Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad til unge på høj og efterskoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad til unge på høj og efterskoler"

Transkript

1 Undervisningsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til unge på høj og efterskoler Nr Udviklet af: Karina Kyhn Andersen UCR - Slagteriskolen Maglegårdsvej Roskilde januar 2010

2 Indhold Tilknytning til FKB... 3 Uddannelsens titel... 3 Handlingsorienterede mål... 3 Indledning... 4 LEKTIONSPLAN:... 5 DAG 1: Målgruppeanalyse Ernæringslære og måltidsfordeling De 8 kostråd Portionsstørrelser Unges måltidsvaner Kostvurdering af frokost Mellemmåltider DAG 2: Sensorik Nordisk mad - klimamad Opskifter til klimamad Buffetopstilling Kostpolitik DAG 3: Den gode hverdagsmad Menuplanlægning Etnicitet i maden Kreativ måltidsopbygning Mad til brugere med særlige behov Smagsdannelse Kommunikation med brugerne Litteraturliste: Side 2 af 35

3 Tilknytning til FKB Arbejdsmarkedsuddannelsen hører til den fælles kompetencebeskrivelse (FKB) nr Mad til grupper med varierede behov for ernæring. FKB 2778 kan hentes på eller under EFTERUDDANNELSE i menuen Mad til grupper med varierede behov for ernæring. Uddannelsesmålet er relevant for flere målgrupper inden for FKB en, idet produktion af mad til unge på høj- og efterskoler varetages af såvel faglærte som ikke-faglærte medarbejdere. Her tænkes først og fremmest på ernæringsassistenter/køkkenassistenter og køkkenledere, men også økonomaer, kokke samt ufaglærte varetager produktion af mad til unge på høj- og efterskoler, og disse kan derfor alle være en del af målgruppen for. Uddannelsesmålet er ikke blot relevant for faglærte og ikke-faglærte medarbejdere, der arbejder inden for høj- og efterskoleområdet, men også for de, der fremadrettet ønsker at arbejde inden for området. Uddannelsens titel Mad til unge på høj- efterskoler Handlingsorienterede mål Den handlingsorienterede målformulering for arbejdsmarkedsuddannelsen Mad til unge på høj- og efterskoler er: Deltageren kan anvende viden om unges behov for energi og næringsstoffer ved planlægning og tilberedning af velsmagende mad til unge på høj- og efterskoler. Deltageren kan planlægge, tilberede og anrette mad, der er sund, spændende og følger tidens madtrend, og som er velegnet til unge på høj- og efterskoler. Deltageren kan vejlede og inspirere unge om mad i forhold til de deres aktivitetsniveau, så muligheden for overvægt og kostrelaterede sygdomme mindskes. Deltageren kan vejlede og inspirere unge på høj- og efterskoler om sund mad såvel gennem køkkenpraktik som gennem teori. Side 3 af 35

4 Indledning Undervisningsmaterialet er bygget handlingsorienteret op, med udgangspunkt i en lektionsplan. Hvert fagligt emne har fået et nummer, der referere til henholdsvis undervisningsdagen og placeringen i lektionsplanen. Undervisningsmaterialet er lavet til at supplere et sæt tilhørende powerpoint præsentationer, som er vedhæftet undervisningsmaterialet under overskriften Dag 1, Dag 2 og Dag 3. Powerpoint præsentationerne er vedhæftet til såvel digitalt fremvisning som til udskrift/udlevering. Til undervisningsmaterialet er der ligeledes vedhæftet uddybende noter til brug for underviseren. I nogle af præsentationerne er der vedhæftet links til andre hjemmesider. For de kan aktiveres skal der være netadgang og diasvisning skal være aktiv. Desuden er der også enkelte animationer som understreger nogle pointer. Undervisningsmaterialet kan naturligvis også anvendes til inspiration og oplæg. Nogle af emnerne kræver en bearbejdning, f.eks. er der indlagt køkkentimer hvor tanken er, at den enkelte underviser selv finder opskrifter alt efter sæson, deltagerantal og økonomi. Side 4 af 35

5 LEKTIONSPLAN: Kl. Dag 1 Dag 2 Dag Køkken med teorilokale Teorilokale 9.00 Velkomst i kantine Teorilokale Præsentation af underviser og deltagere 1.0 Præsentation af kursus 2.1 Sensorik hvordan sættes et velsmagende måltid sammen 2.2 Nordisk mad Klimamad 2.3 Udlevering af opskrifter 2.4 Buffetopstilling 3.1 Den gode hverdagsmad 3.2 Menuplanlægning 3.3 Etnicitet i maden 3.4 Kreativ måltidsopbygning 1.1 Målgruppeanalyse hvem laver vi mad til? 9.45 Pause Pause Pause Grundlæggende 3.5 Mad til brugere med ernæringslære og særlige behov: måltidsfordeling -Islam -Vegetarer 1.3 De 8 kostråd -Overfølsomhed -Overvægt Portionsstørrelser 1.5 Børn og unges måltidsvaner Dankost 2000 kostvurdering af frokost Frokost Frokost vurderes Frokost Køkken 1.7 Mellemmåltider inspiration og alternativ til chips, slik, kager og is Teorilokale 2.5 Kostpolitik hvordan sikres de gode intentioner Kostpolitik sådan kan det gøres Pause Pause Pause Vurdering af produkter Tak for i dag Tak for i dag 3.6 Smagsdannelse herunder kræsenhed 3.7 Kommunikation med brugerne, så risikoen for overvægt og kostrelaterede sygdomme mindskes. Elektronisk evaluering Tak for i dag Side 5 af 35

6 DAG 1: 1.1 Målgruppeanalyse Efterskole: Noter Alder Typisk aktivitets niveau Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi Helbred Fysiologiske forandringer f. eks. sanser, højdeforøgelse m.m. Appetit Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring Økonomi Højskole: Noter Alder Typisk aktivitets niveau Kostvaner f.eks. traditionel, etnisk, økologi Helbred Fysiologiske forandringer f. eks. sanser, højdeforøgelse m.m. Appetit Særlige behov f.eks. vegetar, minus svin, allergikere Problematikker f. eks. underernæring eller overernæring Økonomi Side 6 af 35

7 1.2 Ernæringslære og måltidsfordeling Energi: Energi ifølge NNA: Side 7 af 35

8 Unge år: 9600 kj kj Unge år: 9400 kj kj Anbefalinger for de energigivende næringsstoffer NNA: Fedt 25-35E% Mættet fedtsyrer max 10E% Hovedsageligt fra animalske produkter, kokos og palmeolie Umættede fedtsyrer 10-15E% Hovedsageligt fra planteolier, nødder og frugter som avocado og oliven Polyumættede fedtsyrer 5-10E% Hovedsageligt fra fisk og skaldyr, nødder og planteolier Protein 10-20E% Kød, fisk, fjerkræ, æg, nødder, bælgfrugter og mejeriprodukter Kulhydrat 50-60E% Hovedsageligt fra kartoffel, brød, pasta, ris, korn, frugt, grønt og sukker Alkohol max 5E% Hovedsageligt fra øl, vin og spiritus Max 14 genstande for kvinder ugentlig Max 21 genstande for mænd ugentlig Sukker max 10E% Slik, kager, drikkevarer Kostfibre g eller 3 g pr. MJ Hovedsageligt fra groft brød, bælgfrugter, frugt og grøntsager Side 8 af 35

9 Tallerkenmodellen varm og kold frokost Billedkilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen. Måltidsfordeling anbefalinger for den danske institutionskost Litteratur: NNA Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 Anbefalinger for den danske institutionskost, 4. udgave, 1. oplag Fødevarestyrelsen 2009 Ernæringslære, Alice Linning, 5. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes Forlag Side 9 af 35

10 1.3 De 8 kostråd Officielle anbefalinger De 8 kostråd: Billedkilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen. Sukker i udvalgte fødevarer: Billedkilde: Alt om kost, Fødevarestyrelsen. Side 10 af 35

11 Vær opmærksom på: Generel D vitamin mangel. Anbefaling fede fisk Danskerne spiser for meget salt. Anbefaling max 6 g dagligt Bag altid med groft mel - fuldkorn - langtidshævet 50 % - almindelig hævet 30% Tørret frugt og nødder skal begrænses pga det høje energiindhold Max ½ L sodavand til børn og unge pr uge Forbrug af energi ved passiv kontra aktiv livsstil: Litteraturliste: Niels Lyhne et al. Danskernes Kostvaner , Danmarks Fødevareforskning Afdeling for Ernæring, 1. udgave, 1. oplag, april 2005 NNA Nordiske Næringsstof Anbefalinger 2004 fysisk aktivitet Side 11 af 35

12 1.4 Portionsstørrelser Portionstørrelser en central faktor For at kunne kortlægge danskernes kostvaner er det ikke alene nødvendigt at vide, hvad de spiser, men også hvor meget de spiser. Det er vigtigt fordi, hvis mængderne af det, der spises og drikkes, er behæftet med fejl, så bliver energi- og næringsstofindtag også beregnet forkert. For at finde frem til de mængder, som danskerne i dag spiser og drikker, gennemførte Fødevaredirektoratet i 1999 en undersøgelse af portionsstørrelser af forskellige fødevarer og retter. Undersøgelsen omfattede 180 børn og voksne, der vejede alt, hvad de spiste og drak i 4 dage. Disse resultater udgør en væsentlig del af grundlaget for fastsættelsen af de portionsstørrelser, der anvendes i kostundersøgelsen Portionsstørrelser bliver brugt overalt, idet deltagerne skal angive, hvor meget de har spist eller drukket af en bestemt fødevare, ret eller drikkevare. Oplysningen angives i husholdningsmål som glas, kop, skive eller spiseske eller ud fra billedserier af de mest almindelige fødevarer eller retter som fx brød, ris, pasta og kød/fisk/fjerkræ (se foto). Billederne hjælper deltagerne til mere præcist at angive de mængder, de indtager på en nem og praktisk måde. Der er lavet en speciel billedserie til slik og chokolade, da deltagerne ofte "glemmer" at notere disse ting. Resultaterne fra undersøgelsen i 1999 viser, at portionsstørrelser ændrer sig med tiden - primært i en opadgående retning. Sammenkogt ret Megaportionernes indtrængen Tendensen hen imod større portionsstørrelser ses fx i sodavand, slik og chokolade og indenfor fast food industrien. Denne udvikling kan meget vel tænkes at have bidraget til den stigende fedmeforekomst. Undersøgelser har vist, at portionsstørrelsen spiller afgørende ind i forhold til, hvor meget mad og energi vi indtager. Jo større portioner, des mere mad og energi får vi. Et eksempel på megaportionernes indtrængen i vores hverdag er, at standard sodavandsflasken for 10 år siden var ¼ l - nu er det normalt at købe ½ l. Også "familieflasken" er øget fra 1 til 1½ liter, og i dag er det faktisk muligt at købe 2 liters flasker. For slikposer ses samme udvikling. Førhen var en almindelig pose på g - i dag skal man lede længe efter så "lille" en pose. Nu er der 100 g i mange poser, og i løbet af de sidste 5 år er det blevet den mest solgte størrelse. Familieposerne på g slik har også erobret en stor del af markedet. Fastfood kæderne vil gerne markedsføre større portioner. Da McDonald's åbnede deres første restaurant for 20 år siden eksisterede menubegrebet overhovedet ikke, men 10 år senere var det muligt at købe menuer af forskellige størrelser bestående af burger med ekstra sodavand og pommes Side 12 af 35

