Biomarkører ved neurologiske sygdomme. Thomas Christensen
|
|
- Thor Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biomarkører ved neurologiske sygdomme Thomas Christensen
2 Biomarkører ved neurologiske sygdomme Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Biobank oprettet Samarbejde med Klinisk Biokemisk Afdeling, Billeddiagnostisk Afdeling, Exiqon A/S Tilknytning ph.d. forløb
3 MicroRNA ekspression i serum og cerebrospinalvæske hos patienter med iskæmisk apopleksi Forskning i Neurologik Afdeling Thomas Christensen 2013
4 microrna baggrund Korte, enkeltstrengede ribonukleinsyremolekyler (RNA) med en længde på nukleotider. mirna findes i alle eukaryote celler, hvor de regulerer genekspressionen på posttranskriptionelt niveau. Det humane genom koder for ca mirna, som anslås at regulere en tredjedel af vore gener. Thomas Christensen 2012 mirna regulerer gener af betydning for f.eks. cellecyklus, cellemetabolisme og immunrespons.
5 microrna mekanisme Gener som koder for mirna transkriberes til primære mirna transkripter, pri- og præ-mirna i cellekernen. De primære mirna transkripter eksporteres til cytosolen Processeres til modne mirna Indgår i ribonukleoproteinkomplekset mirisc mirisc binder sig til messenger RNA Thomas Christensen 2012 Hæmning af translation og nedbrydning af messenger RNA
6 microrna biomarkører rer mirna ekspressionen kan give oplysninger om genregulationen i cellerne på et givet tidspunkt ved forskellige sygdomstilstande mirna kan måske bruges som diagnostiske biomarkører for forskellige sygdomme eller sygdomsprocesser Forskellige sygdomme ser ud til at have forskellige og karakteristiske mirna ekspressionsprofiler mirna ekspressionsprofilerne i hjernevæv og blod forskellige ved hhv. cerebral iskæmi, intracerebral blødning og epileptiske anfald (Liu et al. (2010) Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism 30:92-101) Thomas Christensen 2011 mirna ekspressionsprofilen i en blodprøve kan bruges som biomarkør for tidlig kolorektal cancer (EORTC Annual Meeting on Molecular Markers in Cancer, oktober 2011)
7 microrna ved apopleksi formål l (1) Overordnet formål: Identificere diagnostiske og prognostiske biomarkører for neurologiske sygdomme Karakterisere og korrelere mirna ekspressionsprofilerne i blod og cerebrospinalvæske fra ptt. med forskellige neurologiske sygdomme Oprettelse af en biobank Hypotese: Thomas Christensen 2011 Forskellige neurologiske sygdomme har karakterstiske mirna ekspressionsprofiler ( mirna signaturer ) som er særegne for den enkelte sygdom
8 microrna ved apopleksi projektdesign Pilotstudie Hovedstudie - ca. 10 ptt. med iskæmisk apopleksi - ca. 10 kontrolptt. fra N-amb. - ca. 30 ptt. med iskæmisk apopleksi - ca. 30 kontrolptt. fra N-amb. - lumbalpunktur - blodprøver - MR af cerebrum - lumbalpunktur - blodprøver - MR af cerebrum Thomas Christensen Analyse af CSF og blod: - screening af indhold af mirna (samarbejde med Exiqon A/S) - udvælgelse af et antal relevante mirna - Analyse af CSF og blod: - qpcr for et antal udvalgte mirna - analyse af mirna profilerne - korrelation til ætiologi, billeddiagnostik og prognose
9 microrna ved apopleksi formål l (2) I første omgang fokuseres på: MicroRNA ekspression i blodplasma og cerebrospinalvæske hos patienter med akut iskæmisk apopleksi Forskningsprojektet forventes at kunne give svar på: 1.Hvilke gener reguleres ved iskæmisk apopleksi? 2.Findes der en eller flere mirna ekspressionsprofiler som er karakteristiske for iskæmisk apopleksi? Thomas Christensen Er mirna ekspressionsprofilen forskellig ved forskellige årsager til apopleksi? (f.eks. storkarssygdom, småkarssygdom, kardioembolisk apopleksi) 4.Kan mirna ekspressionsprofilen bruges som prognostisk biomarkør for iskæmisk apopleksi?
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer
BIOPAC PROJEKTET Translationel forskning med henblik på nye biomarkører ved pancreas cancer Julia S. Johansen Onkologisk afd. og Medicinsk afd. Herlev Hospital Ten Leading Cancer Types for Estimated New
Læs mere01.04.2015 N O T A T. A. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for multipel sklerose under specialet: neurologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold
Læs mereHvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?
Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle
Læs mereEkstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008
February 1, 2008 1 February 1, 2008 Ekstraordinær Generalforsamling 31 januar, 2008 February 1, 2008 2 February 1, 2008 Dagsorden 1. Bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen med op til
Læs mereGældende fra: April 2014 (Hold SB512) Version: Endelig Side 1 af 5
Molekylærbiologiske analyser og teknikker har viden om teorien og principperne bag udvalgte molekylærbiologiske analyser og teknikker Analyser og analyseprincipper på biomolekylært, celle- og vævs- samt
Læs mereNy chip sætter navn på kræften
Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden
Læs mereDifferentieret genekspression
Differentieret genekspression Hvordan fås differentieret genekspression udfra samme genrepertoire? Differentieret gentranskription (DNA-methylering, dosage compensation) Selektiv RNA processering i kernen
Læs mereTranslationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt
Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereSpecialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi. Dato: 12. juni 2009
Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Neurologi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. speciale Neurologi 1 1 Generelle overvejelser i forhold
Læs mereEpigenetik Arv er andet end gener
Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 I forbindelse med vores studie af graviditeten ønsker vi at foretage undersøgelser af arvematerialet (DNA og RNA). Disse genetiske undersøgelser
Læs mereBiomarkører. Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.
Biomarkører Lars P. Nielsen Professor, overlæge Speciallæge i klinisk mikrobiologi, Statens Serum Ins>tut, Biomarkørlaboratoriet. LPN@ssi.dk Biomarkører Molekyler, som afspejler forekomst og udvikling
Læs mere1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring
1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereHuntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015
Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem
Læs mereVelkommen til årets 5. marts møde. Frede Olesen
Velkommen til årets 5. marts møde Hvad blev pengene brugt til i 2013? Sådan fordeles 100 kr. givet til Kræftens Bekæmpelse Forebyggelse Indsatsen for dagens patient Fremtidens patient - forskning Hvad
Læs mereCEO Lars Kongsbak, Oktober 2011. ProInvestor Life Science seminar
CEO Lars Kongsbak, Oktober 2011 ProInvestor Life Science seminar Agenda Kort oversigt Stigende sundhedsudgifter = nye forretningsmuligheder Markedet for Exiqons teknologi og produkter Investerings casen
Læs mereGener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt
Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier
Læs mereStudieplan Molekylærbiologi Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Molekylærbiologi Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste...
Læs mereSCENARIE 4: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F.
: NÆST VED, ROSKILDE, HOLBÆK OG NYKØBING F. Scenarie 4 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. - hvoraf Næstved også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereMermaid III. Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko
Mermaid III Udfordringen i æggestokkræft: Screening, tidlig diagnose og identifikation af kvinder med høj risiko 1 MERMAID Projektet Ideen til Mermaid projektet opstod i år 2000. Visionen var at sikre
Læs mereInformationer fra røntgenafdelingen mv.
Informationer fra røntgenafdelingen mv. Åbningstider Åben ambulatorium kl. 9-14. Max. 2 undersøgelser pr. patient. Patienter skal være selvhjulpne og ingen børn. (grænse 12 år) Akutte patienter alle matrikler.
Læs mereVidenskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach
Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice Forskningsbiobank Samling af personhenførbart biologisk materiale Indgår som integreret del af konkret forskningsprojekt Opbevares
Læs mereInternational Classification of Primary Care. Udgives af Wonca s International Classification
Introduktion til ICPC International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Oversigt Overordnet formål med klassifikation Hvad er ICPC? Fra ICPC-1
Læs mereMenneskets væskefaser
Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem
Læs mereSCENARIE 1: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F.
: ROSKILDE, KØGE, SL AGELSE OG NYKØBING F. Scenarie 1 består af en sygehusstruktur med 4 akutsygehuse i Roskilde, Køge, Slagelse og Nykøbing F. - hvoraf Roskilde også er hovedsygehus - samt 2 nærsygehuse
Læs mereJa-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015. Peter Vedsted Professor
Ja-Nej-klinikker Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB 2015 Peter Vedsted Professor Center for Forskning i Kræftdiagnostik i Praksis CaP Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus
Læs mereJens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade
CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs merePatienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?
Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis
Læs mereNeurologi. Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet:
Den forventede udvikling i aktiviteten indenfor specialet: Neurologi 1. Udvikling i de forskellige neurologiske sygdomme og demografisk udvikling... 2 2. Best practice... 4 3. Neurorehabilitering... 4
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereBilleddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient. Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH
Billeddiagnostisk strategi ved udredning af den svært tilskadekomne patient Anette Koch Holst Overlæge Radiologisk afdeling OUH Formålet med en billeddiagnostisk strategi Sikre en hurtig og fuldstændig
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereApopleksi i Århus Organisation og MR
The Danish National Research Foundation s Center of Functionally Integrative Neuroscience University of Aarhus / Aarhus University Hospital - DENMARK Apopleksi i Århus Organisation og MR Projektradiograf
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereForsknings- og Innovationsberetning 2009
Forsknings- og Innovationsberetning 2009 for Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital -med bidrag fra Anæstesien, Ortopædkirurgien og Psykiatrien Forskningsog innovationsberetning 2009 aalborg sygehus
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereTIRSDAG D. 13. SEPTEMBER
Program for NML Kongres og DEKS Brugermøde 2011 NB: Programmet er foreløbigt og opdateres løbende. Der kan stadig ske ændringer i indhold og lokaleplacering. TIRSDAG D. 13. SEPTEMBER Tjek-in og snacks
Læs mereMassiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling
Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb
Læs mereCellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut
Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut Cellekernen Cellekernens overordnede struktur kernemembranen/nucleolemma kromatin nucleolus Cellecyklus faser i cellecyklus faser i mitosen Størrelse:
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereExiqon Skandinaviens største genomics selskab
Exiqon Skandinaviens største genomics selskab København, den 25. november 2015 En investering i Exiqon er en investering i fremtidens brug af genetik til ny medicin og diagnostik Dagsorden Introduktion
Læs mereForskningslandskab i DIA. Diagnostik i Verdensklasse
Forskningslandskab i DIA Forskning på højt internationalt niveau er vejen til Diagnostik i Verdensklasse CLK oktober 2015 Bettina Lundgren og Lene Ørnstrup, Københavns Universitet Hospitalsplan 2020 er
Læs mereSpm. A: Hvad viser data i Figur 1?
Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion
Læs mereEr du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark
Speciallæge i neurologi Er du brainy? Oplysninger til yngre læger og studerende om uddannelsen til speciallæge i neurologi i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk 2 Speciallæge i neurologi Er det noget
Læs mereStudieaktiviteter for modul 8 Bioanalytikeruddannelsen. Molekylærbiologiske og genetiske analyser
Studieaktiviteter for modul 8 Bioanalytikeruddannelsen Molekylærbiologiske og genetiske analyser Studieaktiviteter for modul 8 Indhold Modulet sætter fokus på anvendelsen af molekylærbiologiske teknikker
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereBiologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)
1 Delphine Bonneau Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi 1-6 Pelle har spist en kæmpe stor kage, og efterfølgende stiger hans blodsukker. Derfor sender kroppen besked til de endokrine kirtler i bugspytkirtlen
Læs mereDet Medicinske Selskab i København. > Efterår 2011
Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2011 > Sæsonplan for efterår 2011 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 27. september Kl. 20.00 Fhv. ledende overlæge Peter Kramp Sindssyg
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereInformationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB. for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015
Informationsmøde om Dansk Reuma Biobank, DRB for alle interesserede DANBIO brugere 22. januar 2015 Praktiske bemærkninger Housekeeping Slides findes on-line på: http://www.regioner.dk/sundhed/forskning/biobanker/
Læs mereGenetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet
Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk
Læs mereOpgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.
Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?
Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-
Læs mereKræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis
Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereMyelodysplastisk syndrom
Myelodysplastisk syndrom Forskning og fremtidig MDS Foundation & LyLe København, d. 11. maj 2019 Stine Ulrik Mikkelsen Læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik / Epigenom Laboratoriet Rigshospitalet
Læs mereBiobankernes rolle i personlig medicin
Biobankernes rolle i personlig medicin Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Mit erfaringsgrundlag Det Danske Bloddonorstudie Foløbig 120.000 deltage følges prospektivt Region Hovedstadens
Læs mereGodkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.
Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont
Læs mereDen palliative KOL-patients behov
Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit
Læs mereDeltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd
Til patienter og pårørende Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd Deltagerinformation Vælg farve Smertecenter Syd, OUH Forsøgets titel: Biomarkører ved kroniske smertetilstande. En undersøgelse
Læs mereMay 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro
HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration
Læs mereAbdomen semester mål
Abdomen semester mål Almindelige og akutte livstruende kirurgiske og urologiske sygdomme,samt sygdomme som behandles i det plastikkirurgiske speciale. Kunne beskrive disse (disposition/genese/incidens/symptomatologi)
Læs mereEXIQON ERHVERVER ONCOTECH INC OG GÅR IND PÅ MARKEDET FOR MOLEKYLÆRDIAGNOSTIK AF KRÆFT I 2008
Fondsbørsmeddelelse nr. 22/2007 Til OMX Den Nordiske Børs København og pressen Vedbæk, 27. november 2007 EXIQON ERHVERVER ONCOTECH INC OG GÅR IND PÅ MARKEDET FOR MOLEKYLÆRDIAGNOSTIK AF KRÆFT I 2008 Resumé:
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET
AU UNIVERSITET VELKOMMEN TIL HEALTH INTRODUKTIONSSEMINAR DITTE JUEL ADOLFSEN LØHMANN Læge siden 2010 Ph.d. studerende ved børneafdelingen, AUH Forsker i børneleukæmi, bivirkninger og genetik. PROGRAMMET
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere
Læs mereForsvar mod meldug i byg 8/1-07
Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen
Læs mereReflektometrisk cholesterolmåling
cq1.1 Reflektometrisk cholesterolmåling Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse indgår på modul 9 ved Bioanalytikeruddannelsen i et undervisningsforløb der er sammensat af kemi og patofysiologi.
Læs mereSAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2
SØVNKONFERENCE 2012 SAMMENHÆNGE MELLEM OBSTRUKTIV SØVNAPNØ OG DIABETES TYPE 2 19. April 2012 Stud. med. Morten Engberg Jensen Planen Hvem er jeg. Prævalenser og motivation. Hypotese. Metode. Resultater
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank
2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereEt medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder
Et medlemskab af SNU koster: 200,- kr. for ordinære medlemmer 100,- kr. for studerende 500,- kr. for virksomheder Kontingentet for 2012 bedes indbetalt senest den 28. februar. Beløbet kan indbetales på
Læs mereBiomarkører (Biomarkers)
https://www.eupati.eu Biomarkører (Biomarkers) Introduktion En biologisk markør er et pålideligt målepunkt, der kan sige noget om en persons helbred eller udviklingen i en sygdom. For eksempel om der er
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merePræsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp
Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe
Læs mereICPC kodningskursus. ICPC-teamet, Region Syddanmark
ICPC kodningskursus ICPC-teamet, Region Syddanmark KEU 2008: Klassifikation af patienters symptomer og sygdomme skal være et særligt indsatsområde i Region Syddanmark. Derfor er der nedsat et ICPC-team,
Læs mereALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital
: GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mereStudiespørgsmål til celler og væv
Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Jun 2010 Institution Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Biologi B Thomas Haack Den
Læs mereBrug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet
Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger
Læs mereFysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter
Fysioterapi Rigshospitalet Tværfagligt smertecenter Thomas Friis Larsen, PT Lene Møller Schear Mikkelsen, PT, MR Henvisning til Fysioterapi Inklusion: Skal være stabilit medicineret Muskuloskeletale problemer
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereMålepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder
Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,
Læs mereKMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation
Vejledning KMS dataskema for Dansk Palliativ Database med oplysninger til LKT-Palliation Opdateret den 13.09.17 Spørgsmål 1-6 udfyldes for alle patienter, der er henvist til specialiserede, palliative
Læs mereSpecialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Radiologi
Specialeansøgning til Sundhedsstyrelsens specialeplan Speciale: Radiologi Region/privat udbyder: Region Syddanmark Dato: 14.01.2016 Der henvises til Sundhedsstyrelsens publikation Specialeplanlægning begreber,
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet
Side 1 of 14 Danmarks Tekniske Universitet Skriftlig prøve, den 21/1-2013 Kursus navn: Kursus nr. 27633 Introduktion til Bioinformatik Tilladte hjælpemidler: Alle "Vægtning" Angivet ved de individuelle
Læs mereIntroduktion til ICPC og datafangst
Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereNordisk Lægemiddelkongres 2002
Nordisk Lægemiddelkongres 2002 Der bliver brug for farmaceuter som aldrig før NR. 13 JUNI 2002 Fra den farmaceutiske grundforsknings frontlinie TEKST: JOURNALIST & LÆGE JAN ANDREASEN, AZYGOS Professor
Læs mere