SOCIALDEMOKRATEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE Oktober årgang nr. 7

Transkript

1 SOCIALDEMOKRATEN Medlemsblad for Socialdemokraterne i ROSKILDE Oktober årgang nr. 7 Billeder siger mere end ord! Vi takker for tilsendte billeder.

2 SOCIALDEMOKRATEN Artikler og indlæg til bladet modtages gerne. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i teksten (forkorte), herunder evt. at afvise indsendte artikler. Redaktionen består af: Redaktør (ansv.h) Flemming Lönqvist Anne-Lise Larsen Dyssegårdsvej 15 Drosselvej Gadstrup 4000 Roskilde Tlf Tlf Næste nummer af Socialdemokraten er planlagt udgivet ca. 1. november Deadline for diverse beretninger og artikler til redaktionen inden den 15. oktober. Indlæg sendes til redaktøren på mail: redaktion@a-roskilde.dk. I mangel af denne mulighed, send da gerne dit indlæg til Anne-Lise (se adresse nedenfor). Få bladet i farver som PDF-fil. Du får bladet mindst 1 uge hurtigere og du sparer foreningen for bladporto. Tilmeld dig ordningen hos kassereren Anne-Lise Larsen. Om partiforeningen: Formand: Næstformand: Kasserer Lise Knudsen Søren Kargaard Anne-Lise Larsen Højen 24. Frederiksborgvej 38E Drosselvej Roskilde 4000 Roskilde 4000 Roskilde tlf.: Tlf Tlf formand@a-roskilde.dk soka@a-roskilde.dk kasserer@a-roskilde.dk Socialdemokratiets mødelokale: Københavnsvej 32, C. Alle oplysninger om Socialdemokratiet i Roskilde finder du på hjemmesiden: Kort svar!!! En dværg kommer ind på et værtshus. En af gæsterne spørger ham: Spiller du kort? Dværgen svarer: Nej jeg er bare født sådan! 2 Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 Fælles vilje

3 Af næstformand Søren Kargaard Hvis det er sandt, at man kan/bør bedømme en stat på dets behandling af de svageste, må man beskæmmet konstatere, at sådan en gruppe flygtningene aktivt fravælger Danmark. Her hænger vi i en gammel debat for og imod indvandring, i stedet for at forholde os til den virkelighed, at der er millioner af mennesker, der er fanget imellem på den ene side præsident Assads giftgasangreb på egen befolkning, tøndebombning af samme og udbredt anvendelse af tortur, og Islamisk Stats sanseløse voldsregime på den anden side. Millioner af mennesker er flygtet til nærområderne Libanon og Tyrkiet. Hvor er den massive hjælp til de lande? Dels for at hjælpe disse mennesker, og dels for at hjælpe modtagerlandene til at løfte opgaven og undgå en flygtningestrøm, som får den nuværende til at ligne et hyggeligt ferie rykind. Der tales om, at en kæmpeflygtningelejr med mennesker er ved at gå i opløsning, fordi der mangler en milliard kr. til at drive den. Det er 2 kroner pr. borger i EU. Det er utroligt, når man læser, at Danmark ikke vil være med til en fordeling af flygtninge mellem EU landene. Vi er 500 millioner borgere i EU. Fordeling af aktuelt og flere senere, er ikke et problem, der ikke kan løses. Det er flygtninge og ikke indvandrere. Vi behøver ikke love evigt ophold i Danmark, fordi vi hjælper mennesker i nød. Som udgangspunkt skal flygtninge tilbage til deres hjemland, når faren er ovre. At vi måske skulle prøve aktivt at få dem til at blive, skal kun nævnes, hvis der er læsere, der gerne ser, at vi også har unge mennesker nok i vores land til at sikre produktion og reproduktion. Hvis der er nogle, der er uenig i dette, så se lige på statistikkerne over vores aldrende befolkning. Et frisk pust af et antal unge mennesker vil sikre folkepensionen i nogle år endnu. Men det er udenfor denne leders pointe. Vi skal ikke være bange for Dansk Folkeparti, men holde fast i, at flygtninge skal behandles ordentligt. Vi skal investere i dem og give dem mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet i det omfang, de kan. Give dem færdigheder gennem uddannelse og jobs. Og det skal ikke vare et år at finde ud af, at de er murere eller chauffører. Den bedste måde at lære dansk og Danmark at kende på, er på en arbejdsplads. Det sagde Helle Thorning i årets nytårstale, og det er vel stadig vores politik. De praktiske problemer GØR STÆRK Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 3

4 må så løses i et tæt samarbejde med fagbevægelsen, men det er også muligt. Det vil også være nødvendigt med massiv støtte til nærområderne, dels af humanistiske grunde, men også for ikke at få helt ukontrollable flygtningestrømme. Hvis Libanon og Jordan går i opløsning som følge af flygtningepresset, så kommer der først flygtningestrømme af et omfang, vi aldrig tidligere har set. Det betyder så også, at vi i vores egen lille andedam må vende ansigtet til musikken og finde boliger til dem, der kommer. Hvis vi ikke har ledig plads, så må vi købe den. Vi kan ikke vente, til der er tilstrækkeligt med almennyttige boliger. Vi må handle nu. Og så kan vi sælge igen, når der bliver bedre tider. Det er for sølle, at der skal køre biler og busser igennem Danmark med nødstedte mennesker, som ikke vil registreres i Danmark, fordi de så ikke kan komme til Sverige. Der er ikke nogen vej udenom et fælles europæisk system til fordeling, og massiv hjælp til nærområderne. Og det er ikke acceptabelt, at Dansk Folkeparti skal sætte dagsordenen. Så ringe bør vi ikke tænke om den danske befolknings vilje til at hjælpe nødstedte mennesker. 4 Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 Fælles vilje

5 Mere lighed er svaret på de fleste af vores udfordringer både herhjemme og ude i verden. Sidste år havde vi en rigtig god debat på et medlemsmøde om negativ social arv. Hvad kan vi som socialdemokrater gøre for at give mennesker mere lige muligheder? Fattigdomsgrænsen der blev væk I regering skabte vi bl.a. en fattigdomsgrænse. Hvis man over en årrække lever i Danmark for under kr. om året, er man fattig. Selve den præcise grænse er måske ikke så vigtig det vigtigste var, at vi pålagde os selv at lave en årlig status. En status så vi hele tiden kan måle, om det går i den rigtige retning. Se det er virkelig vigtigt. Fordi fattigdom giver et dårligt børneliv. Fordi fattige mennesker har dårligere uddannelse, dårligere helbred, dårligere tænder og et kortere liv. Den nye blå regering synes ikke rigtig de kunne bruge fattigdomsgrænsen til noget som helst, så den er nu slettet med et pennestrøg. Det får vi altså ikke færre fattige af. Vi får jo heller ikke færre huller i tænderne af at droppe tandlægetjekket, vel?!? Ulighed skaber flygtninge Ulighed i verden er også noget skrammel. Det skaber krige, ufred og flygtningestrømme. I denne tid ser vi mennesker flygte fra krige og fattigdom i Syrien, Afghanistan, lande i Afrika. Listen er lang. Når vi ser alle disse ulykkelige mennesker, skulle man ikke tro, at vi har halveret fattigdommen i verden over de sidste 15 år. Men det har vi. Bare ikke alle steder. Nogle steder foregår der stadig en daglig kamp om ressourcer, vand, land, diamanter og meget andet. Hvis ikke der var så stor en ulighed, ville der ikke være så mange grunde til at bekrige hinanden. Så kunne disse mennesker måske have et håb om en bedre fremtid i deres eget land. Også derfor er regeringens besparelser på udviklingsbistanden stærkt problematisk. Håb Mennesker har brug for håb. Og håb er der heldigvis masser af, selvom det ser lidt sort ud lige nu. Verden beslutter nemlig om en uges tid (fra jeg skriver disse ord), at mindske ulighed og udrydde ekstrem fattigdom fra verdens overflade. Vi er kommet langt siden FN i 2000 satte mål for verden. Nu skal vi endnu længere. De 17 verdensmål bliver vedtaget på FNs generalforsamling under Mogens Lykketofts ledelse. Og som noget nyt handler det ikke kun om de fattige lande alle verdens lande skal arbejde for de samme mål. De fattigste skal have mest vækst Også Danmark bliver forpligtet til at mindske ulighed. Helt konkret skal alle verdens lande sikre, at en del af landets vækst kommer de fattigste til gode. De fattigste 40 pct. skal sikres en indkomststigning, som er højere end gennemsnittet. Det er måske lidt knudret formuleret, men budskabet er klart: ulighed er noget skidt; sørg for at de fattigste får en pæn andel af jeres vækst. I tager ikke noget fra nogen, men reserverer fremtidig vækst til dem, der har mest brug for det. Smukt! PS. Vil du vide mere? Så se med når jeg har inviteret vores u- denrigsminister Kristian Jensen i samråd for at høre om regeringen har en plan både ude i verden og med fx. uligheden herhjemme. Se med på FolketingsTV eller på Folketingets hjemmeside fredag d. 9. oktober kl Husk at du kan følge Mette på Facebook. GØR STÆRK Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 5

6 Afholdt på Rådhuset den 31. august. Invitationen til alle medlemmer om at møde op på rådhuset for at blive orienteret om, og drøfte de socialdemokratiske budgetudspil blev imødekommet af ca. 40 deltagende medlemmer. Borgmesteren og øvrige socialdemokratiske byrådspolitikere informerede om de økonomiske udfordringer i sammenhæng med kommunens planstrategi og med de allerede igangværende anlægsprojekter. Af disse kan bl.a. nævnes (fremhæves): Renovering af Stændertorvet, svømmehal, energirenovering, bygning af almene boliger, kystsikring,, Mange af projekterne er udviklet som et led i en bærende vision for udvikling af kommunen som helhed, denne blev sammenfattet ultrakort som: stærk bybæredygtigt lokalsamfund. Man kan sige at man med budgetudspillet har sat en udpræget investeringsdagsorden, og at man har gjort det fordi det er vurderingen at Roskilde Kommune bedst imødekommer ønsket om at tiltrække arbejdspladser, holde på uddannelsesinstitutioner og de studerende derfra som borgere, at skabe et bæredygtigt lokalsamfund herved. Visionen og projekterne omfatter dermed også bud på hvordan social-og sundhedspolitiske udfordringer på længere sigt bedst imødegås. Eksempelvis ved at forudsætning for god ældrepleje, solidt grundlag for børn og unges skole- og fritidsliv, indsats i forhold til særlige grupper sårbare borgere, fuld beskæftigelse er en attraktiv kommune for erhvervsliv og erhvervsaktive. 6 Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 Fælles vilje

7 Med den ny regerings krav til kommunerne om at yde såkaldte omprioriteringsbidrag, skal Roskilde Kommune spare 1 % i forhold til det oprindeligt budgetterede. Der er endvidere tale om flere ikke forudsete udgifter til bl.a. flygtninge. Der var en del spørgsmål og kommentarer fra medlemmerne. Samlet var det indtrykket at der var opbakning til visionen, anerkendelse af de mange flotte projekter idet vi som socialdemokrater må fastholde at det er ansvar for hele lokalsamfundet og dets udvikling, som vi arbejder på at fremme. Kortsigtede løsninger på komplicerede problemstillinger, som udvikling af et bæredygtigt samfund til en hypermoderne virkelighed jo er, tror vi ikke på. Der kræves derfor også mod til at fastholde strategien, idet det netop er et led i denne at der sikres økonomisk råderum for velfærdssamfundets institutioner. Budgetforhandlingerne med øvrige partier, som måske står for mere snæver interessevaretagelse, bliver udfordrende! Til orientering om kommunens visioner: Roskilde Kommunes vision er at styrke den enkelte borgers tryghed og muligheder i livet gennem uddannelse, stærke fællesskaber og en solid kerneservice. Roskilde Kommunes vision er levende lokalmiljøer, både i et stærkt centrum og med bæredygtige lokalsamfund, gennem fremme af handel, erhverv, events og foreningsliv. Roskilde Kommune vision er at styrke bosætning og turisme gennem videreudvikling af eksisterende styrkepositioner indenfor det musiske og kulturarv. Roskilde Kommune vision er at fremme innovation og nye samarbejdsformer generelt, men med særligt fokus i.f.t. bæredygtige løsninger, udvikling af kommunens kerneservices og demokratisk inddragelse. Blev afholdt i Aarhus på hotel Sabroe. Temaet var Kvinde kend din indflydelse. Bente Dieckmann, Inger Bruhns samt undertegnede fulgtes til konferencen. Fra Roskilde deltog også Marianne Bruun. Første indlæg var peptalk fra Lotte Heise, hvor hun på sin egen hurtige måde, fik sat gang i tankerne. Efterfølgende fik vi en fantastisk feministisk tale fra Jytte Hilden, som nu havde ikke 99 lyserøde elefanter, men 100 lyserøde elefanter. Aftenen sluttes med fællessang fra sanghæftet. Lørdagens store tema var besøg i Aarhus, med rundvisning på Rådhuset, indlæg fra Borgmester Jacob Bunsgaard om ligestilling. Så fri leg i Aarhus, med mange spændende muligheder, eks. besøg på Aros, gåtur gennem gågaden til Kvindemuseet, med en meget fin udstilling omkring 100 året for kvinders ligestilling. Tilbage på Hotellet festaften med fin underholdning, Stand up, som kun var for kvinder. Samt musikalske indslag. Festtale og godt humør. Søndag med paneldebat, med prominente oplæg. Super gode oplevelser, sammen med ca. 100 kvinder. Tak til Århus og vi ses forhåbentlig i Vejle i 2016, som fik stafetten. GØR STÆRK Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 7

8 Sponsorer der gør bladet billigere: 8-9 kr. er prisen for udsendelse af et medlemsblad. Hvis du ønsker at sende et beløb til sponsor-kassen kan det stadig lade sig gøre til Arbejdernes Landsbank reg.nr konto , eller personligt til en fra bestyrelsen. Vi takker for dit bidrag. 2015: Fra nr. 2: Jorun og Torben, Gert Hovald, Ove Hygum, Mimi Hansen. Fra nr. 3: Jorun og Torben, Birte Wilms, Signe Kamstrup. Fra nr. 4: Hanne og Marcel Maxen, Poul Lindor, Inge Goldmann, Gert Hovald, Ove Hygum. Fra nr. 5: Karl Marx Klubben, Poul Qvist Jørgensen, Jorun og Torben, Henning Sørensen, Jan Hjort, Ove Hygum. Fra nr. 6: Gert Hovald, Ove Hygum, Jorun og Torben, Else Karlshøj. Fra nr. 7: Helen Beim, Jorun & Torben, Jan Hjort, Ove Hygum. Tak til de mange trofaste bidragsydere - I gør en forskel! Skal du ikke også gøre en forskel? Nye PDF-modtagere fra dette nummer: Poul Knopp Damkjær, Anita Grün En PDF-fil er bladet i elektronisk format. Her får du det endda i farver. Med Adobe Reader installeret (som fås gratis) på din PC får du bladet op på skærmen, på samme måde, som hvis du sad med det i hånden. Du kan tilpasse siden i størrelse, så den bliver nemmere at læse. Du kan udskrive en eller flere sider i f.eks. A4 i stedet for bladets A5 format. Og så er bladet meget nemmere at arkivere. Vidste du at alle udgivne bladnumre findes på hjemmesiden? Helt tilbage fra Vælg i topmenuen under medlemsbladet 8 Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 Fælles vilje

9 Jeg er af flere blevet spurgt om status på den nye svømmehal. Jeg tænker, at flere har interesse i en status. Derfor skriver jeg kort en status her i bladet. Siden udpegning af vinderforslag. Kort efter udpegningen af vinderforslaget afholdt vi dialogmøde med repræsentanter for de kommende brugere af svømmehallen, hvor forskellige ønsker til forbedringer blev fremført og debatteret. Siden har forvaltningen været i dialog med relevante brugere, svømmeorganisationer og rådgivere, for at få opfyldt så mange af de fremkomne ønsker som muligt. Det har blandt andet betydet, at vi har fået opgraderet tilskuerkapaciteten fra 300 tilskuerpladser til op til 450 tilskuerpladser. Vi har styrket handicapfaciliteterne i omklædningen og flyttet på nedgangen til det nye varmvandsbassin fra siden til midten af langsiden af bassinet for at gøre det lettere for brugere med handicap at komme ned i bassinet. Legefaciliteterne for børn er blevet styrket i den ene gårdhave, og koldvandsbassinet, som var planlagt i en af gårdhaverne bliver skiftet ud med en anden form for vandaktivitet, som ikke er helt færdigplanlagt endnu. Derudover er diverse småændringer som svømmeklubberne har ønsket, herunder tidtagningsur og adgang til svømmetrænerne på siden af 50 meterbassinet blevet forbedret. Et af de store ønsker har været, at muliggøre en fleksibel opdeling af 50- meter gennem en eller anden form for hæve-sænkefunktion. Om det er muligt at få med kommer an på økonomien i den sidste del af detailplanlægningen. Den fremtidige proces Tidsplanen og økonomien ser fortsat ud til at holde 100 %. Hvis alt går vel er svømmehallen klar til at blive sendt i udbud lige inden nytår, og byggeriet vil starte maj måned og ved årsskiftet 2017/2018, vil vi kunne tage den nye store svømmehal i brug. Jeg håber dette kan være med til at give overblik over processen på et af de største byggerier her i kommunen i mange år. Hvis I har yderligere spørgsmål, er I velkommen til at skrive til mig på danielpn@roskilde.dk GØR STÆRK Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 9

10 Invitation til konference om DEN GRÆSKE SITUATION: Konsekvenser for det politiske og økonomiske samarbejde i Europa Torsdag d. 1. oktober 2015 kl DUI-huset Havnevej Roskilde Der skal drøftes følgende: Hvad er baggrunden for den kaotiske økonomiske og politiske situation i Grækenland? Hvilke politiske og økonomiske konsekvenser får den græske krise for det økonomiske og politiske samarbejde i Europa? Programmet er: kl : Anders Lundkvist (Politisk-økonom, Aalborg Universitet, har opholdt sig mange år i Grækenland): Hvad er baggrunden for den politisk-økonomiske krise i Grækenland og hvem var/er Syriza? kl : Christen Sørensen (professor, folketingskandidat): Hvorfor kom Grækenland i en bundløs gæld.? Hvilke konsekvenser får den græske økonomisk-politiske krise for Den Europæiske økonomi og for verdensøkonomien Kl : sandwich og vand. Kl : Maria Bøgh: Formand for PES Danmark: Hvad er PES? (Party of European Socialdemokrats) Og hvordan bliver man medlem? kl : Mette Gjerskov (MF, formand for Europaudvalget): Danmarks og EU's politiske tiltag i forhold til den græske politisk-økonomiske krise. Og krisens politiske konsekvenser! I forbindelse med hvert oplæg er der ca 30 minutter til debat. Deltagelse er gratis, tilmelding til Leif Max Hansen leif.max.hansen@gmail.dk Yderligere informationer vedr. konferencen kan fås hos: Maria Bøgh (formand PES-Danmark) maria_boegh@yahoo.dk 10 Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 Fælles vilje

11 Det var et godt valg for os i Socialdemokratiet ved valget. Vi gik frem og Venstre tilbage. Det gør jo heller ikke noget man laver en efterrationalisering, hvad gik godt og hvad gik mindre godt. Personlig oplevede jeg Helle Thorning blev en bedre statsminister efter Margrethe Vestager forsvandt. Det er aldrig godt at være statsminister med nogle få radikale som vægten for flertallet. Corydon, I ved ham med DONG-salget til det skattefjendske bank selskab, ham synes jeg var en alt for arrogant finansminister; han er ikke en stjerne i partiet set med mine øjne. Han er sikkert dygtig, men jeg tror ikke det var den mest populære minister. Noget der også generede mig meget, var vores skatteminister Benny. Tænk han står og melder ud, at man skal holde øje med naboen og melde dem anonymt til Told og Skat hvis man så en håndværkerbil. Minder det ikke lidt for meget om det gamle Østtyskland? Jeg havde ikke forventet en socialdemokratisk minister ville anbefale den slags. Han havde ikke styr på noget som helst. Der var ikke noget som fungerede. Skattesnyderne med mange penge, de fik lov at leve i fred, men den lille dansker de skulle jagtes. Det må kunne gøres bedre fra vores parti; at finde en bedre til det job. Corydon var heller ikke særlig smart da han valgte at der skulle indkøbes 100 fotovogne for at han kunne få 980 millioner ind i skjult skat. Det kan ikke være altafgørende at fange trafikanter der kører 5-10 kilometer for stærkt, når der mangler mange politifolk. Fakta er jo, at når folk ringede til politiet efter de havde haft et indbrud så kunne politiet ikke komme ud fordi de skulle prioritere. Hvis der var stjålet for under Man vidste der manglede politifolk, men det var vigtigt at få bødepenge ind. Det er ikke godt for et retssamfund når det er sådan man prioriterer. Det var også en oplevelse at se SF ikke kunne klare mosten når det gælder om at sidde i en regering. De turde ikke tage ansvar for de upopulære beslutninger, nej SF er et parti der ligger i hængekøjen og råber og har de gode råd. De er slet ikke modne nok til dette endnu, dem der ville noget i SF har også meldt sig ind i andre partier. Som helhed er jeg meget godt tilfreds med vores parti, det kan vi godt være bekendt at aflevere til Lars Løkke. Jeg er dog ikke enig med vores parti når det gælder om at kaste en redningskrans ud til Venstre da der skulle spares på velfærden i vores land. Der skulle spares på de ældre! Hvorfor er det os der skal hjælpe vores politiske modstander? Det var da ikke det vi gik til valg på når man står og deler materiale ud på Stændertorvet. Jeg ved godt det var nogle sure opstød, men man skal sige hvad man mener. Det væsentlige er, at man ved hvor man hører til og det gør man ved at kæmpe for dette i det parti man er medlem af. Og så skal der også siges fra, hvis man er uenig i de beslutninger der bliver taget. Pøj pøj vi skal se fremad GØR STÆRK Socialdemokraten, 25. årgang, nr. 7 11

12 Returneres ved varig adresseændring Afs.: Socialdemokraten, Drosselvej 10, 4000 Roskilde Dato Tid Aktivitet ma 28. sep. 19:00 Møde i Teknik- og Miljøgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Teknik- og Miljøområdet. on 21. okt. 19:00 Møde i Social- og Sundhedsgruppen Arbejdsgruppen, der beskæftiger sig med Social- og Sundhedsområdet. ti 03. nov. 19:00 Bestyrelsesmøde Mødet er åbent for medlemmer. Morten Gjerskov, Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget Ingen liggedage i Roskilde kommune Ifølge Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) skyldes overbelægningen på sygehusene bl.a., at visse kommuner er for dårlige til at hjemtage patienter, der er færdige med deres behandling. Her kan vi klart melde hus forbi i Roskilde Kommune. I Roskilde Kommune er der ingen af de borgere, vi skal tage hånd om i hjemmeplejen, der optager hospitalssenge, mens de venter på at komme videre. Vi har nul liggedage, og det er et bevidst valg, fordi det er bedst for borgerne. I stedet for at ligge passivt og vente i en seng på sygehuset, (med en øget risiko for at få infektioner i ventetiden), så får vi borgerne hjem og i gang med at blive genoptrænet med det samme. For at vi kan tage borgerne hurtigt hjem, uden liggedage, har Roskilde Kommunes udskrivningskoordinatorer på sygehuset, for sammen med sygehuset at tilrettelægge borgernes udskrivning. De sørger for, at der er den nødvendige støtte til borgerne, når de kommer hjem.