Gundsømagle, Roskilde Kommune. Den bæredygtige. Idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gundsømagle, Roskilde Kommune. Den bæredygtige. Idékatalog"

Transkript

1 Gundsømagle, Roskilde Kommune Den bæredygtige landsby Idékatalog

2 Idékatalog Indholdsfortegnelse 1. OM PROJEKTET DEN BÆREDYGTIGE LANDSBY 4 2. OM GUNDSØMAGLE 6 3. GUNDSØMAGLE DEN GODE HISTORIE UDFORDRINGER HANDLEPLAN KONKLUSION 28 EFTERSKRIFT - DET GJORDE VI OGSÅ 30 Lokale indbyggere og politikere i fodbold- dyst, Juni

3 Forord ved borgmester Joy Mogensen Som borgmester er jeg stolt af Roskilde Kommunes mange landsbyer i smukke omgivelser tæt på marker, skov og fjord. Flere af disse fungerer godt og har trivsel og vækst på trods af, at landdistrikterne generelt er under pres i disse år. Gundsømagle er en af de velfungerende landsbyer. Og som borgmester er jeg glad for, at Zealand Business Connection i projektet Den Bæredygtige Landsby har udvalgt Gundsømagle til at fortælle den gode historie om, hvad der skaber en succesfuld landsby. Ildsjælene og de mange foreninger i landsbyerne er helt afgørende for, at de lever og ånder som aktive samfund. Roskilde Kommune er samtidig helt bevidst om sin rolle i at bevare og udvikle rammerne for landsbyerne. Kommunen støtter bl.a. kulturlivet og bidrager med fysiske rammer for et bredt spektrum af aktiviteter. Roskilde Kommune vil også i fremtiden støtte landsbyerne, så de bevares og udvikles til glæde for indbyggerne. Byrådet i Roskilde har senest sat et samarbejde i gang med udvalgte landsbyer og kommunen, som sikrer en tæt dialog om løsninger på fælles udfordringer. Dette idékatalog har til formål at tjene som idékatalog for andre landsbyer, der kan drage nytte af de mange gode eksempler fra Gundsømagle. At se det kan lade sig gøre, kan være den bedste inspiration. Borgmester Joy Mogensen Roskilde Kommune og medlem af bestyrelsen i Zealand Business Connection (ZBC) Idékatalog: Den bæredygtige landsby Gundsømagle, Roskilde Kommune Ansvarshavende: Erhvervsudviklingschef John Neel Redaktion: Maria Møllerstrøm Mikkelsen Susanne S. Frederiksen Layout: Foto: Palle Gram Jørgensen Susanne S. Frederiksen Martin Gjerskov Carsten Sønderskov Idékataloget er medfinansieret af: Landdistriktpuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 3

4 1. Om projektet Den bæredygtige landsby Der er landsbyer, der trives med blomstrende foreningsliv og velholdte huse, i andre landsbyer krakelerer facaderne, og folk flytter væk. Findes der en formel på en succesfuld landsby? Hvad får en landsby til at trives, mens andre mistrives? Det spørgsmål søger Zealand Business Connection (ZBC) svar på gennem projekt Den Bæredygtige Landsby, der tager udgangspunkt i landsbyen Gundsømagle ved Roskilde. Landsbyen har gennem de senere år oplevet en tilvækst i antallet af indbyggere. I dette idekatalog giver projektet nogle bud på, hvad der kan gøre landsbysamfundene attraktive for indbyggerne og tilflyttere. Resumé Dette projekt har med Gundsømagle i Roskilde Kommune som case undersøgt, hvad der kan få en landsby til at trives. Tre overordnede temaer viser sig: netværksdannelse, erhverv i lokalsamfundet, og synlighed. Et af hovedbudskaberne i dette idékatalog er, at samspillet mellem de lokale kræfter (bl.a. ildsjæle, erhvervsaktører), eksperter og offentlige myndigheder er vigtigt for en bæredygtig udvikling i landsbyerne. En offentlig støtte til områderne kan være et lille nødvendigt skub. Men den egentlige udvikling skal komme fra det lokale erhvervsliv, foreninger, ildsjæle og netværk i området. Et bæredygtigt erhverv, et stærkt foreningsliv, lokale ildsjæle i gode rammebetingelser (skole, service og pasningstilbud, naturressourcer) er samlet set betydningsfuldt for et levende lokalt miljø, hvor indbyggerne kan mødes på tværs. 1.1 Det gode eksempel skal hjælpe andre landsbyer videre Den Bæredygtige Landsby er et forsøgsprojekt, der med støtte fra Landdistriktspuljen har til formål at skabe nye initiativer, der fremmer attraktive levevilkår i landdistrikterne. Projektansvarlig er ZBC, der er netværksorganisation og samarbejdspartner for turistbranchen og erhvervslivet i Lejre og Roskilde Kommuner. ZBC fører forskning og erhvervsliv sammen, yder turist- og erhvervsservice samt driver udviklingsprojekter, iværksætterrådgivning og erhvervsfremme. Dette idékatalog indeholder en række gode eksempler på de forhold, der karakteriserer trivsel og vækst i en udvalgt landsby med et tilfredsstillende serviceniveau, erhvervsmuligheder, forbedrede levevilkår og et udviklingsgrundlag, der fastholder og inspirerer befolkningen. I idékataloget indgår også en handleplan med konkrete forslag, der beskriver, hvordan andre landsbyer kan bruge de gode erfaringer som inspiration. Formålet er at danne udgangspunkt for at igangsætte en række mindre projekter og tiltag i lokale landsbyer i Roskilde, Ringsted og Lejre Kommuner for at undgå udflytning og negativ befolkningsvækst. Målgruppen for idékataloget er beboere, foreninger mfl. i landsbyer, der vil kunne drage nytte af idékatalogets anbefalinger og resultater. Desuden henvender kataloget sig til politikere og embedsmænd i landdistrikterne. Maria Møllerstrøm Mikkelsen Zealand Business Connection (ZBC). Det er ikke fordi at befolkningstilvækst kan løse alle problemer, men der skal som minimum sikres et stabilt antal beboere i landsbyerne. De potentielle sovebyer skal derfor udvikles i stedet for afvikles. Det kræver, at vi får en viden om hvilke rammevilkår, der er behov for, så der kan ske en udvikling af landsbyerne. 4

5 1.2 Udvikling af landsbyerne et politisk indsatsområde Livet i landsbyerne har ændret sig meget over de seneste generationer. Fra at være små, selvforsynende bysamfund i tæt symbiose med landbruget er mange landsbyer nu rene bosætningssteder uden ret mange jobmuligheder. Det gør dem afhængige af at kunne tilbyde gode rammer om fritidsog familielivet for ikke at ende som sovebyer med tomme gader. Gennem de senere årtier er der sket en kraftig urbanisering, hvor folk forlader lokalsamfundene ude på landet typisk for at arbejde og bo i eller tæt ved de større byer. Samtidig er livet i landsbyerne blevet udfordret af finanskrise og økonomiske besparelser, der har medført lukning af de lokale skoler og forringede servicetilbud i landsbyerne nedlæggelse af posthuse og biblioteker, samt butiksdød. Som konsekvens heraf er en række landsbyer blevet affolket, og det er svært at tiltrække nye tilflyttere til det, der nu betegnes Udkantsdanmark. Casen i dette idékatalog, Gundsømagle, kan bl.a. som følge af nærheden til København og Roskilde ikke betragtes som en del af Udkantsdanmark. Landdistriktpuljen er et eksempel på et af de mange politiske tiltag, som man i Danmark har initieret gennem de senere år for at forbedre vilkårene i landsbyerne. I internationalt regi har EU bl.a. afsat en række midler til forbedring af vilkårene i landdistrikterne. De udmøntes bl.a. i transnationale, regionale og lokale projekter. Landdistriktspuljer og EU-programmer har til formål at sikre bedre levevilkår og flere arbejdspladser i landsbyerne. Lokalt gør mange regioner og kommuner også en stor indsats for landsbyerne. 1.3 Gundsømagle - et godt eksempel Som projektansvarlige er vi bekendt med at Gundsømagle er en privilegeret landsby tæt ved København og især Roskilde, som er en populær handelsby med et levende erhvervsliv og et stort udvalg af uddannelsesinstitutioner. Det er derfor ikke projektets formål at nedtone eller afvise de udfordringer, som landsbyer i andre dele af landet måtte stå overfor. Alligevel vil man som læser kunne få inspiration fra de beskrevne erfaringer og tiltag i Gundsømagle. De lokale foreninger og indbyggere i Gundsømagle har hilst initiativet velkommen og er stolte af, at deres landsby kan inspirere til udvikling i andre landsbyer til gavn og glæde for indbyggerne og nærområdet. Samtidig med at idekataloget har til formål at præsentere den gode historie fra landsbyen, er det væsentligt at inddrage de udfordringer som landsbyens indbyggere, foreninger og erhvervsaktører også er oppe imod. 1.4 Idékatalogets opbygning: Struktur og indhold Idékataloget tager udgangspunkt i fortællingerne om den den gode historie baseret på interviews og casestudies blandt indbyggere og erhvervsdrivende i Gundsømagle, samt repræsentanter fra offentlige institutioner og myndigheder (skole, kirke, politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune osv.). Idékataloget er udarbejdet med udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem ZBC og ovennævnte aktører. De har alle på hver deres måde bidraget til landsbyens udvikling og opretholdelse. Idékataloget inddrager også materiale og data fra Roskilde Kommunes erhvervsstrategi, lokalplaner, visioner og målsætninger for kommunens landsbyer. Desuden indeholder kataloget input fra øvrige relevante undersøgelser og rapporter. 5

6 Fokus er helt bevidst hovedsageligt lagt på de borgerdrevne indsatsområder og aktiviteter: den sociale kapital. Dog har de overordnede rammebetingelser som lokale erhvervsforhold, infrastruktur, kommunale indsatsområder og naturressourcer en stor betydning for betingelserne i landsbyen, herunder for vækst og udvikling samt tilflytning af nye borgere. Idékataloget gør rede for en række af disse vilkår, som har væsentlig betydning for Gundsømagle som en attraktiv landsby. 1.5 Begrebsafklaring - bæredygtig landsby I dette idékatalog fortolkes bæredygtighed som de betingelser, der skal være til stede for, at et landsbysamfund trives og vokser. At der er et tilfredsstillende serviceniveau, erhvervsmuligheder, gode levevilkår og et udviklingsgrundlag, der fastholder og inspirerer befolkningen. Bæredygtighedsbegrebet indeholder således: Højt serviceniveau (inkl. skole, pasnings- og servicetilbud) Indkøbsmuligheder Erhverv Infrastruktur Social organisering, kulturliv, mødesteder Lettilgængelige og attraktive naturområder 2. Om Gundsømagle De ydre betingelser som beliggenhed, skole og pasningstilbud, infrastruktur, lokalplaner, erhverv og beskæftigelsesmuligheder spiller en væsentlig rolle for landsbyernes udvikling og vilkår. Disse forhold i Gundsømagle bliver belyst nedenstående. Eli Niemand Pedersen Tidl. førstelærer & skoleinspektør , Pederskerskole. Hvis landsbysamfundet skal overleve, er det nødvendigt med en aktiv indsats for at bevare skolerne, forretningerne og andre aktiviteter i landsbyen. Idékataloget viser, at der er vigtigt, at landsbyerne tilbyder indbyggerne en service af høj kvalitet. Således er kvaliteten af skolevæsenet, børnepasningsordningerne, kommunal service i almindelighed, naborelationer, naturoplevelser m.m. af væsentlig betydning for indbyggerne i landsbyerne. Lokale indkøbsmuligheder og mødesteder som det lokale bibliotek vægtes også højt. Derimod er der knapt så meget fokus på at bevare de traditionelle arbejdspladser helt lokalt. Ikke at forstå som behovet for bevarelse og skabelse af arbejdspladser nedprioriteres, men disse spredes over et større geografisk område end tidligere, ligesom fritids- og indkøbsaktiviteter gør det. 3 Frem til 2007: Gundsø Kommune. 2.1 Gundsømagle beliggenhed og historisk udvikling Landsbyen Gundsømagle ligger ca. 12 km nord for Roskilde og ca. 35 km fra København. Efter kommunalreformen i 2007 blev Gundsømagle en del af Roskilde Kommune. 3 Gundsømagle går som by helt tilbage til år Fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet blev opført en række bygninger til beboelse og erhverv: smedje, bageri, købmand, brugsforening, skole og forsamlingshus. De fleste af de tidligere forretninger og erhvervsbygninger er i dag omdannet til beboelse. 6

7 Bosætning I dag er den gamle landsbykerne omkranset af større områder med nye parcel- og rækkehuse. Især i 1960 erne og 1970 erne havde byen stor befolkningstilvækst, idet den kommunale administration for Gundsø Kommune blev placeret her. Gundsømagle er i dag kendetegnet ved store parcelhuskvarterer med mange unge familier, der er flyttet til landsbyen fra Storkøbenhavn. Infrastruktur Fra at have været et bondesamfund, hvor hovedparten af indbyggerne levede og arbejdede i og omkring landsbyen, er Gundsømagle i dag, ligesom flere andre landsbyer, præget af borgere, der pendler til deres job uden for landsbyen hovedsagelig til Roskilde og København. Gundsømagle er centralt placeret i forhold til både motorvejsnettet bl.a. til/fra København og togforbindelser til Frederikssund/København. Der er endvidere flere daglige busforbindelser til Jyllinge, Veksø, Roskilde og Frederikssund. 2.2 Befolkningsudvikling og -sammensætning Gundsømagle har gode bosætningskvaliteter, hvilket bl.a. afspejles i, at landsbyen har oplevet en tilflytning de senere år. I mange andre landsbyer har tendensen været modsat. Gundsømagle har i vid udstrækning boliger, der tilgodeser forskellige behov, en velfungerende lokal skole, gode daginstitutioner samt et godt nærmiljø, som giver tryghed. Udbygningen af Gundsømagle med moderne familieboliger gennem de senere år har ført til en befolkningstilvækst i landsbyen særligt med tilflytning af børnefamilier. Der er endvidere opført et antal ældreboliger, der giver mulighed for at indbyggerne i nogle af landsbyens parcelhuse kan flytte til en mindre bolig, typisk med en lille have, tæt ved deres tidligere hjem og derved blive i landsbyen. Ifølge Danmarks Statistik er der 2648 indbyggere i Gundsømagle Sogn (2012 tal). Roskilde Gundsømagle København 7

8 Tabel 1 viser en befolkningstilvækst på 81 indbyggere eller 5,9 % fra 2007 til Der er flest indbyggere i aldersgrupperne årige, 484 personer og årige, 406 personer. I perioden fra 2007 til 2012 er der sket en stigning i indbyggertallet i alle aldersgrupper dog med undtagelse af gruppen af årige, hvor indbyggertallet er faldet fra 407 til 329 personer (19,2 %). Der er 719 børn mellem 0-19 år i Gundsømagle Sogn, det er en vækst på 13 børn siden 2007 (1,8 % ). Tabel 1: Befolkningsudvikling, Gundsømagle Kilde: Danmarks Statistik til tabel 1 og 2 Tabel 2 viser befolkningstallet i 2012 fordelt på alder. Tabel 2: Folketal fordelt på aldre, Gundsømagle år år år år år år år år år år år 110 år+ 8

9 2.3 Skole, service- og pasningstilbud Gundsømagle har en række lokale servicetilbud, som medvirker til, at landsbyen er et attraktivt sted at bo for bl.a. børnefamilier. Margretheskolen (bygget i 1965) blev renoveret i 2006 og har elever fra 0-9 klasse. I alt 336 elever. 4 Til skolen er knyttet en SFO med pasningstilbud til de yngre elever. Fritidsklubben Engbækgård har fritidstilbud til skolebørnene og fungerer også som heldagsskole, som er et tilbud til de årige elever, der har behov for andre undervisningstilbud end folkeskolens. 4 Roskilde Kommune, Derudover findes der to integrerede børneinstitutioner med børnehave og vuggestue samt et antal dagplejere til pasning af de mindste børn. Den samlede normering er på 229 børn. Af dem bliver 184 brugt (august 2012). Endvidere har Gundsømagle eget lægehus (Gundsølægerne). Der ligger i en af de gamle gårde i landsbyerne. Praksis er en kompagniskabspraksis, der drives af tre læger. Klinikken er en uddannelsespraksis, hvor der løbende er tilknyttet yngre læger. Desuden er tre 3 konsultationssygeplejersker ansat på klinikken. 2.4 Erhverv Bæredygtig erhvervsudvikling i landsbyerne handler i meget høj grad om at skabe gode betingelser for det lokale erhverv. Det indebærer en styrkelse og udvikling af erhvervsaktører, så de skaber værdi for slutbrugere, at deres virksomhed skaber økonomisk overskud, samt de tager hensyn til miljø og mennesker. I Gundsømagle findes ud over enkelte aktive landbrug en del gårde, der nu huser selvstændige erhverv som entreprenørfirmaer, synshal og autoværksted mv. Hovedparten af erhvervet i Gundsømagle består af mindre enkeltmandsvirksomheder, som håndværkere, serviceerhverv (frisører, zoneterapeuter, mv.), samt liberale erhverv (som revisorer og konsulenter). Håndværkervænget i Gundsømagle er et velfungerende erhvervsområde for mindre håndværksvirksomheder. Virksomhederne beskæftiger sig med industri, værkstedsarbejde, en gros handel, kontor- og oplagsvirksomhed o. lign., samt lastbilparkering. Enkelte virksomheder har bolig tilknyttet. 9

