Forvaltningsplaner og dansk fiskeri

Transkript

1 Danmarks Tekniske Universitet DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer Forvaltningsplaner og dansk fiskeri Endelig rapport april 2008 Projektet er finansieret af Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og Direktoratet for FødevareErhverv - Pilot- og demonstrationsprojekter Udarbejdet af Bo Sølgaard Andersen (DTU Aqua), Steen Christensen (DTU Aqua), Jørgen Dalskov (DTU Aqua, Hans Frost (FØI), Bent Herrmann (DTU Aqua), Eskild Kirkegaard (DTU Aqua), Ole A Jørgensen (DTU Aqua), Sten Munch-Petersen (DTU Aqua), Rasmus Nielsen (DTU Aqua) og Marie Storr-Paulsen.

2 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse Resume Baggrund og formål Projektets gennemførsel Delprojekt 1 - Referencedatabase Formål og planlagte aktiviteter Resultater Delprojekt 2 - Referenceflåde Formål og planlagte aktiviteter Resultater Delprojekt 3 - Selektionsmodel Formål og planlagte aktiviteter Delprojektets gennemførsel og resultater Delprojekt 4 - Monitering af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat Formål og planlagte aktiviteter Delprojektets gennemførsel og resultater Delprojekt 5 - Indsatsforvaltningssystem i Kattegat Formål og planlagte aktiviteter Delprojektets gennemførsel Delprojekt 6 Havdagesystemet i Skagerrak og Nordsøen Formål og planlagte aktiviteter Delprojektets gennemførsel Delprojekt 7 - Indsatsforvaltning i Østersøen Formål og planlagte aktiviteter Delprojektets gennemførsel

3 2. Resume EU s ministerråd vedtog i december 2002, som en del af TAC kvote forordningen for 2003, et indsatsforvaltningssystem med tilhørende kontrolforanstaltninger for demersale fiskerier i bl.a. Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. I december 2005 vedtog ministerrådet ligeledes et indsatsforvaltningssystem for demersale fiskerier i Østersøen. Med det formål, at levere kvalificeret videnskabelige rådgivning om forvaltning af fiskeriindsatsen i danske fiskerier i Østersøen, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat med speciel fokus på rådgivning om antallet af havdage pr. flådesegment, om alternative forvaltningssystemer til det nuværende havdagesystem og effekten indsatsforvaltningen i Østersøen blev nærværende projekt iværksat. med støtte fra Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og Direktoratet for FødevareErhverv - Pilot- og demonstrationsprojekter. Projektet omfattede fire støttedelprojekter: 1. Etablering af referencedatabase 2. Etablering af referenceflåder til forbedring af den biologiske og økonomiske dataindsamling. 3. Udvikling af selektionsmodel til vurdering af effekten af selektive redskaber. 4. Vurdering af mulighederne for at monitere jomfruhummerbestanden i Skagerrak og Kattegat vha. undervandstv. samt tre analyse- og rådgivningsdelprojekter: 5. Indsatsforvaltningssystem for Kattegat. 6. Havdagesystemet i Skagerrak og Nordsøen. 7. Indsatsforvaltning i Østersøen. Der er etableret en referencedatabase, som indeholder detaljerede data om danske fartøjers fangster og fiskeriindsats på turniveau. med udgangspunkt i databasen er det muligt at beregne arts- og størrelsessammensætningen i fangsterne opdelt på discard og landinger, indsatsen i havdage og dens geografiske fordeling og kapaciteten målt i kilowatt. Det er desuden muligt at sammenkøre databasen med fiskeriøkonomisk Instituts regnskabsstatistik. På basis af databasen blev der udarbejdet detaljerede beskrivelser af de danske demersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Der blev gennemført en evaluering af havdagesystemet og udviklingen i fiskeriindsatsen. Med udgangspunkt i beskrivelserne af fiskerierne og evalueringen af havdagesystemet blev der lavet en vurdering af alternative forvaltningssystemer, hvor det er muligt i større grad at tilpasse indsatsen til regionale forhold. Der blev gennemført en vurdering af tekniske foranstaltninger specielt med henblik på at øge beskyttelsen af torsk. 3

4 Under delprojektet vedr. Østersøtorsken blev der udviklet bio-økonomiske modeller og forvaltningsevalueringsværktøjer, som gør det muligt at evaluere forskellige aspekter af indsatsforvaltning samt område- og sæsonlukninger af fiskerier. Der blev foretaget en evaluering af flerårige forvaltningsstrategier for torsk i den østlige Østersø. Med henblik på at forbedre den videnskabelige rådgivning på længere sigt er etableringen af en referenceflåde igangsat, selektionsmodeller udviklet og mulighederne for at gennemføre en monitering af jomfruhummer vha. undervandstv undersøgt. Der er endnu ikke gennemført systematiske dataindsamlinger med referenceflåder, men det er projektets vurdering, at det vil være muligt gennem referenceflåder at øge kvaliteten af fiskeridata, og dermed af rådgivningen, betydeligt. Der er udviklet metoder og værktøjer til simulering af selektiviteten i et trawl. Resultaterne har en kvalitet, der gør den anvendelige i den videnskabelige rådgivning om tekniske reguleringer af fiskerierne og i udviklingen af nye selektive trawl. Med hensyn til moniteringen af jomfruhummer vha. undervandstv er der gennemført testtogter med det udviklede udstyr, som demonstrerede, at denne type togter kan anvendes til at identificere og optælle jomfruhummernes huleindgange og dermed indsamle data til bestemmelse af bestandsstørrelsen af jomfruhummer i det undersøgte område. Forsøgene viste også, at metoderne er meget afhængig af god sigtbarhed i vandet, og at det ved togter er nødvendigt at planlægge med en del spildtid som følge af dårlig sigtbarhed.. 4

5 3. Baggrund og formål EU s ministerråd vedtog i december 2002, som en del af TAC kvote forordningen for 2003, et indsatsforvaltningssystem med tilhørende kontrolforanstaltninger for demersale fiskerier i bl.a. Kattegat, Skagerrak og Nordsøen. Systemet var rettet mod at reducere indsatsen i fiskerier, som fangede torsk, og fastlagde det maksimale antal dage et fartøj måtte fiske i de berørte farvande baseret på redskabstype og maskestørrelse. Indsatssystemet er siden blevet et centralt element i TAC kvote forordningen og er med årene blevet udbygget. De væsentligste ændringer har været rettet mod at lukke smuthuller i systemet, samt indføre undtagelser for fiskerier, i hvilke fangsterne af torsk formodes at være meget små. Systemet regulerer indsatsen gennem fastlæggelse af antallet af havdage for det enkelte fartøj inden for en række definerede redskabsgrupper. Det videnskabelige grundlag for fastlæggelse af indsatsen pr. redskabsgruppe var meget mangelfuldt og der var et stort behov for at forbedre det videnskabelige grundlag for forvaltningen af havdagesystemet. Der var ligeledes et behov for at udvikle grundlaget for rådgivningen om alternative forvaltningstiltag, som helt eller delvis kunne erstatte havdagesystemet. Kommissionen fremlagde i 2006 et forslag til en langsigtet forvaltningsplan for torskefiskerierne i Østersøen, som efterfølgende blev vedtaget af Ministerrådet i september Planens sigte er gennem en gradvis reduktion af indsatsen i torskefiskerierne, at reducere fiskeridødelighederne på de to torskebestande et bæredygtigt niveau. Der forelå ikke en målrettet videnskabelig rådgivning om effekten af kommissionens forslag eller mulige alternativer og der var behov for en generel styrkelse af grundlaget for en sådan rådgivning. Med baggrund i Europa Kommissionens initiativer vedr. langsigtede forvaltningsplaner fik DTU Aqua (daværende Danmarks Fiskeriundersøgelser) i samarbejde med Fødevareøkonomisk Institut (FØI) bevilget tilskud fra FIUF-program fra ordningen FIUF Pilotprojekter til et projekt vedr. Forvaltningsplaner og dansk fiskeri. Projektets formål var, at levere kvalificeret videnskabelige rådgivning om forvaltning af fiskeriindsatsen i danske fiskerier i Østersøen, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat med speciel fokus på rådgivning om antallet af havdage pr. flådesegment, om alternative forvaltningssystemer til det nuværende havdagesystem og effekten indsatsforvaltningen i Østersøen. For at kunne levere rådgivningen var det nødvendigt at: 5

6 a) forbedre den generelle viden om danske fiskerier i de berørte farvande gennem etablering af en reference database indeholdende detaljerede informationer om: i) arts- og størrelsessammensætning, fangst, discard og landinger pr. flådesegment og sæson, ii) indsats pr. flådesegment og sæson og iii) økonomiske data pr. flådesegment, b) forbedre bestandsvurderingerne af de vigtigste demersale bestande ved etablering af i) referenceflåder, hvor fangst (landinger og discards) og økonomiske data indsamles systematisk med henblik på etablering af tidsserier, som kan anvendes ved vurdering af bestandsudviklingen og de økonomiske konsekvenser af indsatsforvaltningen, og ii) TV-togter til monitering af jomfruhummer bestandene i IIIa, c) udvikle en systematisk metode til hurtigt at kunne danne sig et skøn over selektiviteten i et givet redskab, baseret på viden om de morfologiske karakteristika for de vigtigste arter i dansk fiskeri. Projektet blev organiseret i 7 delprojekter, hvor de fire første udgjorde støttedelprojekter, som leverede input til de tre analysedelprojekter. Støttedelprojekterne var: 1. Referencedatabase 2. Referenceflåde 3. Selektionsmodel 4. Undervands TV-monitering af jomfruhummer i IIIa Analysedelprojekterne: 5. Indsatsforvaltningssystem for Kattegat 6. Indsats pr. flådesegment i Nordsøen og Skagerrak. 7. Indsatsforvaltning i Østersøen I kapitel 5 til 10 gives en afrapportering af de enkelte delprojekter. 4. Projektets gennemførsel Projektet blev gennemført i et samarbejde mellem DTU Aqua og Fødevareøkonomisk Institut.(FØI). Iflg. den oprindelige projektbeskrivelse var FØI involveret i alle delprojekter på nær delprojekt 4 (Undervands TV-monitering af jomfruhummer i IIIa). Projektet er i store træk gennemført som planlagt. Under projektforløbet blev det imidlertid klart, at det kun ville være muligt for FØI at gå aktivt ind i delprojekterne 6 (Indsats pr. flådesegment i Nordsøen og Skagerrak) og 7 (Indsatsforvaltning i Østersøen). FØI s samlede aktivitetsniveau i projektet har således kun været på ca. 30 % af det oprindelig planlagte. 6

7 I forhold til delprojekt 1 (Referencedatabase) skyldes FØI s manglende deltagelse, at det viste sig ikke muligt inden for rammerne af projektet at segmentere de økonomiske data således, at de kunne indgå i referencedatabasen. Mht. delprojekt 2 (Referenceflåde) viste sig at være betydelig svære end forventet at få etableret referenceflåden og det lykkedes ikke at igangsætte en systematisk dataindsamling inden for projektperioden. Der var således ikke muligt at indsamle økonomiske data. En del af det planlagte økonomiske modeludviklingsarbejde, som var planlagt gennemført under delprojekt 3 (Selektionsmodel), er gennemført inden for andre projekter (NECESSITY (EU FP6) og IMPSEL) og indgår således ikke i delprojekt 3. Indsatsforvaltningssystemet for Kattegat, som var temaet for delprojekt 5 havde baggrund i Europa Kommissionens erklæring fra december 2005 om, at den, på basis af Nordsø RAC ens forslag til indsatsforvaltning i Kattegat, ville arbejde for at et indsatsforvaltningssystem blev implementeret så tidligt som muligt i I forbindelse med de efterfølgende fiskeripolitiske forhandlinger i 2006 og 2007 blev det efterhånden klart, at forvaltningssystemet ikke ville blive implementeret. Efter aftale med DFFE blev det besluttet at fortsætte arbejdet med at etablere en detaljeret beskrivelse af fiskerierne i Kattegat, mens en evaluering af indsatsforvaltningssystemet udgik. Det betød at hovedparten af det planlagte arbejde for FØI udgik. Øvrige ændringer i gennemførslen af projektet er beskrevet under de enkelte delprojekter. 7

8 5. Delprojekt 1 - Referencedatabase Formål og planlagte aktiviteter Formålet med delprojektet var at etablere en database med detaljerede informationer om danske fartøjer, deres fangster (landinger og discard), indsats og økonomi pr. fiskeri i Østersøen, Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Med udgangspunkt i eksisterende data og informationer skulle der etableres en database, som for hvert dansk fiskerisegment og farvand indeholder følgende data fra perioden 2001 til 2005: 1) arts- og størrelsessammensætning i fangst opdelt på discard og landinger, 2) indsats i havdage, 3) geografisk fordeling af indsats, 4) kapacitet målt i kilowatt og BT, 5) kilowatt-dage, og 6) økonomiske data. Databasen forventedes baseret på VMS, logbogs- og afregningsdata samt DTU Aquas og FØIs løbende dataindsamling. Stratificeringen i fiskerisegmenter skulle følge redskabsopdelingerne i de tekniske bevaringsforanstaltninger, som også ligger til grund for segmenteringen i havdagesystemet. Output skulle leveres i form af korte beskrivelser af udviklingen inden for hvert flådesegment, detaljerede kort (GIS) over geografisk fordeling af indsats og fangster, samt input til arbejdet inden for delprojekterne 5, 6 og 7. Beskrivelserne vil blive gjort tilgængelige på DFU s hjemmeside Resultater Databasen (kaldet DFAD Danish Fisheries Analyses Database ) er etableret med anvendelse af data fra Fiskeridirektoratets logbogs-, afregnings-, fartøjsregister- samt licensdatabaser. Ved opbygning af databasen er der taget udgangspunkt i hver enkelt fangstrejse. Dvs. for hver fangstrejse er logbogsdata koblet med afregningsdata, fartøjskarakteristika data samt evt. licensdata databaser. Efterfølgende er hver fangstrejse analyseret og med baggrund i oplysninger om f.eks. anvendt redskab, maskestørrelse, målart samt fangstområde er dansk fiskeri op delt i Fiskerier (fiskeriets udøvelse). Desuden er redskabsopdelingerne i de tekniske bevaringsforanstaltninger, som også ligger til grund for segmenteringen i havdagesystemet, fulgt ved stratificeringen i fiskerisegmenter. Med anvendelse af oplysninger om fartøjskarakteristika er det muligt at Flåde opdele dansk fiskeri (fartøjets fysiske karakteristika). 8

9 Ved udgangen af 2007 da projektet afsluttedes indeholdt databasen data fra 1989 til 2006, dvs. for en betydelig længere periode end oprindelig planlagt. Efter projektets afslutning er 2007 data blevet inkluderet i databasen, således at databasen pr. 1. marts 2008 indeholder data for perioden Data er tilgængelige for medarbejdere på DTU-Aqua, FØI og i Fiskeridirektoratet. Det er derfor nu muligt at give en detaljeret beskrivelse af danske fiskerier i danske farvande for denne periode. Idet hver fangstrejse er tilknyttet en fiskerisegmentering og en flådesegmentering er det muligt at beregne eksempelvis landinger pr. art i antal pr. alder for hvert fiskeri. De forskellige fiskeriers effekt på de forskellige bestande kan således beregnes. Med udgangspunkt i referencedatabasen og DTU-Aqua biologiske database kan der for hvert dansk fiskerisegment og farvand beregnes følgende: 1) arts- og størrelsessammensætning i fangst opdelt på discard og landinger, 2) indsats i havdage, 3) geografisk fordeling af indsats, 4) kapacitet målt i kilowatt og BT, 5) kilowatt-dage. Det er desuden muligt at sammenkøre data fra DFAD med data fra FØI s løbende dataindsamling af regnskabsstatistik. Det har ikke været muligt inden for projektperioden at sammenkøre DFAD data med VMS data, da DTU Aqua s dataadgang til Fiskeridirektoratets VMS databaser først er blevet etableret i begyndelsen af DTU-Aqua har påbegyndt arbejdet med etablering af web-adgang til aggregerede data, således at data output bl.a. kan leveres i form af korte beskrivelser af udviklingen inden for hvert flådesegment, detaljerede kort (GIS) over geografisk fordeling af indsats og fangster. Denne del er ikke afsluttet ved projektets udløb, men DTU Aqua har besluttet at fortsætte udviklingsarbejdet. Det bør også nævnes, at data generet fra dette delprojekt har dannet grundlag i hovedparten af DTU Aquas fiskerirådgivningsopgaver nationalt som internationalt (ICES, STECF). 9

10 6. Delprojekt 2 - Referenceflåde 6.1. Formål og planlagte aktiviteter Formålet med delprojekt 2 var at etablere en database med detaljerede informationer fra kommercielt fiskeri om redskaber, fangst, indsats og økonomi indsamlet vha. repræsentative referenceflåder. Med baggrund i analyser fra delprojekt 1 skulle der etableres et antal repræsentative referenceflåder svarende til de vigtigste redskabskategorier som anvendes i de tekniske bevaringsforanstaltninger. En referenceflåde skulle bestå af 3-5 fartøjer, som i karakteristika og fiskeri er nogenlunde ens. De valgte fartøjer skulle udstyres med VMS og elektronisk logbogsregistrering med henblik på at etablere en løbende indsamling af data vedr. redskaber, fangster (landinger og discard), indsats og økonomi fra fartøjerne. Eventuelle øgede omkostninger og/eller reducerede indtægter for fartøjerne i referenceflåden i forbindelse med dataindsamlingen skulle kompenseres med øgede tildelinger af kvoter og/eller havdage til de berørte fartøjer. Følgende aktiviteter skulle gennemføres: 1) Fartøjer til at indgå i referenceflåderne udpeges i samarbejde med fiskerierhvervet. 2) Fartøjerne skulle udstyres med elektroniske logbøger, som skal udfyldes for hver fiskeoperation (for hvert trawltræk, garn eller lignende). Udgangspunktet skulle have været den elektroniske logbog, som anvendes ved Fiskeridirektoratets forsøg med elektronisk logbogsførelse. Logbogen skulle tilrettes så de nødvendige data indsamles. 3) Undervisning af besætningerne på de udvalgte fartøjer. 4) Løbende kontakt med og efteruddannelse af besætningerne på de udvalgte fartøjer. 5) Gennemførelse af dataindsamling herunder observatørprogram for kontrol af dataindsamlingen. 6) Etablering af database, herunder sammenføring med data indsamlet med DFUs havundersøgelsesskibe. 7) Udvikling af analyseværktøjer (GIS), og analyse og præsentation af indsamlede data. 8) Diskussion af data med erhvervet Resultater Arbejdet med at etablere referenceflåderne er gået væsentlig langsommere end forventet, og en systematisk indsamling af data blev ikke igangsat inden projektets udløb. Med baggrund i analyser af data fra referencedatabasen blev der identificeret et antal repræsentative referenceflåder svarende til de vigtigste redskabskategorier, som anvendes i de tekniske bevaringsforanstaltninger. 10

11 Der blev etableret kontakt til Bornholms Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriforening med henblik på udpegning af fartøjer til at indgå i referenceflåderne. For den østlige Østersø blev der indgået aftale med syv fiskere, som har indvilget i at aflevere logbøger fra fiskeriet efter torsk i den østlige Østersø. Der blev rettet henvendelse til ejerne at samtlige fartøjer større en 10 m, der fisker i Kattegat, med en opfordring til at deltage i referenceflåden. Der var positiv respons fra tre fartøjsejere. Danmarks Fiskeriforening har indvilget i at hjælpe med at finde yderligere et antal fartøjer, og arbejdet med referenceflåder i Kattegat fortsætter i andet regi i Der er etableret et samarbejde med Fiskeridirektoratet om elektroniske logbøger, men direktoratets logbøger kan ikke tages i anvendelse før i DTU Aqua udformede derfor en uafhængig elektronisk logbog, hvis indhold og design er forelagt Danmarks Fiskeriforening til kommentar. Deltagelsen i referenceflåderne er frivillig, og forsinkelsen af igangsætningen af en systematisk indsamling af data fra referenceflåderne skyldes i vid udstrækning, at det inden projektets udløb ikke var muligt at komme med en klar udmelding om kompensation for øgede omkostninger og/eller reducerede indtægter for fartøjerne i forbindelse med dataindsamlingen. Da det ikke var muligt at afslutte implementere referenceflåderne inden projektets udløb, valgte DTU Aqua, at benytte et planlagt samarbejde med fiskerierhvervet omkring monitering af tungebestanden i Kattegat, som platform for indsamling af en del af de data der var planlagt indsamlet under nærværende projekt. Disse data blev bl.a. brugt i delprojekt 5, indsatsforvaltningssystemer i Kattegat. DTU Aqua har besluttet at arbejde videre med etableringen af referenceflåderne, og det er instituttets vurdering, at det i løbet af 2008 vil være muligt at have referenceflåder etableret i Østersøen og Kattegat. 11

12 7. Delprojekt 3 - Selektionsmodel Nedenfor gives en kort beskrivelse af delprojektets formål, planlagte aktiviteter og de opnåede resultater. En udførlig afrapportering af delprojektet er givet i bilag Formål og planlagte aktiviteter Formålet med delprojektet var at udvikle et simuleringsværktøj, der kan anvendes til hurtig vurdering af den forventede effekt på fangstsammensætning og driftsøkonomi af ændringer i redskabers selektivitet. Et delmål var at blive i stand til at udarbejde en designguide, der, for de vigtigste danske arter, beskriver de selektive egenskaber for forskellige typer redskaber. Guiden skulle bl.a. bruges til at rådgive om optimal sammenhæng mellem redskabets selektivitet og mindstemålet på de respektive arter. Delprojektet var delt op i tre hovedaktiviteter: 1. Indsamling af data. Laboratorieforsøg, der identificerede de morfologiske karakteristika, der er afgørende for maskepenetrering for forskellige arter. Udvikling af effektiv måleprocedure baseret på vision-teknologiske og mekaniske metoder. Derefter gennemførtes morfologimålinger på et større antal individer. 2. Udvikling af selektionssimuleringsværktøj. Et værktøj, der kan beregne selektionen med anvendelse af morfologiske data, fiskeadfærd og redskabsdesign samt redskabets respons på fysiske parametre som fangstmængde og andre relevante parametre for slæbet. Simuleringsværktøjet evalueredes ved sammenligning mellem eksisterende eksperimentelle data og modelberegninger. 3. Prognoseberegninger. Der udvikledes en prognosemodel, der kan beregne et fartøjs forventede fangst samt de forventede driftsøkonomiske konsekvenser ved designændringer i fangstposen. Det var desuden planlagt at gennemføre økonomiske konsekvensberegninger baseret på videreudvikling af FØI s simuleringsmodel, som blev udviklet i forbindelse med analyser af de økonomiske konsekvenser af introduktion af BACOMA-vinduet i trawlfiskerierne i Østersøen Delprojektets gennemførsel og resultater Der blev udviklet en metodik og tilhørende værktøjer til at identificere, opsamle og analysere morfologiske parametre af vigtighed for maskepassage. Måleproceduren omfattede anvendelse af et specialudviklet konturværktøj (MorphoMeter), scanning af værktøjet og digital billedbehandling i et specialudviklet dataopsamlings-, analyse og simuleringsprogram FISHSELECT. Programmet indeholder faciliteter, der muliggør forudsigelse af de basale selektive egenskaber for maskepaneler med forskelligt design (masker af forskellig størrelse og facon). Programmet kan anvendes til at udarbejde en designguide og undersøge om der er et fornuftigt forhold mellem eksisterende mindstemål og størrelsen hvorover fisken eller 12

13 skaldyret forventes tilbageholdt af det anvendte paneldesign under givne forhold. Med paneldesign henvises her til de net-paneler trukne redskab er sammen sat af. Metoden åbner også for nye muligheder til at optimere fremtidige paneldesigns til anvendelse i trukne fiskeredskaber. Der blev foretaget dataindsamling for torsk, rødspætte, kuller, pighvar, rødtunge, gråtunge samt jomfruhummer. Der foreligger databaseoplysninger for de morfologiske egenskaber for alle arterne på nær for jomfruhummer. Oparbejdning af data for torsk og rødspætte blev afsluttet og der foreligger designguides for disse arter for følgende masketyper: diamant, kvadrat, rektangel og heksagonal samt ristsystemer. For kuller, pighvar og rødtunge foreligger en designguide for diamantmasker. For gråtunge og jomfruhummer var det inden for projektets rammer ikke muligt helt at færdiggøre dataanalysen. Der var nationalt en del presseomtale af projekts metoder og foreløbige resultater. Metode og foreløbige resultater blev præsenteret internationalt i ICES regi (posters og symposium præsentation). Internationalt er der udtrykt interesse for at adoptere metoden. Der foreligger ved projektets afslutning 3 manuskripter til videnskabelige artikler for foreløbig 1: metode, 2: anvendelse på torsk og 3: anvendelse på rødspætte. Der blev også arbejdet med alternative metoder til bestemmelse af de morfologiske grunddata. PRESEMO, der er et computerprogram, der simulerer og visualiserer fangstprocesserne i et trawls fangstpose, blev videreudviklet og testet op mod eksperimentelle selektionsdata for kuller (på basis af eksisterende morfologiske data) som beskrivelse for rundfisk. Der blev opnået ret god overensstemmelse. Resultaterne blev dokumenteret i en videnskabelig artikel, der forudsiger hvordan selektionen i fangstposer af diamant masker afhænger af maskestørrelse, antal masker i omkredsen, trådtykkelsen samt af den akkumulerede fangstmængde. PRESEMO blev bl.a. udvidet med en prognosedel, der kan sammenligne forventede fangstmængder under og over mindstemålet for forskellige fangstposedesigns (forskellig maskevidde, antal masker i omkredsen og netpanelernes trådtykkelse). Det var ikke inden for projektets rammer muligt at videreudvikle PRESEMO på basis af de FISHSELECT data, der blev indsamlet i projektet. PRESEMO blev i projektperioden præsenteret på en international konference samt været inddraget i internationalt rådgivningsarbejde. FISHSELECT og PRESEMO er begge bygget op omkring en grafisk brugerflade og kan begge afvikles på en PC med hurtig CPU under et Microsoft Windows operativsystem. Begge software-værktøjer er velafprøvede og fungerer teknisk robust og stabilt. Udviklede måle- og hjælpe-værktøjer er gennemprøvede og forefindes i funktionsduelige eksemplarer. Til gennemførelse af de tidskrævende simuleringskørsler samt til dataopsamling er der anskaffet IT-udstyr og andet nødvendigt elektronisk udstyr. Det vurderes at de udviklede metoder, værktøjer og de hermed opnåede resultater ved projektets afslutning er på et sådan niveau, at det vil være hensigtsmæssigt at inddrage dette i rådgivningen om tekniske reguleringer i fiskeriet. Samt i forbindelse med udvikling af nye selektive fiskeredskaber. Desuden forventes metodernes at kunne bidrage til større viden om fundamentale processer involveret i størrelsesselektion i trukne fiskeredskaber. 13

14 De planlagte økonomiske konsekvensberegninger blev ikke gennemført under dette projekt, men er gennemført inden for andre projekter og er ikke medtaget her. 14

15 8. Delprojekt 4 - Monitering af jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat Nedenfor gives en kort beskrivelse af delprojektets formål, planlagte aktiviteter og de opnåede resultater. En udførlig afrapportering af delprojektet er givet i bilag Formål og planlagte aktiviteter Det primære formål med projektet var at undersøge mulighederne for monitering af bestandsstørrelsen af jomfruhummer vha. undervandsvideo. Herved opnås et fiskeriuafhængigt estimat af bestandstæthed, som sammen med fiskeridata kan benyttes til en (forbedret) vurdering af bestandssituationen. Delprojektet omfattede følgende aktiviteter: 1) Udarbejdet en metodebeskrivelse, herunder togtbeskrivelse. 2) Indkøbt nødvendigt udstyr. 3) Afprøvet udstyr og gennemført et testtogt i Kattegat. 4) Gennemført analyse og præsentation af indsamlede data. 5) Planlægning og gennemførsel af undervandsvideo-togter der dækker hele området Delprojektets gennemførsel og resultater Bortset fra gennemførsel af undervandsvideo-togter blev alle aktiviteter gennemført. Resultaterne fra pilotsurvey et viser tydeligt, at denne type undervandsvideo-surveys vil kunne forbedre den nuværende bestandsvurdering af jomfruhummer i Kattegat betydeligt. I gennem projektperioden på 2 år blev der fremskaffet tilstrækkelig erfaring og data til 1) at fastslå at metoden er anvendelig. 2) at specificere fremtidige undervandsvideo survey på et rutinemæssige grundlag. Til et moniteringsprogram i Kattegat anbefales det, at surveyet dækker tre områder dækkende de vigtigste fiskepladser. Det forventes at disse områder kan dækkes med 2-4 ugers togtprogram (ca stationer) med anvendelse af forskningsskibet Havfisken (eller lignende fartøj). En væsentlig begrænsning for denne type moniteringsmetode er, at den kræver god sigtbarhed for at kunne optage billeder af en kvalitet, som kan anvendes til at identificering og optælling af huleindgange og dermed data til bestemmelse af bestandstæthed. Vi erfarede hurtigt, at de store svingninger i sigtbarheden, gjorde at vi måtte vælge en moniteringsstrategi, hvor der var mulighed for en fleksibel planlægning af togter, som derved kunne tilpasses i forhold til vejrforholdene. For at kunne imødegå denne fleksibilitet valgte vi, at udvikle en teknisk set-up som kan anvendes på flere typer fartøjer, især på mindre fartøjer (>15 meter) som eksempelvis forskningsfartøjet Havfisken. Dette giver mulighed for kortere planlægningsperiode, samt en mindre økonomisk tab ved evt. aflysning af togtdage etc. Igennem projektforløbet blev næsten halvdelen af togterne delvis eller helt aflyst pga. dårlig 15

16 vejr (primært pga. dårlig sigtbarhed), men stadigvæk var vi i stand til at finde tidspunkter hvor sigtbarheden var gunstig. I disse perioder var vi i stand til, at lave videooptagelser af en kvalitet, hvor det var muligt at identificere jomfruhummernes huller (gangåbninger) på havbunden. Pilotsurvey et viste, at der var forskellige typer af usikkerheder knyttet til beregningsresultaterne. Især i forbindelse med identifikation af jomfruhummer gangåbninger/gangsystemer kunne der være enkelte tællinger med relative store uoverensstemmelser mellem de to tællere. Dog viste det sig igennem projektforløbet, at sådanne uoverensstemmelser blev mindre jo mere praktisk erfaring tællerne fik. For at kunne minimere usikkerhederne i fremtiden, er det derfor af stor vigtighed at fokusere på oplæringen af (teknisk) personale, samt løbende at opdatere identificeringen af huleåbninger/gangsystemer og tælleprocedurer for disse personer. Måling af det filmede areal af havbunden viste under pilotsurvey et, at det også kunne være behæftet med en vis usikkerhed. For at øge præcisionen i beregningen af det filmede areal, blev der i slutningen af projektperioden igangsat indkøb og udvikling af målesensorer for direkte at kunne måle distancen som slæden tilbagelægger, samt til kontinuert måling af bredden af billedfeltet. 16

17 9. Delprojekt 5 - Indsatsforvaltningssystem i Kattegat Nedenfor gives en kort beskrivelse af delprojektets formål samt planlagte og gennemførte aktiviteter. En udførlig faglig afrapportering af delprojektet er givet i bilag Formål og planlagte aktiviteter Formålet med delprojektet var at levere videnskabelig information og rådgivning til arbejdet med udviklingen af et indsatsforvaltningssystem for Kattegat. Følgende aktiviteter var planlagt: 1) Beskrivelse af fiskerierne i Kattegat. 2) Beregning af fiskeridødelighed pr. fiskeri og indsats. 3) Vurdering af tekniske foranstaltninger. 4) Rådgivning om indsatsniveauer i Kattegat. 5) Evaluering af effekten af indsatsforvaltningssystemet Delprojektets gennemførsel Baggrunden for delprojektet var Europa Kommissionens erklæring fra december 2005 om, at den, på basis af Nordsø RAC ens forslag til indsatsforvaltning i Kattegat, ville arbejde for at et indsatsforvaltningssystem blev implementeret så tidligt som muligt i I forbindelse med de fiskeripolitiske forhandlinger i efteråret 2006 blev diskussionerne om et indsatsforvaltningssystem udskudt og i løbet af 2007 blev det klart, at systemet ikke ville blive indført. Beslutningen om ikke at indføre systemet var begrundet i, at Danmark i 2007 indført et individ baseret kvote system, hvor fartøjet, baseret på de senere års fiskeri får tildelt en andel af kvoten, fartøjskvoteandele (FKA). Det nyindførte FKA system medførte, at danske fiskere ikke længere mente, at et indsatsforvaltningssystem burde implementeres før effekten af FKA systemet var blevet dokumenteret. Et forsøg med et indsatsforvaltningssystem på EU niveau er derfor blevet udsat på ubestemt tid i Kattegat. Udskydelse af implementeringen af et indsatsforvaltningssystem betød, at det var nødvendigt at ændre de planlagte aktiviteter og efter aftalt med DFFE blev det besluttet at fokusere på etableringen baseline. Delprojektet har derfor primært været rettet mod at monitere og beskrive fiskerierne i Kattegat samt effekten på bestandene. Vedr. aktivitet 1 (Beskrivelse af fiskerierne i Kattegat) og aktivitet 2 (Beregning af fiskeridødelighed pr. fiskeri og indsats). Aktiviteterne blev gennemført som planlagt. Baseret på referencedatabasen udarbejdes en detaljeret beskrivelse af fiskerierne i Kattegat og den relative betydning af de forskellige fiskerier for fiskeridødeligheden på torsk blev estimeret. 17

18 Aktivitet 3 (Vurdering af tekniske foranstaltninger) er gennemført på basis af beskrivelsen af fiskerierne i Kattegat, og der blev udarbejdet en rådgivning om indsatsniveauer (aktivitet 4). 18

19 10. Delprojekt 6 Havdagesystemet i Skagerrak og Nordsøen Nedenfor gives en kort beskrivelse af delprojektets formål samt planlagte og gennemførte aktiviteter. En udførlig faglig afrapportering af delprojektet er givet i bilag Formål og planlagte aktiviteter Formålet med delprojektet var: - at evaluere havdagesystemets effekt på danske fiskerier, - at rådgive danske myndigheder om indsatsen i danske fiskerier som opererer under havdagesystemet i Skagerrak og Nordsøen, og - at rådgive om alternative forvaltningssystemer, som bl.a. gør det muligt i større grad at tilpasse indsatsen til lokale/nationale forhold. Delprojektet omfattede fire hovedaktiviteter: 1) Evaluering af effekten af havdagesystemet på danske fiskerier, herunder udviklingen i indsatsen, fangster og mulighederne for at fiskekvoterne. 2) Identifikation af fiskerier, hvor fangstsammensætningen de seneste år åbner for muligheder for en øget indsats uden negativt at påvirke genopretningen af torske- og rødspættebestandene. 3) Identifikation af fiskerier, hvor ændringer i fangstsammensætningen som følge af redskabstekniske ændringer eller begrænsninger i fiskeriernes udøvelse forventes at åbne for muligheder for en øget indsats uden negativt at påvirke genopretningen af torske- og rødspættebestandene. 4) For de fiskerier hvor redskabstekniske ændringer forventes at kunne begrunde en forøget indsats vurderes de økonomiske konsekvenser. 5) Udarbejdelse af rådgivning om alternative forvaltningssystemer Delprojektets gennemførsel Vedr. aktivitet 1. Der er etableret en database med detaljerede data om fangster af torsk. Baseret på databasen blev der gennemført en detaljeret beskrivelse af torskefangsterne i perioden 2000 til De vigtigste torskefiskerier i form af fangst af torsk blev identificeret og en vurdering af deres bidrag til fiskeridødeligheden på torsk gennemført. Vedr. aktiviteterne 2 og 3. Det har ikke været muligt at identificere fiskerier, hvor fangstsammensætningen åbner for en øget indsats og som ikke allerede var blevet tildelt ekstra havdage ligesom analyserne heller ikke peger på fiskerier, hvor tekniske bevaringsforanstaltninger åbnede for øget indsats uden negativ påvirkning af torsk og rødspætte og uden at det i væsentlig omfang ville gå ud over fangsten af andre arter. I forbindelse med IMPSEL projektet er der udviklet en model for fartøjer, der anvender trawl med 100 mm eller over i det demersale fiskeri i Nordsøen. Denne model er i IMPSEL anvendt 19

20 til at vurdere betydningen for discard ved at gå fra rationsregulering til FKA-regulering. Dette arbejde viser ligeledes, at mulighederne for ekstra havdage er begrænsede for netop den del af flåden. Modellen findes beskrevet i Kronbak (2007). Herudover er der udarbejdet et papir, som omhandler kvoter og afgifter i teoretisk belysning (Frost og Løkkegaard, 2006) Vedr. aktivitet 4 er der gennemført en analyse af nuværende og alternative forvaltningssystemer. Reference: Frost, H. og J. Løkkegaard (2006) Kvoter og afgifter i teoretisk-økonomisk lys. Fødevareøkonomisk Institut, Lone Grønbæk Kronbak (redaktør), Svend Erik Andersen, Jan-Tjeerd Boom, Søren Eliasen, Hans Frost, Ayoe Hoff, Ole Jørgensen, Carsten Krog, Christoph Mathiesen, Rasmus Nielsen, Sten Sverdrup-Jensen og Niels Vestergaard (2007) IMPSEL projektet: Implementering af mere selektive og skånsomme fiskerier. Konsekvenser for ressource, fiskere og samfund ved implementering af selektive og skånsomme fiskerier. IME report 11/07. 20

21 11. Delprojekt 7 - Indsatsforvaltning i Østersøen Nedenfor gives en kort beskrivelse af delprojektets formål samt planlagte og gennemførte aktiviteter. En udførlig faglig afrapportering af delprojektet er givet i bilag Formål og planlagte aktiviteter Delprojektets formål var at evaluere effekten på danske fiskerier og på torske- og fladfiskebestandene af kommissionens forslag til forvaltningsplan for torskefiskerierne samt af alternative forvaltningssystemer, herunder et havdagesystem. Delprojektet omfattede følgende aktiviteter: - en evaluering af forventet effekt på torske- og fladfiskebestandene samt på udviklingen i de danske demersale fiskerier af kommissionens forslag til forvaltningsplan for fiskerierne på torsk i Østersøen, - en evaluering af forventet effekt på torske- og fladfiskebestandene samt på udviklingen i de danske demersale fiskerier af alternative forvaltningsplaner for fiskerierne på torsk i Østersøen, herunder en plan baseret på regulering af indsatsen gennem et havdagesystem Delprojektets gennemførsel Delprojektet blev udført i et tæt samarbejde med i to internationale EU-FP6-Projekter, henholdsvis EFIMAS og PROTECT, som DTU-Aqua internationalt koordinerer, samt i relation til Østersø-case studiet i EU-FP6 CEVIS Projektet, som DTU-Aqua også er central deltager og bidragyder i. Under dette samarbejde er der udviklet og videreudviklet bio-økonomiske modeller og forvaltningsevalueringsværktøjer, som er både flåde- og bestandsintegrerede/-baserede samt spatio-temporalt dis-aggregerede værktøjer, og som er blevet designet til at kunne evaluere forskellige aspekter af indsatsforvaltning inklusive områdelukninger og sæsonlukninger med specielt henblik på implementering for torskefiskerierne i Østersøen. Derudover blev der i samarbejde med ICES ACFM samt EU-FP6-Projekterne BECAUSE og UNCOVER foretaget en evaluering af flerårige forvaltningsstrategier for torsk i den østlige Østersø. Alle disse udviklinger og evalueringer relaterede sig bl.a. til Ministerrådets forordning (EF) Nr. 1098/2007 af 18. september 2007om en flerårig plan for torskebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande. Der er igennem projektsamarbejdet udviklet flådebaserede biologiske og bio-økonomiske modeller til evaluering af bla. indsatsregulering og herunder område- og sæsonlukninger samt evaluering af langtidsbaserede forvaltningsstrategier i Østersøen med specielt fokus på de internationale torskefiskerier og torskebestande i Østersøen. 21