13 fritter. I 2001 blev megamenuen introduceret. Den lagde 1000 kj oveni de i forvejen energitætte, fedt- og sukkerrige menuer. En megamenu indeholder halvdelen af det daglige energibehov for en gennemsnitsdansker og det meste af dagens fedtration samt hele sukkerrationen. Vælg magert - kan ikke stå alene Undersøgelsen fra 1999 bekræftede et andet interessant fænomen omkring danskernes spisevaner - nemlig at der generelt spises mere, når de fedtfattige varianter af forskellige fødevarer vælges. Det gælder for mælk, sovs, pålæg og svinekød. Når danskerne drikker skummet- eller letmælk, drikker de mere, end når de drikker sødmælk. Hvis der er sovs lavet med lidt fedtstof på menuen, fx tomateller sursød sovs, spises der mere end tre gange så meget sammenlignet med federe sovs som fx brun- eller bearnaise sovs. Dette forhold bekræftes også i en anden af Fødevaredirektoratets undersøgelser, som har vist, at mængden af sovs spist til måltidet hang sammen med fedtindholdet i sovsen. Deltagerne spiste i undersøgelsen generelt mindre end 2 spsk. af den fede sovs, mens de spiste mere end 7 spsk., når der var en mager variant på bordet. Samme mønster ses for fedtfattigt pålæg som kalkun og kylling sammenlignet med mere fedtrige pålægsudgaver som spegepølse, tepølse og leverpølse. Se tabel. Fedt og energibidrag fra portioner af magre og fede fødevarer Portionsstørrelse af fedtfattige fødevarer Portionsstørrelse af fedtrige fødevarer Vægt Fedt Energi Vægt Fedt Energi (g) (g) (kj) (g) (g) (kj) Mælk Sovs Pålæg Svinekød Resultatet bliver, at en portion af de magre og en af de fede varianter bidrager med næsten lige meget fedt og energi, hvorfor der reelt ikke er noget sparet, hvis man vælger at spise fedtfattigt ad libitum. Så selv om det er positivt, at danskerne spiser mindre portioner af de fedtrige fødevarer, så kan det være et problem, hvis man tror, at der kan spises så meget, man har lyst til, når bare der vælges fedtfattigt. Set i lyset af den udvikling er det vigtigt, at der bliver gjort opmærksom på, hvor meget der spises, og ikke kun hvad der spises. Kilde: Niels Lyhne et al. Danskernes Kostvaner , Danmarks Fødevareforskning Afdeling for Ernæring, 1. udgave, 1. oplag, april 2005 Side 13 af 35

14 1.5 Unges måltidsvaner Børn og unges måltidsvaner: 4-24 årige Resultaterne viser at børn og unge spiser for lidt: Frugt og grønt Fisk, Groft brød Kartofler Børn og unge spiser for meget: Slik Drikker for mange søde drikke årige, som springer en del af dagens måltider over 5-18 årige udgør den aldersgruppe, som har de mest uregelmæssige måltidsvaner Morgenmaden er et relativt fedtfattigt og kulhydrat rig Frokost og aftensmad er de fedeste måltider. Mellemmåltiderne er fedtfattige, men sukkerige Alkohol indgår som en væsentlig del af mellemmåltiderne blandt de årige. Side 14 af 35

15 Kilde: Børn og unges måltidsvaner , Sisse Fagt et al. Fødevareinstituttet, DTU Afdeling for Ernæring 1. udgave, august 2007 Fisk - en sjælden gæst blandt børn og unge, Sisse Fagt, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Side 15 af 35

16 1.6 Kostvurdering af frokost Opgave: På højskolen går Charlotte - hun er 20 år og dermed typisk person for målgruppen. Højskolen serverer: Cremet grønkålssuppe hertil sprøde rugbrødstrekanter med røget laks til forret og sesampaneret kyllingebryst, krydret squash sauté og ovnbagte kartofler til hovedret Vurder frokostmåltidet ud fra NNA ved hjælp af vurderingsskemaet Forklar hvor de energigivende næringsstoffer kommer fra Kom med konkrete ændringsforslag Får Charlotte grøntsager nok, i forhold til anbefalingen om 6 om dagen? Råvarer: Side 16 af 35

17 Side 17 af 35

18 Vurderingsskema til opgaven: Næringsstof Indhold i beregnet kost Anbefalet indhold Vurdering Energi (kj) Protein-E% Fedt-E% mættet (g) monoumættet (g) polyumættet (g) Kulhydrat-E% Tilsat sukker E% Fibre (g) Side 18 af 35

19 1.7 Mellemmåltider Kulhydrat og proteinrigt Suppe - Klare - Blendede - Nudel Brød - Rugbrød - Fuldkornsbrød - Snegle med fuldkorn - Ristet og grillet - Croutoner - Grisini Kager - Fuldkornspandekager - Grovmuffins Smoothies - Frugt - Frugt og mejeriprodukt - Evt. med nødder og fuldkornsprodukt Grøntsager - Med dip Bælgfrugter - Tørret i ovn med krydderurter - Tilberedt som dip - Tilberedt som suppe Frugt - Udskåret - Indbagt Is - Mælk - Sorbet Søg inspiration og opskrifter på: Side 19 af 35

20 DAG 2: 2.1 Sensorik Det velsmagende måltid Den skriftlige eller mundtlige menupræsentationen skal svare til det, der er på fadende eller tallerknen Brug et præcist og indbydende sprogbrug Lav aldrig om på klassiske retters ingredienser uden at gøre opmærksom på det Appetitlige dufte der passer til maden Undgå stærke dufte fra blomster eller parfume Undgå rengøring omkring spisearealet Undgå brændt lugt, køleskab eller WOF Undgå meget stærkt duftende retter ved siden af milde duftende retter Alle grundsmage skal være til stede på tallerknen Sødt Surt Salt Bittert Umami Teksturforskelle i maden varierer mundfølelsen Knasende, sprødt, bid Blødt, saftigt, cremet Maden skal være rig på smag Brun, sauter eller grill overflade, brug stærke ingredienser, brug krydderier og krydderurter. Lang tilberedningstid, reducer på fonder, brug umami Farver 3 forskellige farver på tallerknen eller fadet Farverig mad symbolisere noget sundt Farver øger lysten til af spise Service Ren, hel og ens Litteraturliste: Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008 Side 20 af 35

21 2.2 Nordisk mad - klimamad Nordisk mad I 2004 mødtes fremtrædende kokke fra hele norden og diskuterede, hvordan nordisk mad kan gøres mere synligt og forståeligt. Samarbejdet mellem kokkene resulterede i et manifest for det Ny Nordiske Køkken Det ny nordiske køkken handler om at bruge traditionelle råvarer og tilberedningsmetoder i en moderne form. Værdierne i det Ny Nordiske Køkken Renhed Lavt forarbejdede fødevarer som er fri for kunstige og unødvendige tilsætningsstoffer Friskhed Brug råvarerne, når de er i sæson. Det er oplagt, at bruge råvarer, som produceres tæt på, hvor de skal anvendes. Enkelthed I den nordiske mad indgår der få fødevarer af god kvalitet, som forarbejdes på en ukompliceret måde. Maden kan fremstå rustikt som elegant. Bæredygtigt Det nordiske køkken tager hensyn til dyr, mennesker og natur. Der skal handles lokalt, retfærdigt og spild af ressourcer skal minimeres. Råvarerne Nordens kolde klima gør nemlig at dyr og planter vokser langsommere, og dermed opstår der en enestående velsmag. Klimamad Brug sæson frugt og grønt Er billigst, smager bedst og det mindste klimaaftryk Brug frilands frugt og grønt Her bruges ikke energi på at opvarme drivhuse Udnyt rester Af al den mad vi indkøber, ender op til 20 % i skraldespanden. Udnyt rester og planlæg indkøbene Brug bælgfrugter flittigt, de indeholder masser af protein Bælgfrugter som linser, ærter og bønner smager rigtig godt i salater eller supper og er et godt alternativ til kød Side 21 af 35

22 Nyd kun okse- og svinekød en gang i mellem Når kvæget lukker luft ud belastes klimaet med drivhusgasser faktisk ret meget. Desuden skal der mange kg korn igennem kvæget før det slagtes. Vin kun en gang i mellem Produktion og transport af vin er en rigtig klimasynder. Nyd i stedet øl fx fra den lokale producent. Glem forvarmen og husk eftervarmen Fyld også gerne ovnen op med flere retter på én gang. For du kan sagtens både stege og bage samtidigt. Og retterne tager ikke smag af hinanden. Udnyt eftervarmen, og sluk for ovnen 5-10 minutter, før maden er færdig! Hold på varmen Hold øje med temperaturen i dit køleskab og din fryser. Jo koldere der er, jo større bliver el-forbruget. Den korrekte temperatur er 5 i køleskabet og -18 i fryseren. For hver grad du sænker temperaturen, stiger el-forbruget med op til 5 %. Spar på vandet Kog dine grøntsager med kun en smule vand, og husk at lægge låg på gryden. Du kan spare op til 30 % strøm ved at koge kartofler med lidt vand i stedet for at drukne dem! Litteraturliste: Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag Opskifter til klimamad Bliv inspireret i bøgerne: Klimakogebogen, Susanne Engelstoft, 2009 Smagen af Danmark, Claus Meyer 2007 Det skandinaviske køkken, Trine Hahnemann 2008 Side 22 af 35

23 2.4 Buffetopstilling Salater og grøntsager først på buffet Groft brød og andre fuldkornsprodukter først på buffet Kød og fede produkter i slutningen af buffet Brug store skeer og fade til grøntsager Brug små skeer og små fade/skåle til de fede produkter Gør det besværligt for brugeren af få fat på mayonnaise, remoulade og smør Brug masser af farvede grøntsager det skærper appetitten for det sunde 2.5 Kostpolitik Definition: En skriftlig målsætning for en nuværende og ønskværdig fremtidig tilstand. En kostpolitik kan også hedde ernærings-, mad-, eller måltidspolitik Hvor der bliver indtaget mad og måltider kan der være en Kostpolitik f.eks.: Højskoler Efterskoler Børneinstitutioner Hospitaler Kantiner Plejehjem Formål og fordele ved kostpolitik Kostpolitikken er et redskab til at vise, at man forholder sig professionelt til det, at lave mad til andre mennesker. At gøre krav og holdninger til mad og måltider synlige Et signal til brugerne og omverden - der er tænkt nogle tanker om den mad der serveres Sikrer at de gode intentioner bibeholdes, selvom en igangsætter forlader køkkenet Sikrer at alle parter får mulighed for at forholde sig til, hvilke rammer der skal være for maden og måltiderne køkkenet og brugerne Side 23 af 35

24 Kostpolitikkens udformning har flere lag: Anbefalinger for den danske institutionskost, den nationale kosthåndbog og NNA Regional målsætning Institutionens målsætning Køkkenets målsætning/kostpolitik Hvad skal en kostpolitik indeholde: Status og baggrund (målgruppe, evt. ny lovgivning, ny ledelse, økonomi m.m.) Mål Aktiviteter hvordan når vi helt konkret vores mål Succeskriterier Evaluering og justering Det er en god ide at kostpolitikken udarbejdes af repræsentanter for brugerne, køkkenmedarbejderne og lederne. Kostpolitikken kan have mål inden for: Ernæring Kosttyper f.eks. sygehus kost, kost til etniske grupper Portionsstørrelser Råvarer og sæson Økologi Drikkevarer Slik og tobak Tilberedning og metodik Arbejdsmiljø Spisemiljø og servering, herunder service Højtider Kvalitetsstyring f.eks. sensorisk vurdering Samarbejde med andre afdelinger/institutioner Personaleuddannelse Hvem har ansvaret for at kostpolitikken gennemføres, evt. sæt navn på delpunkterne Hvor ofte skal kostpolitikken revideres Side 24 af 35

25 Eksempel på kostpolitik: Litteratur: Kostlære- og vurdering, Hanne Hyldgaard Langager og Birthe Balskilde, 3. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2006 Mad på arbejde ideer og erfaring Side 25 af 35

26 DAG 3: 3.1 Den gode hverdagsmad Øvelse: Diskutér i klassen, hvad I synes, der ligger i begrebet hverdagsmad. Lav f.eks. en brainstorm på tavlen og snak ud fra de nøgleord, som kommer op. Kost & Ernæringsforbundets definition: Trygt Vedkommende Nærværende Velsmagende Varieret Veltillavet Link: kost.dk - den gode hverdagsmad Litteratur: Sans din mad, Karina Kyhn Andersen, 1. udgave, 1 oplag 2009 Madkassen Kost og Ernæringsforbundet 2007 Køkkenliv, nr. 2, 2008, Temanummer om Den gode hverdagsmad. Kost og Ernæringsforbundet 3.2 Menuplanlægning Menuplanen: Menuplanen tager udgangspunkt i køkkenets kostpolitik. Menuplanen skal være indbydende og informativ. Både køkkenpersonalet, brugerne og evt. forældre/værger Opbyg evt. menuplanen i excel Side 26 af 35

27 Morgenmaden kan være buffet hvor der er lidt for en hver smag Hold den samme stil til formiddagsmåltidet eks. knækbrød og frugt Hold den samme stil til eftermiddagsmåltidet eks. sandwich med grønt fyld Hold den samme stil til sen aften eks en kop varm suppe Indfør en fast fiskedag eller og tilbyd kold fisk hver dag til smørrebrødet Planlæg merproduktion af noget som kan bruges som pålæg næste dag Sæson Planen skal altid forholde sig til den sæson man befinder sig i. En kartoffelmad smager ikke godt om vinteren og kartoffelmos af nye kartofler er ikke fornuftigt. Jordbær om vinteren er fjollet. Uge Skriv hvad uge planen er for, eks. plan for uge 25 Beskriv alle retterne grundigt Det er ikke nok at skrive: Fisk, kartofler, sovs og råkost Du skal som minimum skrive: Stegt torskefilet, kogte kartofler vendt med persille, citronsauce og gulerodsråkost Tilberedningsmetode Kogt, stegt, braisseret, ovnbagt osv. Kødtyper Torsk, sej, lam, kylling, oksekød, svinekød osv. Tilbehør Hvilke grøntsager, hvilke slags surt, hvilke frugter osv. Udskæring Er kødet i tern, er grøntsagerne i julienne eller strimler -skriv det. Side 27 af 35

28 Farver Der skal generelt være mindst 3 farver på tallerken. De skal kunne læses af planen Tekstur Der skal være noget blødt/saftigt på tallerknen og der skal være noget sprødt/ knasende Temperatur Er det en varm, kold eller lun ret Kvalitet Økologisk mælk, samsø kartofler, håndæltet brød, hjemmesyltet rødbeder osv. Litteratur: Kostlære- og vurdering af Hanne Hyldgaard Langager og Birthe Balskilde, 3. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2006 Kulinarisk Sensorik af Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008 Side 28 af 35

29 3.3 Etnicitet i maden Menuplanlægning: Planlægges et måltid med et etnisk navn, så vær tro mod rettens oprindelige ingredienser og tilberedningsmetoder. Ellers bør et andet navn vælges Et måltid bliver ofte vellykket når der tages udgangspunkt i et område eller madkultur, hvor de dertilhørende råvarer anvendes Italien: pasta, balsamisk eddike, olivenolie Nordisk: kartofler, æbleeddike, rapsolie Litteratur: Sans din mad, Karina Kyhn Andersen, 1. udgave, 1 oplag Kreativ måltidsopbygning Pynten skal ind i maden: Krydderurter i farsen til frikadeller eller farsbrød Nødder i farsen til frikadeller eller farsbrød Udskårne grøntsager i farsen til frikadellerne eller farsbrød Fyldt kylling eller kalkunbryst Rullesteg med urter Fyldt eller farseret svinekam Fint udskårne grøntsager i ris eller bulgur Krydderurter i ris, bulgur og pasta Brød bagt med urter eller grøntsager Side 29 af 35

30 Der skal bund i anretningen: Læg kød, fisk eller fjerkræ oven på grøntsager der er skåret i tern, julienne, kileudskæring, i skiver, halvmåner osv Læg kød, fisk eller fjerkræ oven på grov kartoffelmos eller pure af rodfrugter Sauce i bund Frugt i bund Overfladen skal være smuk: Det grønne drys fra krydderurter Grillet kød, fisk eller grøntsager Grillet brød eller kartofler Gratineret med ost Bagt overflade Stegt overflade Pesto på kartofler, fisk eller fjerkræ Sesam eller birkes på kartofler, fisk eller fjerkræ Brødkrumme med urter på fiske- eller kyllingeoverflade Brødkrumme med nødder på fiske eller kyllingeoverflade Bacon, parma eller spegeskinke på overflader Brug generelt to eller flere slags grøntsager/frugt til at skabe et varieret farvespil. Ledetrådene gælder for tallerkenanretning, udportionering fra gastronomer eller trerumsbakker. Litteratur: Kulinarisk Sensorik, Karina Kyhn Andersen 1. udgave 1. oplag Erhvervsskolernes forlag 2008 Side 30 af 35

31 3.5 Mad til brugere med særlige behov Mad til brugere med særlige behov: Islam Vegetarer Overfølsomhed Overvægt Islam: Halal godkendte fødevarer Alle vegetabilske fødevarer Drøvtyggere Dyr der er slagtet rituelt Fugle og æg Alt fra havet Haram ikke godkendte fødevarer Svin og hest Blodprodukter Gelatine Alkohol I Ramadanen spises der ikke om dagen Vegetar: Lakto ovo vegetar Spiser mejeriprodukter og æg Laktovegetar Spiser mejeriprodukter Veganer Spiser kun vegetabislke fødevarer Pescovegetar En af vegertarformerne samt fisk Semivegetar Spiser kød en gang i mellem Side 31 af 35

32 Overfølsomhed: Mange former for allergi, overfølsomhed og intolerans Laktose Gluten Tilsætningsstoffer Nødder Soja Skaldyr Mad med nikkel Pas på med af bruge de samme køkkenredskaber Ikke nok af fjerne ingredienser. Nogle er så følsomme, at de reagere når blot fødevaren har rørt ved noget der skal spises Spørg evt. efter lægeerklæring Overvægt: Maden er den vigtigste faktor for vægttabet Fysisk aktivitet kan motivere til et vægttab, vedligeholde et vægttab og forebygge overvægt. Reducer portionsstørrelserne Spis mange mellemmåltider Max 3 stykker frugt dagligt Ubegrænset grønt Sørg for højt fiberindhold Fedtenergiprocenten skal være omkring 30 Litteratur: Anbefalinger for den danske institutionskost, 4. udgave, 1. oplag Fødevarestyrelsen Side 32 af 35

33 3.6 Smagsdannelse Smagsdannelse: Som madprofessionel har man et kostpædagogisk ansvar for brugernes smagsdannelse Et menneskes smagsdannelse formes livet igennem og er afhængig af mange forskellige faktorer: Madvaner Kultur Oplevelser Kræsenhed Madvaner: Forkærligheden for det søde, fede og lune kommer fra den allerførste mundfuld modermælk Tidligt i livet lærer børn af morens spise-/madvaner Børn efterligner forældre, søskende og andre børns spiseadfærd Børn er åbne overfor nye smage, så længe de får maden af deres forældre (især indtil 1½ års alderen) Hos børn (og voksne) skal det tillæres at holde af sure og bitre smage samt en lang række af smagsstoffer (aromaer) En fødevare-/smagspræference dannes når man har været præsenteret for en ny smag eller madvare 8-10 gange En smagspræference vil derfor rette sig efter hvor og hvordan man er vokset op Kultur: Menneskers valg af mad er bestemt af kulturelle regler, sociale normer samt hvilke madvarer der er tilgængelige Der findes stærke kulturelle og sociale regler og normer for hvad rigtig mad er eks: I Danmark nyder vi blåskimmelost, hvor andre folkeslag synes det er uspiseligt. På samme måde kan vi have det, med indtagelsen af larver, spæk eller hunde. Mad er med til at markere identitet og livsstil Vores spisevaner er også præget af: Husholdningens størrelse og økonomi Antal og opbygning af måltider i løbet af hverdagen og i weekenden Kulturelt kan samfundets økonomi og den teknologisk udvikling langsomt ændre madvaner Side 33 af 35

34 Oplevelser: De tidlige spiseerindringer gode såvel som dårlige har betydning for spiseoplevelsen resten af livet Vores sanser og tidlige spiseerindringer sender hjernen besked om at det smager godt eller smager dårligt Mad man aldrig er blevet præsenteret for eller som ikke kulturelt går under betegnelsen fødevarer er vi generelt forsigtige overfor Kræsenhed: Evolutionært skulle vi passe på os selv, derunder finde mad fra to årsalderen. Netop i disse år udvikler mange børn en form for kræsenhed, hvilket er en naturlig måde af beskytte sig selv på Senere i livet kan kræsenhed noget af gøre med: Opdragelse Forsigtighed Manglende introduktion til nye fødevarer Fysiologisk kan smage nuancer andre ikke kan Det tager tid at vænne sig til nye smage. Uden udfordringer ingen udvikling! Litteratur: Det Biovidenskabelige fakultet for fødevarer, Veterinærmedicin og naturressourcer, Københavns Universitet Temahæfte: Fremtidens fødevarer S ISBN Pedersen, Thorvald Kemien bag gastronomien s , 2. udg., Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. ISBN Carlsen, Helle Brønnum. Børns kræsenhed, fundet på: 6 d. 2. april Kommunikation med brugerne Diskussions oplæg - plenum: Hvordan sikre vi en god kommunikation med brugerne, så risikoen for overvægt og kostrelaterede sygdomme mindskes. hvad er mulighederne? Kostpolitik Risroskasse Temadage med oplæg fra køkkenet Menuplan Side 34 af 35

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende ernæring og måltidsplanlægning Nr. 47 397 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring Maj 2013

Læs mere

Vejledning til skolemad

Vejledning til skolemad Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2017-2018 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Revideret april 2016 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune

Læs mere

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen

Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Inspirationsmateriale til AMU-uddannelsen Nr. 40845 Udviklet af 2009 Mette Pilegaard og Grethe Esbensen Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10 9600 Aars 1 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB og TAK

Læs mere

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.

Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik

Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1

Læs mere

Kostpolitik ved egenproduktion

Kostpolitik ved egenproduktion Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen

Læs mere

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring

Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Sensorik Et strategisk værktøj til kvalitetsudvikling og bedre ernæring Ved Karina Kyhn Andersen www.viffos.dk Sensorik Kulinarisk sensorik er læren om alle de oplevelser vi har omkring et måltid. Alle

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

De officielle kostråd

De officielle kostråd De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10

Læs mere

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside. Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750

Læs mere

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER

KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER VINTERMAD PÅ NYE MÅDER KLASSISKE RETTER PÅ NYE MÅDER Det er vinter. Det er koldt der derude, mens varmen breder sig lunt og trygt inden døre, enten fra en knitrende brændeovn eller buldrende

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes kostpolitik har bestyrelsen i Børnehuset Trehøje vedtaget følgende lokale kostpolitik: Det vil vi (vores mål med kostpolitikken)

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Sunde kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 4 Kosten er afgørende for læring 5 Morgenmad 5

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene Kostpolitik For Børnehuset Skovtroldene Skovtroldenes kostpolitik tager udgangspunkt i Skanderborg kommunes kostpolitik for daginstitutionsområdet, og fødevarestyrelsens anbefalinger om de 8 kostråd. Den

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer

Læs mere

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen

Patientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din

Læs mere

Krav til frokostmåltidet

Krav til frokostmåltidet Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Grundlæggende kost- og menuplanlægning Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Grundlæggende kost- og menuplanlægning Nr. 47 673 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M. P.Kofoedsvej 10, 9800 Hjørring maj 2013 1. Uddannelsesmålet

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag

SMAGENS DAG. Sundhedens Smag SMAGENS DAG SOS for smagsløgene! Sidste Onsdag i September Lærervejledning Materiale til Smagens Dag 2007 Sundhedens Smag Udarbejdet af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Petersen Juni 2007 1 Indhold

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Kost og måltidspolitik i Galaksen Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Mad i børnehøjde for små og mellemstore børn Nr. 42 898 Udviklet af: Ulla Kirkegaard Hvid Arensbach EUC Nord M P Koefoeds Vej 10 9800 Hjørring Juni 2015

Læs mere

Kød i voksnes måltider

Kød i voksnes måltider Kød i voksnes måltider Hvordan passer kød ind i en sund kost Nytårskur 2007 Danish Meat Association Anja Biltoft-Jensen Afdeling for Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Formål Perspektivere

Læs mere

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for lidt fisk, fuldkorn,

Læs mere

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015

Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Et fælles måltid Fordi dit barn fortjener det! Maddag 2015 Redaktion: Erik Kristansen, FOA og Karina K. Andersen, Kost & Ernæringsforbundet Politisk ansvarlig: Gina Liisborg, FOA og Ghita Parry, Kost &

Læs mere

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.

Der er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen. KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer.

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved konferencer. Nr. 47531 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Sunde Børn i en Sund By

Sunde Børn i en Sund By Sunde Børn i en Sund By Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Brædstrup børn og unge Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri

Læs mere

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer: Vores mål med en kostpolitik er, at sikre børnene en sund kost i det daglige og dermed indføre sunde kostvaner på længere sigt. De fleste børn opholder sig en stor del af dagen i børnehaven, personalet

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Institutionskøkkenets forplejning ved møder Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Institutionskøkkenets forplejning ved møder Nr. 47 532 Udviklet af: Marianne Luther og Ulla Bach EUC-Nord M.P. Kofoedsvej 10 9800 Hjørring November 2012

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud

Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik

Læs mere

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik.

Virksomhedsplan for Specialinstitutionen Magnoliahuset. Mad og måltidspolitik. Mad og måltidspolitik. Udarbejdet 2008/2009. Revideret maj 2010 Revideret oktober 2012 Revideret juni 2016 1 INSTITUTIONENS VISIONER OG MÅL. Magnoliahusets mål er at servere sund og varieret kost, hvor

Læs mere

Kost, Sundhed og Trivsel

Kost, Sundhed og Trivsel Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet. Yoghurt naturel (evt. blandet med fromage fraiche) med fiberdrys og

Læs mere

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed.

I nedenstående undervisningsforløb og elevopgaver lægges der vægt på at arbejde med sammenhænge mellem mad, klima og sundhed. Side 1 Sundhed Til læreren Didaktisk model Området sundhed relateres specielt til tre af rammens dimensioner. Gennem viden om menneskers behov og råvarernes indhold af næringsstoffer, sammensættes mad

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS Sidst revideret: 06.7.2016 Kostpolitik for Nim Børnehus Kostpolitikken skal synliggøre Børnehusets holdninger vedrørende kost overfor forældre, og samtidig tjene som retningslinje

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 2 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå

Læs mere

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune

Ernæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune 2016 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres

Læs mere

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG

MADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG 1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.

Læs mere

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud.

Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Mad - og måltids politik for Stavtrup Dagtilbud. Forord: Denne politik indeholder Stavtrup Dagtilbuds mad - og måltids politik for børn i Stavtrups daginstitutioner og dagpleje. Den indeholder foruden

Læs mere

Maddag 2016 det fælles måltid

Maddag 2016 det fælles måltid Maddag 2016 det fælles måltid Opskrifter til maddagen Forældrenes Landsforening MADDAG 2016 - OPSKRIFTER FOA 3 Maddag 2016 Opskrifter til maddagen Menu: Suppe på butternutsquash med gulerod og ingefær

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring

Læs mere

mad eller hvad? Et mellemmåltid

mad eller hvad? Et mellemmåltid mad eller hvad? Et mellemmåltid Elevhæfte 2010 m ad el re h va d? Hvad er et mellemmåltid? Et mellemmåltid er det måltid, du spiser mellem dagens tre hovedmåltider: Morgenmad, frokost og aftensmad. Du

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Økologisk Mad i Dagplejen

Økologisk Mad i Dagplejen Økologisk Mad i Dagplejen Københavns Kommune har et mål om at blive verdens første miljøcertificerede hovedstad i 2015. Derfor skal alle dagtilbud i kommunen - også dagplejen - i dag tilbyde mad, der

Læs mere

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune

Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune Mad- og måltidsprincipper for dagtilbud i Høje-Taastrup Kommune 1. Indledning Mad og drikke er et vigtigt fundament for, at barnet trives og kan udvikles. Undersøgelser fra Fødevarestyrelsen viser, at

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt.

Økologisk grundkursus for køkkenansvarlige i MSO Den 26. oktober 2015 den 27. november 2015 Skemaet er med forbehold for evt. UGE 44 26.oktober 27. oktober 28. oktober 29. oktober 30. oktober Amu nr. 30265-3 30265-3 45874 45492 45492 Smagen i centrum menu i restaurant og menu i restaurant og 2 dage 30265-3 1 dag 45874 2 dage

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab

Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10

Læs mere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere

Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Kostpolitik for Skolen ved Nordens Plads Inspiration til forældre, børn & medarbejdere Revideret i 2012 Skolen ved Nordens Plads Sofus Francks Vænge 32 2000 Frederiksberg Tlf. 38 21 10 00 skolenvednordensplads@frederiksberg.dk

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.

Læs mere

Opslagsværk - daginstitutioner

Opslagsværk - daginstitutioner Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er

Læs mere

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere