Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter"

Transkript

1 Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter Side 1 af 51

2 1. Executive Summary Forord Baggrund Markedsanalysen Metodevalg Opbygning af præsentationen Idrætscentre i Danmark Strukturen for centrene Særlige forhold Demografiske forhold generelt i Danmark Demografiske forhold på Bornholm Mobilitet Særlige forhold på Bornholm Definition af BSK s forretningsområder Kort projektbeskrivelse Hovedforretningsområder Definition af BSK s målgrupper Selvorganiserede idrætsudøvere Foreninger på Bornholm (de organiserede) Kommunens institutioner Turister på Bornholm Erhvervsvirksomheder og sport Tilskuere til event eller sportsbegivenhed Konkurrence i forhold til de øvrige idrætsfaciliteter og tilknyttede services på Bornholm Idrætsfacilitetsområdet Teater, underholdnings og koncertfaciliteter Indholdsmæssige potentialer for BSK Økonomi og drift Hovedkonklusioner Kilder... 3 Side 2 af 51

3 1. Executive Summary Nærværende markedsanalyse giver svaret på, hvorvidt der er grundlag for at etablere et sports- og kulturcenter på Bornholm, herefter kaldet BSK. Formålet med et sports- og kulturcenter på Bornholm er at supplere de eksisterende sportsfaciliteter på Bornholm, således at øen får et moderne center, der løfter standarden på Bornholm. Et center der kan være med til at udvikle foreningerne og idrætten, således at flere dyrker idræt og motion. Et center der kan give aktive tilbud til turister og erhvervsvirksomheder. Et center der kan være med til at hæve sundhedstilstanden. Det kommende BSK DGI-huse og haller anbefaler, at der etableres et større idrætscenter med svømmehal, motionscenter og udendørsanlæg eventuelt med mulighed for overnatning. Det er afgørende, at BSK differentierer sig ved at tilbyde faciliteter, der spiller sammen med et moderne og fremtidigt idrætsbillede. Eksempelvis kunstgræsbane, moderne bevægelsesrum, springfaciliteter til gymnastik, varmtvandsbassin og udendørs aktivitetsmuligheder. BSK kan supplere det eksisterende udbud af idræts- og motionsmuligheder ved at være et innovativt udviklingsorienteret center med moderne specialfaciliteter til foreningerne og attraktive tilbud til de selvorganiserede idrætsudøvere. BSK skal være i drift året rundt ved at have en mangfoldighed af indendørs- og udendørs aktiviteter, der kan tiltrække såvel borgere som turister. Et væsentligt element for BSK vil være at spille en rolle i forebyggelsesarbejdet. Dermed kan BSK være en vigtig samarbejdspartner for Bornholms Regionskommune. I forhold til erhvervsvirksomheder skal BSK skabe et virksomhedskoncept i form af firmaidræt, teambuilding mm. I samarbejde med Musikhuset og andre kulturinstitutioner, skal BSK være med til at øge udbuddet af kulturbegivenheder på Bornholm ved at rumme især større arrangementer. Side 3 af 51

4 Da befolkningsudviklingen på Bornholm viser en markant tendens med flere ældre, er det vigtigt, at der tages højde for denne målgruppe ved etablering af centeret. BSK s målgrupper er: Beboerne på Bornholm Foreningerne på Bornholm Kommunens institutioner Turisterne, herunder sportsturister Erhvervsvirksomheder og grupper Tilskuere Egentlig er borgerne på Bornholm rimelig godt dækket ind med hensyn til idrætsfaciliteter pr. borger. Når det alligevel vurderes, at der er økonomisk grundlag for BSK, skyldes det, at der ikke findes én større samlet idrætsfacilitet på Bornholm, og at der dermed findes et marked baseret på de ovenfor præsenterede målgrupper. Driften skal baseres på at stille faciliteter til rådighed for foreninger og andre kulturinstitutioner, samtidig med at BSK også selv etablerer tilbud til de identificerede målgrupper. Det er vigtigt, at BSK placeres direkte i forbindelse med eksisterende idrætsfaciliteter som svømmehal og idrætshal. Dels for at udnytte det eksisterende potentiale og dels ved tilføjelse af nye elementer (nybyggeri). Dette vil give en bred mangfoldighed af faciliteter og aktiviteter og dermed langt bedre indtjeningsmuligheder. Rønne vil være det mest oplagte sted at placere BSK, fordi Rønne har en række af eksisterende faciliteter i et nært afgrænset område, den største koncentration af borgere, ligger kystnært i forhold til turister og ikke mindst er Rønne i besiddelse af den rette infrastruktur. Næste skridt Det anbefales, at BSK med udgangspunkt i nærværende markedsanalyse, udarbejder en strategiplan, der skal sikre den nødvendige finansiering. Herefter bliver opgaven, at finde en kompetent daglig leder, der på baggrund af strategiplanen og en driftsorganisation kan markedsføre BSK i forhold til de enkelte målgrupper. Side 4 af 51

5 2. Forord 2.1. Baggrund Bestyrelsen i Bornholms Sports- og Kulturcenter (efterfølgende kaldet BSK) har, med økonomisk støtte fra Puljen af regionale udviklingsmidler, indstillet af Bornholms Vækstforum, besluttet at gennemføre en markedsanalyse vedrørende etablering af BSK. Markedsanalysen præsenteres i denne rapport og giver grundlag for at vurdere fremtidige muligheder for at opføre et BSK, som kan danne rammerne for sports- og kulturaktiviteter, af høj kvalitet, samt fungere som kraft- og udviklingscenter både lokalt, nationalt og internationalt. Rapporten er udarbejdet på foranledning af BSK. Markedsanalyse og rapport er udarbejdet af Per Nedergaard Rasmussen, Jakob Sander, Lars Steen Pedersen og Charlotte Hvid fra DGI-huse og haller. Idrætsbilledet i Danmark er ændret markant. Danskerne efterspørger idrætsmuligheder som aldrig før. Kort fortalt er ændringerne karakteriseret ved: At flere og flere dyrker idræt, og flere og flere gør det uden for idrætsforeningerne At væksten i idrætsdeltagelsen er båret af selvstændige og selvhjulpne voksne og ældre At mænd og kvinder er lige aktive At aktivitetsmønstret er blevet langt mere varieret og mangfoldigt At der blandt voksne kan konstateres en bevægelse væk fra aktiviteter, der dyrkes på hold og på faste tidspunkter, til aktiviteter, der kan dyrkes alene eller i mindre grupper og på selvvalgte tidspunkter At væksten i idrætsdeltagelsen er størst i aktiviteter, hvor den sundhedsmæssige og kropslige effekt er det primære Sammenfattende kan det konstateres, at der er en stadig stigende og stadig mere differentieret efterspørgsel efter tidssvarende idrætsfaciliteter. Især efter faciliteter af god kvalitet, og faciliteter der imødekommer kravene om fleksibilitet og åbenhed. Samtidig får idræt og motion en stadig stærkere placering i det forebyggende arbejde i sundhedssektoren. Side 5 af 51

6 2.2. Markedsanalysen Målet med analysen er dels at afdække behovet for et sports- og kulturcenter på Bornholm, herunder kundepotentialer og kundesegmenter, konkurrenter, samarbejdspartnere o.l. og dels at afdække økonomien og projektets bæredygtighed. Dette med henblik på de fremtidige beslutningsprocesser i BSK s bestyrelse. Nærværende markedsanalyse afdækker behovet og de økonomiske aspekter i forhold til BSK. Analysen leverer ikke et detaljeret anlægs- og driftsbudget. Et detaljeret anlægs- og driftsbudget må afvente, BSK s endelige beslutning om valg af strategi i forhold til placering, driftsform og endeligt indhold Metodevalg Præsentationen/rapporten er ikke videnskabelig. Det er en praktisk orienteret præsentation med elementer fra DGI-huse og hallers undersøgelse samt viden og ekspertudsagn fra diverse kilder. I forbindelse med udarbejdelse af markedsanalysen er der anvendt følgende kilder: 1. Borgerundersøgelse I perioden oktober 2009 gennemførte BSK en borgerundersøgelse. Målet med undersøgelsen var at tilvejebringe informationer om borgernes behov og ønsker på fritidsområdet med henblik på at give BSK det bedst mulige afsæt for planlægning og etablering af fremtidige aktiviteter. Resultatet af de berørte områder i borgerundersøgelsen kan ses i bilag 1. Rent praktisk blev der udsendt et brev med tilhørende password til 2120 borgere, fra år, i Bornholms Regionskommune. Passwordet gav adgang til Rambøll Management s webbaserede analyse værktøj Survey Xact. Spørgeskemaet bestod af 63 spørgsmål. Derudover havde borgerne mulighed for at komme med uddybende kommentarer og bemærkninger. 331 benyttede sig af muligheden. Det giver en svarprocent på 15,6, hvilket må betegnes som et tilfredsstillende resultat, da der ikke blev gennemført en rykker procedure. I skemaerne er der desuden fremkommet en række skriftlige bemærkninger og ideer. De mange svar viser en stor interesse blandt borgerne for at ytre sig. DGI-huse og haller vurderer, at undersøgelsens resultater er tilstrækkeligt til at give bestyrelsen for BSK relevant input til det videre arbejde. Side 6 af 51

7 2. Møde med bestyrelsen for BSK Mandag, den 19. oktober afholdt bestyrelsen og DGI-huse og haller møde for afstemning af forventninger til det kommende BSK. På mødet blev det konkluderet, at markedsanalysen skulle belyse følgende forretningsområder: - Fysiske rammer relateret til sport og bevægelse - Tilknyttede services (overnatning, bespisning, mødelokaler m.v.) - Idræts- og kulturevents Det er således disse 3 forretningsområder, der tages udgangspunkt i, når potentialet for det kommende BSK beskrives i præsentationen. Se notat fra mødet i bilag Erfaringer Analysearbejdet indbefatter en del erfaringer som DGI-huse og haller har oparbejdet i egne centre, det gælder DGI-husene i Århus og Vejle, de kommende DGI-huse i Aalborg og Herning, DGI-byen i København samt andre centre og haller som DGI-huse og haller har arbejdet med, herunder bl.a. Vejen Idrætscenter. 4. Telefoninterviews med halinspektører i 6 idrætshaller på Bornholm Der har været afholdt telefoninterviews med halinspektører i 6 idrætshaller på Bornholm for kortlægning af bl.a. benyttelsesgraden i hallerne. 5. Diverse kilder I forbindelse med markedsanalysen har DGI-huse og haller benyttet sig af en del kilde- og statistikmateriale. I præsentationen er der lavet noter på kilder og statistikker. En samlet liste over disse er at finde i afsnit Opbygning af præsentationen Præsentationen er opbygget som følger. Indledningen Afsnit 1 er en opsummering på analysens overordnede hovedkonklusioner. Afsnit 2 og 3 er indledningen til rapporten. Afsnit 2 behandler baggrunden for markedsundersøgelsen og valget af metoder. Afsnit 3 beskriver den valgte metode i forhold til det kommende BSK s placering på markedet af idrætsfaciliteter i Danmark. Side 7 af 51

8 Analysedelen Afsnit 4, 5, 6, og 7 er selve analysedelen af rapporten. Her behandles de demografiske forhold, hovedforretningsområderne for det kommende BSK, målgrupperne for BSK de konkurrencemæssige udfordringer for BSK og indtjeningsmulighederne. Sammenfatning og anbefalinger I afsnit 8, 9, 10 sammenfattes analysearbejdet. I afsnittene giver DGI-huse og haller bud på potentialer, økonomi, drift og anbefalinger i forhold til BSK. Henvisninger I afsnit 11 findes kildehenvisninger. Da bilagsmaterialet er meget omfattende, har vi valgt at samle dette i et appendiks til rapporten. Side 8 af 51

9 3. Idrætscentre i Danmark 3.1. Strukturen for centrene For at skabe et overblik over idrætsfaciliteter arbejder DGI-huse og haller med følgende kategorisering: A. Stort kongrescenter, som også fungerer som idrætsfacilitet. Som eksempler kan nævnes: Vingstedcentret, DGI-huset Vejle, Messecenter Herning. B. Større idrætscenter med svømmehal, motionscenter, udendørsanlæg som har mulighed for at tilbyde overnatning. Som eksempler på idrætscentre, i denne kategori, kan nævnes: Hedensted Idrætscenter, Vejen Idrætscenter og Vildbjerg Fritidscenter. C. Traditionel idrætshal og/eller svømmehal der samtidig servicerer udendørs idrætsanlæg. Denne type er den helt traditionelle idrætsfacilitet i Danmark. På Bornholm er der flere i denne kategori: Rønne Nord, Åkirkeby Hallen med flere. D. Haller der udelukkende servicerer indendørsbrugere, men har tilknyttet café. Det der adskiller denne kategori fra kategori C er, at der ikke er mulighed for at have drift hele året, da der ikke er tilknyttet udendørsanlæg. E. Aktivitetshuse, halve haller, skolehal m.v. uden nogen form for sekundære ydelser som for eksempel café. BSK s ambition er at placere sig i kategori B. Vores afdækning af idrætsfaciliteterne på Bornholm viser, at der ikke er centre i højere kategori end C. Dermed vil et kommende BSK tilføre idrætsfaciliteterne på Bornholm en ny kategori. 1 Centre i kategori B er kendetegnet ved at have en lang række faciliteter, der henvender sig til et større geografisk område. Disse centre har en professionel ledelse, der koordinerer, markedsfører og sælger ydelserne til flere forskellige målgrupper. Målgrupperne er typisk borgere, kommuner, turister og virksomheder. Afhængig af fokus og strategi vil den enkelte målgruppes andel af den samlede omsætning variere. 1 Se bilag 4, som er udarbejdet af Flemming T. Sørensen, foreningskonsulent i DGI Bornholm Side 9 af 51

10 Den største konkurrencemæssige fordel for de store centre er et omfattende udbud af faciliteter/aktiviteter. Dermed kan de store centre trække på et stort opland, der typisk indeholder flere lokale haller. Delkonklusion: Det betyder, for BSK, at det bliver centralt at få afdækket forretningsområder, målgrupper, indhold samt økonomiske indtjeningsmuligheder. I de følgende kapitler gennemføres en sådan afdækning ved at tage udgangspunkt i de muligheder de lokale forhold på Bornholm giver et center i kategori B. Side 10 af 51

11 4. Særlige forhold 4.1. Demografiske forhold generelt i Danmark En af de største udfordringer for BSK og øvrige centre i Danmark bliver udviklingen i befolkningens sammensætning. Det samlede danske befolkningstal ventes at toppe i 2041 med 5,84 mio. mennesker, hvilket er 6,70 % flere end i Det viser Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning. Figur 1: Indeks for udviklingen i folketallet i forskellige aldersgrupper En markant konsekvens af befolkningsudviklingen er en betydelig ændring i aldersstrukturen. Der kommer flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Antallet af borgere på 65 år og derover vokser med 78 % indtil 2042, hvor der vil være 1,52 mio. ældre mod i dag. Antallet af årige falder med 10,6 % fra 2,97 mio. til 2,66 mio. Der kan forventes større forskydninger i demografien Demografiske forhold på Bornholm Bornholm har indbyggere. Ifølge Bornholms Regionskommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet falde med ca personer til omkring ved slutningen af prognoseperioden. Det svarer til en tilbagegang på ca. 3,8 pct., som vil bringe Bornholms indbyggertal ned på et niveau, der ligger lidt over antallet i 1901 (hvor Bornholm havde indbyggere). Det er en noget mindre tilbagegang end sidste års prognose 2. 2 Befolkningsprognose , Bornholms Regionskommune Side 11 af 51

12 Samtidig må man forvente store aldersforskydninger i forhold til den nuværende befolkningssammensætning. Den største tilbagegang forventes i gruppen af lidt større børn (12-17-årige) samt deres forældre (30-49-årige) med pct., mens antallet af 1-11-årige børn kun vil falde med 5-10 pct. En tilsvarende begrænset tilbagegang forventes blandt de årige. Omvendt forventes antallet af årige at stige kraftigt, nemlig med ca personer ~ ca. 56 pct. i løbet af prognoseperioden. Også antallet af 90+-årige forventes at blive fordoblet. Generelt forventes gennemsnitsalderen i regionskommunen at stige fra 44,1 år i 2009 til 47,4 år i Indbyggertallet forventes at falde lige meget i byerne og landdistrikterne (ca. 3,8 pct.), men målt i forhold til bystørrelse forventes Rønne og de rene landdistrikter at bevare deres andel af øens indbyggere, mens de øvrige fire tidligere kommunecentre bliver styrket lidt, og de små byer tilsvarende svækkes lidt. Set i forhold til de fire skoledistrikter vil tilbagegangen i folketallet være nogenlunde jævnt fordelt, mens antallet af børn går mest tilbage i distrikterne Midt og Øst, og mindst i Nord. I store aldersgrupper kan man sige, at børnene (0-17 år) bor i Midt, de unge/yngre (18-39 år) i Vest, de midaldrende (40-64 år) i Nord og de ældre (65+ år) i Øst. Det gennemsnitlige beregnede antal personer i hver regionskommunen forventes at falde fra 2,03 i 2009 til 1,87 i Delkonklusion: BSK skal være opmærksom på, at der i årene frem til 2020 vil være et stort frafald af gruppen af: Unge (12 17 årige) Forældre (30 49 årige) Omvendt forventes der en stigning i de ældre årgange: årige + 90 årige Kort sagt: Gennemsnitsalderen forventes at stige fra 44,1 i år 2009 til 47,4 i år Samlet set vil Rønne bevare sin andel af øens indbyggere. Side 12 af 51

13 4.3. Mobilitet Ca. 45 % af borgerne på Bornholm kørte mindre end 3 kilometer til den seneste aktivitet. Ca. 80 af borgerne kørte mindre end 10 kilometer til den seneste aktivitet. Figur 2. Hvor mange kilometer var der til den seneste idræts-, sports- og motionsaktivitet du deltog i? Mobiliteten er ikke overraskende større, når bornholmerne deltager som tilskuer til sports eller kulturbegivenheder. Delkonklusion: Afstande har stor betydning ved valg af idræt-, sports og motionsaktivitet. Store centre (i B kategori) bør placeres, hvor befolkningstætheden er stor eller infrastrukturen tillader få minutters transport mellem bolig/arbejde og centret Særlige forhold på Bornholm Det er muligt at nå Bornholm på 35 minutter med fly (600 DKK tur/retur) og 150 minutter med bus/tog inklusiv færge (500 DKK tur/retur). Dermed bliver Bornholm et alternativ til Jylland, eksempelvis for sjællændere. For sydsvenskerne kan Bornholm være et alternativ til Sjælland. Enhver positiv ændring i transporttid og transportomkostning vil naturligvis være til gavn for BSK, men enhver negativ ændring i forholdende vil betyde det modsatte. Et eksempel på at transporttid og transportomkostninger betyder noget i danskernes valg af idræts- motions og eventoplevelse er, at mennesker deltog ved landstævnet på Bornholm mod normalt ca ved DGI s landsstævner øvrige steder i Danmark. Bornholms status som udkantskommune kan midlertidig bidrage med en række fordele. Herunder støtteordninger, politisk fokus, ekstraordinært lokalt engagement osv. Side 13 af 51

14 Delkonklusion: Det faktum at Bornholm er en ø har betydning for transporttid og -omkostning for ikke- bornholmerne. Det må forventes at få betydning for den samlede efterspørgsel. Side 14 af 51

15 5. Definition af BSK s forretningsområder 5.1. Kort projektbeskrivelse Bestyrelsen i BSK s vision med det kommende center er at skabe et sports- og kulturcenter, som dels kan danne rammerne for sports- og kulturaktiviteter og begivenheder af høj kvalitet, og dels fungere som kraft- og udviklingscenter både lokalt, nationalt og internationalt. Missionen er at bidrage til dækning af behovet for idræts- og kulturoplevelser på Bornholm, herunder at understøtte og tilbyde det bornholmske idræts-, forenings- og kulturliv optimale fysiske rammer. Som udgangspunkt har det været hensigten, at BSK skal udvikles i 3 faser i takt med at finansieringen falder på plads. 3 Fase 1: Ultimo 2009: Ultimo 2010: Fase 2: Ultimo 2013: Fase 3: Ultimo 2016 Kunstgræsbane med omklædningsrum. Friluftsgård etableret/renoveret. Moderne Idrættens Hus. Moderne og tidssvarende svømmehal, en multihal, overnatningsfaciliteter, restaurant, fitnesscenter samt indendørs skydebane. Legeland for børn. Evt. Idrætsefterskole i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner er etableret store idræts- og kulturevents afholdes om året. Øens sportsturisme understøttes og koordineres. Udover ovenstående arbejder bestyrelsen i BSK på at tilføje yderligere aktiviteter. Eksempelvis BMX bane, skøjtehal, squash m.v. Ovenstående har været udgangspunktet for DGI-huse og hallers arbejde med markedsanalysen og ansøgningen til Vækstforum. Gennem DGI-huse og hallers dialog med BSK, er BSK dog opmærksom på, at ovenstående skal justeres, efterhånden som beslutninger og grundlaget for BSK bliver klarlagt. 3 Materiale fra BSK 4 Nærværende rapport forholder sig ikke til behovet for uddannelsesinstitutioner i forbindelse med BSK Side 15 af 51

16 5.2. Hovedforretningsområder På baggrund af ovenstående faser, og mødet der blev afholdt den 19. oktober, mellem DGI-huse og haller samt bestyrelsen for BSK, kan der defineres tre overordnede forretningsområder, der tilsammen skal sikre driften for BSK. Se notat fra mødet i bilag 2. Fysiske rammer relateret til sport og bevægelse (de primære aktiviteter) De fysiske rammer består af en række faciliteter og bygninger, der tilsammen kommer til at udgøre BSK. Eksempler kan være hal, svømmehal, fodboldbaner, skydebane, fitness lokale, træningslokaler osv. De fysiske rammer kan yderligere inddeles i en række delforretningsområder. Eksempelvis kan fitnesslokaler og træningslokaler indeholde combat, spinning, step, body toning, gymnastik og mange andre aktiviteter. Større centre (jævnfør type B i afsnit 3) kan indeholde over 100 delforretningsområder. Udfordringen består i løbende at ændre i udbuddet af aktiviteter i takt med, at efterspørgslen ændrer sig. Tilknyttede services (støtte aktiviteter) De tilknyttede services er alt det, der ikke direkte har med sport og bevægelse at gøre. Fælles for de tilknyttede services er, at de medvirker til at sikre den gode oplevelse. Eksempler kan være reception, parkering, bespisning, mødelokaler, overnatning, sekretariatet inklusiv PR og markedsføring, regnskab, servicekoncept mv. De tilknyttede services var tidligere overset, men i takt med udviklingen af de store centre, er de blevet afgørende for succesen. Der findes centre, hvor de tilknyttede services i sig selv udgør attraktioner. Eksempelvis møde og konferencefaciliteterne i Vingsted og cafeen i Vejen Idrætscenter. Idræts- og kulturevents (øvrige aktiviteter) Her er der tale om aktiviteter, der finder sted på adhoc basis. Eksempler kan være koncerter, udstillinger, messer, årsmøder, mesterskaber osv. Fælles for idræts- og kulturevents er en lang planlægningshorisont og en fleksibel organisation. Side 16 af 51

17 6. Definition af BSK s målgrupper Med udgangspunkt i forretningsområderne har BSK følgende overordnede målgrupper. Beboerne på Bornholm eller de selvorganiserede. Eksempelvis en bruger der har købt et 10-turskort til et fitness center, eller 2 venner der spiller fodbold på et mål. Foreninger på Bornholm eller de organiserede. Eksempelvis gymnastik- eller skytteforeninger. Kommunens institutioner. Eksempelvis ungecenter, skoler, genoptræning eller forebyggelse i et samarbejde i forbindelse med et sundhedscenter. Turisterne, herunder sportsturister. Eksempelvis en familie, der bor til leje i et sommerhus, og besøger svømmebadet på en regnvejrsdag, en cykelrytter, der deltager i Bornholm Rundt eller en løber der deltager i Etape Bornholm. Erhvervsvirksomheder og grupper. Eksempelvis en gruppe af medarbejdere, der afholder møder og dyrker sport i en eller anden form og/eller kombination. Eller en brancheforening, der afholder årsmøde. Tilskuere (uden aktiv deltagelse) til event eller sportsbegivenhed. Det kan være tilskuere til en håndboldkamp eller en teaterforestilling. Ovenstående målgrupper kan illustreres som nedenstående: Figur 3. Illustration af målgruppernes vej til BSK Side 17 af 51

18 De større grupper af brugere (BtoB = Business to Business) og enkeltpersoner og familier (BtoC = Business to Consumer) stiller forskellige krav til BSK. Eksempelvis aftaler, krav til service, opfølgning osv. Målgrupperne vil i det følgende blive gennemgået med henblik på en vurdering af potentialerne for BSK Selvorganiserede idrætsudøvere Blandt de voksne bornholmere (over 16 år) dyrker 78 % idræt, sport og motion. Hver af de aktive bornholmere dyrker i gennemsnit 3,02 forskellige aktiviteter. Det bemærkes, at 22 % af de voksne borgere ikke dyrker idræt, sport og motion. 55 % af idræt, sport og motionsaktiviteterne dyrkes på egen hånd. De fire mest populære aktiviteter blandt voksne bornholmere er vandreture, jogging, løb, og styrketræning. Figur 4. De mest populære aktiviteter blandt borgerne på Bornholm. NB: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor % er over 100. Nedenstående figur viser de voksne borgeres motiver ved valg af idræt, sport og motion. Komme i bedre form er vigtigst for borgerne ved valg af idræt, sport og motion. I den forbindelse er det interessant, at afstanden anses som mindre vigtig. Side 18 af 51

19 Figur 5. Hvad er vigtigst for dig ved valg af idræt, sport og motion? NB: Respondenterne har haft flere afkrydsningsmuligheder, hvorfor % er over 100. Det skal være sjovt, fællesskab og møde nye mennesker anses som vigtigere end afstand og dyrke idræt på højt niveau. Dermed bliver udfordringen at give borgerne mulighed for at komme i form inden for nogle sociale rammer (sjov, fællesskab og møde nye mennesker). Figur 6. Hvor ofte dyrker du idræt, sport og motion i vinter- og sommerhalvåret? Det bemærkes, at næsten halvdelen af de voksne borgere, der dyrker idræt, motion og sport er aktive 2-3 gange om ugen. Mere end 90 % af de aktive borgere dyrker sport, idræt eller motion en eller flere gange om ugen. Ønsket om at dyrke idræt, sport og motion er tilsyneladende konstant sommer og vinter. Ikke overraskende foregår sommerens aktiviteter i højere grad udendørs i modsætning til vinterens indendørs aktiviteter. Side 19 af 51

20 Af borgerundersøgelsen fremgår det, at voksne bornholmere er interesseret i en række aktiviteter og ydelser afholdt af BSK. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at kun 10 % af respondenterne ikke ønsker at deltage i aktiviteter på BSK. Figur 7. Hvilke af følgende faciliteter vil være relevante for dig i forbindelse med Bornholms Sports- og Kulturcenter (BSK). Sæt gerne flere kryds NB: Respondenterne har haft mulighed for at sætte flere kryds, hvorfor % er over 100. Ovenstående tabel vidner om, at der i forhold til indretningen af BSK er en række områder, som borgerne finder interessante: Udenomsarealer til udendørsaktiviteter Vand- og wellnesaktiviteter Fitnessaktiviteter såsom styrketræning, aerobic, spinning med mere. Sundhedsaktiviteter Delkonklusion: BSK skal tilstræbe, at få alle aktive bornholmere som brugere. Uanset om det drejer sig om borgere, der dyrker idræt, sport og motion meget ofte eller sjældent. BSK skal gøre en indsats for at tiltrække de selvorganiserede udøvere. Det kan eksempelvis ske ved at stille rammer og aktiviteter til rådighed. (Foredrag, løb, faciliteter, der understøtter de selvorganiserede). BSK skal tilrettelægge programmer med henblik på aktivering af de indbyggere, der ikke dyrker idræt, sport og motion (22 % af indbyggerne). Det kan ske i samarbejde med kommunen. Se desuden afsnit om institutioner i afsnit 6.3. Side 20 af 51

21 BSK skal desuden tilrettelægge udendørs aktiviteter, så borgerne fastholdes om sommeren. Traditionelt holder de lokale haller lukket om sommeren. BSK kan udfylde det hul gennem en række af aktiviteter m.v Foreninger på Bornholm (de organiserede) Som nævnt dyrker de aktive borgere på Bornholm i gennemsnit 3,02 forskellige aktiviteter. 33 % af disse aktiviteter dyrkes inden for rammerne af foreningerne. Figur 8: Hvor dyrker du din idræt, sport eller motion? Antallet af foreninger på Bornholm er ca. 270, hvoraf en stor del er relateret til idræt, sport og motion. Foreningerne vil altid være tæt knyttet til en specifik aktivitet. Derudover har foreningerne behov for møde- indsamlingsaktiviteter, depoter m.v. Der er omkring 125 idrætsforeninger på Bornholm. Foreningerne under de to hovedorganisationer DGI og DIF har omkring bornholmske medlemmer. Det svarer i tal til mere end en tredjedel af den bornholmske befolkning. 5 Foreningerne tilbyder idræt og motion til alle aldersgrupper. I borgerundersøgelsen har vi afdækket behov og ønsker for den voksne del af befolkningen over 16 år. Det potentiale som denne gruppe udgør for BSK, er beskrevet i det foregående afsnit. I dette afsnit vil derfor koncentrere os om børn og unges ønsker og behov. Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge er højere end blandt de voksne. De seneste danske undersøgelser fra 2007 viser 6, at 84 % dyrker regelmæssig sport og motion. 90 % af børn og unge dyrker idræt i foreningerne. Dette betyder, at idrætsbilledet for børn og unge i høj grad kan aflæses i statistik over foreningsidrætten Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut Maja Pilgaard Side 21 af 51

22 I følge DGI Bornholms medlemstal for 2008 (se bilag 8) ser tallene ud som følger: Figur 9: TOP 10 Mest dyrkede idrætter i DGI Bornholm blandt børn og unge mellem 0 18 år i 2008 Fodbold Gymnastik Svømning Badminton Håndbold Kampidræt Tennis Foreningsung.klubber Atletik Bordtennis Antal aktivitetsmedlemmer Det ses i figuren ovenfor, at børn og unge især dyrker de traditionelle idrætter som fodbold, gymnastik, svømning, badminton og håndbold. Dette kan verificeres af en landsdækkende undersøgelse 7, hvor det samme billede af idrætsdeltagelsen blandt børn og unge ses. Ole Sig, fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune påpeger dog følgende: Der findes ikke lokale undersøgelser af, hvilke idrætsgrene, der dyrkes af hvor mange. Men det er min klare fornemmelse, at idrætsmønsteret på Bornholm er meget traditionelt. Det vil sige, at aktiviteter som gymnastik, fodbold, badminton, håndbold og svømning fylder meget. Derudover er der en mellemgruppe, som har en vis volumen - ofte båret af en ildsjæl. Disse aktiviteter svinger derfor også meget i niveau fra år til år. Det er f.eks. rulleskøjter, dans, atletik/løb, cykling, kampsport og så også de kommercielle fittnesscentre. 8 Med udgangspunkt i ovenstående er det vigtigt, at der i de bornholmske idrætsfaciliteter også tænkes i krav til de traditionelle idrætsaktiviteter, og at der ikke udelukkende tænkes i faciliteter, der kan honorere kravene til den fleksible og individuelle idræt. 7 Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut Maja Pilgaard 8 Ole Sig, Fritidskonsulent i Bornholms Regionskommune Side 22 af 51

Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter

Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter Markedsanalyse Bornholms Sports- og Kulturcenter Side 1 af 51 1. Executive Summary... 3 2. Forord... 5 2.1. Baggrund... 5 2.2. Markedsanalysen... 6 2.3. Metodevalg... 6 2.4. Opbygning af præsentationen...

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE

ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Hovedpointer fra rapporten: ANALYSE AF IDRÆTS- OG BEVÆGELSESFACILITETER I GLADSAXE KOMMUNE Rapport / September Idrætsområdet, Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Idrætsdeltagelsen i Gladsaxe Kommune...

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Analyse af medlemstal for fitness 2016

Analyse af medlemstal for fitness 2016 Analyse af medlemstal for fitness 2016 Udarbejdet af Jens Myrup Thomsen og Katja Karlsen på baggrund af medlemstal for fitness fra Centralt ForeningsRegister samt Danmarks Statistik. BEVÆG DIG FOR LIVET

Læs mere

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG

IRH-konference 20. november Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG IRH-konference 20. november 2015 Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe (FIG) John Sørensen Formand - FIG john@sxrensen.dk 20. november 2015 Erfaringer Facilitetsanalyse - Gladsaxe Baggrund for analysen Processen

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011

Driftig arkitektur Driftig arkitektur Vejen 26. maj 2011 Gymnastik og motorikhallen i Aarhus Fuld udlejet og køer til offentlig åbningstid Vandkulturhuset i DGI-byen 26 % bruger Vandkulturhuset, selvom de har kortere transporttid til en anden svømmehal Streetmekka,

Læs mere

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE

IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE Seminar Anlæg af græsboldbaner KU, Skov & Landskab 30. maj 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk IDRÆTSLIVET OM 10 ÅR - BOLDBANERNES ROLLE FOLKEOPLYSNING STÅR IKKE LÆNGERE ALENE - er Faaborg-Midtfyns

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009

Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden. Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Investeringer i idrætsfaciliteter i fremtiden Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet September 2009 Forskningsprojekt i fire kommuner Kortlægning af eksisterende

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT 07.03.2017 OPSUMMERING Undersøgelsens hovedresultater VOKSNES IDRÆT OG MOTION 59% af de voksne i Guldborgsund Kommune er idræts eller motionsaktive. Andelen er ikke signifikant

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Medlemstal analyse opgørelse pr

Medlemstal analyse opgørelse pr Hovedbestyrelsesmøde den 14. april 2016 Bilag 2.1 30.3.2016 Medlemstal analyse 2016 - opgørelse pr. 31.12.2015 DGI s medlemsopgørelse pr. 31.12.2015 lander på 1.524.083 medlemmer i 6.351 foreninger 1.

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.

DGI Skydning. DGI Skydning for alle. Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte. DGI Skydning DGI Skydning for alle Find en af landets 755 skytteforeninger i dit lokalområde Læs mere på dgi.dk & skytten.dk & blivskytte.dk 2 Discipliner Masser af tilbud alle kan være med! Som skytte

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Strategi 2015. Korinth Hallen

Strategi 2015. Korinth Hallen Strategi 2015 Korinth Hallen Fokus på 1. En modernisering af vedtægterne for Korinth Hallen. 2. En interessentgruppe der skal fungere som sparringspartner og tænketank for bestyrelsen og talerør for brugerne.

Læs mere

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE

FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE Temadrøftelse om idrætsfaciliteter, Kulturudvalget Aarhus Kommune, 28. juni 2016 Henrik H. Brandt henrik.brandt@idan.dk FREMTIDENS FACILITETER I AARHUS KOMMUNE AARHUS HAR EN IDRÆTSAKTIV BEFOLKNING Facilitetsdækning

Læs mere

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune » Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder

Læs mere

Den idrætsaktive og den. ikke - idrætsaktive

Den idrætsaktive og den. ikke - idrætsaktive Den idrætsaktive og den ikke - idrætsaktive Hvad vil være en afgørende faktor/er, hvis du i morgen skal gå i gang med en motions og idrætsaktivitet? % Komme i form Godt hedbred Fællesskab Sjov, oplevelse,

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Tendenser og fremtiden Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet, åbenhed og fremtiden Sundhed og tilfredshedsanalyse Specialister & specialfaciliteter Vejen april

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter Aftenens program 18.00 Velkomst v. Kultur- og fritidsudvalgsformand

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Undersøgelse af behov for ny idrætshal i Favrskov kommune

Undersøgelse af behov for ny idrætshal i Favrskov kommune Undersøgelse af behov for ny idrætshal i Favrskov kommune Udarbejdet August 2012 af Teknologisk Institut Indhold 1. Formål... 3 2. Tilgang... 3 3. Data... 3 4. Præmisser... 3 Fordeling af haller... 4 Om

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015

Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Jetsmark Idrætscenter Borgermøde 10. september 2015 Simon Rømer Roslyng Indhold i oplæg Ganske kort om bagtæppet ændrede tendenser En række konkrete anbefalinger med fokus på at kunne skabe mere aktivitet

Læs mere

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune

Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Bornholms Regionskommune Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Formålet med analysen Formålet med undersøgelsen er at etablere et troværdigt

Læs mere

Idrætsfaciliteter for fremtiden en ny sektor bliver født. IDAN på Vejen Idrætscenter, den 25. maj 2011

Idrætsfaciliteter for fremtiden en ny sektor bliver født. IDAN på Vejen Idrætscenter, den 25. maj 2011 Idrætsfaciliteter for fremtiden en ny sektor bliver født IDAN på Vejen Idrætscenter, den 25. maj 2011 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne 3 generiske typer 2. Den fremtidige udvikling 3. Eksempler på potentialer

Læs mere

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune

STATUSRAPPORT 2008/2009. En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune STATUSRAPPORT 2008/2009 En beskrivelse af idrætsforhold i Gentofte Kommune Statusrapportens formål Medvirke til at skabe et samlet overblik over idrætsforhold i Gentofte Kommune Belyse en række centrale

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Kriterier for tildeling af timer

Kriterier for tildeling af timer d. 4.3.2010 (rev. Sommer 2010) Kriterier for tildeling af timer Fordelingsmodel Der tildeles træningstider i Fredericia Kommunes indendørs idrætsfaciliteter (dog ikke svømmefaciliteter eller skydefaciliteter)

Læs mere

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune

IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE. Køge Kommune IDRÆTS- OG MOTIONSVANEUNDERSØGELSE Køge Kommune - 2014 2 INDLEDNING Idræts- og motionsvaneundersøgelsen Epinion har for Køge Kommune i efteråret 2014 gennemført en idræts- og motionsvaneundersøgelse blandt

Læs mere

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als

Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Forenings- aktivitets & facilitetsudvikling Als Faciliteter & Lokaludvikling Ole Brændgaard, konsulent i Uddannelse, drift og organisation Hvorfor snakke sammenlægning? Hvad er visionen Hvad er målet?

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Fremtidens idrætsfaciliteter

Fremtidens idrætsfaciliteter Fremtidens idrætsfaciliteter..og potentialet i bedre idrætsledelse Vejen, den 30. maj 2012 Indhold 1. Idrætsfaciliteterne i Danmark 2. Krav til organisatoriske forandringer 3. Grundlaget for at skabe forandringer

Læs mere

For at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet:

For at sikre de involverede parters ejerskab af projektet, foreslår DGI-huse og haller følgende organisering af projektet: Furesø Kommune Att.: Peter Rosgaard, Centerchef Borgerservice, Kultur, Idræt og Fritid Vingsted, den 5. juli 2012 Udvikling, drift og organisering af Farum Arena Efter møde afholdt den 12. juni 2012 i

Læs mere

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN

Idræt i bevægelse. Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune KULTURAFDELINGEN Idræt i bevægelse Idrætspolitik for Horsens Kommune Vedtaget af Horsens Byråd d. 23.10.2012 Indhold Forord... 4 Idræt i bevægelse...

Læs mere

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center

Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor

Læs mere

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011

Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Udviklingsplan 2010-2013 Udviklingsplan Faaborg Fritidscenter 2011 Denne udviklingsplan for Faaborg Fritidscenter tager udgangspunkt i dialog forløb i bestyrelsen i 2010. Centerets udvikling er baseret

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

Udvikling af Værløse Hallerne

Udvikling af Værløse Hallerne Til: Anne Beck Nielsen, Furesø Kommune Vingsted, den 15. oktober 2009 Udvikling af Værløse Hallerne På baggrund af møde med kultur- og idrætschef Peter Rosgaard og idræts- og fritidskonsulent Anne Beck

Læs mere

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter

Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Lederuddannelse - Idrætsfaciliteter Et uddannelsestilbud til idrætsfaciliteternes ledende personale herunder halinspektører, bestyrelser og brugerudvalg i Randers Kommune. Mål Målet med uddannelsen er,

Læs mere

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept

6.1:Team Copenhagens Støttekoncept 6.1:Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagens Støttekoncept Team Copenhagen arbejder for at gøre København til det bedste sted i Norden at dyrke eliteidræt i. Dette skal bl.a. realiseres ved, at

Læs mere

Idræt i forandring faciliteter for fremtiden

Idræt i forandring faciliteter for fremtiden Idræt i forandring faciliteter for fremtiden Forandringsproces i Vejen Kommune Indhold 1. Baggrund 2. Krav om forandringer 3. Tilrettelæggelse af en involverende proces 4. Potentialer og idekataloger 5.

Læs mere

Hvor dyrker danskerne idræt?

Hvor dyrker danskerne idræt? Hvor dyrker danskerne idræt? Notat om brug af faciliteter på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2011 Af Trygve Buch Laub og Maja Pilgaard Idrættens Analyseinstitut Oktober 2012

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter

Helhedsplan. Vision. Ringsted Sportcenter , som et centralt punkt for organiserede- og uorganiserede idrætsgrene Fokusområde som foreslået i Undersøgelse af idrætsfaciliteter i Ringsted Kommune 2009 Vision At fremstår som Danmarks bedst drevne

Læs mere

Hovedgård borger- og ungeundersøgelsen Resumé

Hovedgård borger- og ungeundersøgelsen Resumé Hovedgård borger- og ungeundersøgelsen Resumé Den idrætsaktive - 80 % af respondenterne dyrker idræt. - Det vigtigste for den idrætsaktive, når han/hun vælger idræt og motion, er i prioriteret rækkefølge:

Læs mere

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016

IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 IDRÆTSSKADER I DANMARK 2016 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Forfatterne bag... 4 Rettelser... 4 Kontakt... 4 Datamaterialet... 5 Skadesdefinition... 6 IDRÆTSSKADER HOS VOKSNE...7 Skadesantal og -risiko

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar

BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Forenings og facilitetskravet af i dag og i morgen BMI Opfølgningsmodul mandag d. 30. marts Udviklingsseminar Fuglsøcentret 13. 14 marts 2009 Foreningens fremtid Rummelighed - tilgængelighedli Hvorfor,

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse Konklusioner. Horsens Golf Klub 2010

Tilfredshedsundersøgelse Konklusioner. Horsens Golf Klub 2010 Tilfredshedsundersøgelse Konklusioner Horsens Golf Klub 2010 Side: 1 Baggrund for tilfredshedsundersøgelse - Det blev i løbet af foråret 2010 besluttet, at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm

Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Børns idrætsdeltagelse på Bornholm Resultater fra børnenes besvarelse af spørgeskema som led i undersøgelsen af idræt og idrætsfaciliteter på Bornholm Bjarne Ibsen og Louise Bæk Nielsen Center for forskning

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet

IDRÆTSPOLITIK. Vejle Kommunes Idrætspolitik Frivillige - Fællesskab - Aktivitet IDRÆTSPOLITIK Vejle Kommunes Idrætspolitik 2013-2016 Frivillige - Fællesskab - Aktivitet INDHOLD 14 3 Forord 4 Indledning 5 Temaer 6 Frivillige 10 8 Idrætsfaciliteter 10 Breddeidræt 16 14 Eliteidræt I

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015

Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner. Version 7 29. august 2015 Fritids- og friluftsstrategi Overordnede rammer for arbejdet og bud på hovedemner Version 7 29. august 2015 Hvorfor ny strategi for fritids- og friluftsliv Behov for nye strategier fordi: De eksisterende

Læs mere

Turismestrategi frem mod 2021

Turismestrategi frem mod 2021 Turismestrategi frem mod 2021 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Overordnet om turistpolitiske overvejelser... 4 1.1 Regionale samarbejder... 5 1.1.1. Destination Fyn... 5 1.1.2 Naturturisme I/S... 6 2.

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1

Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Aulum Fritidscenter Visioner og mål 2006 til 2016 1 Indledning Aulum Fritidscenter kan i 2006 fejre sit 20 års jubilæum, og det har været 20 år, der på mange måder har været præget af fremgang. Bestyrelsen

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet

Tendenser, tal og måling på idrætsog facilitetsområdet Netværksmøde for halledere i Thisted Kommune, Benchmarking og optimering af driften 22. september 2016 Peter Forsberg Analytiker og ph.d. Idrættens Analyseinstitut/ Syddansk Universitet T: 40885279 E:

Læs mere

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER

FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER FRA IDRÆTSUDØVERE TIL GÆSTER Ejerforhold og økonomi Ledelse, organisering og målgrupper Fleksibilitet og åbenhed Sundhed Tilfredshedsanalyser Specialister & specialfaciliteter 25. maj 2011 Vejen 1 Faciliteter

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

Basisinformation. Hvor mange medlemmer har foreningen? % % % % 16% Flere end %

Basisinformation. Hvor mange medlemmer har foreningen? % % % % 16% Flere end % Basisinformation Hvilken forening repræsenterer du? Roskilde Boldklub Viby Badminton KLub Viby Idrætsforening Roskilde Pigefodbold Himmelev-Veddelev BK Roskilde Tennis Klub Roskilde Karate Center Himmelev

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Kommunal idrætspolitik hvorfor? 80-90 pct. af de kommunale udgifter til idræt går til faciliteter Faciliteter giver anledning til politiske kampe: - Prioritering af anlæg? - Hvor i kommunen? Nye politiske

Læs mere

Regler for tildeling af lokaler i Århus Kommune 2007-2008. Århus Kommune

Regler for tildeling af lokaler i Århus Kommune 2007-2008. Århus Kommune Regler for tildeling af lokaler i Århus Kommune Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice 2007-2008 Lokaletildelingen gennemføres på baggrund af Folkeoplysningslovens 21 og 22 samt bekendtgørelsens

Læs mere

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.

Forord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune. Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole

17. STEPPING Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for Fritids- og Idrætsområdet Skoledistrikt: Stepping Skole Kolding Kommune 17. STEPPING Skoledistrikt: Stepping Skole Stepping er beliggende i kommunens sydvestlige hjørne ca. 23 km fra Kolding by. Den gamle del af landsbyens bebyggelse er anlagt som forteby,

Læs mere

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter

Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Årsberetning 2013-14 AVGIF gymnastik Så er det atter tid for en årsberetning og der er nok, at berette om... men stort set altsammen af positiv karakter Vi er takket være vores 29 kompetente og succesfulde

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Danskernes motionsog sportsvaner 2016

Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Danskernes motionsog sportsvaner 2016 Spørgeskema - børn Maja Pilgaard & Steffen Rask 1. Er du dreng eller pige? Dreng Pige 2. Hvor gammel er du? Skriv antal år: 3. Hvem bor du sammen med? Mor og far Mor

Læs mere

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune

Idrætspolitik. for Lyngby-Taarbæk Kommune Idrætspolitik for Lyngby-Taarbæk Kommune Skole- og Fritidsudvalget vedtog i 2000 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en Idrætspolitik - arbejdsgruppens kommissorium blev godkendt

Læs mere

Facilitetsindeks 2013 19-258 259-293 294-374 375 og herover Indekset bygger på de typer faciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet.

Facilitetsindeks 2013 19-258 259-293 294-374 375 og herover Indekset bygger på de typer faciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet. Facilitetsindeks 2013 19-258 259-293 294-374 375 og herover Indekset bygger på de typer faciliteter, som Lokale og Anlægsfonden har efterprøvet. 6 Bananen er vendt om for de store byer Facilitetsindeks

Læs mere

SIF Formandsmøde 2015

SIF Formandsmøde 2015 SIF Formandsmøde 2015 Idrætspolitik på vej Torsdag d. 12. november 2015 13-11-2015 1 Program for aftenen 19.00 Velkommen v. formand Christoffer Riis Svendsen 19.05 Uddeling af midler fra TUBORGFONDET v.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere