Toftegård. Af: Pernille Pantmann

Transkript

1 Toftegård Kulturhistorisk rapport over arkæologisk forundersøgelse, og efterfølgende udgravning af 347 m 2 med fund fra renæssancelandsbyen herunder fund der tyder på et pottemagerværksted Gennemført fra 8. august 2012 og 14. august august NFHA3050 Toftegård, Freerslev by, Freerslev matr. 1e, Nørre Herlev sogn, Frederiksborg - Lynge herred, det tidligere Frederiksborg amt, , sb. 90 Kuas J-nr.: /NFH-0009 Af: Pernille Pantmann Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød - Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød -

2 Udgravningens placering på 4cm kort og ortoforto, samt oversigtsplan. Folkemuseet - Frederiksgade 11, 3400 Hillerød - 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Indledning 4 Kulturhistorisk redegørelse 4 Administrative data 6 Udgravningsmetode 7 Undersøgelsens resultater 8 Tidstavle 10 Resumé Udgravningen af lokaliteten Toftegård i Freerslev har resulteret i fundet af et aktivitetsområde fra 1600-tallet. Aktivitetsområdet omfatter brønde og gruber samt overlejrende kulturlag. Fundmaterialet er meget righoldigt og kunne indikere en nedbrændt bolig og/eller et pottemagerværksted i umiddelbar nærhed. 3

4 Indledning Forud for etableringen af et jordvarmeanlæg på matr. 1e i Freerslev by, foretog Folkemuseet i august 2012 indledningsvis en forundersøgelse af et 400 m2 stort areal. Denne mundede senere ud i en arkæologisk udgravning. Oprindelig havde byggeansøgningen udelukkende koncentreret sig om et 1- familiershus på ca. 130 m2. Det lille areal havde betydet, at museet på daværende tidspunkt ikke så anledning til at foretage undersøgelse, men ved tilføjelsen af jordvarmeanlægget tog projektet en ny drejning. I forbindelse med forundersøgelsen til jordvarmeanlægget blev arealet til huset også undersøgt. Dette resulterede dog hverken i anlæg eller fund. Ejeren af grunden var stærkt opsat på at komme i gang med anlægsarbejdet og var ikke begejstret for den arkæologiske interesse. Museet indgik derfor en mindelig aftale med ham om, at det arkæologiske arbejde kunne forløbe simultant med etableringen af fundamentet til huset. Vi budgetterede med at færdiggøre jordvarmeområdet på 14 dage, hvilket således blev tilpasset ejerens tidsplan. Bygherre og ejere af byggegrunden var Viyan Duman og Jeppe Thielke, Tåsingegade 50, 4., th, 2100 København Ø. Forundersøgelsen blev finansieret af museet. Udgravningen blev finansieret af Kulturstyrelsen bortset fra kr., som bygherre selv skulle betale. Ved forundersøgelsen blev der anvendt en rendegraver med 1,6 meter rabatskovl, som var udlejet af Chr. Becks Eftf. ApS og ført af Martin Beck. Ved udgravningen anvendtes en 8 tons gravemaskinemaskine med 1,6 m rabatskovl, udlejet af firmaet Brdr. Jørgensen, og ført af Lars Hansen. Undervejs blev der lejet en 1200 kg minigraver fra entreprenørfirmaet Chr. Becks eftf. med henblik på at lette tidspresset på udgravningen. Udgravningslederen på både forundersøgelse og efterfølgende udgravning var museumsinspektør, mag. art Pernille Pantmann, der ligeledes er beretningsansvarlig. Den ansvarlige institution er Folkemuseet i Hillerød, hvor original dokumentation og oldsager opbevares. Et udvalg af de fund der kom frem i forundersøgelsen 4

5 Kulturhistorisk redegørelse Freerslev er relativ ukendt land, rent arkæologisk. Men fra de skriftlige kilder ved vi, at byen har haft en vis betydning i middelalderen. Der har således været et voldsted i den nordvestlige ende af byen (NFHA2430 Bendtsgaard). Og ikke langt herfra har stået en kirke, som iflg. Klemmebrevet fra Sjællands stift fra 1555 skulle nedrives, hvorfor man må formode dette er sket umiddelbart herefter. Desuden ligger byen strategisk godt i forhold til vejen mod Roskilde og Slangerup. Arkæologisk set er der dog enkelte fund som er ganske interessante i forhold til det berørte areal. Ca. 200 meter øst for arealet er der dels fundet en 1000-tals møntskat (NFHA0814 Toftegaard II) samt andre mønter og fibler fra henholdsvis vikingetid og romersk jernalder (NFHA0055 Toftegaard I). Navnet Freerslev tyder da også på en ældre bebyggelse. Det berørte areal ligger indenfor den gamle landsby, som fremgår af 1700-talskortene, uden der dog er en gård på netop dette sted. Vi havde således al mulig grund til at forvente, at udgravningen kunne supplere vores sparsomme viden om Freerslev. Toftegaard skatten, der består af 52 mere eller mindre hele sølvmønter fra 1000-tallet Det berørte område er en oprindelig udstykning fra den gamle landsbyskole. Iflg. de gamle kort har selve området ikke tidligere været bebygget, men hvad der har været her før byen blev kortlagt vides selvsagt ikke. Inden undersøgelsen trådte i kraft var området præget af at have været gammel have og stod således med en hel del selvsåede træer og buske samt mandshøje tidsler og andet ukrudt. Muldlaget var temmelig tykt på ca cm. Undergrunden var overvejende lyst grågult moræneler med en hel del kalkpletter og visse steder med jernudfældninger, hvilket dog viste sig at være koncentreret til de områder, hvor der var brøndanlæg. Enkeltee steder bar området præg af at været sandet ler. 5

6 Administrative data Folkemuseet ser en byggesag vedr. jordvarme på denne matrikel Museet tager kontakt til Hillerød kommune for at høre om tilladelse var givet. Dette var tilsyneladende tilfældet. Hvorefter museet tog telefonisk kontakt til bygherre. Denne lovede at sende plan over projektet Museet havde endnu ikke hørt fra bygherre, hvorfor vi sendte endnu en mail til bygherre Museet talte med bygherre pr. telefon. På trods af umiddelbar modvilje gav han tilladelse til at foretage en selvfinansieret forundersøgelse på sin grund, hvis det kunne ske hurtigst muligt af hensyn til tidsfristen for hans byggeri Museet foretog en selvfinansieret forundersøgelse, der resulterede i gruber og kulturlag med fund af sen middelalder- og renæssancekarakter. Området blev derfor indstillet til udgravning Budget for udgravning blev indsendt til Kulturstyrelsen Budgettet godkendes Udgravningen iværksættes Udgravningen afsluttes Museets amatørarkæologer tømmer fundrige gruber. Udgravningsmetode Vi indledte med at frilægge det område, der i forundersøgelsen havde givet flest fund og umiddelbart så mest interessant ud, og, som vi derfor også skønnede, ville blive det mest tidskrævende. Dette område viste sig at rumme et større kulturlag, som vi ganske vist havde konstateret i forundersøgelsen, men som udviklede sig til at blive mere omfattende. Kulturlag opstår når meget aktivitet er foregået på samme sted, der er således typisk tale om en ophobning af affald akkumuleret over noget tid. Vi lagde et par snit i både nord-sydgående og østvestgående retning for at forstå kulturlagets opbygning. Det viste sig, at dette kulturlag (A1) dækkede over flere gruber og brønde. 6

7 Udgravningsfeltet hvor det overlejrende er bortredigeret således, at anlæggene underneden står tilbage. De mørklilla anlæg er brønde, mens de lyslilla er gruber. De lyseblå prikker er stolpehuller. De to ovennævnte snit igennem A1 fremstår som hvide striber igennem de mørklilla anlæg. Enkelte større sten lå i en koncentration i A1 og derfor blev disse ret hurtigt frilagt, for at konstatere om der kunne være tale om en stenlægning. De lå ikke helt jævnt, hvilket normalt er karakteristisk for en stenlægning. Omvendt lå stenene ikke helt naturligt. De blev derfor indmålt og herefter fjernet. Efterfølgende afdækkedes der flere sten underneden, som skulle vise sig at udgøre en stensat brøndkasse. De overliggende sten er formentlig noget af denne brøndkasse, der på et tidspunkt er blevet jævnet med jorden. Tidspresset blev for stort, da vi konstaterede, at det var store og tidskrævende anlæg der kom underneden. Vi valgte derfor at leje en minigraver til at afgrave A1 samt til at færdiggøre flere af snittene. Til venstre ses stenlægningen, der blev til en stensat brønd, som ses på billedet til højre. Et af anlæggene, hvis snit skulle færdiggøres med maskinen, var A15, som viste sig at være en temmelig omfangsrig og dyb brønd med bevaret trækassse. Ved muldafrøming af det resterende felt viste det sig, at A1 ikke fortsatte men, at der til gengæld kom en hel del gruber samt et nyt kulturlag, A49, der adskilte sig fra A1 ved at indeholde meget bygningsaffald. Kulturlaget A1 blev udgravet både med ske, skovl og senere gravemaskiner, hvor laget blev skrællet af i tynde lag og fundene efterfølgende blev opsamlet. Gruberne blev fortrinsvis snittet med skovl, men i enkelte tilfælde, som allerede omtalt, blev snittene fortsat med maskine og i et par tilfælde slet ikke færdiggjort. A49 fremstod som et aflangt kulturlag i øst-vestgående retning og opfattedes i første omgang som en slags grøft, der derfor blev udlagt flere snit på tværs, således, at vi kunne se opbygningen. Ved den lejlighed kunne det konstateres, at der var tale om et kulturlag, 7

8 som blot havde aflejret sig hen over en samling gruber. Der blev løbende gået med metaldetektorer hen over området, dels henover kulturlagene før og undervejs i aftrækningen. Men også gruberne blev undersøgt på denne måde løbende. Efter udgravning blev alle profiler tegnet i 1:20 og flere blev fotograferet. Enkelte jordprøver blev taget med tilbage til museet med henblik på efterfølgende analyser. Undersøgelsens resultater I alt er der blevet udgravet 347 m2. Området, der skulle berøres af jordvarmeanlæg, er totaludgravet men selve landsbyen er det ikke. Der er således ingen tvivl om, at anlæggene fortsætter mod nord, syd og øst. Der er ikke konstateret egentlige spor efter bygninger, men det massive indslag af bygningsaffald og de mange gruber og brønde tyder på, at området skal opfattes som udkanten af en bolig eller et værksted. Der blev ikke fundet et egentlig pottemagerværksted, men noget tyder på en pottemagerproduktion i umiddelbar nærhed. Således er der fundet flere eksempler på fejlproducerede potter, hvor enten brændingen eller glaseringen er mislykkedes. Flere af gruberne bærer præg af at have været såkaldte materialetagningsgruber, hvorfra man har opgravet leret til pottefremstillingen. Dertil kommer et bearbejdet benstykke med gennemboring og skævslid. Et forslag til genstandens funktion kunne være et pottemagerredskab til brug for opmodellering af potter. Til venstre ses pottemagerredskabet, x204, til højre ses et fejlproduceret lerkar, x173 Dateringen er i skrivende stund alene baseret på fundmaterialet. Der er udtaget prøver af træet i den ene brønd til dendroanalyse, men dateringen herfra afventer. Fundmaterialet peger på en datering til 1600-tallet. Keramikken kunne i flere tilfælde godt dateres bredere, men en samlet vurdering af samtlige typer keramik samt andre fundgrupper, indikerer, at 1600-tallet er dækkende. Fund af de såkaldte formsten peger lidt tilbage i tiden. Formsten er en type munkesten af en særlig udformning. Disse formsten kendes især fra portaler i pragtbyggerier, som eksempelvis kirker. Spørgsmålet er om disse sten stammer fra den nedrevne kirke i Freerslev? Er dette tilfælde kunne det været et indicium på, at der på grunden, eller i umiddelbar nærhed, har stået en bygning i tallet, hvor man har genanvendt munkesten fra kirken. Det interessante ved denne lokalitet er, at den fremstår så ren i sin fundsammensætning. I de andre landsbyer, som Folkemuseet har foretaget arkæologiske 8

9 udgravninger i, (Skævinge, Blovstrød og Ølsted m. fl.) er det altid en skønsom blanding af nyere tid, renæssance og middelalder. På denne udgravning er der ganske vist også fundet enkelte stykker middelalderkeramik, ligesom der også er et meget lille indslag af 1700-tals keramik. Endelig er der også i fleree tilfælde fundet hugget flint fra bondestenalder, som eksempelvis en tværpil. Der er således flere indikatorer på, at der har været aktivitet på området til forskellig tid. Fundene fra andre perioder er dog en forsvindende lille del af det store fundmateriale, der ellers er ganske rent, og betyder derfor ikke noget for den endelige datering og tolkning. Således giver udgravningen i Freerslev en lang række nye perspektiver til byens historie. For det første udfylder det hullet i landsbyens historie. Fra 1555 og frem til kortmaterialet fra slutningen af 1700-tallet er vores viden om landsbyen sparsom, her kan udgravningens resultater supplere. Vi får også en indikator på, at der har været keramikproduktion i Freerslev, selvom vi ikke fandt selvee værkstedett i denne udgravning. Ph.D. Stipendiat Jesper Langkilde, fra Københavns Universitet, har støttett opfattelsen af, at der overordnet set er tale om en landbebyggelse med et indslag af genstande, der tyder på keramik produktion. Hans opfattelse af materialet er ligesom Folkemuseets, at der er tale om en overraskende dateringsmæssig ren lokalitet. Et udvalg af de typiske fund fra 1600-tallet. Til venstre noget fint bordservice i karakteristiske farver og mønstre og til højre fragmenter af kridtpiber, der var så almindelige i 1600 og1700-tallet. Men udgravningen åbnede også for en mængde problemstillinger. Hvad er det for en bygning der er brændt? Og hvordan passer denne evt. bygning ind i byens historie? Og hvor har det mulige værksted været? På det berørte areal kan der ikke foretages mere, men udgravningen har foranlediget museet til endnu engang at få gået med detektor på markerne omkring Freerslev. Fremadrettet skal fundmaterialet skal undergå flere undersøgelser for at komme nærmere en tolkning. Der er allerede nu interesse for at lade keramikmaterialet indgå i et forskningsprojekt, der har til hensigt at vurdere omfanget af værkstederne på Sjælland og deres distributionsmønstre. Freerslev er i denne sammenhæng meget interessant, idet der ikke er mange pottemagerværkstederr fra landområderne i 1600-tallet. Og endelig har udgravningen betydet, at vi fremadrettet skal være ekstra opmærksomme på selv de mindste anlægsarbejder i Freerslev landsby. 9

10 Tidstavle 1600 tallet: Hovedparten af genstandenee 1600 tallet Enkelte stykker keramik var fra middelalderen Tværpil i flint 10