10 Ifølge NN Markedsdata er der i 2012 registreret 301 virksomheder i Gundsømagle (2012 tal). Heraf er 176 enkeltmandsvirksomheder. Der er 42 bygge- og anlægsvirksomheder, 40 engros- og detailhandelsvirksomheder og 36 virksomheder indenfor landbrug. 41 virksomheder er etableret efter Kilde: NN Markedsdata, Tabel 3: Viser antal virksomheder i Gundsømagle fordelt på brancher (2012) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Finansiering og forsikring Undervisning og sundhed Uoplyst Landbrug, skovbrug og fiskerri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service 2.5 Indkøbsmuligheder DagliBrugsen med bager og OK-Tanken ligger ved det lille indkøbscenter Rosentorvet, centralt i Gundsømagle. Centret rummer også det lokale bibliotek, en frisør, en tøjbutik, et pizzeria, samt en pub. Brugsen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger og leverer mad og drikkevarer ved arrangementer, ligesom Brugsen støtter foreningslivet som sponsor. 2.6 Foreningsliv Gundsømagle er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv med et bredt tilbud af aktiviteter for børn, unge og voksne. Idrætsforeningen G77, Gundsømagle Jagtforening, Ældremotion, Gundsømagle Dilettantforening og Hanebjælken (AOF) er nogle blandt mange. Gundsømagle har desuden et landsbyråd. Fælles for foreningerne i landsbyen er, at de alle er drevet af frivillige lokale indbyggere og ildsjæle. Roskilde Kommune har som målsætning at tilbyde kommunens borgere et levende og mangfoldigt fritids- og kulturliv med plads til alle. Kommunen støtter derfor foreningslivet og de mange aktiviteter i landsbyen med økonomiske tilskud. De lokale virksomheder bidrager også som sponsorer til foreningernes aktiviteter og arrangementerne. Ifølge NN Markedsdata er der registreret 36 foreninger i Gundsømagle, heraf 24 foreninger med frivillige medlemmer/ildsjæle. 2.7 Lokale samlingssteder Gundsømagle rummer en række lokale samlingssteder, der bruges aktivt af borgerne, herunder Gundsømagle Bibliotek, Gundsømagle Forsamlingshus, Gundsømagle Kirke og sognegård, den gamle skole, samt Gulddyssegård. 10

11 2.8 Natur Gundsømagle ligger naturskønt ved Gundsømagle Sø omgivet af smukke områder med bevaringsværdigt kulturmiljø (fredede gravhøje) og en nyanlagt skov, Gulddysseskoven, mod nord. Mod syd findes et unikt natur- og moseareal, og mod vest er der kun et par kilometer til Roskilde Fjord. 5 Erhvervsstrategi, Roskilde Kommune, Rammevilkår Gundsømagle i Roskilde Kommune Roskilde er et regionalt knudepunkt på Sjælland. Mange borgere i Roskilde Kommune, herunder i Gundsømagle, arbejder i hovedstadsområdet. Samtidig har Roskilde hvad angår uddannelse, handel, kultur og beskæftigelse traditionelt været vigtig for en stor del af Sjælland vest for Roskilde. 5 Roskilde er kendetegnet ved mange uddannelsesinstitutioner. Dette afspejler sig også i et meget højt uddannelsesniveau blandt indbyggerne i kommunen. Roskilde Kommune rummer mange landsbyer og arbejder i øjeblikket med at udvikle et helhedsorienteret samarbejde med landsbyerne i kommunen. Hidtil har der været tradition for, at kommunen og landsbyerne samarbejdede i enkeltstående projekter, som for eksempel lokalplanarbejde, pleje af grønne områder, idrætsliv, trafiksikkerhed, og lignende. Samarbejdet og dialogen med landsbyerne har som følge deraf ofte manglet et helhedsorienteret perspektiv. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats for kommunens landsbyer vil der komme øget fokus på de lokale styrker, samt de værdier og udviklingspotentialer, der ligger i de enkelte landsbyer. Dette skal være med til at øge interessen for landsbyerne blandt både de nuværende indbyggere og de kommende tilflyttere og sikre landsbyernes fortsatte udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Som led i den helhedsorienterede indsats har Roskilde Kommune initieret et samarbejde mellem udvalgte landsbyer og embedsmænd i kommunen. Parterne vil ud fra dialog og videndeling i fællesskab arbejde for at fremme trivsel og udvikling og finde frem til løsninger på aktuelle problemstillinger i landsbyerne. I foråret 2012 gennemførte kommunen et udviklingsprojekt til styrkelse af samarbejde og trivsel i landsbyen Ørslev, og i efteråret 2012 påbegyndes et samarbejde mellem kommunen og Gundsømagle Landsbyråd. Det uddybes nedenfor i kapitel Gundsømagle den gode historie Dette kapitel illustrerer, hvad der gør Gundsømagle til et godt sted at bo og drive erhverv, samt hvilke udfordringer og mangler, som landsbyen også står overfor. I kapitlet har vi valgt at prioritere de forhold, aktiviteter og rammer i Gundsømagle, som interviewpersonerne selv har fremhævet som noget af det vigtigste for deres landsby. En levende landsby skabes af de indbyggere, der lever i landsbyen. De ydre rammer som skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder er med til at skabe rammerne for landsbyens beboere jf. kapitel 2. Men det er de enkeltes engagement og bidrag til lokalsamfundet, der skaber livet i byen på tværs af interesser, alder, osv. Nedenstående case illustrerer nogle af de kriterier, prioriteter og værdier, der førte til, at en familie valgte at flytte til Gundsømagle. Familien er repræsentativ for en stor gruppe af nytilflyttere i landsbyen. 11

12 Case: Den unge familie: Hvorfor blev det Gundsømagle? I 2004 flyttede familien til et parcelhus i en af de ældre udstykninger i Gundsømagle. Familien består af far, mor og to dengang helt små børn. Familien flyttede til Gundsømagle fra en mellemstor by på Midtsjælland for at komme nærmere til de udearbejdende voksnes arbejdspladser i Storkøbenhavn. Gundsømagle blev valgt som det perfekte kompromis mellem ønsket om gerne at ville bo i et mindre lokalsamfund i et naturskønt område og samtidig være tæt på arbejde og storby. I processen med at finde ny bolig var et par mindre byer i spil. De gode rammer, med pasnings- og indkøbsmuligheder og kulturtilbud, der var til rådighed i Gundsømagle gjorde udslaget for familien. Derudover har det gode fællesskab på vejen, hvor de bor, og i landsbyen i det hele taget, betydet meget for familien. Familien oplever, at nye tilflyttere hurtigt kommer med i et fællesskab. For børnene virker det gode fællesskab både, når de leger sammen i børnehave, SFO, klub og hjemme på vejen. Familien peger på, at de dygtige, engagerede voksne, som børnene møder i deres hverdag i Gundsømagle, har en stor del af æren for, at der er et godt fællesskab mellem børnene i byen, og de ser det som en stor fordel for børnene, at der er mange legekammerater lige i nærheden. I familien sætter man pris på det sociale samvær, der er i byen, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes til gode aktiviteter i foreningslivet og ved de sociale begivenheder i byen som bl.a. byfest, fastelavnsfest og dilettant. Disse aktiviteter arrangeres af engagerede frivillige. Familien oplever, at man i lokalsamfundet nemt kan blive en del af fællesskabet omkring de frivillige aktiviteter, hvis man har lyst. For at få hverdagens gøremål, med arbejde, familieliv og fritidsaktiviteter til at gå op, har familien, ligesom de fleste andre familier i Gundsømagle, to biler. Det sikrer, at man efter arbejde hurtigt kan være hjemme i de naturnære omgivelser, som var en af parametrene for at flytte til Gundsømagle. 3.1 Frivillighed og foreningsliv Ildsjælene i landsbyerne bliver ofte nævnt som den vigtigste, lokale ressource, og med et stærkt lokalt engagement kan en landsby drive det vidt. Mange steder yder borgerne et stort stykke frivilligt arbejde med at bygge og vedligeholde fællesfaciliteter og skabe nye projekter. De frivillige ildsjæle i Gundsømagle har en stor betydning for livet i landsbyen og er drivkraften bag det stærke foreningsliv og de mange aktiviteter, der finder sted. De er med andre ord uundværlige for at landsbyen har et stærkt foreningsliv, mange tilbagevendende aktiviteter og begivenheder og de spiller en vigtig rolle som landsbyens talerør til politikere og embedsmænd. Den frivillige indsats møder stor opbakning fra de øvrige indbyggere i landsbyen og de lokale erhvervsdrivende. Frivilligt arbejde er en af vejene frem til et godt kendskab til hinanden i lokalmiljøet. Det betyder meget for et fælles engagement og deltagelse i lokalsamfundet på tværs af borgerne og det lokale erhverv. Som et eksempel kan fremhæves oprensningen af den lokale sø, Lille Ejle Sø, hvor flere lokale frivillige, herunder de lokale entreprenører, ved fælles hjælp var i stand til at handle hurtigt og få de gode ideer gjort til virkelighed. De mange kulturelle aktiviteter og aktive foreninger sikrer et bredt fritids- og kulturliv i Gundsømagle, hvilket betyder meget for indbyggerne i landsbyen. Fælles for initiativerne er, at de alle er drevet ved hjælp af frivillige kræfter. 12

13 Indbygger i Gundsømagle Byens frivillige gør et stort stykke arbejde. En indsats i mindre målestok tæller også med der er brug for alle. Nedenfor præsenteres udvalgte cases fra Gundsømagle, der beskriver nogle af de aktiviteter og opgaver, som de frivillige ildsjæle i landsbyens foreninger står i spidsen for. Busy Boots Linedance er et ekesempel på hvordan en idé blandt to af indbyggerne om et fællesskab i dansens tegn er blevet realiseret i landsbyen. Case: Linedance i landsbyen Stifterne af Busy Boots Linedance fortæller: Vi var to piger der begyndte at danse linedance i 2006 og tænkte, at det kunne være sjovt selv at starte en klub her, hvor vi bor. Det blev starten på Busy Boots Linedance i Gundsømagle. Vi var endda så heldige, at vi fik en super instruktør til at være med helt fra begyndelsen. Vi ville gerne vise alle - i Gundsømagle og omegn - hvor sjovt og dejligt det er at danse linedance. Det var med stor spænding Busy Boots Linedance åbnede dørene for første gang torsdag den 13. september 2007 i festsalen på Margretheskolen i Gundsømagle. Den første gang var der 12, så 24 og 3. torsdag var der 34. Vi var bare stolte, og danserne var glade. Siden er det faktisk gået forrygende med to - tre og nu til den kommende sæson 2012/2013 fire instruktører, så vi nu kan tilbyde fuldt program for begyndere, letøvede, øvede og rutinerede dansere. Og vi er stadig stolte. Busy Boots Linedance er en aktiv forening med mange medlemmer. De er gerne med til at gøre begivenheder i Gundsømagle ekstra festlige. 13

14 Case: Gundsømagle Landsbyråd landsbyens stemme Gundsømagle Landsbyråd har for tiden en bestyrelse på 15 medlemmer. Landsbyrådet har stor opbakning i landsbyen og er med til at drive og styrke et lokalt interessefællesskab blandt foreningerne, erhvervslivet og den enkelte borger i Gundsømagle. Landsbyrådets formål er at være samlingssted for flest mulige initiativer og arrangementer, der kan bidrage til kulturel, samfundsmæssig, trafikmæssig, miljømæssig og social styrkelse af Gundsømagles position i nærsamfundet, samt i regionalt og landsdækkende perspektiv. Landsbyens stemme: Gundsømagle Landsbyråd har overordnet en vigtig funktion i at samle landsbyen indadtil i drøftelsen af aktuelle sager vedrørende trivsel og udvikling, samt at fungere som landsbyens stemme udadtil bl.a. i samarbejdet med kommunens embedsmænd og andre landsbyråd. Dialog og debat: Med udgangspunkt i en række mærkesager som trafik og trafiksikkerhed, kultur og naturforskønnelse, er Landsbyrådet det samlende talerør på vegne af indbyggerne i landsbyen bl.a. i dialogen med politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune. Landsbyrådet fik i 2009 foretræde for Folketingets Trafikudvalg som led i en aktiv protest mod den kommende motorvejstilkørsel i nærområdet. Landsbyrådet er debatskabende og med til at sætte landsbyen på det politiske landkort. I 2011 stod landsbyrådet i spidsen for et borgermøde på Gundsømagle Bibliotek i protest mod den varslede lukning af biblioteket og biblioteket fik lov at blive. Tidligere har landsbyrådets medlemmer aktivt arbejdet for bedre trafiksikkerhed i landsbyen bl.a. for flere og bedre cykelstier til de mange skolebørn, der dagligt skal gennem landsbyen til den lokale skole, Margretheskolen, beliggende i udkanten af landsbyen. Arrangementer: Landsbyrådet står i spidsen for en række arrangementer i byen, der er med til at bringe borgerne sammen på tværs af alder og interesser. Rådet har også en vigtig funktion med at inddrage de nye indbyggere i landsbyen bl.a. den årlige byfest. Synlighed: Gundsømagle Landsbyråd har en velfungerende hjemmeside (www.gundsoemagle-landsbyraad.dk), der synliggør landsbyrådets arbejde med mærkesager. Her præsenteres også lokalt nyhedsstof og kommende aktiviteter. To gange årligt udgiver landsbyrådet bladet Gundsømagle Landsby Nyt, der orienterer om lokale begivenheder og arrangementer samt aktuelle sager, som landsbyrådet varetager. Landsbyrådet er desuden aktiv på Facebook. Som eksempel på gensidig lokal opbakning er det lokale foreningsliv og erhvervsliv synlige med flittig annoncering på landsbyrådets hjemmeside og i Gundsømagle Landsby Nyt. Indbygger i Gundsømagle Her i Gundsømagle har vi et aktivt og meget velfungerende landsbyråd, men det er værd at huske, at det ikke altid har været sådan. Jeg tror det er vigtigt at vise mulighederne for, at ting kan lade sig gøre - og at tingene ikke bare altid har været sådan et sted[..].[..]. Det er ikke en umulig opgave at starte noget nyt op. De gode eksempler kan nogle gange være de bedste motivationsfaktorer. 14

15 Borgere i Gundsømagle tog aktivt fat i en udfordring. Medlemmer fra landsbyrådet ved Christiansborg i forbindelse med foretræde for Trafikudvalget. Unge og ældre mødes på de skrå brædder. Gundsømagle Dilettantforening og Gulddyssegården er to andre foreninger i Gundsømagle, der er båret af frivillige ildsjæle. Dilettantforeningen har en lang historie og mange traditioner, hvorimod Gulddyssegården er et nyere tiltag i landsbyen. Case: Gundsømagle Dilettantforening - succes på de skrå brædder Gundsømagle Dilettantforening består af lutter glade amatører, der dyrker amatørteater for at få en god oplevelse, og for at glæde andre, hvilket har været foreningens kendetegn siden oprettelsen i Dilettantforeningen opfører hvert år et stykke i marts, som spilles tre weekender. Forestillingen er udelukkende båret frem af frivillige, der står for alt fra at slå sine folder på de skrå brædder, til scenearbejde med rekvisitter, kulisser, kostumer og meget mere - Vi har det som en stor familie. 6 Dilettantforeningen har en aktiv bestyrelse. De årlige forestillinger støttes af de lokale erhvervsdrivende med sponsorater. Forestillingerne finder sted i Gundsømagle Forsamlingshus. I Dilettantforeningen mødes deltagerne på tværs af generationer og baggrund om en fælles interesse. 15

16 Case: Gulddyssegård fra landbrug til kulturudstillinger og jazzkoncerter Gulddyssegård er et eksempel på et samarbejde mellem lokale ildsjæle i en forening, og Roskilde Kommune, for et fælles samlingspunkt for landsbyens borgere. Foreningen Gulddysse Kulturgård har til formål: Igennem istandsættelse og drift af Gulddyssegård at etablere et kreativt miljø som grundlag for at fremme den skabende kunst inden for kulturlivet i Roskilde Kommune. Foreningen består af frivillige ildsjæle med en håndværksmæssig baggrund. Den står for en bred vifte af kulturaktiviteter, og er med til at skabe samvær, trivsel og glæde igennem fælles aktiviteter. På Gulddyssegården har frivillige ildsjæle sammen med Roskilde Kommune skabt lokaler, hvor både værkstedsaktiviteter og kulturelle indslag har gode rammer. Der er hurtigt skabt tradition for tilbagevendende arrangementer på Gulddyssegården, bl.a. jazzkoncerter to gange årligt. De gode rammer giver også plads til ekstraordinære kulturelle tiltag, som sætter landsbyen på verdenskortet. F.eks. blev der i august 2012 holdt Kinesiske Kulturdage med repræsentation fra Den kinesiske Ambassades kulturafdeling. Drivkræfter fra Gulddyssegården stod bag arrangementet med støtte fra Roskilde Kommune. Gulddyssegård modtog i 2009 Roskilde Kommunes Kulturpris. Gulddysse Kulturgård er en velfungerende, kreativ ramme for mere end 250 kunstnere. Gårdens istandsættelse er sket ved en stor frivillig indsats. Stedets gode faciliteter for kulturudfoldelse blev sat på verdenskortet, da der i august 2012 blev holdt Kinesiske Kulturdage med optræden og udstillinger. 3.2 Mødesteder Som beskrevet ovenfor har de mange lokale foreninger og arrangementer stor betydning for at bringe indbyggerne i landsbyen tættere på hinanden. Byens rum, som grønne pladser og fælles lokaler, hvor folk kan mødes, er også vigtige forudsætninger for en levende landsby. Gundsømagle Forsamlingshus, kirken, og den gamle skole bruges flittigt af foreningerne i landsbyen, og til en række arrangementer for både unge og ældre. Indbygger i Gundsømagle Et fælles samlingssted i byen er alfa og omega. Vores forsamlingshus spiller f.eks. en vigtig rolle i byen. 16

17 Indbygger i Gundsømagle Kirken skal være åben ikke lukket men åben for alle. Vi har bl.a. haft store koncerter i kirken. Til Nytårskoncerterne kommer store kunstnere, bl.a. har Ghita Nørby været her hun var formidabel. Butikslivets bidrag til liv i lokalsamfundet er væsentlig for trivslen. Dagli Brugsen i Gundsømagle holdt velbesøgt 122 års fødselsdagsfest i Gundsømagle kirke fungerer som et åbent mødested og danner rammen om mange aktiviteter. Den mere uformelle og daglige kontakt mellem beboerne (når man f.eks. løber på hinanden i den lokale brugs eller på biblioteket), samt personligt kendskab til den lokale el-montør, VVS mand, brugsuddeleren, bibliotekaren, mv., er også af stor betydning. At have ansigt på den enkelte og at vide hvem der kan hvad, styrker tilliden til den enkelte og skaber tryghed i lokalmiljøet både for børn, unge og voksne, og også de ældre indbyggere. Det er derfor vigtigt for indbyggerne at bevare den lokale Daglig Brugs og biblioteket. Her får de hilst på hinanden og får vendt dagligdagstingene over indkøbene og bøgerne. Indbyggerne værner meget om disse rammer. 3.3 Samarbejde Samarbejde ud fra dialog, åbenhed og forventningsafstemning er nogle af nøgleordene for et lokalmiljø med trivsel og vækst. Det er vigtigt, at lokale beboere, forenings- og erhvervsliv får afstemt forventningerne og ønskerne til fremtiden med kommunen. Kommunen og borgerne kan sammen afdække landsbyens potentialer, ønsker og udviklingsmuligheder og dernæst formulere en række initiativer og projekter, som landsbyen og kommunen har mulighed for at realisere. Der er stor forskel på, hvordan det daglige samspil mellem kommunerne og lokalsamfundene i landdistrikterne er organiseret. 17

18 Indbyggere i Gundsømagle Man skal virkelig ikke underkende bibliotekets betydning. Her mødes folk og får en snak, og det et uformelt samlingspunkt for mange. Biblioteket er en vigtig lokal kulturinstution, og en kulturperle i byen. Da politikerne varslede lukninger af de små landsbybiblioteker rejste der sig en storm af protester mod lukningen af Gundsømagle Bibliotek fra de lokale. Frem til 2007 var Gundsømagle en del af den tidligere Gundsø Kommune. Rådhuset lå i Gundsømagle med kort afstand mellem indbyggerne, politikerne og embedsmændene, der ofte var en del af lokalmiljøet i landsbyen. Som et eksempel har den tidligere borgmester i Gundsø Kommune i perioden , Evan Lynnerup, en tæt relation til landsbyen og er aktiv i det lokale foreningsliv. Med kommunesammenlægningen i 2007, hvor den tidligere Gundsø Kommune blev en del af Roskilde Kommune, fik landsbyens indbyggere længere vej til politikere og embedsmænd Samarbejde med Roskilde Kommune Som nævnt i kapitel 2 har landsbyrådet og Roskilde Kommune indgået en aftale om et fælles projekt, som skal mindske afstanden fra rådhuset til lokalsamfundet. Case: Kick start til nyt projekt mellem landsbyrådet og kommunen I oktober 2011 blev Gundsømagle udvalgt til at indgå i et tættere samarbejde med Roskilde Kommune for at initiere nye aktiviteter og håndtere udfordringer i lokalsamfundet. Samarbejdet er forankret i en direkte personlig kontakt mellem parterne. Foruden et indledende møde mellem landsbyrådet og kommunens medarbejder er det planen at afholde et større borgermøde, hvor samtlige indbygger i landsbyen får mulighed for at komme til orde og drøfte konkrete mærkesager med kommunens repræsentanter. Nogle af de emner, der i øjeblikket er planer om at arbejde med, i samarbejde med kommunen, er: - Fremtidsvisioner for Gundsømagle Bibliotek, - Byforskønnelse - Forbedring af den lokale busdrift - Organisering af de lokale foreninger i landsbyen en fælles stemme til myndigheder/kommunen - Velkomstfolder til nytilflyttere i landsbyen Samarbejde i landsbyen De mange foreninger i Gundsømagle, indbyggere og erhvervsaktører er gode til at samarbejde på tværs og gøre brug af hinandens ressourcer. Ældresagen i Gundsø er et eksempel på en forening, der rækker på tværs af landsbyerne i det nordlige Roskilde Kommune, og samarbejder med andre foreninger i lokalområdet. De offentlige institutioner, som kirken og den lokale skole, bidrager også aktivt til et samarbejde på tværs af landsbyen i fællesskab med foreningslivet. 3.4 Erhvervsliv i lokalsamfundet Et væsentligt element i landsbyernes bæredygtighed er det lokale erhverv. Uden det lokale erhverv risikerer landsbyerne at ende som rene kulissebyer uden liv i dagtimerne. Fordi landbruget spiller 18

19 Gundsømagle bibliotek fungerer som et aktivt mødested for indbyggerne i landsbyen. en stadigt mindre rolle, og antallet af produktionsvirksomheder aftager, drænes mange landsbyer for den type erhverv, der gennem tiden har været med til at sikre landsbyernes vækst og udvikling. I mange landsbyer nedlægges eller lukker landbrug og andre lokale erhverv. De tomme gårde bliver ofte lejet ud til bolig, og en nabolandmand driver jorden. Selvom der i Gundsømagle fortsat findes enkelte traditionelle landbrug, er det andre typer af erhverv inden for håndværks- og servicefagene, samt liberale erhverv, der nu præger bybilledet. Flere af virksomhederne har til huse i landsbyens landejendomme, der tidligere har fungeret som traditionelle landbrug. Her er der plads til anlægsmaskiner, værkstedsfaciliteter mv. Frem for at stå tomme og ubrugte hen får gårdene nyt liv med nye kreative tiltag, der bidrager til vækst og trivsel i landsbyen. Hovedparten af de lokale erhvervsdrivende i Gundsømagle har valgt at drive erhverv i byen, fordi de gerne vil kunne bo og arbejde der. Som nævnt i kapitel 2, driver en del virksomhed fra deres privatadresse, hvilket er med til at sikre aktivitet og liv i boligområderne i dagtimerne. Der er ingen overordnede faktorer, der peger på nogen større interesse blandt udefrakommende iværksættere og virksomheder for at drive erhverv i Gundsømagle, medmindre der er tale om en personlig tilknytning til landsbyen. Det lokale erhvervsliv er med til at sikre en vis grad af aktivt liv i landsbyen, og de støtter de mange aktiviteter i landsbyen. Det er her de bl.a. mødes med de andre indbyggere, kunder og andre erhvervsfolk. Det er ofte i det uformelle forum og gennem det lokale netværk, man indgår aftaler om et samarbejde, eller der kommer nye opgaver i ordrebøgerne. Entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Lars Fuglsang og Ulrich Schliemann med domicil på en gård lige uden for Gundsømagle er et eksempel på en virksomhed, som har formået at tilpasse sig udviklingen i branchen og efterspørgslen blandt kunderne. Dyssegården, der også ligger i udkanten af Gundsømagle er et andet eksempel på nytænkning og udvikling af de klassiske erhverv tilpasset nutidens forbrugere. 19

20 Case: Samarbejde om specialiserede opgaver Entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Lars Fuglsang og Ulrich Schliemann drives af to lokale indbyggere, født og opvokset i Gundsømagle. Begge har gennem en årrække drevet hver deres selvstændige virksomhed i landsbyen. I 2012 gik de sammen om en fælles virksomhed og har herved draget fordel af den øgede maskinpark, ekspertise og service de sammen råder over. Virksomheden har adresse på den gård, hvor Lars også bor, og tilbyder løsning af specialiserede opgaver. De udfører f.eks. klipning af vegetation på enge og i moser og bortskafning af vegetationen på miljørigtige vilkår og i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Over 90% af virksomhedens opgaver udføres i lokalsamfundet, og der lægges i virksomheden stor vægt på vedligeholdelse af det lokale kendskab og det gode ry virksomheden har. Det er især synligheden her, der sikrer dem nye opgaver. Oprensningen af Lille Ejlesø er et godt eksempel på et samarbejde på tværs mellem en grundejerforening, Gundsømagle Vandværket, Roskilde Kommune, Gundsømagle Landsbyråd og Lars Fuglsang som lokal entreprenør, om oprensning af en tilgroet sø midt i byen og etablering af et rekreativt område. Virksomhedens gode lokale fundament ses også ved brugen af lokale underleverandører, f.eks. den lokale tømmerhandel, vognmand og elektriker. Det kommer den lokale kunde til gavn, da parterne i opgaven kender hinanden godt, og hurtigt finder den gode, fleksible løsning på eventuelle udfordringer. Virksomhedens regnskab er lagt i hænderne på lokale revisorer, som de har en stor tillid til på baggrund af mange års kendskab. Ulrich Schliemann og Lars Fulgsang 20

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Borgermøde. Præstø under LUP

Borgermøde. Præstø under LUP Borgermøde Præstø under LUP Præstø Lokalråd 30. oktober 2012 Dagsorden 1) Kend din by - Præstø s historie Kaj Christiansen fortæller 2) LUP en Lokal Udviklings Plan Præsentation af begrebet (Henrik Reiche)

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

KIRKE SAABYS RESSOURCER 2015

KIRKE SAABYS RESSOURCER 2015 KIRKE SAABYS RESSOURCER 2015 Oversigt samlet af Ia Brix Ohmann, proceskonsulent og facilitator På fotosafari i Kirke Saaby i foråret 2015 som led i forberedelserne til udviklingsdagen i Den Gamle Skole

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014

Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Forslag til Landdistriktspolitik, Brønderslev Kommune 2014 Indledning Regeringens overordnede målsætning er, at det også i fremtiden skal være muligt at bo og virke i alle dele af landet. Dette kræver

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!

HORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole! Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

LANDDISTRIKTS POLITIK

LANDDISTRIKTS POLITIK LANDDISTRIKTS POLITIK 2016-2018 Forord Vi ønsker at skabe mere dynamik, vækst og udvikling i vores landdistrikter i Randers Kommune. Her ligger mere end 80 landsbyer hver med sin særlige identitet, sine

Læs mere

en landsby i stærk udvikling

en landsby i stærk udvikling Lyne en landsby i stærk udvikling Ansvarlig: Arbejdsgruppen Lyne December 2009 Foto: Gunnar Schmidt Indhold Indhold 2 Lyne s lokal historie 3 Lokal analyse...3 Befolkningsanalyse..4 Input.4 Hvad viser

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum

Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Tale ved Skyum Forsamlingshus 100 års jubilæum Kære alle Tusind tak for invitationen til festligholdelsen af 100 års jubilæet for Skyum forsamlingshus i dag. Det er en festdag, som jeg er glad for at få

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at

Læs mere

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Haderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter

Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune

Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.

Læs mere

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune

Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

INDLEDNING. For en ting er sikkert, skaber vi ikke selv vores fremtid, vil andre gøre det for os... Lars Hartvig Andersen, Formand for bestyrelsen.

INDLEDNING. For en ting er sikkert, skaber vi ikke selv vores fremtid, vil andre gøre det for os... Lars Hartvig Andersen, Formand for bestyrelsen. te sted at bo ds be t de re væ al sk g or eb ilk S og virke i Aarhus INDLEDNING Vi skal tænke langsigtet, synliggøre betydningen af vores succesfulde erhvervsliv og sikre de allerbedste muligheder for

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune.

NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune. Den. 3. november 2015 Ansøgning til Landsbyprisen 2016 fra NordvestKRAFT. NordvestKRAFT er et Landsbysamarbejde mellem Abildå, Ørnhøj, Sørvad og Vind i Herning Kommune. Siden efteråret 2012 har repræsentanter

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land

Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget

Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik. Forord. Indledning. Kultur- og Idrætsudvalget Udkast Allerød Kommunes kulturpolitik Forord Kultur- og Idrætsudvalget Indledning Allerød kommunes kulturhistorie går langt tilbage. Allerød er første gang nævnt i kilderne i år 1260 som Alryth. Al er

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen

Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Karise, 14. november 2016 Resumé af dialogmødet Velkomst v/faxe Kommunes borgmester, Knud Erik Hansen Borgmester Knud Erik Hansen bød velkommen til aftenens dialogmøde, som er en del af Faxe Kommunes dialogprojekt.

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune

Udtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været

Læs mere

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013

ÅRETS LOKALOMRÅDE 2013 Lokalområde der søger Ansøger Forening/Gruppe/råd: Kontaktperson: Adresse: Telefon: Mail: Mønsted Lokalråd, Mønsted Idrætsforening, Mønsted Håndværker- og Handelsstandsforening En borgergruppe bestående

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune

Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Struktur for Samarbejdende Bysamfund SAMBY Horsens kommune Udarbejdet af den af bysamfundene nedsatte arbejdsgruppe den 19. september 2006 Revideret 28.august 2008 Forslag til Revideret udgave september

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere