Notat om VVM-screening af 100 % biomassefyring på Studstrupværkets blok 3

Transkript

1 Plan- og virksomhedsområdet J.nr. AAR Ref. KABJE/HASKR/OLGRE Notat om VVM-screening af 100 % biomassefyring på Studstrupværkets blok 3 Bygherre Anlæg Dong Energy Power Studstrupværket Ny Studstrupvej Skødstrup Værkets blok 3, der ønskes ombygget til 100 % biomassefyring Kommune Århus Kommune Placering Studstrupværket, Ny Studstrupvej 14, 8541 Skødstrup Indledning Studstrupværkets hovedformål er produktion af elektricitet og varme. Elektriciteten leveres til det overordnede el-net. Fjernvarme leveres til den lokale fjernvarmeforsyning i Århus Kommune. Værket er bestykket med to blokke - Blok 3 og 4, som er idriftsat 1984/85. Den indfyrede effekt pr. blok er 894 MW. Der indfyres p.t. kul og biomasse, primært i form af halm samt fuelolie. Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Tlf Fax CVR EAN post@aar.mim.dk

2 Hvad er VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: 1. enten er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006). 2. eller er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 og det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af bilag 2-projekters miljøpåvirkning - screening - skal ske ud fra kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. VVM-bekendtgørelsens bilag 3 er vist i skema 1 og 2. Den skematiske fremstilling giver et overblik over, hvilke miljø- og planmæssige kriterier der eventuelt kan udløse VVM-pligt. Skema 1 vedrører projektets karakteristika og geografiske placering. Skema 2 omfatter den potentielle miljøpåvirkning og angiver således om og hvordan projektet må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. VVM-screening af projektet Miljøcenter Århus har vurderet, om 100 % biomassefyring på Studstrupværket er omfattet af bilag 1, punkt 2 a), konventionelle kraftværker og andre fyringsanlæg med en termisk effekt på mindst 120 MW eller bilag 1, punkt 38 enhver ændring eller udvidelse af projekter, der opført i bilag 1, såfremt en sådan ændring eller udvidelse i sig selv opfylder de eventuelle tærskelværdier, der er fastsat i bilag 1. Den ansøgte ændring af anlægget til 100 % biomassefyring vurderes dog ikke at kunne sidestilles med et nyt anlæg, eftersom kedlen og fleste øvrige elementer, der indgår i projektet, er eksisterende. Endvidere sker 2

3 der ikke en kvantitativ ændring i relation til værkets effekt. Det ansøgte er derfor omfattet af punkt 14 i bilag 2. Som nævnt ovenfor er anlæg og projekter angivet i bilag 2 VVMpligtige, hvis det må antages, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. Til grund for Miljøcenter Århus vurderinger i sagen ligger følgende: - Miljøansøgning af 17. juni OML-beregning af 27. april Notat af 27. maj 2009 om støjbidrag - Beregning af ekstern støj april Notat med visualisering og landskabsæstetisk vurdering af biomasseprojekt på Studstrupværket - Notat af 4. maj 2009 om beregning af kvælstofdeposition ved træpillefyring - Projektbeskrivelse af 24. marts 2009 for ombygning af blok 3 til 100 % biomassefyring - Supplerende oplysninger af 23. september 2009 om skibstrafik m.v. - Kommentarer af 27. august 2009 fra Studstrup Borgerforening - Virksomhedens VVM-skema af maj Århus Kommunes brev af 4. november 2009 om lokalplan - af 24. november 2009 fra Århus Kommune - af 12. februar 2009 fra Syddjus Kommune - af 10. december 2009 fra Århus Kommune Vurdering af miljøpåvirkning og planforhold I skema 1 er vist, hvilke miljø- og planmæssige kriterier, projektet skal vurderes ud fra i VVM-screeningen, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Skema 1 Kan projektet få en indvirkning på miljøet 1. Projektets karakteristika a. Projektets dimensioner Ja Anlægget placeres på Studstrupværkets eksisterende areal, og der skal derfor ikke inddrages nye arealer fra de omkringliggende områder. Der skal opføres to nye siloer til henholdsvis biopiller (træpiller) og bioaske samt eventuelt en bygning til nye møller til formaling af biopiller. Der skal desuden foretages mindre ombygninger på værket samt etableres nye transportbånd til brændslerne samt en ny lossetragt på værkets havnekaj. De tre nye byggerier udgør tilsammen et areal på ca m 2 og et samlet volumen på ca m 3. Værkets totale bygningsareal er p.t. cirka m 2 lokalplanen åbner mulighed for m 2. Værkets bygningsvolumen er p.t. knapt m 3 lokalplanen åbner mulighed for et bygningsvolumen på cirka m 3. Den højeste nye bygning er biopillesiloen med en højde på 46 meter over terræn. Blandt værkets nuværende bygninger er der følgende høje bygninger: - Skorsten: 192 meter - Kedelhusene: Op til 62 meter - Havnesiloen: 54 meter - Absorberbygningen: 40 meter - Maskinsalen: 30 meter 3

4 Anlæggets kapacitet er beregnet ud fra fuldlasttimer, hvilket giver et forventet maksimalt forbrug af biomasse på ca tons/år, som erstatter ca tons kul/år. Forbruget af kalk falder bort, da afsvovlingsanlægget ikke vil blive anvendt ved indfyring med biomasse. Ved det nuværende brændsel forbruges ca tons kalk/året til afsvovling. Der vil som følge af ovenstående ikke længere blive produktion af TASP (tørt afsvovlingsprodukt), svarende til en maksimal reduktion på tons TASP/år Producerede mængder mineralprodukter, stammende fra røggasrensning: tons bundaske/år samt tons flyveaske/år. Mængden af flyveaske kan evt. blive forøget, hvis det af kedeltekniske årsager er nødvendigt at indblæse kulflyveaske i kedlen. Før ombygning produceres tons flyveaske samt tons bundaske/år. Der vil skulle anvendes mindre ammoniak i værkets deno x -anlæg ved fyring med træpiller i forhold til den nuværende fyring med kul og halm. Den samlede mængde lastbiltrafik til og fra værket vil ikke blive ændret som følge af brændselsomlægningen. Det totale antal transporter med skib med brændsler vil ligeledes forblive uændret, men typen af fartøjer vil være ændret. Der vil muligvis forekomme en reduktion af antallet af skibstransporter fra værket med mineralske restprodukter, da produktionen af restprodukter reduceres som følge af brændselsomlægningen. De forventede bygge- og anlægsaktiviteter i forbindelse med projektet omfatter etablering af siloer til biopiller og bioaske samt eventuel ny bygning til skivemøller og diverse ombygninger af transportbånd, eventuelt ombygninger inde i selv blokken. Bygge- og anlægsaktiviteterne vil ikke fysisk berøre arealer uden for værkets område. De miljømæssige påvirkninger fra aktiviteterne vil som udgangspunkt skulle holdes inden for rammerne af værkets gældende miljøgodkendelse. Bygge- og anlægsarbejderne forventes at strække sig over cirka 1 år. b. Kumulation med andre projekter Ja Studstrupværket som kraftvarmeværk medfører i sin eksisterende form og drift med den nuværende brændselstype (kul) en væsentlig påvirkning af miljøet. De planlagte byggerier og den ændrede brændselstype vil ikke medføre en yderligere væsentlig miljøpåvirkning. De eksisterende bygninger på værket har en visuel afværgende effekt i forhold til de nye byggerier. Der vil ikke forekomme væsentlige ændringer i emissionerne fra værket som følge af brændselsomlægningen og projektet er vurderet til at være støjneutralt. 4

