Tilslutningstilladelse - Tilladelse til afledning af spildevand til kloaknettet

Transkript

1 Aalborg Universitetshospital, Farsø Højgårdsvej Farsø Randi Gitte Holm / Region Nordjylland randi.holm@rn.dk Teknisk chef Henrik Hougaard henrik.moeller.hougaard@rn.dk Dato: 2. februar 2016 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads Farsø Sagsnr.: Dokumentnr.: Sagsbehandler: Lise Buchreitz Telefon: Mobil: Mail: lbh@vesthimmerland.dk Tilslutningstilladelse - Tilladelse til afledning af spildevand til kloaknettet Postadr.: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Tel post@vesthimmerland.dk

2 Indholdsfortegnelse Tilslutningstilladelse - Tilladelse til afledning af spildevand til kloaknettet...1 Indholdsfortegnelse Vesthimmerlands Kommunes afgørelse Vilkår Klagevejledning Vejledning om evt. ændringer i tilslutningstilladelsen Afgørelsens forudsætninger Lovgrundlag Bilag til sagen Sagens baggrund Spildevandsforhold Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljøs bemærkninger Partshøring Side 2 af 25

3 1. Vesthimmerlands Kommunes afgørelse Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø meddeler tilladelse til at aflede spildevand fra Aalborg Universitetshospital, Farsø, Højgårdsvej 11, 9640 Farsø til det offentlige spildevandsanlæg. Tilladelsen meddeles i henhold til 30 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Der meddeles samtidig påbud om undersøgelse vedr. BAT for kemikalier, lægemiddelstoffer, resistente bakterier samt undersøgelse af ph og olie/fedt. Påbuddet meddelelse iht. Miljøbeskyttelseslovens 72. De vilkår, der omfatter ændring af eksisterende forhold meddeles i henhold til 30, stk. 1 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Spildevandet stammer fra sygehusets afdelinger, herunder bl.a. afledning fra rengøring, toiletter, køkkener, specifikt spildevand fra de enkelte afdelinger indeholdende kemiske stoffer og lægemiddelstoffer samt processpildevand fra vandbehandlingsanlæg og kondensat fra gaskedler. Overfladevand fra sygehusets områder afledes til offentlig regnvandskloak. Området er separatkloakeret. 1.1 Vilkår For tilladelsen til at aflede processpildevand gælder følgende vilkår: Generelle krav: 1. I tilfælde af uheld eller driftsforstyrrelser, der medfører udslip til omgivelserne (luft, jord, vand eller kloak), skal virksomheden straks ringe 112. Oplysninger om uheldet skal desuden meddeles tilsynsmyndigheden så hurtigt som muligt. 2. Farligt affald, kemikalie- og medicinrester må ikke ledes til kloaksystemet, men skal bortskaffes til modtageanlæg godkendt af Miljøstyrelsen, jf. Miljøstyrelsens Affaldsregister. Indretning og drift 3. Udeladt Fedtudskillere 4. Spildevand, der indeholder vegetabilsk og/eller animalsk fedt/olie skal afledes gennem en effektiv fedtudskiller samt et effektivt slamfang. Fedtudskillerne med tilhørende slamfang skal besigtiges mindst 1 gang hver måned, og tømmes efter behov, dog mindst 1 gang/år. Aftale om tømningen skal træffes med en transportør eller indsamler, der er registreret i Det digitale Affaldsregister: Tidspunkt for tømning/besigtigelse og tilsyn/pejling skal noteres i en driftsjournal, som på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Side 3 af 25

4 Måleinstallation: 5. Før sammenblanding med andre spildevandstyper skal processpildevandet passere en let tilgængelig måleinstallation, hvor det er muligt at udtage stikprøver og flowproportionale prøver af spildevandet. Ved udtagning af prøver: Af hensyn til udtagning af stikprøver skal målebygværket udføres som en brønd med indstikkende tilløbsledning, og der skal være en højdeforskel mellem tilløb og afløb, således der kan udtages prøver fra en fritfaldende stråle. Brønden kan enten være en nedgangsbrønd, en inspektionsbrønd eller en nedløbsbrønd. Den indvendige diameter skal være på mindst 300 mm. Krav til afledning af spildevand mængde og koncentration 6. Den afledte processpildevandsmængde skal overholde de i skemaet angivne kravværdier med tilhørende kontrolformer. Parameter Øvre kravværdi Kontrolform Døgnvandmængde 50 m 3 Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. ph, minimum ph, maksimum 6,5 9,0 Kravværdien må ikke overskrides, dog kan der ved kontinuert registrering for ph over måleperioden accepteres ph spidsværdier til ph 4 og ph 10 i 10 % af tiden i løbet af en time. Temperatur 50 C Kravværdien må ikke overskrides, dog kan der ved kontinuert registrering for temperatur over måleperioden accepteres spidsværdier til 85 C i 2 minutter i løbet af 30 minutter. Bundfældeligt stof 50 ml/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. Nitrifikationshæmning ved 200 ml/l 50 % Kravværdien må ikke overskrides for hver enkelt prøve. Olie/fedt 100 mg/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. Mineralolie 20 mg/l Reflab metode 5:2005 og Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal Side 4 af 25

5 Tungmetaller Zink: Kobber: Krom, total: Nikkel: Bly: Sølv: Cadmium: Kviksølv: ISO mg/l 0,1 mg/l 2) 0,3 mg/l 0,25 mg/l 0,1 mg/l 0,25 mg/l 0,003 mg/l 0,003 mg/l overholde 3 gange kravværdien. Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. Chlorid 1000 mg/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. Sulfat 500 mg/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. LAS 1) 0,7 mg/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. DEHP 1) 0,087 mg/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. EDTA 2,0 mg/l Gennemsnitsværdien af prøverne må ikke overskride kravværdien og hver enkelt prøve skal overholde 3 gange kravværdien. 1) Tilsigtet grænseværdi som udtryk for det langsigtede mål for afledningen. 7. Den afledte processpildevandsmængde skal overholde de i skemaet angivne mængder Spildevandsmængde Afledt mængde Enhed Årlig m 3 /år Døgn 50 m 3 /døgn Side 5 af 25

6 Tids- og handlingsplan for ph og olie/fedt 8. Senest den 1. august 2017 skal der udarbejdes en tids- og handlingsplan for overholdelse af kravværdien for ph samt for olie/fedt. Tids- og handlingsplanen skal indeholde forslag til afhjælpende foranstaltninger samt forslag til tidsplan for indførelse af disse foranstaltninger. Kravværdierne for ph og olie/fedt skal overholdes senest 1. august Kemikalier inkl. BAT 9. Kemikalier, der indeholder A-stoffer, jf. definitionen i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg eller senere ændringer, må som udgangspunkt ikke ledes til kloaksystemet. Kemikalier der er A-stoffer skal fjernes fra spildevandet, eller hvis dette ikke er muligt reduceres til et absolut minimum. Kemikalier med B-stoffer skal begrænses ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 10. Sygehuset skal senest den 1. august 2017 indsende en redegørelse, der inkluderer en teknisk og økonomisk vurdering af mulighederne for at anvende bedste tilgængelige teknologi til reduktion af kemikalier, der indeholder A- og B-stoffer, herunder rensning, substitution, opsamling mv. jf. vilkår 9. Relevante ændringer i sygehusstrukturen i forhold til BAT skal fremgå af redegørelsen. 11. Redegørelsen skal indeholde en tids- og handleplan for, hvordan afledningen af kemikalier med A- og B-stoffer kan nedbringes senest 1. august Lægemiddelstoffer inkl. BAT: 12. Lægemiddelstoffer der indeholder A-stoffer, jf. definitionen i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg eller senere ændringer, må som udgangspunkt ikke ledes til kloaksystemet. Lægemidler, der indeholder eller er A-stoffer skal fjernes fra spildevandet, eller hvis dette ikke er muligt reduceres til et absolut minimum. Lægemidler, der indeholder eller er B-stoffer skal begrænses ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. 13. Sygehuset skal senest den 1. august 2017 indsende en redegørelse, der inkluderer en teknisk og økonomisk vurdering af mulighederne for at anvende bedste tilgængelige teknologi til reduktion af lægemiddelstoffer med A- og B-stoffer, herunder rensning, substitution, opsamling mv. Hvor KL s anbefalede emissionskrav, ikke er overholdt, skal der redegøres for, hvilke niveauer der kan opnås ved anvendelse af BAT, jf. Tabel 8-1 i KL-gruppens rapport Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, juni 2013/DHI. Der skal specielt fokuseres på stoffer, der ved lægemiddelkortlægningen (DHI, juni 2015) er vurderet som miljøkritiske lægemiddelstoffer med høj stabilitet. Relevante ændringer i sygehusstrukturen i forhold til BAT skal fremgå af redegørelsen. 14. Redegørelsen skal indeholde en tids- og handleplan for, hvordan afledningen af lægemiddelstoffer kan nedbringes senest 1. august Resistente bakterier 15. Sygehuset skal senest den 1. august 2017 indsende en redegørelse for mulighederne ved anvendelse af BAT for at nedbringe afledningen af resistente bakterier. 16. Redegørelsen skal indeholde en tids- og handleplan for, hvordan afledningen af resistente bakterier kan nedbringes senest 1. august Revision af tilslutningstilladelsen Egenkontrol Egenkontrol generelt Side 6 af 25

7 17. Til kontrol af, om de fastsatte kravværdier overholdes, skal virksomheden i første kontrolperiode lade udtage 2 prøver af processpildevandet ved afledningen (målebrønden). Prøverne skal udtages som stikprøver (bundfældeligt stof, mineralolie og olie/fedt) og flow- eller tidsproportionale døgnprøver (tungmetaller, chlorid, sulfat, nitrifikationshæmning, LAS, DEHP og EDTA) jævnt fordelt over kontrolperioden. Den første kontrolperiode fastsættes til 1 år, gældende fra 1. januar december Denne prøvehyppighed fastholdes i den efterfølgende kontrolperiode, indtil Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø har vurderet resultatet af virksomhedens egenkontrol og på den baggrund fastlagt en ny kontrolperiode og et nyt prøveantal. Der vil maksimalt blive stillet krav om 12 prøver pr. år. Prøvetagning og håndtering af prøver skal ske i overensstemmelse med anvisningerne i Dansk Standard DS/ISO :2009 Vandundersøgelse Prøvetagning _ Del 10: Vejledning om prøvetagning af spildevand. Anvendelsen af automatisk prøvetagningsudstyr skal ske i overensstemmelse med vedlagte Driftsinstruks for automatisk prøvetagningsudstyr. I forbindelse med hver prøveudtagning skal døgnspildevandsmængden bestemmes og angives. I forbindelse med hver prøveudtagning skal ph og temperatur måles kontinuerligt under prøvetagningen. 18. De udtagne prøver skal i første kontrolperiode analyseres for: Parameter Antal gange Olie/fedt 2 Mineralolie 2 Bundfald 2 Tungmetaller 1 Chlorid 1 Sulfat 1 Nitrifikationshæmning 1 LAS 1 DEHP 1 EDTA 1 Ved analyse for nitrifikationshæmning skal anvendes DS/EN ISO 9509 modificeret således, at den udføres ved en fast fortynding på 200 ml/l. Der skal under hele analyseprocessen være et iltindhold i prøven på mindst 6 mg/l. Prøverne skal analyseres på et laboratorium akkrediteret af DANAK, eller anerkendt af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø. Virksomheden afholder selv alle udgifter til prøveudtagning og analysering. Det angivne analyseomfang fastholdes i den efterfølgende kontrolperiode, indtil Vesthimmerlands Side 7 af 25

8 Kommune, Natur og Miljø har vurderet resultatet af virksomhedens egenkontrol og eventuelt revideret analyseomfanget. Ved analyse af metaller må detektionsgrænsen ikke overstige følgende: Zink: 0,3 mg/l Kobber: 0,01 mg/l Krom, total: 0,03 mg/l Krom (VI): 0,01 Nikkel: 0,025 mg/l Bly: 0,01 mg/l Sølv: 0,025 mg/l Cadmium: 0,0003 mg/l Kviksølv: 0,0003 mg/l 19. Resultaterne af analyserne og registreringen af vandforbrug sendes til Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø efter hver prøveudtagning. Alle analyseresultater skal ledsages af følgende oplysninger: Prøvetagningstidsrum (start og sluttidspunkt) Registrering af vandforbrug Beregning af sekundvandmængde Nedbørsmængde i prøvetagningstidsrummet Resultater af kontinuerlige målinger af ph og temperatur Oplysninger om forhold under prøvetagningen, der kan have indflydelse på resultater, herunder en vurdering af prøvedøgnets produktionsforhold i forhold til normal produktion og en beskrivelse af mængde- og sammensætningen af eventuelle momentane afledninger. Der henvises i øvrigt til Dansk Standard DS/ISO :2009. Årlig redegørelse for lægemiddelstoffer, kemikalier og resistente bakterier 20. En redegørelse med følgende oplysninger skal indsendes hvert år inden den 1. april. Første gang 1. april En vurdering af BAT ved væsentlige spildevandsmæssige ændringer En status for ny viden i forhold til BAT mht. reduktion af afledningen af resistente bakterier. En kortlægning for lægemiddelstoffer, som ikke tidligere har været anvendt, efter samme retningslinjer som beskrevet i vilkår 21. En kortlægning af kemikalier, som ikke tidligere har været anvendt, efter samme retningslinjer som beskrevet i vilkår 22. Kortlægning hvert 5. år af lægemiddelstoffer 21. Hvert 5. år skal sygehuset foretage en kortlægning af lægemiddelstoffer ud fra de nyeste forbrugsdata. Væsentlige ændringer i forhold til tidligere indsendte opgørelse skal fremgå tydeligt. Kortlægningen skal indeholde følgende: Side 8 af 25

9 Oversigt over sygehusets samlede forbrug af lægemiddelstoffer (i mg) pr. matrikel. Såfremt der er sket væsentlige spildevandsmæssige ændringer skal kortlægningen også indeholde forbruget på de pågældende afdelinger. ABC-vurdering af hvert forbrugt lægemiddelstof. ABC-vurderingen skal oplyses på baggrund af nyeste viden, jf. pt. bilag C i KL s rapport Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, juni 2013/DHI. Beregning af spildevandskoncentrationen af hvert forbrugt lægemiddelstof. Beregning af spildevandskoncentrationen af hvert A- og B-stof. Kortlægningen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden 1. april hvert 5. år. Første gang inden den 1. april Kortlægning hvert 5. år af kemikalier 22. Hvert 5. år skal sygehuset foretage en kemikaliekortlægning ud fra de nyeste forbrugsdata. Kortlægningen skal indeholde følgende: Oversigt over sygehusets samlede forbrug af kemikalier pr. matrikel. ABC-vurdering af hvert forbrugt kemikalie. Beregning af spildevandskoncentrationen af hvert A- og B-stof. Kortlægningen skal fremsendes til tilsynsmyndigheden inden 1. april hvert 5. år. Første gang inden den 1. april Redegørelse for resultat af egenkontrol 23. Virksomheden skal ved udløbet af hver kontrolperiode fremsende en redegørelse for resultatet af den udførte egenkontrol. Redegørelsen skal indeholde: en oversigt over resultatet af de enkelte egenkontrolprøver. en vurdering af resultaterne sammenholdt med kravværdierne for de enkelte parametre. en forklaring på årsagen til eventuelle afvigelser, samt redegørelse for hvorledes problemet tænkes løst. et forslag til omfang af egenkontrol i den følgende kontrolperiode egenkontrol lægemiddelstoffer, kemikalier og resistente bakterier, jf. vilkår 21. en opgørelse over: - årets forbrug af vand - redegørelse for ændringer i det forløbne år, samt evt. handlingsplan for det kommende år Klagevejledning Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgerne og enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald, en række foreninger samt organisationer jf. miljøbeskyttelseslovens 99 og 100. Eventuel klage skal indgives via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Hvor du også kan finde vejledning. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Side 9 af 25

10 Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klagefristen udløber den 28. februar Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 1.3 Vejledning om evt. ændringer i tilslutningstilladelsen Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene i en tilslutningstilladelse, jf. Miljøbeskyttelseslovens 30. Såfremt virksomheden ønsker ændringer i tilslutningstilladelsen, kan denne altid ansøge herom. Der skal altid indgives en ny ansøgning om tilslutningstilladelse ved udvidelser eller ændringer, der påvirker spildevandsafledningen i forhold til forudsætningerne i den eksisterende tilladelse. Side 10 af 25

11 2. Afgørelsens forudsætninger 2.1 Lovgrundlag Tilladelsen meddeles i henhold til 30 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Vilkår vedr. undersøgelse for BAT for kemikalier, lægemiddelstoffer, resistente bakterier samt ph og olie/fedt meddeles iht. Miljøbeskyttelseslovens 72. De vilkår, der omfatter ændring af eksisterende forhold meddeles i henhold til 30, stk. 1 i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni Den eksisterende tilslutningstilladelse af 22. maj 1990 samt påbud om vilkårsændring af 29. maj 2002 bortfalder med denne tilslutningstilladelses ikrafttræden. 2.2 Bilag til sagen 1. Spildevandsteknisk beskrivelse, udarbejdet af COWI A/S, modtaget 1. december Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland, udarbejdet af DHI, juni Kortbilag 2.3 Sagens baggrund Aalborg Universitetshospital, Farsø fik en tilslutningstilladelse den 1. december Miljøministeren har i brev af 16. maj 2011 opfordret kommunerne til at have fokus på lægemiddelstoffer i spildevand fra hospitaler for at undgå uønskede effekter i vandmiljøet, herunder at kommunerne med tidssvarende tilslutningstilladelser til hospitalerne sikrer, at lægemiddelrester fra hospitalernes spildevand ikke giver anledning til uønskede effekter i vandmiljøet. På den baggrund blev der etableret en arbejdsgruppe under Kommunernes Landsforening samt en samarbejdsgruppe på tværs af kommunerne i Region Nordjylland for at sikre ensartede krav og prioriteringer i landet og i forhold til Region Nordjylland. Arbejdsgruppen i Region Nordjylland anmodede derfor i brev af 18. december 2013 om indsendelse af en redegørelse for forbruget af lægemiddelstoffer for alle sygehuse i Region Nordjylland. Region Nordjylland valgte på den baggrund at fremsende en samlet lægemiddelkortlægning (seneste udgave fra juni 2015) for alle sygehuse i Region Nordjylland. I den forbindelse blev den spildevandstekniske beskrivelse fremsendt, dog har Region Nordjylland ikke forholdt sig til Bedste tilgængelige Teknik (BAT) i forhold til afledning af lægemiddelstoffer, kemikalier og resistente bakterier. Der er derfor i den reviderede tilslutningstilladelse stillet undersøgelsesvilkår for BAT efter miljøbeskyttelseslovens 72. Ligeledes er der stillet vilkår efter 72 i forhold til en undersøgelse for afhjælpende foranstaltninger for overholdelse af ph og olie/fedt. Vesthimmerlands Kommune vil efter en nærmere vurdering af de indsendte oplysninger meddele et tillæg til tilslutningstilladelsen med vilkår om indførelse af BAT-tiltag. 2.4 Spildevandsforhold Spildevandsplan: Side 11 af 25

12 Aalborg Universitetshospital, Farsø ligger på Mart. 2o, Farsø By, Farsø, der er separatkloakeret med en afløbskoefficient på 0,40 for overfladevand. Spildevandet ledes til Stistrup Renseanlæg, der udleder til Risgaard Bredning. Indretning og drift: Afledningsbrønde Aalborg Universitetshospital, Farsø dækker over et område på m 2. Sygehuset har 2 tilslutninger til det offentlige spildevandskloaksystem; i Fredensvej og i matriklens syd vestlige hjørne. Begge afleder til Stistrup Renseanlæg. På bilag 4 er også en komplet kloaktegning over bygningernes tilhørsforhold til afløbsområderne. Spildevandsproducerende processer Sygehusets spildevandsproducerende processer fremkommer primært fra: rengøring, herunder opvaskemaskiner, vaskemaskiner mv. Spildevand (inkl. sanitært spildevand) fra de enkelte afdelinger indeholdende kemikalier, lægemidler, kontrastmidler mv. processpildevand fra laboratorier processpildevand fra køkken Vand fra varmtvandsbassin. Ved regenering samt ved rensning af bassin ledes vand til kloak. En nærmere beskrivelse af de spildevandsproducerende processer samt forbrug af råvarer, der kan have indflydelse på spildevandets sammensætning og egenskaber for de enkelte afdelinger, ses i afsnit 3.4 i den spildevandstekniske beskrivelse. Olieudskillere Der er ingen olieudskillere på Aalborg Universitetshospital, Farsø. Fedtudskillere Der er etableret udskillere til fedt på afløbet fra køkkenet mod Højgaardsvej, Der findes én fedtudskiller fra køkkenet på Aalborg Universitetshospital, Farsø. Fedtudskiller model Trix type III blev etableret i forbindelse med bygning af sygehuset i Den tømmes efter behov af slamsugningsfirma hvilket er ca. 2-4 gange årligt. Der er ikke etableret alarm på fedtudskilleren. Aalborg Universitetshospital, Farsø oplyser, at de kan overholde kravværdien på 200 mg/l, men kan have svært ved at overholde den vejledende kravværdi på 50 mg/l, jf. Spildevandsvejledningen. Sandfang Regnvand fra sygehusets areal samt fra en del af den øvrige by passerer i det sydvestlige hjørne et større sandfang. Sandfanget drives og vedligeholdes af Vesthimmerlands Vand A/S. Side 12 af 25

13 Afledningsmængder: Aalborg Universitetshospital, Farsø ansøger om følgende spildevandsmængder: m 3 /år 21 m 3 /døgn Spildevandets sammensætning: Aalborg Universitetshospital, Farsø har løbende udtaget stikprøver af vandet i fedtudskilleren, som analyseres for olie- og fedtindholdet. Desuden er der i forbindelse med denne ansøgning udført en analyse af Aalborg Universitetshospital, Farsø s spildevand. Prøvetagningssted og analyseparametre er udvalgt i samarbejde med Analytech. Prøvetagningsstedet indeholder spildevand fra hovedbygningen, samt spildevand fra specialvaskemaskiner, laboratorium og specialafdelinger (herunder Røntgen afdelingen). Palliativ afdeling samt lægeboliger på Fredensvej er ikke indeholdt i målingen. Af spildevandsanalysen kan det konkluderes at AAUF: Ligger lavt i alle de generelle parametre, samt overholder MSTs grænsesværdi for industrispildevand. Suspenderet stof på Aalborg Universitetshospital, Farsø ligger desuden væsentligt under værdierne fra de andre sygehuse. Ligger lavt i alle parametrene for tungmetaller, samt overholder MSTs grænsesværdi for industrispildevand. Aalborg Universitetshospital, Farsø s resultater for tungmetaller ligger desuden på samme niveau som værdierne fra andre sygehuse dog ligger Aalborg Universitetshospital, Farsø s resultater for kobber og zink væsentlig lavere end de tilsvarende værdier fra de andre sygehuse. Resultatet for DEHP overskrider MSTs grænseværdi, men ligger på samme niveau som de øvrige sygehuse der sammenlignes med. De øvrige resultater for miljøfremmede stoffer overholder MSTs grænseværdi og/eller ligger meget lavt. Eneste resultat der overstiger MSTs grænseværdi er DEHP. DEHP anvendes især som blødgører i PVC, og er en vigtig bestanddel i mange sygehusprodukter. F.eks. anvendes PVC til katetre og blod-poser, idet det er meget blødt, fleksibelt og stærkt. DEHP findes bl.a. også i vinylgulve, hvorfra der kan ske en udvaskning til spildevandet. Desværre kan der frigives store mængder DEHP fra PVC, men på grund af PVCens livsvigtige egenskaber i forbindelse med sygehusets opgaver, og det økonomisk urealistiske i at kunne udskifte hele sygehusets vinylgulve, vurderes det ikke muligt at kunne foretage en væsentlig nedbringelse i mængden af DEHP i spildevandet fra Aalborg Universitetshospital, Farsø. Konklusion Resultatet af DEHP overskrider MST s grænseværdier på 0,007 mg/l, og ligger lidt højere end de øvrige sygehuse, der sammenlignes med. Eneste resultat der overstiger MSTs grænseværdi er DEHP. DEHP anvendes især som blødgører i PVC, og er en vigtig bestanddel i mange sygehusprodukter. F.eks. anvendes PVC til katetre og blod-poser, idet det er meget blødt, fleksibelt og stærkt. DEHP findes bl.a. også i vinylgulve, hvorfra der kan ske en udvaskning til spildevandet. Side 13 af 25

14 Desværre kan der frigives store mængder DEHP fra PVC, men på grund af PVCens livsvigtige egenskaber i forbindelse med sygehusets opgaver, og det økonomisk urealistiske i at kunne udskifte hele sygehusets vinylgulve, vurderes det ikke muligt at kunne foretage en væsentlig nedbringelse i mængden af DEHP i spildevandet fra Aalborg Universitetshospital, Farsø. Kemikalier Der er gennemført en kortlægning og vurdering af kemikalieprodukter (rengøringsmidler og desinfektionsmidler mv.) anvendt på Aalborg Universitetshospital, Farsø i forhold til indhold af A-, B- og C-stoffer. For hovedparten af rengøringsmidler og stoffer gælder det, at de anvendes rundt på alle sygehusets afdelinger. Hovedparten af de vurderede rengøringsmidler og stoffer er C-stoffer, men der anvendes også rengøringsmidler og stoffer med A- og B-stoffer. I bilag 9.4 i den spildevandstekniske beskrivelse er der en oversigt over de forbrugte kemikalieprodukter. Det er ikke den samlede mængde ovenfor, som er et A-, B- eller C-stof. Nogle af kemikalierne kan fx indeholde et A-stof med en vægt- % på kun 5 %. Følgende kemikalieprodukter indeholder A-stoffer. Mængde og afdeling, hvorpå de anvendes, er ligeledes angivet: Kemikalieprodukt indeholdende A-stof Opvaskemiddel Neodisher Mediclean 200 l, Forte Barr Mængde Afdeling 800 liter I opvaskemaskine Anvendelse af B- og C-stoffer, se i øvrigt bilag 9.4 i den spildevandstekniske beskrivelse. Kontrastmidler På Aalborg Universitetshospital, Farsø anvendes udelukkende jod som kontrastmiddel.. Lægemiddelstoffer Aalborg Universitetshospital, Farsø har i spildevandsteknisk beskrivelse oplistet mulige fokusområder for lægemiddelstoffer, der kan forekomme i spildevandet. Det er lægemiddelstoffer med PBT/CMRegenskaber, hvilket står for (P) persistente, (B) bioakkumulerende, (T) toksiske, (C) kræftfremkaldende, (M) mutagene eller (R) reproduktionsskadelige egenskaber. Disse afhænger dog af de enkelte hospitalers specialefunktioner, behandlingstilbud mv. Fokusområderne er bl.a.: 1. Persistente antibiotika (f.eks. fra Medicinske og Kirurgiske afdelinger) 2. Cytostatika (primært Onkologisk afdeling) 3. Kontrastmidler (Radiologiske afdelinger) 4. Øvrige lægemiddelstoffer (f.eks. hormoner fra føde/fertilitetsafdelinger) Side 14 af 25

15 Region Nordjylland har fået udført en lægemiddelkortlægning for Aalborg Universitetshospital, Farsø som en del af den spildevandstekniske beskrivelse. Den senest opdaterede lægemiddelkortlægning er fra juni Lægemiddelkortlægningen består dels af en ABC-vurdering, hvor sygehusenes samlede forbrug af 238 lægemiddelstoffer er vurderet, og dels af en risikovurdering, som beregnes ud fra forholdet mellem PEC vandområder og PNEC. PEC (Predicted Environmental Concentration) er defineret som den forventede koncentration af et stof i vandområdet. PNEC er defineret som en koncentration af et stof, hvorved man skønner, at det ikke giver anledning til effekter i vandmiljøet. I kortlægningen er det valgt, at hvis forholdet mellem PEC vandområde /PNEC er større end 0,1, udgør stoffet en miljørisiko. Andre steder anvendes en faktor på større end 1, som er afgørende for, om et stof er kritisk, men da der er anvendt årsgennemsnits-værdier til beregning af PEC vandområde, kan den faktiske koncentration i perioder være højere. Der er ABC-vurderet for 128 lægemiddelstoffer, da disse er vurderet i forhold til ABC-princippet af arbejdsgruppen under KL, jf. Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, DHI/juni Forbruget af A- og B-stoffer i lægemidler fra Aalborg Universitetshospital, Farsø er kortlagt til: Sygehus A-stoffer (kg/år) B-stoffer (kg/år) Rangering Aalborg Universitetshospital, Farsø 5,2 88 Mindre kilde På baggrund af KL s rapport: Hospitalsspildevand værktøj til tilslutningstilladelser, december 2013 er der foretaget en risikovurdering. For Aalborg Universitetshospital, Farsø viser risikovurderingen ud fra forbruget af A- og B-stoffer at der er tale om en mindre kilde. Som en del af risikovurderingen, er Aalborg Universitetshospital, Farsø s antibiotikabidrag til Stistrup renseanlæg beregnet: Sygehus Aalborg Universitetshospital, Farsø Antibiotikaforbrug (-penicillin) på sygehuset (kg) Antibiotikaforbrug (-penicillin) i oplandet (kg) Sygehusets antibiotikabidrag i (%) Rangering 3, Større kilde Aalborg Universitetshospital, Farsø giver dette altså samme rangering som ABC-vurderingen, nemlig at Aalborg Universitetshospital, Farsø er en større kilde. Risikovurderingen indeholder også den føromtalte beregning af forholdet mellem PEC vandområde //PNEC. For Aalborg Universitetshospital, Farsø betyder det, at der er identificeret (ud fra lægemiddelforbruget i 2012, og de tilgængelige miljøeffektdata) 31 potentelt miljøkristiske lægemiddelstoffer, som overstiger 0,1 i forholdet mellem PEC vandområde /PNEC. Heraf er det 16 af disse stoffer, som overstiger 1 i forholdet mellem PEC vandområde /PNEC. De 28 potentielt miljøkritiske lægemiddelstoffer er følgende, hvoraf de 19 er miljøkritiske, se i øvrigt DHI`s rapport Lægemiddelkortlægning på sygehuse i Region Nordjylland : Side 15 af 25

16 ATC Lægemiddel P01BA02 Hydroxychloroquin 57 C01BD01 Amiodaron 25 N02BE01 Paracetamol 17 N07BC02 Methadon 11 J01MA02 Ciprofloxacin 8,5 C03DA01 Spironolacton 6,7 J01FA09 Clarithromycin 6,5 M01AE01 Ibuprofen 6,3 C01BB01 Lidocain 5,7 N02AX02 Tramadol 4,5 P01BC01 Quinin 3,8 B01AC07 Dipyridamol 3,3 J01DB01 Cefalexin 2,9 B01AC04 Clopidogrel 2,4 D01AC02 Miconazol 1,7 M03BB03 Chlorzoxazon 1,7 H02AB06 Prednisolon 1,6 M04AA01 Allopurinol 1,2 N06AB03 Fluoxetin 1,0 C01AA05 Digoxin 0,96 N05CF01 Zopiclon 0,56 N05BA04 Oxazepam 0,55 H02AB04 Methylprednisolon 0,50 A03FA01 Metoclopramid 0,27 J01EE01 Sulfamethoxazol 0,21 N01BB20 Lidocain 0,18 N06AB04 Citalopram 0,16 A06AB02 Bisacodyl 0,15 C03CA01 Furosemid 0,13 N06AA09 Amitriptylin 0,12 J01EB02 Sulfamethizol 0,11 Miljørisiko i vandområde (PEC/PNEC) For at reducere indholdet af ovennævnte stoffer forslår Region Nordjylland, at næste skridt kan være at: Identificere hvilke afdelinger på sygehuset, der anvender de potentielt miljøkritiske stoffer. Kortlægge forbrugsmønstre af de potentielt miljøkritiske stoffer. Aftale handlingsplan for reduktionsmuligheder med de berørte afdelinger. Resistente bakterier Side 16 af 25

17 Forbrug af antibiotika kan som bekendt føre til udvikling af resistente bakterier, der kan være vanskelige at behandle. Den potentielle udvikling af resistente bakterier indgår ikke i nærværende risikovurdering. Det er antibiotikas toksiske effekter overfor vandlevende organismer, som indgår i risikovurderingen. Potentiel udvikling af resistens er udeladt, fordi der på nuværende tidspunkt mangler viden om virkningsmekanismerne for udvikling/forekomst af resistens i spildevand. Det er uklart, om lave koncentrationer af antibiotika i spildevandet vil føre til dannelse af resistente bakterier. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at hovedparten af de resistente bakterier, som kan måles i hospitalsspildevand, er udviklet i patienternes tarmsystem, hvor antibiotikakoncentrationerne er betydeligt højere end i spildevandet. Det vil derfor give et skævt billede at opstille en resistens-risiko på baggrund af den beregnede spildevandskoncentration, da dette ikke vil give et billede af, hvordan patienterne er blevet doceret med antibiotika og dermed af potentialet for udvikling af resistente bakterier hos patienterne. På Herlev Hospital planlægges nu (september 2014), at undersøge sammenhængen mellem forekomsten af resistente bakterier i spildevandet og forekomsten hos patienterne. Dette projekt forventes at give værdifuldt input til, hvordan forbrug af antibiotika kan risikovurderes i forhold til udvikling af kritiske resistente bakterier i spildevand. Virksomhedens anvendelse af bedst tilgængelige teknik: På Aalborg Universitetshospital, Farsø arbejdes der løbende med BAT (Bedst Tilgængelige Teknik). I den spildevandstekniske beskrivelse vurderes kun BAT-tiltag i forhold til spildevandsafdelingen, og således ikke for sygehusets øvrige aktiviteter. I gennemgangen af centre og afdelinger i afsnit 5 i den spildevandstekniske beskrivelse, er der løbende beskrevet en række indførte BAT-tiltag. Herudover er der en række generelle BAT-tiltag, som vedrører alle afdelingerne på Aalborg Universitetshospital, Farsø. ABC-vurderingen vil desuden blive inddraget i beslutningsgrundlaget/kravspecifikationer ved fremtidige udbud. Udvikling generelt af indkøbsaftale: Der er ved indgåelse og ved udvikling af nye metoder/processer fuld opmærksomhed på, at tilgodese vandforbrug, energiforbrug, minimering af forurenende stoffer til spildevandet mv. Der bliver fx løbende udskiftet gamle toiletter til nye vandbesparende modeller. For styring af forbrug af hjælpestoffer har Region Nordjylland bl.a. fokus på forskellige kravspecifikationer ved indgåelse af indkøbsaftaler. Desuden er Indkøbsafdelingen for Region Nordjylland blevet gjort opmærksom på, at de er ansvarlige for at anmelde indkøb/anvendelse af nye A-stoffer til Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø. Rengøring og gulvvask uden vand og sæbe Som beskrevet i gennemgangen af Rengøringsafdelingen (se den spildevandstekniske beskrivelse, afsnit ) bliver der på Aalborg Universitetshospital, Farsø anvendt fugtige klude og mopper til rengøring og gulvvaks. Herved minimeres afledningen af vand og sæbe til kloaksystemet med en samtidig gevinst for arbejdsmiljøet. Side 17 af 25

18 Anvendelse af kemiske stoffer på klude Der arbejdes på, at udvikle klude med visse kemiske stoffer f.eks. A-stoffet klor. Flere steder anvendes der allerede klude med sprit. Ved at anvende kludene minimeres forbruget, og desuden er den mængde, der afledes til afløbet næsten ikke-eksisterende. Der arbejdes også løbende på at finde nye metoder og processer, hvor problematiske hjælpestoffer substitueres. 2.5 Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljøs bemærkninger Den eksisterende tilslutningstilladelse på Aalborg Universitetshospital, Farsø er ikke længere tidssvarende, da den ikke indeholder vilkår om lægemiddelstoffer i spildevand fra hospitaler. Indenfor de seneste år er der fra Miljøministeriets side en øget opmærksomhed på miljøfremmede stoffer fra hospitalsspildevand, jf. handlingsplan for hospitalsspildevand af 27. maj 2009, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen. Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø har derfor valgt at meddele en ny tilslutningstilladelse, hvor ændringer af sygehuset samt krav om BAT i forhold til anvendelse af kemikalier, lægemiddelstoffer og resistente bakterier er medtaget. Virksomhedens anvendelse af bedst tilgængelige teknik: Aalborg Universitetshospital, Farsø arbejder løbende med indførelse af bedst tilgængelige teknik. Fx er der fokus på at ændre arbejdsgangene til fordel for miljøet ved at anvende fugtige klude til rengøring uden anvendelse af vand og sæbe eller ved at anvende klude med desinfektionsmidler uden anvendelse af vand. Der arbejdes ligeledes løbende med at substituere forskellige hjælpestoffer bl.a. ved at ændre metoder og processer. Med hensyn til renseforanstaltninger mener Aalborg Universitetshospital, Farsø, at den nuværende renseforanstaltning fedtudskillere, er tilstrækkelige. Dette er Vesthimmerlands Kommune enig i. Hospitalsspildevand adskiller sig fra andre virksomheder især ved forekomsten af lægemiddelstoffer og resistente bakterier. Ud fra lægemiddelkortlægningen for sygehuset, er det klart, at der findes flere lægemiddelstoffer, der giver anledning til problemer i vandmiljøet ud for Stistrup Renseanlæg. Dette er vel at mærke stoffer, hvis effekt er undersøgt i forhold til vandlevende organismer. Det må således forventes, at der er et betydeligt antal stoffer, hvor man ikke ved, hvilken effekt de har i vandmiljøet. Det må også antages, at der er en betydelig risiko for resistente bakterier i spildevand fra hospitaler. På Aalborg Universitetshospital, Farsø har kortlægningen af lægemiddelstoffer vist, at der pt. findes 19 miljøkritiske lægestoffer og 12 potentielle miljøkritiske lægemiddelstoffer. For at kunne nedbringe lægemiddelstofferne må et større udredende arbejde til for at finde løsninger herpå. Vesthimmerlands Kommune stiller derfor krav om at Aalborg Universitetshospital, Farsø og Region Nordjylland skal kortlægge, hvordan lægemiddelstoffer og resistente bakterier i spildevandet kan reduceres, Side 18 af 25

19 og hvilke(n) teknik(ker) der vil være bedst tilgængelige (BAT), og bedst for netop Aalborg Universitetshospital, Farsø af praktisk/tekniske årsager og med hensyn til økonomien. I øjeblikket er Herlev Hospital det eneste sygehus i Danmark, der renser alt sit spildevand med tanke på fjernelse af lægemiddelstoffer. Dette gøres ved en kombination af bioreaktorer, keramiske filtre, ozon, aktivt kul og UV-bestråling. Løsningen er fuldskala, og en komplet løsning, hvor spildevandet ikke blot renses, men hvor også luftemissioner renses for lugt og patogener, og hvor biprodukter (herunder slam og aktivt kul), kan bortskaffes miljøforsvarligt. På Skejby Sygehus renses en særlig kritisk delstrøm af spildevandet, ved hjælp af moving-bed bioreaktorer efterfulgt af kemisk oxidation, men den valgte løsning forløber ikke stabilt i skrivende stund. Der gives en frist på 1,5 år til at få udredt, hvad den bedste løsning er på netop Aalborg Universitetshospital, Farsø. Herefter vil løsningen blive påbudt overfor sygehuset. Vesthimmerlands Kommune vil revidere vilkårene i denne tilslutningstilladelse på baggrund af de redegørelser og handleplaner, som udarbejdes efter vilkårene 10, 11, Vesthimmerlands Kommune forventer således, at der indføres BAT for kemikalier, lægemiddelstoffer og resistente bakterier senest 4 år efter udredningen af BAT. Bemærkninger i øvrigt til vilkårene: Generelle krav Vilkår 2 Vesthimmerlands Kommune, Miljø har vurderet, at Aalborg Universitetshospital, Farsø er meget opmærksomme på, ikke at aflede farligt affald, kemikalie- og medicinrester direkte i kloakken. Der vil dog kunne forekomme meget små mængder i spildevandet fra forskellige slags vaskemaskiner, fra rengøring, skyllevand fra laboratorier samt fra de stoffer, der udskilles via patienterne. Indretning og drift Fedtudskillere Vilkår 4 Fedt- og olieholdigt spildevand stammer primært fra køkkenet. Vesthimmerlands Kommune, Miljø at kravværdien på 100 mg/l for olie/fedt. Der er altså her fortaget en lempelse i forhold til tilslutningsvejledningen. Måleinstallation Vilkår 6 Side 19 af 25

20 Fra Aalborg Universitetshospital, Farsø er der 2 tilslutningssteder til offentlig kloak, som dækker alle bygninger. Der er i vilkåret kun stillet krav om, at 1 målebrønd på det sydvestlige afløb. Dette skal være indrettet således, at der kan udtages stikprøver og tidsproportionale prøver. Krav til afledning af spildevand mængde og koncentration Vilkår 7 Døgnvandmængde og sekundvandmængde Det vurderes, at den ansøgte døgnvandmængde på 21 m 3 /døgn ikke vil få nogen væsentlig betydning for renseanlæggets kapacitet. Temperatur: Kravværdien på 50 C er et standardvilkår, der fastsættes for at beskytte kloaksystemet og dets installationer (pumpestationer m.v.). Bundfældeligt stof: Kravværdien er fastsat for at beskytte kloaksystemet mod aflejringer. Nitrifikationshæmning: Kravværdien for nitrifikationshæmning er fastsat for at beskytte renseanlæggets nitrifikationsproces. Kravværdien er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende kravværdier. Såfremt der måles nitrifikationshæmning på mere end 20 %, bør virksomheden iværksætte en undersøgelse af, hvad der bevirker denne hæmning med henblik på reduktion. Olie/fedt: Der er fastsat en kravværdi til total ekstraherbare stoffer (olie/fedt) på 50 mg/l, jf. vejledning fra Miljøstyrelsen nr om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg. Ud fra en screeningsanalyse af spildevandet ud over egenkontrolprogrammet har det vist sig, at olie/fedt-indholdet ligger på 85 mg/l, og resultatet ligger hermed over kravværdien. Vesthimmerlands Kommune har i denne tilladelse lempet kravværdien i forhold til Miljøstyrelsens vejledning. Mineralolie Der er ligeledes fastsat en kravværdi til mineralolie på 20 mg/l, da det vurderes, at der kan forekomme aktiviteter, hvorfra der kan ske spild af mindre mængder mineralolie, fx fra teknikrum. Kravværdien er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende kravværdier. Tungmetaller Kravene til tungmetaller er stillet af hensyn til renseprocesserne på Stistrup Renseanlæg, af hensyn til slamkvaliteten og af hensyn til beskyttelse af vandmiljøet. Vilkåret er stillet, da undersøgelser har vist, at tungmetaller kan forventes at forekomme i processpildevandet. En tidsproportional døgnprøve udtaget 25. november 2014 har vist, at grænseværdierne for en lang række tungmetaller kan overholdes. Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø vurderer, at Aalborg Universitetshospital, Farsø med de nuværende forhold kan overholde grænseværdierne for tungmetaller. Side 20 af 25

21 Kravværdierne er fastsat i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende kravværdier. Klorid Der er fastsat kravværdi til cloridindholdet for at beskytte kloaksystemet mod korrision. Analyseresultatet fra 2014 på 68 mg/l viser, at grænseværdien på 1000 mg/l kan overholdes med stor margin. Sulfat Kravværdien for sulfat er ligeledes fastsat for at beskytte kloaksystemet med korrision. Analyseresultatet fra 2014 på 27 mg/l viser, at grænseværdien på 500 mg/l kan overholdes med stor margin. Miljøfremmede stoffer ABC-stoffer En liste, primært baseret på almindeligt forekommende stoffer i spildevand, er opstillet ud fra lister over internationalt prioriterede stoffer samt stoffer, der anvendes i store mængder, jf. ABC-listen i Miljøstyrelsens vejledning 2/2006, bilag 1. A-stoffer er stoffer, der potentielt kan medføre uhelbredelige skadevirkninger over for mennesker, og/eller stoffer der ikke er let nedbrydelige, og som samtidig har en høj giftighed over for vandlevende organismer. A-stoffer må betegnes som uønskede i spildevand. B-stoffer er stoffer, der ikke er let nedbrydelige, og som har en middel akut giftighed over for vandlevende organismer eller er potentielt bioakkumulerbare. B-stoffer skal begrænses ved anvendelse af bedste, tilgængelige teknik og således, at miljøkvalitetskrav overholdes; jf. Miljøstyrelsens vejledning 2/2006. Ved afledning af C-stoffer via renseanlæg vurderes risikoen for, at disse stoffer vil medføre skadelige effekter i vandmiljøet, generelt at være lille. Stofferne skal dog som udgangspunkt begrænses ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik; jf. Miljøstyrelsens vejledning 2/2006. For at gøre det mere overskueligt har Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø valgt at adskille miljøfremmede stoffer i almindelige parametre (LAS, EDHP, og EDTA), kemikalier og lægemiddelstoffer. LAS Det miljøfremmede stof LAS overskrider ikke MST s tilsigtede grænseværdi på 0,7 mg/l. Analyseresultatet fra 2014 på < 0,47 mg/l ligger således under den tilsigtede grænseværdi. DEHP Analyseresultatet fra 2014 viser et DEHP-indhold på 1,7 mg/l, som er noget højere end den tilsigtede grænseværdi på 0,007 mg/l. Niveauet er tilsvarende som på andre sammenlignelige sygehuse. Det vil være vanskeligt for Aalborg Universitetshospital, Farsø at overholde grænseværdien for DEHP, da der ikke er lovkrav til producenterne om at erstatte DEHP med mindre skadelige alternativer. Der afventes dog en lovgivning fra EU, som foreslår, at phatalater skal være udfaset fra hospitalsudstyr i løbet af de næste 8 år. DEHP forefindes også i vinylgulve på sygehuset, og Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø vurderer, at det vil være urealistisk at udskifte alle gulve. Grænseværdien for DEHP er tilsigtet, og Aalborg Universitetshospital, Farsø vil derfor afvente en EU lovgivning eller dansk lovgivning på området. Hvis DEHP fjernes som blødgører i hospitalsudstyr er det muligt, at grænseværdien for DEHP vil kunne overholdes. Side 21 af 25

22 EDTA Det miljøfremmede stof EDTA overskrider ikke MST s tilsigtede grænseværdi på 2 mg/l. Analyseresultatet fra 2014 på 1,4 mg/l ligger således under den tilsigtede grænseværdi. EDTA er toksisk over for vandlevende organismer samt svært nedbrydelig. EDTA er klassificeret som et B-stof. Kemikalier inkl. BAT Vilkår 9-11 Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø har i første omgang stillet vilkår om indsendelse af en redegørelse, der inkluderer en teknisk og økonomisk vurdering af mulighederne for at anvende bedste tilgængelige teknik til reduktion af A- og B-stoffer, herunder substitution, opsamling mv. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en tids- og handleplan for, hvordan afledningen af kemikalier med A- og B-stoffer kan nedbringes inden for en periode på 4 år, dvs. inden 1. august Perioden på 4 år har vi vurderet til at være på linje med, når der foretages en revurdering af bilag 1-virksomheder, idet BAT her skal være indført senest 4 år efter en ny BAT-konklusion er offentliggjort, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 37, stk. 2. Region Nordjylland har desuden i januar 2016 indsendt et notat udarbejdet af DHI: Vedrørende ABC vurdering af kemikalier samt risikovurdering af B-stoffer. Af dette notat fremgår en vurdering af forbruget af kemikalier på Aalborg Universitetshospital, Farsø. Det fremgår, at der på Aalborg Universitetshospital, Farsø kun anvendes en mindre mængde A- og B-stoffer. Ligeledes fremgår det af risikovurderingen for B-stoffer, at der for Aalborg Universitetshospital, Farsø ikke er nogle B-stoffer, som overskrider de miljømæssige kvalitetskrav, idet PEC/PNEC for B-stofferne er beregnet til mindre end 1. Lægemiddelstoffer inkl. BAT Vilkår Landets kommuner modtog i 2011 et brev fra Miljøministeriet med fokus rettet mod hospitalsspildevand. Formålet med brevet var at sikre, at regioner, kommuner og spildevandsforsyningsselskaber samarbejder om den fremtidige spildevandsløsning, så man med tidssvarende tilslutningstilladelser til hospitaler undgår uønskede effekter i vandmiljøet fra lægemiddelrester. Tilslutningstilladelser meddeles til virksomheder, der afleder spildevand til det offentlige kloaksystem, og der skal i den sammenhæng anvendes BAT (bedst tilgængelig teknik). På baggrund af brevet fra Miljøministeriet etablerede kommunerne i Region Nordjylland et samarbejde på tværs af kommunerne for at sikre en ensartet administration af hospitalsspildevand over for sygehusene/ institutionerne i Region Nordjylland samt for at sikre, at den faglige ekspertise på området er tilgængelig i alle kommuner. Ligeledes er de nordjyske kommuner ved Aalborg Kommune repræsenteret i en arbejdsgruppe under Kommunernes Landsforening, som har det formål at opstille retningslinjer for kommunernes regulering af hospitalernes spildevand. Dette arbejde har indtil videre resulteret i udarbejdelse af rapporten Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand samt Hospitalsspildevand værk- Side 22 af 25

23 tøj til tilslutningstilladelser. Der anvendes typisk mellem 600 og 900 lægemiddelstoffer på danske hospitaler, hvoraf nogle af stofferne er vurderet til at være uønskede i vandmiljøet. Det er lægemiddelstoffer som antibiotika, cytostatika (kræftbehandling), kontrastmidler (røntgen) samt spildevandets indhold af sygdomsfremkaldende og antibiotikaresistente bakterier. Disse lægemiddelstoffer/bakterier afledes med spildevandet fra bl.a. sengeafsnit, ambulatorier, operationsstuer, laboratorier, klinikker mv. Nogle af disse lægemidler/bakterier er de offentlige renseanlæg ikke i stand til at rense for. Hospitaler betragtes i denne sammenhæng som en punktkilde for tilledning af uønskede lægemiddelstoffer til vandmiljøet. A-stoffer må som udgangspunkt ikke ledes til kloaksystemet og skal fjernes fra spildevandet, eller hvis dette ikke er muligt reduceres til et absolut minimum. Ligeledes skal B-stoffer begrænses ved anvendelse af BAT. På Aalborg Universitetshospital, Farsø anvendes der flere lægemidler, som er uønskede (A- og B- stoffer). Dog er det kun 16 af lægemiddelstoffer som er karakteriseret som miljøkritiske og 12 øvrige som potentielt miljøkritiske. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det kun er en mindre del af de eksisterende lægemiddelstoffer, der er tilstrækkeligt undersøgt i forhold til deres skæbne i kloaksystemet og i renseanlægget og deres virkning i recipienten. Der kan derfor være lægemiddelstoffer i spildevandet fra Aalborg Universitetshospital, Farsø med en væsentlig negativ effekt på miljøet, som ikke kan identificeres på nuværende tidspunkt. For at fjerne eller reducere de på nuværende karakteriserede lægemiddelstoffer, har vi stillet krav om, at der skal indsendes en teknisk og økonomisk vurdering af mulighederne for at anvende BAT, som fx kan være rensning, substitution, opsamling mv. Hvor KL s anbefalede emissionskrav, ikke er overholdt, skal der redegøres for, hvilke niveauer der kan opnås ved anvendelse af BAT, jf. Tabel 8-1 i KL-gruppens rapport Forslag til administrationsgrundlag for lægemiddelstoffer i hospitalsspildevand, juni 2013/DHI. Der skal specielt fokuseres på stoffer, der ved lægemiddelkortlægningen (DHI, juni 2015) er vurderet som miljøkritiske lægemiddelstoffer med høj stabilitet. Der er ligeledes stillet krav om, at redegørelsen skal indeholde en tids- og handleplan for, hvordan afledningen af lægemiddelstoffer kan nedbringes inden for en periode på 4 år. Perioden på 4 år har vi vurderet til at være på linje med, når der foretages en revurdering af bilag 1-virksomheder, idet BAT her skal være indført senest 4 år efter en ny BAT-konklusion er offentliggjort, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 37, stk. 2. Resistente bakterier Vilkår Antibiotika i spildevandet øger risikoen for at udvikle resistente bakterier i spildevandet. Resistente bakterier udgør en risiko for folkesundheden, da spredning af resistente bakterier kan vanskeliggøre behandlingen af smittede, når der ikke er et effektivt antibiotika til at slå infektionen ned med. Ligeledes har det vist sig, at resistente bakterier i behandlet spildevand fra de traditionelle renseanlæg kan overleve i relativt lange perioder og bibeholde deres resistensegenskaber efter udledning til recipienten. En ny undersøgelse for omfanget af resistente bakterier i spildevandet fra Herlev Hospital har vist, at der er E. coli og coliforme bakterier i spildevandet, som er resistente over for ét eller flere antibiotika. Herlev Side 23 af 25