Kulturhistorisk Museum Randers

Transkript

1 Kulturhistorisk Museum Randers 2009 Beslutning om fusion med museerne i Grenaa og Ebelto, besøgsrekord og interna onal opmærksomhed omkring Mejlbystenen er blot tre begivenheder, som var med l at karakterisere 2009 på Kulturhistorisk Museum Randers var dermed et år, hvor museet fortsa e sin posi ve udvikling fra de foregående år, men hvor der også i høj grad var fokus på frem dens museum og museumsvæsen. Formidlingen fyldte, som det har været lfældet i e erhånden mange år, rig g meget på Kulturhistorisk Museum Randers i Men der blev sam dig også igangsat og videreført en række forsknings- og dokumenta onsprojekter blandt andet omkring museets moselig, Auningkvinden, og den lokale industrihistorie. Der blev a oldt et interna onalt arkæologisk forskningsseminar, og der blev også d l alt det usynlige, men stærkt nødvendige, museumsfaglige arbejde, som for eksempel dri af det nye fællesmagasin og digitalisering og registrering af de mange tusinde nega ver i Randers Lokalhistoriske Arkiv. Den interak ve runesten, Mejlbystenen, skabte stor opmærksomhed omkring museet både blandt publikum i uds llingerne, i medierne og på Interne et.

2 Publikum og publikumsaktiviteter Kulturhistorisk Museums besøgstal har været s gende gennem de sidste fem år, hvor der har været gra s adgang l museet. Og i 2009 kom antallet af gæster for første gang i museets historie over Helt præcist beny ede gæster sig af museets lbud i Det ser museet selv som resultatet af en meget målre et formidlingsindsats med særuds llinger af høj kvalitet kombineret med over 100 forskellige publikumsarrangementer i løbet af året. Desuden har museet intensiveret sit arbejde med pr. og markedsføring kra igt gennem de seneste år Udstillinger: Årets store formidlingsindsats omfa ede blandt andet en række markante og velbesøgte særuds llinger: På klimaets be ngelser (om klimaforandringerne og menneskets lpasning l disse gennem år), Lærling på skolebænken (om Randers Tekniske Skole gennem 150 år), Form fra tønder l trend (om Richard Nissens Trævarefabrik i Langå og dennes produk on af en lang række danske designikoner), Tæt på døden (om dødens kulturhistorie) og Åen er ikke den samme (med lyd af musikeren og komponisten Jakob Buchanan, billeder af billedkunstnere Iben West og ord af forfa eren Peter Laugesen). Trods sit kontroversielle tema var særuds llingen Tæt på døden meget velbesøgt. Her l kommer indvielsen af den interak ve runesten, Mejlbystenen, som ved hjælp af såkaldt intelligent projek on formidler runestenens tekst og historie på en nyskabende og spændende måde, der også betyder, at publikum selv skal være ak ve for at få hele historien. Runestenen har via interne et fået en meget stor interna onal opmærksomhed blandt museumsformidlere, vikingekendere og teknikfreaks. Mere end 50 forskellige blogs fra Korea l Canada har beskæ iget sig med stenen, og op mod har set filmen af stenen på Youtube. Den interak ve Runesten, Mejlbystenen, formidler vikinge dshistorie på en helt ny og opmærksomhedsskabende måde.

3 Kulturhistorie til alle: Kulturhistorisk Museum Randers har en ambi on om at formidle kulturhistorie l så mange som muligt. Derfor lbyder museet en bred vi e af formidlings ltag, som rammer hver sin målgruppe. Museets skoletjeneste spiller en meget væsentlig rolle i formidlingen af kulturhistorien l børn og unge med lbud om byvandringer, omvisninger i museets faste uds llinger, værkstedsak viteter på Håndværksmuset Kejsergaarden og undervisning med lknytning l aktuelle særuds llinger. 304 skoleklasser beny ede sig i 2009 af skoletjenestens lbud om forskellige undervisningsforløb. Skoletjenesten har de seneste år også ha stor succes med at lbyde byens dagplejer, vuggestuer og børnehaver en kulturhistorisk oplevelse for deres børn. Under overskri erne Museum for de mindste og Museum for de allermindste er kommunens yngste borgere blevet budt indenfor l en formiddag på museet, hvor der har været fokus på at sanse kulturhistorien ved hjælp af fortælling, teater, musik og prak ske ak viteter. Formålet har været at give børnene en oplevelse af, at det kan være spændende at komme på museum. Der blev i 2009 afviklet seks arrangementer af denne type med i alt 1145 deltagere. Både de allermindste, vuggestue og dagplejebørnene, og de lidt større, børnehavebørnene, kan have stor fornøjelse af kulturhistorisk formidling. Museets ambi on om at blive stærkere på formidling på Interne et blev realiseret gennem lanceringen af en ny hjemmeside, som rummer en række forskellige nye formidlingsmuligheder herunder muligheden for at streame film, således, at man nu kan se 10 historiske Randersfilm på hjemmesiden. Her l kommer, at museet har udviklet online-uds llingen og det digitale undervisningsmateriale Årets publikumsundersøgelse havde fokus på indvandreres brug og især ikke-brug af museet. Konklusionen er, at der er et stort kendskab l museet i byens indvandrerbefolkning, og at årsagerne l et eventuelt fravalg af museet som kultur lbud typisk er de samme som for etniske danskere: mangel på d, mangel på interesse for for den og dårlige museumsoplevelser i barndommen. Interne et åbner nye muligheder for lbud om brug af museet i undervisningen. På finder lærere og elever et stort materiale om byen i middelalderen.

4 Forskning og undersøgelser Den viden, som Kulturhistorisk Museum formidler i uds llinger og arrangementer, stammer hovedsagelig fra den forskning og de undersøgelser, museets medarbejdere løbende gennemfører. Forskningen er derfor fundamentet for en meget stor del af museets virksomhed. I 2009 blev der som dligere år gennemført undersøgelser inden for både det arkæologiske og det historiske område. Næsten al undersøgelses og forskningsak vitet bliver finansieret med økonomiske midler fra eksterne kilder. Arkæologiske undersøgelser På det arkæologiske område blev der gennemført lidt færre undersøgelser, end det har været lfældet de seneste år. Stagna onen i samfundsøkonomien betød en formindsket bygge og anlægsak vitet og dermed også et mindre behov for arkæologiske undersøgelser. I alt gennemførte museet ni forundersøgelser og seks egentlige udgravninger i Ødekirkegård i Tjærby: Også i 2009 foretog museet udgravninger på ødekirkegården ved Tjærby. I alt blev der undersøgt 133 grave, herunder et usædvanligt stort antal baby- og børnegrave. Det tyder således på, at der på kirkegården var et område specielt beregnet for børn. Skele erne er sendt l undersøgelse på Panumins tu et i København, hvor hvert skelet vil blive alders- og kønsbestemt og undersøgt for brud- og sygdomstegn. Kirkegårdsudgravningen forventes afslu et i Der vil så være undersøgt omkring 1200 grave fra perioden midten af 1000-tallet l midten af 1500-tallet. Dobbeltgrav fra middelalderkirkegården i Tjærby med to børn på henholdsvis 4-6 og 8-11 år. De lå næsten hånd i hånd søskende?

5 Nyt fokus på Auningkvinden: Auningkvinden - Kulturhistorisk Museums moselig - har der været særlig fokus på i Hun blev i samarbejde med Retsmedicinsk ins tut i København og Regionshospitalet i Randers kørt igennem sidstnævntes CT-scanner i september måned. Formålet var blandt andet at blive klogere på, hvordan Auningkvinden blev dræbt for mere end 2000 år siden, om hun havde lidt af sygdomme eller været udsat for fysisk vold op l hendes død. Endvidere var håbet med scanningen, at den kunne danne grundlag for en tredimensionel genskabelse af kvindens kranium og sidenhen en rekonstruk on af hendes ansigt. Der er planlagt yderligere undersøgelser af Auningkvindens, blandt andet en ny kulstof 14-datering, håranalyser og analyser af hendes dragt. Undersøgelserne af Auningkvinden skulle blandt andet afsløre, om hun havde ha tatoveringer. Berlingske Tidendes Claus Bigum gav sit bud på, hvad der var sket for mere end 2000 år siden. Danefæ fra Stavnsager: På Stavnsager ved Hørning blev der igen i 2009 gjort mange spændende fund, hvoraf 28 stk. er indsendt l Na onalmuseet l danefævurdering. Fundene ligger dateringsmæssigt mellem år 400 og 1300, altså germansk jernalder, vikinge d og den ældre middelalder. I 2009 blev der endvidere foretaget naturvidenskabelige undersøgelser af prøver taget ved de arkæologiske undersøgelser på området i 2008, og Stavnsagerprojektet var anledning l et interna onalt forskerseminar i Helligåndshuset i Randers i september måned. Her drø ede 70 forskere fra museer og universiteter i hele Nordeuropa de såkaldte centralpladser fra jernalderen. Jernalderlandsby i Fårup: Ved en undersøgelse i Fårup nord for Randers blev der afdækket og undersøgt en del af en landsby fra den lige e er Kris fødsel. Der blev fundet spor e er 11 huse, som l sammen har udgjort tre af landsbyens gårdsanlæg. Fundene på handelspladsen ved Stavnsager omfa er blandt andet denne dragtnål fra vikinge den.

6 Gravplads og gravhøj i Fløjstrup Bakker: I Fløjstrup Bakker også i Hørning Sogn blev der gravet nogle mindre udgravningsfelter, dels i et bopladsområde fra den omkring Kris fødsel, dels omkring en dligere undersøgt lille gravhøj, hvor der blev undersøgt en mindre gravplads med en snes grave fra ældre romersk jernalder. Historiske undersøgelser På det historiske område har museet gennem en lang årrække ha et fokusområde, der hedder industrisamfundets kulturarv. I 2009 fortsa e museet derfor sine undersøgelser af randrusianske industrivirksomheders historie i to større projekter. Christian Junchers Klæde og Konfektionsfabrik : En af de år gamle grave på gravpladsen i Fløjstrup Bakker. Kraniet er af bevaringshensyn pakket i gips. Med økonomisk stø e fra projektet TRÅD under Kulturregion Østjysk Vækstbånd foretog museet en historisk undersøgelse af Chris an Junchers Klæde- og Konfek onsfabrik. Fabrikken, der lukkede i 1981, var i mere end 100 år en af de mest kendte i Randers og en af landets største klædefabrikker med en landsdækkende kundekreds. Gennem omfa ende arkivalske undersøgelser og interviews med dligere ansa e fortæller undersøgelsen om en af byens absolut største arbejdspladser. Fabrikkens historie er sam dig fortællingen om den generelle udvikling, som den danske teks lindustri gennemgik. Ligkistefabrikken Heilskov A/S : Med økonomisk stø e fra Kulturarvsstyrelsen undersøgte museet Heilskovs Ligkistefabrik. Undersøgelsen giver en detaljeret billede af fabrikkens spændende udvikling fra grundlæggelsen l i dag. Historien fortæller blandt meget andet om, hvordan et lille snedkerværksted på ganske få år bliver l en succesfuld industriel Medarbejderne på Junchers Klædefabrik omkring 1890.

7 virksomhed, men også om medarbejdernes forhold, ligkisternes forandring og arbejdsgangen på en ligkistefabrik. Sam dig belyses den moderne fabrik, som den tager sig ud i 2009, gennem observa oner på Heilskov A/S og interviews med ledere og medarbejdere. Produk onen af ligkister er derudover blevet grundigt fotodokumenteret af museets fotograf. Museets samlinger Tilgængeliggørelse af registreringsoplysninger: Oplysningerne om Kulturhistorisk Museums samlinger er i de seneste 20 år løbende blevet digitaliseret, og gennem de sidste år har det ene af fokusområderne for museets registreringsmedarbejdere været at lgængeliggøre museets data på den landsdækkende base Museernes samlinger, som administreres og drives af Kulturarvsstyrelsen. I 2009 blev der således klargjort og overført oplysninger om mere end 4500 museumsgenstande fra historisk d, mens der for den arkæologiske samlings vedkommende blev iværksat en konvertering af museets lokale database l et format, der kan eksportere data l den landsdækkende base. Ud lytning til fællesmagasin: Det andet store fokusområde for museumsmedarbejderne, der arbejder med samlingen, har været udflytning l nyt magasin, Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland, som museet driver sammen med fem andre museer. Inden overførsel l fællesmagasinet skal alle museumsgenstande registreres, fotograferes, rengøres og pakkes e er fællesmagasinets forskri er, så der er tale om en meget stor opgave. I første omgang fly es de største og mest pladskrævende museumsgenstande. I 2009 blev det l 10 fly elæs med lsammen 182 museumsgenstande, herunder blandt andet museets komple e bondestue fra Hvidding. Bundlagen sømmes fast l kiste på Heilskov A/S. Virksomheden beskæ iger i dag omkring 25 medarbejdere og baserer sin produk on på halvfabrikata.

8 Digitalisering af negativer: På Randers Lokalhistoriske Arkiv har årets helt store projekt været den fortsa e digitalisering af arkivets store samling af nega ver. Projektet blev startet i 2008 med henblik på at sikre samlingen for e er den, fordi den var begyndt at opløse sig selv. I alt nega ver blev digitaliseret i løbet af året. Det drejer sig blandt andet om nega ver fra fotograferne Johan Christensen, Svend Aage Dinnesen og Johannes Sylvestersen. Indsamling af museumsgenstande: Museets indsamling af museumsgenstande afspejler i høj grad museets forskning. Ved den historiske undersøgelse af Junchers Klædefabrik blev der således indsamlet fotos og interviews, og i forlængelse af undersøgelsen af Ligkistefabrikken Heilskov indkom der fotos, interviews og en større samling af arkivalier l Randers Lokalhistoriske Arkiv. Murersjakket holder ølpause. Foto af Johannes Sylvestersen i midten af 1950 erne. Billedet er blandt de mere end , der blev digitaliseret i I forbindelse med nedlæggelsen af Bryggeriet Thors museum, blev samlingen, der nu lhører Royal Unibrew, lbudt Kulturhistorisk Museum Randers. Museet udvalgte omkring 165 genstande samt en større samling af fotos og arkivalier l at indgå i museets samlinger. Registrering af samlingen og arkivalierne blev udført med økonomisk stø e fra Royal Unibrew. I forbindelse med museets arkæologiske udgravninger er der indsamlet i alt 759 museumsgenstande. Ud over genstande indsamlet i forbindelse med undersøgelser. Modtog museet også en del genstande som såkaldt passiv indsamling, det vil sige som gaver fra borgere. De passivt indsamlede genstande udfylder huller i samlingerne, og de fortæller alle en væsentlig historie fra museets dækningsområde. Det gælder f.eks. to fotoalbums fra Johanne og Paul Buhls hjem med mo ver fra hjemme- og fri dsliv fra 1930'erne og 1940'erne og film fra Randers Kaserne fra 1950 erne og 1960 erne. Blandt de 165 genstande, som museet overtog ved lukningen af Thors museum, var blandt andet en række reklameskilte.

9 Bevaring og konservering Fællesmagasinet for museer i Midt og Østjylland: Kulturhistorisk Museums bevaringsafdeling driver det nye fællesmagasin for alle seks museer i fællesskabet. Det betyder, at fællesmagasinet pt. er bevaringsafdelingens største enkeltopgave. I 2009 blev der kørt 36 fly elæs med i alt museumsgenstande ind i magasinet. Genstandene bliver alle mærket med stregkoder og indscannet i magasinets lagerstyringssystem, som også løbende blev udviklet i Her ud over blev der udviklet og bygget et reolsystem specielt beregnet på at kunne rumme museernes store samlinger af foreningsfaner. Konserveringsarbejde: Fællesmagasinet rummer stort og småt. Bevaringsmedarbejderne har taget truckcer fikat for at kunne fly e rundt på museumsgenstandene. Sideløbende med arbejdet på fællesmagasinet udførte museets konservatorer egentlige konserveringsopgaver både på museet i Randers og for kunder uden for huset. Der blev udført konserveringsarbejde på 461 af Kulturhistorisk Museums egne genstande. Her l kommer, at der blev udført brugerbetalt bevaringsarbejde for Bymuseet i Århus, Museet for Syddjurs, Djurslands Museum, An kmuseet og Skanderborg Museum samt for o e private kunder. Forskning i bevaring af jern og modeller: Det har længe været et ønske for museet at bidrage l forskningen i bevaring og konservering af museumsgenstande. I 2009 blev der derfor startet to forskningsprojekter i bevaring: et vedrørende bevaring af jern fra arkæologiske udgravninger, som normalt er meget ustabilt, og et vedrørende udvikling af konserveringsmuligheder og metoder for miniaturemodeller af bundgarn. Alle genstande, der skal ind på fællesmagasinet, bliver frosset i magasinets fryser for at erne eventuelle skadedyr. Frysningen kræver, at genstandene pakkes ind i plas k.

10 Organisation og økonomi Kulturhistorisk Museum Randers, indtægter 2009 Drift Randers Kommune Beslutning om fusion: Ordinært statstilskud Allerede i 2008 blev der indledt en proces, der skulle kortlægge mulighederne for et nærmere samarbejde mellem Djurslands Museum i Grenaa, Museet for Syddjurs i Ebelto og Kulturhistorisk Museum Randers. På denne baggrund blev der i % 7% 3% 7% 57% Statstilskud, projekter nedsat en styregruppe med repræsentanter for de kulturelle forvaltninger i Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner og fra de tre museer. Styregruppen barslede med en rapport, som i slutningen af året førte l en poli sk beslutning om at gennemføre en fuld fusionering af de tre museer med virkning fra 1. januar Randers Kommune skal varetage dri en af museumsfusionen. 12% 6% 5% Betaling for udgravninger i henhold til Kap. 8 Entreindtægter og kioskdrift Refusion og tilskud, personale Betaling for konservering Indtægter og udgifter: Kulturhistorisk Museum havde i 2009 en svagt faldende omsætning i forhold til a ret før. Det skyldes først og fremmest, at der som følge af afmatningen i samfundsøkonomien blev udført færre arkæologiske udgravninger. Til gengæld var der større indtægter i museets konserveringsafdeling og i museets butik. Pa grund af særlige omstændigheder omkring statstilskudsberegningen var a rets statstilskud ogsa en smule større end de forega ende a r. Randers Kommune er fortsat museets største tilskudsyder. Kommune bidrog i 2009 med i alt 57 % af museets drift, mens staten via ordinært tilskud og puljetilskud til projekter bidrog med 10 % af driftsgrundlaget. Kulturhistorisk Museum Randers, udgi er % 54% 2% 2% 9% 6% Tilskud fra private fonde og diverse indtægter Personale Lokaler Samlingens forvaltning Undersøgelser og erhvervelser Konservering Kulturhistorisk Museums modtog i 2009 økonomisk støtte fra følgende private og offentlige tilskudsydere: Lemvigh-Mu ller Fonden, Royal Unibrew, Sparekassen Kronjylland, Fonden Harmonien, Børnekulturugen, Menighedsra dene i Tvede-Linde-Mellerup, Gjerlev, Værum, Harridslev-Støvring-Albæk og Sct. Clemens sogne, Ældresagen i Randers, Kulturregion Østjysk Vækstba nd, Kulturarvsstyrelsen og Randers Kommune. Randers Amtsavis er mediesponsor for museet. 7% 4% 3% Udstillinger og anden formidling Administration Kiosk og cafeteriavirksomhed Udgravninger i henhold til Kap. 8

11 Udvalgte nøgletal fra Kulturhistorisk Museum 2007/2008: Publikum og publikumsak vitet: Antal gæster Medlemmer i museets klub for børn Medlemmer i museets klub for voksne Antal programsa e arrangementer Antal faglige spørgsmål besvaret af museets Pr: Presseomtaler i trykte medier Presseomtaler i elektroniske medier Undersøgelses, dokumentations og registreringsvirksomhed: Arkæologiske udgravninger og forundersøgelser Arkæologiske og historiske besig gelser og kontroller Antal behandlinger af lokalplaner Antal behandlinger af byggesager Museumsgenstande publiceret på Interne et Arkivfonds registreret på arkivet CT-scanning af museets moselig, Auningkvinden, på Regionshospitalet i Randers var med l at give ny viden om kvindens liv og død for mere end 2000 år siden. Men det var også en begivenhed, som blev fulgt tæt af såvel den lokale som den landsdækkende presse.