5 Der er ikke andre større industrianlæg i umiddelbar nærhed af værket. Skibstrafik: Der er behov for ca. 42 % mere brændsel (i vægt) når der anvendes træpiller frem for kul. Træpillerne vil ankomme med skib. På nuværende tidspunkt ankommer ca. 40 % af kullene med skib og 60 % med pramme. Skibe med kul kommer typisk fra Østeuropa og medbringer mellem tons kul mens prammene, der kommer fra andre af DONG Energys danske havne, rummer ca tons. I 2008 var der 87 anløb med kul, fordelt på 27 skibe og 60 pramme, skibene leverede tons og prammene tons, i alt tons kul. Med en forventet gennemsnitslast på tons/anløb fås maksimalt 65 anløb/år med træpilleskibe, altså godt en fordobling af antallet af skibe, men en reduktion i antallet af pramme. Dong Energy forventer, at produktionen på Studstrupværket som udgangspunkt fremadrettet vil være den samme som nu, hvilket betyder at den fremtidige trafik må formodes at være en blanding af træpilleskibe, kulskibe og kulpramme, hvor det samlede antal anløb, vil være et sted mellem de 65 og 87 per år. Det samlede antal anløb vil være uændret, men typen af fartøjer vil være ændret. Der vil i højere grad anløbe skibe i stedet for kulpramme. Men totalt set vil der ikke være en større trafik fra søsiden til værket. Støjmæssigt reguleres aktiviteterne på værkets havnekaj gennem værkets miljøgodkendelse. c. Anvendelsen af naturressourcer Nej Der vil ikke blive behov for naturressourcer udover byggematerialer i forbindelse med anlægsarbejder og i form af træpiller som brændsel. I driftsfasen er forventet maksimal mængde biomasse tons/år mod tons kul/år før ombygning. Der anvendes ikke råvand i anlægsfase, og i driftsfasen er råvandanvendelsen (spædevand) uændret. Behovet for vand til røggasrensning reduceres. Hovedparten af vand til røggasrensning udgøres af renset spildevand fra Egå Renseanlæg. Forbruget af kalk på blok 3 falder bort, da afsvovlingsanlægget ikke vil blive anvendt ved indfyring med biomasse. Ved det nuværende brændsel forbruges på blokken ca tons kalk/året til afsvovling. d. Affaldsproduktion Ja Farligt affald: Ombygningen vil ikke medføre produktion af yderligere mængder eller typer af farligt affald. 5

6 Andet affald: Brændselsomlægningen vil medføre produktion af tons flyveaske/året samt tons bundaske/året mod henholdsvis tons flyveaske og tons bundaske/året ved kulfyring. Derudover produceres støv, der opsamles fra filtre, møller m.m. Støvet opsamles og genindfyres. Derudover produceres affald i form af dagrenovation, laboratorieaffald, olierester, pap m.m. Produktionen af disse fraktioner vil ikke blive ændret som følge af ombygningen. Spildevand: Der vil ikke forekomme ændringer i mængden eller indholdet af spildevand som følge af ombygningen. Anlægget producerer ikke processpildevand. e. Forurening og gener Ja Støj: De vigtigste nye installationer, som kan give anledning til støj er: - Lukket kajbånd for biopiller - Afkast på biopillesilo - Lukket bånd fra havnekaj til silo - Lukket bånd fra silo til møller - Afkast på møller - Transportør til blok - Omlægning af skibstranporten Studstrupværket har oplyst, at der vil blive stillet de nødvendige støjkrav i udbudsbetingelserne til de nye anlægsdele, så anlægget kan drives under overholdelse af de gældende støjgrænser. Ombygningen omfatter desuden indkapsling af eksisterende støjkilder, samt en støjskærmende effekt, da opførelsen af lagersiloen bidrager til at skærme nye kilder. Det forventes således alt i alt, at projektet kan gennemføres som en støjneutral teknisk løsning. Det forventes ligeledes, at projektet kan holdes inden for de gældende grænser for infralyd og vibrationer. Udgangspunktet er desuden, at bygge- og anlægsaktiviteter skal kunne holdes inden for miljøgodkendelsens støjvilkår. Luft: Der vil være reduktioner af en række luftforureningsparametre. Der vil primært være et fald i CO 2 - emissionen. Reduktionen vil være på tons om året, da biomasse betragtes som CO 2 -neutralt brændsel. Der vil derudover være fald i emissionerne af støv. Emissionen af SO 2 vil være uændret. Der forventes en mindre stigning i emissionerne af NO x på grund af lavere effektivitet af værkets deno x - anlæg og HCl på grund af større klorindhold i brændslet. 6

7 De forventede emissioner ved indfyring med biomasse er beregnet og viser, at emissionsgrænseværdier for det bestående anlæg overholdes. OML-beregninger for støv, NOx, SO 2, HCl og HF viser, at gældende B-værdier er overholdt. Støv: Der vil med projektet være flere mulige kilder til støvemission fra værket. Da der anvendes en lukket silo til opbevaring af biomasse og lukkede transportbånd til intern transport, og da der etableres afsugning ved lossetragt, forventes det, at anlægget ikke vil give anledning til støvgener i omgivelserne. Lugt: Udgangspunktet er, at træpiller ikke afgiver nævneværdig lugt, og at pillerne i hele håndteringen vil blive behandlet i lukkede systemer. Der anvendes således en lukket silo til opbevaring af biomasse og lukkede transportbånd til intern transport, og der etableres afsugning ved lossetragt. Vibrationer: Ombygningen indeholder ikke opførelse af anlæg, som kan give anledning til vibrationsgener. Lysgener: Anlægget indebærer ikke etablering af særskilte lysanlæg. Overflader vil blive udført i ikkereflekterende materialer. f. Risikoen for uheld, navnlig under hensyntagen til de anvendte stoffer og teknologier Nej Ændringen vil ikke udgøre en særlig risiko for uheld. Studstrupværket er i forvejen omfattet af et myndighedsgodkendt sikkerhedsdokument. Sikkerhedsdokumentet opdateres løbende ved væsentlige ændringer i Studstrupværkets aktiviteter. 2. Projektets placering. Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der bliver berørt af projektet. a. Nuværende arealanvendelse Nej Området anvendes i dag til kraftværksformål. Den gældende lokalplan 119 udlægger området til kraftværksformål. Kommuneplanen benævner området som område 03 ER og fastlægger anvendelsen til kraftvarmeværksformål og virksomhed med tilknytning hertil. Skorstene kan opføres uanset højdebestemmelsen. Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 5 m 3 pr. m 2 grundareal, og det bebyggede areal må ikke overstige 50 % af grundens areal. Der må ikke etableres boliger i området. Århus Kommune har oplyst, at man ikke kan afvise, at projektet vil kunne gennemføres på grundlag af lokalplan 119, men at en endelig stillingtagen først vil kunne ske, når der er foretaget en beboerorientering i området. b. Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet Nej Drikkevand/grundvand: Studstrupværket er beliggen- 7

8 og regenereringskapacitet i området de kystnært i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der skal ikke indvindes yderligere drikkevand som følge af projektet. c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på: De nye brændsler håndteres i lukket silo, og der vil ikke forekomme udvaskning. 1. Vådområder/vandområder Nej Overfladevand: Der vil ikke forekomme ændringer i sammensætningen af overfladevand, der afledes fra virksomheden. Overfladevand afledes via værkets sedimentationsbassin, hvorfra det pumpes ud i kølevandskanalen, der har udløb til Kalø Vig. 2. Kystområder Ja Kystnærhedszonen: Studstrupværket er beliggende i et område, der er udlagt til byzone. De kystnære dele af byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen eller dermed restriktioner som følge af denne. Strandbeskyttelseslinjen er ophævet på værkets areal. Der skal etableres i alt tre nye byggerier i forbindelse med projektet, heraf er den nye biopillesilo den største. For at anskueliggøre byggeriets indvirkning er der udarbejdet visualiseringer og kritiske vurderinger af de nye byggerier. Biopillesiloen vil have nogle visuelle konsekvenser for værkets fremtoning, på grund af siloens form og placering. Fra den vestlige landside, vil siloen ikke være synlig. Langs kysten nord for værket og stort set hele kystområdet rundt vil biopillesiloen kunne ses. De eksisterende bygninger på værket har en visuel afværgende effekt i forhold til de nye byggerier. 3. Skovområder Ikke relevant Nej Nærmeste naturpark er Mols Bjerge. 4. Reservater og naturparker Ændringen af det luftbårne bidrag af næringsstoffer vurderes på grund af afstand og fortynding at være ubetydelig i naturparken. (Se pkt. 2.6) 5. Vadehavsområdet Ikke relevant 6. Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder Nej Nationalt: Nærmeste naturbeskyttelsesområde er et overdrev beliggende umiddelbart nordvest for Studstrupværket. Afstand til nærmeste fredede område er ca. 1,5 kilomenter. Området er beliggende nordvest for Studstrup i retning mod Løgten. Der er foretaget beregning af kvælstofdepositionen. Der er desuden foretaget en depositionsberegning i forhold til såvel Skæring Eng som Skæring Hede. Kvælstofdepositionsberegningerne viser, at stigningen i kvælstofdeposition er cirka 0,7 % af den samlede kvælstofdeposition til de omkringliggende arealer. Internationalt: Afstand til nærmeste Natura 2000 område er ca. 7 km. Området er Natura 2000-område 230 Kaløskovene og Kaløvig, som er beliggende nordøst for Studstrup. Der er foretaget beregning af 8

9 kvælstofdepositionen. 7. Områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Nej Desuden er kvælstofdepositionen beregnet i følgende Natura 2000-områder: H46 Tved Kær, H186 Mols Bjerge med kystvande Depositionen af kvælstof fra Studstrupværket udgør efter overgang til træpillefyring beregningsmæssigt: Kaløskovene: 0,08 kg N/ha/år Molsbjerge med kystvande 0,07 kg N/ha/år Tvedkæret: 0,03 kg N/ha/år Overdrev ved Studstrupværket: 0,002 kg N/ha/år Åstrup Eng: 0,05 kg N/ha/år Skæring Hede og Skæring Eng: 0,09 kg N/ha/år Merdepositionen efter brændselsomlægning udgør på de fleste lokaliteter mindre end 50 % af den samlede deposition og vurderes ikke i sig selv at være en trussel mod de kvælstoffølsomme naturtyper, der forekommer i områderne. Beskyttede arter: Der er inden for en radius af 400 meter fra værket beliggende et vandhul, hvor der blandt andet lever stor vandsalamander, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV-arter. De planlagte byggerier og ændringer af brændsel på værket, vurderes ikke at have betydning for eventuelle beskyttede arter i området. Brændselsomlægningen vil ikke medføre en væsentlig stigning i kvælstofdepositionen i kvælstoffølsomme områder omkring Studstrupværket. Danske Rødlistearter: Det forventes ikke, at danske rødlistearter vil være truet af projektet, jf. vurderingerne om kvælstofdeposition. Der er ingen områder, hvor miljøkvalitetsnormerne er overskredet. 8. Tætbefolkede områder Ja Der vil være kystnære arealer I Studstrup by, hvorfra dele af de nye bygninger vil kunne ses. Det forventes, at beboere i kystnære boliger i Studstrup by vil kunne registrere ændringerne i skibstrafikkens sammensætning. 9. Vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Ja Området, hvor Studstrupværket er beliggende, ligger uden for geologiske interesseområder. Det konflikter ikke med kirkebyggelinjer eller med fredede områder. Biopillesiloen vil have nogle visuelle konsekvenser for værkets fremtoning, på grund af siloens form og placering. Fra den vestlige side - landsiden, vil siloen ikke være synlig. Langs kysten nord for værket og stort set hele kystområdet rundt vil biopillesiloen ses som en del af den samlede bygningsmasse. I kommuneplan og lokalplan fastlægges retningslinjer for bygningshøjder, bygningsvolumen m.v. Der er ikke fastsat retningslinjer for nærmere udformning eller visuel fremtoning af bygningerne. 9

10 Dong Energy foretrækker at udforme siloen med en kegleform øverst, eftersom en silo med lodrette sider hele vejen op blot vil have en visuel effekt, da træpillerne naturligt vil lægge sig i en keglefom inde i siloen. De nye bygningselementer, herunder især træpillesiloen vil kunne ses, når værket anskues fra nord, nordøst og øst. Der er ved udformningen og placeringen af siloen på værkets areal taget højde herfor ved en placering tæt på den øvrige bygningsmasse. Det er derfor miljøcentrets vurdering, at opførelse af de nye bygningsdele ikke medfører VVM-pligt for projektet. Der vil være en række mindreforbrug af råstoffer og lavere produktion af restprodukter ved omlægning fra kulfyring til biomassefyring, men en øget emission af NO x og HCl. Det er dog miljøcentrets vurdering, at dette ikke medfører VVM-pligt for projektet. Der vil ske en omlægning af skibstrafikken til værket. Der vil i højere grad anløbe skibe i stedet for kulpramme. Totalt set vil der ikke være en større trafik fra søsiden til værket, og det forventes, at projektet kan gennemføres støjneutralt. Støjmæssigt reguleres aktiviteterne på værkets havnekaj gennem værkets miljøgodkendelse. Skema 2 sammenfatter den potentielle miljøpåvirkning og væsentligheden af de miljøpåvirkninger der er indfanget i skema 1, idet en markering med et kryds i skemaet ville angive, at anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Skema 2 Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. Angiv med kryds hvis det, jf. ja erne fra skema 1, vurderes 1a, 1b, 1a, 1d 1e, 2.8 at anlægget kan få en væsentlig indvirkning på miljøet i relation til påvirkningens: 2c2, 2.8, 2.9 Omfang (geografisk område og antal personer der berøres) Grænseoverskridende karakter Grad og kompleksitet Sandsynlighed Varighed, hyppighed og reversibilitet Konklusionen på vurderingen af virkningerne, som er beskrevet i skema 1, er via opsummeringen i skema 2, at der ikke er væsentlige indvirkninger på miljøet i relation til påvirkningernes omfang, grænseoverskridende karakter, grad eller kompleksitet, sandsynlighed eller varighed, hyppighed eller reversibilitet. Natura 2000 områder og bilag IV arter Det vurderes, at projektet ikke kan påvirke Natura 2000-områder, (område 230 Kaløskovene og Kaløvig, H46 Tved Kær, H186 Mols Bjerge med kystvande) væsentligt eller kan ødelægge bilag IV arters yngle- eller leveområder. Der er derfor ikke krav om, at der skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura området, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at kortlægningen af kvælstofdeposition i forbindelse med projektet viser, at der ikke er effekter, der giver hverken direkte eller kumulative påvirkninger af Natura 2000-områderne. 10

11 Sammenfatning og konklusion Screeningen viser, at omlægningen indfyringen på Studstrupværkets blok 3 til 100 % biomassefyring ikke vil have væsentlige påvirkninger af miljøet i området. Miljøcenter Århus konkluderer derfor, at projektet kan gennemføres uden udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse. Screeningsresultatet kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Bygherre kan i tvivlstilfælde kontakte Miljøcenter Århus for at få en vurdering. Karsten Borg Jensen/Hans Sand Kristensen 11