International Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification
|
|
- Holger Frank
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Introduktion til ICPC International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC)
2 Oversigt Overordnet formål med klassifikation Hvad er ICPC? Fra ICPC-1 til ICPC-2 Gode råd ved kodning
3 Om diagnoser og klassifikation Diagnose: en konstruktion, som anvendes inden for sundhedsvidenskab Reduktionistisk Diagnoser kan basere sig på: ætiologi, patologi, symptommønster osv. Klassifikation: et hierarki af diagnoser Giver et fælles sprog og mulighed for udforskning udos gaf forløb øbogbe behandling
4 Hvorfor stille diagnoser? Lægen: Prognose Behandling Kommunikation Uddannelse Kvalitetsudvikling og forskning
5 Hvorfor stille diagnoser? Patienten: Afklaring - forståelse Handlegrundlag Legitimitet Rettigheder Pligter (til at forsøge at blive rask)
6 Hvorfor stille diagnoser? Sundhedsvæsnet: Organisations grundlag: Specialer og uddannelse Opbygning af sygehuse Patient flow Kommunikation Overvågning af væsen og sundhed Afregning
7 Hvorfor stille diagnoser? Samfundet: Regulerer adgang til ydelser: i sundhedsvæsnet d i socialvæsnet
8 Hvorfor stille diagnoser? Andre interessenter: Patientforeninger Advokater Forsikringsselskaber Forskere Medicinalindustrien
9 Klassifikationssystemer WICC/WONCA: International Classification of Primary Care (ICPC), 686 diagnoser Start-point-diagnose: problembeskrivende/proces WHO: International Classification of Diseases (ICD-10), diagnoser End-point-diagnose: definitiv International Health Terminology Standards Development Organisation, IHTSDO: Systematized Nomenclature of Medicine-Clinical Terms (Snomed-CT), > termer/koder
10 ICPC kronologisk 1987 ICPC Udvidet dansk ICPC 1998 ICPC ICPC-2 oversat til dansk 2005 ICPC-2-R 2008 ICPC-2-DK
11 Grundstruktur: Sygdomsforløb 1. kons. Henvendelsesårsag Jeg er træt D75 Diagnose Træthed A04 Proces Hb 2. kons. Henvendelsesårsag Hvad viste prøven? Diagnose Anæmi B80 Proces koloskopi 3. kons. Henvendelsesårsag Hvad viste prøven? Diagnose colon cancer D75 Proces Henvisning, råd
12 ICPC Organsystem Komponent A B D F H K L N P R S T U W X Y Z 1 Symptomdiagnose Procesdiagnose Ingen proceskoder: Kod det tilgrundliggende 7 Sygdomsdiagnose helbredsproblem INFEKTIONSSYGDOMME NEOPLASMER SKADER MEDFØDTE MISDANNELSER SPECIFIKKE SYGDOMME IKA 17 kapitler Lokalisation har forrang for ætiologi A-afsnittet: Ved sygdom omfattende mere end 2 organsystemer eller lokalisationen er uspecifik
13 Fra Udvidet dansk ICPC til ICPC-2-DK Udvidet alfabetisk indeks ( termer) Kriterier for rubrikker Pragmatiske forløb indbygges i epj Fx kroniske sygdomme, alvorlige tidligere sygdomme Rubrikændringer 19 nye rubrikker 15 slettede rubrikker 17 ændret betydning af rubrikken 580 har ændret tekst Fuld konvertering ICPC-ICD ( koder) Kravspecifikation til systemhuse
14 Kodningsprincip En diagnose-kodning bør være så specifik, som din erfaring tillader, men aldrig mere specifik, end de diagnostiske kriterier tillader det: En patient må ikke tildeles en diagnose, patienten ikke har. Diagnose + obs pro må ikke anvendes Skriv symptomdiagnose efterfulgt af den tentative diagnose inkl. obs. pro. som tillægstekst
15 Symptom-diagnoser Bruges, når dine diagnostiske overvejelser udelukkende hviler på din mistanke. Skeln mellem symptomer og egentlige/definitive i i diagnoser
16 Sygdoms-diagnoser Når dine diagnostiske overvejelser verificeres med: sikre kliniske fund prøveresultater billeddiagnostik
17
18 Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur i patientjournalen sikrer en dynamisk journal med hurtigt overblik for dig og for andre i praksis Sentinellæger får tilbagemeldinger på patienthåndtering i praksis Hurtige opslag i Lægehåndbogen og forløbsprogrammer Lettere at deltage APO registreringer og andre kvalitetsudviklingsprojekter
Introduktion til ICPC og datafangst
Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs mereDiagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK
838 ICPC Diagnoseklassifikationen for almen praksis ICPC-2-DK Erik Falkø Diagnosen og klassificeringen af diagnoser er helt central, når vi skal kommunikere med patienter og kolleger om helbredsproblemer.
Læs mereICPC KODNING FOR PERSONALE. Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode?
ICPC KODNING FOR PERSONALE Hvorfor, hvordan og hvad skal jeg kode? ICPC KODNING FOR PERSONALE Først lidt opklarende spørgsmål: Hvor mange koder i praksis? Hvad koder I? Alle konfrontationskontakter? Kroniske
Læs mereDiagnoseregistrering med ICPC-2-DK
1276 ICPC Diagnoseregistrering med ICPC-2-DK Erik Falkø I en tidligere artikel er ICPC-kodesystemet for almen praksis beskrevet i den fremtidige standardiserede og akkrediterede version for almen praksis.
Læs mereOpfølgende ICPC kursus Målsætning
Opfølgende ICPC kursus Målsætning At konsolidere brugen af ICPC kodning til brug for Opfølgende ICPC kursus Målsætning: At fremme oversigt i egen journal Brug af koder til brug for kronikerkontrol Journalskabeloner
Læs mereDIAGNOSEKODNING OG DATAFANGST
KIROPRAKTIK 2014 Henrik Schroll, speciallæge i Almen Medicin, ph.d. Tidligere chef for DAK-E. Nu Seniorforsker ved Forskningsenheden for almen Medicin ved Aalborg Universitet og Region Nords kvalitets
Læs mereVejledning i diagnose kodning
Vejledning i diagnose kodning MyClinic understøtter parallelt forskellige standarder for diagnosekodning, og herunder mapning mellem disse. Pt. understøttes: ICD10 (/ICD9). UN, International Classification
Læs mereKoderne logik, hierarki og anvendelse
Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter 2 www.regionmidtjylland.dk Fællesindhold Fællesindhold beskriver reglerne
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereBaggrund for datafangst DAK-E
Baggrund for datafangst DAK-E Min baggrund: Almen praksis siden 1984 Lægefaglig IT konsulent Roskilde Amt IT konsulent Region Sjælland DAK-E lægefaglig konsulent (ICPC) 2010 International kode klassifikations
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereFælles Sprog III (FSIII)
Parallelsession B3: Tværfaglig og tværorganisatorisk e-sundhed Fælles Sprog III (FSIII) E-sundhedsobservatoriet 3. Oktober 2014 Ulla Lund Eskildsen Projektleder Fælles Sprog III, KL Kompleksitet!! Hvordan
Læs mereKravspecifikation for ICPC-2-DK
Kravspecifikation for ICPC-2-DK International Klassifikation for den Primære Sundhedstjeneste Anden udgave April 2008 Kravspecifikationen er udarbejdet af: Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed (DAK-E) Dampfærgevej
Læs mereKronisk sygdom og diagnosekodning i almen praksis
175 Kronisk sygdom og diagnosekodning i almen praksis Peter Vedsted & Henrik Schroll Almen praksis spiller en helt central rolle i den samlede omsorg for patienter med kroniske sygdomme og tilstande. Det
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereProjektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober
Læs mereDanmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til
REGISTRERING Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til befolkningsregistrering, idet enkeltpersoner har kunnet identificeres via CPR personnummeret siden oprettelsen
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereEr det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle
Er det kræft? Tina Ormstrup Røntgenafdelingen i Vejle Budskaber med hjem Lang udredningstid for kræftpatienter med ukarakteristiske symptomer Praktiserende læger har behov for let adgang til basale billeddiagnostiske
Læs mereSIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering
SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg
Læs mereStandardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005
Standardisering af patientdata Onsdag den 8. juni 2005 ElektRA Den Elektroniske patientjournal i Ringkjøbing Amt G-EPJ baseret (version 1.8) 4. oktober 2004 Gynækologisk Afdeling 15. november 2004 Obstetrisk
Læs mereDiagnosekoder til Pleje.net
Diagnosekoder til Pleje.net Møde i den nationale kliniker gruppe MedCom Odense 10.09.2013 Eskild W. Henneberg Sårcentret Regionshospitalet Viborg 1 Krav til diagnosekoder: Logiske afspejle aktiviteten
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereUdbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?
Tyge Krabbe ICPC 439 Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Forfatteren undrer sig over, at så mange lægesystemer ikke er indrettet på ICPCkodning. Hvorfor er lægerne ikke så interesserede,
Læs mereUdredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereFSIII ramme og procesmodel
FSIII ramme og procesmodel Version 1.1 Ændring d. 18. august 2015: På side 6 er sætningen Tilstandspræcisering består som vist oven for af to dele. ændret til det korrekte Tilstandspræcisering består som
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereMiniPas. Beskrivelse af MiniPas. I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas.
- Diagnoser Beskrivelse af MiniPas I MiniPas generelt findes beskrivelse af de forskellige knapper og funktionaliteten i MiniPas. Der er følgende beskrivelser: Opdeling af skemaet Oprettelse af ny patientkontakt
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereKvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereCancer som akut sygdom. Praksisdag Syd 23. maj 2008
Cancer som akut sygdom Praksisdag Syd 23. maj 2008 Program Præsentation Overordnet om cancer som akut sygdom Praktiserende lægers rolle De enkelte pakker Praktiserende lægers gate keeperrolle - hvem skal
Læs mereInformationsmøde om 66 aftale vedr. skopier i Region Hovedstaden
Informationsmøde om 66 aftale vedr. skopier i Region Hovedstaden Jan Struckmann, formand for DKO Søren Killerich, DIMO Helle Bjørnstad, afdelingschef FAPS Gregers Bjørneboe, konsulent FAPS Velkommen v.
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereRegistreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb
Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr: 1211027 26. september 2012 1 Indledning Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb for alvorlig sygdom Ministeriet for
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mere1) Velkommen Gregers bød velkommen, og mødets dagsorden + referatet fra forrige møde blev godkendt uden kommentarer.
Odense, den 23. november 2012 Referat fra det 11. møde i Styregruppen for DAMD, den 20. november 2012 Tilstede: Afbud: Gregers Hansen-Nord, Henrik Schroll, Janus Laust Thomsen og Lone Skjoldaa (referent).
Læs mereUdvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15287 26. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereMånedens ICPC-nødder (21)
Diagnosekodning Velegnet til praksispersonale og uddannelseslæger Månedens ICPC-nødder (21) Af Marianne Rosendal, Erik Karstoft og Erik Falkø Biografi Marianne Rosendal er tidligere praktiserende læge
Læs mereKlinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel
Klinisk proces i grundstrukturens begrebsmodel Klinisk dokumentation baseret på klinisk metode... Gert Galster - læge & nørd Sundhedsstyrelsens kontor for Medicinsk Informatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden
Læs mereDiagnosticeringsfejl-undersøgelsen
Diagnosticeringsfejl-undersøgelsen Patientsikkerhedskonferencen 8. april 2019 Et fælles projekt mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Patienterstatningen #patient19 Diagnosefejl et stort og overset
Læs mereBilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM
Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed
Læs mereICD-11 på 10 minutter. Kort introduktion til den nye version af ICD
ICD-11 på 10 minutter Kort introduktion til den nye version af ICD Hvorfor en ny version af ICD? ICD-10 er ved at være udfaset, og i WHO har man i 10 år arbejdet på en ny version af sygdomsklassifikationen.
Læs mereF-LPR som en del af G-EPJ
F-LPR som en del af G-EPJ Klinisk dokumentation med flere formål... Gert Galster Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik Klinisk dokumentation Nødvendigheden kommunikere over tid kommunikere i
Læs mereFÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011
ÆNDRINGER I RELATION TIL FÆLLESINDHOLD 2011 FÆLLESINDHOLD 2011 ÆNDRINGER I GS, GS!ÅBEN, OPUS PATIENT OG OPUS PATIENTFORLØB J.nr.: 4000-V1248-10 Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Skaderegistrering ny kontaktårsagskode...3
Læs mereAPO-internat. 2008 ICPC og Datafangst. 8. Marts 2008. Henrik Schroll
APO-internat 2008 ICPC og Datafangst 8. Marts 2008 Henrik Schroll ICPC -kodenetværket ICPC kodning er nøglen n til: Kvalitetsudvikling Informationer (Linkportalen) Forskning (Ny viden i faget) ICPC -kodenetværket
Læs mereBiomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen
Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereProgram Fredag den 7. marts. 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg
KEU Drifter nogle ting Nyudvikler Program Fredag den 7. marts Koordinerer Samarbejder 11.00Hvor langt er DAK-E kommet? Søren Friborg APU Institut DAK-E APO Forskningsenheden PKODet almenmedicinske hus
Læs mereDe danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14
De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund 19.03.14 Ole Andersen, overlæge Disposition Baggrund og tanker for indførsel af pakkeforløb i 2007 Organisering af arbejdet med at udvikle
Læs mereAPO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck
APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling
Læs merePeter B. Lau Rambøll Management
Krav til organisation og arbejdsflow i sammenhængende sundheds-it-systemer Peter B. Lau Hvad er formålet? Hvorfor skal vi have sammenhængende sundheds-it-systemer? Fordi vi skal understøtte sammenhængende
Læs mereModellering og Standardisering. Datalivscyklus G-EPJ
Modellering og Standardisering Datalivscyklus G-EPJ Fordele ved EPJ i forhold til PPJ Ingen redundante data Forskning Kvalitetssikring og udvikling Automatiske indberetninger Rekvisition og svar funktionalitet
Læs mereUdredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015
Udredning ved mistanke om kræ1 Lægedage 2015 Claus Larsen Felto. Diagnos2sk Enhed, Medicinsk Afd O Herlev Hospital Organisering af kræ.udredning Kræ.plan I (2000) Kræ.plan II (2005) Kræ.plan III (2011):
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereRegistreringsvejledning
14. december 2018 Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype 1 / 14 Denne vejledning indeholder en indledning med blandt andet
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereProjektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse
1 Projektbeskrivelse: Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Fokusområde Projekt titel Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereSUP-specifikation, version 2.0. Bilag 14. SUP-Styregruppen. Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni Udarbejdet for
SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 14 Ordliste (informativ) Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Ordliste Anvendelsen af
Læs mereRygmonitorering i Region Syddanmark
Rygmonitorering i Region Syddanmark Rapport fra kronikerpuljeprojekt 2013 Peter Qvist, Center for Kvalitet, John Banke, Praksisafdelingen I. Baggrund og formål Projektet er gennemført som led i den forstærkede
Læs mereSundhedsinformatik i klinisk praksis
Sundhedsinformatik i klinisk praksis RedigeR et af Lone W IThen e rdmann Jura It-sikkerhed Bioinformatik Kliniske informationssystemer Telemedicin Kvalitetsudvikling Sundhedsinformatik informationskompetence
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereDen Persondatapolitik for klinikkens patienter - lang version. Se tillige vores korte version.
Den 25.05.2018 Persondatapolitik for klinikkens patienter - lang version. Se tillige vores korte version. I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik, behandling af dig som patient og dem du er værge
Læs mereÆndring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret
Ændring af et register metode, konsekvenser og erfaringer - Cancerregistret November 2011 Disposition Historik Metode for produktion af CAR Cancerregistrering Automatiseret kodning Manuel kodning / Validering
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereReferenceramme for Elektronisk Patient Journal, EPJ
Referenceramme for Elektronisk Patient Journal, EPJ SHI 2006 Pia Elberg Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi pbe@hst.aau.dk IS/medier til informationsdeling på sygehuse Fys Kardex EPJ? PJ RIS/ PACS/
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereVejledning til datatræk i Novax på ICPC-koder
Vejledning til datatræk i Novax på ICPC-koder Herunder finder du en vejledning til, hvordan du laver udtræk over patienter fra din praksis baseret på ICPCdiagnosekoder. Tjek her nogle vigtige overvejelser
Læs mereOptimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis.
Optimeret diagnostik af kolorektalkræft - immunochemical faecal occult blood tests (ifobt) i almen praksis. Case Peter Jensen, 48 år. Anlægsgartner. Tidligere rask. Ryger. Gennem den sidste måned haft
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereHvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.
Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the
Læs mereDet Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:
Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists
Læs mereFrede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk
Frede Olesen. Kronikere: Udfordringer for almen praksis. Fo@alm.au.dk Definition af kroniske lidelser - varig, flere invalideår, kortere liv - kan helt eller delvist afbødes af kontinuerlig indsats i SUV
Læs mereDSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12
DSKS årsmøde d. 9. januar 2009, kl. 9 12 Workshop : Monitorering af patientforløb i almen prakis Workshopleder: Chef for DAK-E Søren Friborg Formål: Workshoppen vil ud fra konkrete sygehistorier beskrive
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereOplæg om revideret 66-aftale med praktiserende psykiatere i Region Midtjylland om:
Oplæg om revideret 66-aftale med praktiserende psykiatere i Region Midtjylland om: 1) 18-24 årige henvist for behandlingskrævende depression 2) Afklarende samtaler og udredning af øvrige voksne patienter
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereLæge Kurt Kvistgaard Biografgade 3, Randers C
Behandling af oplysninger I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Læge Kurt Kvistgaard, Biografgade 3.4, en række personoplysninger om dig.
Læs merePrivatlivspolitik for patienter
En virksomhed er efter EU s databeskyttelsesforordning forpligtet til at give den registrerede (patienten) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Privatlivspolitik
Læs mereDen kroniske patient i Region Sjælland
NOTAT Den kroniske patient i Indledning Ca. en tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. Mange lider af en kronisk sygdom uden at vide det. Kroniske sygdomme og følgesygdomme
Læs mereDiagnosekodning i forbindelse med Sentinel
Vejledning til: Diagnosekodning i forbindelse med Sentinel EG Data Inform A/S Albert Ginges Vej 10 9800 Hjørring Dusager 4 8200 Aarhus N Lautrupvang 12 2750 Ballerup Telefon: 96 23 51 00 Telefon Service
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereRevision af obstetriske og føtalmedicinske diagnosekoder
Koderne logik, hierarki og anvendelse Richard Farlie www.regionmidtjylland.dk Revision af obstetriske og føtalmedicinske diagnosekoder Samarbejde mellem SSI og SST (Nu sundhedsdatastyrelsen) Samtlige koder
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereJournalen, der skal kunne det hele
Elektronisk patientjournal Journalen, der skal kunne det hele Ambitionerne for den elektroniske patientjournal, EPJ, er ambitiøse. Tanken er, at EPJ skal indeholde de vigtigste oplysninger om patienten
Læs mere