Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Transkript

1 Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51, og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lov nr. 432 af 9. juni 2004 og 5, stk. 1, 32, 48, 49, 50, 59 og 60, stk. 3, i lov nr. 526 af 24. juni 2005 om fødevarer (fødevareloven) fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner 1. Denne bekendtgørelse omhandler dyreejeres anvendelse og opbevaring af lægemidler til dyr af alle arter. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om ulovlig behandling og om restkoncentrationer i animalske produkter, kontrollen hermed samt fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer i produkter af animalsk oprindelse. 2. Ved en besætning forstås et enkelt eller en samling af husdyr eller pelsdyr af samme dyreart, der anvendes til et bestemt formål, der er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og der har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person. Stk. 2. Ved fødevarevirksomhed forstås en virksomhed som defineret i Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed med senere ændringer (fødevareforordningen). Stk. 3. Ved besætningsejer eller dennes repræsentant forstås den person, der ejer, er drifts- eller på anden måde juridisk ansvarlig for besætningen. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 96/22/EØF af 29. april 1996 om om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF, 88/299/EØF (EF-tidende L 125 s. 3) som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/74/EF af 22. september 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/22/EF om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug (EU-Tidende 2003 L 262, s.17), af dele af Rådets direktiv 96/23/EF 29. april 1996 om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer af og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf og om ophævelse direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (EF-Tidende 1996 L s. 10), dele af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af fælleskabskodeks for veterinærlægemidler juni 1990 (EF-Tidende 2001 L 311 s. 1) som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/28/EF af 31. marts 2004 om ændring af direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EU-Tidende 2004 L 136 s. 58). I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer som senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2074/2005 af 5. december 2005 (EU-tidende L 338 s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 (EU-tidende L 191 s. 1) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 af 5. december 2005 (EU-tidende L 338 s. 83) og. Ifølge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordninges umiddelbare gyldighed i Danmark. Familie- og Forbrugermin., Fødevarestyrelsen J.nr BG Schultz Grafisk

2 2 Stk. 4. Ved husdyr (fødevareproducerende dyr) forstås kvæg, svin, får og geder, dyr af hesteslægten samt hjortedyr, strudsefugle og fjervildt opdrættet i henhold til lov om opdræt af visse dyrearter, kaniner, fjerkræ, akvakulturdyr, honningbier og andre dyr, hvis kød eller produkter er bestemt til konsum. Stk. 5. Ved pelsdyr forstås ræve opdrættet i henhold til bekendtgørelse om opdræt af ræve samt mink, ilder (fritte), mårhund, nutria, chinchilla og andre dyr, der må opdrættes landbrugsmæssigt med henblik på at udnytte pelsen. 3. Ved lægemiddel til dyr forstås en vare, der præsenteres som et egnet middel til behandling af eller forebyggelse af sygdomme hos dyr, eller kan anvendes i eller gives til dyr, enten for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning, eller for at stille en medicinsk diagnose. Stk. 2. Ved ordineringsperiode forstås det antal dage, hvortil dyrlægen må ordinere medicin, og hvori besætningsejeren eller dennes repræsentant må opbevare medicin. Ved behandlingsperiode forstås det antal dage, indenfor ordineringsperioden, som dyrene skal behandles for den diagnosticerede sygdom. Stk. 3. Ved ulovlig behandling forstås anvendelse af ikke-tilladte stoffer eller produkter samt anvendelse af øvrige lægemidler til andre formål eller på anden måde end fastsat i gældende regler. Stk. 4. Ved maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer forstås den maksimale koncentration af restindholdet af veterinærmedicinske præparater (udtrykt som mg/kg eller µg/kg på grundlag af den ferske vares vægt), som kan accepteres af Fællesskabet som tilladt ifølge lovgivningen eller anerkendt som værende acceptabel i eller på levnedsmidler, jf. forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler art. 1, stk. 1, litra b (EF-Tidende 1990 L 224 s. 1, med senere ændringer). Stk. 5. Ved restkoncentrationer forstås i denne bekendtgørelse rester af stoffer med farmakologisk virkning og disses omdannelsesprodukter samt andre stoffer, der overføres til animalske produkter, og som kan skade menneskers sundhed. Kapitel 2 Anvendelse af lægemidler m.v. til dyr 4. Dyreejeren eller dennes repræsentant må til behandling af dyr kun anvende lægemidler, jf. 3, stk. 1, som dyreejeren eller dennes repræsentant har erhvervet gennem dyrlæge, apotek eller anden virksomhed, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til distribution af lægemidler. 5. Receptpligtige lægemidler til dyr skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning, jf. 32, i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr. 2) Stk. 2. Lægemidler til dyr må ikke anvendes efter ordineringsperiodens udløb, medmindre de er genordineret inden for ordineringsperioden, jf. 29, i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr. Kapitel 3 Indgivelse af lægemidler til dyr 6. Dyreejeren eller dennes repræsentant må kun indgive lægemidler til sine husdyr og pelsdyr, såfremt den pågældende har gennemgået et af Fødevarestyrelsen godkendt kursus i anvendelse af lægemidler til husdyr og pelsdyr og kan dokumentere dette. Stk. 2. Undtaget fra det i stk. 1 nævnte krav om kursusdeltagelse er dyreejere eller deres repræsentanter, der pr. 1. februar 2007: 1) har mere end 6 måneders sammenhængende praktisk erfaring med husdyr- eller pelsdyrhold, herunder indgivelse af lægemidler til dyr, og 2) har opnået den i nr. 1 nævnte erfaring ved fuldtidsbeskæftigelse i en besætning. Stk. 3. Undtaget fra det i stk. 1 nævnte krav om kursusdeltagelse er dyreejere, der udelukkende har heste, der er mærkede med mikrochip, og for hvilke der er foretaget indberetning til Fødevarestyrelsen med henblik på udelukkelse fra konsum, jf. bekendtgørelse nr. 304 af 16. maj 2002 om behandling af dyr af hesteslægten med visse lægemidler. Stk. 4. Fødevareregionen kan påbyde en dyreejer eller dennes repræsentant deltagelse i det i stk. 1 nævnte kursus, såfremt fødevareregionen i forbindelse med kontrolaktiviteter finder, at dyreejeren eller dennes repræsentant ikke lever op

3 3 til kravene vedrørende indgivelse af lægemidler til dyr. Stk. 5. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet i stk Injektion under huden (subkutant) og injektion i muskulaturen (intramuskulært) skal på svin foretages så tæt bag ørerne som muligt, på får og geder midt på halsen, på kvæg midt på halsen eller umiddelbart foran boven og på heste midt på halsen eller i bringen. Injektion under huden af jern- og vitaminpræparater kan foretages i lyskefolden på pattegrise. Stk. 2. Injektion i blodårer, i bughulen, i led, i seneskeder og ved rygmarv/rygmarvskanal samt anbringelse af lægemidler i livmoderen må kun foretages af dyrlægen. Dog må lægmand efter anvisning af en dyrlæge, jf. 32 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, foretage vaccination af fisk ved injektion i bughulen. Stk. 3. Indgift af lægemidler i yveret må kun foretages af lægmand efter dyrlægens anvisning, jf. 32 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr. 8. Dyreejeren eller dennes repræsentant må kun lade andre personer indgive lægemidler til sine husdyr, såfremt de pågældende personer har gennemgået et kursus som omhandlet i 6, stk. 1, er gjort bekendt med indholdet af dyrlægens skriftlige anvisning, jf. 32 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, og arbejder under dyreejerens eller dennes repræsentants ledelse og ansvar. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning meddele dispensation fra kravet i stk. 1. Kapitel 4 Opbevaring og mærkning af lægemidler til dyr 9. Dyreejeren eller dennes repræsentant må ikke opbevare andre lægemidler end de i 4 nævnte. Stk. 2. Lægemidler til dyr skal opbevares i overensstemmelse med dyrlægens anvisning, jf. 32 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr, og i øvrigt under rene og ordentlige forhold, utilgængeligt for uvedkommende. Stk. 3. Lægemidler til dyr må ikke opbevares efter ordineringsperiodens udløb, medmindre de er genordineret inden for ordineringsperioden, jf. 29 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr. 10. Lægemidler til dyr skal opbevares og anvendes på det CHR-nummer, som de er udleveret eller receptordineret til. Dette gælder også, når der er givet tilladelse til samdrift. Kapitel 5 Besætningsejerens optegnelser og dokumentation 11. Når besætningsejeren eller dennes repræsentant anvender lægemidler, skal besætningsejeren eller dennes repræsentant foretage daglige optegnelser over medicinanvendelsen, hvor der for hver enkelt behandling noteres følgende: 1) dato, 2) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3) årsag til behandlingen, 4) hvilket lægemiddel, der er anvendt, 5) dosering af lægemidlet og hvordan dette er indgivet, samt 6) hvem, der har udført behandlingen. Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i datoorden, samlet og overskueligt, i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen, og på forlangende forevises eller udleveres til fødevareregionen. Stk. 3. Kravet om optegnelser, jf. stk. 1, gælder ikke for jernpræparater, vitaminer, sera og vacciner. 12. Besætningsejeren eller dennes repræsentant skal opbevare den af dyrlægen udleverede skriftlige anvisning, jf. 32 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, i besætningen i datoorden i mindst 5 år efter datoen for besøget, og på forlangende forevise eller udlevere dem til fødevareregionen. Kapitel 6 Omsætning og tilbageholdelsestider 13. Enhver, der markedsfører, sælger eller overdrager husdyr, er forpligtet til kun at levere dyr eller produkter fra dyr:

4 4 1) som ikke har fået indgivet ikke-tilladte stoffer jf. 3, stk. 6, i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, 2) som ikke har været underkastet ulovlig behandling, eller 3) for hvilke den af dyrlægen fastsatte tilbageholdelsestid er blevet overholdt, jf. dog 15. Stk. 2. Husdyr, der indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr, jf. 8 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, over den fastsatte maksimalgrænseværdi, må ikke leveres til slagtning eller til marked for slagtedyr. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan overdragelse af kostbare heste, navnlig væddeløbs-, konkurrence- eller cirkusheste og heste bestemt til avl eller udstilling, herunder registrerede heste, der er behandlet i overensstemmelse med i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr, finde sted inden udløbet af tilbageholdelsestiden, såfremt dyret ledsages af en dyrlægeattest, hvoraf arten af og dato for behandlingen fremgår. 14. Husdyr, der er indgivet stoffer omfattet af 9-10 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering eller receptordinering af lægemidler til dyr, og hvor behandlingen er sket i strid med i den pågældende bekendtgørelse, må ikke have ophold i en besætning, medmindre dyrene er under offentlig kontrol, og dyrene må ikke markedsføres, sælges eller overdrages til andre. Stk. 2. Akvakulturdyr, der er behandlet i overensstemmelse med 16 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, må ikke sælges til konsum. Efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen kan dyrene flyttes eller forhandles med henblik på udtagning af sæd et andet sted. 15. Dyr, der er omfattet af tilbageholdelsestid, og som skal nødslagtes, må kun leveres til slagtning, såfremt de er ledsaget af en af Fødevarestyrelsen foreskrevet erklæring fra den dyrlæge, der har beordret slagtningen. Kapitel 7 Produkter af behandlede dyr 16. Produkter, som stammer fra husdyr, herunder kød, mælk, æg, fisk og honning, må ikke markedsføres, sælges, overdrages, forarbejdes eller anvendes til konsum, hvis de indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr over den fastsatte maksimalgrænseværdi, eller hvis de indeholder rester af stoffer, der stammer fra ulovlig behandling. 17. Produkter, som stammer fra husdyr, der har fået indgivet stoffer omfattet af 9-10 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering eller receptordinering af lægemidler til dyr, må ikke markedsføres, sælges, overdrages eller forarbejdes med henblik på konsum. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kød og produkter, som stammer fra husdyr, som har undergået behandling i overensstemmelse med i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr, markedsføres, sælges, overdrages eller forarbejdes med henblik på konsum, hvis den fastsatte tilbageholdelsestid er overholdt. Kapitel 8 Kontrol Generelle kontrolbestemmelser 18. Fødevarestyrelsen kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af bekendtgørelsen eller regler fastsat i medfør af Det Europæiske Fællesskabs forordninger. 19. I tilfælde af påvisning af ulovligt opbevarede lægemidler eller stoffer hos en besætningsejer eller dennes repræsentant, beslaglægges disse af fødevareregionen. Egenkontrol 20. Virksomheder, som leverer, sælger eller forarbejder animalske produkter, som nævnt i 16 skal udføre egenkontrol, der sikrer, at der kun modtages: a) dyr, ved direkte leverance eller via mellemmand, for hvilke producenten kan garantere, at tilbageholdelsestiden er overholdt, b) dyr eller produkter, som overholder de tilladte grænser for restkoncentrationer, og c) dyr eller produkter uden indhold af forbudte produkter eller omdannelsesprodukter heraf.

5 5 Stk. 2. Virksomheden skal endvidere sikre sig, at der kun markedsføres produkter, der stammer fra dyr, der opfylder kravene i stk. 1, litra a-c. Stk. 3. Virksomheden skal underrette fødevareregionen ved overskridelse af de tilladte grænseværdier for restkoncentrationer og ved indhold af forbudte stoffer eller produkter. Kontrol vedrørende ulovlig behandling 21. Hvis analysen af en offentlig udtaget prøve viser et positivt resultat, foretager fødevareregionen: 1) kontrol i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyret eller produktet kommer fra, for at fastslå årsagen til forekomsten af restkoncentrationer, 2) en undersøgelse vedrørende kilden eller kilderne til de pågældende restkoncentrationer og 3) alle andre undersøgelser, der skønnes nødvendige. Stk. 2. De dyr, hvorfra der er udtaget prøver, bliver tydeligt identificeret. De må i intet tilfælde forlade besætningen før resultatet af kontrollen foreligger. 22. I tilfælde af mistanke om ulovlig behandling, foretager fødevareregionen en undersøgelse af besætningsejerens og/eller dyrlægens dokumentation for behandlingen. Stk. 2. Såfremt den i stk. 1 nævnte dokumentation begrunder mistanken om eller bekræfter ulovlig behandling eller indgivelse af stoffer omfattet af 3, stk. 6, i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, foretager fødevareregionen kontrol, der kan omfatte følgende: 1) Stikprøvekontrol af dyrene i oprindelsesbesætning eller den besætning, som dyrene kommer fra, for at fastslå ulovlig behandling eller anvendelse af stoffer omfattet af 3, stk. 6, i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr, herunder om der er foretaget implantation. 2) Kontrol med henblik på at fastslå, om der opbevares stoffer omfattet af 3, stk. 6 eller 9 og 10 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr i oprindelsesbesætningen, den besætning, som dyrene kommer fra, eller besætninger, der tilhører samme ejer, og hvor der opdrættes, holdes eller opfedes dyr. 3) Stikprøvekontrol af foder og drikkevand i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyrene kommer fra, eller for akvakulturdyr af det vand, hvori de opholder sig. 4) Enhver kontrol, der er nødvendig for at klarlægge oprindelsen af stoffer omfattet af 3, stk. 6 eller 9-10 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, og af de behandlede dyr. 23. De dyr, hvorfra der udtages prøver, jf. 21, stk. 1, nr. 3 eller 22, stk. 2, nr. 1, skal entydigt identificeres og må ikke forlade besætningen, før analyseresultaterne af prøverne foreligger. 24. Såfremt der ud fra de i 21, stk. 1, nr. 3 eller 22, stk. 2, nr. 1, nævnte prøvetagninger konstateres ulovlig behandling, skal besætningen underkastes offentlig kontrol. Alle dyrene skal forsynes med et mærke eller en officiel identifikation og må ikke forlade besætningen, medmindre det sker under offentlig kontrol. Stk. 2. Fødevareregionen påser, at der udtages yderligere prøver på et statistisk repræsentativt grundlag, der bygger på internationalt anerkendt grundlag. 25. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til 24, stk. 2, påviser ulovlig behandling, skal der ske: 1) aflivning på stedet af de dyr, for hvilke resultatet er positivt, eller 2) aflivning af de i nr. 1 nævnte dyr på et slagteri eller en destruktionsanstalt udpeget af fødevareregionen. Stk. 2. De aflivede dyr skal sendes til destruktion på en af Fødevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for højrisikostoffer. 26. Fødevareregionen udtager endvidere prøver af hele det parti dyr, der tilhører den kontrollerede besætning, og som er under mistanke. Stk. 2. Såfremt halvdelen eller mere end halvdelen af de i medfør af 24, stk. 2, udtagne prøver er positive kan besætningsejeren eller dennes repræsentant, uanset bestemmelsen i stk. 1, dog vælge mellem kontrol af samtlige dyr i besætningen, som er under mistanke, eller aflivning af de pågældende dyr. Stk. 3. Fødevareregionen underkaster den eller

6 6 de besætninger, der tilhører besætningsejeren, øget kontrol i en periode på mindst 12 måneder. Stk. 4. Fødevareregionen underkaster de besætninger, der forsyner den berørte besætning, den fornødne ekstra kontrol for at identificere oprindelsen af stoffer omfattet af 3, stk. 6, i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr. Den ekstra kontrol omfatter også de besætninger, hvis forsyninger af dyr og foder stammer fra samme kilde som oprindelsesbesætningen eller besætningen, som dyrene kommer fra. Kontrol vedrørende restkoncentrationer af tilladte lægemidler til dyr 27. Ved påvisning af restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr, jf. 8 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, over den fastsatte maksimalgrænseværdi foretager fødevareregionen kontrol i oprindelsesbesætningen eller den besætning, som dyrene eller produkterne kommer fra, for at finde årsagen hertil. Stk. 2. Fødevareregionen kan træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre folkesundheden, herunder nedlægge forbud mod, at dyrene fjernes fra besætningen, eller at produkterne fjernes fra den berørte besætning eller virksomhed i en nærmere fastsat periode. Stk. 3. I tilfælde af en besætningsejers eller dennes repræsentants eller en virksomheds gentagne overskridelser af maksimalgrænseværdierne for restkoncentrationer ved markedsføring, salg eller overdragelse af dyr eller produkter af dyr underkaster fødevareregionen dyrene eller produkterne i den pågældende besætning eller virksomhed øget kontrol i en periode på mindst 6 måneder. I denne periode tilbageholdes dyr eller produkter fra besætningen eller virksomheden, indtil resultaterne af de udtagne prøver foreligger. Stk. 4. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til stk. 3, påviser restkoncentrationer over den fastsatte maksimalgrænseværdi, må de pågældende dyr eller produkter ikke anvendes til konsum. Kontrol på slagterier 28. I tilfælde af mistanke eller viden om ulovlig behandling skal der ske særskilt slagtning, tilbageholdelse af slagtekroppe og slagteaffald samt udtagning af nødvendige prøver. Stk. 2. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til stk. 1, påviser ulovlig behandling skal kød og slagteaffald sendes til destruktion på en af Fødevarestyrelsen godkendt forarbejdningsvirksomhed for højrisikostoffer. 29. I tilfælde af mistanke eller viden om restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr, jf. 8 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, til dyr, over den fastsatte maksimalgrænseværdi skal slagtningen udsættes, indtil tilbageholdelsestiden er udløbet. Stk. 2. I hastetilfælde, eller hvis dyrenes velfærd kræver det, eller hvis slagteriet ikke har infrastruktur eller udstyr, der gør det muligt at udsætte slagtningen af dyrene, kan fødevareregionen tillade, at dyrene slagtes inden udløbet af tilbageholdelsestiden. De nødvendige prøver udtages, og kød og slagteaffald tilbageholdes, indtil resultaterne af kontrollen foreligger. Stk. 3. Såfremt resultaterne af de prøver, som udtages i henhold til stk. 2, påviser restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel til dyr over den fastsatte maksimalgrænseværdi, skal der ske totalkassation af kød og slagteaffald. 30. For dyrekroppe og produkter, hvor restkoncentrationer overskrider tilladte maksimalgrænseværdier, skal der ske totalkassation af slagtekroppe. 31. Hvis det bevises, at ejeren af eller den ansvarlige for et slagteri medvirker til at skjule anvendelse af stoffer omfattet af 9-10 i bekendtgørelse om dyrlægers anvendelse, udlevering og receptordinering af lægemidler til dyr, skal den skyldige udelukkes fra at modtage og anmode om fællesskabsstøtte i en tolvmåneders periode. Omkostninger 32. Omkostningerne ved de analyser og den kontrol, der iværksættes i henhold til 21-24, 26, 27, stk. 1-3, afholdes af besætningsejeren eller dennes repræsentant. Stk. 2. Udgifter til aflivning og destruktion af dyr i henhold til 25, 26, stk. 2, afholdes af besætningsejeren eller dennes repræsentant.

7 7 Kapitel 9 Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 33. Med bøde straffes den, der: 1) overtræder 4, 5, 6, stk.1-3, 7, 8, stk. 1, 9, 10, 11, stk.1 eller stk. 2, 12, 13, 14, stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., 15, 16, 17, stk. 1, 20, 21, stk. 2, 23, 24, 25, 27, stk. 3, 2. pkt. eller stk. 4, 28 29, stk. 1 eller stk. 2, 2. pkt. eller stk. 3, 30 eller artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, som ændret ved forordning (EF) nr. 434/97 af 3. marts 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/ 90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, og ved forordning (EF) nr. 1308/1999 af 15. juni 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, eller 2) undlader at efterkomme påbud og forbud udstedt i medfør af 6, stk.4, 18, 25, stk. 1, 27, stk. 2, eller 3) ikke overholder vilkår fastsat i medfør af 6, stk. 5, 8, stk. 2, 14, stk. 2, 2. pkt., 29, stk. 2. Stk. 2. Ved overtrædelse af artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærmedicinske præparater i animalske levnedsmidler, som ændret ved forordning (EF) nr. 434/97 af 3. marts 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler og ved forordning (EF) nr. 1308/1999 af 15. juni 1999 om ændring af forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler, kan straffen efter 70, stk. 3 i lov om hold af dyr stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er: 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk.3. Ved overtrædelse af kan straffen efter 60, stk. 3, i lov om fødevarer stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er: 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 4. Efter 70, stk. 4, i lov om hold af dyr skal der ved udmåling af bødestraf for forhold omfattet af lovens 47, 48 eller 51 eller regler udstedt i medfør heraf ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til dyreholdets størrelse. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. 34. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. september 2006 bortset fra 6 og 8, som først træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 134 af 6. marts 2003 om lægemidler til dyr ophæves med denne bekendtgørelse. 35. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, den 29. august 2006 ANDERS MUNK JENSEN / Therese Hvidberg-Hansen

8 8 2) Bekendtgørelse nr. 910 af 29. august 2006 om dyrlægers anvendelse, til dyr. I det følgende henvises der alene til bekendtgørelsens titel.