Gundsømagle, Roskilde Kommune. Den bæredygtige. Idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gundsømagle, Roskilde Kommune. Den bæredygtige. Idékatalog"

Transkript

1 Gundsømagle, Roskilde Kommune Den bæredygtige landsby Idékatalog

2 Idékatalog Indholdsfortegnelse 1. OM PROJEKTET DEN BÆREDYGTIGE LANDSBY 4 2. OM GUNDSØMAGLE 6 3. GUNDSØMAGLE DEN GODE HISTORIE UDFORDRINGER HANDLEPLAN KONKLUSION 28 EFTERSKRIFT - DET GJORDE VI OGSÅ 30 Lokale indbyggere og politikere i fodbold- dyst, Juni

3 Forord ved borgmester Joy Mogensen Som borgmester er jeg stolt af Roskilde Kommunes mange landsbyer i smukke omgivelser tæt på marker, skov og fjord. Flere af disse fungerer godt og har trivsel og vækst på trods af, at landdistrikterne generelt er under pres i disse år. Gundsømagle er en af de velfungerende landsbyer. Og som borgmester er jeg glad for, at Zealand Business Connection i projektet Den Bæredygtige Landsby har udvalgt Gundsømagle til at fortælle den gode historie om, hvad der skaber en succesfuld landsby. Ildsjælene og de mange foreninger i landsbyerne er helt afgørende for, at de lever og ånder som aktive samfund. Roskilde Kommune er samtidig helt bevidst om sin rolle i at bevare og udvikle rammerne for landsbyerne. Kommunen støtter bl.a. kulturlivet og bidrager med fysiske rammer for et bredt spektrum af aktiviteter. Roskilde Kommune vil også i fremtiden støtte landsbyerne, så de bevares og udvikles til glæde for indbyggerne. Byrådet i Roskilde har senest sat et samarbejde i gang med udvalgte landsbyer og kommunen, som sikrer en tæt dialog om løsninger på fælles udfordringer. Dette idékatalog har til formål at tjene som idékatalog for andre landsbyer, der kan drage nytte af de mange gode eksempler fra Gundsømagle. At se det kan lade sig gøre, kan være den bedste inspiration. Borgmester Joy Mogensen Roskilde Kommune og medlem af bestyrelsen i Zealand Business Connection (ZBC) Idékatalog: Den bæredygtige landsby Gundsømagle, Roskilde Kommune Ansvarshavende: Erhvervsudviklingschef John Neel Redaktion: Maria Møllerstrøm Mikkelsen Susanne S. Frederiksen Layout: Foto: Palle Gram Jørgensen Susanne S. Frederiksen Martin Gjerskov Carsten Sønderskov Idékataloget er medfinansieret af: Landdistriktpuljen under Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter 3

4 1. Om projektet Den bæredygtige landsby Der er landsbyer, der trives med blomstrende foreningsliv og velholdte huse, i andre landsbyer krakelerer facaderne, og folk flytter væk. Findes der en formel på en succesfuld landsby? Hvad får en landsby til at trives, mens andre mistrives? Det spørgsmål søger Zealand Business Connection (ZBC) svar på gennem projekt Den Bæredygtige Landsby, der tager udgangspunkt i landsbyen Gundsømagle ved Roskilde. Landsbyen har gennem de senere år oplevet en tilvækst i antallet af indbyggere. I dette idekatalog giver projektet nogle bud på, hvad der kan gøre landsbysamfundene attraktive for indbyggerne og tilflyttere. Resumé Dette projekt har med Gundsømagle i Roskilde Kommune som case undersøgt, hvad der kan få en landsby til at trives. Tre overordnede temaer viser sig: netværksdannelse, erhverv i lokalsamfundet, og synlighed. Et af hovedbudskaberne i dette idékatalog er, at samspillet mellem de lokale kræfter (bl.a. ildsjæle, erhvervsaktører), eksperter og offentlige myndigheder er vigtigt for en bæredygtig udvikling i landsbyerne. En offentlig støtte til områderne kan være et lille nødvendigt skub. Men den egentlige udvikling skal komme fra det lokale erhvervsliv, foreninger, ildsjæle og netværk i området. Et bæredygtigt erhverv, et stærkt foreningsliv, lokale ildsjæle i gode rammebetingelser (skole, service og pasningstilbud, naturressourcer) er samlet set betydningsfuldt for et levende lokalt miljø, hvor indbyggerne kan mødes på tværs. 1.1 Det gode eksempel skal hjælpe andre landsbyer videre Den Bæredygtige Landsby er et forsøgsprojekt, der med støtte fra Landdistriktspuljen har til formål at skabe nye initiativer, der fremmer attraktive levevilkår i landdistrikterne. Projektansvarlig er ZBC, der er netværksorganisation og samarbejdspartner for turistbranchen og erhvervslivet i Lejre og Roskilde Kommuner. ZBC fører forskning og erhvervsliv sammen, yder turist- og erhvervsservice samt driver udviklingsprojekter, iværksætterrådgivning og erhvervsfremme. Dette idékatalog indeholder en række gode eksempler på de forhold, der karakteriserer trivsel og vækst i en udvalgt landsby med et tilfredsstillende serviceniveau, erhvervsmuligheder, forbedrede levevilkår og et udviklingsgrundlag, der fastholder og inspirerer befolkningen. I idékataloget indgår også en handleplan med konkrete forslag, der beskriver, hvordan andre landsbyer kan bruge de gode erfaringer som inspiration. Formålet er at danne udgangspunkt for at igangsætte en række mindre projekter og tiltag i lokale landsbyer i Roskilde, Ringsted og Lejre Kommuner for at undgå udflytning og negativ befolkningsvækst. Målgruppen for idékataloget er beboere, foreninger mfl. i landsbyer, der vil kunne drage nytte af idékatalogets anbefalinger og resultater. Desuden henvender kataloget sig til politikere og embedsmænd i landdistrikterne. Maria Møllerstrøm Mikkelsen Zealand Business Connection (ZBC). Det er ikke fordi at befolkningstilvækst kan løse alle problemer, men der skal som minimum sikres et stabilt antal beboere i landsbyerne. De potentielle sovebyer skal derfor udvikles i stedet for afvikles. Det kræver, at vi får en viden om hvilke rammevilkår, der er behov for, så der kan ske en udvikling af landsbyerne. 4

5 1.2 Udvikling af landsbyerne et politisk indsatsområde Livet i landsbyerne har ændret sig meget over de seneste generationer. Fra at være små, selvforsynende bysamfund i tæt symbiose med landbruget er mange landsbyer nu rene bosætningssteder uden ret mange jobmuligheder. Det gør dem afhængige af at kunne tilbyde gode rammer om fritidsog familielivet for ikke at ende som sovebyer med tomme gader. Gennem de senere årtier er der sket en kraftig urbanisering, hvor folk forlader lokalsamfundene ude på landet typisk for at arbejde og bo i eller tæt ved de større byer. Samtidig er livet i landsbyerne blevet udfordret af finanskrise og økonomiske besparelser, der har medført lukning af de lokale skoler og forringede servicetilbud i landsbyerne nedlæggelse af posthuse og biblioteker, samt butiksdød. Som konsekvens heraf er en række landsbyer blevet affolket, og det er svært at tiltrække nye tilflyttere til det, der nu betegnes Udkantsdanmark. Casen i dette idékatalog, Gundsømagle, kan bl.a. som følge af nærheden til København og Roskilde ikke betragtes som en del af Udkantsdanmark. Landdistriktpuljen er et eksempel på et af de mange politiske tiltag, som man i Danmark har initieret gennem de senere år for at forbedre vilkårene i landsbyerne. I internationalt regi har EU bl.a. afsat en række midler til forbedring af vilkårene i landdistrikterne. De udmøntes bl.a. i transnationale, regionale og lokale projekter. Landdistriktspuljer og EU-programmer har til formål at sikre bedre levevilkår og flere arbejdspladser i landsbyerne. Lokalt gør mange regioner og kommuner også en stor indsats for landsbyerne. 1.3 Gundsømagle - et godt eksempel Som projektansvarlige er vi bekendt med at Gundsømagle er en privilegeret landsby tæt ved København og især Roskilde, som er en populær handelsby med et levende erhvervsliv og et stort udvalg af uddannelsesinstitutioner. Det er derfor ikke projektets formål at nedtone eller afvise de udfordringer, som landsbyer i andre dele af landet måtte stå overfor. Alligevel vil man som læser kunne få inspiration fra de beskrevne erfaringer og tiltag i Gundsømagle. De lokale foreninger og indbyggere i Gundsømagle har hilst initiativet velkommen og er stolte af, at deres landsby kan inspirere til udvikling i andre landsbyer til gavn og glæde for indbyggerne og nærområdet. Samtidig med at idekataloget har til formål at præsentere den gode historie fra landsbyen, er det væsentligt at inddrage de udfordringer som landsbyens indbyggere, foreninger og erhvervsaktører også er oppe imod. 1.4 Idékatalogets opbygning: Struktur og indhold Idékataloget tager udgangspunkt i fortællingerne om den den gode historie baseret på interviews og casestudies blandt indbyggere og erhvervsdrivende i Gundsømagle, samt repræsentanter fra offentlige institutioner og myndigheder (skole, kirke, politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune osv.). Idékataloget er udarbejdet med udgangspunkt i et tæt samarbejde mellem ZBC og ovennævnte aktører. De har alle på hver deres måde bidraget til landsbyens udvikling og opretholdelse. Idékataloget inddrager også materiale og data fra Roskilde Kommunes erhvervsstrategi, lokalplaner, visioner og målsætninger for kommunens landsbyer. Desuden indeholder kataloget input fra øvrige relevante undersøgelser og rapporter. 5

6 Fokus er helt bevidst hovedsageligt lagt på de borgerdrevne indsatsområder og aktiviteter: den sociale kapital. Dog har de overordnede rammebetingelser som lokale erhvervsforhold, infrastruktur, kommunale indsatsområder og naturressourcer en stor betydning for betingelserne i landsbyen, herunder for vækst og udvikling samt tilflytning af nye borgere. Idékataloget gør rede for en række af disse vilkår, som har væsentlig betydning for Gundsømagle som en attraktiv landsby. 1.5 Begrebsafklaring - bæredygtig landsby I dette idékatalog fortolkes bæredygtighed som de betingelser, der skal være til stede for, at et landsbysamfund trives og vokser. At der er et tilfredsstillende serviceniveau, erhvervsmuligheder, gode levevilkår og et udviklingsgrundlag, der fastholder og inspirerer befolkningen. Bæredygtighedsbegrebet indeholder således: Højt serviceniveau (inkl. skole, pasnings- og servicetilbud) Indkøbsmuligheder Erhverv Infrastruktur Social organisering, kulturliv, mødesteder Lettilgængelige og attraktive naturområder 2. Om Gundsømagle De ydre betingelser som beliggenhed, skole og pasningstilbud, infrastruktur, lokalplaner, erhverv og beskæftigelsesmuligheder spiller en væsentlig rolle for landsbyernes udvikling og vilkår. Disse forhold i Gundsømagle bliver belyst nedenstående. Eli Niemand Pedersen Tidl. førstelærer & skoleinspektør , Pederskerskole. Hvis landsbysamfundet skal overleve, er det nødvendigt med en aktiv indsats for at bevare skolerne, forretningerne og andre aktiviteter i landsbyen. Idékataloget viser, at der er vigtigt, at landsbyerne tilbyder indbyggerne en service af høj kvalitet. Således er kvaliteten af skolevæsenet, børnepasningsordningerne, kommunal service i almindelighed, naborelationer, naturoplevelser m.m. af væsentlig betydning for indbyggerne i landsbyerne. Lokale indkøbsmuligheder og mødesteder som det lokale bibliotek vægtes også højt. Derimod er der knapt så meget fokus på at bevare de traditionelle arbejdspladser helt lokalt. Ikke at forstå som behovet for bevarelse og skabelse af arbejdspladser nedprioriteres, men disse spredes over et større geografisk område end tidligere, ligesom fritids- og indkøbsaktiviteter gør det. 3 Frem til 2007: Gundsø Kommune. 2.1 Gundsømagle beliggenhed og historisk udvikling Landsbyen Gundsømagle ligger ca. 12 km nord for Roskilde og ca. 35 km fra København. Efter kommunalreformen i 2007 blev Gundsømagle en del af Roskilde Kommune. 3 Gundsømagle går som by helt tilbage til år Fra slutningen af 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet blev opført en række bygninger til beboelse og erhverv: smedje, bageri, købmand, brugsforening, skole og forsamlingshus. De fleste af de tidligere forretninger og erhvervsbygninger er i dag omdannet til beboelse. 6

7 Bosætning I dag er den gamle landsbykerne omkranset af større områder med nye parcel- og rækkehuse. Især i 1960 erne og 1970 erne havde byen stor befolkningstilvækst, idet den kommunale administration for Gundsø Kommune blev placeret her. Gundsømagle er i dag kendetegnet ved store parcelhuskvarterer med mange unge familier, der er flyttet til landsbyen fra Storkøbenhavn. Infrastruktur Fra at have været et bondesamfund, hvor hovedparten af indbyggerne levede og arbejdede i og omkring landsbyen, er Gundsømagle i dag, ligesom flere andre landsbyer, præget af borgere, der pendler til deres job uden for landsbyen hovedsagelig til Roskilde og København. Gundsømagle er centralt placeret i forhold til både motorvejsnettet bl.a. til/fra København og togforbindelser til Frederikssund/København. Der er endvidere flere daglige busforbindelser til Jyllinge, Veksø, Roskilde og Frederikssund. 2.2 Befolkningsudvikling og -sammensætning Gundsømagle har gode bosætningskvaliteter, hvilket bl.a. afspejles i, at landsbyen har oplevet en tilflytning de senere år. I mange andre landsbyer har tendensen været modsat. Gundsømagle har i vid udstrækning boliger, der tilgodeser forskellige behov, en velfungerende lokal skole, gode daginstitutioner samt et godt nærmiljø, som giver tryghed. Udbygningen af Gundsømagle med moderne familieboliger gennem de senere år har ført til en befolkningstilvækst i landsbyen særligt med tilflytning af børnefamilier. Der er endvidere opført et antal ældreboliger, der giver mulighed for at indbyggerne i nogle af landsbyens parcelhuse kan flytte til en mindre bolig, typisk med en lille have, tæt ved deres tidligere hjem og derved blive i landsbyen. Ifølge Danmarks Statistik er der 2648 indbyggere i Gundsømagle Sogn (2012 tal). Roskilde Gundsømagle København 7

8 Tabel 1 viser en befolkningstilvækst på 81 indbyggere eller 5,9 % fra 2007 til Der er flest indbyggere i aldersgrupperne årige, 484 personer og årige, 406 personer. I perioden fra 2007 til 2012 er der sket en stigning i indbyggertallet i alle aldersgrupper dog med undtagelse af gruppen af årige, hvor indbyggertallet er faldet fra 407 til 329 personer (19,2 %). Der er 719 børn mellem 0-19 år i Gundsømagle Sogn, det er en vækst på 13 børn siden 2007 (1,8 % ). Tabel 1: Befolkningsudvikling, Gundsømagle Kilde: Danmarks Statistik til tabel 1 og 2 Tabel 2 viser befolkningstallet i 2012 fordelt på alder. Tabel 2: Folketal fordelt på aldre, Gundsømagle år år år år år år år år år år år 110 år+ 8

9 2.3 Skole, service- og pasningstilbud Gundsømagle har en række lokale servicetilbud, som medvirker til, at landsbyen er et attraktivt sted at bo for bl.a. børnefamilier. Margretheskolen (bygget i 1965) blev renoveret i 2006 og har elever fra 0-9 klasse. I alt 336 elever. 4 Til skolen er knyttet en SFO med pasningstilbud til de yngre elever. Fritidsklubben Engbækgård har fritidstilbud til skolebørnene og fungerer også som heldagsskole, som er et tilbud til de årige elever, der har behov for andre undervisningstilbud end folkeskolens. 4 Roskilde Kommune, Derudover findes der to integrerede børneinstitutioner med børnehave og vuggestue samt et antal dagplejere til pasning af de mindste børn. Den samlede normering er på 229 børn. Af dem bliver 184 brugt (august 2012). Endvidere har Gundsømagle eget lægehus (Gundsølægerne). Der ligger i en af de gamle gårde i landsbyerne. Praksis er en kompagniskabspraksis, der drives af tre læger. Klinikken er en uddannelsespraksis, hvor der løbende er tilknyttet yngre læger. Desuden er tre 3 konsultationssygeplejersker ansat på klinikken. 2.4 Erhverv Bæredygtig erhvervsudvikling i landsbyerne handler i meget høj grad om at skabe gode betingelser for det lokale erhverv. Det indebærer en styrkelse og udvikling af erhvervsaktører, så de skaber værdi for slutbrugere, at deres virksomhed skaber økonomisk overskud, samt de tager hensyn til miljø og mennesker. I Gundsømagle findes ud over enkelte aktive landbrug en del gårde, der nu huser selvstændige erhverv som entreprenørfirmaer, synshal og autoværksted mv. Hovedparten af erhvervet i Gundsømagle består af mindre enkeltmandsvirksomheder, som håndværkere, serviceerhverv (frisører, zoneterapeuter, mv.), samt liberale erhverv (som revisorer og konsulenter). Håndværkervænget i Gundsømagle er et velfungerende erhvervsområde for mindre håndværksvirksomheder. Virksomhederne beskæftiger sig med industri, værkstedsarbejde, en gros handel, kontor- og oplagsvirksomhed o. lign., samt lastbilparkering. Enkelte virksomheder har bolig tilknyttet. 9

10 Ifølge NN Markedsdata er der i 2012 registreret 301 virksomheder i Gundsømagle (2012 tal). Heraf er 176 enkeltmandsvirksomheder. Der er 42 bygge- og anlægsvirksomheder, 40 engros- og detailhandelsvirksomheder og 36 virksomheder indenfor landbrug. 41 virksomheder er etableret efter Kilde: NN Markedsdata, Tabel 3: Viser antal virksomheder i Gundsømagle fordelt på brancher (2012) Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Erhvervsservice Finansiering og forsikring Undervisning og sundhed Uoplyst Landbrug, skovbrug og fiskerri Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Ejendomshandel og udlejning Kultur, fritid og anden service 2.5 Indkøbsmuligheder DagliBrugsen med bager og OK-Tanken ligger ved det lille indkøbscenter Rosentorvet, centralt i Gundsømagle. Centret rummer også det lokale bibliotek, en frisør, en tøjbutik, et pizzeria, samt en pub. Brugsen har et tæt samarbejde med de lokale foreninger og leverer mad og drikkevarer ved arrangementer, ligesom Brugsen støtter foreningslivet som sponsor. 2.6 Foreningsliv Gundsømagle er kendetegnet ved et aktivt foreningsliv med et bredt tilbud af aktiviteter for børn, unge og voksne. Idrætsforeningen G77, Gundsømagle Jagtforening, Ældremotion, Gundsømagle Dilettantforening og Hanebjælken (AOF) er nogle blandt mange. Gundsømagle har desuden et landsbyråd. Fælles for foreningerne i landsbyen er, at de alle er drevet af frivillige lokale indbyggere og ildsjæle. Roskilde Kommune har som målsætning at tilbyde kommunens borgere et levende og mangfoldigt fritids- og kulturliv med plads til alle. Kommunen støtter derfor foreningslivet og de mange aktiviteter i landsbyen med økonomiske tilskud. De lokale virksomheder bidrager også som sponsorer til foreningernes aktiviteter og arrangementerne. Ifølge NN Markedsdata er der registreret 36 foreninger i Gundsømagle, heraf 24 foreninger med frivillige medlemmer/ildsjæle. 2.7 Lokale samlingssteder Gundsømagle rummer en række lokale samlingssteder, der bruges aktivt af borgerne, herunder Gundsømagle Bibliotek, Gundsømagle Forsamlingshus, Gundsømagle Kirke og sognegård, den gamle skole, samt Gulddyssegård. 10

11 2.8 Natur Gundsømagle ligger naturskønt ved Gundsømagle Sø omgivet af smukke områder med bevaringsværdigt kulturmiljø (fredede gravhøje) og en nyanlagt skov, Gulddysseskoven, mod nord. Mod syd findes et unikt natur- og moseareal, og mod vest er der kun et par kilometer til Roskilde Fjord. 5 Erhvervsstrategi, Roskilde Kommune, Rammevilkår Gundsømagle i Roskilde Kommune Roskilde er et regionalt knudepunkt på Sjælland. Mange borgere i Roskilde Kommune, herunder i Gundsømagle, arbejder i hovedstadsområdet. Samtidig har Roskilde hvad angår uddannelse, handel, kultur og beskæftigelse traditionelt været vigtig for en stor del af Sjælland vest for Roskilde. 5 Roskilde er kendetegnet ved mange uddannelsesinstitutioner. Dette afspejler sig også i et meget højt uddannelsesniveau blandt indbyggerne i kommunen. Roskilde Kommune rummer mange landsbyer og arbejder i øjeblikket med at udvikle et helhedsorienteret samarbejde med landsbyerne i kommunen. Hidtil har der været tradition for, at kommunen og landsbyerne samarbejdede i enkeltstående projekter, som for eksempel lokalplanarbejde, pleje af grønne områder, idrætsliv, trafiksikkerhed, og lignende. Samarbejdet og dialogen med landsbyerne har som følge deraf ofte manglet et helhedsorienteret perspektiv. Med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats for kommunens landsbyer vil der komme øget fokus på de lokale styrker, samt de værdier og udviklingspotentialer, der ligger i de enkelte landsbyer. Dette skal være med til at øge interessen for landsbyerne blandt både de nuværende indbyggere og de kommende tilflyttere og sikre landsbyernes fortsatte udvikling som selvstændige levedygtige samfund. Som led i den helhedsorienterede indsats har Roskilde Kommune initieret et samarbejde mellem udvalgte landsbyer og embedsmænd i kommunen. Parterne vil ud fra dialog og videndeling i fællesskab arbejde for at fremme trivsel og udvikling og finde frem til løsninger på aktuelle problemstillinger i landsbyerne. I foråret 2012 gennemførte kommunen et udviklingsprojekt til styrkelse af samarbejde og trivsel i landsbyen Ørslev, og i efteråret 2012 påbegyndes et samarbejde mellem kommunen og Gundsømagle Landsbyråd. Det uddybes nedenfor i kapitel Gundsømagle den gode historie Dette kapitel illustrerer, hvad der gør Gundsømagle til et godt sted at bo og drive erhverv, samt hvilke udfordringer og mangler, som landsbyen også står overfor. I kapitlet har vi valgt at prioritere de forhold, aktiviteter og rammer i Gundsømagle, som interviewpersonerne selv har fremhævet som noget af det vigtigste for deres landsby. En levende landsby skabes af de indbyggere, der lever i landsbyen. De ydre rammer som skole, pasningstilbud og indkøbsmuligheder er med til at skabe rammerne for landsbyens beboere jf. kapitel 2. Men det er de enkeltes engagement og bidrag til lokalsamfundet, der skaber livet i byen på tværs af interesser, alder, osv. Nedenstående case illustrerer nogle af de kriterier, prioriteter og værdier, der førte til, at en familie valgte at flytte til Gundsømagle. Familien er repræsentativ for en stor gruppe af nytilflyttere i landsbyen. 11

12 Case: Den unge familie: Hvorfor blev det Gundsømagle? I 2004 flyttede familien til et parcelhus i en af de ældre udstykninger i Gundsømagle. Familien består af far, mor og to dengang helt små børn. Familien flyttede til Gundsømagle fra en mellemstor by på Midtsjælland for at komme nærmere til de udearbejdende voksnes arbejdspladser i Storkøbenhavn. Gundsømagle blev valgt som det perfekte kompromis mellem ønsket om gerne at ville bo i et mindre lokalsamfund i et naturskønt område og samtidig være tæt på arbejde og storby. I processen med at finde ny bolig var et par mindre byer i spil. De gode rammer, med pasnings- og indkøbsmuligheder og kulturtilbud, der var til rådighed i Gundsømagle gjorde udslaget for familien. Derudover har det gode fællesskab på vejen, hvor de bor, og i landsbyen i det hele taget, betydet meget for familien. Familien oplever, at nye tilflyttere hurtigt kommer med i et fællesskab. For børnene virker det gode fællesskab både, når de leger sammen i børnehave, SFO, klub og hjemme på vejen. Familien peger på, at de dygtige, engagerede voksne, som børnene møder i deres hverdag i Gundsømagle, har en stor del af æren for, at der er et godt fællesskab mellem børnene i byen, og de ser det som en stor fordel for børnene, at der er mange legekammerater lige i nærheden. I familien sætter man pris på det sociale samvær, der er i byen, hvor mennesker med forskellige baggrunde mødes til gode aktiviteter i foreningslivet og ved de sociale begivenheder i byen som bl.a. byfest, fastelavnsfest og dilettant. Disse aktiviteter arrangeres af engagerede frivillige. Familien oplever, at man i lokalsamfundet nemt kan blive en del af fællesskabet omkring de frivillige aktiviteter, hvis man har lyst. For at få hverdagens gøremål, med arbejde, familieliv og fritidsaktiviteter til at gå op, har familien, ligesom de fleste andre familier i Gundsømagle, to biler. Det sikrer, at man efter arbejde hurtigt kan være hjemme i de naturnære omgivelser, som var en af parametrene for at flytte til Gundsømagle. 3.1 Frivillighed og foreningsliv Ildsjælene i landsbyerne bliver ofte nævnt som den vigtigste, lokale ressource, og med et stærkt lokalt engagement kan en landsby drive det vidt. Mange steder yder borgerne et stort stykke frivilligt arbejde med at bygge og vedligeholde fællesfaciliteter og skabe nye projekter. De frivillige ildsjæle i Gundsømagle har en stor betydning for livet i landsbyen og er drivkraften bag det stærke foreningsliv og de mange aktiviteter, der finder sted. De er med andre ord uundværlige for at landsbyen har et stærkt foreningsliv, mange tilbagevendende aktiviteter og begivenheder og de spiller en vigtig rolle som landsbyens talerør til politikere og embedsmænd. Den frivillige indsats møder stor opbakning fra de øvrige indbyggere i landsbyen og de lokale erhvervsdrivende. Frivilligt arbejde er en af vejene frem til et godt kendskab til hinanden i lokalmiljøet. Det betyder meget for et fælles engagement og deltagelse i lokalsamfundet på tværs af borgerne og det lokale erhverv. Som et eksempel kan fremhæves oprensningen af den lokale sø, Lille Ejle Sø, hvor flere lokale frivillige, herunder de lokale entreprenører, ved fælles hjælp var i stand til at handle hurtigt og få de gode ideer gjort til virkelighed. De mange kulturelle aktiviteter og aktive foreninger sikrer et bredt fritids- og kulturliv i Gundsømagle, hvilket betyder meget for indbyggerne i landsbyen. Fælles for initiativerne er, at de alle er drevet ved hjælp af frivillige kræfter. 12

13 Indbygger i Gundsømagle Byens frivillige gør et stort stykke arbejde. En indsats i mindre målestok tæller også med der er brug for alle. Nedenfor præsenteres udvalgte cases fra Gundsømagle, der beskriver nogle af de aktiviteter og opgaver, som de frivillige ildsjæle i landsbyens foreninger står i spidsen for. Busy Boots Linedance er et ekesempel på hvordan en idé blandt to af indbyggerne om et fællesskab i dansens tegn er blevet realiseret i landsbyen. Case: Linedance i landsbyen Stifterne af Busy Boots Linedance fortæller: Vi var to piger der begyndte at danse linedance i 2006 og tænkte, at det kunne være sjovt selv at starte en klub her, hvor vi bor. Det blev starten på Busy Boots Linedance i Gundsømagle. Vi var endda så heldige, at vi fik en super instruktør til at være med helt fra begyndelsen. Vi ville gerne vise alle - i Gundsømagle og omegn - hvor sjovt og dejligt det er at danse linedance. Det var med stor spænding Busy Boots Linedance åbnede dørene for første gang torsdag den 13. september 2007 i festsalen på Margretheskolen i Gundsømagle. Den første gang var der 12, så 24 og 3. torsdag var der 34. Vi var bare stolte, og danserne var glade. Siden er det faktisk gået forrygende med to - tre og nu til den kommende sæson 2012/2013 fire instruktører, så vi nu kan tilbyde fuldt program for begyndere, letøvede, øvede og rutinerede dansere. Og vi er stadig stolte. Busy Boots Linedance er en aktiv forening med mange medlemmer. De er gerne med til at gøre begivenheder i Gundsømagle ekstra festlige. 13

14 Case: Gundsømagle Landsbyråd landsbyens stemme Gundsømagle Landsbyråd har for tiden en bestyrelse på 15 medlemmer. Landsbyrådet har stor opbakning i landsbyen og er med til at drive og styrke et lokalt interessefællesskab blandt foreningerne, erhvervslivet og den enkelte borger i Gundsømagle. Landsbyrådets formål er at være samlingssted for flest mulige initiativer og arrangementer, der kan bidrage til kulturel, samfundsmæssig, trafikmæssig, miljømæssig og social styrkelse af Gundsømagles position i nærsamfundet, samt i regionalt og landsdækkende perspektiv. Landsbyens stemme: Gundsømagle Landsbyråd har overordnet en vigtig funktion i at samle landsbyen indadtil i drøftelsen af aktuelle sager vedrørende trivsel og udvikling, samt at fungere som landsbyens stemme udadtil bl.a. i samarbejdet med kommunens embedsmænd og andre landsbyråd. Dialog og debat: Med udgangspunkt i en række mærkesager som trafik og trafiksikkerhed, kultur og naturforskønnelse, er Landsbyrådet det samlende talerør på vegne af indbyggerne i landsbyen bl.a. i dialogen med politikere og embedsmænd i Roskilde Kommune. Landsbyrådet fik i 2009 foretræde for Folketingets Trafikudvalg som led i en aktiv protest mod den kommende motorvejstilkørsel i nærområdet. Landsbyrådet er debatskabende og med til at sætte landsbyen på det politiske landkort. I 2011 stod landsbyrådet i spidsen for et borgermøde på Gundsømagle Bibliotek i protest mod den varslede lukning af biblioteket og biblioteket fik lov at blive. Tidligere har landsbyrådets medlemmer aktivt arbejdet for bedre trafiksikkerhed i landsbyen bl.a. for flere og bedre cykelstier til de mange skolebørn, der dagligt skal gennem landsbyen til den lokale skole, Margretheskolen, beliggende i udkanten af landsbyen. Arrangementer: Landsbyrådet står i spidsen for en række arrangementer i byen, der er med til at bringe borgerne sammen på tværs af alder og interesser. Rådet har også en vigtig funktion med at inddrage de nye indbyggere i landsbyen bl.a. den årlige byfest. Synlighed: Gundsømagle Landsbyråd har en velfungerende hjemmeside (www.gundsoemagle-landsbyraad.dk), der synliggør landsbyrådets arbejde med mærkesager. Her præsenteres også lokalt nyhedsstof og kommende aktiviteter. To gange årligt udgiver landsbyrådet bladet Gundsømagle Landsby Nyt, der orienterer om lokale begivenheder og arrangementer samt aktuelle sager, som landsbyrådet varetager. Landsbyrådet er desuden aktiv på Facebook. Som eksempel på gensidig lokal opbakning er det lokale foreningsliv og erhvervsliv synlige med flittig annoncering på landsbyrådets hjemmeside og i Gundsømagle Landsby Nyt. Indbygger i Gundsømagle Her i Gundsømagle har vi et aktivt og meget velfungerende landsbyråd, men det er værd at huske, at det ikke altid har været sådan. Jeg tror det er vigtigt at vise mulighederne for, at ting kan lade sig gøre - og at tingene ikke bare altid har været sådan et sted[..].[..]. Det er ikke en umulig opgave at starte noget nyt op. De gode eksempler kan nogle gange være de bedste motivationsfaktorer. 14

15 Borgere i Gundsømagle tog aktivt fat i en udfordring. Medlemmer fra landsbyrådet ved Christiansborg i forbindelse med foretræde for Trafikudvalget. Unge og ældre mødes på de skrå brædder. Gundsømagle Dilettantforening og Gulddyssegården er to andre foreninger i Gundsømagle, der er båret af frivillige ildsjæle. Dilettantforeningen har en lang historie og mange traditioner, hvorimod Gulddyssegården er et nyere tiltag i landsbyen. Case: Gundsømagle Dilettantforening - succes på de skrå brædder Gundsømagle Dilettantforening består af lutter glade amatører, der dyrker amatørteater for at få en god oplevelse, og for at glæde andre, hvilket har været foreningens kendetegn siden oprettelsen i Dilettantforeningen opfører hvert år et stykke i marts, som spilles tre weekender. Forestillingen er udelukkende båret frem af frivillige, der står for alt fra at slå sine folder på de skrå brædder, til scenearbejde med rekvisitter, kulisser, kostumer og meget mere - Vi har det som en stor familie. 6 Dilettantforeningen har en aktiv bestyrelse. De årlige forestillinger støttes af de lokale erhvervsdrivende med sponsorater. Forestillingerne finder sted i Gundsømagle Forsamlingshus. I Dilettantforeningen mødes deltagerne på tværs af generationer og baggrund om en fælles interesse. 15

16 Case: Gulddyssegård fra landbrug til kulturudstillinger og jazzkoncerter Gulddyssegård er et eksempel på et samarbejde mellem lokale ildsjæle i en forening, og Roskilde Kommune, for et fælles samlingspunkt for landsbyens borgere. Foreningen Gulddysse Kulturgård har til formål: Igennem istandsættelse og drift af Gulddyssegård at etablere et kreativt miljø som grundlag for at fremme den skabende kunst inden for kulturlivet i Roskilde Kommune. Foreningen består af frivillige ildsjæle med en håndværksmæssig baggrund. Den står for en bred vifte af kulturaktiviteter, og er med til at skabe samvær, trivsel og glæde igennem fælles aktiviteter. På Gulddyssegården har frivillige ildsjæle sammen med Roskilde Kommune skabt lokaler, hvor både værkstedsaktiviteter og kulturelle indslag har gode rammer. Der er hurtigt skabt tradition for tilbagevendende arrangementer på Gulddyssegården, bl.a. jazzkoncerter to gange årligt. De gode rammer giver også plads til ekstraordinære kulturelle tiltag, som sætter landsbyen på verdenskortet. F.eks. blev der i august 2012 holdt Kinesiske Kulturdage med repræsentation fra Den kinesiske Ambassades kulturafdeling. Drivkræfter fra Gulddyssegården stod bag arrangementet med støtte fra Roskilde Kommune. Gulddyssegård modtog i 2009 Roskilde Kommunes Kulturpris. Gulddysse Kulturgård er en velfungerende, kreativ ramme for mere end 250 kunstnere. Gårdens istandsættelse er sket ved en stor frivillig indsats. Stedets gode faciliteter for kulturudfoldelse blev sat på verdenskortet, da der i august 2012 blev holdt Kinesiske Kulturdage med optræden og udstillinger. 3.2 Mødesteder Som beskrevet ovenfor har de mange lokale foreninger og arrangementer stor betydning for at bringe indbyggerne i landsbyen tættere på hinanden. Byens rum, som grønne pladser og fælles lokaler, hvor folk kan mødes, er også vigtige forudsætninger for en levende landsby. Gundsømagle Forsamlingshus, kirken, og den gamle skole bruges flittigt af foreningerne i landsbyen, og til en række arrangementer for både unge og ældre. Indbygger i Gundsømagle Et fælles samlingssted i byen er alfa og omega. Vores forsamlingshus spiller f.eks. en vigtig rolle i byen. 16

17 Indbygger i Gundsømagle Kirken skal være åben ikke lukket men åben for alle. Vi har bl.a. haft store koncerter i kirken. Til Nytårskoncerterne kommer store kunstnere, bl.a. har Ghita Nørby været her hun var formidabel. Butikslivets bidrag til liv i lokalsamfundet er væsentlig for trivslen. Dagli Brugsen i Gundsømagle holdt velbesøgt 122 års fødselsdagsfest i Gundsømagle kirke fungerer som et åbent mødested og danner rammen om mange aktiviteter. Den mere uformelle og daglige kontakt mellem beboerne (når man f.eks. løber på hinanden i den lokale brugs eller på biblioteket), samt personligt kendskab til den lokale el-montør, VVS mand, brugsuddeleren, bibliotekaren, mv., er også af stor betydning. At have ansigt på den enkelte og at vide hvem der kan hvad, styrker tilliden til den enkelte og skaber tryghed i lokalmiljøet både for børn, unge og voksne, og også de ældre indbyggere. Det er derfor vigtigt for indbyggerne at bevare den lokale Daglig Brugs og biblioteket. Her får de hilst på hinanden og får vendt dagligdagstingene over indkøbene og bøgerne. Indbyggerne værner meget om disse rammer. 3.3 Samarbejde Samarbejde ud fra dialog, åbenhed og forventningsafstemning er nogle af nøgleordene for et lokalmiljø med trivsel og vækst. Det er vigtigt, at lokale beboere, forenings- og erhvervsliv får afstemt forventningerne og ønskerne til fremtiden med kommunen. Kommunen og borgerne kan sammen afdække landsbyens potentialer, ønsker og udviklingsmuligheder og dernæst formulere en række initiativer og projekter, som landsbyen og kommunen har mulighed for at realisere. Der er stor forskel på, hvordan det daglige samspil mellem kommunerne og lokalsamfundene i landdistrikterne er organiseret. 17

18 Indbyggere i Gundsømagle Man skal virkelig ikke underkende bibliotekets betydning. Her mødes folk og får en snak, og det et uformelt samlingspunkt for mange. Biblioteket er en vigtig lokal kulturinstution, og en kulturperle i byen. Da politikerne varslede lukninger af de små landsbybiblioteker rejste der sig en storm af protester mod lukningen af Gundsømagle Bibliotek fra de lokale. Frem til 2007 var Gundsømagle en del af den tidligere Gundsø Kommune. Rådhuset lå i Gundsømagle med kort afstand mellem indbyggerne, politikerne og embedsmændene, der ofte var en del af lokalmiljøet i landsbyen. Som et eksempel har den tidligere borgmester i Gundsø Kommune i perioden , Evan Lynnerup, en tæt relation til landsbyen og er aktiv i det lokale foreningsliv. Med kommunesammenlægningen i 2007, hvor den tidligere Gundsø Kommune blev en del af Roskilde Kommune, fik landsbyens indbyggere længere vej til politikere og embedsmænd Samarbejde med Roskilde Kommune Som nævnt i kapitel 2 har landsbyrådet og Roskilde Kommune indgået en aftale om et fælles projekt, som skal mindske afstanden fra rådhuset til lokalsamfundet. Case: Kick start til nyt projekt mellem landsbyrådet og kommunen I oktober 2011 blev Gundsømagle udvalgt til at indgå i et tættere samarbejde med Roskilde Kommune for at initiere nye aktiviteter og håndtere udfordringer i lokalsamfundet. Samarbejdet er forankret i en direkte personlig kontakt mellem parterne. Foruden et indledende møde mellem landsbyrådet og kommunens medarbejder er det planen at afholde et større borgermøde, hvor samtlige indbygger i landsbyen får mulighed for at komme til orde og drøfte konkrete mærkesager med kommunens repræsentanter. Nogle af de emner, der i øjeblikket er planer om at arbejde med, i samarbejde med kommunen, er: - Fremtidsvisioner for Gundsømagle Bibliotek, - Byforskønnelse - Forbedring af den lokale busdrift - Organisering af de lokale foreninger i landsbyen en fælles stemme til myndigheder/kommunen - Velkomstfolder til nytilflyttere i landsbyen Samarbejde i landsbyen De mange foreninger i Gundsømagle, indbyggere og erhvervsaktører er gode til at samarbejde på tværs og gøre brug af hinandens ressourcer. Ældresagen i Gundsø er et eksempel på en forening, der rækker på tværs af landsbyerne i det nordlige Roskilde Kommune, og samarbejder med andre foreninger i lokalområdet. De offentlige institutioner, som kirken og den lokale skole, bidrager også aktivt til et samarbejde på tværs af landsbyen i fællesskab med foreningslivet. 3.4 Erhvervsliv i lokalsamfundet Et væsentligt element i landsbyernes bæredygtighed er det lokale erhverv. Uden det lokale erhverv risikerer landsbyerne at ende som rene kulissebyer uden liv i dagtimerne. Fordi landbruget spiller 18

19 Gundsømagle bibliotek fungerer som et aktivt mødested for indbyggerne i landsbyen. en stadigt mindre rolle, og antallet af produktionsvirksomheder aftager, drænes mange landsbyer for den type erhverv, der gennem tiden har været med til at sikre landsbyernes vækst og udvikling. I mange landsbyer nedlægges eller lukker landbrug og andre lokale erhverv. De tomme gårde bliver ofte lejet ud til bolig, og en nabolandmand driver jorden. Selvom der i Gundsømagle fortsat findes enkelte traditionelle landbrug, er det andre typer af erhverv inden for håndværks- og servicefagene, samt liberale erhverv, der nu præger bybilledet. Flere af virksomhederne har til huse i landsbyens landejendomme, der tidligere har fungeret som traditionelle landbrug. Her er der plads til anlægsmaskiner, værkstedsfaciliteter mv. Frem for at stå tomme og ubrugte hen får gårdene nyt liv med nye kreative tiltag, der bidrager til vækst og trivsel i landsbyen. Hovedparten af de lokale erhvervsdrivende i Gundsømagle har valgt at drive erhverv i byen, fordi de gerne vil kunne bo og arbejde der. Som nævnt i kapitel 2, driver en del virksomhed fra deres privatadresse, hvilket er med til at sikre aktivitet og liv i boligområderne i dagtimerne. Der er ingen overordnede faktorer, der peger på nogen større interesse blandt udefrakommende iværksættere og virksomheder for at drive erhverv i Gundsømagle, medmindre der er tale om en personlig tilknytning til landsbyen. Det lokale erhvervsliv er med til at sikre en vis grad af aktivt liv i landsbyen, og de støtter de mange aktiviteter i landsbyen. Det er her de bl.a. mødes med de andre indbyggere, kunder og andre erhvervsfolk. Det er ofte i det uformelle forum og gennem det lokale netværk, man indgår aftaler om et samarbejde, eller der kommer nye opgaver i ordrebøgerne. Entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Lars Fuglsang og Ulrich Schliemann med domicil på en gård lige uden for Gundsømagle er et eksempel på en virksomhed, som har formået at tilpasse sig udviklingen i branchen og efterspørgslen blandt kunderne. Dyssegården, der også ligger i udkanten af Gundsømagle er et andet eksempel på nytænkning og udvikling af de klassiske erhverv tilpasset nutidens forbrugere. 19

20 Case: Samarbejde om specialiserede opgaver Entreprenør og anlægsgartnerfirmaet Lars Fuglsang og Ulrich Schliemann drives af to lokale indbyggere, født og opvokset i Gundsømagle. Begge har gennem en årrække drevet hver deres selvstændige virksomhed i landsbyen. I 2012 gik de sammen om en fælles virksomhed og har herved draget fordel af den øgede maskinpark, ekspertise og service de sammen råder over. Virksomheden har adresse på den gård, hvor Lars også bor, og tilbyder løsning af specialiserede opgaver. De udfører f.eks. klipning af vegetation på enge og i moser og bortskafning af vegetationen på miljørigtige vilkår og i overensstemmelse med gældende lovgivning på området. Over 90% af virksomhedens opgaver udføres i lokalsamfundet, og der lægges i virksomheden stor vægt på vedligeholdelse af det lokale kendskab og det gode ry virksomheden har. Det er især synligheden her, der sikrer dem nye opgaver. Oprensningen af Lille Ejlesø er et godt eksempel på et samarbejde på tværs mellem en grundejerforening, Gundsømagle Vandværket, Roskilde Kommune, Gundsømagle Landsbyråd og Lars Fuglsang som lokal entreprenør, om oprensning af en tilgroet sø midt i byen og etablering af et rekreativt område. Virksomhedens gode lokale fundament ses også ved brugen af lokale underleverandører, f.eks. den lokale tømmerhandel, vognmand og elektriker. Det kommer den lokale kunde til gavn, da parterne i opgaven kender hinanden godt, og hurtigt finder den gode, fleksible løsning på eventuelle udfordringer. Virksomhedens regnskab er lagt i hænderne på lokale revisorer, som de har en stor tillid til på baggrund af mange års kendskab. Ulrich Schliemann og Lars Fulgsang 20

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE

VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE VISION 2030 VORDINGBORG KOMMUNE Program 19.00 19.10 Velkomst ved Borgmester Knud Larsen 19.10 19.30 Præsentation af visionen ved Knud Larsen / Kommunaldirektør Lau Svendsen-Tune 19.30 20.00 Debat ved borde

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvorfor er kommunal branding spild af penge & Hvad skal kommunerne gøre i stedet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Strategier for udvikling af et landdistrikt:

Strategier for udvikling af et landdistrikt: Syddansk Universitet Strategier for udvikling af et landdistrikt: Ørbæk-rapporten 2003 AF PROFESSOR DOMINIQUE BOUCHET FORSKNINGSASSISTENT JEAN-PAUL PERONARD Copyrights: Tekst og billeder: Dominique Bouchet

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

ET ERHVERVSLIV I VÆKST 2013 ET ERHVERVSLIV I VÆKST MED ATTRAKTIVE JOBMULIGHEDER Find dit næste job i Frederikshavn Kommune Et attraktivt sted at bo I Frederikshavn Kommune ser vi fremad. Her er man ikke er bange for at tænke

Læs mere

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015

Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Vejledning om tilskud til forsøgsprojekter i landdistrikterne fra Landdistriktspuljen 2015 Indhold Indledning... 3 1. Formålet med Landdistriktspuljen... 3 2. Hvilken type af forsøgsprojekter kan der ydes

Læs mere

Nye tider nye roller

Nye tider nye roller Mellemby Nye tider nye roller - Mellembyernes udfordringer Et pilotprojekt med Landdistrikternes Fællesråd og byerne Egtved, Glamsbjerg, Gram, Holsted, Ølgod og Ørbæk. Projektets formål er at understøtte

Læs mere

BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger.

BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger. BILAG 1. Forskellige scenarier for ejerforhold af skolens bygninger. INDLEDNING Dette dokument beskriver mulige scenarier for ejerforhold for skolebygningerne i Skibbild-Nøvling. Scenarierne skal ses i

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser

Lindholm. DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Lindholm DTU Veterinærinstituttet Afdeling for Virologi Hvidbog om fastholdelse af statslige arbejdspladser Forord Regeringen taler om at gøre noget for at sikre balance i hele landet, men i praksis fortsætter

Læs mere

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder.

Strategiske mål. Erhvervsudviklingsstrategien bygger på to strategiske mål og fire indsatsområder. Næstved Kommune 2015-2018 1 Sammen om fremtiden Næstved er et af Danmarks største erhvervsområder øst for Storebælt. Sådan skal det også være i fremtiden. Næstved Kommune har derfor som mål, at virksomhederne

Læs mere

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til.

I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Lem 9. maj 2007 Kære byrådsmedlemmer I Lem er vi bevidste om, at politikerne i Ringkøbing-Skjern kommune har mange opgaver, der skal løses og tages stilling til. Vi synes det er vigtigt, at I alle får

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE

LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE LANDDISTRIKTSPOLITIK I ESBJERG KOMMUNE LIVSKVALITET I LAND- DISTRIKTERNE 2 LANDDISTRIKTS- POLITIKKEN 2015-2017 3 Landdistriktspolitikken er et fælles redskab for borgere, foreninger, organisationer, virksomheder

Læs mere

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00

Velkommen til. Silkeborg kommune. Silkeborg Kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 20 80 00 Velkommen til Silkeborg kommune Rådhuset Søvej 1-3 8600 Silkeborg Et skridt ind i fremtiden Velkommen til Et par nyttige kontaktoplysninger er en dynamisk kommune med ca. 85.000 indbyggere. Kommunen råder

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil! Vision for Holbæk Kommune Holbæk Kommunes byråd, maj 2010 Holbæk Kommunes vision: Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil Vi skal: - sikre en sund

Læs mere

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010

NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010 NIF FODBOLD Sponsor Koncept 2010 VELKOMMEN TIL NIF FODBOLD Næstved IF Fodbold amatørafdeling, er omdrejningspunkt for fodbolden på hele Sydsjælland. Klubben rækker langt ud over regionens grænser. Vi arbejder

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro

Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Erhverv og Beskæftigelse på Nørrebro Visionspapir for Arbejdsgruppen Erhverv og beskæftigelse Nov. 2014 Nørrebro Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, der fokuserer på erhverv og beskæftigelse. Den

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

VI HAR DET HELE LIGE HER

VI HAR DET HELE LIGE HER studsgaardby.dk STUDSGÅRD facebook.com/studsgaardtonul VI HAR DET HELE LIGE HER DAGPLEJE BØRNEHAVE FRITIDSHJEM OG KLUB FRISKOLE GRØN BYDEL SPORTSPLADS MINIHAL IDRÆTSFORENING TOGSTATION NATUR BORGERFORENING

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Århus og Østjylland i fremtiden Byggeri, udbygning og bolig Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. ANSØGNINGSSKEMA TIL FORSTADSPULJEN Ansøgningen sendes til Plankontoret, Rådhuset, Flakhaven 2, 5000 Odense C. Ansøger (forening/navn) Ubberud Hallen i samarbejde med Ubberud Idrætsforening Cvr. nr. 26157705

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

RealMæglerne Taastrup. Personligt ejerskab del af en kæde. RealMæglerne Taastrup. Velkommen hos RealMæglerne Taastrup

RealMæglerne Taastrup. Personligt ejerskab del af en kæde. RealMæglerne Taastrup. Velkommen hos RealMæglerne Taastrup RealMæglerne Personligt ejerskab del af en kæde Indehaver, statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Halldén Hovedgade 121 2630 RealMæglerne er personligt ejet af Inge Halldén og uafhængig af kapitalinteresser.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Dokument til underskrift. Ansøgningsskema til puljer under Kultur og Fritid

Dokument til underskrift. Ansøgningsskema til puljer under Kultur og Fritid Vordingborg Kommune Postboks 1060 0900 København C Dokument til underskrift Ansøgningsskema til puljer under Kultur og Fritid Antal sider i dokumentet inklusiv denne forside: 7 Husk at denne forside skal

Læs mere

Frivillighåndbog FamilieSamvirket

Frivillighåndbog FamilieSamvirket Frivillighåndbog FamilieSamvirket Indhold FamilieSamvirket... 3 Målgruppen... 3 Formål... 4 Hverdagsskolen... 4 Forældreskolen... 5 Supplerende aktiviteter... 5 Målsætning og ansvarsområder... 5 Rekruttering,

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Til Slagelse kommune april 2015-04-13 VISION BISSERUP

Til Slagelse kommune april 2015-04-13 VISION BISSERUP 1 Til Slagelse kommune april 2015-04-13 OM AT GÅ SINE EGNE VEJE VISION BISSERUP I SLAGELSE KOMMUNEPLAN 2009 2020 i afsnittet De 100 landsbyer s.47 står følgende om Bisserup ( bilag 1): Citat: er et meget

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere