NYHEDSBREV 2, Jeg ser frem til at deltage i Folkemødet på Bornholm

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYHEDSBREV 2, 2014. Jeg ser frem til at deltage i Folkemødet på Bornholm"

Transkript

1 16. årgang maj 2014 NYHEDSBREV 2, 2014 Folkemøde, digitalisering og velfærdsteknologi Tak for gode dage i Nyborg med faglige diskussioner og socialt samvær d. 28. og 29. april. Repræsentantskabsmødet blev afviklet i en god stemning, og jeg er glad for de beslutninger, vi fik truffet. Et højdepunkt for mig var socialminister Manu Sareens tale, hvor han roste DANSKE ÆLDRERÅD for at komme med kvalificerede og nuancerede indlæg i debatten om ældremilliarden. Det kan vi være stolte af, og det giver et praj om, at vi ikke skal være bange for at gå imod strømmen. Jeg har en aftale om et møde med ministeren til efteråret. DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske konference satte mange spændende emner på tapetet, bl.a. sundhedsøkonomi i forhold til ældrebefolkningen, offentligtprivat samarbejde, forebyggende hjemmebesøg, pårørende til demensramte og ældre med en anden etnisk baggrund end dansk, mad og måltider emner der har relevans for arbejdet i ældrerådene. Netop mad og måltider er emnet for to artikler i dette nyhedsbrev. Den første artikel slår til lyd for, at hjemmelavet mad skal tilbage på plejehjemmene, og at det skal være slut med centralkøkkener, som laver gaspakket eller frosset mad. Den anden artikel fortæller om et nyt måltidskoncept, som lægger vægt på sundhed, valgfrihed og bedre måltidsoplevelser. Jeg mener, det er vigtigt, at vi som ældreråd blander os i de lokale debatter og indstillinger vedrørende mad, og at overvejelserne er vigtige i forhold til udviklingen af fremtidens ældreservice. Jeg ser frem til at deltage i Folkemødet på Bornholm d juni. DANSKE ÆLDRERÅD har valgt den strategi, at stille sig til rådighed med debattører for relevante organisationer og foreninger. En strategi der har givet pote - DANSKE ÆLDRERÅD er programsat som paneldeltager ved fem debatter. Debatterne omhandler bl.a. sund aldring, værdighedsgaranti i ældreplejen, velfærdsteknologi, rettigheder for ældre, tilgængelighed og ældrerådenes rammer og virke. Formand, næstformand og sekretariatsleder vil desuden være aktive deltagere ved andre debatter, og jeg har tid som taler på den åbne talerstol, Speakers Corner. Vi har ikke en stand, da det er en bekostelig affære og kræver et meget større forarbejde. På DANSKE ÆLD- RERÅDs hjemmeside er en oversigt med alle debatter, som vi er programsat i klik her. Offentlige, digitale løsninger skal være bedre og mere brugervenlige. Sådan lyder repræsentantskabets opfordring til politikerne på Christiansborg og i kommunerne i den udtalelse, der blev vedtaget på repræsentantskabsmødet. Og opfordringen bliver nu fulgt op med en undersøgelse af de kommunale hjemmesider. DANSKE ÆLDRERÅDs sekretariatet er i samarbejde med ÆldreForums sekretariat ved at lægge sidste hånd på et spørgeskema, som udsendes til jer efter sommerferien. Intentionen er, at I som folkevalgte repræsentanter for kommunens ældre borgere, tester jeres kommunes hjemmeside for nogle af de informationer, en ældre borger kan tænkes at søge efter. Er informationerne lette at finde? Er hjemmesiden brugervenlig? Er sproget til at forstå? Gennem undersøgelsen får vi et landsdækkende billede af brugervenligheden på de kommunale hjemmesider. I får som ældreråd tillige en konkret viden og dermed mulighed for at tage en drøftelse med de ansvarlige for hjemmesidens ældreområde. Jeg har hen over foråret beskæftiget mig en del med velfærdsteknologi og har netop deltaget i et scenarieværksted arrangeret af teknologirådet. Vi drøftede spørgsmål som: Hvordan skal vi organisere brugen af velfærdsteknologierne på ældreområdet? Hvad er acceptabelt? Hvordan oplever ældre borgere selv teknologien, og hvilke muligheder og udfordringer står politikerne overfor? Det var en spændende dag, hvor vi udviklede visioner og løsningsforslag. Teknologirådet udarbejder en rapport, som også sendes til relevante politikere på kommunalt, regionalt og nationalt plan for at give dem input til beslutningsprocessen omkring velfærdsteknologi. I kan i dette nyhedsbrev læse en artikel om velfærdsteknologi skrevet af to bestyrelsesmedlemmer i DANSKE ÆLDRERÅD. Bent Aa. Rasmussen Formand INDHOLD: Alle ældre har ret til et ordentligt måltid mad Madtilbud til ældre kan fremme sundheden Velfærdsteknologi eller hverdagsteknologi Livet i alderdommen - Manu Sareens tale Projekter og publikationer Fra Ældreråd til Ældreråd Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD Temadage og konferencer Side 2 Side 4 Side 6 Side 8 Side 10 Side 12 Side 15 Side 17

2 Af Anne-Birgitte Agger, direktør, Københavns Madhus Alle ældre har ret til et ordentligt måltid mad Det afgørende kvalitetsparameter for ældremaden i Danmark er ved at blive reduceret til, at den centralproducerede mad kan holde sig rigtigt længe i gaspakkede plastikbakker. Budgetter, regneark, ældrekommissioner og diverse rapporter uanfægtet; det handler i bund og grund om, hvordan du selv vil have, det skal være, når du en dag bliver gammel. Klokken er 11 om formiddagen, og de tre kokke i køkkenet på Rundskuedagens Plejehjem på Vesterbro i København er ved at gøre klar til dagens middagsmåltid, som i dag er pariserbøf. Det er en af beboerne, der har ønsket pariserbøf, så derfor er det på menuen. Køkkenet gør sig umage med at lytte til de ældres madønsker. Der er kun gode forslag, smiler kokken Jonas Jensen. Selvom der kun er en time til middag, er der en rolig stemning i køkkenet. Oksekødet til bøfferne bliver først hakket nu, det hjemmebagte brød bliver skåret i skiver, peberroden skrælles og rives, og de hjemmesyltede rødbeder bliver skåret i tern, ligesom løgene, inden det hele bliver anrettet på tallerkenerne. Alt er lavet fra bunden af friske, økologiske råvarer. Det er en almindelig dag i køkkenet på Rundskuedagens Plejehjem, men det er så langt fra et almindeligt køkken på et plejehjem. I november 2013 foretog Politiken en rundspørge, som viste, at over 80% af danske kommuner sender mad ud til landets ældre fra centralkøkkener - enten på frost eller gaspakket i bakker med lang holdbarhed. Ca. en gang om ugen køres bakkerne ud til plejehjem på tværs af kommunegrænser og til de hjemmeboende, der er med i ordningen. På plejehjemmene kommer maden først på lager og herefter ud på afdelingerne, hvor den opvarmes af plejepersonalet og serveres for de ældre. Mange steder bliver maden serveret i skåle og på fade, men mange ældre i eget hjem spiser det bare direkte af plastikbakken. Er man uheldig, foregår det også sådan på plejehjemmene. Maden dufter ikke, den smager ikke, den er ikke mad - den er affodring. Det betyder samtidig, at hjemmelavet mad sågar køkkener - er en sjældenhed på danske plejehjem. Og det kan vi som samfund, i min optik, simpelthen ikke være bekendt. God mad og appetitvækkende måltider er basal, livgivende omsorg. Vi er for rige og for kloge til ikke at passe ordentligt på vores svage. Det er letkøbt, kortsynet, for kalkulerende og forstemmende, at vi byder vores ældre ugegammel mad og fjerner køkkenerne fra deres sidste hjem. Det er en klar fejlprioritering, som kan betyde et fald i livskvalitet og kan fastholde en situation, hvor mange ældre er undervægtige og underernærede. Tal fra Socialstyrelsen viser, at 15-20% af de ældre, der modtager hjælp, er undervægtige, og halvdelen af de ældre har utilsigtede vægttab. Det kan der selvfølgelig være mange grunde til - for nogle kan det handle om, at de er trætte af dage, men man kunne også, meget nærliggende, forestille sig, at det kunne handle om, at maden og måltidernes kvalitet ikke bliver prioriteret højt nok i de danske kommuner. Det giver ikke mening i et så rigt samfund som vores, og det har store negative konsekvenser for de ældres trivsel. 2 Nyhedsbrev maj 14 Foto: Københavns Madhus

3 Måltider kan gøres til dagens højdepunkt, hvis man gør sig umage. Gode måltider kræver samarbejde og er omsorg. Og kulinarisk attraktiv, velsmagende mad kræver et køkken - også på landets plejehjem. Dejlige måltider består af mad lavet af gode råvarer, af kyndigt køkkenfagligt personale, og serveret af mennesker der tager ansvaret for værtskabet og forstår, hvad et godt måltid er. God ernæring starter med dejlig mad. Der er ganske enkelt brug for større opmærksomhed, mere omsorg - og mere og bedre mad. Gode måltider er mulige I København er maden kommet tilbage på plejehjemmene, ligesom på Rundskuedagens Plejehjem. Fra at være kommunal frontløber i køkkencentralisering for år siden, har man nu stoppet for centraliseringen af madproduktionen til de ældre - og kommunens om- eller nybyggede plejehjem er alle med egne køkkener. Her er køkkenerne baseret på økologiske råvarer, og de ældres smag og behov er i centrum. Ved måltiderne er der værtskab og opmærksomhed på både stemning og praktisk hjælpsomhed, og det daglige måltid er en fælles opgave på tværs af faggrupper. Lokale køkkener betyder lokalt ansvar og faglighed, og det er sværere at gøre maden til 'affodring', når man selv står for at lave den, end hvis den kommer 'udefra'. Et besøg i køkkenet eller et måltid på de københavnske plejehjem som f.eks. Bryggergården, 3 Nyhedsbrev maj 14 Rundskuedagen, Vigerslevhus, Solterrasserne, Bispebjerghjemmet og Sølund gør glad og viser, at hverdagens mad kan meget mere end gøre mæt. Men det er for få, der gør som de københavnske plejehjem. Uden for København fortsætter centraliseringen som sagt. Vi bliver nødt til at efterlyse ledelsesmæssigt mod til at sætte maden, køkkenerne og ansvaret for måltiderne højt på dagsordenen. Det handler om at gøre maden til en del af basisomsorgen, eller det, som i kommunalt sprog kaldes velfærdens kerneydelser. Hvis ikke maden er en del af basisomsorgen længere, så bliver det bare noget fyld, der skal til for overlevelse, og det betyder i en trængt økonomisk situation også en ledelsesmæssig nedprioritering. Når maden flyttes væk fra de lokale ledelser, så er det altid nogle andres skyld, at den del af omsorgen svigter. Det er tarveligt, at vi bliver ved med at ville spare på maden, for maden er jo ikke det, der koster i det store regnskab. Som Jo Helvad, forstander på Rundskuedagens Plejehjem, siger: Det er ikke billigere at lukke plejehjemskøkkenerne og satse på storkøkkener. Det koster livskvalitet og helbred, samt medfører underernæring og indlæggelser. Hun forklarer, at det ikke har kostet hende mere at ansætte tre kokke og bruge friske, økologiske råvarer, da det at lave al maden fra bunden er langt billigere end at få maden udefra eller at bruge præfabrikerede varer. Oveni det er trivslen nu i top på plejehjemmet, både blandt beboere og medarbejdere. Jo Helvad fortæller også, at allerede i løbet af de to første nætter efter introduktionen af de nye måltider rapporterede nattevagterne de roligste nætter nogensinde. De ældre sov simpelthen bedre, fordi de havde fået bedre mad og var mætte. konkluderer Jo Helvad. Det lyder så simpelt, at det næsten er absurd, og for at sætte det på en spids vil jeg også slutte af med et simpelt spørgsmål: Hvordan vil du selv gerne have det, når du bliver gammel? Jeg vil i hvert fald nødigt spises af med den langtidsholdbare mad i plastikbakkerne, der serveres til størstedelen af de ældre i Danmark. Jeg vil bo på et hjem med et køkken, hvor der bliver lavet måltider, som jeg nyder. Og det mener jeg, skal være en mulighed for alle ældre i Danmark. Et hjem er ikke et hjem uden et køkken. Foto: Københavns Madhus

4 Af Charlotte Jensen, cand.scient., VIA University College, Ernæring og sundhedsuddannelsen, Nyt madtilbud til ældre kan fremme sundheden Et nyt måltidskoncept til ældre med fokus på valgfrihed og fleksibilitet har set dagens lys. Muligheden for selv at sammensætte måltider er blevet taget vel imod blandt testpersonerne, og ordningen ser ud til at have potentiale til at fremme sundheden og variationen i de ældre borgeres kost. I pilotprojektet Lav din Livret er et nyskabende koncept for måltidslevering til ældre blevet afprøvet. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem fødevareproducenter, udbydere af madservice til ældre, Videnscenter for fødevareudvikling (VIFU), Aalborg Universitet, konsulentfirmaet NyX og VIA University College. Projektet er skabt ud fra et ønske om at øge sundhed, valgfrihed, aktivering og livskvalitet hos ældre borgere. Formålet har været at skabe en løsning, hvor borgerne har større indflydelse på sammensætningen af måltidet, er mere aktive i tilberedningen, får mere ernæringsrigtige måltider og kostvaner samt bedre spiseoplevelser end ved de eksisterende madservicetilbud, forklarer Karen Søndergaard, uddannelsesleder, VIA Ernæring og Sundhedsuddannelsen. Livretter med valgfrihed Lav din Livret er et måltidskoncept, der er baseret på enkeltkomponenter madvarer som kan sammensættes til en række forskellige måltider. Disse madkomponenter leveres rå såvel som helt eller delvist tilberedte. Projektet har haft til formål at udvikle et madservicetilbud med fokus på sundhed, valgfrihed og bedre måltidsoplevelser. Derfor har målet været at skabe et madservicetilbud, hvor ældre borgere selv kan sammensætte sunde måltider, som er tilpasset deres smagspræferencer og ernæringsbehov. Desuden får de samtidig mulighed for at være aktive i tilberedningen af maden. Projektet er forløbet over 1½ år, hvor der er blevet udviklet et koncept med 26 madkomponenter, som kan sammensættes til en række forskellige måltider. Gennem udviklingen af konceptet er en gruppe ældre borgere blevet involveret i tests af måltiderne, og borgernes tilbagemeldinger har været afgørende for udviklingen af konceptet. Udover udviklingen af en ny måltidsløsning har formålet med Lav din Livret desuden været at udvikle og afprøve et nyt bestillingskoncept, hvor ipads kan anvendes i forbindelse med bestilling af måltider. Formålet med dette er dels på sigt at sikre større grad af spontanitet og fleksibilitet hos borgerne, og dels at lette leverandørernes håndtering af måltidsbestillingen. Skræddersyet løsning til overset gruppe Lav din Livret er skabt med udgangspunkt i aktuelle udfordringer på området for madservice til ældre. Et stigende antal ældre anmoder om at blive visiteret til offentlig madservice. Kommunal madservice tilbyder ofte udelukkende standardiserede, færdiglavede retter, og derfor er det oftest ikke en mulighed, at borgerne selv sammensætter måltidet og tilbereder dele af eller hele måltidet. Er det eksempelvis alene indkøb af mad, der ikke er muligt for en ældre borger, kan et tilbud med færdigretter således siges at overkompensere. Derfor har målet med projektet været at udvikle en prototype på et fleksibelt komponentbaseret madservicekoncept med fokus på forebyggelse og bred anvendelighed. Ældre som testpersoner Gennem de 1½ år, projektet er forløbet over, har en gruppe ældre borgere været involveret i en række brugertest. Blandt andet blev tilberedningen af retterne testet i et skolekøkken, og afslutningsvis fik en Lav din Livret Lav din Livret er et måltidskoncept, der leverer delvist tilberedte madkomponenter fremfor færdigretter. Lav din Livret er udviklet i et samarbejde mellem fødevareproducenter, madserviceleverandører samt videnspartnere indenfor ernærings- og konsulentområdet. Konceptet henvender sig til ældre, der gerne vil have valgfrihed og fleksibilitet i forbindelse med deres måltider. Lav din Livret er testet af 29 ældre i Holstebro, Randers, Favrskov og Viborg. Brugertesten viste stor tilfredshed med konceptet. 4 Nyhedsbrev maj 14

5 Foto: foto76 / FreeDigitalPhotos.net testgruppe bestående af 29 ældre borgere leveret kasser med mad til tre dage, som de skulle tilberede i deres eget hjem. Der har derfor været tale om en virkelighedsnær afprøvning af konceptet. Resultaterne af brugertesten er ikke repræsentative for alle ældre, understreger René Langdahl Jørgensen fra Center for Food Science, Design and Experience på Aalborg Universitet. Projektet viser dog med al tydelighed, at madservice både kan og bør skræddersy nye løsninger, der understøtter ældre i at lave mad selv derhjemme længst muligt, påpeger han: I den ene ende har vi ældre, som selv køber ind og laver mad, og i den anden ende er der de ældre, som visiteres til måltider fra kommunen, fordi de ikke kan noget selv. Mellem de yderpunkter er der en kæmpe gruppe, som der er et stort uudnyttet potentiale i at lave madløsninger til. Projektet viser, at der er et marked, og med flere ældre bliver det endnu større i fremtiden. Der vil dog stadig være behov for mulighed for levering af færdigretter til en stor del af de ældre, understreger René Langdahl Jørgensen. Han mener, at Lav din Livret henvender sig til den femtedel af ældre, der er visiteret til kommunal madservice, som har det bedst bevarede fysiske funktionsniveau. Stor tilfredshed og potentiale for ernæringsforbedringer Evalueringen af brugertesten, hvor de 29 testpersoner fik leveret en måltidskasse i eget hjem, viste overordnet, at størstedelen af testpersonerne var meget tilfredse med ordningen. Madens kvalitet og smag, sundhedsværdien samt muligheden for selv at kunne bestemme tilberedningstid og -metode blev især fremhævet som positive aspekter ved konceptet. Flere af de ældre borgere understregede, at en ordning som Lav din Livret har potentiale til at forbedre deres måltidsvaner via større variation i kosten samt en mere ernæringsrigtig sammensætning af måltiderne. En stor del af testpersonerne fremhævede, at maden fra Lav din Livret var sundere end deres sædvanlige kost primært på grund af, at de spiste flere grøntsager end sædvanligt. Grøntsager med bid i og sovs på pose En stor del af de borgere, der testede Lav din Livretkonceptet i deres egne hjem, syntes, at det, at madvarerne var delvist tilberedte, gjorde madlavningen nem. Eksempelvis var bøfferne formede, og sovsen lavet og emballeret i en lille pose, der tåler opvarmning. Størstedelen af testpersonerne var tilfredse med graden af nødvendig tilberedning af komponenterne især muligheden for at tilberede kartofler og grøntsager med bid i blev vurderet som positivt. Enkelte komponenter blev leveret færdiglavede. Dette gjaldt blandt andet sovsen, der kunne opvarmes i emballagen, hvilket var meget populært blandt de ældre borgere, da det kan være svært at lave en velsmagende sovs til en enkelt person, og derfor var den færdiglavede sovs en stor fordel. Brugertesten viste samlet set, at den velsmagende mad, valgfrihed i forhold til sammensætning af måltider samt muligheden for at tilberede maden efter egne præferencer var væsentlige faktorer for mange af testpersonerne. ipad fremtidens bestillingssystem? Bestillingen via ipad var nyt for alle testpersoner. Flere af testpersonerne var tilfredse med denne metode og syntes, det var spændende med en ny bestillingsmetode. Andre brød sig ikke om at bruge ipad til bestillingen de foretrak at bestille ved hjælp af pen og papir eller via et telefonopkald. Dog var den gennemgående holdning blandt testpersonerne, at det gik fint med at bestille via ipad, og at dette er fremtidens løsning. Med Lav din Livret er der skabt en ramme for videreudvikling af et mere fleksibelt måltidskoncept til ældre. Med sundhed, valgfrihed og fleksibilitet i højsædet har projektet vist, at det er muligt at tilbyde fleksible måltidsløsninger, der tilgodeser den gruppe af ældre, der gerne vil tilberede dele af deres måltider, men som ikke ønsker at klare alle indkøb selv. 5 Nyhedsbrev maj 14

6 Af Mogens Rasmussen og Carl Aksel Kragh Sørensen, medlemmer af DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse Velfærdsteknologi eller hverdagsteknologi Der er i de sidste 70 år sket en rivende udvikling indenfor alle områder. Den fortsatte udvikling kaldes i dag blandt andet for "Velfærdsteknologi". Er udvikling velfærd? I vores tid er udviklingen på forskellige områder konstant gået fra svære arbejdsbelastende og uhygiejniske metoder til lettere og mindre ressourcekrævende metoder. Der kan i flæng nævnes 10 markante fremskridt: Fra isskab til køleskab og fryser. Fra brændekomfur til elkomfur og el-ovn. Fra vaskebræt, gruekedel og vridemaskine til vaskemaskine og tørretumbler. Fra latrinspand i udhuset over "træk og slip" til moderne spule- og tørretoiletter. Fra vandpumpe i gården til rindende vand fra kommunen og varmtvandsbeholder. Fra pen og blæk over skrivemaskine til PC og s. Fra kompostdynger til forbrændingsanlæg og kloaksystemer med vandrensning. Fra manuel kulfyring med udtag af slagger til fjernvarme. Fra vandkander og vandslanger til automatiske vandingssystemer. Fra spade og skovl til rendegraver og gravemaskiner. Hvad er velfærdsteknologi? Den såkaldte velfærdsteknologiske verden kender heller ingen grænser. Man kunne stille spørgsmålet: "Hvornår taler vi om velfærd, og hvornår taler vi om teknologi?" Når teknologien hjælper svage og handicappede borgere til bedre at kunne klare sig selv, og på en måde så borgerne selv kan bevare både værdigheden og myndigheden, så taler vi om velfærd. Ved brug af teknologiske hjælpemidler får borgerne et bedre liv og medarbejderne et bedre arbejdsmiljø. Borgerne er glade for at blive trænet op til flere færdigheder, og medarbejderne får et mere meningsfyldt arbejde og undgår nedslidning. Der sker en stor udvikling indenfor alle områder, der har med hjælpemidler at gøre. Det gælder lige fra rollatorer og kørestole til batteridrevne cykler og scootere. Der udvikles loftlifte og transportable lifte. Den nøglefri hjemmepleje og talegenkendelse som servicefunktioner er et helt nyt marked. Det samme Denne udvikling vil aldrig stoppe, og det skal den heller ikke. Vi mener ikke, at almindelig udvikling er velfærd. Udvikling og innovation er en naturlig del af samfundet. Ved en naturlig udvikling bliver vi alle bedre til at tilpasse os "de moderne tider", som alle dage har været "de moderne tider". Når noget bliver udviklet, skal noget andet afvikles, og det kan godt være indviklet, uden at det er etisk forkert at tilpasse sig. 6 Nyhedsbrev maj 14 Køleskabets udvikling fra 1920'erne til i dag. Tv. et isskab, som en klump is på et par kg., anbragt bag den smalle låge foroven til venstre, kunne holde koldt i et døgns tid. I midten et kompressorkøleskab fra samme tid (fabrikat Frigidaire) med remtrukket kompressor. Th. et moderne lavenergikøleskab (foroven) sammenbygget med fryser. Foto: Elmuseet, Bjerringbro/Carlsberg Arkiv/Vestfrost

7 gælder online træning og spiserobotter. Den elektroniske dørlås og talegenkendelse ved gardinopluk, vinduesopluk og døropluk samt trykmåtter, der registrerer fald og bevægelse i rummet, er også under konstant udvikling. - Høreapparater og briller har i mange år gennemgået denne udvikling, og de bliver stadig bedre og bedre. Moderne tørre- og skylletoiletter Velfærdsteknologien bringer os meget vidt omkring. Tørre- og skylletoiletter har vi oplevet nogle forskellige steder. Ældre borgere og handicappede eller udviklingshæmmede borgere, der har prøvet disse, får en meget bedre livskvalitet. Man oplever en meget bedre hygiejne. Infektioner med udslæt til følge og hæmorider kan begrænses. De til tider vanskelige urinvejsbetændelser, der er årsag til mange følgesygdomme, bliver forebygget effektivt. Med et tørre- og skylletoilet behøver man næsten ingen hjælp ved toiletbesøg, og dermed kan medarbejdere i plejeboliger og ældreboliger bruge tiden til andre arbejdsopgaver. Der forskes på livet løs for at billiggøre modellerne og gøre dem mere anvendelige og brugervenlige. Fjernstyring er fremtiden Telemedicinområdet har med fremtiden at gøre. Via billedkommunikation fra telefon eller PC kan man allerede nu få vurderet sine sår dagligt. Man kan også selv med egen læge eller sygehus konstant få vurderet blodtryk og blodsukker. I fremtiden vil der komme meget mere, som man kan fjernstyre til gavn for patienterne og borgerne. Med denne nye teknologi kan hjemmeplejen kommunikere med en mere kompetent fagprofessionel medarbejder. Hjemmeplejeren kan via sin telefon sende et billede til den praktiserende læge eller hospitalet og få en faglig vurdering med det samme af et sår. Du kan også selv lære at overvåge din sygdom. Som diabetespatient kan du f.eks. selv følge med i dit blodsukker fra din egen PC, og det muliggør, at du også kan kommunikere med hjemmesygeplejen eller sygehuset om uregelmæssigheder. På samme måde kan du selv medvirke til at kontrollere din lungefunktion, hvis du er KOL-patient. Det er en god og moderne metode til at formidle informationer på. Gennem denne nye teknologi kan du også hjemmetræne på en effektiv måde. Du kan f.eks. via din egen TV-skærm få instruktion i øvelser og kontrollere dine færdigheder undervejs i forløbet. På den måde kan du selv følge med i dit rehabiliteringsforløb og medvirke til at øge din funktionsevne. Altid på vej Chips i sko eller som armbånd er snart helt almindelige, hvis borgeren giver samtykke til det. Men snart kan indopererede chips på lovlig vis bruges til meget mere. Elektronikken kender ingen grænser, men vi har som mennesker etiske grænser for, hvad vi vil være med til. Disse grænser kender virksomhederne ikke. De producerer og udvikler i takt med efterspørgslen både til hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Derfor er det vigtigt, at vi som borgere og ældrerådsmedlemmer diskuterer velfærdsteknologi og grænserne herfor. 7 Nyhedsbrev maj 14

8 Livet i alderdommen Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Manu Sareen holdt åbningstale på DANSKE ÆLDRERÅDs repræsentantskabsmøde. Manu Sareen indleder med at konstatere, at alle har forskellige billeder af, hvordan livet i alderdommen skal forme sig: Jeg vil personligt foretrække at diskutere fodboldresultater på min yndlingsfodboldbar, mens andre hellere vil sidde på en bænk, hvor havet slår ind over molen. Alligevel er der elementer, der går igen i de flestes forestillinger: Vi vil gerne være sunde, raske og kunne klare os selv. En anden forestilling, de fleste har, er, at vi gerne vil have nogle børn, ægtefælle eller venner at dele alderdommen med. Rehabilitering handler om værdighed Manu Sareen ærgrer sig over, at rehabilitering udråbes til at være en offentlig spareøvelse. Han anerkender, at politikere selvfølgelig tager hensyn til ressourcerne, og at der bliver sparet penge med rehabilitering, men mener, at rehabilitering ligeså meget handler om det enkelte menneskes værdighed. Når et ældre menneske skranter og får svært ved at overkomme hverdagens gøremål, kan rehabilitering med hjælp til selvhjælp være en løsning. At kunne mestre sit eget liv er en gave for alle mennesker. Det er sund fornuft at understøtte folk til at klare sig selv længst muligt. Samtidig er det vigtigt at kigge på det enkelte menneske og være opmærksom på, om rehabilitering giver mening i det enkelte tilfælde. Sæt fokus på ensomhed Manu Sareen slår fast, at mange ældre lever et sundere og mere aktivt liv end tidligere. Det er hovedsageligt op til den enkelte at vedligeholde sit netværk, men med høj alder følger ubekendte risikofaktorer som f.eks. ændrede familiestrukturer, sygdom, tab af syn eller hørelse og dødsfald, der kan medføre en følelse af ensomhed. Ensomhed kan føre til isolation, som den enkelte har svært ved selv at bryde ud af. Ensomme Gamles Værn anslår, at ældre mennesker føler sig ensomme i Danmark. Manu Sareen fortæller, at regeringen - som følge af hjemmehjælpskommissionens anbefalinger - har fokus på initiativer, som kan bryde ensomheden for ældre. Han håber, ældrerådene vil være med til at sætte fokus på ensomhed. Det glæder ham, at mange kommuner bruger penge fra ældremilliarden til initiativer på området. Manu Sareen bemærker desuden, at ældrerådene på landsniveau i kraft af DANSKE ÆLDRERÅD har været på banen med gode, nuancerede udmeldinger i forbindelse med diskussionen om ældremilliarden. Danmark har et stærkt kommunalt selvstyre, og på ældreområdet er rammelovgivningen, som kommunerne selv skal fylde ud, bred. Ældrerådene bidrager med vigtig viden til politikerne om, hvad der er brug for lokalt. Manu Sareen takker ældrerådene for deres indsats: Det er en floskel, men det er sandheden: I gør en forskel. Desuden roser han ældrerådene for, at de prøver at styrke samarbejdet med politikere. Han ser frem til at følge ældrerådenes arbejde fremover. Debat I den efterfølgende debat bliver Manu Sareen spurgt, om pårørende skal overtage arbejde i forhold til syge, svækkede ældre borgere. Han svarer, at der er forskel på, om pårørende påtager sig et ansvar og til, at de 8 Nyhedsbrev maj 14

9 skal overtage arbejdet med pleje visiterede borgere har krav på hjælp i forhold til servicelovgivningen. En tilhører mener, at ensomhed skulle skrives ind i den kommunale ældrepolitik. Manu Sareen er enig i, at vi alle har et ansvar for ensomme borgere. Ensomhed er en voldsom psykisk belastning, som går ud over fysikken og livskvaliteten for rigtigt mange mennesker. Som samfund er vi er nødt til at skubbe lidt på for at få de ensomme ud i sociale sammenhænge. En anden del af opgaven er at bryde det tabu, der er omkring ensomhed. Ved at bryde det kan der opstå en anden forståelse af det at være ensom. En forståelse af, at man ikke bare skal finde sig i det. En anden tilhører spørger til gruppen af ældre, etniske minoriteter og de særlige problemstillinger der følger med, når de bliver plejekrævende. Manu Sareen synes, det er en svær balancegang: Det er vigtigt at tilgodese diverse kulturelle træk, men hvor langt skal man gå? Han synes ikke umiddelbart, etniske plejehjem er en god idé, men siger ærligt, at han ikke er afklaret om spørgsmålet. Københavns Kommune har oprettet et mangfoldighedsplejehjem, hvor man prøver at tilgodese de udfordringer, der er. Manu Sareen håber bl.a. at kunne høste erfaringer herfra, før der om nogle år vil være en større gruppe af etniske ældre, der er plejekrævende. Til slut kommenterer en tilhører ældremilliarden, som er øremærket ældreområdet. Ministeriet planlægger en evaluering - måske med henblik på at lade ældremilliarden indgå i kommunernes bloktilskud fra staten. Tilhøreren høster bifald fra salen, da han opfordrer ministeren til at lade ældremilliarden forblive øremærket og ikke indgå som en del af bloktilskuddet. Formand Bent Aa. Rasmussen takker Manu Sareen for talen han er glad for ministerens betragtninger, som ligger tæt på DANSKE ÆLDRERÅDs. 9 Nyhedsbrev maj 14

10 Projekter og publikationer Større fokus på private leverandører Når kommunerne skal have gjort rent i institutioner, renoveret veje eller lavet mad til ældre borgere, så beder de i stigende grad private firmaer om at komme med et bud på opgaven. Mere end hver fjerde opgave i kommunerne bliver sendt i udbud, og tallet er stigende. I 2013 konkurrenceudsatte kommunerne 25,9% af deres opgaver samlet set. Der er tale om en stigning i forhold til 2012, hvor tallet var 25,4%. Konkurrenceudsættelsen er steget hvert år siden kommunalreformen i 2007, hvor 22,6% af opgaverne blev konkurrenceudsat. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger: De nye tal viser, at kommunerne har stadig større fokus på at samarbejde med private leverandører, når de løser opgaver til gavn for borgerne. Det er glædeligt. For når opgaver bliver sendt i udbud, opstår der konkurrence og skabt idéer hos de private firmaer, og der bliver udviklet nye måder at levere god og effektiv velfærd på". KL s formand, Martin Damm, siger: "Jeg ser udviklingen som udtryk for, at markedet er ved at modnes, også på de bløde velfærdsområder, takket være et konstruktivt samarbejde mellem kommuner og private aktører. Det viser, at vi ikke har brug for nationale, bindende mål for at øge brugen af konkurrenceudsættelse. Vi sender opgaver i udbud, når vi kan se, at vi kan løse opgaverne bedre på den måde. Er ekstra service i den kommunale ældrepleje en god idé? Når ældre borgere i en af landets frikommuner vil tilkøbe ekstra service, kan de nu købe den direkte hos den kommunale hjemmehjælper. I andre kommuner er det kun muligt at tilkøbe ekstra service, hvis hjemmehjælperen kommer fra et privat firma. KORA har lavet en systematisk gennemgang af både danske og udenlandske erfaringer med tilkøbsydelser i ældreplejen, som viser, at erfaringerne er blandede. KORAs analyse viser, at der er en risiko for konkurrenceforvridning, fordi de fastsatte timepriser i kommunen ikke altid afspejler kommunens reelle omkostninger. KORAs analyse viser også, at nogle af medarbejderne bliver mere tilfredse, fordi de via tilkøbsydelserne får bedre mulighed for at imødekomme borgernes forskellige behov. Typisk får de også mere tid sammen med den enkelte borger. Omvendt kan nogle medarbejdere opleve en konflikt mellem at ud- Om frikommuneforsøget føre de visiterede ydelser og tilkøbsydelserne. Konsekvenserne er også tvetydige for kommunernes økonomi. I nogle tilfælde får kommunerne en bedre kapacitetsudnyttelse, når de ældre kan købe sig til ekstra service. Men kommunerne kan også havne i kapacitetsproblemer med mangel på kvalificeret personale. Kommunerne har været meget interesserede i at få lov til at tilbyde tilkøbsydelser, fordi de har oplevet, at mange borgere har valgt en privat udbyder netop for at kunne købe sig til ekstra service. Men tilbuddet er endnu ikke rigtig slået an blandt frikommunernes borgere. Læs mere om KORAs undersøgelse ved at klikke her. Regeringen lancerede i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 frikommuneforsøget, som løber fra 2012 og frem til ultimo Formålet med frikommuneforsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve nye måder at styre opgaveløsningen på. Regeringen har udvalgt ni frikommuner: Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg. Alle frikommuner undtagen Gladsaxe vil i de kommende knap to år indsamle erfaringer om fordele og ulemper ved at åbne op for tilkøb af service i ældreplejen. KORA skal i slutningen af 2015 evaluere forsøget. På den baggrund bliver det besluttet, om denne nye mulighed skal udbredes til alle kommuner For at understøtte ældreråd i frikommuner har DANSKE ÆLDRERÅD oprettet en mailbaseret kontaktgruppe, der bl.a. serviceres med relevante nyheder om godkendte forsøg. 10 Nyhedsbrev maj 14

11 Århundredets børn I en ny bog bliver sundhed og aldring i det 20. århundrede belyst gennem befolknings-undersøgelserne i Glostrup og samtaler med tretten 95-årige fra 1914-kohorten. Igennem interviewene følger vi de 95-åriges livsløb ved at høre om deres ægteskab, børn og arbejdsvilkår, deres helbred og eventuelle skavanker, og hvordan de har mestret tilværelsen. Fortællingerne sættes i relief af konklusioner fra de artikler, der er skrevet om risikofaktorer for hjertesygdomme og om muligheder for en vellykket alderdom på baggrund af Glostrup-data. Bogen er skrevet af Marianne Schroll, som blev den første professor i geriatri i Danmark og nu er pensioneret. Hun bidrog i mange år til at udvikle vigtig gerontologisk viden om befolkningens sundhedstilstand. I bogen fremlægger hun dels den viden, som 50 års undersøgelser i Glostrup har indbragt, dels binder hun en sløjfe ved at præsentere fortællinger om livets tildragelser, glæder og sorger fra nogle af de længstlevende deltagere i undersøgelsen. Bogen blev udgivet d. 3. april i samarbejde mellem Forskningscenter for Sundhed og Forebyggelse og Dansk Gerontologisk Selskab. Bogen er gratis at downloade og kan hentes her Glostrup-undersøgelserne De 95-årige er en del af en gruppe på oprindelig tusind 50-årige mænd og kvinder, der første gang blev inviteret til en helbredsundersøgelse i Glostrup i De er fulgt med fem til ti års interval, til enkelte af dem nu fylder 100 år i Undersøgelserne blev gennemført i Glostrup, fordi sammensætningen af Glostrup-befolkningen stort set svarer til befolkningen i Danmark, hvad angår køn, alderssammensætning og erhverv. De tretten 95-årige er overlevere. De fik ikke alvorlige sygdomme, før de var over 85. De fleste af de 13 har røget, men er holdt op igen, da det blev for dyrt eller ikke længere smagte godt. Deres kolesteroltal var højt efter nutidens begreber. Men de har rørt sig meget, cyklet, og holdt en idealvægt igennem dansk husmandskost, selvom de er fulgt med tiden. Desuden har de overvejende haft en positiv indstilling til livet. De fælles ældre patienter En opgørelse af 65+årige borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren viser, at regioner og kommuner er fælles om ca. 15 % af de ældre borgere. De borgere er i kontakt med både sygehus og hjemmeplejen i løbet af et år. Det er KORA, som har lavet opgørelsen på vegne af Danske Regioner. De fælles ældre patienter er karakteriseret ved: en højere gennemsnitsalder end resten af gruppen af ældre (80 år i gennemsnit) 75 % har en kort uddannelse 71 % er enlige (mod 42 % af alle ældre) 75 % er kvinder 2,8 % af de fælles ældre er blevet enke/enkemand det foregående år (mod 1,5 % af alle ældre) Opgørelsen viser til sammenligning, at 5 % af de ældre udelukkende i kontakt med hjemmeplejen og 47,1 % er udelukkende i kontakt med et sygehus. 32,5 % er hverken i kontakt med hjemmeplejen eller sygehus. I kommuners og regioners samarbejde om de fælles ældre, er det vigtigt, at de tager højde for, hvad der karakteriserer denne gruppe borgere. Det kan f.eks. være relevant at være særlig opmærksom på kvinder, der mister en ægtefælle, da denne gruppe har en tendens til at blive en del af de fælles ældre. Læs mere om undersøgelsen ved at klikke her. 11 Nyhedsbrev maj 14

12 Fra Ældreråd til Ældreråd Faktuelle oplysninger om det digitale Danmark NemID NemID er en måde, man kan give sig til kende på. Med NemID udstedes et nøglekort med numre, som er unikt for dig. Uden kortet og din personlige kode kan ingen få adgang til dine personlige ting på internet, Netbank, sygejournal og digital postkasse og lignende. NemID kan bestilles på internettet, men man kan også få den oprettet i bank eller hos borgerservice. Digital postkasse betyder på dansk elektronisk post, men må ikke forveksles med den offentlige digitale post. bruges til sende post f.eks. privat korrespondance, billeder, reklam mv. Den digitale postkasse svarer til det, vi kalder fortrolig post, herunder anbefalet post fra det offentlige. Derfor skal den åbnes med en personlig NemID. Digital post betjenes oftest fra e-boks, som står for elektronisk post. Af nemheds grunde vil alle, der ikke har en digital/elektronisk postkasse d. 1. november 2014 få tildelt en Digital Postkasse. Hvis man ikke ønsker at bruge den, skal man melde fra. Man kan til enhver tid melde fra, da forhold jo kan ændre sig, eksempelvis helbred. Framelding skal ske hos borgerservice i egen kommune. Brugere af digital postkasse får en række store fordele, da de kan tømme deres post, hvor de befinder sig: Campingplads, sommerhus, sejlbåd og endda på ferie i udlandet. Man kan også give andre fuldmagt, til at læse med. Det gøres rent praktisk under indstillinger, når man er logget på e-boks. Instruktionen på siden følges. En anden mulighed er at henvende sig til Borgerservice i sin kommune. Det er en fordel, at alle giver læseadgang til en anden person, som så kan læse med, da der kan ske noget, der gør, at man ikke selv kan læse sin digitale post. Det svarer til, at give sin postkassenøgle til en man stoler på, når man er på ferie. Ægtepar bør under alle omstændigheder give hinanden fuldmagt, så de kan overtage varetagelsen af hele familiens post i tilfælde af sygdom og død. Ved død lukker NemID efter maksimum tre dage, hvorfor den personlige post først kan åbnes efter en tur i skifteretten, medmindre der er lavet en fuldmagt. Går vigtig post tabt, så kan det betyde tab for modtageren, uanset om det er på papir eller elektronisk. Elektronisk post er det sikreste, da den sendes direkte mellem afsender og modtager. Desuden er den fuld dokumenteret både hos afsender og modtager. Jeg vil også nævne, at det er utrolig let at sortere og arkivere sin post, når den er elektronisk. Så let at man bliver irriteret på dem, der ikke sender elektronisk. Brug af PC Alle personer kan lære at bruge en PC, hvis man ikke er udpræget dement eller har et handikap, der ikke kan kompenseres for. Jeg oplever, at mange ældre, der kommer i gang med at bruge PC, får en forbedret livskvalitet. De får lettere adgang til at sende og modtage post, hvorfor de genoptager kontakt med 12 Nyhedsbrev maj 14

13 gamle venner og familie, der bor langt væk. Der er også en del, der kommer på Facebook, hvor de følger med i, hvad børn og børnebørn foretager sig. Endelig er der dem, der bruger Skype, som er en gratis telefon, hvor man kan se den, man taler med. Det kan betyde lange samtaler med personer, der bor i fjerne lande. Der er ældre, der fælder en tåre, når de fortæller, at nu taler de jævnligt med deres familie, som bor oversøisk og førhen kun skrev en gang imellem. Ældre, der nu er blevet en del af børnebørnenes liv. PC-kursus Der er mig bekendt aldrig før lavet så stort et frivilligt arbejde som det, der foregår i disse år med at lære ældre at bruge PC. Det betyder også, at ældre nu har overhalet alle andre, når det handler om det procentvise antal, der bruger digital postkasse. Ved henvendelse til borgerservice vil man kunne få oplyst, hvor der undervises. Der er helt sikker PCundervisning tæt på dig. Besparelser og miljø Det handler om virkelig store besparelser, når man springer portoen over. Hvis man skal håndtere og sende tusinder af breve hver dag, koster det skatteborgerne virkelig mange penge. At håndtere og frankere et brev i dag koster let op mod 50 kr., og det beløb vil stige, i årene der kommer, hvorfor vi vil opleve, at udgiften forsøges lagt ud til modtageren, sådan som bankerne allerede gør det i dag. På miljøsiden er der allerede store besparelser i papirforbruget, der tales om flere kvadratkilometer skov, der er sparet. Det vil på sigt få stor betydning for vores fælles miljø. Windows XP Det er en misforståelse, når man hører, at Windows XP lukker ned. Det handler om, at Microsoft stopper med at opdatere systemet, hvorfor det ikke bliver forbedret. Har man Windows XP og er glad for det, så kan man forsætte med at bruge det i mange år endnu. Man risikerer dog, at nyt udstyr - eksempelvis en printer- ikke kan bruges med Windows XP, det kan man undersøge inden køb. Får man lyst til at skifte til den nye Windows 8, så vil det sikkert kunne betale sig, at skifte PC en ud samtidig. Carl Eiler Carlsen, Skive Ældreråd 13 Nyhedsbrev maj 14

14 Sænk barrieren - så ældre kan komme på nettet Over 60 unge IT-udviklere deltog den 30. april 2014 i en udviklingsdag på Folkestedet i Aarhus. Opgaven var, at finde systemer som kunne lette forståelsen af digitalisering for 60+ borgere samt for fysisk og psykisk handicappede borgere: Hvordan kan barrieren for ældres adgang til offentlige IT-ydelser sænkes? Der var først et borgermøde om formiddagen. Her blev problematikken skitseret på mange måder af ældre borgere. Problemerne blev præsenteret både af borgerne selv og af ITundervisere og pårørende. Forskerne havde så dagen til at udvikle systemer, som var lettere for ældre borgere at forstå og anvende. Om aftenen skulle fem dommere, hvor jeg var den ene, udvælge de tre bedste modeller. Ældreråd sætter fokus på ældreboliger Ældrerådet i Stevns Kommune vil analysere behov og ønsker for boliger til de ældre medborgere, og inviterer til debatmøder og spørgeskemaundersøgelse om emnet. Baggrunden er, at Stevns kommunalbestyrelse snart skal drøfte boligpolitik. Spørgeskemaundersøgelse skal dreje sig om, hvilke behov og tanker ældre borgere har om seniorboliger. Desuden inviterer ældrerådet til to møder med oplæg om ældreboliger før og nu, om fremtidens boligpolitik samt om hvilke boligformer, der retter sig mod ældre borgere. IT-udviklerne havde det sjovt hele dagen. Det startede med en brainstorming, hvor over 50 modeller blev reduceret til 16 modeller, som igen blev reduceret til de seks mest kreative og målrettede modeller. Disse seks modeller blev så forsøgt udviklet til idérige systemer, som alle havde et eller andet forenklet potentiale i sig. De seks systemer havde fået et markedsføringsnavn. De tre vindere hed således Reol, MorfarOS og Æ-mærket. Det system, jeg så som det mest klare og forståelige, var Æ-mærket. Det var tjekket af med de ældre brugere, og det ville løse problemet for mange ældre borgere. Det vil kunne løse sprogbarrieren. Det vil forenkle sproget, og det vil tale dansk. Det er overskueligt, fordi det kan tilpasses forskellige indlæringsgrader. Systemet udfordrer de kommunale hjemmesiders sværhedsgrader, fordi når man trykker på ikonet Æ, kan man ændre teksten fra et garvet niveau til et begynderniveau. Således fik Æ-mærket Mimreprisen og tillykke med det. Held og lykke med den videre udvikling. For mere information om dagen og de forskellige systemer, klik her. Carl Aksel Kragh Sørensen, Aarhus Ældreråd 14 Nyhedsbrev maj 14

15 Nyt fra DANSKE ÆLDRERÅD Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd anno 2014 ser sådan ud: Rådet består af 10 medlemmer. Derudover er der valgt fem suppleanter/ stedfortrædere. Medlemmerne består af lige mange kvinder og mænd. Fire af medlemmerne er år, tre 65 69, to og én er 80 år eller derover. Der kan godt være ét ældrerådsmedlem, som er erhvervsaktivt, men det er usandsynligt, at der er medlemmer, som også er medlem af kommunalbestyrelsen. udgør 52 % af medlemmerne (gennemsnit af 89 besvarelser: 4,7 kvinder gennemsnit af 88 besvarelser: 5,1 mænd). Der er erhvervsaktive medlemmer i 38 % af rådene (30 af 78 besvarelser). Oftest er der tale om et enkelt medlem pr. råd. ALDERSFORDELING I 8 % (7 af 90 besvarelser) af rådene er der medlemmer, som er medlem af kommunalbestyrelsen. 42% 10% 19% 29% år år år 80 + år Baseret på undersøgelse 2013 Det gennemsnitlige ældre-/seniorråd er beregnet ud fra data indsamlet ultimo Her udsendte DANSKE ÆLDRERÅD et spørgeskema til ældre-/ seniorrådene om forløb og erfaringer fra det seneste valg. 95 ud af 98 formænd svarede, hvilket gav en flot besvarelsesprocent på 97. I Nyhedsbrev 1, 2014 er der en artikel om valg, stemmeprocenter mv. Læs artiklen her. Rådene består gennemsnitligt af 9,7 medlemmer (baseret på 93 besvarelser). De mindste råd har fem, det største har 25 medlemmer. Der er en ligelig kønsfordeling dog er der en lille overvægt af mænd, som Mangler du materiale fra april? Find det her På DANSKE ÆLDRERÅDs hjemmeside findes materiale fra repræsentantskabsmøde 28. april og den ældrepolitiske konference dagen efter. Materiale fra repræsentantskabsmøde 2014 (referat, udtalelse mv.) - find det her. Materiale fra den ældrepolitiske konference Det gode liv som gammel - hvad skal der til? (slides og konferencerapport) - find det her. 15 Nyhedsbrev maj 14

16 Af Dorthe Neergaard, ældrepolitisk konsulent, DANSKE ÆLDRERÅD Ældrerådene spørger Om handicap-kørsel Er det rigtigt, at borgere ikke kan få bevilget handicapkørsel, hvis de selv har anskaffet en rollator eller andet kompenserende hjælpemiddel i anledning af nedsat gangfunktion? Svar: En borger skal altid visiteres, dvs. kommunen skal træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren kan benytte den gratis handicap-kørsel. Man kan derfor ikke sige, at det ikke er muligt at komme med i handicapkørselsordningen, blot fordi borgeren selv købte sin rollator. MEN hvis borgeren også ønsker/har behov for handicap-kørsel, er der ingen vej udenom, at borgeren skal ansøge kommunen, dokumentere sit funktionsniveau og vente på kommunens afgørelse. Kvalitetsstandarden bestemmer Kommunen fastsætter sine betingelser for godkendelse til handicapkørsel i sin kvalitetsstandard, som ældrerådet også får til høring. Typiske betingelser for at kunne blive godkendt til handicap-kørsel (som er lovens minimumskrav, og hvor kommunen gerne må være mere gavmild, men ikke mindre ): For at blive visiteret til handicap-kørsel skal man være fyldt 18 år handicappet skal vare mere end 12 måneder være stærkt bevægelseshæmmet, så almindelig kollektiv trafik ikke kan anvendes have nedsat gangfunktion, der berettiger til ganghjælpemiddel, f.eks. kørestol, rollator gangstativ eller albuestokke Hvordan forstås stærkt bevægelseshæmmet? At borgeren maksimalt kan gå meter ad jævn vej. Hvad kan der køres til? Kun handicap-kørsel til fritidsformål. Det er for eksempel besøg hos venner og familie, indkøb, frisør, idrætsaktiviteter eller kulturelle aktiviteter. Hvad kan der ikke køres til? Handicap-kørsel ikke bruges til læge/speciallæge samt til hospital. Ved behandling hos egen læge, skal bopælskommunen kontaktes. Ved behandling på sygehuset, skal kontakt ske til patientbefordringskontoret. 16 Nyhedsbrev maj 14

17 Temadage og konferencer Temadage om kommunal økonomi og ældre-/seniorråds egen økonomi Program udsendes inden sommerferien. Se datoer og steder i aktivitetskalenderen. Møde for formænd og næstformænd i ældre-/seniorråd Program udsendes inden sommerferien. Se dato for din valgkreds i aktivitetskalenderen. DANSKE ÆLDRERÅDs Aktivitetskalender 2014 Sekretariatet holder sommerferielukket i uge 29 og 30 Bestyrelsesmøder august - Hotel Nyborg Strand (seminar) 22. oktober Odense Formandskabsmøder 9. oktober - sekretariatet 11. december - sekretariatet Møder for formænd og næstformænd i senior-/ældreråd 19. august valgkreds 4+5, Middelfart 27. august valgkreds 1, Aabybro 28. august valgkreds 2+3, Fårvang 3. september valgkreds , Allerød 4. september valgkreds 6+7, Ringsted eller Sorø Temadage om kommunal økonomi og ældre-/seniorråds økonomi 22. september - Aabybro 24. september - Skanderborg 25. september - Fredericia/ Kolding 7. oktober - Allerød 8. oktober - Ringsted Vingstedkonference 12. november program udsendes ultimo august Jernbane Allé 54, 3. th Vanløse Tlf Nyhedsbrevet er udgivet af DANSKE ÆLDRERÅD ISSN: (online) Næste nummer:september 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Formand Bent Aa. Rasmussen Tlf Ansvarshavende: Bent Aa. Rasmussen Redaktion: Marianne Lundsgaard Lise Sørensen Sekretariatet: Marianne Lundsgaard Sekretariatsleder Tlf Lise Sørensen Ældrepolitisk konsulent Tlf Dorthe Neergaard Ældrepolitisk konsulent Tlf Maj-Britt Lempel Kursussekretær og bogholder Tlf Biat Mohammadi Praktikant Tlf Nyhedsbrev maj 14

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014

DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 DANSKE ÆLDRERÅD - MUNDTLIG BERETNING 2014 Formand i 377 dage ingen kedelige. Første periode med mindre bestyrelse valgt for to år fungeret godt og giver arbejdsro. Fantastisk at skue ud over denne sal

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Værdighedspolitik Fanø Kommune. Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014

5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 5 møder med formænd og næstformænd for ældreog seniorråd - august/september 2014 Formænd/næstformænd fra i alt 91 ældre- og seniorråd deltog i et af de 5 møder, der blev afholdt i perioden 27. august til

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS

Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet RSS Værdighed har mange facetter Helhedsbilledet 1 De 10 kriterier i de 5 hovedområder Hovedområde: Livskvalitet: Respekt, rummelighed og mulighed for udvikling Støtte til at kunne fungere i hverdagen og få

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen

Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen Hver tredje kommune leverer kold mad én gang om ugen ANALYSE AF KOMMUNERNES KVALITETSSTANDARDER FOR MADSERVICE TIL HJEMMEBOENDE ÆLDRE VISER, AT DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE. I 37 af landets kommuner

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed

DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder. Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag ET VÆRDIGT ÆLDRELIV hver dag GENTOFTE KOMMUNE Alle kommuner skal fra 1. juli 2016 have en værdighedspolitik, som beskriver et værdigt ældreliv for borgere over 65, som modtager hjemmehjælp, rehabilitering,

Læs mere

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016

Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 Værdighedspolitik for Vallensbæk Kommune 2016 1 Vallensbæk Kommunes værdighedspolitik beskriver de overordnede værdier for de kommunale indsatser og prioriteringer for seniorer og ældre med behov for kommunal

Læs mere

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017

Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes

Læs mere

Sundhed er en del af grundlaget fordi

Sundhed er en del af grundlaget fordi Ældreområdet muligheder, behov og udfordringer ved at tænke sundhed ind i de ydelser, som ældre borgere i dag modtager med udgangspunkt i Serviceloven Vibeke Høy Worm Sundhed er en del af grundlaget fordi

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2017 MÅL OG VÆRDIER Byrådet i Allerød Kommune fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud. Ældre og Sundhed

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker

Inspiration til værdighedspolitikker Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 515 Offentligt April 2016 Inspiration til værdighedspolitikker FORSLAG TIL FORSKELLIGE FORMULERINGER. Forslagene er udsagn opsamlet fra DANSKE ÆLDRERÅDs

Læs mere

MDTL. BERETNING 2015. Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år

MDTL. BERETNING 2015. Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år MDTL. BERETNING 2015. Sidste år mange nyvalgte, nu næsten alle med mere end et års erfaring. Indledning Et travlt år DANSKE ÆLDREÅD Synlighed udadtil og indadtil: 1) Prisen givet genlyd nationalt og internationalt.

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

En værdig død Ikke at dø

En værdig død Ikke at dø Vesthimmerlands Kommunes værdighedspolitik 2016-2018 Livskvalitet at forsætte sin udvikling livet lang Respekter de gamles forskellighed Selvbestemmelse et liv med værdighed At være aktiv og have noget

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Værdighed i ældreplejen

Værdighed i ældreplejen SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016

VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Projekt forebyggende hjemmebesøg

Projekt forebyggende hjemmebesøg Projekt forebyggende hjemmebesøg Del 1: Kort sammenfatning af rapporten Lemvig Kommune Udarbejdet af: Dato: Birthe Høimark Poulsen 16. december 2014 Projektmedarbejder Lemvig Kommune Sundhedsafdelingen

Læs mere

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard

Personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om personlig hjælp og pleje. Kvalitetsstandarden

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016

ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 ET VÆRDIGT ÆLDRELIV Foto: Thomas Vilhelm Layout: KKdesign Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Omsorg/Kommunikationsog Presseafdelingen

Læs mere

Fremtidens ældrepolitik

Fremtidens ældrepolitik Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d. Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk

Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan. Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Ældreomsorg i Danmark Gæster fra Japan Annette Johannesen 17. oktober 2012 www.able.dk Social Policy in Denmark Alle har lige ret til hjælp uanset indkomst eller forsikringer Det offentlige er forpligtet

Læs mere

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

UDKAST HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK S Indhold Ældre mødes med respekt 3 Værdighedspolitikken hænger sammen med Ældrepolitikken 4 Implementering af Værdighedspolitikken 5 Livskvalitet 6 Selvbestemmelse 8 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD. d august 2014 i Nyborg Godkendt

Referat fra bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD. d august 2014 i Nyborg Godkendt Referat fra bestyrelsesmøde i DANSKE ÆLDRERÅD Afbud: Carsten Wittus Referent: Dorthe Neergaard d. 20.- 21. august 2014 i Nyborg Godkendt Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Dagsorden godkendt

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Værdighedspolitikken Udkast

Værdighedspolitikken Udkast Udkast Værdighedspolitikken // 2016 Forord Ringkøbing-Skjern Kommunes værdighedspolitik beskriver kommunens overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet, herunder blandt andet personlig hjælp,

Læs mere

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet

Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv

Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...

Læs mere

En anstændig hjemmepleje

En anstændig hjemmepleje Enhedslistens folketingsgruppe Tel. +45 33 37 50 50 Pressetjeneste: +45 33 37 50 80 En anstændig hjemmepleje Enhedslistens forslag om hjemmehjælp til Finansloven for 2015 På trods af at kommunerne i finansloven

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet. Kvalitetsstandard

Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet. Kvalitetsstandard Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Træning og Omsorg, Visitationsafsnittet Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, jævnfør 83

Læs mere

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013 Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og

Læs mere

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp

Indsatskatalog, Personlig og praktisk hjælp Klippekort Målgruppe Målgruppen er de svageste ældre, der i forvejen modtager daglig hjælp til personlig pleje. Følgende kriterier skal være opfyldt: Borgeren kan ikke selv dække behovet for aktivitet/samvær

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune. Torsdag den 23. februar 2012 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Malmhøj, Silkeborg Kommune Torsdag den 23. februar 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Malmhøj. Generelt er formålet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat af møde den 1. december 2014 kl. 09.00 i Paraplyen Medlemmer Poula Thrane ( ) formand Mogens Lehd Pedersen ( ) næstformand Lone Karakavuk ( ) Ella Bertelsen

Læs mere

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske

Mere end Mad. Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker. Det Danske Mere end Mad Vi skræddersyr et madkoncept efter jeres ønsker Det Danske Gør hverdagen lettere Med Det Danske Madhus som jeres madleverandør får I: Altid velsmagende, frisk og hjemmelavet mad. Mad som er

Læs mere

SYDDJURS KOMMUNES ÆLDRERÅD

SYDDJURS KOMMUNES ÆLDRERÅD SYDDJURS KOMMUNES ÆLDRERÅD Årsberetning 2016 Formand: Karen Møller, Vrinners Næstformand: Bende Ingstrup Andersen, Kolind Bent Salminen, Kolind Ole Kragelund, Rønde Gurli Juel Sørensen, Tirstrup Poul Andersen,

Læs mere

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00

Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 Til: Beboere, pårørende og samarbejdspartnere Dato: 15. april 2015 Tlf. dir.: 4477 1980 Fax. dir.: 4477 1981 E-mail: dwax@balk.dk Kontakt: Malene Svalling Referat Stormøde 13. April Kl. 16.00-18.00 1.

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere