Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad til unge på høj og efterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad til unge på høj og efterskoler"

Transkript

1 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til unge på høj og efterskoler Nr Udviklet af: Karina Kyhn Andersen UCR - Slagteriskolen Maglegårdsvej Roskilde januar 2010

2 Indhold Tilknytning til FKB... 3 Uddannelsens titel... 3 Handlingsorienterede mål... 3 Indledning... 4 LEKTIONSPLAN:... 5 DAG 1: Målgruppeanalyse Ernæringslære og måltidsfordeling De 8 kostråd Portionsstørrelser Unges måltidsvaner Kostvurdering af frokost Mellemmåltider DAG 2: Sensorik Nordisk mad - klimamad Opskifter til klimamad Buffetopstilling Kostpolitik DAG 3: Den gode hverdagsmad Menuplanlægning Etnicitet i maden Kreativ måltidsopbygning Mad til brugere med særlige behov Smagsdannelse Kommunikation med brugerne Litteraturliste: Side 2 af 35

3 Tilknytning til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen hører til den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB 2778 kan hentes på eller under EFTERUDDANNELSE i menuen Mad til grupper med varierede behov for ernæring. Uddannelsesmålet er relevant for flere målgrupper inden for FKB en, idet produktion af mad til unge på høj- og efterskoler varetages af såvel faglærte som ikke-faglærte medarbejdere. Her tænkes først og fremmest på ernæringsassistenter/køkkenassistenter og køkkenledere, men også økonomaer, kokke samt ufaglærte varetager produktion af mad til unge på høj- og efterskoler, og disse kan derfor alle være en del af målgruppen for. Uddannelsesmålet er ikke blot relevant for faglærte og ikke-faglærte medarbejdere, der arbejder inden for høj- og efterskoleområdet, men også for de, der fremadrettet ønsker at arbejde inden for området. Uddannelsens titel Mad til unge på høj- efterskoler Handlingsorienterede mål Den handlingsorienterede målformulering for arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til unge på høj- og efterskoler er: Deltageren kan anvende viden om unges behov for energi og næringsstoffer ved planlægning og tilberedning af velsmagende mad til unge på høj- og efterskoler. Deltageren kan planlægge, tilberede og anrette mad, der er sund, spændende og følger tidens madtrend, og som er velegnet til unge på høj- og efterskoler. Deltageren kan vejlede og inspirere unge om mad i forhold til de deres aktivitetsniveau, så muligheden for overvægt og kostrelaterede sygdomme mindskes. Deltageren kan vejlede og inspirere unge på høj- og efterskoler om sund mad såvel gennem køkkenpraktik som gennem teori. Side 3 af 35

4 Indledning Undervisningsmaterialet er bygget handlingsorienteret op, med udgangspunkt i en lektionsplan. Hvert fagligt emne har fået et nummer, der referere til henholdsvis undervisningsdagen og placeringen i lektionsplanen. Undervisningsmaterialet er lavet til at supplere et sæt tilhørende powerpoint præsentationer, som er vedhæftet undervisningsmaterialet under overskriften Dag 1, Dag 2 og Dag 3. Powerpoint præsentationerne er vedhæftet til såvel digitalt fremvisning som til udskrift/udlevering. Til undervisningsmaterialet er der ligeledes vedhæftet uddybende noter til brug for underviseren. I nogle af præsentationerne er der vedhæftet links til andre hjemmesider. For de kan aktiveres skal der være netadgang og diasvisning skal være aktiv. Desuden er der også enkelte animationer som understreger nogle pointer. Undervisningsmaterialet kan naturligvis også anvendes til inspiration og oplæg. Nogle af emnerne kræver en bearbejdning, f.eks. er der indlagt køkkentimer hvor tanken er, at den enkelte underviser selv finder opskrifter alt efter sæson, deltagerantal og økonomi. Side 4 af 35

5 LEKTIONSPLAN: Kl. Dag 1 Dag 2 Dag Køkken med teorilokale Teorilokale 9.00 Velkomst i kantine Teorilokale Præsentation af underviser og deltagere 1.0 Præsentation af kursus 2.1 Sensorik hvordan sættes et velsmagende måltid sammen 2.2 Nordisk mad Klimamad 2.3 Udlevering af opskrifter 2.4 Buffetopstilling 3.1 Den gode hverdagsmad 3.2 Menuplanlægning 3.3 Etnicitet i maden 3.4 Kreativ måltidsopbygning 1.1 Målgruppeanalyse hvem laver vi mad til? 9.45 Pause Pause Pause Grundlæggende 3.5 Mad til brugere med ernæringslære og særlige behov: måltidsfordeling -Islam -Vegetarer 1.3 De 8 kostråd -Overfølsomhed -Overvægt Portionsstørrelser 1.5 Børn og unges måltidsvaner Dankost 2000 kostvurdering af frokost Frokost Frokost vurderes Frokost Køkken 1.7 Mellemmåltider inspiration og alternativ til chips, slik, kager og is Teorilokale 2.5 Kostpolitik hvordan sikres de gode intentioner Kostpolitik sådan kan det gøres Pause Pause Pause Vurdering af produkter Tak for i dag Tak for i dag 3.6 Smagsdannelse herunder kræsenhed 3.7 Kommunikation med brugerne, så risikoen for overvægt og kostrelaterede sygdomme mindskes. Elektronisk evaluering Tak for i dag Side 5 af 35

6 DAG 1: 1.1 Målgruppeanalyse Efterskole: Noter Alder Typisk aktivitets niveau Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi Helbred Fysiologiske forandringer f. eks. sanser, højdeforøgelse m.m. Appetit Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring Økonomi Højskole: Noter Alder Typisk aktivitets niveau Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi Helbred Fysiologiske forandringer f. eks. sanser, højdeforøgelse m.m. Appetit Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring Økonomi Side 6 af 35

7 1.2 Ernæringslære og måltidsfordeling Energi: Energi ifølge NNA: Side 7 af 35

8 Unge år: 9600 kj kj Unge år: 9400 kj kj Anbefalinger for de energigivende næringsstoffer NNA: Fedt 25-35E% Mættet fedtsyrer max 10E% Hovedsageligt fra animalske produkter, kokos og palmeolie Umættede fedtsyrer 10-15E% Hovedsageligt fra planteolier, nødder og frugter som avocado og oliven Polyumættede fedtsyrer 5-10E% Hovedsageligt fra fisk og skaldyr, nødder og planteolier Protein 10-20E% Kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, bælgfrugter og mejeriprodukter Kulhydrat 50-60E% Hovedsageligt fra kartoffel, brød, pasta, ris, korn, frugt, grønt og sukker Alkohol max 5E% Hovedsageligt fra øl, vin og spiritus Max 14 genstande for kvinder ugentlig Max 21 genstande for mænd ugentlig Sukker max 10E% Slik, kager, drikkevarer Kostfibre g eller 3 g pr. MJ Hovedsageligt fra groft brød, bælgfrugter, frugt og grøntsager Side 8 af 35

9 Tallerkenmodellen varm og kold frokost Billedkilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen. Måltidsfordeling anbefalinger for den danske institutionskost Litteratur: NNA Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 Anbefalinger for den danske institutionskost, 4. udgave, 1. oplag Fødevarestyrelsen 2009 Ernæringslære, Alice Linning, 5. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes Forlag Side 9 af 35

10 1.3 De 8 kostråd Officielle anbefalinger De 8 kostråd: Billedkilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen. Sukker i udvalgte fødevarer: Billedkilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen. Side 10 af 35

11 Vær opmærksom på: Generel D vitamin mangel. Anbefaling fede fisk Danskerne spiser for meget salt. Anbefaling max 6 g dagligt Bag altid med groft mel - fuldkorn - langtidshævet 50 % - almindelig hævet 30% Tørret frugt og nødder skal begrænses pga det høje energiindhold Max ½ L sodavand til børn og unge pr uge Forbrug af energi ved passiv kontra aktiv livsstil: Litteraturliste: Niels Lyhne et al. Danskernes Kostvaner , Danmarks Fødevareforskning Afdeling for Ernæring, 1. udgave, 1. oplag, april 2005 NNA Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 fysisk aktivitet Side 11 af 35

12 1.4 Portionsstørrelser Portionstørrelser en central faktor For at kunne kortlægge danskernes kostvaner er det ikke alene nødvendigt at vide, hvad de spiser, men også hvor meget de spiser. Det er vigtigt fordi, hvis mængderne af det, der spises og drikkes, er behæftet med fejl, så bliver energi- og næringsstofindtag også beregnet forkert. For at finde frem til de mængder, som danskerne i dag spiser og drikker, gennemførte Fødevaredirektoratet i 1999 en undersøgelse af portionsstørrelser af forskellige fødevarer og retter. Undersøgelsen omfattede 180 børn og voksne, der vejede alt, hvad de spiste og drak i 4 dage. Disse resultater udgør en væsentlig del af grundlaget for fastsættelsen af de portionsstørrelser, der anvendes i kostundersøgelsen Portionsstørrelser bliver brugt overalt, idet deltagerne skal angive, hvor meget de har spist eller drukket af en bestemt fødevare, ret eller drikkevare. Oplysningen angives i husholdningsmål som glas, kop, skive eller spiseske eller ud fra billedserier af de mest almindelige fødevarer eller retter som fx brød, ris, pasta og kød/fisk/fjerkræ (se foto). Billederne hjælper deltagerne til mere præcist at angive de mængder, de indtager på en nem og praktisk måde. Der er lavet en speciel billedserie til slik og chokolade, da deltagerne ofte "glemmer" at notere disse ting. Resultaterne fra undersøgelsen i 1999 viser, at portionsstørrelser ændrer sig med tiden - primært i en opadgående retning. Sammenkogt ret Megaportionernes indtrængen Tendensen hen imod større portionsstørrelser ses fx i sodavand, slik og chokolade og indenfor fast food industrien. Denne udvikling kan meget vel tænkes at have bidraget til den stigende fedmeforekomst. Undersøgelser har vist, at portionsstørrelsen spiller afgørende ind i forhold til, hvor meget mad og energi vi indtager. Jo større portioner, des mere mad og energi får vi. Et eksempel på megaportionernes indtrængen i vores hverdag er, at standard sodavandsflasken for 10 år siden var ¼ l - nu er det normalt at købe ½ l. Også "familieflasken" er øget fra 1 til 1½ liter, og i dag er det faktisk muligt at købe 2 liters flasker. For slikposer ses samme udvikling. Førhen var en almindelig pose på g - i dag skal man lede længe efter så "lille" en pose. Nu er der 100 g i mange poser, og i løbet af de sidste 5 år er det blevet den mest solgte størrelse. Familieposerne på g slik har også erobret en stor del af markedet. Fastfood kæderne vil gerne markedsføre større portioner. Da McDonald's åbnede deres første restaurant for 20 år siden eksisterede menubegrebet overhovedet ikke, men 10 år senere var det muligt at købe menuer af forskellige størrelser bestående af burger med ekstra sodavand og pommes Side 12 af 35

13 fritter. I 2001 blev megamenuen introduceret. Den lagde 1000 kj oveni de i forvejen energitætte, fedt- og sukkerrige menuer. En megamenu indeholder halvdelen af det daglige energibehov for en gennemsnitsdansker og det meste af dagens fedtration samt hele sukkerrationen. Vælg magert - kan ikke stå alene Undersøgelsen fra 1999 bekræftede et andet interessant fænomen omkring danskernes spisevaner - nemlig at der generelt spises mere, når de fedtfattige varianter af forskellige fødevarer vælges. Det gælder for mælk, sovs, pålæg og svinekød. Når danskerne drikker skummet- eller letmælk, drikker de mere, end når de drikker sødmælk. Hvis der er sovs lavet med lidt fedtstof på menuen, fx tomateller sursød sovs, spises der mere end tre gange så meget sammenlignet med federe sovs som fx brun- eller bearnaise sovs. Dette forhold bekræftes også i en anden af Fødevaredirektoratets undersøgelser, som har vist, at mængden af sovs spist til måltidet hang sammen med fedtindholdet i sovsen. Deltagerne spiste i undersøgelsen generelt mindre end 2 spsk. af den fede sovs, mens de spiste mere end 7 spsk., når der var en mager variant på bordet. Samme mønster ses for fedtfattigt pålæg som kalkun og kylling sammenlignet med mere fedtrige pålægsudgaver som spegepølse, tepølse og leverpølse. Se tabel. Fedt og energibidrag fra portioner af magre og fede fødevarer Portionsstørrelse af fedtfattige fødevarer Portionsstørrelse af fedtrige fødevarer Vægt Fedt Energi Vægt Fedt Energi (g) (g) (kj) (g) (g) (kj) Mælk Sovs Pålæg Svinekød Resultatet bliver, at en portion af de magre og en af de fede varianter bidrager med næsten lige meget fedt og energi, hvorfor der reelt ikke er noget sparet, hvis man vælger at spise fedtfattigt ad libitum. Så selv om det er positivt, at danskerne spiser mindre portioner af de fedtrige fødevarer, så kan det være et problem, hvis man tror, at der kan spises så meget, man har lyst til, når bare der vælges fedtfattigt. Set i lyset af den udvikling er det vigtigt, at der bliver gjort opmærksom på, hvor meget der spises, og ikke kun hvad der spises. Kilde: Niels Lyhne et al. Danskernes Kostvaner , Danmarks Fødevareforskning Afdeling for Ernæring, 1. udgave, 1. oplag, april 2005 Side 13 af 35

14 1.5 Unges måltidsvaner Børn og unges måltidsvaner: 4-24 årige Resultaterne viser at børn og unge spiser for lidt: Frugt og grønt Fisk, Groft brød Kartofler Børn og unge spiser for meget: Slik Drikker for mange søde drikke årige, som springer en del af dagens måltider over 5-18 årige udgør den aldersgruppe, som har de mest uregelmæssige måltidsvaner Morgenmaden er et relativt fedtfattigt og kulhydrat rig Frokost og aftensmad er de fedeste måltider. Mellemmåltiderne er fedtfattige, men sukkerige Alkohol indgår som en væsentlig del af mellemmåltiderne blandt de årige. Side 14 af 35

15 Kilde: Børn og unges måltidsvaner , Sisse Fagt et al. Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Ernæring 1. udgave, august 2007 Fisk - en sjælden gæst blandt børn og unge, Sisse Fagt, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Side 15 af 35

16 1.6 Kostvurdering af frokost Opgave: På højskolen går Charlotte - hun er 20 år og dermed typisk person for målgruppen. Højskolen serverer: Cremet grønkålssuppe hertil sprøde rugbrødstrekanter med røget laks til forret og sesampaneret kyllingebryst, krydret squash sauté og ovnbagte kartofler til hovedret Vurder frokostmåltidet ud fra NNA ved hjælp af vurderingsskemaet Forklar hvor de energigivende næringsstoffer kommer fra Kom med konkrete ændringsforslag Får Charlotte grøntsager nok, i forhold til anbefalingen om 6 om dagen? Råvarer: Side 16 af 35

17 Side 17 af 35

18 Vurderingsskema til opgaven: Næringsstof Indhold i beregnet kost Anbefalet indhold Vurdering Energi (kj) Protein-E% Fedt-E% mættet (g) monoumættet (g) polyumættet (g) Kulhydrat-E% Tilsat sukker E% Fibre (g) Side 18 af 35

19 1.7 Mellemmåltider Kulhydrat og proteinrigt Suppe - Klare - Blendede - Nudel Brød - Rugbrød - Fuldkornsbrød - Snegle med fuldkorn - Ristet og grillet - Croutoner - Grisini Kager - Fuldkornspandekager - Grovmuffins Smoothies - Frugt - Frugt og mejeriprodukt - Evt. med nødder og fuldkornsprodukt Grøntsager - Med dip Bælgfrugter - Tørret i ovn med krydderurter - Tilberedt som dip - Tilberedt som suppe Frugt - Udskåret - Indbagt Is - Mælk - Sorbet Søg inspiration og opskrifter på: Side 19 af 35

20 DAG 2: 2.1 Sensorik Det velsmagende måltid Den skriftlige eller mundtlige menupræsentationen skal svare til det, der er på fadende eller tallerknen Brug et præcist og indbydende sprogbrug Lav aldrig om på klassiske retters ingredienser uden at gøre opmærksom på det Appetitlige dufte der passer til maden Undgå stærke dufte fra blomster eller parfume Undgå rengøring omkring spisearealet Undgå brændt lugt, køleskab eller WOF Undgå meget stærkt duftende retter ved siden af milde duftende retter Alle grundsmage skal være til stede på tallerknen Sødt Surt Salt Bittert Umami Teksturforskelle i maden varierer mundfølelsen Knasende, sprødt, bid Blødt, saftigt, cremet Maden skal være rig på smag Brun, sauter eller grill overflade, brug stærke ingredienser, brug krydderier og krydderurter. Lang tilberedningstid, reducer på fonder, brug umami Farver 3 forskellige farver på tallerknen eller fadet Farverig mad symbolisere noget sundt Farver øger lysten til af spise Service Ren, hel og ens Litteraturliste: Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008 Side 20 af 35

21 2.2 Nordisk mad - klimamad Nordisk mad I 2004 mødtes fremtrædende kokke fra hele norden og diskuterede, hvordan nordisk mad kan gøres mere synligt og forståeligt. Samarbejdet mellem kokkene resulterede i et manifest for det Ny Nordiske Køkken Det ny nordiske køkken handler om at bruge traditionelle råvarer og tilberedningsmetoder i en moderne form. Værdierne i det Ny Nordiske Køkken Renhed Lavt forarbejdede fødevarer som er fri for kunstige og unødvendige tilsætningsstoffer Friskhed Brug råvarerne, når de er i sæson. Det er oplagt, at bruge råvarer, som produceres tæt på, hvor de skal anvendes. Enkelthed I den nordiske mad indgår der få fødevarer af god kvalitet, som forarbejdes på en ukompliceret måde. Maden kan fremstå rustikt som elegant. Bæredygtigt Det nordiske køkken tager hensyn til dyr, mennesker og natur. Der skal handles lokalt, retfærdigt og spild af ressourcer skal minimeres. Råvarerne Nordens kolde klima gør nemlig at dyr og planter vokser langsommere, og dermed opstår der en enestående velsmag. Klimamad Brug sæson frugt og grønt Er billigst, smager bedst og det mindste klimaaftryk Brug frilands frugt og grønt Her bruges ikke energi på at opvarme drivhuse Udnyt rester Af al den mad vi indkøber, ender op til 20 % i skraldespanden. Udnyt rester og planlæg indkøbene Brug bælgfrugter flittigt, de indeholder masser af protein Bælgfrugter som linser, ærter og bønner smager rigtig godt i salater eller supper og er et godt alternativ til kød Side 21 af 35

22 Nyd kun okse- og svinekød en gang i mellem Når kvæget lukker luft ud belastes klimaet med drivhusgasser faktisk ret meget. Desuden skal der mange kg korn igennem kvæget før det slagtes. Vin kun en gang i mellem Produktion og transport af vin er en rigtig klimasynder. Nyd i stedet øl fx fra den lokale producent. Glem forvarmen og husk eftervarmen Fyld også gerne ovnen op med flere retter på én gang. For du kan sagtens både stege og bage samtidigt. Og retterne tager ikke smag af hinanden. Udnyt eftervarmen, og sluk for ovnen 5-10 minutter, før maden er færdig! Hold på varmen Hold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser. Jo koldere der er, jo større bliver el-forbruget. Den korrekte temperatur er 5 i køleskabet og -18 i fryseren. For hver grad du sænker temperaturen, stiger el-forbruget med op til 5 %. Spar på vandet Kog dine grøntsager med kun en smule vand, og husk at lægge låg på gryden. Du kan spare op til 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for at drukne dem! Litteraturliste: Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag Opskifter til klimamad Bliv inspireret i bøgerne: Klimakogebogen, Susanne Engelstoft, 2009 Smagen af Danmark, Claus Meyer 2007 Det skandinaviske køkken, Trine Hahnemann 2008 Side 22 af 35

23 2.4 Buffetopstilling Salater og grøntsager først på buffet Groft brød og andre fuldkornsprodukter først på buffet Kød og fede produkter i slutningen af buffet Brug store skeer og fade til grøntsager Brug små skeer og små fade/skåle til de fede produkter Gør det besværligt for brugeren af få fat på mayonnaise, remoulade og smør Brug masser af farvede grøntsager det skærper appetitten for det sunde 2.5 Kostpolitik Definition: En skriftlig målsætning for en nuværende og ønskværdig fremtidig tilstand. En kostpolitik kan også hedde ernærings-, mad-, eller måltidspolitik Hvor der bliver indtaget mad og måltider kan der være en Kostpolitik f.eks.: Højskoler Efterskoler Børneinstitutioner Hospitaler Kantiner Plejehjem Formål og fordele ved kostpolitik Kostpolitikken er et redskab til at vise, at man forholder sig professionelt til det, at lave mad til andre mennesker. At gøre krav og holdninger til mad og måltider synlige Et signal til brugerne og omverden - der er tænkt nogle tanker om den mad der serveres Sikrer at de gode intentioner bibeholdes, selvom en igangsætter forlader køkkenet Sikrer at alle parter får mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer der skal være for maden og måltiderne køkkenet og brugerne Side 23 af 35

24 Kostpolitikkens udformning har flere lag: Anbefalinger for den danske institutionskost, den nationale kosthåndbog og NNA Regional målsætning Institutionens målsætning Køkkenets målsætning/kostpolitik Hvad skal en kostpolitik indeholde: Status og baggrund (målgruppe, evt. ny lovgivning, ny ledelse, økonomi m.m.) Mål Aktiviteter hvordan når vi helt konkret vores mål Succeskriterier Evaluering og justering Det er en god ide at kostpolitikken udarbejdes af repræsentanter for brugerne, køkkenmedarbejderne og lederne. Kostpolitikken kan have mål inden for: Ernæring Kosttyper f.eks. sygehus kost, kost til etniske grupper Portionsstørrelser Råvarer og sæson Økologi Drikkevarer Slik og tobak Tilberedning og metodik Arbejdsmiljø Spisemiljø og servering, herunder service Højtider Kvalitetsstyring f.eks. sensorisk vurdering Samarbejde med andre afdelinger/institutioner Personaleuddannelse Hvem har ansvaret for at kostpolitikken gennemføres, evt. sæt navn på delpunkterne Hvor ofte skal kostpolitikken revideres Side 24 af 35

25 Eksempel på kostpolitik: Litteratur: Kostlære- og vurdering, Hanne Hyldgaard Langager og Birthe Balskilde, 3. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2006 Mad på arbejde ideer og erfaring Side 25 af 35

26 DAG 3: 3.1 Den gode hverdagsmad Øvelse: Diskutér i klassen, hvad I synes, der ligger i begrebet hverdagsmad. Lav f.eks. en brainstorm på tavlen og snak ud fra de nøgleord, som kommer op. Kost & Ernæringsforbundets definition: Trygt Vedkommende Nærværende Velsmagende Varieret Veltillavet Link: kost.dk - den gode hverdagsmad Litteratur: Sans din mad, Karina Kyhn Andersen, 1. udgave, 1 oplag 2009 Madkassen Kost og Ernæringsforbundet 2007 Køkkenliv, nr. 2, 2008, Temanummer om Den gode hverdagsmad. Kost og Ernæringsforbundet 3.2 Menuplanlægning Menuplanen: Menuplanen tager udgangspunkt i køkkenets kostpolitik. Menuplanen skal være indbydende og informativ. Både køkkenpersonalet, brugerne og evt. forældre/værger Opbyg evt. menuplanen i excel Side 26 af 35

27 Morgenmaden kan være buffet hvor der er lidt for en hver smag Hold den samme stil til formiddagsmåltidet eks. knækbrød og frugt Hold den samme stil til eftermiddagsmåltidet eks. sandwich med grønt fyld Hold den samme stil til sen aften eks en kop varm suppe Indfør en fast fiskedag eller og tilbyd kold fisk hver dag til smørrebrødet Planlæg merproduktion af noget som kan bruges som pålæg næste dag Sæson Planen skal altid forholde sig til den sæson man befinder sig i. En kartoffelmad smager ikke godt om vinteren og kartoffelmos af nye kartofler er ikke fornuftigt. Jordbær om vinteren er fjollet. Uge Skriv hvad uge planen er for, eks. plan for uge 25 Beskriv alle retterne grundigt Det er ikke nok at skrive: Fisk, kartofler, sovs og råkost Du skal som minimum skrive: Stegt torskefilet, kogte kartofler vendt med persille, citronsauce og gulerodsråkost Tilberedningsmetode Kogt, stegt, braisseret, ovnbagt osv. Kødtyper Torsk, sej, lam, kylling, oksekød, svinekød osv. Tilbehør Hvilke grøntsager, hvilke slags surt, hvilke frugter osv. Udskæring Er kødet i tern, er grøntsagerne i julienne eller strimler -skriv det. Side 27 af 35

28 Farver Der skal generelt være mindst 3 farver på tallerken. De skal kunne læses af planen Tekstur Der skal være noget blødt/saftigt på tallerknen og der skal være noget sprødt/ knasende Temperatur Er det en varm, kold eller lun ret Kvalitet Økologisk mælk, samsø kartofler, håndæltet brød, hjemmesyltet rødbeder osv. Litteratur: Kostlære- og vurdering af Hanne Hyldgaard Langager og Birthe Balskilde, 3. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2006 Kulinarisk Sensorik af Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008 Side 28 af 35

29 3.3 Etnicitet i maden Menuplanlægning: Planlægges et måltid med et etnisk navn, så vær tro mod rettens oprindelige ingredienser og tilberedningsmetoder. Ellers bør et andet navn vælges Et måltid bliver ofte vellykket når der tages udgangspunkt i et område eller madkultur, hvor de dertilhørende råvarer anvendes Italien: pasta, balsamisk eddike, olivenolie Nordisk: kartofler, æbleeddike, rapsolie Litteratur: Sans din mad, Karina Kyhn Andersen, 1. udgave, 1 oplag Kreativ måltidsopbygning Pynten skal ind i maden: Krydderurter i farsen til frikadeller eller farsbrød Nødder i farsen til frikadeller eller farsbrød Udskårne grøntsager i farsen til frikadellerne eller farsbrød Fyldt kylling eller kalkunbryst Rullesteg med urter Fyldt eller farseret svinekam Fint udskårne grøntsager i ris eller bulgur Krydderurter i ris, bulgur og pasta Brød bagt med urter eller grøntsager Side 29 af 35

30 Der skal bund i anretningen: Læg kød, fisk eller fjerkræ oven på grøntsager der er skåret i tern, julienne, kileudskæring, i skiver, halvmåner osv Læg kød, fisk eller fjerkræ oven på grov kartoffelmos eller pure af rodfrugter Sauce i bund Frugt i bund Overfladen skal være smuk: Det grønne drys fra krydderurter Grillet kød, fisk eller grøntsager Grillet brød eller kartofler Gratineret med ost Bagt overflade Stegt overflade Pesto på kartofler, fisk eller fjerkræ Sesam eller birkes på kartofler, fisk eller fjerkræ Brødkrumme med urter på fiske- eller kyllingeoverflade Brødkrumme med nødder på fiske eller kyllingeoverflade Bacon, parma eller spegeskinke på overflader Brug generelt to eller flere slags grøntsager/frugt til at skabe et varieret farvespil. Ledetrådene gælder for tallerkenanretning, udportionering fra gastronomer eller trerumsbakker. Litteratur: Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008 Side 30 af 35

31 3.5 Mad til brugere med særlige behov Mad til brugere med særlige behov: Islam Vegetarer Overfølsomhed Overvægt Islam: Halal godkendte fødevarer Alle vegetabilske fødevarer Drøvtyggere Dyr der er slagtet rituelt Fugle og æg Alt fra havet Haram ikke godkendte fødevarer Svin og hest Blodprodukter Gelatine Alkohol I Ramadanen spises der ikke om dagen Vegetar: Lakto ovo vegetar Spiser mejeriprodukter og æg Laktovegetar Spiser mejeriprodukter Veganer Spiser kun vegetabislke fødevarer Pescovegetar En af vegertarformerne samt fisk Semivegetar Spiser kød en gang i mellem Side 31 af 35

32 Overfølsomhed: Mange former for allergi, overfølsomhed og intolerans Laktose Gluten Tilsætningsstoffer Nødder Soja Skaldyr Mad med nikkel Pas på med af bruge de samme køkkenredskaber Ikke nok af fjerne ingredienser. Nogle er så følsomme, at de reagere når blot fødevaren har rørt ved noget der skal spises Spørg evt. efter lægeerklæring Overvægt: Maden er den vigtigste faktor for vægttabet Fysisk aktivitet kan motivere til et vægttab, vedligeholde et vægttab og forebygge overvægt. Reducer portionsstørrelserne Spis mange mellemmåltider Max 3 stykker frugt dagligt Ubegrænset grønt Sørg for højt fiberindhold Fedtenergiprocenten skal være omkring 30 Litteratur: Anbefalinger for den danske institutionskost, 4. udgave, 1. oplag Fødevarestyrelsen Side 32 af 35

33 3.6 Smagsdannelse Smagsdannelse: Som madprofessionel har man et kostpædagogisk ansvar for brugernes smagsdannelse Et menneskes smagsdannelse formes livet igennem og er afhængig af mange forskellige faktorer: Madvaner Kultur Oplevelser Kræsenhed Madvaner: Forkærligheden for det søde, fede og lune kommer fra den allerførste mundfuld modermælk Tidligt i livet lærer børn af morens spise-/madvaner Børn efterligner forældre, søskende og andre børns spiseadfærd Børn er åbne overfor nye smage, så længe de får maden af deres forældre (især indtil 1½ års alderen) Hos børn (og voksne) skal det tillæres at holde af sure og bitre smage samt en lang række af smagsstoffer (aromaer) En fødevare-/smagspræference dannes når man har været præsenteret for en ny smag eller madvare 8-10 gange En smagspræference vil derfor rette sig efter hvor og hvordan man er vokset op Kultur: Menneskers valg af mad er bestemt af kulturelle regler, sociale normer samt hvilke madvarer der er tilgængelige Der findes stærke kulturelle og sociale regler og normer for hvad rigtig mad er eks: I Danmark nyder vi blåskimmelost, hvor andre folkeslag synes det er uspiseligt. På samme måde kan vi have det, med indtagelsen af larver, spæk eller hunde. Mad er med til at markere identitet og livsstil Vores spisevaner er også præget af: Husholdningens størrelse og økonomi Antal og opbygning af måltider i løbet af hverdagen og i weekenden Kulturelt kan samfundets økonomi og den teknologisk udvikling langsomt ændre madvaner Side 33 af 35

34 Oplevelser: De tidlige spiseerindringer gode såvel som dårlige har betydning for spiseoplevelsen resten af livet Vores sanser og tidlige spiseerindringer sender hjernen besked om at det smager godt eller smager dårligt Mad man aldrig er blevet præsenteret for eller som ikke kulturelt går under betegnelsen fødevarer er vi generelt forsigtige overfor Kræsenhed: Evolutionært skulle vi passe på os selv, derunder finde mad fra to årsalderen. Netop i disse år udvikler mange børn en form for kræsenhed, hvilket er en naturlig måde af beskytte sig selv på Senere i livet kan kræsenhed noget af gøre med: Opdragelse Forsigtighed Manglende introduktion til nye fødevarer Fysiologisk kan smage nuancer andre ikke kan Det tager tid at vænne sig til nye smage. Uden udfordringer ingen udvikling! Litteratur: Det Biovidenskabelige fakultet for fødevarer, Veterinærmedicin og naturressourcer, Københavns Universitet Temahæfte: Fremtidens fødevarer S ISBN Pedersen, Thorvald Kemien bag gastronomien s , 2. udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. ISBN Carlsen, Helle Brønnum. Børns kræsenhed, fundet på: 6 d. 2. april Kommunikation med brugerne Diskussions oplæg - plenum: Hvordan sikre vi en god kommunikation med brugerne, så risikoen for overvægt og kostrelaterede sygdomme mindskes. hvad er mulighederne? Kostpolitik Risroskasse Temadage med oplæg fra køkkenet Menuplan Side 34 af 35

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum

Smagen i centrum. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Nr. 45874. Udviklet af: INSPIRATIONSMATERIALE: 45 874 Smagen i centrum Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Nr. 45874 Smagen i centrum Udviklet af: Rasmus Gøtsche Københavns Madhus Jonn Vinther Martinsen og Mariann Præstegaard Hotel- og Restaurantskolen Oktober

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien Hvem er jeg Stine Henriksen AUT. Klinisk diætist Klinik i Odense Tilknyttet dagbehandlingstilbud Viljen

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport

Godkendelse som Firmasundt Køkken. Slowfood-fast Evalueringsrapport Firmasund / Frokost.dk Danneskiold-Samsøes Allé 41 1434 København K. Telefon 39 20 97 00 www.firmasund.dk Godkendelse som Firmasundt Køkken Slowfood-fast Evalueringsrapport 27. februar 2015 Udarbejdet

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Tallerken-modellen til dig der træner meget Tallerken-modellen til dig der træner meget ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager ¼ af din tallerken

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

Skab måltidet på tallerknen

Skab måltidet på tallerknen de må o g d lti Det Skab måltidet på tallerknen 9 Mj Normalkost Morgenmåltidet Morgenmåltidet: 1 dl. ymer med 1 spk. drys eller havregrød/øllebrød med mælk 1/2 brik smør 1 sk. franskbrød 1 skive ost +45

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed

Vores værdier. Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed Vores værdier Kvalitetsbevidst Professionalisme Ansvarlighed Brugerorienteret Faglig stolthed S: sæson I: intensitet M: måltidet R: rør ved os gennem smag E: elsk det, du gør Hvorfor skal vi kunne smage

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Mad fra dyr Mad fra dyr tema Verdensmad og madkultur Indhold Intro Mad-logbog EAT menu Økologi og dyrevelfærd Bakterie-bal, nej tak Minimejeri Spis op eller not Mad i Danmarkshistorien Vege hvad for en? Intro En del

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi...

www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... www.flensted.dk Flensted flødekartofler - opskrifter og inspiration mad med værdi... Flensted flødekartofler - inspiration til din madlavning Flensted flødekartofler Flødekartofler er en klassiker som

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

Kostpolitik for Sorø Dagpleje

Kostpolitik for Sorø Dagpleje Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet

Læs mere

Portionerne i Menuplanen

Portionerne i Menuplanen Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos

Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Af Gitte Gross, www.viffos.dk Research Sheila Ritchie Hansen, Viffos Sådan lyder et af kostrådene. Mange har hørt om kostrådene og kender dem måske.

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.).

Kære Spejdere. Kogebogen er lavet således, at der er to forslag til hver kødtype (hakket kød, kylling osv.). KOGEBOG Kære Spejdere I sidder nu med Proviantudvalgets forslag til retter til aftensmåltidet, der kan laves ud fra de ingredienser, I kan hente i jeres proviantudlevering. Der kan selvfølgelig laves 10.000

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Basisviden kost og ernæring

Basisviden kost og ernæring Basisviden kost og ernæring Hvorfor skal man tabe sig? Der er mange gode grunde til at smide de overflødige kilo. Fysiologisk set er svær overvægt forbundet med en række følgesygdomme som ledsmerter og

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed.

Frokostkompagniet s koncept. Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. 1 Frokostkompagniet s koncept Hvad lægger vi vægt på? I Frokostkompagniets køkken laves maden fra bunden og vores ansatte har faglig stolthed. Vi bruger årstidens råvarer. Vores mad skal præsentere sig

Læs mere

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer

Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer. Cremet kartoffelsuppe med røget laks 4 personer Lad dig bare friste Krydderbøf med dijonsauce og rodfrugtmos 4 personer 400-500 g hakket oksekød 1 spsk. Knorr krydderblanding til Kød og Grill Becel flydende til stegning af bøfferne Rodfrugtmos: 3-4

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02

Vinter 2013. De kliniske diætister 2013-01-02 Vinter 2013 - Blomkålssuppe - Torsk i øldej med urteremoulade - Kylling med kikærter - Linsesalat - Broccoli salat - Klatboller - Rødbedekage med skyr creme Blomkålssuppe - 4 personer 1 lille blomkålshoved

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale

Lær mig om fuldkorn. Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale Lær mig om fuldkorn Et undervisnings-materiale til kantine- og køkkenpersonale 1 Indhold Fuldkornslogoet side 3 Regler for brug af fuldkornslogoet side 6 Få mere fuldkorn på menuen side 11 Hvad er fuldkorn

Læs mere

Kartoffelmad klassik og en øl

Kartoffelmad klassik og en øl Kartoffelmad klassik og en øl Personas: Den ældre Relevante opskrifter: Rugbrød, klargøring Majonæse Bløde løg Serveringens indhold til en person: Rugbrød Majonæse Nykogte afkølede kartofler Bløde løg

Læs mere

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden

Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Kødets placering i måltider - madkultur nu og i fremtiden Lotte Holm Professor, Ph.d Fødevaresociologisk faggruppe Dansk Kvægs Kongres 23. februar 2009 Dias 1 Basis for det følgende.. Sociologiske undersøgelser

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.

Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise. KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag ½ af din tallerken skal være fyldt op med, pasta, ris, kartofler, brød, bulgur og lign ¼ af din tallerken skal være fyldt op med grøntsager

Læs mere

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk

Frederiksborgvej 101, 3500 Værløse 44956838 / info@marina-en.dk www.marina-en.dk B Lunch Selskab /kun i weekender fra kl. 1100 el. 1200 & buffet i Restauranten Inkl. eget lokale i 4 timer fra kl. 1100 Hjemmebagt brød - Franskbrød, surdejsbrød & rugbrød Croissanter & wienerbrød Dansk

Læs mere

Sund og varieret kost

Sund og varieret kost Karrysuppe med ris 2 spsk. olie 1-2 løg 3 fed hvidløg 2 spsk. karry 1 tsk. chili 1 bouillonterninger 2 pakker hakkede tomater 1 l. vand 100 g. ris 2 porre i tynde ringe Der kan evt. tilsættes kylling i

Læs mere