samlet ind gennem mere end 130 års museumsvirksomhed. Derfor arbejdes der løbende med at sikre og tilgængeliggøre de oplysninger om den lokale historie, som samlingen rummer, og med at sikre genstandenes bevaring. Digitalisering af billeder og film Billeder og film er et fantastisk kildemateriale til vores fælles historie, og museet har en stor samling af begge dele. Desværre viste det sig i 2008, at museets store samling af negativer, der opbevares i Randers Lokalhistoriske Arkiv, var begyndt at opløse sig selv. Nøgle fra vikingetiden fundet ved Haslund kirke

9 9 Der blev derfor med økonomisk støtte fra Randers Kommune iværksat en redningsaktion, som består af scanning og digitalisering af flere hundrede tusinde negativer. Dette arbejde vil fortsætte i 2009 og I 2008 blev der scannet og registreret knap negativer. Også en del af museets filmsamling blev digitaliseret i I forbindelse med udstillingen Levende Randersbilleder i 100 år blev 35 film fra museets samling digitaliseret. Det skete med økonomisk støtte fra Sparekassen Kronjylland. Filmene blev vist i udstillingen, og et udvalg af dem vil senere blive gjort tilgængelige for offentligheden via museets hjemmeside. Indsamling og registrering Kulturhistorisk Museums indsamling af genstande og arkivalier er blevet reduceret i forhold til tidligere tider. En stor del af indsamlingen foregår nu i sammenhæng med de forsknings og undersøgelsesprojekter, museet gennemfører, og alle indsamlede genstande er i overensstemmelse med museets indsamlingspolitik. I 2008 blev der således ud over fund fra arkæologiske udgravninger samlet fotos ind fra Richard Nissens Trævarefabrik og fra Thostrups Tobaksfabrik som led i museets undersøgelser af disse virksomheder. Desuden blev der blandt andet samlet genstande og arkivalier ind fra Vespa klubben i Randers, fra Garderforeningen for Randers By og Omegn og fra Dronningborg Socialdemokratiske Vælgerforening. Fra fotograf Kaj Grosen fik vi et supplement til hans tidligere afleverede negativsamling. Vi fik uniformen fra den sidste amtmand i Randers Amt, og vi erhvervede en kobberkedel fremstillet af den kendte randrusianske kobbersmed C.E. Anthony. Alle indsamlede genstande og arkivalier bliver registreret i museets elektroniske registreringssystemer. Det betød, at der i 2008 f.eks. blev registreret godt 6000 fotos og adskillige tusinde museumsgenstande. Fotografen J.L. Ussings negativsamling fra midten af 1800-tallet er blandt de negativer i Randers Lokalhistoriske Arkiv, der nu sikres for eftertiden gennem scanning og digitalisering. Samlingen rummer mange portrætter af Randersborgere

10 10 De registrerede museumsgenstande er museet forpligtet til at offentliggøre i den nationale database Museernes samlinger, som drives af Kulturarvsstyrelsen, og som er tilgængelig for alle via Internettet. Med udgangen af 2008 var godt 5000 af Kulturhistorisk Museums genstande klar til offentliggørelse i basen. Bevaring og konservering: Nyt museumsmagasin Den 3. oktober satte kulturminister Carina Christensen den første museumsgenstand på plads på hylden i Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland. Med en scanning af genstandens stregkode og et lille bib, som angav, at det hele var blevet registreret i magasinets lagerstyringssystem, var det nye museumsmagasin til næsten 20 mio. kr. indviet og en ti år gammel drøm realiseret. Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland ligger på en industrigrund på Lollandsvej i den sydlige udkant af Randers Dermed har Kulturhistorisk Museum sammen med de øvrige fem museer i fællesskabet, Djurslands Museum, Museet for Syddjurs, Skanderborg Museum, Bymuseet i Århus og Gammel Estrup Herregårdsmuseet, fået et af Danmarks mest moderne museumsmagasiner, som fremover vil sikre, at museumsgenstandene i det østjyske bliver opbevaret på den mest optimale måde. Det nye museumsmagasin, der ligger ved motorvejen i den sydlige udkant af Randers, er en moderne lagerbygning på knap 2200m². Huset er møbleret med reoler fra gulv til loft. Det betyder, at der blandt andet er plads til næsten 2000 europaller fyldt op med større museumsgenstande i et mobilt reolsystem, og at der derud over er mange hundrede meter hylder med plads til flyttekasser og andre papkasser med mindre museumsgenstande. Finansieringen af det nye hus kom på plads med økonomisk støtte fra Århus Amt, Kulturministeriet, Kulturarvsstyrelsen, Randers Kommune, Vilh. Kiers Fond og Aage og Johanne Louis Hansens Fond. Omkring 200 mennesker deltog i den festlige indvielse af den nye magasinbygning 3. oktober 2008

11 11 Indflytningen i det nye magasin er nu i fuld gang og vil komme til at foregå over de næste par år. I 2008 blev der fra Kulturhistorisk Museum kørt syv flyttelæs til det nye magasin. Alle museumsgenstande, der sættes på plads på hylderne, er forinden blevet rengjort, registreret, fotograferet, nedpakket og har været igennem en nedfrysning, som udrydder eventuelle skadedyr. Det er en stor opgave for de af museets medarbejdere, som varetager arbejdet med samlingerne. Samtidig er det Kulturhistorisk Museums bevaringsfunktion, der har varetaget både projektledelsen i forbindelse med byggeriet af magasinet, og som nu koordinerer indflytningen og varetager den daglige drift af magasinet. Også museets bevaringsfunktion lægger derfor en stor del af sin arbejdsindsats i magasinarbejdet i disse år. I forlængelse af og i sammenhæng med magasinbyggeriet er der igangsat flere mindre udviklingsprojekter, som dels har resulteret i et elektronisk lagerstyringssystem, der også vil kunne bruges af andre museer, og dels skal føre til udvikling af et specielt magasinmodul til at rumme museernes samlinger af faner. Samtidig er Kulturhistorisk Museum tovholder på projektet Magasinmanualen, der er en internationalt rettet hjemmeside, som skal formidle erfaringer, viden og god praksis om alle emner inden for museumsmagasinering. Dette projekt udvikles i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, Organisationen Danske Museer, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og Konserveringscentret i Vejle. Konserveringsarbejde Selv om magasinarbejdet fyldte meget i 2008, fik museets konservatorer også tid til at udføre egentlige konserveringsopgaver både i Kulturhistorisk Museums egne samlinger og for andre museer og private kunder. I 2008 blev der udført opgaver for Museet for Syddjurs, Djurslands Museum og Bymuseet i Århus foruden for otte private kunder. Kulturhistorisk Museums konservatorer koordinerer indflytningen på det nye fællesmagasin for alle museer i fællesskabet Bevaringsarbejde er også rengøring

12 12 Samtidig spiller museets konserveringsafdeling en vigtig rolle, når der laves udstillinger. Alle museumsgenstande, der udstilles i særudstillinger og benyttes til andre formidlingsopgaver, bliver rengjort og klargjort til udstilling af konserveringspersonalet, så de kan fremstå så præsentable som muligt. Det er også museets konservatorer, som opsætter og monterer museumsgenstandene i udstillingerne. Med stor formidlingsaktivitet som på Kulturhistorisk Museum affødes derfor også aktivitet i konserveringsværkstederne. Hertil kommer, at museets konservatorer også løbende fører tilsyn med museets samlinger, hvor bevaringstilstand, opbevaringsforhold og konserveringsbehov vurderes. Mere end 500 genstande blev således tilstandsvurderet på denne måde i 2008 Organisation og økonomi: Fusionstanker og bedre kommunikation Kulturhistorisk Museum Randers indledte i 2008 en proces, hvor det er blevet afdækket, om der er muligheder for et tættere samarbejde med Djurslands Museum i Grenaa og Museet for Syddjurs i Ebeltoft. Processen mundede ud i en rapport, som anbefalede et forpligtende samarbejde mellem de tre museer med henblik på en eventuel senere fusion. Rapporten, som var finansieret af Kulturarvsstyrelsen, vil i 2009 danne grundlag for en nærmere udredning af mulighederne for en fusion mellem de tre museer. I museets interne organisation blev der foretaget en ændring, som kun omfatter en enkelt medarbejder, men som alligevel betyder et kraftigt nybrud. Stillingen som leder af museets formidlingsafdeling blev nedlagt ved naturlig afgang, og i stedet blev der oprettet en stilling som kommunikationsmedarbejder. Det skete i erkendelse af, at kampen om synligheden er blevet kraftigt forstærket gennem de senere år, og at den professionalisering, som museets formidling har gennemgået i en årrække, kræver en professionel intern og ekstern kommunikation. Med denne rapport er der lagt grunden for et fortsat udbygget samarbejde mellem Kulturhistorisk Museum Randers og museerne på Djursland

13 13 Indtægter og udgifter I 2008 fortsatte Kulturhistorisk Museums økonomi med at udvikle sig i samme retning, som det har været tilfældet de foregående år. Museets største tilskudsyder er fortsat Randers Kommune, der bidrager med godt 40% af de godt 17 mio. kr., der udgør museets indtægtsgrundlag. Det ordinære tilskud fra staten til museumsdriften har været faldende gennem flere år, og de ca kr. udgør nu mindre end 5% af museets driftsgrundlag. Til gengæld er andelen af statslige puljemidler og projektmidler stigende. De udgjorde i 2008 godt 1 mio. kr., mens andre fonde og puljer bidrog med godt 1.2 mio. kr. til driften. Museets egenindtægt fra salg af konserveringsydelser, butikssalg og arkæologiske udgravninger faldt en smule i 2008, primært fordi der var mindre aktivitet på det arkæologiske område. På udgiftssiden må det i en vidensinstitution som et museum være personaleudgiften, der fylder mest. Det er da også udgiften til personale, der er den største post på Kulturhistorisk Museum Randers regnskab. Udgiften til personale oversteg således 8 mio. kr., mens udgifterne til arkæologiske udgravninger var den næststørste post med knap 5 mio. kr. Udgifter til andre undersøgelser og konservering beløb sig til godt 1 mio. kr., mens der blev produceret udstillinger og formidling for knap 2 mio. kr. Kulturhistorisk Museum modtog i 2008 økonomisk støtte fra følgende private og offentlige tilskudsydere: RandersUgen, Bikubenfonden, Region Midtjylland, Kulturarvsstyrelsen, Kulturregion Østjysk Vækstbånd og Randers Kommune. Refusion og, tilskud personale 6% Entreindtægter og kioskdrift 2% Kiosk og cafeteriavirksom hed 2% Administration 3% Udstillinger og anden formidling 11% Kulturhistorisk Museum, indtægter 2008 Betaling for konservering 1% Konservering 5% Betaling for udgravninger i. henhold til Kap 8 31% Tilskud fra private fonde og diverse indtægter 7%, Statstilskud projekter 6% Kulturhistorisk Museum, udgifter 2008 Udgravninger i. henhold til Kap 8 25% Undersøgelser og erhvervelser 4% Personale 46% Drift Randers Kommune 43% Ordinært statstilskud 4% Lokaler 2% Samlingens forvaltning 2%

14 14 Udvalgte nøgletal fra Kulturhistorisk Museum 2007/2008: Publikum og publikumsaktivitet: Antal gæster Medlemmer i museets klub for børn Medlemmer i museets klub for voksne Antal programsatte arrangementer Antal faglige spørgsmål besvaret af museets medarbejdere Pr: Presseomtaler i trykte medier Presseomtale i elektroniske medier Undersøgelses- dokumentations- og registreringsvirksomhed: Arkæologiske udgravninger og forundersøgelser Arkæologiske og historiske besigtigelser og kontroller Antal behandlinger af lokalplaner Antal behandlinger af byggesager Museumsgenstande publiceret på Internettet Arkivfonds registreret på arkivet Udstillingen På klimaets betingelser gav klimadebatten en historisk dimension.. Udstillingen er solgt til visning på Horsens Museum